Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.6
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-2-2
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2012
| JJ:142.b | af det latterligste Dyr af alle | · Dyr ɔ: Mennesket; men der kommer Baronesse |
| NB17:65 | faae Pathos. At kastes for vilde | · Dyr – det faaer dog en Ende; men at leve |
| Papir 586 | forstaae, at han kun er et | · Dyr – forunderligt nok, og saa forholder |
| NB31:24 | den. Thi Msk. er et selskabeligt | · Dyr – kun i Flokken er han lykkelig; |
| NB17:90 | amle Dage kastedes man for vilde | · Dyr – nu fortærer Publikum En smagfuldt |
| NB31:24 | ge for end for at døe. Han er | · Dyr – og Afsideshed sigter paa ham i |
| NB24:120 | n fandt at Paven var blevet for | · dyr – og nu tog man Luther forfængeligt, |
| NB31:131 | mstille Mskene under Billede af | · Dyr ( fE Reinecke Fuchs) – de ere naar |
| Papir 110 | der sig ogsaa en Mængde vilde | · Dyr ( Recensenter), som man med allehaande |
| JJ:142.b | skoggerleer af det latterligste | · Dyr af alle Dyr ɔ: Mennesket; men der kommer |
| SLV, s. 48 | r sagt, at et Dyr føder et | · Dyr af samme Art, en Plante en Plante af samme |
| BA, note | en anderledes, hvorimod, hvis et | · Dyr affaldt fra Arten, vilde Arten være |
| EE2, s. 45 | e har havt noget skjønnere | · Dyr at sammenligne Dig med, ligesom og, at |
| NB10:198 | igesom det vilde være for et | · Dyr at skulde behandles som Msk., ell. at fordre |
| BA, s. 422 | kkeners Lyd holder de vilde | · Dyr borte i Amerikas Skove. Deraf kommer det, |
| FV, s. 13 | hvilket kunstforstandigt lille | · Dyr det er, hvis Spind det er: saaledes vil |
| NB30:53 | derie æder det høiere | · Dyr det lavere, det at æde er det Høiere, |
| BA | ieste. / Dersom et Menneske var et | · Dyr eller en Engel, da vilde han ikke kunne |
| NB31:30 | om det vedkommende Msk. er | · Dyr eller i Slægtskab med det Gudd. / |
| EE1, s. 289 | le Mennesker forvandlede til | · Dyr eller til Planter ( ogsaa dette meente |
| NB3:7 | eplik: / / » Som det fangne | · Dyr en Gang hver Dag gaaer Buret rundt for |
| Not13:28 | et endnu mere foranderligt | · Dyr end Typhon ( cfr Platons Phædrus.) / |
| PS, s. 244 | t mere besynderligt sammensat | · Dyr end Typhon, eller om han i sit Væsen |
| AE, note | enneske eller et mere sammensat | · Dyr end Typhon. / Det følger af sig selv, |
| G, s. 37 | ller et endnu mere foranderligt | · Dyr end Typhon.« I Possen derimod virker |
| Papir 2:1 | 19, 12.13. » At om et | · Dyr endog rørte det, saa skulde det dræbes« |
| OTA, s. 345 | elsen skal ikke betales, saa | · dyr er den ikke – den kan ikke betales; |
| NB31:149 | en det forstaaer sig at være | · Dyr er det Mageligere, saa er man ganske fritagen |
| NB9:50 | l. at mærke Gud. Et Træ, et | · Dyr er endnu stærkere, og derfor mærker |
| OTA, s. 287 | rs Ubetingethed. Det enkelte | · Dyr er ikke afsondret, er intet Særskilt |
| OTA, s. 403 | der mellem et Menneske og et | · Dyr er Menneskelighedens Forskjel, saaledes |
| NB29:72 | saaledes i det Uendelige. Intet | · Dyr er saa frugtbart som Vrøvl; kun at Vrøvlet |
| OTA, s. 287 | skilt ubetinget, det enkelte | · Dyr er Tal og hører under, hvad den meest |
| NB30:44 | rplantelsen o: s: v: – thi | · Dyr ere Mskene dog hovedsagelig. / Men see |
| Not4:11 | l for at nære den Classe | · Dyr etc) men hvor han udviklede Betydningen |
| EE1, s. 289 | terne), bleve til borgerlige | · Dyr f. E. til Bier. En saadan Livs-Betragtning, |
| Not4:7 | n skjød en Kugle af og et | · Dyr faldt, saa kunde man vel vide begge Facta: |
| JJ:217 | r tilladt. Da tager han sit lille | · Dyr frem, der imidlertid er saa lille som en |
| SLV, s. 48 | ato skjønt har sagt, at et | · Dyr føder et Dyr af samme Art, en Plante |
| OTA, s. 358 | delhed. De laveste Arter af | · Dyr fødes i et Nu og døe næsten i |
| F, s. 484 | ' s Øine, som det forventede | · Dyr i Recensenten og Dyret, idet Hr. Klatterup |
| DD:208 | den gemene Fugl, det gemene | · Dyr i sin Locoumotion altid gaaer slet og ret |
| SLV, s. 310 | se: ikke har Havet saa mange | · Dyr i sine Bølger, ikke saae nogensinde |
| CT, s. 112 | nkning, ak, som et fangent | · Dyr i sit Buur – see, denne Fange gaaer |
| AE, s. 362 | d – og naar dette lille | · Dyr ikke vil, saa bliver der slet ikke Noget |
| NB23:48 | og et meget lille Barn, eller et | · Dyr kan ganske rolig ligge og sove i en Storm. |
| NB33:15 | kke Misundelse, fordi hvert | · Dyr kun er Exemplar. Msket derimod er den eneste |
| OTA, s. 288 | ken da ingen Plante og intet | · Dyr kunde udholde nogen Sammenligning. I Tanken |
| NB12:143 | fet en saa brillant og saa | · dyr Leilighed – og saa at give 200rd |
| AA:12 | tryk), hvori de rene og urene | · Dyr ligge ved Siden af hinanden. Den gjør |
| AA:18 | arig Kamp med Drager og vilde | · Dyr lykkedes det endelig den Elskende at falde |
| Papir 574.a | er ved at læse om, hvad et | · Dyr maa lide, der bruges til Vivi-Section; |
| NB12:138 | hende« / / Saa | · dyr maatte denne Pige blive mig, ell. saa dyr |
| NB12:138 | e Pige blive mig, ell. saa | · dyr maatte jeg religieust gjøre mig hende. |
| NB12:135 | som det har forsynet hvert | · Dyr med eet eller andet Forsvarsmiddel: saaledes |
| AE, s. 362 | er intet Eventyr om det lille | · Dyr med en rød Prik paa det ene Følehorn. |
| NB:79 | std. Saaledes forstaaer et | · Dyr naar Du lægger en Steen og et Brød |
| NB31:24 | kan blive Aand, hvilket han qua | · Dyr naturligviis er endnu mere bange for end |
| NB23:218 | n af sit Liv, der vil blive ham | · dyr nok. / Mynsters hele verdslig-kloge Trafik |
| NB:70 | t der ingen Analogie er mell. | · Dyr og Msk., han tilstaaer kort den qvalitative |
| BB:37 | iser i Africa og benævnede | · Dyr og Planter med Navne af Systemer, og Forældre |
| NB16:64 | s; jeg tager Plante og Fisk og | · Dyr og Qvæg, Alt ligesom det er sagt; thi |
| NB:73 | . Lad dem behandle Planter og | · Dyr og Stjerner paa den Maade: men at behandle |
| Papir 38 | agn og Eventyr ved Kamp mod vilde | · Dyr og Uhyrer; i China ved en Examen; i Kirken |
| SLV, s. 334 | er af mit Liv, da jeg var et | · Dyr paa Marken, og aad Urter, jeg Nebucadnezar |
| SLV, s. 336 | rledes jeg var bleven som et | · Dyr paa Marken. / 29. Men de faldt Alle paa |
| Papir 458 | t Jordiske. / Til uendelig | · dyr Priis kjøbte L. et taknemligt Vilkaar: |
| JJ:10 | aadner, er det en Vellugt, naar et | · Dyr raadner, stinker det. En Mands Fortabelse |
| NB21:4 | aer sig det kan blive ham en | · dyr Sag; thi det vil opbringe disse Samme i |
| Oi1, s. 131 | saaledes kan intet tamt | · Dyr samle sig til eller reise sig i Springet: |
| SLV, s. 217 | t Skrig og gjøre de vilde | · Dyr Selskab, og forkorte dem Tiden med min |
| AE, s. 315 | orholder ligefrem det enkelte | · Dyr sig som Exemplar til Arten, participerer |
| EE:81 | ere Aar iforveien veed, det og det | · Dyr skal skydes ad aare, det i 40, o: s: v: |
| NB29:105 | er gives saa vidt jeg veed | · Dyr som leve i Vandet, og som ikke har anden |
| Papir 372:2 | umoristisk har Betragtning af | · Dyr stor Nydelse, man kan staae hele Dage og |
| KG, s. 43 | n er endnu værre; thi hiint | · Dyr søger sit Bytte blandt de Sovende, men |
| TTL, s. 453 | ærd – og naar der er | · dyr Tid, saa tjener Kjøbmanden ved at bruge |
| NB35:2 | e, ligesom Knoklerne af hine | · Dyr til de nulevende: det er den intensiveste |
| FB, s. 166 | ri Fod, vilde som ubændige | · Dyr tumle sig i selvisk Lyst, er vel sandt, |
| NB13:76 | sig som Blade paa et Træ, som | · Dyr under en Art. / Hvad der gjælder i Forhold |
| NB32:23 | iske Fortælling om slige | · Dyr var Fabel, Mythe – det vilde idetmindste |
| SLV, s. 25 | rbande sig selv som hvert det | · Dyr var forbandet, der nærmede sig Sinai! |
| NB33:50 | og tungere, hvis et saadant | · Dyr var ganske eneste, var – hvis Sligt |
| KG, s. 169 | Dig saae et Menneske, thi et | · Dyr vilde de ikke have behandlet saa umenneskeligt. |
| NB2:141 | ns Fader, – ak som hvis et | · Dyr vilde gjøre Fordring paa at have et |
| OTA, s. 358 | sten i samme Nu; de lavere | · Dyr voxe meget hurtigt. Mennesket voxer blandt |
| Oi1, s. 131 | aaledes stille kan intet tamt | · Dyr være; og saa samler sig heelt i et eneste |
| TTL, s. 453 | , fordi Døden gjorde Tiden | · dyr! Dette formaaer Døden, men den Alvorlige |
| NB31:3 | Msket er » et selskabeligt | · Dyr«, og det han troer paa er: Foreningens Magt. |
| BA | ved i Fibelbrættet at kjende et | · Dyr), men havde ikke fundet Selskab for sig. |
| NB31:35 | lske er kisteglad ved at være | · Dyr, ɔ: mærker det egentlig ikke. / |
| BA, s. 349 | Øieblik i sit Liv var blot | · Dyr, aldrig vilde blive Menneske. Aanden er |
| EE1, s. 288 | meer eller mindre fuldkomne | · Dyr, alt efter deres Fortjenester; de, der f. |
| NB32:106 | det at kastes for de vilde | · Dyr, at maatte kæmpe med dem, kun at Mskene |
| BA, s. 352 | trædskere end alle Markens | · Dyr, den forlokkede Qvinden. Om man nu end vil |
| Papir 586 | er Noget til at spise, et | · Dyr, der afskyeligere end noget Rovdyr, endog |
| CT, s. 123 | en! / Tænk Dig et krybende | · Dyr, der dog har Vinger, som det kan bruge, |
| Not6:30 | da jeg spurgte, hvad det var for | · Dyr, der græssede, svarede han: » |
| CT, s. 122 | , hvad jo er Tilfældet, et | · Dyr, der har et Vaaben at værge sig med, |
| NB32:23 | t vilde idetmindste alle de | · Dyr, der høre til den Dyre-Art paastaae. |
| Papir 267 | / d. 16. Nov. 40. / / Der gives | · Dyr, der ikke kunne æde, saasnart Nogen seer |
| JJ:217 | er Skyggen paa Bunden af et lidet | · Dyr, der ligger paa Overfladen ifærd med |
| Papir 267 | de, saasnart Nogen seer derpaa, | · Dyr, der paa de besynderligste og underfundigste |
| LA, s. 43 | p, og Elskoven er det taalige | · Dyr, der skal slæbe alt dette afsted. For |
| EE1, s. 173 | t inde har fundet et levende | · Dyr, der uopdaget har fristet Livet, saaledes |
| AE, s. 281 | en Tænker et seeværdigt | · Dyr, der visse Tider paa Dagen er sjelden sindrigt, |
| SLV, s. 335 | rvandles til at blive som et | · Dyr, der æder Urter paa Marken, medens syv |
| Papir 141 | Øieblik møder et nyt | · Dyr, det ene mærkeligere end det andet. Som |
| NB:153 | d de Ord: husk paa, at I ikke ere | · Dyr, eller i det Høieste husk paa at være |
| NB33:50 | re til som enkelt, enkelt | · Dyr, eller qua Msk. som Individuum med det at |
| AE, s. 362 | x, en vindtør En, et lille | · Dyr, en Edderkop, paa hvis ene Følehorn der |
| NB14:150.a | op i Begrebet. For et enkelt | · Dyr, en enkelt Plante, et enkelt Msk er Existents |
| Not3:6 | enten det nu var et Msk., et | · Dyr, en Fugl, en Plante. Han ønskede derfor |
| BI, note | bleven et Menneske og ikke et | · Dyr, en Mand og ikke en Qvinde, en Græker |
| NB32:15 | t være Msk og at være | · Dyr, er der mellem at være Christen og at |
| Papir 586 | de Fornemhed er – et | · Dyr, et Dyr, som, bæstisk, putter Sandhed |
| DD:208 | g dog bleven et selskabeligt | · Dyr, et Msk, hvorfor ikke en Ugle ell. en Rørdromme, |
| BA, s. 346 | gypterne brugte deres hellige | · Dyr, for at sikkre sig. / Naar man lader Forbudet |
| NB5:88 | dog skal den Seier blive ham | · dyr, han fik mig dog forkeert i Halsen. / |
| NB5:76 | nd Exemplaret ɔ: Spurvene ere | · Dyr, hverken mere ell. mindre. – I Forhold |
| NB25:64 | l være Msk; eller jeg et | · Dyr, hvis de skal være Msker. / O, min Gud, |
| NB16:100 | Bæsterne ( de vilde glubske | · Dyr, hvis Hys og Støi er Faren), og denne |
| SD, note | Menneske som med det at være | · Dyr, hvor Exemplaret altid er mindre end Arten. |
| NB7:102 | re dette i Forhold til et | · Dyr, i Forhold til Elementer o: s: v:, hvor |
