Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.6
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-2-2
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2012
| BA | idet som fra Sandseligheden. / / / | · § 1 / / Aandløshedens Angest / Naar man |
| BA | Eenhed af Tilstand og Overgang. / | · § 1 / / Angest for det Onde / a) Den satte |
| PS | forefaldne imellem os.« / | · § 1 / / Discipelen paa anden Haand i sin |
| IC | øre ham til et blot Menneske. / | · § 1 / / Gud-Mennesket er et » Tegn« |
| BA | radt i Retning af dens Oprindelse / | · § 1 / / Historiske Antydninger med Hensyn |
| BA | ividet var et daarligt Exemplar. / | · § 1 / / Objektiv Angest / Naar vi bruge det |
| PS | id – i Overskrifter. / / / / | · § 1 / / Tilblivelse / Hvorledes forandres |
| F | ig Prophetiens Gave. / Tiresias / / | · § 1 / / Vanskeligheden i Almindelighed / |
| AE | et af » Smulerne« / | · § 1 / At Udgangspunktet toges i Hedenskabet, |
| KK:8 | n om Skabelsen Gen. I. II. / / | · § 1 / Den bogstavelige Opfattelse. / |
| AE | gt, at samle det end bestemtere. / | · § 1 / Den dialektiske Modsigelse, hvilken |
| AE | ham urolig. / A / Det Pathetiske / | · § 1 / Den existentielle Pathos' Begyndelses-Udtryk, |
| AE | sig derfor først paa Bibelen. / | · § 1 / Den hellige Skrift / Det gjelder her |
| AE | den subjektive Tænker / | · § 1 / Det at existere; Virkelighed / |
| SLV | g altid skal have ham in mente. / | · § 1 / Hvad er ulykkelig Kjærlighed, og |
| AE | gaaer tilbage istedenfor fremad. I | · § 1 blev Opgaven sat: at forholde sig paa |
| KK:10 | de Gemyt, der søgte Sandhed. fE | · § 1 Deum esse, eum colendum esse, multi disputant, |
| AE, s. 478 | , og Fjernheden fra Opgaven i | · § 1 endnu større, dog ikke saaledes, at |
| SLV, s. 422 | t, hvad der blev berørt i | · § 1, at det kun er et umiddelbart Forhold, |
| BA, s. 426 | Angesten er for det Onde cfr. | · § 1, da tyer Individet til Frelsen.). / |
| AE, s. 478 | ale om at realisere Opgaven i | · § 1. § 2 gjorde Lidelse til den existentielle |
| AE, s. 15 | i Anlægget af Smulerne / / | · § 1. / At Udgangspunktet toges i Hedenskabet, |
| KK:11 | eistlig i sand Betydning. / / | · § 1. / Den chr Dogmatik er Vidskb. om de |
| AE, s. 16 | / / B / / Det Dialektiske / / | · § 1. / Den dialektiske Modsigelse, hvilken |
| AE, s. 16 | 0 / / A / / Det Pathetiske / / | · § 1. / Den existentielle Pathos' s Begyndelses-Udtryk; |
| AE, s. 13 | istoriske Betragtning / 30 / / | · § 1. / Den hellige Skrift / 31 / / § |
| AE, s. 15 | den subjektive Tænker / / | · § 1. / Det at existere; Virkelighed / |
| IC, s. 9 | lses Tankebestemmelser / / / / | · § 1. / Gud-Mennesket er et » Tegn« |
| Papir 368:5 | al jeg nok banke ind i ham. / | · § 1. / Om » Situation« og |
| BA, s. 315 | sbevidsthedens) Udeblivelse. / | · § 1. Aandløshedens Angest. / § 2. |
| BA, s. 316 | dens Følge i den Enkelte. / | · § 1. Angest for det Onde. / § 2. Angest |
| BA, s. 315 | Retning af dens Oprindelse. / | · § 1. Historiske Antydninger med Hensyn til |
| BA, s. 315 | som Arvesynden progressivt. / | · § 1. Objektiv Angest. / § 2. Subjektiv |
| NB11:82 | r, von dem Zwecke der Lehre Jesu | · § 10 Slutning. / Jeg erindrer ikke at have |
| KK:11 | Ktisiomorphisme. – / / | · § 10. / I den hedenske Cultus kan den religieuse |
| JJ:159 | ers § 128. p. 4 og 5. og | · § 102 i hans Geschichte der griechichen Philosophie. |
| PS, s. 282 | ια. Diog. L. lib. IX. | · § 107. – I Modsætning hertil viser |
| NB15:107 | i hans Vorschule der Theologie | · § 108 gjort opmærksom derpaa. / Det er |
| KK:11 | ets livsglade Anskuelser. / / | · § 11. / I Jødedommen er den qualitative |
| Not13:23 | der tager Msket med. cfr. | · § 119. i Theodiceen. / / Man kan ikke nægte, |
| KK:11 | l dets Undergang. – / / | · § 12. / Da den jødiske Gudsidee indeholder |
| Not13:23 | e de Svar L. giver Bayle i | · § 121, 22 o: f., han søger, at undgaae |
| BI, s. 274 | ippias ( Xenophons Mem. IV, 4 | · § 12-16 § 25). Her gjør Socrates overhovedet |
| NB12:62 | deres Lidelser som Straf. / / / | · § 128 fra Pag. 291-306 indeholder da Martensens |
| JJ:159 | der Philos. d. Mittelalters | · § 128. p. 4 og 5. og § 102 i hans Geschichte |
| BA, note | αυτως. | · § 129. B. C.) Fremgangsmaaden er imidlertid |
| KK:11 | g aldrig tilsyne. – / / | · § 13. / Da Creaturligheden staaer som en |
| NB16:37 | hele Statslivet! Man discuterer | · § 14 – en passant kommer saa Spørgsmaalet |
| AE, s. 315 | des man til at begynde med | · § 14 i Systemet? Lad os dog fremfor Alt ikke |
| AE, s. 84 | jør det eengang om Aaret i | · § 14 med Pathos, og deri gjør han vel, |
| BI, s. 88 | , at Lovene forandres, smlgn. | · § 14) synes at skulle beroliges ved Betragtningen |
| Not1:5 | . / 1 Om de gode Aander. / / | · § 14. / Chr: og hyppigere hans Apostle omtale |
| KK:11 | niversalismen nærmere. / / | · § 14. / I den chr: Gudsidee, der finder sin |
| NB16:37 | cuterer man det som Moment under | · § 14. / Man sidder just og er færdig med |
| PS, s. 220 | τος. Theaet. | · § 149); og det var guddommeligt meent, hvad |
| NB16:37 | sidder just og er færdig med | · § 15 – saa indløber der Efterretning |
| BI, note | sammenlignes Xenophons Apologi | · § 15, hvor Talen er om det samme delphiske |
| KK:11 | ig Relation til sig selv. / / | · § 15. / Den chr: Idee om Guds Apparents er |
