]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB17 NB17 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Anne Mette Hansen og Johnny Kondrup Niels W. Bruun, Anne Mette Hansen og Kim Ravn KA, A pk. 21 Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1850 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave, 1968-78, bd. X 2 og 3 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2006 http://sks.dk/nb17/txt.xml 20091028 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 NB17 d. 6 Martz _50.1850. Om mig selv p. 10 Min besynderlige Situation i Forhold til Prof. Martensen p. ₂₇26 Misforstaaelsen i min Situation som Forf. p. 70 Verdens-Svinget p. 71. Mit Forhold i Samtiden, forsaavidt den selv har forskyldt Misligheden p. 72. Replik om mig selv p. 79. Angaaende Texter til Fredags-Pr&ae;dikener cfr. det rene Blad foran i Journalen NB14. Thema til en Fredags-Tale p. 30. Det Absurde p. 17 Guds udvalgte Redskaber p. 38. Dag-Pressen p. 90. Om Prof. Nielsen p. 148. Forvirringen i Christenheden p. 191. Sagen p. 194. Det er en egen Art Vanskelighed. For ret at bevise, at en Mand er Guds udvalgte Redskab till&ae;gger man ham Syner og Aabenbaringer, Dr&o-;mme o: s: v:. Jeg taler nu ikke om Apostlene, for hvilke jeg altid f&o-;rer en egen Conto. Men Vanskeligheden er, at en saadan Mand saa fremstilles som Forbillede, medens han dog er ueensartet situeret, han skal v&ae;re Forbillede for dem, i hvis Lod ikke noget Saadant falder. Her kommer nu Sp&o-;rgsmaalet, er det ved en Fremadstigen i Gudsfrygt at dette vederfores ham, ell. er det ved Hj&ae;lp af _detat dette vederfores ham, at han fik det Mod, den Tro, den Uforf&ae;rdethed, ved hvilken hans Gudelighed blev saa stor. I f&o-;rste Tilf&ae;lde bliver jo altsaa Aabenbaringer og Deslige et ligefrem Superlativ i en ligefrem fortsat Str&ae;ben, i andet Fald er Paradigmet ueensartet, og Efterf&o-;lgelsen ikke mulig. Man har ikke v&ae;ret opm&ae;rksom paa, at her let kan fremkomme paa det religieuse Gebeet en Differents ligesom _detden mellem Genie, Talent og almindelige Msker. Det afstedkommes let, naar det Religieuse ikke st&ae;rkt nok har det Ethiske i sig. Om mig selv. See det kalder man Vittighed, Spas &streg; og Ingenting: jeg kalder det ganske simpelt, i dybeste Forstand: Forbrydelse. Det var det P&o-;belagtigheden vilde, den vilde fremstille mig som gal for P&o-;belen, for saa at bestemme dennes Adf&ae;rd mod mig derefter. Der tilsigtedes saa enten: at jeg maatte reise &streg; at man kunde see, at P&o-;belen &o-;ver Ostracismen, eller at jeg virkelig var blevet sv&ae;kket. Og under alt Dette (i _smsaa smaae Forhold og med en _{saa u}saa uhyre Uproportionerethed i Henseende til Udbredelse) forvandlede den dannede Verden sig til Tilskuere &streg; ikke _eeneet Ord er der ymtet om denne Nederdr&ae;gtighed. Saa langt var Sagen bragt ud, at jeg vel endogsaa kunde v&ae;re udsat for personlig Antastelse paa Gaden. Var det skeet, saa var hele min Omgivelse blevet angest, og jeg havde v&ae;ret kn&ae;kket. Dog faderligt, ubeskriveligt faderligt har Styrelsen som altid holdt sin Haand over mig. Noget har vel ogsaa hjulpet den mig forundte Klogskab og personlige Virtuositet til at styre under saa vanskelige Forhold, hvor Alt beroer paa, at jeg den Angrebne (istedetfor at finde Tilhold hos en Eneste) har Lethed til at gj&o-;re Sagen saa ubetydelig, at _{de dog ikke}Vennerne (om jeg kan tale saa) dog ikke ganske forraade mig. _MenOg hvad er der nu ikke vundet for at belyse &g.Ch;std; og hvilken Pante-Obligation eier jeg dog ikke i de danske Forhold! Sandeligen dens Tid vil nok komme. R. N.s Ulykke er dog egl. at han er forqvaklet ved Videnskabelighed, og endnu ingen Forestilling har om, hvad det er at v&ae;re en Personlighed, der rolig hviler i sin Forvisning om en Sags Rigtighed, men saa ogsaa handler som Personlighed. Hvor simpelt og smukt havde ikke det Hele v&ae;ret, istedetfor alt Det, han har bragt op. Han var begyndt med en ganske simpel og eenfoldig Erkl&ae;ring, hvori han, talende ikke uden en vis s&o-;mmelig Selvf&o-;lelse om de Studier i Philosophie, han er sig bevidst at have, erkl&ae;rede: at disse Skrifter havde forandret ham hans Anskuelse. Saa var han derpaa ganske rolig med en sluttet Personligheds Holdning begyndt at arbeide for at belyse Skrifterne. Forsaavidt han da var blevet st&o-;dt over Martensens Forord til Dogmatik_Dogmatiken: nu vel, saa igjen en ganske simpel Replik, med Personligheds Selvf&o-;lelse og V&ae;rdighed. Og nu &streg; alt dette Sl&ae;ng af halv Videnskabelighed, som han dog f&o-;rer ind med, og saa Diversionen mod Martensen. Denne er mig for Sagens Skyld is&ae;r ikke behagelig. Jeg har aldrig k&ae;mpet med Nogen, hvor der var &Ae;re at vinde ved Seiren, (thi Kampen med Heiberg var N&o-;dv&ae;rge) slig K&ae;mpen er Verdslighed. Jeg har rettet mig mod det sande Onde, P&o-;belen, M&ae;ngden, hvor ingen &Ae;re er at vinde. Saaledes &o-;nskede jeg ogsaa min Sag stillet. Med al denne Halvhed og disse Feilgreb er der nu gaaet snart 2 Aar hen. Hvad er der dog ikke tabt! Hvor smukt havde ikke det Hele v&ae;ret, hvor reen gjennemsigtigt _Forholdet.Forholdet, saa ganske frit, hverken Discipel eller Deslige, nei, en respektabel Personlighed, der enig med sig selv, om at have fundet Afgj&o-;relse i disse Skrifter, beslutter at virke for den Sag. Dog maaskee er en saadan Forvandling af en forhenv&ae;rende speculativ Professor for meget forlangt, idetmindste som f&o-;rste L&o-;b. Og hvor _tydeligttydelig var ikke just derved Ueensartetheden med Martensen blevet, medens nu Eensartetheden ligger saa n&ae;r. Jeg har l&ae;rt saare meget i denne Taalmodigheds Pr&o-;ve. a R. Nielsen. b Og jeg havde dialektisk ganske rigtigt lagt Sagen saaledes an, at just den Frimodighed og Sikkerhed, med hvilken En erkl&ae;rede: ja, man kalde mig nu en Discipel ell. hvad man vil, jeg gaaer ind paa den Sag, der har forandret mig min Anskuelse &streg; just denne Sikkerhed vilde vise, at den Mand var sandeligen _intetIntet mindre end en Sch&u..;ler. Den nuv&ae;rende Pr&ae;diken er i Almindelighed aldeles forvirrende. &anfbeg;Pr&ae;sten&anfslut; raader i Form af Talemaade over hine M&ae;nds Tanker og Udtryk, hvis Liv existentielt udtrykte det Tilsvarende &streg; men Ingen af os udtrykker det. Saa bliver det lutter Selvmodsigelse. Pr&ae;sten siger &anfbeg;at der i Herrens Huus er saa godt at v&ae;re &streg; men Ens Arbeide _behtillader En ikke at blive der o: s: v:&anfslut; hvilket Arbeide? Hvor _megetMeget beh&o-;ver vel et Msk. for at kunne leve? Ja sp&o-;rg hine Asketer. Men vi, vi beh&o-;ve ganske anderledes Meget &streg; og dog tale vi ligesom hine Asketer, og det Hele bliver Satire over os selv. Sagen _er;er, der maa gj&o-;res Tilstaaelser; vi maae tilstaae, at vi ikke ere saa eenfoldigt aandelige, at vi ere baade mere sandselige og mere intellectuelt udviklede &streg; og saa forresten henflye vi til Naaden. Saaledes vil &g.Ch;std. herske. Den fordrer intet Enkelt &streg; just naar Msk. n&ae;sten i utaalmodig Lidenskab er allermeest opsat paa at ville gj&o-;re dette Enkelte, saa siger &g.Ch;std.: det beh&o-;ves ikke, det fordres ikke. Det vil sige &g.Ch;std. vil ubetinget Lydighed som Sindelag. Den Forestilling at behage Gud ved at gj&o-;re _detteDette ell. Hiint var en barnlig Misforstaaelse, der ikke ret opfattede Gud som den uendelige Hersker, hvis Oph&o-;iethed ikke kan tillade et saadant Forhold, som kunde man gj&o-;re ham en Tjeneste, istedetfor at man skal bede om Forlov til at turde vove sig i Faren, til at have den &Ae;re at tjene Sandheden o: s: v: T&ae;nk blot dette sammen: den uhyre Maalestok Du anl&ae;gger for et Mskes Liv, en evig Dom &streg; saa skulde man da troe, at det idetmindste var ham aldeles vist tilsikkret at leve i en 30 Aar &streg; og saa gaaer idag fE en folkerig Hovedstad under ved et Jordskj&ae;lv: t&ae;nk dette sammen, og Du vil fatte, hvor n&o-;dvendig Naaden er for at et Msk. skal kunne holde ud at leve et eneste &O-;ieblik. Den, der virkelig fatter sin Ud&o-;delighed ell. at et evigt Liv venter ham: han skal snart l&ae;re at flye til Naaden. .... Alene det i Samtidighedens Situation at tilbede et andet, et enkelt, Menneske: o, hvor Mange ere der vel i hver Generation, som have Mod og Tro og Ydmyghed dertil. Thi her gj&ae;lder det jo, hvad der er altid Maalestok for Personlighed, at kunne pakke alle de mange Tanker i en Handling; her fordres ikke Declamationer ell. Disputeren og Stigen i Superlativer &streg; nei, taust, ordknap at falde tilbedende ned for et enkelt Msk, hvis sandselige Tilv&ae;relse af al Magt ligesom protesterer dette. Om mig selv. Forunderligt naar jeg nu t&ae;nker tilbage paa hiint Pennestr&o-;g, hvorved jeg kastede mig mod P&o-;belagtigheden! Ogsaa denne Stemning var, da jeg gjorde Skridtet, i min Sjel. Jeg t&ae;nkte at oph&o-;re som Forfatter med Afsl. Efterskrift, hvortil Manuscriptet heelt og holdent var indleveret til Luno. Taknemlig, usigelig taknemlig for hvad der var blevet mig forundt, besluttede jeg &streg; da Anledning gaves _afved hiin Artikel i G&ae;a &streg; at gj&o-;re et h&o-;imodigt Skridt for &anfbeg;de Andre&anfslut;. Jeg var den eneste der havde Foruds&ae;tninger til at kunne gj&o-;re det med Eftertryk, Foruds&ae;tninger: 1) i Retning af Goldschmidt, der havde ud&o-;deliggjort mig, og i mig saae sin Beundrings Gjenstand 2) i Retning af at v&ae;re vittig Forfatter. 3) i Retning af ikke at have holdt med de Fornemme, eller overhovedet med noget _partie,Partie 4) i Retning af personlig Virtuositet til at omgaaes Alle 5) i Retning af et hidtil straalende Renomee, der bogstavelig ikke havde eet eneste St&ae;nk af Critik ell. Deslige 6) i Retning af uegennyttigt at have sat Penge til for at v&ae;re Forfatter. 7) i Retning af at v&ae;re ugift, uafh&ae;ngig o: s: v: Saa gjorde jeg det, religieust besluttet. Og see, just dette Skridt blev bestemmende for mig til at vedblive som Forfatter! O, og hvilken Betydning har det ikke faaet, hvorledes har jeg ikke l&ae;rt at forstaae mig selv, l&ae;rt &anfbeg;Verden&anfslut; at kjende, og l&ae;rt at forstaae &g.Ch;stdommen &streg; ja, en heel Side af &g.Ch;std., og en afgj&o-;rende Side, var _maaskeeformodentlig ellers slet ikke gaaet op for mig; og Situationen til ret selv at komme i det rette Forhold til &g.Ch;std, var maaskee ellers heller ikke faldet i mit Lod. Men hvilken Proportion: et fuldendt og erhvervet Forfatter-Renomee, som saa pludselig n&ae;sten begynder forfra! Om mig selv. Dette er just det Betryggende, Garantien for Rigtigheden af min Position paa det religieuse Gebeet. Det er ikke i Kraft af en Theorie, ei heller vilkaarligt, at jeg har besluttet ikke at ville gifte mig, eller at bestemme mit Liv ueensartet med _deStr&ae;ben for de endelige Formaal. Nei, jeg er fra tidligste Tid _eni Qvaler en &g.a;&g.ph;&g.o;&g.r;&g.i;&g.sud;&g.m;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud;. Det er en h&o-;iere Magt, der tvinger mig. Var jeg, msklig talt, frank og fri og conform med det Almene, saa var jeg neppe kommet ind paa alt Sligt. Men lad os antage, at det alligevel var skeet, at jeg selv theoretisk eller vilkaarligt havde lagt mit Liv saaledes an: saa vilde jeg vel kun altfor snart have bedaaret mig i det Fortjenstlige, og snarest muligt l&o-;bet vild i at stifte Skole. Nei, jeg er et Memento, saa langt som muligt fra at fordre af Andre, at de skulle leve saaledes, saa langt som muligt fra at finde noget Fortjenstligt i mit Liv. Men jeg er et Memento for Tiden, at de skal v&ae;re saa god taknemligen at paaskj&o-;nne at det er dem muligt og ogsaa tilladt at have denne Lindring at sysle med endelige Formaal, samt, at de skal skee Skam, hvis de fr&ae;kt vende Forholdet om, og gj&o-;re denne Formildelse til den h&o-;ieste Alvor og_Alvor. det H&o-;ieste. Dette er mere og mere glemt siden Luther, som man har taget forf&ae;ngeligt, &streg; og her ligger jeg. Men det Betryggende ligger just i, at det, is&ae;r i Begyndelsen, er efter en kun altfor frygtelig Maalestok at jeg existentielt tvinges til at blive opm&ae;rksom (og derved til at kunne gj&o-;re opm&ae;rksom) paa den strengere religieuse Existents, derved nemlig at jeg, lidende og tvunget, er sat udenfor det Almene. Smerten og Qvalen har is&ae;r i Begyndelsen v&ae;ret frygtelig &streg; men just derfor har jeg ogsaa havt ganske Andet at t&ae;nke paa end at blive mig selv vigtig ved det &anfbeg;Fortjenstlige&anfslut; eller at faae travlt med at danne Efterabere. I Grunden er der noget meget Comisk i Goldschmidts hele Sidste. Han er nu den p&ae;ne Mand, n&ae;sten Aristokrat, taler med V&ae;rdighed siger i Anledning af Schaks Artikel &anfbeg;han regner os uden videre blandt de _NRavne, der leve af ber&o-;mte Navne o: s: v:. &streg; og saa er det G., der taler. Jeg vil t&ae;nke mig en Situation. Et Opl&o-;b paa Gaden; en Person er blevet anholdt af en anden som Tyv; Personen er meget vel kl&ae;dt, taler let og beh&ae;ndigt for sig, siger &anfbeg;saaledes udenvidere at antaste en Mand paa Gaden og udskjelde ham for Tyv&anfslut; o: s: v:; Publikum er forbauset og indigneret paa hans Vegne &streg; i det samme kommer der en Politieofficiant _{forbi &streg;}forbi; han gaaer hen for at see, hvad der er paaf&ae;rde; faaer_for &O-;ie paa den p&ae;ne Mand, og siger i samme Secund: naah, er det Dig, Svend Andreas Olsen. Saaledes med G. Det mere Comiske er imidlertid, at de Tilstedev&ae;rende kjendte jo ikke Svend Andreas Olsen &streg; men vi kjende jo Alle G. &streg; Om mig selv. Forunderlige Collision, som mit offentlige Liv indeholder. Efter hvilken Maalestok jeg var alt hvad der den Gang havde Anseelse i Literaturen overlegen, det vidste jeg godt. I hvilken Grad jeg hemmelig var misundt af Matadorerne i Literaturen, det vidste jeg ogsaa &streg; men de vovede ikke at sige eet Ord. &streg; Saaledes havde jeg naaet et _HvillHvilepunkt; Positionen afgjort seirrig taget ved Enten &streg; Eller, og bevaret uforandret. Da kom hiin lille Artikel af P. L. M&o-;ller. Havde jeg nu blot t&ae;nkt paa mig selv, havde jeg tiet; thi for min Skyld var der sandeligen Intet som var Umagen v&ae;rd at tage _{fat paa}fat, hvad jeg ogsaa sagde Gj&o-;dvad. Men, (hvad jeg ogsaa sagde Gj&o-;dvad og hvad der ogsaa staaer i selve min Artikel) jeg syntes jeg burde gj&o-;re Noget for Forholdene, for om muligt at standse den P&o-;bel-Opstand, under hvilken de Fornemme i Literaturen havde lidt lumpen Uret. Saa kaster jeg mig mod P&o-;belen. Oprigtigt talt, jeg t&ae;nkte blandt andet, at hvor forbittret end den fornemme Misundelse var paa mig, dette Skridt vilde den lade vederfares Ret, ja maaskee lade sig formilde af til at ville forstaae min hele Str&ae;ben. Men nei, just den fornemme Misundelse_Misundelsen er det, der blev min Collision. Den udspredte den Opinion, at jeg var gal, at jeg vilde gj&o-;re &streg; Det, som alle, hver is&ae;r 100 Gange havde sagt, burde gj&o-;res. Og nu holder jeg ud paa 4de Aar. Kjendt af ethvert Tjeneste-Msk, enhver Sjouer, ethvert Barn, der i Forbigaaende ved sit Blik erindrer mig om Forhaanelsen; mit Navn bruges som Skjeldsord, der raabes efter mig &streg; om mig og min Forfatter-Virksomhed tales der saa godt som aldrig paa Prent, min Priis noteres ikke, medens Mishandlingen daglig forts&ae;ttes. Saa t&ae;nker den fornemme Misundelse som saa: see saa, nu t&o-;r vi nok tillade os mod ham, hvad vi saa gjerne _villevilde i sin Tid. Ved P&o-;belagtighedens Mishandling mener den fornemme Misundelse, at jeg er saaledes sv&ae;kket i _FolkFolks Omd&o-;mme, at nu fE Martensen nok t&o-;r slaae stort paa i et Forord. Og see nu min Broder Peter &streg; ogsaa han benytter det heldige &O-;ieblik til en piattet Anerkjendelse, i hvilken naturligviis den Mellembestemmelse er indeholdt, at jeg _saavel nu er saaledes mishandlet, at man t&o-;r byde den Priis &streg; og n&ae;sten opnaae selv at ansees for &ae;del og _h&o-;imodig.h&o-;imodig,a Dog vi vilde see. &g.Ch;stdommen er i ethvert Fald blevet belyst efter en virkelig Maalestok. Biskop Mynster er, som altid, den eneste Figur her paa Berget, som han fra Begyndelsen var den Eneste, jeg har reflecteret paa. Han har v&ae;ret dog lidt opm&ae;rksom paa Sagens Vending. Han sagde engang til mig for et Par Aar siden: &anfbeg;men det kommer egl. til at gaae ud over Andre, end dem, _derDe n&ae;rmest slaaer paa.&anfslut; Ja ganske rigtigt &streg; men hvad om nu disse ved deres forr&ae;derske Taushed ere Medskyldige. Imidlertid er der i det Mynsterske rigtigt opfattet et Point. Hvorvidt ogsaa han i en j&ae;vn christelig Misundelse kunde have &o-;nsket mig saadan en lille Smule kn&ae;kket &streg; det afgj&o-;r jeg ikke. Da jeg kastede mig mod P&o-;belen, har han dog maaskee t&ae;nkt, at jeg kunde have godt deraf. Han har saa tillige t&ae;nkt, at det ikke vilde blive videre end at jeg fik et lille Kn&ae;k. Men hvad skeer, nu kommer mine Consequentser: at jeg maa fremstille &g.Ch;std. efter dens strengere Maalestok. See, det er _fatalt.fatalt for alle Dem, der beqvemt havde indrettet sig i en priisbillig og fordeelagtig Redaktion af &g.Ch;std. Og det var vel egl. det, Biskop Mynster meente. a medens paa den anden Side hans Udgydelse dog vel ogsaa var foranlediget af en kjerlig og &anfbeg;hjertelig&anfslut; Bekymring for, at den seneste Vending i den theologiske Literatur skulde stille mig for h&o-;it. Anf&ae;gtelse. Som det kan h&ae;nde_h&ae;nder en Qvinde just i Forhold til den virkelig Elskede, at der &streg; fordi hun altfor st&ae;rkt besk&ae;ftiger sig med denne eneste Tanke &streg; pludselig indtr&ae;der n&ae;sten Afskye for den Elskede, som dog i Sandhed er den Elskede: saaledes er der _ogsaaen religieus Anf&ae;gtelse, hvilken man vel ogsaa finder beskrevet af de &Ae;ldre, hvor der indtr&ae;der en Lede _tilved det Religieuse, medens dog dette alligevel er den Lidende den h&o-;ieste Realitet; men han har besk&ae;ftiget sig for meget dermed. Her er Intet at gj&o-;re uden Taalmodighed og _Stilhed.Stilhed, saa kommer Saligheden igjen, og desto st&ae;rkere. Et Exempel (som ogsaa Arndt anf&o-;rer i Fortalen til 3die Bog p. 667) paa at offre sin Villie _erhave vi i David. 