| EE1, s. 278 | Mennesket er et selskabeligt | · Dyr, i Grunden er det et Rovdyr, Noget man ikke |
| NB24:120 | e mod det var, at Paven var for | · dyr, især da man fik at vide, at der endog |
| JJ:208.a | . / Aristoteles siger ogsaa, at | · Dyr, ja Qvinder ere mislykkede, og ufuldstændige |
| EE2, s. 45 | e aandelige Legeme. Der er et | · Dyr, jeg oftere er henfalden i Tanker over, |
| EE1, s. 168 | kke saa eensformig som dette | · Dyr, men bestandigt afvexlende i Combinationen |
| NB31:30 | t er en Synthese. Han er et | · Dyr, men der er ogsaa en Mulighed af noget Guddommeligt |
| BA, s. 354 | g. Før den Tid er han ikke | · Dyr, men heller ikke egentlig Menneske, først |
| EE1, s. 221 | et eller at kastes for vilde | · Dyr, men levende at brændes, langsomt at |
| NB26:26.a | re ham i et Buur som et vildt | · Dyr, og da han saa var blevet aldeles ukjendelig, |
| SLV, s. 337 | og være udklædt som et | · Dyr, og hans Beregninger skal han føre med |
| PS, s. 223 | llers var han jo tidligere kun | · Dyr, og hiin Lærer, der med Betingelsen gav |
| NB29:6 | turvidenskabelige Skrifter ( | · Dyr, Planter o: s: v:) og seer der Navnene, |
| YTS, s. 267 | hed overfaldes af et glubende | · Dyr, saa kommer det vel af sig selv med Skriget; |
| SLV, s. 64 | om Skildpadden er et langsomt | · Dyr, saaledes er Ægteskabet det ogsaa. En |
| AE, s. 325 | Frygt for Røvere og vilde | · Dyr, saaledes har Individerne nu en Gru for |
| Papir 254 | r søge Omgang med vilde | · Dyr, saaledes ogsaa den Tid nu er forbi, der |
| Papir 455 | ter som over et udenlandsk | · Dyr, skilt sig af med dem som det Lavere, det |
| BA, s. 349 | gheden er Mennesket ikke blot | · Dyr, som han da overhovedet, hvis han noget |
| NB31:24 | e med i Flokken. Thi Msket er et | · Dyr, som kan blive Aand, hvilket han qua Dyr |
| SLV, s. 184 | v mig en Trøst. Der gives | · Dyr, som kun slet ere bevæbnede mod deres |
| NB35:2 | eri er intet Ironisk; thi de | · Dyr, som nu findes dersteds udgive sig jo ikke |
| CT, s. 21 | under Himmelens Torden; hvert | · Dyr, som, ak uforskyldt og uforvarende, nærmede |
| Papir 586 | mhed er – et Dyr, et | · Dyr, som, bæstisk, putter Sandhed i Munden, |
| BA, s. 402 | kyldige Barn, vee det Markens | · Dyr, vee den Fugl, hvis Flugt, vee det Træ, |
| NB10:166 | ade Msker stride med vilde | · Dyr, vor Tids Nederdrægtighed er mere raffineret. |
| NB31:23 | tive og Msket er et selskabeligt | · Dyr. / / / / At blive eller være den eneste |
| DD:47 | / / / / c)Excretion. / / 3. / | · Dyr. / / / Vener. / Arterier. / / / Nerver. |
| BA | mmet, hvis han havde været blot | · Dyr. / Det senere Individ er ligesom Adam en |
| NB31:35 | om til Straf blev degraderet til | · Dyr. / Dog maa man have Aand for ret at fatte |
| NB8:48.a | g at see, at man dog kun er som | · Dyr. / Her seer man ganske stærkt Modsætningen |
| NB31:117 | « ɔ: Du vil være | · Dyr. / Men Gud vil ikke forandre Vilkaaret, |
| NB35:2 | ikke for at være de samme | · Dyr. / Men midt i » Christenhed« |
| EM, s. 205 | Prisen ikke billig, men meget | · dyr. / Saaledes med Christendommen. At en evig |
| BA, s. 354 | saa derved, at han tillige er | · Dyr. / Syndigheden er da ikke Sandseligheden, |
| NB15:122 | thi saa er Assurancen for | · dyr. Det vilde jo være Galskab, at En betalte |
| NB10:111 | vergloe En som et seeværdigt | · Dyr. Dette skal være Piat og Ingenting siger |
| Oi7, s. 312 | rskjelligt fra det at være | · Dyr. En Christen i det nye Testamentes Forstand |
| NB30:56 | at være Msk. og er egl. | · Dyr. En Humorist vilde sige, at poetisk Retfærdighed |
| AE, s. 78 | derlighed er et seeværdigt | · Dyr. For virkeligen at meddele en saadan Overbeviisning |
| IC, s. 42 | et maa have været et andet | · Dyr. Godt; men her er heller ingen uendelig |
| EE1, s. 289 | sere ethvert Menneske til et | · Dyr. Hans Methode har den Feil, at den er for |
| SLV, s. 71 | e ad det latterligste af alle | · Dyr. Har Qvinden reduceret Alt paa Moden, saa |
| NB31:149 | d bliver Exemplar ɔ: vi ere | · Dyr. Men det forstaaer sig at være Dyr er |
| NB5:87 | thi det er at gjøre Msk. til | · Dyr. Pointen i det at være Msk. er at Eenheden |
| Papir 125-1.1 | g holdt dem for fjerne store | · Dyr...... Ligedan gaaer det med Hørelsen. En saadan |
| IC, s. 193 | Venskabs-Forholdets Priis for | · dyr: at blive forraadt, solgt af en Fortrolig, |
| NB31:30 | maal med: ja, er eo ipso et | · Dyr; det er lige saa bæstisk som naar Ole |
| NB33:61 | apport har lydt paa: Msket er et | · Dyr; en Andens 8. Journalen NB33, s. 178. Journalens |
| Papir 32 | igesom talt før med Planter og | · Dyr; han seer ikke blot den Nytte, Mennesket |
| AE, s. 503 | m udviklet, saaledes ogsaa et | · Dyr; men et Barn ikke, hvoraf det jo ogsaa kommer, |
| Not14:1 | n bleve Mskene fødte af | · Dyr; thi Dyret finder strax sin Føde, Msket |
| KG, s. 169 | om Du var falden mellem vilde | · Dyr; thi mon vel selv de blodtørstigste Rovdyrs |
| NB31:73.a | / Ethvert Msk. er Synthese er | · Dyr-Aand. For da at faae Dyret rigtigt banket ud |
| SLV, s. 129 | ret med. Her var gode Raad | · dyre – dog ikke for hende. Med den elskeligste |
| Papir 394 | n anden Forstand været mig 7 | · dyre Aar, i hvilke jeg har været Forf. i |
| NB32:102 | snart faae en Skare, som i | · dyre Domme betale Dig for Din herlige Belærelse. |
| TS, s. 106 | han lod i Udlandet kjøbe i | · dyre Domme et Par aldeles feilfrie og udmærkede |
| TS, s. 88 | , den syndige Tanke betaler i | · dyre Domme for sig, det koster slet Intet – |
| IC, s. 22 | Kommer hid alle I, som i | · dyre Domme kunne betale Helbredelsen – |
| Oi2, s. 168 | er blevet betalt med Penge i | · dyre Domme og betalt endnu dyrere – med |
| NB34:34 | at tænke sig, at Msk. i | · dyre Domme til Præster og Professorer, kjøbe |
| NB35:29 | t betaler denne Videnskab i | · dyre Domme. / Og ikke blot lever » Docenten« |
| NB26:66 | m de lade os Msker betale i | · dyre Domme. Og det forstaaer sig, naar Χstd. |
| EE2, s. 300 | aaskee ved deres Letsindighed | · dyre Erfaringer, troede maaskee paa Følelser |
| NB:34 | g har meent, at dette var det | · dyre Kjøb hvorfor Gud i Himlene har solgt |
| 4T44, s. 379 | kjøbte den af Gud og det | · dyre Kjøb var i Oprigtighed for Gud og i |
| OTA, s. 131 | s i Evighedens Forandring! O, | · dyre Kjøb, naar Fortrydelsen dyrt maa betale, |
| NB31:149 | gt – Individ / / I enhver | · Dyre Slægt er det saaledes: Arten er det |
| SLV, s. 177 | , Smykker og dyre Stene, ak! | · dyre Stene vilde vel Eiermanden sige, dyrebare, |
| SLV, s. 177 | tydelig Værdi, Smykker og | · dyre Stene, ak! dyre Stene vilde vel Eiermanden |
| IC, s. 224 | .« Her vare gode Raad | · dyre. Da begyndte en maaskee velmeent menneskelig |
| AE, s. 75 | gode Raad, som endda ikke ere | · dyre. Sæt saaledes det var et religieust existerende |
| NB15:122 | t andet Liv, at vi ere for | · dyre; thi det lader sig aldeles nøiagtigt |
| NB32:23 | de Dyr, der høre til den | · Dyre-Art paastaae. / / / Tegnet, hvorpaa det kjendes, |
| AE, s. 503 | , alle vi som høre til den | · Dyreart, hvilken kaldes Mennesket, som Buffon beskriver |
| NB33:15 | Msket derimod er den eneste | · Dyre-Art, hvor hvert Exemplar er ( ϰατα |
| AE, s. 503 | talitet, og et Exemplar af en | · Dyreart. Der findes derfor heller ingen Analogie |
| NB7:97 | iv med de andre, og Msket en | · Dyreart. Det seer saa skuffende ud og er saa uhyre |
| AA:12.10 | kjønhed eller en eller anden | · Dyreart: hvortil er den gavnlig? / Philosophie og |
| BA, note | ividet er bestemmet som Aand, i | · Dyrearter derimod er ethvert senere Exemplar ligesaa |
| EE2, s. 174 | ler. Saaledes finder man ofte | · Dyrearter i Besiddelse af langt skarpere, langt intensivere |
| NB7:97 | rindrer det En næsten om andre | · Dyre-Arter med de utallige Exemplarer i Millionsviis, |
| SD, s. 167 | arheden som med visse lavere | · Dyrearter, der intet andet Vaaben eller Forsvars-Middel |
| SD, note | almindelig nævnes, fra andre | · Dyre-Arter, men qvalitativt derved, at Individet, den |
| KG, s. 232 | in er Slægtens Fortrin for | · Dyre-Arterne. Ja, dersom det ikke var saaledes, at det |
| BI, s. 175 | en Erindring, som Plato, hvor | · dyrebar den end var ham, dog stod frit over, selv |
| JJ:248 | i Verden, og Intet eiede uden en | · dyrebar Erindring, Intet forventede, men var Mindet |
| Papir 454 | M. mig paa egne Vegne, saa | · dyrebar paa en Afdød Faders Vegne. Men skeer |
| AA:26.b | ig standser for Noget. / ell. en | · dyrebar Smørelse, som heldbreder ethvert Saar; |
| SLV, s. 106 | anoteringer, den ene ligesaa | · dyrebar som den anden. Enhver Ægtemand forstaaer |
| FB, s. 154 | ede Glæde, der var ham saa | · dyrebar, at han vilde kjøbe den for enhver Priis. |
| AE, s. 10 | dringer forfægtes af mangen | · dyrebar, med Acclamation hilset, Talsmand: synes |
| TTL, s. 447 | ans Erindren er den Afdøde | · dyrebar, med Glæde annammet i Himlen, og at hans |
| NB18:85 | e. Lad Χstd. blive Dig | · dyrebar, vov derpaa at troe denne Gud i Himlene, |
| SLV, s. 22 | s-Glæder, Elskovspanter og | · dyrebare Amindelser hensigtsmæssige ligesom at |
| KG, s. 33 | at gjøre sig Rede for dets | · dyrebare Beskaffenhed, ret som tabte det Høieste |
| SLV, s. 143 | at kæmpe for Forældres | · dyrebare Erindring ( thi om hiin Digter end atter |
| AE, s. 56 | Speculanter. » Altsaa, | · dyrebare Menneske, høistærede Hr. Speculant, |
| NB28:34 | lønnet, som det ædle, | · dyrebare Msk, der fatter det som sin Opgave at føre |
| AE, s. 171 | redes Navne og Skikkelser, de | · dyrebare og med Acclamation hilsede Mennesker fremtrædende |
| TTL, s. 392 | nge, som vare ham kjære og | · dyrebare og som elske ham, eller han ligger forladt |
| EE1, note | jerte? Siger den Dem ikke, min | · dyrebare Onkel .... ( cfr. 6te Scene). / |
| Papir 431.e | e og dannede høistærede | · dyrebare Publikum o: s: v: / hvad jeg virkelig har |
| SLV, s. 314 | Velgjører, Menneskehedens | · dyrebare Repræsentant paa disse eensomme Steder |
| OTA, s. 335 | der være mange herlige og | · dyrebare Tanker, der, om de end ikke kunne gjøre |
| AE, s. 168 | l for hele Livet. O, at disse | · dyrebare Tænkere, som gjøre saa meget for |
| DD:208 | Wadt træder op. / / O. W. | · Dyrebare unge Ven De bør gjøre Alt for at |
| SLV, s. 106 | orelskelsens Hvidsken, dette | · dyrebare Vidne ved Brylluppet, lige saa kjærkomment |
| SLV, s. 177 | e vilde vel Eiermanden sige, | · dyrebare, dyrekjøbte, uagtet han jo selv fik Lov |
| CC:13 | r ham blev netop disse Minder | · dyrebare, glædelige; thi han kan jo aldrig leve |
| 2T44, s. 218 | s Gjenstand, jo herligere og | · dyrebarere den er, danne den Forventende i Lighed |
| SLV, s. 169 | it, at den ene Eed er Een | · dyrebarere end den anden, fordi man i denne Kjærlighed |
| SLV, s. 171 | et, og hvad der er uendeligt | · Dyrebarere end enhver Hemmelighed, som en stakkels |
| AE, s. 536 | ns egen Skyld og nu næsten | · dyrebarere for Faderens Skyld – saa vil han |
| 2T43, s. 25 | re glad ved, at han eier det | · dyrebareste af alle Goder. O, nei! jeg vil kun være |
| LF, s. 33 | ikjøbet den saa kjer ved de | · dyrebareste Erindringer – og der da er et Menneske, |
| NB35:18 | Moder, kort i de inderligste de | · dyrebareste Forhold; en Ildspaasættelse beregnet |
| NB14:145 | misbrugte Navn, dette ham | · dyrebareste Navn, for da at leve i Inderlighedens Samfund |
| DD:126 | r Efterretning om – mig det | · dyrebareste og det jeg vil see at holde meest hemmeligt |
| 2T43, s. 19 | Gode, det skjønneste, det | · dyrebareste, al Saligheds Rigdom, ikke til at maale |
| EE2, s. 166 | irkelig er min kjæreste og | · dyrebareste, og i en vis Forstand betydningsfuldeste |
