]> Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger TSA Niels W. Bruun og Anne Mette Hansen Joakim Garff Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Anne Mette Hansen og Johnny Kondrup Johnny Kondrup XML/txr Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2006 http://sks.dk/tsa/txr.xml 20100907 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.5 Tekstredegørelse 1. Bibliografisk beskrivelse 59 2. Manuskriptbeskrivelse 64 3. Tilblivelseshistorie 79 4. Udgivelsesmåde 96 1. Bibliografisk beskrivelse Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger blev indleveret til sætning og trykning hos Louis Klein den 5. eller 6. maj 1849. Jf. optegnelsen NB11:8. Se nedenfor s. 92. Bogen var færdigtrykt den 18. maj og blev annonceret som udkommet i Adresseavisen, nr. 116, den 19. maj 1849. Bl.art., s. 284. Bogen kostede 3 mk. og udkom på Gyldendals forlag. Tre eksemplarer af Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger (forkortet TSA) er blevet kollationeret; de benyttede eksemplarer er: A Søren Kierkegaard Forskningscenterets arbejdseksemplar, indbundet i karton med det oprindelige omslag og ubeskåret. Eksemplaret tilhører G.E.C. Gads Forlag (tidligere hos dr.phil. h.c. Gustaf Bernström, Göteborg; tidligere hos greve Albert Ehrensvärd, Tosterup i Skåne). B Det Kgl. Biblioteks eksemplar, indbundet og beskåret, katalogsignatur M 48350 8o. C Det Kgl. Biblioteks eksemplar, indbundet og beskåret, katalogsignatur 1,-511-8o, ex. 1. Ved den interne kollation af de tre eksemplarer blev der kun konstateret følgende afvigelse: I eksemplar B og C står det første bogstav i ordet &anfbeg;sandselig&anfslut; på s. 69,28 (SKS 11, 101,16) utydeligt på grund af en læderet type. Eksemplar A danner grundlag for den følgende beskrivelse. Kollationeringsformel 8o. [1]8, 2-58, 64. $2 signeret (-62). 44 blade. Paginering [1-11], 12-59, [60]-[63], 64-85, [86-88]. Formlen er uddraget af de tre eksemplarer A, B og C og repræsenterer altså idealeksemplaret. Der bruges arabertal om arknumre, og arkenes bladantal angives med hævet skrift. Ordinærtal i [ ] betegner det usignerede første ark. $ står for 'alle signerede ark'. &anfbeg;$2 signeret (-62)&anfslut; betyder: i alle signerede ark har de to første blade signatur, men i det sjette ark mangler signaturen på blad 2. Upaginerede sider noteres også i kantet parentes. Formatet er oktav. Bogen har et samlet omfang på 88 sider, svarende til 44 blade, fordelt på 5&br1-2; trykark og er pagineret 12-59 og 64-85, idet bl. 1r-6r, bl. 30v-32r og bl. 43v-44v er uden paginering. S. [2], [4], [6], [8], [10], s. [60] og [62] samt s. [86]-[88] er blanke. S. [1] udgør bogens titelblad, på s. [3] står forordet og på s. [5] indholdsfortegnelsen. S. [7] er deltitelblad til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut;, og s. [9] rummer forordet til denne afhandling, der på s. [11]-14 indledes med en &anfbeg;Introduction&anfslut;. S. [61] udgør deltitelbladet til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;. Ark 1 er uden signatur, ark 2-5 har prima- og sekundasignatur, ark 6 kun primasignatur. Primasignaturen (arknummeret) er angivet med arabertal, sekundasignaturen med arabertal fulgt af asterisk. Beskrivelse af eksemplar A Den ubeskårne bogbloks blade måler ca. 111-120 &gange; 177-184 mm. Størrelsen måles som bredde &gange; højde. Bogblokkens tykkelse er ca. 6 mm. Papir Der er benyttet almindeligt trykpapir af en ret kludeholdig kvalitet. Typografi Det fremherskende skriftsnit er 10 punkt fraktur. Titler på deltitelblade samt overskrifter til forordene, indholdsfortegnelsen og &anfbeg;Introduction&anfslut; er sat i tekstur (gotisk), mens der er benyttet antikva til kapiteloverskrifterne A-E i &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; Latinske ord er sat med antikva, græske ord med græsk. Fremhævet brødtekst er sat med halvfed eller spatieret skrift. Titelbladet er med en enkelt skillestreg delt i to felter. Det øverste rummer værkets titel og forfatternavn, i det nederste er anført udgivelsessted, forlag, trykkeri og udgivelsesår. Titlen er fordelt på to linjer og med forskellig skriftgrad og skriftsnit: &anfbeg;Tvende ethisk-religieuse&anfslut; er sat med halvfed tekstur, ca. 1 grad større end brødteksten, &anfbeg;Smaa-Afhandlinger.&anfslut; er i fraktur og har bogens største punktstørrelse, ca. 20 punkt. Forfatternavnet &anfbeg;H. H.&anfslut; er sat med fed tekstur, ca. 14 punkt. Udgivelsessted, forlag og bogtrykker er sat med fraktur. Udgivelsessted og forlag er ca. 1 grad mindre end brødteksten, &anfbeg;Kjøbenhavn.&anfslut; er sat med fed skrift, mens &anfbeg;Gyldendalske Boghandling.&anfslut; er sat med spatieret skrift. &anfbeg;Trykt hos Louis Klein.&anfslut; er sat med bogens mindste skrift, ca. 2 grader mindre end brødteksten. Årstallet 1849 er sat med fed antikva. Titelbladet er gengivet som illustration 6. 6. Titelblad til TSA. Naturlig størrelse, ubeskåret Forordets overskrift er sat med halvfed, dobbelt spatieret tekstur og har samme skriftstørrelse som brødteksten. Teksten, der optager to linjer, er sat med samme skriftstørrelse og på samme format som brødteksten, men med ekstra mellemrum mellem linjerne. Til højre på linjen nedenunder står forfatterinitialerne i halvfed fraktur. Overskriften &anfbeg;Indhold.&anfslut; er sat med fed, spatieret tekstur med samme skriftstørrelse som brødteksten. Titelangivelserne er sat på samme format som brødteksten, men med ca. 1 grad mindre skrift og med større skydning mellem de to angivelser. De to deltitelblade er sat med halvfed tekstur, og titlerne er ca. 2 grader større end brødteksten. Teksten på titelbladet til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; er med en enkelt kort streg delt i to. Over stregen står titlen, som er centreret og fordelt på to linjer; derpå følger undertitlen &anfbeg;Et eenligt Menneskes Efterladenskab.&anfslut;, der er sat med samme skriftstørrelse som brødteksten. Under stregen og med samme skriftstørrelse som undertitlen står betegnelsen &anfbeg;Digterisk Forsøg&anfslut; fulgt af &anfbeg;af&anfslut; i ordinær fraktur og &anfbeg;H. H.&anfslut; i halvfed fraktur. Titlen &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel.&anfslut; er centreret og fordelt på to linjer med deling før &anfbeg;Apostel&anfslut;. Efter en blank linjes mellemrum står årstallet &anfbeg;1847.&anfslut; med fed antikva. Overskrifterne &anfbeg;Forord.&anfslut; og &anfbeg;Introduction.&anfslut; i &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; er sat med halvfed, spatieret tekstur og med samme skriftstørrelse som brødteksten. Teksten i forordet er sat med samme skriftstørrelse og på samme format som brødteksten, men med større skydning. Til højre på linjen nedenunder står dateringen &anfbeg;1847 i Slutningen.&anfslut; med ca. 1 grad mindre skrift. Begge afhandlinger begynder på en ny rectoside med ekstra nedrykning; i &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; begynder hvert kapitel ligeledes på en ny side og med ekstra nedrykning. I &anfbeg;Introduction&anfslut; og &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; indledes brødteksten med en uncial. En normalside har mellem 29 og 31 linjer. Tekstkolumnen måler 78 &gange; 124-132 mm. Brødteksten er sat i 10 punkt med 1 punkts skydning. Der er dobbelt ordmellemrum efter et punktum. Den sidste tekstside afsluttes i &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; med en dobbelt finalestreg, i &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; med en prydstreg, og i de enkelte kapitler i &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; er en enkelt finalestreg benyttet som afslutning. Overskrifterne på kapitlerne i &anfbeg;Har et Menneske Lov til at ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; er sat med versaler i antikva, ca. 2 grader større end brødteksten. I kapitel A er der litrering af underafsnittene A.4.a-f; bogstaverne, der efterfølges af en slutparentes, er sat i antikva. Der er noter til teksten i &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; (på s. [63], 73 og 77). Som notetegn er benyttet en asterisk efterfulgt af en slutparentes. Noteteksten, der er sat med ca. 1 grad mindre skrift end brødteksten, står på foden af tekstkolumnen og er skilt fra brødteksten ved en kort streg i kolumnens venstre side. Notetegnet holder forkant med brødteksten, mens de omløbende linjer er rykket ind. Der er flere sætter- og trykfejl i førstetrykket. Omvendte bogstaver forekommer i &anfbeg;megeu&anfslut; (SKS 11, 75,35), i &anfbeg;Desudeu&anfslut; (79,9) og i &anfbeg;Beuudring&anfslut; (85,17). Henvisningerne i parentes gælder SKS 11, side- og linjetal. Ordet 'paradox', der forekommer hyppigt i &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;, er flere gange sat 'parodox': &anfbeg;Parodox-Religieuses&anfslut; (97,3 og 7); &anfbeg;parodoxt&anfslut; (98,26); &anfbeg;parodox&anfslut; (98, 27); kombineret med metatese af -'ks' i &anfbeg;parodosk&anfslut; (98,34); &anfbeg;Parodoxe&anfslut; (98,35); &anfbeg;'Parodox'&anfslut; (99,12); &anfbeg;Parodoxt&anfslut; (99,14). De fleste trykfejl skyldes læderede typer. Eksempler på bogstaver og interpunktionstegn, der er utydelige i trykket på grund af læderede typer: et komma efter &anfbeg;haarde&anfslut; (SKS 11, 68,9); det andet 'e' i &anfbeg;Sjelslidelse&anfslut; (70,10); 'r' i &anfbeg;har&anfslut; (78,28); det andet 'a' i &anfbeg;aabenbart&anfslut; (79,12); punktum efter &anfbeg;inderligere&anfslut; (88,7). Der er et tilfælde af typeudfald: i &anfbeg;d t&anfslut; er et 'e' faldet ud midt i ordet (SKS 11, 103,33). 