]> S&o-;ren Kierkegaard Notesbog 9 Not9 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Kim Ravn og Steen Tullberg KA, C pk. 4 l&ae;g 3 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave 1978 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2001 http://sks.dk/not9/txt.xml 20100225 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Avling frembringer det Eensartede, Skabelse det Modsatte (ex nihilo) Sabellius.␣␣␣␣␣␣␣Arius. Nic&ae;a. Consubstantialt kan kun v&ae;re hvad der adskiller sig. Dogmets Begreb. 1) Das sichoffenbarseyn Gottes. Guds V&ae;ren som T&ae;nken, V&ae;ren alene giver ikke Begreb. Spinoza selv erkl&ae;rer Guds V&ae;ren som en saadan, das an ihm das Denken hat, altsaa Pr&ae;dikat, Accidents. Der er sat en Tohed, hvortil Gud s&ae;tter sig selv. 2) das Grundseyn Gottes &streg; causa sui. Rationalismen indseer vel, at Gud er Grund til Alt, dette Alt er Verden. Spinoza lader Gud ikke bestemme sig hverken til Grund for Verden ell: for sig. Grunden er kun den, hvoraf noget fremgaaer. Denne Bestemmelse af Grundseyn betegner negativt at Gud er sin egen Grund, affirmativt existentia dei som exitus. Denne Existents er i Forhold til Verden Pr&ae;existents, Guds ewige Thun &streg; Jacob Bohme: Gott hat aus Einem zwei gemacht und ist doch ein geblieben. &streg; &g.l;&g.o;&g.g;&g.o;&g.sud; har 2 Sider 1) Gud er Grund ratio 2) Fornuft ratio. &streg; &g.l;&g.o;&g.g;&g.o;&g.sud; har auf ewige Weise sin Grund i Gud, og gaaer ligeledes auf ewiger Weise aus. Saaledes er Gud den absolute Intelligents, Fornuft. Bliver man ved Substantsen, saa staaer Guds Offenbarseyn i det Andet uden denne Selvadskillelse ikke til at indsee. 3.) Gud: Fader og S&o-;n. Hvad er Ordet uden Tanke, og Tanke uden Ordet. Saaledes er Gud den gud. Fornuft ell. &g.l;&g.o;&g.g;&g.o;&g.sud;. &streg; Forestilling om Gud som S&o-;n er ikke blot skj&o-;n, men umidd. i Begrebet. Troen taler i Forestillinger, men det store er at den har Begrebet i sig. Gud er &g.a;&g.g;&g.e;&g.n;&g.e-;&g.t;&g.o;&g.sud; som Grund, &g.g;&g.e;&g.n;&g.e;&g.t;&g.o;&g.sud; som den der gaaer ud. Den negative Forestilling, at den ene ikke er den anden_{der anden}, h&ae;nger i de jordiske Forestillinger. Men man maa fastholde at Gud Fader er evig Fader, og _GudsGud S&o-;n evig S&o-;n. Guds Avling maa hell. ei t&ae;nkes som en Liden, ell. som havende Oph&o-;r. Faderens Daseyn er ikke S&o-;nnens Existents og omvendt. Det er to Personer (ikke Individualit&ae;ter). Person er v&ae;sentlig Bevidsthed. &streg; Det at v&ae;re Guds S&o-;n er endnu ikke at v&ae;re Msk, end ikke Msk. _{&g.k;&g.a;&g.th;}&g.k;&g.a;&g.t;&g.apos; &g.e;&g.x;&g.o;&g.ch;&g.e-;&g.n;. Foreningen af de to Naturer foruds&ae;tter Adskillelsen, og som Guds S&o-;n er han ene at betragte i det guddommelige V&ae;sen. Forholdet mell. Fader og S&o-;n er absolut Forhold. S&o-;nnen erkjender sig i Faderen og erkjender dermed Faderen, ligesom Faderen. Gud er ikke ewiger Weise S&o-;nnen, men er auf ewiger Weise ikke uden S&o-;nnen. Gud er derfor ikke Fader blot i den Forstand, at han er alle Mskers Fader. Det er den rationalistiske Polytheisme, der overseer Guds Forhold til sig selv. Kun i S&o-;nnen kan man komme til Faderen. Guds middelbare _SkabeAabenbarelse 1. Skabelse a) Skabelsen selv b) Msk i Guds Billede c) Tabet af dette Billede ell. det Ondes Oprindelse. a) Skabelsen selv. &g.a;) Den bibelske L&ae;re. &streg; Rationalismen siger at ved Udtrykket &g.d;&g.i;&g.apos; &g.a;&g.u;&g.t;&g.o;&g.u;&g.komma; &g.e;&g.n; &g.a;&g.u;&g.t;&g.o-i..; om S&o-;nnen betegnes han som Werkzeug. &streg; Supranaturalismen angriber ikke Udtrykkene men begriber dem ikke. &streg; Skabelse ex nihilo. &streg; i Mods&ae;tning til Avling der er Meddelelse af V&ae;sen. &g.b;) Den kirkelige L&ae;re; den udelukker 1) alle Forestillinger, hvori Gud ikke adskilles fra Verden, men opfattes som Einerleiheit: Emanations Systemer. &streg; Arianisme Gud har ved Avling af S&o-;nnen indavlet sit V&ae;sen i Verden. Pantheisme. 2) De Forestillinger, der adskille Gud fra Verden: Materialisme, Hylosoisme; Pelagianisme. Den kirkelige L&ae;re forener sig med den bibelske, der ligesaa meget foruds&ae;tter det indre og immanente Forhold som Adskillelsen, ligesaa meget Guds Immanents som Transcendents. I de smalkaldiske Artikler er tilf&o-;iet til Troes-Artiklens Indhold, at den treenige Gud har skabt Verden. 4) Dogmets Begreb. Den udv: Verden er Indbegreb af Alt hvad da ist., die erscheinende Welt og Gjenstand for sandselig Iagttagelse, hvilken bestandig_har med det Einzelnes at gj&o-;re; f&o-;rer Tanken det Einzelne tilbage til det Almene kan det blive staaende ved Atomet ell. ved Materien som V&ae;sen; den fixerer Verden ligeoverfor Bevidstheden. Her er altsaa ikke Tale om Skabelse, men Atomernes concursus, for Religionen har den kun som Resultat Tr&o-;stesl&o-;shed. Aanden sv&ae;ver ikke over Vandet, men Vandet beholder Overhaand. Natur (nasci) betegner blot Produktivit&ae;t, Tanken er det supranaturam. &streg; I Idealismen er kun den t&ae;nkte Verden den sande, Atomet er den en Tanketing, Materie er Abstraktion, ikke i og for sig. I begge Systemer er V&ae;ren og T&ae;nken ikke blot quantitativ overveiende, men hinanden modsatte, og derved ber&o-;vede Sandhed. &streg; Identit&ae;ten l&ae;rer at V&ae;ren er T&ae;nken, saaledes, at V&ae;ren er det som V&ae;ren i sig reflekterte T&ae;nken. Den Aand er Verdens Princip saa vel som V&ae;ren som som T&ae;nken. Man maa ikke blive staaende ved Skabelse som blot Skabelse af Natur. Naturen har sin Sandhed i Aanden. Men er Selvbevidstheden _ANaturens Forklarelse, saa sp&o-;rges, hvad er Selvbevidsthedens Sandhed, det er den anden Verden, hvis Rige er Menigheden. Mskets naturlige F&o-;dsel har blot Betydning af Foruds&ae;tning, som den af Gud skabte bliver han f&o-;rst erkjendt i Troen og som gjenf&o-;dt. Den guddommelige Skabelse. Gud staaer igjennem Verden i Forhold til sig. Dette anerkjendes ikke: i Pantheismen, Gud er ikke Skaber thi han er Verden selv.: i dens kosmologiske Betragtning, Verden er Virkning af Aarsag og den Aarsag er Gud; her er et Spring fra det Endelige (Verden) til det Uendelige, og det skeer ved en Slutning, man bliver staaende ved Verden som Erscheinung, Gud bliver udenfor Verden. Dette Causalit&ae;tsforhold er lige Mods&ae;tning til Pantheismens Substantialit&ae;t. Herpaa beroer Pelagianismen idet det regnes med til Guds Naade at have lagt saadanne Kr&ae;fter i Verden, hvorved den kan blive fuldkommen. Den teleologiske. her er det Zweck og Mittel hiint i Tanken, dette det, hvorved den realiserer sig; men den falder tilbage i den kosmologiske, idet denne Zweckbestimmung bliver udvortes ikke bestemt efter V&ae;sen og an sich, den ender subjektivt; den veed ikke om det bestemte Zweck er an sich og objektiv er tilst&ae;de. Den christelige L&ae;re indeholder 3 Bestemmelser. 1) Skabelsen ved Guds S&o-;n. alle opera dei ad extra s&ae;ttes i den samme Virksomhed af Fader _&u;S&o-;n og Aand. Faderens &dvs;: Skabelsen grundet i Guds Almagt men det kunde jo blive ved en Kunnen. Et Guds Forhold til sig selv negativ ikke det Skabte til den Skabende, og gaaer ud over Substantialit&ae;ts Forholdet (der da egl. blot er den abstrakte Identit&ae;t); thi Gud er forskjellig fra det Skabte som den der har Grunden til sig i sig. Tanken om Faderen viser hen til S&o-;nnen og det er Guds Forhold til sig uden alt Forhold til Verden. Deri at Gud er aus sich erkjendes at Verden er af Gud, thi idet Gud er aus sich som S&o-;n har han bestemt sig som Grund. Gud er ikke Gnostikernes &g.a;&g.b;&g.u;&g.th;&g.o;&g.sud; ell. Urgrund. I Symbolet gaar ogsaa Ben&ae;vnelsen Fader f&o-;r Skaberen, var han blot Fader som Skaber, maatte dette Pr&ae;dikat komme f&o-;rst. S&o-;nnen med S&o-;nnens Avling er Verdens Skabelse sat; ikke som om S&o-;nnen er Verden og ellers Intet &g.e;&g.n; &g.a;&g.u;&g.t;&g.o-i..; &g.e;&g.k;&g.th;&g.i;&g.s;&g.t;&g.e;&g.n; &g.t;&g.a; &g.p;&g.a;&g.n;&g.t;&g.a; Col: 1, 16. Men i S&o-;nnens Avling er Verdens Mulighed sat, om end ikke dens N&o-;dvendighed. Dens Virkelighed har den ved at v&ae;re skabt _vedaf S&o-;nnen. I S&o-;nnen elsker Faderen Verden og deri ligger at S&o-;nnen kan erkl&ae;re den msklige Natur for sin. Ved Aanden: deels forsaavidt _AanhAanden er Eenheden af Faderens og S&o-;nnens Villie og V&ae;sen, deels forsaavidt den er Overgangen fra _hden indre Virksomhed til Verden. Skabelsen af Intet. negativt: intet Chaos. blot Formation. Tohu vabohu er oftere bleven forklaret som et saadant forhaandenv&ae;rende Materiale. han har ikke skabt den af Noget. durch kein Ding ist Gott bedingt. Das abstrakte Seyn als identisch _medmit Nichts. Gnosticismen lader nu Alt fremgaae af Gud selv, der seinen unendlichen Inhalt heraussetzt. Denne Gnosticisme der er uden R&u..;ckkehr_R&u..;chker er Mods&ae;tningen til Spinozismen, hvor alt uden Oprindelse synker i Gud. Den L&ae;re, at Verden er af Gud lader sig godt forene med den om Intet. Disse to S&ae;tninger ere ikke identiske ikke hell. hinanden udelukkende hinanden, men bestaae med hinanden. positivt Verden er ikke begrebet som Produkt, men som Creatur. I dens Nichtseyn tr&ae;nger den til T&ae;nken. Den endelige Aand fremkalder Verden af sit Intet og lader den fremtr&ae;de for Bevidstheden, Gud skaber og denne Nichtss Seyn er Verden, _wesaaledes viser sig bestandig det Nichts, hvoraf det er fremgaaet og som tillige er indgaaet i Verden, da det er dens Nichtigkeit. Gud sagde: det vorde. Der l&ae;res derfor hell ei, at Msk: er skabt af Intet, saaledes som Naturen, men at det er skabt af Guds V&ae;sen. Verdens N&o-;dvendighed. ikke i udv: Forstand; ell. som om han tr&ae;ngte til den, som om Gud var in der Noth (Nothwendigkeit); ell. Gud i Realisationen af Verden f&o-;rst realiserede sit Begreb, som om Gud f&o-;rst havde haft Verden f&o-;rst i Ideen, som om denne igjen i Gud var noget afm&ae;gtig, ell. den f&o-;rer til Pantheismen, Identit&ae;t af Gud og Verden, Expansion. &streg; Verden