Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.6
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-2-2
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2012
| NB17:60 | 1000 alvorlige christelige | · Præster – Χstd. skal vi nok forkynde |
| NB17:60 | ristelige Stat. Der er 1000 | · Præster – alvorlige Mænd, foruden mange |
| NB7:39 | hvor der dog lønnes 1000 | · Præster – for at indbilde Msk. at de ere |
| Papir 481 | lagt Eed lige som alle de andre | · Præster – hvor tilforladeligt. / |
| NB23:132 | Biskop i Spidsen for 1000 | · Præster – i en Χsten Verden, hvor man |
| NB20:14 | ster vi nu har, at det er | · Præster – ja saa ere vi alle Præster, |
| HGS, s. 198 | usinder af næringsdrivende | · Præster – men Troen ( hvad jeg forstaaer |
| Oi7, s. 309 | r Christne og Christeligt, og | · Præster – og Alt udtrykker lige det stik |
| NB18:85 | g, et forenet Skrig af alle | · Præster – og at dette Skrig maa være frygteligt |
| NB26:69 | lle ere Christne, at der er 1000 | · Præster – og at saa hver især hjælper |
| Papir 590 | le ere jo Χstne, 1000 | · Præster – og nu den stakkels Χstne, |
| NB31:127 | sig denne Tanke, og Gavtyve af | · Præster ( » Gaudiebe«) faae » |
| NB6:15 | dens en heel samtidig Slægt af | · Præster ( der, vel at mærke, ikke vove at tale |
| NB7:77 | eskab o: D? / / / De sentimentale | · Præster ( som in parenthesi ogsaa gaaer videre |
| NB5:48 | hører jeg En af disse lurvede | · Præster ( ved » lurved« forstaaer |
| NB21:126 | rere, eller hvad nu kaldes | · Præster / hvis Opfattelse af Χstd. væsentlig |
| NB2:255 | leur / eller / Haandbog for | · Præster / indeholdende 500 Talemaader, / |
| NB26:52 | . / Og næste Søndag | · præster 1000 Mand igjen: Du skal troe o: s: v: |
| Not6:1 | erfart, hvilket gav samtlige | · Præster Anledning til først hver især at |
| Oi10, s. 393 | ler Trangen, en af Byens | · Præster at indrømme ham sin Prædikestol: |
| AE, s. 266 | at saa er det afgjort. Dumme | · Præster beraabe sig jo rigtignok ganske ligefrem |
| AE, s. 244 | Bestemmelser i Aandrighed, og | · Præster bruge dem i Tankeløshed som Cancelistiil, |
| NB:212 | nde det geistlige Ornat, at nogle | · Præster bruge Klæde, andre Silke, Fløiel, |
| NB31:41 | e Slyngler af næringsdrivende | · Præster de burde dog kunne see saa meget. / |
| NB26:36 | – det Christelige / / 1000 | · Præster declamere om Søndagen – og hvis |
| NB32:50 | se Tider! Disse Slyngler af | · Præster demoralisere Mskene mere og mere, fordi |
| NB32:105 | d: jeg gad see, hvor mange | · Præster der vilde nedlægge deres Embede. Naar |
| EE1, s. 141 | t, have ikke Statsmænd og | · Præster det tilfælleds, at de ligesom Augurerne |
| NB29:57 | . / Da opfandt de protestantiske | · Præster dette: at der trindt om i Landet lever |
| NB17:59 | evise Rigtigheden med Biskopper, | · Præster Diaconer ( hvor lidet end de nærværende |
| NB21:60 | . / / Vil man sige, at de fleste | · Præster dog kun have et tarveligt Udkomme, og at |
| SD, s. 178 | forekommer ham, at de fleste | · Præster egentligen ikke vide, hvad de tale om. |
| NB31:100 | e Candidater, Candidaterne | · Præster eller Professorer, gifte sig avle Børn |
| SLV, s. 218 | geme er besmittet og ureent, | · Præster en Vederstyggelighed, Folket en Rædsel, |
| NB32:132 | ter, lad os faae et tusind | · Præster endnu ( fortræffeligt, for at komme |
| SD, s. 214 | gtere i hver Generation, men | · Præster er der nok af, mange flere end der kan |
| NB32:132 | gtigt Præsteskab. Thi | · Præster er en Voxen i Retning af Tilsyneladelse |
| NB17:108 | e Een og hver Anden en Heros. / | · Præster er et utaaleligt Folkefærd at tale med. |
| Oi3, s. 193 | alle disse Bisper, Provster, | · Præster er istand til at kunne overtage privat |
| Papir 481 | ter, Tusinder; og hver af disse | · Præster er jo eedsvoren: hvilken overordentlig |
| Papir 590 | ere Χstne og de 1000 | · Præster er Øienforblindelse, den stakkels Χstne, |
| NB22:145 | ledende Exempel som Mynster) at | · Præster ere lig Politie, at man ikke har mere Ret |
| Oi5, s. 237 | , Silke, Klædes, Bombasins | · Præster ere ligeledes, christeligt, en Gavtyvestreg |
| NB20:14 | e vi alle Præster, disse | · Præster ere nemlig aldeles ikke til at adskille |
| NB34:15 | g deiligt, hvad Tusinder af | · Præster fedt leve af at declamere. / Og begge Dele |
| NB34:30 | aret til at lønne 10,000 fede | · Præster for – at opdage Gud: dette er naturligviis |
| NB30:3 | eent, og ikke en Gavtyvestreeg af | · Præster for at gjøre dem selv Sagen let og profitabel, |
| NB22:169.a | e det fornødent at der var | · Præster for at sætte Spilledaasen op, og for |
| NB34:34 | røvles af Professorer og | · Præster for Millioner om Beviser for Guds Personlighed, |
| Oi6 | vle med hinanden eller lade os af | · Præster forevrøvle om alle de Forjættelser, |
| NB26:69 | illioner ere Χstne, at 1000 | · Præster forkynde, at det er saligt – medens |
| Papir 457 | er vi alle mand; og 10,500 | · Præster forkynde, paa Gud alene jeg bygger al min |
| Papir 462 | elig er saa, som klinkende | · Præster forsikkre, at » i Evigheden er idel |
| NB22:77 | re til, naar der er alene 1000 | · Præster foruden Provster, Bisper o: s: v: / |
| NB:208 | vedet hjælpe at disse saglende | · Præster forvandle Gud til Slikkerie og Maaneskin |
| NB13:88 | en frem. Saa kan de nuværende | · Præster gaae i andet Geled. / Disse religieuse |
| Papir 457 | 10500 Præster. Hver af disse | · Præster har saa i sin Menighed om Søndagen foredraget |
| Oi5, s. 249 | Stands-Paaklædningen for | · Præster havde været at gaae uden Klæder, |
| Oi5, s. 249 | Stands-Paaklædningen for | · Præster havde været korte Klæder, saa vilde |
| DSS, s. 123 | ikke Noget, som de nulevende | · Præster have bevirket, nei, det gaaer langt tilbage |
| NB30:135 | 1000 af Løgne-Professorer og | · Præster have erfaret) at den Art » Christendom« |
| NB31:125 | Galimathias som Professorer og | · Præster have faaet lavet sammen og kaldt Χstd. |
| NB26:35 | Χstne, og 1000 christelige | · Præster have vi. / Det Menneskelige – det |
| Oi7, s. 290 | ar ikke blot ( hvad de fleste | · Præster have, og oftest i samme Grad mere jo høiere |
| NB2:37 | t. See derfor skulle alle I kloge | · Præster hell. ligefrem sige: den vigtigste Betragtning |
| BMT, s. 220 | re Tilfældet med enkelte | · Præster her i Byen) vælge, i en Kirke at sige |
| SD, note | m man antager, at alle de mange | · Præster her og i Udlandet, som holde og skrive |
| NB5:89 | der jeg egl: om alt Det, som 1000 | · Præster hver Søndag væve om ( medens deres |
| NB34:30 | scription for at lønne 10,000 | · Præster i den Hensigt at faae fat i Gud: det er |
| NB19:18 | an udenvidere dusinviis til | · Præster i denne Lære, denne Lære, der, msklig |
| Oi2, s. 167 | lemmer af dette Selskab, men | · Præster i dette Selskabs Tjeneste! / Saaledes med |
| NB9:11 | ræsterne Digtere, og da de ere | · Præster i en langt dybere Forstand end Digterne |
| NB32:63 | nder baade hans Ord og hans | · Præster i Fløiel, dette interesserer slet ikke |
| NB32:79 | ver vor Tids Christenhed og | · Præster i hvis Selskab man vistnok kan være |
| NB31:116 | gger Eed ligesom de andre | · Præster i min Samtid – paa den Maade maatte |
| NB36:28 | ldbydes af Kagekjellinger ( | · Præster i Silke og Fløiel), og som yderligere |
| NB31:5 | ending er: dersom blot disse | · Præster ikke var med deres Χstdom – |
| NB21:164 | Jeg har hørt, at nogle | · Præster indvende: » det kan man ikke prædike |
| NB23:117 | og blive som han siger Pharaos | · Præster istedetfor Guds. / Pharao, den jordiske |
| NB21:75 | e over den Maade, paa hvilken nu | · Præster kaldes – Det, som Wesley foreskrev |
| Oi2, s. 167 | der som Udsendinge, Talere, | · Præster kunne gjennemreise Landet og virke for |
| NB32:136 | Legioner af Professorer og | · Præster kunne med Familie leve af at tære paa |
| Papir 579 | r ere Myrer, og som dog af | · Præster lader Eder indbilde, at I ere Χstne, |
| NB21:18 | g at vi saa sluddre om, eller af | · Præster lader os foresluddre om deres Længsel |
| Oi4, s. 211 | Tanker; der er jo 1000 andre | · Præster ligesom Du, kort og godt Du er Præst |
| NB29:110 | som Religion. Og disse Asner af | · Præster man har, de ville vel endogsaa anprise |
| JJ:324 | selv, gaaer i Kirke – / De | · Præster man nu har er de dummeste af Alle. – |
| DSS, s. 122 | forsvare sig selv, og at 1000 | · Præster med Familie lige over for bogstavelig eet |
| Oi3, s. 193 | her i Landet er Brug for 1000 | · Præster med Familie. / Sandheden vil nok vise sig |
| NB15:95 | ter var det der behøves, | · Præster med Mod og med Myndighed; Skriftestolen |
| NB21:5 | t Christelige. Er da de 1000 | · Præster med, for at hjælpe os til at lade være |
| Not6:1 | tte spytte den ud. Der var 4 | · Præster med, og skjøndt Overfarten varede i |
| NB31:122 | og magelige og aandløse | · Præster nederdrægtigt snakket den efter Munden |
| NB21:52 | mmeligere end maaskee adskillige | · Præster nogensinde komme; jeg studerede saa Theologie; |
| SD, s. 214 | heller ikke, at der ikke er | · Præster nok); men det siges saaledes, at der af |
| NB26:9 | han arbeidede mere end 1000 | · Præster nu tildags, en Mand, som foretrak ved at |
| NB31:10 | af charakteerløse Professorer | · Præster o: s: v:, som heller ikke befatte sig med |
| NB:41 | Skorsteensfeiere, Kunstnere, | · Præster o: s: v:. / Der fortælles tillige, at |
| NB29:14 | et. Dette bruges til at lønne | · Præster o: s: v:. / Men Sagen er denne, intet, |
| LA, s. 78 | er og hemmeligt Politie, ikke | · Præster og Aristokrater, denne Forstaaelse forhindrer |
| NB3:32 | r at forkynde. Men dette har | · Præster og Biskopper ikke forstaaet, |
| NB32:132 | r hundreder ja tusinder af | · Præster og Bisper, Provster og Professorer sammen |
| Oi10, s. 405 | ækenland. Disse Legioner | · Præster og christelige Docenter, de ere alle Sophister, |
| NB32:57 | fornemme og høitgagerede | · Præster og Embedsmænd, thi de maae jo forkynde |
| BMT, s. 220 | staae det, end demoraliserede | · Præster og en fordærvet Fornemhed – ikke |
