]> S&o-;ren Kierkegaard Notesbog 15 Not15 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Finn Gredal Jensen og Steen Tullberg KA, A pk. 50 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave 1978 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2001 http://sks.dk/not15/txt.xml 20090918 Karsten Kynde 1.4 Mit Forhold til &anfbeg;hende&anfslut;. d. 24 Aug 49. noget Digterisk. Infandum me jubes, _reginaRegina, renovare dolorem. _HendesHende skyldes ogsaa den Replik om mig: det ender vistnok med, at Du bliver Jesuit. Regine Olsen. &streg; Jeg saae hende f&o-;rst hos R&o-;rdams. Der saae jeg hende egl. i den f&o-;rste Tid, da jeg ikke kom til Familien. (Bollette R&o-;rdam har jeg i en vis Forstand noget Ansvar mod; ligesom jeg forresten ogsaa tidligere vistnok havde et Indtryk af hende, og maaskee ogsaa bibragt hende et saadant om end i al Uskyldighed og reent intellectuelt.). Allerede f&o-;r min Fader d&o-;de, var jeg besluttet paa hende. Han d&o-;de. Jeg l&ae;ste til Examen. I al den Tid lod jeg hendes Tilv&ae;relse slynge sig ind i min. I Sommeren 40 tog jeg theol. Embedsexamen. Gjorde saa ganske udenvidere en Visit i Huset. Jeg reiste til Jylland og _sp&ae;ndtefangede maaskee allerede den Gang lidt efter hende. I Aug kom jeg tilbage. Tiden fra 9 Aug til i ₇Septbr, kan i strengere Forstand siges at v&ae;re den Tid, i hvilken jeg tiln&ae;rmede mig hende. D. 8 Septbr. gik jeg hjemme fra med fast Forts&ae;t _g at ville afgj&o-;re det Hele. Vi m&o-;dtes paa Gaden lige udenfor deres Huus. Hun sagde der var Ingen hjemme. Jeg var dumdristig nok til at forstaae just dette som en Invitation, som hvad jeg beh&o-;vede. Jeg gik op med. Der stod vi To ene i Dagligstuen. Hun var lidt urolig. Jeg bad hende at spille lidt for mig som hun ell. gjorde. Hun gj&o-;r det, men det vil ikke lykkes mig. Da tager jeg pludselig Nodebogen, lukker den ikke uden en vis Heftighed i, kaster den hen af Klaveret og siger: aah, hvad bryder jeg mig om Musik; det er Dem, jeg s&o-;ger, Dem jeg har s&o-;gt i 2 Aar. Hun blev taus. For&o-;vrigt har jeg Intet gjort for at bedaare hende; jeg har endog advaret mod mig selv, mod mit Tungsind. Og da hun talte om et Forhold til _ShlegelSchlegel, sagde jeg: saa lad _blot dette Forhold v&ae;re en _{, nemlig at mit Forhold til mig, skj&o-;ndt vi aldrig saaledes havde tiln&ae;rmet os} Parenthes.d Hun blev v&ae;sentligen taus. Jeg gik endeligen, thi jeg _varhavde v&ae;ret angest nok for, at Nogen skulde v&ae;re kommet og have fundet os Tvende og hende saaledes _aturolig. Jeg gik umiddelbart op til Etatsraaden. Jeg veed det jeg var i en forskr&ae;kkelig Angest for at have gjort for st&ae;rkt et Indtryk paa hende, samt for, at paa nogen Maade mit Bes&o-;g skulde give Anledning til Misforstaaelse, vel endog til Skade for hendes Rygte. Faderen sagde hverken ja ell nei, men var dog villig nok, som jeg let forstod. Jeg forlangte en Samtale; jeg fik den d. 10 Septemb. Eftermiddag. Jeg har ikke sagt eet eneste Ord for at bedaare &streg; hun _foresagde ja. &O-;ieblikkeligt overtog jeg Forholdet til hele Familien. Min Virtuositet blev is&ae;r anvendt mod Faderen, hvem jeg forresten altid har holdt saare meget af. Men indefter; anden Dagen saae jeg, at jeg havde grebet feil. En Poeniterende som jeg var, mit vita ante acta, mit Tungsind det var nok. Jeg har lidt ubeskriveligt i den Tid. Hun _besyntes Ingenting at bem&ae;rke. Hun blev tv&ae;rtimod tilsidst saa overmodig, at hun engang erkl&ae;rede, at hun havde taget mig af Medlidenhed, kort jeg har _netneppe kjendt et saadant Overmod. Dette blev i en Forstand det Farlige. Tager hun sig det ikke n&ae;rmere, t&ae;nkte jeg, end at hun, som hun selv sagde engang &anfbeg;hvis hun troede det var af Vane jeg kom, saa vilde hun strax slaae op&anfslut; tager hun sig det ikke n&ae;rmere: saa er jeg hjulpen. Nu kom jeg til Fatning. I en anden Forstand tilstaaer jeg min Svaghed, at hun dog et &O-;ieblik gjorde mig vred. Nu satte jeg Kr&ae;fter i Bev&ae;gelse &streg; hun giver for Alvor