er skabt i og med Tiden, om end Skabelsen er Realisation af en Raadslutning fra evige Tider. Har Gud fra Evighed elsket Verden, saa maa han have skabt den fra Evighed. Verden er altsaa fra Evighed; den er egl. sat i Avlingen af S&o-;nnen, og med S&o-;nnen f&o-;lger f&o-;rst Skabelsen, og denne Skabelse er ikke fra Evighed; men er skabt i Tiden, og saaledes b&o-;r begge Udtryk fastholdes. I S&o-;nnen er det Verden i sin Uendelighed her i sin Endelighed. &streg; Friheden i Verdens Skabelse er bleven gjort gjeldende af Strauss i hans Rechtsphilosophie, og i en Afhandling af Julius M&u..;ller i Studien und Critiken 1835. &streg; Identit&ae;ten af Frihed og N&o-;dv: er udtrykt i Skriftens L&ae;re at Gud har skabt Verden af Intet. &streg; Verden er ikke blot Daseyn men og Bewu&ss;tseyn, men Betingelsen for denne er hiin og dette er Naturens Betydning. I Verden har Gud Historie. &streg; Verdens N&o-;dvendighed overhovedet indeholder eo ipso i sig, at det er den bedste Verden, ikke ved msklige Kraft, men derved, at den er skabt af Gud. Zweck der Weltsch&o..;pfung. I det _pteleologiske Beviis tr&ae;der Zweck og Mittel ud fra hinanden. Hvilket er Verdens Zweck i Forhold til hvilken Alt er Middel. I den endelige Betragtning bliver Zweck og Mittel relativ. Naturen har vel Zweck, men formaaer ikke at fores&ae;tte sig det. I den teleolog. Betragtning er Gud n&o-;dv: sat som &anfbeg;Geist&anfslut;. Sp&o-;rges der om et Zweck for das Weltall, saa er det ikke mere sat som Natur, men som Aand. Guds Zweck med Verden. Gud kan ikke have andet til Zweck end sig selv, Verden er ikke skabt ihretvillen, men Gotteswillen. Naar den i sandhed er f&u..;r Gott saa er den hell. ei f&u..;r sich. Adskiller den sit f&u..;r sich, saa er den ikke mere i Sandhed f&u..;r sich, men gaaer sin Nichtsseyn im&o-;de. &streg; Gud har altsaa ingen Trang til Verden, som et Moment i hans Fuldkommenhed. Men saa kunde den jo v&ae;re bleven uskabt? Nei. Feilen er at man ser Gott blot som den sich genug seiende, ikke den sich genugthuende. &streg; Naar Verden ikke har andet Zweck, saa er det satte Zweck ogsaa det opnaaede, og har ingen Intervall mell. T&ae;nken og Handlen. Saaledes er Guds Zweck uendeligt Zweck. Dermed lader sig godt forene hermed; thi dens Opstaaen i Tiden er dens Endelighed, dens werden und geworden seyn. Denne Forening af det Timelige og det Evige, viser igjen at Gud har intet andet Zweck med Verden end sig selv. Den gudd. Kj&ae;rlighed og _{realiserede Sali}Hellighed realiserer sig i den msklig Fornuft og Frihed. Die&ss; vermittelt sig dette gjennem Verden, som altsaa er Middel. Men ogsaa heri har Gud sig selv til Zweck. Verdens Zweck er det samme som Guds Zweck med Verden. Naar _VerdenVerdens Zweck er opnaaet saa er det i Guds Forherligelse. Vom g&o..;ttlichen Ebenbilde Den bibelske L&ae;re; den kirkelige L&ae;re; den skolastiske. &streg; Dogmets Begreb. Som Skabelsens Middelpunkt og som N&o-;dv: i den dialektiske Bev&ae;gelse dertil. 1) Msks Skabningens Middelpunkt. Det synes egoistisk. Den materielle Verden med Solen, den intellectuelle med Englene. Expeditioner til Stjernerne. Man har begaaet den Feil at bed&o-;mme og betragte disse Himmellegemer ganske i Analogie med Jorden, istedetfor at betragte dem i og for sig, deres Eiendommelighed, der ofte fE ved Sol og Maane forbyder at antage en Befolkning. Det Store i Guds Frembringelse ligger ikke i det Extensive, som om Guds Billedet i Verden successivt udviklede sig paa forskjellige Kloder, men i den Intensit&ae;t der er Aand. For Msk. er det Substantielle det Accidentelle. &streg; Den intellectuelle. Englene. &streg; Det Speculative deri; Dogmatiken har den Opgave at udfinde Grunden til dens _ExistAntagelse. Om man her end erhvervede Sandsynlighed, saa er det dog ikke nok til et Dogma, men vel nok til ikke at afskaffe dem i det religieuse Foredrag. &streg; Den intellectuelle Verden kan ikke gaae over i Erscheinung, den Materielle bliver altid i Erscheinung, det bliver nu det h&o-;ieste V&ae;sen, den forener begge Dele &dvs;: Msk. Dette Msks Fortrin for Alt viser sig ogsaa ved Betragtning af Naturen. Alt viser hen paa en Uranf&a..;nglikeit af Msk, der kun lader sig bevare ved Avling. &streg; Nedstammelse fra et Par. Auktoktonl&ae;ren begynder med en st&o-;rre Usandsynlighed end Bibelen. Strauss antager den imidlertid. __________. Et Guds Billede kan ikke v&ae;re i udv: og endelig Forstand. I dets Sandhed og Uendelighed beroer det paa Identit&ae;t; uden dette kan han ikke v&ae;re Ebenbild; men dette Ebenbild er S&o-;nnen, der er i absolut Identit&ae;t med Gud, Homoousie, og ikke blot Homoiousie; liig kun i Betydning af Identit&ae;t. Forholdet er et umiddelbar, umiddelbar Lighed, Urbild og Nachbild er ikke wesentlich traadte ud fra hinanden. Er S&o-;nnen Billede saa er den anden det ogsaa nemlig Vorbild f&u..;r das Nachbild. &streg; ved Mskets Ebenbild kommer Differentsen i Betragtning. (Han er ikke selv Gud, ligesom S&o-;nnen.) Pantheismen er udelukket; thi der er et Forhold &dvs;: Forskjel og Sammenh&ae;ng. Her er _HieHomoiousie. Ved &g.Ch;stus bliver det tabte Billede restaureret, men altsaa er det alle angeschaffen. &streg; Differents og Identit&ae;t gaaer sammen, mell. Guds evige S&o-;n i sin Lighed med Gud og hans Mskvordelse i &g.Ch;sto ligger Adam som Msk. I den anden Adam er Forskjellen h&ae;vet, den var sat i den f&o-;rste Adam. Idet Syndens Mulighed er sat er Mskets Historie f&o-;rst sat som Begyndelse. &streg; Hvad indeholdes nu i det f&o-;rste Msks Lighed med Gud. han er forskjellig fra Alt hvad der er ringere end han og fra Gud som er over ham. &streg; Gemyt er Eenheden af T&ae;nken og Villen som Mulighed. Derved er han forskjellig fra Dyret og hele Naturen &streg; i Mods&ae;tning til Gud er hans Aand den endelige. positiv i ham er den im Uendliche endliche Geist ist. saa at Msk kan optage det der er hans Grund &dvs;: Gud i sig. I Fornuften ligger Guds-Ligheden. Dern&ae;st en Delagtighed i den guddl. Natur, (ikke ein Theilseyn Gottes numerisk forstaaet,) en Handlen og Villen, en Magt til at s&ae;tte det dem Grund entsprechende, idet Gud i sin Frihed s&ae;tter det som af Gud er sat i ham som hans V&ae;sen er han fri. &streg; Det er Mskts Bestemmelse der skal realiseres, og den reale Mulighed at v&ae;re det fornuftige og fri V&ae;sen. Denne Eenhed af hiin Bestemelse og denne Mulighed er den i Gemyttet forenede Guddommelighed. Det er Uskyld der svarer til Guds Hellighed. Men i Unschuld er der en _BesBeziehung auf Schuld i det mindste &g.k;&g.a;&g.t;&g.a; &g.d;&g.u;&g.n;&g.a;&g.m;&g.i;&g.n;&g.komma; i Hellighed er det ikke saa. Det dialektiske i denne L&ae;re. 1) er indeholdt hvad Msk er ved Gud med al Abstraktion fra, hvad han er ved sig. &streg; Men for at Ligheden skal tilveiebringes maa han v&ae;re adskilt fra ham. Msk. er bestemt til i sig at optage alle de evige Ideer, Gud haver i Skabelsen aabenbaret; han maa reflektere paa hvad Gud har gjort ham til. Hvad Msk er lader sig n&ae;rmest f&o-;rst erkjende af hvad Gud er, Anthropologie foruds&ae;tter Theologie, er Gud Skaber saa svarer hertil Mskets uendelige Bestemmelse. 2) Den indeholder hvad Msk. er an sich med Abstraktion fra Alt hvad han er f&u..;r sich. L&ae;ren om Uskyld indeholder at han an sich er fornuftig og fri. 3) Det gudd. Ebenbilds Gegenwart ist Erinnerung. Det er det, der ligger i L&ae;ren om at Guds Billede er tabt og dog tilst&ae;de. Epiphanius forkaster Origenes L&ae;re, at Gudsbillede er tabt, og l&ae;rer efter Skriften, at det er bleven i alle Msker. Andre mente, at det vel var tabt, men scintillul&ae;_{scintullul&ae;} blevne tilbage. Rationalisterne gj&o-;r dette Guds Billede til en Abstraktion, i den ene ell. den anden Form, som et Ideal, hvorefter der skal str&ae;bes. F&o-;rst naar det fastholdes som Erindring, f&o-;rst derved bliver det muligt, at _GudMsk: kan opfatte sin Tilstand ikke blot som ikke-hellig, men som syndig. Som Erindringen er det eine Thatsache des Bewu&ss;tseyns. Det er det, der gaaer igjennem alle Folkeslags Bevidsthed. Overeensstemmelse er her ikke udv:, men indv:, det er det samme Msk, den samme Idee, kun rationelt uddannet. &streg; Schelling meente, at den f&o-;rste Tilstand war en h&o-;i Grad af Cultur, i hans &anfbeg;academische Studium &streg; Hegel Relig: Ph. 1ste B: 306. _DenDet fuldk: Msk. er tillige det ufuldkomneste, thi Alt ligger indesluttet i det; om det end har det Fortrin, at det endnu ikke er forvirret af Culturens Mangfoldighed. Rabbinerne troede, at de f&o-;rste Msk. havde v&ae;ret i Besiddelse af mathematiske Kundskaber, Astronomie, L&ae;rdom. Om det Ondes Oprindelse. Den bibelske L&ae;re. Det Onde s&ae;ttes i Legemet. De onde Tanker blive henf&o-;rte til Dj&ae;velen. Den stiller den herskende Synd i Forbindelse med den f&o-;rste Synd. Aristoteles kalder det Onde &g.s;&g.u;&g.g;&g.g;&g.e;&g.n;&g.e;&g.sud;. Plato siger, at B&o-;rnene ikke ere gode &g.ph;&g.u;&g.s;&g.e;&g.i;. ogsaa Cicero i Tusculanerne 3, 1. &streg; Udtrykket Arvesynd forekomer vel ikke i Bibelen, men Tanken er der. &streg; Den kirkelige &streg; den symbolske &streg; den supranaturalistiske &streg; den rationalistiske. Den symbolske knytter sig is&ae;r til AugustinSpeculationer. defectus et carentia justiti&ae; originalis, concupiscentia, l&ae;rer 1) vitiositas et corruptio er universalis. 2) naturalis, congenita, insita. Eph: 2, 3. &g.Ps; 58, 4. 