]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB9 NB9 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Leon Jaurnow og Finn Gredal Jensen KA, A pk. 13 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave, 1968-78 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2003 http://sks.dk/nb9/txt.xml 20090918 Karsten Kynde 1.4 NB.9 d. 2 Januar 49. Tilsidst afskaffes alle reent msklige Bestemmelser. Igaar oplyste Pastor Visby, ved at opl&ae;se Listen over F&o-;dte og _D&o-;de,D&o-;de i vor Frelsers Sogn, at de D&o-;des Antal var saa og saa stort, men at dette Tal kunde man ikke ganske stole paa, da det blot var &anfbeg;de Begravne&anfslut;. Hvor umenneskeligt saaledes at identificere det at d&o-;e med det at begraves! Hvad Under, at Fattigfolk ere saa bekymrede for at blive begravne! Og s&ae;t nu ved denne Pr&ae;diken var En tilstede, et fattigt Msk, som (efter hvad Visby ogsaa oplyste, at nemlig de D&o-;de ikke vare regnede med som Fattigv&ae;senet lod begrave) som maa im&o-;dese ikke at begraves, det er, (o, _{umenneskelighed}Umenneskelighed!) ikke at d&o-;e. Og hvor parodisk, at saa Visby just i denne Pr&ae;diken, hvor han aldeles sluddervorrent extravagerede i at individualisere sine Nytaars&o-;nsker (saa det erindrede om disse Ark, _sman kj&o-;ber for &sk;: &O-;nske for en Fader, en Moder, en Svoger, et Barn, for En som gaaer i det 24de Aar, En som har fyldt 30, 50 o: s: v: o: s: v:) just ogsaa talte om dem, som vel neppe vilde opleve n&ae;ste Nytaar &dvs;: d&o-;e i _dendet nuv&ae;rende Aar, at han saa ikke her ogsaa gjorde Distinction mell. dem, som ville d&o-;e og dem som ville blive begravne i det nu begyndte Aar. Det, hvad de fleste Msker tale om, at en Digter skal i sit V&ae;rk udfolde en s&ae;delig Livs-Anskuelse, er naturligviis Vr&o-;vl som Alt hvad de Fleste sige, naar man seer det n&ae;rved. Sagen er denne: deres Liv er forblevet i Middelmaadigheden, de ere ikke blevne til noget Stort, &streg; ikke fordi de jo hell. end gjerne vilde have v&ae;ret det, endogsaa per nefas, &dvs;: altsaa ikke fordi de ere s&ae;delig modnede, men fordi deres Livs-Forhold ikke tillod dem det. Nu vil de, at Digteren skal fremstille, hvorledes det &anfbeg;H&o-;itflyvende&anfslut; bliver til Usselheden og slet ingen Ting, det er det de kalde at udvikle en s&ae;delig Livs-Anskuelse, og det ville de have for ved Digterens Hj&ae;lp i deres Spidsborgerlighed at have den Tr&o-;st og _{Opreisning, at}Opreisning: nei, saa var det dog bedre, som vi, at blive Birkedommer og Justitsraad, eller Urtekr&ae;mmer og Captain i Borgerv&ae;bningen. Den, der virkelig har en s&ae;delig Anskuelse, han kan godt i Virkeligheden taale dette Syn, og har Intet imod, at Digteren fremstiller dette: at det Us&ae;delige gj&o-;r uhyre Lykke, bliver noget Stort, Konge, Keiser o: s: v: &streg; hans Blik seer gjennem alt Dette og seer Us&ae;deligheden, og det er ham nok. Selv om En vilde _anseeantage, at jeg i Begyndelsen af min Arbeiden har anlagt altfor uhyre en Maalestok for min Str&ae;ben (ved saaledes at ville s&ae;tte mig i Rapport til Creti og Pleti o: s: v:): vred paa mig kunde intet godt Msk. blive; thi er han et godt Msk, maa han see, det var Mskkjerlighed og christelig Opdragelse, der bestemte mig dertil, saa han snarere maatte gr&ae;de, at det ikke lykkedes mig. Men al den fornemme Verdslighed (is&ae;r den literaire), der er Egoismen selv, den kunde naturligviis blive vred paa mig og hvorfor? fordi der intet Godt er i den, endnu mindre &g.Ch;std; den saae _godt,godt min Betydning, min Kraft, og vilde nu tage mig til Indt&ae;gt for sin Egoisme, indsaae ganske rigtigt, at det kunde blive skadeligt for dens Anseelse, at jeg saaledes &o-;dslede med min, da min Begavethed var saa stor, at de ikke kunde stikke den. Hvad vilde altsaa denne Egoisme? Den vilde, at jeg skulde v&ae;re paa Partie med den, men Mskheden maatte jeg ikke tilh&o-;re; og har denne Egoisme vistnok &streg; ganske naivt &streg; fundet det uforklarligt og ubegribeligt dumt af mig, at jeg ikke selv forstod bedre at s&ae;tte Priis paa det mig Forundte, at jeg kastede mine Perler for Sviin. Det f&o-;lger af sig selv, at Den, der har gudd. Myndighed kan gaae uendeligt l&ae;ngere ud, end et almdl. Msk, hvor begavet han end er; thi den _f&o-;rsteF&o-;rste har bestandigt eet Punkt fast: Ordren fra Gud, et almdl. Msk. faaer Dialektik paa to Steder: Kampen mod Msk &streg; og saa Forholdet til Gud, har jeg Lov at gaae saa langt ud. Det er dog ganske vist, at det er paa den h&o-;ie Tid, at Christendommen tages fra Mskene igjen for at l&ae;re dem at paaskj&o-;nne den lidt. Man t&ae;nke sig Udbyttet af 1800 Aar, hvad de Enkelte i disse lange Tider, de enkelte Udvalgte som bleve mere ell. mindre uforglemmelige, dette hele Udbytte af Tanker, Stemninger, F&o-;lelser, Udtryk o: s: v:, det raader Pr&ae;dikeforedraget over i Form af Betragtning &streg; og desto l&ae;ngere kommer man kun bort fra at existere. Det vilde v&ae;re en frygtelig Satire over Christenheden, om En udgav et saadant V&ae;rk, som fE Blosius consolatio _{pusiallanimium}pusillanimium, for at vise, hvad en Sjeles&o-;rger i tidligere Tid fandt forn&o-;dent at sige, naturligviis fordi der den Gang existeredes. Nu tildags er der ingen Sjeles&o-;rger mere, men lutter Betragtere, naturligviis, fordi der heller ikke mere leves. Den Gl&ae;de at v&ae;re Barn har jeg da aldrig havt. De frygtelige Qvaler jeg leed forstyrrede den Ro, som det maa v&ae;re at v&ae;re Barn, at _{at atat det at} at have det i sin Magt ved at v&ae;re flittig o: s: v: at gl&ae;de sin Fader; thi Uroen i mit Indre gjorde, at jeg altid, altid var udenfor mig selv. Men saa er det mig dog ikke sjeldent som kom det igjen, thi saa ulykkelig som min Fader gjorde mig, saa er det mig som oplevede jeg nu i Forhold til Gud det at v&ae;re Barn; som var derfor alt mit F&o-;rste blevet mig saa r&ae;dsomt forspildt, for at jeg des sandere skulde opleve det anden Gang, i Forholdet til Gud. I Danmark er der naturligviis ikke Tale om nogen Bed&o-;mmelse; nogen virkelig Maalestok for en Kunstner, en Digter, en T&ae;nker o: s: v:. Det Par Msk vi ere, som alle kjende hinanden, lege Alle aldeles ligeligt med, og Bed&o-;mmelsen er derfor den: er han godt _liidt.lidt. Det er aldeles som i Skolen, hvor Drengene, der ganske _rigtigenrigtigt alle ere hinandens Lige, blot bruge den _Maalestok,Maalestok: er han godt lidt. Derfor er det i Danmark saa moersomt at leve for Alle Dem, som ere Ingenting; thi de lege jo med, og vi ere alle lige. Kun gaaer det desto nederdr&ae;gtigere ud over de Faae, de ganske Enkelte, der ere Noget. Hostrup har vist aldrig fortjent nogen Plads, men saaledes er det: han blev ved Protection af Publikum stablet op. Og nu er jeg forvisset om, at han dumper igjen, og hvorfor? er det fordi han har skrevet et slettere Stykke end _ellers,ellers? nei, det er for en lille Artikel mod Skuespildirecteur Lange, om hvilken Publikum vil sige: det kan jeg ikke lide af Hostrup. Det er en skj&o-;n Bem&ae;rkning af Luther. Just i det &O-;ieblik, da Synagogeforstanderens Tro fristes st&ae;rkest &streg; der kommer nemlig Bud, at hans Datter er d&o-;d, og at det altsaa er forgjeves at uleilige &g.Ch;stus &streg; just i det &O-;ieblik helbredes den blodsottige Qvinde: som for at styrke hans Tro. Havde jeg ikke v&ae;ret strengt opdraget i &g.Ch;std, ikke havt alle de indre Lidelser fra Barndom af og potenserede just i det &O-;ieblik jeg afgj&o-;rende begyndte min L&o-;bebane: havde jeg ikke havt det, og saa dog vidst hvad jeg veed, saa var jeg blevet en Digter, og jeg var egl. blevet den interessante Digter &g.k;&g.a;&g.t;&g.apos; &g.e;&g.x;&g.o;&g.ch;&g.e-;&g.n;. Der har neppe levet nogen Digter f&o-;r mig, der saa dybt har vidst Beskeed om Tilv&ae;relsen og is&ae;r om det Religieuse. Men her er det jeg svinger af, og Stillingen hiin gamle fra Enten &streg; Eller: jeg vil ikke v&ae;re Digter som A siger i een Forstand og som B billiger i en langt dybere Forstand, ja erkl&ae;rer det for den eneste af As mange Tanker, som han absolut billiger. Hvad er det at v&ae;re Digter? Det er at have sit eget personlige Liv, sin Virkelighed i ganske andre Categorier end den digteriske Frembringelses, det er, at forholde sig til Idealet blot i Phantasie, saa Ens egen personlige _TilladelseTilv&ae;relse er mere ell. mindre en Satire over det Digteriske og over En selv. Forsaavidt er ogsaa alle de moderne T&ae;nkere, selv dem af Rang (jeg mener de tydske, thi danske er der da slet _ingenIngen af) Digtere. Og overhovedet er det Maximum hvad Livet viser. De Fleste Msker leve aldeles uden Idee, saa kommer de F&ae;rre, som digterisk forholder sig til Idealet, men selv i deres personlige Liv negte det. Saaledes ere Pr&ae;sterne Digtere, og da de ere Pr&ae;ster i en langt dybere Forstand end Digterne &anfbeg;Bedragere&anfslut;, som allerede Socrates kaldte Digterne. Dog som overalt saa er ogsaa her Demoralisationen tilveiebragt ved at Pladsen No 1 er gaaet ud, og Pladsen No 2 er blevet No 1. Det i personlig Existents at forholde sig til Idealet, sees aldrig. En saadan Existents er Sandheds-Vidnets. Denne Rubrik er l&ae;ngst gaaet ud, og Pr&ae;ster, Professorer i _pPhilosophie, Digtere have indtaget Pladsen som Sandhedens Tjenere, hvormed de jo vistnok ere godt tjente &streg; men Sandheden ikke. O, naar det er Dig som kunde Gud nu ikke l&ae;ngere tilgive, fordi Du nu igjen har syndet, som kunde &g.Ch;stus nu ikke l&ae;ngere bede for Dig: o, bet&ae;nk, Han lod sig f&o-;de, Han holdt ud at leve i 34 Aar i Ringhed, Armod, forfulgt, _{bespottet &streg;}bespottet, tilsidst korsf&ae;stet &streg; for at frelse ogsaa Dig: og Han skulde ikke vilde tilgive Dig, naar Du angrende vender Dig til Ham! Det er dog underligt at leve paa det Vilkaar! Det er som R. Nielsen siger (og hvad jeg da selv f&o-;r ham i min egen Efterskrift til afsluttende Efterskrift paa Prent har sagt): dersom jeg blot var _d&o-;ded&o-;d &streg; saa skulde R. N. rigtig spille op &streg; og hvorved? ja ved _Mit?Mit. Altsaa hvad der i mig er med en eminent Primitivitets hele Fylde, og betjent med en lige saa sjelden Uegennyttighed og Opoffrelse: det er til _Overflod.Overflod, ja n&ae;sten Galskab. Og dette Samme, naar R. N. bliver Den, der skal staae for Skjenken: det bliver det Overordl! Dog R. N. er nu engang i at v&ae;re stor lille nok til at kunne blive stor i Danmark. Men af den Maade, paa hvilken han taler om sin Stilling, naar jeg blot var d&o-;d, seer jeg blandt Andet, at det at redupplicere er Noget, som ikke er til _hafor ham, Noget som han blot taler om under mine Auspicier. Uforklarligt er det dog, at han egl. er af den Mening, at hvis jeg var d&o-;d, og han stod ene, at han saa skulde glimrende seire og staae som det Overordentlige, uden at bet&ae;nke, at det kun da kunde skee, hvis han lod v&ae;re at reduplicere. Men just deri ligger det (foruden i Evnerne) at han, som jeg siger, er lille nok til at blive stor i Danmark. Det Sande er dog altid v&ae;rgel&o-;st i denne Verden, hvor der saa saare sjeldent blot er 10, der have Evne, Tid, Flid s&ae;delig Charakteer til at holde ud med at forf&o-;lge Sandheden &streg; men her i Verden er jo de Medlevendes M&ae;ngde _Dommeren.Dommeren, og disse ere altfor fortumlede til at forstaae _Sandheden.Sandheden, men forstaae Usandheden saa saare let. Jeg har anseet det religieust for min Pligt for dog ikke ganske at overspringe den msklige Instants, at drage et Msk til mig. Han faaer nu Meddelelser af mig, som han ell. aldrig vilde faae, og faaer dem privat. Her er atter Muligheden af at jeg kan blive ganske v&ae;rgel&o-;s. L&o-;ber verdslig Sind og Forf&ae;ngelighed af med ham, saa giver han dette i en forvirret Skikkelse ud som sit Eget, og han vil gj&o-;re uhyre furore. Forgjeves vilde jeg s&o-;ge at reclamere. Ak, og En, der allerede er gift, Professor, Ridder: hvad Haab er der dog egl. om hans Duelighed til at tjene Sandheden, hvad Smag kan han vel i dybere Forstand finde i en Omgang, hvor alle disse Bestemmelser ere lige saa mange NB, medens han jo hvert &O-;ieblik kan vende sig til den anden Side, hvor det er Legitimationer. Naar hvad man har at meddele er fE en Opfattelse af noget Historisk o: D. saa kan det jo v&ae;re godt, at en Anden antager det Samme, og man har egl. blot at virke for at faae denne Mening erkjendt. Men naar Pointen i Ens Virksomhed er at gj&o-;re det Sande: saa er een Docent mere en ny Ulykke, og ikke mindst, naar han privat og underhaanden faaer Tilskud. Verdens Grund-Ulykke er den usalige Doceren, og at den ene st&o-;rre Opdagelse end den anden s&ae;tter Mskene istand til efter en bestandig st&o-;rre Maalestok endog upersonligt at Docere. Der lever ikke mere Msk., ikke T&ae;nkere, ikke Elskere o: s: v: &streg; men Msk-Sl&ae;gten er ved Pressen indhyldet i et atmosph&ae;risk Noget af Tanker, F&o-;lelser, Stemninger, endogsaa Beslutninger, Fors&ae;tter som Ingens er, som tilh&o-;re Ingen og Alle. Det er en Qval, at see den Haardf&o-;rhed ell. Forh&ae;rdethed med hvilken et Msk. kan liste sig til, hvor han mener det Sande er, for at l&ae;re at sige det, at hans Lirekasse kan have dette Stykke med, men gj&o-;re Noget falder ham slet ikke ind. Sandeligen der er dog kun Eet at gj&o-;re i H: t: at tjene Sandheden: at lide derfor, det er den eneste Opv&ae;kkelse der er muligt. En saa r&ae;dsom V&ae;v af Reflexion, der tager Alt, _Alt,Alt med, som det Sl&ae;gten er l&o-;bet fast i, kan ikke spr&ae;nges ved Reflexion, der maa st&o-;rre Kr&ae;fter til. Og Martyrer er det Eneste, der beh&o-;ves. Naturligviis ikke saadanne Eventyrere som en Robert Blum, der ikke har mere af en Martyr end slet Intet. Thi ikke blot var det i Usandhedens Tjeneste han virkede; men ogsaa dette fra seet, reent formelt betragtet har han end ikke selv Anelse om at ville noget Saadant &streg; han bliver taget og skudt. Det _kalderkaldes i vor Tid en Martyr. O, man mener dog maaskee, at der skal mange snilde Combinationer og betydelig Udholdenhed til for at blive Minister; men sandeligen i vor, Reflexionens, Tid, Den, der i Sandhed skal blive Martyr, hans