SKS" > SKS-B" > SKS-E" > ]> Kierkegaard Normalformat 1. Dokumentation Karsten Kynde XML Søren Kierkegaard Forskningscenteret & forf. http://sks.dk/red/kn1dok.xml http://sks.dk/red/kn1dok.pdf 20100225 1.4.7 Indledning Formål og historie Til brug for etableringen af teksterne til Søren Kierkegaards Skrifter (SKS) blev der i 1994 defineret et dataformat som skulle opfylde tre hovedkrav: Tekster skulle kunne konverteres til ethvert andet relevant format. Der skulle findes en rimelig bekvem måde at rette tekstversioner. Formatet skulle være fleksibelt også overfor nye, da ukendte, informationer. Det resulterende Kierkegaard Normalformat version 0 (KN0) udmærkede sig ved at være fuldstændigt tilpasset netop de foreliggende teksters behov. Det var simpelt og eksplicit, dvs. detaljer kunne umiddelbart aflæses af formatet uden brug af andet end traditionelle datamatiske redskaber. Den første beskrivelse forelå som »Kierkegaard Normalformat 0. Definition«, , 1994, senest revideret i 1996 () med addendum (), se . Som man kan se, er i det mindste formål 3 søgt opfyldt. Kierkegaard Normalformat følger i sin version 1 (KN1) stadig de tre nævnte formål, men kan dertil føje ønsket om at følge en international standard () og at udnytte de elektroniske redskaber som er fremkommet siden. KN1 er først beskrevet i »Kierkegaard Normalformat 1. Forslag Marts 1999«, , revideret i , samt i en engelsksproget beskrivelse, , se KN1 er fremdeles fleksibelt, hvorfor nærværende beskrivelse må antages at være under stadig revision. Nydannelser vil typisk give sig udslag i ændringer af den i opstillede dokumenttypedefinition (dtd), og man bør derfor altid konsultere den til enhvertid gældende dtd i detailspørgsmål. Før og efter denne tekstbehandling ligger den filologiske etablering af teksten som er beskrevet i de tekstkritiske retningslinjer, og og som derfor ikke beskrives i nærværende skrift. &SKS; udgives i en bogversion () såvel som en elektronisk version (). Skønt gengivelsen i &SKS; vil blive nævnt i talrige sammenhænge er dette ej heller tænkt som en egentlig beskrivelse af layout, der henvises til et notat herom, . I det følgende beskrives formatets elementer. Elementerne siges at betegne fænomener i grundteksten, fx SKs understregning af et ord. Når teksten etableres elektronisk sættes omkring den understregede tekst mærker som sammen med teksten udgør det pågældende element. Denne process kaldes kodning. Som nævnt vil teksten blive udgivet i forskellige versioner. Denne proces kaldes gengivelse. Således bliver formålet i det følgende at beskrive kodningen af elementer der optræder i grundteksten fra SKs hånd. Nogle af disse elementer, såsom klummetitler, vil kun blive gengivet i SKS-B, nogle, såsom skakthenvisninger, vil kun blive gengivet i SKS-E, og atter nogle vil slet ikke blive gengivet, men vil optræde i separate konkordanser eller registre. I den følgende dokumentation vil eksemplerne som hovedregel vise gengivelsen efter den elektroniske udgave &SKS-E;. Metasprog og syntaks Til beskrivelse af normalformatet anvendes notationen fra XML's dokumenttypedefinition (dtd), se . Denne skal kort gennemgås gennem nogle få eksempler. I Begrebet Ironi findes flg. passage: Sømmer det sig nu for dette, der som saadant altid er foeminini generis, paa Grund af sin quindelige Natur at hengive sig til den Stærkere Ordene foeminini generis er pga. deres latinske herkomst i SKs grundtekst sat med antikva i modsætning til den i de trykte skrifter gennemgående benyttede fraktur. Også i &SKS;s tryk, hvor det normale skriftsnit er antikva, ønskes ordene gengivet med et afvigende skriftsnit. I KN1 vil dette blive kodet som saadant altid er foeminini generis, ant udgør i XML et mærke (eng. tag) og /ant et slutmærke (eng. end tag). Sammen fremhæver de et element med særlig betydning, her antikva. Elementets syntaks beskrives i dtd'en på flg. måde !ELEMENT ant ( %samh.tx; )* hvilket læses: Elementet indledes med mærket ant og afsluttes med /ant. Herimellem kan der være indtil flere forekomster af sammenhængende tekst. Det sidste begreb beskrives sådan !ENTITY % samh.tx " #PCDATA | %typ.sig; | %int.ref; | %ext.ref; " !ENTITY % typ.sig " ant | spa | fed | [...] " som læses: Ved sammenhængende tekst vil vi forstå almindelig løbende tekst (som ikke indeholder mærker, eng. parsed character data) eller typografiske signaler eller interne referencer eller eksterne referencer. Ved typografiske signaler vil vi videre forstå en forekomst af elementet ant eller spa eller fed eller [...] Bemærk at ant som de øvrige typografiske signaler er et element i den sammenhængende tekst og i sig selv kan indeholde sammenhængende tekst. Dvs. at der i antikvatekst kan optræde fx fed skrift og omvendt i fed skrift antikva. Vigtigt er blot at mærkerne optræder parentesisk, fx fed i antikva Lectori benevolo! eller antikva i fed Lectori benevolo! men ikke * antfedLectori benevolo!/ant/fed Elementer kan være tomme, dvs. de vedrører et punkt i teksten snarere end en del af teksten, fx noteres et sideskift som et korrelationsmærke, som defineres !ELEMENT kor (tom)* I teksten sættes mærket klos med sit slutmærke eller der anvendes en særlig notation: eller Tillige med elementets navn indeholder startmærket her en attribut, nemlig sidetallet; id er attributtens navn og "15" dens værdi. Sådanne attributter defineres !ATTLIST kor kil ( SK | supp | SV1 | SV2 | SV3 | Pap | SKS ) "SK" id NMTOKEN #IMPLIED Attributter til kor kan være kil eller id. Attributten kil (kilde) betegner udgaven som har sideskift på dette sted, og kan antage værdier som "SK", "supp", "SV1", osv. Anføres attributten ikke antages det at kil="SK". Eftersom der kun kan være tale om et begrænset antal kilder er der for kil valgt at opremse mulighederne i en liste. Attributten id er af typen NMTOKEN (name token) som kan antage en vilkårlig tal- eller bogstavbetegnelse. Attributter kan have en værdi som antages dersom intet andet er anført, som tilfældet er med kil, nemlig "SK", eller værdien kan kræves eksplicit anført (#REQUIRED), eller værdien kan valgfrit anføres, evt. på ikke nærmere specificeret vis udledes af konteksten. Det sidste er tilfældet med id, som anført ved nøgleordet #IMPLIED. For at være anvendeligt i så mange sammenhænge som muligt begrænser KN1 sig til at anvende tegn fra den internationale ASCII standard tegnsæt. Uanset det valgte tegnsæt, må man dog altid være forberedt på at møde tegn som ikke er i tegnsættet, og det gælder for ASCIIs vedkommende de danske bogstaver æ og ø, tankestreg (til forskel fra bindestreg), anførselstegn, brøker m.fl. Sådanne tegn kodes som tegnentiteter med en translitteration indledt med en ampersand og afsluttet med et semikolon: Sømmer det sig nu hvor o- er navnet på den typografiske enhed ø. En vigtig anvendelse af denne teknik er betegnelsen af græsk og hebraisk skrift. Endelig skal nævnes muligheden for at anføre XML-comments. Disse er kommentarer på metaniveau, dvs. de vedrører, men indgår ikke i kodningen. En kommentar må ikke indeholde en dobbelt streg (--). Al tekst mellem  ignoreres, dvs. evt. opmærkning i kommentaren genkendes ikke som gyldige elementer; en kommentar kan derfor benyttes til midlertidigt at fjerne opmærkning som man ikke er helt sikker på skal stå der, men som man på den anden side nødig vil fjerne helt Jeg synger om en Kone. &streg; Hemistichen faldt, Som synes Læseren en Smule splittergalt; Teknikken omtales blandt kendere som at kommentere linjeskiftet ud. Sammenhængende tekst samh.tx #PCDATA | %typ.sig; | %reg; | %int.ref; | %ext.ref; Ved sammenhængende tekst vil vi forstå almindelig løbende tekst afvekslende med indtil flere elementer af typerne typografiske signaler, registreringer, interne referencer eller eksterne referencer. Løbende tekst #PCDATA #PCDATA betegner i XML almindelig løbende tekst, dvs. tekst som ikke indeholder mærker (eng. Parsed Character Data). Standardtegnsæt for den løbende tekst i KN1 er Basic Latin, også kaldet ASCII, og omfatter de fleste af de tegn der findes på et almindeligt tastatur: ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ abcdefghijklmnopqrstuvwxyz 0123456789 !"#$'()*+,-./:;=>?@[\]^_` Hertil kommer blanktegn, tabulator, vognretur, linjeskift og sideskift. Disse omtales i flæng mellemrum, og deres art og antal udover 1 har normalt ingen betydning for fortolkningen af KN1. Tegn som i KN1 må translittereres, i XML benævnt tegnentiteter, er sådanne som ikke fremgår af det valgte standardtegnsæt og som derfor ikke kan kodes bogstaveligt, nemlig danske bogstaver, fremmedsproglige bogstaver med diakritika, andre særlige tegn og græske og hebraiske tegn. Ved translitteration vil vi forstå en en-til-en-oversættelse af tegn. Dette til forskel fra en transskription, hvorfra man ikke nødvendigvis kan genskabe de transskriberede tegn (Eksempel: Det græske tegn psi, &g.ps;, kan transskriberes ps. Men ps er ingen translitteration idet det lige så vel kunne have gengivet pi-sigma, &g.p;&g.s;). Definitionen af tegnentitter i KN1 er temmelig omfattende, hvorfor de ikke fremgår af dtd-filen sådan som den er gengivet i . Definitionerne findes som refereret i dtd'en i de separate filer kn1ent.ent (), kn1g.ent () og kn1h.ent (). Tegnentiteter defineres fx for æ: !ENTITY ae "æ" I den KN1-kodede tekst refereres disse med en foranstillet ampersand og et efterstillet semikolon. Store og små bogstaver afviger ved tilsvarende kapitalisering af enhedsnavnene. Eksempel: Ærbødighed Tallet efter # er tegnets valør og henviser til tegnets optagelse i tegnsættet. Valører under 128 udgør Basic Latin / ASCII. Valører under 256 udgør udover Basic Latin tillige Latin-1 Supplement, som også er standardiseret under betegnelsen ISO 8859-1. Danske bogstaver, internationale diakritika og andre tegn Å å Á á ā Ä ä ' Se note â Æ æ ǽ à » « ' Se note ʼ Se note ʽ Se note ' Se note 1/10 1/1000 ½ ⅓ ¼ ⅙ ⅛ ⅔ ¾ ⅜ ⅝ ⅞ 9/10 +/1 x/1 ć ç ɔ ē Ë ë É é ê ╪ è & Se note × ° grad (Se note) ḥ } Se note > Se note ⌝ ï í î ì ♃ † ł | Se note º maskulinum o (udgået. Se note) ÷ ℳ m̅ ń n̅ ō Ø ø Ö ö ó ô Œ œ ò % Se note § £ ℔ ℞ ṣ ś š ß ß Se note – Se note ṭ ~ Se note ⊤ ū · Se note Ü ü ú û ù v̈ { Se note < Se note ⌜ ÿ ý ž Venstre vinkelparentes (<) og ampersand (&) indleder hhv. mærker og tegnentiteter i KN1 koden. De er flugttegn, og kan som sådanne ikke optræde i teksten i deres egen ret, men må kodes specielt. Af symmetrigrunde er der medtaget en kode for højre vinkelparentes, som strengt taget er unødvendig eftersom et højrevinkelparentes uden foregående venstreditto vil være at opfatte bogstaveligt. &apo; anvendes til ejefald og forkortelser; &abeg; og &aslut; omkring citater i citater; alle tre gengives ens. Tegnentiteterne er defineret for det tilfælde at man måtte ønske at skelne, fx i oversættelser til sprog hvor dette måtte være praksis (en anvendelse heraf kan ses i det engelske eksempel i ). I den danske &SKS; kan alle tre former kodes bogstaveligt (', tegnvalør 39). En højrevendt apostrof (&apos9;, &apos9; ) og en venstrevendt (&aposc;, &aposc; ), begge med øje foroven anvendes i kommentarerne til transskribering af hebraiske ord. &masc; betegner maskulinum o som i 4o, kvarto; gengives med et hævet o. I &SKS; benyttes i stedet hojo/hoj, se . &grad gengives med en hævet cirkel. &ss; betegner den tyske ligatur sz som i Straße hvor &sk; betegner forkortelsen for skilling. Der er ingen forskel i gengivelsen. &streg; betegner tankestreg mellem ord i modsætning til bindestreg i ord som anføres bogstaveligt. &u; betegner i tvivlsom læsning helt ulæselige tegn, se eksempel under ; gengives med et centreret punkt. Nogle af tegnene i tabellen findes i ASCII og er udelukkende medtaget for at glæde sætteren. Græsk α alfa. Se note Α β beta Β γ gamma Γ δ delta Δ ε epsilon Ε ζ zeta Ζ η eta Η ϑ theta Θ ι iota Ι ϰ kappa Κ λ lambda Λ μ my Μ ν ny Ν ξ ksi Ξ ο omikron Ο π pi Π ϱ rho Ρ σ sigma ς sigma (udlyd) Σ τ tau Τ υ upsilon Υ ϕ phi Φ χ chi Χ ψ psi Ψ ω omega Ω · semikolon ; spørgsmålstegn ' apostrof. Se note ʹ numeral , komma (udgået. Se note) : kolon (udgået. Se note) . punktum (udgået. Se note) ῾ asper. Se note og note ῞ asper aigu ῝ asper grave ῟ asper circonflex ᾿ lenis. Se note ῎ lenis aigu ῍ lenis grave ῏ lenis circonflex ά aigu. Se note ὰ grave ᾶ circonflex ἁ asper ἅ asper aigu ἃ asper grave ἇ asper circonflex ἀ lenis ἄ lenis aigu ἂ lenis grave ἆ lenis circonflex ᾳ iota ᾴ iota aigu ᾲ iota grave ᾷ iota circonflex ᾁ iota asper ᾅ iota asper aigu ᾃ iota asper grave ᾇ iota asper circonflex ᾀ iota lenis ᾄ iota lenis aigu ᾂ iota lenis grave ᾆ iota lenis circonflex ί aigu. Se note ὶ grave ῖ circonflex ἱ asper ἵ asper aigu ἳ asper grave ἷ asper circonflex ἰ lenis ἴ lenis aigu ἲ lenis grave ἶ lenis circonflex ϊ diaresis ΐ diaresis