3) dog er denne vitiositas ikke substantialis., imod Flaccius: peccatum originale ipsam esse hominis substantiam. &streg; accidens est quod non per se substitit, sed in aliqua substantia est et ab ea discerni potest. Med H: t: Forplantningen er denne vitiositas 1) physica. derved gaaer den tilbage til det f&o-;rste Msk. 2) moralis Enhvers Indvilligelse i den nedarvede Hang. Alle virkelige Synder ere Virkeliggj&o-;relse af Arvesynden, der er Disposition til Alt. 3) per se damnabilis. n&ae;rmest den naturlige Straf, at Synden straffer sig selv fE Synd f&o-;des af Synd. Knapp vil m: H: t: D&o-;den skille mell. Straf og F&o-;lge; men det er en Adskillelse af de &o-;vrige Msk fra det f&o-;rste, men det er ikke sandt, der er, som Tertullian siger, kun eet Msk. M: H: t: det Ondes Oprindelse l&ae;res, at den actuelle og oprindelige Synd har et indre Nexus med den f&o-;rste Synd og bliver Alle tilregnede. Ved den f&o-;rste Synd forstaaer den symbolske L&ae;re uden Omsv&o-;b den f&o-;rste Ulydighed. peccatum originis non esse imputationem solam sed calliginem et depravationem in natura. Den supranaturalistiske. Den tager Fort&ae;llingen i Genesis som en slet og ret Historie, hvori Adam tr&ae;der op som en Privatmand. Gerhard kalder Adam pater totius humani generis. Calov: fons caput seminarium tot: g: h: Den nyere Supranat: s&ae;tter ham udenfor den msklige Natur overhovedet. Den s&ae;tter Adams Synd uden Forbindelse med Msksl&ae;gtens. Den l&ae;gger Eftertrykket paa den forbudne Frugt, der har v&ae;ret giftig, og hvorved Syndighed og D&o-;d kom ind i Verden. Eftertrykket ligger paa det Onde og det Forbudne. Begrebet af det Ondes Oprindelse. Man maa gaae ud fra den Eenhed mell. Gud og Msk &dvs;: Uskyld, der Ausgangspunkt_{Aufgangspunkt} der Schuld ist die Unschuld. Adskillelsen af Gud og Msk. er n&o-;dv; men som sat er den Eenhedens _Negative,Negative. Gud har derfor ikke med Magt undertrykt det. Det Ondes Mulighed; Virkelighed; Skyld. Dets Mulighed. Det Ondes Daseyn an sich er bleven for Msk., og han ond. Det hat sich zugetragen; hans Forf&o-;rer var en ond Aand, der ogsaa oprindelig var en god Aand, es ist geschehen, da&ss; er von Gott abfiel durch Hochmuth; men hvorledes og hvad der forf&o-;rte ham, hvorledes Msk. antog hans Fristelse, det forklares ei. Det Onde er vel saaledes der, men hvorledes Msk. tilegnede sig det, bliver ubegrebet. Man kunde nu tage Bevidstheden til Standpunkt, formedelst hans Bevidsthed adskilte han Ret og Uret og ved denne Adskillelse blev han istand til at v&ae;lge. Denne Anskuelse foruds&ae;tter at Godt og Ondt allerede er; den siger ikke, _hvo&u;hvori det Slette ligger, ell. hvorfra det kom, ell. dets Begyndelse. For at begribe denne maa man gaa ud herover. Verden som Natur er bevidstl&o-;s og kun daseiende og mangler Fornuft og Frihed. Naturen som realiserende denne Mulighed bliver Bewu&ss;tseyn, og er Welt og Natur als Ichheit.. Det Naturlige naar det har naaet Bevidstheden, er ikke blot T&ae;nkende, men sig T&ae;nkende. her har Verden f&o-;rst fuldk: sich erfa&ss;t. Men begynder i det Fjerne det Onde. Die bewu&ss;tseiende Natur ist sich nur _{ihres Wollens bewusst}ihres Wollen, og som sich Denken er den og sich Wollen. Al Bestr&ae;ben gaar ud paa at f&o-;re Alt hen til sig; saaledes er den selbsts&u..;chtige Natur geworden und zwar als Freiheit, derved er den bleven afh&ae;ngig af sig selv og har tabt sin Frihed. Trangen er at Naturen bliver befriet fra Ichheit og Selbstsucht. In diesem Ichwerden der Natur, und Natur-Werden des Ichs ist der Egoismus, und darin der Verlust des g&o..;ttlichen Ebenbildes. Denne Bev&ae;gelse er Bevidsthedens _{N&o-;dvendige}n&o-;dvendige Bestemmelse. T&ae;nkningen af Forskjellen mell. Godt og Ondt er ikke det Onde, men er Betingelsen derfor. Det da at det Gode og Ondes Unterschiedslosigkeit gaaer under, er endnu ikke et Tab men Gevinst; f&o-;r den Tid er her alt af Gud ikke noget ved sig selv. Overgangen til det Onde danner Forestillingen om det Onde, som det der an sich er i Daseyn, dies ist der Gedanke des b&o..;sens Gedankens. Dj&ae;velens _{Hypost&u;asering}Hypostasering er ikke det man skal blive staaende ved i Dogmatiken, men hvad er Indholdet deri? Det er, at Msk. gj&o-;r sig den subjektive Tanke om det Onde objektiv, og derved indr&o-;mmer det en Magt over sig. Naar nu der Gedanke des b&o..;sen Gedankens slaar over i den onde Tanke, saa har Dj&ae;velen vundet. Det er altsaa ikke det Onde, at t&ae;nke Dj&ae;velen. &streg; Forskjellen mell. Gud og Msk. bliver nu til Widerspruch og Gegensatz. Det Ondes Virkelighed., ell. wovon es seine _F&u;rmForm hat. Den med T&ae;nkningen af det Onde sig identificerende Wollen. Her f&o-;rst er Msk. i Modsigelse med sig selv. Det bliver virkeligt idet Frihed og N&o-;dv:, Frihed og Lov skilles ad og s&ae;tter sig mod hinanden, og derved den som Ufrihed sig s&ae;ttende Frihed. Bevidstheden har nu det til sit Indhold at der er den Loven modstridende Frihed. &streg; Det Onde er derfor ikke virkelig, men i Vorden, i Entstehen og Vergehen, det V&ae;sen der blot er V&ae;sen og som saadant U-V&ae;sen, der ikke gaaer videre til Begrebet; det forvandler Alt V&ae;sentligt, alt virkeligt V&ae;sentligt, til noget Timeligt og Rummeligt og derved til Uv&ae;sen. Den Onde lever v&ae;sentlig i Tid og Rum; istedetfor at Tid og Rum blot ere Momenter. L&o-;gn. Det er i sig ikke noget Virkeligt, det er an sich das Nichtige, das Negative des Wirklichen, det er, det er et positivt, idet det beviser sig paa det Gode. Det Onde er en Position i Negationen. &streg; Er Msk. af Naturen god ell. ond? Det er Forskjel mell. an sich og af Naturen. an sich er han god, men ikke som den der kommer fra Naturen, men fra Aanden, fra det Uendelige, det er hans Uskyld; det er ein Gutseyn, der ogsaa blot er an sich. Det Naturlige er Mods&ae;tningen af Aanden. Derfor er det rigtigt at sige: nicht gut ist der Mensch von Natur. Det er en Modsigelse at sige, at han er god af Natur ell. ved Natur, det er alene muligt ved Aanden. Hjertets Umiddelbarhed er netop det, der maa forsages. Derfor Gjenf&o-;delser n&o-;dvendige. Die Verselbstigung beginnt mit seiner Entselbstigung. Daaben: &streg;&streg;&streg;&streg; Die Schuld. I Mods&ae;tningen mell. Frihed og N&o-;dv: er Overgangen fra Uskyld til Skyld sat, saaledes at dermed egl. ogsaa er sat en Fortjeneste. Den f&o-;rste Overgang, cfr det Foregaaende, _g&u;&o-;rgj&o-;r Msk blot til den ikke hellige; den anden Overgang, lader ham oph&o-;re at v&ae;re blot den nicht-heilige, og gj&o-;r ham til den unheilige. Han blev forf&o-;rt, saaledes synes han at v&ae;re uden Skyld; paa den anden Side han lod sig forf&o-;re og har altsaa Skyld. 1) Msk. lader sig forf&o-;re, dette sker in der Bewegung der Wahrnemung in Bewu&ss;tseyn. Das Wahrgenommenes ist nicht nur ein Einzelnes, sondern das Allgemeines, als Wahrg. ist es das Sinnliche. Das wo durch das Sinnliche im Denken eingebildet wird ist die Einbildungskraft. Das Wirkliche ist nicht das Sinnliche sondern das freie. For Msk i Erscheinungs-Verden, da han ikke kan wahrnehmen det Aandelige, vender han sig bort fra dette til die Sinnen-Welt. Det er ikke blot en F&u..;hlen, Empfinden, men er Gel&u..;st, da han tillige er den villende. I Msk. kommer det Dyriske ogsaa til Villen, i Dyret er det blot Begj&ae;r. Slangen maa derfor tale for at v&ae;kke Lysten., thi ved denne Talen bringes Msk. til at imaginere sig det. &streg; Fornuft og Frihed blive nu nedsatte til Tjenere for den sandselige Lyst. Fornuft og Frihed blive altsaa ikke virkelige, forblive i hiin Mulighed, og ere derved degraderede. Denne Fornuftens og Friheds Underordnelse under Lyst og Wahrnehmung er Syndefaldet, Bevidstheden derom er Skyld. Ikke altsaa deri, at han er et sandseligt V&ae;sen, ell. lever i en sandselig Verden er han syndig. Msk. bliver forf&o-;rt. Die Schuld ist die Unschuld. Idet han lader sig forf&o-;re er han skyldig activ, men da han bliver forf&o-;rt, forholder sig passiv, saa er det ikke absolut Tab af Fornuft og Frihed, er hat eingeb&u..;&ss;t an dem Geiste, aber nicht den Geist selbst verloren. Han har tabt dens Reenhed, men ikke tabt den selv. Das Wissen der Schuld ist das Gewissen, i Identit&ae;t af at lade sig forf&o-;re og v&ae;re forf&o-;rt. Denne Identit&ae;t er medieret gjennem Godt og Ondt, _dSamvittighed er kun i et V&ae;sen, der veed Godt og Ondt, Ondt og Godt. Ohne Gewissen ist allein &g.Ch;stus und der Teufel. Gud er hellig, men deri ligger intet Forhold til Godt og Ondt. &g.Ch;stus blev derfor fristet, men Grunden, hvorfor han ikke blev _fristetovervunden af Fristelsen, er ikke, fordi han var uden Samvittighed, men fordi han ligger ud derover. &streg; Den Onde har hell. ei Samvittighed. Das Gewi&ss;en ist im Menschen das Wissen des Guten am B&o..;sen, und des B&o..;sen an dem Gute, og er det Punkt, hvorfra han atter kan _optageopdage det tabte Land, og orientere sig paa ny i det Gode. I Samvittighed skeer det at den gudd. Villie tager Skikkelse af Lov, men denne Form kan igjen afstryges. &g.Ch;stus er derfor Lovens Ende. Fra Samvittigheden udgaar al Omvendelse og Forbedring, Anger tilh&o-;rer Samvittigheden, der indeholder en Bevidsthed af ikke selv at kunne retf&ae;rdiggj&o-;re sig selv, denne er Bevidstheden af Skyld, det, at der dog er Udsigt til en Retf&ae;rdiggj&o-;relse er Bevidstheden af Uskyld. Gj&o-;r man Msk. til egl. Ophav af det Onde, saa er al Retf&ae;rdiggj&o-;relse umulig. Msk. bliver derved selv gjort til Dj&ae;vel. Dette maa betragtes subjektivt &dvs;: den enkelte Synd, objektiv &dvs;: Arvesynd, Eenheden. subjektiv. det er den Enkeltes egen Synd. Hans Natur er vel syndig, men han er dog tillige Aand. Flaccius Illyricus. Mods&ae;tningen hertil er at udlede det Onde af Opdragelse og Exempel; men Mangel af Opdragelse og Exempel vilde ford&ae;rve det endnu meer, og hvor blev Grunden til den forkerte Opdragelse og Exempel at s&o-;ge, og hvoraf det kom, at Msk. var saa begjerlig efter at opfatte det Onde og tilegne sig det. Die einzelne S&u..;nde ist die der Person, die allgemeine ist die der Natur. Arvesynden. De aktuelle og Arvesynden ere blot formelt forskjellige, de forholde sig som det Almene, der ikke er uden det Besondere, og det Besondere er i det Almene. Alle Msk. derfor ere Syndere: Synden forplanter sig metaphysischer og intelligibler Weise i Naturen. Enhver bliver f&o-;dt som Synder, Muligheden til alt Ondt er for Haanden. Men Arvesynden er tillige den igjennem hele Livet blivende Mulighed, som end ikke udryddes med Gjenf&o-;delse. Den &ae;ldre Dogmatik bestemte den som negativ: defectus justiti&ae; originalis; positiv: Hang til Synd, Lyst til det Forbudne, concupiscentia., altsaa ikke blot i Legemet, ikke blot i Uvidenhed og Uforstand, ikke blot i Skr&o-;belighed forraader denne Slethed _&u;sig, men der gives Laster der udf&o-;res med den st&o-;rste Besindighed. Man har af gode Msk. saadanne Bekjendelser: dybt i Hjertet skjuler sig en syndig Hang, en saa afgjort Ford&ae;rvethed, at et Smiil kan sige til sine Venner, mine Venner jeg har ingen Ven, Skadefryd endog mod den bedste Ven. Enhver har en Priis, hvorfor han hengiver sig. Ogsaa om det Onde gjelder det: homo sum, nil humani a me alienum puto. Identit&ae;t. Tilregnelse af den adamitiske ell. f&o-;rste Synd. er nu F&o-;lgerne noget absolut forskjelligt fra den f&o-;rste Synd, saa er D&o-;ren aabnet for al Tvivl. Den gl. Dogmatik opfattede Adam blot som den Enkelte. Det er af Vigtighed ikke at mods&ae;tte det f&o-;rste Msk og hans Efterkommere; men Adam er Msk i Almdlg:., som han faldt saa falder endnu Enhver. Allerede Kant sagde: mutato nomine de te narratur fabula. Bliver dette det substantielle Indhold af hiin Fort&ae;lling, saa er det ligegyldigt om det b&o-;r ansees for Poem, Mythe, Philosophie ell. Historie. Sandheden bekr&ae;ftiger sig i Enhvers Bevidsthed. Sandheden af Pauli L&ae;re er at vi alle have syndet i Adam. Augustinus bev&ae;ger sig alene i denne L&ae;res Begreb, nos omnes fuimus, sumus ille unus; ikke blot ved den naturlige Nedstammen, men og per concesionem i hans Synd bliver hans Synd til vor. Enhver anden Synd staar i Sammenh&ae;ng med den, som Skriften l&ae;rer om Syndens Forplantelse. Arvesynden taaler ikke den Forskjel mell. fremmed og egen Synd. Men denne Mods&ae;tning er h&ae;vet ved det Egne, der gj&o-;r Adams Synd til sin egen, og det Andet, der gj&o-;r det til Adams Synd. Man siger, at det strider mod Friheden. Strauss &anfbeg;kan end ikke indsee, at den f&o-;rste Synd var et Misbrug af Friheden, da Friheden netop er Mulighed til Godt og Ondt, det f&o-;rste Forbud har ogsaa reent Charakteer af Vilkaar, det gav ingen Grund, men uden al Humanit&ae;t, behager sig i sin Superiorit&ae;t og i sin Inferieur.&anfslut; Her er Frihed og Vilkaar forvexlet; thi Vilkaaret er Godt og Ondt aldeles ligegyldigt. Den historiske N&o-;dv: til at synde er ingen Tvang, Enhver bliver sig sin Kraft til Modstand bevidst. Tilregnelsen af Adams Synd som Skyld ell. die Erbschuld. Er Adam nu en aldeles Fremmed, saa er der ingen Mening heri. Men det antager Kirken jo ikke. Saa l&ae;nge det f&o-;rste Msk. er et andet end alle Andre, kan man endnu sp&o-;rge saaledes. Paulus og Augustinus udh&ae;ve die Erbschaft, saa der ingen v&ae;sentlig Forskjel bliver mell. det f&o-;rste Msk. og de f&o-;lgende. Ved denne Forestilling er Adams Fremmethed h&ae;vet. men dog bliver det kun en Forestilling, der er udsat for Tvivl og Indvending, som enhver L&ae;re er det, saa l&ae;nge den bliver i Forestillingens Sph&ae;re. Men der er ikke Tale om ein einzelner Vorgang mit einem Indiv:, noch von der lauteren Unschuld die Rede sey, men at her blot er fremstillet hvad Msk. er efter sit V&ae;sen. Som almindelig er den den Enkelte uvedkommende og fremmed, men idet han gj&o-;r den til sin, er den oph&o-;rt at v&ae;re almeen, og _der dog i en anden Forstand den almene. 2. Opholdelse. Den bibelske L&ae;re. Kirkel&ae;ren er egl. ikke meget udviklet, da man mente, at den laae i Skabelsen, _me&u;med mindre man vil hertil regne Skolastikernes concursus dei, en L&ae;re som Baumgarten har optaget i sin Dogmatik: deum concurrere ad materiale non ad formale actionum; denne L&ae;re blev n&ae;rmest udviklet m:H:t: Mskets Frihed. Dogmets Begreb. negativ, positiv, concret. negativ. Skabelsen er Begyndelsen, Opholdelsen Forts&ae;ttelse. Verdens Princip er det sig forts&ae;ttende. Fjerner man den Tanke, 1) at Opholdelsen betyder Verdens Evighed ell. Alt Enkelts evige Vedvaren; thi da det er opstaaet og maa forgaae. Men Opholdelsen kommer frem igjen i Apokatastasis &g.t;&g.o-;&g.n; &g.p;&g.a;&g.n;&g.t;&g.o-;&g.n;. 2) at det ikke saa vel er den endelige og rummelige Verden Gud opholder, men kun som den er i Gud; thi saa beh&o-;ver den ingen Opholdelse, saa er den uendelig. Der maa altsaa t&ae;nkes paa dens F&u..;rsichseyn. Opholdelsen ligger i, at den F&u..;rsichseyende ikke oph&o-;rer at v&ae;re for Gud. Men i det Onde er der Kr&ae;fter i Bev&ae;gelse der arbeide paa dens Undergang, men Guds Opholden arbeider derimod. 3) om en passiv Opholdet-V&ae;ren ved Gud. Saaledes som det Uorganiske indeholdes og opholdes i det Organiske, er det ikke Gjenstand for Guds Opholdelse. Organismen og Mechanismen modstride hinanden. Organismens reale Mulighed er Spiren; det Organiske er som ud af sig saaledes _si&u;ogsaa i sig, dets Adskillende er Glieder, hvoraf ethvert ligesaa meget bliver opholdt ved sig_{sig ved som} selv som ved det Andet. positivt. 1.) Substantialit&ae;ts Forholdet. Det er da egl. ikke noget Forhold, hvortil altid h&o-;rer 2. Natur-Udvikling falder sammen med Guds Almagt. Det er Spinozas Pantheisme. Man bliver m:H:t: Opholdelsen _&u;&u;dved Umiddelbarhed. Verdens Opholdelse er Selvopholdelse. Enten s&ae;tter den Gud som den der tr&ae;nger til Opholdelse, ell. opgiver Verden som den der tr&ae;nger til Opholdelse. 2) Causalit&ae;ts-Forhold. Opholdelse er egl. identisk med Skabelse, og det S&ae;regne der bliver tilbage finder sin Plads i Underet. Gud er adskilt fra Verden. En mechanisk Betragtning. Hieronymus ivrer mod denne L&ae;re hos Pelagius og siger: dormitat ergo deus. 3) Immanents. Ikke _eensi&u;igeensidig, saa Transcendents udelukkes. I Subst. ist Gott als Vater verkannt, im Caus: Verh&a..;ltni&ss; ebenso der Sohn, Sandheden er i L&ae;ren om Aanden. Verden h&o-;rer til Guds middelbare Aabenbarelse. Bliver man staaende ved Identit&ae;ten, saa er Verdens Opholdelse Guds Selv-Opholdelse. At Verden formaaer at opholde sig, ligger ud over den i Gud. Denne Verdens Selvopholdelse er deri tillige dens Mods&ae;tning, det Levende er det D&o-;delige, alt er relativt, men har deri sin Relation til det Absolute; deri er Verden den af Gud opholdte. Den concrete Bestemmelse. Verdens Opholdelse ved sig selv og ved Gud, saa at _Vebegge Sider anerkjendes. Hvorved opholder Gud Verden: 1) umiddelbart; her blev nu Verden udelukket. Forholdet er vel et indre, men saa, at Verden er og bliver Gud et Andet. Verden er ikke den umidd. Aabenbarelse _iaf Gud; thi det er S&o-;nnen. Dette sker i Naturreligionerne is&ae;r i Brahma. Derved er egl. Verdens Virkelighed h&ae;vet. &streg; ogsaa som Weltseele er Pantheismen med; Gud er draget med ind i den sandselige Existents, og Gud ikke erkjendt som Aand. 2) middelbart, vermittelst des Gesetzes; Loven er det Almene og det N&o-;dvendige, uden hvilket Verden ikke kan opholde sig selv. Verden opholder sig ved sin Lov, Gud opholder Verden ved sin Lov. Loven er die entstandene Form seines ewigen gottlichen Inhalts. Saal&ae;nge Verden var i Samklang med Gud, bar Guds Villie ikke Charakteer af Lov. I Tiden faldt Skabningen af fra Gud. Dens Selbstsucht er dens Undergang; men Natur og Frihed er ikke tilintetgjorte, men forstyrrede. Gud overlod ikke Verden til Undergang, som det hedder i en &g.Ps;&g.komma; Guds Villie antog nu Skikkelse af Lov, der blev sat som en Gr&ae;ndse for det Onde, at ikke Kr&ae;fterne skulle h&ae;ve sig. Natur-Lov og S&ae;deligheds-Lov; der fordi de ere i den og i ham, ikke ere af den og af ham. Solon Lycurg Moses have v&ae;ret virksom til _GudVerdens Opholdelse. 3) Religion. Gud erkjendes som Verdens Opholder, og opholder den derved. Men skikket til Bevidsthed er Msk. alene, og saaledes opholder Msk, idet det opholder sig, ogsaa Verden. Ved Guds-Rige opholder Gud Verden, som det hedder, Gud lader for de Frommes Skyld Verden ikke gaae under, men Verden forvandles bestandig til Guds Rige. Religions-Geschichte er Historien om Guds Opholdelse; idet han til alle Tider tog sig af _VMsk, og til sidst antog Mskets Natur. 3. Forsynet. Bibelsk L&ae;re. &g.p;&g.r;&g.o;&g.n;&g.o;&g.i;&g.a; forekomer i Viisdommens Bog, men i ingen canonisk Bog i denne Forstand. Den kirkelige L&ae;re. I Kirken bliver hvad der er berettet i Skriften til Tro. Forseer sig mod 1) Dualisme, Gnosticisme, Emanation. 2) alle Theorier, der s&ae;tte Forsynet som identisk med en N&o-;dv:, der udelukker al Frihed. Fatalisme, Occasionalisme, Gud er den umidd. Aarsag, til Alt og de mellemliggende Aarsager ere _b&u;&u;blot Anledninger. Malebranche har mystisk gjennemf&o-;rt det, Bayle rationalistisk og indr&o-;mmer selv, at der ikke er Tale om Frihed &streg; Kl&ae;ren indeholder en M&ae;ngde tilsidst reent traditionelle Bestemmelser. Med Hensyn til actus: prognosis, &g.p;&g.r;&g.o;&g.th;&g.e;&g.s;&g.i;&g.sud;&g.komma; &g.d;&g.i;&g.o;&g.i;&g.k;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.n;&g.komma; (Udf&o-;relsen selv) med H: t: Objekt: providentia generalis, specialis, specialissima; m: H: t: Middel: pr: ordinaria s. media, extraordinaria s. immediata. pr. naturalis og gratiosa. &streg; Begrebet af denne L&ae;re. 1) Det Substantielle 2) Dialektisk 3) det Concrete. &streg; Det Substantielle er Begrebet i Almdl., man er med dette Begreb strax i Aandens Verden, dog saaledes, at den har et Forhold til Naturen. Gud som den evige Aand er baade Naturens og Aandens Princip, og Lovens i begge. Disse Love t&ae;nker man n&ae;rmest paa ved Forsynet. Altsaa er 1) alt Tilf&ae;lde udelukket i Aandens Verden. I Naturen er vel Alt bundet til Love saa at N&o-;dv: hersker der, saa at selv det Monstrose har sin Lov; men efter sin Erscheinung falder Alt i det ubestemte. Det Tilf&ae;ldige er det Tankel&o-;se, ikke bestemt ved sig selv. I Naturen er Aanden ikke f&u..;r sich. Er al Tilf&ae;ldigt udelukket, saa er Alt bestemt ved Tanke &dvs;: Aandens Rige 2) alt Planl&o-;st er udelukket. En Plan indeholder en Raadslutning og dens Udf&o-;relse. Sligt Dobbelthed findes ikke i Naturen. Det er umidd. Identit&ae;t. Naturen handler vel efter Tanker men uden Tanker. Msk. kan gj&o-;re det komme ud i denne Dobbelthed, kan faae en Idealit&ae;t uden Realit&ae;t. Naturen har lutter Realisation. Det gdl. Forsynets Planfuldhed er Naturen fremmed. Guds Plan er hell ei forskjellig fra hans Udf&o-;relse, hans Gjerninger ere Raadslutninger, _hasaaledes ere de Tanker og have som saadanne deres Realit&ae;t i Gud. 3) _&u;Zwecklosigkeit. I det Organiske er Hensigtsm&ae;ssighed ikke blot udv:, men og indv:. Men naar Zweck er Begreb saa tyder den hen paa Fornuft og Viisdom, men dette tyder hen paa Aand. Guds Rige er das Reich der wei&ss;esten und besten Zwecken. Fra Guds Side ere Zweckene altid opnaaede, men de s&ae;tte Skabningens Fornuft og Frihed og herved Forskjel mell. Zweck og Opfyldelse, denne Forskjel er Verdenshistorien. Det Dialektiske: Bev&ae;gelsen over forskjellige Standpunkter. 