]> S&o-;ren Kierkegaard Notesbog 7 Not7 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Leon Jaurnow og Jette Knudsen KA, A pk. 3 l&ae;g 4 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2001 http://sks.dk/not7/txt.xml 20090918 Karsten Kynde 1.4 Je tiefer wir in uns versinken, Je n&a..;her dringen wir zur H&o..;lle, Bald f&u..;hlen wir des Glutstroms Welle, Und mussen bald darin vertrinken; Er zehrt das Fleisch von unserm Leibe, Und &o..;de wirds im Zeitvertreibe, In uns ist Tod! Die Welt ist Gott! O Mensch lass nicht vom Menschen los, Ist deine S&u..;nde noch so gro&ss; Meid nur die1 Sehnsucht nach den S&u..;nden So kannst Du noch viel Gnade finden; Wer hat die Gnade noch ermessen? Es kann der Mensch so viel vergessen Die Gr&a..;finn Dolores 2d B. p. 260. 1 thi selv i Angeren kan der skjule sig en L&ae;ngsel efter _Synden.Synden, naar Angeren er mere contemplativt bed&o-;vende, end opv&ae;kkende. &streg; 7de S&o-;ndag e: T: cfr. min Dagbog fra min Reise. Herre vor Gud! Til Dig skuer al Skabningen op, og venter F&o-;de og N&ae;ring af Dig; Du oplader den din milde Haand og m&ae;tter Alt, hvad som lever, med Velsignelse. Du h&o-;rer Dyrets Skrig, Du agter paa Mskets Klage. De h&ae;ve deres Tanke til Dig, de, hvem Du gav Meget, fordi de vide, at det Alt kommer fra Dig, og at ingen Overflod m&ae;tter, naar Du ikke velsigner den; de, Du gav Lidet, fordi de vide, at ingen Gave fra Dig er saa ringe, at den jo med din Velsignelse er Overflod. Fra Livets mangehaande Sysler ... kaldte han Folket til sig, og det flokkedes om ham i de festlige Tider, da han levede paa Jorden. han forkyndte det Himmelske. Viste dem str&ae;ngt bort der endnu s&o-;gte det Jordiske &anfbeg;lad de D&o-;de begrave deres D&o-;de&anfslut; etc. ... og selv gik han iblandt dem som et lysende Exempel paa hvor lidet et Msk. beh&o-;ver, &anfbeg;han havde ikke det han kunde h&ae;lde sit Hoved til, hans Br&o-;d var at gj&o-;re hans Faders Villie; og hvis han nu saaledes havde forladt Jorden, hvis han efter at have bel&ae;rt dem, havde viist dem bort og sagt: nu haver jeg s&o-;rget for Eders aandelige Vel, gaaer nu bort gaaer hen og m&ae;tter Eder, disse Sorger kjender jeg ikke jeg foragter dem .... men det gjorde han ikke; mig ynkes over Folket, sagde han .... Og han viste sig _sjo ikke i Skyerne ikke som en luftig Skikkelse, der vinkede af Msk. og sagde: glemmer Verdens Sorger, glemmer dens Gl&ae;der f&o-;lger mig ..... men han kjendte dem; thi ogsaa han hungrede i &O-;rkenen. Han adskiller ikke, hvad Gud har sammenf&o-;iet, men forener det, naar han siger: S&o-;ger f&o-;rst Guds Rige og hans Retf&ae;rdighed, da skal det &O-;vrige vorde Eder tillagt. Det &O-;vrige skal vorde os tillagt. Vi see det var her Tilf&ae;lde; thi de havde fulgt &g.Ch;stus for at bel&ae;res, for at veiledes til at finde Guds Rige, og de forlangte ikke F&o-;de af ham, saa det virkeligt blev dem tillagt. Vi ville betragte 1) Guds Omsorg for os; og naar vi ere n&o-;isomme ville vi finde, at der dog altid blev nok endog her i disse fattige Egne, hvor det saa ofte gjenl&o-;d, hvor skulde vi i denne &O-;rk finde Br&o-;d til de Mange; thi som Luther saa skj&o-;nt siger, det har man aldrig h&o-;rt at en Christen-Msk. er d&o-;d af Hunger. 