aigu ῒ diaresis grave ῗ diaresis circonflex Enhedsnavne for græske bogstaver er alle foranstillet g. Klassiske græske diakritiske tegn navngives med tre efterstillede tegn i et positionssystem, hvor første position betegner iotasubskript (i), anden aspirationstegn (asper (a), lenis (l)) eller diaresis (d) og tredje position accent (akut (a), gravis (g), cirkumfleks (c)). Fravær anføres af et punktum i den pågældende position: &g.a.aa; alfa uden subscript, med spiritus asper og accent akut Kombinationerne for alfa (se tabellen ovenfor) danner tillige mønster for eta og omega. Kombinationerne for iota danner tillige mønster for upsilon, mens epsilon og omikron hverken tager iotasubskript eller diaresis. Dertil kommer rho med asper og lenis. Aspirationstegn med eller uden accenter kan endvidere sættes løst, sådan som det forekommer før kapitalbogstaver. Løs spiritus lenis bør ikke forveksles med apostrof. Særlig kodning af græsk komma, kolon og punktum er unødvendig da der ikke findes særlige græske varianter af disse tegn. &g..aa;&g.O-;&g.sud; &g.e;&g.ph;&g.a;&g.t;&g.apos;. &g.a;&g.u.l.;&g.t;&g.a..a;&g.r; &g.e.l.;&g.g;&g.o-..a; &g.m;&g.i;&g.n; &g.a.l.;&g.m;&g.e;&g.i;&g.b;&g.o..a;&g.m;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud; &g.p;&g.r;&g.o;&g.sud;&g.e..a;&g.e;&g.i;&g.p;&g.o;&g.n;: Slidder Sladder. Alt hvad Du der har sagt har Intet at betyde Hebraisk א alef. Se note ב beth ג gimel ד daleth ה he ו waw ז zajin ח chet ט teth י jod כ kaf ך kaf (udlyd) ל lamed מ mem ם mem (udlyd) נ nun ן nun (udlyd) ס samek ע ajin פ pe ף pe (udlyd) צ tsade ץ tsade (udlyd) ק qof ר resh ש sin. Se note ש shin. Se note שׂsin m/ prik tv. Se note שׁshin m/ prik th. Se note ת taw אּ Se note בּ גּ דּ הּ וּ זּ טּ יּ כּ ךּ לּ מּ נּ סּ פּ ףּ צּ קּ רּ שּ שּ שּׂ שּׁ תּ ־ maqqef. Se note ׃ sof passuq ׀ paseq ַ patach. Se note ָ qames ֶ segol ֵ sere ִ chireq ֻ qibbus ֹ cholem ְ shewa ֲ chatef patach ֳ chatef qames ֱ chatef segol Enhedsnavne for hebraiske bogstaver er alle foranstillet h. Hebraiske ord læses fra højre mod venstre, men anføres med det sidst læste tegn først, uanset at sædvanlig Unicode standard er at anføre alle bogstaver i læserækkefølge, se , sect. 2.5. Dette skyldes hensynet til linjedispositionen, idet der er tale om enkeltord eller citater som skal blandes med latinsk tekst. Hebraisk er en konsonantskrift. Dvs. konsonanterne er de bærende led i skriften, hvorpå de såkaldte massoretiske tegn påsættes over og under linjen. Dette gælder ikke tegnene maqqef der samler ord, paseq der deler ord eller sof pasuq der adskiller vers. De anbringes på linjen og optager dermed en position som en konsonant. De vigtigste massoretiske tegn (se note) er vokalerne. Shewa er er en ubestemt mumlevokal, sommetider nuanceret i retning af a, æ eller å og translittereres som to punkter evt. efterfulgt af en af disse vokaler. Det almindeligste massoretiske tegn, udover vokalerne, er dagesh gengivet ved en prik midt i konsonanten. Den translittereres med et punktum efter entitetens navn. Sjældnere forekommende hebraiske accenter er ikke medtaget, da de ikke er observeret i korpus. SK skriver tegnene sin og shin ens, uden overskrevet prik. Differentieret kodning af de to tilsyneladende identiske former muliggør at hebraiske ord kan kodes efter deres udtale fx med henblik på en alfabetisering. Til brug for bl.a. kommentarer hvor prikkerne ønskes gengivet, anvendes formerne med efterstillet prik. det Ord &anfbeg;Port&anfslut; bruges for at betegne at man ikke kommer tilbage &h.th;&h.ae;&h.w;&h.aa;&h.m;&h.maqqef;&h.j;&h.e;&h.r;&h..a;&h.aj;&h.a;&h.sh; Dødens Porte. Tomme elementer (tom)* angiver i nærværende beskrivelse det tomme element, dvs. ingenting. At et element er tomt betyder at det markerer et punkt snarere end et tekstdel i dokumentet, og at der derfor der ikke anføres noget mellem åbne- og lukkemærke, fx eller Som kor elementet er defineret (se ), kan indholdet ikke være andet end elementet tom, som i øvrigt aldrig anvendes, og hvis indhold igen er defineret som EMPTY. Årsagen til denne omvej er en forskel på første- og andenudgaven af XML anbefalingen, . I førsteudgaven (1998) står der således (sekt. 3.1) at elementer med indholdet EMPTY ubetinget skal benytte den korte form, mens dette i andenudgaven (2000) og senere er ændret til at kortformen bør benyttes. En del ældre, ellers nyttige hjælpeprogrammer kan dermed have problemer med en sådan erklæring. Med den valgte løsning er det muliggjort at benytte begge former. Typografiske signaler typ.sig spa | fed | ant | kur| dt | typ | gra | hoj | lav | udpkt | udg | barfod Ved typografiske signaler vil vi forstå spatiering, fed skrift, antikva, kursiv, tysk, anden typografi, skriftgrad, højtstillet og lavtstillet skrift, udpunktering samt udgivermarkering. Bemærk at sædvanen i &SKS; er at medtage interpunktionstegn i afvigende skrift samt at mærker anbringes parentesisk hvis der er flere af dem (se ). Lectori benevolo! Spatiering, understreget spa ( %samh.tx; )* gen ( sic ) #IMPLIED Betegner i trykte skrifter fremhævning vha. spatiering og i mss. enkel understregning. I &SKS; gengives elementet med kursiv. istedenfor hines religieuse Characteer et moralsk Tilsnit, I enkelte tilfælde ønskes spatieringen tillige gengivet som spatiering; dette betegnes da med attributten gen="sic" (læs: gengives sådan). Mener man at kunne fastholde denne Inddeling, da er det fordi man spatierer et Moment, Kursiv kur ( %samh.tx; )* Betegner anden fremhævning vha. kursiv. Understregning med bue Betegner en bue som fremhævelse af en overskrift i et ms., typisk et tal. Gengives i &SKS-B; med en buet, i &SKS-E; med en alm. understregning. Rapport.␣␣␣␣Resultat 1 Fed, dobbelt understregning fed ( %samh.tx; )* Betegner i trykte skrifter fremhævning vha. fed eller halvfed og i mss. dobbelt understregning. I &SKS; gengives elementet med halvfed. Efterskrift for de Læsere, der muligen kunne have Skade af at læse Forordet: Antikva, latinsk hånd ant ( %samh.tx; )* Betegner i trykte skrifter latinske ord og vendinger sat med et antikva skriftsnit i modsætning til den ordinære frakturskrift. I manuskripter betegner elementet tilsvarende ord og vendinger skrevet i latinsk hånd. I &SKS; gengives elementet med en sansserifskrift (i &SKS-B; Optima). Naar jeg ikke er reus voti saa vil Intet gaae for mig. Tysk dt ( %samh.tx; )* Dette element anvendes i den tyske oversættelse til at betegne ord, som allerede i SKs original var affattede på tysk og således egentlig ikke er oversat. Gengives med et afvigende skriftsnit. med sin fine, underligt skrattende Stemme [...] udbrød han: Ja! Was ist der Mensch? En Clarinet, svarede jeg mit seiner dünnen, sonderbar schnarrenden Stimme [...] rief er aus:

Ja! Was ist der Mensch?

Eine Klarinette, antwortete ich I den engelske oversættelse kan dt anvendes på længere passager med tysk tekst til at sikre tysksproglig orddeling i tryksatsen, som er væsentlig forskellig fra engelsk praksis. p. 51. Where Wilhelm, on account of the suspicion that had awakened in him of Mariane’s infidelity, in despair destroys all his previous efforts—and then Werner, as the true business speculator, attempts to prevent him: “

Verzeih mir, sagte Wilhelm l&a..;chelnd, Du f&a..;ngst von der Form an, als wenn das die Sache w&a..;re, gew&o..;nlich verge&ss;t ihr aber auch &u..;ber eurem Addiren und Ballanciren das eigentliche Facit des Lebens

.” p. 175. p. 191. Where in the conversation about actors the question comes up about natural talent and gift

(Naturell): Das Erste und Le&ss;te, Anfang und Ende m&o..;chte es wohl sein und bleiben; [...]

Anden typografi typ ( %samh.tx; )* art ( schw | init | capi ) #REQUIRED Betegner andre, sjældent anvendte typografiske varianter som schwabacher, initialbogstaver, kapitæler eller gotisk. Arten betegnes ved den obligatoriske attribut art. Victor Eremita Forord bryder ingen Trætte Schwabacher gengives som fed, se . Gotisk gengives som ordinær skrift. Skriftgrad og skydning gra ( %samh.tx; )* str CDATA #REQUIRED skyd CDATA #IMPLIED Betegner ændret skriftgrad eller skydning. Størrelsen må obligatorisk anføres som str relativt med + eller - i forhold til den normale skriftgrad for konteksten. Skydning betegnes relativt til den for den normale skriftgrad naturlige skydning. Er skydningen ikke anført antages den for den ændrede skriftgrad naturlige skydning, dvs. en øget grad og skydning markeres gra str="+1" eller gra str="+1" skyd="+1". En mindre grad med samme skydning som normalt betegnes gra str="-1" skyd="0"; tilsvarende en øget skydning af gældende skriftgrad: Og naar han nu atter vender tilbage til mig, halv undseelig over, om jeg skulde have m&ae;rket Noget, og da efter en lille Pause vemodig udbryder: Es blies ein J&a..;ger wohl in sein Horn, Wohl in sein Horn, Und alles was er blies das war verlorn &streg; saa er han virkelig n&ae;r ved at forstemme mig. Den normale skriftgrad og skydning for teksten i trykte skrifter, jounaler og papirer samt disses noter m.v. fremgår af notatet om &SKS; . 1 trin i str svarer til en netop skelnelig, betydningsbærende forskel i grundtekstens skriftgrad. I &SKS-E; gengives +1 trin med ca 20% forøget grad, således at +4 trin giver ca. dobbelt størrelse. I &SKS-B; sættes gradsstørrelsen ad hoc. Højt og lavtstillet skrift, stangbrøker og datoer hoj ( %samh.tx; )* lav ( %samh.tx; )* Betegner højtstillet hhv. lavtstillet skrift. Et probat Raad for uvittige Forfattere, det koster 5rd Datoangivelser som er anbragt over og under en vandret bjælke. d 103 34. Brøker kan naturligvis også kodes på denne måde, men anføres sædvanligvis som vulgærbrøker, dvs. tegnentiteter der gengives med en skråstreg og tal i mindre grad, se . Det vilde dog blive et meget latterligt Abracadabra, som Een for Alvor vilde sige, at der i Gjennemsnit gik 3⅜ Tomme Syndighed paa ethvert Menneske, eller at der i Languedoc gaaer kun 2¼, men i Bretagne 3⅞. Udpunktering udpkt ( %samh.tx; )* Betegner en udpunktering i en indholdsfortegnelse: 4. Skyggerids 163. Udgiverindgreb udg ( %samh.tx; )* spec ( tvivl | supp | slet | var | stil | ellipse | fri ) #REQUIRED txt CDATA #IMPLIED Betegner forskellige former for indgriben i eller bemærkninger til teksten fra udgivers side, nærmere specificeret ved attributten spec. I &SKS; gengives disse med kritiske tegn som det fremgår af nedenstående tabel: ... Tvivlsom læsning ... Supplering ... Slettet tekst ...> Varianttekst Tvivlsom læsning udg spec="tvivl" Betegner i mss. tvivlsom læsning, som gengives i vinkelparenteser. Ulæselige bogstaver kodes &u; og sættes som centrerede punkter, så vidt skelneligt ét punkt for hvert bogstav. hvor skulde En ogsaa have ahnet, at en saadan ung Pige kunde gaae og gjemme saadanne Ideer. Men saaledes var &u;&u; Pige, Supplering udg spec="supp" Betegner i mss. udgivers tekstsuppleringer, som gengives i klammer. Situationen er humoristisk nok, en gl. China-Captain (74 Aar gl.) taler med mig paa den Maade derom. OBS. &SKS;s supplerende tekst må ikke forveksles med Barfods suppleringer, som optræder på lignende vis i EP. Eftersom EP sine steder optræder som kildetekst (se ) kodes dennes suppleringsklammer bogstaveligt: man kan ikke holde ud at [læse] de mange Spørgsmaal høit Om Barfods udgiverkommentarer, se Slettet tekst udg spec="slet" Betegner i mss. tekst der, trods SKs udstregning, ønskes gengivet i brødteksten. Den slettede tekst gengives i klammer uden loft, s.k. fødder. Strækker slettet tekst sig over flere linjebrud, må slettemarkeringen gentages ved indledning og afslutning af hver enkelt. I &SKS-B; vil man normalt kun sætte klammer ved den første begyndelse og sidste afslutning. Hver Mandag mell. 9-10 Formiddag har hun m&o-;dt mig. Jeg har intet Skridt gjort derfor. Hun veed, hvilken Vei jeg pleier at gaae, jeg veed, hvad Vei hun jeg faar dog gjort Alt saaledes, at hun ikke ahner, [...] Varianttekst udg spec="var" Betegner i mss. en forfattertilføjelse uden tilsvarende sletning og uden erstattende, men med varierende funktion. Den sættes i trykket i løftede klammer uden bund. Tanker, som anfalde saare bag fra Stiltiende rettelse udg spec="stil" txt=" " Betegner at den markerede tekst er indsat af udgiver som erstatning for indlysende fejlagtig tekst. Den evt. stiltiende slettede tekst anføres som txt. Markeringen ignoreres i gengivelsen. det simple gudsfrygtige Vers som vidunderlig prophetisk slynger sig igjenem den; Ellipse udg spec="ellipse" txt=" " Betegner tekst som af pladshensyn i lemma i en tekstkritisk note (se ) gengives med tre punkter i kursiv parentes. den Ene vilde nemlig blive den anden, ligesom Katholiken blev Protestant og Protestanten Katholik. &streg; I sjældne tilfælde kan ellipser blive store og omfatte flere afsnit og dermed bryde med