Søren Kierkegaards Skrifter
elektronisk version 1.6
ved Karsten Kynde
ISBN 978-87-993510-2-2
Redaktion Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Karsten Kynde, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg
Grafik Karen-Margrethe Österlin
© Søren Kierkegaard Forskningscenteret
København 2012
| NB18:86 | r imellem fremstiller Luther den | · Χstne » som en Guds Mand, et Msk., for |
| Papir 484 | et er sandt, saaledes: Alle ere | · Χstne ɔ: Ingen er det. / I » Christenhed« |
| NB34:10 | aa vil man fra Barn opdrage | · Χstne ɔ: man vil see at undgaae Bruddet med |
| Papir 491 | – og vedblive at være | · Χstne ɔ: vi ere Χstne efter at have |
| NB29:102 | elig Sanction, end være | · Χstne ɔ: være Aand. / » Aand« |
| NB31:135 | ne, som det nye T. tilsiger den | · Χstne – – og saa har man forfalsket |
| NB22:40 | Min. / / Saaledes maatte vel den | · Χstne – ak, især den som dog kun er |
| NB33:45 | er umuligt, thi Fjenderne hedde | · Χstne – antaget, at han blev Martyr i Retning |
| NB32:109 | a os – vi som jo ere | · Χstne – bliver grinagtig. Prøv det, |
| NB25:64 | ske simpelt, hine første | · Χstne – de have lidt; nu skulle vi nyde. |
| NB18:85 | rligt af sig selv at de ere | · Χstne – der er altsaa Intet at dvæle |
| NB34:18 | af, at han vinder saa mange | · Χstne – dette er farligt for hans Idealitet. |
| NB7:72 | Grusomt i hvad der fordres af den | · Χstne – dog nei ikke i hvad der fordres |
| NB30:136 | dog dem, som slet ikke ere | · Χstne – eller vi kan ikke standse førend |
| Papir 532 | om spæde Børn ere vi | · Χstne – ergo bliver det jo latterligt med |
| NB15:115 | ind ved de Andre; de Andre ere | · Χstne – ergo er jeg det ogsaa, og er det |
| NB15:10 | nd er, at De ere de eneste sande | · Χstne – ergo har de at protestere mod hele |
| NB26:115 | et, dette vove vi Alle, alle vi | · Χstne – et nyt Vovestykke, at vi vove at |
| NB29:23 | udbredt sig, saa vi nu alle ere | · Χstne – Gud i Himlene! det sande Sammenhæng |
| Papir 434 | hele denne Tilstand ( Alle | · Χstne – hele Verden Χsthed) en Frugt |
| NB33:51 | af Præsterne, at de ere | · Χstne – hvad naturligviis interesserer |
| NB14:145 | em deres Skyld: at de vare | · Χstne – hvad Saligere kunde de ønske |
| NB34:22 | det jo endnu uforandret, at den | · Χstne – hvis der ellers findes Nogen i |
| NB21:48 | Men i Χstheden ere jo Alle | · Χstne – hvo ere da Angriberne, mod hvem |
| Papir 481 | . ja, ligesom alle de andre ere | · Χstne – hvor tilforladeligt! / |
| NB32:14 | Χstne. Der lever Millioner | · Χstne – hvor tilforladeligt! ja, det er |
| NB35:40 | g til at betragte Kirken som den | · Χstne – i anden Forstand gives der ikke |
| NB11:225 | nde der flere og flere at blive | · Χstne – i Χstheden, hvor Alle ere |
| Papir 466 | nanden og hvor vi alle ere | · Χstne – Idealerne ville lyse ind: og see |
| NB35:5 | holder, da det antog, at den | · Χstne – ikke gifter sig. Lige saa ironisk |
| Papir 515 | rtet, at Alle i Landet ere | · Χstne – ja det troer jeg sku nok, der er |
| NB29:57 | al Stilhed ere rette sande | · Χstne – ja, am Ende, i skjult Inderlighed |
| NB20:136 | g tordnet, sagt I ere ikke | · Χstne – jeg er det o: s: v: saa havde jeg |
| NB34:33 | vor der viser sig Millioner | · Χstne – jo større Antallet er, desto |
| NB31:126 | re for streng i Fordringen til | · Χstne – Martyriet gaaer ud. / |
| NB22:48 | har sørget for, at alle blive | · Χstne – medens man saa dog er vidende om, |
| NB34:14 | re Χstne, ogsaa saadanne | · Χstne – men som naturligviis ikke vilde |
| NB15:7 | nok af, at de ere de eneste sande | · Χstne – naar de saa handle i Livet, saa |
| NB13:92 | e angribe Χstd, men de | · Χstne – nemlig med den Hensigt at faae |
| NB11:100 | da, noget nær Alle ere | · Χstne – nu behøves der ikke Mirakler. |
| NB32:7 | n Christen. / Saa bleve Alle | · Χstne – og af den Grund er der atter ingen |
| NB29:58 | enheden« disse Millioner | · Χstne – og da læser i det nye Testamente: |
| NB26:10 | fik Titel af overordentlige | · Χstne – og denne Usandhed gjør, at de |
| NB29:118 | bilder dem ind, at de avle | · Χstne – og derfra dette Børne-Vrøvls |
| NB26:65 | te Indtryk af Χstd, de avle | · Χstne – og derved bliver det. / |
| NB29:85 | e betragtedes som overordentlige | · Χstne – og det reent verdslige Vrøvl |
| NB5:48 | flod til at forfølge den sande | · Χstne – og dog vil det i en anden Forstand |
| Papir 586 | eget tidligt Msk-Tallet af | · Χstne – og fra det Øieblik er det muligt |
| NB27:80 | lige saa alle de første | · Χstne – og først vor Tids Christenhed |
| NB30:110 | var i fuld Gang blandt de | · Χstne – og her begynder det saa, dette |
| NB31:159 | tighed med disse Millioner | · Χstne – og i saa Fald har Gud forregnet |
| Papir 541 | 000 Msker ; vi ere tillige alle | · Χstne – og jeg bliver naturligviis salig |
| NB8:80 | eg lever, og hvori vi jo Alle ere | · Χstne – og mit Bestik er ganske simpelt |
| NB15:122 | d og Sværd forfulgte de | · Χstne – og nu, da den med Løgnens Magt |
| Papir 500 | lgelse. / Nu ere vi alle | · Χstne – og Præsten endog Den, hvem det |
| NB29:105 | kaffe Millioner, Millioner | · Χstne – og saa i denne Mylder at kunne |
| NB25:73 | entielle der fordres af den | · Χstne – og saa Tro paa Forsoningen. / |
| NB35:26.a | r just i, lad os Alle kalde os | · Χstne – og saa ved » Tallet« |
| NB34:42 | nske at blive begravede som | · Χstne – og tillige anseer de Χstd. |
| NB24:139 | re: alle Msker ere blevne | · Χstne – og Χstdommen er slet ikke |
| NB22:35 | or Veltalenhed. / / / Ordentlige | · Χstne – Overordentlige Χstne. / |
| NB12:21 | den med at vi Alle i Sandhed ere | · Χstne – siden der er Tid til at systematisere. |
| NB15:9 | er naturligviis kun de sande | · Χstne – vi ere en halvsnees Stykker som |
| NB12:69 | ige Stat, som jo altsaa ere | · Χstne –) lad os leve saa fjernt og fornemt |
| NB6:13 | hvorledes Verden forfølger den | · Χstne ( hans Velærværdighed incl.) saa |
| NB19:19 | ndagen præker han om, at den | · Χstne ( in abstracto) han beder, den Bedende |
| NB28:25 | Hyklere, fordi de kalde sig | · Χstne ( saaledes var jo Forholdet ikke i Χstds |
| NB33:50 | mod denne: saaledes er den | · Χstne ( som det nye T: stiller Sagen) optaget |
| Papir 466 | sse Millioner og Millioner | · Χstne , dette Mylder af Χstne, der rende |
| Papir 502 | de i, at vi Msker kalde os | · Χstne / Lad Staten faae det Indfald at anbringe |
| NB3:29 | stedenfor som de kloge og oplyste | · Χstne aandrigt at lade som Ingenting, at leve |
| NB27:59 | endt: at ryste de indbildte | · Χstne af sig, saa efter Aarhundreders Forløb |
| NB18:69 | Χsten. At nu saadanne | · Χstne af yderste Evne ville understøtte en |
| Papir 484 | enhed« hvor vi Alle ere | · Χstne Alle blive salige. / Som Sætningen: |
| NB9:64 | de Gud og Χstus er blevet de | · Χstne altfor fjernt uendelig Ophøiet, til |
| EE:168 | uden Børn, saaledes burde den | · Χstne ansee det for en Vanære, at være |
| NB21:33 | havt og have med disse Millioner | · Χstne at gjøre, som alle forsikkre ham, at |
| NB13:92 | i Sandhed at ville være | · Χstne at ville have Skin deraf. Nu behøves |
| NB29:117 | ke langt fra at antage, at | · Χstne avle Christne. Og saaledes har man overalt |
| NB34:38 | endt Sagen saaledes, at den | · Χstne benytter Evighedens Salighed som Raffinement |
| Papir 589 | ræstens Attest for at de ere | · Χstne betyder dem omtrent hvad en Billet til |
| NB30:37 | abninger, blandt hvilke den | · Χstne blev stukket, de ere meget glade og fornøiede, |
| NB8:30 | ryggelse lege de den Leeg, at den | · Χstne bliver forfulgt ( men ham, Taleren er der |
| Not4:12 | heds Postulater. Medens den | · Χstne bliver sig bevidst, at idet han siger den |
| NB34:10 | d i Himlene, hvorledes man faaer | · Χstne bragt tilveie, at det gaaer bedst, naar |
| NB7:94 | staaer paa Skattens Mynt, men den | · Χstne bærer Guds Billede, og gjør derfor |
| NB27:46 | ven, der maa have været i de | · Χstne da det virkelig gjaldt for dem: enten – |
| NB18:86 | x Uveir« – saa den | · Χstne da ikke just kan være kjærkommen |
| EE:20 | herrens Tale, hvorledes skulde den | · Χstne da ikke opflammes ved sit Feldtraab: naar |
| NB25:110 | ler. De rige og mægtige | · Χstne de ville stundom beraabe sig paa Paulus |
| NB25:93 | at see ud, som var det de sande | · Χstne der forraadte, angrebe, fordærvede den. |
| NB33:59 | . Og det er disse Millioner | · Χstne der saa engang efter Døden skulle befolke |
| EE:83 | de hos den Enkelte), og medens den | · Χstne derfor staaer med Bevidstheden om en Syndflod, |
| Papir 488 | r aldeles ikke udtrykke de | · Χstne det at være Χsten? Vilde man ikke |
| NB28:25 | t det forstode de første | · Χstne det, derfor blev det Alvor, de kom virkelig |
| NB28:25 | ledes forstode de første | · Χstne det. Det vilde nu for os, ved det vi ere |
| NB25:87 | Men gjorde da ikke de første | · Χstne det? Jo. Hvorfor var det da ikke Leflerie? |
| FF:95 | alet Landskab end Naturen, maa den | · Χstne dog ikke savne, Guds Øie møder han |
| Papir 491 | ære Χstne ɔ: vi ere | · Χstne efter at have afskaffet Χstd. / |
| NB26:33 | igtighed med at vi kalde os | · Χstne efter det N. T., naar det som just er Nerven |
| NB35:16 | den gamle Kirke talte om, at den | · Χstne efter Døden blev optaget blandt Engle |
| NB14:63 | har været bestaaende af sande | · Χstne ell. at negte at dog langt, langt det overveiende |
| NB11:151 | den, thi de vare vel sande | · Χstne ell. dog nogenledes. Desuden var den christne |
| NB27:80 | ., at der skal skjenkes den | · Χstne en Aand, som vil gjøre ham det at lide |
| NB35:32 | m Χstus fuldkommede, at den | · Χstne er – eenlig. / Blot Msket ikke kunde |
| Papir 515 | ivle om, at dette med Millioner | · Χstne er – instinktagtigt eller bevidst |
| NB20:19 | d Χstd. fordrer af den | · Χstne er at vidne for Sandhed – og saa |
| NB13:66 | dsebedraget med at Alle ere | · Χstne er bragt paa sit Høieste – nu |
| NB22:48 | Χstd. ligeoverfor – | · Χstne er bundløst Nonsens. / Samvittigheds-Pligt |
| NB31:159 | d. / Regn nu! Naar der er 1000 | · Χstne er der saa ikke allerede som en Mulighed |
| NB8:70 | den bedste Verden. / Med den | · Χstne er det lige Modsat; han lærer at Verden |
| NB32:23 | « som nu kalder sig | · Χstne er det sande Menneskelige, endog det høieste |
| NB34:22 | r ikke af denne Verden, den | · Χstne er en Fremmed og Udlænding. / |
| Papir 515 | Saasnart der er Millioner | · Χstne er eo ipso Maalestokken for det at være |
| NB12:41 | stheden med alle disse Millioner | · Χstne er et Sandsebedrag, saa siger jeg egl. |
