]> S&o-;ren Kierkegaard Notesbog 12 Not12 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Niels W. Bruun og Finn Gredal Jensen KA, C pk. 5 l&ae;g 10 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2001 http://sks.dk/not12/txt.xml 20090918 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 &Ae;sthetica. d. 20 November. 1842. Litteratur. Casaubonus de Romana Satira. Braemer von wahrem Begriffe der Dichtkunst. Bacon de augmentis scientiarum Tom 1. Lib. II p. 125).? Han anseer Indbildningskraften for Poesiens Kilde; udelukker Satirer, Elegier, Epigrammer, Oder fra Poesien, og deler den i den fort&ae;llende, den dramatiske, og den paraboliske. Baumgarten de nonnullis ad poema pertinentibus &pgf; 9. &anfbeg;ein Gedicht ist ein vollkommen sinnliche Rede. (cfr. Curtius p. 354.). Scaliger Poetices Lib. 1. cap. II. (cfr. Curtius p. 352) erkl&ae;rer for en Sammenblanding af Sandt og Falskt (Analogier til Efterligning og Opfindelse). Gatakerus annotationes ad M: Antonini Lib: XI &pgf; 6. Athen&ae;us Lib. VI. cap. 1. p. ₂₂₉223. et Udsagn af Timokles om Hensigten af Tragedien. (cfr. Curtius p. 395.). Alle Gr&ae;ndsestridigheder i Videnskaberne ere nogle af de vanskeligste &streg; Confiniet mellem Retsl&ae;ren og S&ae;del&ae;ren &streg; Moralen og Dogmatiken &streg; Psychologien og Moralen o: s: v:. Man behandler i Almindelighed den enkelte Videnskab s&ae;rskilt, nu har man meget at sige; man t&ae;nker ikke paa om Alt maaskee pludselig kan h&ae;ves, hvis Grundbegrebet maa bestemmes om. &streg; Is&ae;r gjelder det om &Ae;sthetik, der altid er bleven meget opdyrket; men n&ae;sten altid i sin Isolation. En stor Deel &Ae;sthetiker ere af Digtere. &streg; Aristoteles gj&o-;r en Undtagelse, han seer let, at den har et Forhold til Rhetorik og Ethik og Politik. Forholdet mellem &Ae;sthetik og Etik. &streg; Overgangen &streg; pathetisk ikke dialektisk, der begynder en qualitativ forskjellig Dialektik. &streg; Hvorvidt forsoner Poesie og Kunst med Livet &streg; Et er sandt i &Ae;sthetiken, et Andet i Ethiken? &streg; cfr Curtius p. 388. a Marthensen? b Poesien bl&o-;dagtiggj&o-;r. Det var allerede Platos Mening. c Det Tragiske vil opl&o-;fte, det Comiske vil forbedre. (Det almindelige Vaas om Satiren, og Skuespillet. &streg; Theaterets Betydning &streg; Lessing Rhabeck. &streg; dets Betydning i Oldtiden. Et National-Institut. Derfor gratis &streg; nu betalt. &streg; Kirken. I hvilket Forhold b&o-;r en lyrisk Digter staae til sit Digt? Hvorledes gaaer Idealit&ae;ten op for den lyriske Digter &streg; Epikeren