]> S&o-;ren Kierkegaard &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; &streg; &anfbeg;Tolderen&anfslut; &streg; &anfbeg;Synderinden&anfslut; YTS Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Anne Mette Hansen og Johnny Kondrup Niels W. Bruun, Finn Gredal Jensen og Steen Tullberg F&o-;rstetrykket, 1849 H&aa;ndskrevne korrektioner i f&o-;rstekorrekturen til A Renskrift i Kierkegaards h&aa;nd (trykmanuskript) Kierkegaards kladdemateriale Samlede V&ae;rker, 1. udg., 1901-06 Samlede V&ae;rker, 2. udg., 1920-36 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2006 http://sks.dk/yts/txt.xml 20090918 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 &anfbeg;Ypperstepr&ae;sten&anfslut; &streg; &anfbeg;Tolderen&anfslut; &streg; &anfbeg;Synderinden&anfslut; tre Taler ved Altergangen om Fredagen Af S. KIERKEGAARD Kj&o-;benhavn Forlagt af Universitetsboghandler C. A. Reitzel Trykt hos Kgl. Hofbogtrykker Bianco Luno 1849 Forord &anfbeg;Hiin Enkelte, hvem jeg med Gl&ae;de og Taknemlighed kalder min L&ae;ser&anfslut;, modtage Gaven. Vistnok er det at give saligere end det at modtage; men er dette saa, er jo just den Givende i een Forstand den Tr&ae;ngende, tr&ae;ngende til den Salighed at give; og naar saa er, er jo Dens Velgjerning den st&o-;rste, Dens, der modtager &streg; og saa er det jo dog saligere at modtage end at give. Han modtage den! Hvad jeg f&o-;rste Gang, da jeg udsendte den lille Bog, der (jvf. To opbyggelige Taler 1843 Forordet) blev sammenlignet, og ogsaa bedst kunde sammenlignes med &anfbeg;en ubetydelig lille Blomst, i Skjul af den store Skov&anfslut;, hvad jeg den Gang troede at see, det seer jeg atter &anfbeg;hvorledes hiin Fugl, som jeg kalder min L&ae;ser, pludselig faaer &O-;ie paa den, kaster sig ned paa sin Vinge, plukker den af og tager den til sig&anfslut;; eller, fra den anden Side og i et andet Billede, jeg seer atter hvad jeg den Gang saae, hvorledes den lille Bog &anfbeg;gaaer sin Gang ad eensomme Veie eller eensom ad de alfare ..... indtil den endelig tr&ae;ffer hiin Enkelte, hvem jeg kalder min L&ae;ser, hiin Enkelte, hvem den s&o-;ger, efter hvem den ligesom udstr&ae;kker sine Arme&anfslut;: det er, jeg saae og seer, at den lille Bog modtages af hiin Enkelte, hvem den s&o-;ger, og som s&o-;ger den. F&o-;rst i September 1849. S. K. I Hebr. IV, 15 B&o-;n Hvor skulde vi gaae hen, hvis ikke til Dig, Herre Jesus Christus! Hvor skulde den Lidende finde Medlidenhed, hvis ikke hos Dig, og hvor den Angergivne, ak, hvis ikke hos Dig, Herre Jesus Christus! Hebr. IV, 15. Thi vi have ikke en Ypperste-Pr&ae;st, som ei kan have Medlidenhed med vore Skr&o-;beligheder, men en saadan, som er fors&o-;gt i alle Ting i lige Maade, dog uden Synd. Min Tilh&o-;rer, hvad enten Du selv har v&ae;ret, muligt er, en Lidende, hvad eller Du har l&ae;rt Lidende at kjende, maaskee i den skj&o-;nne Hensigt at ville tr&o-;ste: dette har Du vistnok ofte h&o-;rt, dette der er Lidendes almindelige Klage &anfbeg;Du forstaaer mig ikke, o, Du forstaaer mig ikke, Du s&ae;tter Dig ikke i mit Sted; var Du i mit Sted, eller kunde Du s&ae;tte Dig i mit Sted, kunde Du ganske s&ae;tte Dig i mit Sted, og altsaa ganske forstaae mig, saa vilde Du tale anderledes.&anfslut; Du vilde tale anderledes, dette vil efter den Lidendes Mening sige, ogsaa Du vilde indsee og forstaae, at der ingen Tr&o-;st er. Altsaa dette er Klagen; den Lidende klager n&ae;sten altid over, at Den, der vil tr&o-;ste ham, ikke s&ae;tter sig i hans Sted. Vistnok har ogsaa den Lidende bestandigt nogen Ret; thi intet Menneske oplever ganske det Samme som et andet Menneske, og selv om saa var, det er nu engang den almindelige og f&ae;lles Gr&ae;ndse for hvert Menneske s&ae;rligen, ikke ganske at kunne s&ae;tte sig i et andet Menneskes Sted, selv med sin bedste Villie ikke ganske at kunne fornemme, f&o-;le, t&ae;nke som et andet Menneske. Men i en anden Forstand beholder den Lidende Uret, forsaavidt han vil, at dette skal betyde, at der ingen Tr&o-;st er for Lidende; thi det kunde jo ogsaa betyde, at hver Lidende skal s&o-;ge at finde Tr&o-;sten i sig selv, det er hos Gud. Det var vel slet ikke Guds Villie, at det ene Menneske skulde kunne finde fuldst&ae;ndig Tr&o-;st hos det andet; det er tvertimod Guds velbehagelige Villie, at hvert Menneske skal s&o-;ge den hos ham, at, naar de Tr&o-;stegrunde, som Andre byde, blive ham smagl&o-;se, at han saa s&o-;ger til Gud, f&o-;lgende Skriftens Ord: haver Salt i Eder selv og holder Fred med hverandre. O, Du Lidende, o, og Du, som maaskee oprigtigt og velmeent &o-;nsker at tr&o-;ste: strider dog ikke den unyttige Strid med hinanden! Du Medlidende, viis Du sand Medlidenhed, ved ikke at gj&o-;re Fordring paa ganske at kunne s&ae;tte Dig i den Andens Sted; og Du Lidende, viis sand Skj&o-;nsomhed ved ikke at fordre det Umulige af den Anden &streg; der er jo dog Een, der ganske kan s&ae;tte sig i Dit som i enhver Lidendes Sted: den Herre Jesus Christus. Derom tale de forel&ae;ste hellige Ord. &anfbeg;Vi have ikke en Ypperstepr&ae;st, som ei kan have Medlidenhed med vore Skr&o-;beligheder&anfslut;, det er, vi have en saadan, som kan have Medlidenhed med vore Skr&o-;beligheder; og videre &anfbeg;vi have en saadan, som er fors&o-;gt i alle Ting i lige Maade&anfslut;. Dette er nemlig Betingelsen for at kunne have sand Medlidenhed &streg; thi den Uerfarne og Ufors&o-;gtes Medlidenhed er Misforstaaelse, oftest en for den Lidende mere eller mindre besv&ae;rlig og saarende Misforstaaelse &streg; dette er Betingelsen, at v&ae;re fors&o-;gt i lige Maade. Naar saa er, saa kan man ogsaa ganske s&ae;tte sig i den Lidendes Sted; og naar man er fors&o-;gt i alle Ting i lige Maade, saa kan man s&ae;tte sig ganske i enhver Lidendes Sted. En saadan Ypperstepr&ae;st have vi, der kan have Medlidenhed. Og at Han maa have Medlidenhed, det seer Du jo deraf, at det var af Medlidenhed, at Han blev fors&o-;gt i alle Ting i lige Maade: Medlidenhed var det jo der bestemte Ham til at komme til Verden; og det var atter Medlidenhed, det var for at kunne have sand Medlidenhed, at Han, efter fri Beslutning, blev fors&o-;gt i alle Ting i lige Maade, Han som ganske kan s&ae;tte sig og ganske satte sig i Dit, i mit, i vort Sted. Derom ville vi tale i det foreskrevne korte &O-;ieblik. Christus satte sig ganske i Dit Sted. Han var Gud og blev Menneske &streg; saaledes satte han sig i Dit Sted. Det er jo nemlig hvad sand Medlidenhed saa gjerne vil, den vil saa gjerne ganske s&ae;tte sig i den Lidendes Sted for ret at kunne tr&o-;ste. Men det er tillige hvad menneskelig Medlidenhed ikke formaaer; kun guddommelig Medlidenhed formaaer det &streg; og Gud blev Menneske. Han blev Menneske; og Han blev det Menneske, der af Alle, Alle ubetinget har lidt meest; der var aldrig f&o-;dt, der skal eller kan aldrig f&o-;des det Menneske, der skal lide som Han. O, hvilken Betryggelse for Hans Medlidenhed, o, hvilken Medlidenhed at give en saadan Betryggelse! Medlidende aabner Han sin Favn for alle Lidende; kommer hid, siger Han, Alle I, som lide og ere besv&ae;rede; kommer hid til mig, siger Han: og Han indestaaer for hvad Han siger, thi Han &streg; dette er Indbydelsen anden Gang &streg; Han var ubetinget