| NB32:106 | jo dog være et Msk. de | · dyrebareste; og om han nu tilfældigviis, si placet, |
| Papir 515 | ærkt nok udtrykke, hvor | · dyrebart – ja det troer jeg sku nok! – |
| JJ:363 | alle Retninger træder et | · dyrebart Genie frem efter det andet og gjør Livet |
| NB34:10 | og ærligt og helligt og | · dyrebart med Χstd: nei, nei! Husk paa Billedet |
| G, s. 84 | lligt, lagt Beslag paa ethvert | · dyrebart Minde, der kunde boe i hans Sjæl. I |
| 4T43, s. 137 | gen Fugl kjendte den, og alt | · Dyrebart seer hans Øie ( cfr. Job, 28, 1-11); |
| TS, s. 54 | ev fra den Elskede – saa | · dyrebart som dette Brev er for den Elskende, saa |
| TS, s. 54 | Brev er for den Elskende, saa | · dyrebart, antager jeg, at Guds Ord er for Dig; som |
| NB23:216 | » Mængden« er | · Dyre-Bestemmelse. Χstd. lærer ogsaa at det evige |
| NB34:8 | de to Poler i det at være Msk: | · Dyre-Bestemmelsen – Aands-Bestemmelsen. / |
| NB29:32 | re Msk; Mængde, Numerus er | · Dyre-Bestemmelsen af det at være Msk. / |
| NB31:80 | , og fra Selskabs-Manden, der er | · Dyre-Bestemmelsen af det at være Msk. / |
| NB32:34 | Aand. / Socialiteten tilhører | · Dyre-Bestemmelsen af det at være Msk; og det er den underfundige |
| NB32:17 | re den Ene. / Den i hvem | · Dyre-Bestemmelsen er overmægtig, har bestandigt denne |
| NB32:17 | estemmelsen. Enhver, i hvem | · Dyre-Bestemmelsen er overmægtig, troer fuld og fast at |
| NB31:41 | ndens Kategorie er: den Enkelte; | · Dyre-Bestemmelsen er: Mængde. / Χstdommen er Aand, |
| NB34:8 | sen – Aands-Bestemmelsen. / | · Dyre-Bestemmelsen forholder sig til det at forplante Slægt |
| NB31:102 | nærmere ved Sandheden. / Men | · Dyre-Bestemmelsen gjør Livet mageligt, beqvemt, trygt. |
| NB18:65 | it Væsen): det jeg mangler er | · Dyre-Bestemmelsen i Forhold til det at være Menneske. |
| NB36:13 | n Sagen er, Alt hvad der angaaer | · Dyre-Bestemmelsen som nu hvad det er at være Jomfrue og |
| NB30:50 | r en masse, hænger sammen med | · Dyre-Bestemmelsen ved det at være Msk, svarer aldeles |
| NB16:21 | re i Slægten ( det er | · Dyre-Bestemmelsen); det er den største Ulykke og dybeste |
| NB28:42 | , det er at arbeide i Retning af | · Dyre-Bestemmelsen, at arbeide Mskene sammen til – Mængde. |
| NB26:42 | gsomhed mod det Almene egl. | · Dyre-Bestemmelsen, de ere ikke saaledes reflekterede i sig, |
| NB25:18 | det Collective | · Dyre-Bestemmelsen, der gjør Livet lettere, giver comparativ |
| NB4:93 | lade mig høre: betragtet under | · Dyrebestemmelsen, som Plougbæst ell. som Slagteqvæg |
| NB35:23 | souveraine Tanke, det er | · Dyre-Bestemmelsen. / Alt hvad der ikke er ligesom de Andre |
| NB31:41 | r altsaa at sætte Aand over i | · Dyre-Bestemmelsen. / Og dog er det dette al Χsthedens |
| NB32:102 | een eller anden Maade til | · Dyre-Bestemmelsen. Derfor gaaer det saa nemt. Thi naar det |
| NB32:17 | hi den hænger sammen med | · Dyre-Bestemmelsen. Enhver, i hvem Dyre-Bestemmelsen er overmægtig, |
| OTA, s. 287 | edenske Tænker har kaldet | · Dyre-Bestemmelsen: Mængden. Og det Menneske, der fortvivlet |
| SD, s. 229 | en i hvad Aristoteles kalder | · Dyre-Bestemmelsen: Mængden; bliver derpaa dette Abstraktum |
| NB34:10 | nger sammen med det Numeriske, | · Dyre-Bestemmelsens Overvægt over Aands-Bestemmelsen, altsaa: |
| NB16:17 | det Numeriskes Sandsebedrag, og | · Dyrebestemmelsens Svimmelhed. Og paa hvor forskjellig Maade |
| NB16:17 | ngde føle, at de ere under | · Dyrebestemmelsens Ugenerethed. Naar to Mænd tale sammen, |
| EE1, s. 278 | gste, de utaaleligste. Denne | · Dyreclasse er vistnok ikke Frugt af Mandens Begjær |
| EE1, s. 278 | ærker sig som alle lavere | · Dyreclasser ved en høi Grad af Frugtbarhed, og formerer |
| Papir 554 | et ligesom de Andre. / Ro, | · Dyre-Dvaskhed at være som de Andre, det elsker Msket |
| NB16:21 | t Overgribende det i Forhold til | · Dyre-Exemplarer er Slægten: saa er her den Enkelte ɔ: |
| AE, s. 316 | at man uden videre ( ligesom | · Dyre-Exemplaret forholder sig til Arten) lader Individet |
| NB31:136 | ade at have betrygget sig deres | · Dyre-Existents og bestandigt betryggende sig den, beskjeftige |
| NB31:136 | orbittrer Dig det Timelige, Din | · Dyre-Existents. / » Men paa det Vilkaar faaer Du |
| NB32:119 | timlen i Silde-Stime eller | · Dyre-Flok, Upersonlighed fra først til sidst. Skal |
| NB15:80 | Eder ind igjen i Flokken, i | · Dyre-Flokken, bort fra det Sted, hvor Alvoren boer: at |
| NB35:2 | rave Rester af en forsvunden | · Dyre-Formation, antediluvianske Forsteninger: deri er intet |
| CT, s. 75 | ventning river ham ud af hans | · Dyre-Forvandling, saa vaagner Angesten, som boer inderst |
| Oi6, s. 263 | ret at være Tilskuer ved | · Dyre-Fægtningerne, det bliver en Slags Lyst, i Egenskab af |
| NB16:100 | ikke Andet end en Fornyelse af | · Dyre-Fægtningernes Lyst, kun er Forskjellen at nu er det Forsamlingen, |
| CC:12 | philosophisk Mine tage ud til | · Dyrehaugen » for at see« uden at erindre, |
| SLV, s. 62 | ngelkrogeri: dengang var de i | · Dyrehaugen sammen. Saaledes kan man ogsaa pludseligen |
| NB7:65 | samme Maade som man tager i | · Dyrehaugen, en Gang om Aaret, ell. naar man ret har |
| EE1, s. 277 | er, man kjørte gratis til | · Dyrehaugen, man blev begraven gratis, gratis blev der |
| NB10:28 | tte hellere være Udraaber paa | · Dyrehaugsbakken – det er mere alvorligt end paa den |
| NB18:95 | ved Siden af een af Boderne paa | · Dyrehaugsbakken, hvor Udskrigerens Vræl og Trompetstødene |
| EE1, s. 364 | er ikke en Forlovet ogsaa en | · Dyrehaugs-Kunstner? / Edvard er ude af sig selv af Forbittrelse. |
| FB, s. 171 | Skrig, og et saadant hujende | · Dyrehaugsselskab mener at storme Himlen og mener at gaae |
| AA:12 | en en Søndag Eftermiddag i | · Dyrehaugstiden – de storme hverandre forbi, huje |
| Papir 586 | saa Noget tilfælles med | · Dyrehaugstoure og andre cordiale Forlystelser, saadan |
| AA:12.1 | igt ironisk i Kjøbenhavnernes | · Dyrehaugstoure; de søge at ryste Byens spidsborgerlige |
| AE, s. 430 | gaae i Kloster, vi kan tage i | · Dyrehaven – men NB. dog vel først betænke |
| AE, s. 436 | st i Kirken tale om at tage i | · Dyrehaven eller blot nævne Ordet: saa vanskeligt |
| Oi10, s. 412 | ene: saa blev det at tage i | · Dyrehaven Gud velbehageligt. / Følgen vilde altsaa |
| AE, s. 432 | i Anledning af at Du tager i | · Dyrehaven holde et lille Foredrag om Livets uskyldige |
| BA, s. 387 | avde Evne til at kjøre til | · Dyrehaven i egen Vogn, vilde sige: Sligt bør man |
| AE, s. 436 | t i en gudelig Tale at bringe | · Dyrehaven og Tanken om Gud sammen. Men derimod formaae |
| AE, s. 446 | e Anstrængelses: Veien til | · Dyrehaven og til Klosteret. Til Dyrehaven? O, ja, |
| Papir 405 | g er som hans, om jeg tager i | · Dyrehaven paa samme Tider som han om jeg er ganske |
| Oi10, s. 412 | blev taget lige saa meget i | · Dyrehaven som nu, kun at det nu var blevet lidt dyrere, |
| AE, s. 439 | nu at sætte det at tage i | · Dyrehaven til. Du vil gyse, Du vil søge Udflugter, |
| AE, s. 446 | se hos en pæn Mand det Ord | · Dyrehaven vil vække i denne Forbindelse, fordi |
| Oi7, s. 294 | ings Regning han ligger ude i | · Dyrehaven) » nu maa jeg see for Christendommens |
| AE, s. 456 | ngen om Gud med det at tage i | · Dyrehaven), at det samme Udtryk i Sproget ogsaa betegner |
| AE, s. 432 | rn og Tjenestefolk vil tage i | · Dyrehaven, betænke, hvad Præsten sagde i Søndags, |
| AE, s. 428 | agtens formaaer at more sig i | · Dyrehaven, da han har Lyst i høi Grad, er Umiddelbarhedens |
| AE, s. 432 | hisk er tilladeligt at tage i | · Dyrehaven, er det jo ikke sagt, at det er religieust |
| AE, s. 431 | , der ikke formaaer at tage i | · Dyrehaven, fordi han ingen Penge har, ɔ: En, som |
| AE, s. 451 | de beslutte sig til at tage i | · Dyrehaven, han skal ikke staae til Skamme ved Siden |
| AE, s. 433 | deligheder, som det at tage i | · Dyrehaven, i Forbindelse med Tanken om Gud, ja det |
| Oi10, s. 412 | velbehageligt, at man tog i | · Dyrehaven, maatte Vognen være leiet hos Præsterne, |
| AE, s. 432 | der siger: » at tage i | · Dyrehaven, naar man har Raad dertil, naar Ens Forretninger |
| AE, s. 448 | Hele dreier sig om at tage i | · Dyrehaven, og dog er der allerede brugt saa mange |
| AE, s. 446 | eligieuse vælger Veien til | · Dyrehaven, og hvorfor? Fordi han ikke tør vælge |
| AE, s. 448 | g Raad til hver Dag at tage i | · Dyrehaven, om det saa skulde være. Saaledes tager |
| EE1, s. 400 | pigerne om Sommeren skulle i | · Dyrehaven, saa er det i Almindelighed en daarlig Fornøielse. |
| AE, s. 428 | ogsaa naar en Mand vil tage i | · Dyrehaven, skal han betænke det, som f. Ex., at |
| AE, s. 450 | saa var han sagtens kommen i | · Dyrehaven, thi det er da en smal Sag, naar man har |
| Oi10, s. 412 | ennesker ikke maatte tage i | · Dyrehaven. / Dette kunde naturligviis » Mennesket« |
| BA, s. 388 | nde komme forhaabentligen til | · Dyrehaven. Derimod kommer den neppeligen til at speculere, |
| AE, s. 436 | gstuen og paa Strandveien til | · Dyrehaven. Det religieuse Foredrag nuomstunder, skjøndt |
| AE, s. 429 | mmer sig for ham at tage i | · Dyrehaven. Hvis saa er, maa jeg saa i Kraft af den |
| AE, s. 436 | altsaa ogsaa naar vi tage i | · Dyrehaven. Mangen er formodentligen længst kjed |
| AE, s. 450 | vor Religieuse kommer ogsaa i | · Dyrehaven. Nu er det da besluttet at søge Adspredelsen, |
| AE, s. 431 | aven – og derpaa tage i | · Dyrehaven. Og den samme Mand vilde meget godt forstaae |
| AE, s. 441 | Endelighed som det at tage i | · Dyrehaven. Smerten fatter han, og det er vel ogsaa |
| AE, s. 450 | Mand, og Bedriften at tage i | · Dyrehaven. Thi det Høieste Hans keiserlige Høihed |
| AE, s. 452 | kunne naae Det at more sig i | · Dyrehaven. Vidunderligt er det, saaledes betragter |
| AE, s. 433 | d noget Saadant som at tage i | · Dyrehaven.« / Vi ville nu lade Speideren træde af, |
| AE, s. 429 | ttring f. Ex. med Morskaben i | · Dyrehaven; med mindre vor Tids Religieusitet er gaaet |
| AE, s. 440 | altsaa heller ikke at tage i | · Dyrehaven; og hvorfor ikke? Fordi han i sine egne |
| AE, s. 446 | r nævne et saadant Ord som | · Dyrehaven? Det er dog meget pænere om Søndagen |
| AE, s. 446 | rehaven og til Klosteret. Til | · Dyrehaven? O, ja, lad os kun nævne den, jeg kunde |
| F, s. 498 | 1te Bog, eller for at blive paa | · Dyrehavsbakken, Guckkastens Eier og dens Indholds uskatteerlige |
| F, s. 498 | som det engang gik mig ude paa | · Dyrehavsbakken. I Følgeskab med nogle andre troskyldige |
| JJ:285 | g Herrer, det erindrer aldeles om | · Dyrehavsbakken. Som hans Aandrighed er, saa er ogsaa de |
| G, s. 39 | kning, som 3 Trompetstød paa | · Dyrehavsbakken; man er modtagelig for det Latterlige. I |
| PS, s. 216 | ebet som en Gjøgler i denne | · Dyrehavstid hvert Øieblik maa giøre disse idelige |
| NB28:36 | være af den Mening, at nu er | · Dyrehavs-Tiden forbi, og trækker sig tilbage: saa bliver |
| SLV, note | en vanlige Viis, men Alt som i | · Dyrehavstiden præcis.«); und die Nothwendigkeit |
| AE, s. 448 | t er endnu den samme Onsdag i | · Dyrehavs-Tiden, det Hele dreier sig om at tage i Dyrehaven, |
| AE, s. 449 | der kun har een Onsdag fri i | · Dyrehavstiden, har maaskee ikke saa mange Vanskeligheder |
| AE, s. 448 | hi det er jo idag en Onsdag i | · Dyrehavstiden, og vor Religieuse skal i Skoven, medens |
| AE, s. 448 | . / Det er altsaa en Onsdag i | · Dyrehavs-Tiden. Den Religieuse har forstaaet sig selv i |
| AE, s. 429 | er nu Onsdag, og en Onsdag i | · Dyrehavs-Tiden; lad os saa igjen sende Speideren ud. Maaskee |