| Not1:5 | 1 Tim: 1, 4. Tit: 3, 9. / / | · § 15. / Medens vi saaledes finde i den hell. |
| PS, s. 220 | υσεν. Theaet. | · § 150); thi mellem Menneske og Menneske er |
| Not13:41 | r af Væren i Parmenides | · § 151 de sidste Ord: Væren er ikke Andet |
| BA, note | den selv eller end Fleerheden ( | · § 151 E). Eenheden maa jo dog være, siges |
| PS, s. 229 | ilde bide ham ( cfr. Theaetet | · § 151). – I Øieblikket bliver Mennesket |
| BA, note | οντος | · § 151. E.). I den nærmere Udvikling af |
| BI, note | æsk efter Platos Theaetetus | · § 152 A. ( Ast 2 B.). / Ogsaa Gorgias, der |
| BA, note | ινεται | · § 157 A.) Af alt dette har nu Plato Fortjeneste |
| NB30:9.a | et Liv in abstracto. ( 1ste Bog | · § 16). / Stoikernes Selvmord. / |
| Not1:5 | den persiske Mythologie. / / | · § 16. / De udførlige Disputationer i den |
| KK:11 | edens Kategorier. – / / | · § 16. / Incarnationen kunde først finde |
| Papir 26 | ung / / | · § 16. 4 § |
| JJ:28 | destinatus. cfr Leibnitz Theodic. | · § 167. / Hvad kan det være for en Roman |
| NB4:91 | armen Lebens Christi 2d Afdeling | · § 17 / Det Høieste bliver: / jetzt wird |
| SLV, s. 413 | m siger, gaaer det saaledes: | · § 17 Angeren, § 18 Forsoningen, § |
| NB:50 | scos Kirkenjahr 1ste D. p. 9. | · § 17 og 18. / / Men som jeg har udtrykt det |
| SLV, s. 417 | ngrer man eengang for alle i | · § 17, og gaaer saa over til § 18. Men |
| Not1:5 | / 2. Om de onde Aander. / / | · § 17. / Christus og Apostlene omtale baade |
| KK:11 | n og Forkyndelse. – / / | · § 17. / Om den chr: Cultus. / Som den troende |
| SLV, s. 417 | lger oven paa eller efter | · § 17. / Tillæg / Et Sideblik til Shakspeares |
| Not1:5 | th: 12, 43. 1 Pet: 5, 8. / / | · § 17. b. / Djævelen fremstilles navnlig |
| Not13:23 | paastod at det var muligt | · § 170. / / Om Forholdet mell. hvad der er |
| JJ:29 | m Leibnitz omtaler i sin Theodicee | · § 173 under Titlen: Mademoiselle de Scudéry? |
| SLV, s. 413 | saaledes: § 17 Angeren, | · § 18 Forsoningen, § Systemet færdigt, |
| SLV, s. 417 | gaaer saa roligt af, som at | · § 18 følger oven paa eller efter § |
| Not1:5 | Pet. 5, 8. 1 Joh: 5, 18. / / | · § 18. / I de anførte Yttringer af det |
| KK:11 | g Mskhedens Aand. – / / | · § 18. / Troen paa Gud Fader Søn og Hellig-Aand, |
| SLV, s. 417 | 17, og gaaer saa over til | · § 18. Men skal for den Existerende Helbredelsen |
| JJ:350 | det Ord: ει i Delphi | · § 18.). / efter Døden. / De feige Hunde, |
| Not13:23 | rend Nogen spiller, ( cfr. | · § 181) beviser Intet. Ad denne Vei bevises |
| Not13:23 | end Gud beslutter det cfr. | · § 182. Platos Eutyphron. / Notesbog 13, s. |
| KK:11 | med den chr: Bevidsthed. / / | · § 19. / Catholicismen og Protest: ere den |
| Not1:5 | en derimod hos Josephus. / / | · § 19. / Fortolkningen af Chr: og Apostlernes |
| BA, note | . / Modsætningen er udtalt i | · § 1: Idet Slægtens Historie gaaer frem, |
| BA | da griber en dyb Rædsel ham. / | · § 2 / / Angest dialektisk bestemmet i Retning |
| BA | e for at forklare Synden ethisk. / | · § 2 / / Angest for det Gode / / ( Det Dæmoniske) |
| BA | forklarer Slægten og omvendt. / | · § 2 / / Begrebet den første Synd / |
| PS | eflecterer paa dens Tilblivelse. / | · § 2 / / Det Historiske / Alt hvad der er |
| F | , der hidtil have begyndt derpaa. / | · § 2 / / Hensigten med dette Tidsskrift / |
| PS | neration af secundaire Disciple. / | · § 2 / / Spørgsmaalet om Discipelen paa |
| BA | t Mindre end hiin Angest i Adam. / | · § 2 / / Subjektiv Angest / Jo mere reflekteret |
| IC | an har afskaffet Christendommen. / | · § 2 / / Tjenerens Skikkelse er Ukjendeligheden |
| AE | t høiere end det at existere. / | · § 2 / Den dialektiske Modsigelse, at en evig |
| AE | er forurettede Individualiteter. / | · § 2 / Den existentielle Pathos' væsentlige |
| SLV | er man maaskee ingen af Delene. / | · § 2 / Misforstaaelse som tragisk og comi-tragisk |
| AE, s. 290 | tigt gjort som det er sagt. / | · § 2 / Mulighed høiere end Virkelighed. |
| AE, s. 336 | kke være Christendommen. / | · § 2 / Vigtigheden af en foreløbig Overeenskomst |
| BA | erden. / I det foregaaende Capitel | · § 2 blev der mindet om, at det Udtryk: » |
| NB14:4 | ns Taushed. / 3die Bog 36 Capitel | · § 2 ell. i min lille Udgave p. 131. / |
| AE, s. 478 | realisere Opgaven i § 1. | · § 2 gjorde Lidelse til den existentielle |
| AE, s. 265 | kab ( det Comi-Tragiske, cfr. | · § 2 passim). Frateren er væsentligen Humorist, |
| AE, s. 508 | det Afsnit, Cap. 4, Sectio 1, | · § 2), men forholdende sig til det Pathetiske |
| AE, s. 509 | det Afsnit, Cap. 4, Sectio 1, | · § 2). / Anmærkning. Forsaavidt det Opbyggelige |
| AE, s. 484 | ghed kjendeligt paa Lidelse ( | · § 2); nu er det negative Udtryk afgjort stærkere: |
| AE, s. 480 | lsen ikke kommen videre end i | · § 2, hvorfor § 3 jo burde gaae ud eller |
| NB8:9 | tne. / cfr Arndt. 2den Bog Cap. 5, | · § 2. / / / Thi ikke Den, der bliver slaaet |
| AE, s. 480 | ehandles som et Tillæg til | · § 2. / Altsaa den Existerende skulde kunne |
| AE, s. 16 | til et Andet i Tiden / 518 / / | · § 2. / Den dialektiske Modsigelse, at en |
| AE, s. 16 | tivt til de relative / 352 / / | · § 2. / Den existentielle Pathos' s væsentlige |