| NB20:27.a | t Msk. ulykkeligt. – Den | · Χstne er salig, siger man, men man siger ikke |
| NB12:183 | Sorgen«, for den | · Χstne er Sorg over Synden, den dybeste Sorg. |
| NB12:70.b | t give alle Skin af at være | · Χstne er Spilfægterie. cfr Journalen NB11 |
| NB24:46 | deres indre Liv – men | · Χstne ere de alle. / / / Mynster og jeg. / |
| NB14:64 | u ved Vandcure o: D: – men | · Χstne ere vi Alle! / » Naaden« |
| NB18:35 | reladninger o: s: v: – men | · Χstne ere vi Alle. / Min Ulykke. / |
| Papir 565 | es Gud ligegyldigt hvorledes de | · Χstne ere, han lider ikke derved. / |
| NB29:57 | Samtidighed slet Ingen saadanne | · Χstne ere, som man kunne vise paa som Forbilleder; |
| NB36:2 | Virginiteten fordret af den | · Χstne for at bevare Ilden. Χstheden blev |
| NB23:166 | Χstus har givet de | · Χstne Forbilledet ikke paa at dræbe men paa |
| NB7:73 | Vandel er strafværdig. Men den | · Χstne forenes alle ( baade Hoerkarlene – |
| NB7:73 | nden skjøtte sig selv; men den | · Χstne forfølger den. Hverken er Verden selv |
| NB30:110 | ristiske Udtryk for at den | · Χstne forholder sig standsende til denne Verden; |
| Papir 560 | Omgivelse af Millioner som | · Χstne forklædte naturlige Msker at udtrykke |
| Papir 515 | ale om dette med Millioner | · Χstne forsaavidt der er List og Underfundighed |
| NB20:25 | kunne tage den Sag op. Ved sande | · Χstne forstaaes saadanne, der troe og hvis Liv |
| NB28:25 | ind. / Nei som de første | · Χstne forstode det, de holdt det ud. Og just |
| NB36:2 | d et Bryllup ( ergo skal den | · Χstne gifte sig, Ægteskabet er Livets Betydning, |
| NB32:122 | Ild paa Jorden, saa lad de | · Χstne gjøre Tjeneste som Fakler. / |
| NB26:48 | er rigtignok gaaet de sande | · Χstne godt i denne Verden. / Præsterne derimod |
| NB29:94 | er i virkelig Fordærvethed de | · Χstne haardere mod Lidende, Fattige, Forladte |
| NB12:187 | ode, hader Verden ikke. Kun den | · Χstne hades, han maa tilintetgjøres og paa |
| Papir 460 | ter og hvad Skrifter af de | · Χstne han kunde faae fat – dersom han nu |
| NB36:4 | glemmer, hvilken Majestæt, den | · Χstne har den Ære at tjene, item hvilken Hader |
| NB15:118 | et synker dybere og dybere. Den | · Χstne har en Frelser; han flyer til » |
| NB35:42 | il Hinder for Ægteskabet: den | · Χstne har ikke Tid til at gifte sig; en Χsten |
| NB32:127 | om, naar han siger at den | · Χstne har Kamp ikke blot med Kjød og Blod |
| NB23:138 | ngslet men I ere frie. Den | · Χstne har ogsaa udenfor Fængslet forsaget |
| NB36:29.a | dne: ved Millioner eftergjorte | · Χstne har Χstheden sikkret sig ikke at have |
| NB11:97 | ørst vide, hvad andre oplyste | · Χstne have tænkt, alvorlige, prøvede Χstne; |
| NB8:69 | et, hvad Χstus og alle sande | · Χstne have udtrykt. Jeg tilstaaer, saa levende |
| NB11:160 | s humani, som de første | · Χstne heed), og slaaes ihjel. Det er jo ogsaa |
| NB35:5 | nker sig det. Men da de rare | · Χstne hittede paa, selv paa en Frisk at ville |
| DD:18 | Alt er Nyt i Χsto / Den | · χstne Humorist er som en Plante, hvis Rod kun |
| NB35:43 | et Millioner x Millioner af | · Χstne i alle mulige Mønstere, og har stadigt |
| NB23:22 | st de » eneste sande | · Χstne i Danmark«, det var just Dem, for |
| NB23:36 | o var, at de var de eneste sande | · Χstne i Danmark. / Ikke har jeg Noget imod, at |
| NB22:90.d | Forhold, og regne paa at blive | · Χstne i Døden – men som Du lever, saa |
| NB15:114 | lene og saaledes videre de | · Χstne i Henseende til, at Χstus gik bort |
| NB23:56 | ne af at være de eneste sande | · Χstne i Landet. Er en saadan jesuitisk Reticents |
| NB33:36 | ære for Gud? / Og saa har man | · Χstne i Millionviis! / Stat. Stats-Kirke. / |
| Papir 480 | Slægt til Slægt, skaffer | · Χstne i millionviis, er stolt deraf – og |
| NB27:78 | ammen med det at Mskene ere | · Χstne i Millionviis. / / / Feuchtersleben: Beiträge |
| NB33:37 | aastaae at være de sande | · Χstne i Modsætning til Andre: da maae dette |
| NB14:17 | v:. / Saaledes har Gud den | · Χstne i sin Magt. Anfægtelsens Skole er en |
| Papir 494 | std. om muligt endnu flere | · Χstne i Vrøvlets Forstand. / Syn paa Sagen |
| NB5:80 | ke), at der kun findes saare faae | · Χstne i Χstheden, at Mængden er langt, |
| NB24:142 | r Gud, deels, at dette skal den | · Χstne ikke eftergjøre, han skal jo ikke være |
| NB23:141 | jeg det er, siger, at den | · Χstne ikke maa gaae i Krig: man kan dog ikke |
| EE:20 | hver Kjæmper. Eller skulde den | · Χstne ikke opmuntres til at kjæmpe under en |
| NB15:122 | rste Tid tvang Verden den | · Χstne ind i Charakteren; nu vil Sandsebedraget, |
| NB22:145 | er var engang, da smurte man de | · Χstne ind med Beeg og lod dem tjene som Fakler |
| NB4:55 | lingerie. Derfor kan de nulevende | · Χstne Intet, formaae Intet at holde ud, aldeles |
| NB32:111 | ildags slet ikke blandt de | · Χstne især de protestantiske, især i D. |
| NB23:36.a | er temmelig stort og de sande | · Χstne jo efter R.s Mening saa meget faae. / |
| EE:154 | verbord. / d. 7 Aug: 39. / Og den | · Χstne kan vel ogsaa finde sig ulykkelig i Verden, |
| EE:133 | hvori man kan sige, at den sande | · χstne Kjærlighed ingen Fjender har ( elsker |
| NB24:26 | rivillige er, saa vil altsaa den | · Χstne kun forsøges i de Selvfornegtelsens |
| NB34:31 | var det og saaledes, at den | · Χstne kun prydede sit Hjem med: et Dødningehoved. |
| NB24:79 | jo saa favorabelt som muligt. De | · Χstne kunde jo have sagt: vi Par Msker, hvor |
| NB25:110 | eet af To: enten skal den | · Χstne leve i lige Vilkaar med den Fattige og |
| NB28:78 | d, som særligen tilsender den | · Χstne Lidelse – saa man altsaa ikke ved |
| NB22:100 | rudsætter udenvidere, at den | · Χstne lider for Læren, og meddeler nu Trøst |
| NB24:110 | fE Er Forkyndelsen den, at den | · Χstne lider i denne Verden, saa maa Forkynderen |
| NB30:36 | , saa var der jo Mening i at den | · Χstne lod sig trøste af en lykkelig Mand, |
| NB4:55 | hvis Skyld der skal lides ( alle | · Χstne maa forfølges siger Paulus – at |
| DD:18 | l – Helvede – den | · Χstne maa have foragtet Alt – Ironikeren |
| NB12:87 | e Søndag efter Paaske: at den | · Χstne maa holde over, hver Dag enten at Gud taler |
| NB33:53 | paa. / / / / Det med at den | · Χstne maa lide kommer ikke fra Djævelen. / |
| NB33:55 | fra hvem det hidrører at den | · Χstne maa lide: saa er det hermed ikke min Mening |
| NB7:101 | lle i Folket er den eneste Smule | · Χstne man har. Men de Stille i Folket ere egl. |
| NB11:225 | rsaavidt bærer da de enkelte | · Χstne mere ell. mindre et Ansvar for, at de slet |
| NB35:40 | f, i Millionsviis saa en Million | · Χstne mere eller mindre ikke betyder mere end |
| NB11:77 | t dette: stundom bliver den | · Χstne noget Stort i Verden, nyder Ære og Anseelse, |
| NB24:48 | t. Jeg har seet blandt saakaldte | · Χstne nogle smukke Exemplarer af jødisk Fromhed. |
| NB35:2 | llioner Χstne, som avle | · Χstne o: s: v: / Hvori laae egl. Socratess Ironie? |
| Papir 436 | und, deraf bevise vi, at vi ere | · Χstne o: s: v: lutter Sandsebedrag. / |
| NB36:7 | i Χstd og døbes som | · Χstne o: s: v: o: s: v:, overalt Χstd. ɔ: |
| NB16:40 | det dannede Publikum – af | · Χstne o: s: v: saa er Sagen afgjort. Dette synes |
| Papir 491 | da vi jo vedblive at kalde dem | · Χstne og behandle dem som Χstne: saa benytte |
| Papir 590 | ng, at det med at Alle ere | · Χstne og de 1000 Præster er Øienforblindelse, |
| NB25:105 | d og indbildte, at de vare | · Χstne og dette Χstd. Endeligen med Ansvaret |
| NB31:159 | t hele med disse Millioner | · Χstne og en christen Verden er Gavtyvestreger. |
| NB23:175 | sten – og nu sidder den | · Χstne og forundrer sig over, hvorledes det er |
| NB9:21 | r ikke gjør Forskjellen mellem | · Χstne og Hedninger, men mell. Christne og Christne |
| NB13:66 | e, der sagde sig at være | · Χstne og nu spurgte dem læns, saaledes begyndes |
| Papir 578 | «, nu faae vi Millioner | · Χstne og Præste-Næringsveien florerer. |
| NB34:4 | de denne Uredelighed at kalde sig | · Χstne og saa at være saa forskjelligt derfra |
| NB10:112 | Illusionen med Trillioner | · Χstne og saa paa Illusionen » Levebrødet«. |
| NB23:144 | voxende Slæng af saadan | · Χstne og saadan – saa begynder Taktiken: |
| NB28:24 | et Lavere, paa de første | · Χstne og som det Lavere, thi i Socrates var Philosophien |
| NB28:52 | den Indbildning, at vi ere | · Χstne og troe det – – men vee Den, |
| NB32:95 | Nonsens med disse Millioner | · Χstne og Tusinder af Præster; thi maa et Msk. |
| NB29:42 | r de blive født, at de ere | · Χstne og visse paa en evig Salighed. Ja kunde |
| NB30:36 | risteligt Nonsens; saa kunde den | · Χstne ogsaa lade sig trøste af en Ko, der |
| NB25:100 | at Pladsen: overordentlige | · Χstne opkom. Det hjalp! Istedetfor at der, christeligt, |
| NB25:100 | kjendelige overordentlige | · Χstne opkom. Feilen laae, som sagt, ikke i at |
| Not1:8 | e til sit Maal. – / De | · Χstne opmuntres til Eenhed: ομοϕϱονειν, |
| NB11:151 | har seiret, og alle blive | · Χstne paa den latterlige Maade som nu ved at |
| NB5:57 | stlene, alle i strengere Forstand | · Χstne Phantaster. / Men saaledes gaaer det altid |
| Papir 42:2 | truerende. / Hvorfor strænge | · Χstne saa let fristes af Smaating ( Mad og Drikke, |
| AA:28 | mig at see ellers strænge | · Χstne saa let fristes ved Smaating, som det aldrig |
| DD:170 | denne Stemme, som netop er den | · Χstne saa trøstelig. / d. 11 Nov. 38. – |
| NB22:42 | Millioner 696,734 eller 35 | · Χstne saadan til en vis Grad: derfor er Χstd |
| NB32:132 | n Kirker vare, men de faae | · Χstne samledes som Flygtninge og Forfulgte i |
| NB15:117 | ikke det Hele med de mange | · Χstne samt deres Opdragelse af deres Børn |
| NB33:50 | deres Synsmaade maae i den | · Χstne see deres Døds-Fjende, et U-Mske, En, |
| Papir 509 | ølge Χstd. er ogsaa den | · Χstne selv en vis Mand. / Embedsmand / |
| NB36:29 | , thi i Χsthed maa den | · Χstne selv frembringe Msk-Fjendskabet. Den sande |
| NB36:29 | sthed« maa derfor den | · Χstne selv passe paa at udtrykke Msk-Fjendskabet, |
| NB22:40 | i den Forstand kalder den svage | · Χstne sig Din. / Adspredelsen. / |
| NB13:6 | s Dig selv – o, nei maa den | · Χstne sige, frels Dig ikke selv, Du Verdens Frelser, |
| NB12:78 | r Verden skal være Alvor. Den | · Χstne skal altsaa villigt lide dette, at det, |
| NB20:140 | det har man forkastet. Den | · Χstne skal blive i Verden, siger man. Men saa |
| NB7:103 | lv og Χstd svarer: den | · Χstne skal hade sig selv – for Χsti |
