Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.6
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-2-2
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2012
| EOT, s. 269 | , hun gjør slet Intet, hun | · tier – hun græder. / Hun græder. |
| FB, s. 201 | hæves Paradoxet. / Abraham | · tier – men han kan ikke tale, deri ligger |
| NB13:33 | urnalist o: s: v:. Nei, Alt | · tier – men om Søndagen prædiker |
| TTL, s. 410 | vorder ene for den Hellige og | · tier – saa bliver han en Synder! Bliv |
| Papir 340:2 | han bier paa Dig, at Du | · tier af Kjerlighed, som Du taler af Kjerlighed, |
| LF, s. 22 | hvad Under vel, naar Alt | · tier af Ærbødighed for ham! selv om han |
| LF, s. 22 | om han ikke taler, det at Alt | · tier af Ærbødighed for ham, virker jo |
| AE, s. 498 | bortkomne Sager. Men Den der | · tier anklager Ingen uden sig selv, fornærmer |
| IC, s. 99 | ende ikke Noget imod; naar Du | · tier bomstille dermed, skal Du alligevel have |
| FB, note | ngde Mennesker til Grunde. Han | · tier da, og glemmer saavidt muligt selv at lee. |
| LF, s. 19 | og fordi den troer det, derfor | · tier den og bier. Naar saa Øieblikket kommer, |
| TS, s. 103 | fra Din Forstand, forsaavidt | · tier den vel, men kommer den nogensinde til |
| LF, s. 20 | . Den sukker tre Gange, derpaa | · tier den, sukker atter tre Gange; men væsentligen |
| LF, s. 19 | at vide Tid eller Dag, derfor | · tier den. Det vil nok skee til den beleilige |
| LF, s. 20 | tre Gange; men væsentligen | · tier den. Thi hvad det er, siger den ikke, den |
| BMT, s. 219 | christelige Resignation, der | · tier efter at have udøst alle Grovheder, |
| Papir 340:2 | ighed, saa hvad enten Du | · tier eller Du taler er Du dog den samme Fader, |
| SLV, s. 452 | fter det Ideale. Og naar han | · tier er det ham som var der en dyb Sorg i hans |
| SLV, s. 217 | Røst) Manasse! – ( | · tier et Øieblik). Saa er han dog vandret |
| FB, s. 199 | æl ud af saadant Vaas. Han | · tier for at offre sig selv – eller han |
| Papir 340:2 | thi ogsaa Den taler, der | · tier for at overhøre den Lærende; ogsaa |
| EOT, s. 263 | , dybe, gudfrygtige Sorg, der | · tier for Gud, af Maria; thi vistnok gik der, |
| AE, s. 450 | n Religieuse tier, og Den som | · tier for Gud, han lærer nok at give Kjøb, |
| SLV, s. 19 | en anden Mand | · tier før han taler, og bringer det saa vidt, |
| NB21:107 | han lader ikke høre fra sig, | · tier ganske stille, prøvende den Enkelte, |
| CT, s. 305 | aer Du ham, og bedst, naar Du | · tier ganske; og naar Du takker, da forstaaer |
| FB, s. 199 | er med Hensyn til Ansvaret. / | · Tier han paa eget An- og Tilsvar, da kan han |
| FB, s. 199 | m, at han vil forvirre Alt. / | · Tier han, da dømmer Ethiken ham; thi den |
| FB, s. 177 | em den haver Velbehagelighed. | · Tier han, da kan det være fordi han derved |
| FB, s. 177 | g dette veed han sig fri for. | · Tier han, da paatager han sig som den Enkelte |
| YDR, note | vittighedssag! Han tier. Endnu | · tier han, skjøndt besluttet. Nu er Øieblikket |
| LF, s. 42 | ighedens Glæde. Thi naar Du | · tier i den høitidelige Taushed, som er i |
| LF, s. 18 | og ikke blot naar Alt | · tier i den tause Nat, men ogsaa naar Dagen igjennem |
| CT, s. 30 | erfor har han Bekymringen. Han | · tier ikke som den sorgløse Fugl; han taler |
| NB4:72 | som bedrog jeg Gud. / Derfor | · tier jeg og gaaer videre. Vil Gud lade det skee, |
| NB4:78 | ds Skyld lad være. Derfor | · tier jeg. Jeg kan det ikke anderledes Amen. |
| NB16:53 | ermed. / For at undgaae Scandale | · tier man stille, indulgerer Foragtelighed, Usselhed, |
| CT, s. 46 | tier, det kan den sagtens, den | · tier med hvad den ikke veed; den rige Christen |
| LF, s. 19 | lang eller hvor kort: nei, den | · tier og bier – saa eenfoldig er den, men |
| LF, s. 19 | Saaledes ogsaa med Lilien, den | · tier og bier. Den spørger ikke utaalmodigt |
| LF, s. 19 | ilke vi skulle lære. Fuglen | · tier og bier: den veed, eller rettere, den troer |
| NB22:159 | tilvidere, som naar Vreden | · tier og da just er paa sit Høieste. / |
| NB4:72 | denne Vanskelighed, nei jeg | · tier og handler. / Det er anstrængende, det |
| NB20:68 | en Utaalmodighed. Ogsaa Den, der | · tier og lider, fordi han erkjender sin Uduelighed |
| LF, s. 21 | i Sorgen«. Nei, Fuglen | · tier og lider. Ak, det gjør Mennesket ikke. |
| LF, s. 20 | di de ikke kunde tie. / Fuglen | · tier og lider. Hvor megen Hjertesorg den end |
| KG, s. 346 | m Enken Dommeren: den Døde | · tier og siger ikke eet Ord, han bliver ganske |
| NB18:99 | o: s: v: o: s: v: – nu | · tier Orgelet, Taleren træder frem; begeistret |
| KG, s. 224 | e. Men Kjerlighed taaler Alt, | · tier taalmodigt – men forudsætter i |
| AE, s. 169 | i den dybe Stilhed, naar Alt | · tier! Og hvad er den halvanden Times Tid, jeg |
| LF, s. 20 | aus den end er mod Andre, ikke | · tier, at den der klager over sin Skjebne, anklager |
| OTA, s. 261 | være tilstede, om han end | · tier, at hans Tilstedeværelse sammenlignelsesviis |
| NB14:107 | man siger » kun Den, der | · tier, bliver Martyr« at man saa siger |
| CT, s. 305 | og at takke; ja, thi naar Du | · tier, da forstaaer Du ham, og bedst, naar Du |
| 4T43, s. 172 | for det, og naar Forkynderen | · tier, da hører han Intet, men naar han gjør |
| Papir 340:2 | am. Ak, og ogsaa naar Du | · tier, da taler Du jo dog med ham; thi ogsaa Den |
| IC, s. 39 | eden, der siger det. Nei, han | · tier, den Fornedrede taler. Mellemrummet ( mellem |
| NB17:89 | quere Dommen. Og medens Alt | · tier, der burde afgive Melleminstantsen, faaer |
| CT, s. 46 | fattig, fattig, fattig. Fuglen | · tier, det kan den sagtens, den tier med hvad |
| CT, s. 33 | I Sammenligning med Fuglen der | · tier, er Hedningen snaksom; i Sammenligning med |
| NB14:90 | jeg ingenlunde. Det, at jeg | · tier, er ogsaa det bedste Beviis for, at jeg |
| Papir 340:2 | ogsaa Den taler, der | · tier, for at Forstaaelsens Stund maatte være |
| Papir 340:2 | ogsaa Den taler, der | · tier, for at prøve den Elskede; ogsaa Den |
| OTA, s. 247 | at tie, men af Klogskab, der | · tier, fordi det er det klogeste. / Men hvad skulle |
| G, s. 22 | l at holde det, og kun den, der | · tier, han bliver til Noget. Kun den, der virkelig |
| FB, s. 197 | rostratisk Ære – han | · tier, han skjuler Tvivlen omhyggeligere i sin |
| SLV, s. 204 | Overgang, det mislykkes, man | · tier, han ærgrer sig over Pausen, han forraader |
| EOT, s. 270 | g derfor ikke i Samtalen, hun | · tier, holder ogsaa Øinene hos sig selv eller |
| OTA, s. 134 | dog kun adspredt, dersom han | · tier, ikke samlet; han er dog kun snaksom, dersom |
| NB11:183 | rigtigt, men det kan, hvis han | · tier, ingen Trediemand controllere. Det Non-Faktum |
| SLV, s. 365 | t religieust. / Kun naar jeg | · tier, kan jeg holde min Sjel pathetisk bag det |
| JJ:39 | er vil blive et Gude-Barn, hvis Du | · tier, kun et Msk, hvis Du forraader Hemmeligheden. |
| LA, s. 93 | t at tænke paa, medens man | · tier, medens en ny Slægt taler om ganske andre |
| FB, s. 177 | r bliver et Gudebarn, hvis Du | · tier, men et Menneske, hvis Du forraader Hemmeligheden. |
| LF, s. 20 | idt Falskhed af Fuglen, at den | · tier, naar den lider, at den dog i sit Inderste, |
| OTA, s. 247 | ug, ikke af Besindighed, der | · tier, naar det er rigtigst at tie, men af Klogskab, |
| 4T44, s. 356 | og mere glemme, at naar Alt | · tier, naar Ingen nævner eller udsiger hvad |
| 4T43, s. 140 | u som fordum, naar Mennesket | · tier, naar Pharisæerne og de Skriftkloge ere |
| NB10:143 | L.M og Corsaren: han ikke blot | · tier, nei skjult stemmer han ligefrem i med Pøbelen. |
| SLV, s. 204 | vil fordrive Indtrykket, man | · tier, nu bliver han mistænkelig mod sig selv, |
| AE, s. 450 | der igjen, thi den Religieuse | · tier, og Den som tier for Gud, han lærer nok |
| KG, s. 224 | lt. Thi Taalmod taaler Alt og | · tier, og dersom Moderen saaledes taalte Barnets |
| 3T44, s. 281 | et gaaer til: den Overvundne | · tier, og Folket jubler.« Saaledes gaaer |
| NB10:46 | aldende og mistænkeligt at En | · tier, og saa er det jo ikke nøiagtigt, ikke |
| FB, s. 198 | ver han sin Beslutning tro og | · tier, og taler ikke til noget Menneske om sin |
| LF, s. 22 | der sig slet ikke med Dig, den | · tier, og ved at tie vil den betyde Dig, at Du |
| NB12:118 | roende lukker Øinene og | · tier, saa er jeg i Ro; saasnart jeg ikke gjør |
| AE, s. 420 | umiddelbart. Naar han nu blot | · tier, saa vil næsten hver andet Ord, der bliver |
| TTL, s. 463 | ende Maade. Men den Alvorlige | · tier, seer roligt paa ham og siger endeligen: |
| AE, s. 273 | lade uafgjort. Om Enhver, der | · tier, skal jeg være villig til at antage det, |
| BMT, s. 218 | med hver Dag Biskop Martensen | · tier, subtraheres der i al Stilhed fra hans Anseelse. |
| NB11:51 | al saa være, i Guds Navn: jeg | · tier. – Den anden Maade er Klogskab. Saa |
| NB22:161 | sige i samme Secund Souffleuren | · tier. / Eva blev skabt Manden til Selskab; den |
| NB18:49 | en Ubetydelighed og Mynster | · tier. / I en vis Forstand glæder det mig dog |
| G, s. 52 | digste fordrer – naar jeg | · tier. / Naar han imidlertid troer, at jeg aldeles |
| TTL, s. 455 | har prøvet, at den Døde | · tier. / Saaledes er Dødens Afgjørelse ubestemmelig |
| EE1, s. 43 | den min Fortrolige? fordi den | · tier. / Som det efter Sagnet gik Parmeniskus, |
| NB2:54 | e sagt eet eneste Ord om mig. Alt | · tier. De der forstaae dog nogenlunde at entrere |
| AE, s. 420 | det Comiske – hvis han | · tier. De fleste Mennesker have nemlig ikke store |
| LF, s. 20 | hedens tungsindige Klagesanger | · tier. Den sukker tre Gange, derpaa tier den, |
| NB10:37 | or Andre) – ak og jeg | · tier. Det er som hvis En eiede en stor Skat og |
| YDR, note | . Det er Samvittighedssag! Han | · tier. Endnu tier han, skjøndt besluttet. Nu |
| LF, s. 21 | de blive frygtelig? Men Lilien | · tier. For Lilien er det at lide det at lide, |
| CT, s. 52 | r er sig selv, er mere end en | · Tier. Fuglen slipper heldigt forbi Begyndelsens |
| SLV, s. 430 | den største Maalestok hun | · tier. Havde hun været holdt i religieuse Kategorier, |
| TS, s. 72 | hun hjemme om Religionen, hun | · tier. Hun er heller ikke som en Aandsfraværende, |
| Papir 396 | elige Alvor – og Digteren | · tier. Hvad er saa det? Ja det er blind Allarm. |
| NB5:23 | for Gud i min Ret, naar jeg | · tier. Jeg forlanger jo ikke de gode Dage, jeg |
| LF, s. 21 | m Fuglen, saaledes Lilien, den | · tier. Om den end staaer og lider idet den visner, |
| LF, s. 21 | det er talende nok; men Lilien | · tier. Saaledes Lilien. Men hvoraf kommer det |
| LF, s. 20 | en Hjertesorg den end har, den | · tier. Selv Ørkenens eller Eensomhedens tungsindige |
| NB22:24 | r Handlekraft saa langt han | · tier. Skal En virkelig blive Martyr maa han ikke |
| BMT, s. 219 | Embede o. desl. / Altsaa man | · tier. Viser det sig da, at Phænomenet trænger |
| OTA, s. 340 | seer man ved Munden, som dog | · tier: men Sagtmod kan man ikke see. / Hvilken |
| CT, s. 30 | Armodens Bekymring – den | · tier; den Christne er i Armoden uden Armodens |
| TS, s. 72 | n taler ikke i Menigheden, hun | · tier; ei heller taler hun hjemme om Religionen, |
| LF, s. 21 | og lider idet den visner, den | · tier; forstille sig kan det uskyldige Barn ikke |
| LF, s. 19 | ei, det siger Fuglen ikke, den | · tier; men dens Taushed er talende, og denne dens |
| OTA, s. 340 | , Høimod kneiser, Taalmod | · tier; men Sagtmod bærer det Tunge let. Mod |
| Papir 340:2 | saa da taler Du, naar Du | · tier; skjenk ham denne Fortrøstning, hvis |
| Papir 445 | et gjøre, naar jeg blot | · tier; thi han er for stolt til at sige et Ord, |
| 4T44, s. 376 | il kjøbe sig, ak, men han | · tier; tjenligt, ja det er Navnet paa den Skumring, |
| Papir 153 | ves Mennesker, der bestandig ere | · Tiere i Modsætning til de almindelige Enere. |
| AA:32.a | olberg saa ypperlig opfattet. Jo | · tiere nemlig der fortælles Noget ganske overordentligt |
| FF:184 | nde Tid af Underlivstilfælde ( | · tiers etate Bugvrid) før var det Hovedpine |
| BMS, s. 126 | / Saa kan der ikke længer | · ties, Indsigelsen maa komme, ved sin Langsomhed |