| AE, s. 15 | Virkelighed / 274 / / | · § 2. / Mulighed høiere end Virkelighed; |
| Papir 368:6 | ektivt, er ingen Situation. / | · § 2. / Om » Mediet« / |
| AE, s. 13 | / Den hellige Skrift / 31 / / | · § 2. / Om Kirken / 41 / / § 3. / |
| KK:11 | Dogmet som Idee. – / / | · § 2. / Som spec: Vdsk: er den chr: D: i sit |
| IC, s. 9 | » Tegn« / / / / | · § 2. / Tjenerens Skikkelse er Ukjendeligheden |
| AE, s. 15 | nskabet, og hvorfor? / 329 / / | · § 2. / Vigtigheden af en foreløbig Overeenskomst |
| BA, s. 315 | 1. Aandløshedens Angest. / | · § 2. Angest dialektisk bestemmet i Retning |
| BA, s. 316 | 1. Angest for det Onde. / | · § 2. Angest for det Gode ( det Dæmoniske). |
| BA, s. 315 | ensyn til Begrebet Arvesynd. / | · § 2. Begrebet den første Synd. / § |
| BA, s. 315 | / § 1. Objektiv Angest. / | · § 2. Subjektiv Angest. / / Caput III. Angest |
| BI, note | m anlediget ved Klagen. Smlgn. | · § 20 C.: ὑπολάβοι |
| BI, s. 219 | οϕός ( | · § 20 D). De Andre derimod, mener han, maae |
| NB23:187 | igkeit wegen ihrer Erlösung | · § 20, ( p. 30 i min Udgave.). / Ψ 25, |
| Not13:23 | ingens ideale Natur ( cfr. | · § 20. § 31. De forskjellige Udtryk maa |
| KK:11 | chr: Erkjendelsesprincip. / / | · § 20. / Den chr: Bevidsthed, der havde forladt |
| Not1:5 | viis Behandling. – / / | · § 20. / Naar man gaaer udenfor den almindelige |
| BI, note | I, 2 § 49. Xenophons Apol. | · § 20. Hermed kan ogsaa sammenlignes Pheidippides' |
| BI, note | . § 29-31. / Xenoph. Apol. | · § 20-21. Mem. I, 2 § 51. / Smlgn. Hegel |
| PS, s. 237 | nge har baaret i sit Indre ( | · § 209 C). Betingelsen har han da i sig selv, |
| Not1:2.e | om Begrebet » Dogmatik) | · § 21. / 2den Afdeling. / Om den christelige |
| KK:11 | den gnostiske Hæresis. / / | · § 21. / Den spec: Dogmatik er hverken supranaturalistisk |
| Not1:5 | fornægte den. – / / | · § 21. / Ved Siden af den almdl. skriftmæssige |
| PS, s. 237 | νῳ ( Symposiet | · § 210 D); og herom gjelder det, at han føder |
| Not13:23 | mærkning som L. gjør | · § 212 at Slutningen fra Quantitæt til |
| NB12:70 | kaldte christelige Stat. / | · § 217, pag. 447 maa bemærkes. Martensen |
| KK:11 | irken og den levende Tro. / / | · § 22. / Da det Dogmatiske i Χstd. er |
| BI, note | lt Væv af Sophismer, især | · § 22. / En hæderlig Undtagelse er Mem. |
| Not1:6 | k. skabt i Guds Billede. / / | · § 22. / Msk. er skabt af Gud og Msk: Slægt |
| PS | noget Guddommeligt ( Cfr. Phaedrus | · § 229 E). Dette synes et Paradox. Dog skal |
| BI, note | . Smlgn. Ast 8 B. Pag. 112 | · § 23 A. / Forøvrigt er der noget Uklart |
| BI, note | οϕίαν, | · § 23 A. Som Oraklet altid blot var Anledning |
| KK:11 | ke Anskuelses rige Fylde. / / | · § 23. / Den prot: Dogmatik er ikke blot bibelsk |
| Not1:6 | Raceforskjellighederne? / / | · § 23. / Mennesket er skabt i Guds Billede |
| PS, s. 244 | χον ( Phædrus | · § 230 A). / Men hvad er da dette Ubekjendte, |
| BI, note | agtige Raad ( Ast 1 D. Pag. 148 | · § 237 C): πεϱὶ παντός, |
| BI, s. 88 | det Exempel, der anføres i | · § 24 af Utaknemlighed, hvorved Tanken maatte |
| NB11:102 | ecke Jesu und seiner Jünger | · § 24 Slutning): Nun aber bekennt man ( i |
| Not1:6 | ph: 4, 24. Col: 3, 9.10. / / | · § 24. / Den christelige Læres Reenhed |
| Not1:2 | s Forhold til Fornuften. / / | · § 24. / Det er Christendommens Hensigt at |
| NB12:31 | nd Fortgang in der Gottseligkeit | · § 24. p. 443 i min Udgave: Aber woher kom̄t |
| BI, s. 238 | de bekjendte Ord i Phædros | · § 249 παιδεϱαστεῖν |
| NB23:72 | Den yngre Fichte ( i hans Ethik | · § 249, i Critiken over Engellænderen Bentham, |
| BI, s. 274 | ophons Mem. IV, 4 § 12-16 | · § 25). Her gjør Socrates overhovedet den |
| Not1:2 | . 17, 24-29. Rom: 1, 20. / / | · § 25. / Christendommen stiller sig i Modsætning |
| Not1:6 | Alex:; Origenes. – / / | · § 25. / Mennesket er udødeligt; denne |
| NB26:79 | . / / Plato siger ( i Phædrus | · § 250) at Synet er den skarpeste af alle |
| NB12:77 | om mig. / I en Anmærkning til | · § 255 hvor M. taler om » den Erfaring, |
| NB12:77 | gl. slet Intet; han antager nu i | · § 256, at man udenvidere skal døbe alle |
| BI | s fører i Apologien hos Plato ( | · § 26 A.), at han enten maatte gjøre det |
| Not1:2 | Fornuft ( in abstracto)? / / | · § 26. / Christendommen i den hel. Sk: er |
| Not1:6 | . Essener. Pharisæer. / / | · § 26. / Den christelige Udødelighedslære |
| Not13:6 | ersis capienda. / citeres hos L. | · § 260. / / Novarinus de occultis Dei beneficiis |
| JJ:30 | τε. / cfr. Leibnitz Theod. | · § 261. / Det er et ret comisk Lapserie af |
| Not1:6 | : 24, 15. 1 Cor: 15, 22. / / | · § 27. / Det tilkommende Liv staaer i den |
| Not1:2 | sacra explicat«. / / | · § 27. / Som Følge af det særegne Forhold, |
| Not13:23 | lat som Leibnitz citerer | · § 270 kan ikke være nogen anden end King. |
| Not12:17 | har opfattet Helvede comisk cfr | · § 270. ( den engelsk Prælat han omtaler |
| BI, s. 211 | ne Socrates' Dæmon. Smlgn. | · § 279: Im Dämon des Socrates können |
| BI, note | erpaa, smlgn. Ast 8 B. Pag. 122 | · § 27: σὺ δὲ ἡμῖν |
| FB, s. 102 | pia philosophiæ, pars prima | · § 28 og § 76). Han har ikke raabt Brand |
| AE, note | os – ad se ipsum. 11te B. | · § 28) der han, fordi Xantippe havde taget |
| Not1:2 | ulgi conceptus.« / / | · § 28. / Af Christendommens Bestemmelse saavelsom |