efter, og lige det Modsatte skeer, den meest extreme _Hengivelse. Hengivelse af Tilbedelse. Naturligt, nu vaagner igjen mit Tungsind, thi hendes Hengivelse er atter at jeg faaer &anfbeg;Ansvaret&anfslut; efter st&o-;rst mulige Maalestok &streg; medens hendes Stolthed gjorde mig tiln&ae;rmelsesviis fri for &anfbeg;Ansvaret&anfslut; &streg; jeg seer det maa briste. Min Dom er, og min Tanke var, at det var Guds Straf over mig. Ganske klar over _athvad Indtryk hun reent erotisk har gjort paa mig, kan jeg ikke blive. Thi vist er det, det at hun havde givet sig n&ae;sten tilbedende hen, bedet mig om at elske hende, det havde r&o-;rt mig i den Grad, at jeg vilde vove Alt for hende. Dog hvor h&o-;it jeg elskede hende, viser dog ogsaa dette, at jeg bestandigt har villet skjule det for mig, hvor meget hun egl. har r&o-;rt mig, hvilket dog egl. ikke forholder sig til det Erotiske. Havde jeg ikke v&ae;ret en Poeniterende, ikke haft mit vita ante acta, ikke v&ae;ret tungsindig &streg; Forbindelsen med hende vilde have gjort mig saa lykkelig, som jeg aldrig _&u;havde dr&o-;mt om at blive. Men selv forsaavidt jeg, fordi jeg desto v&ae;rre _fvar Den, jeg er, maatte sige, at jeg kunde blive lykkeligere i Ulykke uden hende, end med hende &streg; hun havde r&o-;rt mig, og jeg havde gjerne, heller end gjerne gjort Alt. Men der var en guddommelig Protest, saaledes forstod jeg det. Vielsen. Jeg maatte fortie uhyre meget for hende, basere det Hele paa en Usandhed. Jeg skrev hende til og sendte hendes Ring. Billeten findes ordret i &anfbeg;det psychologiske Experiment&anfslut;. Jeg har med Flid ladet det v&ae;re reent historisk; thi jeg har Ingen talt til derom, ikke til een Eneste, jeg som er tausere end Graven. Skulde hun faae Bogen at see, vilde jeg just, at hun skulde mindes derom. Hvad gj&o-;r hun? Hun overskrider i qvindelig Fortvivlelse Gr&ae;ndsen. Hun har aabenbart vidst, at jeg var tungsindig, hun har meent at &ae;ngste mig til det Yderste. Det Modsatte skete. Vistnok &ae;ngstede hun mig til det Yderste; men nu reiste min Natur sig gigantisk for at ryste hende af. Der var kun Eet at gj&o-;re: at st&o-;de fra af al Magt. Det var en frygtelig qvalfuld Tid &streg; at maatte v&ae;re saaledes grusom, og saa at elske som jeg gjorde. Hun streed som en L&o-;vinde; havde jeg ikke meent at have en Guddommelig Modstand hun havde seiret. Saa brast det, omtrent to Maaneder efter. Hun blev fortvivlet. For f&o-;rste Gang i mit Liv skjendte jeg. Det var det Eneste, der var at gj&o-;re. Fra hende gik jeg umiddelbart i Theateret, fordi jeg vilde tr&ae;ffe Emil Boesen (Deraf blev i sin Tid lavet den Historie, som fortaltes i Byen, at jeg skulde have sagt til Familien, idet jeg tog mit Uhr op, om De havde mere at sige, at De da vilde skynde Dem; thi jeg skulde i Theateret). Acten var forbi. Idet jeg gaaer ud af 2det Parquet, ko&mm;er Etatsraaden fra f&o-;rste Parquet og siger: maa jeg tale med Dem. Vi fulgtes ad hjem til ham. _HunHan er fortvivlet. Han sagde: det bliver hendes D&o-;d, hun er ganske fortvivlet. Jeg sagde: jeg skal nok bringe hende i Ro; men Sagen er afgjort. Han sagde: jeg er en stolt Mand; det er haardt; men jeg beder Dem slaae ikke op med hende. I Sandhed han var stor; han rystede mig. Men jeg blev ved Mit. Jeg spiste til Aften med Familien. Talte med hende, da jeg gik. N&ae;ste _BrMorgen fik jeg Brev fra ham, at hun ikke havde sovet om Natten, at jeg maatte komme og see til hende. Jeg kom og talte hende til Rette. Hun spurgte mig: vil Du aldrig gifte Dig. Jeg svarede: jo om ti Aar, naar jeg faaer raset ud, saa maa jeg have en ungblods Fr&o-;ken til at forynges. En n&o-;dvendig Grusomhed. Saa sagde hun: tilgiv mig hvad jeg har gjort mod Dig. Jeg svarede: det var jo mig, der skulde bede saa. Hun sagde: lov at t&ae;nke paa mig. Det gjorde jeg. Hun sagde: kys mig. Det gjorde jeg &streg; men uden Lidenskab. Forbarmende Gud. Saa skiltes vi ad. Jeg tilbragte N&ae;tterne gr&ae;dende i min Seng. Men var om Dagen den S&ae;dvanlige, mere kaad og