| Oi7, s. 305 | der, sammenlignede med f. Ex. | · Dyrehavstoure og andre Familie-Glæder, have en egen |
| Oi10, s. 412 | r Fattigfolk. Men saa vilde | · Dyrehavstourene ogsaa have det Tryllerie: tillige at være |
| NB32:106 | at den er en Analogie til | · Dyre-Kampene i Hedenskabet, kun indenfor Culturen og |
| NB22:40 | dtrykt at jeg er Din, men Du har | · dyrekjøbt og dyrt udtrykt, at jeg er Din. / |
| NB12:124 | tand kan jeg sige, at det er en | · dyrekjøbt Opdagelse. Det Uchristelige og Ugudelige |
| Oi7, s. 296 | der selv blev frelst, og saa | · dyrekjøbt, at det skete ved en Andens qvalfulde Liv |
| 4T44, s. 299 | aae, at det stærke Ord er | · dyrekjøbt, og aldrig besiddes saaledes, at man jo |
| OTA, s. 345 | som Intet, dertil er den for | · dyrekjøbt. / See, her gjælder det atter om Sagtmodighed |
| EE2, s. 77 | d, af et bevæget Livs ofte | · dyrekjøbte Erfaringer. Og hvilken Mulighed ligger |
| CT, s. 315 | da ikke bevare dem, som bleve | · Dyrekjøbte! O, martre Dig ikke selv; hvis det er Tungsindets |
| LA, s. 84 | edre, ja for godt Kjøb det | · Dyrekjøbte, men de faae heller ikke det Høieste. |
| SLV, s. 177 | l Eiermanden sige, dyrebare, | · dyrekjøbte, uagtet han jo selv fik Lov at beholde dem. |
| Papir 372:2 | ell. det at være Msk. med | · Dyrelivet ( Idyllen, hvor Ænder, Gjæs, Køer |
| NB35:33 | ikke kunde tale! / / Derfor er i | · Dyrelivet Alt saa let at forstaae, saa simpelt – |
| NB35:33 | værk. / Og saaledes overalt i | · Dyre-Livet. / Gjør Msket umælende – og |
| Papir 573.a | amilie af o: s: v:. / , eller | · Dyre-Læger / At være Christen. / |
| NB:36 | om ethvert andet Msk. kun qua | · Dyre-Msk, og det er deres Vurdering af et Msk. om |
| NB30:48 | gning med disse Legioner af | · Dyre-Msk. / Christeligt maa Sagen betragtes anderledes, |
| NB30:89 | er, da han jo er i een Forstand | · Dyre-Msk. / Men det saaledes at martres, og det saaledes |
| NB30:48 | t være Aands-Msk og blot | · Dyre-Msk. er der en heel Qvalitets Forskjel. / |
| NB30:50 | e Aand. / Dog det naturlige Msk, | · Dyre-Msk. gyser nu engang om muligt mere end for |
| Papir 586 | t skulle staae ene er hvad | · Dyre-Msk. meest meest meest af Alt frygter, thi qua |
| Papir 586 | an i Msk-Frygt. Derfor har | · Dyre-Msk. Mod til det Forfærdeligste, saasnart |
| NB30:86 | adan Skikkelse, som ethvert | · Dyre-Msk. næsten finder latterligt qua Msk. – |
| NB30:48 | Collisionen ligger nu i, at | · Dyre-Msk. styrte ind paa Aands-Msk. eller hidses |
| NB30:50 | rie, thi den svarer til » | · Dyre-Msk.«, men Χstd. mener at Frelsen er at blive |
| Papir 587 | som er: msklig Middelmaadighed, | · Dyre-Mskenes Tro paa: Msk-Tallet. Nei, hvad af sand |
| NB30:91 | Mskers bestialske Behandling, de | · Dyre-Msker, blandt hvilke jeg lever, og hvem jeg altid |
| NB30:91 | at jeg blev en Gjenstand for de | · Dyre-Mskers bestialske Behandling, de Dyre-Msker, blandt |
| Papir 586 | tilsigter, at blive Aand; | · Dyre-Msket forholder sig umidd. til Tallet, det er |
| Papir 586 | aaledes tager man Livet af | · Dyre-Msket ved at tage Tallet fra det. / |
| Papir 586 | d han viser. Msk-Tallet er | · Dyre-Mskets Liv. Og derfor er det just denne Collision |
| NB10:130 | tligt og have det saa rart i | · Dyre-msklige Kategorier og saa at sætte Χsti |
| NB31:117 | Forhold til det at være Msk. | · Dyre-Naturen paa dette, som saa endog prises: » |
| NB31:29 | det godt. I Sandhed her stikker | · Dyre-Naturen, Bestiet i Msket ret frem i den Opfindelse. |
| NB31:117 | em, hvor paa man kjender Dyret, | · Dyre-Naturen. / Saaledes kjender man ogsaa i Forhold |
| Papir 586 | et med os Andre at kaldes: | · Dyrene da er dette Præster og Professorer. |
| NB33:15 | 2) Misundelsen, hvilken | · Dyrene dog ikke have. / Denne Misundelse er ganske |
| Papir 372:2 | ske tiltager netop jo dummere | · Dyrene ere: deraf fE især Ænder, Gjæs, |
| NB29:105 | er tillige en Hykler, hvad | · Dyrene ikke ere, og derfor har givet dette store |
| Papir 131 | ams Ideen sit Supplement i Eva ( | · Dyrene kom til ham og han gav dem Navne det Mangfoldige |
| Papir 32 | aaer ligesom Adam fordum, og alle | · Dyrene komme til ham, og han giver dem Navne. |
| NB29:6 | kenes Udmærkelse: at give | · Dyrene Navn. Er det nu ikke ganske charakteristisk, |
| BA | . / Adam var da skabt, havde givet | · Dyrene Navne ( her er altsaa Sproget, om end paa |
| Papir 139 | i Genesis, hvor Adam giver alle | · Dyrene Navne; men finder Intet for sig. / |
| AA:12 | ale Adam, hvor han giver alle | · Dyrene Navne; og endelig en Horneman, der fortrolig |
| KK:8 | e var forhaanden. Skabelsen af | · Dyrene sættes saaledes II, 19 udtrykkelig efter |
| BI, s. 336 | oregaae i deres Digterverden. | · Dyrene tale som Mennesker, Menneskerne som Fæ, |
| EE:152 | 2, 19, at Gud førte alle | · Dyrene til Adam for at see, hvad han vilde kalde |
| NB30:50 | er det sandt, hvad jo ogsaa | · Dyrene troe paa, at det at være i Flokken det |
| Not4:41.b | sin Eva ( medens han kun giver | · Dyrene, de empiriske Isolationer – Navn). |
| EE1, s. 279 | g sætter ham i Classe med | · Dyrene, der instinktagtigt altid maae være i |
| EE2, s. 94 | l Verden, i Modsætning til | · Dyrene, der paa jo lavere et Trin de staae, med |
| EE2, s. 277 | at leve paa et confinium med | · Dyrene, han staaer ikke udenfor det Almeen-Menneskelige, |
| OTA, s. 242 | en øde Ø i Selskab med | · Dyrene, hvis Du vil det Gode i Sandhed, hvis Du |
| Papir 261:3 | jeg læste den høit for | · Dyrene, høiere talte jeg end Fuglene sang, og |
| BI, s. 318 | Menneskene, ligesom Adam lod | · Dyrene, passere sig forbi og finder ikke Selskab |
| NB4:138 | een af de Lignelser ( tagne fra | · Dyrene, som ender dette Bind. / Det vildfaren |
| LF, s. 18 | Talen udmærker sig fremfor | · Dyrene. » Thi«, vil Digteren sige, |
| NB34:17 | et med blandt Mskets Fortrin for | · Dyrene: at han kan avle Børn! / Nei, det gamle |
| NB:4 | . – Guds Bevidsthed. / / | · Dyrene: Naturdrift; Kunstdrift; Vandredrift. / |
| NB2:127 | mere og mere i Slægtskab med | · Dyrene: nu taler man ikke mere om tusinde Mskers |
| EE2, s. 66 | ng faaer det; thi ellers blev | · Dyrenes Instinkt det mest Æsthetiske. Men det |
| NB17:90 | «. Og Journalisterne ere | · Dyre-Opvarterne, der skaffe Publikum Noget at snakke om. |
| NB16:22 | sammen i Flok, for at Natur- og | · Dyre-Raseriet skal gribe En, at man kan føle sig stimuleret |
| Oi2, s. 168 | i dyre Domme og betalt endnu | · dyrere – med at have forfeilet Evigheden! |
| NB17:49 | t bliver nu bestandigt dyrere og | · dyrere at komme ind paa hvad, der ved mig blev |
| NB11:176 | maa kjøbe den dyrt: jo | · dyrere Du kjøber den, jo saligere. Veemodigt, |
| NB11:176 | skede for godt Kjøb, jo | · dyrere han har kjøbt, jo gladere er han, just |
| BA, s. 410 | re Individet kommer op, desto | · dyrere maa Alt kjøbes, og for en Ordens Skyld |
| NB17:49 | denfor. Det bliver nu bestandigt | · dyrere og dyrere at komme ind paa hvad, der ved |
| 4T43, s. 150 | ee kjøbte Du Din Erfaring | · dyrere, den Formaning, Du har at tilbyde, erhvervede |
| Oi10, s. 412 | n at det nu var blevet lidt | · dyrere, kostede maaskee 5rd mere for Standspersoner, |
| NB24:120.a | er mener det, er det uendelig | · dyrere, thi det bliver Aand og Anfægtelse. Hvorimod |
| NB24:120.a | t blev til Aand, det er ulige | · dyrere. / Samtale med Mynster. / 9 Aug 1851. / |
| Not11:38 | efter den haarde Kamp med | · Dyreriget ender i Mskets blide Tone. Ligesom naar |
| NB:73 | ogien sig over Planteriget og | · Dyreriget, viser Analogier, og Analogier, som dog |
| NB:73 | skjelligt fra Plante-Riget og | · Dyreriget. Men hvad skal saa alle Analogierne til, |
| NB:73 | , det kan betyde Planteriget, | · Dyreriget; det kan betyde Verdens 6000 Aar; det kan |
| Papir 586 | egl. vilde, det bliver ved | · Dyre-Siden af det at være Msk. / Dette kan naturligviis |
| NB34:9 | rplante Slægt, er det qua | · Dyre-Skabning – eller qua Aands-Msk. I Egenskab |
| Papir 553 | dt i Synd, er – en klog | · Dyre-Skabning – som i en Art Forgjortheds og Fortryllelsestilstand |
| NB35:13 | g hvorved Degradationen til | · Dyre-Skabning blev desto føleligere, den er, ja den |
| NB35:11 | om sagt, Selvfølelse qua | · Dyre-Skabning er den eneste de have, som jo ogsaa Forholdet |
| NB36:3 | r Synd, at det at være til som | · Dyre-Skabning er for Aand et tvetydigt Gode o: s: v: |
| Papir 586 | st af Alt frygter, thi qua | · Dyre-Skabning er han i Msk-Frygt. Derfor har Dyre-Msk. |
| NB36:7 | i: at blive saa omtrent blot | · Dyre-Skabning er Veien til at gjøre sig Livet allerbeqvemmest. |
| NB34:13 | Punkt. Selvfølelsen qua | · Dyre-Skabning forholder sig til at forplante Slægt, |
| NB25:33 | vandling af Vand til Viin, at en | · Dyre-Skabning forvandles til » Aand.« |
| Papir 586 | tning til hvad Msk. qua | · Dyre-Skabning frygter meest af Alt: Msk-Tallet. Og derfor |
| NB36:7 | men med en Tilværelse som | · Dyre-Skabning giver Lidelse, jo mere Aand jo mere Lidelse. |
| SLV, s. 391 | i for Alle, saa sige de. Som | · Dyre-Skabning har Mennesket to Been ( Extremiteterne), |
| NB36:3 | or Aand er det at være til som | · Dyre-Skabning Lidelse, hvorfor Χstheden ganske klogt |
| NB11:231 | and, og jeg et Stakkels-Msk, en | · Dyreskabning med alle disse mange blot msklige Fornødenheder.« |
| NB32:27 | rende til det Dobbelte Msket er: | · Dyre-Skabning og Aand. / Ifølge den ene er Opgaven: |
| NB32:14 | n Synthese Msket er. Han er | · Dyre-Skabning og Aands Mulighed. Men Dyre-Skabningen |
| NB32:102 | yn. / Ak, men Msket er dog | · Dyre-Skabning og Magelighedens Lyst til Efterabelse er |
| NB26:65 | , lad os være behagelige, qua | · Dyre-Skabning skylder han dem sin Tilværelse. / |
| SD, s. 173 | nesket er Aand, ikke blot en | · Dyre-Skabning, at mene, at det skulde gaae saa nemt til |
| NB33:51 | en Pialt, eller rettere en klog | · Dyre-Skabning, der vel lever for de endelige Formaal – |
| NB34:9 | ligger hele hans Egoisme qua | · Dyre-Skabning, eller her culminerer den. Χstd. vilde |
| NB35:13 | fornøiet med at være: | · Dyre-Skabning, finder Livets Betydning og Lyst og Alvor |
| NB36:3 | g har benegtet, thi Barnet er kun | · Dyre-Skabning, og Χstd. forstaaer, at for Aand er |
| NB26:86 | en see ham glæde sig som | · Dyre-Skabning, og kun ikke taale Eet, den frygtelige Formastelse |
| NB32:16 | rder sig saa en masse som | · Dyre-Skabning, og yderst glad og fornøiet ved som Masse |
| Papir 578 | et sandseligt Væsen, en | · Dyre-Skabning, saa er » Aand« det Frygteligste |
| NB35:14 | edsstilles maa Styrelsen til den | · Dyre-Skabning, som blev Frugten, føie en udødelig |
| NB26:86 | e og alene glæde sig som | · Dyreskabning, thi det var just dette Gud vilde med Χstd, |
| NB31:102 | ket mere og mere er blevet blot | · Dyre-Skabning. / / / Min Opgaves Vanskelighed. / |
| NB35:11 | ndog til Selvfølelse qua | · Dyre-Skabning. / Nei, der maa skiftes med Talen. Jeg har |
| NB35:11 | ves er omtrent i Retning af | · Dyre-Skabning. / Tænk hine afdøde Χstds Officianter |
| NB31:35 | er sjunken ved at være blevet | · Dyre-Skabning. Af sig selv falder Msket ikke paa Sligt, |
| NB28:71 | e. / / / / Msket er naturligt en | · Dyre-Skabning. Al msklig Stræben er derfor i Retning |
| Papir 586 | enige Mand, den Eenfoldige | · Dyre-Skabning. Men herimod protesterer jeg. I een Forstand |
| NB32:14 | ning og Aands Mulighed. Men | · Dyre-Skabningen behøver ingen høiere Vished end Tallet. |
| NB33:15 | gesom de Andre; heri finder | · Dyre-Skabningen Fred og Hvile, i Flokken, og heri finder |
| NB33:15 | sk i Almdl. 1) det Sociale, | · Dyre-Skabningen, der forholder sig til Flokken: som de Andre; |