2) ville vi lade vort Sind ledes til det H&o-;iere. &g.Ch;stus dadler dem selv senere: de kom til ham ikke fordi de saae Tegn og underlige Gjerninger, men fordi de aade og bleve m&ae;tte. Guds Omsorg for det Jordiske skal netop f&o-;re os til at t&ae;nke paa det H&o-;iere, ikke gj&o-;re os mere og mere urimelige i vore &O-;nsker. &streg; a Ligesom enhver Gave er god, naar den modtages med Taknemlighed, saaledes er enhver Gave stor, naar Gud velsigner den. ... ogsaa naar Du giver m: T: er det Velsignelsen, der m&ae;tter, og til Tr&o-;st for Dig, Du, som kun haver saa Lidet at give af, staaer Enken med sin fattige Gave og sin rige Velsignelse. .... og vi h&o-;rte jo stundom, altid ofte nok, disse Sorgens vilde Skrig: naar dette ell. hiint &O-;nske ikke opfyldes, ja hvad er da Livet, hvad er selv Himlens Salighed; hvorledes skulde den kunne erstatte mig Tabet af det Eneste, jeg attraaede i Verden, men saaledes maae vi ikke elske Verden. &streg; Det Eneste, der tr&o-;ster mig, er at jeg kunde l&ae;gge mig til at d&o-;e og da i min D&o-;dsstund tilstaae den Kj&ae;rlighed, jeg ikke t&o-;r saa l&ae;nge jeg lever, som gj&o-;r mig i samme Grad lykkelig og ulykkelig. Herre min Gud, giv Du mig atter Mod til at haabe, barmhjertige Gud lad Haabet atter befrugte mit golde og ufrugtbare Sind. &streg; Det er besynderligt nok _stsaa den scholastiske Dialektik erindrer om den gothiske Stiil, i hvilken der netop midt i al den store tilsyneladende Rigdom hersker Fattigdom, idet det er _dende samme fattige Midler der bestandig bruges, men kun combineres saa riigt (den samme syllogistiske Proces) &streg; overhovedet er det m&ae;rkeligt, at det Gothiske er den Kunstform, der meest iagttager de mathematiske Forhold og dog er den romantisk, og den scholastiske Dialektik er den meest spidsfindige og dog er den romantisk. Man seer deraf at det Romantiske ligger i det Dialektiske, i den uendelige Brydning a Der heilige Franciscus ein _TrobadourTroubadour v. J. G&o..;rres. &streg; Til det egl. Nydelses-Moment h&o-;rer ogsaa det, at Existentsen mere og mere er tilintetgjort omkring Een; derfor er Taffel-Scenen i D. Juan saa interessent, fordi Alt er ham frataget, hans kostbare Gemakker, kun et afsides liggende lille V&ae;relse &streg; det er netop Hypochondristens Nydelse, saaledes sv&ae;vende over Tilintetgj&o-;relsen endnu engang at samle al Phantasiens Magt; Hypochondristens Nydelse er et uendeligt Mellemhverandre af den virkelig og den indbildte Nydelse. Men den indbildte Nydelse m&ae;tter endnu mere end den virkelig, og jeg troer at en D. Juan ikke bliver n&ae;r saa hurtig tr&ae;t som en Hypochondrist. det Dr&o-;mmende h&ae;ver sig i bestandig h&o-;iere og h&o-;iere Potentser, saaledes virker en Dr&o-;m indenfor _enden dr&o-;mt Existents (hvorved denne bliver gjort til en Slags Virkelighed) saa