| Papir 260:1 | hers lille Kathech.: den | · Χstne skal modtage Absolutionen som af Gud selv; |
| NB34:20 | er situationsløs, og den | · Χstne skal ud i Verden for at blive offret. / |
| Papir 497 | naar man forlanger, at den | · Χstne skal udgyde sit Blod for Herren, hvor kunde |
| NB34:13 | t det Χstd. vil at den | · Χstne skal være – og hvad Gud vil at |
| NB30:126 | al være ugift, nei: den | · Χstne skal være ugift; Distinktionen mellem |
| NB34:13 | og hvad Gud vil at den | · Χstne skal være, for at elske ham). Derfor |
| Papir 554 | ed ved, at det at Alle ere | · Χstne skulde forhindre Dig i at kunne elske Gud |
| NB22:14 | Slør, som skjule Gud; men de | · Χstne skulde kjende ham i Alt, og vi have ham |
| NB15:126 | ristendommens Mening er, at den | · Χstne skulde være saa aandelig, at han kunde |
| NB30:72 | han tænker sig ikke den | · Χstne som gift; / Og vist er det ogsaa, at de |
| NB27:77 | Latterligt, at see saadanne | · Χstne som i » Χsthed« i Gjennemsnit |
| NB11:225 | ioner Millioner, lige saa mange | · Χstne som Msker. / For det Første er nu dette |
| NB32:112 | -Drift at der er saa mange | · Χstne som muligt. Sæt der blev en Hverver-Officeer |
| NB21:110 | lsen ikke var fordret, den | · Χstne som virkelig bliver indadvendt og altsaa |
| NB11:129.a | yttes saa til Slutning. / Den | · Χstne staaer i Syndsbevidsthedens Inderlighed |
| NB11:47 | n see, hvor sandt det er, at den | · Χstne strax maa lide for sin Tro. / |
| NB34:24 | ormede til og ville være | · Χstne større og større. Men den christelige |
| NB12:187 | det Verdslige, hvis Indtryk den | · Χstne svækker, han som udtrykker, at Elskov |
| Papir 368-14.a | m. / Præsten siger: Den | · Χstne søger først Guds Rige. Ja, det er |
| NB12:187 | ette Skin er det netop den | · Χstne tager bort. / Jo sandere En er Χsten, |
| NB12:187 | orestilling er det just, at den | · Χstne tager bort. Ei hell. vilde Nogen bryde |
| Papir 430 | g Forsoneren der hjælper den | · Χstne til at ligne Forbilledet. / |
| NB25:71 | p Apostlene og de første | · Χstne til Frimodighed i at lide for Sandhed, |
| NB2:39 | r at forklare Tilværelsen, den | · Χstne til Postexistentsen. Dette hænger sammen |
| NB12:168 | std og Verden, gjort Alle til | · Χstne udenvidere, kort det dybeste Fald er Begrebet |
| NB35:40 | rmbræt, bag hvilket den | · Χstne unddrager sig den egl. Anstrengelse af |
| Papir 270 | s Skyld«. / Og vi, | · χstne V:, vi ville jo ikke snildelig liste os |
| EE:105 | l andre Nationer, men hos de | · Χstne var i dette Forhold allerede hiin Lighed |
| NB28:24 | n eet Liv og i de første | · Χstne var Χstd dog endnu kun o: s: v: / |
| NB28:24 | tus, i Apostlene, i de første | · Χstne var Χstd. endnu kun ( læg vel Mærke |
| NB25:71 | p Apostlene og de første | · Χstne var Χsti Liv, Lidelse og Død. Han |
| NB32:132 | gen Præster var, men de | · Χstne vare alle Brødre, da var Gud Virkeligheden |
| Papir 50 | lig meente, at ogsaa de øvrige | · Χstne vare Gjenstand for den gudd. Omsorg; men |
| NB26:10 | e det Fordrede. Og de andre | · Χstne vare jo ganske fritagne for Efterfølgelsen. |
| NB13:92 | ikke sandt, han angriber de | · Χstne ved at vise, at deres Liv ikke svarer til |
| Papir 466 | fortjenstligt – Ikke | · Χstne ved den Mands Virken, som fritog sig for |
| NB28:18 | blevet aldeles Vrøvl; vi ere | · Χstne ved Fødselen – i » Christenhed« |
| NB27:57 | e har faaet disse Millioner | · Χstne ved Hjælp af den Lære: at at elske |
| NB34:10 | sterer en herlig Befolkning af | · Χstne ved Hjælp af disse rare Msker, som godhedsfuldt |
| NB8:41 | aturlig Msk. sig ad; men den | · Χstne veed jo, at det at være Χsten er |
| NB27:80 | Verden, nyde dette Liv; Den | · Χstne vil lide hele Livet. / Saa lærer rigtignok |
| NB34:22 | og Jødedommen. Men naar nu vi | · Χstne ville føre os godt op, være rare |
| NB33:28 | naar vel at mærke, den | · Χstne virkelig vover ud. / O, men naar der stundom |
| NB34:22 | ed og Udlænding skal den | · Χstne være i denne Verden, i denne Verden, |
| NB18:5 | vi ikke blive vidende om, vi | · Χstne! / / / En Bedendes Suk. / |
| NB23:146 | – og saa er vi Alle | · Χstne! / At En lever fattigt og knebent – |
| NB7:55 | stok – men Alle ere vi | · Χstne! / at proclamere hele Timeligheden bestemt |
| NB17:110 | stheden, hvor vi Alle ere | · Χstne! / Det Frivillige. / Dette er en besynderlig |
| NB11:220 | , som dog ikke ere rigtige | · Χstne! Det manglede blot ( og hvo veed, maaskee |
| NB21:48 | tsaa Angriberne ere ogsaa saadan | · Χstne! Du min Gud! / Det Første man dog vel, |
| NB33:43 | arhundreder med Millionviis | · Χstne! Ja Mskene forstaae virkelig at fordærve |
| NB32:112 | stheden, disse Millioner | · Χstne! Man tænke sig, en skikkelig, gryntende, |
| NB23:132 | stheden, hvor Alle ere | · Χstne! Uhyre Confusion. / Men det skal høres |
| NB23:146 | – og dog ere vi alle | · Χstne! Vi ere alle Χstne; og hvis saa En |
| NB11:220 | a, men de ere ikke rigtige | · Χstne« – og i den Grad ikke rigtige Χstne, |
| NB34:9 | std, saa faaer Du Millioner | · Χstne« aldeles ligegyldigt! / |
| NB34:9 | stholdes faaer Du slet-ingen | · Χstne« hvis saa, aldeles ligegyldigt! » |
| NB11:225 | std. lige over for » | · Χstne«, istedetfor dog først og fremmest at |
| NB11:220 | over for – » | · Χstne«, lige over for » Χstne«, |
| NB15:80 | ds løbe » strenge | · Χstne«, som det hedder, hen, og ballotere med. |
| NB11:220 | , lige over for » | · Χstne«, som dog ikke ere rigtige Χstne! Det |
| Papir 580 | thi Fjenderne hedde | · Χstne«. / See her har vi det: Fjenderne hedde Χstne. |
| Papir 395.g | eden« ( hvor Alle ere | · Χstne) ansees for de strenge og alvorlige Christne, |
| NB12:18 | turde at paastaae, at nu er Alle | · Χstne) ikke meddeles i det Medium som er Ro. Derfor |
| Papir 580 | sten at blive Martyr for | · Χstne) og Mod i Brystet, og fremfor Alt, Tro. |
| Papir 27:1 | υπος for den | · Χstne) som bliver potenseret i Χstd. – |
| NB35:34 | s der nogle Enkelte, ( det er de | · Χstne) som ydmyge sig under Guds Tanke og sige: |
| NB20:7 | stheden, hvor vi Alle ere | · Χstne) sædeligt forraadnede frygteligere endnu |
| NB25:110 | overordentlige« | · Χstne): ja, saa var Χstd. vedblevet at være |
| NB19:60 | der staaer, at de ere viste mod | · Χstne, » og en Hedning vilde da neppe vise |
| NB11:100 | stne; nu da der er saa mange | · Χstne, – da, noget nær Alle ere Χstne |
| Papir 578.a | / , begge naturligviis sande | · Χstne, / At, christeligt, er just det Middelmaadige, |
| Papir 466.d | et. / , en Svaghed / som avle | · Χstne, / Skal » Præsten« være |
| NB5:7 | christent; der er flere Millioner | · Χstne, 10,000 Præster, og Tro og Tro er der |
| NB16:74 | ing, og saa, at vi Alle ere | · Χstne, 1000 christelige Præster, som alle tie, |
| Papir 590 | std. til, Alle ere jo | · Χstne, 1000 Præster – og nu den stakkels |
| NB33:57 | t Enhver gjør, vi ere jo alle | · Χstne, alle disse Millioner, og Enhver kan gjøre |
| NB33:37.a | t til Slægt et Sortiment af | · Χstne, alle med Statens Fabrik-Stempel, og saa |
| Papir 554 | vil han, selv om Alle vare | · Χstne, alligevel komme i Collision med » |
| NB25:86 | Hurra, Hurra. Og saa ere vi | · Χstne, alvorlige Χstne, betænkte paa at |
| NB26:69 | dog Χstd. At Millioner ere | · Χstne, at 1000 Præster forkynde, at det er |
| NB12:164 | saa dog vil bevare Navn af | · Χstne, at Alle ere Χstne. Og hvis En ganske |
| Papir 565 | der det, – han advarer de | · Χstne, at de ikke ved deres slette Sæder gjør, |
| NB15:48 | ertale dem til saaledes at blive | · Χstne, at de virkelig forlode Alt. Og saa er det |
| NB33:26 | ra at være et Samfund af | · Χstne, at den, som jeg andetsteds har viist, er |
| NB10:96 | hristelig Land, at Alle ere | · Χstne, at der er 1000 lønnede christelige Præster. |
| NB28:33 | og nu ere vi Alle saaledes | · Χstne, at det da ikke falder end ikke i fjerneste |
| Papir 448:2 | dsat. / Og nu ere vi saaledes | · Χstne, at det Eneste vi høre Noget om er om |
| Papir 494 | just er, at Mange for Mange ere | · Χstne, at det er blevet Vrøvl, saa Methoden |
| NB23:115 | mmes der stiltiende, at vi ere | · Χstne, at det er ganske vist og i sin Orden, siden |
| Papir 368-14.a | t nok, men om Du og Jeg er | · Χstne, at Du og Jeg skal søge først Guds |
| NB25:81 | hvilken Egoitet i den sande | · Χstne, at elske sig selv saa høit, at han for |
| NB34:33 | ilde os ind, at de ere rare | · Χstne, at Fritænkerne derimod, Sektmagerne |
| Not7:53 | er bag paa Hesten, saa siger den | · χstne, at Glæden sidder foran, og hvad der |
| NB33:6 | rigtigt med dette, at vi Alle ere | · Χstne, at idet jeg gaaer ud paa Gaden, den Første |
| NB14:66 | illige indestaaer for, at de ere | · Χstne, at jeg qua Χsten og Lærer tør |
| NB11:220 | og i den Grad ikke rigtige | · Χstne, at man endog maa » forsvare« |
| Papir 579 | er Eder indbilde, at I ere | · Χstne, at man ved den Art Χstd. kommer til |
| NB6:21 | faste i den Indbildning at de ere | · Χstne, at man, hvis der skal være Tale om at |
| NB33:37 | indestaae os for at vi ere | · Χstne, at Saligheden er os vis nok: det er dog |
| NB33:13 | blandet ind med, at vi ere | · Χstne, at vi have Χstd., medens vi løgnagtigt |
| NB12:14 | gterie med alle disse Millioner | · Χstne, at Χstd. snarere er forsvundet af |
| NB3:40 | æst, ikke for at forføre de | · Χstne, behøves ikke, nei for at spotte |
| NB25:86 | re vi Χstne, alvorlige | · Χstne, betænkte paa at – reformere Kirken. |
| NB21:101 | an har ladet Alle i Fleng blive | · Χstne, bibragt dem en Forestilling om Gud, især |
| NB32:51 | faae Konger og Keisere til | · Χstne, christne Stater og Lande, en christen Verden |
| NB30:110 | den Maade at skaffe sande | · Χstne, da er dette vist, at hvis det overhovedet |
| NB30:110 | std. at skaffe Gud sande | · Χstne, da vil jeg svare: Sludder; Sagen er Du |
| NB17:20 | Χstheden, der ville være | · Χstne, de ere forkjelede, ere forvænte med |
| NB31:123 | g Børster som nu kaldes | · Χstne, de komme virkelig ikke saa langt ud, at |
| NB10:77 | at det er næsten de overordl. | · Χstne, de, som gaae i Kirke hver Søndag: forfærdeligt! |
| NB35:40 | er om Kirken – men enkelte | · Χstne, dem er der ingen af, eller om Du saa vil, |
| NB24:35 | der foregaaer med Dem, der blive | · Χstne, den Stolte bliver ydmyg, den Vellystige |
| NB20:154.b | strengere Forstand alvorlige | · Χstne, den vilde behøve at mindes om dette |
| NB26:10 | ae af disse to Arter: enten | · Χstne, der aldeles fritages for » Efterfølgelsen« |
| NB33:59 | r Aar disse Millioner, Millioner | · Χstne, der alle hver især siger det er saligt, |