2. Manuskriptbeskrivelse Til TSA findes følgende manuskripter, alle i Kierkegaard Arkivet (KA) på Det Kgl. Bibliotek. Rækkefølgen afspejler kun tilnærmelsesvis tilblivelseskronologien, som vil blive udredt i afsnit 3. 1 Kladde til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut;, fordelt på 2 hæfter og 8 løse blade og lapper, i alt 55 blade. 1.1 Hæfte 1. Kladde til &anfbeg;Forord&anfslut; , &anfbeg;Introduction&anfslut;, kapitlerne A, B, C og begyndelsen af D (SKS 11, 59-88,12, &anfbeg;men at de&anfslut;). Hæfte på oprindelig 12 ark, idet det første blad er taget ud, således at der af det yderste ark kun er bl. 2 tilbage, i alt 23 blade i 4o. Udgangspunktet for formatbetegnelsen er plane helark (ca. 440 &gange; 560 mm), som ved fortsat halvering (ombøjning) giver formaterne folio, kvart og oktav. Irregulære, fx afrevne enheder betegnes som lapper. Ark betegner et stykke papir, der er ombøjet (foldet) til blade. Omslag af groft, blågråt papir med blyantpåskrift på forsiden: &anfbeg;No 1&anfslut;. Pagineret med blyant 1-45 på rectosiderne, bl. [5v] og [23v] også på versosiden. Teksten er fortløbende fra hæfte 1 til 2 (ms. 1.2). Papir: hvidligt koncept, groft. Mål: 202 &gange; 239 mm. Oplysningen gælder bladenes mål, dvs. i foldet stand. Der måles så vidt muligt bredde (øverste kant) &gange; højde (venstre kant). Hvis det ved en lap eller et løst blad ikke kan afgøres, hvad der er bredde og højde, angives målet for den korte led først, uanset tekstens placering. Kan et mål ikke fastslås, fx pga. afrivning, markeres det med spørgsmålstegn, fx 202 &gange; ? mm. Naturfarvet hæftetråd. Bladene er foldet på langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre halvdel tilføjelser. Bl. [1v] er ubeskrevet. Hæftet indeholder følgende overskrifter: på s. 1: &anfbeg;Forord.&anfslut;; på s. 3: &anfbeg;Introduction.&anfslut;; på s. 7: &anfbeg;A&anfslut; (ændret fra &anfbeg;1&anfslut;); på s. 15 &anfbeg;B&anfslut; (ændret fra &anfbeg;1&anfslut;, der er skrevet med blyant og ændret fra &anfbeg;2&anfslut;); på s. 35: &anfbeg;C&anfslut; (ændret fra &anfbeg;B.&anfslut;); på s. [44]: &anfbeg;D.&anfslut; (ændret fra &anfbeg;C.&anfslut;). Overskrifterne B-D er alle skrevet med blyant. Der er flere blyantskrevne redigeringsbemærkninger i marginalspalten med indvisning til de pågældende steder i hovedspaltens tekst. På s. 7: &anfbeg;3. Ny Udgang&anfslut;; nederst på s. [8]: &anfbeg;cfr p. 10 det Indklamrede&anfslut; med et tilføjet nummer &anfbeg;4&anfslut;; på s. 9 er den med blæk skrevne bemærkning &anfbeg;cfr p. 13 ø.&anfslut; blevet markeret med et &anfbeg;NB&anfslut;; på s. 10 er et større tekststykke i hovedspalten blevet indklamret med parentes og mærket &anfbeg;NB&anfslut; og herudfor er noteret &anfbeg;NB / cfr p. 8 n.&anfslut;; på s. 11 findes to bemærkninger om nyt afsnit: &anfbeg;5 Ny Udgang&anfslut; og &anfbeg;6. Ny Udgang&anfslut;; på s. [14]-15 er et afsnit blevet indstreget og markeret med et &anfbeg;NB&anfslut; samt tallet &anfbeg;7.&anfslut;; på s. 15 er der ud for den blyantskrevne overskrift &anfbeg;B&anfslut; skrevet &anfbeg;Ny Pagina&anfslut;; på s. [22] er noteret &anfbeg;cfr p. 31.&anfslut; med indvisningstegn &anfbeg;NB&anfslut; til det sted, hvor afsnittet skal sættes ind, og på s. 31 er dette sidste afsnit i afsnittet &anfbeg;8&anfslut; blevet indrammet med blyant og mærket: &anfbeg;NB / bruges p. 22&anfslut;. På s. 34 står &anfbeg;Ny Udgang&anfslut;. Der er tilføjet blyantskrevne numre (arabertal) i begyndelsen af flere afsnit. I kapitlerne A, C og D drejer det sig om nytilkomne numre, mens de tilføjede numre i kapitel B afløser de tidligere blækskrevne numre anbragt som overskrifter. I kapitel A: &anfbeg;3&anfslut; på s. 7; &anfbeg;4&anfslut; på s. [8]; &anfbeg;5&anfslut; og &anfbeg;6&anfslut; på s. 11; &anfbeg;7&anfslut; på s. [14]. I kapitel C: &anfbeg;1&anfslut; på s. 35; &anfbeg;2&anfslut; på s. [36]; &anfbeg;3&anfslut; på s. [38]; &anfbeg;4&anfslut; på s. [42]. I kapitel D: &anfbeg;1&anfslut; på s. [44]. Placeringen af de indlagte blade og lapper er angivet med blyantskrevne indvisningstegn i form af dobbelte og tredobbelte kors. Nederst på s. [4] er indvist en lap (ms. 1.1.1) og øverst på s. 10 et løst blad (ms. 1.1.2). Øverst s. 13 er en lap (ms. 1.1.4) indvist med et &anfbeg;NB&anfslut;. På s. [20] er placeringen af lappen &anfbeg;B.2&anfslut; (ms. 1.1.5) anført i marginen, og nederst på s. [34] er det med et tredobbelt kors markeret, hvor det løse blad &anfbeg;Til B. 9.&anfslut; (ms. 1.1.6) hører til. Der er ophævelse af alinea på s. 11, s. 39 og s. [40]. Mange korrektioner, herunder en del marginaltilføjelser. En del af korrektionerne er foretaget med blyant. På s. 5-[6] i introduktionen er en større passage i hovedspalten med tilhørende marginaltilføjelse blevet slettet, og i kapitel A er et blyantskrevet &anfbeg;7&anfslut; ud for hovedspaltens tekst (&anfbeg;Saaledes forstaaer jeg Dette&anfslut;) på s. [12] blevet kradset ud. I kapitel B er flere af de blækskrevne overskrifter på afsnittene blevet slettet og erstattet med blyantskrevne numre ud for de første underafsnits begyndelse. På s. 19: &anfbeg;3.&anfslut; &hhak; &anfbeg;2.&anfslut;; på s. 21: &anfbeg;4&anfslut; &hhak; &anfbeg;3.&anfslut;; på s. [24]: &anfbeg;5&anfslut; &hhak; &anfbeg;4.&anfslut;; på s. [26]: &anfbeg;6.&anfslut; &hhak; &anfbeg;5.&anfslut;; på s. [28]: &anfbeg;7.&anfslut; &hhak; &anfbeg;6.&anfslut;; på s. 29: &anfbeg;8.&anfslut; &hhak; &anfbeg;7&anfslut;; på s. 31: &anfbeg;9&anfslut; &hhak; &anfbeg;8&anfslut;; på s. 33: &anfbeg;10.&anfslut; &hhak; &anfbeg;9&anfslut;; på s. [34] i marginen: &anfbeg;11&anfslut; &hhak; &anfbeg;10.&anfslut;. På s. 31 er en marginaltilføjelse ud for den indrammede tekst blevet kradset ud. De først skrevne kapitelnumre 1, 2, B og C er blevet overstreget og ændret til A, B, C og D. I hæfte 1 er indlagt løse blade og lapper efter s. [4], 10, [12], [20] og [34]: 1.1.1 Kladde til en del af introduktionen (SKS 11, 62,4-63,7). 1 lap i 4o med afrivningskant forneden indlagt efter s. [4]. Papir: gulligt koncept. Mål: 86 &gange; 170 mm. Ingen paginering. Lappen, der har været foldet som indstiksmærke (først på midten og herefter i højre side), er beskrevet på begge sider og i hele sidens bredde. Se til sammenligning illustration 9 i SKS K9, 39. På rectosiden står øverst til venstre et indvisningstegn og nederst til højre &anfbeg;verte&anfslut;, begge skrevet med blyant. En del korrektioner. På versosiden er to ord blevet streget ud med blyant. 1.1.2 Kladde til en del af A.4.c (SKS 11, 66,34-67,22). 1 løst blad i 4o indlagt efter s. 10. Papir: gulligt koncept. Mål: 170 &gange; 206 mm. Ingen paginering. Den øverste halvdel af rectosiden er beskrevet med en smal margin til begge sider; versosiden er blank. Bladet har været foldet som indstiksmærke sammen med ms. 1.1.3. Øverst, til venstre for teksten, er der med blyant skrevet et indvisningstegn (dobbeltkors). Ingen korrektioner. 1.1.3 Kladde til hele A.4.d (SKS 11, 67,23-68,18). 1 løst blad i 4o indlagt efter s. 10. Papir: gulligt koncept. Mål: 170 &gange; 206 mm. Ingen paginering. Papiret er beskrevet på begge sider med en smal margin til begge sider. Bladet har været foldet som indstiksmærke sammen med ms. 1.1.2. På rectosiden findes overskriften &anfbeg;ad A 4.&anfslut; Få korrektioner. 1.1.4 Kladde til A.4.f (SKS 11, 69,6-11) og A.7 (SKS 11, 70,35-71,20). 1 lap i 4o med afrivningskant foroven, indlagt efter s. [12]. Papir: gulligt koncept. Mål: ca. 170 &gange;100 mm. Ingen paginering. Papiret er beskrevet på begge sider med en smal margin til begge sider. Bladet har været foldet som indstiksmærke. På rectosiden er der er to redigeringsbemærkninger til teksten: &anfbeg;Bruges i Slutningen af A 4. førend de Ord: Men med Alt det er jeg ikke / kommen min Tvivl nærmere.&anfslut; og &anfbeg;NB. / bruges i Slut-/ningen af hele Afsnittet A.&anfslut; Oven over den sidste bemærkning er med blyant tilføjet et indvisningsmærke &anfbeg;NB&anfslut;. En del korrektioner, herunder den tilføjede tekst til A.7. 1.1.5 Kladde til en del af B.2 (SKS 11, 74,13-32). 1 lap i 4o indlagt efter s. [20]. Papir: gulligt koncept. Mål: 170 &gange; 110 mm. Ingen paginering. Papiret er beskrevet på begge sider med en smal margin til begge sider. Lappen har været foldet som indstiksmærke. På rectosiden findes overskriften &anfbeg;B. 2.&anfslut; Øverst, til venstre for teksten, er der med blyant skrevet et indvisningsmærke (dobbeltkors). En del korrektioner og tilføjelser. 1.1.6 Kladde til slutningen af B.9 (SKS 11, 80,1-12). 1 blad i 4o indlagt efter s. [34]. Papir: gulligt koncept. Mål: 170 &gange; 207 mm. Ingen paginering. Rectosiden er beskrevet med en smal margin til begge sider; versosiden er blank. Lappen har været foldet som indstiksmærke. På rectosiden findes overskriften &anfbeg;til B. 9.&anfslut; Der er med blyant sat indvisningsmærke (tredobbelt kors) på begge sider af tekstkolumnen. Få korrektioner og en enkelt større tilføjelse. 1.1.7 Kladde til slutningen af B.10 (SKS 11, 80,24-81,3). 