uendeligt forflygtigende. Med hvilket uendelig Sv&ae;rmerie kan ikke en Yngre l&ae;se de Ord af P. M&o-;llers Digt: den gamle Elsker: Da kommer en Dr&o-;m fra min Ungdomsvaar Til _minemin L&ae;nestol Efter Dig jeg en inderlig L&ae;ngsel faaer Du Qvindernes Sol. Her er Dr&o-;mmen for den Yngre i 2d Potens; han dr&o-;mmer sig f&o-;rst gl., for derpaa gjennem et heelt Livs Tragt at indsuge sin tidligste Ungdoms meest aromatiske Moment. Der er som bekjendt Insekter, der d&o-;e i selve Befrugtelsens &O-;ieblik, saaledes er overhovedet al Gl&ae;de, Livets h&o-;ieste, yppigste _{Nydelses-Moment,}Nydelses-Moment &streg; er ledsaget af D&o-;den. &streg; N&ae;stefter at kl&ae;de mig ganske n&o-;gen af, Intet at eie i Verden end ikke det mindste, og derpaa at styrte mig i Vandet, er det mig behageligst at tale et fremmed Sprog helst et levende for paa den Maade at blive mig selv entfremdet. En reisende Humorist, der samler _vorstudierForstudier, Forarbeider til en Theodice, han reiser og s&o-;ger saa vidt muligt at opleve Alt for at bevise, at Alt er Skuffelse. Man maa naturligviis ansee det for et Opr&o-;r mod Gud at lee der, hvor man if&o-;lge Tingenes naturlige Orden skulde gr&ae;de. At lee troer jeg er Mskets egen Opfindelse, at gr&ae;de er en guddommelig Naadegave; derfor h&o-;rer man ogsaa Folk sige: Gud give jeg _Ret ret kunde komme til at gr&ae;de. Jeg kunde have Lyst at oprette en Tausheds-Orden, ligesom Ordenen de la trappe, ikke af religieuse men af &ae;sthetiske Hensyn, _fordifor at al den Passiar, der nu h&o-;res om mulig kunde forstumme. &streg; der h&o-;rer mere Mod til at lide end til at handle, mere Mod til at glemme end til at huske, og det er _detmaaskee det meest vidunderlig hos Gud, at han kan glemme Mskers Synder. Hedningerne troede, at Guderne forbeholdt sig selv Hevnen, fordi den var s&o-;d, _{de &g.Ch;stne}J&o-;derne mene, at Gud tilh&o-;rer Hevnen fordi han er retf&ae;rdig; de &g.Ch;stne, fordi han er barmhjertig. Hvad Under da om Hedningerne vare hevngjerrige, da de jo &o-;nskede at smage den S&o-;dme, som Guderne havde forbeholdt sig selv. Min Tvivl er forf&ae;rdelig. &streg; Intet kan standse mig &streg; den er en Forbandelsens-Hunger, ethvert Raisonement, enhver Tr&o-;st og Beroligelse kan jeg op&ae;de &streg; jeg l&o-;ber med en Fart af 10,000 Miil i Sekunden _ogenhver Modstand overende. &streg; og det er ikke blot _ati den synlige Verden, at Gud lader sit Lys opgaae over Gode og Onde, sin Sol skinne over Retf&ae;rdige og Uretf&ae;rdige &streg; Nei han lader jo hver Helligdag i sin Kirke sin Velsignelse lyse over Gode og Onde. &streg; Jeg kunde have Lyst til novellistisk at behandle en Mand, der handlede med Juveler. Det maatte v&ae;re en J&o-;de. Hans Klamren ved disse Kostbarheder (han kunde stundom blive raadvild om han skulde s&ae;lge dem, saa h&o-;it elsker han dem) det uhyre Indblik i ruineret Velstand og Overflods hemmelige Historie &streg; _detdenne Brillant har tilh&o-;rt en Mand, der i _Tidsin kommanderede over 2 T&o-;nder Guld; jeg n&ae;vner