den meest Lidende. Stort allerede om menneskelig Medlidenhed vover sig til at lide n&ae;sten lige saa meget som den Lidende: men af Medlidenhed, for at sikkre Tr&o-;sten, at lide uendelig mere end den Lidende, hvilken Medlidenhed! Den menneskelige Medlidenhed gyser dog gjerne tilbage, bliver helst, deeltagende, paa den trygge Strandbred; eller om den vover sig ud, den vil dog ikke gjerne gaae slet saa langt ud som der, hvor den Lidende er: men hvilken Medlidenhed at gaae l&ae;ngere ud! Du Lidende, hvad fordrer Du? Du fordrer, at den Medlidende skal ganske s&ae;tte sig i Dit Sted: og Han, Medlidenheden, Han satte sig ikke blot ganske i Dit Sted, Han kom til at lide uendelig meget mere end Du! O, for en Lidende seer dette maaskee stundom, mismodigt, n&ae;sten saa forr&ae;dersk ud, at Medlidenheden holder sig lidt tilbage: men her, her er Medlidenheden bag ved Dig i den uendelig st&o-;rre Lidelse! Han satte sig, Han kan s&ae;tte sig ganske i Dit Sted, Du Lidende, hvo Du end er. &streg; Er det timelig og jordisk Bekymring, Armod, Sorg for Udkommet og hvad dertil h&o-;rer: ogsaa Han har lidt Hunger og T&o-;rst, og just i de vanskeligste &O-;ieblikke af Hans Liv, hvor Han tillige kj&ae;mpede aandeligt, i &O-;rkenen og paa Korset; og til daglig Brug eiede Han ikke mere end Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen &streg; saa meget eier dog vel ogsaa den Fattigste! Og Han, der blev f&o-;dt i en Stald, sv&o-;bt i Klude, lagt i en Krybbe, Han havde sit Liv igjennem ikke det, hvortil Han kunde h&ae;lde sit Hoved &streg; saa meget Huusly har dog vel ogsaa den Huusvilde! Skulde Han saa ikke ganske kunne s&ae;tte sig i Dit Sted og forstaae Dig! &streg; Eller er det Hjertesorg: ogsaa Han havde engang Venner, eller rettere, Han meente engang at have dem; men da saa Afgj&o-;relsen kom, da forlode de Ham alle, dog nei ikke alle, der blev to tilbage, den ene forraadte Ham, den anden fornegtede Ham! Ogsaa Han havde engang Venner, eller Han meente engang at have dem, de sluttede sig saa n&ae;r til Ham, de stredes endog om, hvo der skulde indtage Pladsen paa Hans h&o-;ire og hvo paa Hans venstre Side, indtil saa Afgj&o-;relsen kom, og Han, istedetfor at h&ae;ves til Thronen, oph&o-;iedes paa Korset: da bleve tvende R&o-;vere mod deres Villie tvungne til at indtage den ledige Plads ved Hans h&o-;ire og den ledige Plads ved Hans venstre Side! Mener Du ikke, at Han kan ganske s&ae;tte sig i Dit Sted! &streg; Eller er det Sorg over Verdens Ondskab, over hvad Modstand Du og det Gode maa lide, dersom det ellers blot er ganske vist, at det i Sandhed er Dig, der vil det Gode og Sande: o, i denne Henseende vilde Du, et Menneske, dog vel ikke vove at sammenligne Dig med Ham, Du, en Synder, dog vel ikke vove at sammenligne Dig med Ham, den Hellige, der f&o-;rst oplevede disse Lidelser &streg; saa Du i det H&o-;ieste kan lide i Lighed med Ham &streg; og evigt helligede disse Lidelser &streg; altsaa ogsaa Dine, hvis Du ellers lider i Lighed med Ham &streg; Han, som blev foragtet, forfulgt, forhaanet, bespottet, bespyttet, hudflettet, mishandlet, martret, korsf&ae;stet, forladt af Gud korsf&ae;stet under almindelig Jubel: hvad Du end har lidt, og hvo Du end er, mener Du ikke, at Han ganske kan s&ae;tte sig i Dit Sted! &streg; Eller er det Sorg over Verdens Synd og Ugudelighed, Sorg over, at Verden ligger i det Onde, Sorg over, hvor dybt Mennesket faldt, Sorg over, at Guld er Dyd, at Magt er Ret, at M&ae;ngde er Sandhed, at kun L&o-;gn har Fremgang, og kun det Onde seirer, at kun Selvkjerlighed elskes, at kun Middelmaadighed velsignes, at kun Klogskab agtes, at kun Halvhed anprises, og kun Usselhed lykkes: o, i denne Henseende vilde Du, et Menneske, dog vel ikke vove at sammenligne Din Sorg med den Sorg, der var i &streg; Verdens Frelser, som skulde Han ikke ganske kunne s&ae;tte sig i Dit Sted! &streg; Og saaledes i Henseende til enhver Lidelse. Og derfor Du Lidende, hvo Du end er, slut Dig ikke fortvivlet inde med Dine Lidelser, som kunde Ingen end ikke Han forstaae Dig; raab ei heller utaalmodig paa Dine Lidelser, som vare de saa frygtelige, at end ikke Han formaaede ganske at s&ae;tte sig i Dit Sted: formast Dig ikke til denne Usandhed, bet&ae;nk, at Han ubetinget og uden al Sammenligning ubetinget var den af alle Lidende meest Lidende. Thi vil Du vide, hvo der er den meest Lidende, nu saa lad mig sige Dig det. Ikke den tause Fortvivlelses dulgte Skrigen, og ikke, hvad der forf&ae;rder Andre, Skrigets H&o-;ir&o-;stethed gj&o-;r Udslaget, nei lige det Modsatte. Den er ubetinget den meest Lidende, om hvem det &streg; derved at han gj&o-;r det &streg; i Sandhed er sandt, at han ubetinget ingen anden Tr&o-;st har end den: at tr&o-;ste Andre; thi dette og kun dette er Sandhedens Udtryk for, at i Sandhed Ingen kan s&ae;tte sig i hans Sted, samt at det er Sandhed i ham. Og saaledes med Ham, den Herre Jesus Christus; Han var ikke en Lidende, der s&o-;gte Tr&o-;st hos Andre, endnu mindre, at Han fandt den hos Andre, endnu mindre, at Han klagede over ikke at finde den hos Andre, nei Han var den Lidende, hvis eneste, ubetinget hvis eneste Tr&o-;st var at tr&o-;ste Andre. See her er Du kommet til Lidelsernes H&o-;ieste, men ogsaa til Lidelsernes Gr&ae;ndse, hvor Alt vender sig om; thi Han, just Han er &anfbeg;Tr&o-;steren&anfslut;. Du klager over, at Ingen kan s&ae;tte sig i Dit Sted; beskjeftiget Dag og Nat med den Tanke, falder det Dig, kan jeg t&ae;nke, maaskee aldrig ind, at Du skulde tr&o-;ste Andre: og Han, &anfbeg;Tr&o-;steren&anfslut;, Han er den Eneste, om hvem det i Sandhed gjaldt, at Ingen kunde s&ae;tte sig i Hans Sted &streg; hvor sandt, hvis Han havde klaget saaledes! &streg; Han, &anfbeg;Tr&o-;steren&anfslut;, i hvis Sted Ingen kunde s&ae;tte sig, Han kan ganske s&ae;tte sig i Dit og i enhver Lidendes Sted. Var det Sandhed, at slet Ingen kan s&ae;tte sig i Dit Sted, nu vel, saa beviis det; der er saa for Dig kun Eet tilbage, bliv selv Den, der tr&o-;ster Andre. Dette er det eneste Beviis, der kan f&o-;res for, at det er Sandhed, at Ingen kan s&ae;tte sig i Dit Sted. Saa l&ae;nge Du taler om, at Ingen kan s&ae;tte sig i Dit Sted, saa l&ae;nge er Du ikke ubetinget enig med Dig selv derom, ellers vilde Du idetmindste tie. Men selv om Du taug, saa l&ae;nge det ikke virker til, at Du paatager Dig at tr&o-;ste Andre, saa l&ae;nge er Du ikke ubetinget enig med Dig selv om, at Ingen kan s&ae;tte sig i Dit Sted; Du sidder saa dog blot hen i taus Fortvivlelse, atter og atter beskjeftiget med den Tanke, at Ingen kan s&ae;tte sig i Dit Sted, det er, Du maa i ethvert &O-;ieblik gj&o-;re denne Tanke fast, det er, den er ikke fast, Du er ikke ubetinget enig med Dig selv derom, det er, det er ikke ganske Sandhed i Dig. Dog sandt kan dette jo heller ikke v&ae;re i noget Menneske, at Ingen, ubetinget Ingen kan s&ae;tte sig i hans Sted; thi just Han, Jesus Christus, i hvis Sted Ingen hverken ganske eller blot nogenledes kan s&ae;tte sig, just Han kan s&ae;tte sig ganske i Dit Sted. Han satte sig ganske i Dit Sted, hvo Du end er, Du, som fors&o-;ges i Fristelse og Anf&ae;gtelse, Han kan s&ae;tte sig ganske i Dit Sted, &anfbeg;fors&o-;gt i alle Ting i lige Maade&anfslut;. Som med den Lidende, saaledes med den Fristede og Anf&ae;gtede, ogsaa han klager gjerne over, at Den, der vil tr&o-;ste eller raade eller advare ham, ikke forstaaer ham, ikke ganske kan s&ae;tte sig i hans Sted. &anfbeg;Var Du i mit Sted&anfslut; siger han &anfbeg;eller kunde Du s&ae;tte Dig i mit Sted, kunde Du forstaae, med hvilken r&ae;dsom Magt Fristelsen omsp&ae;nder mig, kunde Du forstaae, hvor frygteligt Anf&ae;gtelsen spotter enhver min Anstrengelse: saa vilde Du d&o-;mme anderledes. Men Du, som ikke selv fornemmer det, Du kan sagtens tale roligt derom, sagtens benytte Leiligheden til at f&o-;le Dig selv bedre, fordi Du ikke faldt i Fristelsen, ikke laae under for Anf&ae;gtelsen, det er, fordi Du hverken fors&o-;gtes i det Ene eller i det Andet. Var Du i mit Sted!