| NB8:65 | et er dette Sted, som de leflende | · Præster og en leflende Χsthed altid har misbrugt, |
| Not1:7.r | ech: 34, 23. Ezechiel ivrer mod | · Præster og Folkets Styrere, lover en bedre Hyrde |
| Oi7, s. 295 | Bacchanter og Bacchantinder ( | · Præster og Jordemødre) i Spidsen for Lystigheden. |
| NB12:158 | to Classer af Msker der salves, | · Præster og Konger – og Χstus er baade |
| NB20:105 | r. Det gaaer kun altfor Mange ( | · Præster og Lægfolk.) i religieus Henseende som |
| NB31:95 | eligheden ( og Gavtyvene af | · Præster og Prof. bestyrke dem naturligviis deri) |
| NB32:28 | dning. Alt Dette med disse | · Præster og Professorer – det giver sig Udseende |
| NB32:117 | hele Sludder-Compagnie af | · Præster og Professorer – dog er han heller |
| NB32:132 | igt hensiddende Comitee af | · Præster og Professorer – fortræffeligt |
| NB29:106 | nogle igjen skulde være | · Præster og Professorer engagerede for at virke |
| NB32:132 | l vove, medens der fandtes | · Præster og Professorer i hundredetusindeviis som |
| NB29:107 | inaire Næringsdrivende, | · Præster og Professorer kan naturligviis ikke regnes |
| NB30:15.1 | ngelige Embedsmænd, der som | · Præster og Professorer lege Χstd. Deres hele |
| Papir 590.b | r en stor Deel sammen med, at | · Præster og Professorer leve deraf. Hvad en Mand |
| Oi7, s. 301 | hvoraf og hvorfor Tusinder af | · Præster og Professorer lever, Det der er Indholdet |
| NB32:28 | en Fredriksen: saaledes med | · Præster og Professorer som forklædte Uendelighedens |
| NB30:8 | orstand Mskene er Msk-Ædere. / | · Præster og Professorer æde de Afdøde. Novellister |
| NB29:51 | indgaae i Guds Rige før | · Præster og Professorer! / Det Officielle. / |
| NB25:106 | r blevet benyttet som Pascal af | · Præster og Professorer! Man tager hans Tanker – |
| NB17:33 | tte usalige Slæng af » | · Præster og Professorer« er det egl. der |
| NB32:132 | ette Løgne-Compagnie af | · Præster og Professorer, der en masse afgive en |
| NB28:34 | flere og flere Tusinder af | · Præster og Professorer, desto større bliver |
| NB36:35 | istorie, Snylte-Dyrene jeg mener | · Præster og Professorer, disse graadige og stærktynglende |
| NB31:139 | der«, jeg mener | · Præster og Professorer, forkyndte til Mskhedens |
| NB34:16 | ner Χstne, Tusinder af | · Præster og Professorer, hvem det ikke hændte. |
| NB34:34 | g, at Msk. i dyre Domme til | · Præster og Professorer, kjøbe og finde sig lykkelige |
| Papir 586 | gere, men ligeledes Vrøvlere | · Præster og Professorer, og Menige som ansee dem |
| NB29:10 | se løgnagtige Lærere, | · Præster og Professorer, som bestyrke den dog uskyldigere |
| NB29:106 | u bliver der et nyt Sæt | · Præster og Professorer, som gifte sig og avle Børn, |
| NB23:112 | ville disputere derom med alle | · Præster og Professorer. / Guddommeligt – |
| Papir 586 | kaldes: Dyrene da er dette | · Præster og Professorer. / Man kjender i Barnet |
| NB19:57.b | eppe kunde faae lidt Penge til | · Præster og Skolelærere. Formodentlig har man |
| NB14:71 | r om, at man skal give Penge til | · Præster og Skolelærere. Saaledes endog i Prædiken |
| NB28:83 | uendelige Vrøvl med Millioner | · Præster og Trillioner Χstne: o, min Gud, hvor |
| Not6:1 | at Skipperne ikke ønskede | · Præster ombord ( man seer heraf, hvor tvivlsomt |
| Not6:1 | ede ikke at ønske at have | · Præster ombord, fordi det gav Modvind, samt at |
| NB4:59 | hører og læser de nulevende | · Præster omtrent maa sige til sig selv » |
| NB26:52 | jøre. / Christenhed. / / 1000 | · Præster præker hver Søndag: ikke en Spurv |
| Oi2, s. 155 | , kun har den, at blive slige | · Præster qvit, som ikke vide at bukke for Christendommen |
| NB23:110 | offre« det kan vi Alle, | · Præster saa vel som Lægfolk – men: offret; |
| NB20:108 | des.« O, gid alle disse | · Præster sad paa Bloksbjerget, de gjøre ikke |
| Oi2, s. 158 | en f. Ex. af Veterinairer og | · Præster sammensat Comite – det er ikke usandsynligt, |
| Papir 487 | r, eller blandt de tusinde | · Præster seet en eneste, paa hvem denne Beskrivelse |
| AE, s. 167 | spille Gud paa Næsen, naar | · Præster selv i en Fart faae Vrangen vendt ud af |
| IC, s. 139 | aer, saa forstaae da saadanne | · Præster sig ligesaa godt paa Alvoren som paa Christendommen |
| NB21:60 | . Vi ville ikke have ugifte | · Præster sige Menighederne, og Kirke-Bestyrelsen, |
| Oi7, s. 298 | usinder af stærkt ynglende | · Præster skal med Familie kunne leve deraf. Desuden |
| NB23:117 | den jordiske Konge, vil at hans | · Præster skulde have jordisk Gods, sørge for |
| EE1, s. 73 | ns Sprog, og blødsødne | · Præster slaae af og til Naturens Bog op for os |
| NB31:4 | lket og hvor der lønnedes 1000 | · Præster som forkyndte denne Tro. / Fritænkeren |
| Papir 476 | Ende lønner Staten 1000 | · Præster som hver især – aldeles lige som |
| NB21:13 | lp skal gaae samme Vei; naar to | · Præster tale med hinanden og nævne den skjulte |
| NB21:5 | / Men hvad skal saa de 1000 | · Præster til? Det, der hjælper os og Præsterne |
| NB28:95 | salig – og Professorer og | · Præster tjene baade Penge og Andet ved at prise |
| NB21:85 | n eller mange Hensyn. Forsaavidt | · Præster udgive deres Prædiken ved Trykken er |
| Papir 463 | Laster. Dog vilde vel de fleste | · Præster unddrage sig – Enhver der gjør |
| HGS, s. 198 | , og hvorfor saa industrielle | · Præster under Navn af Christendom have opfundet |
| NB15:95 | r Χstds Afskaffelse. / | · Præster var det der behøves, Præster med |
| NB32:132 | endt. – Da der ingen | · Præster var, men de Χstne vare alle Brødre, |
| IC, s. 138 | t Spørgsmaal. Ak, saadanne | · Præster veed aldeles ikke, hvorom de tale, det |
| NB11:181 | jeg, hvad vistnok sjeldent vore | · Præster veed, med Bestemthed veed, at der er Een, |
| Papir 577 | mættet mig; og de 1000 | · Præster vi har kan virkelig ikke forandre min Forestilling |
| NB20:14 | vet, staaer det fast, at de | · Præster vi nu har, at det er Præster – |
| NB31:61 | ro, hvilket saa igjen Gavtyve af | · Præster vide at benytte sig af. Hvor gavtyveagtigt |
| EE2, s. 135 | om Du og alle Æsthetikens | · Præster vil forsmaae det, saa skal jeg vel vide |
| NB28:29 | man faae 10,000 af den Art | · Præster vilde man vel mene at dette var igjen Noget |
| NB34:34 | / / Derom er det Professorer og | · Præster vrøvle, de søge at bevise, at Gud |
| NB18:84 | aade forstyrres. / Saadanne | · Præster øve saa den Kunst at komme Evangeliet |
| Oi6, s. 257 | st – ja saa ere vi Alle | · Præster! / / / 2. / / I den pragtfulde Domkirke |
| NB28:22 | men vi ere jo ogsaa Alle | · Præster! / / / Epigram. / III / |
| NB28:22 | ter. / / II / / Vi ere Alle | · Præster! / / Da Hedenskabet opløstes fandt man |
| Oi2, s. 145 | ken Lykke at vi ikke Alle ere | · Præster! / 4 Juni 1855 / S. Kierkegaard / |
| Oi2, s. 168 | en Lykke at vi ikke Alle ere | · Præster! / Gud i Himlene bærer sig anderledes |
| NB24:123 | ostoliske Tid: vi ere alle | · Præster! / Om mig selv. / / O, fattige Forstaaelse, |
| NB28:74 | 000, 100,000, Millioner » | · Præster« bliver saa Sagen vrøvlet – med |
| NB18:47 | saa traadte flere » | · Præster« frem i historisk Costüme. Saa var der |
| YDR, note | blot af alle de » gifte | · Præster«, saa blev det igjen maaskee altfor meget. |
| NB25:111 | er er endog Millioner Millioner | · Præster) har forvirret hele Χstd. / |
| ATV, s. 209 | kan betragtes at rangere med | · Præster) ikke skulde være lige saa vidende som |
| NB28:91 | hykkelsk ( især af hykkelske | · Præster) op til dette Høitidelige: at holde fast |
| Oi7 | Land vil behøve af Meenedere ( | · Præster), hvis det fuldkomment skulde være, under |
| F | og atter forkyndt af Philosophiens | · Præster, » at det i vor Tid er en Nødvendighed |
| Papir 1:1 | Huse, vare 14 Domherrer, 40 | · Præster, 30 Augustinermunke, 2 Terminerer og 30 |
| Papir 556 | hvor der er 1000 eedsvorne | · Præster, af hvem – ja det er rigtignok kun |
| NB31:66.b | det gaaer fremad foredrages af | · Præster, af hvilke der sidder een paa hver Bænk. |
| NB28:29 | eent forkeert Retning. 1000 | · Præster, af hvilke Ingen betjener det Χstlige |
| Oi2, s. 156 | seer jeg det; de Slyngler af | · Præster, altsaa det var dertil man har faaet mig |
| NB20:14 | gjøre, at vi alle blive | · Præster, at den eneste Maade det i denne jordiske |
| Oi6, s. 258 | opløstes, levede der nogle | · Præster, Augurer kaldede. Om disse berettes, at |
| Oi7, s. 313 | Men disse Lærere de ere jo | · Præster, de maae altsaa dog vel, som eedfæstede |
| IC, s. 71 | til at lee. / Og om saa alle | · Præster, de være nu i Fløiel, i Silke, i Klæde, |
| NB21:60 | saaledes have vi 1000 gifte | · Præster, der Alle, hver især, skulde vise hvilke |
| NB8:108 | / Vee, Vee, Vee over disse | · Præster, der enten ere Bagbæster, som ikke vide |
| NB18:84 | gunstigede Stænder deres | · Præster, der ere som Medsammensvorne. De vide nu |
| Oi9, s. 379 | , Væmmelse!) eedfæstede | · Præster, der gjøre Tjeneste som Sergeanter, Lieutenanter |
| Oi2, s. 156 | m Andre end disse Slyngler af | · Præster, der have gjort Christendommen til lige |
| TSA, s. 97 | a man ikke sjeldent hører | · Præster, der i al videnskabelig Troskyldighed bona |
| NB21:65 | kunnet kjøbe ved Dørene af | · Præster, der paaprakkede En det, for Næringsveiens |
| SLV, s. 318 | , det er ikke blot mig og os | · Præster, der saaledes skulle virke, men I skulle |
| NB:103 | e taler han saaledes om fanatiske | · Præster, der tale glødende og ikke mærke, |
| NB16:55 | Landet med lutter saadanne | · Præster, der tilsidst indsatte verdslig Klogskab |
| Oi6, s. 257 | at de Christne er et Folk af | · Præster, det er nu fuldkommen naaet, især i Protestantismen, |
| NB25:96 | te Χsthed, at Alle ere | · Præster, det er nu naaet – naar nemlig det |
| NB20:14 | – ja saa ere vi alle | · Præster, disse Præster ere nemlig aldeles ikke |
| NB2:189 | vil man ogsaa have nogle som ere | · Præster, ell. hvis Levebrød det er at være |
| NB8:59 | live fornødne, for dog at faae | · Præster, ell. Mennesker der ene leve for at prædike. |