vittig end nogensinde det var n&o-;dvendigt. Min Broder sagde til mig: at han vilde gaae ned til Familien og vise Dem, at jeg ikke var en Skurk. Jeg sagde: gj&o-;r Du det, jager jeg Dig en Kugle gjennem Hovedet. Det bedste Beviis for, hvor dybt Sagen besk&ae;ftigede mig. Jeg reiste til Berlin. Jeg leed saare meget. Hende mindedes jeg hver Dag. Jeg har ubetinget indtil Dato holdt det: hver Dag idetmindste een Gang at bede for hende, ofte to Gange, foruden hvad jeg ellers har t&ae;nkt paa hende. Da Baandet brast, var mit Indtryk dette: enten styrter Du Dig i vild Adspredelse &streg; ell. absolut Religieusitet, af en anden Art end Pr&ae;stens Melange. &anfbeg;Forf&o-;rerens Dagbog&anfslut; er skrevet for hendes Skyld for at st&o-;de fra. Forordet til de to opbyggelige Taler er beregnet paa hende, som meget Andet, Bogens Datum, Dedicationen til Fader. Og i Bogen selv findes svage Vink.o Hun har l&ae;st den, det veed jeg af Sibbern. Jeg var i Berlin kun et halvt Aar. Bestemelsen for min Reise var 1&br1-2; Aar. At jeg kom saa hurtigt maatte tildrage sig hendes Opm&ae;rksomhed. Ganske rigtigt hun s&o-;gte mig efter Mynsters Pr&ae;diken ₂1ste Paaskedag. Jeg undgik hende det var for at st&o-;de fra, at hun ikke skulde s&ae;tte sig fast i den Indbildning, at jeg paa Reisen t&ae;nkte paa hende. Desuden havde Sibbern sagt mig, at hun selv havde sagt, at hun ikke kunde taale at see mig. Dette saae jeg nu vel var usandt; men at hun ikke kunde taale at tale med mig, maatte jeg troe. De afgj&o-;rende Sving i hendes Liv har hun dog vistnok forresten gjort under mine Auspicier. Kort f&o-;r Forlovelsen med Schlegel fik hun &O-;ie paa mig i en Kirke. Jeg lod hende beholde mine &O-;ine. Hun nikkede to Gange. Jeg rystede paa Hovedet. Det betydede, mig maa Du opgive. Saa nikkede hun igjen, og jeg nikkede saa venligt som muligt, det betydede: min Kjerlighed beholder Du. Da hun saa havde forlovet sig med Schlegel, m&o-;dte hun mig paa Gaden, og hilste saa venligt og indyndende som muligt. Jeg forstod hende ikke, thi jeg _vi&u;vidste den Gang Intet af Forlovelsen. Jeg saae blot sp&o-;rgende paa hende, og rystede paa Hovedet. _NVistnok har hun troet, at jeg vidste det, og s&o-;gt mit Bifald. _{Nu er Et}Den Dag der blev lyst for hende, sad jeg i Frelsers Kirke. a NB I de senere Journaler, dem fra ifjor og iaar, findes hist og her en enkelt Bem&ae;rkning om hende. b fE ved at laane dem B&o-;ger i min Frav&ae;relse og ved i en enkelt Bog at foranledige dem til at l&ae;se et bestemt Sted. c NB. Dette var dog nok f&o-;rst d. 10de hun talte om Schlegel, thi d. 8 sagde hun ikke eet Ord. d thi jeg har jo dog f&o-;rste Prioritet. e Noget jeg dog til en vis Grad selv var Skyld i ell. b&ae;rer Ansvar for, fordi jeg selv kun altfor klart overskuende Forholdets Vanskelighed og indseende at der maatte bruges den st&ae;rkeste Magt for at tvinge mit Tungsind igjennem, hvis det var muligt, havde sagt til hende: hengiv Dig, ved Stolthed gj&o-;r Du mig Sagen let. Et aldeles sandt Ord, oprigtigt mod hende, og tungsindigt forr&ae;dersk mod mig. f Lidt af hvordan det hang sammen med mig, har hun dog anet. Thi oftere faldt denne Replik: Du bliver dog aldrig glad, saa kan det jo hverken gj&o-;re Dig fra ell. til, om jeg faaer Lov at blive hos Dig. Hun sagde ogsaa engang: at hun aldrig skulde sp&o-;rge mig om Noget, naar hun blot maatte blive hos mig. g Nogle enkelte Replikker ere ogsaa faktiske. fE den om at det dog ikke er sagt, at man bliver feed ved at gifte sig, at jeg har kjendt En (her n&ae;vnte jeg min Fader saa forsaavidt er Historien anderledes og holdt anderledes) som var gift to Gange og ikke blev feed. Den Replik: at man kan h&ae;ve en Forlovelse paa to Maader saa vel ved Hj&ae;lp af Agtelse som ved Hj&ae;lp af Kjerlighed. Hendes Replik: jeg troer egl. at Du er gal. h I disse Bedragets to Maaneder iagttog jeg den Forsigtighedens Omsorg med Mellemrum at sige ligefrem til hende: giv efter, slip mig; Du holder det ikke ud. Dertil svarede hun _{lidenskabeligt:}lidenskabeligt, at