2 Sam: 23, 15: da han heftigt begjerede at drikke Vandet af Br&o-;nden ved Bethlehem, og de tre Helte tr&ae;ngte igjennem Fjenderne og bragte Kongen Vand: udgj&o-;d han det for Herren. Det er jo forresten religieust et Pendant til Historien med Alexander, der gjorde det ikke for Gud men msklig h&o-;imodigt og heroisk. Det Absurde. Den umiddelbart Troende kan ikke fastholde, at Troens Indhold er Forstanden og enhver Trediemand, der ikke er Troende, det Absurde, og at Enhver, for at blive Troende, maa blive ene med det Absurde. Den umiddelbart Troende er som umiddelbar ikke sammensat, kan ikke have en Fordoblelse i sig, ikke rumme den. Velmenende, begeistret, l&ae;gger han, idet han taler til en Anden, det Absurde ud i superlativeste Superlativer &streg; og haaber saa at det skal lykkes ligefrem at overbevise den Anden. Her mangler Sp&ae;ndkraften, som er Dialektisk. At forstaae, at det er Forstanden det Absurde, ganske rolig tale saaledes derom til Trediemand, tilstaaende at det er det Absurde, udholdende det Tryk, at den Anden maa ansee det for det Absurde &streg; og saa dog troe det. Medens det naturligt f&o-;lger af sig selv, at troende er det for ham ikke det Absurde. Men den Umiddelbare kan ikke tage sig ud af den ligefremme Continuitet med Andre, han kan ikke fastholde, at Det, der er ham, det Visseste af Alt, Saligheden, at det for Andre er og maa v&ae;re det Absurde. Deraf kommer den usalige Confusion i Talen om Troen. Den Troende er ikke dialektisk consolideret som &anfbeg;den Enkelte&anfslut;, kan ikke taale dette Dobbelt-Syn, at Troens Indhold &streg; seet fra den anden Side er det _Negative Absurde. Dette er Sp&ae;ndingen, Troes-Livets Sp&ae;nding, hvori man skal bevare sig. Men overalt tenderes til at l&ae;gge Troen ud i det Ligefremme. Et Fors&o-;g i denne Retning er Videnskaben, der vil begribe Troen. a Det Absurde. Ulykken for Christendommen i Christenheden. Der er ikke fremkommet een eneste Indvending mod &g.Ch;std. end ikke af den meest rasende Rationalist og Forargede, uden at den &anfbeg;virkelige &g.Ch;sten&anfslut; ganske roligt kan svare: ja, saaledes er det. Men Sagen er; De i &g.Ch;stheden, der ville v&ae;re &g.Ch;stne, de ere forkjelede, ere forv&ae;nte med at have og faae det Christelige paa altfor _moderatbillige Vilkaar: derfor kunne de ikke holde igjen. En Bem&ae;rkning angaaende Noget i &anfbeg;Frygt og B&ae;ven&anfslut; Joh. de s. siger rigtigt, at for at udvise de forskjellige psychologiske Standpuncter h&o-;rer der Concentration i Lidenskab. Saaledes m: H: t: den Afgj&o-;relse om jeg skal antage, at Det og Det, mskelig talt er umuligt for mig. Jeg t&ae;nker her endnu ikke paa _detde h&o-;ieste Collisioner, hvor det Forventede er aldeles stridende mod Naturens Orden (fE at Sara faaer et Barn skj&o-;ndt langt over den naturlige Alder til at kunne f&o-;de B&o-;rn). Derfor er jo ogsaa Joh. d. s. bestandigt gjentagende: at Abraham kan han ikke forstaae, da desuden Collisionen her er saa h&o-;it oppe, at det Ethiske er Anf&ae;gtelsen. Nei, i mindre Forhold. Der gives mange Msker, og det er vel langt langt de Fleste, som kunne leve uden egl. med Bevidsthed at gjennemtr&ae;nge deres Liv. For dem er det da vel muligt, at det ikke i _{lidenskabelige}lidenskabelig Concentration kommer for Dem til Afgj&o-;relse, om de forventende skulde forholde sig til denne Mulighed ell. opgive den, de leve saadan hen i Uklarhed. Anderledes med de _{Individualiter}Individualiteter, hvis V&ae;sen er Bevidsthed. De kunne godt opgive Det og Det, selv om det er dem deres kjereste &O-;nske; men de maa have Klarhed, om de skulle forvente ell. ikke. Sligt kan man i al Evighed ikke gj&o-;re _begribeligt,begribeligt for umidd. ell. halvreflecterede Naturer. De komme derfor egl. aldrig til Adskillelsen mell. Resignation og Tro. Dette er jo Det, som Joh. d. s. atter og atter har indsk&ae;rpet. Alt, siger han, dreier sig om den lidenskabelige Concentration. Naar saa En kommer og vil berigtige ham, ved Hj&ae;lp af at f&o-;re Sagen tilbage i _almindeligealmindelig Aands-Uklarhed (saaledes som denne unegtelig er den almdl. blandt Msker) &streg; saa, ja saa naaer han naturligviis at blive forstaaet af Flere. Saaledes gaaer det altid, naar Det, en virkelig T&ae;nker har sat paa Spidsen, berigtiges ved Hj&ae;lp af Det &anfbeg;som han vragede, f&o-;rend han begyndte.&anfslut; Et Exempel paa Tro, hvor det gj&ae;lder om at svinge af fra Reflexion. Naar Opgaven ikke er, at holde Det og Det ud, at arbeide for, at ville Det og Det, o: s: v:, hvor jeg altsaa bedende Gud om Hj&ae;lp, ligefrem tillige t&ae;nker paa Det og Det, som er Opgaven. Nei, lad Opgaven v&ae;re: at glemme Det og Det. Indre Erfaring vil l&ae;re, at der gives mange Forhold is&ae;r af Anf&ae;gtelse, hvor det er det Allerfarligste, at blive ved at t&ae;nke paa _detDet, som skal bort, at det slet ikke hj&ae;lper med al Villies Anstrengelse at ville have det bort, at _detman saa kun l&o-;ber sig fastere deri, at det gj&ae;lder om at komme bort fra det, den stille Ydmyghed, der seer at glemme. Altsaa Opgaven er: at glemme. _O,Og den k&ae;mpende Individualitet er en religieus, der altsaa beder Gud om Hj&ae;lp og Bistand, og altsaa om Hj&ae;lp og Bistand til at &streg; glemme. Nu gj&ae;lder det igjen, bliver B&o-;nnen vidtl&o-;ftig, ordrig, er B&o-;nnen ligesom angest for, ikke indst&ae;ndig nok at foredrage sin B&o-;n: ja, saa fremkommer lige det Modsatte, saa erindres jeg jo bestandigt mere og mere om Det, _hmod hvilket jeg skulde v&ae;rge mig ved at glemme. Her gj&ae;lder det om det tillidsfulde Suk, der i et Secund gj&o-;r sig forstaaelig for Gud &streg; og saa afsted til at glemme. Den ordrige, den vidtl&o-;ftige Beden turde forresten ofte skjule i sig en Vantro; saa kan et Msk. af saadanne Tilf&ae;lde l&ae;re i st&o-;rste Hast at samle den intensiveste Tillid til Gud. Her er ikke Tid til at f&o-;ie endnu eet Ord til B&o-;nnen; thi saa erindres jeg jo om Det, jeg skal glemme. Her er B&o-;nnen den tause, tillidsfulde Overeenskomst med Gud. Dette er _dogderfor egl. Opdragelse til at bede, thi Snaksomhed er farlig. Og selv om Inderligheden er tilstede i den l&ae;ngere Udgydelse for Gud: Sp&o-;rgsmaal er og bliver det dog, om den Art Beden ikke let bliver en Dv&ae;len fra at handle. B&o-;nnen har vistnok og skal have sin Salighed, men der kan ogsaa for meget dv&ae;les ved denne Salighed. Saa kan saadanne Collisioner l&ae;re et Msk. B&o-;nnens anden Side. Min besynderlige Situation i Forhold til Martensen. Der gives vel Nogle, der see lidt dybere i Sagen; men Traditionen saadan fra Mund til Mund i Handel og Vandel betr&ae;ffende Differentsen mell. Prof. M. og mig er: han vil h&ae;vde T&ae;nkningen i Forhold til Troen, t&ae;nke over Troen det vil jeg ikke. Besynderligt! Betragt nu min Forfatter-Virksomhed. Paa H&o-;iden af omtrent samme videnskabelige Dannelse som Prof. (maaskee med lidt mindre tydsk Erudition men saa med lidt mere gr&ae;sk) begyndte jeg i sin Tid. En heel pseudonym Literatur besk&ae;ftiger sig paa saa mange Maader og flere Pseudonymer hovedsaglig med at belyse det Problem om Troen, med at opdage den Sph&ae;re som er Troens, at bestemme dens Heterogenitet fra andre Aandens Sph&ae;rer o: s: v: o: s: v: Og hvorledes gj&o-;res alt Dette? Ved Dialektik, ved T&ae;nkning. Jeg drister mig til at paastaae, at der neppe findes nogen Forf., der efter en saadan Maalestok har besk&ae;ftiget sig med at t&ae;nke over Troen &streg; rigtignok ikke med saadan frisk v&ae;k at speculere over de enkelte Dogmer; thi jeg &anfbeg;t&ae;nkte&anfslut;, ja jeg t&ae;nkte, (det var ogsaa T&ae;nkning) at f&o-;rst maatte man v&ae;re paa det Rene med det hele Sp&o-;rgsmaal om Troen;_{om Troen.);(om Troen);om Troen;} jeg drister mig til at paastaae, at der i min Productivitet er avanceret saa n&o-;iagtige dialektiske Bestemmelser paa enkelte Punkter, som f&o-;r mig ikke have v&ae;ret kjendte. Altsaa det er det: ikke at ville t&ae;nke over Troen. Tag nu Prof. M. Han har skrevet en Dogmatik. Vel. Han afhandler i den alle de Punkter og Qv&ae;stioner, som pleie at behandles i _SkriftenDogmatiker (om Skriften, om Treenigheden, om Skabelsen om Opholdelsen, om Forl&o-;sning, Forsoning, Engle, Dj&ae;vle, Msk., Ud&o-;delighed o: s: v:.) Kun er der eet Punkt han glider temmelig let over, det er det Punkt om Troens Forhold til T&ae;nkning. See det kalder man at t&ae;nke over _Troen.Troen &streg; i Mods&ae;tning til min Str&ae;ben. Men Sagen er: jeg har arbeidet og pr&ae;steret paa dette Punkt &streg; _detSligt har Ingen Tid til at l&ae;se; Martensen har forsikkret og forsikkret &streg; det er Noget for Enhver at l&o-;be med. Mine _storeudf&o-;rlige Skrifter &streg; ja, det afskr&ae;kker Folk, man l&o-;ber fra dem; Prof. Martensens _letbevingedebevingede Forsikkringer, dem l&o-;ber man med es gehet vom Munde zu Munde. a Jeg vil ikke tale om andre Befordrings-Midler _Proi faveur af Prof. M.: han er Prof., har et stort Embede, Fl&o-;iels-Forstykke ell. Mave, Ridder &streg; medens jeg Ingenting er, og har sat Penge til for at v&ae;re Forf. Gid dog Een og Anden blot en halv Time vilde t&ae;nke alvorligt herover, saa kom han maaskee ogsaa paa andre Tanker om min Str&ae;ben. Thema til en Fredags-Tale. Ved Alteret er: 1) Glemsel (for Dine Synder, det Forbigangne,) 2) Erindring (af &g.Ch;sti Kjerlighed, det Evige som er det Tilkommende). Socrates. Det er dog klart, at just Socrates Apologie er Det, der har forbittret Dommerne, saa de d&o-;mte ham fra Livet. Socrates har v&ae;ret anseet for en S&ae;rling, hvem man tildeels saadan _{lod sig}lod skj&o-;tte sig selv. Da bliver han anklaget. Anklagen selv har ikke havt stort at betyde. Men nu bliver Anklage-Situationen den Situation, der kommer til at gj&o-;re aabenbar, hvad der egl. boer i Socrates. Den oph&o-;iede Selvf&o-;lelse, med hvilken han forholder sig ironisk til summa summarum af hele Folkeforsamlingen, ikke vil forsvare sig, men sp&o-;ge med Dem: dette bliver egl. det Afgj&o-;rende. Hans Adf&ae;rd som Anklaget har i den Grad forbittret Folket, at han egl. d&o-;mmes for denne Adf&ae;rd, og Anklagen forvandles til Anledningen. Dette er ogsaa rigtigt opfattet af Wieland i hans Aristipp _ogund seine Zeit 2den Deel p. 12 og 13. a Socrates b ogsaa p. 38, 39, 40 findes gode Bem&ae;rkninger, men fra en anden Side; her kommer forresten ogsaa det Sp&o-;rgsmaal frem men ganske kort: om Socrates ikke af Omsorg for Athenienserne, burde v&ae;re flygtet. (man t&ae;nke her paa H: H:s to Afhandlinger); cfr saa igjen p. 55 o: fl. Dag-Pressen Dag-Pressen er det, der har &o-;delagt Staterne. Saa l&ae;nge den bestaaer end sige voxer og forfremmes, er &g.Ch;std. en Umulighed i Staterne (fraseet hvad der kan skjule sig af lidt Stilleben hist og her) og egl. er _StaterStaten selv en Umulighed. Her er det Martyrerne skulle falde; m&ae;rkede skulle _vde v&ae;re af Dag-Pressens Forf&o-;lgelse og Mishandling. Det bliver ublodige Martyrer (thi Pressen slaaer jo ikke ihjel &streg; som det hykkelsk nok hedder, skj&o-;ndt Gud veed, hvor Mange Pressen allerede har ihjelslaget) &streg; men de meest combinerede og maaskee de meest difficile, da den Lidende jo paa en Maade hver Dag har det i sin Magt at unddrage sig. Martyren maa v&ae;re saaledes bem&ae;rket af Samtiden, at man i Grunden har Forestillingen om ham og hans Sags Sandhed, men Ingen vover at tale af Frygt for Dag-Pressen. Naar han saa er d&o-;d, saa r&o-;rer han. Men ogsaa denne Vanskelighed har dette Martyrium, at maatte hver evige Dag l&o-;fte det samme, et heelt Liv, for i sin D&o-;d at trykke med sit hele Liv. Lader han nogen Tid gaae imellem, saa sv&ae;kkes Indtrykket, og det bliver ikke klart, hvorvidt hans D&o-;d bliver et Martyrium. Her ligger for Martyren ret egl. Kategorien &anfbeg;den Enkelte&anfslut; a Dag-Pressen Digterisk Replik. V&ae;mmeligste af alle Tyrannier: Dag-Pressens, _{Udbredelsens.}Udbredelsens Tyrannie. Fra en anden Tyran kan man reise til et fremmed Sted &streg; men her, her reiser en af Forf&o-;lgerne med; han bem&ae;gtiger sig Ens Renomee paa det fremmede Sted; fort&ae;ller f&o-;rst, at den ber&o-;mte N.N. lever her i Byen, og nu &o-;ses der Lovtaler ud for at sikkre Opm&ae;rksomheden &streg; og for at Mishandlingen, som kommer bag efter kan smage. See det kan naaes ved Hj&ae;lp af Presse i ganske f&o-;ie Tid. S&ae;t der ingen Presse var, s&ae;t en af den Navnkundiges Hadere vilde reise efter ham til det fremmede Sted, og see ved mundtlig Bagvaskelse at tr&ae;nge igjennem, nei det lykkes ikke. Men ved Hj&ae;lp af Pressen, disse uhyre Mundfulder, som kunne tages paa een Gang, saa lader det sig gj&o-;re. O, som vel en Plante maa v&ae;re til mode, naar den ikke kan blive af med det &ae;kle Ut&o-;i, der baade fort&ae;rer og sk&ae;mmer den: saaledes maa vel en Navnkundig v&ae;re tilmode, naar han _bseer, hvorledes hiint &ae;kle Ut&o-;i, der lever af &anfbeg;Navnkundighed&anfslut;, ikke er til at ryste af ell. til at undgaae. Om Theophilus Nicolaus. See det kommer ud deraf, naar Klodderagtighed tager Partes ligeoverfor Kunst-Anl&ae;g. Joh. Climacus erkl&ae;rer selv, at han ikke har Troen. Theophilus Nicolaus fremstiller den Troende. Han m&ae;rker nu slet ikke, at conseqvent maatte han give Sagen den Vending: at alt Det, Joh. Climacus siger, kan jo Intet bevise, da han selv siger, han ikke har Troen, ikke er &g.Ch;sten. Men Sligt aner Theophilus Nicolaus ikke. Han indlader sig bona fide. Ak, og hvor veemodigt at leve i saa smaa Forhold, at der vel saa godt som Ingen er, der egl. har &O-;ie for et dybt gjennemf&o-;rt kunstnerisk Anl&ae;g. Hvad der koster mig mine Dages Flid, uhyre Anstrengelse, n&ae;sten s&o-;vnl&o-;s dialektisk Udholdenhed: at holde Traadene rigtigt i dette fine Anl&ae;g &streg; Sligt er slet ikke til for Andre. Jeg identificeres udenvidere med mine Pseudonymer, og saa sluddres der Noget op, hvilket &streg; naturligviis &streg; mange Flere forstaae; ja naturligviis! a Om Theophilus Nicolaus. Guds udvalgte Redskaber. Hvorledes b&ae;rer Gud sig ad med at sikkre sig et Redskab blandt Mskene? Ganske simpelt saaledes, han isolerer en Saadan saaledes, at det, selv om han nok saa gjerne vilde, er ham umuligt at gj&o-;re sig forstaaelig for Andre. Saasnart Forstaaelsen med Andre kommer, saa kommer det Pruttende, _Afslaget,Afslaget o: s: v: &streg; men i denne frygtelige Isolation maa Redskabet holde ud, bestandig ene med Gud &streg; saa kommer det nok med at notere det Religieuses Priis h&o-;it nok. Det_Den kan v&ae;re ved Lidelser at Gud saaledes isolerer &anfbeg;Redskabet&anfslut;, Lidelser, i hvilke han ikke kan gj&o-;re sig forstaaelig for nogen Anden, Lidelser _haindtil Vanvid. Paa den anden Side kan det jo ogsaa v&ae;re ved selve det Overordentlige at &anfbeg;Redskabet&anfslut; saaledes isoleres. fE ved Syner, Aabenbaringer o: D:. Men er det da saa isolerende? har vi nu ikke i millionsviis levet flot af, at Paulus blev kaldet ved en Aabenbaring? Unegteligt! Paa Afstand, (is&ae;r paa 1800 Aars Afstand) er en Aabenbaring en yderst confortabel Sag &streg; men i Samtidighedens Situation med Medlevende selv at v&ae;re Den, som har haft en Aabenbaring: det er i Grunden den absoluteste Isolation. En saadan Mand vipper i eet v&ae;k mellem det H&o-;ieste &streg; og Galskab, egl. forstaaet af nogen Trediemand, forstaaet i at have haft en Aabenbaring: det kan han ikke blive. Har en Christen Lov til at bruge Klogskab, undtagen i omvendt Forstand, ikke for at gj&o-;re sig Livet let, men for at gj&o-;re sig det tungt, ikke for at undgaae Fare, men for at komme ud i den? Antaget (som det objektivt hedder) at &g.Ch;std. er en L&ae;re, altsaa en Sum af L&ae;res&ae;tninger. Det er nu aabenbart, at dette Samme kan siges paa mange forskjellige Maader _{blandt an} og dog qua L&ae;re blive det Samme; Forskjellen kan fE v&ae;re at En (ved Hj&ae;lp af sit hvorledes han siger det) gj&o-;r glimrende Lykke, en Anden (ved Hj&ae;lp af sit hvorledes han siger det Samme) bliver forfulgt: er det saa det Samme, den samme &g.Ch;std, har en Christen Lov til at bruge sin Klogskab i Retning af det f&o-;rste hvorledes? Anm Man seer forresten her, hvor taabeligt det er, at kalde &g.Ch;std en L&ae;re, thi saa var den Forskjel om den Ene gj&o-;r Lykke ved at forkynde det Samme, den Anden maa lide for det, saa var den Forskjel aldeles uv&ae;sentlig, naar det virkelig var det Samme, de sagde. Saaledes fE i Forhold til Platos Philosophie, naar der _toTo virkelig forkynde den lige sand, saa er det, at den ene bruger sin Kl&o-;gt til tillige at gj&o-;re Lykke, den Anden foragter denne Kl&o-;gt og bliver forfulgt: denne Forskjel er v&ae;sentlig ligegyldig. Men &g.Ch;std. er ingen L&ae;re den er en Existents-Meddelelse. Er der ikke _en et n&o-;dvendigt Forhold i Henseende til hvad der f&o-;lger af hvad et Msk. siger og l&ae;rer, saa han med N&o-;dvendighed drager F&o-;lgen over sig, og saa man, hvis F&o-;lgen udebliver, er berettiget til at slutte: ja, saa har han hell. ikke i Sandhed forkyndt dette? Tag et Exempel: at forkynde christelig Selvfornegtelse. Hvis En i Sandhed forkynder den, f&o-;lger det saa ikke med N&o-;dvendighed, at Det vederfares ham, Det som han siger, saa dette er det eneste sande Beviis for Forkyndelsens Sandhed, at den frembringer det Forkyndte, maaskee ikke saaledes, at Nogen