| NB25:57 | at man lever i en Verden af | · Χstne, der da for Alt passe paa at stemple det |
| NB21:63 | t er: Hedninge, som skulle blive | · Χstne, der er det første Indtryk Strengheden, |
| NB18:69 | r i Χstheden, hvor alle ere | · Χstne, der er en Sværm af lønnede Χstds |
| Papir 466 | 00 ell. en Million af Ikke | · Χstne, der ere blevne – hvor fortjenst |
| NB8:65 | m hvad der kan fordres af de | · Χstne, der ere Præsterne opmærksomme nok |
| NB9:64 | a Ulykken for de faae egentligere | · Χstne, der ere) er at Forestillingen om Guds Ophøiethed, |
| Papir 590 | forblindelse, den stakkels | · Χstne, der i Frygt og Bæven forholder sig til |
| NB20:27 | n med Millioner – døbte | · Χstne, der Intet have forresten med Χstd. |
| NB25:100 | Titlen af: overordentlige | · Χstne, der ligefrem honoreres med Beundring af |
| NB33:50 | t dette Mylder af Millioner | · Χstne, der naturligviis ere Χstne, naturligviis |
| Papir 466 | stne , dette Mylder af | · Χstne, der rende mellem hinanden og hvor vi alle |
| NB20:110 | ligt – og dog ere vi alle | · Χstne, det er et christent Folk o: s: v: – |
| NB7:40 | der i et Land med 1 Million | · Χstne, ell. for dog at være strengere( !) med |
| Papir 506 | is bestyrke os i at vi ere | · Χstne, eller burde ikke snarere al Prædiken |
| NB23:51 | : jeg og nogle Faae, vi ere | · Χstne, eller dog idet mindste er jeg det ɔ: |
| Papir 515 | ed for at skaffe Millioner | · Χstne, eller for at opretholde / Det er disse |
| Papir 506 | oldet være dette: vi er Alle | · Χstne, eller man er Christen, og saa stræber |
| Papir 536 | have Tro til i Sandhed at blive | · Χstne, eller Mod til at bryde med Χstd, og |
| Papir 494 | stenhed«, hvor Alle ere | · Χstne, eller rettere hvor Ulykken just er, at |
| NB4:106 | ig ind at de ere de eneste sande | · Χstne, en lille Flok, som nu til deres egen |
| EE:154 | den sande Tempelkiste, hvori den | · Χstne, endnu fattigere end hiin fattige Enke, |
| NB17:59 | tenheden, altsaa dog vel sagtens | · Χstne, endsige da de vare Prof. i Theologie. De |
| NB11:213 | et gjøres af disse Millioner | · Χstne, er det da det Ligegyldigste af Alt. / |
| Papir 588 | mation af, om man saa vil, | · Χstne, er det, der afstedkommer al mulig Forvirring |
| Not1:8 | ømme, fælleds for alle | · Χstne, er ethvert Hierarchie udelukt af K., som |
| NB24:79 | ordring paa at være de eneste | · Χstne, ere kisteglade, naar de blot faae Lov at |
| NB28:34 | ve flere og flere Millioner | · Χstne, flere og flere Tusinder af Præster og |
| NB33:55 | t, og til denne Kamp vil have | · Χstne, for at bruge dem i denne Kamp: saa er det |
| NB13:13 | Paastand, at alle Msker ere | · Χstne, fordi de ere døbte som Børn. / |
| NB35:46 | Samfund af Msker, der kalde sig | · Χstne, fordi de sysselsætte sig med at vide |
| Not7:16 | en fordi han er retfærdig; de | · Χstne, fordi han er barmhjertig. Hvad Under da |
| NB33:55 | er sig saaledes, at Gud vil have | · Χstne, fordi han paa nogensomhelst Maade har Brug |
| NB5:80 | le siger, at der kun er faae | · Χstne, hans Liv udtrykker, at vi alle ere Χstne, |
| NB11:97 | saa kaldte alvorlige, prøvede | · Χstne, har da nogen af dem ell. de alle tilsammen |
| NB32:127 | dette Nonsens af Millioner | · Χstne, har ganske bogstaveligt gjort det at være |
| NB12:168 | e med at Alle skulle blive | · Χstne, har ikke hjemme i Χstd. Χstus |
| NB33:51 | Digtere. Nei, men at de ere | · Χstne, har jo Præsten bildt dem ind, item slaaet |
| NB33:55 | nogensomhelst Maade har Brug for | · Χstne, har Noget han skal bruge dem til: saa vil |
| NB24:46 | lhed – og ere tillige | · Χstne, have I ogsaa forstaaet dette, eller blot |
| NB23:222 | olde det Skin, at Alle ere | · Χstne, hele Lande og Stater: saa afsætter der |
| NB11:220 | nske sikkre paa at være | · Χstne, heller ikke ere saadan ganske rigtige Χstne. |
| NB33:37 | Skyld, at Alle ligeligt ere | · Χstne, hvad den agter med Eftertryk at overholde. |
| NB22:51 | – saaledes bør det den | · Χstne, hvem Gud skjenkede jordisk Magt og Vælde, |
| Papir 451 | a den Maade er vi nok alle | · Χstne, hver Enkelt er det ikke, men alle ere vi |
| NB27:59 | Χsthed, hvor alle ere | · Χstne, hver især døbt som Barn, confirmeret, |
| NB32:135 | for ham, Lande og Riger af | · Χstne, hvilket er at trække ham ned i Skidtet, |
| NB23:115 | Kirken – og de ere sande | · Χstne, hvilket Sidste jeg dog ikke engang mener. |
| NB20:124 | heden, jeg lever, hvor alle ere | · Χstne, hvor der er 1000 Levebrøds og Embedsmænd, |
| Papir 539 | a mange Millioner, som kalde os | · Χstne, hvor langt det end er fra at vi ere det, |
| NB11:220 | en«, hvor Alle ere | · Χstne, hvor Χstd. » forsvares« |
| Papir 493 | inge Skalkeskjulet: at Alle ere | · Χstne, hvorved det bliver saa let at være Χsten. |
| NB2:258 | t ene Øieblik er der kun faae | · Χstne, i det næste Øieblik er Staten christelig, |
| NB16:44 | libere: hvor festligt! Og nu den | · Χstne, i det Øieblik da han saligst fornemmer |
| NB28:7 | ammenlignet med de ældste | · Χstne, i en anden Forstand er der et Fremskridt |
| NB28:24 | v istedetfor hine første | · Χstne, i hvem Χstd. endnu kun var et Liv) |
| NB6:79 | Hedningene kaldte sig ingenlunde | · Χstne, i Modsætning dertil var de Christne |
| NB36:29 | me Grad som Flere og Flere blive | · Χstne, i samme Grad forandres aabenbart dette |
| NB18:75 | Χstheden, hvor vi Alle ere | · Χstne, i Verdslighed: at det at vove at drage |
| NB7:18.b | gjort muligt for Alle at blive | · Χstne, ingenlunde at Alle skulle blive sande Χstne. |
| NB25:13.a | men Himlen aaben seer kun den | · Χstne, især Martyren – for ham lukker |
| NB32:97 | g Lande og Abstraktioner som ere | · Χstne, item med Smaa-Børn som ere Χstne. |
| NB25:96 | std., vi ere endog Alle | · Χstne, ja, hvad der maaskee end ikke naaedes i |
| NB25:108 | , hvis vi virkelig skulle blive | · Χstne, komme til at opleve en Analogie til de |
| NB18:98 | tridende, at ved det vi alle ere | · Χstne, kunde vi dog ikke mere forfølge hinanden |
| Papir 488 | siig: disse Msker ere ikke | · Χstne, lad det blive Talebrugen – og Du |
| Papir 556 | a i en Stat, hvor alle ere | · Χstne, lever et Msk., om hvem Ingen kunde falde |
| NB35:2 | olde sig til de nuværende | · Χstne, ligesom Knoklerne af hine Dyr til de nulevende: |
| Papir 580.a | Opgaven, blev ikke Martyr for | · Χstne, lod Sandsebedraget staae. / » Christenheds« |
| NB33:55 | lfælde, at han havde Brug for | · Χstne, maaskee skal bruge Χstne. Og i samme |
| NB12:186 | e Kiøbh. har kaldet sig | · Χstne, med hvad Ret 1000 Embedsmænd have gjort |
| NB5:91 | e i Χstheden, at de alle ere | · Χstne, medens en sand Χsten er sjeldnere |
| NB32:55 | re den – af Chicane mod de | · Χstne, medens han jo staaer udenfor. Dog vist |
| NB14:145 | ikke forlangte at være | · Χstne, medens nu den sande Χsten afsindigt |
| NB4:143 | std. Thi Mskene vil være | · Χstne, men de ville Intet høre om hvad Χstd. |
| NB12:69 | pe er den bedste Samling af | · Χstne, men er de verdslig Fornemme. Nei, selv |
| NB12:69 | f Msker er intet mindre end | · Χstne, men raa og uvidende Pøbel. / |
| NB35:9 | illioner Msker, som ikke ere | · Χstne, mene saa at det Numeriske skal bevirke, |
| NB22:92 | llen mellem sande og falske | · Χstne, naar der som Kjende paa de første anføres |
| NB33:50 | stne, der naturligviis ere | · Χstne, naturligviis ligesom alle de Andre, og |
| NB15:122 | m fordum bløde, fordi de ere | · Χstne, nei, de ville blive ihjelslagne: fordi |
| NB21:164 | Menigheden, som ikke vare | · Χstne, nu det lod sig da høre. Men Præsterne |
| NB11:61 | stheden, hvor vi jo Alle ere | · Χstne, nu tør man ikke forkynde det paa Gaden, |
| NB26:35 | Forunderligt! Og saa ere vi Alle | · Χstne, og 1000 christelige Præster have vi. |
| NB13:62 | nd i den Indbildning, at de vare | · Χstne, og afmandet Χstd., istedetfor at tage |
| NB18:96 | trengelsen. / / O, naar Alle ere | · Χstne, og Alle Alle, der forkynde Χstd., |
| NB27:73 | Gud er Kjerlighed, Millioner ere | · Χstne, og Alle bestyrke vi os indbyrdes i, at |
| NB28:51 | , hvor vi jo Alle ere | · Χstne, og Alle blive salige! – / |
| NB11:78 | vl om, at der skal blive lutter | · Χstne, og altsaa Χstd. ophøre at stride. |
| NB5:50 | skene i Millionviis ind at de ere | · Χstne, og at blive til noget Stort i Verden ved |
| NB30:72.a.a | ne og Børn, vilde være | · Χstne, og at Christne ville gifte sig og avle |
| NB7:26 | er, noget nær 2 Millioner | · Χstne, og de see alle grangiveligt, at jeg er |
| NB21:4 | o: s: v:: og saa ere vi Alle | · Χstne, og der er 1000 lønnede Χstdoms |
| NB5:44 | stheden jeg lever, og vi ere alle | · Χstne, og der lønnes 1000 Præster: og ikke |
| NB5:80 | iv udtrykker, at vi alle ere | · Χstne, og derfor kan det at være Geistlig være |
| Papir 540 | Skyld, antager, at vi Alle ere | · Χstne, og derpaa forlanger denne Magelighed agtet |
| NB26:10 | ( disse ere egl. ikke | · Χstne, og det skulde noteres, at det er kun Approximation |
| NB11:151 | ning at vi saadan Alle ere | · Χstne, og dette polemiske Sigte maa kun tages |
| NB18:47 | , i Χstheden ere vi jo alle | · Χstne, og dog er Conformiteten med det Verdslige. |
| NB28:59 | disse Millioner, Millioner | · Χstne, og en langvarig lærd Strid om Sacramentet |
| NB10:112 | t ikke lige saa alle sande | · Χstne, og er det ikke gaaet dem lige saa beviser |
| NB14:145 | ive ihjelslagen – af | · Χstne, og fordi – han ikke er Χsten. |
| NB25:110 | sse Millioner Millioner af | · Χstne, og gjort ukjendelig i en politiserende |
| NB4:143 | ed er. De kæmpe for Navnet af | · Χstne, og hade derfor Den, der vil gjøre dem |
| NB4:47 | en ind, at de ere de eneste sande | · Χstne, og har saa dog alene med hinanden at |
| NB22:48 | Indrømmelse, at de ogsaa vare | · Χstne, og hvad disse heller slet ikke begjerede. |
| NB20:102 | Man brouter af, at Alle nu ere | · Χstne, og man mærker ikke, hvor satirisk det |
| NB27:46 | vede. Disse Millioner, Millioner | · Χstne, og saa fra Barndommen at forkiæles ved |
| NB4:47 | paastaae, at der kun ere saa faae | · Χstne, og saa ikke gjøre Alt, om det saa |
| NB15:9 | ev Alt godt, saa var vi Alle | · Χstne, og Statskirken et Samfund af Christne. |
| NB32:122 | r er tændt en Ild i den | · Χstne, og ved denne eller i denne Forbrænden |
| NB22:35 | at der kun skal være een Art | · Χstne, og vi Alle maales med Idealets Maalestok |
| NB34:14 | Numerus, som ogsaa vilde være | · Χstne, ogsaa saadanne Χstne – men som |
| NB34:10 | Jorden med saadanne sjeldne rare | · Χstne, rigtigt tilgavns Χstne: disse rare |
| NB32:116 | i jo naturligviis Alle ere | · Χstne, saa benytte Præsterne sig af dette til |