1 blad i 4o indlagt efter s. [34]. Papir: gulligt koncept. Mål: 170 &gange; 207 mm. Ingen paginering. Rectosiden er beskrevet med en smal margin til begge sider; versosiden er blank. Lappen har været foldet som indstiksmærke sammen med ms. 1.1.8. På rectosiden findes overskriften &anfbeg;ad B. 10&anfslut;, og efter foldningen til indstiksmærke er der i mærkets højre side tilføjet endnu et &anfbeg;ad B. 10.&anfslut; Få korrektioner. 1.1.8 Kladde til B.11 (SKS 11, 81,4-28) og B.12 (SKS 11, 81,29-82,19). 1 blad i 4o indlagt efter s. [34]. Papir: gulligt koncept. Mål: 170 &gange; 207 mm. Ingen paginering. Papiret er beskrevet på begge sider med en smal margin til begge sider. Lappen har været foldet som indstiksmærke sammen med ms. 1.1.7. På rectosiden er der ud for det første tekstafsnits begyndelse anført et &anfbeg;B.&anfslut; og nummeret &anfbeg;11.&anfslut;; ud for det andet afsnit står nummeret &anfbeg;12.&anfslut;. Oven over teksten på bl. [1r] står følgende bemærkning til B.11: &anfbeg;NB. alle Præterita maa altsaa forandres til Futurer.&anfslut; En del korrektioner. På bl. [1r] er en tilføjelse på to linjer til B.11 blevet slettet med blyant. (Pap. VIII 2 B 133, 1-14) 1.2 Hæfte 2. Kladde til resten af kapitlet D og hele kapitel E (SKS 11, 88,11, &anfbeg;i Forhold til En ['ham' i ms.]&anfslut; - 93,12). Hæfte på 12 ark, i alt 24 blade i 4o. Omslag af groft, blågråt papir. Blyantpåskrift på forsiden: &anfbeg;No 2&anfslut;. Bl. [1]-[3] er pagineret med blyant 47-51 på rectosiderne. Ubeskrevet fra bl. [6v]. Teksten fortløbende fra hæfte 1 (ms. 1.1). Papir: hvidligt koncept, groft. Mål: 202 &gange; 238 mm. Naturfarvet hæftetråd. Bladene [1]-[7] er foldet på langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre tilføjelser. Der er en enkelt blyantskrevet overskrift: &anfbeg;E&anfslut; (ændret fra &anfbeg;D.&anfslut;) på s. 49. Ud for en større tilføjelse i marginen på s. 49 står redigeringsbemærkningen: &anfbeg;NB bruges først / p. 50&anfslut; og tilsvarende på s. [50]: &anfbeg;NB cfr p. 49 Mar-/genen.&anfslut; NB'erne er tilføjet med blyant. På s. 51 er en tilføjelse i marginen indvist med et enkelt kors. Der er flere nytilkomne numre skrevet med blyant; i D numrene &anfbeg;2.&anfslut; og &anfbeg;3.&anfslut; på s. 47; i kapitel E &anfbeg;1&anfslut; på s. 49, &anfbeg;2.&anfslut; på s. [50], &anfbeg;3.&anfslut; på s. [52] og &anfbeg;4&anfslut; på s. [53]. Mange korrektioner, herunder flere tilføjelser i marginen. I kapitel E er en større passage i hovedspalten på s. [52]-[53] blevet slettet med blyant, og der er ophævelse af alinea fem gange: på s. 51, [53], [54] og to gange på s. [55]. De første fire ophævelser er foretaget med blyant, den sidste med blæk. Det sidste, ophævede afsnits blyantnummerering &anfbeg;4.&anfslut; &hhak; &anfbeg;5&anfslut; er ligeledes blevet slettet med blæk. (Pap. VIII 2 B 133,15-18) 1.3 Kladde til titelblad. 1 blad i 4o. Ingen paginering. Versosiden er blank. Papir: hvidligt koncept, groft. Mål: 203 &gange; 238 mm. Papiret er foldet på langs; den indre halvdel rummer titelteksten. Øverst på bl. [1r] står titlen: &anfbeg;Har et Menneske Lov til / at lade sig slaae ihjel for / Sandheden?&anfslut; og derunder undertitlen &anfbeg;Et eenligt Mskes Efterladenskab / udgivet / af / H. H.&anfslut; Over titlen er i hele sidens bredde skrevet følgende bemærkning: &anfbeg;NB. Denne Bog skal udarbeides meget omhyggeligt i Reenskriv-/ningen, da jeg har haft Lykke til at kunne skrive den i / Løbet af en 8 Timer. Taknemlighed byder saa at være / desto omhyggeligere i det egl. Flids-Arbeide.&anfslut; Ingen korrektioner. (Pap. VIII 2 B 134-135) (KA, B pk. 39, læg 1; Pap. VIII 2 B 133-135) 2 Kladde, påbegyndt som renskrift, til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut;, det meste af A (SKS 11, 64 - 71,17, &anfbeg;og da det ikke&anfslut;). 5 løse blade i 4o. Den tidligere paginering og spor af hæftning viser, at bladene sammen med ms. 3.1 og 3.3 har udgjort en sammenhæftning på 12 ark, i alt 24 blade, idet ms. 3.1 har udgjort bl. 1-4, ms. 2 bl. 5-9 og ms. 3.3 bl. 10-24. Sammenhæftningen var oprindelig pagineret 1-48. Pagineret på rectosiderne med blyant 9-17. Papir: hvidligt koncept, groft. Mål: 201 &gange; 237 mm. Bladene er foldet på langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre tilføjelser. På s. 9 står overskriften &anfbeg;A&anfslut;. I A.4 er der flere redigeringsbemærkninger skrevet med blyant. På s. 11: &anfbeg;a) / Ny / Udgang&anfslut; og &anfbeg;b) / Ny Udgang&anfslut;; på s. [12]: &anfbeg;c) / Ny Udgang&anfslut;; på s. [14]: &anfbeg;d) / Ny Udgang&anfslut; og &anfbeg;e) Ny Udgang&anfslut;. Der er indvisningstegn til de steder i teksten, hvor disse nye afsnit skal begynde. Mange korrektioner, herunder flere tilføjelser i marginen. På de to første blade er de tidligere pagineringer blevet slettet med blyant: &anfbeg;79&anfslut; på s. 9, og på s. 11: &anfbeg;81&anfslut;, der er ændret fra &anfbeg;85&anfslut;, som er ændret fra &anfbeg;10&anfslut;. På s. 11 er en større tilføjelse i marginen blevet slettet med blyant. (KA, B pk. 39, læg 2; Pap. VIII 2 B 137,1-9) 3 Trykmanuskript til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; (SKS 11, 57-93), 4 + 8 + 15 + 5 blade, i alt 32 blade i 4o. Trykmanuskriptet er sammensat af to slags konceptpapir, henholdsvis hvidligt koncept, groft (201 &gange; 237 mm) og gulligt koncept (168 &gange; 207 mm). Manuskriptet er forsynet med en ny fortløbende blyantpaginering 71-&anfbeg;131-237&anfslut;. Den sidste side er pagineret &anfbeg;131-237&anfslut;, fordi den første side i den efterfølgende afhandling (ms. 4.1) har sidetallet &anfbeg;238&anfslut;. Se illustration 8. Det fremgår af sættermarkeringer, at manuskriptet har været benyttet som trykmanuskript. Sættermarkeringerne er indført med blyant og omfatter enkelte markeringer af, hvortil i manuskriptet sætteren er nået, samt i tre tilfælde angivelser af sideskift i førstetrykket med sidetal anført i marginerne: &anfbeg;p. 17&anfslut; (ms. 3.2, s. 81), &anfbeg;p. 33&anfslut; (ms. 3.3, s. 98) og &anfbeg;p. 48&anfslut; (ms. 3.3, s. 118). Tilsvarende sideskiftmarkeringer i hovedspalten angiver skiftet fra s. 16 til 17, fra s. 32 til 33 og fra s. 48 til 49. Endvidere er der stedvis aftryk af fingre. 3.1 Trykmanuskript til titelblad, &anfbeg;Forord&anfslut; og &anfbeg;Introduction&anfslut; (SKS 11, 57-63). 4 løse blade i 4o. Pagineret på rectosiderne 71, og med blyant 73, 75 og 77. Den sidste versoside er med blyant pagineret 78. Side [72] og [74] er ubeskrevne. Papir: hvidligt koncept, groft. Mål: 201 &gange; 237 mm. Bladene er uregelmæssigt afrevet ved venstrekanterne. Bladene er foldet på langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre tilføjelser. S. 71 er deltitelblad: &anfbeg;No III. II I / Har et Menneske Lov til at lade / sig ihjelslaae for Sandheden? / Et eenligt Menneskes Efterladenskab. / (Digterisk Forsøg / Udgivet / af / H. H. Digterisk Forsøg / Af / H: H:&anfslut; Ud for den slettede del af undertitlen ses et udtværet årstal &anfbeg;1847.&anfslut; Titelbladet er gengivet som illustration 7. 7. Titelbladet til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; i trykmanuskriptet (ms. 3.1) Få korrektioner. Der er sletninger med blyant på titelbladet og på bladet, der indeholder forordet (s. 73). På titelbladet er nummeret &anfbeg;III.&anfslut; blevet slettet og ændret, først til &anfbeg;II&anfslut; og så til &anfbeg;I&anfslut;. Endvidere er &anfbeg;(Digterisk Forsøg / Udgivet / af / H. H.&anfslut; blevet overkradset. På s. 73 er 3-tallet i sidenummereret blevet ændret fra et 5-tal, og &anfbeg;H. H.&anfslut; er blevet erstattet med &anfbeg;1847 i Slutningen.&anfslut;, som er ændret fra &anfbeg;1847.&anfslut; (Pap. VIII 2 B 136,1 og IX B 3,1a-b) 3.2 Trykmanuskript til kapitel A, undtaget A.4.e (SKS 11, 64-68,18 og 69,6-71,20). 5 løse blade + 1 ark + 1 løst blad, i alt 8 blade i 4o. Pagineret med blyant 79 til 91. Teksten er fortløbende til ms. 3.3. Papir: gulligt koncept. Mål: 168 &gange; 207. Der er spor af hæftning, og arket har hæftetråd af rød silke. Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser. Få korrektioner. Pagineringen er på rectosiderne blevet ændret med blyant: 79-91 har således først været pagineret 9-[18] og 19a-c; s. 79 har desuden været pagineret 81. Efter s. 86 findes et indlagt løst blad, indvist i marginalspalten med et dobbeltkors og redigeringsbemærkningen &anfbeg;cfr. Hoslagte&anfslut;: 3.2.1 Trykmanuskript til A.4.e (SKS 11, 68,19-69,5). 1 løst blad i 4o. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept. Mål: ca. 168 &gange; 207. Uregelmæssigt afrevet ved venstrekanten. Bladet er beskrevet på rectosiden i hele sidens bredde. Overskriften på bl. [1r]: &anfbeg;ad p. 86.&anfslut; er dobbelt understreget med blyant. Få korrektioner. En tilføjelse oven over teksten er indvist med et dobbeltkors (rødkridt). (Pap. VIII 2 B 138) (Pap. VIII 2 B 133, 1-14) 3.3 Trykmanuskript til kapitlerne B, C og begyndelsen af D (SKS 11, 72-87,12). 15 løse blade i 4o. Pagineret med blyant 92 til 121. Teksten er fortløbende fra ms. 3.2 og til ms. 3.4. Papir: hvidligt koncept, groft. Mål: 201 &gange; 237 mm. Bladene er foldet på langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre tilføjelser. S. 92 er kun beskrevet med 6 linjer og en tilhørende marginaltilføjelse, s. 120 kun med 3 linjer. Der er overskrifter på s. 93, 114 og 121: &anfbeg;B.