| Papir 560 | t Øieblik. / For at imponere | · Dyre-Skabningen, det naturlige Msk, saaledes, at det virkelig |
| Papir 586 | ɔ: Livet maa tages af | · Dyre-Skabningen; thi som man tager Livet af en Fugl ved |
| Papir 554 | ne Collision, der egl. ogsaa er | · Dyre-Skabningens største Lidelse just den er det Χstd. |
| Oi5, s. 237 | de at forhindre os i, hvad vi | · Dyre-Skabninger ansee for den sande Velvære, at løbe |
| TS, s. 108 | ten fra ham: o, men hvis selv | · Dyre-Skabninger i et senere Øieblik forstaae, hvor godt |
| NB36:3 | dning ( hvad Forplantelsen er for | · Dyre-Skabninger) – og saa dog vedbliver at kalde sig |
| HG, s. 159 | den Grad blevne næsten kun | · Dyre-Skabninger, at det sande Sammenhæng desto værre |
| NB30:37 | Batallioner af aandløse | · Dyre-Skabninger, blandt hvilke den Χstne blev stukket, |
| NB:56 | e Msker er og bliver dog ubetinget | · Dyre-Skabninger, de have egl. kun Respekt for en rigtig |
| NB31:131 | da i en endnu værre Forstand | · Dyre-Skabninger, de leve af Andres Lidelser, lave Slikkerie |
| NB33:50 | tale saaledes, der gives jo | · Dyre-Skabninger, som ere saa væmmelige og modbydelige, |
| NB29:36 | ke » Aand« blandt | · Dyre-Skabninger. / Imidlertid kan det dog ogsaa sees fra |
| NB31:131 | til Alt væsentligen dog kun | · Dyre-Skabninger. Det Alt dreier sig om er dog: at spise, |
| Papir 586 | is – Docenter, disse | · Dyre-Skabninger. Ja, disse Dyre-Skabninger. Jeg veed det |
| Papir 586 | Dyre-Skabninger. Ja, disse | · Dyre-Skabninger. Jeg veed det vel i denne syndige Verden |
| NB30:44.a | idere at sige, vi er jo engang | · Dyre-Skabninger. Men det der gjør at Msk. paa dette Punkt |
| Papir 586 | een Forstand er vi jo Alle | · Dyre-Skabninger. Men skulde der være nogen Classe af |
| NB5:76 | Just dette beviser, at Mskene ere | · Dyre-Skabninger. Thi Spurvene have Ret i, at hugge den Spurv |
| NB33:15 | ette Særkjende fra andre | · Dyre-Skabninger: Misundelse. Dersom Msket blot var Exemplar, |
| Papir 347 | om man holder Dyreskue, et | · Dyreskue over Mskenes Paaklædning. / Intriguen |
| Papir 347 | holdt, ligesom man holder | · Dyreskue, et Dyreskue over Mskenes Paaklædning. |
| NB35:17 | t Extensive her en Betydning, en | · Dyre-Slægt bliver i en vis Forstand betydeligere ved |
| NB30:90 | ten. / / Som i enhver anden | · Dyre-Slægt der kun er Exemplarer ikke Individer, ɔ: |
| NB15:91 | begavet Dyre-Slægt. Thi i en | · Dyre-Slægt er altid: » den Enkelte« |
| NB4:18 | med Guderne, og nu sendt ud i den | · Dyre-Slægt Msket: han vil komme til at lide. Blot |
| BA, s. 340 | skaffe et Individ frem; thi en | · Dyreslægt om den end har bevaret sig gjennem 1000 |
| NB30:90 | findes heller ikke i nogen | · Dyre-Slægt, at det ene Exemplar skulde være en Qvalitet |
| NB21:59 | e i Msk-Slægten som i en | · Dyre-Slægt, at hver Enkelt kun er Exemplar. Den, der |
| NB30:90 | em Msk-Slægten og enhver | · Dyreslægt, at i denne sidste Forholdet mellem Exemplarerne |
| NB16:21 | harakteristiske i Forhold til en | · Dyre-Slægt, er, at den Enkelte er høiere end Slægten. |
| NB16:21 | ke være i Slægtskab med en | · Dyre-Slægt, Gud er Aand, og det vilde være bestialsk |
| NB33:50 | rkninger hertil. / Tag en | · Dyre-Slægt. Det at tilhøre Arten er for Exemplaret |
| NB15:91 | ensk, til en med Fornuft begavet | · Dyre-Slægt. Thi i en Dyre-Slægt er altid: » |
| NB35:17 | e for: Dyre-Slægten. Thi da i | · Dyre-Slægten der ikke er Individer men blot Exemplarer, |
| NB4:18 | ot som de andre Mænder af | · Dyre-Slægten vil blæse Gud et Stykke, og nøies |
| NB35:17 | Forstand ogsaa gjældende for: | · Dyre-Slægten. Thi da i Dyre-Slægten der ikke er Individer |
| AE, s. 224 | r Naturen er og hvor utallige | · Dyreslægter der er, er jo ikke Forstaaelsen. / |
| SLV, s. 194 | ilde komme til at betale det | · dyrest. Jeg frygter dog Ingen, som jeg frygter |
| NB18:91 | Den første Gang er altid den | · dyreste Gang. Første Gang man køber Spinat |
| SLV, s. 169 | den dyreste Lidelse for det | · dyreste Kjøb. Min Skildring er ligesom en færdigsyet |
| SLV, s. 169 | ige Bevidsthed kjøber den | · dyreste Lidelse for det dyreste Kjøb. Min Skildring |
| KG, s. 303 | eden«, ja, det er den | · dyreste Priis, det har en anden Alvor end dette |
| FB, s. 135 | er, den beleilige Tid til den | · dyreste Priis; thi han gjør end ikke det Mindste |
| NB33:50 | t er der kun een Priis: den | · dyreste. Til den Priis faaer man Ideen, eller det |
| 4T44, s. 328 | Sandseløshed, der falder | · Dyret allerlettest. Derimod har man i en tidligere |
| NB:79 | yret er sulten: saa forstaaer | · Dyret at det ene er til at spise det andet ikke. |
| YDR, s. 112 | det er Menneskets Fortrin for | · Dyret at kunne leve under ethvert Clima, saaledes |
| LF, s. 17 | Det er Menneskets Fortrin for | · Dyret at kunne tale; men i Forhold til Gud kan |
| BA, note | forfærdeligere er Døden. | · Dyret døer egentlig ikke; men naar Aanden |
| NB29:6 | d de ikke Andet end at kalde | · Dyret eller Planten efter deres eget Navn. / |
| Not9:1 | Dyriske ogsaa til Villen, i | · Dyret er det blot Begjær. Slangen maa derfor |
| NB30:44.a | kt saa ofte synker langt under | · Dyret er det væmmelige hykkelske Høitidelige, |
| KG, s. 231 | thi Menneskets Fortrin for | · Dyret er ikke blot, hvad man oftest nævner, |
| Not9:1 | eget Følen som Tænken. | · Dyret er kun empfindende og har saaledes med |
| NB:79 | een og et Brød for det, og | · Dyret er sulten: saa forstaaer Dyret at det ene |
| Not14:1 | skene fødte af Dyr; thi | · Dyret finder strax sin Føde, Msket maa opammes. |
| Not11:13 | Natur for den uorganiske, | · Dyret for Planten, Msk for Dyret. Skal det nu |
| OTA, s. 125 | ntens eller Dyrets Liv. Ogsaa | · Dyret forandres i Aarene, har som ældre andre |
| BA, s. 348 | ke findes, beviser Intet; thi | · Dyret har den heller ikke, og jo mindre Aand |
| NB35:33 | staae, saa simpelt – fordi | · Dyret har det Fortrin for Msket, at det ikke |
| Papir 340:13 | en at have en Hvile, som dog | · Dyret har det, uden at have en Steen at helde |
| IC, s. 28 | Menneske i anden Forstand end | · Dyret har et Hjerte, og hvad det vil sige, at |
| NB21:59 | met som Aand er Undseelsen. | · Dyret har ingen Undseelse, og den Bestialske |
| CT, s. 73 | værre end Dyret, thi | · Dyret har Intet glemt. / Men den Christne veed, |
| NB33:15 | er ganske charakteristisk. | · Dyret har nemlig ikke Misundelse, fordi hvert |
| NB31:54 | først at indlade sig med Gud, | · Dyret i ham seirer, han tænker: det er det |
| BA | orhold til Talen; thi saaledes har | · Dyret iført sig Menneskets Skikkelse, og vrænger |
| NB35:33 | k, betyder, at han er, hvad | · Dyret ikke er: et Vrøvl eller en Hykler. / |
| CT, s. 75 | es dybeste Fald, saa dybt kan | · Dyret ikke falde. / Den anden Form af Formastelighed |
| NB12:92 | tenseret Selvkjerlighed, hvorfor | · Dyret jo ogsaa har den. At den Art af Kjerlighed |
| BA, s. 354 | endnu ikke sat som Aand. Hos | · Dyret kan den sexuelle Forskjellighed være |
| BA, s. 350 | om det Forfærdelige. Selv | · Dyret kan jo i denne Henseende forstaae det mimiske |
| NB31:30 | tivt forskjellige Classer ( | · Dyret og det med Guddommen beslægtede) er: |
| Not9:1 | erved er han forskjellig fra | · Dyret og hele Naturen – i Modsætning |
| AE, s. 318 | ents, thi den Fortjeneste har | · Dyret ogsaa. Men at forene Livets Momenter i |
| Papir 586 | er. / Man kjender i Barnet | · Dyret paa, at Barnet vil putte Alt i Munden; |
| NB31:73.a | se er Dyr-Aand. For da at faae | · Dyret rigtigt banket ud af Den, som skal blive |
| FF:140 | d Drukkenskab sætter sig under | · Dyret saa ligger deri en Anerkjendelse af at |
| NB25:13.a | er Himlen sig for ham. / Indl. | · Dyret seer slet ikke Himlen. Hedningen ( den |
| NB:153 | et da et Fremskridt at anlægge | · Dyret som Maalestok og at ville udmærke sig |
| NB33:15 | e Andre, at han vil fremfor | · Dyret udmærke sig ved – Misundelse. |
| NB28:74 | ge som i » Recensenten og | · Dyret« hvor Taskenspilleren gjør det vidunderlige |
| OTA, s. 287 | han vilde agte sig selv liig | · Dyret«. Thi Den, der ikke afsondret vil beroliges, |
| NB2:144 | opdrage sine Unger ( ganske som | · Dyret), men det at opdrage Msker er en ganske sjelden |
| NB33:49 | t som den opreiste Gang fra | · Dyret): dele sig saa i to Classer. / Den ene er |
| 3T43, s. 92 | t derved er forskjelligt fra | · Dyret, at han er forstandigere end dette. / |
| NB35:33 | Alt, er dette Mskets Fortrin for | · Dyret, at kunne tale. Saa lader det sig gjøre, |
| OTA, s. 126 | sig, af al sin Stræben? Ja | · Dyret, det kan, naar det er udlevet, tale Aarenes |
| NB31:139 | r denne Forkyndelse, siger | · Dyret, det Lavere i ham, der er strax paafærde |
| NB33:61 | proget udmærker Msket sig for | · Dyret, det Umælende – men maaskee har |
| NB31:117 | igjennem, hvor paa man kjender | · Dyret, Dyre-Naturen. / Saaledes kjender man ogsaa |
| NB35:33 | ed dette Mskets Fortrin for | · Dyret, et Fortrin der oftest, ironisk, betyder, |
| 2T43, s. 26 | Mennesket trælbundet som | · Dyret, hans Hoved bøiet mod Jorden, hans Sjæl |
| OTA, s. 287 | Tal, han agter sig selv liig | · Dyret, hvad enten han sammenlignelsesviis blev |
| OTA, s. 287 | ste: han agter sig selv liig | · Dyret, hvad enten han sammenlignelsesviis var |
| NB5:72 | s Vrede, at lade et Msk. gaae som | · Dyret, hvem han ikke kalder paa. / Der laae noget |
| F, s. 484 | forventede Dyr i Recensenten og | · Dyret, idet Hr. Klatterup med høflig Tjenstvillighed |
| LF, s. 18 | alen er Menneskets Fortrin for | · Dyret, ja ganske vist – dersom han kan tie. |
| NB30:44.a | sket ikke bestemmet lavere end | · Dyret, men au niveau; og derom er saa ikke videre |
| OTA, s. 288 | over Blikket, thi Øie har | · Dyret, men Blik har kun Mennesket, som derfor |
| BA, s. 348 | derfor ikke finde Angest hos | · Dyret, netop fordi det i sin Naturlighed ikke |
| LF, s. 16 | udmærker Mennesket fremfor | · Dyret, og da, hvis Nogen saa vil, langt fremfor |
| SD, s. 131 | om er Menneskets Fortrin for | · Dyret, og dette Fortrin udmærker ham ganske |
| 2T44, s. 186 | am Kraft, som den selv giver | · Dyret, om end herligere, fordi Menneskets Væsen |
| NB33:49 | te Gang er hans Fortrin for | · Dyret, saa er Sands for det Majestætiske en |
| NB32:23 | havde Knoklerne af Mamuths | · Dyret, saa vilde man naturligviis ogsaa paastaae, |
| BA, s. 372 | t tilstede, er kun forbeholdt | · Dyret, som derfor er trælbundet i Instinctets |
| KG, s. 310 | ikke til; den er ikke til for | · Dyret, som er aldeles uden Uro; og Uhret, der |
| NB35:29.a | et o: D: staaer uendeligt over | · Dyret, som, til sin Undskyldning, mangler alt |
| CT, s. 73 | lemt ham – værre end | · Dyret, thi Dyret har Intet glemt. / Men den Christne |
| SD, s. 156 | gen lige saa umælende som | · Dyret. / Med Spidsborgerlighed, Trivialitet, som |
| CT, s. 75 | en synker saa Hedningen under | · Dyret. At dræbe Gud er det rædsomste Selvmord, |
| OTA, s. 335 | mærke et Menneske fremfor | · Dyret. Det er derfor skjønt og opløftende |
| Not9:1 | edlade sig til Msk. ikke til | · Dyret. Holder man fast ved Eenheden, saa behøver |
| CT, s. 33 | rladt, at trælle uslere end | · Dyret. Ja, at trælle! Istedenfor at arbeide |
| Papir 586 | nske betegnende Udtryk for | · Dyret. Men at være i den Grad dyrisk at man |
| Not11:13 | Dyret for Planten, Msk for | · Dyret. Skal det nu Alt vendes om, saa at den sidste |
| NB14:61 | vorved Msket udmærker sig for | · Dyret: vist er det, at just fordi al Underviisning |
| SD, s. 131 | om er Menneskets Fortrin for | · Dyret; at være opmærksom paa denne Sygdom |
| CT, s. 46 | yrisk besmittet at synke under | · Dyret; fattigere end den fattigste Hednings Trællesjel |