ham ikke, han lever endnu er en anseelig Mand, men hans Penge er fl&o-;iten. De uhyre pinlige Scener naar en saadan afh&ae;nder Sligt, den ellers ydmyge J&o-;de f&o-;ler sin Overv&ae;gt, det ondskabsfulde Indblik i hans Forfatning, den hemmelighedsfulde Hvidsken mell. hans (J&o-;dens) Medindviede, om hvorvidt hiin Mand er totalt ruineret, ell. blot momentant etc etc.) Nord-Amerika er som Stat betragtet _{Formasions-Mods&ae;tning}Formations-Mods&ae;tningen til de europ&ae;iske Stater. Den udvikler sig i L&ae;ngde og Brede, (de Misforn&o-;iede erobre ell. kj&o-;be nye Str&ae;kninger og etablere sig der), de europ&ae;iske i H&o-;ide og Dybde, den egl. Organisation. Det er et positivt Udgangspunkt for Philosophien, naar Aristotelesa mener, at Philosophien begynder med Forundring, ikke som i vor Tid med Tvivl. Overhovedet vil Verden nok l&ae;re, at det ikke gaar an, at begynde med det Negative, og _grundenGrunden hvorfor at det hidtil er lykkedes er fordi de dog aldrig ganske have hengivet dem til det Negative og dog saaledes aldrig har for Alvor gjort, hvad de har sagt. Deres Tvivl er Leflerie. a &g.d;&g.i;&g.a; &g.g;&g.a;&g.r; &g.t;&g.o; &g.th;&g.a;&g.u;&g.m;&g.a;&g.z;&g.e;&g.i;&g.n; &g.o;&g.i; &g.a;&g.n;&g.th;&g.r;&g.o-;&g.p;&g.o;&g.i; &g.k;&g.a;&g.i; &g.n;&g.u;&g.n; &g.k;&g.a;&g.i; &g.t;&g.o; &g.p;&g.r;&g.o-;&g.t;&g.o;&g.n; &g.e-;&g.r;&g.x;&g.a;&g.n;&g.t;&g.o; &g.ph;&g.i;&g.l;&g.o;&g.s;&g.o;&g.ph;&g.e;&g.i;&g.n;. ogsaa Plato i Theaet: &g.m;&g.a;&g.l;&g.a; &g.g;&g.a;&g.r; &g.ph;&g.i;&g.l;&g.o;&g.s;&g.o;&g.ph;&g.o;&g.u; &g.t;&g.o;&g.u;&g.t;&g.o; &g.t;&g.o; &g.p;&g.a;&g.th;&g.o;&g.sud;&g.komma; &g.t;&g.o; &g.th;&g.a;&g.u;&g.m;&g.a;&g.z;&g.e;&g.i;&g.n;. &g.o;&g.u; &g.g;&g.a;&g.r; &g.a;&g.l;&g.l;&g.e-; &g.a;&g.r;&g.ch;&g.e-; &g.ph;&g.i;&g.l;&g.o;&g.s;&g.o;&g.ph;&g.i;&g.a;&g.sud; &g.e-; &g.a;&g.u;&g.t;&g.e-; cfr Hermann Geschichte und System der platonische Philosophie 1ste B. p. 275 Not: 5. Philosophiens Idee er Mediationen &streg; &g.Ch;stendommens Paradoxet. der er ingen skj&o-;nnere Seier end den der vindes ved at tilgive, thi her f&o-;ler endog den Overvundne sig glad ved at forherlige den. At Theatret egl. var for Hedningerne hvad Kirken er for os, sees ogsaa deraf, at Theatret var gratis, og det faldt Hedningerne ligesaa lidet ind, at det skulde koste Noget at gaae i Theatret som os at gaae i Kirke. Overhovedet lod denne Opfattelse af Theatret sig udvide til en heel Anskuelse af Hedenskabet. Et probat Raad for uvittige Forfattere det koster 5rd Man nedskriver sine egne Betragtninger meget skj&o-;desl&o-;st, saa vil man efterhaanden igjennem de forskjellige Correcturer faae et ikke ringe Antal af gode Indfald. Derfor fatter Mod I som endnu ikke have dristet Eder til at lade Noget trykke, Trykfeil er ikke at foragte og I beh&o-;ve jo ikke at lade Eder m&ae;rke med at det er Trykfeil, tilmed kan Ingen fravriste Eder Eder Eiendom, da den egl. ikke tilh&o-;rer Nogen. Den eneste Vanskelighed er at I maa have en god Ven til Hj&ae;lp, der forstaaer at afgj&o-;re hvad der er