&anfslut;, &anfbeg;C.&anfslut; og &anfbeg;D.&anfslut; Få korrektioner. Pagineringen er på rectosiderne samt på den sidste side blevet ændret med blyant: 92-121 har således først været pagineret 19-48. På s. 92 er hele teksten, som udgøres af de sidste linjer i kapitel A, blevet slettet med blyant: &anfbeg;er saa, vil jeg bede Gud (...) der hvor jeg selv er &streg; tilbedende.&anfslut; (SKS 11, 71,16-20). (Pap. VIII 2 B 137,10 og 139,1-2) 3.4 Trykmanuskript til resten af kapitel D, kapitel E og efterskriften (SKS 11, 87,12-93,12). 2 ark + 1 løst blad, i alt 5 blade i 4o. Pagineret med blyant 122-&anfbeg;131-237&anfslut;. Jf. s. 70, note 1. Papir: gulligt koncept. Mål: 168 &gange; 207 mm. Bladene er foldet på langs; en bred inderspalte rummer tekst, yderspalten tilføjelser. En del korrektioner. Pagineringen er blevet ændret med blyant på rectosiderne samt på den fjerde side; siderne har således først været pagineret 49-[58]. På den sidste side har SK under teksten tilføjet afhandlingens efterskrift og skrevet bemærkningen &anfbeg;For Sætteren / Dette bliver en Pagina / for sig.&anfslut; (se illustration 8 Efterskriften til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sanheden?&anfslut; i trykmansukriptet (ms. 3.4, s. &anfbeg;131-237&anfslut;) ). Der er blyantsletninger af enkelte linjer på s. 126 og 128. På s. 124 og 125 er afsnit D.3 blevet slettet med blyant, hvorpå det er blevet skrevet igen i en ny og kortere version. (Pap. VIII 2 B 139,3-5) (KA, B pk. 39, læg 2; Pap. VIII 2 B 137,10 og VIII 2 B 138-139) 4 Trykmanuskript til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; (SKS 11, 95-111), 2 + 13 + 1 blade, i alt 16 blade i 4o. Trykmanuskriptet er sammensat af to slags konceptpapir, henholdsvis hvidligt koncept (204 &gange; 244 mm) og et konceptpapir, der fremtræder mere gulligt (198/199 &gange; 241 mm). Manuskriptet er forsynet med en fortløbende paginering 238-268. Det fremgår af sættermarkeringer, at manuskriptet har været benyttet som trykmanuskript. Sættermarkeringerne er indført med blyant og omfatter enkelte markeringer af, hvortil i trykmanuskriptet sætteren er nået, og i et tilfælde angivelse af et sideskift i førstetrykket med sidetallet: &anfbeg;74&anfslut; anført i marginen (ms. 4.2, s. 253). Endvidere er der stedvis aftryk af fingre. 4.1 Trykmanuskript til titelblad og begyndelsen af afhandlingen (SKS 11, 95 og 97,1-6 og 97,24-25, &anfbeg;kan gjøre Tjeneste som et aand-&anfslut;). 2 løse blade i 4o. Paginering med blyant 238-241. S. 239 og 241 er blanke. Teksten er fortløbende til ms. 4.2. Papir: hvidligt koncept, groft. Mål: 204 &gange; 244 mm. S. 238 er titelblad: &anfbeg;No VI. IV II / Bilag II. / Om Forskiellem mellem / et Genie og en Apostel.&anfslut; Under titlen anes det slettede årstal &anfbeg;1846.&anfslut; Titelbladet er gengivet som illustration 9 9. Titelbladet til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; i trykmansukriptet (ms. 4.1) . Bladene er foldet på langs midtpå; inderspalten rummer teksten, yderspalten er tom. Få korrektioner. Der er sletninger med blyant på titelbladet: &anfbeg;Bilag II&anfslut; er blevet overkradset og erstattet med nummeret &anfbeg;VI&anfslut;, der er blevet udstreget og ændret, først til &anfbeg;IV&anfslut; og så til &anfbeg;II&anfslut;. Den tidligere blyantpaginering 375-377 er ligeledes blevet overkradset med blyant. (Pap. IX B 6,1a-b) 4.2 Trykmanuskript til størstedelen af afhandlingen (SKS 11, 97,7, &anfbeg;-rigt Udtryk, der betyder&anfslut; - 111,7, &anfbeg;Eller det er en For-&anfslut;). 3 + 8 + 2, i alt 13 løse blade i 4o. Spor af hæftning. Bl. [6]-[11] har mærker efter klipning. Bladene har oprindelig været en del af manuskriptmaterialet til Bogen om Adler i KA, B pk. 34, læg 1 og 4. Bl. [1]-[3] med den nuværende paginering 242-247 (oprindelig pagineret 194-&anfbeg;199-205&anfslut;) er blevet taget ud af en lettere bearbejdet og udvidet version af Bogen om Adler (i KA, B pk. 34, læg 4). Bl. [4]-[5] og bl. [6]-[11] med den nuværende paginering 248-251 og 252-263 (oprindeligt pagineret 206 -[209] og 210-221) er blevet revet og klippet ud af en sammenhæftning på 12 dobbeltblade i den første version af Bogen om Adler, hvor afhandlingen indgår i kap. III, &pgf; 2 (i KA, B pk. 34, læg 1). Denne sammenhæftning er med blåkridt mærket &anfbeg;6&anfslut;. Bl. [12]-[13] med den nuværende paginering 264-267 (oprindeligt pagineret 222-225) er ligesom bl. [1]-[3] taget ud af den lettere bearbejdede og udvidede version (i KA, B pk. 34, læg 4). Paginering med blyant 242-267. Teksten er fortløbende fra ms. 4.1 og til ms. 4.3. Papir: koncept, groft. Mål: 198/199 &gange; 241 mm. Bladene er foldet på langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre enkelte tilføjelser. En del korrektioner. På s. 252 er den lange fodnote (anmærkning) blevet overstreget med blyant, og en ny version er tilføjet under teksten og i marginen. Også i denne nye version er flere linjer blevet slettet med blyant. Nederst på s. 263 er tre linjer kradset over med blyant: &anfbeg;Vi vende nu igjen tilbage til Adler og / til den udpegede Omkalfatring af ham, hvorved han / fra at være en ved en Aabenbaring Kaldet blev Gen[ie]&anfslut;. Hele s. 264 er blevet slettet med blyant: &anfbeg;Myndighed er altsaa den qvalitative afgjørende Forskjel (...) Manden er forvirret.&anfslut; (Pap. VIII 2 B 7,9). Der er endvidere sletning med blyant af et enkelt ord på henholdsvis s. 257 og s. 265. To tidligere blyantpagineringer er begge blevet ændret. Den tidligste findes på rectosiderne og på fire versosider: 194, 196, 198/&anfbeg;199-205&anfslut;; 206, 208, 210, 212, 214, 216, 218, 220/221; 222/223, 224/225. Den næste tidligere paginering forekommer på alle bladsider: 378-403. På s. 249 findes en blyantskrevet redigeringsbemærkning &anfbeg;Ny Udgang&anfslut; med indvisningstegn (dobbeltkors) til det sted i teksten, hvor der skal være nyt afsnit. (Pap. VII 2 B 235, s. 141,8-150,31; VIII 2 B 7,9) 4.3 Trykmanuskript til slutningen af afhandlingen (SKS 11, 111, 7-18, fra &anfbeg;-fatter, der tilintetgjør&anfslut;). 1 løst blad i 4o. Pagineret 268 på rectosiden med blyant. Versosiden er ubeskrevet. Teksten er fortløbende fra ms. 4.2. Papir: hvidligt koncept, groft. Mål: 204 &gange; 244 mm. Bladet er foldet på langs; den indre halvdel rummer teksten, den ydre er tom. Den tidligere blyantpaginering 404 er slettet med blyant. To korrektioner. (KA, B pk. 39, læg 2; Pap. VII 2 B 235, s. 141,8-150,31; IX B 6,1a-b; VIII 2 B 7,9) 5 Trykmanuskript til TSA, det samlede titelblad, indholdsfortegnelse og forord (SKS 11, 51-55), 1 ark + 1 løs lap, i alt 2 blade i 4o og 1 lap. 5.1 Trykmanuskript til titelblad og indholdsfortegnelse (SKS 11, 51 og 55). 1 ark i 4o. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept. Mål: 168 &gange; 207 mm. Blad [1r] og [2r] er beskrevet i hele sidens bredde; bl. [1v] og [2v] er ubeskrevne. Bl. [1r] udgør titelbladet: &anfbeg;Tvende ethisk-religieuse / Smaa-Afhandlinger. / af / H: H:&anfslut;, bl. [2r] rummer &anfbeg;Indhold.&anfslut; Forneden til højre på bl. [1r] står sætte- og trykkeanvisningerne: &anfbeg;Oplag 525; Format som / 'Hverdags-Historie' men / mindre Typer og tættere Tryk; / 6 Exemplarer paa Velin.&anfslut; Ingen korrektioner. (Pap. X 5 B 9, 1a og 1c) 5.2 Trykmanuskript til forordet (SKS 11, 53). 1 løs lap. Ingen paginering. Papir: gulligt koncept. Mål: 164 &gange; 114 mm. Lappen er beskrevet på rectosiden med en bred margin på begge sider af teksten. Få korrektioner. Efter &anfbeg;ville&anfslut; er et tilføjet &anfbeg;naturligvis&anfslut; blevet slettet og erstattet med det efter &anfbeg;væsentligen&anfslut; tilføjede &anfbeg;vistnok&anfslut;. (Pap. X 5 B 9, 1b) (KA, B, pk. 39, læg 3; Pap. X 5 B 9, 1a-1c) 6 Førstekorrektur til TSA. 8o. [1]8, 2-68. $2 signeret (-62). 48 blade. Paginering [1-11], 12-49, 05 (fejlpaginering af s. 50), 51-85, [86-92]. Arkfordeling, format, arksignaturer og paginering som førstetrykket; dog er primasignaturen på det fjerde ark fejlagtig: &anfbeg;1&anfslut;, og det sidste ark er et helark, hvorpå de fem trykte sider er fordelt på siderne et, fire, fem, otte og ni (se i øvrigt den bibliografiske beskrivelse ovenfor s. 60). Papir: groft korrekturpapir, uregelmæssigt afskåret og med forskellige mål, mellem 110 &gange; 190 mm for de mindste blade og 150 &gange; 212 mm for de største. På mange af korrekturtrykkets sider har sætteren nederst med blyant skrevet &anfbeg;H&anfslut;. En del korrektioner i Jens Giødwads hånd og mange korrektioner i SKs hånd. Giødwads almindelige korrektioner gælder især udbedring af indlysende sætterfejl samt indsættelse af oversprunget tekst. Endvidere er der to typografiske anvisninger til sætteren. SKs egne korrektioner berigtiger sætterfejl eller er af mere indgribende, indholdsmæssig art. I efterskriften til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; (SKS 11, 93,1-12) har der fundet en større redaktion sted, idet der på to steder er blevet slettet adskillige tryklinjer (se illustration 10 og den nærmere beskrivelse nedenfor s. 95). 10. Efterskriften til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaaefor Sandheden?