| NB12:74 | vancement, skal Saadanne være | · Χstne, saa bliver en maadelig Catechumen en udmærket |
| NB22:76 | at naar der er saa utallig mange | · Χstne, saa er da sagtens Fatter selv, hans Velærværdighed |
| NB31:17 | Sted, hvor alle vare sande | · Χstne, saa er det jo dog umuligt, da maa dertil |
| NB18:85 | stne; naar vi Alle ere | · Χstne, saa maa da en theol. Candidat sagtens være |
| NB14:66 | opretholder et Skin, at alle ere | · Χstne, saa Præsten, beskikket af Stats-Kirken, |
| NB7:89 | i Χstheden, at Alle ere | · Χstne, saa svinges der saa hurtigt af fra det |
| NB26:7 | var jo netop at de alle vare | · Χstne, saa var der ingen Fare mere forbunden med |
| NB14:66 | skal det være nogle virkelige | · Χstne, saaledes, at jeg ved at tage Løn tillige |
| NB12:74 | er No 1. Apostlene, de første | · Χstne, Sandheds-Vidnerne o: s: v: blive Phantaster. |
| NB11:151 | re men Forholdet er til | · Χstne, seer man jo allerede af Pastoralbrevene, |
| NB33:57 | digt trodset paa at være | · Χstne, skjøndt Ens hele Existeren ikke havde |
| Papir 525 | vi i millionsviis ikke ere | · Χstne, skjøndt vi alle kalde os saa. See, hvad |
| NB18:85 | sig selv; naar vi Alle ere | · Χstne, skulde saa ikke en ældre theol. Candidat, |
| NB35:2 | des Præster, Millioner | · Χstne, som avle Χstne o: s: v: / |
| NB9:21 | mell. Christne og Christne ɔ: | · Χstne, som blot ere det af Navn. / / |
| Papir 590 | – og nu den stakkels | · Χstne, som er fiint nok bygget til at kunne mærke, |
| NB25:100 | t: der blev overordentlige | · Χstne, som honoreredes ligefrem med Beundring, |
| NB29:57 | ndt om i Landet lever sande | · Χstne, som i al Stilhed ere rette sande Χstne |
| NB29:117 | Folk ɔ: en Samling af | · Χstne, som ikke engang have en Anelse om hvad |
| NB20:25 | Χstd. / En lille Flok sande | · Χstne, spredte ad som Enkelte, de ville kunne |
| NB30:72 | n vil være elsket af den | · Χstne, stiller han Colli12. Journalen NB30, s. |
| NB34:22 | rn vi skulle opdrage, sande | · Χstne, thi det maa tages itide ( Χstd. er |
| NB10:112 | det blot, at de ikke vare | · Χstne, thi Forbilledet afgjør Alt. / |
| NB28:24 | og seer tilbage paa de første | · Χstne, thi i dem var Χstd. dog endnu kun |
| NB34:24 | lligere Priis vilde være | · Χstne, trængte sig en Mellem-Instants, nogle |
| NB34:16 | , at der kan leve Millioner | · Χstne, Tusinder af Præster og Professorer, |
| NB26:113 | ldes Χstd., Millioner | · Χstne, Tusinder af Præster. Denne Lære forkynder |
| NB24:106 | rsigtigheds Skyld vilde være | · Χstne, vare bange for ikke at være det: der |
| NB28:52 | verbeviser os om, at vi ere | · Χstne, vi kan være ganske rolige – og |
| NB11:220 | rden«! Vi ere Alle | · Χstne, vi leve i » den christne Verden«, |
| NB25:64 | følgelse« af den | · Χstne, vil føre ham saa langt ud – ak, |
| NB25:96 | e Præster. / Alle ere vi | · Χstne, Χstd. bestaaer. Forunderligt! Her |
| NB35:49 | / / / Og imidlertid ere vi alle | · Χstne, Χstd. florerer » trindt i Landene«. |
| NB36:7 | om til Verden) og saa er man | · Χstne, Χstd. florerer trindt i Landene, der |
| Papir 515 | mod naar vi faae Millioner | · Χstne. » Hvor skjønt, hvor høitideligt, |
| NB26:35 | Forunderligt! Og saa ere vi Alle | · Χstne. / » Naar den Elskede, eller naar |
| NB11:225 | stheden, hvor Alle ere | · Χstne. / » Χstheden« er et |
| Papir 259:2 | ilie end i Himlen med de | · Χstne. / / / / b) udenfor Χstd. ingen |
| NB29:5 | tendom – og dog ere vi Alle | · Χstne. / / / / Staten sædeligt opløses, |
| NB36:25 | lig Dyd: og saa ere vi alle | · Χstne. / / / At virke katastrophisk. / |
| NB15:51 | re; og tillige ere vi alle | · Χstne. / / / Man forstaaer ikke blot ikke min |
| NB30:35 | / Og disse Msker ere ogsaa | · Χstne. / / / Trøst hos Andre. / / |
| NB22:35 | stne – Overordentlige | · Χstne. / / Sophisterne foredrage udenvidere denne |
| NB9:22 | d os alle, da vi jo Alle ere | · Χstne. / 4. Journalen NB9. Fem blade mellem s. |
| NB26:10 | . anerkjende overordentlige | · Χstne. / Altsaa her seirede det Pruttende. Ja, |
| NB24:35 | vor Tid blive en Satire over os | · Χstne. / Apologie – Apologetik. / |
| NB20:29 | vit. / Og imidlertid ere vi alle | · Χstne. / At stride med Mskene om hvad Christendom |
| NB35:40 | i anden Forstand gives der ikke | · Χstne. / Bag dette Abstraktum ferierer saa den |
| NB24:168 | andheds-Vidnerne, de sande | · Χstne. / Belysning af hele Χstdommen. / |
| NB20:96 | vi have den alle, ere alle | · Χstne. / Besynderligt. / / I Verden, i Handel |
| NB7:18.b | unde at Alle skulle blive sande | · Χstne. / cfr. Luthers Prædiken over Evangeliet |
| Papir 515.c | stilling, at der er Millioner | · Χstne. / Der er een Synsmaade, som finder det |
| Papir 560 | ande, Riger som det hedder | · Χstne. / Der lever saa nogle Faae, som dog bevare |
| NB13:64 | r sig dog af at være de sande | · Χstne. / Der var noget Sandt i et Ord af Peter, |
| NB11:225 | t formene Saadanne at kalde sig | · Χstne. / Dernæst naar man skal tale om det |
| NB34:4 | i deres gode Ret at de kalde sig | · Χstne. / Dersom En kom til et Land, hvor alle |
| NB20:146 | , saa ere vi Alle i Millionviis | · Χstne. / Det er en ypperlig Historie, jeg idag |
| NB25:100 | det blev saadan de almdl. | · Χstne. / Det første Knæk Χstd. fik, |
| NB33:18 | ghed at kunne være sande | · Χstne. / Det Numeriske. / / Lad mig tale billedligt. |
| NB26:10 | r, at de heller ikke ere | · Χstne. / Det var Verdsligheden, der havde seiret. |
| NB27:80 | ges det at ville gaae alle sande | · Χstne. / Du er i Lidelse. Ak, til hvem skal et |
| NB32:6 | kyndelsens Ideal er at Alle blive | · Χstne. / En anden Idealitet er den ( dette er |
| NB11:220 | ere saadan ganske rigtige | · Χstne. / En Anmærkning til et Sted i Skriftet |
| NB18:90 | Χstheden!, hvor vi Alle ere | · Χstne. / En Replik af den » Kloge.« |
| NB7:39 | for at indbilde Msk. at de ere | · Χstne. / En sand Christens Sjeldenhed. / |
| NB20:69 | og det Skin oppe, at vi Alle ere | · Χstne. / Et nyt Beviis for Bibelens Guddommelighed. |
| NB32:130 | aa den Maade ere vi alle blevne | · Χstne. / Falskneriet. / / Man har til forskjellige |
| NB22:48 | sthed«, hvor alle ere | · Χstne. / Grund-Usandheden ligger i den usalige |
| Papir 515 | fastholdes, at vi Alle ere | · Χstne. / Hvad er dog Msket en Gavtyv! Og hvad |
| NB9:19 | jertighedsgjerninger uden troende | · Χstne. / I Guds-Forholdet lyder Ordren til et |
| NB19:87 | stheden, hvor vi alle ere | · Χstne. / Indadvendthed. / / Man advarer mod Indadvendthed, |
| NB32:146 | thi Fienderne hedde ogsaa | · Χstne. / Ja, ganske rigtigt. Der har vi det. Ulykken |
| NB24:48 | forlangt i det N. T. af den | · Χstne. / Jeg formaaer det ikke. Jeg kan kun komme |
| NB29:5 | engang – og saa ere vi alle | · Χstne. / Jeg havde en Tid tænkt mig, at virke |
| NB20:46 | telige, og de Millioner Titulair | · Χstne. / Jo færre Tanker, jo mindre Reflexion, |
| NB34:28 | ner Msker eller som de kalde sig | · Χstne. / Man vilde formodentligen i vore Dage |
| Papir 580 | ar vi det: Fjenderne hedde | · Χstne. / Men hvorfor saa ikke et Martyrium? Hvor |
| NB12:41 | et sige? Dog vel, at de ikke ere | · Χstne. / Men tag nu Martensens personlige Existents. |
| Papir 556 | stelig Stat, hvor Alle ere | · Χstne. / Mig kan dette ikke forstyrre, jeg skriver |
| NB14:59 | kt paa, at forfølge den sande | · Χstne. / Naar Verden – der jo netop ingen |
| Papir 488 | sige: disse Msker ere ikke | · Χstne. / Nu saa gjør Alvor dermed, siig: disse |
| Papir 556 | g Stat – vi ere Alle | · Χstne. / Nu videre, hvad jeg har oplevet i denne |
| NB21:64 | fgive for at Børnene ere | · Χstne. / O, men den Afgjørelse at være Χsten, |
| NB32:112 | ogsaa gjorde dem til | · Χstne. / O, modbydelige Vrøvl og Nederdrægtighed! |
| NB24:51 | ke i strengere Forstand ere | · Χstne. / Og hvorledes opererer jeg nu i denne |
| NB19:18 | mere – vi ere jo alle | · Χstne. / og saa vel at mærke, at det dog ene |
| NB32:118 | det at vi Alle ere blevne | · Χstne. / Og saa venter man nye Apostle, thi nu |
| NB23:67 | stand, at de ere de eneste sande | · Χstne. / Paa sidste Rigsdag siger Grundtvig: at |
| NB23:46 | stand, at de ere de eneste sande | · Χstne. / Saa tolerante ere de! Saa tolerante at |
| NB5:48 | t blot |
· Χstne. / Sagen er denne. Det at blive Χsten |
| NB19:63 | s Bistand – og vi ere Alle | · Χstne. / Scandalen. / / Handel blot saaledes engang, |
| NB26:7 | lledsskab havde med de andre | · Χstne. / Skulde denne maieutiske Formel: jeg er |
| NB36:3 | og saa dog vedbliver at kalde sig | · Χstne. / Som i Folke-Sagnet Skovens Feer unddrage |
| NB9:37 | s Liv) – og saa ere vi Alle | · Χstne. / Stiig saa høit tilveirs Du kan og |
| NB32:130 | er i millionviis skulle være | · Χstne. / Tag en langt lavere Idealitet det at |
| NB19:77 | stlige, og hvor vi alle ere | · Χstne. / Tersteegen siger rigtigt etsteds: dersom |
| NB12:41 | t tale om, at de Fleste ikke ere | · Χstne. / Tillige kan denne Yttring af ham tjene |
| NB29:107 | at Flere og Flere bleve | · Χstne. / Tilsidst har » Msket« |
| NB36:29 | dette Vrøvl af Millioner | · Χstne. / Ved at lade 11 Skjolde eftergjøre |
| NB24:152 | mod – og vi ere alle | · Χstne. / Verdens Forandring: Χstdoms Forandring; |
| Papir 532 | af Χstd: at Alle ere | · Χstne. / Vi ere alle Christne – men saa |
| NB26:30 | e ikke ere fromme, og sande | · Χstne. Altsaa disse skulle ikke blot have Lidelse |
| Papir 580.a | ve Martyr thi Fjenderne hedde | · Χstne. Altsaa han saae rigtigt, men han vovede |
| NB9:37 | ud til – og saa ere vi Alle | · Χstne. At jeg af Frygt for Gud og Guds Dom skulde |
| NB9:37 | ud til – og saa ere vi Alle | · Χstne. At slippe det Visse, Visheden for at jeg |
| NB29:117 | ent Folk, hvor vi alle ere | · Χstne. Christeligt er naturligviis denne Sikkerhed |
| NB33:51 | ngde til at hidses paa den | · Χstne. De blive saa Skyldige og ere dog i een |
| NB32:109 | give os ud for at være | · Χstne. Der gives ikke en eneste af den hellige |
| NB32:14 | fødte i Χstheden vare de | · Χstne. Der lever Millioner Χstne – |
| NB2:258 | saa mange som mulig kunne blive | · Χstne. Dersom Mynster i apostolisk Forstand skulde |
| Papir 580 | lde som Martyr – for | · Χstne. Dertil fordredes virkelig baade en stærk |
| NB12:74 | er, har man udenvidere gjort til | · Χstne. Derved bliver der saa Avancement, skal |
| NB28:34 | ioner, Millioner, Billioner | · Χstne. Det det fra nu af gjælder om, er naturligviis |
| NB21:164 | de maae da sagtens være | · Χstne. Det er antaget som en Grundsætning. |