&anfslut; O, min Ven, strid ikke nogen unyttig Strid, der kun yderligere forbittrer Dig selv og en Anden Livet: der er dog Den, som ganske kan s&ae;tte sig i Dit Sted, den Herre Jesus Christus, der, &anfbeg;efterdi han leed og selv blev fristet, kan komme dem til Hj&ae;lp, som fristes&anfslut; (Hebr. 2, 18); der er Den, der ganske kan s&ae;tte sig i Dit Sted, Jesus Christus, som l&ae;rte enhver Fristelse i Sandhed at kjende, derved, at Han bestod i enhver Fristelse. &streg; Er det Sorg for N&ae;ring, og ganske bogstaveligen i strengeste Forstand Sorg for N&ae;ring, saa Hungersd&o-;den truer: ogsaa Han fristedes saaledes; er det den dumdristige Voven, der frister: ogsaa Han fristedes saaledes; er det til at affalde fra Gud Du fristes: ogsaa Han fristedes saaledes; ganske kan Han s&ae;tte sig i Dit Sted, hvo Du end er. Fristes Du i Eensomheden: ogsaa Han, hvem den onde Aand jo f&o-;rte ud i Eensomheden for at friste Ham. Fristes Du i Verdens Forvirring: ogsaa Han, hvis gode Aand forhindrede Ham i, at Han ikke trak sig tilbage fra Verden, f&o-;r Han havde fuldkommet sin Kjerligheds Gjerning. Fristes Du i Afgj&o-;relsens store &O-;ieblik, naar det gj&ae;lder at forsage Alt: ogsaa Han; eller er det i det n&ae;ste &O-;ieblik, hvor Du fristes til at fortryde, at Du offrede Alt: ogsaa Han. Fristes Du, segnende under Muligheden, til at &o-;nske, at Farens Virkelighed dog snart var forhaanden: ogsaa Han; fristes Du, forsm&ae;gtende, til at &o-;nske Dig D&o-;den: ogsaa Han. Er Fristelsen den, at v&ae;re forladt af Menneskene: ogsaa Han fristedes; er den den &streg; dog nei, den Anf&ae;gtelse har dog vel intet Menneske oplevet, den Anf&ae;gtelse at v&ae;re forladt af Gud; men Han fristedes saaledes. Og saaledes paa enhver Maade. Og derfor Du, der fristes, hvo Du end er, forstum ikke i Fortvivlelse, som var Fristelsen overmenneskelig, og Ingen kunde forstaae den; udmal ei heller utaalmodigt Din Fristelses St&o-;rrelse, som kunde end ikke Han ganske s&ae;tte sig i Dit Sted! Thi vil Du vide, hvad der fordres for i Sandhed at kunne bed&o-;mme, hvor stor en Fristelse i Sandhed er, nu saa lad mig sige Dig det. Der fordres: at Du har bestaaet i Fristelsen. F&o-;rst da faaer Du Sandheden at vide om, hvor stor Fristelsen var; saa l&ae;nge Du ikke har bestaaet i den, veed Du kun Usandheden, kun hvad Fristelsen, just for at friste, indbilder Dig om, hvor frygtelig den er. At fordre Sandhed af Fristelsen, det er for meget forlangt; Fristelsen er en Bedrager og L&o-;gner, der vel vogter sig for at sige Sandhed, thi dens Magt er just Usandheden. Vil Du have Sandheden ud af den, om hvor stor den virkelig er, saa maa Du see at blive den St&ae;rkere, see at bestaae i Fristelsen: saa faaer Du Sandheden at vide, eller Du faaer Sandheden ud af den. Og derfor er der kun Een, som i Sandhed ganske n&o-;iagtigt kjender enhver Fristelses St&o-;rrelse, og ganske kan s&ae;tte sig i Enhvers Sted, der bliver fristet: Han, der selv blev fors&o-;gt i alle Ting i lige Maade, fristet, men som bestod i enhver Fristelse. Tag Dig da iagt, mere og mere lidenskabeligt at skildre og klage over Fristelsens St&o-;rrelse: med hvert Skridt fremad Du gj&o-;r ad den Vei, anklager Du blot mere og mere Dig selv. Et Forsvar for Dig, at Du ligger under for Fristelsen, lader sig heller ikke f&o-;re paa den Maade, ved mere og mere overdrevent at beskrive Fristelsens St&o-;rrelse; thi Alt, hvad Du saaledes siger, er Usandhed, da Du kun kan faae Sandheden at vide ved at bestaae i Fristelsen. Maaskee kunde et andet Menneske hj&ae;lpe Dig, hvis Du vil lade Dig hj&ae;lpe, et andet Menneske, der blev fristet paa samme Maade, men bestod i Fristelsen; thi han veed Sandheden. Men selv om der intet andet Menneske er, som kan sige Dig Sandheden: der er dog Een, som ganske kan s&ae;tte sig i Dit Sted, Han, der blev fors&o-;gt i alle Ting i lige Maade, fristet, men som bestod i Fristelsen. Af Ham vil Du kunne faae Sandheden at vide, dog kun paa det Vilkaar, at Han seer, at det er Dit redelige Fors&ae;t at ville bestaae i Fristelsen. Og naar Du saa har bestaaet i Fristelsen, saa vil Du ganske kunne forstaae Sandheden. Saa l&ae;nge Du ikke har bestaaet i Fristelsen, klager Du over, at Ingen ganske kan s&ae;tte sig i Dit Sted &streg; thi dersom Du har bestaaet i Fristelsen, saa vilde det jo v&ae;re Dig det Samme, ikke Noget at klage over, om saa var, at Ingen kunde s&ae;tte sig i Dit Sted. Denne Klagen er en Opfindelse af den Usandhed, som er i Fristelsen; og denne Usandheds Mening er, at skulde Nogen ganske forstaae Dig, da maatte det v&ae;re En, som ogsaa laae under for Fristelsen, saa altsaa I Tvende forstode hinanden &streg; i Usandheden. Er dette at &anfbeg;forstaae&anfslut; hinanden? Nei, her er Gr&ae;ndsen, hvor Alt vender sig om: der er kun Een, som i Sandhed kan s&ae;tte sig ganske i Enhvers Sted, der fristes &streg; og Han kan det just fordi Han ene bestod i enhver Fristelse. Men tillige, o, glem det ikke, Han kan ganske s&ae;tte sig i Dit Sted. Han satte sig ganske i dit Sted, blev fors&o-;gt i alle Ting i lige Maade &streg; dog uden Synd. Altsaa i denne Henseende satte Han sig ikke i Dit Sted, kan Han ikke s&ae;tte sig ganske i dit Sted, Han, den Hellige, hvor skulde det v&ae;re muligt! Er Forskjellen uendelig mellem Gud, som er i Himlen, og Dig, som er paa Jorden: Forskjellen er uendelig st&o-;rre mellem den Hellige og Synderen. O, og dog, ogsaa i denne Henseende, om end paa en anden Maade, satte Han sig ganske i Dit Sted. Thi naar Han, naar Forsonerens Lidelse og D&o-;d er Fyldestgj&o-;relsen for Din Synd og Skyld &streg; naar den er Fyldestgj&o-;relsen, saa tr&ae;der den jo i Stedet for Dig, eller Han, Fyldestgj&o-;reren, tr&ae;der i Dit Sted, i Dit Sted lidende Syndens Straf, at Du maatte frelses, i dit Sted lidende D&o-;den for Dig, at Du maatte leve: satte og s&ae;tter Han sig saa ikke ganske i dit Sted? Her er det jo endnu bogstaveligere, at Han ganske s&ae;tter sig i Dit Sted, end som vi talte derom i det Foregaaende, hvor der blot betegnedes, at Han ganske kunde forstaae Dig, medens Du dog bliver paa Dit Sted og Han paa sit Sted. Men Forsoningens Fyldestgj&o-;relse betyder jo, at Du tr&ae;der til Side, og at Han indtager Dit Sted: s&ae;tter Han sig saa ikke ganske i Dit Sted? Hvad er nemlig &anfbeg;Forsoneren&anfslut; Andet end en Stedfortr&ae;der, som ganske s&ae;tter sig i Dit og i mit Sted; og hvilken er Forsoningens Tr&o-;st anden end denne, at