| FB, s. 178 | Besnærelse; og jo mere der | · ties, jo forfærdeligere bliver Dæmonen, |
| NB20:68 | aledes i længere Tid lides og | · ties, strammes Forholdene saaledes, at den sande |
| SLV, s. 302 | gjør ikke det, som bør | · ties. / Og dette er Perianders Ord: det er bedre |
| NB15:77 | noget ganske Andet. Jeg har | · tiet – men saa har Omverdenen paataget |
| NB21:121 | idtil Intet skeet, Alt har | · tiet – og Mynster talet saaledes. / |
| FB, s. 126 | t, saa havde jeg formodentlig | · tiet dermed; thi i slige Tanker skal man ikke |
| NB2:231 | Onde een ell. anden Concession, | · tiet hvor man skulde have talet, og talt hvor |
| JJ:115 | re end af min, saa havde jeg | · tiet og opfyldt hendes og mit Ønske, ladet |
| NB23:83 | kunde jeg sige: Men jeg har | · tiet saa længe, for ikke, ved for tidligt |
| SLV, s. 196 | m et Aktstykke mere. Har jeg | · tiet saa længe, har jeg ogsaa Ret til at |
| NB10:166 | e bogstaveligen Enhver har | · tiet ubetinget i Løbet af over 3 Aar, medens |
| SD, s. 150 | Virkelighed. Men det at have | · tiet! Og dog er det det Allerfarligste. Thi ved |
| NB2:231 | et, og talt hvor man skulde have | · tiet, bukket hvor man skulde have været stolt |
| NB13:49 | længere jeg saaledes har | · tiet, desto dybere har jeg skaaret ned i Tilværelsen, |
| NB5:135 | en saadan Demoralisation og saa | · tiet, for selv at bevare Pynteligheden i verdslig |
| FB, s. 180 | ogsaa det Ansvar, at han har | · tiet, hendes retfærdige Vrede at han har tiet. |
| AE, s. 572 | tligst takker Enhver, der har | · tiet, med dyb Ærefrygt Firmaet Kts – |
| Papir 380:1 | r Stad. / Hidtil har jeg | · tiet, men efterhaanden har de usynlige Angreb |
| ER, s. 202 | Sandhedsvidner, havde den ikke | · tiet, men erklæret sig for dette Sande; antaget, |
| ER, s. 202 | Sandhedsvidner, havde den ikke | · tiet, men erklæret sig mod dette Usande. Eet |
| Papir 380:1 | r i 5 a 6 Aar – og | · tiet, men Snakken om mig har aldrig tiet. – |
| SD, s. 150 | e talet for een Gang at have | · tiet, og hvorfor? Fordi det at have talet som |
| Papir 380:1 | nakken om mig har aldrig | · tiet. – Kiøbh. en Kjøbstad – |
| SBM, s. 142 | bemærket, at jeg har ikke | · tiet. / / Ikke formildet men skærpet gjentager |
| NB22:63 | g dog idetmindste ikke have | · tiet. / Og skjøndt den Idee, hun har valgt, |
| FB, s. 180 | etfærdige Vrede at han har | · tiet. 2) Skal han tie og lade være at holde |
| FB, s. 198 | el, de sige da: gid han havde | · tiet. Denne Idee realiserer Faust. Den, der har |
| ATV, s. 210 | rkninger, til hvilke jeg har | · tiet. Der er heri som i alt Usandt noget Sandt; |
| NB16:56 | nghed – saa havde jeg | · tiet. Det er det, som allerede Johannes de silentio |
| NB12:165.b | var villig til at tie, og har | · tiet. Det var virkelig ogsaa min Betragtning, |
| LA, s. 59 | det uartige Barn reent havde | · tiet. Hvad der i Forhold til Andre viser sig |
| NB24:30 | ltid var Noget, at G. havde | · tiet. Jeg forklarede igjen, hvor meget G. er |
| NB24:125 | væsentligen har Mynster | · tiet; det med Goldschmidt er mere en personlig |
| NB17:16 | tænkt paa mig selv, havde jeg | · tiet; thi for min Skyld var der sandeligen Intet |
| NB14:87 | in Skyld, han skal faae det | · tifold igjen. / Luther er dog egentlig ikke klar |
| NB32:106 | od ikke som en Løve, en | · Tiger – nei, som en Luus eller som en Legion |
| EE1, s. 188 | saa hurtigt, » som en | · Tiger knække kan en Lillie«; naar |
| Papir 1:1 | e i Eisenach, her maatte han | · tigge men blev optaget af Conrad Cottas Enke, |
| IC, s. 56 | te paa sig selv, næsten at | · tigge Menneskene til at tage mod disse Velgjerninger: |
| NB13:33 | te mig for Sligt. / Nu vel, | · tigge Msker om Bistand har jeg ikke lært. |
| NB29:79 | ! – som et Barn kunde | · tigge og bede for sig, at maatte slippe – |
| TS, s. 48 | n uden at han, som et Barn kan | · tigge og bede for sig, har bedet for sig; men |
| G, s. 64 | det bort, langt bort, jeg vilde | · tigge om det ubetydeligste, det mest intetsigende, |
| Not6:18 | gentlig var gaaet ud for at | · tigge. / Lykkelige Liv! Saa ubekymret som han |
| NB14:141 | ede, da det vilde blive en reen | · Tiggen, just fordi hun ikke er styrket ved Sandheden |
| 4T43, s. 147 | a Du selv er den Eneste, der | · tigger – O! al god og al fuldkommen Gave |
| KG, s. 128 | gavet, Hersker eller Træl, | · Tigger eller Rigmand, bør og tør Forholdet |
| AE, s. 541 | rnedrelse for Gud at blive en | · Tigger end at blive en Keiser. Man gjenkjender |
| Sa, s. 174 | Keiser var Christen, end at en | · Tigger er det! O, min Gud, min Gud, min Gud! Nei, |
| NB:11 | r en Mand, eller en tryglende | · Tigger forfølger En Gade op og Gade ned. / |
| NB12:110 | , Gud indviet, – saa | · tigger man ikke personligt om Bistand. / |
| NB:214 | nøieregnende med Tiden som en | · Tigger med en Skilling, og da skal hver en lille |
| NB8:19 | sperson og en simplere Mand og en | · Tigger o: s: v: og indrette min Gjøren-Vel |
| NB4:36 | unne faae hende, at hun selv | · tigger og beder om at blive Ens, og saa dog ikke |
| OTA, s. 241 | stes? Dersom en Konge og en | · Tigger og Din Ligemand paa eengang kom til Dig, |
| OTA, s. 228 | b som Enkelt, og den usleste | · Tigger som Enkelt: at Ingen hovmoder sig ved at |
| OTA, s. 324 | , fornegter sig selv, saa en | · Tigger ubetinget lige saa godt kan fornegte sig |
| AE, s. 272 | rfatter var en Supplikant, en | · Tigger ved Læserens Dør, en Bissekræmmer, |
| Not6:18 | 70 à 80 Aar). / Min | · Tigger vidste derimod god Besked. Da jeg spurgte |
| IC, s. 52 | ng. Det er jo ligesom hvis en | · Tigger vilde gjøre Anmeldelse til Politiet |
| NB10:98 | e ( den Fornemste og den usleste | · Tigger) og at lide det 100, 1000 Gange hver Dag: |
| IC, s. 225 | man skjenkede virkelig denne | · Tigger, den Herre Jesus Christus ( thi om han end |
| 4T44, s. 324 | Ene til Konge, den Anden til | · Tigger, Een skjøn som Østens Dronning, en |
| Not6:1 | lige Lethed: en Konge og en | · Tigger, en Himmelskriger og en stille Korsdrager, |
| BI, s. 317 | n Krates, derpaa en Konge, en | · Tigger, en Satrap, en Hest, en Allike, en Frø, |
| CT, s. 121 | om hvis En vilde overfalde en | · Tigger, holde ham en Pistol for Brystet og sige: |
| Sa, s. 174 | gere end Tiggeren. » En | · Tigger, hvad skal han hjælpe os til?« |
| Sa, s. 174 | es for de Fattige? » En | · Tigger, hvad skal han hjælpe os, vi kunde jo |
| NB:30 | glende Tyrannie – ligesom en | · Tigger, hvem man siger nei ved at blive ved at |
| Papir 252:1 | kslægt, fra Konge til | · Tigger, hver efter sin Kraft, tilsammentaget er |
| KG, s. 94 | . I at være Konge, | · Tigger, Lærd, Riig, Fattig, Mand, Qvinde o. |
| IC, s. 247 | en Skuespiller fremstiller en | · Tigger, og nu næsten tilvender sig den Medlidenhed, |
| OTA, s. 192 | thi det Gode er en stakkels | · Tigger, som er i Forlegenhed; istedenfor, at det |
| NB12:185 | age ved at see en virkelig | · Tigger: saaledes gjøre disse Talere Mskene feige, |
| AE, s. 541 | være Konge end at være | · Tigger; det er ikke større Fornedrelse for Gud |
| NB12:101 | ee en Spedalsk, en Afsindig, en | · Tigger; man ønsker at forblive uvidende derom |
| SLV, s. 99 | s Haand mere eller mindre et | · Tiggerbrev, han bliver bleg om Næsen, han vil betænke, |
| NB12:185 | Den, der aldrig havde seet | · Tiggere andetsteds end fremstillet paa Skuepladsen, |
| JJ:232 | Konger og Dronninger, – for | · Tiggere, – o: s: v: – / Hvad Jacobi |
| Papir 113:1 | ves Forfattere, der ligesom de | · Tiggere, der ved at blotte Legemets Feil og Vanskabthed |
| IC, s. 68 | ække omkring i Selskab med | · Tiggere. Men noget Rørende er der dog alligevel |
| KG, s. 87 | Halte, Blinde, Krøblinge, | · Tiggere: nu, langt fra mig være at troe Andet |
| Sa, s. 174 | ligt, for Gud Forskjel, saa er | · Tiggeren ham uendeligt vigtigere end Kongen, uendeligt |
| OTA, s. 242 | t Menneske; forvisset om, at | · Tiggeren ikke skulde gaae mismodig bort, som kunde |
| KG, s. 79 | Ophøiethedens Forskjel, og | · Tiggeren skal opløfte sig over Ringhedens Forskjel. |
| NB10:111 | Land, som sagt, fra Kongen til | · Tiggeren, fra den naadige Frue og Frøken til det |
| KG, s. 345 | ngende, han trygler ikke som | · Tiggeren, han nøder ikke ved Hensynet, han tvinger |
| KG, s. 93 | am, lidende mere end han, see | · Tiggeren, men Du skulde dog i ham see den indre Herlighed, |
| OTA, s. 242 | ongen, og naar det udelukker | · Tiggeren, og naar det udelukker den Vise, og naar |
| KG, s. 92 | Kongen, og Den, der spillede | · Tiggeren, og saaledes fremdeles hver især, de |
| IC, s. 225 | thi om han end ikke selv var | · Tiggeren, saa var han dog Den, paa hvis Vegne der |
| Sa, s. 174 | at hjælpe dem, de Fattige, | · Tiggeren, thi Evangelium prædikes for de Fattige? |
| Sa, s. 174 | Kongen uendeligt vigtigere end | · Tiggeren. » En Tigger, hvad skal han hjælpe |
| KG, s. 319 | aarligt paa den Fattiges, paa | · Tiggerens Tilraab til den Rige » vær barmhjertig« |
| KG, s. 346 | gte Dig hjemme for at undgaae | · Tiggerens Tryglen, Du kan gaae forklædt omkring |
| NB20:50 | en velhavende Sognepræst, en | · Tiggermunk der virkelig er Asket. De prædike alle |
| EE2, s. 89 | le hellere communicere hos en | · Tiggermunk end hos deres Skriftefader) En henvendte |
| NB20:77 | od eller fremstod en saadan | · Tiggermunk iblandt os, hvad vilde saa Hans Høiærværdighed |
| NB20:77 | iærværdighed ikke selv en | · Tiggermunk? Derom lader det sig da ikke sige: jeg kan |
| NB20:77 | at det der egl. behøvedes, er | · Tiggermunke o: D:. Men hvorfor bliver saa hans Høiærværdighed |
| NB20:77 | det der egl. behøves er | · Tiggermunke. / Og nu videre. Sæt saa der opstod eller |
| NB20:77 | r. / Og nu videre. Naar saa | · Tiggermunken havde levet blot eet Aar, saa vilde hans |
| NB24:83 | de strengere skyde den over paa | · Tiggermunkene, og disse skyde den over paa Karthaüserne, |
| KK:4 | iet i Strid med sig selv. / a) | · Tiggermunkene. / b) Schismaet. / c) Synodernes Overvægt. |
| KK:4 | ) Synodernes Overvægt. / a) | · Tiggermunkene. Munkevæsenet er egl. et Moment af den |
| NB17:102 | ndre, hele Slægten, paa | · Tiggerne nær: vi vare solgte – hvis ikke |
| NB12:138 | dnet smukt. Hun blev ingen | · Tiggerske i mit Huus, men den Elskede, den eneste |
| NB25:89 | dskab: saa havde jeg bedet, | · tigget for mig, om jeg ikke maatte blive fri. |
| IC, s. 225 | Den, paa hvis Vegne der blev | · tigget) Gehør; man fandt der var Noget deri; |
| Not1:9.2 | unda Helvetica. 1566. Consensus | · Tigurinus 1549; Cathechismus Genevensis 1545. – |
| · til 41737 | ||
| AA:2 | Hundenes Gøen, synes hine Siv at | · tilaande Bifald, – de blonde Møer, som |
| GU, s. 335 | Menneske blot er blevet noget | · tilaars, fast er det jo som et Gravsted, dette menneskelige |
| NB29:108 | Apostelen vendt anderledes: man | · tilbad Apostelen. / Og saaledes rutscher det ned. |
| Oi4, s. 213 | hine Millioner der dyrkede og | · tilbad de christelige Falsknere som Christendommens |
| IC, s. 77 | Vilkaar, hvis Du faldt ned og | · tilbad ham: saa er Du ikke væsentlig Christen. |
| SLV, s. 224 | ndbildningens Drøm at jeg | · tilbad hende, nu at forvinde et saadant Indtryk? |
| Papir 93 | ne har Gyldighed / Schleiermacher | · tilbad igjen den: ubekjendte Guddom. / nødvendige |
| TS, s. 107 | ge Mand. De have seet Ham, de | · tilbad som Gud, deres Herre og Mester korsfæstet; |
| EE2, s. 293 | Pige, han elskede, ja maaskee | · tilbad, hvem han kun besøgte, naar hans Sjæl |
| 4T43, s. 115 | og kastede sig paa Jorden og | · tilbad, sigende: Nøgen kom jeg af min Moders |
| 4T43, s. 120 | og kastede sig paa Jorden og | · tilbad.« Hans Sorg brugte ikke mange Ord, eller |
| EE1, s. 207 | illede er det den Faust, jeg | · tilbad? Jeg erindrer hans Ord, men jeg eier ikke |
| Papir 340:14 | hedensk Land, hvor den | · tilbades, pludseligen blev formørket, og de derpaa |
| · tilbage 1704 | ||
| NB11:16 | n dog gjorde et Forsøg paa at | · tilbagebetale de Blod-penge, han har fortjent, at han |
| BI, s. 193 | erstøtte Faderen i ikke at | · tilbagebetale de laante Penge, saa udvikler han nu en |
| Papir 388 | de dog et Forsøg paa at | · tilbagebetale lidt af de saa lumpent fortjente Penge: |