hun hellere vilde holde Alt ud end slippe mig. Jeg foreslog ogsaa at give Sagen den Vending, at det var hende, der slog op med mig, for at spare hende alle Kr&ae;nkelser. Det vilde hun ikke, hun svarede, at naar hun holdt det Andet ud, holdt hun vel ogsaa det ud, og ikke usocratisk bem&ae;rkede hun, at der var vel Ingen, der vilde lade hende det m&ae;rke i hendes N&ae;rv&ae;relse, og hvad de sagde om hende i hendes Frav&ae;relse kunde jo v&ae;re det Samme. i Hun fremtog en lille Seddel, hvorpaa stod et Ord af mig, hvilken hun pleiede at b&ae;re paa sit Bryst, den fremtog hun og rev den stille i Smaastykker og sagde: saa har Du dog ogsaa drevet et r&ae;dsomt Spil med mig. j Hun sagde: holder Du da slet ikke af mig; jeg svarede: ja, naar Du bliver saaledes ved, saa holder jeg ikke af Dig. k Hun sagde blot det ikke maa v&ae;re for sildig, naar Du fortryder det &streg; hun sigtede til D&o-;den. Jeg maatte grusomt gj&o-;re en Sp&o-;g dermed, og sagde om hun meente, at jeg skulde komme ligesom Wilhelm i Lenore. l At tr&ae;de ud af Forholdet som en Skurk om muligt en topmaalt Skurk, var det Eneste, der var at gj&o-;re for at arbeide hende flot, og give hende Fart til et &Ae;gteskab; men det var tillige det uds&o-;gte Galanterie. Med min Beh&ae;ndighed havde det sandeligen v&ae;ret let nok at tr&ae;kke mig tilbage paa billigere Vilkaar. &streg; At denne Adf&ae;rd er Galanterie, har det unge Msk. hos Constantin Constantius udviklet og jeg er enig med ham. m Det er sandt. Den Dag jeg _saaesaa modtog alt mit T&o-;i o: s: v: fra hende, skrev jeg et Brev til Etatsraaden, det sendtes uaabnet tilbage. n &anfbeg;Forf&o-;rerens Dagbog&anfslut; var vistnok beregnet paa at st&o-;de fra &streg; og jeg veed nok hvad jeg gjennemgik for Agonier i Anledning af Udgivelsen, fordi min Tanke var som min Hensigt, at hidse alle Mskers Forbittrelse mod mig, noget der rigtignok aldeles mislykkedes is&ae;r hvad Publikum angaaer, der _jublede jublende modtog mig, hvad der har bidraget til at for&o-;ge min Foragt for Publikum &streg; men forsaavidt Nogen kom eller kommer til at t&ae;nke paa &anfbeg;hende&anfslut;, var det tillige det meest uds&o-;gte Galanterie, der overhovedet lader sig t&ae;nke. At v&ae;re udseet af en Forf&o-;rer er for en Qvinde hvad det er for en Frugt at Fuglen har hakket i den &streg; thi Fuglen er Kjender. En &anfbeg;Elsker&anfslut; er jo blind, hans Dom altsaa ikke objektiv, han seer maaskee Yndigheder og Differentser, som slet ikke ere til. Men en Forf&o-;rer er Kjender. Og nu &anfbeg;Forf&o-;reren&anfslut;, den absolute Kjender &streg; og saa een eneste Pige: i Sandhed det er det st&o-;rste Galanterie, der lader sig t&ae;nke, men for dybsindigt til at blive populairt; det var end ikke et st&o-;rre Galanterie, at lade hiin eneste Pige omvende &anfbeg;Forf&o-;reren&anfslut;, thi i samme &O-;ieblik bliver han jo &anfbeg;Elsker&anfslut;, blind, hans Dom upaalidelig. Hvad er saa alle disse Digteres Sange, der have ligefrem besjunget og forgudet den Elskede &streg; og selv v&ae;ret &anfbeg;Elskeren&anfslut;, hvad Vederh&ae;ftighed ligger _derider i deres Lovtale. Nei &anfbeg;Forf&o-;reren&anfslut; &streg; og saa een eneste Pige! o om at opgive, om at man kun taber den Elskede, naar man faaer ham til at handle mod sin Overbeviisning. Nu er Etatsraaden d&o-;d. Hun haaber dog muligt paa at faae mig at see igjen, et Forhold til mig, et uskyldigt et kjerligt. O, _detden kj&ae;re Pige, _veedved Gud hellere end nogensinde vilde jeg see hende, tale med hende, gl&ae;de hende, hvis hun beh&o-;ver det, begeistre hende. Hvad gav jeg ikke for, at jeg turde det, at jeg turde pynte hende ud i levende Live med den historiske Navnkundigheds Pynt, som er hende sikkret. Hun skal rangere blandt Pigerne. Og vigtigt er det, at jeg redigerer Sagen. Thi hendes _a&Ae;gteskab bliver ell. en Mislighed, saa jeg let blev som en Satire, jeg der blev ugift, medens hun vilde d&o-;e af Kjerlighed. O, hvor vilde det gl&ae;de mig, at tale med hende; og hvor