gj&o-;r efter hvad han siger, men dog, at ham vederfares efter hvad han siger, at der vederfares den christelige Selvfornegtelse. Hvis derimod En gjorde glimrende Lykke ved at forkynde christelig Selvfornegtelse &streg; er dette saa ikke ligefrem et Beviis for, at han ikke forkynder den i Sandhed. Sophisterne ville saa n&o-;dig til at slutte her; de holde det sv&ae;vende, de sige: stundom maae Sandheden lide i denne Verden, stundom gaaer det den dog godt. Men naar christelig Selvfornegtelse forkyndes saaledes, at Den, der forkynder den, gj&o-;r Lykke, saa forkynder han den egl. ikke, han declamerer maaskeea, men han udtrykker den ikke existentielt, og deraf kommer det at F&o-;lgen udebliver. Man seer atter her, hvor taabeligt det er, at kalde &g.Ch;std. en L&ae;re, istedetfor at den er en Existents-Meddelelse. a paa Digter-Afstand fra Virkeligheden. Goldschmidt. Fraseet 1) at det da egl. kun er en Fr&ae;khed (uden at han dog maaskee ret selv forstaaer det) og 2) Piat til Efterligning af hvad han har _h&o-;th&o-;rt om Metamorphoser og Stadier i en Livs Udvikling, dette han har hittet paa, at &anfbeg;Corsaren&anfslut; er f&o-;rste _Stadium.Stadium &streg; dette fraseet, saa bliver det i psychologisk Henseende Snurrige tilbage, at han altsaa udviser _detden _{Merkw&u..;rdigked} Merkw&u..;rdighed at det Comiske er det f&o-;rste Stadium. Ellers pleier dog det Comiske at v&ae;re det _Sidstesidste &streg; Comedien ender ganske rigtig Hegels &Ae;sthetik, og en Aristophanes vilde vist v&ae;re blevet synderlig tilmode, hvis man foreslog ham, at gj&o-;re sin Existents som comisk Digter til f&o-;rste Moment &streg; for saa at blive &anfbeg;alvorlig&anfslut;. Overhovedet er det Galimathias som G. s&ae;tter ind i Verden ved sin personlige Existeren ikke uinteressant i _midet mig anviste Clinicum: Ki&o-;benhavn i s&ae;delig Opl&o-;sning. Jeg selv har som Forf. aldrig udvist det Comiske, det er blevet benyttet som tjenende af Pseudonymer, der naturligviis ganske conseqvent vilde finde det latterligt at lade dem faae et nyt Stadium, da det Comiske er en sph&ae;risk Bestemmelse for det H&o-;ieste. Jeg selv var fra f&o-;rste &O-;ieblik af opbyggelig Forf. Det Comiske i Pseudonymerne er snarere et for h&o-;it Stadium, da det er et D&ae;monisk. a Goldschmidt. Socrates &streg; &g.Ch;std. Ogsaa dette Socratiske er af yderste Vigtighed for det Christelige: Dyden lader sig ikke l&ae;re, det vil sige, den er ingen L&ae;re, den er en Kunnen, en Ud&o-;ven, en _Existeren.Existeren, en existentiel Omdannelsea Her ligger jeg igjen med Mit: &g.Ch;std. er ikke en L&ae;re men en Existents-Meddelelse. Det er af saa afgj&o-;rende Vigtighed for at bestemme Begrebet &anfbeg;L&ae;rer&anfslut; i Forhold til det &g.Ch;stlige. _AlleHele dette usalige Sl&ae;ng af &anfbeg;Pr&ae;ster og Professorer&anfslut; er det egl. der bona fide har forvirret &anfbeg;Troen&anfslut;. a og derfor er _detden saa langsom at l&ae;re, ikke slet saa let og nem som at l&ae;re eet Sprog mere ell. et System mere udenad. Nei i Forhold til Dyden er det med saa s&ae;rlig Eftertryk bestandig: indenad, indadvendt, &anfbeg;den Enkelte&anfslut;. En besynderlig ironisk Udm&ae;rkelse. Naar der er Ildl&o-;s et Sted, og der skal slaaes Allarm, saa kommer Trommeslageren f&o-;rst hen og slaaer udenfor det br&ae;ndende Sted. Der beh&o-;vede han da allermindst at slaae. Det er som en Gj&o-;ren honeur for det. En Analogie vilde det v&ae;re, hvis det fE var Skik, at naar en Mand skulde henrettes, at da Skarpretteren, idet den Skyldige besteeg Skafottet ledsaget af Justitsens Embedsmand og Pr&ae;sten, f&o-;rst bukkede tre Gange for Delinqventen, og saa een Gang for &O-;vrigheden. Plato. Er det dog ikke m&ae;rkeligt, Plato vil i Republiken have &anfbeg;Digterne&anfslut; udviste af Staten, _hangriber ellers oftere &anfbeg;Digterne&anfslut; &streg; og var dog egl. selv en _Digter.Digter, ell. en T&ae;nker med et overveiende Digterisk. Det M&ae;rkelige er saa igjen her, at dette Stadium ikke er et tidligere saa det afgj&o-;rende ethiske er det senere. Ak, nei det er omvendt. Det er en bagl&ae;nds &g.m;&g.e;&g.t;&g.a;&g.b;&g.a;&g.s;&g.i;&g.sud; &g.e;&g.i;&g.sud; &g.a;&g.l;&g.l;&g.o; &g.g;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud;. Det er en Reminiscents af Socrates, der virkelig selv var Ethikeren, og havde Ret i at ville have &anfbeg;Digteren&anfslut; bort. I anden Generation (Plato) er vi saa komne saavidt, at Plato er Digteren der vil have &anfbeg;Digteren&anfslut; bort, han digter det, at ville have Digteren bort, saa langt er det gaaet tilbage. Det har slaaet mig et Ord af Aristipp (i Wielands Aristipp und seine Zeit 4de B. p. 34) hvor han taler om Platos Republik: &anfbeg;Du forlanger, skriver han, min Mening om denne nye Digtning af vor erkl&ae;rede Digter-Fjende.&anfslut; Ogsaa for min egen Skyld har dette med Plato v&ae;ret mig af Betydning. Jeg har bestandigt erkjendt, at der er et Digterisk i mig. Men i mig strides der dog fremad. Jeg f&o-;lger ikke umiddelbart efter en Socrates og lader nu Sagen gaae tilbage. Nei i den gr&ae;ndsel&o-;se Forvirring af det Religieuse er jeg en Position fremad. Jeg udviser Svinget, der skal gj&o-;res; men selv n&ae;sten segnende under den uhyre intellectuelle Opgave at rydde Terrainet, udviser jeg som det h&o-;iere den reen ethiske Existents. Omvendtheden. Det Christelige: at her i Verden er Alt omvendt, at jo mere jeg beflitter mig paa Dyd, desto v&ae;rre gaaer det mig o: s: v: &streg; alt Dette findes jo allerede i den hele ypperlige Fremstilling af det Ethiske i de f&o-;rste B&o-;ger af Platos Stat. Sophisterne l&ae;re: at det at gj&o-;re Uret er det Fordeelagtige, og at det veed Enhver, dog at man for en Forsigtigheds Skyld opretholder et Skin af at ville det Gode &streg; _sSocrates vil, at man skal gj&o-;re det Gode, og undgaae Skinnet deraf, at ikke L&o-;nnen skal friste. Her er forresten en lille Vanskelighed, som let h&ae;ves. Naar nemlig Sophisterne l&ae;re, at det at gj&o-;re Uret er det Fordeelagtigste og at i Grunden Enhver betragter det saa &streg; hvortil saa det Skin at ansees for Retf&ae;rdig. Skal dette v&ae;re en Fordeel, saa _kanmaa jo Verden virkelig ansee Retf&ae;rdighed for det Gode, og saa kan Verden ikke v&ae;re saa ond, at Proportionen er _omvendt. Omvendthed. Dog her stikker just Hemmeligheden. Det er blot et Skin af at v&ae;re den Dydige, den Retf&ae;rdige o: s: v:, i denne lette Form t&ae;kkes det Verden, vel n&ae;rmest ogsaa som et Udtryk for Snildhed, der snildt veed at conservere dette Skin. Saasnart det virkelig blev Alvor med at ville v&ae;re retf&ae;rdig, saa kan Verden ikke b&ae;re det, og det gaaer ikke den Retf&ae;rdige vel; men dette Skin, denne interessante Mystification, som dog selv Verden saadan halvt om halvt ikke troer paa, det er Profit, just dette Hyklerie h&o-;rer med for ret at gj&o-;re Lykke, medens Verden er villig til at gaae ind i Mystificationen og &ae;re denne Mand som den Retf&ae;rdige. a Og saaledes opfattede altsaa endog en Hedning Verden, han som da ikke havde det h&o-;ieste det sande Ideal &streg; hvor forf&ae;rdelig maa &g.Ch;std. opfatte den; thi Afstanden er i Forhold til Idealets Oph&o-;iethed, og Verden derfor kun fuldkommen god for de Slette ell. for Dem, som intet Ideal kjende. b Hvilken ypperlig Lovtale over denne Verden, som bliver lagt Lovtaleren over Uretf&ae;rdighed i Munden: &anfbeg;Den Retf&ae;rdige, han bliver pidsket, sp&ae;ndt paa Pineb&ae;nken, lagt i L&ae;nker; man vil br&ae;nde &O-;inene ud paa ham, og efter at han har lidt alle opt&ae;nkelige Mishandlinger bliver han naglet til Korset, og maa nu for silde indsee, at man i denne Verden vistnok skal bestr&ae;be sig for at synes retf&ae;rdig, men da ikke v&ae;re gal og v&ae;re det. Hvor herligt derimod er den Uretf&ae;rdiges Lod i denne Verden, naar han har den Klogskab, at bringe den offentlige Mening paa sin Side, og medens han under Dydens Maske tillader sig Alt, ansees for en retskaffen Mand. Statens h&o-;ieste &Ae;resposter vente ham, han kan &ae;gte hvem han vil, og udgive Sit til hvem han vil; Enhver regner sig det til &Ae;re at komme i Forhold og Forbindelse med ham, og da intet Middel er ham for slet for at naae sin Hensigt, lykkes Alt ham; ved alle Leiligheder veed han at komme godt fra det, kort han bliver en riig og m&ae;gtig Mand, istand til at gavne sine Venner og skade sine Fjender, ja at vinde selv Guderne ved hyppige Offere og rige Gaver, saa han vil v&ae;re dem kj&ae;rere end den Retf&ae;rdige, der Intet har at give.&anfslut; Uden just at smigre mig selv, t&o-;r jeg troe, at jeg maaskee er Den, der i vore Forhold virkelig nyder meest Agtelse. Og hvoraf veed jeg det? Det veed jeg deraf, at man saadan giver det Udseende af at jeg er s&ae;r, lidt gal o: s: v:. Mskene forstaae hinanden gjensidig i egoistisk Str&ae;ben for endelige Formaal, det er dem Livets Alvor, de &ae;re hinanden o: s: v: Hvad der gaaer ud derover (og om det virkelig gj&o-;r det, har Verden et skarpt &O-;ie for) er vistnok Gjenstand for deres Agtelse &streg; men for Gud i Himlens Skyld, det maa holdes paa en passende Afstand som S&ae;rhed og Galskab, tilgivelig men dog S&ae;rhed &streg; ellers vilde det jo ogsaa vende op og ned paa Alt, forstyrre hele _S&ae;Legen. Er nu det Ideellere af s&ae;regne Grunde villig til at n&o-;ies med det Vilkaar at v&ae;re en Snurrighed (og i Stilhed at agtes) saa tolereres det. Vil det ikke det, vil det angribe Verden, d&o-;mme den o: s: v: saa gaaer det paa Liv og D&o-;d, saa bliver Verden ikke rolig f&o-;r denne Mand er d&o-;d. En raffineret Skj&o-;ge har i sit stille Sind megen Agtelse for en s&ae;delig Pige; men udtrykkes maa dette ikke, hun vil have Lov til at spotte lidt over hendes S&ae;delighed, som var den en S&ae;rhed, noget Aparte Noget. Naar nu den unge Pige ikke t&ae;nker videre derover, men hviler i _sinsig selv &streg; saa gaaer det; vilde hun vende Forholdet om, og d&o-;mme at Skj&o-;gens Liv var lidt mere end S&ae;rhed, s&o-;rgelig S&ae;rhed, Fortabelse &streg; saa er denne Piges Skjebne afgjort, saa hviler Skj&o-;gen ikke f&o-;r _hunhun er tilintetgjort. Om den Mishandling jeg har lidt. Det interesserer mig reent psychologisk at see, hvad nu det Farligste af alle Angrebene vare &streg; man l&ae;rer derved Verden at kjende. Lumpen var hele Mishandlingen; der blev _&o-;d&o-;st Forhaanelse og Raahed ud over mig &streg; det var snart Alt glemt. Man tog mit Fornavn og gjorde til et &O-;genavn, brugde det i Comedier &streg; jeg n&ae;vntes idelig og idelig med det paa Gaden: det er af det Farlige. Man gjorde mig til en Carricatur, kjendt af ethvert Barn &streg; det er af det Farlige. Men det Farligste var at man skrev, at mine Buxer vare for korte, ell. vel endog den ene Buxe 1/2 Tomme kortere end den anden. alt det Andet var ubetinget Noget, der Intet var at gj&o-;re ved. Her kom Vanskeligheden, _om,om der da var noget Paafaldende &streg; Paafaldende vel at m&ae;rke efter at Pressen er blevet brugt til at rette Alles &O-;ine derpaa. Dette var det Farlige. Det blev sat i Forbindelse med min Charakteer, at det var Stolthed; de Anseetere syntes jeg kunde dog _maaskeegive efter &streg; de t&ae;nkte slet ikke paa, at noget egl. Paafaldende _varhar der aldrig v&ae;ret ved min Paakl&ae;dning, og paa den anden Side, gjorde jeg nogensomhelst Forandring var det jo igjen underlagt offentlig Discussion &streg; og det skete (skj&o-;ndt jeg lod Alt v&ae;re uforandret) i Flyveposten af P. L. M&o-;ller, hvor der fortaltes, at nu vare mine Buxer blevne for lange. See dette var farligt, just fordi det sattes i Forhold til min Charakteer. Hvilket Vanvid er dog det offentlige Liv! Men sandeligen jeg gad see, hvor mange der holdt det ud: Dag ud og Dag ind at erindres af disse Tusinder og Tusinder om Eet og det Samme, af Tjenestepiger, B&o-;rn, Sjouere o: s: v:. Aldrig at kunne v&ae;re privat, fordi selv den simpleste borgerlige Familie var vidende om det Samme, og hvis man bes&o-;gte dem, i Forlegenhed forraadte at de vidste det, forraadte det ved et Blik. Og saa det Forbittrende i, at det er paa den Maade man l&o-;nnes for at have arbeidet som ingen Forf, uegennyttigt som ingen, og endeligen for at have villet gj&o-;re vel mod Samfundet. &streg; Det Farlige var, at det sattes i Forhold til min Charakteer, og det saae ud som var der Noget at gj&o-;re, og at det var min Pligt at gj&o-;re det &streg; istedetfor at hele Samfundet i dette Tilf&ae;lde udtrykte Vanvid. Det Tragi-Comiske i, at see min Skr&ae;ders Forlegenhed, fordi han var kommet til at deeltage i det offentlige Liv o: s: v: o: s: v:; min Karls Medviden o: s: v: &streg; a Og saa Aar efter Aar uforandret at v&ae;re udsat for den Mulighed hver Dag, at et arrigt Msk. _eten halvfuld Student en _AftsAftenstund, en Fortvivlet for at tjene 10rd begynder igjen at bruge Pressen til at skrive om min Paakl&ae;dning. At have Ret mod en Samtid, derpaa er der ordentligviis sat Livsstraf, eller dog livsvarigt Martyrium: Gud veed, om det ikke skulde lykkes mig, at faae Ret af den samme Samtid, som har gjort mig Uret, og mod hvem jeg har Ret. Mit Tilf&ae;lde er et ganske eget. Jeg har ikke angrebet Samtiden, men kastet mig mod et Slags _Tyrannie,Tyrannie &streg; det maa dog snart blive Samtiden tydeligt, hvilken Ret jeg har, hvilken Uret den har gjort mig; og Tilstaaelsen vil vel ogsaa komme, naar Arrigskaben _hret har sat sig. Mit Tilf&ae;lde er just derfor ogsaa et eget, at jeg ikke udgiver mig for en ethisk Figur i stor Forstand, aldrig har brugt Myndighed, altsaa ikke lagt Katastrophen saa h&o-;it op. Skeer det, da vil det v&ae;re af yderste Vigtighed for at belyse &g.Ch;std. Jeg veed Intet, jeg veed kun at forundre mig over Styrelsen. Psyche vilde ikke n&o-;ies med at troe; det var jo muligt, at den _usynligeUsynlige, der bes&o-;gte hende, var et Uhyre &streg; saa saae hun, og saae, hvad hun tabte. Saaledes ogsaa med Reflexions-Forholdet i Forhold til Gud. Det Tilbagelagte, det kan Du maaskee see er det Overordentlige, saa altsaa dette var Dig forundt: vil Du ikke n&o-;ies hermed, n&o-;ies med at leve bagl&ae;nds, forud have Sikkerheden, for at v&ae;re ganske _sigersikker paa, at den Vei Du gaaer ikke er en Afvei &streg; det var jo _umuligt,muligt (som det var muligt at hiin Usynlige, der bes&o-;gte Psyche, var et Uhyre, der just for at skjule dette, kun vilde sees i M&o-;rke &dvs;: ikke sees men troes &streg;): saa er Alt tabt, Du faaer saa alligevel ikke Visheden men kun Visheden om, at nu er Alt tabt. Som jeg her har sagt det: hvor den virkelige Fare er, der hedder det altid &anfbeg;det er Ingenting.&anfslut; Det er Grundl&o-;gnen. Man vil jo dog gjerne v&ae;re den alvorlige, den modige Mand, Dydens Forf&ae;gter o: s: v: vedgik man nu at det var den virkelige Fare, saa maatte man jo gaae i den &streg; og det vil man ikke, ergo lyver man. Replik til de Samtidige Lidt Billighed synes jeg dog man burde vise mig. I Betragtning af at v&ae;re den priviligerede Foragtelighed fik Goldschmidt Lov til at bruge alle de Vaaben, som ingen anst&ae;ndig Forf. endog blot t&o-;r r&o-;re. Ved Hj&ae;lp af disse Vaaben, begunstiget ved at v&ae;re den Priviligerede &streg; agerede han en uovervindelig Seierherre. Dette finder jeg i sin Orden, ell. rettere sagt, jeg finder det vel ikke i sin Orden, men jeg finder dog, at der er Mening deri, naar det staaer fast, at det er som den priviligerede Foragtelighed, han saaledes triumpherer. Men for galt er det dog, at han saadan en passant bliver udenvidere anst&ae;ndig _Forf.Forf, og at dette saa tillades ham uden at gj&o-;re en meget officiel_officielt Afbigt; thi det er jo den meest opr&o-;rende Uret mod alle Dem, der maatte finde sig i hans Mishandling &streg; fordi han nu engang var den priviligerede Foragtelighed. _MenOg galere end det Galeste er det dog, at vende Forholdet saadan om, at det endog bliver en Slags Fortjeneste, at han er saa god &streg; at ville v&ae;re anst&ae;ndig, omtrent som naar _piankedeFor&ae;ldre, der ikke havde Kraft til at straffe det uartige Barn, vilde takke det, naar det blev artigt. &g.Ch;std. _{er &u;&u;&u;&u; &u;&u;&u;&u;d&u;&u; idel Byrde i dette Liv.