XMLs struktur. I disse tilfælde afsluttes udgelementet umiddelbart sammen med det omsluttende tnelement. Slutningen af ellipsen gentages i stedet i txt-attributten Dette var Bønnen. A: T: [...] endsige at Du skulde tage Bolig i zirlige Talemaader. &streg; udg spec="fri" txt=" " Fri udgivertekst Betegner fri udgivertekst givet ved attributten txt og sættes i en note, se om tekstkritiske noter 2.4.2. Se eksempel under og Barfodkommentarer barfod ( %samh.tx; )* kom CDATA #REQUIRED Betegner Barfods kommentarer til teksten hvor denne er hentet i EP. Kommentaren som givet ved kom sættes i klammer i mindre grad. Registrering reg dag | pers | sted | lit | bib Hvor en datering, person, sted, litteratur eller bibelhenvisning forekommer i teksten, mærkes disse med henblik på at fremstille et register eller indeks. Til den ende må forekomsten normaliseres. I &SKS-E; gengives den normaliserede form i en taleboble, der fremkommer ved at anbringe musen over det mærkede sted. Kun egentlige forekomster af datoer, navne, osv. mærkes; dvs. ikke hentydninger som »i Dag« eller »Hende«. Se i øvrigt &SKS-E;s vejledning til . Datering dag ( %samh.tx; )* dat NMTOKEN #REQUIRED Betegner en datering i teksten. Attribut dat betegner datoen på standardiseret form, indledt med et firecifret årstal, derefter måned og dag, se også datering af optegnelser 3.5. d. 13 Sept: 36. Person pers ( %samh.tx; )* norm CDATA #REQUIRED alt CDATA #IMPLIED init CDATA #IMPLIED Betegner navnet på en person. Attribut norm betegnerer en normaliseret form for navnet, attributten er obligatorisk. alt betegner en alternativ form, som i et register typisk vil blive brugt til at henvise til den primære form. Normen følger den i &SKS; i øvrigt anvendte skrivemåde for navne (fx pers norm="Sokrates"Socrates/pers). Efternavn skrives først, med undtagelse af konger, fiktive personer og andre, der primært vil være kendt under deres fornavn. init="*" betegner i kommentarerne at der er tale om en s.k. initialkommentar, hvori personen præsenteres i generelle termer med årstal mv. Som Lafontaine sidder han derfor og græder over sine ulykkelige Helte, der maae gaae under, og hvorfor? fordi Andersen er den som han er. Sted norm ( %samh.tx; )* alt CDATA #REQUIRED Betegner et stednavn. Attributterne norm og alt, som ved , dog er ingen af dem krævede. Hvis norm er fraværende antages det mærkede indhold at udgøre normen. Om der nogensteds skulde sprudle en Lethe, veed jeg ikke; men [...] Glemsomhed er ikke identisk med den Kunst at kunne glemme. Litteratur lit ( %samh.tx; )* id CDATA #IMPLIED forf CDATA #IMPLIED tit CDATA #IMPLIED aar CDATA #IMPLIED Betegner en litteraturhenvisning. Kodningen for disse er endnu ikke fastlagt i detaljer. Forkortelser Betegner SKs forkortelser. Attributten opl betegner forkortelsens tilhørende opløsning; hvor opløsningen ikke umiddelbart fører til øget forståelse kan der tillige anføres en norm. Opløsningen anføres efter SKs sædvane og retskrivning, mens normen følger den i &SKS; i øvrigt anvendte skrivemåde. Hvor forkortelsen er (en del af) en datering, personnavn eller anden registrering tager denne precedens, dvs. forkortelsen markeres i disse tilfælde ikke, således ikke Sept: i dag () og heller ikke Cap. i bib (). Men Den, som vedkjender sig denne Anskuelse (der da sjeldent foredrages o: s: v: i Journalen NB p. 97 lin 4 fr. neden. Bibelhenvisning bib ( %samh.tx; )* id CDATA #IMPLIED Betegner en henvisning til Bibelen. Attribut id betegner henvisningen på den af Det Danske Bibelselskab standardiserede form, se Bibelen 1992, et af &SKS-B;s kommentarbind eller vejledning til . Dette er den forventede form i kommentarerne, hvorfor id attributten sædvanligvis kan undlades i disse. Bemærk at der ikke sættes mellemrum mellem kapitel og vers. Et ganske fuldendt Exempel paa Romantik finder jeg i det Gamle Testamente, i Judiths Bog, Cap. 10, V. 11: Interne referencer int.ref ref | tn | altbeg | altslut Ved interne referencer vil vi bl.a. forstå elementerne for forfatterreferencer, tekstkritiske noter, indirekte overlevering samt illustrationer, som de forekommer i SKs skrifter og som behandles i dette afsnit. Dertil kommer krydsreferencer mellem kommentarer, refk, som behandles i afsnittet om kommentarer . Forfatterens referencer til egne noter ref ( indv? ) type ( %reftype; ) #REQUIRED id IDREF #REQUIRED indv ( #PCDATA | udg )* reftype sk | sn | su | ss | mn | mu | mm | ep | ee | sk-side Elementet ref betegner referencer i teksten til SKs egne noter. I de trykte skrifter har han angivet disse med et systematisk indvisningstegn, fx en, to og tre asterisker. Der anvendes entydige indvisningstegn for hver ny side og noten er anbragt på foden af siden med evt. omløb på næste side. Dette system gengives i SKS-B, idet der dog anvendes hævede cifre 1, 2, 3 etc. til indvisning. I trykket bestemmes cifrene ved sidens sats, hvorfor de ikke fremgår af normalformatet. Attributten id knytter en entydig forbindelse til noten. I SKS-E, hvor der ikke findes en sidefod, anbringes noten umiddelbart efter referencen i teksten. Dette medfører en uheldig brydning af brødteksten, hvad der imidlertid ikke er noget at gøre ved. Som indvisningsmærke anvendes altid en asterisk. Eksempel fra de trykte skrifter, gengivet efter &SKS-B;: Til identifikation benyttes skriftets korttitel, punktum og et løbenummer. Indvisningstegnet bestemmes ved satsen og der anføres ikke noget indv element [...] idetmindste er Granit-Formationen allerede længe forbi, Fløse-Formationen overstaaet, og vi har formodentlig en god Stund fordybet os i Tørve-Formationen. Eller var det vor Tids Generalforsamlinger, disse det politiske Livs Omnibusser, [...] Samme eksempel, gengivet efter &SKS-E;: [...] idetmindste er Granit-Formationen allerede længe forbi, Fløse-Formationen overstaaet, og vi har formodentlig en god Stund fordybet os i Tørve-Formationen. Eller var det vor Tids Generalforsamlinger, disse det politiske Livs Omnibusser, [...] Det er ogsaa ret mærkeligt, at den nyere Udvikling i saa mange Henseender har distingueret sig som Formetørvs-Perioden. se kodningen af noten i I journaler og papirer anvender &SKS; cifre som indvisning til noter som i ms. er anbragt i hovedspalten på foden af siden eller efter en optegnelse. Det samme gælder noter som er hentet fra EP. Til at indvise noter i margenspalten anvendes hævede litra a, b, c etc. Noter kan evt. henvise til noter. I journaler og papirer anvendes entydige cifre og litra for den enkelte optegnelse; disse kan derfor fastsættes allerede ved etableringen af teksten og anvendes i øvrigt helt generelt til referenceidentifikation af noterne. De kodes derfor i normalformatet med et eksplicit element indv. Til identifikation af reference og note benyttes skriftets korttitel, bindestreg, optegnelsesnummer, punktum og indvisningstegn, fx JJ-108.1 (svarende til det almindeligvis benyttede JJ:108.1; kolon bør imidlertid ikke anvendes som identifikation, jf. ; 2.3). hvor meget mere skulde da Gud ikke vide det.1 Referencen id er af typen IDREF, hvilket vil sige at der skal findes en tilsvarende af typen ID andetsteds, nemlig i noten, se . Til at skelne mellem de nævnte tilfælde forsynes referencen med en attribut type: Fodnoter i trykte skrifter 1 Spaltenoter i journaler og papirer Spaltenoter uden indvisningstegn 1 Noter til spaltenoter 1 Noter fra EP 1 Noter til noter fra EP a Margenoptegnelser Margenoptegnelser uden indvisningstegn a Noter til margenoptegnelser Referencer af typerne "su" og "mu" i journaler og papirer gengives ikke i &SKS-B; og indv elementet er også i dette tilfælde fraværende. I tilfældet "mu" er markeringen dog synlig derved at den bestemmer positioneringen af den tilhørende note i margenspalten, idet ref mærket sættes i begyndelsen af den linje hovedspaltetekst hvorudfor margenoptegnelsen er placeret i ms. I &SKS-E; anbringes på dette sted en tom klamme, med et link til noten. Se eksempel på positionering i afsnittet om margenspalter, Den kunde begyndt med de Ord: vide I da som ere onde at give Eders B&o-;rn gode Gaver, hvor meget mere skulde da Gud ikke vide det.1 Den skulde da begynde med Tvivlen om nu virkelig et Msk vidste at give gode Gaver. Bemærk at indvisningstegn specielt kan være supplerede. Om indvisningstegn i øvrigt, se afsnittet om noter, . Tekstkritiske noter tn ( %samh.tx; | sub | add )* Betegner en tekstkritisk note, som kan indeholde sammenhængende tekst, tekstsubtraktioner eller tekstadditioner. sub ( %samh.tx; )* kil ( %tx.kil; ) #IMPLIED type ( fs | aef | sletfor | sletbag | uvis | var | mgl | mff | so ) #IMPLIED skil ( komma | semiko | ny ) #IMPLIED Betegner en tekstsubtraktion. Tekstsubtraktion er tekst som ikke sættes i &SKS;s hovedtekst, men bringes i note. Som attributter til sub kan evt. forekomme en kilde, som betegner tekstens proveniens, en type, som betegner en notes formbundne udgivertekst samt, hvis der forekommer flere subelementer, et skilletegn. add ( %samh.tx; )* kil ( %tx.kil; ) #IMPLIED type ( til ) #IMPLIED Betegner en tekstaddition. Tekstaddition er tekst som indsættes &SKS;s hovedtekst. I en note bringes evt. det indsattes provenniens, betegnet som anført for sub. Den eneste relevante type for add er typen for forfatterens egen tilføjelse, men tekstadditionen kan evt. indgå i en note hvis type defineres af en tilhørende tekstsubtraktions type. tnelementet anvendes ifm. tekstemendation (primært i trykte skrifter) og intern varians (kun i mss.). Tekstemendation Ved en tekstemendation sættes enten en anden tekst (tekstaddition) end den sædvanlige grundtekst (tekstsubtraktion), som da bringes i en note, eller der gøres opmærksom på en alternativ læsemåde (tekstsubtraktion), der bringes i en note. Det almindelige &SKS-B; lay-out for en note til tekstemandation er lemma] kilde-til-lemma fri-udg-tekst-til-lemma, typetekst notetekst kilde-til-note hvor til gentages for hver tekstsubtraktion, adskilt af skilletegn &anfbeg;Solchen Sekanten, Kosekanten, Tangenten, _KotagentenKotangenten kommt alles excentrisch vor, besonders das Centrum.&anfslut; Lemma gengives i noten ganske som i den løbende tekst, bortset fra at den ubetinget sættes i ordinær skrift. Lemma omfatter tekstadditioner, men ikke tekstsubtraktioner. Dersom kilden til lemma ikke er identisk med kilden til den øvrige grundtekst, markeres lemma som additionstekst med attribut kil til betegnelse af kilden. Kilden identificeres med en sigel som sættes i kursiv efter lemmategnet, ]. Fri udgivertekst som måtte forekomme indenfor lemma sættes i kursiv umiddelbart efter lemmategnet. Til adskillelse af og/eller og det følgende sættes et kursiveret komma. For hver tekstsubtraktion kan anføres en attribut type til betegnelse af en typetekst, som da sættes til indledning af denne i lighed med interne varianter, se . Der findes to relevante typetekster for tekstemendation: Intet belæg for rettelse, 3.4.2 _... Konjekturforslag, 3.4.4 _... Mulig konjektur, 8.6.3 Noteteksten, som gengives i ordinær skrift, udgøres af de i tn forekommende tekstsubtraktioner. Fri udgivertekst til noten som måtte forekomme indenfor tekstsubtraktioner udskrives i kursiv hvor den forekommer. For hver tekstsubtraktion kan anføres en attribut kil til betegnelse af kilden. Kilden identificeres med en sigel som sættes i kursiv efter noten. Udover de kilder som også anvendes ved korrellationsmærker () eller indirekte overlevering () kan der anføres flg. _... Førstetryk _... Punktkorrektur af A _... Første revision af A _... Første korrektur _... Anden korrektur _... Andettryk _... Korrekturtryk af B _... Renskrift _... Renskrift i fremmed hånd _... Kladde _... Manuskript _... Første revision af Ms. (2. gennegående hånd) _... Anden revision (3. gennegående hånd) _... Bladartikler, udg. af Rasmus Nielsen (1857) _... Kjøbenhavns flyvende Post, nr. 77 Siglerede kilder forklares og en fuld reference gives som indledning til hvert skrift hvori de forekommer, se kolofonen, . Til adskillelse fra foregående tekstsubtraktioner sættes et kursiveret tegn (komma eller semikolon) som betegnet af attributten skil. _... _... Komma, , 3.5.1 _... _... Semikolon, , 3.5.2 _... _... Punktum (benyttes ikke) _... _... Hævet punkt, , 8.5.3 Eksempel, udgiverkonjektur, udgiverkonjektur komb.m. supplerende note I &anfbeg;Biblische Legenden der Muselm&a..;nner _Muselmanner aus arabischen Qvellen Træffer den et Menneske, der paa det Spørgsmaal, hvortil han har den _{har det} _{har det} , ikke kan svare Andet, end at han ikke ret selv veed det, Eksempel, supplerende noter, supplerende note komb.m. konjekturforslag men dog vel neppe bringe Nogen til at bede _{bede, eller til at bede} _{bede eller til at bede} paa nogen anden Maade end med den Tilbageholdenhed, der er forn&o-;den, naar vi bede om jordiske Goder; thi i Socrates' Anskuelse var der sandeligen god Mening, om vi end forlode det for at opdage det tidligere Projekterede, Skjøndt denne Bog godt veed med mig selv _{mig selv} _{med sig selv}, hvad dens Forfatter veed endnu bedre, Intern varians Intern varians, dvs. forfatterens egenhændige ændringer, bestemmes i &SKS; genetisk. Dvs. de tekstkritiske noter har til hensigt at afsløre tekstens tilblivelsesproces snarerere end ms.s udseende. Genesen betegnes i den trykte tekst ved en nomenklatur som defineret i . Genesen udtrykkes gennem en række bundne udgivertekster der i KN1 betegnes som tekstvarianternes type (Se også afsnit om tekstemendtion): _... Øjeblikkelig ændring, 5.1 _... Senere ændring, 5.2 ... Senere tilføjelse, 5.2.3 _... Genetisk uvis sletning, 5.3.1 _... _... Genetisk uvis i øvrigt, 5.3.2 Det almindelige lay-out for en note til intern varians er lemma] tekstaddition typetekst tekstsubtraktion men dette er ogsaa nødvendigt for at Gud kan skabe Noget _ad af os; thi Gud skaber altid af Intet, dog således at hvor tekstadditionen mangler eller er identisk med lemma sættes denne ikke. Sætteren beder for dette Forord. _{Han be} Jeg loe rigtignok lidt af ham, Da der er tale om en slettet tekst må den hægtes op på et lemma af invariant tekst, sædvanligvis den efterfølgende tekst. Der findes ingen tekstaddition og der sættes derfor ikke noget før udgiverteksten. Vi kan dog også vælge at betragte Jeg som en erstattende variant for Han be. I dette tilfælde kodes Sætteren beder for dette Forord. _{Han be} Jeg loe rigtignok lidt af ham, Begge kodninger kan altså forsvares og vil foranledige samme note og det er op den kodende filolog hvordan teksten markeres. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at hægte ændringen op på den foranstående tekst. Additionsteksten gentages da i noten for at betegne at ændringens placering ikke som ellers er umiddelbart før lemma. Noget _ad af Helst ville vi komponere noten Noget _ad af men da ordet af er for lille og i øvrigt forekommer 6 ord længere fremme i teksten, må man tilføje invariant tekst for at kunne identificere stedet korrekt i SKS-B, der benytter linjenummeret hertil, 3.1. Men bemærk at af her adskiller sig fra Noget ved at være mærket som tekstaddition. Her er altså (i modsætning til ovenfor) ikke helt frit valg mht. kodningen af af. Eksempel: Senere ændring Eller skulde den Χstne ikke opmundres til at _stride kæmpe under en Hærfører Eksempel: Senere tilføjelse en Pige, der i de afgjørende Dage før Brylluppet blev bedraget, Der gives Msk, der ved med en skrækkelig Geskjæftighed at blande sig i Alt, Eksempel: slettede ord et saadant stort Værk tænker man vel maa have _en meget dyb Grund Typen "sletfor" bør principielt foretrækkes for "sletbag" hvor det er muligt frit at vælge lemma. Eksempel: uvis ændring. Typen "uvis" anvendes hvor genesen af en erstattende variant ikke har kunne etableres fordi Tænkeren _har er i det uendelige Inderligheds Forhold til sin Gjenstand "uvis" anvendes endvidere ved ændringer i enkeltord og tegnsætning. Mindsteenheden for kodning er 1 ord: _der det Eksempel: flere lag ændringer. Et tnelement kan indeholde flere end et subelement. Når der er tale om intern varians betyder det at der er optræder ændringer til ændringer i teksten. Eksempel: SK har skrevet naar han spurgte, men ændret han til Een, uvist hvornår. Senere har han besluttet sig at bruge ordet man, som er den endelige tekst. naar _Een_hanman spurgte, hvordan har De det, svarede han: mg? o: s: v:. I dette tilfælde er der tale om en kæde af ændringer hvor ændringen af han refererer til Een. I tilfælde hvor flere rettelser alle refererer til lemma er det nødvendigt med et skilletegn. Komma kan ikke anvendes efter citeret tekst, fordi det kan mistolkes som hørende til teksten. Dette skilletegn kodes "ny" og sættes i trykket som en centreret punkt. ubi Lysias tribunus _descendit _ac descenderit ego etiam decernam vestram causam. Bemærk at i tilfælde af flere lag af ændringer (flere subelementer) vil disse indbyrdes skulle kodes i en rækkefølge modsat den naturlige kronologi (han er skrevet før Een) for at passe til noten, som jo læses kronologisk baglæns. Bemærk at noter til tekstemendation sættes i kronologisk retvendt orden, se 3.4.2.1. Indirekte overlevering Grundteksten for journaler og papirer er SKs mss. Hvor dette imidlertid undtagelsesvist ikke findes, anvendes derfra aftrykte eller afskrevne kilder. Disse indirekte overleverede passager markeres i &SKS; med et eller to massive trekanthakker ved passagens begyndelse og slutning. Hvor der er tale om en trykt kilde ønskes &SKS-B;s tryk at holde lige bagkant, sådan som det er sædvane for trykte skrifter. Også trekanthakkerne anbringes i dette tilfælde ved for- hhv. bagkant forsåvidt de optræder først eller sidst på en linje. Eftersom disse passager kan indledes og slutte hvorsomhelst (typisk ved sideskift i ms.) uafhængigt af skriftets struktur, såsom optegnelser og linjebrud, kan markeringerne ikke parres på sædvanlig XML-vis, men optræder som to selvstændige elementer. Hvor passagen indledes, sættes en note. Det generelle lay-out for en note er ▸...◂] alt.kilde, kilderef (ms.ref) tekstsubtraktion hvor og sædvanligvis udelukker hinanden. ... _Det... Noten indledes i &SKS-B; med et antal massive trekanthakker afhængig af spec med tre punkter imellem. Den alternative kilde fremgår af attribut til altbeg, kil. I trykket sættes en sigel som fremgår af tabellen nedenfor. Kildereferencen fremgår af attributten n og betegner side, nummer el.lign. i kilden; gengives i kursiv. Her sættes også indholdet af attributtet paa, som betegner hvor kilden er hentet, for afskrifter typisk paa="lap" eller paa="ms. s. 7". Manusreferencen betegner sidenummer/numre i originale ms. i følge B-fort. og fremgår af atrributten msifB. Den gengives i kursiv i parentes foranstillet ms. s. og efterstillet if. B-fort. Mellem altbeg og /altbeg kan der forekomme en tekstsubtraktion jf eller en fri udgivertekst . Til adskillelse af fra det foranstående sættes et komma. ... Indirekte overleveret ... (til fast bagkant) ... Indirekte bevidnet ... Indirekte overleveret Efterladte Papirer, bd. I-II Efterladte Papirer, bd. III Efterladte Papirer, bd. x Barfods fortegnelse Lunds fortegnelse Afskrift af Barfod Afskrift af Heiberg [...] &streg; Dog det hjalp ikke. Da tænker jeg, at Abraham har et Øieblik vendt sig bort fra ham, og da han atter vendte sig til ham, da var han ukjendelig for ham, hans Øie var vildt, hans Mine isnende, de ærværdige Lokker havde reist sig som Furier over hans Hoved. Han greb Isaak i Brystet, han drog Kniven, han sagde: &anfbeg;Du troede, at det var for Guds Skyld, [...] Dog hvo var der i minSamtid der forstod denne? hvorimod det let kunde have blevet hans Undergang, da Folk bleve saa forbittrede derover, at de nær havde slaaet ham ihiel. Fra den religieuse Side. [...] og prise Herren. &anfbeg;Alt _Menneskeligt Mskeligt lyver, Haabet som Fortvivlelsen&anfslut;, læste jeg som Citat af en gammel Opbyggelsesbog. Reference til illustrationer Reference til den illustration (ill, ) som er indeholdt i elementet. I kommentarer anbringes elementet der hvor illustrationen ønskes, typisk første gang den refereres i teksten, se eksempel i . I kierkegaardskrifter forekommer illustrationer i jounalerne, hvor de viser en faksimile af en side og elementet anbringes ved sidens begyndelse, umiddelbart efter kor-mærket. Journalen JJ, s. 173 (JJ:319-320)Stundom bliver man utaalmodig, fordi det ikke lykkes bedre med at ville det Gode, men denne Utaalmodighed er dog ikke Sorg over sin Synd, men Voldsgjerning mod Gud. Dersom elementet er tomt er den valgfrie attribut id beregnet til at kunne referere til en illustration andetsteds i samme skrift eller i skriftets tekstredegørelse eller kommentar. Den Vei gaaer &g.Ch;st. ligesom i Livet (hans jordiske Levnet) saaledes ogsaa i Historien mellem 2 R&o-;vere, den ene forh&ae;rder sig, den anden omvender sig. Typisk vil et trykt skrifts titelblad eller en journals første optegnelse referere til tekstredegørelsens illustration af titelbladet eller etiketten, se eksempel . I kommentarer er brugen af tomme refi udgået, brug i stedet den generelle reference, der også kan benyttes til at referere illustrationer i andre skrifter, se . Eksterne referencer ext.ref kor | kom | skakt Ved externe referencer vil vi bl.a. forstå elementerne for korrelation, kommentarreferencer, skaktreferencer samt sidereferencer som de forekommer i SKs skrifter og som behandles i dette afsnit. Dertil kommer eksterne kommentarreferencer, refkx, samt generelle eksterne referencer, refx, som behandles (sammen med refk) i afsnittet om kommentarer . Korrelationer kor EMPTY kil ( SK | supp | SV1 | SV2 | SV3 | Pap | %EP; | SKS ) "SK" id NMTOKEN #IMPLIED Disse er henvisninger til grundteksten eller andre udgaver. Sidetal i grundteksten Supplerende sidetal Sidetal i Samlede værker, 1.udg. (gengives ikke) Sidetal i Samlede værker, 2.udg.(gengives ikke) Sidetal i Samlede værker, 3.udg. Nummer i SKs Papirer Sidetal i EP (gengives ikke) Sidetal i &SKS-B; I fravær af attributten kil antages korrellationen at gælde grundteksten. id betegner sidetal, for kil="Pap" dog bind, sektion og optegnelsesnummer. Optegnelser som ikke findes i Pap. gives id="0". Hiin Qvinde, der i den franske Revolution blev tilbedt &anfbeg;som Fornuftens Gudinde&anfslut; Dersom sidesskiftstregen står mellem to ord sættes mellemrum omkring kormærket. men denne Sp&o-;g er tillige den dybeste Alvor, netop fordi ethvert Msk. gj&o-;r det. Dersom sidesskiftstregen deler et ord sættes der ingen mellemrum omkring kormærket. Supplerede sidetal gengives i kantparentes. Victor Eremita, som nu ikke mere kan være Udgiver (sympathetisk Ironi); Modehandleren (dæmonisk Fortvivlelse) I SKS-B, gengives kun grundtekstens [supplerede] sidetal; nemlig som en lodret streg med sidetallet i margen. Den lodrette skillestreg knyttes til sidste ord/tegn på en side, mens sidetallet knyttes til første ord/tegn på en side ( 4.2), dvs. hvor linjeskift adskiller disse, gengives streg og tal ikke i samme linje. Helt generelt gengives en sideskillestreg aldrig først på en linje i SKS-B, og således aldrig hvor kormærket følger efter et linmærke uden mellemliggende tekst. Hvor sidetallet i margen måtte falde sammen med et linjetal viger linjetallet. Ved optegnelser () anbringes optegnelsesnummeret i margenen ud for første linje. Det evt. sidetal sættes i den frie linje herover hvis der ikke er en dekoration, ellers anbringes sidetallet før dekorationen. KN1 kodningen følger i denne henseende sidetallet, dvs. at hvor en side deler to afsnit, kapitler eller optegnelser, anbringes altid og ubetinget kormærket med tilhørende id i begyndelsen af det nye afsnit, kapitel eller optegnelse, sådan at id'et kommer til at stå sammen med teksten på den side den vedrører. Efter ovennævnte regel sættes der altså i &SKS-B; ingen skillestreg i dette tilfælde. Hvis man desuagtet ønsker en skillestreg som afslutning af et afsnit, kapitel eller optegnelse kan man kode en kor uden id dér. Dette vil fx være tilfældet mellem to optegnelser uden adskillende dekoration, se ; dog aldrig hvor der er tale om tvungne sideskift (fx som afslutning på et titelblad), dette gælder såvel journaler som trykte skrifter. I &SKS-E; gengives kormærker som vist i eksemplerne, fra de kilder som brugen har tilvalgt. kormærker uden id gengives ikke. De anvendes desuden til at opstille konkordanser. Kommentarreferencer kom ( %samh.tx; )* id ID #REQUIRED x CDATA #IMPLIED Betegner lemma for en realkommentar. Disse er i &SKS-B; hægtet op på side- og linjetal samt lemma fra SKs tekst. Gilleleie. Hvis denne tekst fx bliver sat på side 7, linje 1 i &SKS-B; vil det give anledning til en kommentar som følger: Gilleleie Gilleleje, fiskerleje [...] hvor side og linie fremkommer efter satsen af &SKS-B;s tekst. I &SKS-B;s K-bind vil kommentaren blive sat med side- og linjenummer som beskrevet i 9. Kodning af kommentardelen fremgår af . De to tekster kobles ved hjælp af identifikatoren, id. Denne er af typen ID, hvilket betyder at kun ét lemma kan referere til en given kommentar. I KN1 identificeres kommentarer med skriftets korttitel efterfulgt af en bindestreg og et løbenummer. Side/linjenummeret i &SKS-B; bestemmes udfra begyndelsesmærket (begyndelsen af lemmas første ord). Slutmærket anbringes fortrinsvist efter slutningen af lemma. Hvor lemma er afkortet med en ellipse (... eller (...)) sættes slutmærket dog efter første del af lemma, før ellipsen. Uagtet det unægteligt var det bedste af de tre Nummere, erklærede Heiberg, at de maatte svare bedre, naar de vilde have Svar af ham. svarende