1) i Troen paa det Gudd. i Naturen, Augurier, Haruspicier. Naturreligionen er dette naturligt, fordi den hviler i den umidd. Identit&ae;t af Natur og Aand. I Tilf&ae;ldet i &g.t;&g.u;&g.ch;&g.e-; regjerer endnu Naturen under Aandens Bestemmelse. Guds Villie adskilles ikke fra det Tilf&ae;ldige og saaledes er det Overtro. 2) Forstanden adskiller det Naturlige fra det Aandelige; men derved er Msk. endnu ikke kommen til Guds Erkjendelse, men blot til Negativit&ae;t. Skjebnen er ud over det Naturlige, men det Aandelige er Gjenstand for Wahn og _FurctFurcht., og Alt er bestemt med uforand. Vilkaarlighed som i Islam. 3) Gud i sin Vished er som h&ae;vet over det Tilf&ae;ldige og Naturens Magt saa og over alt Vilkaar. Forsynet skeer sin Ret i Overbeviisningen om Guds absolute aandelige N&ae;rv&ae;relse, alt vidende, Alt n&ae;rv&ae;rende. Den absolute T&ae;nken og Villen er eet. I Natur og Historie bliver den evige Aand aabenbar i sin evige Verdens-Regjering Det Concrete, Guds Eenhed med den af ham skabte og opholdte Verden, Eenheden med den i Verden herskende Aand. 1) Den s&ae;delige Verdensorden. Bekymrer Gud sig alene om det Almene? i denne Betydning er det Almene slet Intet. Forstaaer man det derimod rigtigt saa kan man sige at for Gud existerer kun eet Msk. &streg; 2) Resultatet af Mskers Handlinger det er det guddl. Forsyns Virksomhed. Gud medierer sine Raadslutninger ved Mskets Fornuft og Frihed. Ideerne som Guds concrete Tanker er det, hvorved Gud er virksom i Verden, det Onde bliver til folie for det Gode. 3) Troen derpaa, en ved det gudd. Aand bestandig bevirket, og tiltager i samme Grad som Fornuft og Frihed tiltager i Msk. Guds Styrelser blive selv Videnskaben hemmelighedsfuld, derimod kan Viden ikke unddrage sig at vide N&o-;dv: af den Tro, der har denne Hemmelighed til Gjenstand. Vil man ikke vide N&o-;dv: af denne Tro, saa slaaer det over i Tvivl. Guds Planer kan vel v&ae;re forborgne som Paulus siger, men Visheden om N&o-;dv: af den Tro kan den besidde. &streg; Christologie. Eenhed af guddl. og msklig Natur Den bibelske L&ae;re. De messianske Spaadomme. Hoved Momentet i d. gl.T. er Ideen om gudd. Aabenbaring, der ikke er forskjellig fra Guds S&o-;n, og i det N.T &g.Ch;sti Pr&ae;existents. Denne Pr&ae;existents var hell. ei J&o-;derne ubekjendt, som de chald&ae;iske Paraphraser og Rabbinerne . &streg; Det N.T. L&ae;re om gudd. Natur i &g.Ch;sto, om msklig, om Eenheden af dem. &streg; Den nyere Exegese anerkjender nu dette bibliske Faktum ell. at _dendet indeholdes i det N.T. Selv Rationalisterne om de end mene, at L&ae;ren er ubestemt i det N.T. Supranaturalisterne vil hell. ei tillade at denne L&ae;re kommer til Klarhed, de fastholde de praktiske Motiver, men forholde sig ligegyldig mod det egl. Dogmatiske. Den kirkelige L&ae;re. M: Chemnitz de duabus naturis er et meget skarpsindigt Skrift. unio naturarum, communio, communicatio idiom: unio nat: er Handling unitio, qua deus assumsit carnem, Virkningen deraf er communio. unio personalis er ikke naturalis, qua du&ae; natur&ae; in unam coalescunt, ikke accidentalis men necessaria &ae;terna, ikke mystica, ikke moralis, ikke sacramentalis. &streg; communicatio idiomatum. Begrebet af dette Dogme. Den nyere Tids kristologiske Fors&o-;g kan her danne en Indledning for at befinde sig i den historiske Udvikling. 1. Den kirkelig-symboliske-supranaturalistisk bestemer Intet Nyt, men gjentager. Herimod kom Rationalismen og pirrede den op. Men Rationalismens &g.Ch;stologie er en abstrakt sig tilbagetr&ae;kken paa en Spidse af subjektive T&ae;nken, at &g.Ch;sti historiske Erscheinung kommer i Fare. Det Msk. i &g.Ch;sto overveier aldeles det Gudd. i &g.Ch;sto. Hovedsagen er at han er det praktiske Ideal, og at han har gjort sig selv dertil. 2. Den &ae;sthetiske Theologie. bliver i den umidd. F&o-;lelse. de Wette-L&ae;ren om &g.Ch;sti Gudd. er intet Begreb, men en &ae;sthetisk Idee, den fromme &g.Ch;sten troer og skuer Gud i &g.Ch;sto, men kl&u..;gelt nicht, man beholder denne L&ae;re som et skj&o-;nt Billede, dog ikke som Digt, men som Ergebni&ss; einer geschichtlichen religieusen Erfahrung.&anfslut; &streg; Schleiermacher. Det der er avanceret i S. er at han ikke opfattede &g.Ch;sti Betydning alene som L&ae;re, men som Liv, dog blev han i denne Henseende staaende ved en Guds V&ae;ren i &g.Ch;sto, og ved det Urbildliche, som man ikke engang i Tanken kan komme ud over. 3. philosophiske Systemer. &streg; Kant &streg; Ideal. Til Gjendrivelse heraf er det nok, at erindre om den Kl&o-;ft der etableres mell. Ideal og Virkelighed. I Fichte blev denne Kl&o-;ft metaphysisk h&ae;vet, det Almdl. blev udsagt at Msk. skulde forene sig med Gud, at det paa en ualmdl. Maade er Tilf&ae;lde med &g.Ch;sto, kan man ikke paan&o-;de Nogen, hans Fortjeneste bliver det altid at have f&o-;rst fremsat den. Ogsaa hos Schelling bliver Kl&o-;ften uopfyldt, han kom ud over Ks Ideal og Fichtes Ichheit og fremstillet igjen Incarnationens Idee. Guds Mskvordelse er fra Evighed, men heri mangler Forholdet til den chr. L&ae;re om et bestemt Tids-Moment i et bestemt Msk., medens hos Schl. &g.Ch;stus bliver Ideens Symbol, og maa erkl&ae;re Kl&ae;ren for ikke ad&ae;quat; men Symbol er langtfra at v&ae;re et Dogme og n&ae;rved at v&ae;re Mythus. Den f&o-;rste Guds Aabenbarelse er S&o-;nnen, den er umidd., den anden Aabenbarelse er Verden. Disse to ere ikke absolut forskjellige ell. efter hinanden i Tiden, men han er sig aabenbar og aabenbar for Verden. I sig selv aabenbar er han i Indiff: som Verden aabenbar i Differents, heri ligger Initiativet_{Initiavit&ae;t} til den concrete Eenhed, som er Verden som msklig Natur i Eenhed med Gud, Gud-Msk. forsoner Differentser. At dette er en evig N&o-;dv:, uden hvilken hverken Gud ell. Verden kan erkjendes, er Dogmatikens Opgave, der i dette Afsnit afhandler Anthropologie i eminent Forstand. 1) Eenheden af gd. og msk. 2) Den historiske Erscheinung 3) Identit&ae;ten af begge ell. Gud-Msk. F&o-;r man erkjender Virkeligheden, maa man have Muligheden. 1) den msklige Natur 2) den gudd. 3) Eenheden af begge. den msklige Natur. som Natur (nasci) begynder med Liv, Individualit&ae;t, Selbstbewu&ss;tseyn Ichheit, Geist og deri Personlichkeit. som Individ. har det vegetative animalske Liv an sich, F&u..;hlen og Empfinden, der indeholder Handlen og Liden uden at v&ae;re Handlen og Liden og er reen Receptivit&ae;t. &streg; Dog er Msk. allerede ved sin Indtr&ae;delse i Verden meer, han er an sich Fornuft-V&ae;sen &dvs;: der M&o..;glichkeit nach. &streg; Naturlichkeit i Mods&ae;tning til Gem&u..;tlichkeit, denne rolige Stilhed er ligesaa meget F&o-;len som T&ae;nken. Dyret er kun empfindende og har saaledes med det Enkelte at gj&o-;re, men at s&ae;tte det Enkelte som det Almene er at t&ae;nke, det er wahrnehmen. Gem&u..;tlichkeit har dog sit Udgangspunkt i Sinnlichkeit og man maa ikke gj&o-;re for meget deraf. Al F&o-;lelse er sinnlich er Afh&ae;ngigheds-F&o-;lelse, i denne F&o-;lelse og dens Gemutlichkeit er Msk. blot Natur og kan som Kj&o-;d og Blod ikke erkjende Guds V&ae;sen. Den egentlige Erkjendelse komer fra Tanken og fra Guds Tanken, men er da ikke nedb&o-;iende men opl&o-;ftende, thi dens Princip er Aandens Hellighed. Natur og Sinnlichkeit, Gefuhl og Gem&u..;t h&ae;ves og indoptages i det H&o-;iere. Selbstbewu&ss;tseyn. Det Moment, hvor han fatter sig i sig selv og adskiller sig fra Verden. Som Gem&u..;ths-Wesen bliver han i umidd. Eenhed med Natur, men idet den komer til Forstand og Villie komer det frem betinget ved Objektiviteten_{Objektivetdie Objectivit&a..;t} ved Opdragelse og Underviisning, Spontaneit&ae;ten reiser sig derved at det Tilsvarende bydes uden fra. N&ae;rmest er det Sproget. Han erkjender det Sandselige, Endelige, betingede. Komer han ogsaa til Forstand om det Gudd, saa er det atter fordi det Lige udenfra kommer ham im&o-;de. I Ichheit er Msk. vel det virkelige, men ikke det sande det er han f&o-;rst, naar Fornuften er i Forstanden Frihed i Villie, saaledes er han Aand. Individum som har Sjel og Legeme til Momenter. Men hvorledes komer Msk til Fornuft og Frihed og til Personlighed? her viser Msk. ud over sig til den gudd. Personlighed, den absolute Identit&ae;t af Fornuft og Frihed, den absolute Betingelse for at blive Fornuft og Frihed er Religion. Den msklige Natur er &g.i;&g.d;&g.i;&g.o;&g.s;&g.u;&g.s;&g.t;&g.a;&g.t;&g.o;&g.sud;&g.komma; men og &g.a;&g.n;&g.u;&g.p;&g.o;&g.s;&g.t;&g.a;&g.t;&g.o;&g.sud; og bliver det kun ved Optagelsen i den gudd. Natur. Den gudd. Natur. Msks Natur udvikler sig af Endeligheden f&o-;des, lever, lider D&o-;d. Alt dette er negeret ved den gudd. Natur, og selv Udtrykket Natur, der staar i Forhold til Vorden, er kun Betegnelsen af den gudd. Substantialit&ae;t, ogsaa Sinnlichkeit og Gem&u..;thlichkeit er negeret i Gud. Kun en sandselig T&ae;nken tilskriver Gud Affecter. Gud er den hellige &dvs;: absolut aandelig Kj&ae;rlighed. Msk. kommer til Forstand l&ae;rer at forstaae sig paa Verden og gj&o-;r den til Gjenstand for sin Villie, men bliver saaledes i Endeligheden. I Gud som den absolute Sandhed er Adskillelsen med T&ae;nken og Gjenstanden er ogsaa negeret, Guds Tanker ere sande ikke fordi de stemme med Tingene, men fordi disse kun ere ved Guds Tanker. &streg; Ogsaa Msk. er istand til at fatte det absolute Sande, men beh&o-;ver den gudd. Oplysning, som naturlig Msk. veed han Intet om Gud, ved Gud kan han blive deelagtig deri &streg; I Msk er Fornuften og Frihed Personlighedens Elementer og den sig vidende Frihed er hans Personlighed, Gud er den sande og hellige Aand. Msk. som Aand er forskjellig fra Gud som Aand. Rom 8, 14. 