Stedfortr&ae;deren fyldestgj&o-;rende s&ae;tter sig ganske i Dit og i mit Sted! Saa naar den straffende Retf&ae;rdighed her i Verden eller hisset i Dommen s&o-;ger det Sted, hvor jeg Synder staaer med al min Skyld, med mine mange Synder &streg; da tr&ae;ffer den ikke mig; jeg staaer ikke mere paa det Sted; jeg har forladt det; der staaer en Anden i mit Sted, en Anden, som ganske s&ae;tter sig i mit Sted; jeg staaer frelst ved Siden af denne Anden, ved Siden af Ham, min Forsoner, der ganske satte sig i mit Sted: hav Tak derfor, Herre Jesus Christus! M. T., en saadan Medlidenhedens Ypperstepr&ae;st have vi: hvo Du end er, og hvorledes Du end lider, Han kan ganske s&ae;tte sig i Dit Sted; hvo Du end er, og hvorledes Du end fristes, Han kan ganske s&ae;tte sig i Dit Sted; hvo Du end er, o Synder, som vi Alle ere, Han s&ae;tter sig ganske i Dit Sted! Du gaaer nu op til Alteret, Br&o-;det r&ae;kkes Dig atter og Vinen, Hans hellige Legeme og Blod, atter til evigt Pant paa, at Han ved sin Lidelse og D&o-;d satte sig ogsaa i Dit Sted, at Du bag Ham frelst, Dommen forbi, maa indgaae til Livet, hvor igjen Han har beredet Dig Sted. II Luc. XVIII, 13 B&o-;n Herre Jesus Christus, lad Du Din hellige Aand ret oplyse og overbevise os om vor Synd, saa vi ydmygede, med nedslagent Blik erkjende, at vi staae langt, langt borte, og sukke: Gud v&ae;r mig Synder naadig; men da lade Du ved Din Naade ogsaa os vederfares efter Dit Ord om hiin Tolder, der gik op til Templet for at bede: han gik retf&ae;rdiggjort hjem til sit Huus. Luc. XVIII, 13. Og Tolderen stod langt borte, og vilde end ikke opl&o-;fte &O-;inene til Himmelen, men slog sig paa sit Bryst og sagde: Gud v&ae;r mig Synder naadig! A. T., de forel&ae;ste hellige Ord ere, som Du veed, af Evangeliet om Pharis&ae;eren og Tolderen: Pharis&ae;eren er Hykleren, der bedrager sig selv og vil bedrage Gud, Tolderen den Oprigtige, hvem Gud retf&ae;rdiggj&o-;r. Men der gives jo ogsaa en anden Art Hykleri, Hyklere, der ligne Pharis&ae;eren, medens de dog have valgt Tolderen til Forbilledet, Hyklere, der, efter Skriftens Ord om Pharis&ae;eren, &anfbeg;stole paa sig selv, at de ere retf&ae;rdige, og foragte Andre&anfslut;, medens de dog danne deres Skikkelse i Lighed med Tolderen, skinhelligt staae langt borte, ikke som Pharis&ae;eren, der stolt stod for sig selv, skinhelligt slaae &O-;iet til Jorden, ikke som Pharis&ae;eren, der stolt vendte Blikket mod Himlen, skinhelligt sukke &anfbeg;Gud v&ae;r mig Synder naadig&anfslut;, ikke som Pharis&ae;eren, der stolt takkede Gud, at han var retf&ae;rdig &streg; Hyklere, der, som Pharis&ae;eren gudsbespottelig sagde i sin B&o-;n &anfbeg;jeg takker Dig Gud, at jeg ikke er som denne Tolder&anfslut;, skinhelligt sige: jeg takker Dig Gud, at jeg ikke er som denne Pharis&ae;er. Ak ja, vistnok er dette saaledes; Christendommen kom ind i Verden og l&ae;rte Ydmyghed, men ikke Alle l&ae;rte Ydmyghed af Christendommen, Hykleriet l&ae;rte at forandre Maske og blev det samme, eller rettere endnu v&ae;rre. Christendommen kom ind i Verden og l&ae;rte, at Du ikke skal stolt og forf&ae;ngeligt s&o-;ge den &o-;verste Plads ved Gjestebud, men s&ae;tte Dig nederst &streg; og snart sad Stolthed og Forf&ae;ngelighed forf&ae;ngeligt nederst tilbords, den samme Stolthed og Forf&ae;ngelighed, o, nei, ikke den samme, en endnu v&ae;rre. Saa kunde man maaskee mene, at det var forn&o-;dent at vende dette og n&ae;sten alle Evangelierne om, i Betragtning af at Hykleriet og Stoltheden og Forf&ae;ngeligheden og det verdslige Sind kan ville vende Forholdet om. Og hvad skulde saa vel det hj&ae;lpe? Det kan dog kun v&ae;re en sygelig Skarpsindigheds, en forf&ae;ngelig Kl&o-;gts Mening, at ville v&ae;re saa kl&o-;gtig, at den ved Kl&o-;gt kan forhindre Misbrug. Nei, der er kun Eet, som overvinder og mere end overvinder, fra F&o-;rst af uendelig har overvundet al Underfundighed, Evangeliets Eenfold, der eenfoldigt ligesom lader sig bedrage, og dog eenfoldigt vedbliver at v&ae;re det Eenfoldige. Og ogsaa dette er det Opbyggelige ved Evangeliets Eenfold, at det Onde ikke kunde faae Magt over det til at gj&o-;re det kl&o-;gtigt, eller faae Magt over det til at det vilde v&ae;re kl&o-;gtigt. Sandeligen, det Onde har allerede vundet een og en meget bet&ae;nkelig Seier, naar det har bev&ae;get Eenfolden til at ville v&ae;re kl&o-;gtig &streg; for at sikkre sig. Thi sikkret, evig sikkret er kun Eenfolden ved eenfoldigt at lade sig bedrage, hvor klart den end gjennemskuer Bedraget. Saa lader os da i de foreskrevne korte &O-;ieblikke eenfoldigt betragte Tolderen. Han er gjennem alle Tider blevet fremstillet som Forbilledet for en oprigtig og gudfrygtig Kirkegj&ae;nger. Og dog synes det mig, at han endnu n&ae;rmere forholder sig til det at gaae til Alters, han der sagde &anfbeg;Gud v&ae;r mig Synder naadig&anfslut; &streg; er det ikke som gik han nu op til Alteret! han om hvem der siges &anfbeg;han gik retf&ae;rdiggjort hjem i sit Huus&anfslut; &streg; er det ikke som gik han nu hjem fra Alteret! Tolderen stod langt borte. Hvad vil det sige? Det vil sige, at staae for sig selv, ene med sig selv for Gud &streg; saa er Du langt borte, langt borte fra Menneskene, og langt borte fra Gud, med hvem Du dog er ene; thi i Forholdet til et Menneske er det saaledes, at naar Du er ene med ham, er Du ham n&ae;rmest, naar der ere Andre tilstede, er Du l&ae;ngere borte, men i Forhold til Gud er det saaledes, at naar der er Flere tilstede, synes det Dig, som er Du Gud n&ae;rmere, og f&o-;rst naar Du bogstavelig er ene med ham, opdager Du, hvor langt borte Du er. O, om Du end ikke er en saadan Synder som Tolderen, hvem ogsaa den menneskelige Retf&ae;rdighed d&o-;mmer skyldig: dersom Du er ene med Dig selv for Gud, saa staaer Du ogsaa langt borte. Saasnart der er Nogen mellem Gud og Dig, skuffes Du let, som var Du ikke saa langt borte; ja selv om saa var, at Den eller De, der for Dig ere imellem Gud og Dig, i Dine Tanker ere bedre og fuldkomnere end Du: Du er dog ikke saa langt borte, som naar Du er ene for Gud. Saasnart der kommer Nogen mellem Gud og Dig, ligegyldigt enten det er En, Du anseer for fuldkomnere end Dig, eller En, Du anseer for ufuldkomnere, saa faaer Du en bedragersk Maalestok, den menneskelige Sammenlignings Maalestok. Det er da, som kunde det dog udmaales, hvor langt Du er borte, og saa er Du ikke langt borte. Men Pharis&ae;eren, som jo, efter Skriftens Ord, &anfbeg;stod for sig selv,&anfslut; stod han da ikke langt borte? Ja, hvis han i Sandhed havde staaet for sig selv, saa havde han ogsaa staaet langt borte; men han stod ikke i Sandhed for sig. Evangeliet siger, han stod for sig selv og takkede Gud, &anfbeg;at han ikke var som de andre Mennesker.