til lemma erklærede Heiberg ... vilde have Svar af ham Hvor slutmærket på denne måde ville blive anbragt i en anden markering som startmærket nødvendigvis står udenfor, og således ville bryde XML's regel om parentesisk markering, rykkes slutmærket tilbage før den fremmede markering. For at betegne at det fulde lemma ikke er markeret, anbringes et ekstra mellemrum før slutmærket /kom: Quæ latebra _est;est, svarende til lemma Quæ latebra est Typisk opstår denne situation ved tekstkritiske noter eller hvor lemma strækker sig over flere linjer. Tegnsætning inkluderes normalt i typografiske signaler, men udelades af lemmata; ved sammenstød med typografiske signaler kan ovenstående situation undgås ved at kode tegnet alene: &g.b;) Den kirkelige L&ae;re; &g.b;) Den kirkelige L&ae;re Attributten x="e" betegner at den pågældende kommentar udelukkende bringes i SKS-E. 63. Faustus ein Gedicht in lyrischer Form Skaktreferencer Skakter er tværgående datastrukturer som sammenkobler parallelle tekstlag, se . I SKS-E kobles de trykte skrifter med deres manuskriptforlæg ved at parallelle passagers begyndelse, typisk ved linjebrud, refererer til samme skakt ved hjælp af identifikatoren, id. Denne er af typen ID, hvilket betyder at der kun ét sted i et skrift (en KN1 fil) kan benyttes samme id. I KN1 identificeres skakter med skriftets korttitel, bindestreg, sidetal i førstetrykket, bindestreg og et løbenummer; af hensyn til en hensigtsmæssig sortering foranstilles sidetal under hundrede med nuller. Eksempel: I Forord findes side 8 h&o-;re Posthornets Lyd og Echos vinkende Indbydelse, Et og samme forlæg kan dog rumme indbyrdes forskellige lag; hvor dette er tilfældet adskilles referencerne ved at tilføje identifikationen litra: a, b, etc, som i forlægget til Forord (ms. 1.1): at hilse Echos vinkende Indbydelse med et Fingerkys. h&o-;re Posthornets Lyd og Echo som vinker ad Een, De to id'er henviser til samme skakt. Hvor en passage som slet ikke forekommer i det færdige trykte skrift, ønskes koblet til en skakt, benyttes, igen af hensyn til en hensigsmæssig sortering, det nærmeststående sidetal. Således kodet kan de relevante skrifter gennemgås maskinelt, og der tilføjes en attribut mss hvis værdi er en liste over de mss. som indeholder den pågældende skaktreference. ... Førstetrykket betegnes i denne sammenhæng "0"; betegnelsen for det lokale skrift markeres med en foranstillet understregning, "_" Sidereferencer refs ( %samh.tx; )* tit NMTOKEN #IMPLIED id NMTOKEN #REQUIRED Betegner SKs egne referencer til sidetal i egne skrifter hvor id betegner sidetallet cfr. p. 163 i denne Bog. Hvis tit udelades antages sidetallet at gælde skriftet hvori referencen forekommer. Referencerne kan dog også dække andre skrifter i &SKS;, i hvilket tilfælde tit betegner værkets korttitel (cfr. &anfbeg;Stadier paa Livets Vei&anfslut; P. 340 o. ff. § 3). Elementet gengives i &SKS-B;s indholdfortegnelser med &SKS;s egne sidetal, jf. 2.9.2, se eksempel til . I &SKS-E; findes et link til den relevante side. Skrifternes struktur Vi har beskrevet indholdet af sammenhængende tekst og er nu nået til de elementer der strukturerer teksten. Dette afsnit fortsætter beskrivelsen nedefra, således at forstå at som vi begyndte med at definere de enkelte tegn og bogstaver og derpå en sammenhængede tekst vil vi fortsætte med det mest elementære strukturende begreb: en linje og ende med det samlede KN1-skrift. Linjer Linjer består af sammenhængende tekst, adskilt af meningsbærende linjeskift, også kaldet alineæ. Linjer kan også indeholdet et tabelement, som imidlertid er beskrevet ifm. blokelementet, se 3.2. Linjer indeholder sammenhængende tekst. Denne kan da være indrykket på forskellig vis afhængig af attributten ryk: Abc defg hijkl mnop qrs tu v xyz ... Forkantstillet med initialbogstav Abc defg hijkl mnop qrs tu v xyz ... Kort indryk (1 geviert) af første linje Abc defg hijkl mnop qrs tu v xyz ... Langt indryk (2 geviert) af første linje Abc defg hijkl mnop qrs tu v xyz ... Kort indryk af følgende linjer (hængende indryk) Abc defg hijkl mnop qrs tu v xyz ... Kort indryk fulgt af hængende indryk Abc defg hijkl mnop qrs tu v xyz ... Langt indryk (2 gevierter) af alle linjer Abc defg hijkl mnop qrs tu v xyz ... Ekstra lang indryk (3 gevierter) af alle linjer Abc Centrering Abc Bagkantstillet Abc Kort indryk fra bagkant Abc Langt indryk fra bagkant versbrud er udgået. En linje kan dog også være tom (uden indhold mellem lin og /lin) og kan da gengive en dekoration der specielt kan være blank: Klummestreg Skillestreg Dobbelt skillestreg Skillestreg, bagkantstillet Asterisk 2 asterisker 3 asterisker 3 asterisker der peger opad 3 asterisker der peger nedad Dobbeltkors Kors med dobbelt vandret, enkelt lodret streg Dobbeltstreg Enkelt bølge Bølgeskillestreg Bølgeskillestreg med punktum Omslynget dobbeltkors Kors Blank linje Under en centreret overskrift begynder et afsnit, hvis første linje er rykket ind: Anl&ae;g. Et Msk. har i sin tidlige Ungdom engang ladet sig i en exalteret Tilstand henrive til at bes&o-;ge et offentlig Fruentimer. Alle afsnittets linjer er rykket ind, undtagen første linje (hængende indryk): &anfbeg;Das Buch, Schimpf und Ernst genannt, welches durchl&a..;uft der Welt Handel mit viel sch&o..;nen und kurzweilichen Exempeln und Gleichnissen, Parabeln und Historien&anfslut; etc. Augsburg 1536. Fol. Ved en lang indrykning følger afsnittets øvrige linjer med Idet jeg afskriver det Foregaaende er det ikke fordi jeg troer, at der er sagt noget stort dermed; men fordi det forn&o-;ier mig at see, at en Deel af de Bem&ae;rkninger der findes stemme v&ae;sentlig overeens med hvad jeg ved senere L&ae;sning af d. y: Fichte er st&o-;dt paa. Lang indrykning benyttes ofte til betegnelse af lyrik (se dog også lyrikblok, ). Da kom paa Hesten trap trap trap Jens Skovfod ridende saa rap. Dateringer sættes normalt langt indrykket fra bagkant, se eksempel i . linmarkeringen anvendes også uden tekstindhold til at betegne brud, typisk en blank linje: eller en dekoration, fx en skillestreg: Forholdet mellem Enten &streg; Eller og Stadierne. I Enten &streg; Eller var det &ae;sthetiske Moment et N&ae;rv&ae;rende k&ae;mpende med det Ethiske, og det Ethiske Valget ud deraf. Blok Med blok betegnes specialindrykninger: tabel, udspark, lyrik eller etiket. Attributten kol er udgået. Tabel blok ryk="tab" I en tabel består hver linje af et antal tabelementer. Med attributten klumspan kan man betegne at et element skal spænde over flere kolonner i linje. På lignende vis kan linspan betegne at elementet skal spænde over flere linjer i kolonnen. Indenfor det lokale element kan indholdet evt. indrykkes. En Bestaaen ved sig En Bestaaen for sig (Individualitet) ReceptivitetSpontaneitet. 1.Krystal. (Production) 2.Plante. (Reproduction) AbsorptionSecretion. a) til Ern&ae;ring. b) Secretion c) Excretion. Udspark blok ryk="udspark" Betegner et udspark, dvs. en enkelt linje med to tekster i hver sin ende. Der angives netop 1 lin i en sådan blok, og heri netop 2 tab-elementer. Til disse kan der angives en attribut ryk. Det giver mest mening om den første forholder sig til forkanten og den sidste til bagkanten. I fravær af attributten stilles de to elementer helt ud til hhv.forkant og bagkant. Den 11te Januar. S. Kierkegaard: Etiket blok ryk="etiket" Betegner en etiket på forsiden af et journalbind. NB Lyrik blok ryk="lyrik" En lyrikblok indrykkes langt og sættes med mindre skrift, men normal skydning; dvs. i en lyrikblok tolkes linjer som lin ryk="lang"gra str="-1" skyd="0". Der lægges en halv linjes mellemrum før og efter lyrikblokken. Hvert Hjert' er Garn, Hver Skalk som Barn, Hvert L&o-;fte som en Skygge. Dette til let at opnå en ensartet gengivelse fx i et trykt skrift. Ved andre lejligheder hvor man nøjere vil følge SKs egen opstilling kodes indrykningen eksplicit, typisk som en lang indrykning, se . Noter Noter omfatter SKs fodnoter og margenoptegnelser. Til en note hører en reference i teksten af samme type, se . Fodnoter til de trykte skrifter er af type "sk" og sættes i &SKS-B; på foden af siden med et tal som indvisningstegn, i &SKS-E; umiddelbart efter henvisningen med en asterisk. Noterne kodes efter skriftets kapitler, i slutninfen af dokumentet. Sed nimis arta premunt olidae convivia caprae. Se gengivelse under referencer, Spaltenoter til journaler og papirer er af type "sn", evt. "su" eller "ss" og sættes med et indvisningstegn på foden af siden, dog senest efter optegnelsens afslutning. I normatformatet kodes noterne efter optegnelsens hovedtekst, i bunden af hovedspaltemarkeringen hs, se . Noter der hidrører fra EP behandles som spaltenoter, men med et lidt andet layout. Margenoptegnelser i journaler og papirer er af type "mn", evt. "mu" eller "mm" og sættes med et indvisningstegn i margenspalten. I normatformatet kodes noterne efter optegnelsens spaltetekst, i margenspaltemarkeringen ms, se . Indvisningstegnene bestemmes for journaler og papirer af normalformatets indvelement. Indvisninger kan mangle i ms., enten i teksten (ref), i noten (not) eller begge steder. Af hensyn til det almindelige referencesystem i &SKS; forsynes normalt alle notelementer med indvisningstegn, evt. udgiversuppleret, også selvom det tilsvarende tegn i refelementet ikke suppleres (typerne "su" og "mu"); i disse tilfælde sættes notens indvisningtegn i kursiv udover den sædvanlige markering for udgiversupplering (). a Mskene forstaae sig meget lidt paa hvad det Gode er. De vide Beskeed om Veier og Vind [...] Illustrationer Betegner en illustration og indeholder som sådan en billedfil (illfil, ) og en billedtekst (lin, ). Elementet udgør indeholdet i et refi element, se . Attributten id angiver illustrationens nummer i det pågældende bind. For illustrationer i kommentarbindene foranstilles k. Attributten tving angiver illustrationens placering i &SKS-B;: tving="recto" Højreside tving="verso" Venstreside tving="ops" Opslag tving="sep" Separat opslag I tilfældet tving="recto" anbringes illustrationen på førstkommende ledige højreside. I tilfældet tving="verso" anbringes illustrationen ved det seneste forudgående sideskift dersom dette er til en venstreside (hvorved referencen kommer til at stå på den modstående højreside), ellers på førstkommende ledige venstreside. tving="ops" betegner at illustrationen gengiver et opslag, som sættes på førstkommende ledige venstre- og følgende højreside; billederne sættes tættest muligt på inderkanten. tving="sep" betegner at illustrationen gengiver to særskilte billeder, der dog ønskes anbragt sammen på førstkommende ledige venstre- og følgende højreside; billederne sættes med normal indermargen. Til brug for &SKS-E; samles billederne der skal vises på opslag, i én billedfil. Illustrationsfil Betegner den til en illustration hørende billedfil givet ved filnavnet id. Elementet kan evt. udelades, i hvilket tilfælde filens navn udledes af skriftets korttitel og illustrationens id. Corsaren bragte i 1846 en r&ae;kke satiriske artikler om, allusioner til og tegninger [...] af SK, nemlig [...] 16. jan. (nr. 278) (se illustration 5, 6, [...]). [...] 