formildende ogsaa for mit Guds-Forhold. I Muligheden er hun mig sv&ae;r; i Virkeligheden let. Men jeg t&o-;r det ikke. Hun har een Gang viist mig, hvor langt hun kan gaae ud over Gr&ae;ndsen. Et &Ae;gteskab binder sandeligen ikke hende, naar der igjen gaaer Ild i hendes Lidenskab. Og farligt, farligt er det, at just min Sag er saa god. Ja havde jeg virkelig v&ae;ret en Skurk, saa var Sagen lettere. Hendes Forhold til Schlegel er ingen Sikkerhed. S&ae;t hun i en vis Forstand kl&o-;gtigt har forstaaet, at dette var den eneste Maade, paa hvilken det kunde blive muligt at faae et Forhold til mig igjen; thi var hun forblevet ugift, vilde jo altid Sp&o-;rgsmaalet om et &Ae;gteskab komme op igjen. S&ae;t hun har meent at det var min Villie, at hun skulde gifte sig med Schlegel, at det var derfor jeg i de sidste to Maaneder talte saa meget om ham og om at hun skulde tage ham, om end paa en sp&o-;gende og drillende Maade. Og sandt nok, det var min Mening og mit &O-;nske. Men i saa Fald er jeg jo hende h&o-;iere end Forholdet til ham. Vil Gud lade hende faae den Idee, selv at forlange, at jeg skal tale med hende: saa vil jeg _voved vove det. Gl&ae;de mig, vil det, ja det er vist nok. Men kun i saa Fald t&o-;r jeg vove det. Forholdet vilde nu v&ae;re _{fuldendt som aldrig.mig saa}fuldendt. Thi &Ae;gteskabet er min Anst&o-;d. Et _{s&o-;sterligt}broderligt Forhold til hende vilde v&ae;re mig en stor, stor Gl&ae;de!c a cfr etsteds i Journalen NB12 henimod midtveis. b Og dette vilde dog nok gl&ae;de hende: Navnkundigheden &streg; hun der engang i sin tidligste Ungdom &o-;nskede at v&ae;re Skuespillerinde, at glimre i Verden; &Ae;res-Opreisningen, hun der dog var saa stolt. c _{O hvilken&u;}Hvilken Gl&ae;de for mig at kunne gl&ae;de hende, hun som dog har lidt saa meget for min Skyld! Og hvor tungt, saaledes bestandigt at skulle vedblive at v&ae;re grusom. N&ae;sten hvor lumsk at gj&o-;re Alt Mit for at fange hende ind i et &Ae;gteskab, og saa at lade hende sidde der. S&ae;t hun har forstaaet sit &Ae;gteskab som en Mulighed af et s&o-;sterligt Forhold til mig i hvem hun vel har seet en reen intellectuel St&o-;rrelse! Men vove Skridtet kan jeg ikke forsvare. Hun har engang viist, at hun kan vove sig over Gr&ae;ndsen, og paa den anden Side, ved at gifte sig har hun dog egl. emanciperet sig. En Palisander Piedestal har jeg selv ladet gj&o-;re, medens jeg boede paa N&o-;rregade paa 1ste Sal. Den er efter min opgivne Construction, og denne igjen efter Anledning af et Ord af hende den Elskelige i hendes Vaande. Hun sagde at hun gjerne vilde takke mig hele Livet igjennem for at maatte blive hos mig, om hun saa skulde boe i et lille Skab. Med Hensyn dertil er den dannet uden _Hyller Hylder. &streg; I denne findes Alt omhyggeligt gjemt, Alt, hvad der minder om hende og vil kunne minde hende om mig. Der findes ogsaa et Exemplar af Pseudonymerne til hende; der blev af dem bestandigt kun taget to Velin-Exemplarer, eet for hende og eet for mig. Iblandt mine Papirer vil ogsaa findes et Brev, bestemt til at aabnes efter min D&o-;d, som angaaer hende. Hende og min afd&o-;de Fader skal B&o-;gerne samtligen helliges: mine L&ae;remestere, en Oldings &ae;dle Viisdom, og en Qvindes elskelige Uforstand. I Sandhed, Religieusitetens, og _saa&u;&u;s&ae;rligen &g.Ch;stdommens Sag har vel Brug for et eenligt Menneske; men hvilken vidtl&o-;ftig Historie med min Opdragelse, og hvor besynderligt dialektisk! Dog _vfalder det ikke hende ind, saa maa jeg vel opgive det. Underligt er det for&o-;vrigt, at hun ikke har l&ae;rt mig saa meget at kjende, at hos mig dreier Alt sig om Ansvaret. Derfor vilde jeg ogsaa saa gjerne have havt, at hun skulde have v&ae;ret Den, som h&ae;vede Forlovelsen. Hun er vel nu dog lykkelig gift med Schlegel; han har gjort Lykke, det vil opmuntre hende som et Styrelsens Bifald til deres Forbindelse. Mig er Verden imod i en vis Forstand, maaskee hun dog finder Mening i den Forklaring, at det er lidt Straf over mig. Imidlertid, just Verdens Modstand