| KG, s. 96 | aar de – efter Løfte | · tilbagebetales, ere fundne Penge«? Hellere matte |
| BI, s. 167 | hed overhovedet er Sandhed og | · Tilbagebetaling af det, man er skyldig, eller om der ikke |
| AE, s. 110 | en udtømmende Abstraktion | · tilbageblevne Abstrakteste. Mod denne Definition er Intet |
| SLV, s. 375 | r Portionen større for de | · Tilbageblevne.« Hvad Under da, at han som Sværmer er |
| BI | ocrates. / Retfærdiggjørende | · Tilbageblik / Hvad Valget af Dialoger angaaer, da har |
| KG, s. 110 | lle Bestemmelsernes Mængde | · tilbageblivende Ubestemte er den ubønhørlige Indkræven |
| AE, s. 216 | modig at see sig om efter den | · Tilbageblivende. Derpaa talte han igjen med Barnet om, at |
| Not11:34 | yt traadte frem, det i sig | · tilbagebragte B, det er Msk. Msk. besad B som blot Mulighed, |
| DD:32 | det i en blød Lænestol | · tilbagebøiede Hoved et søvndrukkent Blik hæver |
| NB31:122 | std. ( som man taler om at | · tilbagedrive eller fordrive Fostere) fordrevet Muligheder, |
| Papir 369 | frer sin Primitivitet ell. | · tilbagedriver den som man tilbagedriver et Foster, for |
| Papir 369 | tilbagedriver den som man | · tilbagedriver et Foster, for i en Fart at blive forstaaet |
| NB6:38 | blev mærket og er mærket af | · Tilbagefald – en Synder, der dog troer at al |
| NB32:70 | e Glemsel er: Forbedring. / | · Tilbagefald – Fremskridt / / Den sande Trøst |
| EE:50 | igen, naar der læres at et | · Tilbagefald bevirker Umuligheden af nogensinde at vende |
| NB32:70 | Den sande Trøst over et | · Tilbagefald er – at det ved Guds Hjælp blev |
| NB32:67 | ieblik, at et Øiebliks | · Tilbagefald i Synd maa lære Dig baade ny Anstrengelse |
| Papir 255:2 | rdig ell. fuldendt; men et | · Tilbagefald muligt. – Og det er vistnok for en |
| SD, s. 223 | et – naar han faaer et | · Tilbagefald og atter synker i Fristelsen: saa er den |
| EE:50 | s Syndighed seer den anden et | · Tilbagefald som der vilde forstyrre Alt, men netop |
| Not1:8 | den chr: K:. Heraf fulgte et | · Tilbagefald til den gl. Verdens Overtro om Gjerningers |
| NB32:70 | at Du maa sige, uden dette | · Tilbagefald var jeg ikke kommet saa meget videre. / |
| LP, s. 42 | tid saa langt fra at forhindre | · Tilbagefald, at den tvertimod necessiterer disse med |
| EE:194 | ang og ofte blev betegnet af | · Tilbagefald, da vilde Verden visselig bryde Staven over |
| SD, s. 223 | t piner og plager ham, dette | · Tilbagefald, hvorledes det bringer ham til Fortvivlelse, |
| BI, s. 214 | ægtelser, sine Kampe, sine | · Tilbagefald, sine Seire. Tvivl er saaledes ogsaa i Systemet |
| BI, s. 262 | derfor ligesaa meget ethvert | · Tilbagefald, som den fremskynder den virkelige Opdagelse. |
| IC, s. 30 | fortvivler ikke over ethvert | · Tilbagefald, som Taalmodighedens Gud har Taalmodighed |
| SD, s. 223 | t aldeles Tilbagelagt. Men i | · Tilbagefaldet bliver pludselig det Forbigangne atter |
| 4T44, s. 332 | n er der, han veed ogsaa, at | · Tilbagefaldet er Tegnet til at Angestens Jagt atter begynder, |
| 4T44, s. 332 | i den fjerne Egn – men | · Tilbagefaldet lærer En at forstaae, hvorledes det |
| AE, note | ge og møisommelige Vei og om | · Tilbagefaldet o. s. v. Gjøres det til en let Sag at |
| SD, s. 224 | Modsætningen mellem | · Tilbagefaldet og det maaskee betydelige Fremskridt i |
| 4T44, s. 352 | n mellemliggende Tid bringer | · Tilbagefaldet paa Afstand, fjerner det i ubestemtere |
| 4T44, s. 332 | tter begynder, eller om ikke | · Tilbagefaldet saa dog Angesten for det, naar den laaner |
| AE, s. 418 | ns Strid er saa langvarig, og | · Tilbagefaldet til den saa hyppigt, at det vel sjeldent |
| 4T44, s. 332 | var muligt; ja Angesten for | · Tilbagefaldet, naar den vaagner pludseligen, om der end |
| 4T44, s. 331 | rdelse og Nød, frelst fra | · Tilbagefaldets Snare, Du havde ladet langt bag Dig, men |
| TSA, s. 97 | es Sphære afskaffes eller | · tilbageforklares i det Æsthetiske, saa bliver en Apostel |
| AE, s. 539 | orklaring hele Christendommen | · tilbageforklaret. Hvorfor mon Christus saa vilde have Disciple, |
| SD, s. 132 | s virkelige Øieblik er at | · tilbageføre til Mulighed, hvert Øieblik han er fortvivlet, |
| KK:2 | ommer det an, men paa Underets | · Tilbageførelse paa Χsti gud-menneskelige Personlighed, |
| AE, s. 296 | t er Idealiteten Muligheden ( | · Tilbageførelsen ab esse ad posse). Ethisk er Idealiteten |
| BI, s. 198 | tilbage i sig selv; men denne | · Tilbageføren og derved bevirkede Tilbagestrømmen |
| Papir 13:6 | bliver sat på en udtrykkelig | · Tilbageføren ogsaa af det Mindste til dette Forhold; |
| Papir 49 | æng Prædestinations Lære | · tilbagefører det Ondes Oprindelse til Gud, og bliver |
| SD, s. 130 | tilsidst kan opløses i og | · tilbageføres paa den. Dersom en Fortvivlende er, som |
| AE, s. 479 | en som al dybere Overveien er | · Tilbagegaaen til det Tilgrundliggende, saa er Opgavens |
| EE2, s. 130 | en Fremadgaaen ofte blive en | · Tilbagegaaen.« / Dog, jeg vender tilbage til Betragtningen |
| Not4:11 | g Uendelighed en i sig selv | · tilbagegaaende Cirkel. Jeg bliver mig en Lov bevidst, |
| AE, s. 555 | entsere Lidenskab, saa er det | · Tilbagegang at blive objektiv; og selv Den, der fortabes |
| NB31:62 | ligesom det med Χstds | · Tilbagegang blev allerfarligst, da man opfandt, at |
| AE, s. 478 | nts-Mediet. / Og dog er denne | · Tilbagegang en Fremgang, forsaavidt det er at gaae |
| NB22:128 | sostomus 1 D. p. 49. / / / | · Tilbagegang i Χsthed. / / Først var Χstus |
| TS, s. 89 | r et vildfarende Aarhundredes | · Tilbagegang i Christendom, ih bevares, nei, det lød |
| BI, s. 128 | ang i det Andet og det Andets | · Tilbagegang i det Første, i Forbindelse med det |
| AE, s. 354 | st seet Fremragenhed netop er | · Tilbagegang ifølge den qvalitative Dialektik, der |
| CT, s. 297 | ! Saaledes var Hans Liv | · Tilbagegang istedetfor Fremgang, det Omvendte af hvad |
| NB5:21 | orstaaer sig selv i at Ens Liv er | · Tilbagegang istedetfor Fremgang, og dette just Bestemmelsen, |
| CT, s. 298 | egeme, men hvis Liv ogsaa var | · Tilbagegang istedetfor Fremgang, som ogsaa, efter den |
| NB14:41 | e. Al Udvikling er vel ikke | · Tilbagegang men en Gaaen tilbage, og dette er Primitivitet. |
| EE2, s. 42 | at den mener, at Udvikling er | · Tilbagegang og Tilintetgjørelse. Jeg vil nu gjerne |
| AE, s. 224 | mmelraabende Superlativ er en | · Tilbagegang til Afguderie i Sammenligning med Inderlighedens |
| AE, s. 396 | er det falsk Lære, er det | · Tilbagegang til det Æsthetiske og derfor Fuskerie. |
| AE, s. 503 | til Arten er forøvrigt en | · Tilbagegang til æsthetiske Bestemmelser, og det |
| FF:162 | ed for Børsen ( dens ruinerede | · Tilbagegang) af hans Forhold til lutter reducerede Familier. |
| NB19:27 | ieusitet er derfor i en Forstand | · Tilbagegang, ɔ: ikke ligefrem Fremgang. Som Barn |
| KK:4 | den netop sin Fremgang som en | · Tilbagegang, alle dens Institutioner viste sig bundne |
| Papir 590 | ns Fremskridt er om muligt | · Tilbagegang, at det med at Alle ere Χstne og de |
| AE, note | saa er det en dialektisk | · Tilbagegang, at Guden virkeligen boer i Templet, thi |
| JJ:331 | en saa er jo selve Taksigelsen en | · Tilbagegang, da jeg i Taksigelsen bevæger mig i de |
| EE2, s. 238 | ig paapegede, at Udvikling er | · Tilbagegang, er en Sætten af. For en Mystiker er |
| NB15:103 | ighed er det at begribe en | · Tilbagegang, et Tilbageskridt, ikke et Fremskridt. Ikke |
| CT, s. 120 | ed. Og vel seer det ud som en | · Tilbagegang, naar det Træ, der engang stod nøgent, |
| AE, s. 479 | det at realisere et Lidet, en | · Tilbagegang, og dog er det en Fremgang i Sammenligning |
| AE, s. 479 | er, som chimærisk, en reen | · Tilbagegang, og for hver Gang en Existerende begynder |
| NB11:97 | d Verden. Χstds Historie er | · Tilbagegang, Svogerskab mell. Verden og Χstd. / |
| AE, s. 402 | gaaer ud over den, hvilket er | · Tilbagegang, vundet ved paa en eller anden Maade at |
| NB20:77 | n intet Avancement, men kun | · Tilbagegang. / Brødre-Menigheden / |
| NB7:68 | et Forræderie mod Gud, en | · Tilbagegang. / Consequent kan Χstds Spænding, |
| NB15:107 | er det Fremgang eller | · Tilbagegang. / Den yngre Fichte har i hans Vorschule |
| NB31:2 | eller mindre end en jævn | · Tilbagegang. / Det Msklige – det Guddommelige. |
| LA, s. 92 | ne til Udflugter foranlediger | · Tilbagegang. / Nutiden er væsentligen den forstandige, |
| NB20:89 | , Socialiteten er væsentligen | · Tilbagegang. / Saaledes en Olding ved Enden af sit Liv |
| AE, s. 268 | i Tiden mere eller mindre er | · Tilbagegang. / Ved Tredelingen er Existents-Stillingen |
| AE, s. 353 | dette en Misforstaaelse og en | · Tilbagegang. Det gjelder her som allevegne at holde |
| KG, s. 100 | Yttring af den er Sinkelse og | · Tilbagegang. Dette er just udtrykt i vor Textes Ord: |
| AE, s. 213 | med sig, er Anfægtelse og | · Tilbagegang. Dette Martyrium er Spekulanten fri for. |
| 4T44, s. 351 | ge Fremgang viser der sig en | · Tilbagegang. Dog er Frelsen igjen kun at søge i Beslutningen, |
| AE, note | t det Udsagte var en dialektisk | · Tilbagegang. Lad en hedensk religieus Taler sige, at |
| NB25:50 | desto værre den stadige | · Tilbagegang. Med et historisk Phænomen ( men Χstd. |
| JJ:331 | virkeligen ikke er godt Veier) en | · Tilbagegang. Misligheden kommer deraf, at i det ene |
| KG, s. 99 | opdage, at det virkeligen er | · Tilbagegang. Naar en Mand vender En Ryggen og gaaer, |
| AE, s. 364 | re end Resignationen netop er | · Tilbagegang. Resignationen har ladet Individet gjøre, |
| NB7:97 | tak for det, nei det er | · Tilbagegang. Talen er lige saa svigefuld som den om, |
| JJ:63 | Livets Udvikling er en besynderlig | · Tilbagegang; Barnet bryder sit Hoved med at forstaae |
| Papir 560 | v:. / Dette er Bevægelsen i | · Tilbagegangen i Christenhed. / 19 Mai 55. / |
| AE, s. 368 | , men hvis i samme Øieblik | · Tilbagegangen ikke skal begynde, saa er den sande Forstaaelse |
| SLV, s. 328 | ære, om den end er mulig, | · Tilbagegangen over det svælgende Dyb, der ogsaa i |
| NB31:62 | std. var perfectibel, og | · Tilbagegangen, Retirade dækkedes af : det gaaer fremad, |
| KG, s. 249 | et Dobbelt, Fremgangens eller | · Tilbagegangens, Opreisningens eller Undergangens, det Godes |
| KK:2 | n til dette Punkt kan jeg ikke | · tilbageholde den Bemærkning, at Grunden til, at mange |
| LA, note | løftig; derimod kan jeg ikke | · tilbageholde den Yttring, at netop jo mere man læser |
| BI, s. 246 | en Bemærkning kan jeg ikke | · tilbageholde. Athen erindrer aabenbart i denne Periode |
| NB25:79 | es ubetinget og uden den mindste | · Tilbageholden, at være Gud. Deraf kan man bevise, at |
| SLV, s. 262 | este Kjøbmænd. Stille, | · tilbageholden, noget forlegen passede han sine Forretninger |
| SLV, s. 214 | un neppe. / Hun er stille og | · tilbageholdende i Forhold til ethvert religieust Indtryk; |
| NB25:38 | guddommeligt Vovede, dannes det | · Tilbageholdende, eller Det som frister i Retning af at holde |
| NB:15 | ar omdannet mit Ydre, er mere | · tilbageholdende, holder mere paa mig selv, seer betydningsfuldere |
| SLV, s. 263 | Venner, gjorde ham end mere | · tilbageholdende, hvortil Forældrenes Død ogsaa bidrog. |
| G, s. 24 | Fader. Jeg forholdt mig taus og | · tilbageholdende, kun naar det syntes, at hun vilde gjøre |
| SLV, s. 452 | mgang saa varsom mod os, saa | · tilbageholdende, som saae han os ikke, eller som var han |
| SLV, s. 211 | Gulvet i en Valts. / Hun er | · tilbageholdende, stille, ganske rolig; naar der er Nogen |
| 4T44, s. 358 | være Vedkjendelsen ogsaa | · tilbageholdende, ærbar, sømmelig, altid blufærdig, |
| SLV, note | rlovelsens Tid er hun først | · tilbageholdende. Hans Besynderlighed og uerotiske Gebærder |
| SLV, s. 207 | af en anden Grund er jeg saa | · tilbageholdende; thi naar hun er skjønnest er jeg ulykkeligst. |
| CT, s. 51 | op i den; ved med det Eviges | · Tilbageholdenhed at holde sig til Gud er han bleven sig |
| EE1, s. 161 | r dristig sit Angreb. Hendes | · Tilbageholdenhed forundrer ham vel; han mærker, at der |
| SLV, s. 233 | hende, men hendes forsigtige | · Tilbageholdenhed forundrer mig, og den er noget ufri, det |
| AE, note | blive opmærksom; Socrates' | · Tilbageholdenhed maatte Enhver blive opmærksom paa. / |
| TTL, s. 465 | arligt hans Liv er. Derfor er | · Tilbageholdenhed med Forklaringen allerede et Tegn paa nogen |
| NB5:51 | ke mig ud paa Landet, og i stille | · Tilbageholdenhed sørge over mine Synder. Min Sjels Frygt |
| 4T44, s. 298 | ogen anden Maade end med den | · Tilbageholdenhed, der er fornøden, naar vi bede om jordiske |
| EE1, s. 352 | , og forsaavidt der er nogen | · Tilbageholdenhed, er den mere intellectuel end qvindelig. |
| 3T44, s. 274 | estandigen levede med en vis | · Tilbageholdenhed, fordi Tanken om Døden var hos dem, eller |
| KG, s. 90 | e Ringe, for at leve i fornem | · Tilbageholdenhed, med de Fornemme, for at leve i skjult Ubemærkethed.« |
| EE1, s. 330 | deres Grav; hun lever meget | · tilbageholdent, jeg kunde falde Tanten om Halsen af Tak |
| LP, s. 54 | omi. Imod den første, denne | · tilbageholdne, beskedne Pige, behager han sig i at lade |
| TS, s. 49 | er svæver Dig paa Læben, | · tilbagekald heller det sidste.« O, m. T., Troen |
| SLV, s. 216 | slet mig af de Levendes Tal, | · tilbagekald mig som en mislykket Tanke, som et vanartet |
| AE, s. 415 | e Lidelsen og en Spekulant at | · tilbagekalde ( revocare) den og gjøre Saligheden |
| AE, s. 563 | e, at det at skrive en Bog og | · tilbagekalde den er noget Andet end at lade være |
| AE, s. 410 | e dialektisk Forsøg paa at | · tilbagekalde den, paa at forvandle den til et bestandigt |
| NB10:113 | jeg behøver jo ikke at | · tilbagekalde det, jeg har jo aldrig udgivet mig for |
| Papir 1:1 | n befaledes inden 60 Dage at | · tilbagekalde eller sættes i Bann. / pag. 183. Hutten |
| FB, s. 131 | i næste Øieblik skulde | · tilbagekalde Fordringen. Han besteg Bjerget, endnu i |
| TS, s. 85 | det; men lad mig strax forud | · tilbagekalde Forsøget og sige, det er kun et afmægtigt |
| NB2:138 | ve ham til og fordre at han skal | · tilbagekalde hiint Forord, og saa lade være at udgive |
| CT, s. 313 | Misforstaaelsen ved atter at | · tilbagekalde hvad vi udsige – hvis vi ikke ganske |
| SLV, s. 256 | hun med Fornøielse vilde | · tilbagekalde hvert Ord, der arbeider med mit Tungsind |
| TSA, s. 104 | tet, som ingen Immanents kan | · tilbagekalde i Evighedens Lighed; thi den er væsentlig |
| AE, s. 415 | ikke lykkes en Existerende at | · tilbagekalde Lidelsen og gjøre Saligheden selv til |
| AE, s. 410 | see, om det ikke er muligt at | · tilbagekalde Lidelsen ved Hjælp af en uendelig Teleologie. |
| AE, s. 527 | cfr. det Foregaaende) omvendt | · tilbagekalde Paradoxet ved Hjælp af Analogien, der |
| BMT, s. 219 | dste at lade Biskop Martensen | · tilbagekalde sine Grovheder; thi ellers er det en egen |
| NB24:125 | forlanger blot, at G. skal | · tilbagekalde sit 6aarige Forbigangne. / |
| AE, s. 368 | tendommen øieblikkeligt at | · tilbagekalde som et juvenilt og umodent Indfald. Man |
| Papir 1:1 | er for sine, og om han vilde | · tilbagekalde. Han forlangde Betænkningstid til det |
| AE, s. 547 | live Christen. Humor er altid | · Tilbagekaldelse ( Existentsens i det Evige ved Erindringen |
| AE, s. 245 | trøg som en Uendelighedens | · Tilbagekaldelse af det Hele i Evighedens Afgjorthed bag |
| AE, note | er en lidende humoristisk | · Tilbagekaldelse af det Hele. / Selv » Forførerens |
| AeV, s. 81 | g altid skal nøies med. En | · Tilbagekaldelse af hans Mening vilde ikke kunne betyde |
| NB24:30.d | rst at have ladet G. give en | · Tilbagekaldelse af sit Forbigangne, svarede M.: saa maatte |
| AE, s. 407 | ig paa at forklare det. Denne | · Tilbagekaldelse er Spøgen. Naar derfor en existerende |
| LA, s. 50 | elsen er ikke et Vink, men en | · Tilbagekaldelse i Inderlighed. Forelskelsens Inderlighed |
| 4T44, s. 306 | det første Selv til denne | · Tilbagekaldelse lader det dybere Selv Omverdenen blive, |
| AE, s. 479 | rundliggende, saa er Opgavens | · Tilbagekaldelse til det Concretere netop Fordybelse i Existents. |
| AE, s. 517 | t Anvendelsens Forstaaelse er | · Tilbagekaldelse) bliver sjeldent nok forstaaet; og naar |
| AE, s. 563 | e Læser er jo netop Bogens | · Tilbagekaldelse, han kan forstaae, at det at skrive en Bog |
| AE, s. 239 | delelsens bevidste, drillende | · Tilbagekaldelse, hvilket altid er af Vigtighed for en Existerende |
| AE, s. 415 | æsentligen er Existentsens | · Tilbagekaldelse, hvilket rigtignok Evigheden er, men den |
| AE, s. 527 | vendelse derfor er Analogiens | · Tilbagekaldelse, ikke Paradoxets. Han vil misforstaaende |
| Papir 1:1 | eide paa at bevæge L. til | · Tilbagekaldelse, slet Intet udrettede Cochleus ( egl Löffel |
| AE, note | re, hvis Forstaaelse derfor er | · Tilbagekaldelse. / Efter dette Schema vil man kunne orientere |
| AE, s. 515 | or, naar den er forstaaet, en | · Tilbagekaldelse. En Mand indretter sit Liv paa en egen Maade, |
| AE, s. 562 | utning, men ovenikjøbet en | · Tilbagekaldelse. Mere kan man da hverken forlange forud |
| AE, s. 501 | di Spøgen i Humor ligger i | · Tilbagekaldelsen ( et begyndende Dybsind, der tilbagekaldes), |
| AE, s. 563 | forstaae, at Forstaaelsen er | · Tilbagekaldelsen, Forstaaelsen med ham som eneste Læser |
| AE, s. 503 | , bliver den selv utaalmodig, | · tilbagekalder Alt: » det vilde nok blive for vidtløftigt |
| AE, s. 503 | ftigt og for dybgaaende, jeg | · tilbagekalder derfor Alt og giver Pengene igjen. |
| BB:47 | tvig paa et følgende Standpunct | · tilbagekalder det foregaaende, saa ligger det ikke i |
| AE, s. 503 | Derpaa reflekterer Humor, men | · tilbagekalder det igjen. Religieust seet er nemlig Arten |
| GU, s. 338 | ede han sig og sagde: nei, jeg | · tilbagekalder dog ikke eet Ord af hvad jeg sagde til |
| AE, s. 408 | til det at existere, men saa | · tilbagekalder han det Hele, fordi Forklaringen ligger |
| NB11:222 | rukner Alt i Humor, derfor | · tilbagekalder han selv sin Bog. Anti-Climacus er thetisk. |
| NB10:113 | ev: / Efterskrift / Hermed | · tilbagekalder jeg dette Skrift. Det var et nødvendigt |
| AE, s. 407 | r den svigefulde Vending og | · tilbagekalder Lidelsen i Spøgens Form. Han fatter |
| SLV, s. 74 | kunde han ikke, som en Digter | · tilbagekalder sin Tanke. Med Magt kunde han ikke tvinges, |
| SLV, s. 160 | sandt om det Religieuse, og | · tilbagekalder stundom maaskee med et eneste Ord Alt, |
| AE, s. 503 | og Vragen. Men det Dybsindige | · tilbagekaldes i Spøgen, ganske som før ved Opfattelsen |
| AE | den existentielle Pathos dog ikke | · tilbagekaldes inden æsthetisk Pathos som var det existentiel |
| SLV, s. 74 | paa Spil, det meente Guderne, | · tilbagekaldes kunde han ikke, som en Digter tilbagekalder |
| AE, s. 501 | ( et begyndende Dybsind, der | · tilbagekaldes), recurrerer den naturlig ofte til Barndommen. |
| AE, s. 402 | a at Lidelsen ikke svigefuldt | · tilbagekaldes, eller Individet gaaer ud over den, hvilket |
| EE1, s. 130 | r tidlig, i samme Øieblik | · tilbagekaldes, indtil man senere atter og atter hører, |
| SLV, s. 243 | g tilbage, og saasnart denne | · tilbagekaldes, jeg vælger atter mit Ønske. Gud forbyde, |
| AE, s. 541 | stemmelse hele Christendommen | · tilbagekaldt – af en Orthodox. Det er meget rigtigt |
| G, s. 11 | s lette Planer, eller han havde | · tilbagekaldt Alt og bevaret det i Erindringen. Dette |
| Oi2, s. 166 | at Dit Ord jo endnu ikke er | · tilbagekaldt eller forandret! / Dog dette kan jeg ikke |
| Not13:39.b | igjen, saa er jo hele Ethiken | · tilbagekaldt, al hans Veiledning for den Vise o: s: v:. |
| NB:47 | lodderagtighed tilintetgjort, | · tilbagekaldt, casseret. Og Anmælderen bliver sig endog |
| AE, s. 383 | gjørelse væsentligen er | · tilbagekaldt, og al Talen derom væsentligen blind |
| AE, s. 248 | ede i Forordet er humoristisk | · tilbagekaldt. De ere » ikke Prædikener«; |
| AE, s. 286 | Existents, væsentligen er | · tilbagekaldt. Naar der i den rene Tænken tales om |
| AE, s. 562 | forstaaes saaledes, at det er | · tilbagekaldt; at Bogen ikke blot har en Slutning, men |
| AE, s. 286 | lt hvad der siges, absolut er | · tilbagekaldt? Og hvad skal det saa betyde, ikke at vedgaae, |
| 3T43, s. 91 | Mand, der dog i sit Inderste | · tilbagekaldte de stærke Tanker. Et Vidnesbyrd havde |
| 4T43, s. 134 | ligste Længsel, men ogsaa | · tilbagekaldte den igjen, for at underlægge den under |
| NB24:145 | bleve lidt bange, maaskee | · tilbagekaldte eller sloge lidt af, som fE en af Reformationens |
| AE, s. 410 | mmen med det at existere, men | · tilbagekaldte Lidelsens væsentlige Betydning for den |
| BI, s. 218 | oment satte og i samme Moment | · tilbagekaldte Negativitet er en indholdsrig og dyb Positivitet, |
| NB20:12 | væle mig, hvis jeg atter | · tilbagekaldte og skrev om igjen til Luno. / |
| AA:12 | og vende hjem. / Hvad Deres | · Tilbagekomst angaaer, saa vilde det være barnagtigt |
| Papir 340:7 | aa Omvendelsens Vei, thi hans | · Tilbagekomst er jo ikke saaledes glædelig som et |
| NB8:80 | r en Expatrieren med Ecclat og en | · Tilbagekomst med endnu større. / Men hele mit Forfatter-Liv |
| FQA, s. 10 | vil et Foraar smile ved Eders | · Tilbagekomst, da skal Qvinden atter række Manden Haanden |
| CC:1.h | jo ikke var fuldendt før hans | · Tilbagekomst, og forsaavidt Himlen modtager ham ɔ: |
| CT, s. 227 | r mange Miil han end saaledes | · tilbagelagde, kommer bort fra Skibet: saa lidet kommer |
| SLV, s. 258 | neppe Nogen, thi Veien, han | · tilbagelagde, var saa kort, at ogsaa den Uindviede maatte |
| IC, s. 205 | andheden er Veien. At Han har | · tilbagelagt » Veien«, forandrer jo aldeles |
| NB22:82 | ndheden. Det er nu ogsaa et | · Tilbagelagt – og det er altid et Gode. / |
| Oi7 | ne, at han, efter først at have | · tilbagelagt alt Dette, endeligen kan komme til at virke |
| 4T44, s. 328 | tte viste, at den ikke havde | · tilbagelagt det Foreløbige, saa den tillod, at den |
| FV, s. 12 | e Kirke. Denne Bevægelse er | · tilbagelagt eller beskrevet uno tenore, i eet Aandedrag, |
| BI, s. 167 | sig med ham, da den, der har | · tilbagelagt en stor Deel af Livets Vei, nødvendig |
| SD, s. 132 | i Forhold til Virkeligheden | · tilbagelagt Forbigangent; i ethvert Fortvivlelsens |
| Not14:1 | er til Enden, maa det have | · tilbagelagt Halvdelen, men nu er ethvert Rum deleligt |
| NB31:34 | et er nu da længst, længst | · tilbagelagt og glemt, nu ere vi rare Msker: for Gud |
| NB5:56 | ilfældigt, som nu skal være | · tilbagelagt og glemt. / Columbus avancerer, han bliver |
| NB28:15 | delighed til at overtage et | · Tilbagelagt som har i Sandhed været i Sandheds Tjeneste. |
| EE2, s. 293 | otisk Coquetteri selv tilfods | · tilbagelagt Veien ud til hende, medens hans Kammertjener |
| IC, s. 205 | re deraf, at en Tidligere har | · tilbagelagt Veien, da er dette jo lige saa taabeligt, |
| IC, s. 205 | tredive Slægter, som have | · tilbagelagt Veien, forandrer aldeles Intet i Forholdet |
| IC, s. 205 | Den kunde triumphere, der har | · tilbagelagt Veien, men han er ikke mere i denne Verden, |
| NB15:103 | istnok Virkelighed, men en | · tilbagelagt Virkelighed; den er og kan kun for mig |
| JJ:320 | om Erindringen af noget længst | · Tilbagelagt ængstende med sit Besøg. Bliver man |
| NB12:115 | det er antiqveret, noget | · Tilbagelagt« o: s: v:. / Naar saa Correctivet i sin |
| OTA, s. 125 | og hver Gang noget Afsnit er | · tilbagelagt, da taler han ligeligt om dettes forskjellige |
| NB22:164 | denne indre Grændsestrid er | · tilbagelagt, da vender potenseret tilbage, hvad der |
| 2T44, s. 195 | ng, om hvad Du længst har | · tilbagelagt, det er nu engang saaledes, saa gaaer den |
| NB6:74 | em, og at nu er det Æsthetiske | · tilbagelagt, det svarer omvendt til hinanden, for at |
| NB27:88 | tid vel nu betragtes som et | · Tilbagelagt, dog vel at mærke ikke saaledes, at jo |
| AE, s. 69 | jo rigtignok et forlængst | · Tilbagelagt, en forsvindende lille Station paa den verdenshistorisk-systematiske |
| AE | e. Idet nemlig en Tilværelse er | · tilbagelagt, er den jo færdig, er den jo afsluttet, |
| AE, s. 443 | Alt: eengang for alle, noget | · Tilbagelagt, fordi den Existerende ikke er et abstrakt |
| NB31:34 | er nu 1800 Aar siden, længst | · tilbagelagt, glemt, nu ere vi rare Msker: for Gud skete |