har Stoffet og Musen, for Lyrikeren er Musen selv Stoffet, Epikeren besv&ae;rger Musen, Lyrikeren er forelsket i Musen enten det nu er en lykkelig Kj&ae;rlighed eller ikke. a I Tragedien gaaer Helten under. Det skal forsone mig med Virkeligheden. Er det derved, at det begeistrer mig til en lignende Heroisme? at jeg fatter, hvorledes det Store netop ligger i saaledes at gaae under. Men saa er jeg jo netop i Splid med Virkeligheden, da jeg antager, at den er en saadan, at det er det Stores Lod at maatte gaae under. b Kant: &anfbeg;interessel&o-;s Tilfredsstillelse&anfslut;. Er det Digteren der vinder denne Forsoning ved Frembringelsen, ell. L&ae;seren og Tilskueren ved Digterens Frembringelse? En ulykkelig Individualit&ae;t er Digter, en tilsvarende Sympathie. &streg; Det Comiske er egl. et metaphysisk Begreb. Det tilveiebringer en metaphysisk Forsoning &streg; Hegels Udvikling af det _ComiskesComiske &streg; Martensens Eftersnakken &streg; a Dersom Poesiens Tendents var blot ethisk, saa maatte Straf og Bel&o-;nning saa hurtig som muligt f&o-;lge paa Last og Dyd, thi det Ethiske fordrer at see denne Consequents med en uendelig Hurtighed. Hvor blev saa de 5 Akter af og Knuden; thi Knuden er netop uethisk. En Bem&ae;rkning i Apollonius af Tyanas Liv af Philostratus 2, 22 o: fl. p. 258 o: fl. i Overs&ae;ttelsen. cfr ogsaa p. 523 o: fl: &anfbeg;Al Poesie er en Efterligning&anfslut; (Aristoteles.) &streg; &anfbeg;_{v&ae;rre, bedre}bedre, v&ae;rre, som vi&anfslut; &streg; Herved _Pviser Poesien ud over sig selv til Virkeligheden og til den metaphysiske Idealit&ae;t. &streg; hvor ligger den poetiske Midte &streg; Saasnart det gaaer ud over Sympathien &streg; Vi kan derfor ikke sige, at vi sympathisere med &g.Ch;stus, Skriften siger ogsaa omvendt. cfr Hebr. 4. a Naar al Poesie er Efterligning, hvorfra er da egl. Versformen kommen? Efterligning &streg; Opfindelse. Den Gl&ae;de ethvert Msk. finder ved Efterligning, selv af det, der _ellerellers forf&ae;rder ham. cfr. Cap. 4. Ligger heri ikke paa eengang en Betegnelse af den Uro (Skr&ae;k og Medlidenhed) som Poesien v&ae;kker, og af den Beroligelse, den giver. &g.d;&g.i;&g.apos; _{&g.e;&g.l;&g.e;&g.o;&g.u;&g.sud;}&g.e;&g.l;&g.e;&g.o;&g.u; &g.k;&g.a;&g.i; &g.ph;&g.o;&g.b;&g.o;&g.u; &g.p;&g.e;&g.r;&g.a;&g.i;&g.n;&g.o;&g.u;&g.s;&g.a; &g.t;&g.e-;&g.n; &g.t;&g.o-;&g.n; &g.t;&g.o;&g.i;&g.o;&g.u;&g.t;&g.o-;&g.n; &g.p;&g.a;&g.th;&g.e-;&g.m;&g.a;&g.t;&g.o-;&g.n; &g.k;&g.a;&g.th;&g.a;&g.r;&g.s;&g.i;&g.n;. Aristoteles cap. 6. Strid angaaende disse Ord. (Lessing