&anfslut; i førstekorrekturen (ms. 6, s. 59) (KA, B pk. 39, læg 4; Pap. X 5 B 10) 3. Tilblivelseshistorie Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger udkom den 19. maj 1849. Forordet til den første af afhandlingerne, &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut;, er dateret til &anfbeg;1847 i Slutningen&anfslut;, og på titelbladet til den anden afhandling, &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;, står årstallet &anfbeg;1847&anfslut;. De to afhandlinger havde tidligere været planlagt til at indgå som nr. 3 og 6 i den påtænkte udgivelse En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger, der blev tilrettelagt i sommeren 1848. Denne cyklus bestod af fem komponenter fra den ikke udgivne Bogen om Adler, heriblandt &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;, samt en nyere afhandling: &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; Ifølge optegnelserne NB6:64 og 74, der kan dateres til den første halvdel af august 1848, var En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger færdig på dette tidspunkt. Der gøres rede for indholdet af En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger i kommentaren til NB12, SKS 22, 148,1. Fra midten af juni til slutningen af sept. 1846 arbejdede SK på den første version af Bogen om Adler. De følgende år omarbejdede SK den flere gange, jf. kommentarerne til NB2, SKS 20, 164,14, og NB4, SKS 20, 327,3. En redegørelse for tilblivelsen af Bogen om Adler vil blive bragt i den kommende SKS-udgave af dette værk. &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; Afhandlingen blev til i sommeren 1846, hvad det slettede årstal &anfbeg;1846&anfslut; på titelbladet i trykmanuskriptet (ms. 4.1, bl. [1r]) også vidner om (se illustration nr. 9). Der er ingen kladde til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; i manuskriptmaterialet til TSA, kun et trykmanuskript (mss. 4.1-4.3), men der findes forarbejder til afhandlingen i manuskriptmaterialet til Bogen om Adler. På grundlag af trykmanuskriptet til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; og af manuskriptmaterialet til Bogen om Adler, kap. III, &pgf; 2 (i KA, B pk. 34, læg 1 og 4), kan følgende stadier i afhandlingens tilblivelseshistorie iagttages: 1) I sin første form indgik afhandlingen, der endnu ikke havde fået titel, i den første version af Bogen om Adler, som SK arbejdede på hen over sommeren 1846. Her hørte den til i kap. III, &pgf; 2, &anfbeg;Adlers 4 sidste Skrifter&anfslut;. Den første version af Bogen om Adler, kap. III, &pgf; 2, &anfbeg;Adlers 4 sidste Skrifter&anfslut;, findes i KA, B pk. 34, læg 1. Teksten, der svarer til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;, findes på s. 198-[205] (Pap. VII 2 B 235, s. 136,29 - 150,31). 2) Afhandlingen har i sin anden form fået titel: &anfbeg;Om Forskjellen mellem en Apostel og et Genie&anfslut;. Man bemærker, at rækkefølgen &anfbeg;Apostel (...) Genie&anfslut; afviger fra den senere versions &anfbeg;Genie (...) Apostel&anfslut;. Otte blade fra den første version blev taget ud og lagt ind i denne omarbejdede version af Bogen om Adler. De femten blade, som &anfbeg;Om Forskjellen mellem en Apostel og et Genie&anfslut; optog, blev pagineret: 193-&anfbeg;199-205&anfslut;; Den sidste side er pagineret &anfbeg;199-205&anfslut;, fordi den første side af de otte indlagte blade har sidetallet &anfbeg;206&anfslut;. 206-221; 222-226. Måske var det på dette stadium, SK tænkte sig at gøre afhandlingen til et tredje afsnit i Bogen om Adler, jf. optegnelsen NB2:150 fra august 1847 (se nærmere nedenfor). Denne bearbejdelse af Bogen om Adler findes i KA, B pk. 34, læg 4 (Pap. VIII 2 B 7,8-9, s. 28 f. og 9, 16-18, s. 51f.). 3) I december 1847 blev &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; til &anfbeg;Bilag II&anfslut; i Bogen om Adler. Bladsiderne 194-225 blev taget ud af den tidligere version og forsynet med et titelblad (ms. 4.1, bl. [1r]): &anfbeg;Bilag II. / Om Forskiellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;. Begyndelsen og slutningen af afhandlingen blev kopieret fra de to blade, hvis tekst SK ønskede bevaret i den oprindelige sammenhæng i Bogen om Adler. Tilsvarende slettede SK i Adler-materialet den kopierede tekst med blyant (se Pap. VIII 2 B 7,8 og 7,9). De to tilkomne blade er ms. 4.1, bl. [2r] (s. 240), og ms. 4.3. Illustration 11 viser det første blad. 11. Trykmanuskriptet til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;, s. 240 (ms. 4.1, bl. [2r]) Illustration 12 viser, at den afskrevne tekst fortsætter på det følgende blad, der sammen med 12 andre blade var udtaget af Adler-materialet. 12. Trykmanuskriptet til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;, s. 242 (ms. 4.2, bl. [1r]) Alle bladene blev ompagineret: 375/376; 377; 378-403; 404. 4) Afhandlingen blev taget ud af Bogen om Adler og optaget som nr. 6 i den planlagte En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger. &anfbeg;Bilag II&anfslut; på titelbladet blev slettet og erstattet med &anfbeg;No VI&anfslut;. Alle bladene blev ompagineret 238-268. 5) I april 1849 opgav SK sin plan om en samlet udgivelse af afhandlingerne i En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger til fordel for flere mindre, særskilte udgivelser. Han besluttede, at &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; skulle udgives som den anden afhandling i Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger. I optegnelsen NB2:150 fra anden halvdel af august 1847 skitserede SK en ny plan for Bogen om Adler, i hvilken &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; skulle placeres som det tredje afsnit: NB. Den Bog om Adler bliver det bedst at dele i meget smaae særskilte Partier. (...) Saa bliver et Afsnit fE:, om den Almene den Enkelte, den særlige Enkelte. Et andet: en Aabenbaring i Samtidighedens Situation. Et tredie: om Forholdet mell. et Genie og en Apostel o: s: v:. SKS 20, 201,6-12. Optegnelsen NB2:150 er ikke dateret; de to nærmest daterede optegnelser er NB2:136 fra den 16. aug. og NB2:215 fra den 3. okt. Men SK var endnu ikke færdig med redigeringen af Bogen om Adler, og den 1. dec. 1847 indførte han i journalen en ny disposition for bogens indhold. Ifølge denne optegnelse, NB3:38, skulle bogen nu bestå af seks dele: fire små afhandlinger og to bilag. &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; blev gjort til det andet af bilagene: Saa bliver Bogen smaa Afhandlinger. I denne H. er nu ogsaa alt ordnet, ved Hjælp af at lægge tilrette til Bilag. Indholdet vil saa blive. (...) 4) Bilag I. De dialektiske Forhold: det Almene, den Enkelte, den særlige Enkelte. 5) Bilag II. om Forskjellen mell. et Genie og en Apostel. SKS 20, 264,13-31. I Adler-materialet skrev SK i marginen på s. &anfbeg;193-225a&anfslut; i KA, B pk. 34, læg 4, denne bemærkning vedrørende &anfbeg;Om Forskjellen mellem en Apostel og et Genie&anfslut;: &anfbeg;Dog denne Undersøgelse betræffende / henvises til Bilag II; her blot det / i Forhold til Mag. Adler Tilstrækkelige.&anfslut; I februar 1848 besluttede SK at udgive et bind afhandlinger. Optegnelsen NB4:79 rummer planen for en sådan udgivelse, hvori &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; skulle indgå sammen med andet materiale fra Bogen om Adler og den nye afhandling &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut;. SK skriver i journalen: Instrux. Der bliver saa først at udgive et Bind Afhandlinger. Hertil bruges Bogen om Adler, som jeg i sin Tid har indrettet den. Og saa bliver der en ny at tilføie: hvorledes var det dog muligt at Jesus Christus kunde blive berøvet Livet. Denne Afhandling maa frem, samt især de tvende om Collisionen mell. det Almene og den Enkelte, samt om Forholdet mell. et Genie og en Apostel, inden jeg begynder paa Læren om Synden. SKS 20, 327,1-9. Denne optegnelse, NB4:79, er ikke dateret, men den nærtstående optegnelse NB4:73 kan på baggrund af indholdet dateres omtrentligt til februar 1848. Jf. tekstredegørelsen til NB4 i SKS K20, 291. Med &anfbeg;Læren om Synden&anfslut; menes Sygdommen til Døden. &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; blev anbragt som afhandling nr. 6, &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden&anfslut; som nr. 3 i dette påtænkte bind afhandlinger, der fik titlen En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger og skulle rumme i alt seks skrifter. I august 1848 var kompositionen af dette skrift afsluttet, og herefter lå de to små afhandlinger som en del af den færdige produktion og ventede frem til april 1849, da SK besluttede, at afhandlingerne i en En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger nu skulle udgives for sig selv i små skrifter. &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; Afhandlingen er ifølge dateringen af forordet fra &anfbeg;Slutningen&anfslut; af 1847. Denne datering findes ikke i kladdeversionen af forordet, men er kommet til i den bearbejdelse, der også blev brugt som trykmanuskript (ms. 3.1). Ud for &anfbeg;1847&anfslut; har SK tilføjet &anfbeg;i Slutningen&anfslut;. I en senere slettet tilføjelse til det ikke brugte forord til En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger fra oktober 1848 berører SK affattelsestidspunktet: &anfbeg;Bogen er skrevet for omtrent 2 Aar siden, med Undtagelse af een Afhandling, der er fra Slutningen af forrige Aar.