]> S&o-;ren Kierkegaard Notesbog 5 Not5 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Finn Gredal Jensen og Jette Knudsen KA, A pk. 3 l&ae;g 2 H.P. Barfods fortegnelse 446 Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1833-1843 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave, 1968-78 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2001 http://sks.dk/not5/txt.xml 20090918 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Phantasier for et1 Posthorn &streg; Farvel Du mit Hjem 1 Jeg er ikke synderlig musicalsk og det er det eneste Instrument jeg stundom tracterer, og da jeg seer, at man nu &o-;nsker, at Posthornet skal afl&o-;ses af en ordl. Trompet, og at Postilloner skal underkastes en Examen i Foredraget, saa er det paa den h&o-;ie Tid at man endnu til Afskeed bringer_{en Hilsen}. Skade at Befordringsv&ae;senet ikke kan faae indf&o-;rt, at Fuglene foredrage bestemte f&o-;lsomme Stykker og ikke dette meningsl&o-;se Qvidder og den K&ae;ph&o-;ihed, som Ingen kan blive klog paa ell. have sand og for&ae;dlende Tilfredstillelse af &streg; tillige kunde man lade afgangne Journalister og andre reducerede Personer ans&ae;tte cfr p. 28 som Echoer i de forskjellige Skovdistrikter. Her af vilde jo rigtignok blive en F&o-;lge, at det ikke altid blev ligesaa punktligt, naar fE Echo var i Bes&o-;g andetsteds; men saa fik man da ogsaa at h&o-;re Noget der var v&ae;rd at h&o-;re; thi man burde have visse Formularer, som bleve anvendte, og da man vidste forud, hvad der i den enkelte Distrikt foredroges, saa kunde enhver reise efter sin Smag Jeg n&ae;gter for&o-;vrigt ikke, at det vilde blive en besv&ae;rlig Post, saaledes strax at maatte springe op af sin Seng, naar en eller anden forfl&o-;ien Vildttydsker behagede at overbevise sig om, at der var Echo, ligesom de ogsaa i sproglig Henseende maatte v&ae;re meget uddannede for at der ikke skulde sp&o-;rges i Sprog, de ikke forstode, &streg; meget lydh&o-;re for at der ikke skulde opstaae meningsforstyrrende Misforstaaelser og ikke altfor hyppigt beh&o-;ve at sige: hvad behager &streg; Farvel tag min Hilsen V&ae;r hilset Du m&ae;gtige Natur, _{Du var f} med din flygtende Skj&o-;nhed, det er ikke Dig jeg vil det er Dit Minde, forgjeves standser Du mig i min Fart, Du maa b&o-;ie Dig under Skjebnens v&ae;ldige Magt som ved hvert Hjulets Omdreining f&o-;der sig _dendet Fatum som er Dig uimodstaaelig kj&o-;rer hen over Dig1 1 V&ae;r hilset Du Landsbye-Skj&o-;nhed unge Pige som nysgjerrig stikker Hovedet ud af Vinduet, _{frygt ikke} frygt ikke, jeg skal ikke forstyrre Din Ro, O see kun ret paa mig, at jeg ikke ren glemmer Dig v&ae;r hilset Du Himlens bevingede Beboer Du som saa let svinger Dig op, hvorhen vi andre saa m&o-;isommelig str&ae;be &streg; Det er denne Overfladiskhed der er saa karakteristisk for Reiser, derfor pleier man ogsaa at sige om Postillonen naar han bl&ae;ser, at han bl&ae;ser Fidtet af Suppen Melodram for Posthoren saa forskaan mig dog for de idelige Tuderier Vaagn op, reis Dig if&o-;r Dig al din Herlighed, det er ikke Dig der i Din flygtige Jagt skal fare hen over vore Hoveder, Du skal staae, det er os der i flygtig Iil sv&ae;ver Dig forbi Der _er ingen Msk., jeg i den Grad &o-;nsker maa falde, ell at Knippelbro maa gaae op for dem etc som disse travle Forretningsm&ae;nd, der har saa uendeligt meget at gj&o-;re i Verden, istedetfor at vi andre naar Knippelbro gaaer op vil finde at det er en passende Leilighed til at falde i Tanker &streg; _{Sempilagianismen} Semipelagianismen er slet intet Standpunkt, den gaaer ud i de uendelig Ph&ae;nomeners Enkelthed semper numularii instar deum _{computationem}computatione instruit, semper inter arma nunquam neque beatitatem pacis neque l&ae;titiam victori&ae; reportat, semper anxie,1 den siger den Enkelte beh&o-;ver det maaskee, en anden Enkelt beh&o-;ver det maaskee ikke, sp&o-;rge vi da hvorfor ikke, kan den Intet svare, men blot sige saaledes forholder det sig, sp&o-;rge vi hvorfor maa den