Forarbeide dertil er _enet _giggantiskgigantisk Arbeide af Reflexion, medens han saa dog bestandig i absolut Pathos er h&o-;iere end sin den eminenteste Reflexion, thi ellers bliver han ikke Martyr; men har han ikke brugt den eminenteste Reflexion gavner han egl. ikke som Martyr. Situationen er det afgj&o-;rende. Dersom jeg i en Virkelighedens Situation vil sige det som Pr&ae;sten siger om S&o-;ndagen, og som saa Alle synes godt om, saa blive alle forn&ae;rmede, forbittrede, opbragte mod mig, ell. de finde det flaut. Man anseer det for en Mangel paa Dannelse, en Slags Personlighed mod et Msk, at sige det til ham just det til ham, som han selv synes godt om siges i Almdl. Pr&ae;sten siger: man skal ikke s&o-;rge for den Dag imorgen, og vi synes godt om det. Vilde jeg sige det Samme til en Kj&o-;bmand, der samme Dag var gaaet Fallit: saa vilde han ansee det for en personlig Forn&ae;rmelse. Der pr&ae;dikes om at offre Alt for Sandheden &streg; det synes vi godt om. Vilde jeg imorgen sige til samme Pr&ae;st i Anledning af en allerh&o-;ieste Unaade han kunde paadrage sig ved at handle som han burde: her er en Leilighed for Dem til, som De sagde igaar, at offre Noget for Sandheden: saa vil Pr&ae;sten sige: jeg maa sige Dem, det er h&o-;ist upassende, noget flaut og udannet at komme med saadanne Personligheder; og det vil hele Byen give Pr&ae;sten Ret i, den samme By der med Pr&ae;sten gr&ae;d da han gr&ae;d og pr&ae;dikede om at lide for Sandheden. M&ae;rkelig denne Sprogbrug: Personlighed i Betydning af en n&ae;rgaaende Yttring. Saa langt ere vi fra det Personlige (og dog er dette _Helehele Tilv&ae;relsens Hemmelighed) at det Personlige, det at tale til en Person og personligt, er en Personlighed &dvs;: en Forn&ae;rmelse. Naar man pr&ae;diker over den barmhjertig Samaritan, saa forstaaer man, at her l&ae;res, at En, der har den vildfarende Mening, dog kan handle ret. Men naar man saa pr&ae;diker over Mth: 25 (om Barmhjertigheds-Gjerningerne) saa glemmer _man,man Evangeliet om Samaritanen; man faaer her ud, at Ingen kan &o-;ve Barmhjertighedsgjerninger uden troende &g.Ch;stne. I Guds-Forholdet lyder Ordren til et Msk (og altsaa til ethvert Msk): &anfbeg;bryd Du Dig blot ikke om de Andre, ikke det mindste, Du har blot at gj&o-;re min Villie aldeles n&o-;iagtigt ell. saa n&o-;iagtigt som det er Dig muligt.&anfslut; Godt; men _&u;&u;det er Virkeligheden dette Msk. lever i; og Gud gaaer jo ikke om og er i udvortes Forstand et virkeligt Noget. Naar da et Msk. saaledes lystrer Gud, ene og alene bryder sig om hans Villie og ikke tager Hensyn til som Ordsproget siger: at tude med de Ulve han er iblandt, det er naar han saaledes blot t&ae;nker paa at forstaae og gj&o-;re Guds Villie, men ikke paa at blive forstaaet af Msk,: saa er han eo ipso offret. Det seer jo n&ae;sten ud som var Guds Forholdet en Forf&o-;relse; Gud er jo ligesom lumsk; han er den Usynlige, der ganske hemmelig egl. er Skylden i, at dette Mskes Liv bliver saaledes, men Gud lader sig ikke m&ae;rke med Noget, og saaledes bliver den Fromme Offeret. Forsaavidt var det da i sin Orden, som det var Tilf&ae;ldet i gl. Dage, at Gud greb overordl. ind for at hj&ae;lpe den Fromme. Denne Tvivl maa der svares paa: hold Mund, troe. Der beh&o-;ves slet ikke Mirakler, Gud som holder Alt i sin Haand har i ethvert &O-;ieblik Muligheder i Overflod. Og i ethvert _FTilf&ae;lde, dette h&o-;rer just ogsaa med til et absolut Forhold til Gud, at det msklig og udvortes er som var man forladt af Gud, thi det sande Forhold er at Forholdet i sig selv er det H&o-;ieste. Saaledes kan man ogsaa forstaae det at v&ae;re forladt af Gud. Det er Gud der, om jeg saa t&o-;r sige, sidder og hvisker til En i Samvittigheden: bryd Dig blot om mig &streg; og det er mig, der ved at v&ae;re et sandselig V&ae;sen jo udvortes er i _detde Medlevendes Vold. Og see, jo mere et Msk. saaledes f&o-;lger ene og alene Guds Villie (uden den forfalskende Mellembestemmelse i at f&o-;lge Guds Villie at tage vedb&o-;rligt Hensyn til de medlevende Msker, til at blive forstaaet af de Medlevende) desto mere forviklet og lidende bliver hans Liv. Men troe blot &streg; og desto inderligere bliver ogsaa Forholdet. Det er en meget rigtig Bem&ae;rkning Luther gj&o-;r (Evangeliet paa 27d S&o-;ndag efter Trinitatis) at Parabelen om de kloge og de daarlige Jomfruer ikke gj&o-;r Forskjellen mellem &g.Ch;stne og Hedninger, men mell. Christne og Christne &dvs;: &g.Ch;stne, som blot ere det af Navn. Derfor ymtes der i Christenheden nutildags aldrig et Ord om Anfegtelser, fordi der ikke gj&o-;res Alvor med det Religieuse. Der existeres slet ikke religieust; dette lader sig just indirecte bevise af denne Anfegtelsens Forsvinden. Der pr&ae;dikes om: at ethvert Msk skal i Alt forholde sig til Gud, og henf&o-;re Alt til Gud. Ja: ethvert Msk. det er N. N., og Alt det er X X. Paa den Maade opdager man rigtignok ikke Anfegtelsen; og mere gj&o-;res der _munu ikke, der i det H&o-;ieste pr&ae;kes. Anfegtelsen er det gudd. Tilbagetryk i det quid nimis, og kan aldrig udeblive, naar der skal existeres religieust, og altsaa et faktisk, bestemt, enkelt Msk, fE nu jeg S&o-;ren, Aabye K., 35 Aar gl., spinkel af Bygning, Mag: artium, Svoger til Agent Lund, boende der og der, kort denne hele Concretion af Ubetydelighed og Ubetydelighed, at jeg vover at forholde mig til Gud, at henf&o-;re mit Livs Anliggender til Gud. Det Msk. har aldrig levet, der i Sandhed har gjort det, og saa ikke opdaget med Gysen Anfegtelsens Gysen, som var dette dog ikke for dristigt vovet, som var det egl. ikke Galskab. Men pr&ae;ke om at ethvert Msk. altid i Alt skal henf&o-;re Alt til Gud: ja, som sagt det giver ikke Anfegtelse. Ethvert Msk., der vil lukke sin D&o-;r, blive sig selv bevidst i hele sin Concretion &streg; og saa t&ae;nke sig Gud, den Uendelige &streg; og derpaa henf&o-;re &streg; _sitikke sit Liv det er for H&o-;itravende, nei Det ell. Det af sit Liv til Gud: hvis han ikke opdager Anfegtelsen, saa kald mig Mads. Luther siger at saasnart &g.Ch;stus er gaaet med ombord, saa begynder strax Uveiret; dette Uveir er Anf&ae;gtelsen, hvilken L. henf&o-;rer til Dj&ae;velen. Dette er dog mere Barnligt end sandt. Nei det er Anfegtelsen fordi det er En selv, som var Forholdet for h&o-;it sp&ae;ndt, som var det for dristigt vovet ganske bogstaveligen at indlade sig personligt med Gud og &g.Ch;stus. Og det er jo ogsaa noget saa H&o-;it og Dristigt, at _ordl:ordligviis man vilde blive anseet for gal, for gal af Stolthed, hvis man fortalte En det om _ManddagenMandagen &streg; thi om S&o-;ndagen, og is&ae;r naar man er Pr&ae;st, saa lader det sig godt sige saadan ganske i Almdl. Den Skjulthed, som det Religieuse s&o-;ger (at man kunde blive r&o-;d og skamfuld, hvis En overraskede En bedende, aldeles som en ung Pige) er derfor vistnok af erotisk Art, Undseelse i Forhold til F&o-;lelse, men det kan ogsaa v&ae;re Feighed, der ikke _tilt&o-;r vove at v&ae;re for _Alvor,Alvor hvad der tager _sitsig godt ud om S&o-;ndagen i Pr&ae;stens Pr&ae;diken, og hvad if&o-;lge Geographien jo er _tilf&ae;ldetTilf&ae;ldet med os alle, da vi jo Alle ere &g.Ch;stne. 4. Journalen NB9. Fem blade mellem s. [26] og 27 er udsk&aa;ret, og en del af optegnelsen s. 27 er slettet (NB9:23)findes Alt der erindrer om hende. En lille Pakke med Breve, som bleve i sin Tid skrevne fra Berlin til Emil Boesen, men senere af ham udleverede til mig, findes i en forseglet Pakke i en Skuffe, hvorpaa staaer, &anfbeg;at tilintetgj&o-;res efter min D&o-;d.&anfslut; For hende kan der Intet gj&o-;res; jeg t&o-;r ikke vove det, Sandheden kan hun aabenbart ikke taale. Hun kan holde det ud, maaskee blive lykkelig, naar hun dog har Forestillingen om at jeg vilde noget Stort og derfor forlod hende, egl. ikke elskede hende; men det Religieuse vil &o-;ieblikkelig forstyrre det Hele. Jeg er vis paa, at hun, elskelig som altid, kjerlig tilgiver mig, ikke b&ae;rer Nag mod mig; men kom hun til at forstaae mig, saa kan hun ikke holde sig, thi det der holder hende er just, at hun indr&o-;mmende mig Alt i Retning af Gaver, dog mener at have handlet bedre mod mig end jeg mod hende. Nei, gj&o-;res Noget for hende kan der ikke. Schlegel har nu paa en Maade gjort lidt Lykke, i saa ung Alder allerede Contoirchef. Det _vildevil opmuntre hende som et Bifald af Styrelsen til hendes &Ae;gteskab. Hun vil v&ae;re forliigt med sin Skjebne, elskeligt tilgive mig, i sit Sprog mene at forstaae, at hvor overordl. begavet jeg end var, er jeg dog hende utro, men hun den trofast elskende. Hun vil i hvad der i de senere Aar er h&ae;ndt mig stundom, eftersom hun er i Humeur til, see lidt Straf over mig, stundom forstaae, at det dog var godt for hende, at hun ikke kom med derud. Og saaledes vil Alt mildne sig. Jeg bliver en svindende Erindring, som tilsidst sjeldent bes&o-;ger hende og da med lidt Veemod, fordi det tilfredsstiller hende, ikke at d&o-;mme mig, og fordi det tilfredsstiller hende, at jeg dog ikke gifter mig. Alt Dette vilde forstyrres, dersom hun paa nogen Maade skulde indvies i det sande Sammenh&ae;ng, thi den specifike Religieusitet har hun ingen Anelse om. Hun vilde i samme &O-;ieblik forstaae Sagen ganske anderledes, gj&o-;re sig Bebreidelser, at hun havde handlet uretf&ae;rdigt mod mig, tabe Forestillingen om sig selv og sin F&o-;lelses Fortrin i Sammenligning med min; og saa bliver hun svimmel, Phantasien tager hende igjen, og see saa &streg; ja saa er Alt tabt. Det er dog som Luther etsteds i Pr&ae;diken over Epistelen paa 1ste S&o-;ndag i Advent siger: enten indulgerer et Msk. _mfor meget Kj&o-;det, saa han sophistisk _forfaaer meget for meget til at h&o-;re med til Livets Forn&o-;denheder, ell. ogsaa han sp&ae;ger sig, men saa ligger strax den Afvei saa n&ae;r, at det skulde v&ae;re noget Fortjenstligt. I f&o-;rste Tilf&ae;lde m&ae;rker Msket det maaskee selv, men gj&o-;r Gud til altfor kjerlig saadan lidt i Lighed med en _svaaltfor mild Fader. Imidlertid, naar Msk. dog oprigtigt for Gud tilstaaer, at han ikke ret t&o-;r vove sig l&ae;ngere, og henstiller det til Gud, om han vil tage denne Begunstigelse fra ham, medens han saa l&ae;nge han har _detden, med Guds Tilladelse vil gl&ae;de sig ved den: saa er Sagen ikke saa farlig. Den anden Afvei Fortjenstlighedens er altid farligere. Naar man saadan er svag, falder det lettere at v&ae;re svag ligeoverfor Gud. Men naar man er en saadan Satans st&ae;rk Karl, der saadan kan beherske sig selv, bliver man sig selv kun altfor let vigtig. Det er dog unegteligt det meest anstrengende Liv, det at skulle leve ganske uafh&ae;ngig. Hvad der, naar man har Baand paa sig og er bunden i Forhold, ganske falder af sig selv: at det kan man ikke, det lader sig ikke gj&o-;re o: s: v: o: s: v:, saa der slet ingen Tid spildes paa Overveielse, da det nu engang er en Umulighed, det tager ofte saa megen Tid og volder Sindsbev&ae;gelse, naar man er ganske uafh&ae;ngig. Men paa den anden Side saa l&ae;rer man rigtignok ogsaa _kganske anderledes sig selv og Livet at kjende. Det er og bliver dog hvad Mskene aldrig faae i deres Hoved, at nu fE jeg virkelig skulde kunne see, hvad der er det Klogeste, og at jeg saa ikke gj&o-;r det. Men, Gud i Himlene, hvad vil dog det saa sige, at vi Alle ere &g.Ch;stne? thi en &g.Ch;sten maa n&o-;dvendigviis forstaae denne Distinction. Men mit Tilf&ae;lde er det nu ganske vist, at jeg i ethvert &O-;ieblik kan see, hvad der er det Klogeste. Det er tillige saa, at jeg maaskee er den Eneste der mit Eget betr&ae;ffende veed hvor min Fare ligger, hvorledes Angrebet skulde rettes mod mig, for ret at blive farlig. Dog tale derom til Nogen, er en egen Sag. Thi jeg lever her hjemme paa det Vilkaar, at dersom fE En fik det at vide, og saa benyttede det mod mig, og jeg saa oplyste, at han havde faaet det at vide af mig, saa vilde der slet intet Hensyn tages dertil. Jeg er nemlig sat udenfor, mod mig har Ingen Pligter, men Alt er Misundelsen tilladt mod mig. Eet har jeg l&ae;rt at kjende fra Grunden: Mskenes Usselhed og Charakteerl&o-;shed. Men hvor veemodigt: i mig var der dog nogen Sandhed &streg; og naar jeg saa er d&o-;d, i samme &O-;ieblik ville Alle tale til min Priis, og det vil for Ynglingen som kommer efter mig faae det Udseende, at jeg dog i Grunden har levet &ae;ret og anseet. Ogsaa det h&o-;rer med til den Forvandling som Sandheden undergaaer, naar Scenen ikke er i Phantasie-Mediet, men i Virkeligheden. De Samtidige nemlig der have spillet med i Nederdr&ae;gtigheden, de benytte &O-;ieblikket, saasnart D&o-;den er indtraadt, til at sige det Modsatte, og saaledes forvirres Alt. Men sjelden har maaskee ogsaa Nogen oplevet Nederdr&ae;gtigheden som jeg; thi med mig er det ikke Tilf&ae;ldet, at man virkelig misforstaaer mig, at man virkelig ikke kan begribe, hvad det er jeg besk&ae;ftiger mig med; nei man indr&o-;mmer mig i stille Sind Alt, men desto mere gl&ae;der det Misundelsen i Ki&o-;bstaden ved at tilfredsstille sin Lyst. &anfbeg;F&ae;drelandet&anfslut; vil da, saasnart jeg er d&o-;d, tage paa Veie, om det Overordentlige jeg var. &anfbeg;F&ae;drelandet&anfslut; vil gj&o-;re sig bedre end de Andre, og da de _sbeh&o-;ve en Opreisning, saa er det jo ret taknemlig, nu at tale til min Priis. Og dog har &anfbeg;F&ae;drelandet&anfslut; forraadt mig, saa godt som Nogen, og &anfbeg;F&ae;drelandet&anfslut; er lige saa feig, misundelig som alt det Andet. Gi&o-;dvad er min personlige Ven, det er noget Andet. Og i Grunden ubegribeligt, at jeg har havt en Ven, som var Journalist; og uforklarligt, at et saa rart og bravt Msk. kan v&ae;re Journalist, da det dog er umuligt at v&ae;re Journalist uden hver evige _DageDag paa een ell. anden Maade at _ganegavne Usandheden og L&o-;gnen. Det kunde blive Text til en Fredags Pr&ae;diken: Min Frelser er min Dommer. (med disse Ord ender No 131 i den _evangeliskevangeliske Psalmebog). _AlleKirkel&ae;rerne indsk&ae;rpede det ogsaa ofte, henvend Dig til &g.Ch;stus, thi nu er han Din Advocat, Din Defensor &streg; hvis ikke bliver han Din Dommer. Men hvis Du henvender Dig til ham, hvor skulde _denDu d&o-;mmes, naar Den, der skal d&o-;mme Dig, er Din Defensor. Det sande Gudfrygtige lyder dog ubetinget i Virkelighedens Situation som Galskab. Tag det Ord af &g.Ch;stus: ikke en Spurv falder til Jorden, Eders Hovedhaar ere talte. Men glem nu at Du fra Barn af har l&ae;rt det uden ad, saa det intet Indtryk gj&o-;r paa Dig. Det maa heller ikke v&ae;re en Pr&ae;st (en af disse L&o-;gneb&o-;tter) der siger det paa Pr&ae;dikestolen og siger: det b&o-;r ethvert Msk troe, saaledes, saa st&ae;rk skulde Troen v&ae;re i Enhver. Nei, lad det v&ae;re en Mand i det daglige Liv, der siger, at han troer det ganske bogstaveligt, saa han altsaa hvert Secund er omgivet af Gud, naar han gaaer i H&o-;sten og Bladene falde af Tr&ae;erne, saa falder ikke eet Blad af uden Guds Villie: pas paa, han bliver anseet for gal. Men Sagen er Mskene have hittet paa saa mange Kunster og Udflugter i Maaden paa hvilken de sige Noget, at der derfor egl. slet ikke reflecteres derpaa. De tale objektivt. De Formaninger Paulus giver om Eftergivenhed med Skr&o-;belige, hvorledes forholde de _{til sig til}sig til &g.Ch;sti Ord: lad de D&o-;de begrave deres D&o-;de. Luther siger (i Pr&ae;diken over Epistelen paa 2d S&o-;ndag i Advent) at Paulus kalder Skriften: Korsets _Ord.Ord &streg; det er dog ikke ganske sandt, men Navnet er godt. Exempel paa det Rhetoriskes Sviig. Biskop M. Pr&ae;diken paa 2den Juledag &anfbeg;Hvad _have&g.Ch;sti Vidner have udrettet&anfslut;. p. 70 dersom vi m: T: havde v&ae;ret tilstede ved dette Optrin, da vilde det ikke v&ae;re forekommet os blot s&o-;rgeligt.&anfslut; Men altsaa havde vi blot v&ae;ret tilstede som Tilskuere. Her _ligerligger Usandheden; han glemmer, havde vi v&ae;ret tilstede &dvs;: samtidige, saa havde vi v&ae;ret med blandt Forf&o-;lgerne. I en Bog &anfbeg;Nanna _ell.oder ja det er nok Planternes Sjeleliv af en Fechner (som jeg l&ae;ser i Athen&ae;um) findes adskilligt Smukt. fE den skj&o-;nne Bem&ae;rkning af en Analogie: Puppen lever af Bladet &streg; Sommerfuglen af _Blomsten. Blomsten, og som Forf. saa sentimentalt bem&ae;rker, at det maaskee smerter Bladet at blive fort&ae;ret, men det er s&o-;dt for Blomsten, og altsaa dette Smertelige l&o-;nner sig. Dersom jeg havde en S&o-;n, ell. der var en Yngling der betroede sig til mig i den Anledning, vilde jeg sige til ham: bem&ae;rker Du hos Dig selv Tegn, saa Du t&o-;r troe at v&ae;re kaldet til at vorde Forfatter, saa bliv, for Gud i Himlens Skyld ikke Forf. i Danmark; str&ae;b saa tidlig som mulig, at l&ae;re et fremmed Sprog, saa Du kan skrive det, skriv ikke een Linie paa Dansk, men begynd strax i det fremmede Sprog. Ikke blot er Danmark et lille Land, hvor Du ingen L&ae;sere faaer, og maa give n&ae;sten Penge til for at v&ae;re Forf. Nei, det var det Mindste af det. Men Danmark er slet intet Land, det er en Ki&o-;bstad, en Kneipe. Ved at blive Forf. og af Betydning vil Du, da i det Land Alle jo kjende hinanden, blive udpeget som en See og M&ae;rkv&ae;rdighed i Spidsborgernes &O-;ine. I denne Forstand ville de tage Dig til Indt&ae;gt, en Forlystelse, en Commerce, Noget at snakke om. Og da Sproget ikke str&ae;kker videre, saa er Kj&o-;bstaden aldeles ugeneret. Nogle Faae ville der v&ae;re, som forstaae Dig og vide at vurdere Dig nogenlunde, disse ville enten v&ae;re misundelige paa Dig, ell. for frygtagtige til at vove at byde Spidsborgerligheden Spidsen. L&ae;r _afdette af mit Liv. Ja, i en vis Forstand (dersom jeg ikke havde en ganske egen Betragtning af mit Liv) kunde jeg sige: jeg Daare, at jeg ikke har agtet paa min Faders Ord; thi det har jeg da h&o-;rt de tusinde Gange af min Fader, der ikke leed af &anfbeg;hysterisk _NationiNationalitet&anfslut;, at vilde man v&ae;re Forf. skulde man skrive i et af de europ&ae;iske Sprog, ikke i det _KrahwinkelKr&a..;hwinkel Sprog, som kaldes Dansk. Saaledes vilde jeg tale. Dog det beh&o-;ves ikke; thi det _Tilf&ae;ldetTilf&ae;lde vil neppe indtr&ae;de, at Danmark faaer flere Forf:, dets Undergang, dets Selvopl&o-;sning er undertegnet. Min hele Betragtning af Danmark gj&o-;r mit Liv uhyggeligt her; der er noget Uhyggeligt i, at vide og v&ae;re forvisset om et Lands Undergang, medens Alle juble ved Tanken om en magel&o-;s Fremtid. Og _hvemhvo forstaaer mig? At det jeg venter paa, er at blive aldeles mishandlet, at derfor er det jeg bliver paa Stedet, for at dog den usle og nederdr&ae;gtige Smaalighed, der i mange mange Aar har v&ae;ret Danmarks Synd og Skyld, nu i dets Undergang _kret kan blive aabenbar. Det er min Tanke, den tilfredsstiller Religieusiteten i mig, jeg en Poeniterende, og min hele Opfattelse af Tilv&ae;relsen, af Landet. Men det Middel jeg bruger er ganske rigtigt det, at arbeide bestandigt flittigere, bestandigt uegennyttigere, og Gud velsigner min Str&ae;ben, at den bliver bestandigt betydningsfuldere. Var Forholdet ikke dette, saa gjorde jeg jo ikke Usselheden aabenbar. Det er som der staaer i en Diapsalm i Enten &streg; Eller &anfbeg;.... dersom nemlig disse Msker kunde tvinge mig til at gj&o-;re Uret, ja da havde de faaet Magt over mig.&anfslut; Thi det er da summa summarum af de nulevende Mskeners, den hele Generation og noget n&ae;r alle Enkelte, Viisdom: den menneskelige Instants. Holder Menneskene med mig, har jeg Majoriteten paa min Side, hvem Satan vil saa krumme et Haar paa mit Hoved &dvs;: der er ingen Gud til &streg; og saa ere vi _{Alle ere}Alle &g.Ch;stne. At jeg af Frygt for Gud og Guds Dom skulde udholde Majoritetens Forf&o-;lgelse: det var jo Galskab, og tilmed Usandhed, thi vox populi er jo vox dei &dvs;: der er ingen Gud til &streg; og saa ere vi Alle &g.Ch;stne. At slippe det _{Visse (}Visse, Visheden for at jeg har seiret (og dertil h&o-;rer at Majoriteten er paa min Side) for det Uvisse det er jo Galskab, thi s&ae;t saa, at der ingen Gud var til &dvs;: der er ingen Gud til (thi naar den hypothetiske S&ae;tning ved Sammenligningen med Ens Liv, der udtrykker, at der ingen Gud er til, stilles _{saaledes at}saaledes, _{beviser den, at}er den benegtende, anderledes, naar den hypothetiske ved at confereres med et Liv, som existerende, ved Opoffrelse og Forsagelse, udtrykker, at der er en Gud til, _thisaa er den positiv, bekr&ae;ftende, saa man seer, at det Hypothetiske er der intet Urigtigt i, men at det Afgj&o-;rende er Ens Liv) &streg; og saa ere vi Alle &g.Ch;stne. Stiig saa h&o-;it tilveirs Du kan og speid (lidt a la Satan &streg; i Hiob &streg; og en Iagttager) ud over Mskene, Du skal see, Du finder Ingen, uden at dette existentielt er hans Viisdom. V&ae;r saa langt som muligt fra, at v&ae;re nysgjerrig efter Andre, vend Dit Blik ganske ind i Dig selv, men lad saa Dit Liv (hvad der da er en Selvf&o-;lge) udtrykke, at der er en Gud til: og Du skal vel komme til at fornemme, f&o-;leligt at fornemme, hvad der er de Flestes Viisdom; thi de lade Dig neppe med Fred. Pr&ae;sten kalder en Dreng den Dag han bliver confirmeret: en ung &g.Ch;sten. Det er bare Affectation, ell. for at skjule over det Utilladelige, at lade en saadan Dreng binde sig ved et helligt L&o-;fte. S&ae;rt, at man ikke har indf&o-;rt den Skik at Confirmanten tillige skulde have forlorent Skj&ae;g paa, at han kunde see ud som en Mand, og der v&ae;re &streg; Mening i, at affordre ham et saadant L&o-;fte. Confirmationen, der skulde v&ae;re den h&o-;itideligste Akt er ikke Andet end en Leeg, hvor B&o-;rnene lege Voxne. Jeg driver dog neppe det Hele igjennem, det er for Meget for eet Msk. Just fordi det gjaldt om, at reflectere &g.Ch;std ud af en uhyre Forfinelse, Dannelse, af Videnskabelighedens Forvirring o: s: v:, maatte jeg selv v&ae;re i Besiddelse af al denne Dannelse, zart i een Forstand som en Digter, blot Aand som en T&ae;nker. Men til det N&ae;ste beh&o-;ves der legemlige Kr&ae;fter, og en anden Art af streng Opdragelse: at kunne leve af Lidet, ikke at beh&o-;ve mange Beqvemmeligheder, at kunne bruge en Deel af sin Aand til denne Selvtugt. Tag derfor et Barn, sund og st&ae;rk, opdrag ham til den Art af _SelvfSelvbeherskelse. Han vil saa ved et Par vel anvendte Aar have sat sig ind i hele min Tanke-Operation, han vil ikke beh&o-;ve _tiendedelenTiendedelen af min Reflexions Flid og Anstrengelse, ikke den Art Gaver, som jeg har havt, og som netop vare forn&o-;dne til f&o-;rste Angreb. Men han vil saa v&ae;re Manden, der beh&o-;ves: haardf&o-;r, streng, og dog tilstr&ae;kkelig dialektisk v&ae;bnet. Men sandeligen det t&o-;r jeg sige, det Arbeide, jeg har havt, var et herkulisk. Til dette har jeg havt absolute Foruds&ae;tninger, en vidunderlig Lykke og Velsignelse, men det n&ae;ste har jeg ikke saaledes Foruds&ae;tninger til. Jeg maatte blive Barn igjen _iog helst ikke en Alderdoms S&o-;n thi disse mangle gjerne legemlige Kr&ae;fter, jeg maatte have mere legemlig Sundhed og langt mindre Phantasie og Dialektik. Det der har gjort min Stilling til P&o-;belagtighedens Angreb vanskelig, er at Ingen forstaaer at dandse med mig. Var jeg uden videre blevet angrebet af den, saa havde jeg vel baaret mig ad som alle Andre Angrebne, saa er Taktiken den, at faae det bragt i Glemme, saa hurtigt som muligt at slippe bort derfra. Men det er ikke mit Tilf&ae;lde. Jeg har et Tilgodehavende hos mine Samtidige: thi Sandhed er og var og bliver det, det var en Velgjerning jeg gjorde mod dem, det var absolut h&o-;imodigt af _demmig, jeg var jo selv den Ud&ae;skende. Men det gj&o-;r naturligviis, at min Taktik ikke kan v&ae;re den samme. Men Ulykken er, dette, som min hele Str&ae;ben, er adskillig for h&o-;it og storartet for en Kneipe som Danmark. Og dette er egl. det, der har gjort mig Vanskeligheder, at Alt gj&o-;res for at et saa dristigt Skridt skal synke ned i den gl. Dvaskhed med at jeg ogsaa er En af dem, som er blevet angrebet. Alle de Samtidige forklare bestandig ud af den lille Tabel og misforstaae derfor mig. Da jeg gjorde Skridtet, regnede jeg paa, og jeg havde det ogsaa, at have personlige Kr&ae;fter til at trodse hele Ki&o-;bh. om forn&o-;dent gj&o-;res, jeg vilde ikke skulke mig fra Noget, men viste mig endog mere end jeg pleier &streg; og jeg veed, jeg havde Magt dertil. Min Mening var netop, (da jeg havde seet, hvad det f&o-;rte til, at den Ene efter den Anden af de Angrebne gik af Veien) at blive staaende og ganske rolig gj&o-;re Angrebet paa mig til en Gjenstand _fmed i min Conversation. Jeg m&o-;dte hos Mini, jeg forlangte &anfbeg;Corsaren&anfslut;, som man vilde skjule for mig, (det Samme h&ae;ndte mig hos Pethau) jeg l&ae;ste den i Andres N&ae;rv&ae;relse, talte med dem &streg; og det lykkedes mig som altid at naae den lette Conversations Tone. Men hvad skeer, saa kommer Gj&o-;dvad en Dag fort&ae;ller mig, at Folk siger, at det er det Eneste jeg taler om o: s: v: &dvs;: det skulde v&ae;re et Beviis for, at jeg var afficeret. See, der har vi det, jeg &dvs;: min Taktik bliver fortolket ud af den hidtil brugelige Taktik, og Gi&o-;dvad Ploug o: s: v: vidste egl. hell ikke Andet end dette gl. Kneeb, at see at faae det glemt. S&o-;rgeligt, som jeg i sin Tid sagde til Christian d. VIII, s&o-;rgeligt at v&ae;re Genie i en Ki&o-;bstad. Det sagde jeg naturligviis saaledes, at det blev en H&o-;flighed til ham, jeg sagde: Deres Majest&ae;ts eneste Ulykke er at Deres Viisdom og Klogskab er for stor og Landet for lille; det er en Ulykke at v&ae;re Genie i en Ki&o-;bstad. Hvortil han svarede: saa kan man gj&o-;re destomere for de Enkelte. Det var den f&o-;rste Gang jeg talte med ham. Han sagde mig mange Smigrerier og bad mig at bes&o-;ge ham, hvortil jeg svarede: Deres M: jeg bes&o-;ger Ingen. Saa sagde han: ja, da veed jeg dog, at De Intet har imod, at jeg sender Bud efter Dem. Dertil svarede jeg: jeg er Undersaat, Deres Majest&ae;t har at befale; men Lige for Lige, jeg betinger mig Eet&anfslut; &anfbeg;Naa, og hvad er det?&anfslut; &anfbeg;_atAt jeg faaer Lov til at tale alene med Dem.&anfslut; Derpaa rakte han mig Haanden og vi skiltes ad. I Talens L&o-;b, i Begyndelsen, sagde han ogsaa Noget til mig om, at jeg havde saa mange Ideer, om jeg ikke saadan kunde overlade ham Nogle. Dertil svarede jeg ham, at jeg havde meent at min hele Str&ae;ben blandt Andet ogsaa var enhver Regjering gavnlig, men at Pointen i den just var at jeg var og blev Privat, da man ellers strax underskj&o-;d en smaalig Fortolkning. Og for&o-;vrigt tilf&o-;iede jeg: jeg har den &Ae;re at tjene en h&o-;iere _SMagt, hvorpaa jeg har sat mit Liv _{Han sagde ogsaa} ind.&anfslut; Idet jeg kom ind af D&o-;ren og sagde mit Navn, sagde han: det gl&ae;der mig s&ae;rdeles meget at see Dem, jeg har h&o-;rt saa meget godt om Dem. Dertil svarede jeg (som naturligviis i Forgemakket havde siddet i Frygt og B&ae;ven og ikke vidst om jeg vilde komme paa Hovedet ell. paa Benene ind af D&o-;ren (En der stod med derude spurgte mig netop, om jeg vilde bukke tre Gange, naar jeg kom ind, hvortil jeg svarede, at det var et latterligt Sp&o-;rgsmaal til mig, Sligt kunde en gl. Hofmand afgj&o-;re forud, jeg vidste ikke om jeg kom paa Hovedet ell. paa _BeneBenene derind) men derpaa da, efter at v&ae;re kommet derind, var traadt ham saa n&ae;r paa Livet, at han gik et Skridt tilbage, og havde sikkret mig hans &O-;ine, hvor jeg strax saae, hvad jeg vilde): og jeg Deres Majest&ae;t, jeg har altid sagt til mig selv, tilsidst bliver den Mand, Du kommer til at staae Dig bedst med, det bliver Kongen; thi for at det skal skee, maa jeg have Een, der har Aand nok dertil, og som saa staaer saa h&o-;it, at det ikke kunde falde ham ind at v&ae;re smaalig mod mig.&anfslut; I det Hele vare mine Samtaler med ham vel v&ae;rd at optegne. Den anden Gang jeg talte med Christian VIII var paa Sorgenfrie, og mange Maaneder derefter. Hans Samtaler var for&o-;vrigt i en vis Forstand for mig ikke meget betydningsfulde, thi han &o-;nskede, at jeg skulde tale. Men det var animerende at tale med ham, og jeg har aldrig seet en &ae;ldre Mand saa animeret saa n&ae;sten opildnet, fast som en Qvinde. Han var en Art Vellystning i Forhold til Intellectualitet og Aand. At dette kunde blive farlig for mig, saae jeg strax og holdt mig derfor saa forsigtigt som muligt langt borte fra ham. Ligeoverfor en Konge fandt jeg det us&o-;mmeligt, at bruge min S&ae;rhed som Paaskud til at jeg ikke kom, og anvendte derfor en anden Taktik, at jeg var sygelig. Christian d. VIII var brillant begavet, men egl. l&o-;bet vild i sin megen Klogskab, der manglede en dertil svarende proportioneret s&ae;delig Baggrund. Hvis han havde levet i et sydligt Land, og jeg t&ae;nkte mig en listig Religieus, havde Chr. VIII v&ae;ret hans sikkre Bytte. Intet Fruentimmer vilde have faaet egl. Magt over ham, _detend ikke det eminentest begaved, dertil var han deels for klog, og deels lidt mandlig overtroisk paa, at Manden er klogere end Qvinden. Men en Jesuit &streg; og han kunde _havdehave vendt og dreiet Christian VIII; dog maatte denne Jesuit naturligviis have _vraadet over det Interessante, thi det gispede han egl. efter. Men indtagende, overordl. fiin, med et sjeldent &O-;ie for hvad der kunde behage og gl&ae;de den Enkelte, just denne Enkelte det var han. Altsaa jeg kom ind. Han sagde: &anfbeg;Det er l&ae;nge siden jeg har seet Dem hos mig&anfslut; Dertil svarede jeg, endnu henne ved D&o-;ren: Deres Majest&ae;t vilde maaskee f&o-;rst og fremmest tillade mig at gj&o-;re mig _{forstaaelig om}forstaaelig. Jeg maa bede Deres M. at v&ae;re forvisset om, hvor meget jeg paaskj&o-;nner den Naade og Gunst, som De viser _sigmig; men jeg er sygelig, og derfor kommer jeg saa _{sjeldent Saa sagde han at}sjeldent, jeg kan ikke godt taale denne Venten i et Forgemak, det anstr&ae;nger mig.&anfslut; Dertil svarede han, at jeg ikke beh&o-;vede at vente, men at jeg i ethvert Tilf&ae;lde kunde skrive ham til&anfslut; Derfor takkede jeg ham. Derpaa gik vi over til Samtalen, som f&o-;rtes tildeels spadserende. Han vilde altid helst tale om Regjerings Anliggender, ell. en almdl. Betragtning af eet ell. andet Politisk. Den Dag f&o-;rte han Samtalen hen paa Comunismen, som han tydelig nok var angest og bange for. Jeg forklarede ham, at efter hvad jeg forstod, vilde den hele Bev&ae;gelse, som nu forestod, blive en Bev&ae;gelse, som slet ikke kom i Ber&o-;ring med Kongerne. Det vilde blive Strid mell. Stand og Stand, men de stridende Parter _villevilde bestandig have Interesse af at _s&u;&u;&u;staae sig godt med Monarken. Det var Oldtids Problemerne, der kom igjen, og man saae derfor let, at Kongen paa en Maade kom til at staae udenfor. Det vilde blive Stridigheder som i et Huus mell. Kjelder og Stue, og mellem disse og 1ste Sal o: s: v:, men Verten vilde man ikke angribe. Jeg talte dern&ae;st om, hvorledes man streed med &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut;: blot staae ganske rolig; at &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; var som et Fruentimmer, med hvem man aldrig streed ligefrem, men indirecte, hjalp den til at forl&o-;be sig, og da den mangler Tanke, vilde den i n&ae;ste &O-;ieblik bestandig l&o-;be &streg; men blot staae fast. Her sagde han: &anfbeg;ja, det burde is&ae;rdeleshed en Konge.&anfslut; Hertil svarede jeg Intet. Saa talte jeg om, at det hele Tiden beh&o-;vede var Opdragelse, og at hvad der i store Lande blev Voldsomhed, det blev i Danmark Uartighed. Da han _saaesaa sagde mig nogle Behageligheder om min Aand o: s: v:, benyttede jeg Situationen og sagde: Deres M., seer bedst paa mig, at det er sandt hvad jeg siger, thi mig betr&ae;ffende dreier Alt sig egl om at jeg er godt opdragen, og derfor egl. om min Fader. Saa talte vi Noget om Guizot, et Angreb der just den Gang var gjort paa ham. Jeg viste det Lumpne i den Tvetydighed, at medens de moderne Stater egl. have gjort Scandalen til en officiel St&o-;rrelse i Staten, og altsaa Taktiken at ignorere, at de saa pludselig en Dag faae i Sinde at sige, at et saadant Angreb _skuldeskal v&ae;re Alvor. &anfbeg;Jeg t&ae;nker mig Guizot; han har l&ae;st Angrebet, derpaa har han i det H&o-;ieste seet sig i Speilet for at forvisse sig om, at Smilet og Minen var ganske den s&ae;dvanlige &streg; og saa, saa hitter man paa, at det skal v&ae;re Alvor; og hvis han derimod en anden Dag havde taget et saadant Angreb for Alvor, saa havde man udleet ham som en Landjunker, der ikke var vant til Livet i den store Stad. Saa _&u;takkede han mig for den Bog, jeg sidst havde bragt ham, han havde l&ae;st i den &anfbeg;det var meget dybsindigt men ham for h&o-;it&anfslut; Jeg svarede: _{hvad jeg skriver} Deres M. har naturligviis ikke Tid til at l&ae;se B&o-;ger, og hvad jeg skriver er hell. ikke beregnet paa Dem. De har derimod nu saa nylig havt Naturforskerne hos Dem, det er Noget for Dem, Noget der tillige tilfredsstiller Skj&o-;nheds-Sandsen.&anfslut; Derover blev han aabenbart lidt st&o-;dt og sagde: ja, ja det Andet kan jo ogsaa v&ae;re godt. Jeg havde flere Gange gjort Mine til at gaae, og sagt jeg vilde ikke opholde ham l&ae;ngere. Dertil svarede han hver Gang: ja, ja, jeg har god Tid. Da det skete 3die Gang saa sagde jeg: ja, Deres Majest&ae;t vil selv indsee, at jeg har Tid nok, jeg var bange for at Deres M: ikke havde Tid. Bag efter fik jeg af en mere &o-;vet Mand, hvem jeg fortalte det, at vide, at jeg havde baaret mig ad som en Kloddrian, at man hos en Majest&ae;t ved at ville v&ae;re h&o-;flig i den Stiil egl. er uh&o-;flig, da man blot har at vente, til han bukker. Endeligen kom jeg da afsted. Han sagde: at det vilde v&ae;re ham s&ae;rdeles kjert at see mig. Derpaa gjorde han en Bev&ae;gelse med Haanden, som jeg kjendte fra Sidst, han vilde r&ae;kke mig Haanden; men da samme Mand havde sagt mig, at det var Skik, naar Majest&ae;ten b&o-;d En Haanden, at kysse ham paa Haanden, og jeg ikke kunde beqvemme mig dertil, lod jeg som jeg ikke forstod det, og bukkede. Imidlertid lovede jeg mig selv at bes&o-;ge ham saa sparsomt som muligt. Den tredie Gang jeg bes&o-;gte ham var _ipaa Sorgenfrie, jeg bragte ham et Exemplar af &anfbeg;Kjerlighedens Gjerninger.&anfslut; Pastor Ibsen havde sagt mig, at han engang havde sat sig i Hovedet, at han ikke kunde forstaae mig, og den Idee fik jeg ikke ud igjen. Det havde jeg i Tanke. Jeg kom ind, rakte ham Bogen. Han saae lidt i den, og bem&ae;rkede Dispositionen i f&o-;rste Deel (Du skal elske, Du skal elske N&ae;sten, Du skal elske N&ae;sten) og &o-;ieblikkeligt slog det ham; han var virkelig et begavet Hoved. Derpaa tog jeg Bogen fra ham igjen, og bad ham tillade mig at opl&ae;se ham en Passus, hvortil jeg valgte 1ste Deel p. 150 m: Det bev&ae;gede ham, som han overhovedet var let bev&ae;gelig. Derpaa traadte han op mod Vinduet, og jeg fulgte ham altsaa. Han begyndte saa at tale Noget om sin Regjering. Jeg sagde: at det fulgte af sig selv, at jeg kunde sige ham Eet og Andet, som han ell. maaskee ikke fik at vide, thi jeg kunde sige ham, hvorledes han tog sig ud fra Gaden. Men skal jeg tale ell. skal jeg ikke tale; thi skal jeg tale, saa taler jeg ganske ligefrem.&anfslut; Han svarede: &anfbeg;tal De kun.&anfslut; Saa sagde jeg ham, at han havde ladet sig forf&o-;re af de personlige Gaver han var i Besiddelse af, at en Konge havde i den Henseende Noget liigt med en Qvinde, der b&o-;r skjule sine personlige Talenter og blot v&ae;re Husmoderen &streg; og han blot Kongen. Jeg har ofte t&ae;nkt mig hvorledes en Konge burde v&ae;re. For det F&o-;rste, maa han gjerne v&ae;re styg; dern&ae;st skal han v&ae;re d&o-;v og blind, ell. idetmindste lade som, thi det forkorter mange Vanskeligheder, en dumdristig, en ubetimelig Replik, som dog ved at v&ae;re sagt til Kongen, faaer en Slags Betydning, aff&ae;rdiges bedst ved: hvad behager &dvs;: at Majest&ae;ten ikke har h&o-;rt den. Endelig maa en Konge ikke sige Meget, men have saadan et Mundheld, han siger ved enhver Leilighed, som f&o-;lgeligt Intet siger. Han loe og sagde: en deilig Beskrivelse af en Konge. Saa sagde jeg: ja, det er sandt een Ting endnu, saa maa en Konge passe paa at v&ae;re syg engang imell., det v&ae;kker Deeltagelse. Derpaa udbr&o-;d han i en besynderlig Interjektion af n&ae;sten Gl&ae;de og Jubel: aah, det er nok derfor at De taler om, at De er sygelig, De vil gj&o-;re Dem interessant. Ja, det er ganske vist, han var virkelig at tale med som en Qvinde, saa opildnet kunde han v&ae;re. Saa viste jeg ham dern&ae;st, at han havde skadet sig selv ved sine Audientser, at han indlod sig for meget personligt med Creti og Pleti, at han derved fjernede is&ae;r den h&o-;iere Embedsstand fra sig, der blev utaalmodig over denne tilf&ae;ldige Art Indflydelse af Uvedkommende; at han dog selv maatte indsee, at det var umuligt at regjere paa den Maade, at han fik talt med hver Undersaat. Han bet&ae;nkte ikke, at Enhver, han saadan havde talt med, gik og vr&o-;vlede derom. At Feilen viste sig selv i dette &O-;ieblik, da jeg stod og talte saaledes med ham, om jeg end vist var en Undtagelse, da jeg religieust f&o-;lte mig forpligtet til at fortie hvert Ord. (Det er ogsaa sandt, jeg har ikke talt til noget Msk. derom, saa l&ae;nge han levede, og efter hans D&o-;d kun til en ganske Enkelt og meget deelviis) Han svarede: at jeg dog ikke maatte troe, at det var blot hans mulige Gaver der havde forledet ham; men at han, da han besteeg Thronen, var af den Mening, at det at v&ae;re Konge ikke mere kunde v&ae;re en prestige; men at han ogsaa lidt efter lidt havde forandret det. Jeg havde sagt, at en Deel af disse Bem&ae;rkninger havde jeg allerede havt Leilighed til at gj&o-;re strax den f&o-;rste Dag, han besteeg Thronen. Derpaa sagde han: ja, ikke sandt, det var den Gang, at der blev holdt en Generalforsamling, hvor De var Pr&ae;sident. &streg; Hukommelse havde han. &streg; Just i det samme &O-;ieblik gaaer D&o-;ren til et Sidev&ae;relse op, men lukkes strax igjen. Jeg traadte et Skridt tilbage. Han gik hen til D&o-;ren, men idet han gik, sagde han, det var vist Dronningen, hun har saa gjerne villet see Dem, nu skal jeg hente hende. Saa kom han med Dronningen ved Haanden &streg; og jeg bukkede. Det var i Grunden en Uh&o-;flighed mod Dronningen, som hell. slet ikke kom til at vise sig i sin skj&o-;nne _{Repr&ae;sation}Repr&ae;sentation, hun saae endog ubetydelig _iud &streg; men er andet muligt, naar en Dronning paa den Maade skal tr&ae;de op. Dronningen sagde, at hun kjendte mig nok, hun havde seet mig engang paa Volden (hvor jeg l&o-;b og lod Tryde i Stikken) at hun havde l&ae;st en Deel i &anfbeg;Deres Enten og Eller, men hun kunde ikke forstaae det&anfslut; Dertil svarede jeg: Deres Majest&ae;t vil selv indsee, at det er v&ae;rst for mig. Men i Situationen var der noget M&ae;rkeligere. Christian VIII h&o-;rte strax Feilen &anfbeg;Enten og Eller&anfslut;, og jeg h&o-;rte den rigtignok ogsaa, forundret h&o-;rte jeg Dronningen sige netop hvad Syjomfruerne o: s: v: sige. Kongens Blik faldt paa mig; jeg undgik det. Saa talte vi endnu et Par Ord, derpaa sagde Kongen til Dronningen: er Juliane alene hos Dig. Dertil svarede hun: ja &streg; og gik saa. Jeg talte nu videre med Kongen. Han spurgte om jeg ikke skulde reise iaar. Jeg svarede, at blev det Tilf&ae;ldet, blev det meget kort, og til Berlin. &anfbeg;Der har De vel _megetmange interessante Bekjendskaber&anfslut; &anfbeg;Nei, Deres M:, i Berlin lever jeg aldeles isoleret, og arbeider allerst&ae;rkest.&anfslut; &anfbeg;Men saa kunde De jo lige saa godt reise til Sm&o-;rum-Ovre&anfslut; (og saa loe han over sin egen Vittighed) &anfbeg;Nei, Deres Majest&ae;t, hvad enten jeg reiser til Sm&o-;rum Ovre ell. til Sm&o-;rum Nedre et Incognito, et Skjul af 400,000 faaes ikke.&anfslut; Det var nu en lille Spydighed, hvortil han svarede: ja, det er ganske sandt. Saa spurgte han mig om Schelling. Der gjorde jeg saa nogle Fors&o-;g paa i en Fart at bibringe ham et Indtryk. Saa spurgte han om Schellings personlige Stilling til Hoffet, hvad Anseelse han n&o-;d ved Universitetet. Jeg sagde at det nok gik Schelling som den Flod Rhinen ved dens Udl&o-;b, den bliver stillestaaende Vand &streg; saaledes forbl&o-;der han i Egenskab af kgl. preussisk Excellence. Saa talte jeg endnu lidt om hvorledes den Hegelske Philosophie f&o-;rst havde v&ae;ret Regjerings Philosophie, og nu skulde nok Schelling v&ae;re det. Dette sidste Bes&o-;g, var et Exempel paa den Fiinhed Christian d. VIII havde i at vise den Art Opm&ae;rksomhed, som just var beregnet paa denne Enkelte, det var saa smigrende som det kunde v&ae;re, at gj&o-;re det i den Grad til et Familie-Bes&o-;g. Senere har jeg ikke _see talt med ham. Jeg havde fast besluttet saa sparsomt som muligt at komme til ham, og derfor helst kun, naar jeg havde en Bog at bringe ham. Men at jeg har bes&o-;gt ham, fortryder jeg ikke; det er mig dog en kj&ae;r Erindring. Havde han levet l&ae;ngere, var det ikke blevet godt for mig, thi han kunde egl. ikke godt lide at Nogen var privat, han meente det h&o-;rte med til Kongens Styrelse at anvise Enhver ubetinget sin Gjerning. Det var derfor ogsaa f&o-;rst i det &O-;ieblik, at jeg begyndte at t&ae;nke paa, at gaae ind i en Embedsstilling, at jeg gik til ham. Det hele Forhold er mig en smuk Erindring, han fik ingen Leilighed til Andet end at faae det absolut animerende Indtryk af mig, og jeg saae ham bestandigt kun som Elskv&ae;rdigheden og Livligheden selv. a Saa talte han _omNoget om Sor&o-;e, holdt et Slags Foredrag derover, og spurgte saa mig: jeg svarede, at jeg aldrig havde t&ae;nkt Noget over Sor&o-;e. Han spurgte, om jeg ikke kunde have Lyst til en Ans&ae;ttelse der. Nu vidste jeg, at han just den Morgen havde v&ae;ret ude at fiske, og derfor indeholdt mit Svar en Hentydning dertil. At Fiskerne foruden de egl. Sn&o-;rer gjerne havde en apparte lille Sn&o-;re, paa hvilken de dog stundom fik de bedste Fisk &streg; en saadan aparte lille Sn&o-;re var jeg. b Derpaa viste Kongen Dronningen Exemplaret af den nye Bog, hvortil jeg svarede: Deres Majest&ae;t har bragt mig i en Forlegenhed, at jeg intet Exemplar har medbragt for Dronningen. Han svarede: aah, vi To kan nok n&o-;ies med eet. For&o-;vrigt skylder jeg i en vis Forstand Christian VIII. Noget, og Meget, nemlig et behageligt og velgj&o-;rende Indtryk af Livet som han har bibragt mig. Jeg har altid havt kun altfor stor Tilb&o-;ielighed til ikke at gide i Forhold til det Endelige; havde nu Expeditionen ud til Kongen taget en for mig ubehagelig Vending, saa havde det vistnok havt en betydelig Indflydelse paa mig _thitil at gj&o-;re mig end mere indolent. Lige det Modsatte var Tilf&ae;ldet. Ogsaa i en anden Forstand var dette Forhold mig gavnligt. Omgiven af hele P&o-;belagtigheden og af saa megen smaalig Misundelse, uden at have det allermindste Sandsebedrag til Hj&ae;lp, da jeg jo var og er slet og ret Privatmand, og ved Forholdenes Usselhed i Danmark ved hvad der er det Fortrinlige hos mig blevet i M&ae;ngdens &O-;ine en S&ae;rling, fordi de ikke kunne begribe mig. Forsaavidt var det dog ogsaa godt, at de misundelig Fornemme, der stadigen have skjult benyttet P&o-;belagtigheden mod mig, _kunnskullekunde faae en lille Vanskelighed at bide paa. Derfor maatte min Existents pointeres lidt. Dertil var Forholdet til Kongen Noget. Det er i en vis Forstand just en Opgave for mig: kun eet Msk, en absolut Monark, og nu tilmed just Christian VIII. Jeg saae let, at det Forhold kunde blive mig farlig, at Chr. VIII kunde faae for megen Smag paa mig; derfor blev der brugt den yderste Forsigtighed, som Enhver vist vil indr&o-;mme, der veed, hvorledes han inclinerede for mig. Men paa den anden Side, Forholdet var oppe paa den Spidse, at jeg hvilket _{&O-;ieblikket}&O-;ieblik det skulde v&ae;re, kunde have marqueret det, om forn&o-;dent skulde gj&o-;res. Chr. VIII var kun saa klog, at han, n&ae;sten overtroisk paa sin egen Klogskab, naar han fik et Indtryk af eminent Klogskab, blev n&ae;sten phantastisk, og i eet v&ae;k frygtede Sp&o-;gelser. Han var ikke nervest&ae;rk, hans Liv havde m&ae;rket hele hans aandelige Bygning, han manglede ethisk Holdning, det Religieuse ber&o-;rte ham n&ae;sten kun &ae;sthetisk &streg; og saa var han klog. At denne Bygning er en uproportioneret sees let, og den er som beregnet paa, at blive, men vel at m&ae;rke paa den behageligste og nydelsesrigeste Maade, et Bytte for Underfundighed. I Grunden var han meget herskesyg. Det at han saa gjerne brugte Andre end de officiele Omgivelser, var et Bedrag af hans _Klogskab,Klogskab. Han var bange for enhver virkelig Charakteer. Var en saadan saa st&ae;rkt bygget, at den blot viste sig saa at sige muskul&o-;st, saa fjernede han den. Men en urokkelig Charakteer skjult i Klogskabens og Phantasiens Smidighed, det var hans Gr&ae;ndse. Dette x kunde han ikke l&o-;se, og som ved en Naturlov vilde han v&ae;re i en Saadans Magt. Overhovedet har Christian VIII beriget mig med mangen psychologisk Iagttagelse. Maaskee burde en Psycholog is&ae;r v&ae;re opm&ae;rksom paa Konger, og is&ae;r paa absolute Konger, thi jo friere Msket er, jo bedre bunden i Endelighedens Bekymringer og Hensyn, desto mere er Msket at kjende. Det stundom dog n&ae;sten v&ae;mmer mig at have med Mskene at gj&o-;re; jeg vilde helst tie bomstille. Naar man taler med dem, hver is&ae;r, om det H&o-;ieste, om lidt Opoffrelse, om ene at ville tjene Sandheden: da billige de Alle det, sige: saadan er det, saadan b&o-;r ethvert Msk. handle. Men den magel&o-;se Virtuositet med hvilken de for deres Vedkommende handlende sigte efter de jordiske Formaal: ja den er frygtelig. Paa den Maade kommer jeg til at staae ganske ene, udpeget som en S&ae;rling og en Halvgal. Til Fuldbringelsens samtlige V&ae;rker kunde skrives et lille bitte Forord. Som en Minister tr&ae;der af og bliver privat Mand, saaledes oph&o-;rer jeg at v&ae;re Forf. og nedl&ae;gger Pennen &streg; jeg har virkeligen haft en Portefeuille. Endnu blot et Ord, dog nei, nu ikke et Ord mere, nu har jeg nedlagt Pennen. I Grunden er det dog forf&ae;rdeligt at t&ae;nke paa, hvad det skal blive for en n&ae;ste Generation, hvad Opdragelse den kan have faaet, naar det ved Hj&ae;lp af Pressen aldeles bogstavelig har v&ae;ret Tilf&ae;ldet, at For&ae;ldre og B&o-;rn enedes om i F&ae;llesskab at deeltage i Drengestreger. Thi hvad var &anfbeg;Corsaren&anfslut; dog Andet. I min Tid skete ogsaa saadan noget Lignende i Skolen mell. os Drenge indbyrdes, men vi vare naturligviis bange for at L&ae;rere ell. For&ae;ldrene skulde faae det at vide. Men nu foregaae For&ae;ldrene selv B&o-;rnene, det er aldeles officielt. Og Skolemesteren er selv bange derfor, som fE. den Pialt M. Hamerich, der foretrak, at lade en L&ae;rer (H&o-;edt) gaae af fra Skolen, fordi han blev forfulgt af Corsaren, og Drengene bragte den med i Skolen. Hvilken Sl&ae;gt! Det er ypperligt af Luther (i Pr&ae;diken over Epistelen 4d S&o-;ndag i Advent): at bede Gud om Noget, og saa ikke troe, at han vil give det, det er at gj&o-;re Nar af Gud. Samt i samme Pr&ae;dikens Slutning: Gud skal v&ae;re os Alt, og vi v&ae;re N&ae;sten Alt. I Forhold til enhver Endelighedens Gjenstand gj&ae;lder det, at der ved at omseile den maa komme det &O-;ieblik, da man har omseilet den; og fra nu af viser den sig mindre. Anderledes med Uendeligheden. Deraf kommer det, at Gud voxer fra de Fleste, efterhaanden som deres Forestilling om det Uendelige udvikles. Jo l&ae;ngere og jo mere man nemlig besk&ae;ftiger sig med det Uendelige, jo mere opdager man, hvor uendeligt det er, &dvs;: jo mere Relativitet og Relativitet l&ae;gger man bag ved sig som hvad der dog ikke udt&o-;mmer det Uendelige. Man kunde derfor n&ae;sten fristes til at sige, at man i Evigheden jo just af den Grund ikke kom Gud n&ae;rmere, da Loven for Forholdet er lige det Modsatte, at det Uendelige bliver uendeligere og uendeligere, og man selv blot forsvinder mere og mere derimod. Men i Evigheden er man ikke under Tidens Succession, og den V&ae;ren &ae;terno modo er det intensive Punktuelle. Christus forholder sig egl. som Tangent til Jorden (anderledes kan det Gudd. heller ikke forholde sig): Han havde ikke det, hvortil Han kunde h&ae;lde sit Hoved. Tangent er jo en ret Linie, der ber&o-;rer Cirklen i eet eneste Punkt At voxe i aandelig Forstand eller aandelig forstaaet betyder ikke at blive st&o-;rre men at blive mindre. Barnet er den reent umidd. bestemmede Egoist og ganske anderledes sikker paa sig selv end den &Ae;ldre, der blot nogenlunde har indladt sig med det Uendelige. Al Udvikling aandelig forstaaet bestaaer ikke i at der f&o-;ies til men i at der tages fra mig, alt det Formeentlige o: s: v:, som jeg har og som var min Styrke i Umiddelbarheden. Man seer her, hvor dum den er denne Vr&ae;len paa det Positive. Derfor er det jo ogsaa den h&o-;ieste religieuse Akt: at blive til Intet for Gud. De fleste Mskers Ulykke er ingenlunde, at de ere svage, men at de ere for st&ae;rke &streg; til egl. at m&ae;rke Gud. Et Tr&ae;, et _Dyr,Dyr er endnu st&ae;rkere, og derfor m&ae;rker det slet ikke Gud; en Steen er allerst&ae;rkest og m&ae;rker derfor absolut Intet til Gud. Man taler om, at ethvert Msk. har Samvittighed, og foruds&ae;tter det: og dog er der ingen F&ae;rdighed (hverken en legemlig fE at dandse, synge o: s: v:, eller en aandelig fE at t&ae;nke o: D) der fordrer en saa langvarig og saa anstrengende Skole som inden et Msk. egl. kan siges at have Samvittighed. Som Guldet i rene Tilstand findes blandet med allehaande u&ae;dle og ueensartede Bestanddele, saaledes med _{Samvittigheden,}Samvittigheden i den umidd. Tilstand, der har Elementer _&u;i sig som ere lige det Modsatte af Samvittighed. Deri ligger det Sande af hvad Hegel taler om, at Samvittighed er en Form af det Onde. Men paa den anden Side er det uforsvarligt udtrykt af Hegel. Thi han burde have _sagt,sagt: det Mange, ja de Fleste kalde Samvittighed er slet ikke Samvittighed, men vapeurs, Opst&o-;d fra Maven, Gavtyvestreger o: s: v: &streg; en Ridefogeds Samvittighed. Man maa sige, at det Evigheden, hvor hvert Msk. skal _st&u;d&o-;mmes, f&o-;rst og fremmest vil fordre af ethvert Mske er, at han har skaffet sig en Samvittighed; det bliver egl. Grund-Dommen: har Du haft en Samvittighed ell. ikke; men vel at m&ae;rke, har Du ingen haft, saa er Du d&o-;mt. _DetDer er noget tragi-comisk i min Situation med R. Nielsen. Han har efterhaanden l&ae;st sig saaledes ind i mine Skrifter, at hvert andet &O-;ieblik kommer et Billede, en aandrig Bem&ae;rkning, som jeg kjender, og kunde citere fra Stedet; men han synes ikke at m&ae;rke det. Det kunde blive rehtorisk smukt og virkende, at slutte en Tale, som saa ofte gj&o-;res, med et Vers af en gl. Psalme, og saa just i det &O-;ieblik Tilh&o-;reren er ganske sikker paa at det er forbi, lyrisk at exegetisere over de enkelte Ord, men kort. fE, Talen er f&ae;rdig, nu kommer &anfbeg;et Vers af en gl. Psalme&anfslut;: Og naar al Verdens Tr&o-;st er d&o-;d Da blive Du mig dobbelt s&o-;d ... og saaledes vil det ogsaa skee, ja saaledes maa det v&ae;re; thi naar Edikken bliver surere og Galden bittrere, som iskjenkes os: o, den mindste Smule Tr&o-;st, som vi neppe smagte i de glade og lykkelige Dage, da vi n&ae;redes ved Slikkerie, den bliver dobbelt s&o-;d, den er ikke i og for sig s&o-;dere, men _EddEdikken er surere og Galden bittrere. Altsaa Og naar al Verdens Tr&o-;st er d&o-;d Da blive Du mig dobbelt s&o-;d, O, Jesus arme Synd'res Ven O, drag mig ganske til Dig hen. a Brorson No 104, 9. Overhovedet kunde det blive skj&o-;nt saaledes at tage et enkelt Vers, og successivt lade det blive til, indvirket i lyrisk Commentar. Exempel. A: T: Det var i _denen &ae;ldre Tids Psalmedigtning almdl. at fremstille Sj&ae;lens Forhold til &g.Ch;stus som en Samtale, og under Billedet af Forholdet _medmellem en Brud og _BrugdBrudgom. Sj&ae;len var Bruden, og ben&ae;vnes ofte med det Navn Sulamith. Det er nu Tilf&ae;ldet i en gl. Psalme, hvor det forestilles, at Sjelen (Bruden) er blevet utaalmodig, ikke kan skikke sig i det Livs Lidelse, men utaalmodigt venter paa _FBefrielsens Stund. Saa forestilles &g.Ch;stus at tale til Bruden og han siger: &anfbeg;Mens Luften er endnu saa fuld Af Vintersneens Gysekuld&anfslut; det er altsaa endnu midt i Vinterens Hjerte, der er l&ae;nge til Foraaret, derfor er det utaalmodigt nu at ville have Foraar; der er meget mere at udholde f&o-;r Befrielsens Time slaaer, ja Lidelsen har maaskee neppe ret begyndt. Luften er endnu fuld af Snee; ja det er ikke blot koldt, men koldt saa det gyser i En, uhyggelig koldt, thi det er ikke altid gysende fordi det er koldt. Derfor har Digteren dannet det nye Ord: Gysekuld. Altsaa &anfbeg;Mens Luften er endnu saa fuld Af Vintersneens Gysekuld Hvi lukker Du da Vindvet op?&anfslut; Altsaa Bruden forestilles at sidde ved Vinduet, og lukker Vinduet op; men Den, der lukker Vinduet op paa den Aarstid, han venter utaalmodig, han sp&o-;rger hver Time, hvert &O-;ieblik efter Forandring. O, og det er jo endnu midt i Vinteren. &anfbeg;Hvi lukker Du da Vindvet op Og stirrer alt mod Skyens Top&anfslut; som maatte _detForaaret komme, springe ud liig Knoppen af Stengelen; og stirrer &anfbeg;alt&anfslut; allerede, o, det er meget for tidligt! ell. og stirrer &anfbeg;alt&anfslut; &dvs;: bliver ved at stirre: o, saa vil Du komme til at stirre l&ae;nge, medens kun Din Utaalmodighed voxer., og gj&o-;r den lange Tid endnu l&ae;ngere, og _VinterensVinteren endnu koldere, og Luften endnu uhyggeligere med dens Gysekuld. Altsaa &anfbeg;Hvi lukker Du da Vindvet op Og stirrer _Altalt mod Skyens Top, Hvi gj&o-;r Du det saa tidt Min Sulamith.&anfslut; a Det er af Brorsons Svanesang No 49, 1 p. 867; men jeg citerer den lidt anderledes, lader den f&o-;rste Linie gaae ud, og tr&ae;kker de to f&o-;lgende hen til 4de. b Det er tidligt paa Vinteren, _{&anfbeg;Sneen&anfslut;}&anfbeg;Vinter-Sneen&anfslut; er langtfra endnu ikke kommet ned, den staaer og piner i Luften, deraf den uhyggelige kolde Luft, saa det gyser i En: Gysekuld. &g.d;&g.i;&g.k;&g.a;&g.i;&g.o;&g.sud; betyder egl.: lige, og efter hvad Rosenvinge har fortalt mig, findes det saaledes brugt etsteds hos Xenophon i Cyropedien om en Vogn. Naar der nu staaer i Evangeliet om den utro Husfoged: det uretf&ae;rdige Mammon, hvad om man forstod det saaledes: det ulige Mammon &dvs;: Mammon, som har den Egenskab at bef&ae;ste Forskjel mell. Msk og Msk. og paa en aldeles ligegyldig (&dvs;: uretf&ae;rdig) Maade. Thi dette er jo just &anfbeg;Penges&anfslut; V&ae;sen. NB.␣␣␣NB. Sp&o-;rgsmaalet er: naar skal alle de sidste Arbeider udgives! At jeg har dem f&ae;rdige, er hvad jeg atter ikke noksom kan takke Gud for. Og var jeg ikke blevet holdt i Sp&ae;ndingen, med ny Smerters Tils&ae;tning, havde jeg maaskee aldrig faaet dem frem; thi er jeg f&o-;rst kommet ud af Productivitetens Fart, kommer jeg aldrig saaledes ind i den igjen. Nu er det lykket, og mig er det nok at de ere til, reenskrevne og f&ae;rdige, indeholdende Fuldendelsen, og den totale Bygning af det Hele, gaaende saa langt, som jeg overhovedet kunde gaae til: Fors&o-;g til Christendommens Indf&o-;relse i Christenheden, men vel at m&ae;rke &anfbeg;digterisk, uden Myndighed&anfslut;; thi jeg er, hvad jeg altid har fastholdt, saa bestemt, jeg er ingen Apostel ell. D., jeg er et Genie digterisk-dialektisk, religieust og personligt en Poeniterende. Men naar skal de nu udgives? Dersom jeg endnu i den Ueensartethedens Stilling jeg hidtil har indtaget, altsaa uafh&ae;ngig, fri, ubunden, sv&ae;vende, dersom jeg v&ae;rende i den Existentsform udgiver dem, saa hj&ae;lper det kun lidet med alle de uendelige n&o-;iagtige _dialetdialektiske Bestemmelser i Skrifterne, for at v&ae;rge mig mod den usalige Forvexling, jeg bliver dog forvexlet med en Saadan. Har jeg derimod f&o-;rst forskaffet mig en Stilling i det Bestaaende, saa er min Existents til Hinder for denne Misforstaaelse. At jeg, hvis jeg f&o-;rst havde indtaget en saadan Stilling, ikke havde formaaet at udf&o-;re Skrifterne, derom er jeg inderlig overbeviist, og det er da egl. let at forstaae. Men nu er det gjort, og nu holdes der blot inde med Udgivelsen. &anfbeg;Dommen&anfslut;, hvis man saa vil, der er indeholdt i disse Arbeider, Dommen over Christenheden vil jeg da selv, som enhver Anden, v&ae;re underlagt derved at jeg er saaledes situeret. Men just dette vil forhindre, at jeg ikke forvexles med en Apostel ell. Deslige. _Skrifterne,Skrifterne ere, digterisk, som vare de af en Apostel, men jeg er traadt til Side, thi jeg er ikke Apostelen, Intet mindre, jeg er Digteren og en Poeniterende. Det er det Ski&ae;r jeg bestandigt har havt &O-;ie paa, Forvexlingen med en Apostel. Indtr&ae;der den, saa har jeg forspildt min Opgave, og forskyldt _minen Utroskab. Vistnok har Styrelsen ubeskriveligt underst&o-;ttet mig, det veed jeg allerbedst selv, men det er ikke paa nogen saadan overordl. Maade, som havde jeg et s&ae;rligt Forhold til Gud. Virkningen af dette _heleshele &anfbeg;monumentum &ae;re perennius&anfslut; vil blive en reen ideel. Det er som en Dom, men jeg er ikke &anfbeg;Dommeren&anfslut;, jeg underkaster mig selv Dommen. Forstaaet bliver jeg dog slet ikke. Man vil bestandig forklare Alt som Stolthed, som om jeg har villet v&ae;re noget Stort i Verden. Man forstaaer mig slet ikke &dvs;: man forstaaer mig i det Lavere, men ikke i det H&o-;iere. Vil jeg sige til En: &anfbeg;nu vil jeg reise, jeg beh&o-;ver Recreation&anfslut;, da svarer han &anfbeg;det kan jeg forstaae&anfslut; &streg; men at jeg ikke har villet reise f&o-;r, at jeg har villet anstrenge mig, som jeg har gjort det, det kan han ikke forstaae. Vil jeg sige til En: &anfbeg;nu vil jeg s&o-;ge et Embede&anfslut; da svarer han: &anfbeg;det kan jeg forstaae&anfslut;, men at jeg hidtil ikke har gjort det, at jeg har givet Afkald paa alle _saadanesaadanne Fordele, kan man ikke forstaae. Den der lever i meget smaae Forhold (Stilleben), kommer let i den Vanskelighed, at ville anbringe Guds-Forholdet, eller s&ae;tte Gud i Forhold til de st&o-;rste Ubetydeligheder. fE, at der idag er R&o-;g, at igaar Maden var sveden o: D:, det &anfbeg;er Guds Straf&anfslut;, ell. i ethvert Tilf&ae;lde man kommer derved til at t&ae;nke paa Gud. Hele Begyndelsen i en Novelle af Tieck der Jahrmarkt er godt opfattet i denne Henseende. _DetDe, der leve i Verdens Tummel, komme let i den Vanskelighed, at der overhovedet intet Tilf&ae;lde _{ellerbliver, hvor}tilbyder sig for dem, hvor det ret bliver Pathos og Alvor med Tanken om Gud ell. med at t&ae;nke Guds-Forestillingen til. De have saa mange courante Begreber og Erfaringer, at Alt strax rubriceres, og egl. Intet gj&o-;r det pathetiske Indtryk. En Pr&ae;st fE som begraver 10 hver Dag, vier 20 hver S&o-;ndag, d&o-;ber B&o-;rn i Dousinviis, kort aldrig er af Kjolen. Det er derfor en god Maalestok for hvad ethisk Alvor der er i en Pr&ae;st: med hvilken Pathos han formaaer at give hver af disse Repetitioner H&o-;itidelighed. Det er Tilf&ae;ldet med Biskop M:, og han er egl. derved st&o-;rre end ved al hans Veltalenhed. Som Pr&ae;dikant har Mynster unegtelig Noget tilf&ae;lles med den Art Viisdom og Virtuositet, som naar en kl&o-;gtig Husmoder, der tilige er _Dame,Dame og altsaa har noget Fornemt, veed at give det Udseende af, at der er Overflod paa Bordet uagtet det Modsatte _afer Tilf&ae;ldet. Jeg glemmer ikke den Virtuositet, hvormed Tante paa _{Kj&o-;bmagergade,}Kj&o-;bmagergade kunde sige: ikke et lille Stykke Kylling &streg; og saa var der omtrent en Vinge, hvilken naturligviis Alle lod gaae passere og sagde: nei tak jeg har faaet; og det var n&ae;sten som havde vi virkelig Alle faaet. Mynsters Styrke er Serveringen, og denne, men for ham, s&ae;delige Virtuositet gj&o-;r stundom _MiKunststykker, der for en hurtig Phantasie erindrer om Miraklet med de 3 smaa Br&o-;d. Dette er naturligviis ikke et Bedrag, men en &ae;del Viisdom; der er nemlig i religieus Henseende en Um&ae;ttelighed, som er intet mindre end religieus. Dette er Loven for Forholdet mell. Gud og Msk. i Guds-Forholdet. Divisio Der er en uendelig sv&ae;lgende qvalitativ Forskjel mell. Gud og Msk. Dette betyder, ell. Udtrykket derfor er: Msk. formaaer slet Intet, det er Gud der giver Alt, ham, der giver _aMsk. at troe o: s: v: _DetDette er Naaden; og her ligger &g.Ch;std.s F&o-;rste. Subdivisio. At uagtet det naturligviis intet ubetinget intet Fortjenstligt kunde have med nogen somhelst Gjerning, saa lidet som at Troen kunde v&ae;re Fortjenstligt (thi i saa Fald er jo Divisio ell. Overs&ae;tningen h&ae;vet, og vi er jo her i en Unders&ae;tning.) gj&ae;lder det dog om barnligt at turde indlade sig med Gud. Skal Divisio v&ae;re Alt saa bliver Gud saa uendelig oph&o-;iet, at der slet intet egl. ell. virkelig Forhold_er mell. Gud og det enkelte Msk. Man maa derfor passe saa n&o-;ie paa Subdivisio, uden hvilken den Enkeltes Liv egl. intet Sving faaer. Overhovedet maa man h&o-;re meget n&o-;ie efter, hvo det er der taler. Thi Divisio ell. det i den Indeholdte kan siges saaledes, at det er Udtrykket for den dybeste Gudsfrygt; men ogsaa saaledes, at det i Grunden er et Bedrag med at skrue Gud saa h&o-;it op. Det kan saa v&ae;re enten for at faae Lov at leve ganske som man selv vil, i verdslig Betragtning af Livet, ell. dog for at faae Lov til at f&o-;re et religieust Stilleben uden ret at komme ud i Farerne. I vor Tid gj&ae;lder det is&ae;r om at faae det Barnlige igjen, at det dog lader sig gj&o-;re at et Msk., et enkelt Msk. i Sandhed forholder sig til Gud betr&ae;ffende dette sit Smule Livs Anliggender. Thi det er jo dog givet ganske i Almdl, at Gud er noget uendelig Oph&o-;iet, saa det dog neppe nu kunde falde et eneste Msk. ind saadan udenvidere at ville spille Kamerat med Gud. Men Ulykken er, at Oph&o-;ietheden, som udsiges om Gud, er bleven en Trivialitet og egl. Aflad fra Guds Forholdet. Og, som sagt, her kan den strengeste Orthodoxie saa let komme til at bedrage sig selv med sin L&ae;re om: at det er Gud der gj&o-;r Alt ved os, vi formaae slet Intet; thi _{Incommensuraliteten}Incommensurabiliteten kan jo ogsaa v&ae;re Aflad. I Betragtning af at Peter er min Broder, og i Betragtning af de religieuse Foruds&ae;tninger til at kunne d&o-;mme, han jo aabenbart har, og fordi det dog ogsaa er mig som et Ansvar, at bringe ham i den Situation, at han, naar jeg er d&o-;d og Selvfornegtelsens dialektiske Knude for mit Liv er l&o-;st og dets Smerte kan interpretere det, da skal have den Ydmygelse, at han egl. har bed&o-;mt mig feil: har jeg, men med stor Forsigtighed, dog lagt ham det lidt paa Sinde, at han skulde see sig for. Men han er, saa _sikkersiger han, sikker nok i sin Dom. Saa bliver det hans Sag, det er ikke for min Skyld jeg har gjort det. Jeg forstaaer ham meget godt, at han dog egl. kun kan forklare sig mit Liv, som en dumdristig Str&ae;ben efter det Store. Det forstaaer sig det er saa nemt, thi at Sligt er til, har man da l&ae;nge nok vidst; det er saa nemt, istedetfor at vove sig ud blot en lille Smule i de Tanke-Anstr&ae;ngelser, som mine Skrifter indeholde, just ved at vise den _s&u;smale Gr&ae;ndse mell. hvad der kan v&ae;re sand Selvfornegtelse og Egoisme. Min Forfatter-Realitet ligger just for saa stor en Deel i at have n&ae;sten opdaget: Sympathiens Lidenskab. Men alt Sligt koster Anstrengelse; det er langt n&ae;rmere at forklare mit Liv paa hiin Maade, saa selvbehageligt finde at det egne Stilleben er noget H&o-;iere i religieus Forstand. Han er mig et Exempel paa og et Beviis for, at et Msk. ikke forstaaer mere end hans Liv udtrykker. Deraf denne hans Opfattelse, if&o-;lge hvilken saa, hvad _derModstand _ider i en senere Tid er blevet mig til Deel er Nemesis ell. Guds Straf. Nu, for min Skyld er det temelig ligegyldigt; men mit Ansvar, hvis jeg har _Nogetnoget, troer jeg at have indfriet. Christus siger: hvi ere I saa frygtagtige I Lidettroende. Han bruger to Ord, og dog hvad Under at man er frygtagtig, naar man er _lidettroendeLidettroende! Det er dog en m&ae;rkeligere Titel: Viisdom for en Penning kj&o-;bt for en Million &anfbeg;Anger&anfslut;. Den er af en R. Green udkom ₁₅₉₂i Slutning af 16 Aarh. Omtales af Ben Jonson i hans Stykke: Epicoene, oversat af Tieck i samtlige V. 2det Bind p. 371 f&o-;rste Spalte i en Note. Ulykken i _{&g.Ch;stheden, og}&g.Ch;stheden (og det er ogsaa Ulykken for de faae egentligere &g.Ch;stne, der ere) er at Forestillingen om Guds Oph&o-;iethed, om &g.Ch;sti Oph&o-;iethed er blevet saa uendelig at den egl. er blevet phantastisk, og at der intet virkeligt christeligt Liv bliver Tale om, men h&o-;ist lidt j&o-;disk Fromhed. Skriften gjentager jo atter og atter, at vi skulle lide i Lighed med &g.Ch;stus ell. i Samfund med &g.Ch;stus. At forstaae dette, om de almdl. msklige Lidelser, hvilke jo vare fuldt saa vel i Hedenskabet (at miste sin Kone, at tabe sin Formue, blive syg o: s: v:) er dog aabenbart Fordreielse. Kloster-Askesen o: s: v: var en ungdl. _UmodenhedModenhed. Men det, der egl. er fordret af Enhver, er at han med sit Liv skal vidne om Sandheden, og vel at m&ae;rke ikke indenfor Sandsebedrag, som fE ved at v&ae;re Pr&ae;st (Embede &streg; Levebr&o-;d &streg;) men underst&o-;ttende Sandheden. Gj&o-;r han det, saa vil nok ogsaa _&u;de egl. christelige Lidelser komme. Men baade Gud og &g.Ch;stus er blevet de &g.Ch;stne altfor fjernt uendelig Oph&o-;iet, til at den Enkelte s&ae;tter sit Livs Enkeltheder sammen med Tanken om dem, saa han i Sandhed bliver den Enkelte. Udflugten og Undskyldningen og Feighed og Frygtagtigheden siger bestandigt: skulde Du v&ae;re en saadan Enkelt iblandt alle disse utallige Millioner. See, her er Sluddret; thi derpaa maa svares: nei, saaledes skulde hver Enkelt v&ae;re. Det _vVanskelige, og is&ae;r da for Forstands-Msker, er f&o-;rst at have i Sandhed den uendelige Forestilling om Guds Oph&o-;iethed, og &g.Ch;sti Oph&o-;iethed, og saa barnlig Frimodighed til ganske barnligt at indlade sig med dem for sit eget personlige Livs Vedkommende. Det er denne Indadvendthed det kommer an paa. Hvo i al Verden kunde ell. turde, i det &O-;ieblik han t&ae;nker paa at hans L&o-;be Numer i Sl&ae;gten er fE No 27 Billioner o: s: v:, vove at indlade sig med Gud. Men Sagen er, det skal han hell. ikke, han skal just lukke sine &O-;ine, blot t&ae;nke paa Gud, blive et stakkels enkelt Msk, hvem Guds uendelige Kjerlighed giver barnlig Frimodighed, og for&o-;vrigt gl&ae;de sig ved den Tanke, at saaledes har ethvert Msk. Lov til at gj&o-;re, ja det skal han gj&o-;re. Men Guds-Forestillingen faaer ingen Magt over Mskenes Liv, _fjust fordi den er blevet dem phantastisk _Ooph&o-;iet. Hvad kan det hj&ae;lpe, siger man, det Smule jeg kan gj&o-;re, og hvad beh&o-;ver Gud det, han den uendelig Oph&o-;iede; jeg gj&o-;r bedst i at passe mig selv og mit Liv i msklig Klogskab, og ydmygt huske paa, at Gud gj&o-;r Alt. Aah Sludder, vilde jeg svare, og jeg vilde tilf&o-;ie: s&o-;rgelige Tvetydighed, thi _GudsGudfrygtighedens Udtryk kan her v&ae;re til Besmykkelse for det reent verdslige Sinds Magelighed, Feighed, Forstandighed. Sagen er ganske simpel. Det maatte da v&ae;re et stort F&ae;, der kunde bilde sig ind, at Gud beh&o-;ver En. Nei, man elsker Gud af sit ganske Hjerte, og saa holder man sig barnlig forvisset om, at han, der sidder i Himlene og t&ae;nker paa hver Spurv i S&ae;rdeleshed, at han tillader En, at gj&o-;re Sit efter bedste Evne, ja, at dette, at man gj&o-;r det, naar man f&o-;rst beder Forlov hos ham, at det &streg; i barnlig Eenfoldighed forstaaet &streg; gl&ae;der ham. Gid dog _mMsk. maatte l&ae;re at t&ae;nke mskligt _&u;&u;om Gud! Her er ikke Tale om dette Barnagtige og Vanvittige uden videre at blive Kamerat med Gud. Nei f&o-;rst, f&o-;rst den uendelige Forestilling om Guds uendelige Oph&o-;iethed, og saa, saa det N&ae;ste: den barnlige Frimodighed til for Alvor og i Sandhed at indlade sig med ham. Men &g.Ch;stheden har faaet Gud gjort saa oph&o-;iet, at det egl. betyder man har practiseret ham udenfor. Og man seer stundom selv blandt de faae mere Religieuse Saadanne, som egl. ved al denne Tale om Guds Oph&o-;iethed praktisere Gud uden for. I Apostlenes Tale faaer man bestandigt dette Indtryk af, at de havde omgaaedes personligt med &g.Ch;stus, levet med ham som med et Msk. Derfor er deres Tale saa menneskelig, uagtet de jo aldrig glemme den uendelig qvalitative Forskjel mellem Gud-Msk og andre Msk. Men tilsidst er det nu i &g.Ch;stheden gaaet Touren rundt, at hver Enkelt siger: skulde jeg blandt denne utallige M&ae;ngde Msker v&ae;re en saadan Enkelt &streg; og summa summarum bliver saa (naar hver Enkelt siger det, og hver Enkelt har jo lige Ret dertil) at Gud ikke faaer en Eneste. Og Msker maa Gud jo dog have, han skal jo bruge dem. Forholdet er derfor egl. lige omvendt: enhver Enkelt skulde egl. v&ae;re en saadan Enkelt, det er Guds-Fordringen. Og det vil ogsaa blive Tilf&ae;ldet med enhver Enkelt, der, gudfrygtigt, ikke begynder med de Mange, men med sig. I Forhold til det Gode som til det Onde, det D&ae;moniske som det Religieuse gj&ae;lder det om at v&ae;re en stor Egoist &dvs;: en stor Egoitet, Subjektivitet. De fleste Msker have ikke Subjektivitet nok til at Styrelsen ret kan faae fat i dem, og derfor blive de hell. ikke i dybeste Forstand gode ell. onde, men en Melange. Den samme Egoitet som er en _{Despot e}Despot, en _Tyran,Tyran en af disse store Skikkelser i den Retning, kan v&ae;re den sande Religieuse &streg; men saa er denne Egoisme knust og i ubetinget Lydighed underlagt Gud. &streg; De fleste Mskers Liv er som Gr&ae;ssets &streg; kun Tr&ae;erne tager Stormen _fastfat i, og det store Tr&ae; oplever meget, Gr&ae;sset oplever saa godt som Intet. Den, der i det afgj&o-;rende &O-;ieblik af sit Liv, hvor det gjelder om _atabsolut at indlade sig med Gud og tage Naadest&o-;det, henvender sig til et andet Msk: hans Religieusitet vil blive msklig Medlidenhed. Thi et Msk. kan v&ae;sentligen ikke begribe ell. troe paa noget H&o-;iere end det han selv har sit Liv i. Man kan sige, at det i et saadant &O-;ieblik at tage sin Tilflugt til et andet Msk, er naturligt, er mskligt,a er Pligt. Men Sp&o-;rgsmaalet er dog om det ikke ogsaa er Mangel paa Tillid til Gud &streg; thi Gud ligger En dog allern&ae;rmest. Men det er et Vovestykke. Den som gj&o-;r det saaledes, hans Religieusitet vil faae i eet &O-;ieblik en Lighed med Grusomhed. Dette er ganske &g.Ch;std. Var det det Sande, dette med den msklige Medlidenhed, saa er jo &g.Ch;sti Liv, og enhver Apostels Liv en Misforstaaelse. Sandt nok en Apostel taler ogsaa mildt. Ganske vist, og til andre Tider taler han strengt; sin Tale forandrer han. Men medens han forandrer sin Tale saaledes, staaer hans Liv uforandret, hver evige Dag udtrykkende den noterede Cours, at han ikke fusker i Medlidenhed, men lader det komme til den Yderlighed at blive slaaet ihjel, altsaa at Andre blive skyldige i et Mord. a , beskedent, Dersom jeg v&ae;sentligen har Reflexion og _{skal i et &u;}er i det Tilf&ae;lde, at jeg skal handle afgj&o-;rende, hvad saa? Saa vil min Reflexion udvise mig _netlige saa mange Muligheder pro som contra netop lige saa mange. Og hvad vil saa dette sige? Det vil sige, at jeg, som ethvert Msk. skal behage at bem&ae;rke, at der er et Forsyn, en Styrelse, en Gud til; at min, ell. et Mskes _SmuleReflexion blot formaaer at l&ae;re at blive opm&ae;rksom herpaa; at her, om jeg saa _sit&o-;r sige, skal betales Bompenge. &streg; Og hvad er det saa, jeg er st&o-;dt paa? Paa det Absurde. Hvad er da det Absurde? Det Absurde er, som det sees, ganske simpelt: at jeg, et Fornuft-V&ae;sen, skal handle i det Tilf&ae;lde hvor min Forstand, min Reflexion siger mig: Du kan lige saa godt gj&o-;re det Ene som det Andet, det er, hvor min Forstand og Reflexion siger mig: Du kan ikke handle &streg; at jeg der dog skal handle. Men dette Tilf&ae;lde vil indtr&ae;de hver Gang jeg skal handle afgj&o-;rende; thi da er jeg i _euendelig Lidenskab, og saa kommer netop Misforholdet mell. at handle og Reflexion frem. Hvor jeg handler saadan i daglig Slendrian, der m&ae;rker jeg ikke Hemmeligheden med Reflexionen, og indbilder mig, at handle i Kraft af Reflexion, uagtet Intet er umuligere; _thda just Reflexion er Mulighedernes Ligev&ae;gt. &streg; Det Absurde ell. at handle i Kraft af det Absurde er da at handle i Troen, i Tillid til Gud. Ganske simpelt. Jeg skal handle, men Reflexionen har sp&ae;rret mig Passagen, saa tager jeg en af Mulighederne og henvender mig bedende til Gud og siger: saaledes gj&o-;r jeg, velsign Du det nu, jeg kan det ikke anderledes, thi jeg er ved min Reflexion standset. Dette vilde ethvert Msk. opleve, enten han har megen ell. liden _{Reflexion. Men}Reflexion; thi Reflexionens V&ae;sen er det samme, om dens Grad end er forskjellig i det forskjellige Individ. Men Grunden hvorfor det saa sjeldent opleves, er, at sjeldent et Individ er saa _indavindadvendt; naar Vanskeligheden begynder henvender han sig til en Anden om Raad, og denne giver ham saa en Reflexion, og saa gaaer det. Dette gaaer ganske simpelt til. A er i Vilderede, istedetfor nu at holde ud og saa komme til at handle i Kraft af Gud, gaaer han fE til B. A antages at have 5 Portioner Reflexion, B derimod 7. Reflexionen i A, naar den var blevet holdt strengt i Indelukkethed, vilde ganske rigtigt have udviist de 5 Muligheders Ligev&ae;gt, ell. 5 Mod-Muligheder; nu faaer han een Mulighed fra B; da denne Mulighed ikke er As egen, har han naturligviis ikke Mod-Muligheden (og B enten t&ae;nker den ikke, ell. fortier ham den) og saa handler han ved Hj&ae;lp af den og mener at handle i Kraft af Reflexion. Det er lutter Indbildning og Sandsebedrag. Intet er umuligere og mere selvmodsigende end at handle (uendeligt &streg; afgj&o-;rende) i Kraft af Reflexion. Den der siger, at han har gjort det, _h&u;han angiver blot sig selv enten at han ingen Reflexion har (thi den Reflexion der ikke for hver Mulighed har Mod-Mulighed er ikke Reflexion, hvilken jo er Dobbeltheden) ell. at han ikke veed, hvad det er at handle. Replik af en digterisk Individualitet. For at der skulde v&ae;re Tale om, at en Person, der havde gjort det til Profession og N&ae;ringsvei at bagtale o: s: v: (fE Goldschmidt) var at betragte som tilh&o-;rende Samfundet igjen maatte der fordres: _&u;f&o-;rst og fremmest at han gjorde ubetinget Afbigt, og een Gang hvert Aar idetmindste i lige saa mange Aar som han havde drevet Professionen. Man kunde ogsaa fordre, at han skulde give Pengene, han har tjent, tilbage &streg; det gjorde dog Judas, han gav dog de 30 Secler tilbage. Som et Exempel paa hvorledes Mynsters Tale om &g.Ch;std. egl. afskaffer &g.Ch;std, tr&ae;kker den ned i det altfor ubetydelige kan tjene No XXII: hvorledes kunne vi udbrede og bef&ae;ste Christi Rige. Den Maade, paa hvilken han der (is&ae;r i Slutningen) saadan forklarer det at bekjende &g.Ch;stum om at gaae i Kirke om S&o-;ndagen, saa de, der gj&o-;re det, de bekjende &g.Ch;stum, de andre ikke &streg; det er dog for galt. Store Gud er det at bekjende &g.Ch;stum, hvor reduceret dog det Christeliges Fordring er blevet! Goldschmidt vil igjen vinde Publikum. Nu, jeg fort&ae;nker ham i een Forstand ikke deri, han er _dnu een Gang den han er, ret beregnet paa at profitere af en saadan Opl&o-;snings-Tid, tildeels foragtende sig selv, fortvivlet, pengebegjerlig, uden Charakteer. Det er det jeg bestandigt har sagt om ham, han er et ikke um&ae;rkeligt Ph&ae;nomen &streg; han svarer til en s&ae;delig Opl&o-;sning som en Cholera-Flue til Cholera. Det er mig keedsommeligt paa en Maade, at jeg skal v&ae;re forpligtet til at trykke lidt paa det Punkt, thi jeg vilde gjerne indr&o-;mme hans Talent hvad det kan fordre. Men jeg maa pointere ethisk. Jeg har kun liden L&o-;n derfor, thi det bliver vel misforstaaet som Pirrelighed. Det er dog naar man t&ae;nker derpaa et underligt gribende Ord: Han (&g.Ch;stus) har mig ved sin Side, Han skjuler mig med sine Saar at skjule En med sine Saar &streg; istedetfor hvad jo n&ae;rmest _ligerligger for Tanken, at skjule En med sin Magt og Herlighed, Kraft og V&ae;lde o: D. a Brorson No 168 v. 5. Af Kirketidende (for 2 Febr. 49) seer jeg i en Slags Anmeldelse af Birkedahls Pr&ae;dikener, at han slet ikke vil erkjende en Stats-Kirke og bek&ae;mper dette i Pr&ae;dikener. Fortr&ae;ffeligt, der har vi igjen et af disse forvirrede Ph&ae;nomener, han burde dog indsee, at det F&o-;rste han havde at gj&o-;re var at nedl&ae;gge sit Embede som Pr&ae;st i Statskirken, Levebr&o-;det. Men det forstaaer sig, _&u;han vilde vel ganske nemt svare: saa har jeg jo Intet at leve af. Og det forstaaer sig, han vil blive forstaaet af hele Verden, der finder dette med Levebr&o-;det ganske i sin Orden, men _ikkeat hvad jeg siger er Oversp&ae;ndthed. Derom er jo dog ingen Tvivl at B. for sin egen Skyld burde gj&o-;re det, for at see, hvorvidt hans Overbeviisning staaer saa fast, at han for den kunde bringe et Offer. &streg; Den samme Indvending, i hvilken Assessoren i Enten &streg; Eller fanger A (istedetfor at docere og formane at bringe ham en Yngling paa Halsen, der vil consulere ham. det R&o-;rende cfr is&ae;r i den anden Afhandling af 2den Deel) den samme Indvending gj&o-;r Tilv&ae;relsen selv mod En, naar man vil gaae ud i de afgj&o-;rende religieuse Bestemmelser, hvor det Grusomme er den ene Side. Tilv&ae;relsen foranlediger En til at blive _{opm&ae;rksomme}opm&ae;rksom paa de Mange, mange mindre begavede, svage, eenfoldige Msker, Qvinder, B&o-;rn, Syge og Sorrigfulde o: s: v:, mellem hvilke man lever. Og siger Tilv&ae;relsen saa til den Religieuse: kan Du mod disse n&ae;nne at skrue det Religieuses, Salighedens Priis saa h&o-;it som Du gj&o-;r, Du Grusomme. Og dersom den Religieuse isandhed er den Religieuse og altsaa har Kjerlighed, saa gj&o-;r denne Indvending et dybt Indtryk paa ham, han som saa gjerne vil v&ae;re hos de Lidende, hvis eneste Tr&o-;st og Gl&ae;de det i Grunden er at _&u;tr&o-;ste Lidende. Men Indvendingen er &anfbeg;den mskelige Medlidenheds&anfslut; Anf&ae;gtelse. Hvad l&ae;rer Forbilledet; skaanede &g.Ch;stus sig selv, ell de Andre. Var det msklig Medlidenhed: til En, som var villig at f&o-;lge Ham, men blot forlangte at _begrabbegrave sin Fader _{for inden}forinden at sige: lad de D&o-;de begrave deres D&o-;de. Er det ikke grusomt, msklig talt, msklig talt n&ae;sten opr&o-;rende, at formene ham hvad der er en Pietets-Sag? Man sige ikke: at &g.Ch;stus jo var det Store, og saa maatte der ikke fuskes i Medlidenhed; dette er en Misforstaaelse, thi &g.Ch;stus var ikke det Store, men _hanHan var Kjerlighed, og altsaa i samme Grad som _hansHans Kjerlighed var st&o-;rre, i samme Grad maatte der jo v&ae;re mindre Grusomhed. Nei Sagen er, &g.Ch;stus er det Absolute, og denne Grusomhed er uadskillelig fra det Absolute. Eller er _detder vel mindste Spor _iaf msklig Medlidenhed i den Replik til den Stakkels Peder: viig bort fra mig Satan. Peder meente jo dog &g.Ch;stus det godt paa sin Viis &dvs;: i msklig Medlidenhed, og saa at behandle ham paa den Maade. Sagen er, Medlidenhed skal og maa den Religieuse ubetinget have med alle de Svage; han vilde gjerne blive hos dem tr&o-;ste dem o: s: v:; men han t&o-;r det ikke, &dvs;: han t&o-;r ikke have sit Liv i denne Medlidenhed, saa han istedetfor at blive Gud tro, slaaer af og bliver i Medlidenhedens Religieusitet. Saasnart derfor en Religieus ikke fornemmer det saaledes: jeg t&o-;r, jeg kan ikke anderledes (&dvs;: han er i det Absolutes Magt, _&u;absolut Lydighed fordret af ham) saa skal han svinge af, og blive i Medlidenhedens Religieusitet. Faren for den Religieuse, der er i det Absolutes Religieusitet, er naturligviis: Fortjenstligheden, at det ikke bliver istedetfor Fromhed Formastelse, at han vil v&ae;re bedre end andre Msker, ell. gj&o-;re sig ligesom fortjent af Gud, ell. dog have den Selvtilfredshedens Bevidsthed at have gjort Sit. I Almindelighed vil derfor ogsaa en saadan Religieus have en hemmelig Note, i Lighed med Pauli &anfbeg;P&ae;l i Kj&o-;det&anfslut;, der giver ham Frimodighed til at holde ud, fordi den just l&ae;rer ham, at han er Intet, og gj&o-;r dette i Sandhed til Sandhed i ham. Det er, den absolute Religieusitet kan Ingen for egen Regning vove sig ud i, den maa begynde i en ganske egen Forstand med Gud. I andet Fald bliver det der dialektisk er Grusomhed i absolut Religieusitet, slet og ret Grusomhed, Synd, Br&o-;de. Det er m&ae;rkeligt nok, at Chineserne have den samme Skik som J&o-;derne. Confucius' Navn er Khu ell. Ju; men naar det Navn forekommer i de hellige B&o-;ger, er det Folket forbudet at udtale det, derimod dem befalet at l&ae;se det som: Mou. Aldeles som med Jehovah. I Christenheden er det dog egl. ogsaa for galt med den Letf&ae;rdighed, hvormed man n&ae;vner &g.Ch;sti Navn. M&ae;rkeligt nok er det for mig, at det har jeg selv oplevet, jeg har havt lange Tider, hvor jeg ikke til nogen Anden kunde n&ae;vne &g.Ch;sti Navn, fordi jeg synes det er for h&o-;itideligt. Dette har jeg ogsaa udtrykt i det &anfbeg;psychologiske Experiment&anfslut; hvor quidam sigera, at Pigen har forpligtet ham ved det Navn, som han ikke vover at n&ae;vne, hvilket er &g.Ch;sti Navn. cfr. China historisch-malerisch Karlsruhe p. 223. a p. 254 n. Overl&ae;g. Det er dog aabenbart, at min Klogskab og mit Tungsind igjen har villet bedrage mig. Jeg havde nu n&ae;sten besluttet Intet at udgive uden 2d Oplag af Enten &streg; Eller. 1) Tidsforholdene, en saa lidenskabelig og forvirret Tid, og saa at skulle tale som jeg maa tale og saa endeligen at v&ae;re kjendt og marqueret som jeg er det: ja, n&ae;sten enhver Fare er mulig, og det er jo n&ae;sten som styrtede man sig i den. &streg; Og jeg synes mig nu netop at tr&ae;nge til lidt Ro og Hvile. 2) Min Formues-Omst&ae;ndighed gj&o-;r mig det forn&o-;dent og endog til Pligt at t&ae;nke paa en Stilling. Men bliver jeg nu de Medlevende paa een ell. anden Maade det Overordentlige, saa var det jo muligt, at netop dette blev til Hinder for mig. &streg; Ogsaa har min Forstand villet vise mig, at det var det Ydmyge af mig nu ikke at udgive end ikke hvad jeg har f&ae;rdig. 3) Vil det v&ae;re mig selv n&ae;sten uhyggeligt at leve, naar Mskene paa nogen Maade have en pathetisk Forestilling om at jeg er noget Overordl. &streg; Dog i denne Henseende kunde jeg jo reise lidt. Men hertil maa svares det er lutter Klogskab og Tungsind. Hvad Faren angaaer, da gj&o-;r dens St&o-;rrelse kun det desto mere til Pligt ikke at styrte sig i den, men vel i Tillid til Gud at vove sig i den; vil jeg ogsaa tie, saa bliver der jo Ingen. &streg; Hvad Embedet angaaer, da er atter her Luxerie. Det Hele er dog kun mig en Mulighed, en Mulighed, der, saal&ae;nge den blot bruges til at forstyrre mig i og forhindre mig fra at handle i modsat Retning, seer ud som var den Noget. Men naar det blev Alvor med den, saa seer jeg nok, at her komme igjen Misligheder: ergo er det Udflugter. Det er jo et stort Sp&o-;rgsmaal, om jeg duer til _enet Embede. Og s&ae;t nu jeg fik det og ganske efter &O-;nske &streg; men jeg havde klogt ladet v&ae;re at handle afgj&o-;rende i det meest afgj&o-;rende &O-;ieblik af mit Liv: hvad saa? Ja, saa vil det strax blive mig en Qval, som en Straf over mig, som havde jeg skulket ell. stjaalet mig til det, bedraget Gud, bedraget ham betr&ae;ffende den indre Sandhed af hele mit Forfatterskab, som jeg lod staae hen i Tvetydighed, for at Fuldendelsen ikke skulde forhindre mig i at faae et Embede, ell. gj&o-;re mig for store Qvaler. Og hvad hjalp det saa mig med Embedet? Og desuden maa erindres, at jeg ved at udgive de bet&ae;nkte to B&o-;ger ingenlunde gj&o-;r mig det umuligt at faae et Embede, tv&ae;rtimod i een Forstand vil det maaskee blive mig langt lettere, forsaavidt jeg kommer til at staae renere som religieus Forf. Men sandt nok denne Mulighed er ikke i min Forstands Magt, den er f&o-;rst efter at jeg har vovet hvad der efter min Forstand vil bidrage til at gj&o-;re det vanskeligt. Altsaa er denne Mulighed kun i Guds Haand. Men hvis han saa vil, &streg; og jeg har vovet hvad jeg skulde: saa kan jeg ogsaa rolig tage mod det. Og hvad det Ydmyge i at lade v&ae;re at udgive angaaer, da har det ikke stort at betyde, nu da just Udgivelsen vil blive mig bitter nok. En anden Bekymring har jeg betr&ae;ffende &anfbeg;Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed&anfslut;, at jeg paa nogen Maade skulde have sagt for meget om mig _selv.selv, ell. om Gud paa nogen Maade skulde vilde, at jeg fortier Noget. Hvad det _f&o-;rsteF&o-;rste angaaer da har jeg i &anfbeg;en Cyclus ethisk-rel. Afhl:&anfslut; udh&ae;vet saa afgj&o-;rende som muligt, at jeg er uden Myndighed; fremdeles i Bogen sagt om mig, at jeg er en Poeniterende, at min hele Forf. Virksomhed er min egen Opdragelse, at jeg er som en Spion i h&o-;iere Tjeneste; endeligen i &anfbeg;den bev&ae;bnede Neutralitet&anfslut; saa afgj&o-;rende som muligt forhindret enhver Misforstaaelse, som var jeg en Apostel. Mere kan jeg ikke gj&o-;re, det er de meest afgj&o-;rende Bestemmelser; desuden kan jeg ved at l&ae;se Bogen igjennem yderligere passe paa, og er jeg fuld forvisset om, at Gud igjen vil passe paa mig, at intet Ord er undsluppet mig som gjorde mig til for Meget, da jeg med Gud veed, hvor langt jeg i mit Inderste er derfra, og hvor angest for med et saadan eneste Ord at forspilde hele mit Livs Betydning. Hvad det angaaer, at Gud skulde &o-;nske, at jeg fortiede det Vigtigste, da maa bem&ae;rkes, at det, der jo egl. har ledet mig ind paa den Tanke, er en Forstands Frygt for, at en saadan Vedgaaen skulde v&ae;re mig til Hinder i at faae et Embede, samt min hele Indesluttethed, der kun er altfor _taustilb&o-;ielig til Taushed og Underfundighed. Men jeg skylder just det Bestaaende, at gj&o-;re ordl. Rede for mig selv, inden jeg tager noget Embede. Min hele Anskuelse har i een Forstand v&ae;ret i det Bestaaendes Tjeneste, aldeles conservativ, og det er i mine Tanker den st&o-;rste Misforstaaelse af det Bestaaende, _atom det ikke vilde modtage mig som Embedsmand. Men paa den anden Side denne Misforstaaelse er dog mulig, naar jeg udgiver Skrifterne. Denne Fare b&o-;r jeg have udsat mig for. Saaledes er det da snarere saa, at jeg skylder Gud, mig selv, det Bestaaende, min _Sag,Sag at udgive de bet&ae;nkte to Skrifter. Endeligen kommer her et yderst Afgj&o-;rende. 2det Oplag af Enten &streg; Eller vil udkomme. Men siden den Tid er jeg traadt i Charakteer af religieus Forf: hvor turde jeg nu lade den udgaae uden en n&ae;rmere Forklaring, det var jo ligefrem at v&ae;kke Forargelsen. Hvad den Tanke angaaer, jeg bestandig har havt, ved at have Skrifter f&ae;rdige liggende, at sinke min Productivitet: da beholder jeg jo alligevel 4 Skrifter liggende. Saaledes maa jeg snarere ja i Sandhed takke Gud, at endeligen min Aand igjen er strammet til Afgj&o-;relse, det er en Forbarmelse af Styrelsen. Jeg var kun altfor meget kommet i Vane med at gaae og skubbe Afgj&o-;relsen af mig, at producere men for&o-;vrigt holde min Sjel hen med Muligheder: snart den at reise, snart den at s&o-;ge Embede. Under alt Dette gik Tiden hen; og om end min Productivitet vedblev, blev jeg dog i en anden Forstand slap. Mit Tungsind l&o-;fter naturligviis i dette &O-;ieblik Muligheder, saa r&ae;dsomme, saa mangfoldige, at jeg hverken kan ell. vil optegne dem. Mod Sligt kan der dog kun f&ae;gtes ved at sige: hold Mund, ved at see bort fra dem og see ene hen til Gud. Og dog er der Noget i mig, en Anelse, ell. en anet Troen, som vil dette Skridt saa langt fra at blive, msklig talt, min Undergang, gj&o-;re mit fremtidige Liv lettere og gl&ae;deligere. Ak, ja, meget anstrenget som jeg er, saare bekymret som jeg altid har v&ae;ret, lidende i den _desidste Tid paa mange Maader: en Opmuntring kunde jeg, msklig talt, beh&o-;ve; msklig talt, mere kan jeg ikke sige, thi det kan godt v&ae;re at jeg har flere Kr&ae;fter, naar jeg blot kommer ud. Men Sagen er i Kraft af denne Anelse kan jeg sandeligen ikke handle; dersom det derfor skeer saaledes, saa vil det ret v&ae;re en Gave _KGuds Kjerlighed, og i een Henseende komme uventet, thi jeg maa handle i Kraft af lige det Modsatte, at Alt sortner om mig, og at jeg dog skal igjennem. O, i Klogskaben seer det saa tilfredsstillende ud, saadan at lade Dag gaae hen efter Dag, uden at komme til Afgj&o-;relse; det lyder saa ypperligt, dette ydmyge om ikke at vove for meget. Og saa paa den Maade ankommer man uforvarendes i Evigheden, og har saa en Evighed til at t&ae;re paa, at man lod sig bedrage af Tidens Succession, af dette Lidt efter Lidt. Sandeligen, sandeligen det er derfor en stor Velgjerning af Gud mod Msk, at han dog forbarmer sig saaledes over ham, at han strammer ham hans Sjel til Afgj&o-;relse. Is&ae;r gj&ae;lder det i Forhold til et saadant privatiserende Msk., som jeg, hvis Liv slet ingen udvortes Begivenhed har, hvor det derfor er desto vanskeligere at komme til Springet. Der er i mig unegteligt et &O-;nske om at faae Lov til at sidde ganske stille og s&o-;rge over _Smine Synder. Mig synes det kunde saa let skee, at naar man existerer paa en saa stor Skueplads som jeg og i en vis Forstand griber saa meget ind i Livet, at saa det med min egen Synd kunde blive mig mindre vigtigt end det er, da det jo er det Allervigtigste, uendelig vigtigere end _alalle mine Bedrifter og mine mange B&o-;ger. Men her tr&o-;ster det mig dog igjen, at dette &O-;nske maaskee mere er en tungsindig Tanke, som egl. slet ikke er Gud saa velbehagelig, thi han vil dog ikke denne Sidden og H&ae;ngen over Bevidstheden om sin Synd. Og dern&ae;st tr&o-;ster det mig, at min Forf. Virksomhed for mig er en Poenitentse. Saa l&ae;nge jeg gjorde Lykke som Forf. saa var det ogsaa naturligere, at dette &O-;nske kom frem; men i al den senere Tid har da mit Liv som Forf. ikke v&ae;ret saa lykkeligt ell. gl&ae;deligt, at det _dnok snarere nu vilde blive en Flugt til det _Lettere;Lettere, om jeg nu fik Lov til at sidde saadan paa et afsides Sted for mig selv. Men i ethvert Tilf&ae;lde glemmer jeg ikke, og det vil Gud ogsaa nok forhindre, at jeg ikke glemmer: jeg glemmer ikke, _atidet jeg _hanhandler afgj&o-;rende, f&o-;rst og fremmest at bet&ae;nke mine egne Synder. O, det er saa farligt, naar det msklig seer ud som formaaede man saa meget, at man da ikke gaaer hen, og hvad der er v&ae;rre end at gaae fra Forstanden, bilder sig ind at have noget Fortjenstligt. Mit Tungsind havde dog virkelig faaet altfor frygtelig Overhaand over mig. Meget af hvad jeg _saadangyser for, er vel som s&ae;dvanligt Indbildning, og en stor Deel deraf F&o-;lge af, at jeg i saa lang Tid ikke har faaet Luft, og derimod lidt i Endelighedens Sorger, som jeg ikke er vant dertil. Men hvad enten det nu er Indbildning ell. ikke: at _{skulle l&o-;}skulle, idet man skal handle, l&o-;fte den Reflexions S&o-;ile, som jeg, er uhyre anstrengende. Alene af den Grund maa der handles, for at frelse _Livet.Livet, saa bringer Gud vel &streg; ja, hvor kan jeg sige vel, nei det er _vevig vist, saa bringer Gud det Bedste ud deraf. Dette med Embedet er en dvask Mulighed, som blot vil forhindre mig i det Andet. NB.␣NB. NB. &anfbeg;Synspunctet for min Forf. V.&anfslut; skal ikke udgives, nei, nei! 1) Og dette er det Afgj&o-;rende (alt Det jeg har hittet paa om Farer for Udkomet og Levebr&o-;d er bl&ae;se v&ae;re): jeg kan ikke fremstille mig ganske sand. Selv i det _f&o-;rsteganske oprindelige Manuscript (som jeg dog havde skrevet aldeles uden at t&ae;nke paa Tryk) har jeg dog ikke kunnet _fremlfremh&ae;ve hvad der er mig Hovedsagen: at jeg er en Poeniterende, og at dette forklarer mig dybest. Men da jeg saa tog Manuscriptet frem for at _udgt&ae;nke paa at udgive maatte jeg dog gj&o-;re nogle Smaaforandringer, fordi Eftertrykket dog alligevel var lagt for st&ae;rkt til at det kunde udgives. Men kun naar der kan tales lige saa st&ae;rkt, naar dette kan lyde med ligesaa st&ae;rkt (hvad det gj&o-;r i mit Inderste, naar jeg bet&ae;nker Sagen for mig selv)a kun da kan og vil jeg tale om det Overordentlige der er eller har v&ae;ret mig betroet. I andet Fald er det som tog jeg dog det Overordentlige forf&ae;ngeligt. 2) Jeg kan ikke ganske sige at min Forfatter-Virksomhed er Opoffrelse. Thi sandt nok jeg har v&ae;ret fra Barn af og saa videre ubeskrivelig ulykkelig; men i Forhold dertil _erkiendererkjender jeg jo dog, at den Udvei som Gud fandt med at lade mig blive Forfatter har v&ae;ret mig riig, riig paa Nydelse. Jeg er altsaa vel offret men min Forfatter-Virksomhed er ikke Opoffrelse, det er jo dog det jeg ubetinget helst vilde blive ved at v&ae;re. Altsaa kan jeg heller ikke her blive ganske sand; thi jeg kan dog ikke paa Prent tale saaledes om min Qval og Elendighed &streg; og saa bliver egentligen Nydelsen det Fremtr&ae;dende. Noget H&o-;itflyvende har der dog ogsaa v&ae;ret ved mig, og derfor kunde jeg dog nok mulig bedrage mig selv betr&ae;ffende _h&u;hvorvidt jeg ikke egl. foretrak det om saa var at blive slaaet ihiel for det at skulle s&o-;ge en stillere Virksomhed. 3). Naar jeg saa een Gang har udtalt det Overordl. om mig, om end med al den Reservation jeg har brugt, saa staaer jeg deri, det vil blive mig en Plage at leve, naar jeg pathetisk bliver anseet for noget Overordl., og et frygteligt Ansvar. 4). Dette at jeg saaledes ikke kan ganske fremstille mig selv betyder at jeg dog v&ae;sentligen er Digter &streg; og her skal jeg blive. Men Sagen er denne. Det forrige Aar (da jeg skrev hiin _OpsatesOpsats) tog st&ae;rkt paa mig, _&u;jeg har lidt meget. Dertil kommer at P&o-;belagtighedens Mishandling har forstyrret mig lidt ved mit Incognito, og dette har villet forcere mig til en Umiddelbarhed, istedetfor at jeg altid er et Dialectisk, forceret mig ud over mig selv. Mit Incognito var: saadan at v&ae;re Ingenting, s&ae;r, besynderlig at see til, med tynde Been, en Driver o: s: v:. Alt Dette var min egen fri Villie. Nu er P&o-;belen blevet opl&ae;rt til Dag ud og Dag ind at gloe derpaa med Bestialitet og vr&ae;nge mig det efter. Det har givet Anledning til, at jeg stundom er blevet kied af mit Incognito. Saa risiquerede jeg, at slaae om til lige det Modsatte. Dette maa ikke skee, og jeg takker Gud for, at det blev forebygget, at jeg ikke (hvad der rigtignok bestandig var Noget i mig imod) gik hen og udgav: Synspunctet for m: Forf. V. Bogen selv er _msand, og er, i mine Tanker, mesterlig. Men Sligt kan kun udgives efter min D&o-;d. Naar der saa bliver sat Lidt til for st&ae;rkere at trykke paa det, at jeg er en Poeniterende, paa det om min Synd og Skyld, Lidt til angaaende min indre Elendighed: saa er den sand. Men med Tanken om D&o-;den maa jeg v&ae;re forsigtig, at jeg ikke gaaer hen og gj&o-;r et Skridt i den Tanke at jeg skal d&o-;e om et halvt Aar &streg; og saa bliver 82 Aar. Nei, Sligt kan man gj&o-;re f&ae;rdig, l&ae;gge i sin Pult, forseglet og paaskrevet: at aabne efter min D&o-;d. Og s&ae;t saa, for at tale ganske menneskeligt, at jeg vovede for lidt, ell. at jeg kunde have vovet endnu lidt l&ae;ngere. Nu, Herre Gud, den Gud i Himlene der er Kjerlighed, min Fader i Himlene, som tilgiver mig for Christi Skyld mine Synder: han vil vist ogsaa tilgive mig det. Han er jo ingen grusom Herre, ingen iversyg Elsker men den kierlige Fader. Til ham t&o-;r jeg vel sige: jeg drister mig ikke til at vove mere, jeg frygter at blive usand, at v&ae;re Dig for n&ae;rgaaende. Jeg vil hellere blive i mit Incognito og lade Enhver ansee mig for hvad ham behager _enend pathetisk at blive Nogen det Overordentlige. Der er dog _ingenIngen, for hvem jeg kan ganske gj&o-;re mig forstaaet, thi det som er mig det Afgj&o-;rende i min mulige Overordentlighed: min Synd og Skyld kan jeg jo ikke saaledes tale om. Saa vil Gud nok gj&o-;re det alt godt for mig. Det jeg for&o-;vrigt har skrevet kan meget godt bruges &streg; hvis jeg overhovedet skal vedblive at v&ae;re Forf. &streg; men saa maa jeg have en Digter paa det, en Pseudonym. fE af Digteren: Johannes de silentio udgivet af S. Kierkegaard. Men netop dette beviser allerbedst, at Synspunctet for m: F: V. ikke kan udgives, saa maa det ogsaa gj&o-;res til at v&ae;re af en Trediemand, til: mulig Forklaring af Mag. Kierkegaards Forf: Virksomhed &dvs;: saa er det slet ikke den Bog mere. Thi Pointen i den var just mit Personlige. Og saa maa jeg reise til Foraaret. Men en _sandGuds Omsorg var det, at jeg engang blev jaget op af denne indolente _Pro&u;Produceren, hvor jeg producerede og producerede (og i een Forstand ypperligt) men aldrig gad t&ae;nke paa Udgivelse, tildeels ogsaa haabende paa D&o-;den. a det om Synd og Skyld NB.␣␣␣␣NB. NB. Det var dog en Styrelse, at jeg ikke kom til at udgive &anfbeg;Synspunktet for min Forf: V:&anfslut; i dette &O-;ieblik. Hvilken tungsindig Utaalmodighed ogsaa? Den er _h&u;l&u;historisk skreven efter en heel mellemliggende Produktivitet, hvilken da f&o-;rst maatte udgives, hvis der overhovedet skulde v&ae;re Tale om at udgive den i levende Live. Overhovedet bliver det mig tydeligere og tydeligere, at naar Tilv&ae;relsen selv paatager sig at pr&ae;dike til Opv&ae;kkelse som den nu gj&o-;r, saa t&o-;r jeg ikke end yderligere vilde skrue op i den Retning, noget saadant Overordentligt er ikke mig betroet, og kan neppe betroes noget Menneske. I en bl&o-;dagtig, forfinet, overdannet Tid der var og burde jeg v&ae;re til Opv&ae;kkelse. Nu b&o-;r jeg n&ae;rme mig mere til det Bestaaende. Det at holde op med at v&ae;re Forfatter, er jo ogsaa en Tanke, der har foresv&ae;vet mig fra min tidligste Tid; jeg har oftere sagt, at den Plads var endnu ledig: en Forfatter, der vidste at holde op. Jeg havde jo t&ae;nkt mig egentligen at holde op allerede med Enten &streg; Eller. Men n&ae;rmere ved at holde op har jeg aldrig v&ae;ret end _efterved Udgivelsen af christelige Taler. Jeg havde solgt Huset og tjent _etto Tusind derpaa. Da tiltalte det mig saa meget: brug dem at reise for. Men jeg duer ikke til at reise, og var formdl. just blevet produktiv, som jeg pleier allermeest paa Reiser. Saa blev jeg hjemme, havde hele Plagen af Tids-Forvirringen, tabte paa de Penge-Papirer, jeg havde kj&o-;bt o: s: v:. Under alt dette a Det havde for mig noget eget Gribende, at l&ae;se netop idag (efter Tour) Luthers Pr&ae;diken over _EvEpistelen paa Septuagesima. F&o-;rst ber&o-;rte det mig: at kun Een naaer Klenodiet; men dog st&ae;rkere det N&ae;ste: at l&o-;be feil af Maalet, hvad L. saa skj&o-;nt udvikler strax i Begyndelsen. b Det er sandt, det Religieuse, det Christelige, tager sig allerbestemtest ud, naar det i en saa bev&ae;get Tid, istedetfor at blive mildt, skruer Prisen endnu engang op. Dette er, som jeg andetsteds har viist det, Tilf&ae;ldet med Christus. Men saavidt hverken turde ell. har jeg Kr&ae;fter til at vove; det vilde blive en Formastelse, og min egen Undergang, og F&o-;lgen deraf Forvirringens For&o-;gelse.