| Not1:6 | k er antydet Joh: 3, 18. / / | · § 28. / Hovedpunctet i den christelige Lære |
| BB:12 | us de vagantibus scholasticis | · § 28; 131; 134; 135. / 10. Bierling Diss: |
| BI, s. 140 | ( smlgn. Ast Pag. 126 | · § 29 A.). I denne Henseende mener Socrates |
| Not1:6 | 1 Pet: 4, 7. Eb: 10, 25. / / | · § 29. / Den chr: Lære om Msk: vedvarende |
| Not1:2 | Hensyn til Djævelen. / / | · § 29. / Forholdet mellem Christendommens |
| BI, note | Aristophanes. / Xenoph. Apol. | · § 29-31. / Xenoph. Apol. § 20-21. Mem. |
| NB8:16 | n Myndighed. / Arndt 2 B. Cap. 8, | · § 2: Denn wie Dich Gott findet ( nemlig i |
| NB8:22 | kelige Spor. / Arndt 2 B. Cap. 9, | · § 2: Ein Jeder sehe auf sich selbst, und |
| AE | men væsentligen Spekulation. / | · § 3 / » Smulernes« Problem |
| BA | aring af Aand og Udødelighed. / | · § 3 / / Angest dialektisk i Retning af Skyld |
| BA | det skulde begynde i Historien. / | · § 3 / / Begrebet Uskyldighed / Det gjelder |
| IC | ito) ikke ligefrem Meddelelse. / / | · § 3 / / Den ligefremme Meddelelses Umulighed |
| PS | en absolut fritvirkende Aarsag. / | · § 3 / / Det Forbigangne / Hvad som er skeet, |
| F | rsøgt at udgive et Tidsskrift. / | · § 3 / / Min Forventning / Da Læseren kjender |
| AE | og med eet Øie for det Dybe. / | · § 3 / Aarhundreders Beviis for Christendommens |
| AE, s. 526 | strider mod al Tænkning. / | · § 3 / Den dialektiske Modsigelse, at det |
| AE | id at være lige alvorlig-dum. / | · § 3 / Den existentielle Pathos' afgjørende |
| SLV | elv i Forhold til Experimentet. / | · § 3 / Det Tragiskes større Trang til det |
| AE | ar Ord søgt at paavise dette. / | · § 3 / Subjektivitetens enkelte Momenters |
| AE, note | nligne hermed hvad der under A | · § 3 blev udviklet om Skyld-Bevidstheden. |
| AE, s. 478 | ελος. I | · § 3 er Skyld gjort til det afgjørende |
| AE, s. 480 | videre end i § 2, hvorfor | · § 3 jo burde gaae ud eller behandles som |
| SLV, s. 424 | der, som bleve udhævede i | · § 3 og bragte til Bevidsthed i » Experimentets« |
| AE, s. 264 | kler selv Betydningen deraf ( | · § 3). / Lidelses-Historien indeholdt et Forhold |
| AE, s. 240 | ts Vei« P. 340 o. ff. | · § 3). / Om forøvrigt » Frygt og |
| BI, s. 86 | te mere poetiske Træk, som | · § 3, hvor Socrates antyder, at han hele sit |
| AE, s. 13 | § 2. / Om Kirken / 41 / / | · § 3. / Aarhundreders Beviis for Christendommens |
| KK:11 | gen af Χstd. – / / | · § 3. / Den chr: Dogmatik, der er den concreteste |
| AE, s. 16 | til noget Historisk / 521 / / | · § 3. / Den dialektiske Modsigelse, at det |
| AE, s. 16 | eusitetens Incognito / 392 / / | · § 3. / Den existentielle Pathos' s afgjørende |
| IC, s. 10 | heden ( Incognito' et) / / / / | · § 3. / Den ligefremme Meddelelses Umulighed |
| Papir 368:7 | -Mediet. ( Det Rhetoriske). / | · § 3. / Om » Virkelighedens« |
| AE, s. 15 | rhindrer Mediationen / 336 / / | · § 3. / Smulernes Problem som Indlednings-Problem, |
| AE, s. 15 | en ethiske Idealitet / 290 / / | · § 3. / Subjektivitetens enkelte Momenters |
| BA, s. 315 | temmet i Retning af Skjebne. / | · § 3. Angest dialektisk i Retning af Skyld. |
| BA, s. 315 | Begrebet den første Synd. / | · § 3. Begrebet Uskyldighed. / § 4. Begrebet |
| AE, s. 263 | vikler det selv ( cfr. p. 340 | · § 3., p. 343 øverst). Men Resultatets |
| BI, note | . Smlgn. Ast 8. B. Pag. 128 | · § 30 A. Han fortæller, at Mange sluttede |
| BI, s. 245 | saa Socrates selv i Apologien | · § 30 D: νῦν οὖν, |
| BI, note | ledes, han er en Bremse. Smlgn. | · § 30 E. Socrates advarer Athenienserne for |
| NB11:112 | ecke Jesu und seiner Jünger | · § 30) at Christus brugte det Ord: Himmeriges |
| Not13:23 | ie naturelle des corps cfr | · § 30. / / Leibnitz mener, at Grunden til |
| Not1:3 | en christelige Dogmatik. / / | · § 30. / Christelig Dogmatik, ell. vidensk: |
| Not1:6 | elske Grundvold. – / / | · § 30. / Imedens Troen paa Sjelens Udødelighed |
| AE, s. 8 | να. / Hippias Major, | · § 304. A. / Forord / Sjeldent er maaskee |
| BI, s. 245 | μενοι, og | · § 31 A: ὅτι δ'ἐγὼ |
| Not1:6 | thetisk Evighed. – / / | · § 31. / De fleste ovenanførte Spørgsmaal |
| Not1:3 | a den er bleven meddelt. / / | · § 31. / Den hellige Sk: bliver Grundvold |
| Not13:23 | ale Natur ( cfr. § 20. | · § 31. De forskjellige Udtryk maa sammenlignes, |
| Not13:23 | s sidste Erkjendelse. cfr. | · § 311. / / Om Guds Medvirken med Creaturet, |
| NB11:118 | des ogsaa i de wolfl. Fragm: I, | · § 32 og 33) at Apostlene havde forandret |
| Not1:6 | den mskelige Syndighed. / / | · § 32. / Chr: og Apostlene skildre med stærke |
| Not1:3 | doctrinarum) betrygget. / / | · § 32. / Ved den rette Skriftfortolkning vil |
| BI, s. 236 | νησα ( Apol. | · § 33 A). / Det Nærmere Socrates' Forhold |
| BI, note | ιν. Ast 8 B. Pag. 136 | · § 33 C. / Jeg vil bede Læseren i Modsætning |
| NB4:102.a | en Christen. / / / 2den Afdl. | · § 33 p. 137 / som jeg og har fremstillet |
| Not1:6 | i Rom:, Gal: og Epheser. / / | · § 33. / Der læres fremdeles, at intet |
| Not1:3 | ristelig Eenhed. – / / | · § 33. / Dogmatiken er nær forbunden med |
| BI, s. 165 | ϑι· smlgn. | · § 336 D. E.) erindrer om en lignende Stilling |
| BI, s. 165 | ϰαιον ( | · § 338 C.), er en utvetydig Analogi til den |