| BI, s. 205 | rmation af Undersøgelse er | · tilbagelagt, og skulde jeg med faa Ord udtrykke dens |
| EE1, s. 427 | lledsskab havde Betydning, | · tilbagelagt. Denne Omgivelse maa ikke narkotisk hilde |
| NB27:88 | Asketiske betragtes som et | · Tilbagelagt. Først maatte Χstd. nemlig kæmpe |
| SD, s. 223 | maatte være noget aldeles | · Tilbagelagt. Men i Tilbagefaldet bliver pludselig det |
| NB13:13 | isk religieus Udvikling var | · tilbagelagt: saaledes maa et Msk. hvis han skal faae |
| NB20:74 | erindres, at jeg da ved det | · Tilbagelagte allerede efter en ganske anden Maalestok |
| NB14:41 | irkelig de verdenshistorisk | · tilbagelagte Grund-Existens-Former. Just deri ligger |
| NB15:103 | det Tilbagelagte, hvilket | · Tilbagelagte igjen for mig kun er til som ideel Virkelighed, |
| Papir 371:1 | de paa at erindre om det | · Tilbagelagte og det Tilkommende, for om muligt at vedligeholde |
| NB15:42 | dobbelt impetus i Retning af det | · Tilbagelagte og i Retning af det Nye, med samme Grad |
| NB17:71.h | bedre og visere end den hidtil | · tilbagelagte Productivitet, item paa hvorvidt Sagen |
| NB13:21 | aledes forstaaer jeg nu den | · tilbagelagte Productivitet. Det Forkeerte er saa igjen, |
| TTL, s. 401 | viis ved at sige, at der ere | · tilbagelagte Skikkelser, som for Aartusinder siden ere |
| NB20:152 | ar, naar jeg betragter det | · tilbagelagte Stykke af mit Liv, været mig som var |
| NB13:31 | t og bange for mig selv, thi det | · Tilbagelagte var det Overordentlige. Men i samme Secund |
| FV, s. 13 | d, det er, han vil see, at den | · tilbagelagte Vei er: at naae, at komme til Eenfoldighed. |
| 2T43, s. 36 | skuer i Tanken hen over den | · tilbagelagte Vei, han erindrer Begivenhedernes Gang, |
| F, s. 499 | lig Betydning i Forhold til den | · tilbagelagte Verdenshistorie. Besynderligt derfor, at |
| NB13:31 | t jeg saa skuer tilbage over det | · Tilbagelagte, bliver jeg næsten angest og bange for |
| NB17:40 | Forholdet i Forhold til Gud. Det | · Tilbagelagte, det kan Du maaskee see er det Overordentlige, |
| NB28:15 | at udvise de Samtidige det | · Tilbagelagte, Det, som de jo selv ere Vidner til, at |
| NB15:46 | i jeg har naaet den ved det | · Tilbagelagte, har jeg jo ogsaa forstaaet, at jeg ikke |
| NB15:103 | ed for dem mere uden i det | · Tilbagelagte, hvilket Tilbagelagte igjen for mig kun |
| OTA, s. 124 | aringen om det Forbigangne og | · Tilbagelagte, naar Oldingen gjenlevende Livet kun lever |
| NB15:113 | d i en Omforklaring af det | · Tilbagelagte, som maaskee fra Grunden vilde forstyrre |
| BA, s. 407 | emløber og oplever alt det | · Tilbagelagte, til han indhenter sig selv. Geniets Viden |
| AE | asiens og Følelsens Stadier ere | · tilbagelagte, Tænkningens som det høieste er det |
| Oi7 | hvilke altsaa først maa være | · tilbagelagte. / Og nu staae vi ved Novellens Begyndelse: |
| SLV, s. 332 | re op, de maae betragtes som | · tilbagelagte. / Uagtet denne lange Scala, er der dog |
| NB14:41 | en dybere Erindring af det | · Tilbagelagte. Al Udvikling er vel ikke Tilbagegang men |
| BA, s. 393 | eien frem bag ved ham som det | · Tilbagelagte. Er Øieblikket sat, men blot som discrimen, |
| TAF, s. 297 | men det længst, længst | · Tilbagelagte. Flye fra denne Medvider kan et Menneske |
| NB15:46 | , som jeg har naaet ved det | · Tilbagelagte. Men just fordi jeg har naaet den ved det |
| NB26:14 | ganske i det Forbigangne og | · Tilbagelagte. Saa forstod jeg det som min Opgave, eller |
| CT, s. 110 | ets Ende og skuer ud over det | · Tilbagelagte: man lider kun een Gang. Med samme Ret, |
| AE, s. 315 | , at de tidligere Stadier ere | · tilbagelagte; men fødes der da i vor Tid en Generation |
| NB24:100 | a vi Intet havde lært af det | · Tilbagelagte? / Nei, Efterfølgelsen skal bringes op, |
| IC, s. 205 | Veiens Begyndelse, for saa at | · tilbagelægge den. Der bliver saaledes aldeles ingen |
| SLV, s. 257 | et overbeviser sig om ved at | · tilbagelægge den. Naar man saa staaer paa den anden |
| SLV, s. 268 | et overbeviser sig om ved at | · tilbagelægge den. Naar man saa staaer paa den anden |
| TS, s. 82 | nd Efterfølger har maattet | · tilbagelægge om end efter en mindre Maalestok! Det almindelige |
| EE1, s. 169 | flukke, aldrig træt af at | · tilbagelægge Sorgens lange eller korte Vei. / |
| EE:145 | an ankommet til Maalet atter skal | · tilbagelægge Veien, hele Egnen viser sig som en ganske |
| TS, s. 83 | nd Efterfølger har maattet | · tilbagelægge, om end efter en mindre Maalestok! Det er |
| AE, s. 443 | de ikke er et abstrakt x, der | · tilbagelægger Noget, og saa gaaer videre, om jeg saa |
| BA | itative Tilvæxt, som Slægten | · tilbagelægger, nu gjør sig gjeldende i ham. Angest |
| KK:2 | Fremskridt sig tillige som en | · Tilbagenærmelse fra Begyndelsen af, nemlig til den hele |
| LA, s. 28 | ssereren kommer til Skade, og | · Tilbagereisen forsinkes. Cl.s Stilling bliver mere og |
| Papir 1:1 | gtede ham sikkert Leide for | · Tilbagereisen saaledes Mark-Brandenburg; men Keiser Carl, |
| KKS, s. 104 | ynethed og ved sin erindrende | · Tilbageseen, hvad Naturforskerne skjønt have kaldt |
| PS, s. 248 | faae en Sorites' Frem- eller | · Tilbageskriden standset i Qvalitet. Dette kunde Carneades |
| NB23:32 | skridt mod Idealet er altid | · Tilbageskridt – at medens der i en ældre Tid |
| NB21:132 | Fremskridt mod Idealet er nu et | · Tilbageskridt ( hvad jeg andetsteds har viist.). Jeg |
| AE, s. 379 | ndringen om det nok saa ringe | · Tilbageskridt brænder, lig et Solstik, den Ulykkelige, |
| AE, s. 379 | absolut Tab, hvor det mindste | · Tilbageskridt er Fortabelse, hvor der ingen Adspredelse |
| NB35:17 | ageskridt, det er nemlig et | · Tilbageskridt fra det Ubetingede, fra Indtrykket af, |
| AE, s. 528 | Forstaaelse, ved hvilken det | · Tilbageskridt gjøres, at Troen hører op. Den, der |
| NB26:33.b | e deiligste Grunde for det) et | · Tilbageskridt sammenlignet med en Forelskelse? / |
| NB2:131 | om Nationaliteten er ogsaa | · Tilbageskridt til Hedenskabet. Det er utroligt hvilket |
| NB24:161.a | derimod alt Senere bestandigt | · Tilbageskridt) / Hvorfor » Tragedien« ikke |
| NB35:17 | des tvetydigt, at det er et | · Tilbageskridt, det er nemlig et Tilbageskridt fra det |
| NB21:67 | hed ( saa altsaa Fremskridtet er | · Tilbageskridt, eller at det at jeg gjør Fremskridtet |
| AE, s. 44 | kke skal være et uendeligt | · Tilbageskridt, i denne kun kan være uendeliggjort ved |
| NB15:103 | begribe en Tilbagegang, et | · Tilbageskridt, ikke et Fremskridt. Ikke som var nu » |
| NB27:87 | remskridt mod Idealet er et | · Tilbageskridt, men saa maa det noteres, og » Naaden« |
| NB24:13.a | Idealet ethvert Fremskridt er | · Tilbageskridt, saaledes er i Forhold til Gud: Tilnærmelse |
| AE, s. 555 | tiv paa den Maade er altid et | · Tilbageskridt, thi i Lidenskaben er et Menneskes Fortabelse, |
| NB15:103 | irkelighed til Mulighed er | · Tilbageskridt. / Men det er den usalige Forvirring at |
| NB28:11 | som Fremskridt hvad der er | · Tilbageskridt. / Tag en Cirkel – nu viser En, mere |
| NB2:131 | er netop førende tilbage, et | · Tilbageskridt. Det er bekjendt nok, at Amerika er det |
| KK:8 | at Fortællingen gjør et | · Tilbageskridt. Fremdeles Vanskeligheden af at først |
| NB4:114 | eo ipso Usandhed, et Falsum, et | · Tilbageskridt. Her er nemlig Gud kun meget forvirret med, |
| NB21:67 | ert Fremskridt mod Idealet er et | · Tilbageskridt; thi Fremskridtet bestaaer jo just i, at |
| LA, s. 52 | det, han gjør, og der er i | · Tilbageskridtet intet Fremskridt i Forhold til hans egen |
| FP, note | , hvor jo netop den ved hiin | · Tilbageskuen betingede Virken udhæves. / |
| SLV, s. 318 | om man først i Evighedens | · Tilbageskuen vil faae at see som det er, væsentligen |
| KM, s. 15 | havt bedre Tider, er en saadan | · Tilbageskuen vist i høi Grad gavnlig. Og hvad nu |
| FP, s. 22 | hvori vi, indrømmende hiin | · Tilbageskuen, omtale den paa en værdigere Maade; isærdeleshed |
| EE2, s. 150 | atio, et Ord, der betegner en | · Tilbagestrømmen af det, der først er strømmet ud. |
| BI, s. 198 | eføren og derved bevirkede | · Tilbagestrømmen er netop en Personligheds Bestemmelse. |
| G, s. 15 | ne Erindren er netop Evighedens | · Tilbagestrømmen i det Nærværende, det vil sige, naar |
| BI, s. 80 | strømmen, men en bestandig | · Tilbagestrømmen, og det, man savner hos Xenophon, er Gehøret |
| LA, s. 44 | n, saa er denne Dødstankes | · Tilbagestød Elskovens stærkeste Fart. / |
| IC, s. 143 | tød. Men at begynde med et | · Tilbagestød er at nægte den ligefremme Meddelelse. |
| IC, s. 143 | lelsen begynder altsaa med et | · Tilbagestød. Men at begynde med et Tilbagestød er |
| AE, s. 238 | , medens Lyriken reagerer fra | · Tilbagestødet. Saaledes har Johannes selv fremstillet |
| KG, s. 126 | ldragne af ham, men dog igjen | · tilbagestødte, Nogle arbeide ham imod men dog have Alt |
| AE, s. 531 | ation ad Erindringens Vei ved | · Tilbagetagen i det Evige afbrydes, og Prædikatet |
| AE, s. 245 | den metaphysiske Erindringens | · Tilbagetagen i det Evige er bestandig mulig, og giver |
| AE, s. 248 | vorved Erindringens immanente | · Tilbagetagen i det Evige er forhindret. Ved Ordinationen |
| AE, s. 520 | gt, af en Springen fra, af en | · Tilbagetagen ind i det Evige bag ved; det er, som var |
| AE, s. 195 | n sensu laxiori, Erindringens | · Tilbagetagen ind i det Evige var ligefrem en Aabenbarelse. |
| AE, s. 272 | derledes, end at Erindringens | · Tilbagetagen ud af Existents ind i det Evige er mulig. |
| AE, s. 265 | væsentligen i Erindringens | · Tilbagetagen ud af Existents ind i det Evige, og først |
| AE, s. 246 | n Væsentlige: Erindringens | · Tilbagetagen ud af Timeligheden ind i det Evige, atter |
| EE:64 | ttet og afmægtig maa begynde et | · Tilbagetog gjennem ødelagde Lande og hærgjede |
| 3T44, s. 246 | i dølge ikke, at den Enes | · Tilbagetog kan være høist forskjelligt fra den |
| LA, s. 49 | være den samme, som jo et | · Tilbagetog kan være ligesaa stor en Bedrift som |
| EE:64 | and og knækket Velmagt, et | · Tilbagetog langsomt som et ondt Aar, langt som en |
| EE2, s. 155 | ng med Smerte skal begynde et | · Tilbagetog til det Punkt, man gik ud fra, og takke |
| FB, s. 118 | g dog hvor forandret! Thi hans | · Tilbagetog var en Flugt, hans Frelse et Tilfælde, |
| SLV, s. 189 | maatte gjøre et Angerens | · Tilbagetog. Om der var et Trylleord, om der var en |
| 3T44, s. 246 | dikeren taler, eller naar | · Tilbagetoget skal begynde. Thi som den første Bog |
| 4T44, s. 362 | n til Tilbagetoget, og giver | · Tilbagetoget Skin af en herlig Seiervinding; thi vinder |
| 4T44, s. 362 | e, da giver Spotten Tegn til | · Tilbagetoget, og giver Tilbagetoget Skin af en herlig |
| 3T44, s. 247 | ere Spøg. / Vi prise ikke | · Tilbagetoget, som var dette ene Livets Betydning, som |
| NB29:85 | Du var virkelig en Reformator. / | · Tilbagetoget. / / Det er en Retirade af en egen Art, |
| 3T44, s. 246 | i Menneskelivet, som hedder | · Tilbagetoget. Da viser der sig en Nødvendighed af, |
| 3T44, s. 248 | ve tænkt paa Skaberen, er | · Tilbagetogets frelsende Engel. / Saa lad da et Menneskes |
| 3T44, s. 248 | ige Gjerning; vi tale kun om | · Tilbagetogets skjønne Betydning for Menneskets Liv, |
| 3T44, s. 247 | n Ungdom, tænk derpaa for | · Tilbagetogets Skyld. Selv om Øieblikket, da det maa |
| IC, s. 30 | m, kommer hid; gyser ikke for | · Tilbagetogets Vanskelighed, hvor tung den end er; frygter |
| NB5:86 | igning med det Meget. / En stille | · tilbagetrukken Borger han kan faae Tid til at sørge |
| NB:44 | enes Vel, de levede aldrig fornemt | · tilbagetrukken et blødagtigt Liv i aristokratiske Kredse. |
| NB10:47 | erdrivelse. / En stille beskeden | · tilbagetrukken Landsbyepræst, han kan vel ikke godt |
| TSA, s. 110 | et kan humoristisk leve i en | · tilbagetrukken Selvtilfredshed uden derfor at tage sin |
| NB:57 | a den anden Side at leve i aldeles | · tilbagetrukken Stilhed paa Landet fE, er nu gjort mig |
| NB:137 | lds. Men dette fortie de, de leve | · tilbagetrukken, de lade som vare disse mange, mange Msker |