&anfslut; Og naar man har de andre Mennesker med sig, saa staaer man jo ikke for sig selv. Just deri laae Pharis&ae;erens Stolthed, at han stolt brugte de andre Mennesker til at maale sin Afstand fra dem, at han ikke vilde for Gud slippe Tanken om de andre Mennesker, men holde denne Tanke fast, for saa stolt at staae for sig selv &streg; i Mods&ae;tning til de andre Mennesker; men det er jo ikke at staae for sig selv, mindst er det at staae for sig selv for Gud. Tolderen stod langt borte. Sig sin Skyld og Br&o-;de bevidst var det maaskee gjort lettere for ham ikke at fristes af den Tanke om de andre Mennesker, hvilke han jo maatte tilstaae vare bedre end han. Dog derom ville vi Intet afgj&o-;re; men vist er det, han havde glemt alle Andre. Han var ene, ene med Bevidstheden om sin Skyld og Br&o-;de, han havde ganske glemt, at der jo dog ogsaa vare mange andre Toldere end han, han var som var han den eneste. Han var ikke ene med sin Skyld lige over for et retf&ae;rdigt Menneske, han var ene for Gud: o, det er at v&ae;re langt borte. Thi hvad er l&ae;ngere borte fra Skyld og Synd end Guds Hellighed &streg; og saa, selv en Synder, at v&ae;re ene med den: er det ikke at v&ae;re uendelig langt borte! Og han ville end ikke opl&o-;fte &O-;inene til Himlen, altsaa han slog &O-;iet ned. Ja, hvad Under vel! O, selv legemligt er der jo i det Uendelige Noget, som overv&ae;lder et Menneske, idet hans &O-;ie Intet kan faae at f&ae;ste sig paa, man kalder dets Virkning Svimmelhed &streg; saa maa man lukke &O-;inene: og Den, der, ene med sin Skyld og sin Synd, veed, at hvis han slog &O-;iet op, seer han Guds Hellighed, intet Andet, han l&ae;rer vel at slaae &O-;iet ned; eller han saae maaskee op og saae Guds Hellighed &streg; og han slog &O-;iet ned. Han saae ned, saae sin Elendighed; og tungere end S&o-;vnen paa den Udmattedes &O-;ielaag, tungere end D&o-;dens S&o-;vn tynger, tyngede Forestillingen om Guds Hellighed hans &O-;ie ned; som den Udmattede, ja som den D&o-;ende, saaledes formaaede han ikke at l&o-;fte &O-;iet op. Han vilde end ikke opl&o-;fte &O-;inene til Himlen; men han &streg; der med nedslagent Blik, indadvendt, kun indsaae sin egen Elendighed &streg; saae heller ikke til Siden, som Pharis&ae;eren, der saae &anfbeg;denne Tolder&anfslut;; thi vi l&ae;se jo: han takkede Gud, at han ikke var som denne Tolder. Denne Tolder, ja det er just den Tolder, om hvem vi tale; det er jo de to Mennesker, der gik op til Templet for at bede. Skriften siger ikke: der gik to Mennesker sammen op til Templet for at bede &streg; nu, det havde heller ikke v&ae;ret Selskab for Pharis&ae;eren at gaae op til Templet i Selskab med en Tolder; og i Templet synes de da saa langt som muligt fra at v&ae;re i Selskab, Pharis&ae;eren staaer for sig selv, Tolderen staaer langt borte: og dog, dog, Pharis&ae;eren saae Tolderen, denne Tolder, men Tolderen &streg; o, vel fortjener Du i udm&ae;rket Forstand at kaldes denne Tolder! &streg; Tolderen saae ikke Pharis&ae;eren; da Pharis&ae;eren kom hjem, vidste han godt, at denne Tolder havde v&ae;ret i Kirke, men denne Tolder vidste ikke af, at Pharis&ae;eren havde v&ae;ret i Kirke. Stolt fandt Pharis&ae;eren en Tilfredsstillelse i at see Tolderen; ydmygt saae Tolderen Ingen, heller ikke denne Pharis&ae;er, med nedslagent, med indadvendt Blik var han i Sandhed: for Gud. Og han slog sig for sit Bryst og sagde: Gud v&ae;r mig Synder naadig. O, m. T., naar et Menneske i &O-;rkenens Eensomhed overfaldes af et glubende Dyr, saa kommer det vel af sig selv med Skriget; og naar Du paa den afsides Vei falder mellem R&o-;vere, saa opfinder Skr&ae;kken selv Skriget. Saaledes ogsaa med hvad der er uendelig Forf&ae;rdeligere. Naar Du er ene; ene paa det Sted, som er eensommere end &O-;rkenen &streg; thi selv i den eensomste &O-;rken var det dog muligt at der kunde komme et andet Menneske; ene paa det Sted, som er eensommere end den meest afsides Vei, hvor det dog var muligt, at der kunde komme en Anden; ene i Enkeltheden eller som den Enkelte og lige over for Guds Hellighed: saa kommer Skriget af sig selv. Og naar Du ene for Guds Hellighed har l&ae;rt, at det hj&ae;lper Dig ikke, om Dit Skrig vilde kalde nogen Anden til Hj&ae;lp, at der, hvor Du er den Enkelte, der er bogstaveligen ingen Anden end Du, at det er det umuligste af Alt, at der kunde v&ae;re eller komme nogen Anden end Du: saa opfinder Forf&ae;rdelsen, som N&o-;d har opfundet B&o-;nnen, den opfinder dette Skrig &anfbeg;Gud v&ae;r mig Synder naadig&anfslut;. Og Skriget, Sukket er saa oprigtigt i Dig &streg; ja, hvorledes skulde det ikke v&ae;re det! Hvad Hykleri skulde der vel v&ae;re i, at Den, for hvem Afgrunden aabner sig i Havsn&o-;d, at han skriger; selv om han veed, at Stormen spotter hans sp&ae;de Stemme, og at Fuglene derude h&o-;re ligegyldigt paa ham, han skriger alligevel, i den Grad er Skriget sandt og Sandhed. Saaledes ogsaa med hvad der i en ganske anden Forstand er uendelig Forf&ae;rdeligere, Forestillingen om Guds Hellighed, naar man, selv Synder, er ene for den &streg; hvad Hykleri skulde der vel v&ae;re i dette Skrig: Gud v&ae;re mig Synder naadig! Naar blot Faren og Forf&ae;rdelsen er virkelig, saa er Skriget altid oprigtigt, dog derhos, Gud v&ae;re lovet, ei heller forgjeves. Pharis&ae;eren derimod var ikke i Fare, han stod stolt og tryg, selvtilfreds, af ham h&o-;rtes der intet Skrig; hvad vil dette sige? det vil tillige sige noget ganske Andet: han var heller ikke for Gud. Og nu Slutningen. Tolderen gik retf&ae;rdiggjort hjem i sit Huus. Han gik retf&ae;rdiggjort hjem i sit Huus. Thi ogsaa om denne Tolder gj&ae;lder det jo dog, hvad Skriften siger om alle Toldere og Syndere, at de holdt sig n&ae;r til Christum: just ved at staae langt borte holdt han sig n&ae;r til Ham, medens Pharis&ae;eren i formastelig N&ae;rgaaenhed stod langt, langt borte. Saaledes vender Billedet sig om. Det begynder med, at Pharis&ae;eren staaer n&ae;r, Tolderen langt borte; det ender med at Pharis&ae;eren staaer langt borte, Tolderen n&ae;r. &streg; Han gik retf&ae;rdiggjort hjem i sit Huus. Thi han slog &O-;iet ned; men det nedslagne Blik seer Gud, og det nedslagne Blik er Hjertets Opl&o-;ftelse. Intet Blik er jo saa skarpsynet som Troens, og dog er Troen, menneskelig talt, blind; thi Fornuft, Forstand er, menneskelig talt, det Seende, men Troen er mod Forstand. Saaledes er det nedslagne Blik seende, og hvad det nedslagne Blik betyder: Ydmygelse, Ydmygelse er Opl&o-;ftelse. Billedet vender sig atter om, idet de Tvende gaae hjem fra Templet: Den, der opl&o-;ftedes, det var Tolderen, dermed endte det; men Pharis&ae;eren, der begyndte med stolt at opl&o-;fte sit &O-;ie til Himlen, ham staaer Gud imod, og Guds Modstand er tilintetgj&o-;rende Nedtrykkelse. I fordums Tider var det ikke som nu, at den Stjernekyndige opf&o-;rer den Bygning i H&o-;iden, fra hvilken han vil iagttage Stjernerne, i fordums Tid grov han ned i Jorden for at finde Stedet til at iagttage Stjernerne: i Forholdet til Gud er der ingen Forandring skeet, skeer der ingen &streg; at opl&o-;ftes til Gud er kun muligt ved at stige ned; saalidet som Vandet forandrer sin Natur og l&o-;ber op ad Bjergene, saa lidet kan det lykkes et Menneske at opl&o-;fte sig til Gud &streg; ved Stolthed. &streg; Han gik retf&ae;rdiggjort hjem i sit Huus. Thi Selvanklagen er Retf&ae;rdiggj&o-;relsens Mulighed. Og Tolderen anklagede sig selv. Der var Ingen, der anklagede ham; det var ikke den borgerlige Retf&ae;rdighed, der greb ham i Brystet og sagde &anfbeg;Du er en Forbryder&anfslut;; det var ikke de Mennesker, hvilke han maaskee bedrog, der sloge ham for Brystet og sagde &anfbeg;Du er en Bedrager&anfslut; &streg; men han slog sig