2 Cor. XII, 4-6. bliver det ved denne gjensidige Negation, hvis Lighed er Forskjelligheden. Antager man nu ikke med Skriften en Mulighed af Forening og Identit&ae;t, saa bliver &g.Ch;stus ubegribelig. For&o-;vrigt var end ikke Forskjelligheden ikke lod sig t&ae;nke, hvis den skulde v&ae;re absolut. Eenhed. abstrakt erkjendes den i Skjulthed. Msk er ein Geist og Gud er der Geist. Msk er den i Endliche Unendliche, Gud den i Uendliche Unendliche. Msk. er indfl&ae;ttet i die Erscheinung; den uendelige Aand er Negation af al Endelighed, forsaavidt er vi blot ved Forskjellen. Hverken den gudd. ell. den msklige Aand er uden en Beziehen. Sandheden af deres Forskjellighed er den enes Skjulthed i den anden. Som den skjulte Aand er den an sich; den msk. Aand som behaftet med Individualit&ae;t er det Usande deri, men dog som Skriften siger et Tempel, hvori Gud boer, ved Daaben anerkjendes han som saadan. Har den msk. og gudd. saaledes et indre Forhold saa er det mere end_en den ligegyldige Forskjellighed; men det er endnu umidd:, an sich, Mulighed, det er et forborgent Forhold. Colos. 3, 3. &streg; Men Muligheden er der af et _Msk.n&ae;rmere Forhold; Msk. er endnu ikke kommen til sig, hvorledes skulde han v&ae;re kommen til Gud. Mediationen oph&ae;ver Skjultheden og manifesterer det ene i det Andet. Denne Mediationen er Religion, der bereder Msks Guds-Vordelse og Guds Msk-Vordelse. Begge Dele er den n&o-;dv: indre Bev&ae;gelse i Bevidstheden. I Religionen gaaer den msklige og gudd. Aand ud af deres gjensidige Hiinsidetshed, hvilket ikke er nogen Tilintetgj&o-;relse, Gudsbevidstheden er _Msk-VMsk-Bevidsthedens Sandhed. Msk. anerkjender den gudd. Aand, som det han tr&ae;nger til; Gud fra sin Side viser og aabenbarer sig i sin Sandhed og Hellighed, Guds evige Godhed, hvori han nedlader sig til den msklige Natur. Det kan man med Schelling kalde Guds evige Mskvordelse. I abstrakt og udv: Forstand indr&o-;mmes det og af Rationalisterne, saaledes af Scott i hans Dogmatik; men ikke som immanent. Religionen er ikke blot efter Indhold men ogsaa efter sin Form Guds-Bevidstheden. Bevidstheden har ikke blot Natur og Historie til Indhold. Bevidstheden er ikke blot naturlig, saaledes begynder den, ikke blot msklig, og saaledes gaaer det frem, men v&ae;sentlig gudd. Guds og Mskts Forhold til hinanden er som medieret altid et relativt, an sich er det et absolut. Forsaavidt de er Aand er der ingen Forskjel; Gud er den i sin Absoluthed med sig identiske, Msk. er den i sin Ichheit med sig identiske. Hemmeligheden af denne Forening l&o-;ser sig i Personlighedens Begreb, der h&ae;ver begge Naturer til Identit&ae;t, den oph&ae;vede Ichheit s&ae;ttes som Absoluthed, den oph&ae;vede Absoluthed som Ichheit. I chr: Dogme er det bestemt som Ent&a..;u&ss;erung Phil:. Ved at oph&ae;ve sig som Ichheit har Msk. overvundet sin Natur uden at opgive den; saaledes og med Gud. Bev&ae;gelsen gaaer alene ud fra den guddl. Side, den msklige Natur kan ikke antage den gudl., men omvendt. Derfor bliver &g.Ch;sti Mskvordelse altid analog med Naaden. &streg; Allerede i gl.T. hersker den Forestilling, at hvo som saae Gud, maatte forgaae. &streg; Foreningen af den gud. og msklige Natur maa vorde, er Process, dette er den nyere Philosophies Fremskridt. Dertil er den historiske Udvikling n&o-;dv:, som Paulus siger, da Tidens Fylde kom. Heri ligger Tanken om Msks gudd. Opdragelse. At Mskets Forhold til ham selv tillige bliver hans Forhold til Gud, det er den guddommelige Opdragelse. Den trinvise Fremskridt viser, hvorledes den msklige Aand har maatte kj&ae;mpe sig hen dertil. &streg; Die geschichtliche Erscheinung ell. den historiske &g.Ch;st. For Troen er Beviset let f&o-;rt, det staaer skrevet. Vantroen stiller sig derimod. Er det dogmatiske Begreb ikke udviklet, saa kan det Historiske ikke erkjendes. Af Bibelst&ae;der f&o-;lger n&ae;rmest kun, at de sige det. Troen har idet den griber dette deri die Wahrheit an sich. Men det er endnu ikke erkjendt i sin Sandhed. Kritik og Fortolkning er hell. ei tilstr&ae;kkelig, og det bliver n&ae;sten tilf&ae;ldigt om man bringer den sande dogmatiske Betydning frem ell. ikke. Dogmet om &g.Ch;stus som Gud-Msk. er ikke at aflede fra Dogmet om Forl&o-;sning; da hiint tv&ae;rtimod begrunder dette. &streg; 1) i &g.Ch;sti Syndefrihed. &g.Ch;stus er stillet midt in Verden; men ogsaa h&ae;vet h&o-;it over Msk. Guds S&o-;n. Det synes en Modsigelse, men er kun Tanken om Gud. Msk. udsagt om en bestemt Person. &streg; Msk. Jesus som det enkelte Subjekt og det Almene dog pr&ae;diceret om ham er en lignende Modsigelse. Naar vi sige Jesus &g.Ch;st. saa s&ae;tte vi begge Dele i een Person. Det Almene &g.Ch;stus har naaet sin Personlighed i Jesus. &streg; Uden Synd. Det er i Guddommelighed n&o-;dv: indeholdt som Hellighed; som Msk. er det ikke givet efter Natur. Men i Foreningen i Gud-Msk. er Syndefrihed n&o-;dv: sat, og det der kan holde sig uden Synd og som har v&ae;ret uden Synd, maa ogsaa i sit Princip v&ae;re sat saaledes. Derfor l&ae;res, at &g.Ch;stus er f&o-;dt af den H: Aand. Syndens Princip er fjernet fra &g.Ch;sti F&o-;dsel, saaledes er den rene Mskhed atter fremstillet. &streg; Men med denne Syndefrihed kan den fri Udvikling bestaae. Den Mening maa fjernes, at det blot var en Natur-N&o-;dv:, og Muligheden af at synde b&o-;r ikke udelukkes. Er N&o-;dv: alene Grund uden Frihed er han sat under Msk.; udelukkes endog Muligheden af at synde, da er han h&ae;vet over Msk. altfor h&o-;it. Den h&o-;ieste Frihed kan ikke v&ae;re et V&ae;rk af en Naturproces, paa den anden Side, da Retningen paa sig og den egen Villie er givet, saa fremt den rene Msklighed skal fastholdes, saa maa denne i ethvert Moment v&ae;re b&o-;iet over i den gudd. Villie. 2) Die Verhei&ss;ung und die Erf&u..;llung: Heri adskilles det, der fra Guds Side fra Evighed ere forenede, begge f&o-;res tilbage paa Eenheden af den gudd. Raadslutning, der er evig. Guds evige Raadslutning bestemer ligesaa vel Tiden til die Verhei&ss;ung som til Erfullung. Heri ligger den successive Realisation af Opfyldelsen. &streg; Prophetierne vise sig ofte i Forhold til Opfyldelsen meget udv:, som Gaader, ell. Tilf&ae;ldigheder, hvis Opfyldelse ikke har sin Grund i det Forudsagte. De maa opfattes som en sammenh&ae;ngende Totalit&ae;t, ell. bliver die Beziehung ganske vilkaarlig. &streg; Guds Fors&ae;t at sende Frelseren er altid uforanderlig den samme; Forl&o-;seren er bestandig i Forventningen, men er dog ikke deri. Man maa ikke sige at med Guds Fors&ae;t at sende Forl&o-;seren tillige var sat f&o-;rst at lade det skee i en sildigere Tid. Med Fors&ae;ttet begynder Udf&o-;relsen. Synden og Naadens Mods&ae;tning maatte f&o-;rst drives op paa Spidsen f&o-;r Opfyldelsen kunde komme. Den tilsyneladende Guds Forkjerlighed for eet Folk er kun et andet Udtryk for Guds almindelig Kj. til alle, der idet den viser sig som Resultat maa den og v&ae;re sat som Princip. Syndens Bevidsthed maatte udvikles, og medens hele Hedenskabets Opm&ae;rksomheden var vendt mod Virkeligheden, sukkede Israel under Loven. &streg; Die Erf&u..;llung Det gl. T: s Theophanier, de ere blot forbigaaende Manifestationer, blot Skygger af det Tilkommende. Ogsaa i det gl. T. bliver det udv: Forhold tilbage. At &g.Ch;stus er den forj&ae;ttede Messias, han alene, det er &g.Ch;sti og Apostlenes udtrykkelige L&ae;re. Man har n&ae;gtet det saaledes, at man har sagt, at den Forj&ae;ttede var en Anden end &g.Ch;stus (det j&o-;diske Folk, en enkelt Prophet etc), ell. man har viist at Forj&ae;ttelsens enkelte Tr&ae;k ikke passe paa &g.Ch;stus. Begge Dele er en anden Maade at n&ae;gte Forj&ae;ttelsen. &streg; Opfyldelsen maatte indeholde meget Mere end Forj&ae;ttelsen &streg; Det er N&o-;dv: af at maatte h&ae;ve sig over Forj&ae;ttelsernes historiske Verlauf. Kun af Guds og Msk. Idee kan erkjendes om Aabenbarelsen er tilsvarende til Ideen, dog er det ikke en udv: Reflexion, der kunde v&ae;re vilkaarlig, ell: Ideen f&o-;rst var hos os i Tanken, og Virkeligheden senere, men &g.ch;stlig Bevidsthed er det kun idet det veed, at &g.Ch;stus er &g.Ch;stus. Erfaringen kan ikke give nogen Abschlu&ss;, thi en Erfaring kan muligviis en anden modsige; Paa dette Erfarings Standpunkt er J&o-;dedommen bleven staaende. Men alle Folks Udvikling str&ae;ber hen til denne ene. &g.Ch;stus er Verdenshistoriens Middelpunkt. Forskjellen mell. &g.Ch;stus og andre Verdenshistoriske Personer er kun quantitativ. Men herved stiller man sig dog eensidig paa hans Mskligheds Standpunkt. F&o-;rst naar han er Middelpunkt, da er han den eneste; thi der kan kun v&ae;re et Middelpunkt. &streg; I alle endelige Religioner er om ikke den Bevidsthed saa dog den N&o-;dv, ihre Erledigung zu finden i &g.Ch;std. J&o-;dedomen havde det i de_det messianske Spaadomme; thi man kan i aandelige H: ikke vide sin Gr&ae;ndse uden allerede at v&ae;re _ude&u;ude over. Judenthum og Romerthum vare de to verdenshistoriske Folk, der gaae til Grunde paa &g.Ch;std. Stoltheden havde begge disse tilf&ae;lleds, st&o-;rst n&ae;sten J&o-;derne. &g.Ch;stus som _{Guds Msk}Gud-Msk. &g.Ch;stus er mere end_en Middelpunkt, han gaaer ud over al Historie. Strausss L&ae;re, man betvivler ikke den gudd: og msklig Naturs Identit&ae;t og Realit&ae;t, men ikke i eet Individuum, det er ikke den Maade, paa hvilken Ideen pleier at realisere sig; men i en Mangfoldighed af Exemplarer, der gjensidig fuldst&ae;ndiggj&o-;re hinanden. Mskheden er