| NB21:85 | ke for Menighed, men snarere for | · Præster, eller som en Aande-Røst, der ikke forlanger, |
| EE2, s. 79 | rnemme Damer, eller Asyler og | · Præster, eller til en stakkels Assessor i Hof- og |
| SD, s. 216 | tendommen – af troende | · Præster, enten » forsvarer« man Christendommen, |
| NB32:132 | der blev Præster, mange | · Præster, et mægtigt Præsteskab. Thi Præster |
| NB5:48 | christelig Forstand faae lurvede | · Præster, fattige Msk, som gaae i ringe Klæder, |
| EE1, s. 235 | derfor kaldes Digterne | · Præster, fordi de forklare Livet, men de ville ikke |
| DSS, s. 122 | e til Hjælp mod disse 1000 | · Præster, formene dem at virke masseviis mod mig, |
| Oi7, s. 295 | mindre end Fjas, som fjasende | · Præster, formodentlig i Kraft af deres Eed paa det |
| NB36:2 | der det ud af Professorer og | · Præster, Fruentimmer og Mandfolk som af et Overflødighedshorn, |
| NB20:14 | øiede med at vi alle ere | · Præster, fører til det sørgelige Galimathias, |
| Oi3, s. 192 | den faktiske Besætning af | · Præster, giver dem deres Eed tilbage. / |
| NB24:130 | , for hvilke der lønnes 1000 | · Præster, hvilke alle refusere. Derved kommer det |
| NB20:14 | Løsen blev: vi ere alle | · Præster, hvoraf Følgen maatte blive enten sørgelige |
| Oi5, s. 250 | Stands-Paaklædningen for | · Præster, kan man ogsaa være sikker paa, at der |
| NB32:132 | Folke-Mængden for faae | · Præster, lad os faae et tusind Præster endnu |
| NB26:14 | i hvor ironisk: der er 1000 | · Præster, Lærere ( det er altsaa noget langt Høiere |
| NB32:132 | nærmere end da der blev | · Præster, mange Præster, et mægtigt Præsteskab. |
| Oi4, s. 212 | forpligtet til at lønne de | · Præster, med hvilke den engang har contraheret, |
| NB22:169 | n ikke sige, at Landet har 1000 | · Præster, men 1000 Præstekjoler. / Manden gaaer |
| SLV, s. 317 | Christendommen, ikke blot vi | · Præster, men ogsaa Enhver o. s. v. Det gaaer jo |
| NB35:2 | iels og Silke og Klædes | · Præster, Millioner Χstne, som avle Χstne |
| NB33:13 | e Tale om nogle Slyngler af | · Præster, nei, nei, hvad jeg baade vil og maa kalde |
| AE, s. 218 | nei, ingen Eed .... Lad | · Præster, Niddinger og Skalke sværge, marvløse |
| NB7:26 | stenheden, og at der er 1000 | · Præster, noget nær 2 Millioner Χstne, og |
| Papir 590 | ens Snak af Professorer og | · Præster, og at der af denne Snak gjøres stort |
| KG, s. 138 | at de Christne var et Folk af | · Præster, og derfor kan man, naar man betænker |
| Papir 558 | r saa dette store Antal af | · Præster, og derfor skaffer Staten saa i Tusindviis |
| EE2, s. 49 | sende. Vil man troe Musikkens | · Præster, og disse staae vel i denne Henseende nærmest |
| NB26:48 | den Maade prædiker 1000 | · Præster, og høre Millioner. / Tag de forelæste |
| NB26:113 | e Christne, og disse mange | · Præster, og jeg seer mig selv – men jeg seer |
| NB21:135 | et til? Og saa er der 1000 | · Præster, og neppe een af dem har engang Tid til |
| Oi3, s. 193 | ikke er virkelig Brug for 100 | · Præster, og Sandheden vil nok vise sig at være, |
| FB, s. 128 | heden har dog i Digterne sine | · Præster, og stundom hører man en Røst, der |
| NB5:7 | flere Millioner Χstne, 10,000 | · Præster, og Tro og Tro er der idelig Tale om. / |
| NB9:11 | ik er længst gaaet ud, og | · Præster, Professorer i Philosophie, Digtere have |
| NB18:36 | de Næringsdrivende ( Digtere, | · Præster, Professorer o: s: v:) fundet sig deri, |
| TNS, s. 147 | n mindste Lighed mellem disse | · Præster, Provster, Biskopper og det, Christus kalder |
| TNS, s. 147 | latterligt at kalde saadanne | · Præster, Provster, Bisper i det nye Testamentes |
| TNS, s. 147 | t kalde, hvad vi forstaae ved | · Præster, Provster, Bisper, » Vidner, Sandhedsvidner«, |
| Papir 577 | aadan hellige Mænd, som vore | · Præster, Sandhedsvidner, at de skulde bryde dem |
| EE2, s. 162 | rke, stifter Bekjendtskab med | · Præster, skriver selv Prædikener, holder dem |
| NB29:61 | rrelse, 1000 eller 10,000 | · Præster, som – objektivt forkynde Χsti |
| NB16:74 | stne, 1000 christelige | · Præster, som alle tie, medens bogstavelig Pøbelagtighed |
| NB29:117 | nsens. Og disse forbandede | · Præster, som benytte sig af dette, for at faae de |
| Oi6, s. 264 | orpus 1000 næringsdrivende | · Præster, som betakke sig for Aand, men hjerteligt |
| NB29:112 | r ( thi han er af de skikkelige | · Præster, som først hver 6te Aar holder de samme |
| DSS, s. 116 | aa dybt, at der vel endog ere | · Præster, som ganske bona fide leve hen i den Indbildning, |
| NB29:37 | elighed med disse protestantiske | · Præster, som i Maximum læse, hvad der har kostet |
| NB:208 | rordl. O, I Daarer – item I | · Præster, som ikke veed idetmindste engang imellem |
| NB32:74 | livslystige Professorer og | · Præster, som leve af – at fremstille det, |
| Papir 323:2 | anus men en Haandbog for | · Præster, som man i Tydskland endog har faaet en |
| Oi10, s. 414 | gys! – lever der 1000 | · Præster, som med Familie ernære sig af at forhindre |
| Oi1, s. 136 | er os alle tjenligst. Den Art | · Præster, som vi have, staae sig sandeligen bedst |
| NB20:9 | hvad det kan koste at holde | · Præster, som vi pleie van, der ved billige Priser |
| IC, s. 195 | , der maa kaldes de saakaldte | · Præster, som, i Medfør af Levebrødet, forsikkre, |
| Papir 481 | deligt! / Der er jo Tusinder af | · Præster, Tusinder; og hver af disse Præster er |
| Oi7, s. 313 | ndnu forelæses af den Sort | · Præster, vi nu har, og for den Sort Christne, som |
| Oi6, s. 258 | men vi ere jo ogsaa Alle | · Præster. / / / 7. / / Er dette den samme Lære, |
| NB21:62 | re til, naar der er 1000 | · Præster. / / A. / Ja, saaledes siger ogsaa den Stundesløse: |
| NB28:22 | æst: ja, saa ere vi Alle | · Præster. / / II / / Vi ere Alle Præster! / |
| NB22:169 | ndes ham og som han modtager. / | · Præster. / / Naar man skulde tale meget nøiagtigt, |
| NB10:96 | 1000 lønnede christelige | · Præster. / Af en nogle Uger ældre Lap. / |
| NB25:96 | a saa ere vi rigtignok alle | · Præster. / Alle ere vi Χstne, Χstd. bestaaer. |
| DSS, s. 123 | faktisk givne Besætning af | · Præster. / d. 11 April 1855 / |
| NB20:14 | vi Andre: ergo ere vi alle | · Præster. / Den høie Aandelighed som Luther slog |
| NB29:106 | orlokkede dem til at blive | · Præster. / Denne Sag vil blive just saaledes alvorlig |
| NB20:14 | sholdere – og vi alle | · Præster. / Der skulde være en Geistlighed som |
| NB30:51 | saaledes ogsaa med de officielle | · Præster. / Fremdeles er det charakteristisk for |
| NB26:14.b | sligt, at paatage sig at danne | · Præster. / i Retning af at faae en Stilling, der |
| NB5:48 | af alle hine letsvedende lurvede | · Præster. / Lad os saa igjen i ædel christelig |
| Oi6, s. 258 | veed det – vi ere Alle | · Præster. / Men derfor kan vi jo gjerne græde, |
| Oi6, s. 259 | rer man saa ofte, især af | · Præster. / Og just Præsterne gjøre dette Konststykke: |
| Oi2, s. 167 | n Lykke, at vi ikke alle ere | · Præster. / Tænk, at der dannede sig et Selskab |
| TS, s. 67 | sige vi: christeligt ere Alle | · Præster. Ak, at jeg kunde være saa ubarmhjertig, |
| NB26:113 | er Χstne, Tusinder af | · Præster. Denne Lære forkynder at det ved Aandens |
| SLV, s. 318 | fgjorte. Altsaa ikke blot vi | · Præster. Denne Passus tegner meget haabfuldt i Begyndelsen. |
| Papir 457 | ad os tage dette Tal – 70 | · Præster. Det giver 10500 Præster. Hver af disse |
| NB21:85 | sig at forkynde Χstd. uden | · Præster. Disse ere ved at have Menighed snarere |
| SLV, s. 317 | er jo charmant! Ikke blot vi | · Præster. Her mangler strax de dialektiske Mellembestemmelser, |
| Papir 457 | 70 Præster. Det giver 10500 | · Præster. Hver af disse Præster har saa i sin |
| NB22:81 | / / en Samvirken af Menighed og | · Præster. Menigheden blev bange for at gaae til Skrifte; |
| Papir 469 | ristent Land, har christne | · Præster. Mon den meest fortvivlede Opstand mod Χstdommen |
| NB14:54 | godt ell. bedre end mangfoldige | · Præster. Naturligviis, han læser lidt i den Retning, |
| IC, s. 239 | a af disse tusinde og tusinde | · Præster. Sagen fremstilles da saaledes, Præsten |
| NB23:114 | ot hen. / .... I have 1000 | · Præster: havde I blot een, der dog havde en lille |
| NB5:44 | Χstne, og der lønnes 1000 | · Præster: og ikke eet Msk. næsten interesserer |
| CT, s. 95 | uagtet den dog har havt mange | · Præster: saaledes er det ogsaa til at kjende paa |
| Papir 543.a | man nu vil udtrykke det, ikke | · Præster; / Har Du seet Mskene ved en Ildebrand? |
| NB23:154 | t: disse 1000 og 1000 der blive | · Præster; de tage deres Examen, og mene saa at have |
| NB19:33 | e theol. Candidater; der er 1000 | · Præster; der er theologiske Professorer, Biskopper, |
| NB28:22 | t, at de Christne ere et Folk af | · Præster; hvad end ikke blev naaet ganske i Apostlenes |
| DRT, s. 163 | tning af Bisper, Provster, | · Præster; lærde, udmærket lærde, talentfulde, |
| NB32:95 | r Χstne og Tusinder af | · Præster; thi maa et Msk. anstrenges saaledes som |
| NB8:83 | avet at jeg kan blive ved at | · præstere – thi var jeg en simpel Borgermand |
| Oi7, s. 305 | t i, hvad Carstensen ikke kan | · præstere ..... dog han kunde maaskee blive ordineret. |
| EE1, s. 231 | være sagt, at han jo kan | · præstere adskilligt Dygtigt; men Hemmeligheden ved |
| AE, s. 273 | ver Docent har sagtens kunnet | · præstere Alt i denne Retning, men overladt det til |
| NB5:115 | ene og saa videre – og saa | · præstere de? Ja, de præstere egl. ikke Noget, |
| NB17:105 | lsen har begunstiget mig til at | · præstere det Overordentlige, i hvilken Grad de Samtidiges |
| NB25:100 | rofiterede han Beundring for at | · præstere det Overordentlige. Men et saadant Overordentligt |
| NB:14 | r vilde være istand til at | · præstere det samme Arbeide: hvis han ikke var istand |
| LA, s. 70 | Vendinger omtrent vilde kunne | · præstere det Samme. Kort, istedenfor at hente Styrkelse |
| NB6:24 | et Religieuse er En, som ikke kan | · præstere det Æsthetiske, saa overseer den det |