kunde, farligt nok, vel give mig et nyt V&ae;rd i hendes &O-;ine. Forsaavidt det er sandt, hvad Jfr. Dencker har _{sagt mig} fortalt mig (og Jfr. D. har jeg stundom saadan benyttet til at faae sagt hvad jeg vilde have sagt, Alt i Retning af at consolidere hendes &Ae;gteskab) at hun har sagt: &anfbeg;at det var hun egentligen ikke vred paa mig for, at jeg havde h&ae;vet Forlovelsen; men den Maade, jeg havde gjort det paa&anfslut; saa viser dette, at hun dog i temmelig h&o-;i Grad har Noget af denne qvindelige Glemsomhed, der er Umiddelbarhedens. Hun glemmer, at hun 2 Maaneder f&o-;r det Afgj&o-;rende fik et Skilsmisse-Brev og i for mig saa ydmygende Udtryk som muligt &streg; den Maade var der jo dog vel Intet at indvende mod. Men da var det hende, der i Mangel af at slaae op, slog saa fortvivlet bag ud, at jeg maatte tr&ae;kke et heelt Alphabet mere ud. Hun glemmer, at hun selv sagde, at hvis jeg kunde overbevise hende om, at jeg var en Skurk, vilde hun let finde sig i det Hele. Og nu klager hun over Maaden, formodentlig &anfbeg;den skurkeagtige Maade&anfslut;. Og for&o-;vrigt var den Maade ikke blevet brugt, saa vare vi vel endnu if&ae;rd med at slaae op. Forsaavidt kan det v&ae;re rigtigt at klage over &anfbeg;Maaden&anfslut;, thi paa ingen anden Maade vilde det v&ae;re lykkedes mig. I en vis Forstand er dog en Qvinde et forf&ae;rdeligt V&ae;sen. Der er en Form af Hengivelse, der forf&ae;rder mit V&ae;sen, fordi den er mit V&ae;sen saa modsat: det er den qvindeligt-hensynsl&o-;se qvindelige Hengivenhed, forf&ae;rdelig fordi Qvindelighed just i een Forstand er saa m&ae;gtigt bundet i Hensynet. Men spr&ae;nges det &streg; og er saa den anden Part en Dialektiker med en tungsindig Phantasie og sv&ae;r religieus Oppakning: i Sandhed det er Forf&ae;rdeligt. Hvad mig selv angaaer, da har jeg l&ae;rt dette, at jeg har havt ikke Lidet af en Selvplager. Dette vil nu vel forandres. a Og vist er det ogsaa, at jeg, hvis der nu kom et Forhold til hende istand, ubetinget vilde gj&o-;re Begyndelsen med at skjende paa hende. For at hj&ae;lpe hende har jeg fundet mig i ja gjort Alt for i alle Andres &O-;ine at synes en Skurk. Men sandeligen, hun b&ae;rer et stort Ansvar. Det er ikke hendes Fortjeneste, at jeg ikke bragtes formelig til Desperation. Og hvor elskelig hun end var i sin Fortvivlelse, og hvor villig, villig jeg tilgiver og glemmer som var det aldrig skeet: siges skal det dog til hende, dersom Forholdet skulde komme istand og der skulde v&ae;re Sandhed deri. Hvad _CordelCornelia angaaer, da har hendes Forlovelse i en vis Forstand bedr&o-;vet mig. Hun var en sjelden &ae;gte Qvindelighed. Blot dette ene Tr&ae;k af &ae;del qvindelig Eenfold. Da alle Kl&o-;gtige let forstode, at jeg var en Skurk, og enhver Kl&o-;gtig smigrede sig selv med at kunne ganske forstaae det: da sagde hun: jeg kan ikke forstaae Mag. K.; men jeg troer, at han alligevel er et godt _MsMenneske. I Sandhed et m&ae;gtigt Ord, der ogsaa imponerede mig. Men Cornelia h&o-;rer _ideltidellideelt med til Gruppen: Regine. Der skulde hun v&ae;re blevet, og digterisk var hun blevet at forevige. Nu er hun forsaavidt tabt. Regine skulde og burde giftes. Dette er det Eneste, der er digterisk sandt. Og om hun selv vil sige til mig, at hun havde gjort det af Forbittrelse mod mig o: D:, saa vilde jeg sige: Snik, Snak, hvad forstaaer en saadan lille Jomfrue sig paa hvad hun gj&o-;r. Du har gjort noget ganske _{mod mig} Overordentligt, gjort en Velgjerning mod mig, just ved dette Skridt hjulpet mig. Og derfor veed jeg at Du har gjort det af Kjerlighed for mig, selv om Du vilde paastaae, at Du aldrig havde t&ae;nkt derpaa. Men siig s&o-;mmede det sig for Dig at handle smaaligt, i pianket Fruentimer-Stiil, ell. troer Du, at jeg kan t&ae;nke smaaligt. Det Smaalige er det Eneste, jeg ikke kan forstaae. Historisk betragtet af en Dr&o-;nnert har hun et Faktum mod sig: sit &Ae;gteskab. Min Interpretation, der ubetinget er den _Eeneste sande, gj&o-;r den til hvad den er: et Plus. Hun