Gud-Msket. &streg; Vi ere gaaede ud fra Eenh. af gudd. og msklig Natur, derfra til den historiske Erscheinung, nu er det blot tilbage at s&ae;tte begge Dele som Eet. &streg; Den Strausiske L&ae;re har det Sande, at &g.Ch;sti Erscheinung ikke er ex abrupto at forstaae, men kun i bestandig Sammenh&ae;ng med hele Mskheden; den mechaniske Anskuelse af &g.Ch;sti Fremtr&ae;den som Deus ex machina tilh&o-;rer Supranaturalisme. Strauss Feil er at han aldrig kommer videre, ikke til den sande gudd. Meddelelse og den sande msklige Optagelse, Msket bliver ham dog et Mellemv&ae;sen. F&o-;rst naar man naar denne H&o-;ide, f&o-;rst da viser Betydning sig af de mangfoldige historiske Manifestationer, der gik forud. &streg; Med den Tanke Mskheden t&ae;nker man vel at staae i Uendl. fordi man har det abstrakte Vielheit, tager man den dermed concret saa viser det sig utilstr&ae;kkelig, og f&o-;rst det Einzelne er det sande Uendelige. &streg; I &g.Ch;stus er gudd. og msklig Natur forenede som aldrig f&o-;r og aldrig senere, aldrig senere; thi ogsaa den &g.ch;stlige Menighed kan ikke tr&ae;de paa &g.Ch;sti Plads, da man i saa Fald forvexler Incarnationen med &g.Ch;sti Aands Inhabitation i den Enkelte. Menigheden forvexles med dens Centrum. &streg; Sandheden af L&ae;ren om Incarnationen er at &g.Ch;st er kommen som den enkelte, dette Individuum. Ogsaa den historiske Udvikling har denne Formation med en enkelt Personlighed i Spidsen. Man siger, at &g.Ch;stus dog ikke har kunnet fremstille Alt i sig (Kunstner, Feldtherre etc), men den s&ae;delig-aandelige Grund er indeholdt i ham, og denne Intensit&ae;t er det vigtigste. Naar man siger at Mskheden er Guds S&o-;n, saa oph&ae;ves egl. Historie; thi Geniernes Cultus ere og blive syndige Msk., og ingen af dem_den kan v&ae;re Forl&o-;ser. &g.Ch;stus er den_det enkelte og det abs. Individ, han er Mskheden men in der Einzelnheit 1) som enkelt er enhver for sig i Forskjel fra Andre han f&o-;des, lider d&o-;er o:s:v:. I denne H. kan han sammenlignes med andre udm&ae;rkede Individer; thi det har han tilf&ae;lleds, at han er dette enkelte Msk., Endelighedens Lod underkastet. Han tilh&o-;rer en Familie. (&anfbeg;og han var dem underdanig&anfslut;), det viser han endog paa Korset. Han tilh&o-;rer en Stat. Han lever efter Folkets Skikke og S&ae;der. 2) Den historiske Retf&ae;rdighed fordrer nu ikke at oversee die Allgemeinheit i ham, saa Individualit&ae;t, Familiarit&ae;t, Nationalit&ae;t ingen Skranke var. Han tager det op i sig, men gaaer ud derover. Det beskr&ae;nkende heraf er i ham absolut negeret. Heri er han forskjellig fra alle verdenshist: Charakt: og er Middelpunkt. Han har i Verden ikke f&u..;r sich Noget i Verden, han er kun for Verden, i Kj&ae;rlighed er han uegennyttig, finder ingen &Ae;re, resignerer paa Alt. Dette Negative er positivt Herskab i ham over F&o-;lelse, og over alle naturlige Bev&ae;gelser, han tillader Sligt i sig, men han er h&o-;iere. Selv hans Kj&ae;rlighed til Joh: er ingen personlig beskr&ae;nket. Heri er han den uforlignelige. Han er Medlem af Familie, men den indskr&ae;nkede Familie-Aand er ikke hans. Han oph&ae;vede den j&o-;diske Particularisme, han overskrider sin Genealogie &anfbeg;f&o-;r Abraham er jeg&anfslut;, han tilh&o-;rer derfor ikke den j&o-;diske Nation. 3) &g.Ch;stus er Msket afseet fra al Familie og Nation. Msk-S&o-;n. Magten hertil er den gudd. Ved denne gudl. Concentration i et Individ gaar det Gudl.-Msk. over i alle Individualit&ae;ts og Familiarit&ae;ts Indskr&ae;nkninger. &streg; &g.Ch;stus beh&o-;ver ikke Underviisning, hans V&ae;senhed og sande Natur er Sandheden og Helligheden selv, som kun successivt kommer tilsyne i hans msklige Individ:, f&o-;r hans Fremtr&ae;den var den msklige Natur endnu skjult i ham. &streg; Die an sich seiende Eenhed af det Gud. og Msk. viser sig successivt i Udfoldelse i hans Individualit&ae;t. Han bliver miskjendt, det Gudd. er endnu skjult, f&o-;rst i sin Opstandelse blev hans gudd. Natur ret klar og aabenbar. Var &g.Ch;stus i levende Livet bleven tilbedet, saa havde man tilbedet et Individuum. L&ae;ren om &g.Ch;sti to St&ae;nder. Den bibelske L&ae;re. &streg; Den kirkelige L&ae;re. Den erindrer om 1) at denne L&ae;re kun gjelder om den msklige Natur, da Gud hverken kan oph&o-;ies _ogell fornedres. Men man kan dog egl. kun sige det om den mskl. Natur i Forhold til Guddl. Subjektet i begge St&ae;nder er Gud-Msket. &streg; 2) til &g.Ch;sti Fornedrelse maa ikke regnes den msklige Natur som saadan: Det er ikke i og for sig en Degradation for Gud at blive Msk. 3) den Giesenske og T&u..;bingske Strid. &streg; den speculative Bestemmelse. Denne L&ae;re er den dialektiske Bev&ae;gelse af Eenheden af gudd. og msklig Natur i &g.Ch;sto. unio, communio, communicatio idiomatum. Eenheden af begge Naturer i &g.Ch;sto er en historisk og Eenheden er en vermittelte, som gaar igjennem disse Naturers Forhold endog indtil Widerspruch, saaledes fE at &g.Ch;stus d&o-;er, dog saaledes, at Modsigelsen strander paa Eenheden. Den gud: Natur er ikke den msklige, den msklige ikke den gudd. Eenheden af begge er nu ikke en umidd:, men fremgaaet gjennem Mods&ae;tningerne. Det Oph&o-;iede kan kun fornedre sig, det Lave oph&o-;ie sig; men kun det Oph&o-;iede kan nedlade sig til det, hvis V&ae;sen det er besl&ae;gtet med, saaledes kan kun Gud nedlade sig til Msk. ikke til Dyret. Holder man fast ved Eenheden, saa beh&o-;ver man ikke efter Calvinsk Methode at adskille Naturen ved ethvert Skridt for at forhindre en Forvirring; thi Identit&ae;ten slutter Differentsen i sig. Den lutherske Kirke holder sig mer til Identit&ae;ten, og forsaavidt kan Striden mell. dem let beroliges. De to St&ae;nder maa ikke t&ae;nkes absolut udenfor hinanden ell. i Succession, _detde er i hinanden, det zwiefache er det einfache &g.a;&g.d;&g.i;&g.a;&g.i;&g.r;&g.e;&g.t;&g.o-;&g.sud;. Det komer an paa at fatte det Modsatte som Eet. Msket kunne J&o-;derne ikke miskjende i &g.Ch;sto, faster, beder, er bedr&o-;vet, lider og d&o-;er; men han siger: Faderen og jeg er eet. Bev&ae;gelsen er den aandelige og derved fri, Kjerlighedens V&ae;rk, udgaaende fra den gudl. Natur, og gjennemtr&ae;nger_{gjennemtr&ae;ngter} Msk: Den gudd. Natur fornedrer sig, den msklige Natur oph&o-;ies. Dog maa den msklige Natur ikke t&ae;nkes blot passiv, thi ellers er Forholdet blot udv:; Forholdet er ikke ved Noget udv. medieret, hell. ikke Naadens V&ae;rk. Formen herfor er Underet. Den gl. Naturs &g.k;&g.r;&g.u;&g.ps;&g.i;&g.sud; og &g.ph;&g.a;&g.n;&g.e;&g.r;&g.o-;&g.s;&g.i;&g.sud; er begge Dele Sider deraf. &g.Ch;stus er et Under selv naar han ikke gj&o-;r Mirakler. Eenheden af gudl. og msklige Natur er Principet i alt Under. Det var ubegribelig, hvorledes den kunde vise sig uden Under. Det er imidlertid ikke Beviset for de enkelte Mirakler, som Gud-Msk. kan for&o-;ge ell. formindske. Han unddrager sig M&ae;ngden og vil ikke udf&o-;re Mirakler. Han forlanger at man skal troe alle hans Mirakler, og dog vil han tillige, at man skal v&ae;re ude derover. Videnskaben har ikke at begribe det enkelte Mirakel, men Mirakelets udebliv. N&o-;dv.. Efter Daub er Miraklet Eenheden af det Historiske og det Dogmatiske. Underets Form er msklig Thun, dets Indhold er guddl. Thun. For Gud abstrakt t&ae;nkt er Underet ikke, og det er intet Under; for det naturlige Msk. er der hell. intet Under; kun i Mskheden, som den er vaagnet for Gud, begynder denne Tro som Beundring. &g.Ch;sti Livs-Momenter ere ikke blot Thaten af ham og med ham men er tillige Dogmer. Herefter maa ogsaa bed&o-;mes hvad der h&o-;rer til de to St&ae;nder. _{Hvor Fornedrelsen indeholder Lidelse}Hvad der gj&o-;r Opfattelsen af dem vanskelig er deels den sandselige Vished af &O-;ienvidner, deels hver enkelts Isolerethed, der staaer i Modsigelse med deres uendelige Indhold. Det Sandselige kan ikke hj&ae;lpe Aanden. Der gives Mange, som have den sandselige Vished og ansee det som Hovedsagen, hvorved de let taber det Aandelige, der dog f&o-;rst gj&o-;r dem til Troes-Gjenstande. Det Sandselige kalder man ogsaa det Faktiske og skj&o-;ndt fE ved &g.Ch;sti Opstandelse det Sandselige tr&ae;der tilbage, naar &g.Ch;stus siger: jeg er Opstandelsen. Ved det Sandselige komer Rum og Tid i Betragtning. Der er vel en Succession i disse Tilstande, og derved har en hver is&ae;r en f&u..;r sich seyn, f&o-;r den gaaer over i den anden; dette synes at h&ae;ve den dialektiske Bev&ae;gelse. Men aldeles udv: maa denne Succession ikke opfattes ikke som Tal-Succession. Det maa derfor opl&o-;ftes i Aandens Region. Disse Momenter staae alle paa Underets Gebeet, og ere Gjenstande for Troen. Viden kan nu ikke ville opl&o-;se dette. Hell. ikke er det nok med Schelling at ansee Alt for Symbol; thi dermed gaar den historiske &g.Ch;stus ikke ud over Osiris, og disse mythologiske Figurer kunne altsaa med Rette paralelliseres dermed. Disse Momenter maa ikke subjektivt udtydes. Videnskaben maa kjende deres N&o-;dv:. &g.Ch;sti Fornedrelse. _&u;&g.Ch;sti Fremtr&ae;den i Tjener-Skikkelse. Dette maa ikke forstaaes om Mskvordelse overhovedet, denne er den ud over Tidens Fylde gaaende fra evig sig Inddannelse i Mskets V&ae;sen. Tjener-Skikkelsen har til sig tilknyttet som endeligt Msk. mange Lidelser, og ender f&o-;rst i D&o-;den; men den er frivillig paataget for at d&o-;de D&o-;den, og hans D&o-;d er den forl&o-;sende D&o-;d, og det Modsatte er forenet, D&o-;d og nyt Liv. Da hans Fornedrelse ikke blot er Passivit&ae;t, _smen og That, saa tager han det tilbage, det er Opstandelse. &streg; Hollenfahrt er Eenheden af D&o-;d og Opstandelse, han er vel ikke opstanden, men han lever. Hvori hans Virksomhed har bestaaet i de 3 Dage, har Kirken altid overladt til Enhvers fri Mening. &streg; Opstandelsen: En Skin-D&o-;d h&ae;ver D&o-;den, en virkelig D&o-;d h&ae;ver Opstandelsen i Rationalismens Tjeneste. Skriften vil begge Dele, en virkelig D&o-;d og en virkelig Opstandelse. Himmelfart. Ogsaa disse 2 Momenter f&o-;lge efter hinanden