5. Peter Kl&ae;strups karikatur i Corsaren, nr. 278, den 16. jan. 1846 Se også eksempel under . Kapitel og rubrik Kapitler omfatter de trykte skrifters brødtekst således som den findes opdelt af betydningsbærende sideskift og rubrikker. Et kapitel består af en rubrik, efterfulgt af linjer som defineret ovenfor eller blokke , evt. efterfulgt af andre (under)kapitler. Et kapitel omfatter således både større og mindre tekstinddelinger. Et kapitel defineres således af ethvert tvungent sideskift (tving="nyside") specielt skift til næste venstre- ("verso") eller højreside ("recto"). "blankverso" betegner en højreside hvis modstående venstreside er blank. Et kapitel kan definere klummetitlen, klum, som den trykkes over &SKS-B;s højresider. På samme måde kan den kapitæliserede klummetitel på versosider angives med vklum; hvis denne ikke angives hentes den fra titel-elementet i kolofonen. Første side i et kapitel kan evt. være rykket et stykke ned på siden som angivet ved attributten ryk. Attributten sp angiver et spalteformat; hvis sp=2 sættets kapitlets indhold (rubrikker såvel som linjer) i &SKS-B; i to spalter begyndende i en frisk venstrespalte. &SKS-E; gengiver flerspaltet format i én spalte med fast, mindre bredde. Bortset fra første gang i et skrift, vil denne attribut som regel være fulgt af tving="nyside", i hvilket tilfælde den friske venstrespalte tillige begynder på en frisk side. Attribut nr er udgået. Et kapitel kan evt. indledes af en rubrik, der består af en til flere linjer, der tjener som overskrift for kapitlet. Rubrikken og den følgende tekst adskilles at en blank linje med mindre niv="0". Hvor rubrikken ikke indleder en ny side adskilles den fra den foregående tekst af to blanke linjer eller, hvis niv="0" en blank linje. Hvis niv="00" optræder der ingen blanke linjer overhovedet. Lectori benevolo! Saasom og eftersom der skal v&ae;re Redelighed udi Alt, besynderligt da udi Sandhedens Rige og Bogverdenen, samt at ingen velfornemme Professor [...] Eksempel: uddrag af kapitelinddelingen i Stadier paa Livets Vei: [.. titelblad ..] Indhold [.. indholdsfortegnelse ..] Lectori benevolo! [..] [.. deltitelblad ..] [.. motto ..] Forerindring [..] [..] [..] [..] Hvis etkapitel består af såvel brødtekst som underkapitler, må brødteksten forekomme samlet og først i form af blok eller lin elementer. Brødtekst som måtte optræde efter et underkapitel defineres som et særskilt underkapitel. I flg. eksempel antages teksten under skillestregen at tilhøre kapitel VIII som helhed, og Efterskrift skriftet som helhed. VIII Hvad jeg forudsiger det vil enten skee, eller det vil ikke skee; thi Apollo har forundt mig Prophetiens Gave. § 1 At begynde et philosophisk Tidsskrift i Danmark, kan ikke blot synes at være, men er i Sandhed en betænkelig Sag; [...] § 2 Hvor glædeligt det end er, at see Philosophien udbrede sig trindt i Landet, [...] § 3 Da Læseren kjender min Hensigt, saa kjender han ogsaa min Forventning; [...] I det Foregaaende har jeg str&ae;bt [...] Efterskrift Det beh&o-;ves vel neppe at siges, at denne Morskabsl&ae;sning umueligen, det er: uden at alle Erfaringer og Begreber omst&o-;des, vil kunne begynde Strid og Tr&ae;tte; thi Forord bryder jo ingen Tr&ae;tte Bladartikler sættes i to spalter med fast bagkant for at imitere grundtekstens bladside. Dette lader sig kun dårligt implementere på en skærm, hvorfor &SKS-E; i stedet gengiver teksten i en enkelt, noget smallere klumme. Versosidernes klummetitel benyttes til at angive bladets data; i almindelighed vil denne plads blive udfyldt af kolofonens titelfelt () men erstattes her af værdien af attributten vklum. I &SKS-E; gengives denne i en navigationsbjælke som indleder kapitlet, her som i &SKS-B; i kapitæler. Navigationsbjælken består derudover af indholdet af kapitlets rubrik (rub), i fravær af denne rectoklummetitlen (klum) og i fravær af begge disse, de første ord af teksten. Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv II. Jeg t&ae;nker mig altsaa en Skuespillerinde i hendes f&o-;rste Begynden, i hendes tidlige Ungdoms f&o-;rste Lykke, i det &o-;ieblik, da hun f&o-;rste Gang viste sig og f&o-;rste Gang gjorde glimrende Lykke. [...] Anden Deel Det subjektive Problem. Subjektets Forhold til Christendommens Sandhed, eller det at blive Christen F&o-;rste Afsnit Noget om Lessing Cap. 1 Yttring af Taknemlighed mod Lessing Dersom en stakkels privatiserende T&ae;nker, en spekulativ Grillef&ae;nger, der liig en fattig Logerende beboede et Tagkammer &o-;verst oppe i en uhyre Bygning, [...] Optegnelser Optegnelser forekommer i journaler og papirer. En optegnelse er givet ved skriftets korttitel, et fortløbende nummer, en evt. dekoration til adskillelse fra foregående optegnelse samt datering. Dateringen kan bestå af en enkelt dato eller et interval og evt. være belagt med en kilde. En optegnelse består typisk af netop én af hovedspaltetekst i elementet hs evt. efterfulgt af margenspaltetekst i elementet ms. Afhængig af hovedspaltens type (se nedenfor) kan elementerne optræde flere gange. Hvis attributten dek er anført adskilles optegnelser i &SKS-B; af to blanke linjer. Herimellem anbringes endnu en linie med en dekoration medmindre denne er betegnet som dek="blank". I &SKS-B;s indermargen sættes optegnelsens nummer i halvfed ud for optegnelsens første linje. I &SKS-E; sættes nummeret i en navigationsbjælke som indleder optegnelsen sammen med de første ord af teksten. d. 17 Mai. Havde jeg haft Tro, da var jeg bleven hos Regine. Gud skee Lov og Tak det har jeg nu indseet. Hvis attributten dek ikke er anført er det formentlig fordi den foregående optegnelse slutter med en dekoration, som det af forskellige grunde er vigtigt henføres til denne (fx hensynet til alternativ-kildemarkering, se ). Optegnelsen anbringes da med en enkelt blank linje til adskillelse fra denne. Datoer betegnes på standardiseret form, indledt med et firecifret årstal, derefter måned og dag. Måned og dag kan evt. være 00 og betegner da at en nærmere tidssættelse ikke er mulig. Dersom der er brug for at betegne et interval udover den usikkerhed der kan ligge i måned og dag, betegnes tillige en seneste dato, eksempel: Mellem 5. maj 1805 og 11. november 1855: dat="18050505" senest="18551111". Optegnelsernes datering er udgivernes bud på en datering af hovedoptegnelsen. Margenoptegnelser kan være yngre. Attributten kil var tænkt som en angivelse af dateringens kilde, men har ikke fundet anvendelse. I &SKS-B; vil optegnelsernes dateringsår sammen med deres nummer og skriftets titel og fremgå af klummetitlen. I &SKS-E; sættes tilsvarende oplysninger i vinduets titelbjælke samt i ovenfor omtalte navigationsbjælke. Optegnelsen kan evt. indlede en ny side, recto eller verso og været nedrykket på denne, attributterne tving og ryk finder anvendelse som for kapitler, se . Spalter En optegnelse består af to slags spalter: Hovedspalten og margenspalten. I hovedspalten anbringes hovedoptegnelsens tekst i en eller flere hselementer, inklusive evt. spaltenoter ("sn","ep"), og disses noter ("ss","ee"), se . I mselementerne anbringes evt. marginaloptegnelser ("mn", "mu") og disses noter ("mm"). Det er utroligt, hvilken Naivitet man kan finde endog hos en saa udviklet Forfatter som Heiberg, [...] Om jeg kunde faae 100rd, om jeg kunde blive erkl&ae;ret for et Genie, jeg vilde ikke have skrevet en saadan Sludder for Alvor.a Majoren vr&o-;vler (efter Heibergs Ordre) ganske alvorlig aldeles som kunde det v&ae;re Holbergs Ulisses, der ogsaa er Karl for Tiden. a at skrive saaledes, det er, hvad jeg kalder, at lade Pennen l&o-;be med Snak paa Papiret. Den anden Pr&ae;diken kunde ogsaa v&ae;re anlagt anderledens. Den kunde begyndt med de Ord: vide I da som ere onde at give Eders B&o-;rn gode Gaver, hvor meget mere skulde da Gud ikke vide det.1 Den skulde da begynde med Tvivlen om nu virkelig et Msk vidste at give gode Gaver. [...] 1 &g.Ch;stus vil deraf bevise Guds Godhed, og Beviset er slaaende; men han vil ikke bevise den f&o-;rste S&ae;tning. a Mskene forstaae sig meget lidt paa hvad det Gode er. De vide Beskeed om Veier og Vind (cfr et Sted i Evangel.: naar Himlen r&o-;dmer da sige I: det bliver Bl&ae;st I &SKS-B; sættes hovedspalten sædvanligvis i et ca. 8 cms format og margenspalten i 5 cm. Hvis imidlertid margenspalten er tyndt benyttet eller helt fraværende i store dele af et skrift, kan hovedspalten udvides til 10 cm, som det fx er tilfældet i Journalen CC, hvis første del består af en lang latinsk oversættelse med ganske få og enkelte ord i margen, hvilket betegnes med en attribut til hovedspalten hs klum="bred" i sådanne optegnelser. Hvis margenspalten slet ikke eksisterer i store dele af et skrift, som det fx er tilfældet i resten af CC, som er hentet fra EP, sættes heller ikke bundstregen til adskillelse af de tekstkritiske noter. Dette markeres med hs ms="tom". En optegnelsen der benytter hele siden uden margenspalte betegnes hs klum="fuld". Det giver ingen mening at en sådan spalte eftefølges af en ms. I visse sjældne tilfælde veksler SK mellem inderspalten og den fulde bredde, fx i Journalen KK:2. Sådanne optegnelser vil derfor indeholde flere hovedspalteelementer med vekslende bredde og evt. flere margenspalteelementer. Margennoter anbringes da i den margenspalte der følger umiddelbart efter hovedspalten hvori de er indvist. I sine sene NB-journaler benytter SK det specielle virkemiddel at skrive på langs ad siden, eller på tværs af normal skriveretning. Dette betegnes med hs klum="tvaers", som i &SKS; gengives ved at benytte hele sidens bredde. Arrangementet hindre dog ikke SK i tillige at benytte sig af margennoter, der imidlertid som et resultat af drejningen kommer til at fremtræde over eller under hovedspalten. Hermed opstår den situation at der kodes en ms før såvel som efter hs. Disse sættes med den for margenoptegnelser sædvanlig grad, men noget større bredde, før eller efter den fuldbrede hovedoptegnelse. a Anm Det allersandeste Udtryk er dog, at der er et tillige; thi en Deel har jeg dog forstaaet fra Begyndelsen, og stadig forstaaet forud, f&o-;rend jeg gjorde det. Om den f&ae;rdigt liggende Productivitet og mig selv. Vanskeligheden ved at udgive det om Forfatterskabet er og bliver, at jeg dog egentligen har v&ae;ret brugt, uden ret selv at vide det eller ganske at vide det; og nu f&o-;rst forstaaer jeg og overskuer jeg det Hele &streg; men saa kan jeg jo dog ikke sige: jeg. Jeg kan i det H&o-;ieste (det vil sige naar Fordringen til Sandhed er som den er for min &Ae;ngstelighed) sige: saaledes forstaaer jeg nu den tilbagelagte Productivitet.a Det Forkeerte er saa igjen, at naar jeg ikke selv gj&o-;r det, saa er der Ingen, som kan fremstille det, thi Ingen veed det saaledes som jeg.b [...] &anfbeg;Fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig.&anfslut; skal gj&o-;res pseudonym.c b Ingen kan som jeg belyse Structuren af det Hele. c Paa en dette Manuscript vedlagt Lap graat Papir findes bem&ae;rket, at dette Skrift saa paa en Maade indeholder et dialektisk Kj&ae;tterie. [...] Kommentarer Kommentarer omfatter kommentarbindenes punktkommentarer som refereret fra tekstbindet, se . Hver punktkommentar, k, er identificeret ved et skriftets korttitel samt et løbenummer, id. Efter at skriftet er sat i bogversionens tekstbind, udfindes kommentarreferencens side- og linjenummer, som indskrives i &SKS-B;s kommentarbind som indledning til hver punktkommentar. Disse størrelser kan derpå tilbageføres til en normalformatteret fil ved attributterne side og linie. Hvis en kommentar af forskellige grunde ikke er refereret med en kommarkering før tekstbindet er sat, kan denne proces ikke ske automatisk på grundlag af tekstfilen, men må foretages manuelt; sådanne ekstrakommentarer mærkes med attributten x="1". Efterfølgende bør de tilsvarende kommærker indsættes i tekstfilen. Kommentarer som ikke sættes i bogversionens kommentarbind, men ene i SKS' elektroniske version, mærkes med attributten x="e", se . Lemma En kommentar består af et lemma, et uddrag af tekstbindet, evt. afkortet med en kursiveret ellipse (...) eller ... . Kommentarlinje Efter lemma følger en eller flere kommentarlinjer. I satsen adskilles lemma og linjer med et lemmategn: ]. Pilhenvisning En kommentar kan referere til en anden kommentar ved et refkmærke. Det sættes i &SKS-B; som en pil efterfulgt af den refererede kommentars sidenummer, komma, linjenummer i petit kursiv: . I &SKS-E; sættes i stedet for tallene en asterisk. Hvis den refererede kommentar er en ekstrakommentar anføres attributten x="1". Brutus (...) lod S&o-;nnen henrette Lucius Junius Brutus, hovedmanden bag fordrivelsen af Roms sidste konge, Tarquinius Superbus (), [..] Ekstern pilhenvisning Normalt refereres der kun med pilhenvisninger internt i et kierkegaardskrift; der findes dog undtagelser, fx refereres gerne mellem kommentarerne til Enten &streg; Ellers to dele, mellem Marheineckes forelæsninger i Notesbog 9 og 10 eller mellem de ti numre af Øieblikket. I disse tilfælde benyttes formen refkx. Der anføres målreferencens korttitel, som gengives efter pilen i kursiv. I &SKS-B; undlades den kursiverede korttitel hvor teksten til de to skrifter er trykt i samme bind, hvorved side-/linjenummer bliver entydigt. Attributangivelsen x="b" viser at der er tale om en reference til en B-kommentar, se Mozart dvs. Mozarts operaer, som analyseres i EE1, SKS 2, 53-136. Mozart . Henvisning til E-kommentarer I visse tilfælde foreligger der yderligere kommentarer i forhold til de trykte. I kommentarbindet i &SKS-B; (B-kommentaren) er der henvist til disse med et (se &SKS-E;). E-kommentarerne lægges i &SKS-E; som et yderligere lag kommentarer til B-kommentarerne, således at bogens henvisning erstattes med en elektronisk reference til E-kommentaren. En E-kommentar kan dog også refereres direkte fra skriftets tekst, i hvilket tilfælde kommærket forsynes med attributten x="e", se . Samme attribut, x="e", anvendes i selve kommentarens kmærke. På denne måde opstår to lag af kommentarfiler, B- og E-kommentarerne. Til at referere fra en B-kommentar til en E-kommentar benyttes refkx med en attribut, x="e", til at referere modsat, x="b". samme Bind ... Biskop Synesius jf. Herder's Werke. Zur sch&o..;nen Litteratur und Kunst bd. 16, s. 9-11, som bringes i . [...] Generel ekstern reference refx er en generel ekstern reference som