| Not1:3 | efterstræbes. – / / | · § 34. / De historiske Undersøgelser i |
| Not1:6 | irach: 8, 5. Sap: 13, 1. / / | · § 34. / Den moralske Syndighed er, som Paulus |
| Not13:23 | ge paa Aristoteles. ( cfr. | · § 34.). Jeg har selv udhævet det i hans |
| BI, note | Affektions-Værdie. / Smlgn. | · § 348 D. – Paa det Spørgsmaal om |
| Not1:6 | de for Skriften. – / / | · § 35. / Efter den foregaaende Udvikling bliver |
| BI, s. 166 | ντος ( | · § 350 D.). Ironiens enkelte Yttringer ere |
| BI, s. 169 | ίμων. ( | · § 354 B.). / See vi nu hen til Bevægelsen |
| BI, note | mere paa Sophistikens Gebeet ( | · § 36 μηδ' ἀποϰϱίνωμαι |
| BI, note | til Individerne; smlgn. Apol. | · § 36 B. C. – Et lignende Mellemhverandre |
| BI, note | ως ( Apol. Socr. | · § 36 C.), var naturligviis i Forhold til |
| Not1:6 | nne disse Evner. – / / | · § 36. / Ved sin ubestemte Character har Fortællingen |
| BI, s. 140 | ν. ( Smlgn. Ast Pag. 146 | · § 37 B.). / I Slutningen af Apologien gjøres |
| Not1:6 | ed og Følger. – / / | · § 37. / I Læren om den msklige Syndighed |
| Not13:23 | en med Creaturet, begynder | · § 377. / / velleité er Udtryk for den |
| Not1:6 | ft til det Gode. – / / | · § 38. / Idet Pelagius ikke alene nægtede |
| Papir 13:2 | og Verden deri udtrykker sig. / | · § 39 Læren om Skabelsen er fortrinlig |
| FB, note | at tale. Cfr. Diogenes 8de Bog | · § 39. / Και ποταμου |
| Not1:6 | ved conc: Trid:. – / / | · § 39. / I den evangeliske K. maatte Hovedlæren |
| BI, s. 84 | vidste noget Godt, svarer han | · § 3: ἆϱά γε, ἔϕη, |
| BA | kke constituerer Begrebet Skyld. / | · § 4 / / Begrebet Syndefald / Naar da Uskyldigheden |
| IC | er, om Du vil troe eller ikke. / / | · § 4 / / Den ligefremme Meddelelses Umulighed |
| PS, s. 278 | Tilblivelsen blind Allarm. / | · § 4 / / Opfattelsen af det Forbigangne / |
| SLV | derved eller havde Skade deraf. / | · § 4 / Angeren dialektisk forhindret i at |
| AE, s. 320 | g Intet er lettere at sige. / | · § 4 / Den subjektive Tænker; hans Opgave; |
| IC, s. 10 | Meddelelses Umulighed / / / / | · § 4. / Den ligefremme Meddelelses Umulighed |
| AE, s. 15 | n spekulative Proces / 314 / / | · § 4. / Den subjektive Tænker; hans Opgave, |
| KK:11 | r Msket til Msk. – / / | · § 4. / Mskets religieuse Grundforhold til |
| Papir 368:8 | ler om: Dobbelt-Faren. / | · § 4. / Om » Reduplicationen« |
| Papir 250 | an i Sandhed er erkjendt / | · § 4. / Skepticismen, der bliver staaende |
| BA, s. 315 | 3. Begrebet Uskyldighed. / | · § 4. Begrebet Syndefald. / § 5. Begrebet |
| Not13:24 | Bemærkninger over Kings Bog. | · § 4. Naar man forandrer Materien saa meget |
| Papir 9:3 | Modsætning ( til pag. 8. 2.) / | · § 4.. / Naar vi selv indenfra blive paa een |
| Not1:6 | stificari posse. – / / | · § 40. / Imedens en Fornyelse af det strænge |
| BI, s. 140 | sdele. ( Smlgn. Ast Pag. 154. | · § 40. C. D. E.): ᾿Εννοήσωμεν |
| Not13:23 | ion for den handlende. cfr | · § 401. / / Fra § 406 følger en Samtale, |
| FB, note | ς. Cfr. Platos Cratyllus | · § 402. Ast. 3die B. Pag. 158. / Cfr. Tennemann |
| Not13:23 | de. cfr § 401. / / Fra | · § 406 følger en Samtale, som L. Valla, |
| BI, s. 100 | ὔ. ( Ast 8 B. Pag. 156 | · § 41 B.) Her staae vi ved et afgjørende |
| Not1:7 | Om Christi Personlighed. / / | · § 41. / Den i den menneskelige Natur dybtgrundede |
| NB23:82 | Abgenöthigte Fürstellung | · § 41. cfr Guericke Franckes Leben p. 52. |
| PS, note | an ikke vil meddele mere. ( cfr. | · § 410). / Vi ville give os lidt god Tid, |
| BI, s. 142 | me Tvetydighed ( Ast Pag. 158 | · § 42 A.): ᾿Αλλὰ |
| Not1:7 | 4.7.8. Tit: 2, 11. 3, 4. / / | · § 42. / Ligesom det Hemmelighedsfulde ved |
| JJ:131 | re forfærdeligt? / Cratyllus | · § 428. Schl: Overs: 2D. 2 Af. p. 104. / |
| Not1:7 | , 15. 15, 13. Rom: 5, 6. / / | · § 43. / Opstandelsen, forudsagt af Chr:, |
| Not1:7 | Luc: 24, 51. Act: 1, 9. / / | · § 44. / Den Forening af det Guddommelige |
| BI, note | etungede Selvmodsigelse. Smlgn. | · § 444 D: ᾿Αϱετὴ |
| BI, note | rden. Man see Republikken ( Ast | · § 445 C): Καὶ μήν, |
| Not1:7 | . Phil: 2, 10. Eb: 1, 6. / / | · § 45. / Endelig forekommer ogsaa i Skriften |
| Not1:7 | 1 Cor: 8, 6. Eph: 3, 9. / / | · § 46. / I den ældste Kirke blev man staaende |
| Not1:7 | og Felix Urghellitanus. / / | · § 47. / Medens den augsburgske Confession |
| Not1:7 | , 10. / / / / 2det Afsnit. / | · § 48. / I Jødernes Forventning om Frelse |
| Not1:7 | Luc: 2, 34. Joh: 1, 29. / / | · § 49. / Naar Jesus anmeldte sig i Ord og |
| BI, note | -Theori. / Xenophons Mem. I, 2 | · § 49. Xenophons Apol. § 20. Hermed kan |
| BA | r frem i det qualitative Spring. / | · § 5 / / Begrebet Angest / Uskyldigheden er |
| IC | har afskaffet Christendommen. / / | · § 5 / / Forargelsens Mulighed er at nægte |
| SLV, s. 420 | jo mere man læser ham. / | · § 5 / Helt – Lidelse – Tragedien |
| BA, s. 352 | re ham skyldig. / Hvad der i | · § 5 er sagt om Forbudets og Dommens Ord maa |
| IC, s. 10 | idelsernes Hemmelighed / / / / | · § 5. / Forargelsens Mulighed er at nægte |
| Papir 368:9 | viisning: docendo discimus. / | · § 5. / Om Dobbelt-Reflexion. / Den » |
| KK:11 | i Aabenbaringen. – / / | · § 5. / Religion og Aabenbaring er kun mulig |
| BA, s. 315 | § 4. Begrebet Syndefald. / | · § 5. Begrebet Angest. / § 6. Angest som |