| SLV, s. 335 | mit Ord, fordi det blev som | · Dyrets Brølen, da det lød. / 12. Mine Tanker |
| NB30:23 | Plantens Liv lettere end Dyrets, | · Dyrets end Mskets, Barnets end Mandens, den Eenfoldiges |
| NB30:50 | være Msk, svarer aldeles til | · Dyrets Forestilling om at være sikker naar |
| NB12:109 | et er blot et Svarende til | · Dyrets Forsynligheds Instinct; men » Forsynlighed« |
| EE2, s. 174 | esket, men disse ere bundne i | · Dyrets Instinkt. Jeg vil gjerne tage Dig selv |
| BA, s. 376 | , at man finder Analogien til | · Dyrets lette Fødsel. / Men jo mere Angest, |
| OTA, s. 125 | g fra Talen om Plantens eller | · Dyrets Liv. Ogsaa Dyret forandres i Aarene, har |
| 2T43, s. 22 | hans Pande var fladtrykt som | · Dyrets næsten, eller den hvælver sig stoltere |
| JJ:339.a | med dette uhyre Ansvar; medens | · Dyrets og Plantens og alt Andets modnere Alder |
| Not7:2 | med Velsignelse. Du hører | · Dyrets Skrig, Du agter paa Mskets Klage. De hæve |
| IC, s. 156 | res ganske uværdigt, som | · Dyrets, der aldrig opløfter sit Hoved; skal |
| NB30:23 | ttere ( Plantens Liv lettere end | · Dyrets, Dyrets end Mskets, Barnets end Mandens, |
| BA, s. 392 | yndighed og altsaa lavere end | · Dyrets, og dog er det netop fordi det Høiere |
| SLV, s. 335 | end en Røst i Lighed med | · Dyrets. / 13. Og jeg tænkte: hvo er denne Vældige, |
| Oi9 | afdøde Herlige, dette er, i den | · Dyre-Verden, som man, a parte potiori, kalder Menneske-Verdenen, |
| NB33:50 | enne Bastard. En Bastard! I | · Dyre-Verdenen er det jo ogsaa saa, at de Arter af hvilke |
| AE, s. 315 | med de enkelte Individer. / I | · Dyre-Verdenen forholder ligefrem det enkelte Dyr sig |
| NB31:30 | kke saaledes offres. Det er | · Dyrisk at man slet ikke føler sig kaldet til |
| Papir 586 | Men at være i den Grad | · dyrisk at man vil putte Sandhed, Aand i Munden, |
| CT, s. 46 | Fugl, gudforladt, værre end | · dyrisk besmittet at synke under Dyret; fattigere |
| BA | d, eller ved en dyrisk Mimik og et | · dyrisk Blik, hvad enten nu Dyriskheden har vundet |
| KG, s. 169 | hidse det andet til mere end | · dyrisk Blodtørst og Vildhed; mon vel selv det |
| BA, s. 349 | Den er Uvidenhed, men ikke en | · dyrisk Brutalitet, men en Uvidenhed, der er bestemmet |
| Oi7, s. 293 | n være sjunken i en saadan | · dyrisk Dumhed og Aandløshed, at han vover at |
| NB:153 | et menneskeligt Maaltid, ikke en | · dyrisk Foring. Men al denne Dannelse er den et |
| NB10:47 | og Taleren beundres. Er det ikke | · dyrisk Grusomhed af Tilhørerne og Blodpenge |
| CT, s. 272 | ld og Mord og Blodtørst og | · dyrisk Grusomhed, om al det uskyldigt, og dog |
| OTA | Tale om Lidelse, denne Lidelse en | · dyrisk Lidelse, ingen Lidelse, som det anstaaer |
| BA | isk uarticuleret Lyd, eller ved en | · dyrisk Mimik og et dyrisk Blik, hvad enten nu |
| KG, s. 140 | ellem Mand og Qvinde, at hun, | · dyrisk næsten, var et ringeagtet Væsen i |
| NB31:30 | med det Gudd. / / / / Hvor | · dyrisk og hvor misforstaaet, naar der lever et |
| AA:12 | dommens Bryst, til den, der i | · dyrisk Raahed misforstaaer og vil misforstaae |
| NB32:102 | Spekulation, ei heller til | · dyrisk Sammenstimlen i Flok. / Der lever visseligen |
| Papir 590.a | deres Overlegenhed – i | · dyrisk Styrke, / en saa stor Anseelse sammenlignet |
| Papir 590 | t Veir, alle Msker som ere | · dyrisk stærke finde det er herligt Veir – |
| Papir 590 | i den Tilstand, omgiven af | · dyrisk stærke Msk. / Saaledes med en Χstens |
| NB16:65 | enne Verden, hvor Alt beroer paa | · dyrisk Sundhed og fræk Ligefremhed og Lurvethed. |
| IC, s. 28 | rte, medens Trængselen med | · dyrisk Sundhed træder Eder i Støvet: kommer |
| 4T44, s. 327 | top jo dybere han er! Thi en | · dyrisk Trøst, at Tiden udsletter Alt, er forfærdeligere |
| BA | tte næsten forkynder sig ved en | · dyrisk uarticuleret Lyd, eller ved en dyrisk Mimik |
| NB16:21 | ingen Renden i Flok, ingen | · dyrisk Uddunstning, o: s: v: det vil jo være |
| KG, s. 169 | tillede deres Had, at det var | · dyrisk Vildhed og den laveste Usselhed, der i |
| NB2:60 | dog Noget i Sammenligning med den | · dyriske Dvaskhed og Vane-Tryghed hvori de fleste |
| NB31:30 | ar myrdet et andet Msk. Det | · Dyriske er at æde at ville leve af et andet |
| Not11:38 | reelleste Væsener. Det | · Dyriske er nu forsvunden. Det gaaer med den græske |
| FF:6 | Min Gud, min Gud .. ( 8/11) / Den | · dyriske Fnisen / Omvendelsesscenen i D. Juan er |
| NB29:36 | stvivler om at kunne udholde den | · dyriske Fnisen og Grinen, den Forfølgelse og |
| BA | ogsaa i Almindelighed kalder: den | · dyriske Fortabthed. Det Dæmoniske i denne Tilstand |
| NB31:29 | et behager sig selv i denne | · dyriske Grusomhed: at En martres i alle Qvaler, |
| BA | ogsaa finder Exempler paa, at det | · Dyriske har faaet en saadan Magt over et Menneske, |
| BI | orføreriske Toner og det vilde, | · dyriske Hyl, der lyder midt derimellem; det er |
| NB32:47 | øse Lidenskaber, det saaledes | · Dyriske i Msk. / Saa kom Χstd. ind i Verden, |
| BB:7 | Repræsentant for det meest | · Dyriske i Msknaturen. Og Digteren lægger dem |
| NB25:88 | gt farligere end de raae og | · dyriske Lidenskaber, mod hvilke den først har |
| NB5:61 | l blive Pøbelen, den reen | · dyriske Msklighed, Slagsbrødre, piankede Fruentimer, |
| Not9:1 | villende. I Msk. kommer det | · Dyriske ogsaa til Villen, i Dyret er det blot Begjær. |
| FB, s. 133 | cer, man hengiver sig til den | · dyriske Stupor, der gloer paa Tilværelsen, og |
| NB8:110 | det er dem, man skriver om. Den | · dyriske Sundhed med hvilken en Skomagerdreng, en |
| NB5:116 | e leve sammen med den uhyre | · dyriske Sundhed og Haarførhed, der i det Høieste |
| 4T44, s. 302 | e Gjenstand for vore lave og | · dyriske Tanker«; men nu er det ikke saaledes, |
| EE2, s. 130 | efolk og » deres dumme | · dyriske Tilfredshed«, saa kan det vel til |
| JJ:312 | Aand at faae et Samfund af Mskers | · dyriske Uddunstning, et Noget, der sveder ud af |
| BI, s. 337 | dvendigt for at fordrive den | · dyriske Uddunstning, i hvilken man hidtil aandede. |
| NB10:153 | aledes hang sammen med det | · Dyriske ved det at være Msk. Men, at jeg nogensinde |
| NB32:46 | t passe, som der istedetfor | · dyriske vilde Udsvævelser er traadt en endnu |
| Papir 564 | lært at overvinde det reent | · dyriske, Herskesygen, den msklige Herskesyge opmærksom |
| NB31:117 | om foretrække Efterabelse og | · Dyriskhed dog menende at faae det Samme. / |
| Papir 590 | res Overlegenhed – i | · Dyriskhed, at drille ham og finder han sig ikke taalmodigt |
| BA | k og et dyrisk Blik, hvad enten nu | · Dyriskheden har vundet en udpræget Skikkelse i Mennesket |
| NB25:51 | kke og Afgudsdyrkelse – at | · dyrke ( den sande Gud) paa den Maade? / Sophisten |
| Not11:37 | ll, saaledes naar Perserne | · dyrke de bestemte Himmellegemer, Sol, Maane. |
| NB30:70 | indlade sig med Gud; derfor | · dyrke de ham – for at blive ham qvit, Abracadabra, |
| NB23:81 | erer Alt, skulde tilbede og | · dyrke den – som Kjerligheden! / væsentligen |
| Papir 515 | samles for at bekjende og | · dyrke den Gud, som hele Folket forenet bekjender |
| BB:49 | ftigede med deres Sysler med at | · dyrke deres Jord og som det hedder at opdrage |
| EE1, s. 20 | eslutte at kjøbe Godset og | · dyrke det og derpaa forære det til Greverne |
| EE1, s. 200 | n bedrog mig ikke; Du kan jo | · dyrke et lille Stykke Jord med den Art Blomster, |
| Papir 306 | at Sandhedens Lære skal | · dyrke fremmede Guder eller betle om prægtige |
| Papir 499 | og Χstus vilde derfor just | · dyrke Gud – ved at bryde Sabbathen. / |
| Oi1, s. 135 | rie for, den under Navn af at | · dyrke Gud at holde ham for Nar, hvilket jeg – |
| Oi1, s. 135 | d denne Ækelhed, at det at | · dyrke Gud er at holde ham for Nar. / Ja, saaledes |
| NB26:101 | mer man sig dog maaskee mere at | · dyrke Gud i Aand og Sandhed; men paa de store |
| Oi4, s. 206 | autoriseret: og lad os atter | · dyrke Gud i Simpelhed, istedetfor at holde ham |
| IC, s. 123 | de Christne« mene at | · dyrke Gud og » Christus« dermed. |
| Oi1, s. 135 | eget Bedre i den til at ville | · dyrke Gud paa den Maade. / Derfor Lys i Sagen, |
| HCD, s. 177 | r Læren, istedet derfor at | · dyrke Gud ved » at bygge Propheternes |
| Oi1, s. 134 | n om den Art Gudsdyrkelse: at | · dyrke Gud ved at holde ham for Nar, at jeg af |
| NB27:51.a | der omtrent svarer til den: at | · dyrke Gud ved at indbinde Bibelen i Fløiel |
| NB30:67 | olde sammen for forenede at | · dyrke Gud, saa er her underfundigt ( dog maaskee |
| NB30:67 | lde sammen) for forenede at | · dyrke Gud: læg vel Mærke dertil, Du skal |
| NB30:76 | or ville de saa gjerne: forenede | · dyrke Gud; de regne nemlig saa paa, at Anstrengelsen |
| NB30:67 | olde sammen for forenede at | · dyrke Gud; jo flere vi ere jo saligere, jo sandere, |
| Oi5, s. 240 | gjøre det under Navn af at | · dyrke ham er tvetydigt; at ville afskaffe Christendommen |
| NB32:135 | at tilbede, det er just at | · dyrke ham saaledes, at Du seer ene paa ham, forsmaaende |
| Oi7, s. 293 | med Paastand paa at det er at | · dyrke ham. Dersom Du troer, og det troer Du jo |
| IC, s. 95 | er langt fra mig. ( 9) Men de | · dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne |
| IC, s. 100 | n af at dyrke og tilbede Gud, | · dyrke og tilbede de deres egne Paafund, enten |
| IC, s. 100 | Nar af Gud: under Skin af at | · dyrke og tilbede Gud, dyrke og tilbede de deres |
| Sa, s. 175 | sig ære og prise, næsten | · dyrke og tilbede som Christi sande Tilhænger! |
| KG, s. 317 | opdrager sine Børn til at | · dyrke Penge? Ja, han siger naturligviis Intet, |
| NB7:12 | den Gudsdyrkelse fE at tilbede og | · dyrke runde Taarn: ja, derimod er Intet at indvende, |
| BI, s. 322 | logi, hvilken mange Mennesker | · dyrke som en Afgud, der kræver enhver uendelig |
| KG, s. 52 | besynger det og Hedenskabet | · dyrkede det? Eller lad » Digteren«, |
| NB26:101 | dersom man hver evige Dag | · dyrkede Gud saaledes. / / / , hvor man ønsker |
| Oi4, s. 213 | limathias: hine Millioner der | · dyrkede og tilbad de christelige Falsknere som |
| NB26:35 | r Eder, skal mene at vise Gud en | · Dyrkelse – ergo er det ad den Vei Du skal |
| Not11:37 | ne, Rom ( hvor dog Cybeles | · Dyrkelse altid blev religio peregrina) Ved Ourania |
| NB16:52 | ihjel meente at gjøre Gud en | · Dyrkelse dermed. / For at undgaae Scandale tier |
| NB26:58 | ælenskab er slet ikke den Art | · Dyrkelse Gud vil. / Lidelse Kjende paa Guds Forholdet, |
| NB29:58 | er skal mene at vise Gud en | · Dyrkelse o: s: v:: saa synes det virkelig som om |
| DSS, s. 115 | ageligt, mener at vise Gud en | · Dyrkelse ved at deeltage i at løfte et Skrig |
| KG, s. 199 | re Gud og Christendommen en | · Dyrkelse! Vee alle disse utroe Husholdere, som satte |
| NB28:34 | er, skal mene at gjøre Gud en | · Dyrkelse« altsaa de udsendes – for at offres. |
| IC, s. 123 | , skal mene, han viser Gud en | · Dyrkelse«. / Forargelsens Mulighed er, hvad let sees, |
| Oi7, s. 293 | at han vover at byde Gud slig | · Dyrkelse, hvor Alt er Tankeløshed, Aandløshed, |
| NB22:49 | gtens eller det Numeriskes | · Dyrkelse, og baseret paa den Tanke, at » Sandheden« |
| NB32:134 | e Verden – istedetfor den | · Dyrkelse, som forholder sig til det Ubetingede, hvilken |
| IC, s. 123 | skal mene at gjøre Gud en | · Dyrkelse. / Modsigelsen, i hvilken Forargelsens Mulighed |
| NB25:81 | er mener at gjøre Gud en | · Dyrkelse.« Han vil blive ihjelslagen – i Χsti |
| NB28:23 | Eder, skal mene, at vise Gud en | · Dyrkelse; hvo som ikke hader Fader og Moder for min |