| NB11:233 | dem er Sandhed, at de ere | · Χstne. Det var mit Væsen saa fremmed som muligt |
| NB5:39 | stheden til en Samling af | · Χstne. Det var nu Usandhed, og nu bliver det kun |
| NB15:10 | greb: at vi Alle saadan ere | · Χstne. Det vil sige, han klamrer sig lige saa |
| NB4:54 | emlig Noget i det, at vi alle ere | · Χstne. Det vil sige, Χstds Lære |
| NB11:225 | i Χstheden, hvor Alle ere | · Χstne. En anden Søndag, at nu begynde der flere |
| NB13:92 | ogsaa vedgaae at I ikke ere | · Χstne. Feuerbach har fattet Fordringerne, men |
| NB15:122 | ihjelslagne: fordi de ikke ere | · Χstne. Frygteligste Skuespil! Og hvor eensom vil |
| NB24:162 | hedder det, at vi alle ere | · Χstne. Gud i Himlene! Den Formel for Tilværelse, |
| NB33:57 | vi due ikke til at være | · Χstne. Her er Punktet, jeg bestandigt stiler efter. |
| NB13:66 | og vil sige med at alle ere | · Χstne. Her ligger en Analogie til den socratiske |
| NB33:50 | fuld Fart med at avle flere | · Χstne. Hos dem finder man virkelig ikke Oplysninger. |
| NB35:40 | ette Abstraktum ferierer saa den | · Χstne. Høitideligt, dybsindigt, aandeligt tales |
| NB24:131 | e i strengere Forstand ere | · Χstne. Kort Tegningen af det Hele er saa forskjellig |
| NB32:97 | e, item med Smaa-Børn som ere | · Χstne. Man har faaet det til at være Χsten, |
| Papir 484 | Christenhed« er vi Alle | · Χstne. Man har nemlig faaet det at være Χsten |
| NB11:100 | i der nu er saa mange Millioner | · Χstne. Man siger, da Χstd. kom ind i Verden, |
| NB33:45 | n siger jo selv: Fjenderne hedde | · Χstne. Men altsaa bør dog vel ogsaa Martyriet |
| NB18:5 | et Spektakel. Og saa ere vi alle | · Χstne. Men de Spedalske, de Afsindige, de Dæmoniske, |
| NB8:38 | adan af at alle saa omtrent blive | · Χstne. Men dersom den msklige Medlidenhed var |
| NB2:258 | dog blot bryde sig om at være | · Χstne. Men hvad er saa det Hele for et Blendværk |
| NB11:220 | ristenheden, hvor Alle ere | · Χstne. Men hvor i al Verden falder man saa paa |
| NB23:118 | andsebedrag at vi Alle ere | · Χstne. Men jeg er dog som et Anskrig, et Samvittighedens |
| NB20:110 | std. florerer, vi ere alle | · Χstne. Mynster veed det, men han vogter sig nok |
| NB35:34 | de deres Straf – det er de | · Χstne. Naaden er saa, at lide sin Straf i dette |
| Papir 540 | salige lige som vi jo ere Alle | · Χstne. Nei, det er Satan ikke Beskedenhed, Ydmyghed, |
| NB21:136 | aa det Vilkaar, at være | · Χstne. Nei, ingenlunde. Thi muligt de i deres |
| NB26:10 | slig Ro vedblive at være | · Χstne. Og » de Overordentlige« |
| NB12:41 | jo siger, at de Fleste ikke ere | · Χstne. Og dog vil man maaskee vredes paa mig. |
| NB12:164 | af Χstne, at Alle ere | · Χstne. Og hvis En ganske uforbeholdent vil sige |
| NB33:55 | r Χstne, maaskee skal bruge | · Χstne. Og i samme Secund det er opdaget, i samme |
| NB23:44 | t, at han og hans Partie: de ere | · Χstne. Og nu har han været fornøiet med |
| NB15:48 | ere vi dog i Χstheden Alle | · Χstne. Og nu i vor Tid hvor der ikke engang lever |
| NB33:37 | for os Alle er: vi ere Alle | · Χstne. Og saa er det for at forebygge al yderligere |
| NB33:37.a | complet, ogsaa at præstere: | · Χstne. Og som der paa Maskine kan arbeides efter |
| NB11:225 | andet er christent, vi ere alle | · Χstne. Saa hedder det. Og naar man saa hører |
| NB24:132 | ul, skjøndt vi alle ere | · Χstne. Saa hitter man paa, at forkynde, at Χstd. |
| NB25:110 | t – de bleve tillige | · Χstne. Saa maa der da – maaskee for en Skams |
| NB26:10 | bort – og dog være | · Χstne. Saa var der ikke Andet for, saa maatte |
| NB15:9 | Sandsebedrag, at vi Alle ere | · Χstne. Saa vilde de Orthodoxe vel endog have havt |
| NB13:92 | Χstd. mod de nulevende | · Χstne. Sagen er den bestaaende Χsthed er |
| NB22:54 | anden, at vi vare overordentlige | · Χstne. Sandeligen Intet er mit Væsen mere fremmed. |
| NB23:115 | det i sin Orden med, at vi ere | · Χstne. See her er min Forskjel fra Rudelbach, |
| NB12:41 | dsebedrag, at vi saadan Alle ere | · Χstne. See, saaledes har han Intet mod Sandsebedraget |
| Papir 519 | Sandsebedrag, at vi jo alle ere | · Χstne. Thi i Forhold til et almindeligt Mskligt |
| NB32:122 | Ilden saaledes luttres den | · Χstne. Ved Ilden maa man saa ikke blot tænke |
| NB33:55 | » han skal jo bruge | · Χstne.« / Det Ubetingede, det Iogforsigværende |
| NB22:49 | ittigheds Sag for den sande | · Χstne: at ballotere paa hvad Sandhed er. Er dette |
| NB23:106 | t ubetinget fordres af den | · Χstne: at lide Martyriet, om det ikke er lige |
| NB33:51 | il sige dem, at de ikke ere | · Χstne: blive de rasende, kunne med deres bedste |
| NB22:104 | holder Beskrivelsen af den | · Χstne: den Christne er som en Fremmed og Udlænding |
| Papir 502 | at vi ere ɔ: kalde os | · Χstne: den Dag, da vil Χstd. atter blive |
| NB7:40 | re strengere( !) med 100,000 | · Χstne: der er neppe ti digterisk brugbare Msker. |
| NB34:10 | are Χstne, rigtigt tilgavns | · Χstne: disse rare Msker ere Sludder-Masser eller |
| NB7:69 | Alle sige sig dog at være | · Χstne: er dette Christendommens Seier. Forbarmende |
| NB33:55 | nsigt, hvorfor han vil have | · Χstne: ergo nedsættes Fordringen. / |
| NB15:9 | vsnees Stykker som ere sande | · Χstne: ergo overtager vi Godset. Det bliver saa |
| NB12:69 | om hiin Kreds var de bedste | · Χstne: hvilken Usandhed. Han tager Profiten af |
| Papir 481 | Der er jo Millioner, Millioner | · Χstne: hvor tilforladeligt! Men see nøiere |
| NB22:49 | n Samvittigheds Sag for den | · Χstne: ikke at gaae i Krig. Jeg gad spørge: |
| NB28:83 | llioner Præster og Trillioner | · Χstne: o, min Gud, hvor skal man der faae Indtrykket |
| NB12:8 | ua Hedning Ret i at kalde de | · Χstne: odium generis humani. / » Den bestaaende |
| NB22:119 | ethvert Msk, da vi jo Alle ere | · Χstne: og tænk saa paa, hvorledes vi leve. |
| Papir 491 | Χstne og behandle dem som | · Χstne: saa benytte vi Andre os deraf, til at betragte |
| Papir 515 | , at der kun er meget faae | · Χstne: saa bliver det at være Læreren meget |
| NB35:5 | ve fri for Børne-Avlen af | · Χstne: saa er det muligt at Χstdommen kan |
| Papir 554 | re – naar Alle ere | · Χstne: saa vil jeg svare, bilder Du Dig virkelig |
| NB12:69 | igen langtfra Gjennemsnittet ere | · Χstne: saa vil jo den christne Kirke blive et |
| NB24:51 | i Tusinder og Millioner ere | · Χstne; 2) og dernæst, at han har forhærdet |
| NB18:59 | derligere og sandere end 1000 af | · Χstne; arbeid, om muligt, mere end 1000 Martyrer: |
| Papir 539 | ængde, Billioner, Trillioner | · Χstne; at der alene af Blodvidner maa være |
| Papir 436 | : v: deraf bevise vi, at vi ere | · Χstne; at vi leve i et christeligt Samfund, deraf |
| NB11:225 | indes enkelte Kredse af sandere | · Χstne; det er for Intet at regne mod det Uhyre, |
| Papir 588 | der gives ingen overordl. | · Χstne; det jeg udtrykker er blot en Tilnærmelse |
| NB24:48 | tilsidst forlader Gud ogsaa den | · Χstne; det viser Forbilledet. / Thi det i streng |
| NB16:40 | er det store Publikum af – | · Χstne; eller det dannede Publikum – af Χstne |
| NB12:14 | aldeles i sin Orden; vi ere alle | · Χstne; her er ingen Fare paafærde, vi har Leilighed |
| Papir 556 | et Samfund, hvor Alle ere | · Χstne; hvor der er 1000 eedsvorne Præster, |
| Papir 466 | Millioner af – Ikke | · Χstne; istedetfor selv at stræbe indtil det |
| Papir 515.a | let – og at vi Alle ere | · Χstne; kan det Sidste ikke fastholdes, saa heller |
| NB11:97 | tænkt, alvorlige, prøvede | · Χstne; man maa kalde Historiens Erfaring til Hjælp« |
| NB6:89 | sten – blandt virkelige | · Χstne; men i Forhold til Χstheden har jeg |
| NB18:85 | rligt af sig selv at de ere | · Χstne; naar vi Alle ere Χstne, saa maa da |
| NB11:100 | rakler, fordi der vare saa faae | · Χstne; nu da der er saa mange Χstne, – |
| Papir 556 | den christelige Stat er jo Alle | · Χstne; og D. er jo en christelig Stat. / |
| NB23:146 | le Χstne! Vi ere alle | · Χstne; og hvis saa En gjorde Alvor af, existentielt |
| Papir 556 | ige Stat, hvor vi alle ere | · Χstne; og lad mig til Oplysning benytte mit Liv, |
| NB12:41 | det store Bedrag med at alle ere | · Χstne; thi al denne Fornemhed med Hofprædikant, |
| NB11:220 | urligviis lige over for – | · Χstne; thi det er jo i Christenheden, hvor Alle |
| NB11:220 | kal gjøres, ere – | · Χstne? » Ja, men de ere ikke rigtige Χstne« |
| NB12:101 | at ville gjøre Alle til | · Χstne? / Disse Vanskeligheder have ofte beskæftiget |
| Papir 506 | i at indbilde os at vi ere | · Χstne? / Forbilledet. / Hvad der ellers fremstiller |
| NB11:107 | t Skin, at Alle saadan ere | · Χstne? Et saadant Skin kan kun tilintetgjøres |
| NB12:70 | e være langt flere sande | · Χstne? Kirken har hildet sig selv i et Sandsebedrag, |
| NB9:27 | dog det saa sige, at vi Alle ere | · Χstne? thi en Χsten maa nødvendigviis |
| NB23:158 | og den historiske Virkning): de | · Χstnes Eenhed i Modsætning til Philosophiernes |
| NB30:108 | t ved dette Nonsens, at de | · Χstnes Gud det er saadan en skikkelig Nittengryn, |
| NB34:13 | logie engang opdager, at de | · Χstnes Gud hverken hedder Jehova eller Adonai, |
| Papir 565 | igt, hvorledes vi Msker ere, de | · Χstnes Gud ligegyldigt hvorledes de Χstne |
| DD:198 | Offer er hele hans Hjerte, og den | · Χstnes Helligdag er hele hans Liv, og naar Du |
| NB7:112 | Selvmord, misbilliger derimod de | · Χstnes Martyrium ( XI, 3.) Han fordrer at Sjelens |
| NB20:14 | ste Luther sig for i menige | · Χstnes Navn at ryste dette utaalelige Aag af, |
| DD:198 | . Nei den Christnes Tiende og den | · Χstnes Offer er hele hans Hjerte, og den Χstnes |
| NB16:11 | ket som De, saaledes med de | · Χstnes Samfund: de maa passe paa, at Ingen kommer |
| NB15:122 | s maa det ikke, at det jo er de | · Χstnes Skyld, saa Χstdommen næsten kommer |
| NB21:53 | hele Verden, uden netop for sine | · Χstnes Skyld.« / Det er det Anti-Climacus |
| NB28:7 | . Til Grund for de første | · Χstnes Stræben laae en naiv Forestilling om |
| DD:6 | s – Selvfornægtelse. / Den | · Χstnes Uvidenhed ( denne reen socratiske Anskuelse, |
| DD:27 | d om en Faddergave paa den | · Χstnes Vugge, som betinget ved Generationens Udvikling |
| DD:6 | i Grad sig Ophøien ( den | · Χstnes Ydmyghed fE der i sin polemiske Skikkelse |
| JJ:112 | Syndere. Dette er han først i | · Χsto ɔ: Forsoningen. / Den Eneste, jeg nogensinde |
| FF:197 | men Guds Mysteriet er aabenbart i | · Χsto – hvorimod Djævelens Mysterium |
| NB22:159 | n da han aabenbarede sig i | · Χsto – ja, det var det Sidste han kunde |
| DD:18 | l Jødedommen: Alt er Nyt i | · Χsto / Den χstne Humorist er som en Plante, |