hamburgische Dramaturgie, &streg; Brevvexel med Nicolai og Moses M.). Meningen er vistnok den, Tragoedien vil gjennem Medlidenhed og Frygt (Mediet &streg; disses N&o-;dvendighed og &ae;sthetiske Betydning) virke til disses Renselse, ved at for&ae;dle Sympathien. &g.e;&g.l;&g.e;&g.o;&g.sud; og &g.ph;&g.o;&g.b;&g.o;&g.sud; som egoistiske Bestemmelser er Betingelsen for at faae et &ae;sthetisk Indtryk; Virkningen er at &g.e;&g.l;&g.e;&g.o;&g.sud; og &g.ph;&g.o;&g.b;&g.o;&g.sud; blive reent sympathetiske, at jeg glemmer mig selv i den &ae;sthetiske, reent sympathetiske &g.e;&g.l;&g.e;&g.o;&g.sud; &g.k;&g.a;&g.i; &g.ph;&g.o;&g.b;&g.o;&g.sud;. Dette er overhovedet den Beroligelse som det &Ae;sthetiske giver ikke ved Tanken om at Andre lide mere, men ved Fortabelsen i Beskuelsen af selve det _{&Ae;sthetiske.}&Ae;sthetiske, af den &ae;sthetiske Liden. a Det &Ae;sthetiske forsoner Phantasien. Boethius forsmaaer derfor Poesiens Forsoning cfr. Lib. I p. 9. &anfbeg;quis, inquit, has scenicas meretriculas ad hunc &ae;grum permisit accedere? qu&ae; dolores ejus non modo nullis foverent remediis, verum dulcibus insuper _alereretalerent venenis? H&ae; sunt enim qu&ae; infructuosis affectuum spinis uberem rationis segetem necant, hominumque mentes assuefaciunt morbo, non _liberant?liberant. Homer er den f&o-;rste Opfinder af Komedien: .. &g.o;&g.u.a.;&g.t;&g.o-; &g.k;&g.a;&g.i; &g.t;&g.e-;&g.sud; &g.k;&g.o-;&g.m;&g.o-;&g.d;&g.i;&g.a;&g.sud; &g.s;&g.ch;&g.e-;&g.m;&g.a;&g.t;&g.a; &g.p;&g.r;&g.o-;&g.t;&g.o;&g.sud; &g.u;&g.p;&g.e;&g.d;&g.e;&g.i;&g.x;&g.e;&g.n;&g.komma; &g.o;&g.u; &g.ps;&g.o;&g.g;&g.o;&g.n; &g.a;&g.l;&g.l;&g.a; &g.t;&g.o; &g.g;&g.e;&g.l;&g.o;&g.i;&g.o;&g.n; &g.d;&g.r;&g.a;&g.m;&g.a;&g.t;&g.o;&g.p;&g.o;&g.i;&g.e-;&g.s;&g.a;&g.sud;. Aristoteles cap. 4. Her ligger allerede et Moment af det Metaphysiske, istedenfor at skjende leer man. Curtius Overs&ae;ttelse af Aristoteless Digtekunst p. 101 Solon forb&o-;d Thespis at opf&o-;re Tragedier i Athen for ikke at forlokke Athenienserne til Usandhed. Thespis indf&o-;rte een Person. Phrynichus bragte qvindelige Masker paa Scenen; Qvinder optraadte aldrig. &Ae;schulus to Personer. (Dialog.?) Sophocles 3. (Situation?). At Komedien n&ae;rmer sig til det Metaphysiske, seer man ogsaa deraf, at den i en anden Forstand har det Almindelige til sin Gjenstand end Tragedien. Komedien udviklede sig af det ret Personlige. &streg; Epicharmus, Magnetes, Chionnides levede mellem den 70 og 80 Olympiade; Krates omtrent 450 f: Chr. Han forbedrede Comedien, den gamle Comedie begyndte. 