rangerer i f&o-;rste Forhold ved sin Tro: at have Qvindelighed nok til at troe et Menneske, der saaledes handlede mod hende og saaledes forvirrede Alt for hende. I andet Forhold rangerer hun ved rigtigt at have fattet Pointet, at hun havde at gifte sig. Det er dette, der saa let kan sees feil af. _{Ogsaa derfor}Saaledes forstaaet smerter det mig, at jeg jo nu er i Fordelen, jeg den Ugifte, og at jeg ikke kan komme til at inds&ae;tte hende i hendes Ret ved min Interpretation af, at det just var det hun skulde gj&o-;re. _Opfattelse.Opgj&o-;relse. Hendes Tanke har vistnok v&ae;ret denne. Han holder i Grunden af mig; han er forlovet med mig; jeg elsker ham kun altfor h&o-;it: hvorfra i al Verden kommer saa denne Collision, det maa jo v&ae;re Galskab, et Tungsind der gr&ae;ndser til Galskab. Ergo s&ae;tter jeg Alt ind paa at spr&ae;nge. Fortr&ae;ffeligt, qvindeligt aldeles sandt &streg; at det var en religieus Collision maatte n&o-;dvendigviis undgaae hende, som slet ikke var religieust udviklet, og allermindst til at ane den Art religieuse Collisioner. Alt er ypperligt og hun er stor ved den qvindelige Uforf&ae;rdethed med hvilken hun vover at storme paa. Desuden havde hun jo paa en Maade mit eget Vink desangaaende. Jeg vidste, skulde hun tilgavns blive mig farlig, som hun fortjente det, den Elskelige, skulde Sagen blive for mig til h&o-;ieste Priis, saa maatte hun passe paa, at stride ved Hj&ae;lp af Hengivelse. Det har hun gjorta, og mesterligt qua Qvinde. Hvad mig angaaer, da er det Loven for hele mit Liv, det kommer igjen paa alle de afgj&o-;rende Punkter: som hiin General, der selv _commanderercommanderede _{ved sin}da han blev skudt, saaledes har jeg altid selv commanderet, naar jeg skulde saares. Men F&ae;gtningen selv, som hun havde at udf&o-;re, var i stor Stiil og beundringsv&ae;rdig. Jeg gav hende paa en Maade Buen i Haanden, jeg lagde selv Pilen paa, viste hende, hvorledes hun skulde sigte &streg; min Tanke var &streg; og det var Kjerlighed &streg; enten bliver jeg Din, eller Du skal faae Lov til at saare mig saa dybt, _atsaare mig i mit Tungsind og i mit Guds-Forhold, saa dybt, at jeg, skj&o-;ndt adskilt fra Dig, dog bliver Din. Men hvilket M&o-;nster af ulykkelig Elskov! Det er ikke som fE med Goethes Frederikke, der afslaaer ethvert &Ae;gteskab, fordi det maa v&ae;re en Pige nok at have elsket Goethe. Lige omvendt er det mit Liv, der kommer til at accentuere hende. Og det er mig, der gj&o-;r Alt, Alt, for at faae hende gift. En saadan Collision er ut&ae;nkelig, hvis den ikke er en religieus Collision. Thi var det min Stolthed o: D:, min Nydelsessyge o: D:, saa vilde jo umuligt mit Liv komme til at udtrykke, at jeg accentuerer hende som den Eneste. Hun gifter sig &streg; og nu er Forholdet aldeles normalt. a , det yndige Barn, Om hende er dera Intet at sige, ikke eet Ord, ikke eet eneste, uden til hendes &Ae;re og Priis. Det var et yndigt Barn, et elskeligt V&ae;sen, ret som beregnet paa, at et Tungsind som mit kunde have havt sin eneste Gl&ae;de af at fortrylle hende. _{Hun var yndig}Yndig var hun, _{da jeg saae hende f&o-;rste Gang} da jeg f&o-;rste Gang saae hende, elskelig i Sandhed elskelig i sin Hengivelse, r&o-;rende, i &ae;del Forstand r&o-;rende i sin Sorg, ikke uden H&o-;ihed i Skilsmissens sidste &O-;ieblik, barnlig f&o-;rst og sidst; ogb Eet fandt jeg altid hos hende, Eet, som vilde v&ae;re mig nok til den evindelige Lovtale: Taushed og Inderlighed; og een Magt havde hun: et tilbedende Blik, naar hun b&o-;nfaldt, som kunde r&o-;re _Stene.Stene; _S&u;&u;og lyksaligt var det at fortrylle hende Livet, lyksaligt at see hendes ubeskrivelige Lyksalighed. Der er skeet en himmelraabende Uret mod hende, ved at rive hende ud i Forholdet til mig, i r&ae;dsomme Optrin, der vare som beregnede paa aldeles at tilintetgj&o-;re Indtrykket af hende. Gud tilgive mig! Jeg maatte kr&ae;nke, og forlade hende, jeg maatte f&o-;rst i de to sidste Maaneder v&ae;re grusom, for om muligt at hj&ae;lpe hende. Dette var dog maaskee