for sit Bryst og sagde: Gud v&ae;r mig Synder naadig; han anklagede sig selv, at han var en Synder for Gud. Billedet vender sig atter om. Pharis&ae;eren, der langt fra at anklage sig selv, stolt roste sig selv &streg; idet han gaaer bort, er han anklaget for Gud; han veed ikke af det, men idet han gaaer bort, anklager han sig selv for Gud: Tolderen begyndte med at anklage sig selv. Pharis&ae;eren gaaer hjem med den nye, i strengeste Forstand himmelraabende Synd, med een Synd mere foruden al sin tidligere, som han beholdt: Tolderen gik retf&ae;rdiggjort hjem. For Gud &anfbeg;at ville gj&o-;re sig retf&ae;rdig&anfslut;, det er nemlig just at angive sig selv som skyldig; men for Gud &anfbeg;at slaae sig paa sit Bryst, sigende Gud v&ae;re mig Synder naadig&anfslut;, det er just at retf&ae;rdiggj&o-;re sig, eller det er dog Betingelsen for, at Gud skal erkl&ae;re Dig retf&ae;rdiggjort. Saaledes med Tolderen. Men nu Du, m. T.! Ligheden tilbyder sig saa n&ae;r. Fra at have skriftet gaaer Du til Alteret. Men at skrifte det er just at staae langt borte; jo oprigtigere Du skrifter, jo l&ae;ngere borte staaer Du &streg; og desto sandere, at Du saa kn&ae;ler ved Alteret, da at kn&ae;le er som et Sindbillede paa det at staae langt borte, langt borte fra Den, der er i Himlene, fra hvem altsaa Afstanden er den st&o-;rst mulige, naar Du kn&ae;lende synker til Jorden &streg; og dog er Du ved Alteret Gud n&ae;rmest. &streg; At skrifte det er just at slaae &O-;iet ned, ikke at ville l&o-;fte Blikket til Himlen, ikke at ville see nogen Anden; jo oprigtigere Du skrifter, desto mere vil Du slaae &O-;iet ned, desto mindre vil Du see nogen Anden &streg; og desto sandere, at Du saa kn&ae;ler ved Alteret, da det at kn&ae;le ned er det end st&ae;rkere Udtryk for hvad det er at slaae &O-;iet ned, thi Den, der kun slaaer &O-;iet ned, staaer dog selv endnu noget opreist &streg; og dog er ved Alteret Dit Hjerte opl&o-;ftet til Gud. &streg; At skrifte det er just at slaae sig for sit Bryst, og, uden at forstyrres for meget af Tanken om de enkelte Synder, at samle Alt, kortest og sandest, i Eet: Gud v&ae;r mig Synder naadig; jo inderligere Du skrifter, desto mere vil al Din Skriften ende i denne tause Betegnelse, at Du slaaer Dig for Dit Bryst, og i dette Suk: Gud v&ae;r mig Synder naadig &streg; og desto sandere, at Du saa kn&ae;ler ved Alteret, en Kn&ae;lende, der udtrykker, at han ford&o-;mmende sig selv kun beder om Naade &streg; og dog er ved Alteret Retf&ae;rdiggj&o-;relsen. Han gik retf&ae;rdiggjort hjem i sit Huus. Og Du, m. T., naar Du fra Alteret vender hjem til dit Huus, da hilser from Deeltagelse Dig med dette &O-;nske: til Lykke og Velsignelse, forvisset om, at Du ved Alteret fandt Retf&ae;rdiggj&o-;relse, at Bes&o-;get blev Dig til Lykke og Velsignelse. Nu, f&o-;rend Du gaaer op til Alteret, det samme &O-;nske: at det maatte blive Dig til Lykke og Velsignelse. O, det naturlige Menneske finder meest Tilfredsstillelse i at staae opreist: Den, der i Sandhed l&ae;rte Gud at kjende, og ved at l&ae;re Gud at kjende l&ae;rte sig selv at kjende, han finder kun Salighed i at falde paa sine Kn&ae;e, tilbedende naar han t&ae;nker paa Gud, angergiven naar han t&ae;nker paa sig selv. Byd ham hvad Du vil, han begjerer kun Eet, liig hiin Qvinde, der dog valgte &streg; ikke den bedste Deel, o nei, hvor kan her v&ae;re Tale om Sammenligning! &streg; nei der, efter Skriftens Ord, valgte den gode Deel, da hun satte sig ved Frelserens F&o-;dder &streg; han begjerer kun Eet: at kn&ae;le ved Hans Alter. III Luc. VII, 47 B&o-;n Herre Jesus Christus, for retteligen at kunne bede Dig om Alt, bede vi Dig f&o-;rst om Eet: hj&ae;lp os, at vi maatte elske Dig meget, for&o-;g Kj&ae;rligheden, opflam den, luttre den. O, og denne B&o-;n vil Du h&o-;re, Du der jo dog ikke &streg; grusomt &streg; saaledes er Kjerlighed, at Du kun er Gjenstanden, ligegyldig ved, om Nogen elsker Dig eller ikke; Du der jo ikke &streg; i Vrede &streg; saaledes er Kjerlighed, at Du kun er Dommen, nidkjer, hvo der elsker Dig og hvo ikke. O, nei saaledes er Du ikke, saa vilde Du ogsaa kun indgyde Frygt og Angest, det vilde saa v&ae;re forf&ae;rdeligt &anfbeg;at komme til Dig&anfslut;, frygteligt &anfbeg;at blive i Dig&anfslut;, og saa var Du jo ikke selv den fuldkomne Kjerlighed, der udjager Frygt. Nei, forbarmende, eller kjerligt, eller i Kjerlighed er Du jo Kjerlighed saaledes, at Du selv elsker Kjerligheden frem, der elsker Dig, opelsker den til at elske Dig meget. Luc. VII, 47. Derfor, siger jeg Dig, ere hendes mange Synder hende forladne; thi hun elskede meget. M. T., Du veed, om hvem Talen er, at den er om hiin Qvinde, hvis Navn er: Synderinden. &anfbeg;Da hun fornam, at Christus sad tilbords i en Pharis&ae;ers Huus, hentede hun en Alabaster-Krukke med Salve; og hun stod bag ved hos hans F&o-;dder, gr&ae;d og begyndte at v&ae;de hans F&o-;dder med Taarer og aft&o-;rrede dem med sit Hovedhaar, og kyssede hans F&o-;dder, og salvede dem med Salve.&anfslut; Ja, hun elskede meget. Thi der gives jo Mods&ae;tninger, som ere hinanden imod paa Liv og D&o-;d, eller det er dog for den ene af Mods&ae;tningerne som den frygteligste Tilintetgj&o-;relse at n&ae;rme sig den anden. Saaledes naar man er en Synder, eller en Synderinde &streg; at n&ae;rme sig den Hellige, at blive aabenbar lige over for Ham, altsaa i Hellighedens Belysning. O, ikke flyer Natten mere skr&ae;kket tilbage for Dagen, der vil tilintetgj&o-;re den, og hvis der gives Sp&o-;gelser, ikke skr&ae;kker et Gjenf&ae;rd angestfuldere sammen, naar det gryer ad Dag, end Synderen gyser tilbage for den Hellige, der, som Dagen, gj&o-;r Alt aabenbart. Saa l&ae;nge han kan, flyer Synderen, unddrager sig saa l&ae;nge han kan fra denne Gang til D&o-;den, for dette M&o-;de med Lyset, opfindsom i skulkende Undskyldning og Udflugt og Bedrag og Besmykkelse. Men hun elskede meget; og hvad er det st&ae;rkeste Udtryk for at elske meget? det er, at hade sig selv &streg; hun gik ind til den Hellige. Hun, en Synderinde! Ak, en Qvinde; i en Qvinde er dog Undseelsens Magt den st&ae;rkeste, st&ae;rkere end Livet, hellere slipper hun Livet, end at hun slipper Undseelsen. Sandt nok, denne Undseelse burde jo have afholdt hende fra, forhindret hende i at synde; men saa dog igjen vel ogsaa sandt: naar saa en Qvinde atter kommer til sig selv, saa er Undseelsen kun desto m&ae;gtigere, knusende, tilintetgj&o-;rende. Maaskee var det Dette, der gjorde hende Gangen til Tilintetgj&o-;relsen lettere, at hun var tilintetgjort. Og dog, menneskelig talt, kunde der endnu v&ae;re Tale om Skaansel; o, endog en Synder, der i Sandhed har tilstaaet sig selv, eller dog veed det med sig selv, at han er tilintetgjort, han skaanede dog maaskee sig selv, hvis han Ansigt til Ansigt skulde blive aabenbar for den Hellige; han skaanede sig selv, det vil sige, saa meget elskede han dog endnu sig selv. Men hun &streg; er der da ingen Skaansel, slet ingen? nei der er ingen Skaansel! &streg; hun hadede sig selv: hun elskede meget. &streg; Hun gik ind til den Hellige i Pharis&ae;erens Huus, hvor de mange Pharis&ae;er vare samlede, der vilde d&o-;mme hende, ogsaa saaledes, at det var Forf&ae;ngelighed, afskyelig Forf&ae;ngelighed