| 3T43, s. 88 | ensomt Fængsel, stille og | · tilbagetrukken, ikke overgiven til Glemsel; thi der var |
| SLV, s. 440 | s. Som han nu saaledes lever | · tilbagetrukken, muligen frelst, seer han en Dag, at man |
| NB29:95 | vorledes lever S. Han lever | · tilbagetrukken, og udsender saa engang imellem en Torden |
| NB:36 | halvt Aar have levet saaledes | · tilbagetrukken, saa er han Autoritet. Hans Anseelse er |
| NB:17 | aa enorm Produktivitet, levet | · tilbagetrukken, skjult, sjeldent viist mig, og da med et |
| NB8:76 | r blevet Alvor enten med min | · Tilbagetrukkenhed i Ubetydelighed, ell. min Styren ud i virkelig |
| KG, s. 90 | vet, ved at leve i fornemmere | · Tilbagetrukkenhed, hvis man er en Fornem, eller i ubemærket |
| NB27:40 | eden, trukket sig tilbage i | · Tilbagetrukkenhed. Saa har han derimod givet noget Skriftligt |
| NB11:159 | ok fordi de leve mere stille og | · tilbagetrukkent og saaledes Idealiteten lidt nærmere, |
| NB24:137.a | jeg behøvede, saa min mere | · tilbagetrukne Existeren dog er i en anden Forstand en |
| SD | er befæstende sig indenfor sin | · tilbagetrukne Stilling, men bestandigt pedem referens. |
| NB9:22 | kes. / Anfegtelsen er det gudd. | · Tilbagetryk i det quid nimis, og kan aldrig udeblive, |
| EE2, s. 250 | , danne, temperere, opflamme, | · tilbagetrykke, kort at tilveiebringe en Ligelighed i Sjælen, |
| Papir 14:6 | ret Gudsbevidsth.) / ( abs. | · Tilbagetræden af Selvbevidsth.) / ––– |
| Not9:1 | stologie er en abstrakt sig | · tilbagetrækken paa en Spidse af subjektive Tænken, |
| NB7:99 | vor man enten afskyeligt maa | · tilbagetrænge ( en Forbrydelse værre end den at fordrive |
| NB15:25 | sefægtningen er negativ, | · tilbagetrængende. Men man har et sluddervorrent og indbildsk |
| KK:11 | nlighedens dybeste Kjerne, er | · tilbagetrængt af det æsthetiske, og Kunstreligionens |
| LA, s. 49 | d, at dog ogsaa den bliver en | · tilbagetrængt Inderlighed, et skjult Liv, som andre Mennesker |
| SLV, s. 129 | n Generethed, eller af nogen | · tilbagetrængt Vrede, eller af nogen opsat Utaalmodighed; |
| NB22:93 | a Feilen. Maaskee er det et | · tilbagetrængt Ønske o: D:, Noget, han dog egenmægtigt |
| AE, s. 21 | Arbeider ikke blev fremmet men | · tilbagetrængt. Dersom saaledes den nøgne dialektiske |
| LP, s. 30 | r i lang Tid at være blevne | · tilbagetrængte i Andersens eget Indre af den prosaiske |
| BA, note | det senere Individ, men med den | · tilbagetrængte Syndsbevidsthed. / Det Problem: hvad er |
| EE2, s. 182 | den Umiddelbarhed, der i sin | · Tilbagetrængthed constituerer det egentlige Tungsind. Det |
| EE2, s. 89 | saaledes, at Du ikke glemmer | · Tilbageveien. Vel, jeg antager, at det lykkedes Dig at |
| EE:145 | et det med, hvor tidt man end for | · Tilbageveiens Skyld har indpræntet sig, at det der |
| G, s. 55 | beskæftiger ham, det er blot | · Tilbagevendelsen reent formelt tænkt. Om hun døde |
| Not10:8 | lse. Forsoningen er Aandens | · Tilbagevenden fra dens Modsættelse med sig selv i |
| TAF, s. 291 | See her den salige, Frelsens | · Tilbagevenden i Kjerligheden! Først elsker Du meget, |
| EE2, s. 219 | og Udtrykket for dette i dets | · Tilbagevenden i Personligheden er Nydelse. Men det æsthetiske |
| BI, note | oregaaende. Den har nemlig den | · Tilbagevenden i sig selv, der er det Charakteristiske |
| EE1, s. 156 | hemmelighedsfuld, men denne | · Tilbagevenden i sig selv, som ligger i Taushed, giver |
| AE, s. 112 | ektivitetens Afgjørelse og | · Tilbagevenden i sig selv. Og dog vil man antage, at Reflexionen |
| Not10:8 | t nyt Liv, det er Lidelsens | · Tilbagevenden i Thun. Eenheden af Thun og Liden er Lydighed, |
| Not11:26 | mellem denne Suspension og | · Tilbagevenden ligger hele Verden, ell. Verden bliver |
| KG, s. 278 | og denne Tilbagevenden, denne | · Tilbagevenden og denne Udadgaaen er det samtidige Eet |
| NB14:70 | hers Lære er dog ikke blot en | · Tilbagevenden til den oprindelige Χstd, men en Modification |
| Papir 259:1 | n i Middelalderen var en | · Tilbagevenden til det hedenske, det classiske, Underlivets |
| EE2, s. 38 | dt den høiere Eenhed er en | · Tilbagevenden til det Umiddelbare, hvorvidt denne, foruden |
| NB12:129 | Det er atter en Halvhed, en Art | · Tilbagevenden til dette Systematiske at virke upersonligt. |
| SLV, s. 332 | n ubegribelige Maade, som en | · Tilbagevenden til en første Kjærlighed, thi ellers |
| BI, s. 347 | paa Endelighedens Negation og | · Tilbagevenden til Gud og i Gud. Men da det i det Foregaaende |
| Papir 22:3 | s Fordærvelse, og at Msk | · Tilbagevenden til Gud skal føre Verden med sig, men |
| NB15:71 | hi det Frelsende er egl. en | · Tilbagevenden til Hedenskabet. / Nei, just for at faae |
| Not1:7 | e beskrives denne Frelse som | · Tilbagevenden til Palæstinas Land. Ez: 37, 22. Es. |
| DD:4 | n fra Moderkirken fjernede Partiers | · Tilbagevenden til samme ( uden at de derfor behøve |
| KKS, s. 107 | en intensivere og intensivere | · Tilbagevenden til sit Første. Denne Metamorphose vil |
| KKS, s. 105 | live: en, i eminent Forstand, | · Tilbagevenden til sit Første. Dette skal nu nærmere |
| Not1:7 | ie. Ved den nyere Theologies | · Tilbagevenden til Sk: Lære, beholder denne Art af |
| Not11:35 | e, actu sættende. Denne | · Tilbagevenden var umulig, hvis ikke den Potens, der efter |
| CT, s. 153 | erligt! Som der i Livet er en | · Tilbagevenden, da naar et Menneske bliver som Barn igjen, |
| KG, s. 278 | , at denne Udadgaaen og denne | · Tilbagevenden, denne Tilbagevenden og denne Udadgaaen |
| CT, s. 153 | des er der i Tankens Sprog en | · Tilbagevenden, hvorved de meest Forskjellige komme til, |
| EE2, s. 127 | » Vane« om den | · Tilbagevenden, som ethvert Liv og saaledes ogsaa Kjærligheden |
| Papir 107 | e bedre, er en reproduceret | · Tilbagevenden. Men urigtigt synes det, at de blive staaende |
| Not11:9 | dste som den i sig seirrigt | · tilbagevendende Gud. Dette var en forklaret en sublimeret |
| NB20:162 | en er den idelig og idelig | · tilbagevendende Sophistik i Forhold til det at existere. |
| BI, s. 116 | Ironi udgaaende og til Ironi | · tilbagevendende, af Ironi baarne Dialectik. Socrates og |
| BI, s. 83 | elv udgaaende og til sig selv | · tilbagevendende, mod ingen af sine egne Momenter ligegyldige, |
| DD:208 | selv udgaaende til sig selv | · tilbagevendende. / v. Sp. etc. etc. det var kun for at vise |
| TSA, s. 85 | men han har refuseret. | · Tilbageviist Beundring er i samme Øieblik absolut |
| AE, s. 17 | g til B / / Det Dialektiskes | · Tilbagevirken i det Pathetiske til skærpet Pathos, |
| AE | Tillæg til B / Det Dialektiskes | · Tilbagevirken i det Pathetiske til skærpet Pathos |
| TTL, s. 466 | , at han ikke fornam Alvorens | · Tilbagevirken, men er barnagtigt hastende fremad, barnagtigt |
| TTL, s. 466 | frygter Døden endnu mere. | · Tilbagevirkende Kraft faaer Døden ikke, det vil sige |
| TTL, s. 466 | er om, at Forklaringen faaer | · tilbagevirkende Kraft i Livet. Hvorfor vil dog Nogen forvandle |
| TTL, s. 465 | en til Intet, er at den faaer | · tilbagevirkende Kraft og derved Virkelighed i den Levendes |
| AE, s. 23 | ygning har Manglen af Slutning | · tilbagevirkende Kraft til at gjøre Begyndelsen tvivlsom |
| TTL, s. 465 | derimod Indflydelse, men ikke | · tilbagevirkende Kraft til at omdanne et saadant Liv. Forklaringen |
| PS, s. 292 | der jo ere det Afledede) fik | · tilbagevirkende Kraft til at omskabe Paradoxet, hvilket |
| AE, s. 204 | vig Afgjørelse i Tiden med | · tilbagevirkende Kraft til at ophæve det Forbigangne, |
| PS, s. 292 | ageligt, som at en Søn fik | · tilbagevirkende Kraft til at skabe sin Fader om. Selv om |
| AE, s. 58 | af Samtiden, men endogsaa fik | · tilbagevirkende Kraft til historisk baglænds at afskaffe |
| LA, s. 28 | ens Inderlighed faaer ligesom | · tilbagevirkende Kraft til ægteskabeligt at omforklare |
| Papir 465 | som havde et Senere | · tilbagevirkende Kraft! – at han dog havde Ret i den |
| TTL, s. 468 | g kun at give Dødens Tanke | · tilbagevirkende Kraft, gjøre den fremskyndende i Livet, |
| SLV, s. 47 | altsaa besynderligt nok faaer | · tilbagevirkende Kraft. Den Elskende kaldes nu Fader og |
| KG, s. 301 | aa, i Forhold til Kjerlighed, | · tilbagevirkende Kraft. Ja, jeg kan ikke blive træt af |
| AE, s. 174 | ngen Slutning er, hvilket har | · tilbagevirkende Kraft; hvorimod enhver Begyndelse ( hvis |
| TSA, s. 70 | fæste Ham; Hans Død har | · tilbagevirkende Kraft; ja, i en vis Forstand maa man sige, |
| TSA, s. 77 | har Sandheds-Vidnets Død | · tilbagevirkende Kraft? Nei, det havde kun Christi Død, |
| TSA, s. 85 | a eller gudfrygtigt og sandt | · tilbageviser det: det bliver hans Død. – Ved |
| CT, s. 313 | esom tilføiet: priis, lov, | · tilbed Skaberen. Men ved hans Storhed i at forbarme |
| NB15:80 | d til: der ballotere De, og | · tilbede – christeligt! – Majoritet! |
| NB15:80 | om et lille Ammendement, og | · tilbede – christeligt! – Majoritet! |
| NB35:16 | t den eneste Kunst: ubetinget at | · tilbede – ikke i Ord og Vrøvl, opskruet |
| NB31:119 | illige ladet sig næsten | · tilbede – rædsomme Raffinement! – |
| OTA, s. 290 | es om det er: det kunde ikke | · tilbede – selv hiin ædle, eenfoldige Vise, |
| Papir 261:2 | k har Fanden skabt – vi | · tilbede alle med Fornøielse den ubekjendte Guddom, |
| NB32:135 | edes bliver eo ipso det at | · tilbede at lide – og at finde det saligt |
| NB23:84 | inge disse kostelige Gaver, selv | · tilbede de Barnet – men Krybben og Armoden |
| IC, s. 100 | yrke og tilbede Gud, dyrke og | · tilbede de deres egne Paafund, enten i selvbehagelig |
| LF, s. 46 | ig den ubetingede Glæde: at | · tilbede den Almagt, med hvilken Gud den Almægtige |
| KG, s. 128 | skeligt bortkaste sig selv og | · tilbede den Forgudede, blot begjerende Eet af ham, |
| Not1:7.v | em, skulle aarlig drage hid, at | · tilbede den Herre Zebaoth, og helligholde Løvsalernesfest. |
| Papir 254 | st og Vest skulde komme og | · tilbede den i Svøbet, og jeg frakjender ingenlunde |
| NB35:16 | og smilende: saaledes er det at | · tilbede den ubetingede Majestæt, at tilbede |
| OTA, s. 290 | d, og det i Sandhed at kunne | · tilbede den usynlige Herligheds Fortrin for al |
| NB29:86 | re Verden skal juble ved at | · tilbede denne uendelige Kjerlighed. / / |
| IC, s. 61 | saa maatte man jo conseqvent | · tilbede dette enkelte Menneske; en større philosophisk |
| CT, s. 311 | kke troende prise og takke og | · tilbede Dig her i Dit hellige Huus, hvor Alt minder |
| Not1:7.v | guder, saa at Du ikke mere skal | · tilbede Dine Hænders Værker. Ez. 36, 25: |
| CT, s. 311 | rk Tale og som i et Speil, vi | · tilbede dog undrende Din Storhed – hvor meget |
| LA, s. 79 | r Dalei Lamas Excrementer, at | · tilbede eller tilbedende at anskue sig selv i den |
| NB22:139 | kke de Vantro. At man skulde | · tilbede en Korsfæstet, den af en Qvinde i Judæa |
| Oi2, s. 164 | dløsere end det som Gud at | · tilbede en Steen, en Oxe, et Insekt, aandløsere |
| NB3:21 | i saa gjøre de En til Konge og | · tilbede En. / ... Og derfor vil just engang ikke |
| OTA, s. 290 | e Intet ved at tilbede! / At | · tilbede er ikke at herske, og dog er Tilbedelsen |
| NB17:12 | et i Samtidighedens Situation at | · tilbede et andet, et enkelt, Menneske: o, hvor |
| NB29:108 | Msket er kun villig til Eet: at | · tilbede Forbillederne. / man foretrak at tilbede |
| NB29:108.a | billederne. / man foretrak at | · tilbede Forbilledet / Offer. / / Christus er det |
| NB31:120 | l saa er det Opgaven. / At | · tilbede Gud er Hof-Tjeneste. / Hvori er en Hofmand |
| Papir 436 | t behager ham ikke. Nei, vil Du | · tilbede Gud i Sandhed saa maa det være i Gjerning, |
| NB33:55 | den Forskjel, at man ved at | · tilbede Gud nærmest tænker paa Ens Følelser, |
| JJ:291 | k uden Ord er den bedste Maade at | · tilbede Gud paa. Det lyder ret godt, men betyder |
| CT, s. 143 | æk nok til som Stærk at | · tilbede Gud! Den sande Gud tilbedes kun i Aand |
| NB:73 | Fordøielsen. Og nu det at | · tilbede Gud, det er da vel ikke som det at spise |
| IC, s. 100 | ud: under Skin af at dyrke og | · tilbede Gud, dyrke og tilbede de deres egne Paafund, |