ogsaa svare fordi det faktisk forholder sig saaledes, ell. er det fordi _eten st&o-;rre Ford&ae;rvethed kr&ae;ver det, da sp&o-;rges hvor stor skal denne da v&ae;re, men dette kan den heller ikke svare paa &streg; 1 semper indagans, verbosus garrulus nunquam propositi potitus habeant, valeant vivant cum illa &streg; Si philosophi hujus &ae;vi jure contenderint, _{non impunite}disputationes ipsorum et _magnasmagna eorundem de ph. merita ignorare immo non _iin succum et sanguinem convertere non impunite licere, equidem non negaverim mihi persuasum esse, melius veritati consultum iri, si illorum vestigia non secuti non vitam ex systemate disponere et interpretari, sed systema tandem ex experientia evadere atque prodire conamur ab utrimque enim pugnandum est &streg; Netop fordi der ved det chr. opgaaer et heelt nyt Liv i Msk, vil det v&ae;re umuligt _{uden for}at afgj&o-;re Noget om den Umiddelbarhed, der gaaer _udforud og i al Evighed vil gaae forud for den igjennem Reflexionen givne Middelbarhed og Dialektik, saaledes ogsaa ved den naturlige _SF&o-;dsel om Sj&ae;len maa t&ae;nkes i et spontant Forhold til den skabende Guddom, saaledes sees at det vil blive et reent metaphysisk Sp&o-;rgsmaal, om hvilken der begynder, og det derover reflecterende Individ maa jo altid blive sig et Forhold til det Guddommelige bevidst, men netop fordi den aandelige F&o-;dsel selv ligger ud over al Bevidsthed, maa det _{ligge l&ae;gge den} l&ae;gge i det Gudd., og det at det enkelte Individ kan reflectere derover, viser jo det guddommeliges Priorit&ae;t &streg; Idet Individet efter at have opgivet enhver Str&ae;ben efter at finde sig selv udenfor sig selv i Existentsen i Forhold og Omgivelser, nu efter dette _SkibrudSkibbrud vender sig mod det H&o-;ieste da opgaaer efter denne Tomhed det Absolute ikke blot i sin Fylde for _han ham men ogsaa i det Ansvar han f&o-;ler han har Det er umuligt &streg; siger Du etc &streg; om gode Gjerninger &streg; Skygge &streg; den h&o-;ire Haand ikke veed, hvad den venstre gj&o-;r &streg; Guds Faderkj&ae;rlighed &streg; eller saae Du ham aldrig den kj&ae;rlige Fader. 1) opdragende 2) bevirkende et dybere Kj&ae;rligheds-Samfund de der bleve kaldte ved den 11te Time &streg; Herre vor Gud Du kjender vor Sorg bedre end vi selv kjende den, Du veed, hvor let det bange Sind hilder sig i utidige og selvgjorte Bekymringer, vi ville bede Dig, at Du vil give os Indsigt til at gjennemskue disses Utidighed og Stolthed til at foragte dem disse travle selvgjorte Sorger., men hvad Sorg, Du selv paal&ae;gger os, den vil vi bede Dig, at vi ydmyge maa modtage den af din Haand, og at Du vil give os Kraft til at b&ae;re dem &streg; og lader os ikke indbilde os, at Sorg er mere fortjenstlig _enend Gl&ae;de, Selvplagelse etc &streg; Den Betragtning synes mere og mere at gj&o-;re sig gj&ae;ldende, at Hegel er en Parenthes i Schelling, og man venter blot paa at den skal sluttes Jeg er altid beskyldt for at bruge lange Parentheser. Min Examensl&ae;sning er den l&ae;ngste Parenthes, jeg har oplevet. Troens aprioriske Charakter kan deels opfattes fra Erkjendelsens-Side, da er den den, der har _{Himlen, har} Himlen har overvundet enhver Tvivl, thi Tvivlen er det D&ae;moniske, der ligger mell. Himmel og Jord; deels fra Gjerningens Side, da er den Forvisningen om Seir Rom 8. Den Fortjeneste har allenfals Hegel, _{at medens den} at den n&ae;rmest foran gaaende Philosophie n&ae;sten havde realiseret den Tanke, at Sproget var til for at skjule Tankerne (da de jo slet ikke kunde udtrykke das Ding an sich), medens Hegel viser, at Sproget har Tanken immanent i sig og er udfoldet i dette, den anden T&ae;nken var en bestandig Famlen om Tingen &streg; Det er netop Betydningen af Allestedsn&ae;rv&ae;relse, at Gud ikke blot er tilst&ae;de allest&ae;der og til alle Tider, men ogsaa at han er total n&ae;rv&ae;rende i sin N&ae;rv&ae;relse, n&ae;rv&ae;rende i sin Absoluthed i hver Enkelt, heel i Enhver og dog i _alleAlle, han er ikke ligesom udstykket