| NB8:51 | odighed. / / / Arndt 2 B. Cap. 20 | · § 5. Naar vi bede skulle vi glemme alt Andet, |
| AE, s. 263 | et ( cfr. p. 353. o. ff. hele | · § 5., især p. 357 m.). Medens æsthetisk |
| Not1:7 | ftet sit aandelige Rige. / / | · § 50. / Chr: har skjenket Msk: den fuldkomne |
| Papir 13:7 | en. / 62. / 50 – / 4. 5. / | · § 50. Alle Egenskaber, som vi tillægge |
| Not1:7 | , 7. og fornemlig i Ebr: / / | · § 51. / Christus er Menneskenes Forløser |
| JJ:267 | terungen p. 109. henviist til | · § 51. / I den hegelske Philosophi bruges |
| BI, note | . Apol. § 20-21. Mem. I, 2 | · § 51. / Smlgn. Hegel anf. Skr. Pag. 109. |
| Not1:7 | Eph: 2, 18. 2 Pet: 1, 4. / / | · § 52. / Imedens Troen paa Chr: som Frelser |
| Not1:7 | om satisfactio vicaria. / / | · § 53. / Satisfactionstheorien vedligeholdt |
| Not1:7 | atiendo sustulit poenam. / / | · § 54. / Et friere Studium af Bibelfortolkning, |
| Papir 13:10 | / / Naar / / – / / = / / | · § 54. / I Begrebet af den gudd. Almagt er |
| NB11:149 | ecke Jesu und seiner Jünger | · § 54. p. 235) i Anledning af Petri Fornegtelse: |
| JJ:24.a | d. Ph. 4d B. p. 300. / og p 518 | · § 55 le sophisme paresseux ( λο |
| Not1:7 | aae Guds Naade.« / / | · § 55. / Med Læren om Chr: Virksomhed til |
| Papir 13:11 | irksom / – / uvirksom / / | · § 55. / Ved den gudd. Alvidenhed maa forstaaes: |
| Not1:8 | te Afdeling. / om Troen. / / | · § 56. / Msk: bliver deelagtig i Frelsen ved |
| AE, s. 91 | s Værk om Isis og Osiris ( | · § 57) rigtigt forklarer. Parallellen med |
| Not1:8 | om: 5, 10. 2 Cor: 5, 21. / / | · § 57. / Ved Tro ikke ved Gjerninger bliver |
| Not1:8 | r Adgang til Guds Naade. / / | · § 58. / Ligesom den sande christ: Tro er |
| Not1:8 | , 27. Joh: 3, 21. 4, 17. / / | · § 59. / Det var en Følge af at christ: |
| BA | vi i det Foregaaende have viist. / | · § 6 / / Angest som Arvesyndens Forudsætning |
| IC | rskjel mellem Gud og Menneske. / / | · § 6 / / At nægte den ligefremme Meddelelse |
| SLV | jo dog ikke Noget paafærde. / | · § 6 / Intet at angre er den høieste Viisdom |
| Papir 368:10 | ikke maa see alvorlig ud. / | · § 6 / Om » Bedraget.« / |
| BA, s. 368 | Spring. / Der blev ( Cap. I. | · § 6) mindet om, at Evas Tilblivelse allerede |
| Papir 368-10.a | Bedraget.« / ad | · § 6. » Om Bedraget« / |
| IC, s. 10 | ligefremme Meddelelse / / / / | · § 6. / At nægte den ligefremme Meddelelse |
| Not12:2 | ones ad M: Antonini Lib: XI | · § 6. / Athenæus Lib. VI. cap. 1. p. 223. |
| KK:11 | rebet i dets dybeste Rod. / / | · § 6. / Ligesaa nødvendig den Erkjendelse |
| BA, s. 315 | / § 5. Begrebet Angest. / | · § 6. Angest som Arvesyndens Forudsætning |
| Not1:8 | , anathema sit.« / / | · § 60. / I Modsætning til Forestillingerne, |
| Not1:8 | / / / / / / / / / / | · § 61. / For at anskueliggjøre den fremskridende |
| Not1:8 | n Afdeling. / Om Naaden. / / | · § 62. / Ligesom vi prise i Chr: Sendelse |
| Not1:8 | 17. 1 Pet. 1, 5. 5, 10. / / | · § 63. / Paa Spørgsmaalet, hvorledes det |
| Not1:8 | ph: 6, 10. Phill: 2, 12. / / | · § 64. / Sk: beroliger os med H. t: Følgerne |
| Not1:8 | ingernes Fordømmelse. / / | · § 65. / Den Augustinske Theorie om Msknaturens |
| Not1:8 | og Hinkmarus Rhemensis.) / / | · § 66. / Ligesom indtil Augustins Tid Forestillingerne |
| Not1:8 | Væsen og Øiemeed. / / | · § 67. / Gjenstanden for Chr: Virksomhed er |
| Not1:8 | . 28, 20. 1 Cor: 15, 25. / / | · § 68. / Den chr K. forudsætter til Opnaaelse |
| Not1:8 | 22. 4, 15.16. 5, 23.30. / / | · § 69. / Allerede tidlig blev K. Idee forvansket |
| BI, s. 84 | or den tilsyneladende Paradox | · § 6: ἆϱ' οὖν, |
| BI, note | gt for den menneskelige Viden ( | · § 6: πεϱὶ δὲ |
| IC | e, fordi han maa fordre Troen. / / | · § 7 / / Troens Gjenstand er Gud-Mennesket, |
| KK:11 | men objektiv Realitæt. / / | · § 7. / Hedenskabet, Jødedommen og Χstdommen |
| Papir 368:11 | e lutter indirecte Former. / | · § 7. / Om Maieutik. / § 8. / |
| IC, s. 10 | Troen« / / / / | · § 7. / Troens Gjenstand er Gud-Mennesket, |
| KK:4 | af Tænken og Væren. / / | · § 7. Substants. / Guds Væren er ikke i |
| Not13:23 | orudsætter Bevidsthed ( | · § 7.). Ved den forklarer han ogsaa Guds Forudviden |
| Not1:8 | m af Troestvang. – / / | · § 70. / Den protestantiske K. sætter Særkjendet |
| Not1:8 | / Om Kirkens Virksomhed. / / | · § 71. / K. Øiemed tilstæder ingen Anden |
| Not1:8 | om: 8, 34. 1 Pet. 3, 22. / / | · § 72. / Χ. Virksomhed bliver afbildet |
| Not1:8 | sin Virksomhed. – / / | · § 73. / Saavel ved Χstendommens hele |
| Not1:8 | om K. Væsen. – / / | · § 74. / Som synlig Fremstilling af Ev, der |
| FB, s. 102 | hiæ, pars prima § 28 og | · § 76). Han har ikke raabt Brand og gjort |
| KK:11 | virkelige System. – / / | · § 8. / Hedenskabet er med Rette bleven betragtet |
| Papir 368:12 | / § 7. / Om Maieutik. / | · § 8. / Om inddirecte Meddelelse, hvorvidt |
| PS | Vanskelighed, som Socrates i Meno ( | · § 80 Slutning) gjør opmærksom paa som |
| BB:2.c | ts Gramatik, sjette Udgave. 1828. | · § 811: » Die metrische Betonung oder |
| Not12:2 | llis ad poema pertinentibus | · § 9. » ein Gedicht ist ein vollkommen |
| KK:11 | e naaer sit Maal. – / / | · § 9. / Da den hedenske Bevidsthed kun kan |
| NB16:37 | Regjering. Den naaer omtrent til | · § 9. / Dette er den fornuftige Stat, Msk-Slægtens |