}vil gj&o-;re Evigheden let men gj&o-;r dette Liv tungt. &g.Ch;stds Foruds&ae;tning er egl. den, at det om Evigheden besk&ae;ftiger et Msk. absolut. For denne Bekymring veed &g.Ch;std. Raad. Men _somsaadan som vi i Almdl. leve, falder det os da slet ikke ind, at det med Evigheden skulde have Noget at betyde, at vi alle blive salige, det er sikkert nok. _SaaNu skal altsaa &g.Ch;std. anbringes indenfor dette Liv, som kunde den hj&ae;lpe for dette Liv. Men det kan den netop slet ikke, den kan kun gj&o-;re dette Liv saa anstrenget som det er muligt. &g.Ch;std.s Foruds&ae;tning er at Bekymringen for at det maa gaae En vel i Evigheden, er saa stor, at man for at faae Ro i denne Henseende med Gl&ae;de _takfinder sig i, ja takker Gud for at faae dette Liv gjort noget mere, ja uendelig meget mere anstrenget end det er, naar man ikke indlader sig med &g.Ch;std. Alene det at have en virkelig Bekymring for sin evige Salighed (som &g.Ch;std. fordrer den), alene det er jo en uhyre V&ae;gt i Sammenligning med den _leve Maade at leve paa, som lader det Evige staae hen. Mit Forhold til de Samtidige. Men gj&o-;r jeg ikke Uret idetmindste mod Mange af de Samtidige? Jeg anvender hele min Kraft for at forvandle den Uret og Mishandling jeg lider til Ingenting &streg; saa troe de, at det er Ingenting, og forts&ae;tte den. Denne Maalestok er at fordre &anfbeg;Aand&anfslut; af dem, at fordre af Dem, at de ved dem selv skal _{blive op} t&ae;nke efter uden at der ligefrem siges dem Noget. Burde jeg ikke sige Noget ligefrem, ell. reise lidt som jeg dog af andre Grunde bestandigt har t&ae;nkt paa. _detDet Sidste, at reise lidt, vilde v&ae;re at give dem den tilstr&ae;kkelige Tid til at sunde sig, og de vilde maaskee blive opm&ae;rksomme, medens nu min personlige daglige N&ae;rv&ae;relse, og Synet af, at det paa mig seer ud som var det Ingenting, er Bestyrkelse i det Gamle. Dog skylder jeg jo ogsaa min Sag og Sandheden, at holde tilb&o-;rligt l&ae;nge ud, for at jeg kan have Noget at holde mig _til.til, Noget at beraabe mig _paa;paa. Egl. har jeg ved min offentlige Existeren kj&o-;bt mig en Pante-Fordring i det offentlige_{Offentligeoffentlige Liv} her hjemme, som kan benyttes til Fremstilling af det Christelige. Man siger &anfbeg;Din Fremstilling er for h&o-;i&anfslut; jeg svarer &anfbeg;det kan den umuligt v&ae;re, det er jo skeet lige for N&ae;sen af Eder; og for h&o-;it kan det da ikke v&ae;re, thi det svarer ganske til den Behandling, jeg qua Forf. har lidt, saa I altsaa selv har udfordret det, da jeg har maattet _{gribe til}holde mig til det Christelige for at udholde Eders Behandling. Dog Sagen vil jo nu snart klare sig, da jeg jo dog er i det Tilf&ae;lde at h&o-;re op som Forfatter. Om mig selv personligt. Msklig talt kunde man sige, at det er min Ulykke, at jeg er saa strengt opdragen i &g.Ch;std. Fra tidligste Tid har jeg v&ae;ret i et oprindeligt Tungsinds _Vold,Vold. Havde jeg nu v&ae;ret opdraget paa almindeligere viis &streg; ja, det forstaaer sig, _mensaa var jeg vel neppe blevet saa tungsindig &streg; saa var det vel i en tidligere Tid blevet Opgaven for mig at gj&o-;re Alt for at tr&ae;nge ud af dette Tungsind, der n&ae;sten vilde forhindre mig at v&ae;re Msk, at gj&o-;re Alt, enten at spr&ae;nge det ell. selv at spr&ae;nges. Men fortrolig som jeg var fra min tidligste Tid med dette Christelige: om P&ae;len i Kj&o-;det, at Sligt just h&o-;rer med til at v&ae;re &g.Ch;sten &streg; fandt jeg at derved kunde ikke v&ae;re Noget at gj&o-;re, og i hvert Fald fandt mit Tungsind et Medhold i hele denne Anskuelse. Saa forligte jeg mig religieust dermed &streg; det har gjort mig, mskelig talt, saa ulykkelig som mulig: men paa Basis af denne Smerte udfoldede sig saa en eminent Aands-Existents qua Forfatter. Jeg forstod mig selv i dette Liv. Qvalen var frygtelig &streg; men Tilfredsstillelsen var ogsaa desto st&o-;rre: jeg kan aldrig noksom takke Gud for hvad der forundtes mig. Men saa &streg; saa blev det mit Lod at v&ae;re Forf. &streg; i Danmark. En saadan Forfatter-Existents som min vilde i ethvert andet Land have v&ae;ret Veien til Rigdom &streg; i Danmark kostede det mig Penge. Over&o-;st blev jeg saa med Forhaanelser, Alt blev n&ae;sten gjort for at gj&o-;re mig Livet utaaleligt: gj&o-;r Intet &streg; denne Forfatter-Existents som den var og er min Mulighed, den var mig en Tilfredsstillelse, saa jeg aldrig noksom kunde takke Styrelsen; thi jo mere Modstand jo rigere blev blot Productiviteten. Men &streg; Penge koster den (ja det er jo n&ae;sten vanvittige Forhold, til Jubel for den Kj&o-;bstad, hvori jeg lever, omgivet af Forhaanelse, efterstr&ae;bt af Misundelse) &streg; og jeg har ikke mere Raad dertil. En Embedsstilling skulde jeg med Gl&ae;de paatage mig &streg; men her kommer mit Tungsind og gj&o-;r Vanskeligheden. Hvorledes jeg lider, efter hvilken Maalestok jeg er sat udenfor det Almene-Msklige har Ingen Forestilling om. Og dette maatte jo dog h&ae;ves for at kunne leve sammen med Mskene i Embedsstilling. Dog Eet bliver tilbage: at jeg aldrig noksom kan takke Gud for det ubeskrivelig Gode han har gjort mod mig saa langt mere end jeg havde ventet. Angaaende Goldschmidt. Der er vist neppe nogen her hjemme, der i den Grad som jeg, har v&ae;ret opm&ae;rksom paa G., neppe Nogen der har meent ham det saa vel: men 6 Aars Forbrydelse ved at v&ae;re Redakteur af Corsaren, skal og b&o-;r ikke gaae af som Ingenting. Min Tanke ved det Skridt jeg i sin Tid gjorde, var at lade det komme til Opgj&o-;relse, og saa gj&o-;re Alt for ham saa billigt som muligt &streg; jeg vilde v&ae;re hans Defensor &streg; han gjorde mig til sin Aktor: derved er Sagen just ikke blevet lettere for ham. Men havde jeg ikke gjort Indsigelsen i sin Tid, var det lykkedes ham enten at forblive upaatalt i hiin Virksomhed, ell. udenvidere at slippe fra den, naar det behagede ham engang at blive artig. Misforstaaelsen i min Situation som Forf. Samtiden har kun verdslige Categorier; den ventede og venter da, at jeg enten skulde unddrage mig Mishandlingen ved at reise fE; ell. at jeg skal forsvare mig. Jeg er imidlertid fordybet i de religieuse Forbilleder, hvis Kjende er at lide. Jeg veed ikke, om jeg har Lov til at gj&o-;re mig min Stilling lettere, da det er klart, at jo mere jeg lider, desto dybere vil jeg saare Samtiden, og Virkningen af mit Liv blive desto st&o-;rre. Saaledes medvirker jeg selv (ved ikke at gj&o-;re det man venter) til at gj&o-;re Forholdet vanskeligere. Men man s&ae;tter sig ikke ind i mig. Verdens-Svinget. Som jeg i sidste Afsnit af Anmeldelsen af de to Tidsaldere, har viist, at Straffen vil blive conform med Skylden, og derfor just den: ingen Regjering at faae, saa _StraffeAnstrengelsen men ogsaa Fremskridtet vil blive: at Enhver for Alvor maa l&ae;re det at v&ae;re sig selv Herre, at styre sig selv, uden at hj&ae;lpes ved det Aflad, at der gives Styrende og Ledende (hvad der var en Lettelse, men som Sl&ae;gten forsmaaede): saaledes bliver religieus Fremskridtet og Anstrengelsen: at Enhver i sig maa b&ae;re den Duplicitet, at forstaae, at det Christelige strider mod Forstanden &streg; og saa dog at troe det. Dette er Signalet til, at Umiddelbarhedens Tid er forbi. Som i det psychologiske Experiment quidam ingen umiddelbar ulykkelig Elsker er (han seer selv, at Sagen er comisk og holder det dog tragisk fat i Kraft af noget Andet, men altsaa med bestandig Splid, hvilket er Tegnet paa at Umiddelbarheden er forbi) saaledes med den Religieuse. Mit Forhold i _Samtiden.Samtiden, forsaavidt den selv har forskyldt Misligheden. Hvilken Betydning jeg har som Forf, f&o-;ler jeg Historien vil vidne for mig, at det er et Verdens Sving; fremdeles, at det Overordentlige er pr&ae;steret: det veed jeg, sandeligen uden Opbl&ae;sthed, jeg der dybt, o, saa ubeskriveligt dybt f&o-;ler min egen Elendighed som et stakkels _Melendig Msk og en stor Synder. Men Samtiden refuserede det Pr&ae;sterede. Mine Skrifter bleve ikke l&ae;ste &streg; derimod forlystede Kj&o-;bstaden sig med at aftegne og udgrine mig. Derved gik Sagen i Baglaas. Havde man strax med s&o-;mmelig _Respekt,Respekt for hvad her var pr&ae;steret, indladt sig paa Sagen, skj&o-;nsom for de store Offere jeg bragte som Forf: saa var Sagen blevet lettere. Nu vil Opl&o-;sningens Forvirring vanskeligt undgaaes &streg; og mig har man sat udenfor. Det bliver nu bestandigt dyrere og dyrere at komme ind paa hvad, der ved mig blev pr&ae;steret, fordi man nu f&o-;rst skal gj&o-;re en lille Tilstaaelse betr&ae;ffende den Maade, paa hvilken jeg er blevet behandlet. O, der kunde synes at v&ae;re noget Stolt i den Tanke: sandeligen, Den, der endog blot havde en Anelse om, i hvilke Qvaler jeg er bunden til Gud, han vilde vist ikke falde paa, at jeg kan v&ae;re stolt deraf. Elendig, som jeg f&o-;lte mig, en Poeniterende, som jeg dybt erkjendte mig at v&ae;re: ved Gud, det var ingen stor Fortjeneste af mig, men sandt er det, jeg b&o-;d for min Person det lavest mulige Vilkaar (villig til at leve sammen med den menige Mand, bestandig dragende en vis sp&o-;gende Belysning over mig, for ikke at virke for st&ae;rkt.) At man saa vragede mig: ja, det reiste min _FSelvf&o-;lelse; men dog trykker Gud bestandigt saa st&ae;rkt paa mig, at jeg hvert Secund om ikke er, saa kan v&ae;re paa de 70,000 Favne Vands Dyb. Ordentligviis har jeg levet saaledes, at jeg maaskee hver evige Dag jeg har levet, intensivt har lidt mere end Andre i eet Aar. Dog det forstaaer sig, i denne Lidelse har der saa ogsaa ofte v&ae;ret en Salighed, som Andre maaskee aldrig have fornummet. Thi, kort og godt, jeg har bestandigt kun _eetEet og det Samme at sige: at jeg aldrig noksom kan takke Gud for det ubeskrivelig Gode han har gjort imod mig, saa uendelig langt mere end jeg nogensinde kunde have ventet ell. turde have ventet. Conflicten mellem &anfbeg;Forstand&anfslut; og &anfbeg;Tro&anfslut;. simpelt psychologisk. &anfbeg;Forstanden&anfslut; kommer aldrig ind paa det Absolute. Dan et Exempel. Jeg har jo ogsaa et Ansvar for min Forstand. Godt, tag nu et Msk, der vil v&ae;nne sig af med een eller anden dybt indgroet Vane. Han siger nu: nu har Du l&ae;nge nok, gaaet og sat ud og sagt imorgen &streg; begynd nu idag. Saa begynder han, og Attakken bliver yderst voldsom. Saa siger Forstanden: det er for galt, Du maa fare med lidt Lempe, man har jo ogsaa havt Exempler paa, at et Msk. paa den Maade kan spr&ae;nge sig selv. Slaae saa lidt af og s&ae;t ud til imorgen. Her gj&ae;lder det nu, at i h&o-;ieste ethisk Forstand: har et Msk. intet Ansvar for hvad der h&ae;nder ham, naar han k&ae;mper mod det Onde, at han skal s&ae;tte dristigt Alt ind, kaste Ansvaret paa Gud &dvs;: troe, og lade sig sige, at denne Fare med at han kunde spr&ae;nge sig selv, er en Anf&ae;gtelse, en ny Gavtyvestreeg af _Fden onde Vane. Dog gj&ae;lder det unegtelig alligevel, at man kan ogsaa fare vild i at overforcere sig i _KampeKamp mod det Onde. Jeg veed det af egen Erfaring; men saa slaaer man af, og gj&o-;r _enGud en Indr&o-;mmelse, og L&o-;fte om at begynde redeligt igjen hvor man slap. Saadan Ydmygelse (at man ikke strax _kankan), kan ogsaa h&o-;re med, for at frelse En fra stoisk _{Indbildskhed)}Indbildskhed. Af egen Erfaring veed jeg ogsaa, at jeg (just fordi jeg er bange for de vilkaarlige Paafund) har for Skik med betimelig Tillysning at undsige Det og Det, den og den Vane, som nu staaer for Tour. Det saadan pludselig at sige: idag, kan v&ae;re meget farligt, v&ae;re en usand Utaalmodighed. Men som med Forstanden i hiint Tilf&ae;lde saaledes ogsaa med Forstanden i Forhold til at troe &g.Ch;std. _FTroens Interesse er: at slutte af, absolut Afgj&o-;relse, Forstandens Interesse er at holde &anfbeg;Overveielsen&anfslut; i Live; som Politiet _ervilde v&ae;re forlegent ved _atom der ingen Forbrydelser _ervar, saaledes Forstanden, naar Overveielsen er forbi. &anfbeg;Troen&anfslut; vil s&ae;tte det Absolute, &anfbeg;Forstanden&anfslut; forts&ae;tte Overveielsen. Hvor sv&ae;rt da nu _etat troe, nu i det 19de Aarh., nu da Alt er blevet et Chaos af Reflexioner og Overveielser. Sandeligen, derfor er det altid en stor Hj&ae;lp, at det ret bliver En tydeligt &streg;: at Troens Gjenstand er det Absurde &streg; det forkorter gevaltigt. Ja man _kankunde blandt Andet sige, at det er af Omsorg for Msk, at de dog kunne komme til at troe, at det er derfor, at Troens Gjenstand af Gud bestemtes til at v&ae;re det Absurde, og at han lod det sige forud, at det var og er og skal v&ae;re det Absurde. Replik om mig selv. Sandt nok, jeg troede ikke at Nederdr&ae;gtighedens Magt var saa stor. Da jeg kastede mig mod den, regnede jeg dog paa, at det, med den Forestilling man dengang havde om mig, skulde lykkes mig at vende de litteraire Forhold rigtigt, at det blev en &Ae;re at forhaanes af Foragtelighed, jeg regnede altsaa ogsaa forsaavidt paa, at Verden var adskilligt bedre end den er, vel meente jeg ikke den var god, men jeg regnede dog paa, at et saa redeligt og begeistret Skridt skulde hj&ae;lpe et Skub frem ad i vore Forhold. Ak, Ulykken var just at Skridtet ikke blev forstaaet &streg; og saaledes blev Sagen forv&ae;rret, endnu mere ved min Uforandrethed. Og hvad saa? Dersom jeg saa, uden at have gjort Skridtet, havde den udviklede Forestilling, jeg nu har, om efter hvilken Maalestok Nederdr&ae;gtighed, per Usselhed og Misundelse, regjerer: mon jeg saa ikke vilde have bedet Gud om Styrke til at gj&o-;re det Skridt, jeg har gjort? Jeg var villig til som Ligemand at omgaaes Alle &streg; nu Herre Gud jeg var dog nok ikke den Ringeste. Men at omgaaes dem som Lige, naar saa de samme Msker tillige ganske ugeneret ville i Egenskab af Publikum participere i Forhaanelsen: det vil jeg ikke. Maaskee har jeg ogsaa gjort Uret, ved bestandig i min Omgang at forvandle den Mishandling, jeg har lidt, til vittig Conversation; det Duperende heri (hvori tillige dog let kunde skjule sig en dyb Foragt for Msker) er dog ogsaa at vildlede dem. Indre Replik. Igaar var jeg elendig &streg; men jeg kunde dog ikke ret haabe paa Gud; idag blev jeg een Gang elendigere &streg; det hjalp, nu kan jeg haabe igjen. O, Faren, Faren, det er dog i _aandeligeaandelig Forhold, hvad legemlig Straf er i lavere Forhold. Blandt Andet derfor er det at Mskene saa gjerne ville at der skal tales til dem paa Forsamling, ikke enkeltviis. Den Enkelte, den dem maaskee saa langt Overlegne, som de neppe turde see paa, naar de skulle tale med ham enkeltviis &streg; han overv&ae;ldes sandseligt af Indtrykket af &anfbeg;M&ae;ngde&anfslut;: og denne Sp&ae;nding, den tilskriver saa enhver Enkelt i Forsamlingen sig, mener at det er ham, han saaledes n&ae;sten er bange for. O, det er dog saa vanskeligt at gj&o-;re Noget &anfbeg;strax&anfslut;. Blot en Uds&ae;ttelse af en halv Time vil man saa gjerne have, som blev det saa lettere for En, istedetfor at det saa blot bliver vanskeligere, ell. vel rettere slet ikke bliver gjort, ell. kun gjort halvt. ..... Saa synes man, at den og den Gang, igaar ell. iforgaars da var man saa n&ae;r efter at det var lykkedes for En at seire i den ell. den indre Kamp, at holde troende ud &streg; dersom man saa blot ikke havde gjort det ell. det lille Feilgreb: men nu kan man ikke &streg; istedetfor &anfbeg;strax&anfslut; at troe, og troe, at med Guds Hj&ae;lp vil _FeilbFeilgrebet selv tjene En til Gode. Man var saa n&ae;r efter at have forvisset sig om, at naar man troer, saa forvandler sig et Uheld, en Fare til Fremgang og Vinding &streg; men saa kom der _enet lille _{Feilb Va}Feilgreb og det lykkedes ikke: nu saa anvend strax det L&ae;rte (at naar Du troer saa tjener Alt Dig til Gode) og troe at dette Feilgreb tjener Dig til Gode. O, men det er en uhyre Skole, der beh&o-;ves for saaledes at blive sig selv n&ae;rv&ae;rende, istedetfor i eetv&ae;k at komme sig selv paa Afstand. L&ae;r Du mig o, Gud, at jeg ikke qv&ae;ler og martrer mig selv i qv&ae;lende Reflexion, men at jeg sundt maa aande i Troen. Replik. O, r&ae;dsom Dyb af Forvirring, o, r&ae;dsomt ved H&ae;vd forh&ae;rdede Misvisning. Fra Generation til Generation disse hundrede og atter hundrede Professorer &streg; i Christenheden, altsaa dog vel sagtens &g.Ch;stne, endsige da de vare Prof. i Theologie. De skreve B&o-;ger, og atter B&o-;ger om B&o-;gerne, og B&o-;ger for at holde Oversigt &streg; der bestod igjen Tidskrifter alene ved at skrive om dem, og Bogtrykkerier florere, og mange, mange Tusinder ern&ae;redes &streg; &streg; &streg; og ikke een Eneste af disse _{Leietjenere faldt}Leietjeneres Liv lignede i fjerneste Maade en sand christelig Existents &streg; ja ikke en Eneste af dem faldt _atdet ind, at tage det N. T. l&ae;se det ligefremt og eenfoldigt og for Gud forel&ae;gge sig selv det Sp&o-;rgsmaal: ligner da mit Liv paa nogen Maade end det fjerneste Christi, saa jeg turde kalde mig en Efterf&o-;lger &streg; jeg, Prof. i Theol. R af D., &ae;ret og anseet, med fast Gage og fri Professor Bolig og Forfatter af flere l&ae;rde Skrifter om Pauli fire Reiser. At der i det N.T. findes Steder, hvoraf man kan bevise Rigtigheden med Biskopper, Pr&ae;ster Diaconer (hvor lidet end de n&ae;rv&ae;rende ligne den oprindelige Tegning) men man finde dog i det N. T. det Sted, hvor der omtales: Professorer i Theologien. Hvorfor kommer man uvilkaarlig til at lee, naar man til hiint Sted, at Gud beskikkede nogle til Propheter, Andre til Apostle, Andre til Menighedens Forstandere &streg; hvorfor kommer man uvilkaarligt til at lee, hvis der tilf&o-;iedes: nogle til Professorer i Theologie. hvorfor kunde der n&ae;sten lige saa godt staae: Gud beskikkede nogle til Cancelliraader. &anfbeg;Professoren&anfslut; det er en senere christelig Opfindelse &streg; ja en senere christelig, thi den blev omtrent _gjort,gjort ved den Tid, da &g.Ch;std. begyndte at gaae tilbage, og _{&anfbeg;Professorerens&anfslut;}&anfbeg;Professorens&anfslut; Culminations-punkt indtraf just i vor Tid &streg; da &g.Ch;std. ganske er afskaffet. Hvad udtrykker &anfbeg;Professoren&anfslut;? &anfbeg;Professoren&anfslut; udtrykker, at Religionen er et l&ae;rd Sp&o-;rgsmaal; Professoren er den st&o-;rste Satire paa &anfbeg;Apostelen&anfslut;. At v&ae;re &streg; Professor hvori? i Det, som et Par Fiskere har sat ind i Verden: o, ypperlige Epigram. At &g.Ch;std. skulde formaae at seire over Verden: ja, det har Stifteren selv forudsagt, og det troede &anfbeg;Fiskerne&anfslut;. Men den Troph&ae;: at _ch&g.Ch;std. skulde seire i den Grad, at der blev Professorer i Theologie &streg; den har Stifteren ikke forudsagt, med mindre det skulde v&ae;re hvor der tales om, at &anfbeg;Affaldet&anfslut; vil indtr&ae;de. Funtus, her har jeg det! &anfbeg;Professoren&anfslut; det vil egl. v&ae;re Analogien til Don Quixote. Maaskee vil det blive en endnu dybere comisk Figur. En, der aldeles intet Begreb ell. Mskligt har i sig, i Retning af selv at begeistres til at ville handle og leve i Lighed med Forbillederne, men som troer, at det er l&ae;rde Sp&o-;rgsmaal. &anfbeg;Sandheden&anfslut; bliver korsf&ae;stet som en R&o-;ver, den bliver bespottet, bespyttet forinden &streg; den raaber d&o-;ende: f&o-;lger mig efter. Kun &anfbeg;Professoren&anfslut; (U-Msket) forstaaer ikke eet Ord heraf, han opfatter det som et l&ae;rd Sp&o-;rgsmaal I &anfbeg;Pseudonymerne&anfslut; havde