og derfor partielt tilst&ae;de i hver og gjennem Succession sig selv total n&ae;rv., dette er Pantheisme, men han er total i enhver is&ae;r og dog i alle det er Theisme, Personlighed, Individualit&ae;t, men efter at man har besindet sig derpaa vil ogsaa den organiske Udvikling faae sin dybere og fyldigere Gyldighed, ligesaa vist som en Armee ikke vilde v&ae;re ringere fordi hver Soldat var en General i Aand Deraf seer man og at Tro er en concretere Bestemmelse end det umidd. fordi paa det rene humane Standpunkt er al Erkjendelsens Hemmelighed at besinde sig paa det i det Umidd. Givne, i Troen annamme vi Noget som ikke er givet og aldrig lader sig uddemonstrere af den foregaaende Bevidsthed, denne var nemlig Syndsbevidstheden og det andet er Forvisningen om Syndernes Forladelse, men denne Forvisning fremgaar ikke paa samme Maade _afsom Viden fremgaar af Tvivl med en indre Consequents, og Enhver vilde vistnok f&o-;le det Letsindige i at opfatte det saaledes ell. rettere sagt den der opfattede det saaledes har ikke det foregaaende Standpunkt (Syndsbevidsthedens), men den er en fri Akt. Syndsbevidstheden er heller ei som Tvivlen en vilkaarlig Akt af Msk., den er en objektiv Akt, thi Gudsbevidstheden er netop immanent i Syndsbevidstheden. Hertil komer at Bevidstheden om Syndsforladelse er knyttet til en udvortes Begivenhed &g.Ch;sti hele Fremtr&ae;den, der vel ikke er udv: i Betydning af os fremmed os uvedkommende men udv: som historisk. &streg; Der findes etsteds i Engeland et Gravmonument, hvorpaa der blot staaer disse Ord: den ulykkeligste. Jeg vilde t&ae;nke mig at Een l&ae;ste det og nu troede at der slet ingen laae begravet, men at det var bestemt for ham Msksl&ae;gten betragtet under Billedet af den forlorne S&o-;n. &streg; Der kom i Verden det &O-;ieblik hvor Sl&ae;gten sagde til Gud som S&o-;nnen i Ev. til Faderen skift og deel med os, lad os erholde den os tilkommende Arv Troels Lund fortalte, at han da han som Dreng hos en &ae;ldre Lund engang skulde i Skoven saa ivrigen &o-;nskede at faae en Pibe, og fik en at laane, og alle &O-;nskers Maal var ham dengang at eie en Pibe; 20 Aar senere fik han netop den samme Pibe til For&ae;ring, ak hvor meget havde han ikke &o-;nsket siden den Tid Det er en egen Maade Jeg er destov&ae;rre for godt et Hoved til ikke at skulle f&o-;le Erkjendelsens Veer, for daarligt til at f&o-;le dens Salighed, &streg; og den Erkjendelse, der f&o-;rer til Salighed, og den Salighed, der f&o-;rer til Sandheds-Erkjendelse, har hidtil v&ae;ret mig en Hemmelighed. nihil extra deum nihil pr&ae;ter deum Humor kan v&ae;re enten religieus ell. d&ae;monisk (i Forhold til de to Mysterier) og om det end sortner nok saa meget for Dit &O-;ie, om Tankerne forvirre sig, Du er dog som &g.Ch;sten Borger i det Rige, om hvilket vi med Stolthed sige, at Solen aldrig gaaer ned deri &streg; Det at Philosophien skal begynde med en Foruds&ae;tning maa ikke ansees som en Feil, men som en Velsignelse, derfor bliver ogsaa dette an sich en Forbandelse, som den aldrig kan blive fri for &streg; det er denne Strid mell. Bevidstheden som den tomme Form, som det af den flygtende Gjenstand fastholdte Billede, der svarer til det samme Problem i Friheden, hvorledes det indholdsl&o-;se Arbitrium, der ligesom V&ae;gtskaalen Intet har med Indholdet at gj&o-;re, men som den uendelige abstrakte Elasticit&ae;t holder sig seirig og indifferent i al Evighed, hvorledes dette bliver til den positive Frihed &streg; ogsaa her m&o-;der en Foruds&ae;tning fordi dette liberum arbitrium egl. aldrig findes, men allerede Verdenexistentsen selv giver det &streg; Netop fordi Humor vil have det Absolute uden det Relative, derfor famler den om i de meest fortvivlede Spring, altid i den r&ae;dsomste Relativit&ae;t &streg; det ene Glas forst&o-;rrer (et Gr&ae;sstraa er mere v&ae;rd end al Kl&o-;gt) formindsker (heller h&o-;re Viisdom af en Pharis&ae;ers Mund mod hans Villie end af en Apostel) &streg; Nyhavn 282 Charlottenborgssiden &streg;