| CC:4 | æc est enim voluntas dei in | · Χsto ad vos Spiritum ne exstinguatis, prophetias |
| NB15:117 | er det glade Budskab, at Gud i | · Χsto antager sig Syndere; Χstus er Synderes |
| NB22:159 | lvor! / Just da Gud blev i | · Χsto den naadige Gud, da blev han ogsaa, om |
| Not10:8 | am. / Det egl. Forsonende i | · Χsto er deels den grændseløse Kjærlighed |
| Not10:8 | egrebet. Guds Mskvordelse i | · Χsto er en Antydning af Forsoningen. Hverken |
| Not9:1 | Eenheden af begge Naturer i | · Χsto er en historisk og Eenheden er en vermittelte, |
| Not9:1 | den gudl. og msklige Natur i | · Χsto er en Viden, det er en Aabenbaring. Først |
| NB22:159 | evig, hver een Eneste. / I | · Χsto er Gud bragt til sit Yderste: den uendelige, |
| NB4:100 | argelsens Mulighed i Forhold til | · Χsto er maaskee bleven større i Χs |
| Papir 270 | rer, at det at være med | · Χsto er saare meget bedre, ikke indblandede |
| Not10:8 | Gud kjærere end Offer. I | · Χsto faldt begge Dele sammen. Troen er den subjektive |
| NB32:79 | te ikke Udødeligheden. I | · Χsto forkyndes Udødeligheden, vel at mærke |
| HH:25 | Naade og Barmhjertighed har i | · Χsto forligt sig med Verden. – / |
| KK:2 | ville lade det Guddommelige i | · Χsto gjelde i den Maade, som Bibelen anerkjender |
| NB26:118 | e denne Handling, at Gud i | · Χsto gjør sig lige med den Ringe. / |
| Papir 270 | ndnu den samme Dag var med | · Χsto i Paradiis, men Du mener jo dog heller |
| CC:6 | habeant. Obtestor coram deo et | · Χsto Jes. et electis angelis, ut hæc observes |
| Papir 464 | Forholdet. Der forkyndes Dig i | · Χsto Jesu Dine Synders Forladelse, Naade, evig |
| CC:2 | oriatio vestra superabundet in | · Χsto Jesu in me ob præsentiam meam denuo |
| CC:6 | coram deo omnia vivificanti et | · Χsto Jesu testimonium edenti apud P. P. bonam |
| DD:158 | nderknustes Aand levende i | · Χsto Jesu vor Herre. / d. 15 Oct. 38. / |
| NB14:96 | rer Hjerterne og Tankerne i | · Χsto Jesu, saa forskjellig fra al anden Glæde, |
| Papir 430 | oneren. Dette er Kjerligheden i | · Χsto Jesu; forsaavidt der skal stræbes er |
| NB25:67.a | e sig. Paa samme Tid som Gud i | · Χsto kom Msket uendelig nærmere i » |
| Not9:1 | ed Gud og hans Mskvordelse i | · Χsto ligger Adam som Msk. I den anden Adam er |
| EE:105 | orhold af Broder og Søster ( i | · Χsto nemlig) gjorde den det ægteskabelige |
| KK:2 | lse, at bringe Forskjellen fra | · Χsto og Eenheden med ham dybere og dybere til |
| Not9:1 | ng kommer i Fare. Det Msk. i | · Χsto overveier aldeles det Gudd. i Χsto. |
| CC:3 | is. / Cap. III / Si igitur cum | · Χsto resuscitati estis, superna quærite, |
| DD:165.a | i sin første Fremtræden i | · Χsto selv har omskibet hele sit Omfang, det |
| CC:3 | em hæreditatis, domino enim | · Χsto servitis. Qui vero injuste egit accipiet |
| HH:3 | Anskuelse – Alt er nyt i | · Χsto som er en dogmatisk, verdenshistorisk speculativ |
| DD:139 | af de Udbrud, hvor det msklige i | · Χsto stærkest træder frem er dog i hans |
| Not10:9 | ig i de Enkeltes Liv. De af | · Χsto underrettede Apostle gik ud i Verden, udbredte |
| NB20:116 | il at støde fra. / O, i | · Χsto uudgrundelige Dyb af Veemod og Smerte: |
| NB4:56 | han faae det Indtryk, at han uden | · Χsto var fortabt? Det kan jo aldrig blive |
| DD:7 | » Brødre og Medarvinger i | · Χsto«); det er ikke den individualiserede Polytheisme, |
| NB10:147 | te Liv ( ikke det skjulte Liv i | · Χsto) i fornemme Kredses Forborgenhed: da satiriserer |
| Not9:1 | e Religion. Det er skeet ved | · Χsto, da han gav den et saadan Indhold og en |
| KK:2 | ver væsentlig det Gudd. i | · Χsto, det Msklige, og forkaster Sammenblandelsen |
| KK:5 | d. Væsen ved Mskvordelsen i | · Χsto, en speciell Aabenbaringsmaade af samme, |
| Papir 270 | e herfra og at være med | · Χsto, er saare meget bedre. Det er altsaa ikke |
| Not9:1 | Jøderne ikke miskjende i | · Χsto, faster, beder, er bedrøvet, lider og |
| DD:18 | elige Forsoning ( Brødre i | · Χsto, hvor jo enhver anden Forskjel er en absolut |
| Not9:1 | dl. Maade er Tilfælde med | · Χsto, kan man ikke paanøde Nogen, hans Fortjeneste |
| NB5:6.a | t de i Alt maa vorde deres Hoved | · Χsto, lige og annamme den Salighed han tilsiger |
| NB33:16 | l at Sandheden var i eet Msk., i | · Χsto, lige overfor hele Slægten) i Retning |
| Not9:1 | sten troer og skuer Gud i | · Χsto, men klügelt nicht, man beholder denne |
| Papir 270 | s hiinsides at være med | · Χsto, men som ængstes ved Tanken om hvor svagt |
| Papir 270 | f, da han elskede Verden i | · Χsto, naar Du fornam, at det svælgende Dyb, |
| EE:102 | ls Rod, at Du er greben af | · Χsto, o! har Du da ikke vundet, vundet det, hvis |
| Not10:9 | Naaden, som er aabenbaret i | · Χsto, og deri at Msk. midt i den almdl. Fordærvelse |
| Not9:1 | aende ved en Guds Væren i | · Χsto, og ved det Urbildliche, som man ikke engang |
| Not9:1 | .T. Lære om gudd. Natur i | · Χsto, om msklig, om Eenheden af dem. – |
| NB28:6 | hiin Yngling ikke seet Gud i | · Χsto, saa er han væsentligen i samme Tilfælde, |
| HH:3 | . / Naar jeg siger, at Alt er nyt i | · Χsto, saa gjælder dette isærdeleshed om |
| DD:11.a | , nemlig som værende uden for | · Χsto, som hvad Hegelianerne vilde kalde den rene |
| JJ:58 | at have været samtidig med | · Χsto, som Mange tale om, har ikke stort at betyde, |
| Papir 270 | ndre herfra og være med | · Χsto, thi dette var saare meget bedre, men at |
| NB27:88 | » Naaden« i | · Χsto. – Jeg har kæmpet længe paa |
| DD:41 | r den chr: Svaghed: de ere svage i | · Χsto. ( thi saa er Gud stærk i dem og derfor |
| NB12:190 | rt Liv er skjult med Gud i | · Χsto. / / / Noget mig selv betræffende, der |
| EE:102 | hed vi saa at sige have med Gud i | · Χsto. / 2) den udv: Bekjendelse. Da maa vi erindre, |
| NB34:29 | almægtigt grebet ind: i | · Χsto. / At forholde sig til Gud. / |
| NB15:32 | g Sandheden blev aabenbar i | · Χsto. / Det » Slægten« tenderer |
| BB:45 | ødrene skulle elske hverandre i | · Χsto. / Naar der ikke var en høiere Individualitet, |
| DD:18 | il den at være Brødre i | · Χsto. gjorde Χ. dog ikke Forskjel, elskede |
| Not9:1 | verveier aldeles det Gudd. i | · Χsto. Hovedsagen er at han er det praktiske Ideal, |
| KK:11 | historiske Menneskevordelse i | · Χsto. I denne Mskvordelse er Dualismen mellem |
| Papir 270 | m deres Stifter og Fader i | · Χsto. Men han tog ikke denne Ære forfængelig. |
| NB12:63 | r just Gud, det gjør han jo i | · Χsto. Og just dette er Χstd. Skabelsen er |
| NB32:132 | rmere er han. Saaledes i | · Χsto. Og just i det Øieblik, da Tilsyneladelsen |
| Not1:9 | b: 2, 15. Vi skulle leve med | · Χsto. Rom: 6, 8. 8, 11.17. 1 Cor: 15, 14. – |
| Papir 270 | drage bort og være med | · Χsto. Som levede han fri og ubunden i Verden, |
| Not10:9 | sværger ved ham som ved | · Χsto. Synden ved den er den største. Mth. |
| Not9:1 | n af gudd. og msklig Natur i | · Χsto. unio, communio, communicatio idiomatum. |
| HH:3 | og altsaa i en anden Forstand ny i | · Χsto.; her seer man fortrinlig Aabenbarings-Begrebets |
| Papir 270 | thi vort Liv er skjult i | · Χsto; det er aabenbart i os; thi dette Liv er |
| Not9:1 | e den op. Men Rationalismens | · Χstologie er en abstrakt sig tilbagetrækken paa |
| Papir 500 | . / Saa prædiker han om | · Χstum – – og dette, dette skal være |
| NB3:65 | fromt indprentet Troen paa Jesum | · Χstum – da han var bleven Ældre kunde |
| Papir 436 | r forbunden med det at bekjende | · Χstum – fordi vi have afskaffet at det |
| Papir 500 | bryde Sabbathen. / At bekjende | · Χstum – i Christenhed. / En Mand er theol. |
| Papir 436 | il sige: at ville holde sig til | · Χstum – men at ville have Faren bort, skjult |
| Papir 436 | lut vi komme aabenlyst til | · Χstum – og komme dog ikke til ham, vi komme |
| Papir 500 | le nogen Trang til at bekjende | · Χstum – Tiden gaae hen, indtil han er gammel |
| NB20:28 | om. Men foruden at bekjende | · Χstum ( at sige jeg er Χsten, og troer hvad |
| NB18:105 | r mig til Gud og bekjender | · Χstum ( Dette er Χstd). / / / |
| Papir 270 | dner, at hvis vi haabe paa | · Χstum alene i dette Liv, da ere vi de elendigste |
| NB32:59 | er det at bekjende | · Χstum blevet: at snakke alle de Andre efter Munden |
| NB14:80 | saaledes er det at iføre sig | · Χstum det stærkeste Udtryk for at Efterligningen |
| NB22:53 | et), der sagde: vi have nu fulgt | · Χstum efter gjennem Rækken af Helligdage i |
| Papir 448:1 | ( at der fordres, at følge | · Χstum efter, at forsage Verden, at afdøe, |
| NB20:23 | Eller er dette at følge | · Χstum efter, at lade ham saa at sige gaae sin |
| NB20:148 | troe – og saa at følge | · Χstum efter, blive Discipel. / Saa døer Χstus. |
| Papir 507 | Formastelse, at ville følge | · Χstum efter, ja som blev han maaskee ( ligesom |
| NB30:28 | , at jeg virkelig kunde følge | · Χstum efter: men disse Tusinder af hvad der er |
| NB21:156 | r prædikes: Du skal følge | · Χstum efter; men derved, at der prædikes om, |
| Papir 548 | t være Christen, at bekjende | · Χstum er derfor Udtrykket for den høieste |
| NB33:32 | rkelige Verden. At bekjende | · Χstum er ikke: at sige det om Søndagen i en |
| Papir 436 | ve afskaffet at det at bekjende | · Χstum er kun muligt ved Gjerning, – |
| NB14:80 | e sig Χstum). / At iføre | · Χstum er saa deels m: H: t: Forsoningen, at tilegne |
| Not1:8 | Msks. Og Samfundet, som ved | · Χstum er stiftet paa Jorden er i sin Natur og |
| NB33:32 | Χstheden. At bekjende | · Χstum er, christeligt, at gjøre det i den |
| NB18:4 | dens Situation til at holde | · Χstum fast. / Hvad er det der gjør Døden |
| Papir 548 | isk at tale om at bekjende | · Χstum for Verden, og det siger Præsten han |
| Papir 500 | teder« at bekjende | · Χstum for Verden. / Da Χstus fordrede Bekjendelse, |
| Papir 500 | forstaaer ved at bekjende | · Χstum for Verden. / Hvor der skal være Tale |
| Papir 520 | dsætning, ei heller bekjende | · Χstum i Modsætning – men ifølge det |
| NB32:59 | tnings Forhold, at bekjende | · Χstum i Modsætning til Mskene – og dette |
| Not1:8.b | opter nostra merita sed propter | · Χstum justificat hos, qui credunt se propter |
| CC:2 | ue omnia quisquilias habeo, ut | · Χstum lucrer atque inveniar in illo non meam |
| NB17:110 | e han: jeg veed Intet uden | · Χstum og ham korsfæstet – og han gik |
| NB9:68 | saadan forklarer det at bekjende | · Χstum om at gaae i Kirke om Søndagen, saa |
| Papir 436 | Nicodemus – vi komme til | · Χstum om Natten. / 1) Vi komme til ham, vel ikke |