&anfslut; Pap. IX B 12, s. 313. Ideen til afhandlingen blev udkastet i journalen NB2. Således indledes en optegnelse, NB2:37, fra slutningen af maj 1847: Man gjør sjeldent noget Forsøg paa ret at forstaae, hvorledes det gik til at Christus (hvis Liv i en vis Forstand umuligt kunde collidere med Nogen, da det intet jordisk Formaal havde) endte med at blive korsfæstet. SKS 20, 155,13-16. Denne optegnelse, NB2:37, er udateret, og tidsfæstelsen beror på de nærmest daterede optegnelser NB2:1 fra den 14. maj og NB2:69 fra den 9. juni 1847. I slutningen af august 1847 havde denne problematik udviklet sig til at være emnet for en ny bog. I optegnelsen NB2:157, der formodentlig er fra denne tid, skriver SK: Den ny Bog skal hedde: Hvorledes gik det dog til, at Jesus Christus kunde blive korsfæstet? Eller: har et Msk. Lov at offre sit Liv for Sandheden? SKS 20, 203,7-10. Optegnelsen er udateret; de nærmest daterede optegnelser er NB2:136 fra den 16. aug. og NB2:215 fra den 3. okt. I en marginaltilføjelse til optegnelsen NB2:157 findes den første version af forordet til afhandlingen: Forord Dette Forord indeholder ikke Videre end et Besværgelse, at Læseren først vil øve sig i at aflægge en Deel af sin sædvanlige Tanke-Gang,a thi ellers kan det slet ikke hjælpe at begynde, han kan slet ikke faae Øie paa Problemet, fordi han allerede længst er færdigt med det i omvendt Stilling. a(Forskjellen er som den Forskjel naar man vender en Tegning fra den modsatte Side.) NB2:156.a, SKS 20, 203m,1-13. Marginaltilføjelsen tilhører journaloptegnelsen NB2:157, men er fejlagtigt indvist til NB2:156. I optegnelsen NB3:65 fra julen 1847 nedfældede SK et udkast til afhandlingens &anfbeg;Introduction&anfslut;. Optegnelsen NB3:65 er udateret, men den følgende optegnelse, NB3:66, bærer dateringen &anfbeg;2den Juledag&anfslut;. På dette tidspunkt havde &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; den førstnævnte titel. Teksten lyder: Hvorledes var det dog muligt, at Jesus Christus kunde blive korsfæstet. Der var engang en Mand, ham havde som Barn Forældrene fromt indprentet Troen paa Jesum &g.Ch;stum &streg; da han var bleven Ældre kunde han mindre og mindre forstaae det. &anfbeg;Thi&anfslut; sagde han &anfbeg;dette begriber jeg vel, at han var villig til at offre Livet for Sandheden, og at Han, hvis han offrede Livet, offrede det for Sandheden. Men det jeg ikke begriber er, at Han, som var Kjerlighed, ikke af Kjerlighed til Mskene forhindrede Msk. i at begaae den største af alle Forbrydelser: at slaae ham ihjel. SKS 20, 276,12-21. Allerførst i denne optegnelse står en henvisning til journalen NB2 og dennes to optegnelser om afhandlingen, NB2:37 og 157: &anfbeg;cfr. Journalen NB2 p. 33 off., p 160 o: ff.&anfslut; Af en tilhørende marginaltilføjelse, NB3:65.a, fremgår det, at SK har tænkt sig, at &anfbeg;Bogen bliver pseudonym&anfslut;. Ideen om en pseudonym udgivelse kommer atter til udtryk i en marginaltilføjelse til den optegnelse i NB4 fra februar 1848, hvori han skitserer planen for En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger (NB4:79.a): &anfbeg;NB. Skal denne Afhandling være pseudonym, maa jeg føie den til som et Anhang, saa Titlen bliver: Afhandlinger af S. K, med et Anhang.&anfslut; NB4:79.a, SKS 20, 327m,1-5. Da SK i februar 1848 bestemte sig for, at &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; skulle indgå i En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger, omtalte han den endnu som &anfbeg;Hvorledes var det dog muligt at Jesus Christus kunde blive berøvet Livet&anfslut; (NB4:79). Det kan ikke afgøres med bestemthed, hvornår SK besluttede sig for den alternative titel &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut;, men det skete formodentlig mellem februar og august 1848, hvor arbejdet med En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger var afsluttet (jf. NB6:64 og 74). I NB10:38, der er indført den 19. febr. 1849, omtales afhandlingen blot som &anfbeg;No 3&anfslut; i En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger, SKS 21, 276,1. men i NB10:71 fra marts eller april 1849 anføres den som &anfbeg;den Afhandling 'er det tilladt at lade sig slaae ihjel for Sandheden'&anfslut;. SKS 21, 295,20-21. &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; blev ifølge SK til på ganske kort tid. På titelbladet i kladden (ms. 1.3) har han noteret: NB. Denne Bog skal udarbeides meget omhyggeligt i Reenskrivningen, da jeg har haft Lykke til at kunne skrive den i Løbet af en 8 Timer. Taknemlighed byder saa at være desto omhyggeligere i det egl. Flids-Arbeide. Afhandlingen var &anfbeg;oprindelig et selvstændigt Arbeide&anfslut;, som SK skriver i NB10:38. SKS 22, 276,2-3. Det fremgår også af kladdematerialet: to særskilte kladdehæfter og det senere tilføjede titelblad (mss. 1.1-1.3), mens den renskrift, der har fungeret som trykmanuskript til afhandlingen (mss. 3.1-3.4), har indgået i manuskriptmaterialet til En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger. Der er tre tilblivelseslag i kladden til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; De to første lag findes i kladdehæfte 1-2 (mss. 1.1-1.2), det tredje lag i den kladde, der blev påbegyndt som renskrift (ms. 2.1). 1) I den første udarbejdelse var teksten struktureret i fire kapitler A-D. Kapitel A var inddelt i afsnit, nummereret 1-10, og i afsnittet A.1 var de to første underafsnit nummereret 1-2. Afsnittene i kapitel B-D havde endnu ikke numre. Dertil kom forordet og introduktionen, som optager de tre første blade i hæfte 1. 2) I den næste fase foretog SK en omfattende redigering af den første hurtige udarbejdelse. Redigeringen bestod i en udvidelse og omstrukturering af den overordnede litrering. Flere afsnit opdeltes i yderligere underafsnit, der forsynedes med numre, og en flytning af enkelte afsnit og tilføjelser fandt sted. Ændringer og redigeringsbemærkninger er alle blyantskrevne. Et afsnit i slutningen af &anfbeg;Introduction&anfslut; blev slettet og erstattet af et noget længere (ms. 1.1.1). SKS 11, 62,4-63,7. Det slettede afsnit er trykt i Pap. VIII 2 B 133,3, s. 233. Kapitel A blev splittet op i to kapitler, A og B, således at kapitel A kom til at omfatte det oprindelige afsnit A.1 og kapitel B de oprindelige afsnit A.2-11. I det nye kapitel A blev de tidligere underafsnit ændret til syv nummererede, og der blev føjet en del ny tekst (ms. 1.1.2-1.1.4) til afsnit A.4. Afsnittene i det nye kapitel B blev omnummereret til B.1-10, ny tekst blev føjet til afsnit B.2, B.9 og B.10 (mss. 1.1.5, 1.1.6 og 1.1.7), og to nye afsnit, B.11 og B.12, kom til (ms. 1.1.8). Det oprindelige kapitel B blev til kapitel C, afsnittene blev nummereret 1-4 og antallet reduceret fra oprindelig otte til de endelige fem, idet første og andet afsnit fik numrene 1-2, det tredje afsnit blev ophævet og indgik i afsnit 2, det fjerde fik nummeret 3, femte og sjette afsnit blev ophævet og indgik i afsnit 3, og det syvende afsnit blev nr. 4. Det ottende afsnit forblev unummereret. Det oprindelige kapitel C ændredes til kapitel D, og de tre afsnit blev nummereret 1-3. Endelig blev det oprindelige kapitel D ændret til kapitel E og afsnittene nummereret 1-4. Første til tredje afsnit fik nummeret 1, og en marginaltilføjelse ud for det første afsnit blev rykket frem i det tredje afsnit. Fjerde og femte afsnit blev samlet til ét afsnit, der fik nummeret 2. Størstedelen af det sjette og hele det syvende afsnit blev slettet, den resterende del (begyndelsen) af det sjette afsnit blev nummereret 3, mens ottende til tolvte afsnit blev slået sammen til afsnit 4. Den ophævelse, som SK her foretog af det niende, tiende og elvte afsnit blev dog ikke opretholdt i renskriften/trykmanuskriptet. 3) Det tredje lag, der kom til i renskrivningsfasen, vedrører kun kapitel A. På et tidspunkt efter renskrivningen af de kapitler, der rummedes i den sammenhæftning, som nu er mss. 2, 3.1 og 3.3, dvs. kapitel A-C og begyndelsen af kapitel D, foretog SK endnu en redigering af kapitel A. Han måtte derfor fjerne de fem blade (ms. 2), som kapitel A optog, fra sammenhæftningen og erstatte dem med en ny renskrift (ms. 3.2) af kapitlet. De fem udtagne blade var pagineret 9-17, og de tilkomne blade blev pagineret tilsvarende, 9-17 (bl. [1]-[5]) og 19a-19c (dobbeltbl. [6]-[7]), fordi kapitlet på det mindre papirformat optog syv blade. Afsnit A.4 blev nu udvidet med et nyt afsnit (A.4.d) tilføjet i marginerne, og herefter blev afsnittet inddelt i fem underafsnit, der fik bogstaverne a-e: A.4.a, A.4.b, A.4.c, A.4.d og A.4.e. Renskriften, der senere blev brugt som trykmanuskript til TSA, blev til, inden SK indlemmede afhandlingen i En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger. Den første paginering 1-[58] blev foretaget, mens afhandlingen endnu var en selvstændig &anfbeg;Bog&anfslut; (jf. NB2:157 og ms. 1.3). Da afhandlingen blev nr. 3 i En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger, blev den ompagineret 71-131 efter sin plads i den samlede cyklus. Sidetallene 1, 3, 5 og 7 blev ændret til 71, 73, 75 og 77, idet et syvtal blev føjet til alle tallene. Tallene 9-57 blev på lignende måde ændret, eller de blev slettet og erstattet, til 79-131. Også her redigerede SK materialet. I kapitel A ændredes A.4.e til A.4.f, og en ny version af A.4.e blev tilføjet på et løst blad og vedlagt (ms. 3.2.1). Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger I februar 1849 overvejede SK, hvorvidt En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger overhovedet kunne udgives samlet, idet han mente, at afhandlingerne nr. 2 og 3 i den sammenhæng, de her indgik i, ville &anfbeg;drage altfor stærkt Opmærksomheden paa sig og derved paa mig&anfslut; (NB10:38). SKS 21, 275,36-276,1. I marts-april måned havde han truffet beslutningen: den tredje afhandling kunne ikke udgives samtidig med 2. udgave af Enten &streg; Eller. 2. udgave af Enten &streg; Eller udkom den 14. maj 1849. I NB10:71 konstaterer SK: Det vilde dog være uforsvarligt at udgive den Afhandling &anfbeg;er det tilladt at lade sig slaae ihjel for Sandheden&anfslut; nu. Det var at friste Tiden paa en utilladelig Maade. Og der er ogsaa naar den udgives nu, i Følgeskab med Enten &streg; Eller, en Art Rethaverie deri. Altsaa &anfbeg;et Par ethisk-religieuse Afhandlinger&anfslut; udgaae ikke. SKS 21, 295,20-24. SK overvejede stadig, hvorledes afhandlingerne i En Cyclus ethisk-religieuse Afhandlinger kunne udgives. I slutningen af april 1849 havde han bestemt sig for at udgive dem som små, selvstændige publikationer. I NB10:182 skriver han således: Alle Afhandlingerne (paa den nær om Adler) i &anfbeg;en Cyclus o: s: v: kunne godt udgives. Men de skal udgives særskilt, hver for sig ell. høiest to sammen, og af Pseudonymer: HH, FF, P.P. De kunne saa som Blenkere ledsage Udgivelsen af de tre Skrifter til Opvækkelse. Men just fordi de skulle tjene som Blenkere, maae de komme i saa smaae Dosiser som muligt. SKS 21, 350,26-29. Optegnelsen NB10:182 er ikke dateret; den nærmeste daterede optegnelse er NB10:200 fra den 25. april. De &anfbeg;tre Skrifter til Opvækkelse&anfslut; er &anfbeg;Kommer hid alle I som arbeide og ere besværede, jeg vil give Eder Hvile&anfslut;, &anfbeg;Salig Den, som ikke forarges paa mig&anfslut; og Fra Høiheden vil han drage Alle til sig. Disse skrifter, der er skrevet fra omkring april til november 1848, blev senere bragt sammen og udgivet som Indøvelse i Christendom (1850). Afhandlingerne nr. 3 og 6 blev udset til en samlet udgivelse, og bogen fik titlen Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger. Et samlet titelblad (ms. 5.1, bl. [1r]), en indholdsfortegnelse (ms. 5.1, bl. [2r]) og et forord (ms. 5.2) blev skrevet. Efterskriften til den første afhandling kom til i denne fase (se illustration 8). Den sidste side i &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut;, der var pagineret 131, blev ompagineret til &anfbeg;131-237&anfslut;, fordi den første side af &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut; var pagineret 238. De blyantskrevne romertal &anfbeg;I&anfslut; og &anfbeg;II&anfslut; på de to afhandlingers titelblade i trykmanuskripterne er på et tidspunkt blevet ændret fra henholdsvis &anfbeg;II&anfslut; og &anfbeg;IV&anfslut;. Det har ikke kunnet afgøres, hvornår i tilblivelsen og hvorfor denne ændring har fundet sted. På sin fødselsdag, den 5. maj 1849, sendte SK trykmanuskripterne til de to afhandlinger til sin ven og fortrolige, redaktør Jens Giødwad, som derefter leverede dem til bogtrykker Louis Klein. SKs bøger blev normalt trykt hos Bianco Luno. Louis Kleins bogtrykkeri var blandt de trykkerier, som Gyldendal benyttede. I optegnelsen NB11:8, dateret den 4. maj, skriver SK: &anfbeg;Nu udgaaer de to Afhandlinger: har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden? og om Forskiellen mellem et Genie og en Apostel, men anonymt&anfslut;, og den følgende dag gør han denne tilføjelse: &anfbeg;Idag d. 5te Mai bleve de sendte til Gjødvad.&anfslut; SKS 22, 12,18-20. Bogens første korrektur blev læst af SK og Giødwad. Denne gang deltog SKs sekretær Israel Levin ikke i korrekturarbejdet. Giødwad har rettet en del af bogens talrige sætterfejl. På titelbladet har han fx ændret sætterens &anfbeg;Misk-religieuse&anfslut; til &anfbeg;ethisk-religieuse&anfslut; (SKS 11, 51,1). Fejllæsningen &anfbeg;være&anfslut; rettes til &anfbeg;blive&anfslut; (88,32), og glemte enkeltord indsættes, fx &anfbeg;de tvang&anfslut; &hhak; &anfbeg;de selv tvang&anfslut; (78,21), &anfbeg;Samtiden ubekjendt&anfslut; &hhak; &anfbeg;Samtiden ganske ubekjendt&anfslut; (84,23). Længere, oversprungne passager har Giødwad ofte anbragt nederst på tryksiden og udstyret med et karakteristisk løkkeformet indvisningstegn. Det gælder fx &anfbeg;ligne Ham. Dette&anfslut; &hhak; &anfbeg;ligne Ham, forsaavidt da et Menneske kan ligne Ham. Dette&anfslut; (61,23); &anfbeg;paanøde Ham det. Christus var&anfslut; &hhak; &anfbeg;paanøde Ham det og tvinge ham ind i Charakteren &streg; men at saa Han ikke vilde være det! Christus var&anfslut; (66,14-15). Tilføjelsen øverst på s. 59 &anfbeg;, 'digterisk Forsøg' men vel at mærke af en Tænker,&anfslut; (93,2-3) supplerede Giødwad efter diktat eller skriftligt forlæg fra SK (se illustration 10). Tekstændringen &anfbeg;voldsomt Opvækkelses-Middel&anfslut; &hhak; &anfbeg;voldsomt, et saa rædsomt Opvækkelses-Middel&anfslut; (77,23-24) er ligeledes foretaget med Giødwads hånd. Giødwad gav også instrukser til sætteren. På titelbladet blev sætterens &anfbeg;I Commission hos&anfslut; korrigeret til &anfbeg;Gyldendalske Boghandling.&anfslut; Ordet 'Boghandling' forekommer hyppigt i første halvdel af 1800-tallet; derefter erstattes det af 'Boghandel'. Forordets datering &anfbeg;1847 i Slutningen&anfslut; (59,7) var anbragt til venstre; Giødwad markerede, at det skulle rykkes, og skrev desuden &anfbeg;flyttes til Høire&anfslut;. Da sætteren i stedet for &anfbeg;Myndighed.&anfslut; (107,20) havde sat &anfbeg;Myn-&anfslut;, skrev Giødwad på foden af siden: &anfbeg;Til Sætteren 'dighed' skal staae i een Linie, da det følgende er en ny Udgang.&anfslut; De fleste korrektioner er imidlertid foretaget af SK, som har læst korrekturen meget omhyggeligt. Han har korrigeret mange af sætterens fejllæsninger, fx &anfbeg;som&anfslut; &hhak; &anfbeg;saa&anfslut; (62,15); Sætteren efterkom i dette tilfælde ikke rettelsen, så fejlen blev stående i førstetrykket. &anfbeg;Læren&anfslut; &hhak; &anfbeg;Loven&anfslut; (63,1); &anfbeg;tøvede&anfslut; &hhak; &anfbeg;levede&anfslut; (63,8); &anfbeg;med&anfslut; &hhak; &anfbeg;ved&anfslut; (67,21); &anfbeg;ved&anfslut; &hhak; &anfbeg;med&anfslut; (69,12); &anfbeg;derfor&anfslut; &hhak; &anfbeg;derhos&anfslut; (71,9); &anfbeg;reelere og mmm&anfslut; &hhak; &anfbeg;travlere og travlere&anfslut; (88,30). Sætterfejlen &anfbeg;Gene&anfslut; for &anfbeg;Gave&anfslut; (101,35) gav anledning til munterhed, og SK noterede i journalen (NB11:39): Hvor dog Trykfeil kunne være vittige! I den anden af de to Smaa-Afhandlinger stod, istedetfor: den Gave at kunne gjøre Mirakler: den Gene. SKS 22, 30,2-4. SK reagerede på den fejlplacerede tekst &anfbeg;-eensstemmelse med Faderens Villie. Naar et Men-&anfslut; (70,31-32), der som følge af sideskift var sat som den første linje på s. 27 i stedet for s. 26. Han rettede trykfejlen &anfbeg;fo r&anfslut; (69,25) og indsatte perioden &anfbeg;Socrates vil derfor (...) &streg; for Sandheden&anfslut; (90,23-24), som sætteren havde oversprunget, fordi han var hoppet fra &anfbeg;Sandheden&anfslut; (90,22) til et tilsvarende finalt placeret &anfbeg;Sandheden&anfslut; (90,24) to linjer nedenunder. SK har i en række tilfælde enten overset eller accepteret sætterens indgreb i trykmanuskriptets tekst. Det gælder fx &anfbeg;noget Andet: har jeg Lov til det?&anfslut; (72,22), hvor sætteren har beskåret trykmanuskriptets &anfbeg;noget ganske Andet&anfslut;. Samme tendens ses ved &anfbeg;mere end Menneske, forholdt sig&anfslut; (77,20), der er ændret fra &anfbeg;mere end Menneske og forholdt sig&anfslut;; &anfbeg;at blive en Apostel&anfslut; (99,24), som er ændret fra &anfbeg;blive til en Apostel&anfslut;; &anfbeg;dersom det saa er ualmindeligt godt sagt&anfslut; (101,23), hvor trykmanuskriptet har &anfbeg;dersom det saa er ualmindeligt og særdeles godt sagt&anfslut;. Den modsatte tendens kan iagttages ved &anfbeg;ikke har Kraft&anfslut; &hhak; &anfbeg;ikke engang har Kraft&anfslut; (83,5), hvor sætteren repeterer &anfbeg;engang&anfslut; fra den foregående linje. Ændring af enkeltord forekommer, fx &anfbeg;vilde aldrig drive det&anfslut; (84,28), hvor forlægget har &anfbeg;vil aldrig drive det&anfslut;; &anfbeg;Dorskhed&anfslut; (89,1) erstatter trykmanuskriptets &anfbeg;Dvaskhed&anfslut;; &anfbeg;psychologisk-dialektisk&anfslut; er blevet til &anfbeg;philosophisk-dialektisk&anfslut; (89,3); &anfbeg;Forskjel&anfslut; (90,20) er sætterens fejllæsning af &anfbeg;Afstand&anfslut;; &anfbeg;Speculation&anfslut; (107,10) er sætterens korrektion af forlæggets &anfbeg;Speculeren&anfslut;. I &anfbeg;saa vilde denne vel tale alvorligere med ham&anfslut; (72,18) har sætteren, antagelig under indflydelse af det forudgående &anfbeg;dygtigere&anfslut;, ændret trykmanuskriptets &anfbeg;alvorligt&anfslut; til &anfbeg;alvorligere&anfslut;. Iøjnefaldende er &anfbeg;Man tilegner sig Rettroenheden&anfslut; (108,13), hvor trykmanuskriptet har &anfbeg;Man tillyver sig Rettroenheden&anfslut;. Når denne markante ændring overlevede korrekturen, er forklaringen måske, at SK ønskede at neddæmpe trykmanuskriptets provokerende udsagn. I passagen &anfbeg;for ret at gjøre det nærværende &streg; thi det Evige, thi det Guddommelige