| TSA, s. 104 | t her i dette Liv at lyde og | · tilbede Gud, men i Evigheden skulde Forskjellen |
| NB:78 | kopiske Iagttagelser for heller at | · tilbede Gud, og kun gjennem det Ethiske forholde |
| OTA, s. 290 | Mennesket, Herskeren, om at | · tilbede Gud. Det er dette, der ventes paa, ikke |
| NB32:135 | n, som vil tilbede ham. At | · tilbede ham er at forholde sig ubetinget til ham. |
| NB32:135 | maaende msklige Midler. At | · tilbede ham er just, at Du ikke ved msklig Hjælp |
| NB31:30 | orskjellig fra mig: jeg maa | · tilbede ham som et overmenneskeligt Væsen. / |
| NB35:16 | en Grund eller noget Hvorfor, at | · tilbede ham ubetinget i Alt, altid glad, taknemlig, |
| NB35:16 | e den ubetingede Majestæt, at | · tilbede ham ubetinget, saa der ikke er Tanke om |
| OTA, s. 290 | nok, lille Børn, jeg skal | · tilbede ham, det kan I Stakler ikke. Den Opreiste |
| IC, s. 67 | eden, nei de see i ham Gud og | · tilbede ham. – Ingen Digter kan opfinde det |
| NB32:135 | , om der er Nogen, som vil | · tilbede ham. At tilbede ham er at forholde sig |
| NB33:55 | til Guds Majestæt er: at | · tilbede ham. I Almindelighed gjør man vel den |
| F, s. 488 | t hvad, falde de paa Knæe og | · tilbede ham. I denne Stilling forkynde de Resten |
| NB31:30 | s Forstand Ret ved at ville | · tilbede Helgene; thi en Helgen er en Qvalitæt |
| NB12:138.b | hende. / ikke er langt fra at | · tilbede hende – og saa udtrykker mit Liv, |
| OTA, s. 148 | den Godes Løn er at turde | · tilbede i Sandhed. / II. / Skal et Menneske virkeligen |
| NB31:60 | en oprindelige Χstd) er: at | · tilbede istedetfor at efterfølge. / Allerede |
| NB25:83 | a han skildrede o: s: v:. Og saa | · tilbede Julie og Fanny ham – og dette er |
| CT, s. 143 | bt sig selv i Tilbedelse! Men | · tilbede kan man kun ved selv at blive svag, Din |
| OTA, s. 290 | llighed, og derfor er det at | · tilbede Ligheden med Gud som det er Fortrinnet |
| Papir 591 | Sjele, der kunne lovprise | · tilbede love og takke ham – Englenes Forretning. |
| 4T43, s. 148 | ig, naar Du vil falde ned og | · tilbede mig.« Har Du glemt, at denne var |
| NB23:81 | den nivellerer Alt, skulde | · tilbede og dyrke den – som Kjerligheden! |
| NB7:12 | indføre den Gudsdyrkelse fE at | · tilbede og dyrke runde Taarn: ja, derimod er Intet |
| NB12:120.b | jøre ham lykkelig, han vil | · tilbede og takke hende. Muligt hun beholder en |
| NB4:115 | t – det er omtrent at | · tilbede sig selv. / Som den øvede |
| Papir 340:14 | n Absurditet ligesom at | · tilbede Solen. Dersom den fE i et hedensk Land, |
| Sa, s. 175 | e og prise, næsten dyrke og | · tilbede som Christi sande Tilhænger! / |
| Papir 259:1 | m, hvor Vdskb. komme at | · tilbede under Korset. oversat af det Tydske Kbhvn. |
| Oi2, s. 164 | aandløsere end Alt er: at | · tilbede under Navn af Gud – et Vrøvlehoved! |
| OTA, s. 290 | igst at være Intet ved at | · tilbede! / At tilbede er ikke at herske, og dog |
| NB32:135 | re, ja og just dette er at | · tilbede, at forsmaae msklig Klogskab fordi det er |
| BA, s. 314 | gjort, at det er ham, jeg skal | · tilbede, at han er Autoritet og Imprimatur iaar. |
| CT, s. 288 | gt var jo heller ikke blot at | · tilbede, at prise, at takke Gud som paa de festlige |
| NB32:135 | i, Gud vil tilbedes. Og at | · tilbede, det er just at dyrke ham saaledes, at Du |
| NB23:84 | rnen derover, og Konger komme at | · tilbede, dog tages Ringheden ikke bort. Det er et |
| NB12:134 | m det er saligt – at | · tilbede, endnu saligere end for en Qvinde i Sandhed |
| OTA, s. 291 | verdslig Bekymring: det, at | · tilbede, er Herligheden og tillige en Tjeneste, |
| OTA, s. 290 | e tilbede. Men det, at kunne | · tilbede, er ingen synlig Herlighed, den kan ikke |
| EE:155 | tion, ikke et Væsen, vi skulle | · tilbede, han er et svagt, skrøbeligt Msk, som |
| SD, s. 239 | han tilbeder troende. Men at | · tilbede, hvilket er Troens Udtryk, er at udtrykke, |
| NB32:135 | / Den der derimod ikke vil | · tilbede, ikke vil lide, ikke vil tjene Gud, han |
| NB29:108 | og som derfor nøiedes med at | · tilbede. / Der er Eet som er den gudd. Opfindelse, |
| NB33:55 | d at forsage Alt: det er at | · tilbede. / Naar saa er, er det vist at Du » |
| IC, s. 49 | , endnu mindre hvad det er at | · tilbede. Det man især priser hos Christus er |
| EE1, s. 152 | inertiæ den Naturlov, vi | · tilbede. Hermed haver jeg nu efterkommet vore hellige |
| NB34:13 | ve træt eller kjed af at | · tilbede. I Verden fandt jeg Intet, nei, jeg fandt |
| OTA, s. 290 | rundring, men han kunde ikke | · tilbede. Men det, at kunne tilbede, er ingen synlig |
| OTA, s. 291 | n ikke maa glemme – at | · tilbede. O, hvor herligt at være Menneske! / |
| IC, s. 227 | beundre eller i den Forstand | · tilbede. Selv var Du Veien og Livet – og Du |
| CT, s. 143 | liver, jo inderligere kan han | · tilbede; og jo inderligere han tilbeder, jo svagere |
| 2T44, s. 208 | hvem Østens Konger kom at | · tilbede; thi om han end fødtes i et Herberge, |
| SD, s. 200 | ldet mellem Gud og Menneske: | · Tilbedelse – Forargelse. Summa summarum af al |
| NB14:133 | an, Mesteren, Han, der fordrede | · Tilbedelse – Han seer jo dog, at Disciplene, |
| AE, s. 496 | ogsaa Guds Tilværelse ved | · Tilbedelse – ikke ved Beviser. En stakkels Forfatter, |
| NB10:56 | her kan jo ikke være Tale om | · Tilbedelse –: der er ingen Tid til at beundre, |
| NB22:137 | rkt til at opfylde Sindet med | · Tilbedelse af Gud, som Betragtningen af et reent Levnet. |
| SLV, s. 117 | og den galante indsmigrende | · Tilbedelse af Kjønnet ender med Fornærmelser. |
| Not1:5 | nærmere Kundskab ell. for | · Tilbedelse af Msk. – / / Mth: 22, 30. Luc: 20, |
| AE, s. 375 | ere absolut forskjellige. Men | · Tilbedelse betyder netop at Gud absolut er ham Alt, |
| TTL, s. 401 | Stræben som en Faren vild. | · Tilbedelse er atter Forundringens Udtryk, og Tilbedelsens |
| AE, s. 375 | t udtrykker Forskjelligheden. | · Tilbedelse er Maximum for et Menneskes Guds-Forhold, |
| NB29:108 | udd. Opfindelse, den eneste Art | · Tilbedelse Gud fordrer: Efterfølgelse. Msket er |
| Papir 436 | Fortjenstligt, thi saa er denne | · Tilbedelse Gud modbydelig. Men Gjerning, Handling |
| CT, s. 142 | e. Thi Trods er i Forhold til | · Tilbedelse hvad Misundelse er i Forhold til Beundring. |
| CT, s. 142 | og Menneske skulde svare til | · Tilbedelse i Forholdet mellem Menneske og Gud. Gud |
| AE, s. 75 | uligen for et andet Menneskes | · Tilbedelse i Sandhed), et Bedrag mod sig selv ( som |
| NB10:56 | sen – og kun igjennem | · Tilbedelse kan der være Tale om at ville ligne. |
| NB10:121 | es forfængeligt, som var det | · Tilbedelse mod hende. Og da det saa kom til Stykket, |
| IC, s. 144 | e til denne Forsikkring, idel | · Tilbedelse næsten – han spørger nu den |
| F, s. 498 | nyder guddommelig Veneration og | · Tilbedelse og forskaffer Enhver den absolute Betydning, |
| NB20:82 | aaskee var det nu just den sande | · Tilbedelse og Gudsdyrkelse at spare de Penge, især |
| NB20:163 | m Guderne havde Glæde af vor | · Tilbedelse og vore Offere. Stilpo svarede: Du er meget |
| NB21:33 | og ikke for Gud en saa sand | · Tilbedelse som Armod, som i Armod at prise Gud existentielt. |
| NB26:86 | r netop vil have den Tak og | · Tilbedelse som er i Aand og Sandhed: Efterfølgelse. |
| SLV, s. 68 | e en Flaçon og med min | · Tilbedelse svaler over hendes Hede, nu slaaer hun |
| NB19:27 | d piner han Hengivelsens | · Tilbedelse ud af den Anden. Dette er i Forholdet mell. |
| NB26:86 | or opfandt vi, at den sande | · Tilbedelse var ikke at formaste sig til at ville ligne |
| NB21:33 | ed Hjælp af Beundring og | · Tilbedelse værge os mod den egl. Tilbedelse, Selvfornegtelse. |
| Sa, s. 174 | ghed, der krævede næsten | · Tilbedelse! Afskyeligt; selv Menneskehedens mest fortabte |
| CT, s. 143 | r Gud at have tabt sig selv i | · Tilbedelse! Men tilbede kan man kun ved selv at blive |
| JJ:395 | d gjennem den absolute Ulighed. ( | · Tilbedelse). / det er humoristisk rigtigt, at Hamlet |
| NB15:61 | ier sig, i sand Ydmyghed og | · Tilbedelse, 70 Gange dybere end nogen Politiker. Men |
| LF, s. 47 | t glad ender i Lovpriisning og | · Tilbedelse, den Bøn: » Dit er Riget og Magten |
| TTL, s. 439 | iede Øre til den Svages | · Tilbedelse, der hun, glad ved sin Lykke, ydmyget i |
| AE, s. 445 | ammen i Uvidenhedens absolute | · Tilbedelse, der hvor den objektive Uvished stemmer |
| NB21:33 | negt Dig selv – det er den | · Tilbedelse, der taler mægtigere end alle Lovtaler |
| LF, s. 22 | den kan være det i Naturen, | · Tilbedelse, derfor er denne Taushed saa høitidelig. |
| NB25:83.c | ja og in specie deres gudelige | · Tilbedelse, det er atter en sauce piquant, hvormed |
| Not11:37 | Stjernerne der er Gjenstand for | · Tilbedelse, det er det egl. Astrale, der er det Ueber-körperliche, |
| EE2, s. 329 | u skjult i Gud. Dette er Din | · Tilbedelse, Din Andagt, Din Gudsfrygt. / |
| SLV, s. 444 | e blot tage Penge, men ogsaa | · Tilbedelse, disse maatte man da kunne lære Meget |
| EE2, s. 330 | , Din Fryd, Din Lovsang, Din | · Tilbedelse, en Beviisning for, at Din Kjærlighed |
| Not11:38 | der Vergangenheit), nyder ingen | · Tilbedelse, er aldeles forsvunden, uden alt Forhold |
| SLV, s. 118 | d for en Courmagers kritiske | · Tilbedelse, hvo veed, om jeg ikke ogsaa var bleven |
| NB25:83.c | ikke gjerne med) / Og Qvinders | · Tilbedelse, ja og in specie deres gudelige Tilbedelse, |
| PS, s. 236 | for den Lærende, tog hans | · Tilbedelse, lod ham glemme sig selv derover. Saaledes |
| BI | Høieste, Gjenstand for en from | · Tilbedelse, men for Speculationen en Skifting af Troldeæt. |
| IC, s. 55 | Fjernhed fra sig, tage deres | · Tilbedelse, naar han den sjeldne Gang saaes: istedet |
| TTL, s. 397 | uden Ord er nemlig den bedste | · Tilbedelse, naar Tanken om Gud kun skal dæmre over |
| NB33:55 | dling den er just den sande | · Tilbedelse, og er det, naar den er frigjort fra al |
| NB35:16 | kun paa Eet, den ubetingede | · Tilbedelse, og siger om de 4 Monarchier og det hele |
| TTL, s. 397 | il Gud uden Ord er den bedste | · Tilbedelse, saa kunde man jo ogsaa troe, at det sparsomme |
| EE1, s. 301 | stolt bøiede sig til min | · Tilbedelse, saa skal det nu lyde som en Forbandelse |
| NB21:33 | se værge os mod den egl. | · Tilbedelse, Selvfornegtelse. I Overflod at besynge |
| 4T43, s. 154 | s end tog den Blindfødtes | · Tilbedelse, var denne dog ikke nærmest for Velgjerningen |
| Not11:37 | eriode, det er den stupide | · Tilbedelse. – I det følgende Moment staae |
| KG, s. 133 | i Bekymring, men kun vaage i | · Tilbedelse. / / Kjerlighed er Lovens Fylde. Men Loven |
| Not11:37 | Princip, der var Gjenstand for | · Tilbedelse. / B) Underordnelse af det hidtil herskende |
| NB26:21 | om Qvindernes og Ungdommens | · Tilbedelse. / Da Biskop M. havde været syg, fortalte |
| NB7:59 | ved Tanken om ham, ikke sand | · Tilbedelse. / desto større / Det er en daarlig Ægtemand, |
| IC, s. 96 | han er Gud – og fordrer | · Tilbedelse. / Dette er den væsentlige Forargelse, |
| Papir 589 | lt Jordisk, og med – | · Tilbedelse. / Maaskee maa Biskop Mynster dog siges |
| Not15:4 | meest extreme Hengivelse af | · Tilbedelse. / Naturligt, nu vaagner igjen mit Tungsind, |
| NB31:60 | elen istedetfor Efterfølgelse | · Tilbedelse. / Saa gjør man lige saa i Forhold til |
| CT, s. 314 | og dybere at kaste sig ned i | · Tilbedelse. Det sønderknuste Hjerte, som fordømmer |
| AE, s. 445 | olute Underkastelses absolute | · Tilbedelse. Dialektiken selv seer ikke det Absolute, |
| CT, s. 143 | edens Hemmelighed med Gud, er | · Tilbedelse. Jo svagere han selv bliver, jo inderligere |
| TTL, s. 399 | han, Forundringens Udtryk er | · Tilbedelse. Og Forundringen er en tvetydig Sjelstilstand, |
| IC, s. 142 | l dette begyndes og endes med | · Tilbedelse. Thi om man end begreb og ganske begreb |
| EE1, s. 208 | Takoffer, min Omfavnelse en | · Tilbedelse. Vil Du derfor forlade mig? Vidste Du det |
| NB27:23 | e finder Saligheden i denne | · Tilbedelse: ham bør at voxe mig at forringes. / |
| NB7:58 | dette er jo dog ogsaa en Form af | · Tilbedelse: ligefrem at sige til Gud, jeg er et stakkels |