vittigt, at I ikke skal l&ae;gge Eder ny Dumheder til. &streg; Det er overhovedet Ufuldkommenheden ved al Mskligt, at det er f&o-;rst igjennem Mods&ae;tningen det eier det Attraaede. Jeg vil ikke tale om den Formations-Mangfoldighed, som kan give Psychologer nok at bestille (den Melancholske har meest comisk Sands; den yppigste ofte meest idyllisk; den Udsv&ae;vende ofte meest moralsk; Tvivleren ofte meest religieus) men igjennem Synden &o-;iner man f&o-;rst Saligheden. Ufuldkommenhed ligger altsaa ikke saa meget i Mods&ae;tningen, som i at man ikke paa eengang kan see Mods&ae;tningen og det Andet. Naar man l&ae;ser 1001 Nat, da anskueliggj&o-;res den orientalske Charakter ogsaa i det sindrige Virvar, hvori de forskjellige Fort&ae;llinger slynge sig i hverandre, som et L&o-;vv&ae;rk af Planter der snoe sig yppigt i hverandre hen af Jorden, og over dette hviler Himlen trykkende, &ae;ngstende det er Schehersad, der frister Livet ved at fort&ae;lle. Foruden min &o-;vrige talrige Omgangskreds, med hvilken jeg i det Hele staaer paa en meget udv. Fod, har jeg endnu een intim Fortrolig &streg; mit Tungsind, og midt i min Gl&ae;de, _mitmidt i mit Arbeide vinker hun ad mig, kalder mig bort til en Side om jeg end legemlig bliver tilst&ae;de, det er den trofasteste Elskerinde jeg har kjendt og hvad Under da, at jeg ogsaa &o-;ieblikkelig maa v&ae;re beredt til at f&o-;lge. der er en Raisonnements-Passiar, der i sin Uendelighed staaer i samme Forhold til Resultatet, som de uoverskuelige &ae;gyptiske Konger&ae;kker staae i Forhold til det historiske Udbytte. En Replique af en forf&o-;rt Pige .... forskaaner mig for Eders Beklagelse, I forstaae hverken min Sorg ell. min Gl&ae;de, jeg elsker ham endnu saa h&o-;it, at jeg kun har et eneste &O-;nske, endnu engang at v&ae;re ung, for endnu engang at blive _mbedragen af ham. Det er ligesom Indbegrebet af al Leveviisdom Universalisationen af den partikulaire S&ae;tning: gift Dig ell. gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele, og det personlige Forhold en L&ae;rer altid b&o-;r staae i til sine Disciple, lod sig bedst betegne ved et: Velbekomme. Man kan end ikke sige til Een, hvad man dog ellers pleier at ansee for det Yderste-Bedste: det er bedst, at Du gaaer hen og h&ae;nger Dig, thi man maa sige: h&ae;ng Dig ell. h&ae;ng Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele. &streg; &g.Ch;stendommen har f&o-;rst gjort Synergismens Begreb gjeldende og f&o-;rst deri faaer Endeligheden sin Gyldighed, f&o-;rst deri har Spekulationen sit sande Hvilepunkt, Friheden sin Realit&ae;t. Den f&o-;rste Bestemmelse af Synergisme &g.Ch;std. har er Synden. Synden er derfor ikke blot Endeligheden, men i Synden er der et Moment med af Friheden og af den fri Endelighed. .... Thi en Ven er ikke hvad vi Philosopher kalde det n&o-;dvendige Andet; men det overfl&o-;dige Andet. Narcissus var grusom nok til ikke at agte paa Nymphens _{(Echos Kj&ae;rlighed)}(Echos) Kj&ae;rlighed. Hun s&o-;rgede sig ihjel, saa _kundekun hendes Stemme blev tilbage. Den