| NB21:69 | om, at Ingen vil formaae at | · præstere det, med mindre han ved ganske særlig |
| G, s. 24 | Vedkommende ikke istand til at | · præstere det, og da er det udelicat at fordre det; |
| Oi2, s. 151 | lt som kun det Storartede kan | · præstere det. / Der foranstaltes da, for at anbringe |
| NB5:115 | og saa præstere de? Ja, de | · præstere egl. ikke Noget, høist en Subscriptionsplan. |
| Oi10, s. 407 | n var den Eneste, der kunde | · præstere en virkelig Critik. Nei, der er i Samtiden |
| LA, s. 68 | Virtuos være istand til at | · præstere et ganske anderledes Konststykke. Han vilde |
| NB19:30 | virkelig var istand til at | · præstere et Mesterværk i den Grad, at det fra |
| NB11:88 | Privatiserende skulde kunne | · præstere i Alvor noget Overordl: nei det maa ikke |
| Papir 586 | Slægt selv er istand til at | · præstere i Vrøvl, optager den saa, under Navn |
| NB6:72 | nkning og Inderlighed kan | · præstere meget, ogsaa vel vække opvækkende, |
| Papir 254 | lade erindre, at om de end | · præstere Mere og Bedre end de conservative, der |
| NB2:54 | t, nu vel jeg kunde jo saa see at | · præstere noget Bedre. Ak, derom er aldeles ikke |
| AE, s. 451 | e Flid muligen at have kunnet | · præstere noget China, Persien endog Astronomien |
| AE, s. 273 | , og Enhver som Forfatter kan | · præstere Noget i denne Retning, skal jeg lade uafgjort. |
| NB23:88 | er endog afdøde Dr. Ryge | · præstere noget Saadant. / Han foredrog det bekjendte |
| NB:194 | vil give sig Tid saa kan han | · præstere noget Stort o: s: v:, det seer man her, |
| NB12:191 | for mig, at jeg saa kunde | · præstere noget Større: dette er dog maaskee en |
| NB19:30 | den fik Kræfter igjen til at | · præstere Noget, hvorom jeg kunde forstaae at det |
| NB7:31 | ske o: D:. De der selv kunne | · præstere Noget, misunde mig og tie – de Andre |
| NB24:131 | være Genie og Talent og | · præstere Noget, nei omvendt. / Her er saa noteret |
| SLV, s. 379 | og saaledes forhindres i at | · præstere Noget. Netop en Digter vilde blive en brugbar |
| NB14:108 | a og Medieren uden selv at | · præstere Noget.« Dog deraf følger da |
| PF, s. 87 | pligtet til af yderste Evne at | · præstere præstanda, maaskee for hele mit Liv, |
| KKS, s. 105 | : nu spørges, naar vil han | · præstere sin bedste Lyrik, mon i det 20de Aar? Ingenlunde. |
| NB29:93 | er seer Du hvad Grosserer N. kan | · præstere, det fineste og delicateste Smør, det |
| LA, s. 94 | kke vil, hvad man nu agter at | · præstere, hvad man vilde have sagt ved hiin Leilighed, |
| NB18:8 | Ingenting, af alle Dem, som Intet | · præstere, Intet ville. Og ypperligt sagt er det af |
| NB14:95 | men vi, vi som Ingenting | · præstere, vi ere af Sandheden; og vi ere jo ogsaa |
| NB10:110 | ske Andet end hvad Præsterne | · præstere. Men Sagen er: Χstd skal antages. Det |
| NB25:102 | N. dersom han vilde, kunde | · præstere. Og denne abstrakte Mulighed den bydes Menigheden |
| NB33:37.a | re det Hele complet, ogsaa at | · præstere: Χstne. Og som der paa Maskine kan |
| NB19:39.b | else af sin Kilde, / literairt | · Præsterede / medens han selv senere ofte nok har tilstaaet |
| NB25:8 | Tid, Forfattere, Digtere o: s: v: | · præsterede det Betydeligere i en ældre Alder: saa |
| NB22:36 | hi han veed med sig selv, at det | · Præsterede er velbetænkt, og fordrer rolig en velbetænkt |
| AE, s. 572 | ste havde ventet, selv om det | · Præsterede forekommer Andre en vidtløftig Ubetydelighed. |
| AE, s. 105 | ikke være at nævne det | · præsterede Fragment et System? Thi her er det igjen: |
| AE, s. 105 | askee som saa: kalder jeg mit | · Præsterede paa Titelbladet og i Avisen en fortsat |
| AE, s. 51 | Forudsætningen udmærket | · Præsterede, mindes de med sjelden Lærdom og Grundighed |
| NB17:49 | r. / Men Samtiden refuserede det | · Præsterede. Mine Skrifter bleve ikke læste – |
| AE, s. 22 | imen. Det i Form af Indledning | · Præsteredes Forhold til den Dialektiske er at ligne |
| LA, s. 13 | at tilegne sig det Uhyre, der | · præsteredes ved Generationernes umenneskeligt forcerede |
| NB14:95 | er to Retninger ( det er de | · Præsterende) de ere eensidige – men vi, vi som |
| SLV, s. 56 | hed, men en virkelig Afdød | · præsterer Alt, hvad man med Billighed kan forlange |
| Oi1, s. 134 | det nye Testamentes, numerisk | · præsterer det Forbausende, Christne i Millionviis, |
| Papir 445 | d sig selv. » At B. | · præsterer det Overordentlige, seer jeg meget godt; |
| NB5:115 | proprio Marte, uhyre anstrenget, | · præsterer det Overordl. – derfor straffes og |
| NB33:26 | at alle de andre Religioner | · præsterer en bedre Tilstand. / Dette er imidlertid |
| NB34:10 | Gavtyve. I Sandhed Χstheden | · præsterer en herlig Befolkning af Χstne ved |
| Papir 375 | Naar en Yngling paa 20 Aar | · præsterer et Mesterværk, saa hører der Mod |
| G, s. 39 | øielighed til Correcthed, og | · præsterer i denne Henseende ofte mesterlige Ting, |
| NB22:154 | ldendt, msklig talt, Skikkelse, | · præsterer kunstnerisk det Overordentlige, bliver |
| DJ, s. 69 | saa denne Skuespiller overalt | · præsterer ligesaa meget ( hvilket jo ikke kan fordunkle |
| NB34:13 | samme Maade og hver især | · præsterer maaskee atter 10, bestandigt under den |
| NB:34 | agt Tømmen paa mig, og saa | · præsterer maaskee det Overordentlige. / |
| TSA, s. 110 | d ti Forretningsmænd, det | · præsterer maaskee saare Meget, men hver dets Præstation |
| AE, s. 107 | ksaliggjøre Menneskeheden, | · præsterer Meget og lyksaliggjør Den, der behøvede |
| Oi9, s. 379 | vi kan komme til at lege: saa | · præsterer Menneske-Slægtens Batailloner ( o, Væmmelse!) |
| DJ, s. 69 | ds) eller han paa andre Steder | · præsterer mindre ( hvilket jo kun kunde i relativ |
| LA, s. 67 | ikke frakjende vor Tid at den | · præsterer noget lige saa Vidunderligt som Revolutions-Tiden. |
| DJ, s. 70 | mteste Værk. Componisten | · præsterer Præstanda. Accompagnementet er indyndende |
| NB17:106 | jertelig, en alvorlig Mand, som | · præsterer saadan Smaating, som ikke er phantastisk |
| NB12:157 | der er forundt mig og hvad jeg | · præsterer) det udholder jeg under frygtelige Aands-Anstrengelser |
| Oi7, s. 298 | telsen, at der bestandigt kan | · præsteres Batailloner Christne, hvad jo er aldeles |
| G, s. 29 | 3 Theatrer. Hvad der i Operaen | · præsteres for Opera og Ballet, skal være großartig; |
| G, s. 29 | hvad der i Skuespilhuset | · præsteres, skal være belærende, dannende, ikke |
| EE1, s. 270 | en Forestilling om, hvad der | · præsteres. Uden Ironi kan en Kunstner aldrig skizzere, |
| NB12:43 | vne. / Hvad er der dog ikke | · præsteret i Afsluttende Efterskrift, der er mere |
| NB35:47 | utroligt hvad Χstheden har | · præsteret i Retning af: Vidtløftigheder. / |
| AE, s. 37 | orierne af geistlige Talere er | · præsteret i rhetoriske Dumheder, ak, lader os ikke |
| Papir 586 | ad den foregaaende Slægt har | · præsteret i Vrøvl. / Dette er Loven: istedetfor |
| NB6:61 | Men er der da i hvad jeg har | · præsteret ikke nok for at lade enhver Alvorlig der |
| NB15:104 | jeg var forstaaet) og saa | · præsteret lidt men lovet Meget ( saa var jeg forstaaet |
| AE, s. 21 | aledes angaaende hiint Problem | · præsteret meget Fortræffeligt i Henseende til |
| NB35:43 | nnem Aarhundredernes Løb | · præsteret Millioner x Millioner af Χstne i alle |
| NB34:22 | paa nogensomhelst Maade at have | · præsteret Noget i Retning af at føre sig vel op |
| NB17:23 | gen er: jeg har arbeidet og | · præsteret paa dette Punkt – Sligt har Ingen |
| NB17:49 | e ind paa hvad, der ved mig blev | · præsteret, fordi man nu først skal gjøre en |
| NB18:65 | . / / / Om mig selv. / / Jeg har | · præsteret, hvad der i lange Tider vil blive beundret; |
| NB17:49 | mmelig Respekt for hvad her var | · præsteret, indladt sig paa Sagen, skjønsom for |
| NB2:54 | maaskee noget Uheldigt jeg havde | · præsteret, nu vel jeg kunde jo saa see at præstere |
| JJ:356 | kunne naae, hvad jeg engang havde | · præsteret, og dog havde det været saa saare let, |
| BB:2 | z: Poesie, og hvad den her har | · præsteret, skyldes aldeles den selv, da den classiske |
| NB17:49 | mdeles, at det Overordentlige er | · præsteret: det veed jeg, sandeligen uden Opblæsthed, |
| NB17:106 | han dog kan have om hvad der er | · præsteret: saa, feigt dækkende sig med alle mulige |
| AE, s. 159 | dige, han paraphraserende har | · præsteret; thi Ære være Provst Tryde, blot af |
| Papir 515 | er Χstds Lærerne, | · Præsterne – hvem det jo ogsaa skyldes. Naar |
| NB6:38 | a En, som er noget Anderledes end | · Præsterne – o, saa ligger det, saa nær at |
| NB21:164 | et lod sig da høre. Men | · Præsterne – ubetinget enhver Præst skulde |
| NB29:5 | ngang faae Lov dertil – for | · Præsterne ( Biskop M.). / Saa maatte jeg dybere og |
| Oi7, s. 297 | e Testamente), dette paastaae | · Præsterne ( men hvad gjør ikke, endnu mere end |
| Oi7, s. 297 | rn – og dette paastaae | · Præsterne ( som jo maae vide det, da de have aflagt |
| NB14:40 | for hans Skyld, man glemmer, at | · Præsterne ( til hvem de henvendte sig efter Χsti |
| NB28:52 | traffedes med Tugthuset, og | · Præsterne advarede derimod som mod det Formastelige. |
| NB32:131 | ære at friste Gud, hvad | · Præsterne af al Magt forepræke dem, som naturligt |
| Oi7, s. 289 | og dens Forpligtelse, vogter | · Præsterne af gode Grunde sig nok for. Deres hele |
| EM, s. 205 | bt for den Slik, for hvilken | · Præsterne afhænde den, maa betragtes som et langt, |
| Papir 530 | hed hisset – hvorfor tale | · Præsterne aldrig derom, det var jo muligt, at een |
| NB19:72 | ve Alt er eens). Derimod benytte | · Præsterne altid udenvidere de Ord: » salige |
| NB7:88 | ste, Vanskeligheden udelader da | · Præsterne altid) hvad maa forstaaes ved at gjøre |
| NB30:55 | else: det Numeriske. / Hvad | · Præsterne angaaer, jeg taler om Danmark, da er min |
| NB19:75 | aa Christenheden. / / Befal | · Præsterne at holde Mund. Hvad bliver der saa tilbage? |
| NB4:143 | at interessere Regjeringerne og | · Præsterne at Landet ansees for at være Χsten, |