benyttes i kommentarer og tekstredegørelser hvor disses tekst beskriver en henvisning til andet materiale i &SKS;. Mærket adskiller sig fra de øvrige ref-typer ved at indeholde fri tekst. Gengivelsen i &SKS-B; påvirkes ikke og mærket er dermed ikke relevant for denne version, modsat fx refk (), som gengives med en højrepil. Mærket benyttes kun i tekst forfattet af udgiverne. Det henviste materiales kategori fremgår af type; de øvrige attributter er valgfrie og har betydning afhængig af typen. Hvis tit ikke er angives antages henvisningen at rette sig mod samme skrift som det den refererende tekst omhandler. Trykte skrifter refx type="ts" tit skriftets korttitel side &SKS; sidetal linie &SKS; linjetal En skrift angives ved dets korttitel og &SKS; sidetal. Hvis sidetallet ikke er angivet henvises der til journalen som helhed. For fuldstændighedens skyld kan der tillige angives linjetal. Mozarts operaer, som analyseres i EE1, SKS 2, 53-136 Hvis et trykt skrift på tidspunktet for forfattelsen af henvisningen endnu ikke er udgivet i &SKS;, angives i stedet dens SV2 henvisning. På et senere tidspunkt kan tit og evt. side da suppleres og i &SKS-E; gengives i en efterfølgende kantparentes. Tre gange havde SK selv pr&ae;diket ved disse altergangsgudstjenester om fredagen, den 18. juni 1847, den 27. aug. 1847 og den 1. sept. 1848. Og han udgav dem alle tre som taler (), dels som nr. II og nr. III i &anfbeg;Taler ved Altergang om Fredagen. Christelige Taler&anfslut;, fjerde afdeling af Christelige Taler (1848, i SKS 10, 277-283 og 285-292), dels som nr. I i &anfbeg;Fra H&o-;iheden vil han drage Alle til sig. Christelige Udviklinger&anfslut;, nr. III af Ind&o-;velse i Christendom (1850 (), SV2 12, 173-179). Journaler, notesbøger og papirer refx type="jp" tit skriftets korttitel nr optegnelsens nummer pap Pap. henvisning En Journal mv. angives ved dens korttitel og nummer. Hvis nummeret ikke er angivet henvises der til journalen som helhed. Her fort&ae;ller han, at han ops&o-;gte Regine Olsen den 8. sept. 1840, og at han modtog hendes ja to dage efter, den 10. sept., om eftermiddagen, se Not15:4, i SKS 19, 433,19 - 434,9. Hvis en journal på tidspunktet for forfattelsen af henvisningen endnu ikke er udgivet i &SKS;, angives i stedet dens Pap. henvisning. På et senere tidspunkt kan tit og nr da suppleres og i &SKS-E; gengives i en efterfølgende kantparentes. sml. f&o-;lgende optegnelse, fra midten af nov. 1850, i journalen NB21: &anfbeg;Synderinden er n&ae;sten kun tilstede som in effigie, og dog er hun Den, om hvem der handles, den N&ae;rv&ae;rende&anfslut; (Pap. X 3 A 566). Breve og dokumenter refx type="bd" ba henvisning til B&A Der henvises til det indtil videre ikke udgivne &SKS; bind 28, med kategorien Breve og Dokumenter. Analogt med SV2 og Pap. henvisninger ( og ), angiver ba nummer i Breve og Aktstykker som kan suppleres med en &SKS; reference på et senere tidspunkt. Da han forberedte sit Album, bad han ogs&aa; om en pr&o-;ve af SKs h&aa;ndskrift, men fik afslag; jf. B&et;A bd. 1, s. 144 (nr. 123). Kommentar refx type="kom" refx type="ekom" tit skriftets korttitel id lemma id side &SKS; sidetal linie &SKS; linjetal id angives som i den henviste punktkommentar, k (). Den fremgår ikke af teksten, der som regel vil angive &SKS; side- og linjenummer (bemærk: for lemma i tekstbindet, ikke kommentaren i kommentarbindet), så id må udfindes på anden vis. Dette kan gøres datamatisk hvis side og linie er angivet, bemærk dog at der kan være flere lemmata på samme linje. Der er ikke enighed om typografien for en kommentarhenvisning, nyere tekstredegørelser har således linjetallet i petit. (se kommentar til SKS 22, 244m,4) Forskellen på denne reference og refkx er at sidstnævnte gengives med en højrepil og er forbeholdt krydsreferencer mellem nærtstående skrifter, se . Tekstredegørelse refx type="txr" tit skriftets korttitel side &SKS; sidetal Eksempel fra »Ypperstepræsten« &streg; »Tolderen« &streg; »Synderinden« (YTS): Sygdommen til D&o-;den udkom den 30. juli 1849, se tekstredeg&o-;relsen, s. 121, mens YTS, der var blevet afleveret til Bianco Lunos Bogtrykkeri den 29. okt., udkom den 14. nov. 1849, se tekstredeg&o-;relsen, s. 253. Introduktion refx type="int" tit skriftets korttitel id id side &SKS; sidetal Til udvalgte skrifter findes en eller flere introduktioner til kommentarerne. I tilfælde af flere introduktioner angiver id løbenummer. De &o-;vrige professorer ved universitetet var ligeledes m&o-;dt op, jf. indledningen til kommentarerne til notesbog 11 i SKS K19, 421-423 Illustration refx type="ill" tit skriftets korttitel id illustrationsnummer id angiver illustrationens nummer som anført i ill (). sigter til P. Kl&ae;strups karrikaturtegninger af SKs tynde ben i et par alt for store st&o-;vler i Corsaren, nr. 278, den 16. jan. 1846 (se illustration 6, i SKS K20, 42). Denne referencetype benyttes til alle illustrationer i kommentarer, eksternt til andre skrifter som internt i et skrift. Kort refx type="kort" nr Kortets navn id Koordinater Kort henvises i kommentarteksten ved dets nummer. Eftersom kortene imidlertid ikke altid har samme numre i forskellige kommentarbind betegnes de her i stedet med et navn: Berlin København København med forstæder København med forstæder, syd-vest Københavns omegn Mols Nordsjælland Ringkøbing og omegn Viborg og omegn id betegner stedets koordinater på kortet, typisk et bogstav og et ciffer. Angiver kommentarens tekst et interval angives den laveste ende. I &SKS-E; gengives i stedet for indholdet en pil og en globusikon. Ladegaarden, en institution i København på Ladegaardsvej (nuv. Åboulevard) umiddelbart efter dæmningen mellem St. Jørgens Sø og Peblinge Sø (se kort 5, B2-3) Forarbejde refx type="e" tit skriftets korttitel pap Pap. henvisning Der henvises til forarbejder, som ikke gengives i &SKS-B; og først senere i &SKS-E;. Stedet noteres foreløbig med sin Pap. henvisning. sml. det opr. manuskript til de to s&ae;rskilte sider, formentlig skrevet i 1849, i slutningen af &anfbeg;Regnskabet&anfslut;, hvor SK skriver: &anfbeg;...&anfslut; (Pap. X 5 B 148, s. 349 Skriftkategori De Forskellige skriftkategorier har forskellig struktur. Trykte skrifter Attributterne txr, kom, ekom, henviser til en fil, indeholdende den til en tekst hørende tekstredegørelse, kommentar eller e-kommentar. En kierkegaardtekst vil typisk indeholde kom elementer, hvis id-attribut refererer til en kommentarfil. kom bør derfor typisk anføres for tekster af kategorien ts, uts eller jp, se nedenfor. Kun undtagelsesvist vil en kierkegaardtekst referere direkte til e-kommentarer (kom x="e", se ), i hvilket tilfælde også ekom anføres. Et trykt skrift består af et antal kapitler efterfulgt af et antal noter. Attributterne %kom.ref;, er beskrevet under . Utrykte skrifter Et utrykt skrift består enten af et antal kapitler efterfulgt af et antal noter som ts eller af et antal optegnelser som jp. Attributterne %kom.ref;, er beskrevet under . Journaler, notesbøger og papirer Journaler, notesbøger og papirer består af optegnelser. Attributterne %kom.ref;, er beskrevet under . Forarbejder Forarbejder, der udelukkende indgår i den elektroniske version, opdeles som jp i optegnelser. For manuskriptlag kan man videre anføre et lag, således at "4" betegner et højt lag, dvs. nær den finale, trykte tekst og "1" betegner det lavestliggende, ældste lag. Dette kan alene anvendes til at betegne en rå kronologi fx gennem en baggrundsfarve for visningen e.lign. Kommentarer Kommentarer består af punktkommentarer, markeret k. Attributten txt henviser til den til en kommentar hørende tekst, jf. %kom.ref;, er beskrevet under . ekom anføres i det tilfælde at kommentarerne er forøget med e-kommentarer (refkx x="e", se ). Kolofon En kolofon beskriver den normalformatterede teksts herkomst og hører med som en vigtig del heraf. Der er følgende felter: Forfatter Forfatter er for tekstbindene Søren Kierkegaard. Der arbejdes ikke med pseudonymer i denne kontekst. For kommentarer anføres disses forfatter(e). Titel Titel for det omhandlede kierkegaardskrift. Undertitel Evt. undertitel for det omhandlede kierkegaardskrift hvor dette er relevant. [...] Ogsaa et Forsvar for Qvindens h&o..;ie Anl&ae;g Kj&o-;benhavns flyvende Post, nr. 34 17. december 1834 [...] Korttitel Korttitel for skriftet. Korttitlen anvendes adskillige sammenhænge, bl.a. ved konstruktionen af identifikatorer for noter, kommentarer etc. eller ved navngivning af filer. Introduktion til kommentarerne Titel og evt. forfatter til en introduktion eller anden samlet tekst; forekommer i visse kommentarer. Redaktion og udgivere Navne på medlemmer af &SKS;s på udgivelsestidspunktet siddende redaktion. Udgivere anføres kun såfremt disse ikke omfatter den samlede redaktion. red.af er udgået. Etableret af Det betegnes hvem der har ansvaret for etableringen af SKs tekst. Dette og det flg. felt udelades for kommentarer. Kilder Kilderne til SKs tekst (førstetryk, ms., e.a.). Som attribut (kil) anføres samme attribut som sættes som sigel for tekstkritik med rod i den pågældende kilde. Kodning Kodning betegnes for det relevante tilfælde: Kierkegaard Normalformat vers.1 Copyright Copyright: Søren Kierkegaard Forskningscenteret [årstal for udgivelsen] Filnavn Navnet på filen som kolofonen befinder sig i. Således kan man af en udskrift eller anden gengivelse sikre sig at man arbejder med den rette fil. Fildatering Dato for seneste revision af filen. Elektronisk redaktion Navne på medlemmer af &SKS;s på udgivelsestidspunktet siddende elektroniske redaktion. Version For den elektroniske version, versionsnummer, fx 1.1, 1.2 etc. 1.0 betegner den korrekturlæste bogversion. For tidligere versioner kan her anføres arbejdskopi, sats e.a. Søren Kierkegaard Journalen NB36 NB36 Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Anne Mette Hansen og Johnny Kondrup Niels W. Bruun, Klaus Nielsen og Stine Holst Petersen KA, A pk. 40 Af Søren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1854-55 Søren Kierkegaards Papirer, 2. forøgede udgave, 1968-78, bd. XI 2 Kierkegaard Normalformat vers. 1 Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2009 nb36-v14.xml 20090108 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Et Kierkegaardskrift på normalform Ethvert Kierkegaardskrift indledes med en kolofon, se . Herefter følger et element til betegnelse af skriftets kategori, se . Attributten xml:space="preserve" anføres for at sikre at mellemrum i filen altid respekteres som mellemrum i gengivelsen, se ; 2.10. Denne attribut er nødvendig for at visse browsere (bl.a. Microsoft Internet Explorer) gengiver mellemrum mellem tegnentiteter korrekt, navnlig af betydning i græsk tekst, se . XML prolog Før kn1mærket indsættes en XML prolog, se ; 2.8. Som det første i et XML dokument kan og bør der anføres en procesinstruktion (<?...?>) der identificerer filen som et sådant. Herefter kan evt. anbringes endnu en instruktion som henviser til en typografisk tolkning af normalformatet, et stilark (eng. style sheet). ?xml version="1.0"? ?xml-stylesheet type="text/xsl" href="../kn1/sksjp.xsl"? Her henvises til et stilark af typen Xml Style sheet Language. Der anvendes ved angivelse af stilarkfilen en generel notation hvorefter "../ udpeger et overordnet katalog og kn1/ et underkatalog hertil og sksjp.xsl" en fil heri. Findes den aktuelle normalformatterede fil altså i et katalog: sks/jp/ formodes filen sksjp.xsl at indeholde et stilark og befinde sig i kataloget sks/kn1/. For at kunne vise filen bør man derfor sikre sig at det korrekte stilark befinders sig i nabokataloget ved navn kn1. Ideen med en sådan relativ henvisning er at man på den måde kan have forskellige visninger af filer afhængig af deres beliggenhed. Efter procesinstruktionerne ovenfor følger en dokumenttypeerklæring som identificerer den følgende tekst som Kierkegaard Normalformat ved at henvise til en dokumenttypedefinition (dtd) som anført i . !DOCTYPE kn1 SYSTEM "../kn1/kn1.dtd" "../kn1/kn1.dtd" er en relativ adresse på dtd-filen efter samme model som anført for stilark. Nøgleordet SYSTEM kan erstattes af en offentlig betegnelse af dtd'en: PUBLIC "-//SKC//DTD kn1//DA" Visse programmer (fx XML editoren XMetaL) benytter den offentlige betegnelse til at finde en dtd og ignorerer herefter, hvis den offentlige betegnelse er kendt, den efterfølgende systemadresse. Den til enhver tid gældende, officielle kn1 dtd findes på nettet og henvises: SYSTEM "http://sks.dk/kn1/kn1.dtd" S&o-;ren Kierkegaard Journalen AA AA [...] [...] 1 [...] a [...] [...] Litteraturhenvisninger Søren Kierkegaards Skrifter, Gads Forlag: København 1997ff. http://sks.dk

Kierkegaard Normalformat 0. Definition, notat, KK 1994.08.03, J.Nr. 03-08-02-01.