har formodentligt altid gjenlydt i hans &O-;re. Hvor forskjelligt end Mythen om Narcissus bliver fortalt, saa er den dog enig heri, at han tilsidst i en Flod saa sig selv &streg; forliebede sig _si sig selv og blev saaledes paa en r&ae;dsom Maade et Offer for ulykkelig Kj&ae;rlighed. Det var med to aldeles eventyrlige Heste jeg foretog Reisen til Fredensborg; naar de skulde staae, faldt de om; naar de skulde reise sig, maatte de underst&o-;ttes; naar de gik langsomt haltede de, men naar de gik i st&ae;rkt Trav var de de bedste L&o-;bere man kan t&ae;nke sig., saaledes gaaer det ogsaa med mig naar jeg f&o-;rst kommer i Fart kan Ingen f&o-;lge mig. Paa Bunden af Vognen som var tom laae 5 ell. 6 Havre-Kjerner, de dandsede under Rystningen og dannede de besynderligste Figurer &streg; jeg hensank i Betragtning derover. Alderdommen realisere Ungdommens Ahnelser, ja i Sandhed det seer man paa Swift, han byggede i sin Ungdom en Daarekiste, i sin Alderdom gik han selv ind deri. Mange Msker frygte for Evigheden &streg; naar vi blot kan holde Tiden ud, saa kan vi nok blive f&ae;rdige med Evigheden. Naar man derfor h&o-;re Elskende tilsv&ae;rge hinanden Kjerlighed for Evigheden, saa betyder det ikke n&ae;r saa meget som naar de love det for Tiden, thi den der lover det for Evigheden, kan altid svare for Tiden maa Du have mig undskyldt. &streg; det er dog saa skj&o-;nt og saa sandt og saa inderligt hvad J. B&o..;hme etsteds siger: i Anf&ae;gtelsens &O-;ieblik gjelder det om ikke at have mange Tanker, men at fastholde een. Gud give mig Styrke dertil. det gj&ae;lder dog i Sandhed om at bede til Gud af et oprigtigt Hjerte, at vor Sj&ae;ls L&o-;ndom ikke svigefuldt gjemmer Noget, hvorved vi vel ikke ville bedrage Gud, men som vi ikke have Mod at betroe ham. &streg; derfor hedder det: Kaster alle Eders Sorger paa Gud. Det er ikke saa let, deels at faae efterseet det Alt, deels at gribe det Alt paa eengang. At troe at Gud bekymrer sig om de mindste Begivenheder, ikke at v&ae;re for stolt til at bede ham derom &streg; medens Andre ere saa forf&ae;ngelige at de af Forf&ae;ngelighed troe, at Gud bekymrer sig om det mindste, der vedgaaer dem. &streg; a derfor bruger Skriften ogsaa det Ord: at kaste, for at udtrykke den Energie, der h&o-;rer til den Kraft i Beslutningen &streg; thi Sorgerne ere smidige, og om Du end gj&o-;r de kunstigste Bev&ae;gelser, de slynge sig om Dig fastere og fastere, ligesom Slangerne om Laokoon, de ere de kl&o-;gtigste Sophister, mod hvilke alle dine Grunde Intet udrette &streg; Du klager over at mange Forventninger bleve skuffede, at intet af Dine hedeste &O-;nsker blev opfyldt, du er saa fattig at Du selv har tabt Lyst og Mod til at haabe &streg; vi ville ikke n&ae;gte det, thi deels have vi alle vel mange taabelige Forventninger, deels l&ae;rer Herren os ikke at vente, at Alt skal opfyldes &streg; men der er dog en Forventning, der endnu umuligt kan v&ae;re skuffet, thi du forventer jo en de D&o-;des Opstandelse, der er en salig L&ae;ngsel; thi Du forventer jo, at