| NB32:134 | jestæt, og hvorved saa igjen | · Dyrkelsen han kan fordre og vil have, bliver en anden, |
| NB15:54 | n. / Og denne Afgudsdyrkelse den | · dyrker Ballotationen, omtrent, aandeligt forstaaet, |
| LA, s. 79 | gheden ender med, ligesom man | · dyrker Dalei Lamas Excrementer, at tilbede eller |
| NB26:101 | re en Climax, at saaledes | · dyrker den Christne Gud kun paa de store Høitider, |
| SLV, s. 130 | n Forestilling om, at Naboen | · dyrker den; lykkelig Ægtemanden, hvis han ret |
| SD, s. 125 | Gud, men ikke nok dermed, han | · dyrker en Afgud som Gud. / Kun den Christne veed, |
| SLV, s. 219 | er en tilbedende Elsker, der | · dyrker en Gudinde. Saa skulde hun altsaa tage |
| Oi6, s. 262 | sig for at være Christen, | · dyrker ham ved at holde ham for Nar; han skulde |
| Not8:13 | Videnskaberne vilde tabe en | · Dyrker i mig, saa føler jeg, kun altfor vel, |
| F, s. 502 | delukket, fra hvem Videnskabens | · Dyrker kun er forskjellig, forsaavidt han lider, |
| Oi5, s. 245 | ene Penge. / Og paa den Maade | · dyrker man Gud i Kirkerne! Og saa græder disse |
| NB34:40 | Χsthed«, der | · dyrker og tilbeder – et Vrøvlehoved; |
| Papir 252:3 | elsesanstalt men tillige | · dyrker Physiognomik, som er meget forgabet i Rousseaus |
| 3T43, s. 92 | og vinde.« Naar han | · dyrker sin Jord med Forstand, da regner han, at |
| 4T43, s. 161 | re den – at Den, der | · dyrker sin Jord taalmodigen, venter paa sildig |
| AaS, s. 46 | kun er en fattig Husmand, der | · dyrker sin lille Lod, saa er man nødt til, |
| NB15:62 | Tyran, hvilken Afgud er det han | · dyrker ved denne sin Tale? det er » Mængden«, |
| AE, s. 141 | fordre ogsaa af Videnskabens | · Dyrker, at han ethisk har forstaaet sig selv, inden |
| Papir 515 | olket forenet bekjender og | · dyrker, et christent Folk«. Altsaa overalt |
| 3T44, s. 267 | denskaben sørger, og dens | · Dyrkere begræde Tabet, og Din Jordefærd skal |
| EE2, s. 167 | dighed til denne Videnskabs | · Dyrkere for at faae at vide, hvad jeg skal gjøre. |
| NB25:47 | gaaer dem vel. Men Dine | · Dyrkere kjendes paa, at de maae lide; de have med |
| IC, s. 147 | g satirisk over hiint Bevises | · Dyrkere og Tilbedere, at alt eftersom Beviset formeentligen |
| SLV, s. 380 | vor Tid ikke begeistrer dens | · Dyrkere til Offere, thi den begeistrer slet ikke, |
| CT, s. 240 | Menneskefrygtens Tilbedere og | · Dyrkere, altsaa en Forsamling af Ærede og Anseete |
| EE1, s. 79 | elig Maade ofte opriver sine | · Dyrkere, et Phænomen, som, besynderligt nok, |
| EE2, s. 168 | Videnskaben, jeg ærer dens | · Dyrkere, men Livet har ogsaa sine Fordringer, og |
| NB:70 | forstaae har begeistret sine | · Dyrkere, og Tilhængere, og forsaavidt synes Forstaaelse |
| F, s. 523 | , hvorhen Du altid vinker Dine | · Dyrkere. Vel indseer jeg, at det var ikke Stedet |
| NB25:47 | g gjør Alt Godt for sine | · Dyrkere: nei, i Guddommelig Ophøiethed lader |
| BA, s. 330 | e Videnskabens Skyld, men dens | · Dyrkeres. I Forhold til Synden derimod er hele Virkelighedens |
| TTL, s. 459 | den Andens en Gravblomst der | · dyrkes i Selvfornægtelsens helligede Jord: |
| EE1, s. 367 | hendes. I en saadan Tilstand | · dyrkes og tilbedes en ung Pige, ligesom enkelte |
| Sa, s. 174 | ædres og æres, næsten | · dyrkes og tilbedes som christelige Dyder. / |
| NB26:120 | længere af det Msk: vil | · dyrkes paa den Maade. Det er ikke Noget Gud kummerligt |
| NB29:105 | re, thi han er Aand og han vil | · dyrkes som Aand, derfor vil han Msket, den Christne |
| NB15:125 | n, der i orientalsk Stiil kunde | · dyrkes, og en aarlig Fest holdes til hans Ære.« |
| NB14:63 | seelse, feteret i Kredsene, | · dyrket af Qvinderne, beundret af Skuespillere, |
| AA:12 | om min Individualitet – | · dyrket den ubekjendte Guddom. Med en utidig Ængstelighed |
| NB34:40 | ntet Hedninge-Folk, der har | · dyrket en saa latterlig og saa modbydelig Guddom, |
| 4T43, s. 123 | nd som den gode Jordbund vel | · dyrket i Taalmodighed. / / Herren tog. Sagde Job |
| NB35:26 | f alle Goder og saa tillige | · dyrket og tilbedet som From. / Alt Mskligt er |
| CT, s. 195 | rlod den Gud han hidtil havde | · dyrket. Han forlod det anderledes end Den, der |
| Oi5, s. 233 | om var jeg nu bleven enig med | · Dyrlægen Pastor Fog, at der er to Arter af Christendom. |
| Papir 2:1 | msklige? Om ikke maaskee et | · Dyrs ell Plantes? Om ikke maaske et Græskars? |
| BA, note | ede Aande, forpester derimod et | · Dyrs Forraadnen Luften. I en dybere Forstand |
| AA:12 | den, der beskriver et enkelt | · Dyrs Physiologie; fra den, der fra Bjergenes |
| SLV, s. 262 | re udholdende, ligesom visse | · Dyrs Sandser ere skarpere end Menneskenes. Kun |
| AE, s. 362 | odstaae, er dog i dette lille | · Dyrs Vold – og naar dette lille Dyr ikke |
| NB34:36 | l Væren, ja det ringeste | · Dyrs Væren er mere værd end en saadan |
| Papir 240 | ans Tumleplads ligesom det vilde | · Dyrs. / Jo mere intensivt Jordlivet er, desto |
| Oi7, s. 298 | det derfor gjælder om ved | · Dyrskuer, ved Præmier for hvem der kan avle flest |
| BB:7 | som bekjendt forener de fleste | · Dyr-Svagheder i sig, staaer som Repræsentant for det |
| EM, s. 205 | kun var 4 Mk. 8 Sk. meget for | · dyrt – for Raad- og Dom-huset. Ogsaa Prisbillighed |
| LF, s. 21 | kunne forstille sig kjøbes | · dyrt – forstille sig kan den ikke, den |
| OTA, s. 238 | Priis, hvad Du maa kjøbe | · dyrt – men hvad der, glem det ikke, er |
| NB20:115 | attes, man synes det er dog for | · dyrt at kjøbe en evig Salighed paa de Vilkaar. |
| NB23:113 | har sagt ham, at det faldt mig | · dyrt at opretholde en saadan Forfatter-Existents, |
| SLV, s. 282 | raadt, og det var kommet mig | · dyrt at staae. / Dog selv naar jeg tænker |
| Oi8, s. 346 | rettere dette Fordi komme En | · dyrt at staae. I Samtidighed eller i levende |
| BI, s. 233 | Sophisterne, der lod sig saa | · dyrt betale, at deres Underviisning næsten |
| BI, s. 219 | lse af, siden han lod sig saa | · dyrt betale; og svarer nu paa det Spørgsmaal |
| NB21:7 | kjøn Ligtale, der ikke er for | · dyrt betalt med 50rd. / Om mig selv. / |
| NB10:191 | for-lovet. Ak, jeg har | · dyrt betalt, at jeg engang misforstod mit Liv |
| PS, s. 263 | saa er hiins Høflighed dog | · dyrt betalt; thi den begeistrede Taksigelse, |
| EE2, s. 15 | s Vægt, vilde det blive et | · dyrt Brev, paa en fiin Kritiks Guldvægt vilde |
| 4T44, s. 299 | til at forvisse sig om, hvor | · dyrt det er kjøbt. / Men om nu end denne |
| OTA | om han end i Vildelsen høit og | · dyrt forsikkrer, at dette ingenlunde er saa, |
| NB34:7 | isheden staaer i Forhold til hvor | · dyrt han betaler for Præsten. At det skulde |
| SLV, s. 290 | rpsynet: jeg veed ikke, hvor | · dyrt jeg havde betalt en Vished for, at Ingen |
| SLV, s. 290 | n havde seet det, eller hvor | · dyrt jeg havde kjøbt ikke selv at see det! |
| OTA, s. 274 | v, » at de tamme Duer | · dyrt kjøbe deres visse Udkomme; det kan nok |
| NB32:68 | l Sorg? Er Frelsen ikke saa | · dyrt kjøbt at hvis det var muligt ved sin |
| NB22:40 | kunde være Din; ikke har jeg | · dyrt kjøbt eller dyrt udtrykt at jeg er Din, |
| Papir 461 | Fordelen: det er meget for | · dyrt kjøbt. Men, men, naar man kan have den |
| NB7:92 | ham at blive glad i den saaledes | · dyrt kjøbte Tryghed og Fjernhed fra Faren, |
| Papir 566 | lighed. / Det vil Geistligheden | · dyrt komme til at fortryde. Afgjørelsen trænger |
| NB22:8 | den kan da i det Høieste | · dyrt lade ham kjøbe Friheden. / Al denne |
| NB24:114 | se i høie Stillinger og | · dyrt lade sig betale for at forqvakle Χstd, |
| TS, s. 88 | rend ved Slutningen, naar Du | · dyrt maa betale dette Første, som slet ikke |
| OTA, s. 131 | re Kjøb, naar Fortrydelsen | · dyrt maa betale, hvad der syntes Letsindigheden |
| EE2, s. 87 | ke have Forestilling om, hvor | · dyrt man kjøber Erfaring, men heller ingen |
| LA, s. 84 | ffødt en Helt, der maaskee | · dyrt nok af Guden har kjøbt sin Bestalling |
| EE1, s. 316 | n i Selskabs-Livet lader sig | · dyrt nok betale; thi en ung Pige kan glemme |
| EE2, s. 205 | være langt borte, da man, | · dyrt nok maaskee, vil erfare, at det sande Udgangspunkt |
| NB33:14 | rslag kan maaskee komme mig | · dyrt nok til at staae. Thi Mskene tænke som |
| EE2, s. 79 | Længsel i Din Sjæl, der | · dyrt nok vilde straffe Dig. / Men ogsaa i en |
| SLV, s. 277 | det kunde blive mig selv | · dyrt nok. Jeg veed imidlertid ikke at handle |
| AE, s. 210 | ere, at hun ikke har kjøbt | · dyrt nok. Og ligesom Uendelighedens Lidenskab |
| 4T43, s. 150 | skal sige: jeg kjøbte det | · dyrt og maatte suurt betale det? Dersom Du har |
| LA, s. 85 | det Høieste, der kjøbes | · dyrt paa første Haand. Det hjælper ikke |
| NB12:110 | ørgsmaalet var nu, hvor | · dyrt skal den Uegennyttige komme til at betale |
| AE, s. 210 | t vist aldrig ind, at hun for | · dyrt skulde have kjøbt sin Lykke, men snarere, |
| NB12:82 | . / Men det vil komme Slægten | · dyrt til at staae. Thi som et forkiælet Barn |
| KG, s. 168 | der af egen Drift høit og | · dyrt tilsvoer Dig Troskab, ja at ville vove |
| NB22:40 | ikke har jeg dyrt kjøbt eller | · dyrt udtrykt at jeg er Din, men Du har dyrekjøbt |
| NB22:40 | Din, men Du har dyrekjøbt og | · dyrt udtrykt, at jeg er Din. / Forunderligt! |
| NB23:190 | nelse, og betænke ikke, hvor | · dyrt Verden lader sig sin Underviisning betale. |
| NB8:11 | ette bevidner jeg høit og | · dyrt, alt dette er slet ikke Χstd. Men eh |
| Oi10, s. 412 | agelighed vilde være saa | · dyrt, at den Art Gudsdyrkelse kun kunde være |
| AE, s. 352 | n evig Salighed kjøbes saa | · dyrt, at det i endelig Forstand ligefrem maa |
| EE1, s. 323 | ng og erklærer høit og | · dyrt, at jeg ikke faaer Lov til at gaae, førend |
| SLV, s. 71 | lsker har kjøbt et Kys for | · dyrt, beviser mig kun, at han hverken veed at |
| NB22:30 | aa Charakteer kjøbes for | · dyrt, Charakteer kan i en egen Forstand kjøbes |
| 2T44, s. 219 | l kjøbes og vil kjøbes | · dyrt, da følger en senere Viisdom, og Mennesket |
| OTA, s. 349 | saa kan kjøbe Viisdom for | · dyrt, fordi de ikke strax, ikke ved et forstandigt |
| 4T44, s. 379 | d, han har ikke kjøbt for | · dyrt, han skal ikke fortryde Kjøbet, thi det |
| 4T44, s. 363 | hvis man haver kjøbt for | · dyrt, har man ikke kjøbt det Høieste! Skjønt |
| 4T44, s. 363 | de Forholdet, idag kjøber | · dyrt, hvad den Taabeligste, hjulpen af et Tilfælde, |
| 4T44, s. 363 | ogsaa kan kjøbe Guld for | · dyrt, men det Høieste kan man ikke kjøbe |
| 4T44, s. 379 | øbte en Ubetydelighed for | · dyrt, naar han dog kjøbte den af Gud og det |
| TTL, s. 396 | Tilgivelsen skulde kjøbes | · dyrt, Triumphens Øieblik, han havde glædet |
| NB24:30.a | in Anseelse havde kjøbt for | · dyrt. / » jeg vil have min Samvittighed |
| NB:85 | ogiske Bemærkninger, det er for | · dyrt. / / / I det Hele lod Naturvidenskabernes |
| NB22:75 | ge med uden at kjøbe for | · dyrt. / / / Sandsebedrag i Forhold til det at |
| NB26:101 | l er, fordi det vilde blive saa | · dyrt. / Ikke Gaasestegen, Punschen, Basunerne |
| NB33:2 | t saa kun var 10rd meget for | · dyrt. / Saaledes med Χstd., og den evige |
| Papir 420:2 | ebud ell. to. Men det er | · dyrt. Antaget blot 50, vil det billigst, og selv |
| NB18:92 | n, og det Hele var mig ogsaa for | · dyrt. Hvor jeg nu boer, lider jeg saa stærkt |
| PS, note | uagtet man betaler den lige saa | · dyrt. Mon da ikke et saadant Menneske vilde sige: |
| NB33:37 | kan ogsaa kjøbe Guld for | · dyrt. Nei ved et fornuftigt Overslag af Forholdet |
| NB24:120.a | 10,000rd, 10,000 Rbd! Det var | · dyrt. Og dog, i den Forstand gratis som Luther |