i Tiden, v&ae;sentlig kunde de ikke adskilles. Efter hans Opstandelse kunde kun hans Troende see ham. Hans pneumatiske Legemlighed er Begyndelsen til Himmelfarten. Der er en flydende Overgang mell. Opstandelse, Himmelfart og Sidden_Siden ved h&o-;ire Haand. Weisse gj&o-;r opm&ae;rksom paa at der ingen v&ae;sentlig Forskjel er, og at det at han viser sig for 500 Troende er en Nedstigen fra den V&ae;rdighed, hvori han forsvandt. Saa at Opstandelsen ikke er Legemets Fremgang af Graven, men Sj&ae;lens Opl&o-;ftelse fra Hades til Guds H&o-;ire, som er den efter Legemet d&o-;dede efter Aanden levendegjorte. Aandelig vender han tilbage, tilsidst til Dom, hvorved der vendes tilbage til Begyndelse, og enhver anden Messias er udelukket. Forl&o-;sningen. bibelske L&ae;re. Prophet ikke blot Underviisning, men ogsaa hans Liv, hvilket som bel&ae;rende er hans Exempel. &streg; Pr&ae;st &streg; Konge &dvs;: han er Prophet og Pr&ae;st ewiger Weise. &streg; Kirkelige Forestilling. Den gl. Inddeling i 3 Virksomheder. &streg; satisfactio. &streg; Dogmets Begreb. &g.Ch;stus Prophet. Identit&ae;ten af den gudl. og msklige Natur i &g.Ch;sto er en Viden, det er en Aabenbaring. F&o-;rst i den chr: Aabenbaring har Aanden naaet sit h&o-;ieste Trin, og altsaa er enhver foregaaende den ikke fremmed. Den enkelte Bevidsthed og subjektiv Aand har f&o-;rst sin Sandhed i den almdl. og objektive Aand. Den subjektive Aand har sin n&ae;rmeste Bekr&ae;ftigelse i Folke-Aand. Subjektets Religion har sin Sandhed i Folkets Religion. Isoleret er den Sv&ae;rmerie. F&o-;rst er det Naturreligion, ell. Ideal, Kunstreligion. Bevidstheden er saaledes deels naturlig deels &ae;sthetisk. Det tredie er Bev&ae;gelsen ud over begge &streg; Natur-Religion, den formaaer ikke Idealet, den _derer tabt i Veltseele, det er Fetischisme. &streg; Kunst-Religion, &ae;sthetisk Religion. Bev&ae;gelsen er fra Idee til Ideal. &streg; Offret er overalt Udtrykket for Endelighedens Bevidsthed. Identit&ae;ten af Idealet og _GAnskuelsen er Kunst-Religion &streg; I Enden udtrykker Folket sin Bevidsthed om at det kun er ved et H&o-;iere &streg; den aabenbare Religion. hermed har Religionen h&ae;vet sig til det andet Trin, til Reflexionen. Dens abstrakte T&ae;nken viser sig saaledes tydeligt i hiint Forbud, Du skal ingen _GudeBillede danne af Gud. 1) den j&o-;diske Religion. Her h&o-;rer Propheterne hjemme. Den har Hukommelsen til sit Element, gaaer tilbage i det Historiske. Tradition. paa den ene Side hedder det at Gud har viist sig for Abraham, Isaak og Jacob, paa den anden Side er Gud for Folket en Hellighed som ikke kan aabenbare sig, hiinsides liggende. Men herved er det j&o-;diske Folk langt n&ae;rmere ved den egl. Guds-Viden. Som Guds udvalgte Folk er det det verdenshistoriske Folk. &streg; Folket kjender kun Gud in abstracto, han er det h&o-;ieste V&ae;sen, ens supremum. &streg; Den israelitiske Nation ligger imell Tidens tvende Dimensioner, Fortid og Fremtid, men mangler den n&ae;rv&ae;rende _Tid.Tid, dets Guds-Bevisthed er den ulykkelige Guds-Bevidsthed &streg; Abstraktionen h&o-;rer nu op, Identit&ae;ten viser sig. 2) den &g.ch;stlige Religion, der er ikke noget Trin mere, den er den absolute. Msksl&ae;gtens Bevidsthed som det i sin Almindelighed Besondere og Einzelne Ichheden hvori al Negativit&ae;t er oph&ae;vet er Jesus &g.Ch;stus. &streg; ikke _detden tidligere _GrundlagAabenbaring er Grundlag for den senere, men omvendt. Uden det n: T. er det gl. T. ikke blot ikke forstaaelig, men uforstandigt. &streg; Som f&o-;r et Folk var det verdenhistoriske, saa er nu et Individ det verdenshistoriske. 3) den &g.ch;stlige Religion som Forl&o-;sning ved &g.Ch;stus. a) Stiftelsen af den sande Religion. Det er skeet ved &g.Ch;sto, da han gav den _enet saadan Indhold og en saadan Form hvori den fra nu af kunde v&ae;re alle Folks Religion, deri er den den hele Verdens Forl&o-;sning. Efter sit V&ae;sen er &g.Ch;std: ikke opstaaet, den ved Gud lige evige Bevidsthed ved Gud, den lige evige Guds Aabenbaring har hverken Begyndelse ell. Ende. &g.Ch;std. er saa gammel som Verden, indeholder alle Religioner als seine Negationen an ihm. &streg; Forskjellen mell. den &g.ch;stlige Religion og de tidligere, er alene Formen. De foregaaende Religioner er &g.Ch;stds Usandhed. &g.Ch;stus veed Gud saaledes som Gud veed sig selv. Det Msklige i &g.Ch;std. er ikke som i de tidligere Religioner det Ufuldkomne. &g.Ch;stus er derfor ikke blot Stifter af en Religion, men hans Liv er Hovedsagen. &g.Ch;sti absolute Viden begynder i alle andre Msker med Troen. b) Troen. Apostlene virke til at h&ae;ve Folkene ind i denne almene Bevidsthed. Men L&ae;ren er ikke noget fra Religionen forskjelligt, ligesom det hell. ei er forskjelligt fra hans Liv. Menighedens Virksomhed er ikke at l&ae;re, men at troe og optage i sig, if&o-;re sig. &streg; Den &g.ch;stlige Religion overstiger _detden msklige Naturs Erkjendelse, det er det naturlige Mskes. Det f&o-;rste Indtryk er at den er ham et aldeles fremmed Indhold, og dog er den kun for ham. Han er optaget i denne L&ae;re ved Aandens Naade, derved skeer det, at den gudd _NaadeSandhed oph&o-;rer at v&ae;re ham fremmed. F&o-;rst i &g.Ch;std. finder Msk. sin Selvbevidstheds Gaade l&o-;st, og saaledes gj&o-;r den Msket f&o-;rst i Sandhed fri. &streg; Forsaavidt Troen beroer paa noget Overleveret, er den traditionel, i Videnskb. er den spekulativ, den har den &g.ch;stlig Sandhed ikke blot til sin Gjenstand, _ogmen Visheden, hvorved den adskiller Troen fra Overtro og Vantroe. Med Hensyn til Indholdet er al Forskjel mell. esoterisk og exoterisk Viden h&ae;vet. Forsoning. Ypperstepr&ae;st. 1) N&o-;dvendighed af dette Dogme, 2) Muligheden, 3) Virkeligheden. &streg; Strauss opfatter den lige fra Begyndelsen abstrakt, lader Idee og Historie falde ud fra hinanden. &streg; N&o-;dvendighed. for Msk. for Gud. for Msk: Man har gjort opm&ae;rksom paa, at Synden til &g.Ch;sti Fremtr&ae;delses Tid var steget saa h&o-;it, at den var n&o-;dv:, heri ligger altsaa, at i Almdl. vilde den ikke have v&ae;ret n&o-;dv:, for Gud selv er Syndens St&o-;rrelse den bev&ae;gende Aarsag. Historisk lader det sig bevise, at det var Pharis&ae;erne etc der bragte &g.Ch;stus til D&o-;den. Men denne Betragtning er reent udv: og tilf&ae;ldig. Men Skriften l&ae;rer, Alle Kategorier faaer en langt positivere Skikkelse: Werden bliver Selbstbestimmung og Bev&ae;gelsen kommer i Entstehen og Verg:, Vergehen er imidlertid ikke Oph&o-;ren, men Bev&ae;gelsen, Uebergehen. Uebergreifen. Det negative er meer end det Positive; thi det Positive har ikke det Negative, men det Negative har altid det Positive i sig, og griber derved ud der over. Realit&ae;t og Negation ere blot ikke i hinanden, men forme hinanden. Etwas er Anders _nich&u;nicht (det har Etwas uden for sig) Eins er nicht Anders (det har Anders i sig). Uendliches ist Daseyn, was nicht unendliches ist, ist nur, Daseyn ist Seyn durch sich selber, men det sande Uendelige det er Daseyn was sein eignes Daseyn ist, Eins er bestandigt nur Eins og doch Eins, heri er Bev&ae;gelsen antydet. &streg; Eins er _nictnicht Anders og Eins &streg; Identit&ae;t Einheit. Hermed er Qvalit&ae;ten forbi. Qualit&ae;t var en Seyn der var ganske Bestimmtheit og en Bestimmtheit der var ganske Seyn det er Eenhed. Atomisterne sagde ikke &g.t;&g.o; &g.a;&g.t;&g.o;&g.m;&g.a;&g.komma; men _&g.th;&g.a;&g.t;&g.a; &g.a;&g.t;&g.o;&g.m;&g.a; og den anden Bestemmelse var &g.t;&g.o; &g.k;&g.e;&g.n;&g.o;&g.n;&g.punkt;&g.komma; tilsidst opl&o-;ste derfor alle Atomer sig igjen. Pointet i Qualit&ae;ten er: ist, det er Seyn der er Bestimtheit og Bestimtheit der er Seyn. _Qualit&ae;tQuantit&ae;t er Bestimbarkeit; derfor er Seyn endnu ikke oph&ae;vet, men det er Bestimmtheit der er al-Bestimmtheit, der er ingen Bestemthed, en Gr&ae;ndse der ingen Gr&ae;ndse er. Gr&ae;ndsen er a) sich auf sich beziehende, b) umschlie&ss;ende c) ausschlie&ss;ende. Alt dette ligger i Tallet. Quantum er den vordende Bestemmethed. Qualit&ae;t er Bestemthed, Overgangen derfor fra endelig Qualit&ae;t til uendelig Qualit&ae;t er sand, er. Quantit&ae;t er Gr&ae;ndsen i Vorden. I Graden bliver Qvantit&ae;t ligegyldig med sig selv, det hvorved den bestemmer sig, har den uden for sig. Maal er et quantitativt bestemt qualitativt, og et qualitativt bestemt quantitativt, det er forsaavidt qualitativt som det er quantitativt og omvendt. Her er Bestemmetheden. Identit&ae;t ist der mit sich identische Unterschied &streg; Unterschied ist der von sich unterschiedene Identit&ae;t. Virkeligheden som Verschiedentheit falder ud fra hinanden i die Sache og die Bedingungen. Notesbog 9, indsyet kartonstykke (Not9:9) Seyn .. Nichts.. Werden Entstehen. Vergehen. Daseyn Realit&ae;t. Negation. Etwas. _AnderesAnderes. Seyn an sich. Seyn f&u..;r Anderes Gr&ae;ndse. Andersseyn Ver&a..;nderung Uforanderlighed. Endelighed &streg; Uendelighed. Realit&ae;t &streg; Negation (Negationens Negation) Idealit&ae;t. F&u..;r sich Seyn &streg; F&u..;r sich Seyendes &streg; Eins Eins &streg; Nicht Anderes &streg; Einheit. Ein Eins. Quantit&ae;t. Continuit&ae;t &streg; Discretion. (Attraktion) (Repulsion) continuerlig discrete St&o-;rrelse Quantum. Tal. _intensextensiv &streg; intentsiv St&o-;rrelse. Grad. quantitativ Uendelighed &streg; Sollen. quantitativt Forhold. Maal. V&ae;sen Identit&ae;t &streg; Unterschied Verschiedenheit, Gleichheit, Ungleichheit, Gegensatz, Widerspruch. Positiv &streg; Negativ Grund &streg; _Erscheinung Existents. Gesetz &streg; Erscheinung Verhaltni&ss; Ganze &streg; Theile. Die Theile ere i den Grad das Ganze, at enhver Theil er det Hele. Der Theil ist eo ipso die Theile. _VirkeliKraft &streg; Au&ss;erung Virkelighed Mulighed &streg; Tilf&ae;ldighed Mulighed og Tilf&ae;ldighed er Au&ss;erungen, ere Bedingungen. Die Sache., Bedingung N&o-;dvendighed. Die Wirklichkeit als Entgegensetzung ist Nothwendigkeit. Qualit&ae;t Quantit&ae;t. Maal. Reflexion er, naar det Hele er sit eget Moment.