Kierkegaard Normalformat 0. Definition maj 1996, notat, KK 1996.5.21, J.Nr. 03-08-02-01.

Addendum, KK 1997.7.1.

Kierkegaard Normalformat 1. Forslag Marts 1999, notat, KK 1999.3.4, J.Nr. 03-09-02-01.

Kierkegaard Normalformat 1. Definition juni 2002, notat, KK 2002.7.3, J.Nr. 03-09-02-01

»Kierkegaard Normal Format 1«, i Kierkegaard Studies. Yearbook 2003, de Gruyter: Berlin/New York 2003. http://sks.dk/red/ksyb03.pdf Extensible Markup Language (XML) 1.0,, [1998], seneste version http://www.w3.org/TR/xml/. »Tekstkritiske retningslinier for Søren Kierkegaards Skrifter. Trykte skrifter«, i &SKS-B;, K1, s. 15, Gads Forlag: København 1997. http://sks.dk/red/retningslinier_ts.pdf »Tekstkritiske retningslinier for Søren Kierkegaards Skrifter. Journaler, notesbøger og papirer«, i &SKS-B;, 17, s. 301, Gads Forlag: København 2000. http://sks.dk/red/retningslinier.pdf SKS LAYOUT, notat, NJC 18.02.1997, J.nr. 03-09-01. The Unicode Standard, Version 3.0. Addison-Wesley: Reading, MA 2000. http://www.unicode.org/book/u2.html (eller seneste version http://www.unicode.org/versions/latest/) Registre. Vejledning, http://sks.dk/vejl/reg_d.htm http://bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline/Oversigt.aspx »Synoptiske udgaver i elektronisk form«, i Varianter och bibliografisk beskrivning, Nordiskt Nätverk för Editionsfilologer. Skrifter. 5, Svenska litteratursälskapet i Finland: Helsingfors 2003. http://www.sk.ku.dk/kynde/synoptik.htm. Også »Interconnecting Textual Layers«, i Kierkegaard Studies. Yearbook 1998, de Gruyter: Berlin/New York 1998 eller http://www.arts.klte.hu/allcach98/abst/abs27.htm KN1 dtd KN1ent SYSTEM KN1ent.ent %KN1ent; KN1g SYSTEM KN1g.ent %KN1g; KN1h SYSTEM KN1h.ent %KN1h; kn1 ( kolofon, ( ts | uts | jp | e | kommentar ) ) xml:space( preserve| default) default kom.ref txr CDATA #IMPLIED kom CDATA #IMPLIED ekom CDATA #IMPLIED ts ( kap* , not* ) %kom.ref; uts ( (kap* , not*) | opt* ) %kom.ref; jp ( opt )* %kom.ref; e ( opt )* lagNMTOKEN2 kommentar ( k )* txtCDATAIMPLIED %kom.ref; kat( ts| uts| jp| bd) jp EP EPI-II | EPIII | EPIV | EPV | EPVI | EPVII | EPVIII | EPIX | EP tx.kil SKS | A | Apunkt | Aalfa | a | aalfa | a1 | a1alfa | a2 | a2alfa | B | b | balfa | R | r | K | k | Ms | alfa | beta | SV1 | SV2 | Pap | %EP; | Bfort | Lfort | Bafskr | Hafskr | Blart | KfP77 typ.sig ant | spa | kur | dt | bue | fed | typ | gra | hoj | lav | stang | udg | barfod | udpkt reg dag | bib | fork | pers | sted | lit ext.ref kor | kom | skakt | refs | refkx | refx int.ref ref | tn | altbeg | altslut | refk | refi samh.tx #PCDATA | %typ.sig; | %ext.ref; | %int.ref; | %reg; kolofon ( forf , titel , utitel? , korttit , intro*, red? , udg.af?, red.af? , etabl.af? , kilder* , kodning , copyright , fil, dato, ered?, vers? ) forf ( #PCDATA ) titel ( %samh.tx; )* utitel ( %samh.tx; )* korttit ( #PCDATA ) intro ( titel, forf? ) filCDATAIMPLIED red ( #PCDATA ) udg.af ( #PCDATA ) red.af ( #PCDATA ) etabl.af ( #PCDATA ) kilder ( %samh.tx; )* kil( %tx.kil; ) IMPLIED kodning ( #PCDATA ) copyright ( #PCDATA ) fil ( #PCDATA ) dato ( #PCDATA ) ered ( #PCDATA ) vers ( #PCDATA ) kap ( rub? , (lin|blok)*, kap* ) klumCDATAIMPLIED vklumCDATAIMPLIED sp( 1| 2) 1 tving( nyside| recto| verso| blankverso) IMPLIED ryk( kort| lang) IMPLIED nrNMTOKENIMPLIED rub ( lin|blok )* niv( 00| 0| 1) 1 dekora klum | skil | dobskil | skilbag | ast | ast2 | ast3| ast3op | ast3ned | streg3 | dobstreg| kryds | dobkors | dobkorsblank | edobkors | blg | blgskil | blgskilpunkt | S | kors | vig-dd-207 | vig-ee-178 | vig-not13-23 | vig-nb-7 | kors3ned | blank opt ( ms?, (hs, ms?)+ ) titCDATAREQUIRED nrNMTOKENREQUIRED dek( %dekora; ) IMPLIED tving( nyside| recto| verso) IMPLIED ryk( kort| lang) IMPLIED datNMTOKENREQUIRED senestNMTOKENIMPLIED kil( SK| Bfort| SKS) SK hs ( lin | blok | not )* klum( bred| fuld| tvaers) IMPLIED ms( tom) IMPLIED ms ( not* ) reftype sk | sn | su | ss | mn | mu | mm | ep | ee not ( indv? , (lin|blok)* ) type( %reftype; ) REQUIRED idIDREQUIRED indv ( #PCDATA | udg )* lin ( %samh.tx; | tab )* ryk( init| ind| ind2| ud| indud| kort| lang| xlang| cen| bag| bagind| baglang| versbrud) IMPLIED dek( %dekora; ) IMPLIED blok ( lin )* ryk( tab| tabbag| udspark| lyrik| etiket) REQUIRED kolNMTOKENIMPLIED tab ( %samh.tx; )* ryk( init| ind| ind2| ud| indud| lang| xlang| cen| bag| bagind| baglang| versbrud) IMPLIED klumspanNMTOKENIMPLIED linspanNMTOKENIMPLIED ant ( %samh.tx; )* spa ( %samh.tx; )* gen( sic) IMPLIED kur ( %samh.tx; )* dt ( %samh.tx; )* bue ( %samh.tx; )* fed ( %samh.tx; )* typ ( %samh.tx; )* art( schw| init| capi| got) REQUIRED gra ( %samh.tx; )* strCDATAREQUIRED skydCDATAIMPLIED hoj ( %samh.tx; )* lav ( %samh.tx; )* stang ( hoj, lav )* dag ( %samh.tx; )* datNMTOKENREQUIRED bib ( %samh.tx; )* idCDATAIMPLIED fork ( %samh.tx; )* oplCDATAREQUIRED normCDATAIMPLIED pers ( %samh.tx; )* normCDATAREQUIRED altCDATAIMPLIED initCDATAIMPLIED sted ( %samh.tx; )* normCDATAIMPLIED altCDATAIMPLIED lit ( %samh.tx; )* idCDATAIMPLIED forfCDATAIMPLIED titCDATAIMPLIED udg ( %samh.tx; )* spec( tvivl| supp| slet| var| stil| ellipse| fri) REQUIRED txtCDATAIMPLIED udpkt ( %samh.tx; )* barfod ( tom )* komCDATAREQUIRED ref ( indv? ) type( %reftype; ) REQUIRED idIDREFREQUIRED refs ( %samh.tx; )* titNMTOKENIMPLIED idNMTOKENREQUIRED refi ( ill? ) idNMTOKENIMPLIED ill ( illfil*, lin* ) idNMTOKENIMPLIED tving( recto| verso| ops| sep) REQUIRED illfil ( tom )* idCDATAREQUIRED tn ( %samh.tx; | sub | add )* sub ( %samh.tx; )* kil( %tx.kil; ) IMPLIED type( fs| aef| sletfor| sletbag| uvis| mgl| mff| so) IMPLIED skil( komma| semiko| punkt| ny) IMPLIED add ( %samh.tx; )* kil( %tx.kil; ) IMPLIED type( til) IMPLIED altbeg ( udg | sub )* spec( hak| hakbag| hakhak| arm| fod) REQUIRED kil( %EP; | Bfort| Lfort| Bafskr| Hafskr) IMPLIED paaCDATAIMPLIED nNMTOKENIMPLIED msifBNMTOKENIMPLIED altslut ( tom )* spec( hak| hakbag| hakhak| arm| fod) REQUIRED kor ( tom )* kil( SK| supp| SV1| SV2| SV3| Pap| %EP; | SKS) SK idNMTOKENIMPLIED skakt ( %samh.tx; )* idIDREQUIRED mssNMTOKENSIMPLIED kom ( %samh.tx; )* idIDREQUIRED xCDATAIMPLIED refk ( tom )* idIDREFREQUIRED xCDATAIMPLIED sideCDATAIMPLIED linieCDATAIMPLIED refkx ( tom )* idNMTOKENREQUIRED xCDATAIMPLIED titNMTOKENIMPLIED nrNMTOKENIMPLIED sideCDATAIMPLIED linieCDATAIMPLIED refx ( %samh.tx; )* type( ts| jp| bd| e| kom| ekom| txr| int| ill| kort) REQUIRED titNMTOKENIMPLIED idNMTOKENIMPLIED nrNMTOKENIMPLIED papCDATAIMPLIED baCDATAIMPLIED sv2CDATAIMPLIED blartCDATAIMPLIED sideNMTOKENIMPLIED linieNMTOKENIMPLIED k ( lemma, (klin*|blok) ) idIDREQUIRED xCDATAIMPLIED sideCDATAIMPLIED linieCDATAIMPLIED nrCDATAIMPLIED klumCDATAIMPLIED lemma ( %samh.tx; )* klin ( %samh.tx; )* tom EMPTY Summary in English Abstract A concise description of, and a detailed coding guidance to the electronic text format for Søren Kierkegaards Skrifter. The Kierkegaard Normal Format 1 obeys the rules of the XML standard. An earlier version of this document in English is given in . Keyword translation KN1 keywords in Danish listed alphabetically together with a legend in English A first print a proof print add text addition aef altered from alfa alpha, alt alternative name altbeg alternative source begin altslut alternative source end anfbeg quotation begin anfslut quotation end ant Roman Apunkt spot correction of A arm arm, ceiling art sort ast asterisk ast2 2 asterisks ast3 3 asterisks ast3ned 3 asterisks, down ast3op 3 asterisks, up B second print b proof of B ba Breve og Aktstykker (Letters and acts) Bafskr Barfod's transcript bag right justified bagind right indented baglang right long indented barfod Barfod's comment bd letters and documents beta beta, Bfort Barfod's list bib bible blank blank blankverso empty left-hand page blg wave blgskil waved division ruler blgskilpunkt waved division ruler full stop blok block bred wide bue arc capi capitals cen centered copyright copyright dag day dat date dato date dek decoration dekora decoration list dobkors double cross dobskil double division line dobstreg double dash dt German dvs i.e. e electronic edition edobkors single double cross ee note to EP note ekom electronic commentary ellipse ellipsis EP Efterladte Papirer (Posthumous Papers) ered electronic editors etabl.af established by etiket label ext.ref external reference fed bold fil file forf author fork abbreviation fri free fs originally written fuld full gen render got Gothic gra font size Hafskr Heiberg's list hak notch hakbag notch & justified hakhak double notch hoj elevated hs main column id identifier ill illustration illfil illustration file ind indentation ind2 double indentation indud indented suspended indentation indv reference marker init initial int introduction int.ref internal reference intro introduction jp journals, notebooks, and papers K draft k commentary kap chapter kat category kil source kilder sources klin commentary lines klum column klumspan column span kn1 Kierkegaard Normal Format 1 kodning encoding kolofon colophon kom commentary reference komma comma kommentar commentary volume kor correlation kors cross kors3ned 3 crosses, down kort map kort short korttit short title kryds diagonal cross kur italics lag layer lang long lav lowered lemma lemma Lfort Lund's list lin line linie line linspan line span lit literature lyrik lyrics mff possible error, read mgl word missing, e.g. mm note for marginal entry mn marginal entry ms marginal column Ms manuscript msifB manuscript page according to Barfod mss manuscripts mu marginal entry without reference marker n number niv level norm norm not note nr number ny new nyside new page opl expansion ops opening opt entry paa on Pap SKs Papirer (SK's Papers) pers person pgf paragraph punkt full stop, dot R fair copy r R in foreign hand recto right-hand page red editors ref reference refk reference to commentary refkx reference to external commentary refs reference to page reftype reference type refx general external reference reg register rub heading ryk indent samh.tx coherent text schw Schwabacher font semiko semicolon senest latest sep separate sic thus used side page SK Søren Kierkegaard sk Søren Kierkegaard skakt shaft skil division ruler, delimiter skilbag division ruler right justified SKS SKs Skrifter (SK's Writings) skyd line height slet cancelled sletbag after is cancelled sletfor before is cancelled sn column note so same reading as spa spaced out spec specification ss notes for column notes sted place stil tacit correction str size streg dash streg3 3 dashes su column note without reference marker sub text subtraction supp supplemented SV1 Samlede Værker (Collected Works) 1st ed. SV2 Samlede Værker (Collected Works) 2nd ed SV3 Samlede Værker (Collected Works) 3rd ed. tab tabulate til added tit short title titel title tn text-critical note tom empty ts printed works tving force tvivl doubtful reading tx.kil text sources list txt text tvaers across txr critical account of the text typ font typ.sig typographical signals type type ud suspended indentation udg editional udg.af edited by udpkt leaders uts unprinted works uvis uncertain var variant vers version verso left-hand page vig-dd vignet from DD vig-n1-1 vignet from Not1 1 vig-n1-2 vignet from Not1 2 x extra commentary xlang extra long Elementindeks Sagindeks