| NB35:48 | rer Professor-Snøvlet og | · Præsterne at Msket er udødeligt, og bevise det. |
| NB4:8 | es, skulde der ogsaa forbydes | · Præsterne at prædike om Søndagen, |
| Oi7, s. 297 | ne for Penge), dette paastaae | · Præsterne at være Christendom, Præsterne, disse |
| NB31:126 | std. er og bliver det, | · Præsterne avle Børn, Biskopperne som Engelstoft, |
| NB11:77 | ive noget Stort i Verden. / | · Præsterne beraabe sig derfor ogsaa altid paa det |
| SD, s. 229 | Syndernes Forladelse, hvori | · Præsterne bestyrke Menigheden. / Christenhedens Grund-Ulykke |
| NB2:128 | ever saadan hen, ved Hjælp af | · Præsterne bestyrkede i, at vi saadan alle blive lige |
| NB28:52 | æde over, at han jo, som | · Præsterne beviste det af mange Grunde, kan svømme) |
| NB22:81 | n bragte En Sagen altfor nær. | · Præsterne bleve bange for at høre Skrifte; Sagen |
| NB21:17 | m. / O, men det Hele er ved | · Præsterne blevet Vrøvl. / a At det Christelige |
| NB20:14 | ar, som skeet er, derved at | · Præsterne blive Vertshusholdere – og vi alle |
| NB31:5.a | taaer Sagen bedre, den vil have | · Præsterne bort – for at faae Χstd. / |
| NB31:5.a | . / / / Fritænkeren vil have | · Præsterne bort i den Tanke dermed at blive Χstd. |
| NB28:59 | Spørgsmaal, om ikke ogsaa saa | · Præsterne burde formenes Kalken. / Det er dog egl. |
| NB25:75 | r villig til at tale om: at | · Præsterne burde være mere i Charakteer af det |
| NB21:23 | eus Existents være! Nei, | · Præsterne canonisere Spidsborgerligheden. Nu og vi |
| NB25:51 | Hoftjeneste, det gjælder om, | · Præsterne concurere om hvo der kan sige Vor Herre |
| NB31:64 | / Og dog er det saa. Medens | · Præsterne concurrere om, hvo der kan skrive det deiligste |
| NB21:164 | det Evidenteste af Alt, at | · Præsterne de maae da sagtens være Χstne. |
| NB31:140 | til Χstdommen. Havde | · Præsterne den Art Idealitets-Redelighed saa stod |
| NB27:10 | il gjøre) at det blot er | · Præsterne der egoistisk ere interesserede i dette |
| CT, s. 207 | er, og fra dette Skrift hente | · Præsterne deres Beviser. Denne Tænker har hidtil |
| Papir 323:2 | bt den og mig selv. Naar | · Præsterne derfor ville være consequente, maatte |
| NB26:48 | stne godt i denne Verden. / | · Præsterne derimod gaaer det jo meget godt i denne |
| Oi2, s. 167 | Staten » at spare paa | · Præsterne det kan virkelig ikke hjælpe, saa faaer |
| NB9:11 | nlige Liv negte det. Saaledes ere | · Præsterne Digtere, og da de ere Præster i en langt |
| NB32:50 | skulde man, istedetfor som | · Præsterne dundrende vende Sagen ved at raabe det |
| NB4:55 | har kunnet faae i sit Hoved hvad | · Præsterne egl. skulle til, og derfor har faaet dem |
| NB26:81 | Skeptiker, fornemt overseer han | · Præsterne enten som dumme Msker eller som Bedragere |
| Sa, s. 174 | s for de Fattige! Men saa, for | · Præsterne er Kongen uendeligt vigtigere end Tiggeren. |
| NB11:232.a | ver reent glemmer mig selv. / | · Præsterne ere blot i et Prokurator-Forhold til Χstd |
| TS, s. 67 | e det være en Præst, thi | · Præsterne ere de allerværste.« Nei, naar |
| Papir 558 | ok hørt dette Skrig, at | · Præsterne ere de ugudeligste af alle, Hyklere o: |
| NB14:64 | som En, der udleier Klæder. / | · Præsterne ere ikke mere Sjelesørgere, det er Lægerne |
| NB21:119 | satirisk Maade allerede naaet: | · Præsterne ere ikke stort mere end Skuespillere. / |
| Oi9 | Mennesker. / Jeg skal nu vise, at | · Præsterne ere Menneske-Ædere og paa en langt afskyeligere |
| Oi9 | der har Du: Menneske-Æderne, at | · Præsterne ere Menneske-Ædere! I afdøde Herlige, |
| Oi9, s. 371 | keligheder forsvinde! / 5) At | · Præsterne ere Menneske-Ædere, og paa den afskyeligste |
| Oi9 | is Du ikke var: som de Andre. / At | · Præsterne ere Menneske-Ædere, og paa den afskyeligste |
| NB25:96 | n Χstd. afskaffet, men | · Præsterne ere Rhetorer, og Søndags-Gudstjenesten |
| Oi4, s. 213 | ge Stater og Lande, hvor alle | · Præsterne ere Sandhedsvidner, aldrig hører Tale |
| Oi1, s. 136 | ndfald med Sandhedsvidner, at | · Præsterne ere Sandhedsvidner, vilde – hvis |
| NB18:85 | paa faae de travlt i Livet. | · Præsterne ere theol. Candidater. Det følger jo |
| Oi10, s. 409 | Løgne-Præsterne eller | · Præsterne faae Naaden forvandlet til Aflad; Naaden |
| NB7:99.a | bningens Vidunder, Prydelse som | · Præsterne for Penge sige, han er det eneste Vanheldende.) |
| Oi7, s. 297 | ikke, endnu mere end Tydsken, | · Præsterne for Penge), dette paastaae Præsterne |
| NB31:82 | sk Digter havde hittet paa, hvad | · Præsterne for ramme Alvor betragte som deres Opgave, |
| NB18:69 | d. Ja, det troer jeg nok, | · Præsterne forkynde ikke Χstd. Den Art Χstd, |
| NB18:69 | std. Den Art Χstd, som | · Præsterne forkynde, den kan det naturlige Msk. endda |
| NB10:110 | det det Hele med Χstd. Det | · Præsterne forkynde: saa maatte jeg frasige mig Χstd, |
| NB13:88 | isforstaaelse, som det nu er. Da | · Præsterne formentligen ogsaa skulle udtrykke det |
| NB34:24 | kelske Skjul, at Mskene, at | · Præsterne forsikkre at de var villige til Alt – |
| Oi7, s. 287 | Religion han vil have – | · Præsterne forstaae meget godt, at saa blev det ikke |
| NB30:60 | tede. Det var den Straf som | · Præsterne fortjente for det forbandede Maskepie de |
| NB25:89 | erte, give det Indgang. Men | · Præsterne frygte for endog blot saa meget at lade |
| NB32:105 | t uendeligt latterligt, at | · Præsterne ganske roligt vedblev med Familie at leve |
| NB11:113 | vler man det sammen, som | · Præsterne gjerne gjøre, der gjør Χstd. |
| HCD, s. 180 | biner o. s. v., nei, det seer | · Præsterne gjerne, og indbilde Menneskene, at det |
| Oi6, s. 259 | r af Præster. / Og just | · Præsterne gjøre dette Konststykke: Christendommen |
| JJ:399 | saa er Gud selv bleven afrettet; | · Præsterne har ham i en Snoer, ved Hjælp af visse |
| NB11:25 | gn, det eneste Sande er at | · Præsterne have et Levebrød. / O, og at jeg saa |
| Oi1, s. 135 | lse, som egentligen Staten og | · Præsterne have faaet dem gjort skyldige i – |
| NB18:41 | yrd for Sandhed. / / Uagtet | · Præsterne have gjort Alt for at gjøre Χstd. |
| Oi7, s. 297 | terne i Forhold til Menighed. | · Præsterne have heller ikke just Lyst til selv at |
| NB7:18 | disse Smigrerier til Verden, naar | · Præsterne have saa travlt med at forsikkre at Χstheden |
| NB31:82 | rfor forandres. / Den Opgave som | · Præsterne have sat sig er: at anbringe Gud saaledes |
| NB26:23 | Fromhed – og dem vil | · Præsterne helst slutte sig til thi her honoreres |
| AE, s. 166 | orraadskammer er, fra hvilket | · Præsterne hente deres Taler. Er der intet Andet til |
| IC, s. 215 | at de ere Christne. Endog om | · Præsterne i » den bestaaende Christenhed« |
| NB24:117 | for saa godt Kjøb, som | · Præsterne i Almdl. udbyde det, kunde blive evig salig: |
| NB2:246 | r for dyb og redelig. Men medens | · Præsterne i Almdl. ævle omvendt, og sige, at det |
| IC, s. 54 | te Spagfærdige, dette, som | · Præsterne i Almindelighed opvarme det, endnu Spagfærdigere |
| NB21:72 | sterne. / / Tilsidst ere | · Præsterne i den Grad ophørte at være hvad de |
| NB24:123 | 59ø / / / I vor Tid ere | · Præsterne i den Grad verdsliggjorte, at det nu er |
| SD, s. 172 | ristne – beroligede af | · Præsterne i deres Saligheds-Sag. Som sagt, denne |
| Oi7, s. 297 | ld til Børnene ligesom med | · Præsterne i Forhold til Menighed. Præsterne have |
| NB22:35 | Forf. var Jesuit: saa vilde | · Præsterne i Gjennemsnit finde, at det er sand Χstd. |
| NB25:61 | indirecte kunne bevise, at | · Præsterne i Gjennemsnit slet ikke leve i det Religieuse. |
| JJ:324 | e. / Det er latterligt at høre | · Præsterne i vor Tid advare mod Middelalderens Askese |
| Papir 469 | r af yderste Vigtighed, da | · Præsterne igjen skal leve af den – dette Snigmord |
| Papir 469 | iver aldeles umuligt, idet | · Præsterne ikke blot tage Profiten, men conspirere |
| NB30:40 | ser ham hans gode Natur, at | · Præsterne ikke ganske demoralisere ham. Som jeg ofte |
| Oi8, s. 349 | turligt, det Bestialske, hvad | · Præsterne ikke have Noget imod. Saa giver man Sandhedsvidnet |
| NB31:5 | nkeren siger: dersom blot | · Præsterne ikke var med deres Χstdom. / |
| NB10:150 | , jo jeg takker Præsterne. / | · Præsterne in specie, og forsaavidt det var Presse-Misbrug, |
| NB7:53 | eclameres ogsaa disse Ord af | · Præsterne ind i det Sentimentale. Jeg forstaaer det |
| NB33:51 | Overbeviisning er en dem af | · Præsterne indpræntet og paaprakket Løgn. / |
| IC, s. 77 | d I saae«, hvilke Ord | · Præsterne især have travlt med – besynderligt |
| NB20:157 | rst at søge Levebrødet. / | · Præsterne ivre mod Coelibatet – og paa samme |
| NB25:71 | udd. ( forskjelligt fra Det | · Præsterne kalde Χstd.); og som Pythagoras lyttede |
| NB21:60 | elige Tryghed sikkrede, thi | · Præsterne kan ikke komme til at gjøre Noget paa |
| Oi2, s. 167 | fgjort » at spare paa | · Præsterne kan sku ikke hjælpe, at forlange af |
| NB11:77 | res Liv lige stik imod. Men | · Præsterne kluddre. Fra det N.T. tage de en Art Mildhed, |
| NB27:19 | t er den Art Χstd. som | · Præsterne lave. / At være blevet ulykkelig og |
| NB10:107 | ske bestemt). Men Sagen er | · Præsterne leve ikke selv i det Religieuse, derfor |
| NB29:28 | e engang er istand til at skaffe | · Præsterne lidt at leve af. Ak, Luther; paa en Maade |
| Papir 69 | ikke har protesteret mod, at | · Præsterne læse Daabsformularen op af Alterbogen; |
| NB10:112.a | : s: v: da passe man vel paa. | · Præsterne maa altid for at oplyse dette recurrere |
| Papir 577 | o: s: v: o: s: v: ja det ville | · Præsterne maaskee med Fornøielse gaae ind paa, |
| NB31:36 | ammelt Inventarium. Og naar | · Præsterne med Næringsdrivendes ærbødige |
| Papir 577 | igt, Snyderie. / Dette forstaae | · Præsterne meget godt selv, og derfor er det, at de |
| Oi7, s. 297 | stne. Hemmeligheden forstaaer | · Præsterne meget godt; og derfor er oftere Talen om |
| NB20:157 | re ganske naturligt ugifte. Men | · Præsterne mene jo rigtignok heller ikke, at der skulde |