436. f: Chr: levede Aristophanes. Lamachuss Decret falder Aar 400, og comoedia media begynder. &streg; Aar 332 begynder den nyere Comedie med Menander. (cfr. Curtius p. 110.). a Forholdet mellem Stykkets Tid og Tiden i Stykket &streg; Vanskelighed. &streg; Tidens Categorie &streg; Hvorfor beh&o-;ver Tragedien mere Historien end Comedien? Fordi Tragedien er mindre sandsynlig. Comedien retf&ae;rdiggj&o-;r sig selv metaphysisk. Det er en underlig Modsigelse i Tragedien, den vil vise det Overordentlige, og for at jeg skal troe derpaa, knytter den sig til det Historiske. Er da den historisk Vished en h&o-;iere Argumentation end den Vished, der er immanent i det Tragiske? Hvorfor seer man saa sjeldent reent digtede Tragedier. (Riccobonis Tragedie: Arcagambis.) (Lessing Emilie Galloti &streg; dets Oprindelse. hans Brevvexel med Nicolai.). &streg; Hvilket indirecte Beviis mod Poesie og Kunsts absolute Forsoning, at jeg vil ikke troe dem i og for sig, naar de vise det Overordentlige, men fordrer et udvortes Beviis; derimod troer jeg det Comiske, og fordrer intet historisk Beviis. Vil jeg skildre en Nar, saa beh&o-;ver jeg ikke at give ham et historisk Navn, ja jeg sv&ae;kker n&ae;sten Virkningen, naar jeg gj&o-;r det; vil jeg skildre en Helt, maa jeg see at faae en historisk Person, ellers troer _ingenIngen det. I det antike Drama var Kj&ae;rlighed ikke Drivhjulet. Nu derimod i den nyere er det altid Tilf&ae;ldet. Det Episke ligger i Continuiteten, det Lyriske i Discretionen. Det Episkes Oprindelighed er derfor en anden end det Lyriskes. En m&ae;rkelig Definition paa det Skj&o-;nne. &g.t;&g.o; &g.g;&g.a;&g.r; &g.k;&g.a;&g.l;&g.o;&g.n; &g.e;&g.n; &g.m;&g.e;&g.g;&g.e;&g.th;&g.e;&g.i; &g.k;&g.a;&g.i; &g.t;&g.a;&g.x;&g.e;&g.i; &g.e;&g.s;&g.t;&g.i;&g.komma; &g.d;&g.i;&g.o; &g.o;&g.u;&g.t;&g.e; &g.p;&g.a;&g.m;&g.m;&g.i;&g.k;&g.r;&g.o;&g.n; &g.a;&g.n; &g.t;&g.i; &g.g;&g.e;&g.n;&g.o;&g.i;&g.t;&g.o; &g.k;&g.a;&g.l;&g.o;&g.n; &g.z;&g.o-;&g.o;&g.n; (&g.s;&g.u;&g.g;&g.ch;&g.e;&g.i..c;&g.t;&g.a;&g.i; &g.g;&g.a;&g.r; &g.e-; &g.th;&g.e;&g.o-;&g.r;&g.i;&g.a; &g.e;&g.g;&g.g;&g.u;&g.sud; &g.t;&g.o;&g.u; &g.a;&g.n;&g.a;&g.i;&g.s;&g.th;&g.e-;&g.t;&g.o;&g.u; &g.ch;&g.r;&g.o;&g.n;&g.o;&g.u; &g.g;&g.e;&g.n;&g.o;&g.m;&g.e;&g.n;&g.e-;)&g.komma; &g.o;&g.u;&g.t;&g.e; &g.p;&g.a;&g.m;&g.m;&g.e;&g.g;&g.e;&g.th;&g.e;&g.sud;&g.semiko; &g.o;&g.u; &g.g;&g.a;&g.r; &g.a.a.;&g.m;&g.a; &g.e-.a.; &g.th;&g.e;&g.o-;&g.r;&g.i;&g.a; &g.g;&g.i;&g.n;&g.e;&g.t;&g.a;&g.i;&g.komma; &g.a;&g.l;&g.l;&g.apos; &g.o;&g.i;&g.ch;&g.e;&g.t;&g.a;&g.i; &