jeg blot brugt &anfbeg;Privat-Docenten&anfslut;, men &anfbeg;Professoren&anfslut; er dog en sandere Type, just ved sit Livs Alvor, den h&o-;i&ae;rv&ae;rdige Ridder. a &anfbeg;Professoren&anfslut; i Theologie. Dag-Pressen. I Forhold til enhver anden Forbrydelse er og bliver Qvaliteten uforandret, og der kan ikke saaledes blive en Forbrydelse til ved en _{Qvamtiteren, undtagen}Qvantiteren (undtagen da _{ved m}i Forhold til mundtlig Bagvaskelse o: D:) men der er det ikke saaledes muligt _{at for}for en Enkelt paa een Gang at s&ae;tte Udbredelsen. Naar Een stj&ae;ler 10rd og en Anden 10,000rd, saa er _beggeQvaliteten den samme, men Qvantiteten forskjellig; Qvaliteten er den samme, begge Dele er Tyverie. Naar en Mand en Aftenstund i Sovekameret, idet han vil til at gaae til Sengs, siger til sin Kone, med hvem han har v&ae;ret ude samme Aften: jeg troer virkelig at Jfr. Hansen sminker sig, laae Du _m&ae;rkeM&ae;rke til o: s: v: &streg; da er dette den _Ligelligegyldigste Sag af Verden. Naar derimod et Blad med 10,000 Subscribenter siger det _sammeSamme, saa er den stakkels Jfr. Hansen tilintetgjort (thi en privat, is&ae;r da en Pige, kan ikke taale Offentligheden efter den Maalestok) altsaa dog vel en Forbrydelse begaaet. Her _der det jeg mener som den s&ae;rlige Egenskab ved Presse-Forbrydelse, at Udbredelse qua talis (altsaa ikke Udbredelse af noget i sig selv Forbryderisk) er Forbrydelse. Dag-Presse formaaer i ethvert &O-;ieblik at vippe Tilv&ae;relsen og ligesom gj&o-;re den vanvittig. Man kunde sige: mundtligt kan jo det Samme _skee.skee, som nu hvis hiin Mand vilde anvende Alt for at fort&ae;lle i Byen at Jfr. H. sminker sig. Nei, ingenlunde. Thi for at det Mundtlige skal komme ud og s&ae;tte sig fast, maa der langt l&ae;ngere Tid, og mange flere Mellemm&ae;nd til at s&ae;tte Snakken i Gang. _MOg hvor mange gider vel snakke om Sligt. Men paa Prent lader det sig gj&o-;re, af een Eneste og saa er det sat fast, og det interessante, som gj&o-;r, at man gider snakke derom, er just, at det har staaet paa Prent. Superb! Noget man ikke engang gider snakke om &streg; det kan man bruge Presse til at udbrede, og saa snakker man derom, fordi det har staaet i Pressen. Og hvorledes gaaer det til? Ganske simpelt, naar To tale sammen, er det to virkelige Msker deraf Undseelsen af at snakke om Sligt, de undseer dem dog at snakke om Sligt. Men Pressen &streg; det er &anfbeg;Ingen&anfslut;, og Ingen kan jo ikke undsee sig. Og naar det saa er sagt i Pressen, saa har man jo det at snakke om, thi nu er det jo Noget at _snakke,snakke om, nu er det jo Noget, det har jo staaet paa Prent, og det at Noget har staaet paa Prent er jo Noget at snakke om. Saa l&ae;nge Dag-Presse bestaaer er &g.Ch;std. en Umulighed. Skal &g.Ch;std. virkelig s&ae;ttes ind i Virkelighed (altsaa ikke af en N&ae;ringsdrivende og Embedsmand _declameresafdeclameres i en Kirke under den gjensidige Reservation, at han naturligviis ikke er saa udannet og personlig at mene de her Tilstedev&ae;rende, ell. overhovedet _detde Medlevende, som vilde han forpligtige ell. d&o-;mme dem) saa er det eo ipso uundgaaeligt, at Forkynderen maa drage en meget betydelig Opm&ae;rksomhed paa sig. Uden at v&ae;re d&ae;kket af noget Sandsebedrag (hvilket just er forn&o-;dent for i Sandhed at forkynde &g.Ch;std) maa han drage Opm&ae;rksomheden paa sin Person. I samme Secund bem&ae;gtiger Dag-Pressen sig ham. Den beh&o-;ver ikke at sige eet eneste ondt Ord om ham, nei blot Piat, alt Det, der i Samtale mell. Mand og Kone i Sovekamret er det aldeles Ligegyldige, &streg; og han skal i ganske kort Tid v&ae;re som fort&ae;ret. Lad et Blad udkomme to Gange hver Dag, med 5000 Subscribenter, og i 14 Dage 2 Gange hver Dag aftegne ham og skrive om det Allerligegyldigste hans Person betr&ae;ffende: han er sv&ae;kket. For at udholde denne Behandling vil der udfordres _HeroissHeroisme. Den antages han at have, forsaavidt er han altsaa endnu ikke sv&ae;kket. Men der vil ogsaa udfordres Mere, der vil udfordres n&ae;sten Heroisme hos de Medlevende for at opretholde Forestillingen om ham. Ved paa Prent at l&ae;se alt det Piat om ham, ved at h&o-;re Byen gjenlyde hele Dagen af alt det Piat, s&ae;tter det sig uvilkaarligt fast, og der er i hver Generation saare, saare Faae, der under saadanne Omst&ae;ndigheder formaae at fastholde Forestillingen om ham, uvilkaarligt ud&o-;ver Piattets Idelighed sin Magt ogsaa over dem &streg; og saa er han sv&ae;kket. Men paa anden Maade kan &g.Ch;std. ikke i Sandhed s&ae;ttes ind i Virkelighed end af en saadan Personlighed, der vover at marquere saa langt ud: ergo er &g.Ch;std. en Umulighed, saa l&ae;nge _&g.Ch;stdDag-Presse bestaaer; thi at en Forkynder af &g.Ch;std. selv skulde ville bruge Dag-Presse var da en Selvmodsigelse. Saaledes existerer Staten, den christelige Stat. Der er 1000 Pr&ae;ster &streg; alvorlige M&ae;nd, foruden mange andre alvorlige M&ae;nd. De veed Allesammen mere ell. mindre tydeligt, at til Grund for det Hele ligger Piat, de veed allesammen, mere ell. mindre tydeligt, at der existerer en Magt, som hedder Dag-Pressen, der hvad _&O-;ieblikk&O-;ieblik den vil kan gj&o-;re Miraklet liigt hiint med Ut&o-;iet over &Ae;gypten: slaae i Jorden, og Piattet reiser sig slugende sit Bytte. Lad os da for Gud i Himlens Skyld ikke komme i Ber&o-;ring med Det t&ae;nker saa disse 1000 alvorlige christelige Pr&ae;ster &streg; &g.Ch;std. skal vi nok forkynde alligevel. O, I Daarer, ell. rettere ogsaa I ere om ikke Ut&o-;i saa Uting, ikke stort bedre end det Frygtede. Jeg vil danne et Exempel i Retning af en saadan Mishandlets Skjebne. En Mand kan jo dog ikke v&ae;re Alt selv, ikke selv v&ae;re sin egen Skomager, sin egen Hattemager, sin egen Skr&ae;dder o: s: v:. Lad os nu antage, at denne Mand ikke kan barbere sig selv. Skriv nu om ham, s&ae;t hele Byen i Bev&ae;gelse, f&ae;st hele Befolkningens Opm&ae;rksomhed paa hans Skj&ae;g (og det lader sig gj&o-;re, fordi det jo er en marqueret Personlighed, og fordi Pressen formaaer Alt i Retning af Piat.). Criticer hans _Skj&ae;g.Skj&ae;g, den Maade, paa hvilken det sidderb. Hvad saa? Saa er eo ipso Barberen Medinteressent i Forf&o-;lgelsen. Barberen bliver fortvivlet. Hiin Mand, som jeg kalder &anfbeg;Apostelen&anfslut; forstaaer meget godt at her Intet er at gj&o-;re, at det Eneste er, at lade Alt uforandret (da det Vanvittige ligger i, at Sligt bliver Gjenstand for Presse-Meddelelse) medens det tillige, christeligt, er hans Pligt at blive staaende paa Stedet. Men Barberen! Ja, det kan han ikke faae i sit Hoved (thi Barberen er ikke en Heros). Altsaa (og blot hvilken Heroisme h&o-;rer der til, for at udholde at v&ae;re saaledes naglet sammen med Barberen; og at v&ae;lge en anden er jo lige saa unyttigt, da &anfbeg;Apostelen&anfslut; ved Hj&ae;lp af Dag-Pressen er kjendt af enhver Barbeer) Barberen, han kan ikke faae i sit Hoved, at det skulde v&ae;re Samfundet der var if&ae;rd med at blive vanvittigt; han slutter, at der maa v&ae;re Noget i det (siden det staaer paa Prent), at det maa v&ae;re urigtigt som han barberer ham. Han beslutter, at forandre Skj&ae;get lidt. Da &anfbeg;Apostelen&anfslut; jo christelig forstaaer det som sin Pligt, at blive staaende, og altsaa ikke t&o-;r skjule sig, saa er det let nok at faae ham at see. Bladets Spioner (der maaskee allerede have iagttaget ham paa Barbeerstuen, ell. bem&ae;gtiget sig Barberen) opdage da strax Forandringen. Ny Artikler. Hele Byens Opm&ae;rksomhed f&ae;stes igjen med fornyet Interesse paa Skj&ae;get, og man finder det tillige at v&ae;re en Charakteersvaghed, et sikkert Beviis for at Apostelen ikke er Apostel, naar han vil give efter for Sligt &streg; skj&o-;ndt det dog egl. var Barberen, der gav efter. Imidlertid ogsaa dette Snit er forkeert, &streg; og Barberen _sbliver fortvivlet. Han siger ligefrem: jeg t&o-;r ikke mere barbere den Mand; den Smule Fortjeneste af een Kunde er virkelig for lidt i Forhold til maaskee at blive saaledes latterlig, at jeg ber&o-;ves alle Kunder. Saa gaaer da &anfbeg;Apostelen&anfslut; til en anden Barbeer (thi han kan nu engang ikke barbere sig selv) her gaaer det lige saa. Ingen Barbeer t&o-;r paatage sig at barbere ham. Saa maa han _indlade sit Skj&ae;g voxe, og indskr&ae;nke sig til at klippe det engang imellem. Nye Artikler. &anfbeg;Apostelen&anfslut; forkynder imidlertid uforf&ae;rdet Guds-Ord &streg; ja derom bryder Ingen sig &streg; men om det med Skj&ae;get tales der hele Dagen n&ae;sten om ikke Andet, og bestandigt siges der: det er Ingenting. Nogle Faae ere der, som dog blive opm&ae;rksomme paa hans L&ae;re, hans magel&o-;se Gaver o: s: v:. Men disse Faae t&o-;r ikke vove Noget. I Stilhed ville de gl&ae;de sig ved hans Overordentlighed &streg; men at lade sig m&ae;rke med Noget, nei, sige de, Heroer ere vi ikke, vi kunne ikke udholde at blive latterlige, ja de blive n&ae;sten vrede paa &anfbeg;Apostelen&anfslut;, at han bliver staaende paa Stedet. Dette er Dichtung und _WarheitWahrheit. Jeg er ingen Apostel &streg; _{og dog}forresten er det n&ae;sten mit eget Liv. a Dag-Pressen. b Og jo mindre Paafaldende der er ved det, desto bedre, desto vanvittigere bliver blot M&ae;ngdens Blik rettet derpaa, da der jo for Satan maa v&ae;re noget M&ae;rkeligt, siden Pressen omtaler det. Hvad er &g.Ch;std? &g.Ch;std. er den lidende Sandhed, ell. Den L&ae;re, at Sandheden maa lide i denne Verden. Der t&ae;nkes, at Du ene bekymret for Din Sjels Frelse henvender Dig til &g.Ch;stus. Han siger saa: v&ae;r forvisset om Din Salighed, jeg er Din Frelser og _ForsonrForsoner. Men nu maa Du ogsaa blive for dette Liv (thi det andet Liv indestaaer jeg Dig for) min Efterf&o-;lger i at ville lide for Sandhed. See det er &g.Ch;std. S&ae;t nu jeg er en &g.Ch;stds Forkynder &streg; men t&ae;nk saa, at jeg er Pr&ae;st. Der kommer da Bud fra en Mand, ell. han kommer for at tale med mig. Hvad vil han? Er det en &ae;ngstet Samvittighed, &streg; nu ja, det er Opgaver for mig. Men nei, det er en kisteglad forn&o-;ielig Mand, der har forlovet sig med en uhyre riig og smuk Pige, med hvem han Dagen efter Brylluppet har isinde at tiltr&ae;de en Udenlandsreise i Europa &streg; og jeg skal vie Dem. Men see min Replik som &g.Ch;stds Forkynder er egl. een eneste: saa tilsiger jeg Dig, Dine Synders naadefulde Forladelse i Navn _{Guds Fader}Gud Faders o: s: v:. Siger jeg nu det &streg; og _derpaa,derpaa: da saaledes Deres Synder ere dem forladne og dermed Evighedens Salighed Dem betrygget, saa forpligter igjen Deres Frelser og Forsoner Dem, i dette Liv at leve som hans Efterf&o-;lger, lidende for Sandhed. Og dette b&o-;r da ikke v&ae;re Dem noget Offer; thi er det Sandhed, at De i Sandhed er bekymret for Deres Sjels Salighed (og uden dette tager De jo Syndsforladelsen forf&ae;ngelig, en Skyld der saa igjen vil v&ae;re nok til at styrte Dem i en &ae;ngstet Samvittigheds dybeste Qval) saa maa alt Jordisk i Forhold _tdertil v&ae;re Dem et _Intet.Intet, ja Deres eneste &O-;nske 6. Journalen NB17, s. [106]-107, med slutningen af NB17:61 og begyndelsen af NB17:62. Opslaget viser den betydelige variation i SKs nygotiske h&aa;ndskrift maa v&ae;re at lide for Sandhed, for dog at udtrykke nogen Taknemlighed over, hvad &g.Ch;stus er for Dem. See, det er &g.Ch;std. Og Det skal saa den Mand give mig Penge for, at jeg siger ham. Eet af To, enten forstaaer dette Msk, hvad jeg siger: og saa er han en ganske anden, der har Andet at t&ae;nke paa end Pigens mange Penge, Skj&o-;nhed, og Udenlandsreisen; ell. han forstaaer det ikke, og saa er det dog urimeligt, at han skal give mig Penge for slig ham saa ubehagelig og fatal Tale, ja det er en Br&o-;de af Staten, ved at bringe ham i Ber&o-;ring med Pr&ae;sten, enten at friste Pr&ae;sten til at tale af en anden Pose, ell. _{ham tiltil}ham til at tage det Hellige forf&ae;ngeligt. Der gives Tilf&ae;lde, hvor den langvarige Reflecteren om at ville eller ikke at ville i Forhold til et meget afgj&o-;rende Skridt, ikke just saa lige er at forklare som Mangel paa Charakteer. Tv&ae;rtimod denne fortsatte Reflecteren kan v&ae;re en forn&o-;den Udmattelse, der just er Betingelsen for ret at handle afgj&o-;rende. _De Dette gj&ae;lder dog kun i Forhold til religieuse Afgj&o-;relser; &ae;sthetisk og &ae;sthetisk-ethisk gj&ae;lder det just om at benytte det f&o-;rste &O-;iebliks Fuldblodighed. Men religieust er Blodtab og Udmattelse et Forn&o-;dent, for at blive saaledes tilintetgjort, at Handlingen nu ret bliver _religieustreligieus. Der h&o-;rer da for den Sags Skyld ogsaa en betydelig Charakteerstyrke til saaledes i eet v&ae;k at holde sig paa samme discrimens Spidse; thi at slaae det Hele i Glemme, ell. blive ligegyldigere det er noget Andet. Men med samme Intensitet at holde sig paa Afgj&o-;relsens Spidse Dag fra Dag, derved udmatter man det Sandselige, den sandselige Vedh&ae;ngen ved det Verdslige &streg; og saa gaaer det. Man har derfor ogsaa ofte Exempler paa meget store religieuse Individualiteter, der have gaaet flere Aar og holdt sig paa den Spidse: om de skulde gaae i Kloster ell. ikke, og just det hjalp dem til at gj&o-;re det; og Skridtet _{var maaske ellers}havde maaskee ellers v&ae;ret en &o-;ieblikkelig Stemnings Overdrivelse, der senere var blevet at fortryde, medens de nu ved Blodtabet og Udmattelsen vare i en Tilstand, der omtrent svarede til det allerede at v&ae;re i Klosteret, saa tomt og ligegyldigt var alt Jordisk og Verdsligt _blevblevet dem. Dersom en &o-;ieblikkelig Stemnings dristige Beslutning havde bev&ae;get dem til at gaae i Klosteret, saa var Kampen f&o-;rst begyndt der. Nu _derimod,derimod havde de holdt deres Liv hen paa Afgj&o-;relsens Spidse, hver evige Dag forpligtet sig til ikke at ville slippe den Tanke, om de ikke skulde gaae i Kloster. Just dette er en Askese, der ganske godt kan danne Overgangen. Eet er nemlig, at lade det saadan staae hen som et Indfald: skulde Du ikke gaae i Kloster; et Andet, _athver evige Dag at fremkalde den Tanke med samme Intensitet, forpligtende sig til, ikke at ville lade sit Liv _{midtlertidigt}midlertidigt slippe ind i nogensomhelst Adspredelse, men ene besk&ae;ftige det med denne Afgj&o-;relse. At holde det ud er i Grunden allerede at v&ae;re i Klosteret. Og denne gr&ae;ndsel&o-;st opsvulmede theologisk-videnskabelige Forvirring af &g.Ch;std, den mener man endnu at kunne bek&ae;mpe ved et nyt V&ae;rk. Nei, nei, lille B&o-;rn, Sagen er ganske simpel. Skaf een eneste virkelig Skriftefader &streg; og forpligt saa den theologiske Professor til at m&o-;de i Skriftestolen for Gud: og jeg skal ein, zwei, drei faae hele Theologien skriftet ud af ham, da det Hele blot ligger i Sammenh&ae;nget med Verdsligheden og den verdslige Ugenerethed i at tale om &g.Ch;std. Samvittigheds-Forholdet til &g.Ch;std. er det, der mangler. Den &anfbeg;theologiske Professor&anfslut; skal l&ae;re, hvad det N. T. ganske simpelt forpligter ham som enhver &g.Ch;sten til: saa l&ae;rer han nok at tale et andet Sprog, saa l&ae;rer han, hvilken Indulgents han beh&o-;ver for at turde vedblive at v&ae;re Professor, Embedsmand, Ridder o: s: v: (istedetfor at v&ae;re Missionair og Martyr). See det skal han l&ae;re, saa vender han ikke Forholdet om, og gj&o-;r sin Stilling til det Vigtige. Men videnskabeligt &streg; ja det er sandt, videnskabeligt lader Forvirringen _jegsig ikke h&ae;ve. Om mig selv. Forunderligt nok. Tungsindig som jeg var, da jeg begyndte som Forf. i en vis Forstand 100 Aar &ae;ldre end de _An&Ae;ldste iblandt os; en Poeniterende; en usigelig Ulykkelig; veemodig sympathetisk stemt is&ae;r mod den menige Mand &streg; mig bevidst som intellectuel St&o-;rrelse og mig min Overlegenhed bevidst, var det saa langt som muligt fra, at mit uheldige Ydre, mine tynde Ben o: s: v: forstyrrede mig, tvertimod det tilfredsstillede mig ironisk dette mit Incognito. Jeg forstod at jeg v&ae;sentligen havde min intellectuelle Opgave og mit Forhold til Dem, der da paa nogen Maade kunde gj&o-;re Fordring paa Intellectualitet. Den menige Mand tilfredsstillede det mig at leve med deels som Hvile, deels fordi jeg syntes det var en Forsonlighedens Opgave. Men see, da skulde Borgerclassen og den Menigemand o: s: v: efter Bladets Ordre til at d&o-;mme mig, n&ae;rmere min Paakl&ae;dning. Og for den menige Mand, for alle Dem, som saadan ere Ingenting, is&ae;r naar de leve i Hovedstaden er Paakl&ae;dningen _dendet alvorligste Anliggende. Den menige Mand taaler bedre et Angreb paa hans Charakteer end paa hans Kl&ae;dedragt. Den menige Mand forstaaer meget godt, at han jo ikke er noget M&ae;rkeligt, at _{der altsaa intet} altsaa hvad han skal gj&ae;lde for omtrent beroer paa, hvorledes han seer ud; derfor er Paakl&ae;dningen ham det _{allervigtigste,}allervigtigste &streg; og derfor var det Angreb, der i en anden Sph&ae;re betydede mindst, her det allerfarligste. Men forunderligt dog med Hensyn til Begreberne. &Ae;sthetisk rigtigt er _detDet det Comiske, at En, der fE har tynde Been vil skjule det, ved udstoppede L&ae;gge og Deslige. Men da P&o-;belagtigheden kom til at d&o-;mme, da blev Det det Comiske, at En ikke vil gj&o-;re sig Umage for at skjule det. Dette kaldtes Ironie &streg; og jeg troede dog jeg vidste hvad Ironie var. Men Ulykken var, at hele Landet var l&o-;bet vild i hvad Ironie er, at P&o-;belagtigheden aldeles havde vendt Alt om. Derfor maatte der handles. Og sandt er det, Goldschmidt var en uhyre Magt i Spidsen for Corsaren &streg; nu er han Ingenting. Og vist er det, det var Cujonerie, at Alt taug. Og ikke mindre vist er det, at det er et lumpent Forr&ae;derie, de Anseete begik imod mig, ved at lade mig blive staaende, og tie. Privat har _rigtignokbaade Heiberg og Ploug og Hage (den Gang Redakteur af Folkebladet) og Andre takket mig. Ja, det ligner ogsaa Noget for Chefen i Literaturen og Redakteurerne, der egl. vare Dem, der skulde handle, saa privat at takke. Vist og sandt er det, hvad jeg saa ofte har gjentaget: en d&o-;d Mand er det Danmark beh&o-;ver for at al Nederdr&ae;gtigheden og Misundelsens og Feighedens Sammenhold dermed kan blive aabenbar. Saa l&ae;nge jeg staaer levende, og anvender &br2-3; Kraft til at forvandle det Hele til Ingenting; saa l&ae;nge det just er Nederdr&ae;gtighedens og Misundelsens og Feighedens Interesse at opretholde den Forestilling, at den Mishandling, jeg lider, er Ingenting &streg; naturligviis de ere jo selv de Skyldige, og hvis en Tyv skulde bestemme om Tyverie var en Forbrydelse, er Udfaldet let at forudsee; og derfor er det Ingenting Det, der udisputeerlig er de qvalfuldeste Lidelser: de daglige, og saadanne daglige, hvor det er aldeles umuligt at faae Pathos. At kastes for vilde Dyr &streg; det faaer dog en Ende; men at leve saaledes henkastet for msklig Raahed, og saa dog at v&ae;re den Anseete (thi ellers h&o-;rte Mishandlingen snart op) &streg; det er martrende. Den Frihed man har, hvilket &O-;ieblik man vil, at unddrage sig, er saa langt fra at v&ae;re en Lindring, at det tvertimod er en Sk&ae;rpelse, forsaavidt man selv altsaa frit og frivilligt hver Dag maa holde sig i Lidelse, fornyende sin religieuse Pligt, ikke som ellers, hvor der dog er en udvortes _{Afgj&o-;relse;}Afgj&o-;relse. Seirede jeg saaledes at jeg stod triumpherende, saa var der dog ikke blevet oplyst hvad der skulde oplyses, thi saa havde min Overlegenhed skjult over de Andres Skyld, der tog sig meget mindre ud. Nei, en d&o-;d Mand ham kan de ikke saaledes blive qvit. Den Distinction som jeg har meent at burde gj&o-;re, Reflexions-Udtrykket i det Christelige, at (ligesom de Vise f&o-;rst kaldtes &g.s;&g.o;&g.ph;&g.o;&g.i; og saa &g.ph;&g.i;&g.l;&g.o;&g.s;&g.o;&g.ph;&g.o;&g.i;) _atistedetfor Ben&ae;vnelsen ell. Bestemmelsen Christen maae vi indr&o-;mme, at Opgaven i _sandhedSandhed at v&ae;re _{nu e}en Christen, nu er saa stor, og vi saa ufuldkomne, at vi maae n&o-;ies med den Bestemmelse: Christ-Elskere ell. Lignende, &streg; denne Distinction ligger dog til Grund for det Tidligere, naar der skjelnedes mellem fides humana og fides _humdivina, og man dog indr&o-;mmede at ogsaa Den, der kun havde fides humana var en &g.Ch;sten, skj&o-;ndt hans Tro egl. var et _ForholdProselyt-Forhold til det at v&ae;re &g.Ch;sten, overbeviist ved allehaande historiske Grunde o: s: v: a Fides humana og fides divina. ... O, alene denne Lidelse: at selv de Faae, der have nogen virkelig Interesse for En, er Synet af En ikke gl&ae;deligt. De f&o-;le meget godt, at dette Liv har en Anstrengelse, der er som en Fordring til _Dem.Dem; de f&o-;le at enten maa de misbillige denne _{Anstrengelse, og}Anstrengelse (og i saa Fald er Ber&o-;ring dog ikke gl&ae;delig) ell. de maa prise den som noget Oph&o-;iet men vel at m&ae;rke noget saadant _Oph&o-;iethOph&o-;iet, at man helst &o-;nsker det paa D&o-;dens, Historiens Afstand fra _Ensig. Ak, selv de mig velmenende generer jeg egl. Det er et evigt Billede paa den Gudfrygtiges Forhold til _{Gud, at}Gud (at dette nemlig er Opdragelse) som er udtrykt i en Eiendommelighed ved det Sprog, der var Guds udvalgte Folks: det maa l&ae;ses bagl&ae;nds. Det at existere bagl&ae;nds er egl. den strengeste Religieusitet, det st&ae;rkeste Udtryk for, hvorledes Gud trykker. Den, der er vendt forl&ae;nds, talende i h&o-;ie Toner om hvad han vil i Fremtiden o: s: v: han er ingenlunde streng Religieus. Nei bagl&ae;nds &streg; saa der maaskee neppe i ethvert &O-;ieblik er en Dag mere for En at leve i, neppe en Time &streg; og at leve saaledes det er Religieusitet. Men dette kan ogsaa kun l&ae;ses bagl&ae;nds. Moses saae Ryggen af Gud ikke hans Ansigt &dvs;: der er ingen Overeenskomst forud, den Religieuse er blot det ubetinget lydige Redskab &streg; og saa bag efter seer han, hvorledes Gud har benyttet ham. At vide, at Gud bruger En: det var en farlig Tanke for et Msk; han faaer det derfor f&o-;rst at vide bag efter. Maalestokken for hvad et Msk er, er: hvor stor en Deel af en Samtid han t&o-;r blive til for og lade sit Liv d&o-;mme af dem. Man kunde i denne Henseende gjennemgaae en heel Scala af Relativiteter _(demfra dem (som kun er til for ganske Faae som fE Qvinden, saa dem der ere til for bestandig st&o-;rre og st&o-;rre, talrigere og talrigere Kredse, men dog bestandig Kredse,) til den h&o-;ieste Bestemmelse Gud-Msket, der s&ae;tter Qvaliteten Msk og derfor maa og vil d&o-;mmes af ubetinget ethvert Msk, evig guddommelig forvisset om, at han just han udtrykker Qvaliteten: det at v&ae;re Msk., hvorimod alle andre Msk. ikke udtrykke Qvaliteten men denne forsat med relative Tilf&ae;ldigheder. Modet er at vove at ville v&ae;re til for Gjennemsnittet af en Samtid. Det for Sandseligheden Beqvemme er naturligviis kun at v&ae;re til for en vis Kreds, der aldeles udtrykker det Samme, saa det at v&ae;re til for den betegner &anfbeg;Sammenholdet&anfslut;, der jordisk betrygger Livet. Thi hvor mange ere der vel i hver Generation der vide, hvilket der er hvilket, det der er dem det Vigtige er i enhver Mening at have et F&ae;lledskab med Andre, nogle Andre, mange Andre. Men den Ueensartede, der vover at v&ae;re til for Andre, han maa jo v&ae;re ganske sikker paa sig _{selv, og}selv (og vel sikkrest ved Hj&ae;lp af Medviden med Gud) at han er Msk; thi ellers vil Dommen snart lyde, at denne Ueensartethed er Galskab og Deslige. Men Modet at vove at v&ae;re til for Gjennemsnittet af en Samtid, straffes ogsaa ell. rettere udm&ae;rkes derved, at den Modige maa komme galt fra det. Dette er vanskeligt til at undgaae, alene fordi der om _enet saadant Msk. kan f&ae;stne sig en enkelt Dom, der saa bliver Circulationen ham betr&ae;ffende; men da de Fleste _skuldskulle v&ae;re med at d&o-;mme, saa maa der komme en saadan Krydsen mellem Domme, at det alene er nok til at s&ae;tte Forvirring i det Hele. Anderledes i Forhold til Den, der kun er til for en mindre Kreds. Denne er i Forstaaelse med ham betr&ae;ffende hvad det er at v&ae;re Msk. Dette er Sammenholdet denne Dom om ham i Bev&ae;gelse. For de Andre er han v&ae;sentlig ikke til, de n&o-;ies derfor med at befordre hiin Sammenholdets Dom videre. Lad mig tage et Exempel. En L&ae;rd, der med den yderste Forsigtighed vaager over, ikke at v&ae;re til for Andre end L&ae;rde, lever yderst skjult o: s: v: om ham danner der sig blandt de L&ae;rde en Dom. Efterhaanden faae nu mange andre end L&ae;rde Noget at vide om ham, men da han ikke har foranlediget disse Andre, disse mange Andre til at d&o-;mme, saa indskr&ae;nke de Andre sig til at s&ae;tte hiin Dom i Circulation: relata referre. At indrette sit Liv saaledes er det eneste Kloge. (Her ligger Biskop Mynster). Om et Msk. religieust har Lov dertil, betvivler jeg, i ethvert Fald skal han gj&o-;re Indr&o-;mmelse. Christeligt er det derimod just Opgaven for hver Generation at faae det Sp&o-;rgsmaal tydeligere og tydeligere, mere og mere _qvalifqvalificeret: hvad det er at v&ae;re Msk; thi desto dybere vil det Sp&o-;rgsmaal om Forholdet mellem Gud og Msk. komme frem. Enhver der blot har sit Liv indenfor en vis Kreds, bidrager Intet til at opklare og n&ae;rv&ae;rendegj&o-;re det Sp&o-;rgsmaal, hvad det er at v&ae;re Msk, han hj&ae;lper blot sig selv paa bedste Maade igjennem Livet, unders&o-;ger intet dybere men griber een ell. anden Habit i Forhold til det saadan at v&ae;re Msk. og s&ae;tter saa Alt ind derpaa. Primitivitet mangler han aldeles. Da Gud-Msk. ene qvalitativt udtrykker hvad det er at v&ae;re Msk, er det ham af yderste Vigtighed at v&ae;re til for ethvert Msk., ubetinget ethvert Msk. Forsaavidt kunde det synes at Gud-Msk. maatte blive et uhyre abstrakt Msk. Det er ogsaa saa: han er bogstavelig Ingenting. Man kunde nu udf&o-;rligere gjennemgaae allehaande msklige Relativiteter for at s&ae;tte hvorvidt en saadan kunde v&ae;re commensurabel for Gud-Msk, saaledes at han kunde have v&ae;ret Gud-Msk. deri. Da han som Qvaliteten er v&ae;sentlig lige langt fra og lige _langtn&ae;r ved enhver s&ae;delig Relativitet af det at v&ae;re Msk., saa kunde det synes ligegyldigt _hvilkethvilken han valgte. Og man kunde jo sige: han valgte en Differents, da han valgte det at v&ae;re et fattigt og ringe Msk. i Mods&ae;tning til det at v&ae;re _fornemFornem. Men dette er ikke sandt, thi han var ikke et fattigt og ringe Msk i Mods&ae;tning til Fornemhed og Rigdom, hvis saa havde han tilh&o-;rt Sammenholdet med Fattige og Ringe. Han var et slet og ret Msk, der intet Tryk fornam ved _atIntet at eie (altsaa var han hell. ikke fattig) og fandt Saligheden ved at v&ae;re Ingenting (altsaa var han heller ikke ringe). Han kunde ogsaa gjerne have v&ae;ret riig og fornem, hvis saa ikke Sammenholdet strax havde v&ae;ret der, og hvis ikke Rigdom og Fornemhed var bet&ae;nkelige Qvaliteter i Forhold til det at v&ae;re Msk. At indlade sig med Gud, virkelig at v&ae;re religieus, uden at b&ae;re M&ae;rket af at man er saaret: ja, jeg forstaaer ikke, hvorledes sligt skulde v&ae;re _muemuligt. At kunne i Forhold til Gud sige: saadan til en vis Grad vil jeg indlade mig med Dig, en F&o-;lelses Plads vil jeg indr&o-;mme Dig, men saa heller ikke mere; jeg vil ikke v&ae;re et Spektakel i Verden som den Religieuse maa v&ae;re det, fordi han ved Forholdet til Dig er blevet som ueensartet med dette Liv; jeg vil leve sundt og st&ae;rkt i dette jordiske Liv, blive et complet Msk. _{complet sund}i verdslig Forstand &streg; og saa i mit Inderste en F&o-;lelse. Thi Den, der i Sandhed indlod sig med Gud, han m&ae;rkes &o-;ieblikkelig deraf, han halter, som det hedder, eller har dog den lidende Ueensartethed i dette Liv. Men at indlade sig med Gud paa nogen anden Maade end saa at man saares, er da ogsaa umuligt; thi Gud selv er jo dette: hvorledes man indlader sig med ham. I Forhold til sandselige og udvortes _GjenstandenGjenstande, er Gjenstanden noget Andet end Maaden, der gives mange Maader; _enEn slumper maaskee til en heldig Maade o: s: v:. I Forhold til Gud er hvorledes hvad. Den som ikke indlader sig med Gud paa den absolute Hengivenheds Maade, han indlader sig heller ikke med Gud. I Forhold til Gud kan man ikke: til en vis Grad indlade sig, thi Gud er just Mods&ae;tningen til alt Dette, som er til en vis Grad. 7. Journalen NB17, s. 127, med begyndelsen af NB17:71. Optegnelsen rummer adskillige marginaltilf&o-;jelser, bl.a. dato og henvisning til en senere optegnelse, NB17:76Angaaende R. Nielsen. Forrige Torsdag spadserede jeg med ham, og fik da endelig en lille Smule sagt om, at jeg ansaae hele hans Diversion fra den store Bog til de 12 Forel&ae;sninger som et Fors&o-;g af en Klog, der var maaskee klogest paa en Sag, _{og som f&o-;rst vilde}og som saa vilde avancere den istedetfor eenfoldigt at tjene Sagen; fremdeles, at den hele Sag med Martensen var et _MisbMisgreb og havde Intet med min Sag at gj&o-;re men var personligt Fjendskab, _endeligenfremdeles, at han forvandlede det til Doctrin, endeligen at han plagierede altfor st&ae;rkt endog mine Samtaler. _{P&u;&u;&u;&u;&u;&u;&u;&u; med}Med min Undseelse til at sige Sligt blev det sagt _{saa formildet som muligt}formildet om der end maaskee kom lidt forbittrende ind ved Reflexen_Reflexens af hans Heftighed; jeg sagde ham ogsaa, at jeg her d&o-;mte med min Maalestok._{Men vist er det, jeg fik tydeligt ham sagt, hvad jeg vilde have sagt.}f Han blev noget vred eller rettere _&u;&u;&u;&u;opfarende. Imidlertid svingede jeg af, f&o-;rte Talen hen paa andre Ting, og vi spadserede hjem in bona caritate. Jeg t&ae;nkte nu paa denne Torsdag at komme ind paa den Sag igjen, og ifald han var villig til at tage mod Raison og finde sig i hvad der er Sandhed, at saa dog maaskee det skulde lykkes med at han vilde f&o-;le sig forpligtet til ganske eenfoldigt at gj&o-;re noget for Sagen som Anmelder ell. Deslige. Men nei, jeg modtager idag et Brev hvori han renoncerer paa at ville spadsere med mig om Torsdagen. Vel, at det er skeet. Han har misbrugt sit Forhold til mig meget. Formodl. skal nu dette Brev igjen v&ae;re en _Knibskhed,Knibskhed i den Mening, at jeg skal give efter &streg; thi min Hypochondrie har han da ogsaa misbrugt, foruden at han blot har s&o-;gt Productivitet og Productivitet. Godt, at det er skeet. Jeg b&ae;rer ingen Vrede mod ham, ikke i fjerneste Maade, er meget villig til at indlade mig med ham igjen, skj&o-;ndt det neppe er mig tjenligt, thi hans sandselige Haardf&o-;rhed og min _SkrSkropulositet passe meget ulige til hinanden. Han er blevet udviklet, men Docenten stikker dog i ham. Forresten findes i de forskjellige Journaler og paa enkelte l&o-;se Papirer stadig v&ae;k Bem&ae;rkninger om mit Forhold til ham. Jeg har lidt ubeskrivelig ved den Ugenerethed med hvilken han privat forstaaer og forstaaer, og saa offentlig benytter det Skrevne, det Sagte baade som sit Eget og _sitmisforstaaet &streg; forsaavidt er det jo rigtignok ogsaa hans eget. Jeg t&ae;nkte mig at d&o-;e, derfor &o-;nskede jeg at _s&ae;tte gj&o-;re et Fors&o-;g paa at s&ae;tte En ind i Sagen. Prof. Nielsen har kun altfor tydeligt forstaaet, at han er en levende.h Kun altfor hypochondre som jeg er, og i Frygt og B&ae;ven for Gud har jeg saa bestandigt _haabetfrygtet at gj&o-;re ham Uret, haabet og haabet &streg; og paa den Maade er jeg blevet holdt hen, forventende, at nu &anfbeg;n&ae;ste Gang&anfslut; saa skulde jeg bare _seetsee. Og naar saa Alt kommer til Alt, saa har han skrevet en stor Bog, hvori han ignorerede mig ganske (og dertil blev benyttet et heelt Aar, og min Meddelelse ham rigeligt til Deel). Dern&ae;st har han taget nogle Theses med af en Pseudonym for at angribe Martensen; og endeligen har han gjort et Fors&o-;g paa at gj&o-;re det til Doctrin &streg; og for Sagen blev der ikke gjort det allermindste. Maaskee har Ulykken ligget i, at Forholdet, hvori han var kommet til mig, var for _vidtn&ae;rt. Jeg beh&o-;ver min Frihed. Paa et friere Vilkaar, saa jeg ikke f&o-;ler mig forpligtet til at accentuere ham saa st&ae;rkt, kan han gavne Sagen, selv om det er en Misvisning, thi han leder dog Opm&ae;rksomheden hen paa den. Men _somskal han v&ae;re den h&o-;itbetroede Interpret kan jeg ikke v&ae;re ligegyldig ved en saadan Misforstaaelse. Forresten troer jeg ogsaa, at min personlige Tilstedev&ae;ren virker forstyrrende paa ham; var jeg d&o-;d, troer jeg, han vilde stille Sagen rigtigere. a cfr. p. 139. b d. 18 og 19 April 50. c Mine Ord vare: at den Diversion, han havde commanderet (hans 3 B&o-;ger) totalt betragtet ikke var religieust betjent. d Og dog havde jeg af mange senere Yttringer Grund til at slutte, at han nu omtrent meente at have gjort, hvad han kunde gj&o-;re, og vilde tr&ae;kke sig tilbage. e Og da han senere i Samtalens L&o-;b sagde, at jeg gjorde ham Uret, svarede jeg, og visseligen ikke saarende: at hvis saa var, var jeg da ogsaa det Msk, det var v&ae;rd engang at have Ret mod. f og med mit Blik paa Sagen, hvis Sammenh&ae;ng kun han og jeg fuldkommen kjender at jeg, naar jeg talte om ham til andre, fremh&ae;vede de gode Sider ogsaa i Retning af hvad Offer han kan have bragt pecuniairt og ved at uds&ae;tte sig for Ubehageligheder. Jeg sagde ham ogsaa, at jeg i lang Tid havde forholdt mig saa rolig, fordi jeg bestandig kun havde agtet paa ham, hvorledes jeg skulde d&o-;mme om ham; han maatte vide, at _Angreb,Angreb var Noget, jeg ikke pleiede at tage Hensyn til, men at jeg desto n&o-;iere passede paa Dem, hvor der var Tale om at ville forholde sig anerkjendende til mig, at det var mig det Vigtige, hvad Dom jeg skulde have om ham. g Jeg havde f&o-;rst t&ae;nkt dog at skrive et Par Ord til ham, men det rigtigste er nu at lade Sagen v&ae;re afgjort, indtil jeg h&o-;rer fra ham. h Han mener, at v&ae;re mig uundv&ae;rlig, at v&ae;re den Eneste, jeg her kan faae til ret at gaae ind paa Sagen, eller dog til at v&ae;kke Opm&ae;rksomheden. Noget Sandt er der i denne _VidenMening &streg; forresten misbruger han det mod mig til stundom at ville gj&o-;re sig kostbar &streg; men han bet&ae;nker ikke, at Alt beroer paa, om det er min Idee verdsligt at ville seire, ell. gudeligt at ville ligge under, thi i sidste Fald er han meget undv&ae;rlig, hvis han ikke vil forstaae det Samme, og i ethvert Tilf&ae;lde vil det da beroe paa, at han griber Sagen bedre og visere end den hidtil tilbagelagte Productivitet, item paa hvorvidt Sagen ikke selv snart skaffer sig nye Venner; og endeligen ligger, at jeg har accentueret her, dog v&ae;sentlig i, at jeg handlede religieust, da jeg drog ham til mig ell. slog til idet han inclinerede, en Vending, som vistnok har forbauset ham og langt overgaaet hans Forventning, fordi det var en Handling fra Centrum, en intensiv Handling, _derhvis Betydning f&o-;rst successive bliver aabenbar. Han har vistnok t&ae;nkt saadan blot at banke paa hos mig, og at saa jeg saadan skulde lukke D&o-;ren paa Klem eller gj&o-;re endnu mindre: i det Sted blev Fl&o-;id&o-;rren revet op, han indbudet at tr&ae;de ind. Det var mere end man kunde forlange. Sandt; men just denne Begyndelse forandrede dog maaskee ogsaa det Hele, fangede ham ganske anderledes til Sagen, saa han dog maaskee virkelig kommer til at tjene den, hvilket muligt slet ikke var hans Tanke; og i ethvert Tilf&ae;lde skulde det v&ae;re muligt at han bandtes til Sagen, maatte vistnok Begyndelsen v&ae;re en saadan, have denne besynderlige Overraskelse og denne qvalitative Intensitet. Med Tanken om D&o-;den som n&ae;r forestaaende, i F&o-;lelsen af det var min Pligt, dog at gj&o-;re et Fors&o-;g paa om muligt at s&ae;tte et andet Msk. saaledes ind i