| NB31:122 | e utallige Millioner, hvem | · Præsterne myrdede ved at snakke dem efter Munden |
| NB21:23 | t staae langt over Julie. / | · Præsterne mærke slet ikke Hemmeligheden: at naar |
| NB25:96 | det saadan at være hvad | · Præsterne nu er er at være Præst, ja saa ere |
| NB25:42 | Declamateurs. / Accurat som | · Præsterne nu til Dags. Pointen er at synes from men |
| NB3:33 | eformationen, aldeles at afskaffe | · Præsterne og at nøies med Vægterne. / |
| NB14:40 | paa, at han siger: gaaer hen til | · Præsterne og beteer Eder for dem; thi vidste han |
| NB4:8 | ig iagt. Vogt Dig især for | · Præsterne og Digterne. Tag Dig i agt for at gjøre |
| NB5:2 | ordentligviis har. Sagen er, | · Præsterne og Videnskaben o: s: v: troe slet ikke |
| Oi10, s. 412 | dyrkelse. / Maaskee hittede | · Præsterne ogsaa paa selv at gjøre Forretning som |
| Oi7, s. 313 | aledes. Jeg sagde til ham: at | · Præsterne omtrent lige saa gjerne kunde lade være |
| NB19:72 | n. / / Hvor ofte har jeg hørt | · Præsterne oplyse, at de Fordringer, som findes i |
| NB8:65 | es af de Χstne, der ere | · Præsterne opmærksomme nok paa, at der staaer han |
| NB30:121 | afskaffe den; ei heller spotte | · Præsterne over den i deres stille Sind medens de |
| NB33:8 | r fast latterligt at høre | · Præsterne paa slige Dage titulere Drenge: smaae Christne. |
| Oi9, s. 377 | dette Sande vilde ikke skaffe | · Præsterne Penge, det Første betales brillant. |
| AE, s. 153 | ning. Jeg veed fremdeles hvad | · Præsterne pleie at sige, jeg kjender de almindelige |
| NB4:88 | igt er der ingen Mængde. / / / | · Præsterne prædike Aflad og lære at det at forlade |
| NB3:33 | Christen, hvad man siger man er. | · Præsterne præke og høres omtrent lige saa godt |
| CT, s. 31 | , som var man paa Comedie. Lad | · Præsterne præke om Sligt for Fruentimmer og Børn; |
| SD, s. 234 | holde sammen, sikkre os, at | · Præsterne præke paa den Maade. Og skulde der være |
| NB10:110 | om noget ganske Andet end hvad | · Præsterne præstere. Men Sagen er: Χstd skal |
| Oi7, s. 301 | derledes med mig; oprindeligt | · Præsterne saa velmenende som sjelden Nogen, just |
| NB31:5.a | , i et saa intimt Forhold staae | · Præsterne sandeligen ikke til Χstd. Nei, den |
| Oi7, s. 299 | for at afværge, at, fordi | · Præsterne selv ere Meneedere, at de derfor ikke faae |
| AA:9 | teret findes der en Fortegnelse paa | · Præsterne siden Reformationen, og det havde virkelig |
| NB32:116 | re Χstne, saa benytte | · Præsterne sig af dette til at sætte Χstd. |
| NB12:159 | var Præst. Og derimod holde | · Præsterne sig fast ved den verdslige Velstand, der |
| NB21:60 | e, og Kirke-Bestyrelsen, og | · Præsterne sige vi ville ikke være ugifte – |
| NB20:123 | ds Forkyndelse. De bedre blandt | · Præsterne skamme sig dog næsten over, hvor langt |
| NB21:5 | l? Det, der hjælper os og | · Præsterne skikkeligt gjennem Livet, er at vi lade |
| NB4:12 | ialektik. De Trøstegrunde, som | · Præsterne skralde sammen, det er Nonsens, kan i det |
| NB22:129 | an vænte sig til at betragte | · Præsterne som blot Rhetorer, og at man i de store |
| NB32:95 | hvad kan det saa være | · Præsterne som de Fremmelige forkynde og Menighederne |
| NB6:47 | entlig lutter Løgn. Det er med | · Præsterne som med en Gymnastik Directeur der ikke |
| NB26:66 | Naaden« gjøres der i, | · Præsterne speculere i Naaden. Egentligen betragte |
| EM, s. 205 | ænkelighed, jeg har, er, om | · Præsterne staae i det Forhold til Evighedens Salighed, |
| Papir 515 | l dem svarer vel ( ligesom | · Præsterne svare til hine) til dem svarer vel Provsterne. |
| Not6:1 | enlunde hjulpen). Da hver af | · Præsterne syntes sig selv at være lige interesseret |
| NB10:150 | r stærkt Overhaand: saa skal | · Præsterne tage fat. Jo jeg takker Præsterne! Pøbelagtigheden |
| NB23:117 | / Origenes / advarer mod det at | · Præsterne tage jordisk Løn, og blive som han siger |
| NB18:37 | d. er den lidende Sandhed. / Men | · Præsterne tage sig vel iagt for at forkynde Χstd. |
| NB10:112.a | de. / Hvad det angaaer med at | · Præsterne tale om, at man jo lige saa godt kan være |
| NB22:145 | an critiserer Belysningen! / Og | · Præsterne tie her som overalt. De synes reent at |
| Oi7, s. 288 | staaer, at det der hjælper | · Præsterne til at kunne snyde mere end nogen anden |
| BA, s. 323 | abelige Vigtighed faaet narret | · Præsterne til at være et Slags Professor-Degne, |
| IC, s. 74 | for overspændte, saa maae | · Præsterne til for at prutte. Maaskee har man hittet |
| NB15:28 | . For nogle faae Aar siden havde | · Præsterne travlt for at » faae Kjolen vendt, |
| NB8:102 | vl. / I disse Tider have | · Præsterne travlt med at tale om Lighed. Men sige |
| Oi2, s. 155 | d pro quo at forvexle det, at | · Præsterne trænge til Statens Protection, med at |
| NB29:112 | lønne det Sludder, som | · Præsterne udskjenke og udsælge under Navn af Χstd., |
| Oi10, s. 416 | / / Maaskee gjør jeg dog | · Præsterne Uret. Sandt nok, naar man seer, hvor bestemt |
| NB32:105 | af jeg kunde ønske over | · Præsterne var: at skaffe dem hver især 10 Gange |
| Not13:48 | sig selv. / / Det maa vel | · Præsterne vide, de præke jo derom hver Søndag. |
| NB2:82 | . Her stikker Vanskeligheden, men | · Præsterne vil ( af Hensyn til Levebrødet og Kone |
| Papir 577 | geoverfor Alt, hvad der af | · Præsterne vil blive sagt om, at jeg er et Msk. uden |
| NB32:105 | te at hverken Verden eller | · Præsterne vilde forstaae denne Straf. Imidlertid |
| Papir 577 | den Forstand derimod ikke. | · Præsterne vilde nemlig øieblikkeligen benytte |
| NB14:40 | r dem; thi vidste han jo nok, at | · Præsterne vilde snakke dem Alt for for at forhindre |
| NB10:112 | des det vil gaae Dig, hvor | · Præsterne ville have travlt for at omfrede Menighedernes |
| NB20:9 | rkelige skee, at Menighederne og | · Præsterne ville komme til at holde sammen for at |
| NB24:151 | il gjøre glimrende Lykke, og | · Præsterne ville læse det, ja maaskee næste |
| NB24:117 | lper dem ikke stort, at | · Præsterne ville sælge ud. Mskene ere bange for |
| NB15:84 | t Christelige. Saa længe | · Præsterne ville være nøiede med at have sikkret |
| NB31:139 | res,« hører jeg | · Præsterne vræle, » Ih. Gud Fader bevares, |
| NB21:25 | t ynkeligt Noget – hvilket | · Præsterne væsentligen have gjort for at spare |
| NB3:14 | ydighed er, især mod Gud, hvor | · Præsterne ypperligt vide at bunde og grunde i G |
| Oi7, s. 294 | Evighed Amen; Ære være | · Præsterne! / Dette er Hemmeligheden med » Christenhed«, |
| Oi5, s. 248 | olket vidne: vogter Eder for | · Præsterne! / For Alt vogt Dig for Præsterne! Til |
| AE, s. 124 | en den maaskee fandtes mellem | · Præsterne! Er dette nu blot et listigt Paafund af |
| AE, s. 123 | r man det ikke. – Og nu | · Præsterne! Hvorfor er der et vist Indbegreb af fromme |
| NB10:150 | sterne tage fat. Jo jeg takker | · Præsterne! Pøbelagtigheden begyndte med at angribe |
| Oi5, s. 248 | erne! / For Alt vogt Dig for | · Præsterne! Til det at være Christen ( hvis man |
| NB14:55 | il at gjøre mod » | · Præsterne« nutildags. / Ja allerede Plato selv er |
| NB26:22 | Men den Χstd. » | · Præsterne« repræsentere, er ogsaa en meget underlig |
| NB14:25 | / I Almindelighed tale » | · Præsterne« sjeldent om » Martyrerne«; |
| Oi10, s. 412 | Det vilde skee, at » | · Præsterne« udfandt, at naar man fE velsignede den |
| NB29:95 | der ( ligesom i Religionen | · Præsterne) at der saaledes i Philosophien er en Classe |
| Oi7, s. 295 | ener ikke Jordemødrene men | · Præsterne) geskjeftige som Koblersker, paafærde |
| Oi10, s. 404 | være det, eller de ( som | · Præsterne) indbilde Andre, at de ere det, hvorved |
| NB32:134 | e Leie-Tjenere ( jeg mener | · Præsterne) officielt at nedbede Himlens Bistand; sæt |
| NB33:51 | aaer da indbildes den jo af | · Præsterne, at de ere Χstne – hvad naturligviis |
| NB24:151 | ng: ja, Død og Pine, see til | · Præsterne, Biskopperne og Undergraverne – de |
| NB30:40 | den Menigmand i Forhold til | · Præsterne, blandt hvilke der forresten især i Protestantismen |
| Oi7, s. 298 | æstede Tjenere paa Jorden, | · Præsterne, de fryde sig ved Livet og ved denne Comedie; |
| Oi7, s. 308 | gn er den idel Løgn. Men | · Præsterne, de lovprise den. Nu, og det forstaaer sig, |
| NB11:10 | pedalske: gak hen, betee Dig for | · Præsterne, dem til et Vidnedsbyrd. I dette sidste |
| ER, s. 202 | bt Slægt, hvor derfor ogsaa | · Præsterne, der – sørgeligt nok at tjene Penge |
| AE, s. 34 | bjektiviteten. Ved Hjælp af | · Præsterne, der engang imellem forraader Lærdom, |
| NB34:4 | nds forstod man Ingenting. / Hvad | · Præsterne, der ere eedsvorne paa det nye T:, angaaer, |
| NB34:15.a | dt og idel sødt, item at | · Præsterne, der ere i samme Tilfælde, faae det fedt. |
| AE, s. 124 | nu blot et listigt Paafund af | · Præsterne, der jo have helliget sig til at sørge |
| Oi9 | ge de rette Menneske-Ædere fat, | · Præsterne, der leve af at æde Eder! Som der i Huusholdningerne |
| NB18:85 | have Gavn af Præsterne, ikke | · Præsterne, der skulde have Profit af Χstd. / |
| Oi7, s. 294 | and Christendom, velsignes af | · Præsterne, disse eedfæstede Lærere, dette tvetydige |
| Oi7, s. 287 | s og Ondskabens Verden. / Dog | · Præsterne, disse hellige Mænd, forstaaer nok deres |
| Oi7, s. 297 | terne at være Christendom, | · Præsterne, disse hellige Mænd, om hvem der ikke |
| NB3:4 | repræsenterer det Christelige: | · Præsterne, ere i den Grad verdsliggjorte i Statens |
| Oi10, s. 410 | d Alt hvad Helligt er, flye | · Præsterne, flye dem, disse Afskyelige, hvis Næringsvei |
| NB34:8 | n heel Mellem-Instants et Medium: | · Præsterne, Folke-Lærere o: D: som leve af at snakke |
| NB8:30 | leger hele Christenheden ( eller | · Præsterne, forsaavidt disse ere de Agerende) Χstd.; |
| NB21:44 | / Et usaligt Bagvendt. / / Fordi | · Præsterne, Graverne, Bedemændene samt det øvrige |
| NB18:85 | tdommen, der skulde have Gavn af | · Præsterne, ikke Præsterne, der skulde have Profit |
| NB10:150 | t aldeles at svække det; men | · Præsterne, jo jeg takker Præsterne. / |