| OTA, s. 148 | d og hun kan lønne med sin | · Tilbedelse: men Gud i Himlene er ikke som en ung Piges |
| CT, s. 142 | re og svagere, thi desto mere | · Tilbedelse; det er Tilbedelsens eneste Trang, at Gud |
| CT, s. 313 | ækker strax Studsen og saa | · Tilbedelse; Guds Storhed i at forbarme sig er først |
| PS, s. 241 | Forundring, ja den fyldes med | · Tilbedelse; thi det havde jo ogsaa været besynderligt, |
| NB10:56 | er det først og fremmest | · Tilbedelsen – og kun igjennem Tilbedelse kan |
| NB26:86 | i Forhold til et Msk., saa | · Tilbedelsen bliver sandere og sandere, mere og mere |
| TTL, s. 399 | holder Frygten og Saligheden. | · Tilbedelsen derfor paa eengang blandet af Frygt og |
| TTL, s. 399 | a seer han det Ubekjendte, og | · Tilbedelsen er Forundringens Udtryk; naar den knudrede |
| OTA, s. 290 | er ikke at herske, og dog er | · Tilbedelsen netop det, hvorved Mennesket ligner Gud, |
| NB26:23 | en Egoisme, der ( maaskee i | · Tilbedelsen og Taksigelsens meest brændende Form) |
| AE, s. 445 | der, saa tilbeder Du Gud. Men | · Tilbedelsen selv er ikke Dialektik. En Dialektik, der |
| LF, s. 48 | g Lilien visne: Din Glæde i | · Tilbedelsen, og Du i Din Glæde overlever dog endnu |
| SLV, s. 157 | r hende næsten synkende i | · Tilbedelsen, saa seer man ud af denne afbrudte Stilling |
| NB4:95 | Væsen er kun for Troen og | · Tilbedelsen. / Det kunde dog være rørende og opbyggeligt |
| NB6:70 | g selv, istedetfor at ende i | · Tilbedelsen. Men det gjør den gudfrygtige Reflexion |
| OTA, s. 335 | Mælet vender tilbage med | · Tilbedelsen. Troes maa det. At see Glæden, naar man |
| 4T43, s. 120 | kastet til Jorden, men ogsaa | · Tilbedelsen: » Herren gav, og Herren tog, Herrens |
| AE, s. 104 | eg været ganske nær ved | · Tilbedelsen; men see, i det Øieblik jeg allerede |
| CT, s. 143 | Din Svaghed er væsentligen | · Tilbedelsen; vee den Formastelige, der formeentlig stærk |
| AE, s. 444 | til at finde, hvor Troens og | · Tilbedelsens absolute Gjenstand er, hvor det Absolute |
| NB:85 | Underet, for Guds Skaber-Magt, for | · Tilbedelsens absolute Udtryk, og sige: dette kan Ingen, |
| OTA, s. 264 | iger med Tilnærmelsen, at | · Tilbedelsens Afstand voxer med Tilnærmelsen til ham. |
| AE, s. 88 | ten sat. Religieust er derfor | · Tilbedelsens comiske Udtryk ligesaa gudsfrygtigt som |
| CT, s. 142 | desto mere Tilbedelse; det er | · Tilbedelsens eneste Trang, at Gud bliver stærkere |
| OTA, s. 290 | naar Gud uendeligt er bleven | · Tilbedelsens evigt og allesteds nærværende Gjenstand, |
| IC, s. 139 | dsel, uden den Gysen der er | · Tilbedelsens Første, uden Rædselen af Forargelsens |
| SLV, s. 215 | man opfanger og udgiver, en | · Tilbedelsens Gjenstand som Dalai Lamas Udtømmelser, |
| 4T44, s. 378 | omgaaes den Taksigelsens og | · Tilbedelsens Gjæld til Gud, hvilken bestandig voxer, |
| NB23:144 | man sig i Beundringens og | · Tilbedelsens Grublen over Gud-Msket – aha! men |
| TTL, s. 401 | tter Forundringens Udtryk, og | · Tilbedelsens Omfang er det lige saa Modbydelige som |
| NB20:135 | rre. / Dette er ganske rigtigt; | · Tilbedelsens omvendte Lidenskab er at forbande. – |
| OTA, s. 367 | ygt og Bæven og helst med | · Tilbedelsens Taushed om Christi Lidelse, fordi den menneskelige |
| NB13:92 | ethed, er dette jo igjen et | · Tilbedelsens Udtryk. Det er, for at tage et Billede |
| CT, s. 141 | m Menneske og Gud er » | · Tilbedelsens« Sandhed, lad os tale om Beundring. Beundring |
| NB24:89 | som halvt var den Svaghed der er | · Tilbedelsens, halvt med den Svaghed der er Sindsvaghedens: |
| 3T43, s. 84 | elsen, Angerens Taarer bleve | · Tilbedelsens. Hende bleve hendes mange Synder forladne, |
| NB29:92 | verordentlig Christen at det var | · tilbedelsesværdigt. / Især er det naturligviis Protestantismen |
| CT, s. 142 | som den Stærke, saa er han | · tilbedende – aldrig, aldrig blev nogen Elskende |
| LA, s. 80 | Excrementer, at tilbede eller | · tilbedende at anskue sig selv i den første den |
| IC, s. 231 | at nøies med at beundre og | · tilbedende at beundre. Til Fornedrelse og Ringhed |
| NB33:55 | , som havde Gud en Hensigt. | · Tilbedende at forsage Alt, altsaa ikke fordi Gud skal |
| NB20:154 | , at Du hjælper mig til | · tilbedende at henføre Alt til Dig, jeg der aldrig |
| NB11:126 | ies med det Mindre, med | · tilbedende at takke Dig, at Du vilde døe for mig. |
| NB14:133 | der jo, msklig talt, istedetfor | · tilbedende at takke for at turde være Disciple, |
| LF, s. 46 | vad jo Apostelen tilføier): | · tilbedende at turde troe, » at Gud har Omsorg |
| NB31:68 | tte dette vise sig i: glad, | · tilbedende at ville lade Dig ganske tilintetgjøre |
| SD, s. 199 | kunne blive troende, NB. ved | · tilbedende at ydmyge sig under det Overordentlige, |
| NB12:198 | ved Siden af den Pige, der | · tilbedende bad at maatte blive hans Tjenerinde. Og |
| IC, s. 236 | tligen er det Samme, at ville | · tilbedende beundre – istedetfor at følge |
| IC, s. 227 | relse, at ville beundre eller | · tilbedende beundre Dig, istedetfor at ville følge |
| IC, s. 233 | ærkeste Udtryk beundrer og | · tilbedende beundrer og beundrer og tilbeder Christus |
| IC, s. 244 | jør, skal adskilles fra en | · tilbedende Beundrer, gaaet ud.« / |
| IC, s. 231 | guddommelig Høihed – | · tilbedende Beundrer, svare ganske til hinanden. Ja |
| NB29:12 | er i jævn gemytlig Omgang med | · tilbedende Beundrere og Tilhængere. Det Fade kan |
| IC, s. 231 | at han forlanger: Beundrere, | · tilbedende Beundrere, Tilhængere; og naar han bruger |
| IC, s. 231 | forlange Andet end Beundrere, | · tilbedende Beundrere; thi Høihed og Beundrer, guddommelig |
| SLV, s. 148 | , mod hvilken endog den mest | · tilbedende Beundring er en Fornærmelse, det er |
| Papir 474.g | r og Gjestebudene og Qvinders | · tilbedende Beundring nu er indgaaet til Regnskabet |
| CT, s. 85 | magtens Glands og Slægtens | · tilbedende Beundring, hvis han vilde slippe Sandheden, |
| 4T44, s. 292 | lighedens Triumpher over den | · tilbedende Beundring, og Menneskevrimlens smigrende |
| Oi8, s. 361 | hende høit op i Beundring, | · tilbedende Beundring, saa maa der lidt Angest med. |
| Oi8, s. 361 | ! Og denne Composition giver: | · tilbedende Beundring. / / / / Der er Intet Gud saa |
| PS, s. 236 | lade hende glemme sig selv i | · tilbedende Beundring. Ak, og dette havde maaskee tilfredsstillet |
| NB26:34 | ordelen ogsaa den næsten | · tilbedende Beundrings: hvilket er værst! / |
| Not15:14 | og een Magt havde hun: et | · tilbedende Blik, naar hun bønfaldt, som kunde røre |
| CT, s. 311 | der, da priser jeg rørt og | · tilbedende Din Storhed, Du, som let bærer Stjernerne |
| CT, s. 185 | tænkt, om Nogen havde seet | · tilbedende eller blot kjerligt paa Ham, da der Intet |
| SLV, s. 219 | otiske Indtryk, at det er en | · tilbedende Elsker, der dyrker en Gudinde. Saa skulde |
| AE, s. 375 | ud absolut er ham Alt, og den | · Tilbedende er atter den absolut Distingverende. Den |
| CT, s. 142 | rkere og stærkere. / Den | · Tilbedende er den Svage; saaledes maa han forekomme |
| NB:71 | un ønsker kun Eet at ligge | · tilbedende for mine Fødder – og det eneste |
| SLV, s. 114 | le, medens de Elskende synke | · tilbedende for Vidunderets hellige Tegn. Man skulde |
| NB32:127 | sklig talt, hvad Apostelen | · tilbedende forstaaer som den høieste Salighed, |
| TTL, s. 437 | Forestillingen, i hvilken den | · Tilbedende frembærer sin Taksigelse, ikke er om |
| CT, s. 142 | ærkere og stærkere. Den | · Tilbedende har tabt sig selv, og saaledes, at det |
| Not15:4 | n havde givet sig næsten | · tilbedende hen, bedet mig om at elske hende, det havde |
| NB12:122 | ndes qvindelige, næsten | · tilbedende Hengivelse. / 4de Afsnit. / Jeg seer, at |
| CT, s. 142 | ægelse saa liflig, som den | · Tilbedende i sin Svaghed saligt fornemmer Guds Styrke. |
| Oi8 | t heelt Samfund, der beundrende og | · tilbedende lønner ham med alle jordiske Goder: |
| YTS, s. 269 | i at falde paa sine Knæe, | · tilbedende naar han tænker paa Gud, angergiven |
| TSA, s. 69 | en – eller, enten falde | · tilbedende ned eller være med at slaae Ham ihjel, |
| NB28:31 | edes ham, og han kaster sig | · tilbedende ned for at takke Gud: forunderligt, han |
| NB17:12 | nei, taust, ordknap at falde | · tilbedende ned for et enkelt Msk, hvis sandselige |
| AE, s. 104 | en er jeg villig til at falde | · tilbedende ned for Systemet, naar jeg blot kan faae |
| EE2, s. 58 | nne Pige, som jeg kunde synke | · tilbedende ned for, hvis Kjærlighed jeg føler |
| NB15:125 | hele Forsamlingen falder | · tilbedende ned og siger: det er Guds Villie. Tælleren |
| NB4:95 | tilraabe den: tro nu, kast Dig nu | · tilbedende ned og tro. / Lidelses Inderlighed er størst |
| OTA, s. 290 | lsen, men at kunne kaste sig | · tilbedende ned, er dog det Herligere; og hele Naturen |
| SLV, s. 59 | jør hende til Herskerinde. | · Tilbedende nærmer Manden sig, han er Beiler. Tilbedende, |
| SLV, s. 70 | eg endog at tilkaste hende et | · tilbedende og beundrende Haandkys – hun sidder |
| CT, s. 140 | m blev Gud stærk. Den, der | · tilbedende og prisende og elskende blev svagere og |
| AE, s. 113 | tter, der hellere vilde ligge | · tilbedende paa Knæ for Systemet, skal nødsages |
| AE, s. 51 | s Offer og Accidentser af det | · tilbedende Partie, Mag. Lindberg derimod har maattet |
| NB18:14 | ykkelige ere de ikke – men | · tilbedende prise de Gud, for hvad dem forundtes, ell. |
| NB:78 | ar jeg maaskee oftere forundret og | · tilbedende priset Gud. Jeg kan jo vel forstaae at |
| NB26:34 | tryller Alle, der næsten | · tilbedende see i ham en Hellig, han der dog klogt |
| PS, s. 242 | ar Guden har betroet ham den, | · tilbedende siger: denne Tanke opkom ikke i mit Hjerte, |
| LA, s. 72 | et, tør sige: imorgen, men | · tilbedende siger: hvis det behager Guden – sæt |
| OTA, s. 290 | og ham beskikket, men at han | · tilbedende skal prise Skaberen, hvad Naturen ikke |
| SLV, s. 157 | Elskedes Fod, men fra denne | · tilbedende Stilling hæver Hengivenheden hende op |
| NB20:159 | mme Secund vendte mit Sind | · tilbedende til Dig, Du kommer mig i Forkjøbet, |
| TTL, s. 428 | der feigt og umandigt beilede | · tilbedende til en Qvindes Skjønhed, der derpaa |
| NB7:6 | Og ham var det, der næsten | · tilbedende vilde gjøre mig til en Apostel – |
| NB12:138 | denne elskelige Ynde af en | · Tilbedende ødslet paa mig, ret som var det ikke |
| Papir 270 | n Ulighed, og Du nedsynker | · tilbedende, det opløfter Dig ved Haabet om Ligheden |
| CT, s. 142 | asse disse Tvende, Gud og den | · Tilbedende, for hinanden, lykkeligt, saligt som aldrig |
| KG, s. 28 | fordi han forlangte det, eller | · tilbedende, fordi han ønskede det. Men dette har |
| OTA, s. 290 | stand, og Mennesket altid en | · Tilbedende, først da ligne de hinanden. Vil Mennesket |
| NB17:76 | re Cour til mig, næsten | · tilbedende, i hvilken Henseende han forresten ikke |
| SLV, s. 115 | oget Bynyt, dens Præst en | · Tilbedende, ikke en Gadetøite. / I Hedenskabet tilskrev |
| TSA, s. 70 | t troe. For Ham knæler jeg | · tilbedende, som et Menneske, eller som en Spurv, eller |
| SLV, s. 157 | ang. / Hun knæler da ikke | · tilbedende, thi den Forskjel, der er sat i Elskovens |
| SLV, s. 59 | er Manden sig, han er Beiler. | · Tilbedende, thi det er enhver Beiler, det er ikke et |
| NB33:49 | ieste muligt – saligt | · tilbedende, udvise det Majestætiske, den guddommelige |
| TSA, s. 71 | der hvor jeg selv er – | · tilbedende. / / B / 1. Præsten, collectiv |
| Papir 460.p | sk. bærer sig jo ad som en | · Tilbedende. / Charakteerbetjeningen – Respekt |
| OTA, s. 290 | e. Den Opreiste er altsaa en | · Tilbedende. Den opreiste Gang var Udmærkelsen, men |
| KG, s. 27 | ubetinget lydende og elske ham | · tilbedende. Det er Ugudelighed, om noget Menneske vovede |
| SLV, s. 54 | mer ud og lyksaliggjør den | · Tilbedende. Man holder hende beundrende paa en Julies |
| NB13:5 | ende som en Forelsket om end | · tilbedende: saa lod Forholdet sig dog nok bringe istand. |
| CT, s. 142 | t for hinanden. Det er nu den | · Tilbedendes eneste Ønske, at blive svagere og svagere, |
SKS-E 1.6 sks.dk © 2012 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