is&ae;r af en Qvinde, at tr&ae;nge sig frem med sin Synd, hun som skulde skjule sig for alle Menneskers &O-;ine, i en Afkrog af Verden. Hun kunde have vandret Verden rundt og v&ae;ret vis paa intetsteds at finde saa streng en Dom, som den der ventede hende i Pharis&ae;erens Huus af de stolte Pharis&ae;er; og paa den anden Side, der er maaskee dog ingen Lidelse saa beregnet paa at martre just en Qvinde som Spottens Grusomhed, der ventede hende i Pharis&ae;erens Huus af de stolte Pharis&ae;er. Men hun &streg; er der da ingen Medlidenhed, der sparer hende for denne Grusomhed? nei, der er ingen Medlidenhed! &streg; hun hadede sig selv: hun elskede meget. &streg; Hun gik ind til den Hellige, i Pharis&ae;erens Huus, til Gjestebudet. Til Gjestebud! Du gyser, Du gyser tilbage fra at f&o-;lge hende; hvor gysende det er, overbevises Du let om, thi Du vil bestandigt fristes til at glemme, at det Hele foregaaer ved et Gjestebud, at det ikke er et &anfbeg;Sorrigs-Huus&anfslut; men et &anfbeg;Gjestebuds-Huus&anfslut;. Ved et Gjestebud kommer der en Qvinde ind; hun medbringer en Alabaster-Krukke med Salve &streg; ja, det svarer til Gjestebudet; hun s&ae;tter sig ved en af Gjesternes F&o-;dder &streg; og gr&ae;der: det svarer ikke til Gjestebudet. I Sandhed, hun forstyrrer Gjestebudet, denne Qvinde! Ja, men det forstyrrede ikke hende, denne Synderinde, hun der, vistnok ikke uden at gyse, ikke uden at gyse tilbage, dog gik fremad til Gjestebudet &streg; og til Bekjendelsen; hun hadede sig selv: hun elskede meget. O, tungt som intet Andet hviler Syndens tunge Hemmelighed paa et Menneske; der er kun Eet, som er tungere: at skulle gaae til Bekjendelsen. O, frygtelig som ingen anden Hemmelighed er Syndens Hemmelighed; der er kun Eet, som er endnu frygteligere: Tilstaaelsen. Derfor har menneskelig Medlidenhed deeltagende opfundet, hvad der kan lindre og underst&o-;tte denne sv&ae;re F&o-;dsel. Paa det hellige Sted, hvor Alt er stille alvorsfuld H&o-;itidelighed, og i et skjultere Indelukke derinde, hvor Alt er Taushed som Gravens, og Skaansomhed som Dommen over de Afd&o-;de: der tilbydes Synderen Leilighed at bekjende sin Synd. Og menneskelig Medlidenhed opfandt Lindring, at Den, der modtog Bekjendelsen, var skjult, at Synet af ham ikke skulde gj&o-;re det for tungt &streg; ja, for tungt for Synderen at lette sin Samvittighed. Tilsidst opfandt menneskelig Medlidenhed, at der end ikke beh&o-;vedes en saadan Bekjendelse, eller en saadan skjult H&o-;rer; for Gud i L&o-;ndom, der jo dog alligevel veed Alt, skulde Bekjendelsen kun v&ae;re, og kunde da forblive skjult i Ens Inderste. Men ved et Gjestebud &streg; og en Qvinde! Et Gjestebud; det er ikke noget skjult afsides Sted, ei heller er Belysningen et Halv-Dunkel, ei heller er Stemningen som mellem Gravene, og de H&o-;rende hverken tause eller usynlige tilstede. Nei, dersom D&o-;lgsmaal og Skumring og Afsideshed og Alt hvad dertil h&o-;rer i Forhold til det at bekjende sin Synd er Lindring: et Gjestebud det var dog den grusomste Opfindelse. Hvo er da denne Grusomme, at vi med vore B&o-;nner kunne formilde ham til at skaane hende? Ingen, ingen Grusoms Opfindelse var saa grusom, Sligt opfandt kun hun, Synderinden; hun &streg; o, ellers er dog den Grusomme Een, Den, der pines, en Anden! &streg; hun opfandt selv Marteren, var selv den Grusomme, hun hadede sig selv: hun elskede meget. Ja, hun elskede meget. &anfbeg;Hun satte sig ved Christi F&o-;dder, v&ae;dede dem med Graad, aft&o-;rrede dem med sit Hovedhaar&anfslut; &streg; hun udtrykker: jeg formaaer bogstaveligen slet Intet, Han formaaer ubetinget Alt. Men dette er jo at elske meget. Naar man selv mener at formaae Noget, kan man vel nok elske, men man elsker ikke meget; og i samme Grad som man mener selv at formaae mere, i samme Grad elsker man mindre. Hun derimod elskede meget. Hun gj&o-;r ikke Ord, ei heller at hun forsikkrer &streg; o, kun altfor ofte svigefulde Udtryk, der saa let gj&o-;r en ny Forsikkring forn&o-;den, at det virkelig er, som man forsikkrer. Hun forsikkrer ikke, hun handler: hun gr&ae;der, hun kysser Hans F&o-;dder. Hun er ikke bet&ae;nkt paa at standse sine Taarer, nei, at gr&ae;de er jo hendes _{Gjerning Hun}Gjerning. Hun gr&ae;der; det er ikke hendes &O-;ine, men med sit Hovedhaar er det Hans F&o-;dder hun aft&o-;rrer: hun formaaer bogstaveligen slet Intet, Han ubetinget Alt &streg; hun elskede meget. O, evige Sandhed, at Han formaaer ubetinget Alt; o, ubeskrivelige Sandhed i denne Qvinde, o, ubeskrivelige Sandhedens Magt i denne Qvinde, der m&ae;gtigt udtrykker Afmagten, at hun formaaer bogstaveligen Intet: hun elskede meget. Ja, hun elskede meget. Hun sidder gr&ae;dende ved Hans F&o-;dder: hun har ganske glemt sig selv, glemt enhver forstyrrende Tanke i hendes eget Indre, er ganske stille, eller stillet, som det syge Barn, der stilles ved Moderens Bryst, hvor det gr&ae;der ud og glemmer sig selv; thi ikke lykkes det at glemme saadanne Tanker og dog huske paa sig selv, skal det lykkes, maa man glemme sig selv &streg; derfor gr&ae;der hun, og alt som hun gr&ae;der, glemmer hun sig selv. O, salige Graad, o, at der i at gr&ae;de ogsaa er denne Velsignelse: er Glemsel! Hun har ganske glemt sig selv, glemt Omgivelsen med alt dens Forstyrrende; thi umuligt at glemme en saadan Omgivelse, naar man ikke glemmer sig selv, det var jo en Omgivelse som beregnet paa frygteligt og qvalfuldt at erindre hende om sig selv: men hun gr&ae;der, og alt som hun gr&ae;der, glemmer hun sig selv. O, salige Selvforglemmelsens Taarer, naar det at hun gr&ae;der, naar ikke engang det mere erindrer hende om, hvorover hun gr&ae;der: saaledes har hun ganske glemt sig selv. Men det sande Udtryk for det at elske meget er jo just ganske at glemme sig selv. Naar man husker sig selv, kan man vel elske, men ikke elske meget; og i samme Grad som man mere husker sig selv, i samme Grad elsker man mindre. Dog hun har ganske glemt sig selv. Men jo st&o-;rre Tilskyndelsen i samme &O-;ieblik er til at erindre eller t&ae;nke paa sig selv &streg; naar man dog glemmer sig selv og t&ae;nker paa den Anden: desto mere elsker man. Saaledes er det jo Tilf&ae;ldet i Forhold af Kjerlighed mellem Menneske og Menneske, om end disse Forhold ikke ganske svare til hvad her er Talen om, medens de dog kunne belyse det. Den, der i det &O-;ieblik, da han selv er meest beskjeftiget, i det &O-;ieblik, der er ham selv det kostbareste, glemmer sig selv og t&ae;nker paa en Anden, han elsker meget; Den, der, selv hungrig, glemmer sig selv og giver den Anden det ringe Forraad, som kun er nok for Een, han elsker meget; Den, der, i Livsfare, glemmer sig selv og overlader den Anden den eneste Redningsplanke, han elsker meget. Og saaledes ogsaa Den der i det &O-;ieblik, da Alt i hans eget Indre og Alt omkring ham ikke blot erindrer ham om ham selv, men vil tvinge ham mod hans Villie til at huske paa sig selv &streg; naar han dog glemmer sig selv, han elsker meget, som hun gjorde det. &anfbeg;Hun sidder ved hans F&o-;dder, salver dem med Salve, aft&o-;rrer dem med sit Hovedhaar, kysser dem &streg; og gr&ae;der&anfslut;. Hun siger Intet, er altsaa heller ikke hvad hun siger; men hun er hvad hun ikke siger, eller hvad