samles med dem, der vare Dig kj&ae;re; en Forl&ae;ngsel thi Du haaber jo engang at see Dit Liv forklaret i Gud &streg; en Forventning at Gud skal gj&o-;re Alt til det Bedste, thi endnu er Dit Liv jo ikke forbi og Du kjender ikke Tid og Time. a Vel vide vi at der vare dem, der ikke bleve skuffede i deres Forventninger, som tidlig l&ae;rte, at forh&ae;rde deres Sind, som nu med en vis stolt Selvtilfredshed skue omkring sig ud over dem, hvis Hoved b&o-;ie sig i Sorg &streg; de bleve vel ikke skuffede; men der var jo dog en Tid ogsaa i deres Liv, da deres Hjerte bev&ae;gedes af m&ae;gtige Tanker, da Haabet lyste over dem &streg; dengang ventede de visselig ikke at opleve at see sig selv saaledes visne, golde og ufrugtbare &streg; Jeg veed at ikke Engle og ikke Dj&ae;vle, ikke det N&ae;rv&ae;rende og ikke det Tilkommende etc. Ja naar Du kan sige dette, da haver Du overvundet Verden, thi vi n&ae;vnte det jo, alt det, som kunde have Magt til at skille os fra Gud &streg; det N&ae;rv&ae;rende med sine R&ae;dsler, det Tilkommende med sine Angster, det Forbigangne med sine Skr&ae;kkebilleder &streg; . Dersom det _varat s&o-;rge og at gr&ae;mme sig var det rigtige, da var det jo forgjeves at n&ae;vne vor Herre og Mester som vort Forbillede; thi han satte sig jo dog ikke hen og gr&ae;d over Verdens Synder, og han bar dog al Verdens Synd, og det _varskulle vi jo dog ikke ... og jeg elskede hende meget, hun var saa let som en Fugl saa dristig som en Tanke; jeg lod hende stige h&o-;iere og h&o-;iere, jeg rakte min Haand ud og hun stod paa den, og slog med Vingerne, og hun raabte ned til mig: her er herligt, hun glemte hun vidste ikke at det var mig der gjorde hende let, mig der gav hende Dristighed i Tanken, Troen paa mig, der gjorde, at hun gik paa Vandet, og jeg hyldede hende, og hun modtog min Hylding. &streg; til andre Tider kastede hun sig paa Kn&ae; for mig, vilde blot see op til mig, vilde glemme Alt. Min Pige &streg; Latineren siger om en flittig Tilh&o-;rer: pendet ex ore alicujus, han t&ae;nker n&ae;rmest derved paa det &O-;re, der opfanger og gjennem &O-;rets L&o-;ngange dybt inde gjemmer det H&o-;rte, vi sige det i en ganske anden Forstand, thi hvorledes h&ae;nger jeg ikke stedse ved Din Mund, er jeg ikke flittig, ja endog en flittig Tilh&o-;rer, thi om der end Intet bliver sagt, saa h&o-;rer jeg dog hvorledes Dit Hjerte banker. og enhver, der begrunder sit Liv paa noget Tilf&ae;ldigt, etablerer en R&o-;verexistents, det v&ae;re paa Skj&o-;nhed, Riigdom, Herkomst, Videnskab, Kunst, kort paa Alt det, der ikke kan falde i ethvert Msks Lod. Og hvis det end lykkedes dig at gjennemf&o-;re det ... hvis dog en Yngre henvendte sig til Dig, med al Ungdommens Tillid og Ret; thi denne Ret kan du jo dog ikke n&ae;gte den Yngre, at kunne sp&o-;rge Dig, hvorpaa Du har begrundet Dit Liv, stod Du ikke da beskj&ae;mmet, thi Du kunde dog ikke _videindvie ham i al din List og Underfundighed. Det det kommer an paa er at frelse saa mange almindelige-msklige Bestemmelser som muligt i et individuelt