| Papir 436 | det a la Nicodemus at komme til | · Χstum om Natten? Thi hvad vil det dog egl. sige, |
| Papir 436 | t forandre det at bekjende | · Χstum til noget ganske Andet. Det var dog muligt, |
| NB20:28 | m, at dette med at bekjende | · Χstum turde have sin Mislighed naar derved ikke |
| NB4:56 | ing i, at fatte, at han uden | · Χstum var forloren, ell. at vorde Χsten. |
| Papir 436 | r bort fra det at bekjende | · Χstum ved at forandre det at bekjende Χstum |
| Papir 436 | stum; man kan kun bekjende | · Χstum ved Handling. At synge digterisk til hans |
| Papir 436 | nei vi komme aabenlyst til | · Χstum« – ja, efter skjult eller aabenlyst |
| NB7:67 | ( No 36, Troen til vor Herre J. | · Χstum) p. 43.: Derfor da Han ( Χstus) sendte |
| NB14:80 | klæder sig paa ( iføre sig | · Χstum). / At iføre Χstum er saa deels m: |
| NB14:80 | klæde sig paa ( iføre sig | · Χstum). / Livet sammenlignes med en Dag; man vaagner |
| NB9:68 | de, der gjøre det, de bekjende | · Χstum, de andre ikke – det er dog for galt. |
| Papir 520 | til Christenhed, bekjende | · Χstum, fordi just » Christenhed« |
| NB13:26 | ende Forstand at skulle bekjende | · Χstum, hvad dog vel er fordret af den Christne; |
| NB9:68 | alt. Store Gud er det at bekjende | · Χstum, hvor reduceret dog det Christeliges Fordring |
| NB4:107 | t jo, at En ved at bekjende | · Χstum, kun beskæftiget dermed, egl. opgiver |
| Papir 428.e | idende, der lide i Lighed med | · Χstum, lide i denne Verden. / Ad Lidelses-Historien! |
| NB3:30 | om at ville søge Trøst hos | · Χstum, nu vel men tag Dig dog derfor i agt, at |
| NB26:7 | dog bestandigt, at bekjende | · Χstum, og Lidelsen han leed blev dog ikke for |
| NB14:113 | om end Alle forlode | · Χstum, om Χstdommen forsvandt af Verden, |
| NB20:28 | kal det være at bekjende | · Χstum, saa er det ikke sandsynligt, at man colliderer |
| NB19:22 | Χstus. / / De forlode Alle | · Χstum, selv Apostelen fornegtede ham – kun |
| Papir 436 | ult at ville holde sig til | · Χstum, skjult ja som Nicodemus, skjult ja som |
| Papir 436 | mesterligt) er ikke at bekjende | · Χstum, Sligt er ham imod som Slikkerie. Nei, Handling, |
| Not1:8 | t enkelte Msk. træder til | · Χstum, til de ved Χ. skjænkede aandelige |
| NB11:145 | e af Kaadhed opsætte sig mod | · Χstum, ville de giftes; paa det andet Sted: derfor |
| Papir 520 | Fare forbunden med at bekjende | · Χstum. ( Tertullian siger ogsaa meget rigtigt: |
| NB18:72.a | lge efter, at efterfølge | · Χstum. / ( den Gang, da Theologien endnu ikke |
| NB32:59 | det kalder man at bekjende | · Χstum. / / / Fremskridtet i det at være Christen |
| NB26:41 | røste sig til den. / At elske | · Χstum. / / Hvad er det at elske? Det er at ville |
| Papir 500 | Betydning – bekjende | · Χstum. / Er dette at danne til Lærer i Χstd. |
| Not1:8.b | remitti nostra peccata propter | · Χstum. / necessitas meriti og necessitas debiti. |
| Papir 500 | slet ikke ind, at bekjende | · Χstum. / Saa faaer han et Embede. Han bliver – |
| Papir 500 | kalder man saa at bekjende | · Χstum. Biskop M. raaber idelig paa, at han har |
| Not10:8 | rekommende bezieht sich auf | · Χstum. Denne Thun kaldes i det N.T. Kjærlighed, |
| NB20:74 | rken, bekjender jeg dog vel | · Χstum. Dertil maa svares: Dette er en Gavtyvestreeg; |
| NB12:179 | ing derved, at vi troe paa | · Χstum. Forresten gribe Grundtvig sig i sin Barm, |
| Not1:8 | gen siges at kunne komme til | · Χstum. Joh: 6, 44. Endelig siges ogsaa Troens |
| NB3:30 | noget Egoistisk. Du skal jo ligne | · Χstum. Nu vel, saa forsøg det, just naar |
| Papir 436 | t Inderlighed holde os til | · Χstum. Om vi gjøre det, nu derom veed jeg Intet, |
| NB20:74 | at det var for at bekjende | · Χstum. Thi naar galt skal være saa finder Verden |
| NB2:189 | n særligen Forstand bekjender | · Χstum. Thi som man finder det i sin Orden, at |
| Papir 428 | der drive et Msk. hen til | · Χstum: er han ifærd med at blive Χsten, |
| NB3:46 | , jeg vil stræbe at ligne | · Χstum: saa var det Anmasselse; og dette er omtrent |
| Papir 428 | nvid) tvinge Msket hen til | · Χstum; det betyder, at Enhver, der af nogensomhelst |
| Papir 436 | ledes ogsaa med det at bekjende | · Χstum; man kan kun bekjende Χstum ved Handling. |
| Papir 500 | g paa, at han har bekjendt | · Χstum; og Biskop Brammer ( i en lille Artikel |
| · Χstus 1153 | ||
| NB5:106 | Protestantismen vil culminere i | · Χstus-Billedet; men dette bliver den meest gjennemførte |
| KK:5 | kelig msklige Natur fik man to | · Χstusser. og for ret at vise, at de kun fik een – |
| GG:5 | remgaae af Mth: XII, 24-29, at | · Χtus ikke antog, at Dæmoner kunde uddrives |
| NB12:20.a | « har forholdt sig til | · Χtus. / 1. Et dogmatisk System er, christelig, |
| BI, note | ὲν oὖν | · χωϱία ϰαὶ τὰ δένδϱα |
| Papir 15 | e Goder vare blevne. / v. 12. | · Χωϱις Χ. Nogle have forklaret det: de ventede |
| NB23:191 | achs Leben Andreä p. 269. / | · Ψ 10, 14 / der skal Vulgata oversætte: |
| Not1:9 | øst, Frost og Hede etc. / | · Ψ 104. / i de apokryphiske Bøger findes |
| KK:7 | inde hæc versio. – / | · ψ 117, 1 Sensus communis sexcentis locis, |
| KK:7 | ti ob piam in Jehovam fidem. / | · ψ 18, 50. Commotus est auctor voce: εν |
| KK:7 | hic locus etiam Joh: 12, 38. / | · ψ 19, 5. est hymnus, qui celebrat majestatem |
| NB23:188 | 20, ( p. 30 i min Udgave.). / | · Ψ 25, 6.7. / » Herre kom Din Miskundhed |
| NB23:189 | , som skulde vi skilles. / | · Ψ 26, 4. Ψ 27, 10 slog mig især. |
| NB23:189 | i skilles. / Ψ 26, 4. | · Ψ 27, 10 slog mig især. / Det at have |
| Not10:9 | e Lære ind end draget den ud. | · Ψ 33. Det ypperstepræstelig Tre Gange |
| Not1:5 | Kræfter virkende Forsyn ( | · Ψ 34, 8. 91, 11. 104, 4. Hiob 38, 7.) / |
| Not1:9.4 | han ikke svare 1 Ord til 1000. | · Ψ 51, 7. Jeg er født i Misgjerning og |
| Not9:1 | ongenita, insita. Eph: 2, 3. | · Ψ 58, 4. 3) dog er denne vitiositas ikke |
| KK:7 | ης vare af Deut: / | · ψ 69, 23.24. David ønsker Ondt over sine |
| Not1:7.v | om bedækket med Havets Vand. | · Ψ 85, 11: Godhed og Ærlighed skulle møde |
| NB20:62 | hnen vergab und ihr Thun strafte | · Ψ 99.« / Dette er jo som Hamann i |
| Not9:1 | dergang, som det hedder i en | · Ψ, Guds Villie antog nu Skikkelse af Lov, |
| Papir 1:1 | klaring over d 22 Ψ, 68 | · Ψ, 119 og 37 Ψ, hans Kirkepostill, og |
| Papir 1:1 | an hans Forklaring over d 22 | · Ψ, 68 Ψ, 119 og 37 Ψ, hans Kirkepostill, |
| Papir 1:1 | Ψ, 68 Ψ, 119 og 37 | · Ψ, hans Kirkepostill, og hans Bog om geistlige |
| NB10:131.b | iges Bøn skal blive Synd ( | · Ψ. 109,7.). Paa den anden Side kunde Du hjemme |
| KK:7 | , proximus, proximi. – / | · ψ. 69, 10. עָל נָפְלוּ |
| Papir 11:2 | / 30 hans / | · ψ. ψ. ψ. Psi # R † ψ. / |
| NB28:9 | e πϱωτον | · ψευδος, der i sig indeholder Spiren til, og af |
| Papir 369 | ϱωτον | · ψευδος er det der har bragt en Uro, en Hasten |
| BA, s. 318 | ϱωτον | · ψευδος. Tabet er umiskjendeligt; thi Troen taber |
| Not12:10 | εν, ου | · ψογον αλλα το γελοιον |
| Not1:9 | μου., og Ordet | · ψυχη ( af ψυχος Kulde). |
| Not1:6 | νευμα, | · ψυχη og σωμα, σαϱξ. |
| BI, note | ϱούδη | · ψυχή, ϕϱούδη δ' |
| Not1:6 | νευμα og | · ψυχη: 1 Cor: 15, 44.45. – I 1 Thess. 5, |
| BI, s. 141 | ς τῆς | · ψυχῆς τοῦ τόπου |
| BI, note | α τῆς | · ψυχῆς, ϰαϰία δὲ |
| Not1:6 | s i en bevidstløs Søvn | · ψυχοπαννυχια. – Iblandt Folk herskede ogsaa den |
| Not1:6 | ndre antoge en Sjelevandring | · ψυχοπομποςις, μεταψυχηςις. |
| Not1:9 | ψυχη ( af | · ψυχος Kulde). Denne Lære forkjettredes 553. |
| BI, note | μεῖς, | · ὦ ἄνδϱες 'Αϑηναῖοι, |
| BI, s. 245 | ν οὖν, | · ὦ ἄνδϱες 'Αϑηναῖοι, |
| BI, s. 141 | ἴη ἄν, | · ὦ ἄνδϱες διϰασταί; |
| BI, note | ω μὲν, | · ὦ ἄνδϱες, eἶπεν |
| BI, s. 140 | ιέναι, | · ὦ ἄνδϱες, οὐδὲν |
| BI, note | ὑμῶν, | · ὦ ἄνϑϱωποι, |
| BI, note | ϰέ μοι, | · ὦ ἄϱιστε· |
| BI, note | ν, ἔϕη, | · ὦ ῾Ιππία, οὐ |
| BI, s. 169 | ' ἄϱα, | · ὦ μαϰάϱιε |
| BI, note | ϰϱιναι, | · ὦ Μέλιτε. ὑμεῖς |
| BI, note | αντός, | · ὦ παῖ, μία |
| Papir 264:13 | ke Præst siger til Solon) | · Ω Σολων, Σ |
| BI, note | Αλλ', | · ὦ Σώϰϱατες, |
| BI, note | ύ, ἔϕη, | · ὦ Σώϰϱατες, |
| BI, s. 169 | ι, ἔϕη, | · ὦ Σώϰϱατες, |
| AE, s. 8 | δη γ', | · ω Σωϰϱατες, |
| JJ:75 | ς γαϱ, | · ω ϕιλε Θεαιτητε, |
| Papir 15 | st det foregaaende εν | · ω, da der ellers opstaaer en besværlig |
| JJ:75 | d Socrates siger til Theætet: / | · Ωδινεις γαϱ, ω |
| CC:1.e | disrumpor cum crepitu. – / | · ωδιν-ος. חֵבֶל / |
| DD:41.a | οϰιμοι | · ωμεν, da jo dog netop i samme Grad som deres |
| BI, note | ηϑῶς | · ὤμην διὰ ϰοσϰίνου |
| BI, s. 166 | μαχος | · ὡμολόγησε μὲν πάντα |
| DD:137 | lige pallium kaldes » | · ωμοϕοϱιον« / |
| EE:48 | εν αϕ' | · ων επαϑε Heb 5, 8. / |
| BI, note | άνειν / | · ὧν οὐϰ ἐδιδάχϑης |
| BI, s. 245 | χάνω | · ὢν τοιοῦτος |
| PS, s. 244 | ηϱιον | · ων τυγχανω πολυπλοϰωτεϱον |
| BI, note | . / εἰ δ' | · ὢν χαμαὶ τἄνω |
| BI, note | ὶ μὲν, | · ὦνδϱες ἥλιϰες, δοϰεῖ |
| BI, note | ϱόπῳ | · ᾧπέϱ τίς ποτε |
| BI, s. 142 | ϱ ἤδη | · ὥϱα ἀπιέναι, |
| KK:7 | ον εις | · ωϱας. rimeligst er at חיה er et |
| Not13:28.a | i / enkelte / sammensatte / / | · ωϱισμενα / |
| DD:41.a | εις δε | · ως αδοϰιμοι |
| Not13:28.a | ι' ου / | · ως αισϑησις. |
| Not13:28.a | ϕ' ου / | · ως ανϑϱωπος. |
| BI, s. 141 | όμενα, | · ὡς ἄϱα ἐϰεῖ |
| BI, note | Chairephon, og det da hedder: | · ῾Ως δ'αὖ ταῦτ' |
| Not13:16 | οιαυτα, | · ως δει δε ϰαι |
| FB, note | α λεγει | · ὡς δις ες τον |
| BI, s. 166 | α, οὑχ | · ὡς ἐγὼ νῦν |
| BI, note | τοῦτο, | · ὡς ἐγώ ϕημι, |
| BI, note | ν ἄϱα, | · ὡς ἔοιϰεν, ὑγίειά |
| LP, s. 12 | re Ark«« Amen! | · ῞Ως εϕατ'. αὐτάϱ |
| EE1, s. 281 | γματα, | · ὡς ἑώϱας· |
| Not13:16 | δε ϰαι | · ως ο λογος υπομενει |
| Not13:10 | πειϱου, | · ὡς οἱ Πυϑαγοϱειοι |
| BI, s. 137 | έασαι | · ὡς πλεονεϰτιϰῶς, |
| BI, s. 140 | τῇδε, | · ὡς πολλὴ ἐλπίς |
| BI, note | εῖξον | · ὡς τάχιστά |
| Not1:7 | τειτε | · ὡς τεϰνα ϕωτος. |
| Not11:13 | er lærte at Gud virkede | · ως τελος, selv αϰινητος. |
| BI, s. 245 | σϑαι, | · ὥς τις ἂν οἴοιτο, |
| BA, note | παντων | · ὡσαυτως. § 129. B. C.) Fremgangsmaaden er imidlertid |
| BI, note | νός ..... | · ὥσπεϱ ἂν εἴποι: |
| BI, note | ἐγώ, | · ὥσπεϱ ἀπὸ σϰοπιᾶς |
| BI, note | ϑεοῦ | · ὥσπεϱ ἱππῳ μεγάλῳ |
| Not12:15.a | ψυχια | · ωσπεϱ ϰαι το ϰαλλος |
| BI, s. 169 | servation: ἀλλ | · ὥσπεϱ οἱ λίχνοι |
| BI, note | στις, | · ὧσπεϱ Σωϰϱάτης, |
| BI, s. 100 | ῶντα, | · ὥσπεϱ τοὺς ἐνταῦϑα, |
| BI, s. 165 | τεϱος, | · ὥστε αὐτῷ οἱός |
| BI, s. 141 | αϱϑεν | · ὥστε μηδ' ὄναϱ |
| BI, s. 169 | νου· | · ὥστε μοι νυνὶ |
SKS-E 1.6 sks.dk © 2012 Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet
