]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB5 NB5 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Jette Knudsen, Kim Ravn og Steen Tullberg KA, A pk. 9 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2003 http://sks.dk/nb5/txt.xml 20090918 Karsten Kynde 1.4 NB5. d. 15 Mai 48. Det er da let nok at vise, hvor usandt og i Grunden, om end ubevidst, hvor forr&ae;dersk alt det med at forsvare Christendommen er, ja endog blot den hele Form, som Talen om Christendommen ordentligviis har. Sagen er, Pr&ae;sterne og Videnskaben o: s: v: troe slet ikke paa Christendommen. Dersom En, selv fuldt troende paa, at det Gode, han taler om, er det _H&o-;isteH&o-;ieste, n&ae;sten segnende under _V&ae;gtenIndtrykket af dets overv&ae;ttes Salighed: hvor i al Verden vilde han falde paa at forsvare det, at f&o-;re et Forsvar for, at det virkeligen var et Gode, eller endog blot at tale saaledes,: dette er af 3 Grunde et stort Gode. &streg; altsaa det H&o-;ieste, det over al Forstand, det som bringer det viseste Mskes Forstand til at svimle og gj&o-;r den til en Smule Spurve-Viisdom, det er &streg; af 3 Grunde _detet stort _G&u;Gode. Mesterlige Anti-Climax! T&ae;nk en Forelsket; ja, han kan blive ved Dag ud og Dag ind at tale om sin Forelskelses Salighed. Men hvis En forlangte af ham, at han skulde tale saaledes, at han af 3 Grunde skulde bevise den, eller endog vel forsvare den: mon han ikke vilde ansee dette for et afsindigt Forslag; eller hvis han var lidt mere kl&o-;gtig, vilde han vel sige til Den, der foreslog ham det: oho, Du veed nok ikke hvad det er at v&ae;re forelsket, Du troer nok saa smaat, at jeg heller ikke er det. I 1001 Nat fort&ae;lles der saa ofte om at et Msk. giftede sig med en Genius; men skulde dette Forhold blive lykkeligt, saa _maamaatte Msket forpligte sig til at tie og aldrig at sp&o-;rge hvorfor, hvad _detsaa end denne Genius gjorde. Dette er Forholdet til Overlegenhed. Et Exempel findes saaledes i d. 871de Nat. Ballotationen (der egl. er Folke-Regjeringens Livs-Princip. Numerus) er _Altalt Stort og &Ae;delt og Helligt og Elskeligts Undergang, fremfor Alt &g.Ch;stds, da det er en Forgudelse af Verdsligheden og en Forgabelse i denne Verden. Christendommen er lige stik imod. 1) Reent formelt. Thi &g.Ch;std. er evig Sandhed, og denne afskaffer Ballotationen aldeles. Som evig Sandhed er Christd. ganske ligegyldig ved enten Noget har Majoriteten ell. ikke. Men i _{Majoritetens Ab}Ballotationens Abracadabra er Majoriteten Beviset for Sandhed; hvad der ikke har den er ikke Sandhed, og hvad der har den er Sandhed. R&ae;dsomme Aandl&o-;shed! 2) realiter er &g.Ch;std. lige stik imod. Thi &g.Ch;std. er den stridende Sandhed, antager, at her i denne usle Verden er Sandheden altid i _MajoritetenMinoriteten. Altsaa christeligt er Sandheden i Minoriteten, if&o-;lge Ballotationen er Majoriteten Sandheden: godt! Det at hade Fader og Moder o: s: v: for Christi Skyld, er ogsaa Udtrykket for den rene Aandsbestemmelse af det at v&ae;re &g.Ch;sten. Som &g.Ch;stus siger Den, der h&o-;rer Ordet og gj&o-;r derefter er min Broder o: s: v: det vil sige alle umidd. Bestemmelser af Sl&ae;gtskab og Deslige ere Intet naar de skulle v&ae;re i Mods&ae;tning til _C&g.Ch;stus. Deri ligger jo dog ligesom en Grusomhed, at den Christne s&ae;ttes i en Verden, der paa enhver Maade vil tvinge ham til at gj&o-;re det Modsatte af hvad Gud ved Frygt og B&ae;ven i hans Inderste byder ham at gj&o-;re. Det var jo dog n&ae;sten ligesom en Grusomhed af For&ae;ldre, hvis de vilde true og strengt befale deres Barn: saaledes skal Du gj&o-;re &streg; og derpaa s&ae;tte det ud i Selskab _mednetop med saadanne B&o-;rn, som paa enhver Maade vilde tvinge Barnet til at gj&o-;re det Modsatte. a Luther anf&o-;rer ganske rigtigt blandt Kjendetegnene paa de Christne No 7: at de (Christne) indvortes s&o-;rge ere bedr&o-;vede, &ae;ngstes og dog ikke forsage, men udvortes ere fattige, foragtede, syge, skr&o-;belige paa det de i Alt maa vorde deres Hoved &g.Ch;sto, lige og annamme den Salighed han tilsiger Alle, der lide Forf&o-;lgelse for hans Navns Skyld. cfr. Rudelbachs Biographier, Artiklen Jesper Swedberg p. 553. Et heelt Land er christent; der er flere Millioner &g.Ch;stne, 10,000 Pr&ae;ster, og Tro og Tro er der idelig Tale om. Lad see! Moses faaer af Gud Ordre til at v&ae;re Redskabet, ved hvilket et Mirakel skal udf&o-;res. (Man t&ae;nke sig blot denne Qval som en Radbr&ae;kning det maa v&ae;re, at et enkelt Msk. skal bruges paa den Maade &streg; man t&ae;nke sig; men man t&ae;nker ikke). Moses er villig, _{&u;&u;&u; &u;v}han slaaer Klippen, men tvivlende. Og til Straf derfor &streg; man t&ae;nke sig, til Straf derfor kom han ikke ind i det forj&ae;ttede Land. Og dette uhyre anstrengede Liv, hvor det gaaer til efter en saadan Maalestok, dette Liv; der overv&ae;lder mig og gj&o-;r mig til et Intet lige overfor en Moses: dette Liv, f&o-;rer ethvert Msk i &g.Ch;stheden! Skulde jeg for Fremtiden beh&o-;ve _{et nyt}en ny Pseudonym, saa skal han hedde: Anticlimacus. Og han maa da ironisk og humoristisk v&ae;re reent _{fanden-i-voldsk}Fanden-i-voldsk Den Skjulthed, hvormed en Lidenskab kan boe i den Indesluttede, er yderst m&ae;rkelig. En stille, beskeden, men meget dygtig praktisk Jurist, en Mand, som n&o-;d stor _TilidTillid, og til hvem man ubetinget maatte have Tillid. En Dag kommer han til mig, og det viser sig at han i 20 Aar har v&ae;ret den meest lidenskabelige Lotterie-Spiller, han bringer med sig et V&ae;rk af Combinationer og Beregninger, saa jeg bogstavelig ikke turde see paa dem, fordi det svimlede for mig. Sligt kan imidlertid ikke bruges, da det er en faktisk Person. Hans Navn veed jeg egl. ikke, skj&o-;ndt jeg godt kjender ham, og vidste jeg det vilde jeg dog ikke optegne det. Ofte nok har jeg paaviist hele den moderne Philosophies Confusion betr&ae;ffende Troen. Men selv i Luthers Fremstilling er der dog en Grund-Uklarhed over hvad han forstaaer ved Tro. Er Tro det Umiddelbare, en Vitalitet, en vis genial Vedholden ved dette Liv saa man ikke slipper Haabet og Tilliden _{&streg; ell. er}(i hvilken det ene Msk. er af Naturen forskjelligt udrustet fra det andet) &streg; ell. er den en Reflexions-Bestemmelse, saa hele den ethiske Tanke at v&ae;re villig til at opgive &O-;nsket er gaaet _igjeimellem, saa altsaa Tro er: den ligesaa store Villighed til at slippe som til at fastholde ell. &o-;nske. Dette bliver aldrig klart for Luther. Han kommer saaledes ikke til at fremstille ell. belyse Det, hvorom Alt dreier sig, Det uden hvilket &g.Ch;std hell. ikke er mere ell. mindre end en L&ae;re om nogle enkelte Msk, som nu engang have den Genialitet; at troe &streg; Det, som er af yderste Vigtighed: Du skal troe, saa ethvert Msk. kan troe, hvad enten han har denne Genialitet ell. ikke &streg; bl&ae;se v&ae;re med den, det er slet ikke at troe, det er Noget som Verden ogsaa beundrer denne tillidsfulde H&ae;ngenfast ved Livet, nei Du skal troe. Men m&ae;rkelig nok de Exempler som i det nye Testamente (i Evangelierne) er den umiddelbare Tro. fE H&o-;vedsmanden, den blodsottige Qvinde. Her er nu Luther uudt&o-;mmelig i at prise en saadan Tro. Men det er jo egl. ikke Tro, det er en umidd. Hengivelse til &g.Ch;stus (_netopneppe engang ret som Guds-S&o-;n) som den Mand, der maa kunne hj&ae;lpe, og denne Umiddelbarhed har en betydelig Kraft til at holde ud. Men er det Tro? Det er jo end ikke i sidste Grund afgjort, om _hChristus betyder Andet for dem end en Mand, der kan hj&ae;lpe. Er deres Umiddelbarhed Troen, saa har saa vist ogsaa enhver i Sandhed forelsket ung Pige Troen. Men Pr&ae;sten siger hver S&o-;ndag at i Forhold til jordiske &O-;nsker skal man tilf&o-;ie: om Gud vil det, om det er muligt &dvs;: gj&o-;re det dialektisk &dvs;: v&ae;re villig til at finde sig i det Modsatte &dvs;: passe paa at man gj&o-;r Resignationens Bev&ae;gelse. Alt dette taler Luther ogsaa ellers om, kun ikke naar han forklarer saadanne Evangelier. &dvs;: Luther er ingen Dialektiker, han har snart een Tanke snart en anden. Skulde dette anvendes paa hine Evangelier, saa _mattemaatte Resultatet blive at man gjorde opm&ae;rksom paa, at det netop var tvivlsomt om hiin H&o-;vedsmand og hiin Qvinde havde Troen, om det ikke snarere var en _UngUmiddelbarhed, der vel elskelig og r&o-;rende, dog snarere altfor dumdristig stormede paa. Men saa kommer en ny Vanskelighed, thi &g.Ch;stus selv priser H&o-;vedsmandens og Qvindens Tro. Dog denne Vanskelighed er kun tilsyneladende; thi han kunde jo see i deres Hjerter, og altsaa see, at deres Tro var efter Resignationen. Og &g.Ch;stus udtrykker selv den dialektiske Bestemelse af Troen, han siger er det muligt. Og af &g.Ch;stus skulle vi l&ae;re. Men Luther er noget forvirret &dvs;: noget dialektisk-forvirret. Og paa dette Punkt er det blandt andet jeg maa, som jeg har gjort det, concentrere al min Styrke, den dialektiske Bestemmelse af Troen. Der levede i en Kj&o-;bstad et lille Selskab af Dandsere; kun een af dem kunde springe en Alen h&o-;it, de andre blot 1 Qvarteer. Dog var der een af de andre der kunde springe 1 Qvarteer og 2 Tommer_Tomer, han blev i h&o-;i Grad beundret og _hpriset: han der kunde springe en Alen h&o-;it, han blev udleet, anseet for gal og s&ae;r. Moral: saaledes er det med det Overordentlige i dette Liv, is&ae;r i en Ki&o-;bstad. Indenfor Bestemmelsen det Ordentlige (der da tager saa Mange med, at en st&o-;rre M&ae;ngde kan have ligefrem Profit af at beundre, da det er saa smaat at beundre sig selv, da det Beundrede ikke staaer synderlig h&o-;it over det Almindelige) er der flere Grader; den &o-;verste af dem faaer ug med Kryds og Slange og alle Jordlivets Kosteligheder. Gaaer det derud over, saa slaaer Begrebet om, idet det Overordentlige begynder. Det Overordentlige (fordi det nemlig er saa h&o-;it, at slet Ingen har den Fordeel af at beundre det, at han beundrer sig selv) bliver anseet for S&ae;rhed, for latterligt, udleet, bespottet, bespyttet; Ingen veed Andet derom end at det er noget flaut Noget, som paa enhver Maade skal overgives til Forhaanelse. Dunkelt har _mannogle Faa idet mindste en Forestilling om, at det dog er det Overordentlige, og derfor &o-;nskede _mande dog helst, at end ikke Historien fik det sande Sammenh&ae;ng at vide. Det Overordentlige det er: selv ydmyget under Gud ved Forestilling om hvorledes hans Naade og Kj&ae;rlighed overv&ae;lder En, takkende og atter takkende &streg; og saa idet man vender sig om til Mskene, at see at man just derfora udlees og bespottes, saa man altsaa paa en Maade takker Gud for at _atman bliver bespottet og udleet. Det Overordentlige det er, for at tage et Exempel af det St&o-;rste, det er Jfr. Maria. Aldrig tilfredsstillende sit Hjertes Trang til at takke Gud for den Naade han viste hende, aldrig aldrig selv tilfreds med sin Tak, men bestandigt betragtende sig selv som en _utaknemligUtaknemlig i Sammenligning med Guds Godhed &streg; og saa just som det Overordl. at v&ae;re skyet af de andre Piger, betragtet som et letf&ae;rdigt Fruentimmer, mist&ae;nkt af sin Mand. See mangen Pige har dette maaskee v&ae;ret nok, og blot Eet deraf for at bringe hende til Afsindighed ell. til Selvmord &streg; men det mere Afsindige er dog, at Maria aldrig noksom kan takke Gud. a (for Dets Skyld, for hvis Skyld man takker) &anfbeg;Tragter f&o-;rst efter Guds Rige&anfslut; dette Ord kunde fremstilles saaledes, at man negativt gjennemgik Alt Andet, og viste, at det var det ikke man skulde gj&o-;re, ell. saaledes, at man viste, at det f&o-;rste Udtryk for f&o-;rst at s&o-;ge Guds Rige i en vis Forstand er Intet at gj&o-;re; thi at tragte f&o-;rst efter Guds Rige er f&o-;rst det Samme som at forsage Alt. a Tragt f&o-;rst efter Guds Rige; men hvad er det da jeg skal gj&o-;re. Skal jeg s&o-;ge et Embede for at virke? Nei, Du skal f&o-;rst s&o-;ge Guds Rige. Skal jeg give al min Formue til de Fattige? Nei, Du skal f&o-;rst s&o-;ge Guds Rige og hans R. Skal jeg gaae ud i Verden som Apostel og forkynde dette? Nei, Du skal f&o-;rst s&o-;ge Guds Rige. Men saa er det jo i en vis Forstand slet Intet at gj&o-;re? Ja ganske vist er det saa i en vis Forstand. T&ae;nk Dig en Pige der er elsket, hvilket _t&u;&u;troer Du er hende det Kj&ae;reste: at den Elskede, naar han en S&o-;ndag gaaer og dorsker og Intet har at tage vare, kommer til at huske paa hende, og altsaa t&ae;nker paa hende &streg; ell. at han i det travleste &O-;ieblik dog uden at fors&o-;mme Noget faaer Tid til at t&ae;nke paa hende: saaledes er ogsaa B&o-;nnen til Gud paa N&o-;dens Dag ham den _travlestekj&ae;reste og velbehageligste. Dersom Den der siger disse Ord: kommer hid alle I som arbeide og ere besv&ae;rede &streg; selv er omgiven af alle Verdslighedens Begunstigelser: sund, skj&o-;n, riig, m&ae;gtig, anseet o: s: v:: _ersaa Ordet taget forf&ae;ngeligt, _de&u;det Christelige taget forf&ae;ngeligt. Mskene ville saa nok h&o-;re det, de t&ae;nke som saa seer Taleren saaledes ud, Den der siger det, saa er det nok v&ae;rd at h&o-;re paa, maaskee blive vi ogsaa saaledes hjulpne. Men ved det Christelige staaer der altid et slemt NB. &g.Ch;stus er Den, der siger det, ikke dette phantastiske Nonsens som &g.Ch;stus saadan er i &g.Ch;stheden, nei en forfulgt, forhaanet, og h&o-;ielig skyet Mand, en Mand, om hvem der maa siges: see hvilket Msk. Saa vil Ingen h&o-;re det; de blive nemlig bange for Taleren, og t&ae;nke vil han tr&o-;ste, er han gal &streg; h&o-;r aldrig efter ham, maaskee vil han, at Tilh&o-;reren f&o-;rst skal blive ligesaa elendig, inden Tr&o-;sten kommer. Dersom en m&ae;gtig Keiser skulde afsende en Gesandt i et h&o-;ist vigtigt &Ae;rende, og dertil valgte en Kammerherre, hvad de _fornemmeFornemme i h&o-;i Grad opholdt dem over, da de selv gjerne vilde have haft Legationen. Lad os t&ae;nke os dette. Gesandten reiser da. Men det var just egl. intet behageligt &Ae;rende, det Folk han kom til blev rasende over hans Andragende, uden at respektere Folke-Ret ell. den m&ae;gtige Keiser, hvis Person han repr&ae;senterede: overfaldt de ham, sloge ham, spyttede paa ham og jog ham som en Hund ud af Byen. Lad os nu t&ae;nke det &O-;ieblik, da han vendte hjem. Han tr&ae;der da ind til Keiseren, han b&o-;ier sig undersaatlig for ham &streg; men inden han gaaer over til Beretningen om sin Mission siger han: endnu en Gang Deres Majest&ae;t tillade de mig at takke Dem for den ubeskrivelige Naade de har beviist mig ved at betroe mig dette &Ae;rende. Saaledes naar en Apostel takker Gud for det at blive kagstr&o-;gen. Han takker egl. ikke for det at blive kagstr&o-;gen, men for den Naade, at gj&o-;re ham til sin Apostel, og glemmer derover ganske, at han derfor er bleven kagstr&o-;gen. Forunderligt, Socrates talte altid om, at han havde l&ae;rt af en Quinde. O, jeg kan ogsaa sige, jeg skylder en Pige mit Bedste; jeg har just ikke l&ae;rt det af hende, men ved hende. ... og naar jeg gaaer under Himlens Hv&ae;lving, seer de mange Stjerner &streg; da f&o-;ler jeg mig dog ikke fremmed i denne uhyre Verden &streg; thi det er jo min Faders. Og jeg f&o-;ler mig hell. ikke forladt i _LivetLivets Krydsen, dets Elendighed; thi jeg er jo altid under min Faders &O-;ine. Joh: XVI, 20. (Evangeliet paa 3die S&o-;ndag efter Paaskee.) &anfbeg;Sandelig, sandelig jeg siger Eder: I skulle gr&ae;de og hyle, men Verden skal gl&ae;de sig; I skulle v&ae;re bedr&o-;vede, men Eders Bedr&o-;velse skal omvendes til Gl&ae;de.&anfslut; Det er Forholdet mellem det Christelige og det Verdslige. I f&o-;rste L&o-;b har det Verdslige Seiren som det synes (den gl&ae;der sig &streg; I gr&ae;de og hyle); men i det andet L&o-;b &streg; ja egl. er der kun i Forhold til det Christelige Tale om det andet L&o-;b, det Verdslige er for tomt og forf&ae;ngeligt til at v&ae;re mere end den ene Gang, som er ingen Gang, Intet. Det Christelige er egl. den anden Gang, (som &anfbeg;Aand&anfslut; er den anden Gang), og da skal Bedr&o-;velsen omvendes til Gl&ae;de. En dialektisk-m&ae;rkelig Collision. En Individualitet, der fors&o-;ges i de yderste Afgj&o-;relser, der for Alvor (&dvs;: med Villighed til selv at gj&o-;re derefter) besk&ae;ftiger sig med den Tanke at offre Livet for en Idee, ell. Deslige, hvorved i Sandhed der voves &streg; han vil langt henne i _TilstaUdviklingen blandt Andet ogsaa opleve den Anf&ae;gtelse: har jeg ikke anmasset mig for meget, skulde jeg ikke have talt til andre Msker derom. Besynderligt! Dersom han havde talt til andre Msker derom, dersom han taler saa bliver der aldrig Noget af; i samme &O-;ieblik faaer han Aflad fra det H&o-;ieste, slipper paa billigere Vilkaar &streg; enhver saadan Meddelelse er eo ipso en Mattelse. Og vil Anfegtelsen netop lyde saaledes: har jeg Lov dertil, burde jeg ikke tale. Denne Anf&ae;gtelse er blot en Ydmygelse, at han ikke skal hovmode sig. Gud kan hvad &O-;ieblik han vil vise ham tilbage og sige: hvorfor har Du ikke talt til andre Msker, s&o-;gt deres Fortrolighed &streg; og dog dog er det maaskee just til trods for Anf&ae;gtelsen at han skal fremad. Det er en god Bem&ae;rkning af Luther (Epistelen paa Nytaarsdag) at som Arvingen ikke arbeider for at faae Besiddelsen, thi han har den, saaledes med den Troendes Gjerninger, det er _{&O-;velses-Gjerg}&O-;velses-Gjerninger; thi som troende eier han jo Alt, ligesom Arvingen eier Arven Naar man forstaaer sig selv i at Ens Liv er Tilbagegang istedetfor Fremgang, og dette just Bestemmelsen, dette just det man for Gud med al sin Klogskab skal arbeide for: saa kan man Ingen tale med. Ethvert eneste andet Msk. forstaaer En omvendt, forstaaer at _detDet h&ae;nder En (som man netop ved Guds Hj&ae;lp frit virkende arbeider for), at man s&o-;rger derover, at man &o-;nsker det borte. &streg; Men Gud tr&o-;ster over al Maade, han styrker, han gl&ae;der En! Ganske at kunne sige Amen til en B&o-;n, o hvor sjeldent, hvor uhyre sjeldent er _detteDette h&ae;ndt selv en ellers flittigt og stadigt Bedende! Det er lige saa sjeldnere endnu end i Elskov det &O-;ieblik hvor de Elskende absolut ere hinanden Idealet. At sige Amen saaledes, at man, _n&u;ikke eet eneste Ord mere har _fat tilf&o-;ie, men det eneste Ord der tilfredsstiller og m&ae;tter just er Amen; altsaa efter at have bedet saaledes, at Sjelens hele Trang er tilfredsstillet i B&o-;nnens Udt&o-;mmelse, at man har faaet det sagt hvad der ligger En paa Hjertet, ganske sagt &dvs;: at man er blevet sig selv for Gud gjennemsigtig i al sin Svaghed men og i al sit Haab! O, er _detder et &O-;ieblik, og det er maaskee oftere fornummet, et &O-;ieblik, da det er En som var hele Sproget ikke nok til at udsige hvad der piner En, ikke nok som Udtryk for hvordan det er En om Hjertet: o, et saadant &O-;ieblik vilde v&ae;re det Modsatte, det hele Sprog er overfl&o-;dig, ligegyldigt om man havde glemt hvert eet eneste Ord i Sproget, man har ingen Brug derfor, intet mere at tilf&o-;ie end Amen! Havde jeg blot &br1-10; af mine Evner, var saa mere stolt og mindre i Frygt og B&ae;ven for Gud: saa vilde jeg staae mig godt i Verden. Sagen er den, i alt hvad jeg skal foretage mig, lige overfor det ringeste ell. det fornemste Msk. besk&ae;ftiger det mig altid: _hvadat jeg er for Gud. At jeg skulde tillade mig at oversee et eneste _Msk,Msk! &streg; og see just det er min Ulykke. Ubetinget og det t&o-;r jeg paastaae i Evigheden, det der volder al min Spektakel med Msk er, at jeg ikke er fornem &streg; det kan hverken de Fornemme ell. de Ringere begribe. Men der er Den, som veed det med mig. Men forsvare mig? Nei, det kan jeg ikke. Jeg er for Gud i min Ret, naar jeg tier. Jeg forlanger jo ikke de gode Dage, jeg tr&o-;ster mig tvertimod til, at disse Tiders _{Piinagtighed, som}Piinagtighed (som jeg har forstaaet som min Poenitense, item som det Christeliges Mening) skal vorde mine Medmennesker til Gode, Opv&ae;kkelsen skal nok komme, Gud vil nok l&ae;gge Eftertrykket _Lpaa mit Liv &streg; naar det er forbi, f&o-;r ikke. Mit Liv skal ikke igjen v&ae;re en uchristelig Udgave af det Christelige, saa man dog i sit eget Liv faaer Gavn deraf. &g.Ch;sti Selvfornegtelse gaaer indtil D&o-;den, ells. er den slet ikke forskjellig fra den verdslige. Forunderligt netop i det &O-;ieblik som jeg havde skrevet det Foregaaende, slaaer jeg ganske tilf&ae;ldigviis op i Plutarchs moralske Skrifter, som jeg ikke har l&ae;st i lang Tid og slaaer op, idet jeg aabner Bogen, paa det Skrift om Snaksomhed, hvor jeg l&ae;ser cap. 12 et Sted, der er bem&ae;rket i mit Exemplar: Die Meernadeln, und die Ottern sagt man, zerbersten beim Geb&a..;ren; so richten auch Geheimnisse, welche entfallen, den zu Grunde, welcher sie nicht bei sich halten konnte. Samme Steds l&ae;ses og cap. 13 Ganz artig war die Antwort, die Archelaus einem geschw&a..;tzigen Barbier gab, als dieser ihm das Handtuch umlegte und ihn fragte, wie soll ich Dich rasiren: stillschweigend, erwiederte der K&o..;nig. Mange Msker mene i Grunden, at de christelige Bud (fE at elske N&ae;sten som sig selv) med Flid ere lidt for strenge &streg; omtrent som naar det Uhr, efter hvilket der staaes op i en Husholdning, gaaer &br1-2; Time for st&ae;rkt, at man dog ikke kommer altfor sildig op om Morgenen. Da for nu omtrent 1800 Aar siden Folket raabte: korsf&ae;st, korsf&ae;st, da var denne Folkets R&o-;st Guds R&o-;st (vox populi, vox dei); thi den R&o-;st, der just samtidigen h&o-;rtes: Fader i Din Haand befaler jeg min Aand&anfslut; &streg; det var ikke Guds R&o-;st. Thema til en Brudevielse. Hvad Du elsker, det er Dit og det bliver Dit. Dersom En klagede over at elske En, der bedrog _ham,ham ell. hende, &streg; dersom Du virkeligen elsker ham ell. hende, saa er han ell. hun Din. Den, som ikke kan forstaae dette, elsker egl. ikke, er hildet i denne usalige Forvexling, at Elskov er Kjerlighed, istedetfor at den er Selvkjerlighed. Det er dog frygteligt med den Relativitet i _Begreberne,Begreberne: at to Msk., hver, msklig talt, oprigtigt kan takke Gud for lige det Modsatte. Preusserne holde _storeStore Bededag en Gudstjeneste og pr&ae;dike om, at deres Gudsfrygt har v&ae;ret Gud velbehagelig, derfor seirede de Paaskedag. Visby pr&ae;diker om, at denne Ugudelighed, at levere Slag Paaskedag, maatte Gud da for Alt straffe. Saaledes fluctuere Begreberne om Ret og Uret; og Ulykken er, naar det er msklig talt Velmenende paa begge Sider. NB. Her er igjen et af de meest vigtige Punkter betr&ae;ffende _denForholdet til Gud. Naar En kunde have en sandselig Vished om, at Gud vilde bruge ham som Redskab (ligesom en Konge en Minister) &streg; hvorledes skulde han da ikke let kunne finde sig i alt i ethvert Offer. Men er det muligt, at have en sandselig, ell. endog blot en reen umiddelbar Vished om et Forhold til Gud. Gud er jo Aand. Til en Aand er det umuligt at have andet end et Aands-Forhold; men et Aands-Forhold er eo ipso dialektisk. &streg; Hvorledes forstaaer saa en Apostel sig i ved en Aabenbaring o: D. at v&ae;re kaldet, og i at have en umidd. Vished, som slet ikke skulde v&ae;re dialektisk? Jeg forstaaer ham ikke &streg; men troes kan det. Hvad et almindl. Mskes Forhold til Gud og til Christus angaaer, da forstaaer jeg dette socratisk. Socrates vidste ikke med Bestemthed om der var en Ud&o-;delighed. (O, den Skjelm, thi Sagen er, han vidste at Ud&o-;delighed er en Aandens Bestemmelse, og eo ipso dialektisk, og paa den anden Side af al umidd. Vished. Saa om han end ikke vidste_{hvad Ud&o-;delighed er}, hvorvidt han var ud&o-;delig &streg; hvilket saa mange Dosmere &streg; ganske bestemt vide, saa vidste han derimod hvad han sagde.) Men hans Liv udtrykker, at der er Ud&o-;delighed og han ud&o-;delig. Dette med Ud&o-;deligheden siger han, besk&ae;ftiger mig saa uendeligt, at jeg s&ae;tter alt ind paa dette dersom. Saaledes med Forholdet til &g.Ch;stus. Et Msk. pr&o-;ver med sig selv om &g.Ch;stus er ham Alt, og saa siger _{han &u;&u;}han, herpaa s&ae;tter jeg Alt ind. Men en umiddelbar Vished om mit Forhold til Christus kan jeg ikke faae. Om jeg har Troen, kan jeg ikke faae en umiddelbar Vished om &streg; thi at troe er jo netop denne dialektiske Sv&ae;ven, der idelig i Frygt og B&ae;ven dog aldrig _fortvivler.fortvivler, Troen er just denne uendelige Selvbekymring, der holder En vaagen i at vove Alt, denne Selvbekymring om man ogsaa virkelig har Troen &streg; og see just denne Selvbekymring er Troen. Men det der har bragt en saa uhyre Confusion i &g.Ch;std. er at man snart pr&ae;ker dialektisk, snart som var Troen det Umidd., den umiddelbare Vished. Ak, og alt Dette, som jeg kunde blive ved at grunde og gruble over Aar ud og Aar ind &streg; hvad bryder Mskene sig derom, ikke det ringeste. Og denne Aandl&o-;shed det er Christendom &streg; og jeg, som i Frygt og B&ae;ven neppe t&o-;r kalde mig en Christen: jeg er gal, en S&ae;rling. Kommer hid alle I som arbeide og ere besv&ae;rede! 7 nye Taler. No 1. Indbydelsen. No 2. Standsningen. Ikke sandt m: T: Du vil ikke at jeg skal bedrage Dig, at jeg som en kjelen Cithar-Spiller skal lokke Dig til Taarer &streg; Du vil jeg skal sige Sandheden. Hvori ligger da Standsningen. Den ligger i: hvo det er der siger hine Ord; ikke som var han ikke Mand for at _kgj&o-;re det, ell. endnu sikkrere Gud for at holde hvad han lover. Nei, i den Henseende er der slet ingen Misligheder. Men see lidt n&ae;rmere paa ham &streg; han er et foragtet og forladt Msk, en ynkelig Gjenstand, det er en _{Slags &streg;}Slags Medlidenhed, naar En hilser paa ham paa Gaden, thi det gj&ae;lder at blive udelukket fra Synagogen, Ingen vil have med ham at gj&o-;re, Enhver der er det allermindste ell. har det allermindste at tabe flyer ham, kun aabenbare Syndere, som da Ingen kan _vidville s&o-;ge Omgang med, Rasphusfanger o: D:, kun Spedalske, hvem man da for ingen Priis kunde &o-;nske Selskab med, foragtede Toldere &streg; og saa nogle ganske enkelte af den laveste Classe af Samfundet, og som kalde sig hans Apostle. &streg; Men at blive hjulpen paa den Maade, saa er det dog nok bedre at beholde Tandpinen, hvis det er Tandpine Du har, saa er det dog nok bedre at beholde det som man har det, end at blive hjulpen paa den Maade. See derfor lyde hine Ord som hiint i Hedenskabet hellige Ord: procul o procul _estoeste profani. Kun er Forskjellen, at han indbyder, men hans Indbydelse er saa alvorlig, at den i en anden Forstand skr&ae;kker bort. No 3. Indbydelsen og saaledes skulde det vedblive at alternere, indtil No 7 som ender med Indbydelsen. a cfr Journalen NB4 p. 163. b cfr p. 12. Det er dog egl. den eneste Tanke, hvori et Msk. kan hvile, at naar han gj&o-;r Noget, efter bedste Overveielse &streg; og det saa dog var galt: at saa Gud er Den, der dog kan bringe noget Godt ud deraf; at et Msk. egl. ikke bestiller stort Andet end at gj&o-;re galt, og Gud derimod ikke Andet end at gj&o-;re det godt. O, bag al Selvbekymringens Angest for Ansvaret, om man nu ogsaa rigtigt har overveiet, bag al Mismod ved Tanken om F&o-;lgerne, hvis man nu havde grebet feil &streg; d&ae;mrer ell. lyser dog denne Formodning ell. denne Forvisning, at derfor er jo et Msk ikke uden Gud i Verden, at Gud er med, ikke en fornem Ligegyldig, men Kjerligheden, som deeltager med os i Alt. Saaledes har Barnet bag ved al dets Bekymring den Tr&o-;st, at dets Fader er med &streg; og hvad saa, om saa ogsaa Barnet i at gj&o-;re som det meente det Bedste, greb feil, saa er jo _GuFaderen med, og han kan nok alligevel bringe noget _godtGodt ud deraf. Det er dog egl. kun d&ae;monisk Overtroiskhed og dennes meest potenserede Lidenskab, at Alt skulde h&ae;nge i et Minut &streg; at der er eet Minut ell. en halv Time da gj&ae;lder det &streg; ell. er Alt tabt. Sligt _skkan vel pine det Overordl. ud af et Msk, men Tro er det ikke. Er Gud da ikke til i ethvert &O-;ieblik, ell. er Gud maaskee som Isaak, og naar man saa som Esau er blevet narret af den _&ae;yngre Broder, og ikke har faaet Velsignelsen &streg; saa har Isaak ingen Velsignelse mere? Men selv Isaak havde jo dog ogsaa een for Esau. Og Gud, som er idel Velsignelse skulde han ingen have, og skulde han ikke have ny og ny Velsignelse i ethvert &O-;ieblik. Dette er egl. det Ugudelige, denne Formastelse af den Lidende, naar han _nul&ae;nge har haabet og ventet, men ingen Hj&ae;lp faaet, saa at bryde af, og sige: nu er Hj&ae;lpen umulig. O, et saadant Msk. veed ikke hvad han siger, ell. vilde han gyse ved en saadan _{Majest&ae;ts-forbrydelse}Majest&ae;ts-Forbrydelse. Hvad er et Mskes Smule Liv for Gud &streg; bev&ae;gede Himlen sig blot Jupiter rynkede Bryn &streg; og saa skulde det v&ae;re umuligt for Gud, at hj&ae;lpe lidt paa et Msk. Naar et Msks Liv er i Besiddelse af alle jordiske Goder, udtrykker saa et saadant _Liv:Liv, at han, hvis der ingen Evighed var, var den Elendigste af alle? Thi at han siger det, det bryder vi os ikke om. Man maa sp&o-;rge, hvorledes har han faaet disse Goder? har han selv erhvervet dem, altsaa tragtet efter dem; thi saa er der ogsaa Mislighed. De jordiske Goder er der Rift nok om, saa man faaer dem neppe uden at maatte gj&o-;re mangen kummerlig Indr&o-;mmelse. Man bliver ikke &ae;ret uden at maatte krumme sig lurvet nok mangen Gang o: s: v:. Men en saadan Existents har jo altsaa sikkret sig her i Livet saa godt som muligt: hvad Mening er der saa i, at han vilde v&ae;re den Elendigste, hvis der ingen Evighed var. O, af al Qval st&o-;rste: at skulle v&ae;re Aand og saa at skulle leve blandt Mennesker. Det er dog egl. uforklarligt med Mynster. Han kan tale i en Passus om den r&ae;dsomme Forvirring, som nu er Verdens Skikkelse, at det er som var det Christendommens Undergang. I den n&ae;ste Passus bliver saa Talen om, at _vi&streg; derfor _{skulle vi}ere jo de store Fester til for at minde os om, hvad vi skylde &g.Ch;std. Saaledes nu Pintsefesten. Saa pr&ae;diker han derom. Saa gaaer han hjem. Bestyrer saa for&o-;vrigt sit Embede som en juridisk Embedsmand. Nei, netop fordi Tidens Forvirring gj&o-;r det til en Examen over Existentserne, saa er Mynster uden Compas. Det Store hos ham er personlig Virtuositet a la Goethe. Derfor holder han sig ogsaa med en vis V&ae;rdighed. Men egl. udtrykke Noget gj&o-;r hans Liv ikke. Derfor har han altid v&ae;ret en saa stor Ynder af &anfbeg;disse stille Timer paa de hellige Steder.&anfslut; 1) fordi han distribuerer det Religieuse som en Ingredients med i Livet, ikke som det Absolute. 2) fordi han vil v&ae;re betrygget indenfor tusinde Hensyns Sikkerhed, f&o-;rend han vil lukke sin Mund op, kort hans Tale skal v&ae;re et Mesterv&ae;rk og at holde den en Triumph. 3) fordi han personligt vil sikkre sit eget Liv, og fjerne fra sig. &streg; For Mynster var det lige saa umuligt, ja det Umuligste af Alt at pr&ae;dike paa Torvet. Og dog er det noget n&ae;r blevet Hedenskab og Theatralsk dette at pr&ae;dike i Kirkerne, og Luther har meget Ret i, at ivre for, at der egl. ikke skulde pr&ae;dikes i Kirkerne. I Hedenskabet var Theateret Gudsdyrkelse &streg; i &g.Ch;std. er Kirkerne _detordl. _ogsaablevet Theateret. Hvorledes det? Saaledes: man finder det behageligt, ikke uden en vis Nydelse saadan een Gang om Ugen gjennem Phantasie at holde Communication med det H&o-;ieste. Mere hell. ikke. Og dette er egl. blevet Normativet for Pr&ae;dikerne i Danmark. Derfor denne kunstneriske Fjernhed &streg; selv i de klodderagtigste Pr&ae;dikener. Det er en ubeskrivelig r&o-;rende og rystende Form af _Vanv&u;Vanvid den Replik af Othello, hvor han siger til Desdemonaa: har Desdemona l&ae;st sin Aftenb&o-;n han siger ikke &anfbeg;Du&anfslut;, men som man taler til et Barn, har Wilhelm gjort det og det. Det er en mesterlig Replik. a f&o-;rend han vil dr&ae;be hende, Det er dog saare comisk, at en Mand, en Pr&ae;st &anfbeg;i en stille Time&anfslut; skildrer Tidens Forvirring saa r&ae;dsom som den maaskee aldrig har v&ae;ret &dvs;: altsaa saa r&ae;dsom, at hvis samme Mand anvendte hver sin Dags 24 Timer ene og alene, med Fornegtelse af ethvert andet Formaal, slidende og sl&ae;bende, vilde denne Virksomhed dog kun v&ae;re som en Draabe i Havet, sammenlignet med Forvirringens St&o-;rrelse &streg; det er dog saare comisk, at denne Mand mener med at have sagt det i &anfbeg;en stille Time&anfslut; en Gang i Aarets L&o-;b at have gjort Sit, og at udrette Noget. Forbarmende Gud &streg; om det gjaldt mit Liv jeg forstaaer det ikke. &streg; Ak, Ak og naar jeg saa bet&ae;nker, at denne Mand er Biskop Mynster, som gjorde det sidste Festdag (2d Pintsedag), derhos ikke forsmaaende et reent rhetorisk Kneb en Smigren af hvad der nu er i Mode af National-F&o-;lelsen: o, da kunde jeg gjerne give mig til at gr&ae;de, og i ethvert Tilf&ae;lde da vaagner rigtignok hos mig, hvad Mynster selv i yngre Dage talte om, L&ae;ngselen efter en fuldkomnere Verden. Det Hele piner mig ubeskriveligt. Naar jeg seer paa Mynster &streg; o, han seer_anseer ud som Alvoren selv, den vil altid v&ae;re mig uforglemmelig denne mesterlige Erscheinung &streg; og dog dog, ja jeg vilde ansee mig selv for en letsindig Fantast, om jeg kunde falde paa at b&ae;re mig saaledes ad. Det maa nu erindres, at M. er en gammel Mand, og at han eengang for alle har givet sig til at v&ae;re Optimist, og _vildetvillet gj&o-;re &g.Ch;stheden til en Samling af &g.Ch;stne. Det var nu Usandhed, og nu bliver det kun altfor st&ae;rkt aabenbart. Men derfor tager denne Reminiscents sig saa modsigende ud. O, i Evigheden der vil, Gud v&ae;re lovet, v&ae;re Tid til at t&ae;nke hver Tanke indtil det mindste. Der skal det at t&ae;nke ikke betyde noget Andet end det at t&ae;nke, ikke ved Hj&ae;lp af nogle halvford&o-;iede Tanker at skaffe sig et Levebr&o-;d, stor &Ae;re og Anseelse &streg; og blive forstaaet af andre Msker. Min Poenitentses Tid er vel snart udl&o-;bet. Jeg har _intetIntet at klage; jeg forstaaer med Gud, hvorfor jeg lider &streg; og jeg takker. Jeg lever og med Guds Hj&ae;lp jeg d&o-;er i den Tro, at han, naar jeg ved D&o-;den er afgaaet (og f&o-;r kan det ikke lade sig gj&o-;re, thi saa blev det ikke Poenitentse til det Sidste) vil l&ae;gge Styrelsens Eftertryk paa mit Liv, saa det skal have gavnet Mskene, til at blive opm&ae;rksomme paa Gud, og paa hvor letsindigt de forhindre sig selv i at f&o-;re det h&o-;ieste Liv, et Liv i Samfund med Gud. Det var ikke fordi jeg bildte mig ind at v&ae;re fuldkomnere end andre Msk. jeg valgte dette Liv, som jeg stadigt har f&o-;lt som min Beskikkelse. Det var fordi jeg f&o-;lte mig elendigere &streg; og som en st&o-;rre Synder. Derfor er det f&o-;rt i streng Fornegtelse af enhver jordisk L&o-;n &streg; og derfor er jeg ganske consequent (i Christendommens Aand) bleven ilde lidt, afskyet, forhaanet, priisgiven til enhver _RaadRaahed, medens de Fornemme gl&ae;de sig i stille Misundelse. At sige dette til noget Msk. kan ikke mere hj&ae;lpe. &anfbeg;Der er Tid til at tie&anfslut;. Det _{har jeg l&ae;rt af}viser det h&o-;ieste Forbillede Han taug. Jeg har l&ae;rt det af en Ringere, thi Socrates havde det jo i sin Magt, at frelse sit Liv &streg; ved at smigre Folket. Men selv om jeg vilde betragte min Forfatter-Existents aldeles isoleret _forfra _minmit hele &o-;vrige Liv &streg; _eten Mislighed bliver der dog, den, at jeg har v&ae;ret begunstiget m: H: t: at kunne leve uafh&ae;ngig. Dette erkjender jeg fuldkomment, og f&o-;ler mig forsaavidt _saasaare ringe i Sammenligning med saadanne M&ae;nd, der have kunnet Journalen NB5, s. [40] (NB5:41) udvikle en sand Aands-Existents i virkelig Armod. Det var allerede i Oldtiden det Store, endnu mere i &g.Ch;stheden. Havde mit Tungsind imidlertid ikke v&ae;ret, min hele sjelelig-legemlige Elendighed, saa havde jeg dog maaskee fors&o-;gt at vove et saadant Liv. Medens jeg nu ydmyger mig under min Begunstigelse, der, ligesom min Elendighed i en anden Forstand, har l&ae;rt mig at n&o-;ies med en ringere Plads. Og alt Sligt har jeg da aldrig kunnet t&ae;nke paa fra Begyndelsen, thi just da N&o-;den var st&o-;rst, var Hj&ae;lpen n&ae;rmest, og just da det sortnede meest for mig i min Elendighed gjorde Gud for mig og vedblev at gj&o-;re for mig, hvad jeg atter og atter siger: hvad der ubeskriveligt overgik hvad jeg nogensinde havde ventet. Jeg skal med Guds Hj&ae;lp aldrig glemme, min Tilstand i Elendighed, og hvorledes jeg f&o-;lte den &streg; saa er det _temmeliglet nok, at det bliver mig en Umulighed at finde Ord for min Taknemlighed mod Gud. Menneskenes Uret mod mig o: D. vedkommer jo slet ikke den Sag, det h&o-;rer jo med i min Gjerning, i, hvad jeg kan kalde, mit &Ae;rende. Om Mskene sloge mig ihjel, derfor bliver min Taknemlighed mod Gud den samme, det h&o-;rer saa blot med til den Sag, hvilken han i sin ubeskrivelige Kjerlighed tillod mig at tjene &streg; ak jeg som ansaae mig selv for en ynkelig elendig Stakkel, der blot kunde gj&o-;re Andre ulykkelige, og kun v&ae;re til Byrde og n&ae;sten til Forbandelse for Dem, med hvem jeg indlod mig n&ae;rmere. Hver Generation kommer i Grunden lige vidt, blandt Andet ogsaa fordi den ene Generation ikke kan stole paa den andens _Meddelelse.Meddelelse, hvad vel Styrelsen selv har indrettet saaledes for at sikkre sig. Hvilke uhyre K&ae;mpeskridt vilde Sl&ae;gten gj&o-;re, hvis man kunde stole paa Meddelelserne, hvis virkelig hvad der nedlagdes i Skrift var ganske sandt, hvis enhver Forfatter, is&ae;r enhver T&ae;nker ganske ligefrem sagde hvad han meente. Men denne conventionelle Lyven is&ae;r Pr&ae;sternes, hvor den har skadet Aands-Livet og &g.Ch;stds Sag a Saa langt er Verden nu tildags derfra, at Lichtenberg derfor er een af de redeligste, fordi han &streg; fattede den Beslutning at fort&ae;lle sit Levnetsl&o-;b saaledes. Men derved blev det. Den Kategorie: hine Herlige, hvem Verden forskj&o-;d, fordi den ikke var dem v&ae;rd&anfslut; er gaaet af Brug, slige Msker forekomme neppe i de 3 sidste Aarhundreder. Det er i Grunden dumt at blive ved at anprise dem, thi Verden er saaledes forandret, at den vil have Klogskab, og derfor consequent ikke kan beundre ell. prise Nogen som Stor uden han seirer verdsligt i denne Verden og i levende Live. Selvopoffrelse bliver en Art Galskab og comisk. Hvor ironisk, at En, hvis Liv udtrykker at han er stor i denne sidste Forstand, med Taarer i &O-;inene r&o-;rer &streg; til Taarer ved sin mesterlige Tale om hine Herlige; og samtidig med ham lever der en Digter, som ogsaa i vor Tids Forstand er stor, og han faaer Tilskuerne til at lee af hine Herlige. NB. Jeg arbeider mere og mere anstrenget som en D&o-;ende, n&ae;sten segnende under Arbeidet; aarle og silde takkende Gud, for hvad han forunder mig, men derhos i mangt et mismodigt &O-;ieblik f&o-;lende al min Arbeiden som et Intet, som et Hanefjed i Forhold til _{Opgaven &streg; og}Opgaven. Og det er &g.Ch;std., der besk&ae;ftiger mig, og det er i &g.Ch;stheden jeg lever, og vi ere alle &g.Ch;stne, og der l&o-;nnes 1000 Pr&ae;ster: og ikke eet Msk. n&ae;sten interesserer sig derfor. Derimod, for dog at have nogen Gavn af mig, og for dog om muligt at faae mig sinket og standset, l&ae;res Skoledrenge at udskjelde mig paa Gaden, P&o-;belen at forhaane mig, Tilreisende at begloe mig som en Seev&ae;rdighed. Om dette Sidste vil man nu sige, det var min egen Skyld. Dette er til en vis Grad ogsaa sandt, som altid om enhver fri Beslutning, der tr&ae;der mod det Onde. Men see i sin Tid da vare Alle enige om, at det var en Nederdr&ae;gtighed, saa P&o-;belagtigheden udviklede sig, at det var et infamt Tyrannie, successive forstummede de Anseete, kjede af en saadan Tingenes Orden, der var en Van&ae;re for en Nation. Der blev oftere puffet til mig, saa smaat, at jeg med min Uafh&ae;ngighed (ugift, uden Embeds-Forhold o: s: v.) var den Eneste, som kunde gj&o-;re Noget. Saa gj&o-;r jeg det. Og det som bliver min Ulykke, bliver, hvad jeg egl. ikke havde beregnet, det Raab: han er gal, at han vil uds&ae;tte sig for Sligt. P&o-;belagtighedens Angreb havde jeg ved min hele Existents sikkret mig mod (thi jeg vilde netop ikke v&ae;re Autoritet, der var Intet at fort&ae;re i den Henseende), men denne Reflexions Dom: hvad vil han uds&ae;tte sig for Sligt &streg; det er og bliver det Farlige. Det der har skadet mig er ikke P&o-;belagtighedens Angreb, men deres Dumhed, som istedetfor at takke mig for, hvad de selv &o-;nskede skulde skee, gaae hen og anklage mig for, at jeg vilde vove det. Summa Summarum der er i Danmark ikke Spoer af s&ae;delig Charakteer i det offentlige Liv, der er intet offentlig Liv; det Hele Ki&o-;bstad, og saa en Afsindighed at indrette sig a la Paris. periissem, nisi periissem, er og bliver dog Mottoet paa mit Liv. Derfor har jeg kunnet holde ud, hvad der vilde have slaaet en Anden, som ikke var d&o-;d, ihjel for l&ae;nge siden. Jeg forstaaer meget godt, hvorledes jeg skulde b&ae;re mig ad for at blive _&u;&u;forstaaet &streg; &ae;ret og anseet, hvorledes jeg selv i at forkynde _{disse Go}&g.Ch;std skulde opnaae disse Goder. Men dette er jo netop det Uchristelige at Den som forkynder &g.Ch;std ikke selv er hvad han siger er det Christelige. &g.Ch;stus har ikke oprettet Docenter &streg; men Efterf&o-;lgere: f&o-;lg mig efter. Det er ikke cogito ergo sum &streg; men omvendt sum ergo cogito. Ikke jeg t&ae;nker Selvfornegtelse ergo er jeg selvfornegtende men er jeg i Sandhed selvfornegtende, saa maa jeg dog vel ogsaa have t&ae;nkt Selvfornegtelsen. Den der forkynder det &g.Ch;stlige skal derfor (han skal, det er Noget han selv skal s&o-;rge for) selv v&ae;re lige saa polemisk som Det er han forkynder. _EnEen Fortjeneste har jeg &streg; jeg har intet Msk. sat ind i Livet: der er saavist for mange af dem, og dog er det det Eneste, de Fleste bekymre sig om &streg; at avle B&o-;rn. Det at v&ae;re Christen er hverken mere ell. mindre, aldeles hverken mere ell. mindre end det at v&ae;re Martyr, enhver &g.Ch;sten &dvs;: enhver sand &g.Ch;sten er en Martyr. Men h&o-;rer jeg En af disse lurvede Pr&ae;ster (_{dette Ord lur}ved &anfbeg;lurved&anfslut; forstaaer jeg her En af dem, som ere lurvede nok til at tage 2 a 3000 rd om Aaret, Silke-Anseelse o: s: v: &streg; for at forraade &g.Ch;std.) sige: vi kan jo dog ikke alle v&ae;re Martyrer. Hertil vilde _{man maatte svareman svare}Gud svare: dumme Msk, troer Du ikke, at jeg veed, hvorledes jeg har indrettet Verden, frygt kun ikke, det vil aldrig skee at Alle, at blot &br1-10;, at blot &br1-1000; vil blive sande &g.Ch;stne. Sagen er denne. Det at blive &g.Ch;sten er den af Gud indf&o-;rte Examen. Men netop derfor maa det til enhver Tid (Aar 1 og Aar 1848) v&ae;re og blive lige vanskeligt at blive det. Saaledes har Gud &o-;dslet i en vis Forstand paa Tilv&ae;relsen, at der i ethvert &O-;ieblik vil v&ae;re Tusinder og Tusinder i Overflod til at forf&o-;lge den sande &g.Ch;stne &streg; og dog vil det i en anden Forstand gj&ae;lde om hver Een af disse Tusinder ogsaa han kunde v&ae;re blevet en &g.Ch;sten. Dette er der Mening i, det vil ogsaa blive Enden paa Sagen, at &g.Ch;stheden pludselig bliver m&o-;nstret ud, saa det paa en alvorligere Maade skal pine Sveden ud af alle hine letsvedende lurvede Pr&ae;ster. Lad os saa igjen i &ae;del christelig Forstand faae lurvede Pr&ae;ster, fattige Msk, som gaae i ringe Kl&ae;der, foragtede Msker, hvem Alle udlee og spotte og spytte paa. Jeg haaber og troer, at jeg med Guds Bistand skulde formaae at pr&ae;dike freidigt selv om En spyttede mig i Ansigtet i det jeg besteeg Pr&ae;dikestolen. Men hvis jeg skulde if&o-;res en Fl&o-;iels Kaabe med Stjerner og Baand &streg; og saa n&ae;vne &g.Ch;sti Navn, saa d&o-;de jeg af Undseelse. En Ven kan jeg dog egl. ikke have. Ordentligviis vil dog Enhver saadan paa een ell. anden Maade eftertragte de jordiske Goder, v&ae;re n&o-;dsaget dertil og maaskee ogsaa gj&o-;re det lidt mere end han beh&o-;vede. Nu, jeg veed at jeg aldrig har d&o-;mt noget Msk. i den Henseende, og altid ydmyget mig under min Begunstigelse i Livet. Men alligevel, mit Liv er og bliver dog indirecte som en Satire over ham. Noget sandt Venskab kan det ikke blive. Vi kan holde af hinanden, omgaaes hinanden i al H&o-;flighed og _VenForekommenhed, men der er en Grund-Misforstaaelse. O, og dertil vil dog ogsaa mit Liv med Guds Hj&ae;lp have bidraget sin lille Smule til at gj&o-;re Ende paa den r&ae;dsomme Ugudelighed at bilde Mskene i Millionviis ind at de ere &g.Ch;stne, og at blive til noget Stort i Verden ved Hj&ae;lp af at forkynde &g.Ch;std. Sandeligen, sandeligen Pilatus var en agtv&ae;rdigere Mand end en saadan christelig Verdslighed. Pilatus havde dog idetmindste ingen Profit af at udgive sig for at v&ae;re en Ven af &g.Ch;stus. Oprindeligen havde jeg t&ae;nkt mig, at ende min Forfatter-Virksomhed med afsluttende Efterskrift, at tr&ae;kke mig ud paa Landet, og i stille Tilbageholdenhed s&o-;rge over mine Synder. Min Sjels Frygt og B&ae;ven i H. t: det at v&ae;re &g.Ch;sten, min Anger syntes mig Lidelse nok. N&ae;r havde jeg glemt, at det at v&ae;re &g.Ch;sten er og skal v&ae;re en foragtet Sag i Verden, som han min Herre og Mester, hvem man spyttede paa: da hjalp Styrelsen mig igjen. Det _{er jeg nu blevet}blev jeg opm&ae;rksom paa, og staaer nu paa min Plads. Gud i Himlene, der vel kan v&ae;mmes ved mig fordi jeg er en Synder, har dog ikke forsmaaet, hvad der i mig, msklig talt, har v&ae;ret oprigtigt meent. For Gud er dog alligevel selv min bedste Gjerning Elendighed. Der er intet Msk, jeg bebreider Noget, de have ikke forstaaet mig. Endnu i dette &O-;ieblik kan jeg dog ikke slippe den Tanke, som jeg har haft fra f&o-;rst af, om dog ikke ethvert Msk i sit stille Sind t&ae;nker paa Gud. Jeg har aldrig overseet noget Msk, ikke den ringeste Tjenestekarl ell. Pige &streg; ak, thi Den, der er &anfbeg;for Gud&anfslut;, han maa jo i samme &O-;ieblik gyse dybest i Sjelen ved Tanken om: s&ae;t nu til Gjengj&ae;ld Gud oversaae Dig. Dette er og bliver min Ulykke: msklig talt har jeg gjort meget for meget af Msk. Jeg har maaskee ladet som jeg oversaae dem &streg; ak netop fordi jeg neppe turde v&ae;re bekjendt, hvor meget de laae mig paa Hjerte &streg; at jeg da ikke reent skulde blive anseet for gal. Blot at have glemt at sige god Dag til en Tjenestepige har kunnet &ae;ngste mig som en Forbrydelse, som maatte Gud opgive mig. &streg; Og saa lider jeg Forf&o-;lgelse for min Stolthed. I Alt har jeg seet et Pligtforhold og Gud har for mig v&ae;ret med &streg; men Ingen synes at have haft Pligter mod mig. &g.Ch;stus siger selv, han er kommet ikke for at bringe Fred men Tvedragt. kun Sine vil han give Fred: Dette er jo ganske rigtigt det polemiske Forhold: &g.Ch;std. er Tvedragt med Verden; men i den Christne er Christi Fred. Det det egl. gj&ae;lder om er, at Jesus Christus bliver fremstillet som han gik og stod og levede for 1800 Aar siden. Kun saaledes er og vil han v&ae;re her paa Jorden; i Evigheden vil han komme igjen i Herlighed. Det er med Jesus &g.Ch;stus anderledes end med et Msk. Han levede maaskee foragtet, ringe anseet, i Ringhed, Miskjendelse, saa d&o-;de han, og man opdagede at der var noget Stort ved ham og saa er han nu _dtdette Store. Man sp&o-;rger nu ikke mere om _Rhans Ringhed, bl&ae;se v&ae;re med den, det har i det H&o-;ieste historisk Interesse, han er og bliver nu det Store han var. Det vil sige Ringheden h&o-;rer ham slet ikke v&ae;sentlig til. Anderledes med Jesus &g.Ch;stus. Han er Paradoxet, Ringheden h&o-;rer ham absolut v&ae;sentlig til, han er netop denne paradoxe Sammens&ae;tning af Gud &streg; og et ringe Msk. Men saaledes gj&o-;r man ikke. Man betragter Jesus &g.Ch;stus som en stor Mand, der har levet miskjendt saa l&ae;nge han levede, men efter sin D&o-;d blev noget Stort og dette ansees han nu for. Aha! See derfor er hele &g.Ch;std. Vr&o-;vl. Al Faren ved &g.Ch;std. er taget bort, det er Leflerie og piattet Tr&o-;st o: D. Nei Jesus &g.Ch;stus er Forargelsens Tegn og Troens Gjenstand. F&o-;rst i Evigheden er han i sin Herlighed. Her paa Jorden maa han aldrig fremstilles anderledes end i sin Ringhed, at Enhver kan forarges ell. troe. Paa hiin anf&o-;rte Maade at ansee &g.Ch;stus for noget Stort er Blasphemie. Dersom der ikke i ethvert &O-;ieblik, som engang, er ubetinget den st&o-;rst mulige msklige Fare forbunden med det at _v&ae;&u;ev&ae;re &g.Ch;sten, saa er &g.Ch;std. afskaffet. O, hvilken Tr&o-;st at det dog lykkes, at Gud velsigner al min Anstrengelse for at finde Rede i &g.Ch;sthedens gr&ae;ndsel&o-;se Virvar! Om Columbus fE er det rigtigt nu blot at tale om hans Storhed, og lade det v&ae;re glemt med at man ansaae ham for gal, at man (hvad der er Historisk) l&ae;rte B&o-;rnene til at pege paa Hovedet, for at antyde, at han var gal, naar han gik dem forbi. Anderledes med &g.Ch;stus &streg; det at han vilde v&ae;re den Ringe, Det at han steeg ned fra Himlen for at paatage sig en Tjeners Skikkelse: det er ikke noget Tilf&ae;ldigt, som nu skal v&ae;re tilbagelagt og glemt. Columbus _anavancerer, han bliver anseet for gal &streg; og lever nu som en stor Mand i Historien. Jesus &g.Ch;stus vil ikke leve anderledes i Historien end som Jesus &g.Ch;stus, han vil v&ae;re Forargelsens Tegn og Troens Gjenstand. Det vil sige det Evige i Columbus er hans Storhed, men det Evige i Jesus &g.Ch;stus er: Sammens&ae;tningen af Ringhed og at v&ae;re Gud. Men hvorledes hj&ae;lper man nu sig i denne Henseende, man kan jo dog engang ikke forhindre Msk. fra den Viden under Haanden som de have? Ganske simpelt. Enhver sand Christi Efterf&o-;lger maa tiln&ae;rmelsesviis udtrykke existentielt det Samme, at Ringhed, Foragtethed er uadskilleligt fra det at v&ae;re &g.Ch;sten. Christus skal vel pr&ae;dikes, men bestandigt saaledes, at han existentielt fremstilles. Saasnart der vindes den _{allerbittreteste}allerbitterste jordiske Fordeel ved at pr&ae;dike &g.Ch;stus, saa er der Uler i Mosen. Pr&ae;dikeren skal saa st&o-;de dette fra sig &streg; og saa blive Mskene vrede, ansee det for Stolthed &streg; og saa er Sagen igjen rigtig. &g.Ch;stus er lige det Modsatte af Columbus og Deslige. Columbus vilde vel gjerne have v&ae;ret det Store, han var sig bevidst at v&ae;re, men injuria temporum blev han det ikke. &g.Ch;stus vilde v&ae;re den Ringe. Hvilken Fr&ae;khed at gj&o-;re Den til den Store, som vil v&ae;re den Ringe. Og han vil v&ae;re den Ringe, for at frelse Mskene, men denne Frelse er tillige Dommen. &g.Ch;stus kom ikke til Verden for at d&o-;mme men for at frelse den; men det at Han kom for at frelse den, derved bliver Verden d&o-;mt. Det hele Beviis for &g.Ch;std. Sandhed af de 1800 Aar er det l&o-;gnagtigste af alle. &g.Ch;std.s Sandhed skal ikke bevises, for Alt i Verden ikke. Nei &g.Ch;stus skal fremstilles, som han _selvvar, hvad han selv vilde v&ae;re: Frelseren, aber Forargelsens Tegn. Det var ikke injuria temporum, at det gik &g.Ch;stus galt i Verden; han tr&ae;nger ikke til Historiens Opreisning &streg; forbarmende Gud, hvilket Vr&o-;vl og Blasphemie. Nei, han vil frelse Dig &streg; men ogsaa pr&o-;ve Dig. &g.Ch;sti Liv har intet med Historien at gj&o-;re, gaaer ikke snaksomt ind med i Historien, ligger udenfor Historien som det _Evigevige Tegn, hvorpaa hver _sSl&ae;gt skal d&o-;mmes. Dersom den hele Europa over nu bestaaende &g.Ch;sthed skulde erkl&ae;re sig &ae;rligt og uforbeholdent, maa den erkl&ae;re &g.Ch;sti Existents for Phantasterie, Oversp&ae;ndthed o: D. See det er dog for galt. Det er F&o-;lgen af en bestaaende &g.Ch;sthed, og Levebr&o-;det o: D. Der maa skaffes Plads. Det skal og maa ikke v&ae;re saaledes, at det at faae en fast Stilling i Statskirken og et Levebr&o-;d er det H&o-;ieste og er Alvoren. Nei, det skal v&ae;re Enhver tilladt for sin Svagheds Skyld at betrygge sig saaledes &streg; men sandeligen, der skal gj&o-;res en Indr&o-;mmelse. See her ligger Mynsters Grund-Kj&ae;tterie. Alt Dette om _detat slutte sig til det Bestaaende, faae en fast Stilling &streg; hvilket Alt kan v&ae;re meget godt &streg; hvis det skal v&ae;re Livets h&o-;ieste Alvor: saa er &g.Ch;stus, Apostlene, alle i strengere Forstand &g.Ch;stne Phantaster. Men saaledes gaaer det altid med Verdslighed, man vinder paa to Maader: f&o-;rst Trygheden og Beqvemheden og de gode Indt&ae;gter og det sikkre Avancement &streg; og saa tillige &Ae;re og Anseelse som den sande Alvorlige. Det der er det Farlige ved den snigende Nederdr&ae;gtighed er at der skal en betydelig Phantasie og betydelig Dialektik til for at opfatte den i et &O-;ieblik og see hvad den er. Ingen af Delene udm&ae;rker nu de fleste Msker &streg; og derfor sniger _{Nederdr&ae;tigt}Nederdr&ae;gtigheden sig saa smaat, hver Dag um&ae;rkeligt frem. Det f&o-;rste &O-;ieblik gj&o-;r Nederdr&ae;gtigheden et Indtryk, og Mskene blive opm&ae;rksomme; men kommer den forkl&ae;dt som &anfbeg;Ingenting&anfslut; &anfbeg;uskyldig Sp&o-;g&anfslut; og Deslige saa m&ae;rke Mskene Intet, indtil de saa successive ere bragte hen til et Punkt af Uretf&ae;rdighed mod en Enkelt, som de mindst dr&o-;mte om. _DogOg Ingen t&o-;r sige, hvordan det er; det skal, hvis det er En som lider under denne Mishandling, v&ae;re Indbildning og Overdrivelse &streg; naturligt, thi en saadan V&ae;mmelighed, som man _frelserfortvivler om at frelse Samfundet for, _detden maa v&ae;re Ingenting &streg; ell. skulde man jo tilstaae sin egen Afmagt, og de Fleste deres Medskyld. Havde jeg aldrig elsket Gud f&o-;r: blot hvad han har gjort for mig i den Tid, jeg har levet som Raahedens Bytte, mishandlet til Gl&ae;de for Misundelsen, _vildeer mig da saa ubeskrivelig og uudsigelig Pant paa hans Kjerlighed, at han er Kjerlighed: at jeg Gud skee Lov f&o-;ler, at jeg _ikkemeget godt kan udholde en heel Evighed igjennem ikke at bestille Andet end at takke ham. Jeg l&ae;nges efter det Fuldkomnere. Frimodig for Gud ved Troen paa mine Synders Forladelse haaber jeg ogsaa at v&ae;re modnet for noget H&o-;iere. Men skal jeg leve, og hvis jeg end kun havde een eneste Time at leve i &streg; jeg vil anvende ogsaa den af yderste Evne til Det hvorpaa jeg har anvendt den hidtil: paa at modarbeide det Ondes _OphavTilhold: M&ae;ngden; den ugudelige Piatten mell. Msk og Msk, den ugudelige Foragt for det at v&ae;re et enkelt Msk. Jeg f&o-;ler slet ingen Forbittrelse ved Tanken om al den Forhaanelse jeg har lidt, og alt det Forr&ae;derie der er viist imod mig; det falder mig slet ikke ind, ved D&o-;den ligesom paa een Gang at slippe bort fra alt Dette. O, hvis der i _LivetEvigheden er Tid til og Plads for Sp&o-;g jeg er forvisset om, at Tanken om mine tynde Been og mine forhaanede Buxer vil v&ae;re mig den saligste Moroe. O, det er saligt at turde sige: ved Gud, hvad jeg i den Henseende har lidt, har jeg lidt for en god Sag, og fordi jeg gjorde en, msklig talt, god Gjerning i sand uegennyttig Opoffrelse. Dette t&o-;r jeg sige ligefrem til Gud &streg; og jeg veed det vissere end at jeg er til, vissere end Alt, fordi jeg fornemmer det allerede, han vil svare: ja, mit kj&ae;re Barn deri har Du Ret; og tilf&o-;ier han: Alt _derdet derimod, hvori Du syndede, og hvori Du havde Uret, det er Dig for Jesu &g.Ch;. Skyld tilgivet. Jeg har aldrig v&ae;ret nogen Diogenes, jeg har aldrig _gaaetber&o-;rt Gr&ae;ndsen af Cynisme; jeg har v&ae;ret s&o-;mmelig og anst&ae;ndig paakl&ae;dt, &streg; jeg er uskyldig i, at et heelt Land er en Daarekiste. Jeg har vittigt og sp&o-;gende kunnet more mig selv med en Enkelt over mine tynde Been &streg; men at _dettedet skal _over-blive P&o-;belen, den reen dyriske Msklighed, Slagsbr&o-;dre, piankede Fruentimer, Skoleb&o-;rn, Handelsl&ae;rlinge, der Dag ud og Dag ind mishandler mig: det er et Folks Lurvethed og Charakteerl&o-;shed mod Den, der sandeligen har Fortjenester af sit Folk. &streg; det Keedsommeligste er, at jeg er den Eneste der er blevet ber&o-;vet Ret til at sp&o-;ge; thi paa det Vilkaar kan og vil jeg ikke sp&o-;ge. Og dog tr&ae;nger jeg saa ofte til Latterens Vederqv&ae;gelse. Ak, og at saa i et lille Folk den ubetinget Vittigste er den eneste som ikke er Vittig &streg; men P&o-;belen og Daarerne ere alle vittige og ironiske. Jeg f&o-;ler snart Trang til ikke at sige eet eneste Ord mere uden dette: Amen; thi min Taknemlighed mod Styrelsen for hvad den har gjort for mig overv&ae;lder mig. At virkelig _altAlt kan slaae saaledes til for et Msk; jeg veed Intet, der er h&ae;ndt mig, uden at jeg digterisk maatte sige, det, netop det er det Eneste, der ganske svarer til mit V&ae;sen og Anl&ae;g; og jeg savner Intet. Jeg blev ulykkelig i Kjerlighed; men det er mig umuligt at t&ae;nke mig, at jeg _maattekunde blive lykkelig saa maatte jeg blive et andet Msk. Men jeg blev salig i min Ulykke. Jeg er frelst, msklig talt, ved en Afd&o-;d, han min Fader., men det er mig umuligt at t&ae;nke mig, at en Levende kunde have frelst mig. Saa blev jeg Forfatter, just saaledes som det laae i mit V&ae;sens Mulighed; saa blev jeg forfulgt &streg; o, dersom dette havde manglet, havde mit Liv ikke v&ae;ret mig selv. Der er i Alt i mit Liv Tungsind, men saa igjen en ubeskrivelig Salighed. Men saaledes er jeg netop ved Guds ubeskrivelige Naade og Bistand blevet mig selv; n&ae;sten _jegkunde jeg fristes til at sige ved hans Forkjerlighed, hvis ikke dette dog var mig det mindre end det Salige, som jeg troer og som saligt beroliger mig: at saaledes elsker han ethvert Msk. Jeg har ganske bogstavelig levet med Gud, som man lever med _sinen Fader. Amen. Turde jeg forlige mig med hende, var dette mit eneste &O-;nske, vilde v&ae;re mig en inderlig Gl&ae;de. Men jeg b&ae;rer hendes &Ae;gteskab paa mig. Fik hun af mig nogen Vished om, hvorledes hun var og er elsket: saa fortryder hun sit Giftermaal. Det der holder hende er dog den Tanke, at hvor meget hun end saae i mig og beundrede mig og elskede mig, saa har jeg dog handlet lumpent mod hende. Hun har ikke haft Religieusitet nok til at staae ene med en ulykkelig Forelskelse &streg; ligefrem hj&ae;lpe hende, har jeg aldrig turdet vove, det har kostet mig Lidelse nok. Havde jeg ikke v&ae;ret kun salig i Tungsind og Veemod, saa havde det v&ae;ret mig umuligt at leve uden hende. De faae enkelte Dage, hvor jeg egl. var msklig talt lykkelig, har jeg altid l&ae;ngtes ubeskriveligt efter _hende.hende, hun som jeg havde elsket saa h&o-;it, og som saa tilmed ved sin B&o-;n havde r&o-;rt mig saa dybt. Men mit Tungsind og min Sjels Lidelser har gjort jeg msklig talt altid har v&ae;ret ulykkelig &streg; og saaledes har jeg ingen Lykke haft at dele med hende. Dog om hende t&o-;r jeg ingen Optegnelse gj&o-;re &streg; jeg b&ae;rer saa l&ae;nge jeg lever, Ansvaret for hendes Fremtid. Min Fader skylder jeg dog fra f&o-;rst af Alt. Det var hans B&o-;n til mig, naar han tungsindig som han _&u;&u;var, saae mig tungsindig: see, at Du ret kan elske Jesus Christus. Og hvor forunderligt, at jeg fra min tidligste Tid (det vil sige i min _Ungdom)Ungdom efter Faders D&o-;d) hvor jeg jo var uafh&ae;ngig, og hvor der ikke var Tanke om at s&o-;ge nogen Ans&ae;ttelse, hvor jeg tungsindigt gik og ansaae mig selv for den Elendigste af alle &streg; hvor forunderligt, at jeg dog hver Morgen bad, at Gud vilde give _mitmig Kraft til den Gjerning, Du selv vil anvise mig. Naar jeg nu t&ae;nker derpaa, hvor i al Verden er jeg dog faldet paa at bede saa! Og dog hvor sandt er det ikke blevet, at jeg har faaet en Gjerning, som Gud selv har anvist mig. Men min Faders D&o-;d var da ogsaa en frygtelig rystende Begivenhed for mig, hvorledes, har jeg aldrig talet til noget eneste Msk. om. Mit hele Livs Forgrund er overhovedet i den Grad hyldet i det m&o-;rkeste Tungsind og den dybest rugende Elendigheds Taager, at det intet Under er, jeg var, som jeg var. Men alt Sligt bliver min Hemmelighed. En Anden havde det maaskee ikke gjort et saa dybt Indtryk paa; men min Phantasie og _idis&ae;r i dens Begynden, da den endnu ingen Opgaver havde at vende sig mod. Et saadant primitivt Tungsind, en saadan uhyre Medgift af Sorg og det i dybeste Forstand S&o-;rgelige, som et Barn opdraget af en tungsindig Olding &streg; og saa med en medf&o-;dt Virtuositet til at kunne bedrage Enhver, som var jeg Liv og Lystighed &streg; : og at saa Gud i Himlen har hjulpet mig saaledes. O, forunderligt, alt Dette, som dog nok nu i adskillige Aarhundreder har staaet hen, som Noget man neppe veed om man skulde lee ell. _gr&ae;de,gr&ae;de over, dette om, at Gud griber ind i Verden, hj&ae;lper et Msk., saa han egl. slet Intet har at gj&o-;re uden at lystre &streg; alt Dette, det h&ae;nder mig, og jeg som altid har gaaet og f&o-;lt mig saa elendig og ulykkelig, og jeg som, hvis jeg overhovedet er noget, just er _detden meest dialektiske af Dem jeg lever med. Det bliver altsamen sandt hvad min Fader sagde mig. &anfbeg;der gives Synder, som et Msk. kun ved en overordl. gud. Bistand kan frelses fra&anfslut;. Og min Fader, skylder jeg msklig talt Alt. Han har gjort mig paa enhver Maade saa ulykkelig som mulig, gjort, at min Ungdom blev en Qval uden Lige, gjort, at jeg i mit stille Sind ikke var langt fra at forarges paa &g.Ch;std., eller vel at jeg var forarget, om jeg end af &Ae;rb&o-;dighed for den besluttede aldrig at sige et Ord derom til noget Msk, og af Kjerlighed til min Fader at fremstille &g.Ch;std. saa sand som mulig i Mods&ae;tning til det Vr&o-;vl, som i &g.Ch;stheden kaldes &g.Ch;std: og dog var min Fader den kjerligste Fader, og min L&ae;ngsel var og er inderlig efter ham, hvem jeg ingen Dag har undladt at mindes baade _morgenMorgen og Aften. Og nu f&o-;rst er jeg kommet til det Punkt hvor Alt forklarer sig for mig. Som en Qvinde naar hun f&o-;ler sig frugtsommelig bliver stille og alvorlig, og ene h&ae;nger efter Tanken om Barnet: saaledes har jeg nu ogsaa seet nok i Verden, min Opgave er mig nu tydelig &streg; om jeg skal leve een Time l&ae;nger, ell. 100 Aar, min Opgave str&ae;kker lige godt til. a og at Gud er saaledes villig til at hj&ae;lpe ethvert Msk, naar man da blot ikke reent vil glemme ham, ell. holde sig paa S&o-;ndags-Fjernhed fra ham. Det gj&ae;lder hverken om mere ell. mindre end en Revision af &g.Ch;std, det gj&ae;lder om at skaffe de 1800 Aar bort, som havde de slet ikke v&ae;ret til. At dette vil lykkes mig, det troer jeg fuldt og fast, det Hele er mig saa klart som Dagen. Dog m&ae;rker jeg desto alvorligere, at blot den mindste Utaalmodighed, og Selvraadighed, saa kan jeg ikke, saa forvirres Tankerne for mig. Jeg staaer op om Morgenen og takker Gud &streg; saa begynder jeg Arbeidet. Til bestemt Tid om Aftenen bryder jeg af, takker Gud &streg; saa sover jeg. Og saaledes lever jeg, om end i enkelte &O-;ieblik ikke uden Anfald af Tungsind og Veemod, dog v&ae;sentligen Dag ud og Dag ind i den saligste Fortryllelse. Ak, saaledes lever jeg i Ki&o-;benhavn &streg; og er i Ki&o-;bh. den Eneste, som ikke er alvorlig, den Eneste, som Intet gavner og _iIntet udretter, en halvgal S&ae;rling. Saaledes d&o-;mmer M&ae;ngden mig, og de Faae, som see lidt dybere, have egl. ikke Noget mod, at dette bliver den almindl. Dom om mig. O, Den, som aldrig fra Barn havde haft noget Indtryk af &g.Ch;std. &streg; hvem Sligt h&ae;ndte: han maatte spr&ae;ngesa. Jeg finder mig saa rolig; thi nu f&o-;rst er jeg hjemme, ved det gamle Bekjendte. a blive angest og bange for sig selv. Msklig talt er min Ulykke at jeg har for lidt Legemlighed; min Inderlighed (og dette er Guds Forholdet, hvor jeg i Frygt og B&ae;ven bestandigt f&o-;ler mig som Numer Nul _ogfor ikke at tale om Angerens Smerte) _gjenzittrer med i n&ae;sten den mindste Ubetydelighed jeg foretager mig, _ommon Gud ikke bliver vred og slipper mig. Derfor er jeg saa &ae;ngstelig i mit Forhold is&ae;r til Alt hvad der hedder lidende Msker, alt hvad der er ringere end jeg. Og Gud veed, hvorledes det saa gaaer til, at jeg anklages for Stolthed og Egoisme. Men paa den Maade at v&ae;re for Gud, hvor saligt det end er, er fra den anden Side uhyre anstrengende. Deraf kommer det, at jeg saa f&o-;ler mig saa ulykkelig og har f&o-;lt mig saa ulykkelig i Sammenligning med andre Msker. Det at v&ae;re et sundt st&ae;rkt Msk, der kunde deeltage i Alt, der havde legemlig Kraft et sorgl&o-;s Sind: o, hvor ofte har jeg i tidligere Tid &o-;nsket mig dette. I Ungdommens Tid har min Qval v&ae;ret frygtelig. At et Msk. har kunnet leve hen 10, 20, 30 Aar uden nogensinde at have m&ae;rket at Gud er til: o det er frygteligt, at forskylde, at Gud er saa vred paa En. Thi Gud er den Kjerlige, og den f&o-;rste Form af Kjerlighed er just den, at han kjerlig gj&o-;r En opm&ae;rksom paa, at han er til, at man ikke gaaer og tosser uden at blive opm&ae;rksom paa Gud. Men dette er Guds Vrede, at lade et Msk. gaae som Dyret, hvem han ikke kalder paa. Der laae noget Sandt i, som Gr&ae;kerne (fE Plutarch &anfbeg;om &g.E; i Delphi cap. 13) at gj&o-;re Heroer til en egen Sl&ae;gt forskjellig fra Msksl&ae;gt. Det er ligesom med den christelige Bestemelse: Aand. Men det Humane ligger i, at det er forundt ethvert Msk. at kunne v&ae;re Aand, at det ikke er denne Sludder om et Compagnie af gode Hoveder; man finder ofte en simpel Mand at ligge under Bestemmelsen: Aand, og en Professor at v&ae;re langt borte derfra. Der kan egl. ligge noget meget Ydmygt i, naar et Msk. siger sig at v&ae;re Gjenstand for Guds Forkjerlighed; han kan mene dermed at udtrykke, at han slet ingen Fortjeneste har, at det er som en Vilkaarlighed af Gud just at kaste sin Forkjerlighed paa ham. Saaledes forstaaet er &anfbeg;Naadevalget&anfslut; Ydmyghed. Naar man nemlig siger, at Gud elsker alle Msker lige, og de andre Msker mene ikke at fornemme dette saaledes, som den Talende; og han da siger: ja, men I holde Eder jo hell. ikke til Gud &streg; saa seer det dog n&ae;sten ud, som elskede Gud dette Msk. fordi han holdt sig til ham. Men dette er dog ikke saa. At Gud elsker Alle lige er det Sande, og det bliver kun saa aabenbart i den Enkelte at Gud elsker ham; men Gud elsker de andre lige saa meget. Dog saa meget er ogsaa vist, at msklig talt er der en Forskjel mellem Msk og Msk _betreffendebetr&ae;ffende hvorledes de forholde sig til Gud. I Forholdet til Gud kunde det derimod dog vel aldrig falde _inet Msk ind den Ugudelighed og Formastelse, at indbilde sig, at Gud elskede ham, fordi han holdt sig til ham. a Det er hermed paa en lignende Maade som med det, at prise Lykken for hvad Stort man formaaer, at man ikke skal saare Mskene ved at fremstille sig selv som Den der formaaer det. cfr Plutarch: hvorledes man, uden at st&o-;de an, kan rose sig selv cap. 11. Det er meget farligt (og meget forf&o-;rerisk for den Paagj&ae;ldende) naar en geistlig Taler, der formaaer at frembringe en stor Virkning paa Andre, ikke selv i dybeste Forstand gj&o-;r Indtrykket af at v&ae;re bunden ved det Samme, hvorved han binder Andre. Og dog &o-;nske Mskene det ofte, og hvorfor? Fordi dette Forhold indirecte pr&ae;diker Aflad. Men for Taleren er det saa farligt, at han istedetfor at gj&o-;re det ydmyge Indtryk af En, der for Alvor f&o-;ler sig bunden og er bange for Gud, stolt ud&o-;ver Magt over Mskene. _DerDetDet er egl. den Forbrydelse, som Msk. ansee for den st&o-;rste og straffe grusomst: den ikke at v&ae;re som de Andre. Just dette beviser, at Mskene ere Dyre-Skabninger. Thi Spurvene have Ret i, at hugge den Spurv ihjel, der ikke er som de andre; her er nemlig Arten h&o-;iere end Exemplaret &dvs;: Spurvene ere Dyr, hverken mere ell. mindre. &streg; I Forhold til Msket derimod er Bestemmelsen den, at Enhver is&ae;r skulde v&ae;re ikke som de Andre, skulde have Eiendommelighed. Dog enhver Forbrydelse tilgives af Mskene, kun ikke den efter deres Begreb umenneskelige &streg; at v&ae;re Msk. Hvad Biskop Mynster har saaet kommer jeg da til at h&o-;ste. Thi M: har forkyndt sand &g.Ch;std &streg; men paa en uchristelig Maade, havt stor Fordeel deraf, nydt alle Livets Goder ved Hj&ae;lp deraf, skaffet sig stor Anseelse, og tillige indyndet sig ved at gj&o-;re &g.Ch;std til &anfbeg;den milde Tr&o-;st&anfslut; o: s: v:. F&o-;lgen heraf er, at han paa mange Maader har destileret &g.Ch;std. ud af Landet. Naar saa Den, der skal rykke frem, med den Opgave og Ordre is&ae;r at _atagte paa Maaden, paa hvilken &g.Ch;std. forkyndes, &dvs;: at reflectere dobbelt: saa bliver det ligefrem et Martyrium. Og dette skyldes B. M. Modstand vilde en Saadan altid finde, men et Martyrium beh&o-;vede det ikke at blive, hvis ikke B. M. var gaaet forud. Forsaavidt har jeg atter her modarbeidet mig selv ved at styrke B. M., men Styrelsen veed nok, hvorfor jeg har gjort det, og vil vel ogsaa vide at vise mig, hvorfor det var godt. Havde jeg ikke gjort det, var jeg maaskee sluppet for for godt Kj&o-;b. Alt, hvad &g.Ch;stus udtrykker h&o-;rer altsaa v&ae;sentligen med i en &g.Ch;stens Liv. Det er egl. ingen sand &g.Ch;sten, hvis Liv ikke udtrykker dette: ecce homo. Men Redelighed gj&ae;lder det om, at man ikke udtrykker et ecce homo som paa Grund af Samtidens Forestilling netop er det Beundrede, fE frivillig Armod, Kydskhed i Middelalderen. Biskop M.s Fortjeneste af &g.Ch;std. er egl. den, at han ved sin betydelige Personlighed, sin Dannelse, sin _{Overlegenhed,}Overlegenhed i de fornemme og fornemste Kredse udviklede den Mode ell. h&o-;itideligere Vedt&ae;gt, at &g.Ch;std. var Noget, som ingen _dybereDybere og _alvorligereAlvorligere (hvor smigrende for Vedkommende!) ingen Dannet (hvor s&ae;rdeles behageligt!) kunde undv&ae;re. Denne Fortjeneste er imidlertid, evig og christelig forstaaet, noget tvetydig. Thi &g.Ch;std. er dog adskilligt Fornemmere end til at skulle protegeres. Og i hans Alvor er der dog _megennogen Melange &streg; saa r&o-;rt, saa dybt _vedbev&ae;get _sved Tanken om hine Herlige &streg; og saa &o-;mskindet, naar det kommer til Stykket naar det skulde blive Alvor ved selv at forkleines blot en lille Smule. Udtrykker da Biskop M.s Liv, at &anfbeg;om end alle faldt fra, saa vil jeg dog holde fast ved hvad jeg har elsket med en Kjerlighed reen &streg; som intet Andet, br&ae;ndende som intet Msk., jeg vil ikke slippe hvad jeg ikke har troet fordi de Andre troede, hvorfor skulde jeg saa ogsaa lade v&ae;re _detat troe, fordi de Andre lade v&ae;re.&anfslut;a Ja svarer En: hans Liv har ikke givet ham Anledning til at blive saaledes fors&o-;gt; han _Aha,har levet i den bestaaende &g.Ch;sthed, hvor jo Alle holde fast ved Troen. Aha, ja saa! Men i hans Pr&ae;dikener forsikkrer han atter og atter (Citater mangle ikke), at _herder kun findes saare faae &g.Ch;stne i &g.Ch;stheden, at M&ae;ngden er langt, langt tilbage, og vel lige det Modsatte af christelig: forvirret, ford&ae;rvet o: s: v: Skulde nu denne Forsikkring om Hengivenhed for &g.Ch;stus, og denne Viden om Tilstanden, skulde den, i Overeensstemmelse med sig selv ikke have bragt en anden Skikkelse ud end: den fornemste og meest dannede, den af Damerne beundrede, den paa enhver Maade smigrede, i al Livets Nydelse n&ae;sten sv&ae;lgende Biskop M. Sandt, een Gang om Ugen pr&ae;diker han ypperligt. Sandt, der har levet mangen eenfoldig Borgermand (exempli gratia min Fader) der ved eenfoldig at holde sig bogstavelig til S&o-;ndags-Talen, blev Christen: ak, det er n&ae;sten en Satire over Biskoppen! Ja, dersom &g.Ch;stheden var Sandhed, saa er Biskop M: et Mesterstykke. Og indenfor denne hans Foruds&ae;tning maa han vel opfattes. Men _hvvar det hans Foruds&ae;tning hvorfor saa den Polemik i Pr&ae;dikenerne. Hans Tale siger, at der kun er faae &g.Ch;stne, hans Liv udtrykker, at vi alle ere &g.Ch;stne, og derfor kan det at v&ae;re Geistlig v&ae;re en saa betrygget og omfredet Existents som hans er. a dette er Altsammen Citater. Og dog elsker jeg B. M., det er mit eneste &O-;nske, at gj&o-;re Alt for at bestyrke hans Anseelse; thi jeg har beundret ham, og, msklig talt, beundrer jeg ham; og hver Gang jeg kan gj&o-;re Noget til hans Fordeel, saa t&ae;nker jeg paa min Fader, hvem jeg troer, det gl&ae;der. Mig synes jeg har skrevet Ting, som maatte r&o-;re Stene til Taarer &streg; men de Medlevende bev&ae;ger det blot &streg; til Forhaanelser og Misundelse. Af den engelske L&ae;ges Dagbog. Den Scene, hvor han selv kommer og bes&o-;ger en Stakkels fattig L&ae;rd, der d&o-;er i den yderste Elendighed, og saa siger til ham: De er dog vel ikke selv Skyld i denne deres Armod, De har dog vel Intet at bebreide dem. O, hykkelske, _skjskinhellige Doctor! Hvor det er behagelig-grusomt paa _demden Maade at nyde sin egen Retf&ae;rdighed. Ulykkelig Elskov er den h&o-;ieste Form af Elskov. Og dog siger den Elskende: jeg vilde dog 10 Gange _blihellere blive ulykkelig med ham og 10 Gange saa ulykkelig, end lykkelig med en Anden. Saaledes _vedmed den Religieuse. Det maa nu een Gang v&ae;re saa, at man bliver ulykkelig, menneskelig _talt;talt, det ligger i Misforholdet mell. Gud og Msk; men dog dog hvilken Salighed. Hver S&o-;ndag pr&ae;diker hver Pr&ae;st om et reent personligt Forhold mell. Gud og Msk. Men de store Aander (Goethe i aus meinem Leben) anf&o-;rer som et Exempel _{et Barn, der vilde}at han som Barn, vilde opreise et Alter for Gud og offre til ham; men der gik Ild i det, og tilf&o-;ier saa: dette gj&ae;lder om enhver umidd. personlig Tiln&ae;rmelse til Gud. Man seer deraf, at Ingen bryder sig om Pr&ae;sterne; og det er Viisdom, den dybeste, som betroes En underhaanden at troe lige det modsatte. a S.W. 24d B. p. 65. Det S&o-;rgelige for mig ved alle disse anstrengede Forhold ud efter, er blandt andet, at jeg ikke faaer altid den Inderlighed, til at s&o-;rge over mig selv som jeg &o-;nskede, og f&o-;r mere havde, da alle ansaae mig for lykkelig og glad. O, i en saadan Conflict med Omverdenen kan man saa let glemme sig selv, sit inderste Forhold til Gud, Det, hvad der i en vis Forstand synes saa lidet i Sammenligning med det Meget. En stille tilbagetrukken Borger han kan faae Tid til at s&o-;rge over den mindste Synd. Dog haaber jeg til Gud det skal lykkes mig, ikke at blive mig selv vigtig; jeg er dog Alt kun ved ham, og i Lydighed mod ham. Hvert enkelt Msk. har en uendelig Realitet, og det er Stolthed og Hovmod ikke i ethvert enkelt Msk. at &ae;re sin _{N&ae;ste, O}N&ae;ste. O, at jeg saaledes kunde tale med hvert enkelt Msk., jeg er forvisset om, at jeg skulde bev&ae;ge ham. Men det er en Paralogisme at 1000 Msk. er mere end 1; thi det er at gj&o-;re Msk. til Dyr. Pointen i det at v&ae;re Msk. er at Eenheden er det H&o-;ieste, 1000 af dem er mindre. Ak, Ak, Ak inden man faaer ind&o-;vet den Dialektik. Jeg kunde i sin Tid have slaaet mig sammen med nogle Stykker, og saa tilintetgjort maaskee hele den literaire P&o-;belagtighed. Jeg valgte en anden Maade, den skal nok staae sin Pr&o-;ve. I &O-;ieblikket seer det rigtignok ud som tabte jeg &streg; o, men det har hidtil v&ae;ret Loven for min Seier; i f&o-;rste L&o-;b taber jeg altid, men jeg seirer tilsidst. Dette ligger dybt grundet i mit V&ae;sen, fordi jeg nemlig ingen Umiddelbarhed har. Det viser sig selv i mit Livs Ubetydeligheder. Min personlige Optr&ae;den er uden aplomb, idet En seer mig, t&ae;nker han: see _hvilken!hvilken En! Men han tager sig ikke iagt: jeg har Reflexionen. M&ae;ngden maa man altid hj&ae;lpe til at seire, men vel at m&ae;rke saaledes, at den seirer forkeert. Goldschmidt seirede jo complet: _alleAlle loe, alle de tusinde og tusinde. Og dog skal den Seier blive ham dyr, han fik mig dog forkeert i Halsen. Saaledes maatte og maae det nemlig gaae. Enten maatte det lykkes al denne P&o-;belagtighed at l&ae;gge mig &o-;de; men i saa Fald vil netop Reactionen blive meget alvorlig, thi dertil er jeg Danmark for vigtig, og i Grunden ogsaa anseet ja egl. afholdt af saa saare Mange &streg; is&ae;r naar dette skete mig. Eller det lykkes ikke, jeg gaaer uskadt: saa er dens Magt afsp&ae;ndt. Successive som jeg nu arbeider mig l&ae;ngere og l&ae;ngere ind i at _Fremstillefremstille &g.Ch;stds uhyre Pathos, skal hiin Begivenhed faae ny og ny _M&u;&u;Modification. Og hvad saa? Saa skal det v&ae;re lykkedes mig lidt efter lidt at oms&ae;tte al denne Piatten og Forhaanen som skulde v&ae;re Ingenting i en ganske anden Bestemmelse: som Alvor. Sagen er _Gojeg forstod Goldschmidt og Consorter indtil den fineste Nerve &streg; de forstode slet ikke mig; jeg kjender deres Bestik hver een Linie, de vidste Intet om mit. Derfor strider jeg egl: om alt Det, som 1000 Pr&ae;ster hver S&o-;ndag v&ae;ve om (medens deres Liv udtrykker lige det Modsatte) om alt dette som ved Hj&ae;lp af dette Pr&ae;steskab saadan er blevet Noget, der saadan siges &streg; om det skulde v&ae;re det man har hver Dag at _gj&o-;re?gj&o-;re. Om Gud virkelig, for Alvor er med i Legen, til daglig Brug &streg; ikke ved Pr&ae;stens Fest-Optog. O, den ligger dog msklig Feighed saa n&ae;r den Betragtning: hvor langt tryggere det er at v&ae;re som de Andre, denne uhyre Tilforladelighed, dette F&ae;llesskab i Gl&ae;de og Sorg. At leve paa den Maade er jo n&ae;sten som en simpel Forts&ae;ttelse af det at leve i Faders Huus. Passe sin Gjerning som en retskaffen Mand, gifte sig, deeltage med de Andre, men altid saa betrygget. Og saa derimod herud paa de 70,000 Favne, i Aands Anstrengelser, der var nok for en heel Kj&o-;bstad at leve af &streg; og saa Frygt og B&ae;ven i Sjelen for Gud fordi man er ene med ham, uden Maalestok men for Gud i Idealets v&ae;ldige Haand; og saa Mskenes Modstand &streg; og saa hvis en saadan tilsyneladende styrer feil, ell. saa, at dette maa h&o-;re med, at det maa synes Mskene saa, saa al den uudt&o-;mmelige Haan og Foragt, der ikke kan finde nogen Mishandling for grusom mod en Saadan &streg; og hvorfor? Fordi han ikke vilde v&ae;re som de Andre. Det vil sige Mskene vil v&ae;re En Gud &streg; og saa skj&ae;nke En Tryghed, man maa end ikke elske Gud mere end Mskene gj&o-;re og synes om &dvs;: de ville v&ae;re Gud for En, v&ae;re Det, man elsker mere end Gud, da man jo bestemmer sin Kjerlighed til Gud i Forhold dertil. Historien bort. Samtidighedens Situation skaffes tilveie. Dette er Maalestokken; som jeg d&o-;mmer Noget samtidigt, saaledes er jeg. Al denne Snak bag efter er Sandsebedrag. Det er egl. dertil hele min Produktivitet har tenderet. Saaledes det at jeg bruger Experimenter istedetfor virkelige Historier. Luthers Feil var, at han ikke gik langt nok tilbage, ikke gjorde En samtidig nok med &g.Ch;stus. Forargelsens Mulighed bliver saa Det der skal d&o-;mme &g.Ch;stheden. Vee, vee, saa man har taget &g.Ch;std. forf&ae;ngelig. Hvad vilde man d&o-;mme om et Land hvor man paastod, at der levede Millioner Elskere og Elskerinder som Romeo og Julie &streg; og dog er det det man har indbildt Mskene i &g.Ch;stheden, at de alle ere &g.Ch;stne, medens en sand &g.Ch;sten er sjeldnere end Romeo og Julie. Det er dog et Ord som er Luther v&ae;rd (thi han indlod sig dog egl. for meget med Verdsligheden, hvorfor ogsaa Frugten af Reformationen blev &streg; Politik og politisk Udvikling) da han sagde til en af Fyrsterne, der vilde hj&ae;lpe ham: det er nok snarere Dig, der tr&ae;nger til mig, det beroer paa, hvo der kan bedst bede. Opgave for T&ae;nkere: hvor langt er vor Tids &g.Ch;sthed fra at finde Mening heri. &anfbeg;Hvad jeg siger om mig selv&anfslut; Et Ord til de Medlevende. Maaskee bliver det dog rigtigst, at ogsaa jeg engang siger eet Ord om hvad nu den hele Befolkning har talt om, atter og atter &streg; jeg har v&ae;ret den Eneste, der ikke har talt derom, neppe privat til noget Msk. P&o-;belagtighedens Angreb &streg; paa mine Buxer. Naar en Gl&ae;des-Pige har pyntet sig paa det Bedste, sminket sig o: s: v: &streg; saa seer det jo ud som Ungdom, Liv, Gl&ae;de. Men bag ved hvilken frygtelig R&ae;dsel &streg; bag ved dette gamle Ansigt &streg; thi Syndens Tr&ae;k ere gl. Saaledes ogsaa naar Calumnien pynter sig ud som Sp&o-;g, Vittighed, Ingenting, gj&o-;r sig til et Slags Overfl&o-;dighedshorn af bonbon. Men bag ved hvilken Afskyelighed. Ungdommens Besmittelse, den Vankundiges Vildledelse, &streg; og nu De, der bleve lagte i Graven, ell. om dette ikke Qvinderne som s&o-;rgede med dem _(udfo: s: v: Naar et Blad af den Art har en _gri Forhold til Landet gr&ae;ndsel&o-;s Uproportionerethed, og naar det er Skik og Brug (hvad Feigheden l&ae;rer Msk) at Ingen maa tage Hensyn dertil: saa er eo ipso enhver _privatPrivat, hele Borgerklassen, enhver ung Pige, Kone o: s: v: priisgiven. Man tage en ung Pige; man _n&ae;vn&u;n&ae;vne hendes fulde Navn og fort&ae;lle saa, at hun har faaet en ny Kjole i S&o-;ndags. _HerDer er jo ikke det allerbitterste Ondt deri &streg; og dog er hun latterliggjort. Enhver privat, ell. det at v&ae;re privat staaer i intet Forhold til det at blive n&ae;vnt i Bladet hele Landet over. Og Elendighed nok i den Retning har jeg seet, medens den _vittigeVittige &streg; skjult bag en Sjouer, tjente Penge. Det er mig ubegribeligt. Dersom jeg maatte tilstaae mig selv, at jeg havde brugt Pressen til at kr&ae;nke en Eneste, og brugt den saaledes, at jeg selv havde skjult mig bag en Sjouer: saa d&o-;de jeg af Undseelse, jeg vilde hell. v&ae;re Sjoueren end mig selv. Og nu 6 Aar. See alt dette har jeg seet &streg; og jeg har styrtet mig i det. Det har hjulpet, det skal fremdeles hj&ae;lpe. Og naar jeg saa seer de Private have saa travlt med at lee, saa bliver jeg lidt veemodig; thi de vide ikke hvad de lee af. Kun en i streng Forstand og efter en stor Maalestok offentlig Person kan holde det ud &streg; enhver Privats Fremtid er forbittret og kan forbittres efter en Maalestok, som &streg; de Private ikke dr&o-;mme om. Men forunderligt, aldrig har jeg havt Gl&ae;de af Noget som af det Skridt; jeg kan i mit stille Sind ikke lade v&ae;re at t&ae;nke paa, at der i min D&o-;dsstund dog vil v&ae;re een god Gjerning, en Gjerning jeg vil have Gl&ae;de af i Evigheden; jeg bytter med ingen Medlevende, efter hvad jeg kjender til hans Liv. Det er rigtignok utrolig hvilken Vished Gud i Himlene kan skjenke et Msk., om at han har handlet Ret. Sandeligen, _jegskulde jeg &o-;nske Godt over Nogen, vilde jeg &o-;nske ham, at han ogsaa _nen Gang i sit Liv maatte blive saaledes greben, og saa lide saa meget Vr&o-;vl &streg; for at have handlet uegennyttigt, som jeg har lidt. O, det er saligt. Og det kommer igjen, paa tusinde Maader. Derfor er der Slag i min Satires Sv&o-;be, derfor er der Salvelse i min Fremstilling af det &g.Ch;stelige, derfor er det klingende M&o-;nt og fuld Valuta jeg udmynter til Opbyggelse. Det seer i _{&O-;ieblikket}&O-;ieblikkets Forstand ud som udrettedes der langt, langt mere, naar en h&o-;it&ae;ret og anseet Mand forkynder een ell. anden Sandhed: saa flokkes de nemlig i Hobetal om ham. Dog pr&ae;diker den foragtede Martyr ganske anderledes med Eftertryk, thi al Foragten den virker intensivt naar det kommer igjen, hvilken Uret man gjorde ham. Peter veed at mine Finantser ere i en bet&ae;nkelig Tilstand, han veed, at mit Helbred vakler meget, han veed ell. har dog en Forestilling om hvor anstrengende det er at gesticulere saaledes som jeg gj&o-;r det omgiven &streg; af Daarer og daglige Forhaanelser: siden den Tid har jeg ikke h&o-;rt et Ord fra ham. Nu er han formodl. blevet reent bange, og pusilanim som han altid har v&ae;ret, sidder han vel nu og bliver sig selv vigtig ved Tanken om, at det skulde v&ae;re Guds Straf over mig. O, han er en &Ae;rtekjerling, og dog derhos forf&ae;ngelig, han tager alle &Ae;resbevisninger af disse Grundtvigianere, og det er &anfbeg;saa kjerligt&anfslut; og saa kjerligt. Jeg begriber ikke, at et Msk. kan v&ae;re saaledes. Dersom man virkelig har den Tanke, at det gaaer et Msk. imod, saa synes jeg alle Hensyn maatte svinde. Neppe var han i sin Tid kommet i den Uleilighed med Biskoppen f&o-;rend jeg fik travlt med at skrive til ham atter og atter. Men den Orthodoxie der ikke har barnlig Frimodighed mod Gud, men anseer ham for en Tyran man snarere smigrer end elskende tilbeder, de have ogsaa altid en Slags Gl&ae;de, naar de troe, at nu straffer Gud en Anden. Nok herom, jeg har samme F&o-;lelser for min Broder som altid; det h&o-;rer nu altid med, at Den, hvem Gud forunder det Overordl., han bliver is&ae;r ikke forstaaet af Sl&ae;gt og Venner. Peter har i Grunden altid anseet sig for bedre end mig, og saa smaat som den forlorne Broder. Deri har han ogsaa havt Ret; han har altid v&ae;ret retskaffnere end jeg. Hans Forhold til Fader fE var en _retskaffensretskaffen S&o-;ns &streg; mit derimod ofte dadelv&ae;rdigt: o, men dog har Peter aldrig elsket Fader som jeg. Peter har aldrig gjort Fader Sorg, end sige den Sorg som jeg, men saa har Peter ogsaa l&ae;ngst glemt Fader, medens jeg mindes ham hver Dag, ubetinget hver Dag siden hiin 9d August 38 og vil mindes ham indtil en salig Gjenforening hisset. Og saaledes i alle mine Forhold. &streg; Saa gik der en lang Tid, hvor jeg i Grunden ansaaes for et Slags godt Hoved der gik til Grunde &streg; Peter var derimod stadigv&ae;k den Retskaffne. Saa bliver jeg en Skurk &streg; Peter er, og det er sandt, den Retskaffne, ved Mods&ae;tningens Belysning bliver han den Kjerlige. Saa reiser jeg mig. Peter kan ikke blive klog paa mig, han seer sig angest og bange paa mig. I ethvert Tilf&ae;lde venter han nu, at jeg skal s&o-;ge hans Fortrolighed. Og just det kan jeg ikke. Han bliver lidt forn&ae;rmet. Hvad Under saa, at det hele Forhold stiller sig forkeert. a (det maa synes enhver Trediemand saa) Saaledes er det dog Gud der har ydmyget mig, men sandeligen til mit Vel. Al det Spektakel med Msk. havde blot gjort mig stoltere og trodsigere; thi jeg vilde efter en frygtelig Maalestok have f&o-;lt min Overlegenhed. Men det, at min Formues Tilstand var bet&ae;nkelig, det gjorde mig lidt svag, og i denne Svaghed bar jeg saa mit bekymrede Ansvar for Gud for hvad jeg personlig forbr&o-;d som en Angrende. Der ligger den mig saa gavnlige Ydmygelse. Men Verden har taget feil af mig; den har ikke m&ae;rket, at jeg fra Begyndelsen af var en Poeniterende. Den har troet jeg var en stolt, der vilde blive bange og gaae af Veien; ak jeg er en Poeniterende der ydmygt bliver paa Stedet &streg; thi det er ikke Verden jeg bryder mig om, men Gud. Jeg var en Poeniterende, da jeg satte den f&o-;rste Linie paa Prent, og jeg er det. _DerfaarDerfor er &g.Ch;st. i Sandhed Forbilledet, men derfor er han ogsaa det evig Anstrengende i Det at v&ae;re Msk, fordi han blot udtrykker: at han var et Msk som andre. Han gj&o-;r det Gudd. commensurabelt for det at v&ae;re et ganske almindl. Msk., han tillader intet Aflad for Nogen, han _vstiller sig ikke selv udenfora, men bagved, for at tvinge Mskene ud. a som Gjenstand for en dorsk og ufrugtbar Begloen og Beundren. Intet Mskes Livs Virkning er saa stor, som en Martyrs; thi han begynder f&o-;rst at virke naar de have slaaet ham ihjel. Saaledes bliver Sl&ae;gten h&ae;ngende ved ham, ell. fangen i sig selv. Det Ord &anfbeg;min Gud, min Gud hvi haver Du forladt mig&anfslut; bleve jo forstaaet som Nemesis. At han der havde haft saa Meget i sin Magt ikke havde v&ae;ret klog nok til at sikkre sig sin Fremtid o: s: v:. Det er, hvis jeg skulde tale reent msklig derom, som &g.Ch;stus efter sin msklig Natur var bleven saa fortabt i Guds Forholdet, at alt Andet var gaaet ham i Glemme. Det er et Udtryk for at v&ae;re Fuldendelsen n&ae;rmest, dette for sidste Gang at f&o-;le Adskillelsens sv&ae;lgende Dyb mell. det at v&ae;re Msk. og det at v&ae;re hos _Gud.Gud, det er derfor igjen det sidste Udtryk for det N&ae;ste at v&ae;re salig hos Gud. &anfbeg;Selv Petrus fornegtede&anfslut; Hvad vedkommer det mig. Naar Petrus gj&o-;r det Gode, saa er Petrus Petrus, og jeg str&ae;ber at l&ae;re af ham; naar Petrus gj&o-;r det Forkeerte, saa har jeg Intet med ham at gj&o-;re, thi det skal jeg jo ikke l&ae;re af ham. &g.Ch;std. skal ikke doceres. Derfor er det ogsaa &g.Ch;stus siger min L&ae;re er Spise &streg; den skal tilegnes, der skal existeres deri. Min Fader d&o-;de &streg; saa fik jeg en anden Fader i hans Sted: Gud i Himlene &streg; og saa opdagede jeg, at min f&o-;rste Fader egl. havde v&ae;ret min Stedfader og kun uegl. min f&o-;rste Fader. Replik af en Humorist. &anfbeg;_DerAt jeg redelig har villet det Rette i den Sag derpaa er jeg saa vis, at jeg, der ellers gjerne rendte til Verdens yderste Ende i Frygt og B&ae;ven for vor Herre, _{t&o-;r sige ham det lige,}jeg er saa sikker, at jeg t&o-;r sige Gud det lige i hans aabne &O-;ine. Replik. &anfbeg;O, hvor tungt at v&ae;re saa gammel som det Evige gj&o-;r naar man dog er Msk, meest Msk, og naar hele Tilv&ae;relsen taler til En i Ungdommens Sprog. Det var en ung Pige jeg elskede, yndig var hun, og saa ung (hvor det maa v&ae;re livsaligt at v&ae;re saaledes ung!) og overtalende og indbydende: o r&ae;dsomme Sorg: jeg var en Evighed for gammel for hende&anfslut;. Mynsters Pr&ae;diken den om Joseph Jesu Pleiefader. Det er dog svigefuldt at tale saaledes: (p. 114. n:) Hvad der vederfares mig, naar jeg ikke kan afv&ae;rge det, hvorhen jeg f&o-;res, naar jeg ikke kan gaae en anden Vei, dette er Guds Villie.&anfslut; Tak for det; det er jo at udelade Vanskeligheden, Vanskeligheden er, at et Msk. selv skal v&ae;lge. Men det seer saa nemt og geschwindt ud, dette som naar det skal blive Sandhed i h&o-;ieste Forstand kun sees en saare sjelden Gang, og lyder luthersk: jeg kan det ikke anderledes, Gud hj&ae;lpe mig Amen. Her h&o-;rer man strax, at Den der taler, er En, der _hjelperveed hvad det er at v&ae;lge. Men Sagen er, M. har dog egl. saa smaat hjulpet sig sit Liv igjennem saadan paa Sandsynlighed, han har neppe nogensinde handlet i eminent Forstand, ell. var det da umuligt at tale saaledes. Middelalderen culminerer i Raphael, hans Opfattelse af Madonna. Protestantismen vil culminere i &g.Ch;stus-Billedet; men dette bliver den meest gjennemf&o-;rte dialektiske Udviklings Blomst. Det bedste i Livet er et Fund; _kundestundom _fs&o-;ger man og finder, stundom finder man, uagtet man ikke havde s&o-;gt. Den der fandt en Perle som han ikke havde s&o-;gt, han fandt den dog; men dersom han da opgiver Alt for dens Besiddelse udtrykker han omvendt at han s&o-;gte den; thi saaledes efter at have faaet, saaledes at erhverve Besiddelsen er omvendt aldeles det Samme som at s&o-;ge. Ved Hj&ae;lp af Historien vil man forstaae Alt &streg; og ved Hj&ae;lp af Historien forstaaer man dog kun Alt omvendt ell. bagvendt, ell. man forstaaer Intet. Man gj&o-;r bestandig en bagvendt Slutning. Man veed, at den og den Mand var stor: ergo er det godt det han gj&o-;r &dvs;: man forstaaer ikke hvad det er han gj&o-;r, og _forkjender det derfor ikke igjen, naar en Samtidig gj&o-;r det. I Tillid til Resultatet slutter man at det er rigtigt, men da der i Forhold til en Samtidig endnu intet Resultat er, saa t&o-;r man ikke troe paa det. Christus beder for sine Fjender. Hvor mange tusinde Gange har en Pr&ae;st r&o-;rt indtil Taarer r&o-;rt andre til Taarer. Men lad os see i Samtidighedens Situation. At En, der af Alle ansees for en Formastelig, en Sv&ae;rmer ell. en Hykler at han &streg; vover at bede for sine Fjender &dvs;: dem som staae om ham, ja det betragtes som vanvittig Trods og Stolthed. Den st&o-;rst mulige Misforstaaelse i Forhold til det Religieuse mell. Msk og Msk. er naar man tager Mand og _QvindenQvinde, og Manden, der vil bibringe hende det Religieuse, hele Saligheden som ligger deri, i at v&ae;re for Gud, nu bliver Gjenstand for hendes Elskov. Pointen i det Christelige er, at det er det N&ae;rv&ae;rende. Derfor kan ingen Digter, ingen Taler fremstille det, thi han bruger for meget Phantasie. Just deraf (af dette, som er det Forkeerte) kommer det saa igjen, at Digteren og Taleren selv bliver elsket og afholdt. Thi paa Afstand er det Christelige det i Menneskenes &O-;ine Elskelige. Kun en Dialektiker kan fremstille det, idet han ved bestandigt at tage alle Sandsebedrag bort, borer det ligesom ind i det N&ae;rv&ae;rende. En saadan Dialektiker vil derfor ogsaa blive ilde lidt; thi ganske n&ae;rved er det Christelige det Forhadte og Opr&o-;rende. Det archimediske Punkt udenfor Verden er et Bedekammer, hvor en sand Bedende beder i al Oprigtighed &streg; og han skal bev&ae;ge Jorden. Ja dersom han var til denne rette Bedende, naar han lukker sin D&o-;r, det er utroligt hvad han formaaer. Hvorfor har Mskene i Almindl. en saa phantastisk Forestilling om Gud? Fordi de ikke leve eensomt; den _eneEne gj&o-;r den Anden angest og bange, at Gud er noget altfor Stort o: s: v:. O, Den der leed i Verden saaledes, at han blev eensom, ham skal det nok falde naturligt, at t&ae;nke Guds uendelige Oph&o-;iethed &streg; og dog at forholde sig til ham som et Barn til sin Fader; et saadant Msk. skal nok blive opfindsom i den salige Besk&ae;ftigelse at bet&ae;nke at Guds Storhed stiger (ak ikke _{i Forhold t}som msklig Storhed i Forhold til at ignorere) i Forhold til at bekymre sig om det Mindste: saa altsaa, hvis jeg var det ubetydeligste Msk. af alle, saa var det netop at &ae;re Guds Godhed, at v&ae;re fuldt og fast overbeviist og forvisset om, at han heel og holden bekymrede sig om mig &streg; han der ikke som en L&ae;ge i et Hospital springer omkring og kun kan v&ae;re fem Minuter ved hver Seng. See derfor kommer Verden ikke videre, men gaaer tilbage, fordi Mskene blot beraadf&o-;re sig med hinanden, istedetfor, at Hver skulde beraadf&o-;re sig med Gud. I Grunden lever Sl&ae;gten t&ae;rende paa hvad der er Traditionelt fra en forsvunden Tid. Men denne Tradition bliver tyndere og tyndere, der kommer ingen ny Tilstr&o-;mmen fra h&o-;ieste Sted, hiint gudd. Flydende fortyndes bestandigt mere og mere ved denne blot msklige Overeenskomst mell. Msk og Msk, ergo gaaer Verden tilbage. Det bedste Beviis for Sjelens Ud&o-;delighed, at der er en Gud til o: s: v: er egl. det Indtryk man faaer deraf i sin Barndom, altsaa det Beviis, der til Forskjel fra hine mange l&ae;rde og h&o-;itravende kunde betegnes saaledes: det er ganske vist, thi det har min Fader sagt mig. De Andre rive til sig, Embeder, Gager, &Ae;rens-Ting, Anseelse blandt Mskene og saa _{videre. Jeg tjener pro}videre &streg; og saa pr&ae;stere de? Ja, de pr&ae;stere egl. ikke Noget, h&o-;ist en Subscriptionsplan. Jeg arbeider proprio Marte, uhyre anstrenget, _liderpr&ae;sterer det Overordl. &streg; derfor straffes og d&o-;mmes jeg, thi jeg skal, saa hedder det, v&ae;re egennyttig, jeg straffes og d&o-;mmes altsaa fordi jeg er uegennyttig. Ja, &g.Ch;std. har Ret, vogt Dig for Alt for at gj&o-;re det Gode, alt Andet slipper Du godt fra. Men bev&ae;ge Nogen &streg; nei det gj&o-;r jeg ikke. Een og Anden l&ae;ser, hvad jeg skriver, studerer det, l&ae;rer det udenad, bruger det naar han skal pr&ae;dike ell. docere: ak, Gud i Himlene saa gj&o-;r jeg jo n&ae;sten mere Skade end Gavn. Dog kun Du o, Gud kan bev&ae;ge et Msk, saasnart jeg blot t&ae;nker paa Dig: da er min Existents til Tjeneste, min Smule Kraft, msklig talt maaskee er den stor, men _{for Dig}for Dig er den Intet og _ati ethvert Fald Din Gave. Naar jeg t&ae;nker Dine Lidelser Du min Herre Frelser, ja da vil jeg ikke fl&ae;be paa en Pr&ae;dikestoel, men jeg vil, saavidt Du tillader mig det, staae omgiven af Forhaanelse, tabende alt Jordisk. O, men tungt er det mangen Gang, naar man selv er saa bl&o-;d, at skulle leve sammen med den uhyre dyriske Sundhed og Haarf&o-;rhed, der i det H&o-;ieste kan declamere &streg; men Existentsen forandre de ikke, deres Liv udtrykker det Modsatte af hvad de siger. Og enhver Saadan just jo mere han forstaaer mig, er hidsende Forf&o-;lgelsen mod mig. I Sandhed ethvert Land kunde prise sig lykkelig ved at have en Forfatter som jeg er, is&ae;r da saa lille et Land som Danmark, der sandeligen hell. ikke faaer _hamen Saadan igjen. Og saa, at det skal v&ae;re saaledes, at det er Sandhed, hvad jeg udtrykker, idet jeg ikke ved feig Svaghed forhindrer det, at jeg er et Offer for Smaaligheden i Danmark. Det M&ae;rkelige i den Maade, paa hvilken Mskene tale i Forhold til Gud ell. om deres Forhold til Gud, er, at det ganske synes at undgaae dem, at Gud jo ogsaa h&o-;rer det. En Mand siger: nu har jeg ikke Leilighed ell. Samling til at t&ae;nke paa Gud, men om nogen Tid. Eller endnu bedre: et ungt Msk. siger: nu er jeg for ung, jeg vil f&o-;rst nyde Livet &streg; og saa.&anfslut; Mon det var muligt, at tale saaledes, hvis man bet&ae;nkte, at Gud jo ogsaa h&o-;rer det. Men Reduplikationen seer man n&ae;sten aldrig. Jeg kjender egl. ikke een eneste religieus Forfatter (det skulde da v&ae;re Augustinus) der egl. reduplicerer sin Tanke. Jeg har l&ae;st etsteds i Plutarch (moralske Skrifter, i mit eget Exemplar af den lille tydske Overs&ae;ttelse har det v&ae;ret 3die Bind; saavidt jeg _hkan huske _{det var}var det ved at slaae tilf&ae;ldigt op i det, og derfor bem&ae;rkede jeg det ikke.) en Anekdote, som rigtig oplyser at det at skj&ae;lve og ryste kan have en dobbelt Grund, at det nemlig ogsaa kan v&ae;re en Yttring af Kraft. Det fort&ae;lles, at En, hvem det h&ae;ndte, at han rystede ved sin Fremtr&ae;den (i et afgj&o-;rende &O-;ieblik ell. Deslige) svarede: ja, dersom Legemet vidste, i hvilken Fare det skal, vilde det ryste endnu mere. Humoristisk Replik. &anfbeg;Og saa vil Gud sige til mig: deri har Du Ret, det veed Gud, ell. hvad det var jeg vilde sige, det veed jeg, at Du har.&anfslut; Hver Gang et Sandheds Vidne lider den uskyldige D&o-;d ell. Lidelse, er det i Samtidens &O-;ieblik altid den sidste Dom: han er selv Skyld i det. Naturligt. Thi havde han v&ae;ret feig og svag og ikke evig forvisset om sin Ret og om at have Sandheden paa sin Side, havde han givet Kj&o-;b, saa havde jo Tiden faaet Magt til at forandre ham, og hans Liv havde egl. udtrykt: det er en rar Tid, den jeg lever paa. Men han stod fast, og gjorde det aabenbart, at Tiden var ussel. Dette hedder i Tidens Sprog (hvilken naturligviis ikke kan see sin egen Usselhed): han er selv Skyld deri. O, det er saa gammelt og saa nemt dette forkeerte Omkring, &anfbeg;at det er bedre, at En lider end at hele Folket lider.&anfslut; Saaledes ogsaa det er langt bedre, det kommer uendelig langt flere til Gode dette: at alle de Andre have Ret og ere rare Msk, kun een, Sandheds Vidnet, det er en slem Person. See her m&o-;der Socrates, med dette hans fortr&ae;ffelige Sp&o-;rgsmaal: mon det ogsaa er saa i Forhold til Heste, at Alle veed at ride, der er kun Een som ikke veed det. Her er Slaget ell. Conflikten mell. den mskelige og den gudd. Sandhed. Er Gud Opfinder af Sandheden, saa har vi det Christelige: kun nogle Faae ere af Sandheden. Er Msket Opfinder &streg; ja saa, saa er Sandheden der hvor der er Mange og er Det, som de Mange synes om. Der har vistnok v&ae;ret Mangen, som har gjort ubodelig Skade i Verden ved sin Snak om at v&ae;re det Overordl. Men Sp&o-;rgsmaal er, om jeg ikke gj&o-;r Skade ved bestandigt at sige og troe, at hvad jeg veed veed ethvert Msk. At jeg kan forekomme En og Anden, der t&ae;nker over mit Liv afsindig, forundrer mig ikke; thi hvor mange forstaae mig vel i den Anskuelse af Livet, at det at offres er den h&o-;ieste Seier, og at _detteDette er &g.Ch;std. Der vil fra nu af ikke komme Propheter, Dommere o: s: v: der gaae foran for at lede Sl&ae;gten videre, men bestandigt Martyrer, der ved at styrte sig mod den msklige Opfindelse med at gaae videre, tvinge tilbage. Kun saaledes skal der gaaes videre: i Intensitet. Lectien er _eneen Gang for alle givet os for; i den Henseende vil der Intet videre v&ae;re at tilf&o-;ie. Men det gj&ae;lder om Inderliggj&o-;relsen. Ved Hj&ae;lp af denne menneskelige _{Gaaen videre}Gaaen-videre bliver Alt blot tyndere og tyndere &streg; ved Hj&ae;lp af Guds Styrelse bliver Alt inderligere og inderligere. F&o-;rst og fremmest skulde der pr&ae;dikes saaledes: hvorfor er &g.Ch;std. kommet ind i Verden? (for at faae Ende paa og udryddet al denne mskelige Vr&o-;vlen om at den er Tr&o-;st, hvad den vistnok er, men det er ikke _dendens &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud;.) Fordi den er det Absolute. Dern&ae;st. At den skal troes Her et Bibelsted: Den, som ikke troer gj&o-;r Gud til en L&o-;gner. (for at gj&o-;re Ende paa al denne bevisende Fr&ae;khed) Endeligen. Har Du troet? Det vil sige, lad os see, om Dit Liv udtrykker, at Du har troet; thi dette er det eneste Beviis. (for at gj&o-;re Ende paa den usalige Vigtighed med at v&ae;re Rettroende, der afskyer Baptister o: s: v:, og saa ikke have mere Tro end bag paa min Haand. Replik: ak, kun een Gang i et heelt Liv at henrykkes i den tredie Himmel &streg; og til Erindring derom, at beholde en Torn, der daglig maaskee mange Gange minder! Dette er i msklig Skr&o-;belighed egl. Mottoet paa min Existents: man s&ae;tter ikke en ny Klud paa et gammelt Kl&ae;debond. &streg; Det _ModsattesModsatte er de Kloges Viisdom, som derfor staae sig godt med &O-;ieblikket, de anbringe nemlig deres Smule Forbedring umiddelbart paa det Bestaaende. Forunderligt nok! I en af de f&o-;rste Samtaler med hende, da jeg var dybest rystet og mit V&ae;sen meest fra Grunden sat i Bev&ae;gelse, sagde jeg hende: at der i hver Generation vare nogle enkelte Msker med, som vare bestemte til at offres paa de Andre. Hun forstod neppe hvad jeg talte om, og jeg maaskee neppe ganske mig selv (i ethvert Tilf&ae;lde egl. kun om min indre Lidelse) mindst at _jegdet skulde begynde med at gaae ud over hende. Men just hendes umidd ungdommelige Lykke sat ved Siden af mit r&ae;dsomme Tungsind og i et saadant Forhold maatte l&ae;re mig at forstaae mig selv; thi hvor tungsindig jeg var havde jeg aldrig anet f&o-;r, jeg havde egl. ingen Maalestok haft for hvor lykkelig et Msk kan v&ae;re. Saaledes meente jeg mig offret, fordi jeg forstod, at mine Lidelser og Qvaler gjorde opfindsom i at udgranske det Sande, hvilket saa kunde komme andre Msker til Gode. Saa lempelig har saa Gud f&o-;rt mig frem og frem, og nu staaer jeg paa det Punkt, hvor det ogsaa udvortes bliver sandt, at der ere Msker, som offres paa de Andre. Af hende existerer et prophetisk_phrophetisk Ord om mig: Du ender bestemt med at blive Jesuit. Det er nemlig i ungdommelig Phantasies Romantik Jesuitisme: _detden Str&ae;ben, _sohvis &g.t;&g.e;&g.l;&g.o;&g.sud; gaaer ganske ud over denne Ungdommeligheds Forstand. Dog om mit Forhold til hende t&o-;r Intet optegnes. Jeg b&ae;rer Ansvaret af hele hendes senere Existents, og derfor kunde selv nu enhver ligefrem Meddelelse v&ae;re til en gr&ae;ndsel&o-;s Forvirring. F&o-;rst Historien lufter ud. Naar alle disse virkelige Mennesker, der maaskee i Samtidighedens Situation, benyttende sig af Fordelen, item af den dem forundte Ugenerethed betr&ae;ffende hvad Historien vil d&o-;mme om dem, have v&ae;ret fr&ae;kke og n&ae;svise nok &streg; naar alle disse virkelige Msker have faaet Forfald og ikke mere ere n&ae;svise, men d&o-;de og begravede, og glemte som havde de aldrig v&ae;ret til: saa staaer han tilbage, han, hvem Historien udsaae, han der ydmygt maatte udholde Samtidighedens Qvaler. .... Thi det er nu godt nok, at der, naar man seer sig om i Folket, at der saa er Een der kan sige: jeg er vel kun 34 Aar og er allerede Contoirchef, jeg er kun 29 sidder allerede i en stor Bedrift som Kj&o-;bmand o: s: v:&anfslut; det er godt, at hver Enkelt har det Godt, Gud give hver Enkelt havde det ell. dog maatte faae det. Men Herre Gud, vi er dog ogsaa en Nation, et lille Folk, der skulde da altsaa ogsaa i hver Generation s&o-;rges for, at der var Lidt til Stads, Lidt, som Folket kunde sige om det har jeg. Men i denne Henseende ere Forholdene de meest fortvivlede i Danmark. Middelmaadighed og endelig Klogskab paa jordisk Fordeel forgudes tilsidst, og det ansees som noget us&ae;deligt, ikke at have jordisk Fordeel af en Str&ae;ben. Det er hell. ikke sandt, at hver Enkelt som fik sit Liv betrygget o: s: v:, derfor skal trodse paa det som var den Art Str&ae;ben Livets Alvor, og det at tilh&o-;re en Idee Phantasterie, lige omvendt, de skal gj&o-;re en Indr&o-;mmelse. Men desto _v&ae;rev&ae;rre i Retning af det Udm&ae;rkede, det Store, kan Danmark kun taale Mulighed ikke Virkelighed. Det kan taale, at der er et Msk., om hvem der kan siges: han kunde &streg; vee ham hvis han gj&o-;r det. I Skriftet &anfbeg;Kommer hid alle I&anfslut; o: s: v: gj&o-;r jeg hovedsagligen dette: jeg s&ae;tter det sammen hvad man siger om S&o-;ndagen med _helehvordan man lever og taler hele den &o-;vrige Deel af Ugen. Naar man saadan s&ae;tter sammen, saa skal nok Spliden vise sig, og alt det L&o-;gnagtige med deres S&o-;ndags-Pr&ae;diken. De Orthodoxe have i Almindl. travlt med, n&ae;sten ved hvert Ord, de sige, og om Alt hvad de foretage sig, at tilf&o-;ie: med Guds Hj&ae;lp. I Grunden t&ae;nke de ikke stort derved, derfor kagle de saa st&ae;rkt. &streg; Jeg troer i al Stilhed, dybt og inderligt, at Gud hj&ae;lper mig: derfor t&o-;r jeg ikke sige det, at Gud ikke skal blive vred, som vilde jeg lapse mig, og at han ikke skal oph&o-;re at hj&ae;lpe mig. Ordsprogene 14, 13: den Ugudeliges Hjerte, idet det leer, haver Smerte. Det har jeg fundet citeret i Kirketidenden, i Lutkens Beskrivelse af hans Hustrue Cornelias Liv. 3die Bind No 44. p. 710. Mynsters Anskuelse er egl., at der er en bestaaende Christenhed, og fra det Synspunkt maa han bed&o-;mmes. Han siger (i Pr&ae;diken 1ste B. No 17 vor Daabs Pagt) vi ere ikke beskikkede til at udbrede &g.Ch;std. Dette er nu vistnok sandt, men det er kun halvsandt og her begynder egl. Opgaverne. Een og Anden der selvbehagelig mener at forstaae sig paa Livets Forhold, _vilhar maaskee i sin Tid sagt: det er under Mag. K.s V&ae;rdighed at nedlade sig til at r&o-;re ved hele Foragtelighedens Usselhed.&anfslut; O, hvor fornemt. Nei, jeg vilde sige, det er under min V&ae;rdighed at have levet samtidig med en saadan Demoralisation og saa tiet, for selv at bevare Pynteligheden i verdslig Forstand, istedetfor, at al dens P&o-;belagtigheds St&ae;nk er evig forstaaet min Pynt. Det er ogsaa denne lurvede msklige Opfindelse, at det skulde v&ae;re Stort, at lade v&ae;re at r&o-;re ved det Onde for ikke at uds&ae;ttes for F&o-;lgerne. Tak for det! Verden vil altid have to Fordele: f&o-;rst at skulke sig fra Uleiligheden og saa tillige at beundres derfor, thi det er det Store! Men man bedrager mig endda ikke saa let. De forskjellige Fremstillinger (i Skriftet &anfbeg;Kommer hid alle I som arbeide o: s: v) af hvad de Forstandige, Statsmanden o: s: v: d&o-;mme om &g.Ch;stus _&u;&u;i Samtidighedens Situation, ere blot Udf&o-;relser af Endelighedens Dom over det Absolute. I de fleste af dem er der derfor bestandigt noget prophetisk-vanvittigt, idet de som det aller-Afsindigste udsige om &g.Ch;stus det, som han netop vil. fE naar den Kloge siger: _at&anfbeg;med mindre han har til _hHensigt at blive slaaet ihjel.&anfslut; Men det havde &g.Ch;stus netop i en vis Forstand. Og saaledes paa flere Steder. Det at Christus leed for vore Synder er egl. at opfatte som Forsoningen, og derom er det hovedsagelig der skal tales. Imidlertid lod sig ogsaa her paavise en historisk Tilgaaen. Thi netop Mskenes Ugudelighed, i hvilken de have l&ae;rt hinanden Aflad fra det Gode, ja indsat det Onde (det Selviske) i det Godes Sted, gj&o-;r, at Den, der saa igjen skal udtrykke det Gode, maa komme til at lide, for at vise Maalestokken, maa han lide, og lider altsaa for hvad de Andre forsyndede. Havde Mskene v&ae;ret gode, saa havde de forholdt sig ligefrem til ham, og han ikke beh&o-;vet at lide. Men nu lider han, og hvorfor, fordi de Andre ere Syndere. I det mindre kan man jo vise, hvorledes i en given Tid Vildfarelsen kan v&ae;re saa lille, at den kan fjernes uden et Martyrium. Men er dette ikke saa, er et Martyrium n&o-;dvendigt for at faae det Sande indsat i sin Ret, saa lider jo denne Martyr for de Andres Synder. a Herom findes nogle Bem&ae;rkninger etsteds i H. Steffens Anthropologie. Det findes upaatvivleligt allerede bem&ae;rket i Journalen NB2 langt henne i den. Det er et sandt Ord, jeg har sagt til mig selv om mig selv: jeg er som en Spion i h&o-;ieste Tjeneste. _SaadanneSpioner bruger Politiet ogsaa. Det udseer dertil ikke altid just Msker, hvis Liv var det bedste og reneste, lige omvendt; det er snilde forslagne Forbrydere, hvis Snildhed Politiet bruger, medens det tvinger dem ved Bevidstheden om vita ante _acteacta. Ak, saaledes bruger Gud ogsaa Syndere. Men Politiet t&ae;nker ikke paa at forbedre deres Spioner. Det gj&o-;r Gud. Paa samme Tid som han af Barmhjertighed benytter et saadant Msk, opdrager og forbedrer han ham. Men Bevidstheden om vita ante acta er atter her medvirkende til den ubetingede Lydighed, fordi et saadant Msk. ydmygt og s&o-;nderknuset maa tilstaae, at hvis overhovedet et Msk. kunde fordre Noget af _Gud,Gud: han har ubetinget Intet at fordre, men kun at finde sig i Alt, og dog takke for naadig Straf. Den Viisdom bestandigt at gj&o-;re som &anfbeg;de Andre&anfslut; den er meget beqvem, den bringer alle jordiske Fordele og tillige Anseelse &streg; fordi man er viis. Den Ene smigrer den Anden, idet han beundrer det som Viisdom. Humoristisk Replik: jeg kan d&o-;e, det veed jeg nok; men jeg t&ae;nker som saa, een Dag mere eller 50 Aar mindre det er mig ganske det Samme. Luthers Pr&ae;diken paa Epistelen 3die S&o-;ndag efter Paaske er _inet sandt Udtryk af hans Forestilling om Conformiteten og Heterogeniteten mell. det Christelige og det Verdslige. Men allerede deri seer man dog, hvor naturligt det maatte skee at F&o-;lgen af Reformationen blev politisk Udvikling. Det hele Sving ind efter i hvad jeg pleier at kalde &anfbeg;den _skiulteskjulte Inderlighed&anfslut; blev ikke dialektisk nok sikkret; og saa ligger det saa n&ae;r, at faae _alttravlt med Verdsligheden igjen, og gj&o-;re det _f&o-;rsteF&o-;rste til et oph&ae;vet Moment &streg; der foruds&ae;ttes. Det hele Sp&o-;rgsmaal om Christendommens Popularitet, om den er populair, behandles aldeles misforstaaet. &g.Ch;std. er ikke upopulair i den Forstand som Kunst og Videnskab &dvs;: i Retning af Differents mell. Msk. og Msk. Den er upopulair i Retning af det for alle Mskers F&ae;lles. Det er saaledes _ogsaaog vil blive meget upopulairt at see en sand Forelsket, og _fsom for Elskov vover og lider Alt ene m&ae;ttet ved og salig i Forelskelsen; det er h&o-;ist _upopulair,upopulairt, de fleste Msker ville ansee det for Galskab. Saaledes er ogsaa den christelige Selvfornegtelse, H&o-;imodighed o: s: v: h&o-;ist upopulair, de Fleste forstaae det som Galskab. I Forholdet til det tilf&ae;ldigt Upopulaire (beroende paa Differentsen mell. Msk og Msk) maa man sige de Andre forstaae det ikke og dermed Punktum, i Forhold til det v&ae;sentlig Upopulaire (_{at leve}lidenskabeligt og i og for sig absolut lidenskabeligt at _hleve i Noget) maa man sige: de Andre ansee det for Galskab. Men er da &g.Ch;stus ikke kommet til Verden for at tage Lidelse bort, for at vi skulle have det godt &streg; ikke for at bringe nye Lidelse, er _iat antage dette ikke at gj&o-;re hans hele Kommen til Verden forf&ae;ngelig? Ingenlunde. Han er kommet til Verden for at omdanne Msket saaledes, at alle disse msklige Lidelser (Fattigdom, Armod _oSygdom, &Ae;res-Tab o: s: v.) bliver en Barnagtighed for Intet at regne. Saaledes vil &g.Ch;stus omdanne Msket deels ved at l&ae;re ham st&o-;rre Frygt, Frygt for Synden, deels ved Saligheden han forj&ae;tter, altsaa ved Haabet. Dette er &g.Ch;std., den mindste Borttagelse af det Dialektiske, saa er det ikke mere &g.Ch;std. I gl. Dage elskede man Viisdom (&g.ph;&g.i;&g.l;&g.o;&g.s;&g.o;&g.ph;&g.o;&g.i;) nu elsker man Navn af Philosoph. Verden vil bestandig kun _tildet Gode til en vis Grad. Mskene vil saaledes ingenlunde, at der skal siges om dem, at de ere haardhjertede, de ville tvertimod gjerne kaldes medlidende. Men _detde ere det kun til en vis Grad &dvs;: de ere det ikke i Sandhed. Naar da En er det absolut &dvs;: i Sandhed, ham forf&o-;lge de, og sige: det er Forf&ae;ngelighed. Paa den Maade vinder Verden to Fordele: f&o-;rst den at fritages for al den Opoffrelse der er forbunden med at v&ae;re i Sandhed medlidende, og saa, at &ae;res og ansees som medlidende. Saaledes strider Verden, og det er egl. dens Ondskabs Hemmelighed. Den er for klog maaskee ogsaa for god til at ville afskaffe det Gode og det Store &streg; den vil for en moderat Priis _tilk&u;tilkj&o-;be sig &Ae;ren og Anseelsen for at v&ae;re det Store og Gode. Derfor er det Verden saa vigtigt at forf&o-;lge det sande Gode, thi ellers er denne hele Trafik gjort umulig. Jeg er som Forfatter en Poeniterende; men hvis jeg lod Mskene forstaae det, saa blev jeg eo ipso ingen Poeniterende, saa ville de maaskee endog holde af mig &dvs;: jeg vilde ligefrem vinde dem &dvs;: jeg vilde bedrage dem. Derfor kan Mskene i Almdl. slet ikke holde Indtrykket af &g.Ch;stus i Fornedrelsen fast, fordi de ingen endog blot nogenlunde Forestilling have om hvad det_de vil sige, at udgive sig for en Anden end man er og den Afgjorthed det fastholdes med, at Ingen faaer Lov at kigge igjennem. De bilder dem i Grunden alle ind, at dersom de havde levet samtidig med &g.Ch;stus, saa havde de nok skimtet Noget. Paa den anden Side de have hell. ingen endog blot nogenlunde Forestilling om den Selvfornegtelse, der er forn&o-;den for at gjennemf&o-;re et Incognito, de tiltroe egl. ikke &g.Ch;stus ret, at han kunde holde t&ae;t. De m&ae;rke derfor ikke, at det netop er at &ae;re &g.Ch;stus at troe, at han formaaede indtil det Mindste at v&ae;re hverken mere ell. mindre end det foragtede Msk. i et Incognito, som ikke Satan selv kunde gjennemskue, et Incognito der kun aabnede sig for Troen. De ere dumme og udialektiske nok til saadan i msklig Tosserie at mene at de smigre ham ved at forsikkre at de anede Noget &streg; det troede jeg var at smigre sig selv og ikke Mystifikatoren. See i denne Henseende har jeg msklig talt gjort Studier, som altid kan bruges. Det som Msk. i Almdl. ingen Forestilling have om (thi hvor mange leve vel saa dristigt og ideelt) er hvad det vil sige at if&o-;re sig en _Charakteer.Charakteer, ell. Forskjellen mell. at sige til et andet Msk. jeg vil if&o-;re mig den og den Skikkelse og saa at staae der ligeoverfor ham i den, og vel at m&ae;rke nu fra sin Side gj&o-;re Alt for at holde sig i Charakteren. Jeg har fors&o-;gt det med Ironie. Jeg har sagt til et Msk, at jeg altid havde noget ironisk ved mig &streg; og hvad saa, saa var vi jo i Forstaaelse med hinanden, jeg havde aabnet mig. Men naar jeg saa i samme &O-;ieblik traadte i Charakteren, saa var han igjen raadvild. I samme Secund var enhver ligefrem Meddelelse afskaaret, min hele Skikkelse, Blikket, Replikken lutter Sp&o-;rgsmaalstegn. Nu sagde han: aah, det er Ironie. Han ventede naturligviis, at jeg skulde svare: ja ell. nei, &dvs;: meddele mig ligefrem. Men i det _&O-;ieblikk&O-;ieblik jeg har if&o-;rt mig Charakteren, str&ae;ber jeg blot at v&ae;re den tro. Nu var det ham en Umulighed_Mulighed at faae en Vished om, om det var Ironie &streg; just dette var Ironie. Men Mskene leve som _pPiatte-Hoveder, fruentimeragtigt. See, derfor have de ingen Forestilling om, hvad det vil sige, naar det behager Gud at ville v&ae;re Incognito. Lad os tage det Mindre, lad os tage _dSocrates. Hvor Mange have blot en Forestilling om, hvad det vil sige, at Ironien hos ham var Charakteer-Rolle, at det derfor ingenlunde var ham om at gj&o-;re at blive forstaaet, men netop om at holde sig tro i sin Charakteer, altsaa om at blive misforstaaet. Han vilde misforstaaes, thi han vilde v&ae;re Incognito. Det var ikke et Indfald Juleaften for at behage Cousiner og Neveuer &streg; saaledes levede han Dag ud Dag ind i mange, mange Aar. a ell. hvilken Forskjel der er mell. at docere og den existentielle Kunst at v&ae;re det og det; at naar jeg docerer er det egl. ved min Hj&ae;lp de Andre forstaae, i andet Tilf&ae;lde, har jeg taget mig heelt ud af Forholdet til dem, forholdende mig blot til mig selv i at gjennemf&o-;re min Charakteer. Deres Forstaaen vil altsaa beroe paa hvad Kr&ae;fter de have i dem selv &dvs;: jeg examinerer dem.