| JJ:26 | fantum cfr. Leibnitz Theodicee 1., | · § 92. / En Jesuit Johan Davidius har skrevet |
| NB12:37 | ell. ikke at være. / Og saa i | · § 93 p. 210 siger han: Idet vi derfor forklare |
| NB12:37 | t i Læren om Faderen og inden | · § 93) siger han pludselig: vi beraabe os |
| Not13:6 | komst. cfr Leibnitz Theodicee 1, | · § 96. / Franciscus v. Sales de amore Dei. |
| Not13:27.c | es af Laerte 9 Bog 11 Capitel | · § 99. / Ogsaa Parmenides og overhovedet Eleaternes |
| AE, s. 227 | Du er bleven reduceret paa en | · § af Michelet. Om Din Grav nogensinde har |
| Not1:8 | 2, 11. Hermed synes nu de i | · § anførte Sætninger at stride. Χstendommen |
| AE, s. 526 | il Mythe, selv om man i samme | · § bekæmper den mythiserende Stræben. |
| NB12:124.a | elbach om Kirkeforfatningen / | · § CXXXI p. 243 o: fl. / Min Genialitet havde |
| AE, s. 490 | thi hvad der i foregaaende | · § er blevet viist som lavere, maa her vise |
| SLV, s. 413 | skal man ikke kunne sige, en | · § er da ingen Evighed, ikke engang for Den, |
| Not13:23 | . Denne og den følgende | · § er vel værd at læse. / / En fuldkommen |
| NB12:77 | at døbes. / I den følgende | · § har han dog selv mærket noget, og indseer, |
| NB18:58 | entisk med Χstd., der ingen | · § har om at skaffe Prof. M. jordiske Fordele |
| AE, s. 490 | den. Da jeg i den foregaaende | · § har været saa udførlig, kan jeg her |
| SLV, s. 416 | i Angeren – i næste | · § kommer jo Forsoningen. Nei holdt! I samme |
| AE | tetens Incognito / Fra foregaaende | · § maa erindres, at den existentielle Pathos |
| NB18:4 | « kan ogsaa blive en | · § med i Χstds Lære: det hjælper |
| NB18:72 | fessor bør elske den nye | · § mere end Gud og Sandheden. / » Professoren« |
| NB11:149 | re Side. / Overhovedet er denne | · § og det Følgende af en Spotter at være |
| AE, s. 143 | see at faae det objektivt paa | · § og geläufigt paa Ramse, for ved Formen |
| NB18:72 | e – strax bliver det en ny | · § og Professoren bliver endnu samme Dag Professor |
| NB12:76 | sk Liv som Enkelt ( det er i den | · § om Gjenfødelsen §. 234.). / |
| Not1:8 | , 9.10. Tit. 1, 2.3. De to i | · § omtalte Phænomener fremstilles som grundede |
| AE, s. 140 | ises en anden Plads, og en ny | · § oprettes for et nyligen opdaget Folkefærd |
| SLV, s. 413 | geren, § 18 Forsoningen, | · § Systemet færdigt, slutteligen nogle |
| NB12:75 | rig Syllogisme! Tidligere i | · § udvikler Martensen, at en mundtlig Overlevering |
| BA | orskjellen mellem hvad der i denne | · § udvikles og hvad der blev udviklet i den |
| BB:12 | Disquis: de Fausto cap. III, | · § VIII. 1683) erinnert, Fausts Andenken würde |
| PS, s. 289 | mtidige ( først i næste | · § ville vi nærmere see, at det Spørgsmaal |
| Papir 283:1 | argenen til de første | · §§ af Logiken. / cfr Rosenkrantz sidste Skrift |
| AE, s. 166 | gteskabet, og de theologiske | · §§ desangaaende samt Præsternes velærværdige |
| NB12:43 | lle have det; der var ingen | · §§ Vigtighed – ja saa er det jo Ingenting. |
| AaS, s. 42 | R. Nielsen udgivet 21 logiske | · §§, der danne første Deel af en Logik, der |
| AE, s. 24 | re Christendommens Sandheder i | · §§, men om det uendeligt interesserede Individs |
| AaS, s. 43 | an har jo allerede skrevet 21 | · §§, og for flere Aar siden udgivet en Subscriptionsplan |
| FB, s. 104 | skal skære ham over i | · §§, og gjøre det med samme Ubøielighed |
| AE, note | gel vilde begynde at afdeklamere | · §§, og love, at Alt skulde blivt klart i Slutningen. |
| SLV, s. 416 | stand, kan bruge mange mange | · §§. – Imidlertid indseer Enhver let, |
| NB12:16 | daget er, at den er deelt i | · §§. Han har ikke mere Kategorie end Mynster. |
| BA, note | ive latterlig. Det, han siger i | · §§: Udviklingen er som oftest meget god, det |
| AE, s. 305 | elighed i den rene Tænken; | · §' en er overskreven Virkelighed, man har |
| SLV, s. 406 | / Læseren vil let see af | · §' s Overskrift, at det ikke er min Agt at |
| AE, note | em phantastisk drapperet med en | · §' s rige systematiske Omhæng. Talede Socrates |
| SLV, s. 416 | Det er jo ikke et Comma i en | · §, det er i det Høieste en Partikel: imidlertid, |
| AE, s. 77 | er ikke den forventede sidste | · §, hvormed Systemet er færdigt. Sæt |
| PS | yderligere gjøre det i næste | · §. – Eller hvis der i den nærmeste |
| EE:175 | duction paa en eneste udødelig | · §. / d. 6 Sept: 39. / De Fleste Msk. tænke, |
| Not13:23.b | der ikke er tjent dermed. cfr | · §. 134. / Forskjellen mell. Nødvendighed |
| NB30:10 | ls Wille und Vorstellung 1ste B. | · §. 16) / at de i deres ophøiede Moral blander |
| Not13:23 | s. cfr. Leibnitz Theodicee | · §. 169. Striden mell. Diodor og Crysipp, Diodor |
| AE, s. 41 | erede personlige Lidenskab. / | · §. 2 / Om Kirken / Den catholske Kirkes Værn |
| Not13:23 | it faire de cette partie ( | · §. 213.). / / Den engelske Prælat som Leibnitz |
| NB12:76 | r i den § om Gjenfødelsen | · §. 234.). / Hertil maatte svares. Hvad Χstd. |
| NB11:81 | n dem Zwecke der Lehre Jesu | · §. 6. Slutning. / / / Hvor staaer det i Visdommens |
| NB:96 | Concordants / under Artiklen Kreuz | · §. 7. / / / Det ikke at ville give efter, |
| AE, s. 135 | en phantastisk ⅜ af en | · §. Han slutter Systemet af, han bebuder i |