g.t;&g.o;&g.i;&g.sud; &g.th;&g.e;&g.o-;&g.r;&g.o;&g.u;&g.s;&g.i; &g.t;&g.o; &g.e.a.;&g.n; &g.k;&g.a;&g.i; &g.t;&g.o; &g.o.a.;&g.l;&g.o;&g.n; &g.e;&g.k; &g.t;&g.e-;&g.sud; &g.th;&g.e;&g.o-;&g.r;&g.i;&g.a;&g.sud;&g.komma; &g.o;&g.i.a.;&g.o;&g.n; &g.e;&g.i; &g.m;&g.u;&g.r;&g.i;&g.o-;&g.n; &g.s;&g.t;&g.a;&g.d;&g.i;&g.o-;&g.n; &g.e;&g.i;&g.e-; &g.z;&g.o-i..;&g.o;&g.n;. cfr. Aristoteles cap. 7. &streg; Curtius bem&ae;rker til dette Sted, at Aristoteles ikke erkjender, at der gives skj&o-;nne B&o-;rn. Det var vel Umagen v&ae;rd at vide, om det forholder sig rigtigt. Han citerer til den Ende 4d Bog af Aristoteless Ethik; men dette er et meget skj&o-;desl&o-;st Citat.a a Stedet er 4, 7, hvor han taler om &g.m;&g.e;&g.g;&g.a;&g.l;&g.o;&g.p;&g.r;&g.e;&g.p;&g.e;&g.i;&g.a; og nu en passant bem&ae;rker: &g.e;&g.n; _{&g.m;&g.e;&g.g;&g.a;&g.l;&g.o-i..;}&g.m;&g.e;&g.g;&g.e;&g.th;&g.e;&g.i; &g.g;&g.a;&g.r; &g.e-.a.; &g.m;&g.e;&g.g;&g.a;&g.l;&g.o;&g.ps;&g.u;&g.ch;&g.i;&g.a; &g.o-;&g.s;&g.p;&g.e;&g.r; &g.k;&g.a;&g.i; &g.t;&g.o; &g.k;&g.a;&g.l;&g.l;&g.o;&g.sud; &g.e;&g.n; &g.m;&g.e;&g.g;&g.a;&g.l;&g.o-i..; &g.s;&g.o-;&g.m;&g.a;&g.t;&g.i;&g.komma; &g.o;&g.i.a.; &g.m;&g.i;&g.k;&g.r;&g.o;&g.i; &g.d;&g.apos; &g.a;&g.s;&g.t;&g.e;&g.i;&g.o;&g.i; &g.k;&g.a;&g.i; &g.s;&g.u;&g.m;&g.m;&g.e;&g.t;&g.r;&g.o;&g.i;&g.komma; &g.k;&g.a;&g.l;&g.o;&g.i; &g.d;&g.apos; &g.o;&g.u;. Aristoteles i det 14d Capitel ordner de tragiske Handlinger efter deres tragiske V&ae;rdie saaledes: 1) En vil, med _sinsit Vidende begaae en Forbrydelse, men hindres deri 2) Een begaaer med sit Vidende en Forbrydelse 3) Een begaaer uden sit Vidende en Forbrydelse, men opdager det bag efter 4) Een _bevil, uden sit Vidende begaae en Forbrydelse men forhindres deri. Disse sidste har meest tragisk V&ae;rdie. Han anf&o-;rer Exempler. For ret at forstaae Aristoteless L&ae;re om den forskjellige V&ae;rdie af disse Handlinger, maa man kjende hans Ethik; is&ae;r 3d Bog, hvor han udvikler Forskjellen mellem det Frivillige og det Ufrivillige, at handle af Uvidenhed og uvidende. Dette bliver is&ae;r af Vigtighed m: H: t: den Destinction han gj&o-;r mellem en frivillig Handling og en fors&ae;tlig Handling. Angaaende det Ondes comiske Betydning kan sammenlignes et Sted i Leibnitz Theodicee, hvor han citerer et engelsk V&ae;rk, der har opfattet Helvede comisk cfr &pgf; 270. (den engelsk Pr&ae;lat han omtaler er vel King?) Ideen til mine Forel&ae;sninger. 1. om Begrebet Poesie 2. Bev&ae;gelsen gjennem &Ae;sthetiken 3. Det Comiske. &Ae;sthetiken h&ae;vet. Cultus des Genius.