den Sag, som jeg har den &Ae;re at repr&ae;sentere, at han i samme Charakteer kunde repr&ae;sentere den: drog jeg ham til mig, efterat han selv havde s&o-;gt Tiln&ae;rmelsen. Jeg tillod mig ikke den allermindste directe Indflydelse paa hans Forfatter-Virksomhed, jeg ansaae det for min Pligt, at skulde det skee, maatte det skee ved selvst&ae;ndig at bryde frem i ham; men jeg har sat store Meddelelsens Capitaler til hans Disposition. Dette mit Haab er skuffet jeg siger ikke mere, f&o-;ier intet Adverbium til for at udtrykke Graden, intet Adverbium vilde tilfredsstille mig. Den der kunde forstaae mig, t&ae;nke sig, hvad det for mig vil sige, saaledes at holde mig selv i Uvirksomhed, _{Forventenforventen}og kun sp&ae;ndt i Forventning i Retning_{af Retning} af ham &streg; at holde det ud 1&br1-2; ell. 2 Aar og med en saa intensiv Existents som min, kun Tid efter anden ved hver hans Pr&ae;station seende, at jeg var skuffet, og dog f&o-;lende mig forpligtet til at haabe, da jeg havde lagt Sagen religieust an. _{Deraf kommer maas}T&ae;nk hvad jeg har lidt! Dog dette er maaskee slet ikke hans Skyld, men min, at jeg havde et saadant Haab, ak, maaskee min Skyld, at jeg forskyldte det Ansvar, at lade Tanker, der kun vare bestemte til at passere min Personlighed med dens Tryk, finde en anden Vei. Maalestokken der er blevet anlagt, har maaskee v&ae;ret uendelig langt for stor. I privat Samtale har han godt kunnet forstaae og forstaae, forstaae, at Det, han der havde gjort, var forkeert, at det Rigtige, havde v&ae;ret det &streg; og saa gjorde han dog det Forkeerte igjen, ell. vel endog benyttede Bem&ae;rkningen som en productiv Ingredients. Som sagt Maalestokken har maaskee v&ae;ret uendelig, langt, langt for stor. Deraf Ulykken. Saasnart jeg d&o-;mmer efter den Maalestok er det ham som en uhyre Uret. Tager jeg Maalestokken bort, saa vil jeg ikke have mere Vanskelighed med ham end med Stilling, der vist aldrig har klaget over Uret. Men Sagen er, Stilling har jeg heller aldrig saaledes sat Noget ind paa. Dog dette burde vel ogsaa Nielsen selv nogenlunde forstaae. Men forsaavidt har jeg dog maaskee ogsaa gjort nogen Uret ved hvad jeg sagde til ham den sidste Gang. a R. Nielsen. .... Jeg har meent, at det h&o-;rte med til Selvfornegtelse at tie, om hvad, msklig talt, Godt jeg har gjort, og Gud har hjulpet mig til at kunne gj&o-;re det. Men mit Liv vil raabe efter min D&o-;d. Og en Levende der anvender disse Par &O-;ieblikke til at tale, hvad forslaaer det mod en Afd&o-;d, der bliver ved at raabe. Om enhver Levende kan man dog med Vished vide, at hans Talen maae faae Ende &streg; men er en Afd&o-;d (istedetfor at holde sig Skik og Brug efterrettelig og tie stille) f&o-;rst begyndt paa dette Besynderlige: at raabe, hvor skal man saa faae stoppet Munden paa ham. Christenheden. See det er igjen en F&o-;lge af Grund-Confusionen: at &g.Ch;std. ikke forkyndes af Vidner men af L&ae;rere. Hvad er et Vidne? Et Vidne er En, der umiddelbart f&o-;rer Beviset for den L&ae;res Sandhed han forkynder &streg; umiddelbart, ja deels ved at det er Sandhed i ham og Salighed, deels ved &o-;ieblikkeligt at byde sin Person til og siger_sige, see nu om I kan tvinge mig til at negte denne _L&ae;L&ae;re. Ved denne Strid hvor Vidnet maaskee ligger sandseligt under &streg; maa d&o-;e &streg; seirer L&ae;ren. Modparten har ingen saadan Anskuelse, som de vovede at d&o-;e for. Dette er det stadige praktiske Beviis for L&ae;rens Sandhed. Men en L&ae;rer! Han har Beviser og Argumenter &streg; men selv holder han sig udenfor, og det Hele bliver _latterligt.latterligt, alle Indvendingerne det Triumpherende. a Christenheden. Det er meget godt sagt i Rousseaus Emil 4de Bog, hvor Vicaren taler. Og siger: Jeg har nu, min unge Ven, aflagt Dig min Troesbekjendelse ... Du er den f&o-;rste, jeg har aflagt den for, maaskee bliver Du ogsaa den eneste, jeg nogentid vil afl&ae;gge den for.&anfslut; _{Saa l&ae;nge}Nu kommer det Gode &anfbeg;Saa l&ae;nge der endnu findes nogen god Tro blandt Mskene, maa man ikke forstyrre de fredelige Sjele eller forurolige de Eenfoldige i deres Tro ved at opdynge Vanskeligheder, som de ikke kunne opl&o-;se og der kun s&ae;tte dem i Uro uden at oplyse dem. Men naar Alt engang er rystet, saa maa man vedligeholde Stammen ved _GrenenesGrenes _OpofrOpoffring. De foruroligede, _{tvivlraadige,} tvivlraadige og n&ae;sten d&o-;ende Samvittigheder, der befinde sig i den Tilstand, hvori jeg har seet Din, er det, der beh&o-;ve at styrkes og opv&ae;kkes, og for at bef&ae;ste dem igjen paa de evige Sandheders Grundvold, er det forn&o-;dent, man fuldender V&ae;rket med at bortrive de vaklende Piller, paa hvilke de mene endnu at st&o-;tte sig. Angaaende Prof. Nielsen Tungsindig og i megen Frygt og B&ae;ven som jeg altid er, havde jeg t&ae;nkt mig dog at skrive ham et Par Ord til, som gjorde det muligt at bringe Forholdet istand igjen. Men nei, det er urigtigt. Jeg b&o-;r v&ae;re glad ved at jeg fik Skilsmissebrevet. Hans sandselige Styrke tildeels ogsaa en vis Raahed og en frygtelig Lidenskabelighed er hvad der kun kan blive mig til Plage i et _personligt,personligt Forhold. Blot det, at hvis jeg nu skrev ham til et Par Ord, at han saa &streg; og derpaa har jeg jo havt Exempler &streg; blot fordi han veed, at jeg tungsindig og religieust &o-;nsker Afgj&o-;relse, at han saa _kankunde faae i Sinde at beholde Billeten maaskee i l&ae;ngere Tid uden engang at lade mig vide, om han har faaet den. Alene det er nok til at vise en Grund-Forskjellighed. Forresten holder jeg af ham, vil med Forn&o-;ielse see ham og tale med ham, anerkjender hvad Dygtighed han har &streg; 8. Journalen NB17, s. [140]-141, med en del af en l&ae;ngere optegnelse, NB17:76. De slettede dobbeltkors viser, at SK to gange har villet afslutte optegnelsen, men alligevel har videref&o-;rt den men intet personligt Forhold. Min Tanke var det sandeligen ikke, at det skulde v&ae;re skeet saaledes. Jeg havde endog gl&ae;det mig til den n&ae;ste Torsdag, i Haab, da han nu havde taget mod St&o-;det, saa _kat _kundekunne faae et sandere Forhold til ham. Han br&o-;d selv. Jeg der kun altfor let forstaaer, at jeg er bestemt til at lide, jeg havde vist ikke haft _KraftSelvkjerlighed nok til at bryde_det, hvor meget jeg end havde maattet d&o-;ie, thi som en Poeniterende der hader sig selv mener jeg saa strax, at det t&o-;r jeg ikke unddrage mig. Frygtelig Lidenskabelig som han er, er det slet ikke umuligt, at han nu styrter til den modsatte Yderlighed og vil skade mig og min Sag &streg; nu vi ville see. Formodentlig vil jeg ogsaa blive erkl&ae;ret for en Bedrager, en Underfundig &anfbeg;det veed Ingen bedre end han, han som havde troet mig&anfslut;. Ak ja. Havde han kunnet taget hiint St&o-;d og troet mig lidt bedre end sin Lidenskabelighed, havde det v&ae;ret muligt, hvad der vilde have gl&ae;det mig ubeskriveligt, at vi saa kunne v&ae;re rykket saa meget videre frem, at jeg kunde have trukket mig ganske tilbage og overladt ham at fungere. _MenJeg har lidt grumme meget med ham; men just ved hans _sidsteLidenskabelighed denne Gang (uden videre at bryde hele Forholdet af) blev det mig tydeligt, hvor langt det er fra, at det er lykkedes mig, hvad der var mit Haab ved tidligere Eftergivenhed lidt efter lidt at mildne ham, og det blev mig tydeligt, hvor n&ae;r den Fare har ligget, at det lidt efter lidt vilde lykkes ham at verdsliggj&o-;re mig saa jeg greb feil og kom til verdsligt at seire. Det, hvorved Prof. N. maaskee meest har skadet mig, er denne usalige Venten efter hans N&o-;len og at mit V&ae;sen er blevet ber&o-;ret af dette Sinkerie der er hans Styrke. Jeg har holdt min uhyre Fart an i 1&br1-2; Aar &streg; og ventet &streg; og forgjeves: frygteligt. Ligefrem, directe sige ham hvad han skulde gj&o-;re, hvor hans Qvalitet ligger kan jeg ikke forsvare, saa er jeg altereret. Indirecte naaes det ofte nok &streg; men naar han saa handler, saa bliver hvad jeg privat har sagt saadan et lille Comma med ind i _{Raisonnements}Raisonements, ogsaa Det som med Lapidar-Stiil skulde staae ene og eneste som det _{Afgj&o-;rende, og}Afgj&o-;rende &streg; og saa kunde han spare de to B&o-;ger. O, hvis han havde v&ae;ret en Charakteer! Dette eenfoldige Ord han kunde have sagt og belyst det Hele ogsaa den underfundige Conspiration mod mig her hjemme. En Forestilling om min Sags V&ae;rd har han, men det er som meente han, at i Betragtning af Conjuncturernes ugunstige Beskaffenhed kunde man maaskee offentlig faae lidt bedre Kj&o-;b naar en saa tillige er villig til privat at gj&o-;re Cour til mig, n&ae;sten _tilbedende.tilbedende, i hvilken Henseende han forresten ikke er uden Talent. Hans Verdslighed synes at sige ham: hvad vil han; jeg er dog, som han selv siger, den Kl&o-;gtigste paa Berget, saa bliver han dog vel n&o-;dt til at tage mod Budet. Vil han ikke v&ae;re forn&o-;iet, saa er det nok muligt, at Det, han vil sige, er i en vis uendelig oph&o-;iet Forstand sandt, men det er saa langt oppe, at Ingen her paa Berget kan gaae ind paa det, is&ae;r naar _jdet skal gaae ud over mig, der jo var den Eneste, som kunde afgive en Slags Melleminstants. Og saaledes er jeg sikkret.&anfslut; Deraf vistnok den Verdslighedens Taktik han _{altid den}altid bruger, den _Eeneste, han veed at bruge, thi personligt ligeoverfor mig siger han ikke Noget, men naar han bliver st&o-;dt &streg; strax hedder det, han tr&ae;kker sig tilbage. See det er Religieusitet! Dog gj&o-;r det mig ondt; thi jeg havde dog haabet at faae et religieust Indtryk frem i ham. Med min Dom fra tidligere Tid om N., og med Viden om hvad Andre d&o-;mte om ham: var det jo dristigt vovet just at v&ae;lge ham. Men just Det (foruden mange andre Betingelser som vare der) har begeistret mig. Selv nu haaber jeg paa ham. D&o-;de jeg idag, saa er jeg vis paa, at min D&o-;d vilde gribe og formilde ham saaledes, at han blev brugbar. Men det Verdslige i ham har store Kr&ae;fter, denne verdslige Betragtning, at han skulde v&ae;re mig uundv&ae;rlig o: s: v: o: s: v:. Dertil kommer nu, at han af Andre maa h&o-;re, at han da er gal, at han saaledes vil offre sig for mig. Vistnok forklarer han det nu som en Underfundighed af mig, at jeg f&o-;rst nu (da han dog har gjort det Meste, han hidtil har gjort, hvor Meget der end er mindre Heldigt) gj&o-;r Bebreidelsen; thi hvis jeg havde gjort den tidligere, saa var han vel strax sprunget fra, og havde slet Intet gjort. Dog er dette ikke Underfundighed, det har v&ae;ret mig Piinagtigt nok at holde ud saa l&ae;nge forventende. Havde han imidlertid havt Taalmodighed til at ville forstaae, at det dog var velmeent hvad der blev sagt (om det end maaskee blev lidt bittert ved hans Heftighed, saa det hellere maatte v&ae;re sagt hjemme paa mit V&ae;relse, hvor Situationen er lidt anderledes), var han kommet n&ae;ste Torsdag: saa havde der v&ae;ret avanceret Noget.b Men ganske rigtigt, han sprang fra, og nu staaer vi der. Mig, det troer jeg, mig er dog al denne Lidelse gavnlig, den pr&ae;disponerer til religieus Handling og helbreder for _LDigter-Springskhed, hvoraf jeg dog altid har havt Noget, medens det Gode deraf jo ogsaa har v&ae;ret det Ualmindelige hos mig. a cfr p. 127. b (Hvad jeg havde t&ae;nkt mig, var: enten at vove at paatage mig det Ansvar, at jeg ligefrem sagde ham, hvad han i det enkelte Tilf&ae;lde skulde gj&o-;re, eller at gj&o-;re _vmit Forhold til ham lige saa frit som det til Stilling fE: at vi engang imellem saaes, talte en passant ogsaa om Productiviteten men saa ikke videre. _{Men i}I Vrede &o-;nskede jeg ikke at skilles fra ham, thi det er jo dog muligt, at min Maalestok er for stor, og at jeg forsaavidt kan gj&o-;re ham Uret, om han end selv har bidraget til at denne Maalestok anlagdes.) O, det er saa sandt, saa sandt: det, Danmark beh&o-;ver, er en d&o-;d Mand. I samme Secund har jeg seiret som sjeldent noget Msk. I samme Secund er Alt Det om mine tynde Been og mine Buxer og &O-;genavnet &anfbeg;S&o-;ren&anfslut; glemt &streg; _janei, det er ikke glemt, det er forstaaet anderledes, og vil give Sagen uhyre Fart. I samme Secund er Misundelsen beroliget. I samme Secund ville De, der skulle vidne for mig, tale et andet Sprog end nu, thi da vil der ingen Selvfornegtelse v&ae;re forn&o-;den. Da vil end den mindste Yttring af mig _blivefaae Betydning og Indgang &streg; medens nu K&ae;mpe-Pr&ae;stationen st&o-;dtes udenfor, at Forhaanelse og Misundelse kunde gribe mig. I en saadan s&ae;delig Opl&o-;sning som Danmarks kan kun en Afd&o-;ds Stemme tr&ae;nge igjennem, en Afd&o-;ds, hvis hele Liv var et Studium i Retning af at l&ae;gge denne Situation til Rette: at kunne komme til at tale som Afd&o-;d. Om Nielsen. At N. var og er den eneste Mulighed her har jeg altid sagt. Han har arbeidet med stor Iver, har gode Elementer til virkelig at kunne tjene en Sag; tilbage er han hell. ikke gaaet. Med min Maalestok og med min Viden om hans Forestilling om Sagen, kunde jeg nu v&ae;re berettiget til at fordre noget langt Mere; med Ideens Maalestok kunde jeg ogsaa vise, at i Ideen seet er Sagen gaaet tilbage. O, jeg har k&ae;mpet meget med _sigmig selv paa dette Punkt. Thi, hvis jeg nu gjorde det &streg; er det saa ikke blot Ideens Utaalmodighed. Maa det ikke h&ae;nde enhver Sag, at den, idet den begynder at udbredes, gaaer den ideelt tilbage, og har ikke Enhver, der har sat Noget Ideelt ind i Verden, maatte lide dette Veemodige. Tag det H&o-;ieste. Dersom &g.Ch;stus pludselig havde vendt sit Angreb mod Apostlene og sagt: Sagen bliver en anden, naar I fremstille den, den taber, og just derved er det at Flere gaae ind paa _den,den &streg; hvad saa? ja saa maatte &g.Ch;stus egl. have undladt at komme til Verden. Dog hvad mig angaaer h&ae;nger saadanne Tanker sammen med den min Betragtning, at jeg skulde d&o-;e f&o-;rend Sagen egl. sattes ind. I Tanken om at jeg skulde d&o-;e var det jeg vilde s&ae;tte N. ind i Sagen &streg; men jeg blev ved at leve. Dog som overalt jeg l&ae;rer uendelig meget. Men nu maa N. enten drages saa meget st&ae;rkere til mig, at han ligefrem benyttes, saa jeg ligefrem siger til ham, hvad jeg mener han i det enkelte Tilf&ae;lde skal gj&o-;re (i 1&br3-4; Aar har jeg nu holdt ud selv at v&ae;re vidende om hvad han skulde gj&o-;re, men aldrig sagt ham det ligefrem, og saa lidt at see, at det ikke skete) ell. han og jeg maa gj&o-;res saa bestemt friere fra hinanden, at jeg aldrig foranlediges til at bruge min Maalestok, ved hvilken jeg dog kunde gj&o-;re ham Uret og vel har gjort ham Uret. Det Sidste er vistnok indtil videre det Bedste. Det er psychologisk dybt, en Replik i Emil (i den Fort&ae;lling der hedder: Emil og Sophie ell. de Eensomme): jeg taler uafladeligt om at tilgive (Sophie var blevet ham utro) uden at bet&ae;nke, at den Forn&ae;rmede tilgiver ofte, men Forn&ae;rmeren aldrig.&anfslut; Og hvorfor er det saa sv&ae;rt for Forn&ae;rmeren at _tilgive,tilgive? fordi det er saa sv&ae;rt at ydmyge sig under sin egen Skyld. Deraf det Had, hvormed Verden aldrig tilgiver &streg; at have gjort Uret mod den Gode. &streg; Dette har Rousseau forresten ikke forstaaet, thi Forklaringen Emil tilf&o-;ier gj&o-;r S&ae;tningen ubetydelig: &anfbeg;uden Tvivl har det v&ae;ret hendes _HensigtFors&ae;t at tilf&o-;ie mig alt det Onde hun har tilf&o-;iet mig. Ha, hvor maa hun ikke hade mig.