deri er jo et bestandigt Nærværende&anfslut; (65,9-10) har sætteren efter &anfbeg;nærværende&anfslut; oversprunget: &anfbeg;, eller hvad der er det Samme, for at gjøre blot den menneskelige Side deraf nærværende&anfslut;, uden at der er reageret på det. En spatiering af &anfbeg;naar de saa ikke kunne forstaae ham&anfslut; (79,2) kom som følge af linjeskift ikke til at omfatte de sidste tre ord; fejlen blev ikke fanget i korrekturen. Gensynet med teksten gav SK anledning til at arbejde videre med den; i det følgende skal først gives nogle eksempler på hans småændringer af trykmanuskriptets tekst: &anfbeg;nu vistnok&anfslut; &hhak; &anfbeg;vistnok&anfslut; (65,10); &anfbeg;kommer jo&anfslut; &hhak; &anfbeg;kommer&anfslut; (70,15); &anfbeg;Han var jo&anfslut; &hhak; &anfbeg;Han var&anfslut; (70,17); &anfbeg;beskeden&anfslut; &hhak; &anfbeg;beskedent&anfslut; (72,14); &anfbeg;Folket&anfslut; &hhak; &anfbeg;Mængden&anfslut; (73,23); &anfbeg;just&anfslut; &hhak; &anfbeg;netop&anfslut; (77,5); &anfbeg;slaaer ham&anfslut; &hhak; &anfbeg;slaaer den&anfslut; (83,13); &anfbeg;et Barn&anfslut; &hhak; &anfbeg;en Discipel&anfslut; (83,19); &anfbeg;Barnet&anfslut; &hhak; &anfbeg;Disciplen&anfslut; (83,24); &anfbeg;Forsmaaet&anfslut; &hhak; &anfbeg;Tilbageviist&anfslut; (85,17); &anfbeg;forsmaaer&anfslut; &hhak; &anfbeg;tilbageviser&anfslut; (85,19). Talcifre udskiftes undertiden med talord fx: &anfbeg;10&anfslut; &hhak; &anfbeg;ti&anfslut; (62,14); &anfbeg;1000&anfslut; &hhak; &anfbeg;tusind&anfslut; (62,17). Tegnet &anfbeg;&dvs;:&anfslut; bliver erstattet med ordene &anfbeg;det er,&anfslut; (74,31). Når SK ændrede &anfbeg;ind i&anfslut; til &anfbeg;skue ind i&anfslut; (79,16), supplerede han det &anfbeg;skue&anfslut;, der var glemt i trykmanuskriptet. SK tilføjede også enkelte ord eller længere passager, fx: &anfbeg;forsikkret derom&anfslut; &hhak; &anfbeg;forsikkret sig derom&anfslut; (72,6); &anfbeg;tvende&anfslut; &hhak; &anfbeg;tvende Magter&anfslut; (76,11); &anfbeg;Tyrannen betragte&anfslut; &hhak; &anfbeg;Tyrannen misforstaaet betragte&anfslut; (89,8); &anfbeg;betænkt&anfslut; &hhak; &anfbeg;kjerligt betænkt&anfslut; (92,29); &anfbeg;ja eller sandt&anfslut; &hhak; &anfbeg;ja eller gudfrygtigt og sandt&anfslut; (85,19); &anfbeg;for de Stærkeste&anfslut; &hhak; &anfbeg;for, hvad de jo ogsaa i Sandhed ere, de Stærkeste&anfslut; (69,19); &anfbeg;en ganske anden Magt, han maaskee ubesindigt&anfslut; &hhak; &anfbeg;en ganske anden Magt, der, hvis den slaaer ihjel, for evigt ihjelslaaer, jeg taler om en ganske anden Magt, han maaskee ubesindigt&anfslut; (74,3-4). SK har tre steder på samme side (110,25; 27; 30) føjet &anfbeg;det høistærede Publikum,&anfslut; til &anfbeg;den herskesyge Mængde&anfslut;. På den følgende side forekommer denne ændring: &anfbeg;og ikke Menneskene, der er hans Herre eller hans Herrer men det er Gud&anfslut; &hhak; &anfbeg;og ikke Menneskene og ikke det høistærede Publikum, og ikke engang det høistærede dannede Publikum, der er hans Herre eller hans Herrer &streg; det er Gud; og Apostelen er Den, der har guddommelig Myndighed til at befale baade Mængden og Publikum&anfslut; (110,33-111,2). Forkortelse og afdæmpning af trykmanuskriptets tekst ses fx i følgende tilfælde: &anfbeg;der formastede sig til at ville lege med en heel Tid, som en Forfører leger med en Pige, endnu forfærdeligere da Legen er, at blive slagen ihjel&anfslut; &hhak; &anfbeg;der formastede sig til at ville lege med en heel Tid, og den forfærdelige Leeg, at blive slagen ihjel&anfslut; (86,1-2). I efterskriften til &anfbeg;Har et Menneske Lov til at lade sig ihjelslaae for Sandheden?&anfslut; (93,1-12) har SK to steder slettet adskillige tryklinjer (se illustration 10). Den første sletning findes efter &anfbeg;kan jeg jo lige saa godt sige det Ene som det Andet, sige lige hvad jeg vil&anfslut; (93,4-5), hvor følgende beskrivende passage er slettet: &anfbeg;lige saa godt sige, at han gik med Kaskjet, som at han gik med Hat, lige saa godt, at han var høi af Væxt, middel af Bygning, sortbrune Øine, sort Haar, som noget hvilketsomhelst Andet af den Art, der i Virkelighedens Forhold interesserer en Passkriver.&anfslut; Den anden sletning er foretaget i slutningen, og her er den slettede tekst blevet erstattet af en længere tilføjelse, hvoraf hovedparten senere er blevet slettet med blyant, de sidste linjer, som befinder sig på den følgende blanke side, tillige med blæk. Den slettede trykte tekst lyder: &anfbeg;at gjore [sic] Nar af Læseren. Dog, det er sandt, nær havde jeg glemt hvad jeg selv hedder: han er jo død, der staaer jo paa Titelbladet hans 'Efterladenskab'; om han er begravet, vides ikke, men jeg antager det for rimeligt.&anfslut; SK har i NB11:38, &anfbeg;Slutningen af den første Afhandling af de to Smaa Afhandlinger&anfslut;, SKS 22, 29,17-33. og i NB11:40 nedfældet sine overvejelser vedrørende denne efterskrift, som til sidst fik lov at blive stående. Han skriver i sidstnævnte optegnelse: Det hele Postscriptum til Afhandlingen No 1. (i to ethisk-religieuse Smaa-Afh.) gaaer bedst ud. Thi egl. indvikler det mig i Vrøvl. Naar jeg kalder det &anfbeg;et digterisk Forsøg&anfslut; har jeg jo ikke Ret til bag efter at sige, at det Novellistiske det Digteriske er det Ligegyldige; og siger jeg bag efter at jeg er væsentlig en Tænker, saa bliver Vanskeligheden med den digteriske Form. Det er nok, at der staaer paa Titelbladet: digterisk Forsøg &streg; eenligt Mskes Efterladenskab. SKS 22, 30,6-13. I en marginaltilføjelse til optegnelsen ombestemmer SK sig: &anfbeg;Dog Nei, lad det blive staaende.&anfslut; NB11:40.c, SKS 22, 30m,1-2. SK indsatte i korrekturen dateringen &anfbeg;1847&anfslut; (95,3) på titelbladet til &anfbeg;Om Forskjellen mellem et Genie og en Apostel&anfslut;, men slettede den dernæst; den findes i førstetrykket og må være indsat i en senere korrektur. SKs ændringer omfattede også interpunktionen. Kommateringen bliver tættere: &anfbeg;at være det og hvad&anfslut; &hhak; &anfbeg;at være det, og, hvad&anfslut; (74,31); &anfbeg;det er ham, der ved straffende at slaae eftertrykkeligt giver Tiden Lidenskab&anfslut; &hhak; &anfbeg;det er ham, der, ved straffende at slaae eftertrykkeligt, giver Tiden Lidenskab&anfslut; (83,14-15). Retoriske spørgesætninger markeres i nogle tilfælde med spørgsmålstegn fx &anfbeg;Synd.&anfslut; &hhak; &anfbeg;Synd?&anfslut; (79,34); &anfbeg;Menneske.&anfslut; &hhak; &anfbeg;Menneske?&anfslut; (80,15). 4. Udgivelsesmåde I årene 1838-1847 havde SK udsendt en lang række bøger på kommissionsbasis, men i sommeren 1847 ønskede han ikke længere at være sin egen forlægger og lod derfor forlagsboghandler Reitzel overtage restoplagene af de bøger, han havde i kommission. Se SKS K8,195-96 samt Frithiof Brandt og Else Thorkelin Søren Kierkegaard og pengene, 2. udg., Kbh. 1993 [1935], s. 24ff. SK var herefter honorarforfatter hos Reitzel. Når SK i 1849 alligevel lader det lille skrift TSA, der udkom pseudonymt, udgive ikke hos Reitzel, men hos Gyldendal, og selv igen optræder som kommissionsforfatter, må dette overraskende, enkeltstående arrangement formentlig forklares som SKs forsøg på at sikre pseudonymet H.H. bedst muligt mod afsløring. Jf. Bl.art., s. 285: &anfbeg;Da Forfatteren betragtede dette Skrift som staaende 'udenfor,' og 'forholdende sig ikke i, men totalt til Forfatterskabet', var det ikke blot 'anonymt,' men tryktes og udkom endog paa andet Sted end Forfatterens øvrige Skrifter.&anfslut; Bogens oplag var som vanligt på 525 eksemplarer; hertil kom 6 eksemplarer trykt på velin, beregnet til gaver. På trykmanuskriptets titelblad har SK skrevet denne instruks: &anfbeg;Oplag 525; Format som 'Hverdags-Historie' men mindre Typer og tættere Tryk; 6 Exemplarer paa Velin.&anfslut; Der kendes i dag ingen gavemodtagere. Trykkeomkostningerne beløb sig til 53 rd. 1 sk., som SK gennem redaktør Giødwad lod betale til bogtrykker Louis Klein. Den kvitterede regning ligger i KA, D pk. 7, læg 3. Gyldendal fik bogen i kommission og solgte frem til foråret 1852 beskedne 74 eksemplarer. Med en stykpris på 3 mk. har disse bøger udgjort en salgsværdi på 37 rd. Efter fradrag af udgifter til annoncering samt en provision på 25% af salgsprisen kunne forlaget udbetale 21 rd. til SK. Jf. Brandt og Thorkelin op. cit., s. 46. Det fremgår af anm. 14, at forfatterne har hentet informationerne i &anfbeg;en Kommissionsbog i Gyldendals arkiv (Kgl. Bib.)&anfslut;. Oplysningerne har ikke kunnet bekræftes, da det benyttede blæk i den omtalte kommissionsbog, mærket &anfbeg;f 131&anfslut;, i dag er så falmet, at det skrevne kun er delvis læseligt. Samme forår overgik restoplaget af bogen til Reitzel, som i sin afregning med SK den 16. april 1852 noterede: &anfbeg;Dem tilgode for Rest-Oplaget af 'Smaa-Afhandlinger' 30 rbd.&anfslut; Citeret efter Brandt og Thorkelin op. cit., s. 46. Ordene må vel forstås således, at Reitzel betaler SK 30 rd. for restoplaget. Er denne tolkning rigtig, må man sige, at TSA med en samlet forfatterindtægt på 51 rd. og trykudgifter på 53 rd. 1 sk. har været en dårlig forretning for SK, men at Reitzel til gengæld gjorde en god handel. TSA blev ikke genudgivet eller oversat til fremmede sprog i SKs levetid. Det fremgår af en forlagsreklame i Bl.art. ved Rasmus Nielsen, Kbh. 1857, at 1. udgave af TSA stadig kunne fås for 3 mk.