| Oi6 | aldrig med mig. Nei, bliv saa hos | · Præsterne, lad dem jo før jo hellere overbevise |
| Oi10, s. 412 | te Vognen være leiet hos | · Præsterne, maaskee en Præst være med, maaskee |
| EE2, s. 135 | kuebrød, ene spiseligt for | · Præsterne, men et Huusbagerbrød, der som al Huuskost |
| Oi8, s. 359 | dertil behøves ikke engang | · Præsterne, men med deres Hjælp bliver det naturligviis |
| OTA, s. 197 | an netop, da Folke-Hoben, og | · Præsterne, og de romerske Soldater, Herodes og Pilatus, |
| NB:208 | den Henseende udgaaer Ulykken fra | · Præsterne, og fra hele dette usalige Levebrødsvæsen. |
| AE, s. 34 | objektiv alene ved at see paa | · Præsterne, og imødeseer et uhyre Resultat o. s. |
| NB21:23 | ville leve. / Men nu kommer | · Præsterne, og med dem altid Vrøvlet. De tage sig |
| NB21:65 | op i en saa enorm Priis! / Og nu | · Præsterne, over hvem der dog altid vil falde et satirisk |
| NB26:6 | v:. Men see Officianterne ( | · Præsterne, Professorerne) ere ikke et Haar bedre, |
| Papir 1:1 | leder af Kirkerne, forfulgte | · Præsterne, ringeagtede Fasten. / pag. 311. L. forlod |
| NB10:107 | de Alvor deraf. Det er med | · Præsterne, som hvis En, der selv stod paa Landjorden |
| NB34:32 | Tænk blot paa den Løgn med | · Præsterne, som ivrige i deres Gjerning saa Aar ud |
| Oi10, s. 404 | drivende Gavtyve, jeg mener | · Præsterne, som ved at forfalske Bestemmelsen Christen |
| Oi6 | aer i det nye Testamente) bliv hos | · Præsterne, stræb af bedste Evne at sætte Dig |
| TS, s. 67 | lder om at frigjøre os fra | · Præsterne, thi saa sige vi: christeligt ere Alle Præster. |
| NB27:10 | var man ikke tjent med, at | · Præsterne, ved selv at udtrykke Χstd, gjorde |
| Oi7, s. 301 | rt Gudsdyrkelse. Men vee over | · Præsterne, vee over dem, disse eedfæstede Løgnere! |
| EE:49 | kuebrød, kun fordøielige for | · Præsterne. – / d. 25 April 39. / |
| NB31:82 | den saa nær, o, saa nær! / | · Præsterne. / / Dersom en comisk Digter havde hittet |
| NB21:72 | t Halsbaand, den har paa. / | · Præsterne. / / Tilsidst ere Præsterne i den Grad |
| NB21:60 | Aand jo mindre Undseelse. / / / | · Præsterne. / / Vil man sige, at de fleste Præster |
| NB31:36 | at Χstd. er til, jeg mener | · Præsterne. / At Christendommen ikke passer ind i Verden, |
| NB10:150 | men Præsterne, jo jeg takker | · Præsterne. / Præsterne in specie, og forsaavidt |
| Oi7, s. 304 | respecteret Samfunds-Classe: | · Præsterne. Deres Metier er: at vende hele Forholdet |
| Oi7, s. 304 | n og at betale noget Vist til | · Præsterne. Det øvrige Samfund er, naar man seer |
| NB2:241 | r nærmest gjøre det ere jo | · Præsterne. Men her er Ulykken den, at man har den |
| NB21:164 | Nu, det er ogsaa for | · Præsterne.« / Men saa dybt stikker Confusionen i vor |
| NB34:33 | længst har lyksaliggjort | · Præsterne: Χstds Udbredelse. / En personlig Gud. |
| HCD, s. 176 | ste Straf, jeg ønsker over | · Præsterne: man fremdrog visse Afsnit af det nye Testamente, |
| NB13:60 | et Overordentlige. Nu hjælper | · Præsterne; blot en Mand lider det mindste saa analogiserer |
| Oi7, s. 288 | ende paa hvad man lærer af | · Præsterne; han paastaaer, at det der hjælper Præsterne |
| NB5:85 | eer deraf, at Ingen bryder sig om | · Præsterne; og det er Viisdom, den dybeste, som betroes |
| Oi3, s. 187 | til Bedste for Vrøvlet og | · Præsterne; thi at sætte Stat og Christendom saaledes |
| NB8:31 | Ingenlunde. Men før taug alle | · Præsterne; thi da var Levebrødet sikkret – |
| Oi9, s. 374 | ig da for Alt ikke bedaare af | · Præsterne; tro Du mig, eller see blot et Øieblik, |
| NB2:205 | erlighed. – Overhovedet er | · Præsternes » Grunde« en af de virksomste |
| NB25:89 | Liv. / See, her er ligefrem | · Præsternes Ansvar. Thi saa forhærdet er Mskenes |
| Papir 577 | t bevare den lige over for | · Præsternes Dom om min Intellectualitet. Jeg er i den |
| NB:160 | e. Men Spekulanternes og tildeels | · Præsternes Fadhed er utrolig. / Den hellige Skrift |
| Oi4, s. 209 | stelige Drikkevise, ifølge | · Præsternes Forsikkring, » varer en Evighed«. |
| Oi10, s. 412 | rkninger. / / / / / 1 / / | · Præsternes Gudsdyrkelse. / / Dan et ganske vilkaarligt |
| Papir 577 | ne den i Charakteer af Politie. | · Præsternes hele Tilværelse er, christeligt, et |
| Oi1, s. 130 | ng at være Christne, og at | · Præsternes Legen-Christendom er Christendom. / |
| NB2:120 | g dialektisk Sammenhæng. | · Præsternes Narrestreger ere ikke stort bevendte. / |
| NB2:89 | r, om han vil ell. ikke. Men | · Præsternes Præk er utroligt Galimathias. Man opstabler |
| JJ:211 | Især viser det sig tydeligst i | · Præsternes Præk. De ere blevne saa høilærde, |
| Papir 581 | Pointen. Tag den bort og Du har | · Præsternes Sirups Slik. Og saaledes ubetinget paa |
| NB10:110 | ler for lavt, men til Pas. | · Præsternes Snak er hverken det Ene ell. det Andet. |
| AE, s. 124 | e Lidenskab, men agt blot paa | · Præsternes Tale om, hvor sjeldent den findes i den |
| Oi8, s. 357 | betænk dette! Flye for Alt | · Præsternes Veiledning; dette kan Du jo da ogsaa vel |
| AE, s. 166 | §§ desangaaende samt | · Præsternes velærværdige Forsiringer, de være |
| Oi7, s. 304 | lige det Modsatte. / » | · Præsternes« Christendom forholder sig til: ved Hjælp |
| Oi6 | !) muliggjort en ny Næringsvei, | · Præsternes, en Næringsvei, der maa ansees for en |
| NB5:42 | conventionelle Lyven især | · Præsternes, hvor den har skadet Aands-Livet og Χstds |
| AE, s. 266 | oget ved Hjælp af saadanne | · Præsters Barnagtighed! Paa den Maade vare Apostlene |
| Oi5, s. 233 | t en Bom for alle de eedsorne | · Præsters Bevisen, at den officielle Christendom |
| Oi2, s. 158 | baade efter Veterinairers og | · Præsters Dom bestandigt er det Vigtige: Afkommet. |
| Oi2, s. 149 | t de ikke ere Christne. Disse | · Præsters egen Tilværelse er nemlig, christeligt, |
| AE, s. 488 | for Bysnakken og for enkelte | · Præsters Meditation. De æsthetiske Categorier |
| Oi2, s. 162 | de af disse masseviis levende | · Præsters Rettroenhed, der ligner det sande Christelige |
| NB29:58 | r og Billioners og de officielle | · Præsters sande Χstd. og Rettroenhed. Og saa |
| HCD, s. 179 | men, og de næringsdrivende | · Præsters uhyre Laug maa jo blive som rasende over |
| AE, s. 367 | aer æsthetisk Colorit i en | · Præstes Mund: saa er det Løgn i Jer Hals, Fatter! |
| NB5:89 | t dette som ved Hjælp af dette | · Præsteskab saadan er blevet Noget, der saadan siges |
| NB32:132 | Præster, et mægtigt | · Præsteskab. Thi Præster er en Voxen i Retning af |
| Oi7, s. 299 | ro imod. Derfor bemægtiger | · Præsteskabet sig de Spæde, Drengen, modtager hellige |
| IC, s. 195 | henhørende til den Deel af | · Præsteskabet, der maa kaldes de saakaldte Præster, |
| NB26:70 | . / / / Ananias – Saphira: | · Præsteskabet. / / Den Synd som hine to begik kan let |
| Oi4 | det den vil er: sande Christne. / | · Præsteskabets Egoisme forholder sig, saavel for Penge-Fordelens |
| Oi7, s. 299 | Forstand snildt nok, tjenende | · Præsteskabets Egoisme, der meget godt forstaaer, at hvis |
| NB26:70 | som hine to begik kan let blive | · Præsteskabets Synd. Det Uforsvarlige er ikke at de tage |
| NB32:132 | ygning ved en uoverskuelig | · Præste-Skare. / Saaledes er Χstheden vel saa omtrent |
| Oi6, s. 268 | isse Legioner Christne, eller | · Præste-Sladdren, som foredrages dem, paastaae, at de Christne |
| NB31:19 | ette væmmelige hykkelske | · Præste-Sludder om at Livet intet Værd vilde have for |
| NB10:198 | fængelig i denne almdl. | · Præstesludder om en himmelsk Ven, milde Sandhedslære, |
| NB:140 | t Saadant; ei heller er den dette | · Præste-Sludder om, hvorledes dog ofte Lidt har viist sig |
| NB4:56 | det end en Ord-Forsikkring, noget | · Præste-Sludder, som hverken Præsten |
| NB24:80 | er 50 pc mere Alvor end det | · Præste-Sludder. / 1ste Pintsedag. / |
| NB12:125 | et bliver ordentligviis kun til | · Præste-Sludder. / Men naar man er saa svag som jeg, saa |
| NB10:199 | std., ikke saaledes som | · Præste-Sluddren opfatter den. / Og saaledes er jeg nu, |
| NB15:114 | hvor uendelig bagvendt den | · Præstesnak er, der i et sværmerisk Øieblik rørt |
| AE, s. 406 | se er et nyt Liv, medens hiin | · Præstesnak hverken havde æsthetisk Høimodighed |
| NB2:266 | um. – O, dette Pølse og | · Præstesnak om at have været samtidig med Christus. |
| NB2:20 | ie. Dette er ligesom den elendige | · Præste-Snak om, at man ikke skal friste Gud ved at |
| NB15:119 | . / Istedetfor al denne | · Præstesnak, og disse videnskabelige Folianter, der |
| AE, s. 402 | ræsten siger, fordi nemlig | · Præstesnakken er blaae Dunster; det være nu, at Præsten |
| Oi6, s. 268 | e forstaaer ved Troende, ikke | · Præste-Snyderiet med disse Batailloner Christne, hvilke |
| Oi7, s. 311 | Naturligviis gives der i hele | · Præstestanden ikke en eneste Ærlig. Ja, jeg veed det |
| KK:3 | lsen af et virkeligt Offer ved | · Præstestanden og gjør derved Indgreb i Χsti Offer |
| NB34:14 | Paa den anden Side en egoistisk | · Præstestands Egoisme, der rigtigt saae, at Profiten |
| FF:115 | , som han paastaaer er Arons | · Præstestav, der bærer modne Mandler. / |
| CC:7 | s et Hermogenes. Misericordiam | · præstet deus domui O., quod sæpe me recreavit |
| NB14:26 | dheden. / Saa meget er vist, den | · Præstetale, der smægtende ønsker at være samtidig |
| Papir 390 | an er en Synder – ikke en | · Præstetalemaade om almdl. msklig Ufuldkommenhed – |
| Oi5, s. 243 | Eeds Aflæggelse hører i | · Præste-Verdenen nu engang med til det Officielle – |
| NB10:112 | hi paa almindelig item paa | · præsteviis kan Du gjerne gjøre det. Ja vogt Dig |
| NB29:34 | løgnagtige Maade, paa hvilken | · Præste-Vrælet bruger dette Ord, behøver man blot som |
| IC, s. 133 | er Blasphemi, indeholdt i den | · Præste-Vrælets dialektisk-sluddervorne Climax: i den Grad |
| NB31:139 | rvrøvlede af og i dette | · Præste-Vrøvl om Χstd. ganske simplement som det |
| NB26:25 | døe. / Det skuffer dette | · Præste-Vrøvl om, at man sagtens kan bære Tabet af |