| AE, s. 104 | sk indslagtet og nedlagt i en | · §. Han var og blev en Gaade. Vil Nogen nu |
| NB7:100.a | ande Χstd. Bog 1. Cap. 42 | · §1: denn das ist unserer zarten, schmeichelsüchtigen |
| BB:12 | schen Urschrift, und nach dem | · §5, des drittens Capitels ist ein neuer Paragraph |
| BB:12 | dieser Uebersetzung fehlt der | · §8, des zweiten Capitels der lateinischen Urschrift, |
| AE, s. 227 | eed jeg ikke, men jeg veed at | · §ens Plov kjører al Din Veltalenhed, al Din |
| SLV, s. 414 | menterer, holder jeg ikke af | · §-Hastværk. Hvorledes existerer han altsaa i den Tid? |
| AE, s. 565 | ueskole: sætte mig et vist | · §-Pensum for hver Dag, som jeg skulde kunne udenad |
| AE, s. 346 | hold, men ikke i Betydning af | · §-Udbytte. / Christendommens Existents-Modsigelse |
| AE, s. 227 | d og Magt er bleven trukken i | · §-Uniformen og stukken ind i Geleddet. Jeg nægter |
| JJ:383 | samme Nu sagde den Ene: 100 | · ℔ han falder af, og den Anden svarede: top |
| SLV, s. 360 | et han havde en Note paa 500 | · £ i sin Haand – men Ingen kunde bytte |
| NB:30 | n ikke Ære ell. Dygtighed for 4 | · ß – og hvorfor? Naturligviis fordi |
| Papir 311.a | il ind, som ikke eier disse 2 | · ß / / Modehandleren ( i Stadierne) faaer |
| JJ:155 | ghed, at sende Dem andre 2 ℳ 8 | · ß / Istedenfor det Anlæg i » Gjentagelsen« |
| Papir 311 | mmet ind, strax vil betale de 2 | · ß 100 Gange. / Denne underlige næsten |
| NB21:125.b | l have det Gamle og saa for 4 | · ß af det Nye. / Christelig Rangforordning |
| NB14:54 | ristelig Samler o: D:. Jeg gav 4 | · ß dertil; det vilde være et godt Bidrag |
| NB27:80 | Forskjel, om det Hele var 4 | · ß eller om det var Millioner? Og er det ikke |
| EE2, s. 42 | ændighed vilde kalde for 4 | · ß Elskov) ikke vilde være istand til at |
| NB20:108 | engang tænkt paa at offre 4 | · ß for Χsti Skyld, ja Præsten da allermindst. |
| Not6:20 | ß, 2 ß for Øl og 2 | · ß for Brændeviin. / En Mystiker hører |
| Oi10, s. 412 | r, 5rd til Præsten, og 4 | · ß for Fattigfolk. Men saa vilde Dyrehavstourene |
| Not6:20 | ing, svarede han: 4 ß, 2 | · ß for Øl og 2 ß for Brændeviin. |
| JJ:396 | ved paa, at der er rigeligt for 4 | · ß Guld paa Bindet af Heibergs Urania.. / |
| EE2, s. 121 | arkebrød, kostede 8½ | · ß i gamle danske Penge, naar man nu overveiede, |
| DD:31 | spadsere ud af Nørreport med 4 | · ß i Lommen og en tynd Rørstok i Haanden; |
| SLV, s. 253 | sigelse, at ville sætte 4 | · ß ind, naar der er uendeligt meget at vinde, |
| NB24:120 | e salig, det koster 4 ℳ og 8 | · ß og en Douceur til Præsten, vil Du være |
| NB2:63 | er og Skurke. Det dreier sig om 4 | · ß og om et sølle Skrog. / Saa var det |
| NB29:73 | lig selv siger, ikke eier 4 | · ß og som dog paa Auctionen vover at byde |
| NB34:30 | hele Χstheden aabnede en 4 | · ß Subscription for at lønne 10,000 Præster |
| NB31:79 | i Forhold til det at elske en 4 | · ß Subscription mulig. / Og dog er det denne |
| JJ:111 | ologer og Philosopher havde for 4 | · ß Tanker i deres Pande, da havde de forlængst |
| Not6:20 | ortæring, svarede han: 4 | · ß, 2 ß for Øl og 2 ß for Brændeviin. |
| NB15:80 | l, at Eders Bedrifter for 4 | · ß, Eders piankede Replikker paa Forsamling, |
| NB2:112 | ekones Raaben: her Kirsebær 6 | · ß, her er Kirsebær 6 ß. Det der nemlig |
| NB2:63 | et sig vaudevilleagtigt om 4 | · ß, og altsaa comisk om: at skulle løfte |
| JJ:396 | : at give sit Hoved paa; og saa 4 | · ß, og skærpes ved det Prædikat: rigeligt. |
| JJ:155 | tager af sin Vestelomme 2 ℳ 8 | · ß, som han rækker hende. Hun bliver stum |
| AE, note | il en Mulighed af 4 og en halv | · ß, som om det saa var mindre modsigende. – |
| NB29:106 | a den Maade protegerende 4 | · ß, veed Du vel, at det er Majestæts-Forbrydelse |
| Papir 311 | regnende med at forlange sine 2 | · ß. / Komisk Situation / Et Lykkens Tempel, |
| NB18:91 | aae næsten altfor meget for 2 | · ß. / Saaledes med Χstd. En Klog er da |
| NB33:57 | eren ved Siden og kjøbe for 4 | · ß. / Sandheden er noget anderledes. Sandheden |
| NB2:112 | r 6 ß, her er Kirsebær 6 | · ß. Det der nemlig kaldte mig tilbage, var |
| AE, note | v paa, at der er rigelig for 4 | · ß. Guld paa Bindet af denne Bog: saa er det |
| EE2, s. 121 | at et Pund Brød kostede 8 | · ß. Var der saa heldigviis Een tilstede, der |
| AE, s. 476 | alderen prækes Aflad for 4 | · ß., og man antager, at dermed er den Sag qvit, |
| AE, s. 476 | forudsat, at han da har de 4 | · ß., thi Udveien er jo saa let, og i Fictionen |
| Papir 311.a | – men Entreen koster 2 | · ß: og der staaer et Menneske og vil ind, som |
| NB9:2 | disse Ark, man kjøber for | · ß: Ønske for en Fader, en Moder, en Svoger, |
| NB29:117 | Marks-Subscription eller 4 | · ßs Subscription er. / O, det er et Dyb af |
| Papir 5:2 | aden exstinguere Wieland / | · – Systemer / rask paa det |
| EEL, note | aard. / Artiklen er mærket: | · –n, og hidrører saaledes ikke fra denne |
| EEL, s. 65 | Deel i hin ene Spalte af Hr. | · –n. Uenige blive de vel ikke om at dele Byttet. |
| Not1:7 | krænkelighed og Død. / | · ~ / Chr: omtaler sin Død og Opstandelse. |
| DD:133 | std., idet det græske Kors | · ⊤ ligesom begrændser den himmelske Stræben, |
| Papir 16 | peccatis.« – / | · ···· Samarit / Samarit / S / |
SKS-E 1.6 sks.dk © 2012 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