hun ikke siger det er hun, hun er Betegnelsen, som et Billede: hun har glemt M&ae;let og Sproget og Tankernes Uro og, hvad der end mere er Uro, glemt dette Selv, glemt sig selv, hun den Fortabte, der nu er fortabt i sin Frelser, fortabt i Ham hviler ved Hans F&o-;dder &streg; som et Billede. Og det er n&ae;sten som betragtede Frelseren selv et &O-;ieblik hende og Sagen saaledes, som var hun ikke et virkeligt Menneske, men et Billede. Vistnok for at gj&o-;re Anvendelsen paa de Tilstedev&ae;rende desto mere indtr&ae;ngende taler Han ikke til hende, Han siger ikke &anfbeg;Dig tilgives dine mange Synder, fordi Du elskede meget&anfslut;, Han taler om hende, Han siger: hende ere hendes mange Synder forladne, fordi hun elskede meget; skj&o-;ndt hun er n&ae;rv&ae;rende, er det n&ae;sten som var hun en Frav&ae;rende, det er n&ae;sten som forvandlede Han hende til et Billede, en Parabel, n&ae;sten som sagde Han: Simon, jeg haver Noget at sige Dig. Der var engang en Qvinde, hun var en Synderinde. Da Menneskens S&o-;n en Dag sad tilbords i en Pharis&ae;ers Huus, kom ogsaa hun derind. Pharis&ae;erne spottede og d&o-;mte hende, at hun var en Synderinde. Men hun satte sig ved Hans F&o-;dder, salvede dem med Salve, aft&o-;rrede dem med sit Hovedhaar, kyssede dem og gr&ae;d &streg; Simon, jeg vil sige Dig Noget: hende bleve hendes mange Synder forladne, fordi hun elskede meget. Det er n&ae;sten som en Fort&ae;lling, en hellig Fort&ae;lling, en Parabel &streg; og dog foregaaer i samme &O-;ieblik paa Stedet det Samme virkeligt. Men &anfbeg;hende bleve jo ogsaa hendes mange Synder forladne&anfslut; &streg; og hvorledes kunde dette udtrykkes st&ae;rkere, sandere end derved, at det er Alt glemt, hun den store Synderinde forvandlet til et Billede. Idet der siges: Dig forlades Dine Synder, o hvor let kommer da ikke Erindringen tilbage i hende om sig selv, hvis hun ikke f&o-;rst var styrket ved denne uendelige Glemsel: hende bleve hendes mange Synder forladne. &anfbeg;Hun elskede meget&anfslut;, derfor glemte hun ganske sig selv; hun glemte ganske sig selv, &anfbeg;derfor bleve hende hendes mange Synder forladne&anfslut; &streg; glemte, ja de ligesom druknedes med hende i Glemsel, hun forvandles til et Billede, hun bliver en Erindring, dog ikke at den erindrer hende om hende selv, nei, som hun glemte det ved at glemme sig selv, har ogsaa den, ikke l&ae;ngst men strax, glemt hvad hun hedder, hendes Navn er: Synderinden, hverken mere eller mindre. Og vilde nu Nogen sige: der var dog noget Selvkjerligt i denne Qvindes Kjerlighed; Pharis&ae;erne opholdt sig jo ogsaa over, at hun n&ae;rmede sig til Christus, og sluttede deraf noget Ufordeelagtigt om Ham, at Han ingen Prophet var &streg; dette udsatte hun Ham altsaa for, hun med sin Kjerlighed, det er, med sin Selvkjerlighed. Vilde Nogen sige: der var dog noget Selvkjerligt i denne Qvindes Kjerlighed, i Trangen elskede hun jo dog i Grunden sig selv. Vilde Nogen tale saaledes, da vilde jeg svare: naturligviis, og derpaa tilf&o-;ie: Gud bedre det, det er nu engang ikke anderledes &streg; og saa tilf&o-;ie: Gud forbyde, at jeg nogensinde fordristede mig til at ville elske min Gud eller min Frelser anderledes; thi var der intet i den Forstand Selvkjerligt i denne min Kjerlighed, saa vilde jeg vel indbilde mig, at jeg kunde elske dem uden at tr&ae;nge til dem &streg; og for denne Formastelse bevare Gud mig! M. T., denne Qvinde var en Synderinde. Pharis&ae;erne d&o-;mte hende, de d&o-;mte endog Christum, at Han vilde indlade sig med hende, de d&o-;mte &streg; og just deraf &streg; at Han ingen Prophet var, end sige da Verdens Frelser, medens Han just derved viste sig som Verdens Frelser. Denne Qvinde var en Synderinde &streg; dog blev hun og er et Forbillede; salig Den, som ligner hende i at elske meget! Syndernes Forladelse, hvilken Christus tilb&o-;d medens Han levede, vedbliver fra Sl&ae;gt til Sl&ae;gt at tilbydes Alle i Christo. Det siges til Alle, hver is&ae;r, Dine Synder ere Dig forladte; de modtage Alle, hver is&ae;r, ved Alteret Pantet paa, at Synderne ere dem forladte: salig Den, der ligner Synderinden i at elske meget! Thi om det end siges til Alle, det er dog kun sandt, naar det siges til Den, der, som hiin Qvinde, elskede meget! Det er sandt, Dine Synder ere Dig forladte i Christo; men dette Sande, som ogsaa derfor siges til hver is&ae;r, er dog i en anden Forstand endnu ikke sandt, det maa gj&o-;res til Sandhed af hver is&ae;r. Saaledes er hiin Qvinde et evigt Billede; ved sin store Kjerlighed gjorde hun sig, om jeg saa t&o-;r sige, uundv&ae;rlig for Frelseren. Thi at _detder er Syndernes Forladelse, hvad Han erhvervede, det gj&o-;r hun til Sandhed, hun som elskede meget. Du kan derfor vende det, hvorledes Du vil, og siger dog i Grunden det Samme. Du kan prise hende salig, at hendes mange Synder bleve hende forladte, og Du kan prise hende salig, at hun elskede meget: i Grunden siger Du det Samme &streg; naar Du da vel l&ae;gger M&ae;rke til, at Den, hun elskede meget, just var Christus, og naar Du da tillige ikke glemmer, at Christus er Naaden og Naadens Giver. Hvad er det nemlig for en Pr&o-;ve, i hvilken hendes Kjerlighed fors&o-;ges, i Henseende til hvad er det hun kan siges at elske meget, hvad er det hun elsker mindre? Er Pr&o-;ven den: at elske Christum h&o-;iere end Fader og Moder, Guld og Gods, &Ae;re og Anseelse? Nei, Pr&o-;ven, hvori denne Qvinde fors&o-;ges, er: at elske sin Frelser mere end sin Synd. O, der var maaskee Den, som elskede Christum mere end Fader og Moder og Guld og Gods og &Ae;re og Liv, og dog elskede sin Synd mere end sin Frelser, elskede den, ikke i Betydning af at ville blive i den, vedblive at synde, men i Betydning af ikke ret at ville bekjende den. Frygteligt er det i en vis Forstand, men sandt er det, og Enhver, der har blot noget Kjendskab til det menneskelige Hjerte, vil sande det: der er Intet, som et Menneske h&ae;nger saa fortvivlet fast ved, som ved sin Synd. Og derfor er en fuldkommen oprigtig, dyb, aldeles sand, ganske skaansell&o-;s Syndsbekjendelse, det er den fuldkomne Kjerlighed, en saadan Syndsbekjendelse det er at elske meget. Nu er Talen forbi. Men ikke sandt, m. T., om end Pharis&ae;erne have d&o-;mt, at hiin Qvinde h&o-;ist upassende tr&ae;ngte sig ind ved et Gjestebud: idag er hun dog vel ikke kommet paa urette Sted, mellem Skriftestolen og Alteret! O, glem Taleren, som her har talet, glem hans Kunst, hvis han ellers har udviist nogen, glem hans Feil, som maaskee vare mange, glem Talen om hende &streg; men glem ikke hende; hun er paa denne Vei en Veileder, hun som elskede meget, og hvem derfor de mange Synder bleve forladte. Hun er langt fra at v&ae;re noget afskr&ae;kkende Billede, hun er tvertimod mere tilskyndende end alle Talers Tilskyndelser, naar det gj&ae;lder om at f&o-;lge hiin Indbydelse, som f&o-;rer til Alteret &anfbeg;kommer hid alle I, som arbeide og ere besv&ae;rede&anfslut;; thi der gaaer hun i Spidsen, hun som elskede meget, hun som derfor ogsaa fandt Hvile for sin Sjel i at elske meget, ja eller i at hendes mange Synder bleve hende forladte, ja, eller, hun som, fordi hun elskede meget, fandt Hvile derved, at hendes mange Synder bleve hende forladte.