| NB31:127 | jerteligt og rørende ægte | · Præste-Vrøvl, som altid excellerer i, hjerteligt, at |
| YDR, note | » Det Spørgsmaal om | · Præsteægteskab er en Samvittighedssag. Men hvad skulle |
| NB21:27 | det er Introductionen. / | · Præste-Ægteskabet. / / Dersom denne usalige dvaske Tradition |
| Not2:2 | sertatio historica de Fausto | · præstigiatore. Wittemberg 1683. 4. 1742, 1743, 1746. / |
| BB:12 | ssertatio historica de Fausto | · præstigiatore. Wittenberg 1683. 4. Dieses ist die erste |
| BB:12 | sts Leben. / 2. Jo Wierius de | · Præstigiis Dæmonum lib II p. 145 sqq. 156. / |
| Papir 317.b | versættelse p. 197.) om en | · Præstinde, der forbød hendes Søn at blive Folketaler. |
| Not1:7 | præstitit, ipse perfecte | · præstitissem. / De Steder, man har anført som Beviisstæder |
| Not1:7 | bedientiam, quam pro me Chr: | · præstitit, ipse perfecte præstitissem. / |
| TSA, s. 107 | Naar man ellers taler om en | · Præsts Affectation, tænker man maaskee paa, |
| NB21:23 | ede, ved den meget ærede | · Præsts Bistand, op til at staae langt over Julie. |
| AE, note | a det at tale i Forhold til en | · Præsts Foredrag kun bruges i en speciellere Forstand, |
| NB14:11.a | nskelighed til Forskjel fra en | · Præsts i Almindelighed er dette. En Præst er |
| JJ:360 | t om Præsten læste en anden | · Præsts Prædiken op, for at han ret selv kunde |
| AE, s. 437 | ens Moderatores, og er det en | · Præsts Sag at trøste, saa bør han ogsaa |
| NB4:154 | ke for en tvær og treven | · Præsts Snak) saa skal den have Høitidsklæderne |
| NB3:26 | og ikke saa let, som i en gesvind | · Præsts Snaksomhed i Taaget. Man kan nu eengang |
| Papir 391 | har ofte tænkt mig i en | · Præsts Sted, men nu kan jeg hos Dig faae at vide, |
| NB:64 | fte har jeg tænkt mig i en | · Præsts Sted; hvis da Mængden stormer til for |
| Papir 190:2 | te Konge hængt i den sidste | · Præsts Tarme, maa dette Ønske let erindre om |
| NB21:7 | is inserviendo consumor. / / / En | · Præsts vanskelige Situation. / / En Enke døer. |
| Not11:16 | . Juristerne sige, quisque | · præsumitur bonus, donec probatur contrarium, saaledes |
| Not11:16 | des Philosopherne: quisque | · præsumitur insciens, donec etc. Soc: Uvidenhed var |
| Papir 254 | gtning maa der fremgaae en | · Præsumption for, at ligesom Regjeringen i Forhold til |
| CC:6 | occurrat. Presbyteri, qui bene | · præsunt, duplici honore digni habeantur, maxime |
| BA, s. 318 | ligere Begynden. Istedenfor at | · præsupponere en tidligere Begynden, ignorerer den denne |
| EE1, s. 414 | ions-Krig mellem en Skare af | · Prætendenter til et Kongerige uden Land, det overgaaer |
| TSA, s. 91 | old til andre Christne, ikke | · prætendere i den Grad at være i Besiddelse af Sandheden, |
| Papir 344:1 | underholdende, fordi de ikke | · prætendere saa meget: jeg mener Køerne. Og unægteligt |
| TSA, s. 91 | sætningsviis til dem ikke | · prætendere, at være i absolut Besiddelse af Sandhed, |
| NB16:65 | den Konge, der i saa høi Grad | · prætenderede at være Aand og Elegance. / |
| DD:163 | ra al storladen Forberedelse, alt | · prætenderende Apparat. / d. 30 Oct. 38. / |
| NB4:6 | rk, det Lyriske altfor meget | · Prætenderende. Saadanne Psalmer læser |
| AE, s. 317 | a mesterligt, at jeg langtfra | · prætenderer at være en Bedømmende, det kan være |
| AE, s. 416 | e vor Tids Religieusitet, der | · prætenderer at være gaaet videre end Middelalderen, |
| AE, note | geren, hvis Navn og sorte Kjole | · prætenderer den høieste Pathos. At bruge en Sjelesørger |
| Not11:17 | idenskabelig Form, men dog | · prætenderer objektiv Erkjendelse. Alt dette har den |
| NB:33 | g, som gjorde jeg nu noget af | · Prætension – nei jeg gjør uforandret det |
| NB4:43 | til en Konge er det en Slags | · Prætension at være kjendt af ham, hvorfor? Just |
| NB11:61 | Blasphemie det han med saa megen | · Prætension disker op. – Og Tilhørerne, ja |
| SD, s. 178 | delbarhed, der ofte med stor | · Prætension kalder sig » Sandhed, at være |
| NB33:27 | Baand o: D:, og derved med mere | · Prætension kunne træde frem i de fornemste Saloner. |
| JJ:372 | s fra neden – og det med en | · Prætension og dog med en Barnlighed. / |
| NB32:63 | : hvis nogen Mand har gjort | · Prætension paa at være og i høi Grad været |
| NB11:33 | ndigt har holdt mig udenfor | · Prætension paa at være saaledes det Overordentlige. |
| Papir 344:1 | er vel ikke som Msk. gjøre | · Prætension paa at være Skabningens Underværk, |
| AE, s. 474 | t, der væsentligen gjør | · Prætension paa Udvorteshed, væsentligen gjør |
| SLV, s. 131 | som et ret Medlem. Dog denne | · Prætension synes ikke at være opgaaet for den Lille. |
| JJ:109 | i, især naar det siges uden al | · Prætension, da rammer det mig. / I Hotel Saxen har |
| EE1, s. 74 | ad maaskee gjør større | · Prætension, en Nattergal slaae; det er Indbildning, |
| NB4:43 | ender Dig, det er slet ingen | · Prætension. / / / Ethvert Msk., |
| NB32:116 | eriske – og med stor | · Prætension. Forholdet bliver saa dette: at det Kunstneriske |
| F, s. 482 | som hans, er vigtig og fuld af | · Prætension. Medens derfor en Forfatter i hine orthodoxe |
| F, s. 524 | lerede tidligere havde opgivet | · Prætensionen paa at være Philosoph, nu ogsaa havde |
| EE:99 | 29 Juni 39. / Der gives i selviske | · Prætensioner til en Prædiken et Standpunkt, der aldeles |
| SLV, s. 117 | n plager hende med sine fade | · Prætensioner, at hun skal smile saaledes, holde Ryggen |
| TSA, s. 88 | Heterogenitet den største | · Prætention at mene at have Sandheden og saa at ville |
| TSA, s. 88 | den. Nei, en endnu større | · Prætention er det: at mene saaledes at være i Besiddelse |
| JJ:210 | ende: paa Prædikestolen al den | · Prætention med Miner og Gebærder; lige under den |
| TSA, s. 91 | og i Forhold til Hedninge er | · Prætentionen, at være i Besiddelse af den absolute |
| FB, s. 102 | arium a Deo ipso revelatur.... | · Præter cætera autem, memoriæ nostræ pro |
| Not5:29 | / nihil extra deum / nihil | · præter deum / Humor kan være enten religieus |
| Not11:32 | ich Seyn, vi har vel Noget | · præter deum, men Intet extra deum; Skabelsen er |
| Not11:26 | oget som er uden for ham ( | · præter se). Aristoteles siger Gud tænker kun |
| CC:10 | rolis faciendæ) accepit et | · præter tempus ætatis ( peperit) quoniam fidelem |
| EE1, s. 72 | lle intetsigende Mellemspil; | · præterea censeo, at Mozart er den største blandt |
| F, s. 473 | d at faae anbragt sit catoniske | · præterea censeo, om hun end ikke gjør det saa |
| CC:11 | militate sua, nam ut flos herbæ | · præteribit. Oritur enim sol cum aestu, et arefecit |
| CC:1 | et propterea quod jejunium jam | · præteriisset cohortatus est illos Paulus: Viri, video |
| SD, s. 174 | igangne som et Præsens in | · præterito, der ikke vil blive mere og mere forbigangent |
| BA, note | ist gewesen er et tempus | · præteritum af seyn, ergo er Wesen das aufgehobne Seyn, |
| NB18:65 | gjenkjender jeg mig selv i dette | · Præteritum, jeg altid bruger; selv naar jeg føler |
| NB28:9 | std. fra præsens over i | · præteritum, saa man faaer alt dette historiske Vrøvl |
| Papir 15 | r allerede fuldendt og derfor | · Præteritum. / v. 10. επ' εϱγ |
| CC:1 | ositi compotes, Cretam propius | · præterlegebant Non multum post irruit |
| CC:1 | Cretam juxtim Salmonem, et vix | · præterlegentes eam, pervenimus in locum quendam, qui dicitur |
| Papir 7 | es ( Calvin) torserit, silentio non | · prætermittenda videtur. P: enim h: l: a priori statuit, |
| Not1:9 | s vitæ skilnedes terminus | · præternaturalis og naturalis. – / |
| CC:1 | Cnidum non permittente vento, | · præternavigavimus Cretam juxtim Salmonem, et vix præterlegentes |
| CC:1 | ut curaretur. Atque solventes | · præternavigavimus Cyprum ob ventum infestum, mare autem secundum |
| CC:1 | i vento / Insulam vero quandam | · prætervehentes ægre potuimus compotes fieri scaph |
| CC:2 | isto aperta facta sint in toto | · prætorio et reliquis omnibus locis atque plurimi |
| Not10:9 | ts men Guds Værk, gratia | · præveniens. 2) i Mskene er det den Fähigkeit at |
| Not1:8.i | tioner og Distinctioner. gratia | · præveniens; g. operans; g. cooperans. ( universalis; |
| CC:4 | stites in adventum domini, non | · præventuros mortuis,. Ubi ipse dominus in voce archangeli, |
| Not1:8.f | deo deum elegisse quosdam, quod | · prævidit illos futuros esse sanctos, sed sanctos |
| CT, s. 228 | t paa at ville frelses. / Saa | · prøv da Dig selv ved Hjælp af dette Ord. |
| KG, s. 378 | u slet ingen Fortjeneste har. | · Prøv det blot at sige til Evigheden » |
| NB18:5 | og dette er Χstheden. / | · Prøv det i Χsthed at forkynde Χstd. |
| NB30:115 | e vel Χstd. svare » | · prøv det selv, siig til Verden, at det er en |
| KG, s. 60 | altid er i Elskov og Venskab. | · Prøv det, anbring mellem den Elskende og den |
| IC, s. 179 | hos Faderen i Himlene – | · prøv det, Du skal see, dette vil Barnet for |
| 4T44, s. 338 | igt som den vide Verden, men | · prøv det, gaae til Verdens yderste Grændse, |
| NB32:109 | – bliver grinagtig. | · Prøv det, tag hvilket somhelst Udtryk, tag dette: |
| IC, s. 52 | – jeg vil hjælpe! / | · Prøv Dig nu selv – thi dette har Du Lov |
| EE:102 | od Dig selv og mod Verden. O | · prøv Dig selv og fat Din Beslutning, Du vil |
| EE2, s. 126 | saa ridderlig Tænkemaade, | · prøv Dig selv. Naar Du siger det første Kys |
| 2T44, s. 196 | leven den snilde Fortrolige. | · Prøv engang at bryde med den, da skal Du see, |
| CT, s. 188 | forladt alle Ting, see efter, | · prøv mit Liv, dets udvortes Vilkaar, min Sjels |
| AE, s. 439 | er ikke paa Latter og Skjemt. | · Prøv nu at sætte det at tage i Dyrehaven |
| IC, s. 52 | Du er Christen – altsaa | · prøv nu Dig selv: hvis Du levede samtidigen |
| NB16:41 | del Forstand holdes som Luxus. | · Prøv nu selv, hvor langt, hvor meget, hvor længe |
| EE2, s. 151 | il at tilfredsstille Dig, saa | · prøv, om det ikke var Dig muligt, at forberede |
SKS-E 1.6 sks.dk © 2012 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