tungest for mig. Jeg har maattet forts&ae;tte denne Grusomhed, sandeligen i den redeligste Mening. Hun har i sin Tid vistnok lidt ubeskrivelig; hun vilde tilgive mig! Den Elskede var hun. Min Tilv&ae;relse skal accentuere ubetinget hendes Liv, min Forfatter-Virksomhed ogsaa kunne betragtes som et Monument til hendes &Ae;re og Priis. Jeg tager hende med til Historien. Og jeg der tungsindigt havde kun eet &O-;nske at fortrylle hende: der er det mig ikke negtet; der gaaer jeg ved hendes Side; som en Cerimoniemester f&o-;rer jeg hende i Triumph og siger: behager at gj&o-;re lidt Plads for hende, for &anfbeg;vor egen kj&ae;re, lille Regine.&anfslut; a , is&ae;r da fra det &O-;ieblik hendes Overmod forklarede sig til Hengivelse, b trods det kl&o-;gtige lille Hoveda a Anm. Hende skyldes den Fort&ae;lling om en Pige og en Karl, der talte om en anden Pige, der havde slaaet op med sin Kjereste, og tilf&o-;iede hun: det var underligt, thi han havde saadan gode Kl&ae;der. &streg; Ogsaa fortalte hun Historien om Frue Munter, der l&o-;b bort med Pollon, at hun selv gik ind til hendes Mand og sagde: ja, det er vel lige saa godt, at jeg selv siger Dig det: jeg er gift med Pollon. Jeg har engang bedet Gud om hende, som om en Gave, den kjereste; jeg har ogsaa i &O-;ieblikke, naar jeg &o-;inede Muligheden af at realisere et &Ae;gteskab, takket Gud for hende som for en Gave; jeg har senere maatte betragte hende som Guds Straf over mig: men altid har jeg henf&o-;rt hende til _Gud.Gud, redeligt fastholdt det, ogsaa da naar hun gjorde Alt for fortvivlet at lade mig f&o-;le min Overlegenhed. Og i Sandhed Gud straffer frygteligt! For en besv&ae;ret Samvittighed hvilken r&ae;dselsfuld Straf! At holde dette yndige Barn i sin Haand, at kunne fortrylle hende Livet, at see hendes ubeskrivelige Lyksalighed, den Tungsindiges h&o-;ieste Lykke &streg; og saa at fornemme denne d&o-;mmende Stemme i sit Indre &anfbeg;Du har at slippe hende&anfslut;, det er Din Straf, og den skal sk&ae;rpes ved at see alle hendes Lidelser, sk&ae;rpes ved hendes B&o-;nner og Taarer, hun som ikke aner, at det er Din Straf, men troer, at det er Din Haardhjertethed,a der skal r&o-;res. Indholdet af hiint Forlovelsens Aar var for mig egentlig: en &ae;ngstet Samvittigheds qvalfulde Overveielser, t&o-;r Du forlove Dig, t&o-;r Du gifte Dig &streg; ak, og imidlertid gik hun det yndige Barn ved min Side og var &streg; den Forlovede! Jeg var gammel som en Olding, hun ung som et Barn, men Evner havde jeg &streg; ak, n&ae;sten desto v&ae;rre! &streg; til at fortrylle hende, og naar jeg skimtede Haab kunde jeg ikke negte mig den Gl&ae;de at fortrylle hende.b Dog brydes maatte Forholdet, og grusom maatte jeg v&ae;re for at hj&ae;lpe hende &streg; see det er &anfbeg;Frygt og B&ae;ven.&anfslut; Saa frygteligt bliver Forholdet, at tilsidst det Erotiske er som var det der ikke, fordi R&ae;dselen f&o-;rer Forholdet ind under andre Categorier. Jeg var i den Grad en Olding, at hun blev som et elsket Barn, ligegyldigt n&ae;sten af hvilket Kj&o-;n. See det er &anfbeg;Frygt og B&ae;ven.&anfslut; Og paastaae t&o-;r jeg, at jeg har &o-;nsket &Ae;gteskabet inderligere end hun; det havde for mig (lig hine D&ae;moner i Eventyret) betydet, i blot menneskelig Forstand, min Frelse. Ak, men jeg maatte ikke komme i Havn, jeg skulde bruges paa en anden Maade. Et gaadefuldt Ord af hende var det derfor, et Ord hun ikke forstod, men jeg desto bedre, da hun i sin Vaande engang sagde: Du kan dog ikke vide, om det ikke kunde v&ae;re godt for Dig selv, at jeg fik Lov at blive hos Dig. See det er Frygt og B&ae;ven. a Anm Dette var da ogsaa egentligen hendes Mening, thi hun sagde flere Gange, at det var min Stolthed, der var Skyld i at jeg vilde forlade hende. Ogsaa sagde hun, at jeg var dog egentligen ikke god, men at hun alligevel ikke kunde lade v&ae;re at elske mig og bede at maatte blive hos mig. b der elskeligt _vedblevvar Barn, vedblev at v&ae;re Barn, og trods al hvad hun havde lidt, var som et Barn, da vi skiltes ad.