| NB15:100 | beren ikke vil betale det saa | · dyrt. Sandhed begynder altid med den lavest mulige |
| AE, s. 558 | En Mand forsikkrer høit og | · dyrt: dette er min Mening; imidlertid indskrænker |
| NB11:176 | , naar Du maa kjøbe den | · dyrt: jo dyrere Du kjøber den, jo saligere. |
| SLV, s. 71 | Jeg kjøber det aldrig for | · dyrt; det lader jeg Pigerne om. Hvad det betyder? |
| OTA, s. 238 | ld, at det kan kjøbes for | · dyrt; er der nogen Vinding Du ikke kunde undvære |
| Papir 458 | ægtelse er jo rædsom | · dyrt; et taknemligt Vilkaar, forsaavidt Ver |
| 4T44, s. 363 | te kan man ikke kjøbe for | · dyrt; hvis man haver kjøbt for dyrt, har man |
| SLV, s. 72 | kjøbt sin Forstand altfor | · dyrt; Modehandleren er en Rasende. Hvad kan det |
| 4T44, s. 362 | Tilfælde, ved om der var | · Dyrtid eller Overflod i Landet paa den Vare; hvor |
| TTL, s. 453 | ede et Menneske at frembringe | · Dyrtid i den udvortes Verden, ja da vilde han |
| TTL, s. 453 | Døden frembringer jo selv | · Dyrtid paa Tid i Forhold til den Døende, hvo |
| EE2, s. 121 | lføiet: » en saadan | · Dyrtid, at et Pund Brød kostede 8 ß. Var |
| TTL, s. 454 | ra Opgaven, bliver Tiden ikke | · Dyrtid, er Besiddelsen ham tryg; da er han atter |
| TTL, s. 453 | d Dødens Tanke at gjøre | · Dyrtid, saa Aaret og Dagen faaer uendeligt Værd |
| TTL, s. 453 | orhold – og naar der er | · Dyrtid, saa tjener Kjøbmanden. I den udvortes |
| TTL, s. 454 | ngt Liv betydningsfuldt som i | · Dyrtid, varagtigt som efterstræbt af Tyvehaand. |
| NB2:64 | g til at faae Trangen udviklet. / | · Dyrtiden og Brød-Urolighederne ere i høi Grad |
| CT, s. 31 | t løse det Spørgsmaal om | · Dyrtiden ved et Mirakel er et meget intetsigende |
| LA, s. 73 | e deraf lider Individet i den | · dyspeptiske abnorme Forstandighed. Forgjeves fanger |
| EE:140 | i mit møisommelige Tanke-Livs | · dyspeptiske Proces, det forbruger jeg strax ved et |
| EE2, s. 284 | Han har en kort Tid ladet sig | · dysse af den Mistillid til Livet, der vil lære |
| KG, s. 43 | en det har intet Middel til at | · dysse de Vaagne i Søvn. Det har derimod Vanen; |
| EE1, s. 425 | dskjøndt jeg deels for at | · dysse hende endnu mere i Søvn, deels for at |
| EE1, s. 388 | hende til at glemme det, og | · dysse min egen Tanke derom i Slummer. Enhver |
| NB2:76 | fordi Alt her er beregnet paa at | · dysse Samvittigheden – lykkes dette ikke, |
| 4T43, s. 130 | en Herligheds Afglands, der | · dyssede Alt i Fuldkommenhedens Fortryllelse, der |
| KG, s. 307 | me, som ikke kom. Og saaledes | · dyssede Tiden ved at komme og gaae for den forventende |
| 3T44, s. 262 | n Iver for at udelukke Andre | · dyssedes saaledes, at han end ikke drømte om, |
| LA, s. 77 | næsten meningsløse. Det | · Dyssende er Forholdenes Bestaaen, deres Facticitet; |
| G, s. 40 | Hoved, og glemte mig selv i Din | · dyssende Murmlen! Du mit lykkeligere Selv, Du flygtige |
| FB, s. 114 | og med hende hans Forventning, | · dyssende sang han ikke for Sara sit vemodige Qvad. |
| G, s. 14 | s vide Dristighed, ikke Skovens | · dyssende Stilhed, ikke Aftenens vinkende Ensomhed |
| EE1, s. 145 | moderlig Kjærlighed, der | · dysser den Bekymrede. Det Ethiske, det er strængt |
| EE1, s. 88 | tilbage i Umiddelbarheden og | · dysser den deri. Individet kan derfor vel føle |
| EE2, s. 331 | re, farlig for Mennesket, | · dysser den ham ikke i en Søvn, i hvilken han |
| BI, s. 250 | et, at Sophistiken ved Grunde | · dysser den i Søvn igjen: ved Raisonnements |
| AA:12 | Fortvivlelsens Afgrunde. Ofte | · dysser den Mennesket i Søvn ved den Tanke: |
| EE:136 | ngtfra forstyrrende, men idet den | · dysser den udvortes Sands vækker den den indvortes. |
| BI, s. 330 | eve poetisk, og som, idet den | · dysser det dybere Jeg i en somnambul Tilstand, |
| Papir 180 | fE. F: p 75, hvor han | · dysser ham i Søvn, fordi han ei kan slippe |
| Papir 264:6 | yggelige er ikke et Opiat der | · dysser i Søvn, det er den endelige Aands Amen, |
| SLV, s. 38 | de, da afbryder mig dog ikke, | · dysser ikke paa mig, fordi I ikke ville høre |
| EE1, s. 172 | oprigtigt og velvilligt, det | · dysser Individet i en vis behagelig Mathed, i |
| EE1, s. 315 | Bølgernes Bevægelse | · dysser mig, deres Larmen mod Baaden er en eensformig |
| NB36:31 | Uro, istedetfor at Endeligheden | · dysser ned i Nydelse. / See, her hvorfor Χstd. |
| 4T44, s. 307 | g Barnet bliver uroligt, saa | · dysser Sandsynligheden paa det og siger: lig nu |
| 4T44, s. 296 | alt eftersom den sagtnes og | · dysses i det indvortes Menneskes stille Uforkrænkelighed, |
| EE1, s. 336 | aandpengene. Naar man nu har | · dysset dem i Søvn, saa viser man netop ved |
| BI, s. 110 | lviftet ham Kjølighed, har | · dysset ham i Søvn og piint ham med urolige |
| KKS, s. 98 | skrivelig overtalt og ligesom | · dysset ved den absolute Betryggelse, fordi hans |
| KG, s. 307 | ligt, aldrig lifligere, end | · dysset ved dette Springvands Pladsken! / |
| LP, s. 22 | s, de danske Kæmper naar de | · Dysten ride, / som lod den sig endnu engang opleve, |
| NB23:74 | , et Skabilkenhoved, som de | · dægge for som var det Barnet. / 2) Man har en |
| EE:65 | lindre Sorgen, som for at man skal | · dægge lidt for dem, og derfor i Grunden ansee |
| AE, s. 460 | eds Ridder sikkret, han er et | · Dæggebarn i Sammenligning med den Opvakte, der gaaer |
| NB10:149 | rter som deres elskelige | · Dægge-Barn; thi hans Mod har da altid været – |
| EE1, s. 196 | ftighed, den er ligesom et | · Dægge-Navn, man til daglig Brug betjener sig af. Ofte |
| EE1, s. 324 | den lader sig soutenere. Jeg | · dægger for denne Kjærlighed, som jeg ikke gjorde |
| NB13:78 | Sving, og dog paa en Maade | · dække at der var noget Usandt i, at jeg efter |
| Papir 538 | for at qvæle den ved at | · dække den med sin bestialske Udbredelse, der |
| NB13:78 | estok traadte i Characteer, | · dække det – ved at unddrage mig ganske. |
| NB28:55 | ort: at angribe Oppositionen, og | · dække det Bestaaende. / 48 og følgende Aar |
| NB28:55 | muligt – vedblive at ville | · dække det mod det Numeriske, Det jeg bekæmper |
| KG, s. 70 | aa Du ingen Elsket har til at | · dække Din svage Side og ingen Ven ved Din høire; |
| EE1, s. 338 | onversere hende og derved at | · dække Edvards forelskede Bevægelser mod Cordelia. |
| CT, s. 85 | an taler i Krigssproget om at | · dække en Hærfører, medens han angriber |
| CT, s. 85 | dens han angriber Fjenden, at | · dække ham, for at Ingen skal falde ham i Ryggen: |
| SD, s. 200 | end ubevidst, spiller under | · Dække med Forargelsen, ved at gjøre det Christelige |
| NB10:15 | n væmmelig Løgn af ham, at | · dække sig bag al den Usselhed – ligeoverfor |
| NB12:111 | aledes deraf, at han vilde | · dække sig med det Forsvar: Mag. K. gav mig jo |
| NB16:76 | sat. Derfor søge alle at | · dække sig med et ell. andet Abstraktum: vi, vor |
| CT, s. 85 | s han levede den Dag Idag, at | · dække sig mod den Fjende, der vilde falde ham |
| BMS, s. 126 | agen og ved verdslig-klogt at | · dække sig om Mandagen, at foranledige det Skin, |
| Not1:8 | ved subtile Distinctioner at | · dække Systemets Inconsequents. I den reform: |
| Papir 525 | af at skjule, tilsløre, | · dække ved Hjælp af Sandsebedrag; men at vi |
| NB28:96 | sig til Gjenstanden men ere | · dækkede, fordi nemlig ellers Organerne vilde tilintetgjøres: |
| NB31:62 | og Tilbagegangen, Retirade | · dækkedes af : det gaaer fremad, Χstd. er perfectibel, |
| Papir 583 | . Det man vil have er et | · dækkende Abstraktum, hvorved man undgaaer at være |
| NB17:106 | der er præsteret: saa, feigt | · dækkende sig med alle mulige Sandsebedrag, at skrive |
| LA, s. 80 | at være Noget, bestandigt | · dækkende sig ved den Concession, at den er Ingenting. |
| TAF, s. 299 | Fyldestgjører, som ganske | · dækker al Din Skyld, og gjør det umuligt at |
| EE1, s. 381 | delighed bag en Jalousi, der | · dækker den Rude, ved hvilken hun sidder. Jalousien |
| NB31:93 | aer aldeles ikke i Veien derfor, | · dækker det ikke paa nogen Maade ved sin Legemlighed |
| EE1, s. 396 | emmelse. – Straahatten | · dækker end ikke tilstrækkeligt mod et Sideblik; |
| TAF, s. 299 | Menneske, og med sit Legeme | · dækker ham ganske, saa Ingen, Ingen kan faae Øie |
| OTA, s. 320 | lle Fjendens Pile, men ogsaa | · dækker hans Svend, som følger bag efter: kan |
| EE1, s. 180 | levende indmuret; med Veemod | · dækker hun den sidste Aabning; hun føler, at |
| NB30:67 | g det at anstrenge sig; man | · dækker sig bestandigt med dette: de Andre, ligesom |
| NB14:97 | ighedens Herredømme; han | · dækker sig forsigtigt ved den Undskyldning, at |
| Papir 243 | rkt som naar om Vinteren Isen | · dækker Søen og man lader Vandet løbe bort. |
| NB31:90 | ar en svag Side, hvilken Qvinden | · dækker, og forenede ere de stærke for dette |
| NB16:65 | kke, at Udgifterne i det Mindste | · dækkes dem af det Offentlige.« Saa først |
| BB:48 | ak en indre Blødhed, som skulde | · dækkes med mange haarde Udtryk og næsten grusomme |
| SLV, s. 274 | kjøbes dobbelt, mit Bord | · dækkes til To, Kaffeen serveres til To, naar jeg |
| LA, s. 35 | erende, der digterisk kun kan | · dækkes ved Poesiens Forskud fra Phantasiens uhyre |
| NB32:106 | g til, men at det altid er | · dækket af – at være Ingenting. Dette |
| Papir 460 | ende, og som Enkelt ( ikke | · dækket af at de ere nogle Stykker): saa vil dette |
| NB34:41 | erden, og dog saaledes at man er | · dækket af at være som de Andre. / Kun det at |
| NB32:106 | endnu nederdrægtigere, | · dækket af det hykkelske Skin, at være Intet; |
| NB15:84 | / O, hvilken uendelig Forskjel: | · dækket af det Sandsebedrag, at det er Ens Embede |
| NB14:32 | Virkelighed« er: ikke | · dækket af en Læres Objektivitet om den Troende |
| Papir 478 | an aldrig at see, den blev | · dækket af hans eminente Klogskab; hans Lyst til |
| NB35:40 | id at forholde sig til Gud, ikke | · dækket af noget Abstraktum, der, hvis Du vil tale |
| NB17:60 | ed paa sig. Uden at være | · dækket af noget Sandsebedrag ( hvilket just er |
| NB10:189 | Ligheden. / Det at leve skjult, | · dækket bag Sandsebedrag, og saa at vinde Mængdens |
| NB29:105 | g Million-Vrøvlet, ikke | · dækket deraf eller undskyldende sig dermed, men |
| NB28:36 | Oppositionen, og har forsaavidt | · dækket det Bestaaende, og udviklet Idealiteten |
| Papir 420:2 | Tiden er et Frokost-Bord frit | · dækket for alle Lærerne, saaledes maa Skolen |
| Papir 391 | l. / Et Lysthuus paa Landet, et | · dækket Frokostbord. / Skoleholderen og Peer Hansen. |
| Papir 473 | rhold til ham. / / a) / jeg har | · dækket ham i Literaturen ( Systemet – Martensen) |
| NB17:89 | ordentlige og spiller under | · Dækket med Mængdens Forvirrethed, saa kommer |
| NB28:96 | letteste Art Tilværelse, | · dækket mod umiddelbart at forholde sig til Idee, |
| NB19:35 | underfundigt spillede under | · Dækket og holdt sammen med Det, der holder mig |
| PH, s. 55 | de første Dage er mere end | · dækket paa en simpel og ukonstlet Maade, derved |
| NB31:62 | vis Forstand saa mesterligt | · dækket Retirade, at hverken Xenophons eller Moreaus |
| NB14:32 | i Almdl. hvad han gjør, ikke | · dækket ved en Embedsstillings Objektivitet udenvidere |
| NB32:106 | nelsen eller Polituren, og | · dækket, derved endnu nederdrægtigere, dækket |
| SLV, s. 259 | ibet er vant til at spadsere | · Dækkets Længde, udseer sig paa Landjorden en |
| EE1, s. 162 | igesom sat en Grændse, en | · Dæmning for den Ulykke, der maaskee skjæbnesvangert |
| EE1, s. 107 | an bryder sig mod dens faste | · Dæmning, hør disse lette dandsende Violintoner, |
SKS-E 1.6 sks.dk © 2012 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