Liv. hvad det er at elske Gud ..... og Du, som f&o-;ler Dig saa langt fjernet fra Din Gud, hvad er det dog Andet, naar Din Anger s&o-;ger Gud, end at elske Gud. hende blev hendes mange Synder tilgivet, fordi hun elskede Meget hvad det er at tage Skade paa sin Sj&ae;l. &anfbeg;Dersom det lykkedes Dig at omspinde Dig selv og hvad der var Dig kj&ae;rt med et saa kl&o-;gtigt Net, at Intet formaaede, at tr&ae;nge ind derigjennem, ingen Fare etc &streg; og Du levede sikker inden din Bef&ae;stning &streg; men tog Skade paa din Sj&ae;l. .. Der er en udvortes Ford&ae;rvelse, der er i&o-;inefaldende for Alle &streg; der er en indv som hemmelig fort&ae;rer Sj&ae;lens Kraft. Tro &streg; Haab &streg; Kj&ae;rlighed naar Forstandighed tr&ae;der istedet herfor, da tager man Skade paa Sj&ae;len &streg; &streg; et andetsteds bruges det Udtryk at tabe sig selv &streg; Giv Gud &Ae;ren. det lyder ydmygende for Dig, hvem det blev givet at udrette Meget, hvem det frister selv at tage &Ae;ren (&g.Ch;stus tog den ikke &streg; ansaae den ikke for et Rov). Det lyder tr&o-;stende, opl&o-;ftende for Dig, hvem det ydmyge Lod blev til Deel at modtage. Lad Din Sj&ae;l ikke nedb&o-;ies, tag ikke Skade paa Din Sj&ae;l, giv Gud &Ae;ren. Og dersom det virkelig er et Gode, Du har modtaget, saa veed Du jo og at det kommer fra Gud: al god Gave, al fuldkommen Gave er herovenfra ... og naar den hedenske Digter siger, at Sorgen sidder bag paa Hesten, saa siger den &g.ch;stne, at Gl&ae;den sidder foran, og hvad der er bag ved, glemmer man. Jeg lever bestandig paa Gr&ae;ndsen af det lykkelige og det &o-;de Arabien. og naar da Alt vil storme ind paa os, naar alt vakler, da gjelder det om Smidighed, den der da af sit fulde Hjerte kan sige: al Guds Gave er god, naar den modtages med Taknemlighed, han har i denne Taknemlighed og ved denne Taknemlighed overvundet Verden. &streg; Og der h&o-;rer Mod til at gifte sig, og man skal ikke lovprise Jfruskab &streg; thi selv Diana vedblev jo ikke at v&ae;re Jfru fordi hun f&o-;lte det Oph&o-;iede heri, men fordi hun frygtede F&o-;dselssmerterne, som jo og Euripides etsteds siger, at han hell. vil tre Gange gaae i Krig, end engang f&o-;de B&o-;rn. &streg; For at Erkjendelsens Ret skal have sin Gyldighed maa man vove sig ud i Livet, ud paa Havet, og opl&o-;fte sit Skrig, for om Gud ikke vil h&o-;re det, ikke staae paa Strandbreden og see de Andre kj&ae;mpe og stride &streg; f&o-;rst da faaer Erkjendelsen sin sande Tingl&ae;sning, og det er i Sandhed noget ganske Andet at staae paa eet Been og bevise Guds Tilv&ae;r, og paa sine Kn&ae; takke ham. Det er da ikke l&ae;nger en fiin Silkestige man kaster op som en Erkjendelsens eventyrlige Ridder, ved hvilken man paa en besynderlig Maade ofte kommer tilveirs, idet man paa eengang gj&o-;r Stigen fast og dog staaer paa den (ikke som Brandfolkene med deres Entre-Stige, som dog gaae ind i hver Etage, for at gj&o-;re den fast) men det er en fast Trappegang, og kommer man end langsommere afsted, saa gaaer det og desto sikkrere. &streg;