&anfslut; Men heri stikker Knuden slet ikke, den stikker i, at den Skyldige dog elsker sig selv for meget til ret angrende at kunne hade sig selv. For ganske at kunne tilgive maa den Skyldige uendeligt f&o-;le sin Skyld &streg; ell. foretr&ae;kker han, at v&ae;re vred paa den han gjorde Uret, ell. dog at flye ham, at undgaae hans Tilgivelse. At modtage den _forurettedesForurettedes Tilgivelse er den Ydmygelse, han ikke kan taale &streg; derfor tilgiver Forn&ae;rmeren aldrig. Den Religieuse. O, at Du, Herre J. &g.Ch;, maatte udfylde min Tanke saaledes, at man ogsaa maatte kunde see paa mig, at jeg t&ae;nkte paa Dig. Og hvorpaa skulde man see det? &streg; mon paa mit Blik, vendt op ad mod _Himlen,Himlen? det kunde jo ogsaa betyde at jeg saae efter Stjernerne, eller efter Syner og Indbildninger. Nei, at _{Synet afjeg}Dit Billede _dogmaatte overtale mig saaledes, at _maajeg ringe, foragtet, udleet forkyndte Din L&ae;re &streg; da vilde man kunde see paa mig (ikke paa mit Blik, men paa min daglige Skikkelse) at jeg t&ae;nkte paa Dig. I, himmelske Magter, I som underst&o-;tte det Gode, I himmelske H&ae;rskarer, o hj&ae;lper til at opl&o-;fte min R&o-;st saaledes, at det om muligt kunde _{eet eneste Ord at sige,}h&o-;res over hele Verden &streg; jeg har kun eet eneste Ord at sige; men hvis _detder _findr&o-;mmedes mig Magt til at udtale eet eneste Ord eller een eneste S&ae;tning saaledes, at det maatte s&ae;tte sig fast og aldrig vilde glemmes &streg; mit Valg er gjort, jeg har det, jeg vilde sige: vor Herre Jesus &g.Ch;stus var Ingenting, o husk paa det &g.Ch;sthed! R. Nielsen. Jeg skrev N. en Billet til (for at jeg dog ikke paa nogen Maade skulde v&ae;re Den, der har gjort ham Uret end det mindste). Saa talte vi sammen _iOnsdagen d. 30 April. Jeg sagde ham, at jeg &o-;nskede Forholdet friere. At haabe er mit Element is&ae;r naar det har et Anstr&o-;g af at v&ae;re mod Forstand. Jeg haaber paa ham, det er dog muligt, at han ender rigtigt, om han end begyndte forkeert. Gid han aldrig havde skrevet den store Bog. Den Adf&ae;rd, efter hvad der var passeret imellem os, den Adf&ae;rd altsaa fortsat i eet Aar &streg; o, den gjorde, at jeg maatte f&ae;ste mit Politie-Blik paa ham, hvad der var mig saa fremmed, hvad jeg aldrig havde &o-;nsket, om jeg end altid har dette Blik, men som jeg ingen Brug gj&o-;r af. Ja var Forholdet dette, at Sp&o-;rgsmaalet var om at gj&o-;re noget meget Kunstigt, og at han saa maaskee ikke var beh&ae;ndig nok &streg; o, Sligt foranlediger mig ikke til at bruge dette Blik. Men Knuden er just, at det han skulde gj&o-;re var noget Eenfoldigt og Simpelt (Noget han selv ofte nok har tilstaaet, at han forstod) og at han dog vedbliver at gj&o-;re noget Kunstigt istedet. Vanskeligheden, Faren for ham, (det har han ofte nok tilstaaet, at han godt forstod og forstod oprindeligt) var at slippe mig forbi idet han styrede, at jeg ikke, idet han vilde frem og _s&ae;tbenytte ogsaa mine _IAnskuelser og angribe Martensen samt vinde Seiren, at jeg da ikke faldt ham i Flanken, en Kamp, som han paa ingen Maade vilde vove. Deraf hans personlige Tiln&ae;rmelse. Nu mener han vel at have naaet dette, og jeg har ikke standset ham. Saa s&o-;gte han at knibe sig ud med en Slags Selvst&ae;ndighed uden engang at signalisere mig, hvem han privat holdt hen med, at &anfbeg;det N&ae;ste&anfslut; kom det is&ae;r an paa. Dette mener han nu vel at v&ae;re lykkedes ham, ja at jeg ikke engang nu kunde standse ham, medens han dog oprindelig vilde spille den Selvst&ae;ndige, der ikke blot havde hele min Productivitet at tage til, men ogsaa mine Samtalers Andre aldeles ubekjendte Rigdom og endelig den uberegnelige Capital at en samtidig Existents betrygger L&ae;ren, dog at de Medlevende ikke ere opm&ae;rksomme derpaa, hvorimod han har privat Meddelelse. Lidt efter lidt begyndte han dog at ville komme Sandheden lidt n&ae;rmere og tage mig med. Men det er bestandigt som vilde han saa un&o-;dig til at gj&o-;re hvad han godt forstaaer er det Simple og Eenfoldige og det Sande, men holder det hen som Noget han i N&o-;dstilf&ae;lde vil gj&o-;re, medens han gj&o-;r noget Andet om dette Andet end dog bliver lidt og lidt sandere. Men just dette er det Forkeerte. Luft var det der beh&o-;vedes &streg; dertil beh&o-;vedes et oprindelig eenfoldig og simpelt Skridt, i dets Sted _sp&ae;rredesp&ae;rrede han Alt mere inde med sin store Bog med sit Kunstlede. Dog vil jeg ikke gj&o-;re ham Uret, han er maaskee velmenende, men det er saa sv&ae;rt at gj&o-;re det Eenfoldige. Og derfor haaber jeg. Stoicisme &streg; og _&g.Ch;stdmit Liv. Her seer jeg dog ret, hvorledes jeg v&ae;sentligen forholder mig til det &g.Ch;stlige, naar jeg l&ae;ser en Stoiker. Det kan v&ae;re ganske sandt hvad han siger, ofte energisk og dygtigt udtrykt &streg; men han forstaaer ikke mig. Hos Stoikeren er Alt Stolthed &streg; ingen Plads for Veemod. Han foragter alle disse Msker, den uvidende P&o-;bel, han behandler dem som B&o-;rn, de ere ikke til for ham, Alt hvad de gj&o-;re betyder den Vise Intet, de kunne ikke forn&ae;rme ham, han ikke blot tilgiver dem deres Forn&ae;rmelse, men stolt t&ae;nker han: lille B&o-;rn I kunne slet ikke forn&ae;rme mig. O, men dette er slet ikke mit Liv. Ja, mod Fornemme og Anseete der kan jeg fristes til at bruge denne Taktik, v&ae;bne mig saaledes. Derfor har deres _AAdf&ae;rd mod mig aldrig egl. bedr&o-;vet mig, jeg revangerer mig lidt stoisk. Men den menige Mand, som jeg elskede! At udtrykke dog nogenlunde _min Kjerlighed til N&ae;sten, det var min skj&o-;nneste Gl&ae;de; naar jeg saae denne afskyelige Fornemhed mod de Ringere, da at turde sige til mig selv &anfbeg;saaledes lever jeg dog ikke&anfslut; det var min _Tr&o-;st.Tr&o-;st, om muligt at mildne lidt i denne Henseende, det var min Lyst, min salige Tidsfordriv. Derpaa var mit Liv beregnet. Og naar jeg derfor b&ae;rer den menige Mands Forhaanelser, da bedr&o-;ver dette mig saa ubeskriveligt. Sandeligen der var neppe Nogen her, der saaledes elskede den menige Mand, og nu at see ham vendt fjendtligt mod mig. En Journalist, der franarrer den menige _Mands Mand hans Penge for at give ham forvirrede Begreber derfor, han ansees for Velgj&o-;reren &streg; og Den, der offrede saa meget _{ethvert S}enhver Fordeel af Sammenholdet med de Fornemme: han fremstilles som den menige Mands Fjende, som Den, de skulle forhaane. See saaledes stiller Livet sig aldrig for en Stoiker. Stoicisme. Dette er da forresten en besynderlig Selvmodsigelse i Stoicismen. Der l&ae;res, at jordiske Lidelser, Gjenvordigheder o: D: tager han saa let, at de _{er saa}slet ikke ere til for ham &streg; og saa anprises dog Selvmord som sidste Udvei. Men Eet af To: enten bliver saa Selvmordet en Latterlighed, thi latterligt er det jo at gj&o-;re et Noget i Anledning af Intet, ell. Selvmordet er et fornuftigt Skridt &dvs;: et Skridt, hvori der dog er en Slags Mening, men saa er dermed ogsaa beviist, at Lidelserne ere til for Stoikerne og ikke ere Intet for ham. Her seer man forresten Eenheden af Stolthed og Feighed. Man holder sig paa Stolthedens Spidse saa l&ae;nge som muligt ved bestandigt at have Feighedens Udvei aaben. Stoltheden er derfor ligesom en Bankeroteurs &O-;dselhed i al den Tid hvor han veed, at han dog vil spille Fallit. Det er ikke saaledes, at Stoltheden _faforvandler sig til Feighed, idet Selvmordet indtr&ae;der, nei i al den Tid Stoltheden opretholdtes ved Tanken om Selvmordet var Stoltheden Feighed. Forresten har det at have et Selvmord i Baghaanden naturligviis en vis Kraft til at gj&o-;re Livet intensivt. D&o-;dens Tanke fort&ae;tter og concentrerer Livet. Hvis man ikke vidste, hvor intensivt Napoleon _havhar levet, kunde man slutte det deraf, at han altid gik med Gift. Her sees Stoicismen igjen som en falsk Udgave af det &g.Ch;stlige. Thi ganske rigtigt &g.Ch;std. gj&o-;r ogsaa Livet intensivt ved Tanken om D&o-;den, den n&ae;re _d&o-;dD&o-;d, maaskee imorgen, maaskee idag. Hvis dette ikke leder til at sige &anfbeg;lader os &ae;de og drikke&anfslut; saa leder det til uhyre intensivt at benytte den Dag idag. Men saa faaer det &g.Ch;stlige een V&ae;gt endnu paa, at det jo dog var muligt, at D&o-;den l&ae;nge udeblev. Dette er det frygteligt Anstrengende, denne Alterneren. Den som skal afgive Maalestokken ham paaligger det jo som en Opgave, saal&ae;nge han fungerer saaledes, qua Bremse at holde sig Mskene saa n&ae;r som muligt, v&ae;re _daglkjendt og stadigt seet af dem. Derved afstedkommes nu den n&ae;sten vanvittige Forvirring: de veed ell. mene saadan i Almdl. at han skal v&ae;re noget Overordentligt, men hans Ideer og Tanker have de hverken Tid ell. Leilighed til at s&ae;tte sig ind i ell. sysle med &streg; _Saasaa holde de _demsig til hans Tilf&ae;ldigheder. Af disse har ethvert Msk. mange; men hans bliver strax S&ae;rheder. Hvoraf kommer det? Det kommer deraf, at man, istedetfor med Opm&ae;rksomheden at sigte paa hans L&ae;re hans Mission (saa er Forholdet i sin Orden) sigter med Opm&ae;rksomheden paa hans Tilf&ae;ldigheder, som vare de det Overordentlige. Opm&ae;rksomheden staaer i et omvendt Forhold til hvad der er blevet dens Gjenstand &streg; og dette hedder i deres Sprog: han er s&ae;r. Ja hvad Under vel, naar _dettedet er noget n&ae;r Galskab at sigte saaledes med Opm&ae;rksomheden. Saaledes er der en Slags F&ae;gtning mell. Mskene og den Overordentlige: de v&ae;rge sig mod ham. Og hvorfor gj&o-;re de det? Det gj&o-;re de egl. fordi de vil have _hamham til at tr&ae;kke sig tilbage. At hans Liv er en Fordring f&o-;le de meget godt; men det vil de ikke mindes om, saa vil de, at han skal tr&ae;kke sig tilbage, leve skjult, at de ikke faae ham at see og f&o-;le Memento'et &streg; og saa ville de &ae;re ham. Naar jeg i Mulighed foredrager, hvorledes den Overordentlige altid maa lide &streg; saa vil det bev&ae;ge Alle. I Samtidighedens Situation med en _{Overordentlig,}Overordentlig vil saa igjen Alle sige: ja med ham er det en anden Sag; hans Stolthed den er altfor utaalelig; det er ikke vor Skyld, at han er saa s&ae;r som han er o: s: v:. Dette vil sige: i Mulighed indr&o-;mmes det &streg; i Virkelighed benegtes det. Verdens _{underfundighed}Underfundighed er stor. Dersom en ber&o-;mt Mand virkelig udtrykker, at han er ligegyldig ved al dens Opm&ae;rksomhed, at han, naar han fE reiser, virkelig &o-;nsker at v&ae;re ukjendt og virkelig gj&o-;r Alvor deraf: saa bliver Verden vred. Den vil at han skal v&ae;re villig til at lade sig begloe o: s: v: &streg; og saa vil den _tillige,tillige have Lov til at sige om ham: han er dog forf&ae;ngelig. Verden vil altid have to Fordele. Jeg deler mit Liv i to Dele. Til daglig Brug gaaer jeg pligtskyldigst omkring og er kjendt &streg; engang imellem gj&o-;r jeg en lille Tour og &o-;nsker da saa meget som muligt at v&ae;re ukjendt. Dette viser egl. den Alvor, med hvilken min Opgave opfattes. Verden vilde egl. helst have det Omvendte: engang imellem skulde jeg drage triumpherende omkring &streg; til daglig Brug slet ikke sees. Aah ja, det var jo ogsaa det beqvemmeste for mig. Forargelse Tag blot dette, at &g.Ch;stus som Barn &anfbeg;var sine For&ae;ldre underdanig&anfslut; altsaa som Luther rigtigt siger, deeltog i deres Gjerning, samlede Spaaner o: s: v:. Forargelsen ligger strax i, at det at han er det _OverGuddommelige ikke finder et eget Sandse-Udtryk. Saaledes vil Verden selv i mindre Forhold bestandig forarges blot paa det msklig talt Overordentlige, naar det ikke finder sit Sandse-Udtryk, men bestemmer sig aldeles eens med Folk i Almdl. Er han det Overordentlige, hedder det, saa skal han have Udm&ae;rkelsens Tegn og leve blandt de Udm&ae;rkede &streg; men han maa ikke leve med os, det er S&ae;rhed, Affectation. Saa vanskeligt er det at elske N&ae;sten. O, hvis Gud ikke befalede &streg; hellere skulde man finde sig i at falde blandt R&o-;vere, end i denne Verden at udtrykke Kjerlighed til N&ae;sten &streg; thi at pr&ae;ke derom, ja det er profitabelt. Det Overordentliges Skjebne. Det er en lille Streg om at gj&o-;re; det beroer paa, hvorledes Melleminstantsen vil tage sig i det. For M&ae;ngden er det Overordentlige (naar det da ikke er underst&o-;ttet ved Sandsebedrag &streg; og saa er det da egl. ikke det Overordentlige) en Art Galskab. Men M&ae;ngden tiltroer sig egl. ikke Ret til at have en Mening. M&ae;ngden seer sp&o-;rgende paa Melleminstantsen. Udebliver denne, saa slutter M&ae;ngden: ergo er den Mand egl. gal. Er Melleminstantsen misundelig paa det Overordentlige og spiller under D&ae;kket med M&ae;ngdens Forvirrethed, _somsaa kommer Slutningen _detend sikkrere. Saa enes de meest Forskjellige i det Overordentliges Undergang. De Anseete lade som anerkjendte de det Overordentlige, men de vippe det saa h&o-;it op, saa overordentligt h&o-;it op &streg; at det egl. bliver en Slags Galskab. _DetteAt det er dette sige de dog ikke, overhovedet iagttage de officielt den dybeste Taushed &streg; men saa lade de M&ae;ngden exsequere Dommen. Og medens Alt tier, der burde afgive Melleminstantsen, _havefaaer M&ae;ngden Lov at d&o-;mme ganske ugeneret, og d&o-;mmer nu: det er Galskab, S&ae;rhed, Stolthed o: s: v:. Publicum. Alle det offentlige Livs Forhold er egl. Samvittighedsl&o-;shed fra F&o-;rst til Sidst. Der existerer et hungrigt Uhyre &streg; om det endnu er blodt&o-;rstigt, afgj&o-;r jeg ikke, imidlertid har den seneste Tid dog tydet paa, hvor let Blodt&o-;rsten kan vaagne &streg; et hungrigt Uhyre: Publicum. Med en fortvivlet Lidenskab hungrer det efter &anfbeg;at faae Noget at snakke om&anfslut;. Og Journalisterne ere Dyre-Opvarterne, der skaffe Publikum Noget at snakke om. I gamle Dage kastedes man for vilde Dyr &streg; nu fort&ae;rer Publikum En smagfuldt af Journalisten tilberedt som hiin af alle for Publikum l&ae;kkreste Ret: Piat. En offentlig Personlighed er eo ipso offret; &anfbeg;Journalisten&anfslut; veed n&o-;iagtigt at bestemme i hvor lang Tid (alt i Forhold til hans Renomee) han kan _brugesserveres og hvor mange Gange om Ugen han kan smage Publikum som Piat. Er den offentlige Personlighed en Egoist, som udholder alt _{dette for at}dette, fordi det dog er uundgaaeligt, hvis han vil opnaae andre jordiske Goder, saa lider han mindre er ikke Martyr, fri for Veemod, bedre forstaaet; men Publikum fort&ae;rer ham alligevel tilberedt som Piat, det er egl. den Gavn &anfbeg;Publikum&anfslut; har af Celebriteterne, at de faae noget at snakke om, et Maaltid Piat. Ingen veed hvorledes det gaaer til; de som ikke kjende det offentlige Liv mene stundom, at _detden offentlige Personlighed her burde forsvare sig, her oplyse Noget o: s: v:, at det er Stolthed af ham ikke at gj&o-;re det &streg; o, Du Uvidende og Du i Din Uvidenhed Ulykkelige, nei Publikum forlanger intet Mindre, den forlanger blot Piat &anfbeg;Noget at snakke om.&anfslut; Der er kun een Klogskabens Udvei at see personligt at holde sig saa skjult som muligt og kun vise sig i Charakteren af offentlig Person i tilsvarende h&o-;itideligere Situationer &streg; men at leve paa den Maade tillader &g.Ch;std. egl. ikke. Man taler om, at Stands-Forskjel skal gj&o-;re lykkelig Forstaaelse i Elskov umulig mell. Mand og Qvinde. Maaskee, ell, nei! Men den Forskjel: at v&ae;re _hanprivat Mand, i borgerlig Stilling, i underordnet Embede, kort saaledes at man ikke sorterer under Publikums og Journalistens _Interesse,Interesse &streg; og det at v&ae;re offentlig Person: de To kan aldrig forstaae hinanden, der er en qvalitativ Forskjel mellem dem i ethvert &O-;ieblik af deres _Liv.Liv, saa meget st&o-;rre, naar den offentlige Person virkelig er Sandhedens Tjener, der ikke for sin Lyst ell. jordiske Formaals Skyld udholder det at v&ae;re N&ae;ring for Publikum at det kan faae Noget at snakke om. Noget at snakke om! Gud skabte Msk. i sit Billede; ogsaa skjenkede han det Ordets Gave, og at han vilde at Msk. skal tale, en Mand med sin N&ae;ste, den Elskede med den Elskende, Ven med Ven, ogsaa flere M&ae;nd med hinanden &streg; og hvorom? O, Du Alm&ae;gtige, Du satte Himmel og Jord i Bev&ae;gelse for at skabe en Verden, over hvilken Evigheden evigt forundrer sig, dens Viisdom og Storhed &streg; og Din Kjerlighed: men Msk. fandt, at det var ikke Noget, der var v&ae;rd at tale om. O, Du uendelig Oph&o-;iede, hvis _Oph&o-;iedOph&o-;iethed de himmelske H&ae;rskarer endnu k&ae;mpe for et Udtryk for &streg; Du beqvemmede Dig til at nedlade Dig til Msk, som den &Ae;ldre til Barnet, naar han, for at gl&ae;de Barnet, lover at lege med &streg; Du _&u;opf&o-;rte, hvad der dog ved Din Deeltagelse blev mere end Leeg, hiint vidunderlige Sammenspil som hedder Historien &streg; og hine tjenende Aander, der staae Dig n&ae;rmest, ere Dig behj&ae;lpelige ved Anordningen af det Hele og see dybest i Sagen, de have endnu ikke udgrundet den _ell.end mindre tr&ae;tte af at forundre sig: men Msket fandt at det var ikke Noget der var v&ae;rd at tale om. Msket &streg; det vil sige Publikum. Det forlanger kun Noget at snakke om, og derved forstaaes, at vi kan faae Noget om hinanden at snakke om, om vort _usleubetydelige _LivsLiv og is&ae;r om dets Ubetydeligheder. Alt det Andet det &ae;kler Publikum, der kun kjender een Lyst: Selvbesmittelsens i Forhold til det at tale, en Lyst, som den bedriver ved Hj&ae;lp _is&ae;r af &anfbeg;Journalisten&anfslut;. Jeg forstaaer det ikke: at kunne v&ae;re saaledes objektiv i Forhold til det Religieuse. Om L&o-;verdagen tager man det Religieuse frem (omtrent som Juristen tager Rescripterne) og &anfbeg;s&ae;tter sig ind i det&anfslut;, laver saa en Pr&ae;diken, som man holder om S&o-;ndagen &streg; men ellers har man _ikkeIntet med det Religieuse at gj&o-;re, det overv&ae;lder En aldrig, griber En aldrig pludselig &streg; nei det er Forretning som Kj&o-;bmandens, som Procuratorens, som Cancellibudets! Categorie. I Forhold til alt Mskligt gj&ae;lder: jo mere man t&ae;nker over det, jo bedre forstaaer man det. I Forhold til det Guddommelige gj&ae;lder: jo mere man t&ae;nker derover, jo mindre forstaaer man det. Dette er Qualitets _Forskjellen.Forskjellen, og denne gj&o-;r at dette umuligt kan v&ae;re anderledes; den qvalitative Ueensartethed mellem Gud og Msk maa just udvise dette Forhold. Skal man da saa ikke lade v&ae;re at t&ae;nke over det Gudd? Dosmer, nei, Du skal anvende om muligt hvert &O-;ieblik dertil, og med hvert saaledes ret anvendt &O-;ieblik skal Du l&ae;re mere at forundre Dig. Men dersom Nogen vil sige Dig, at det forholder sig anderledes, at jo mere Du t&ae;nker over det Gudd. jo bedre forstaaer Du det, saa skal Du sige: L&o-;gn i Din Hals. Tag blot msklige Forhold. Tag en virkelig Overlegenhed, og Du skal see, i f&o-;rste &O-;ieblik synes det Dig som var Du ganske n&ae;r efter at forstaae den &streg; og jo mere Du saa indlader Dig for Alvor med den, desto mere vil Du med Forundring tilstaae, at Du _{dog egl.}ikke forstaaer. L&o-;gn og Usandhed og Bedrag begynder altid knibsk med at gj&o-;re sig kostbar; det Sande begynder altid tilsyneladende saa priisbilligt; men det kommer nok, jo mere Du indlader Dig med det. Saa skeer det Forunderlige, at _detDet Du oprindelig kj&o-;bte for en billigere Priis, dette Samme seer Du nu er en h&o-;iere Priis v&ae;rd og saaledes stiger det. Kun er der i msklige Forhold mellem Msk og Msk dog engang en Gr&ae;ndse, i Forholdet mellem Msk og Gud er der aldrig nogen Gr&ae;ndse, mindst i Evigheden; nei naar Forundringen har piint sig gjennem Timelighedens Sn&ae;vring, da, i Evigheden, da bliver den f&o-;rst tilgavns gr&ae;ndsel&o-;s. Og derfor l&ae;nges den Troende efter Evigheden, for at han i det Gr&ae;ndsel&o-;se kan faae Plads for sin gr&ae;ndsel&o-;se Forundring, med hvilken _{han er}han i Timeligheden er i Forlegenhed ligesom det at boe i saa smaae V&ae;relser at man ikke kan r&o-;re sig. Om mig selv. Ogsaa det h&o-;rer da paa mange Maader med til at for&o-;ge Besv&ae;rlighederne og Lidelserne (men det forstaaer sig, saa vil ogsaa Virkningerne blive desto st&o-;rre) det at jeg er saa ung som jeg er. Var jeg en &ae;ldre Mand, saa vilde nu for det F&o-;rste alt Det med mine tynde Been og korte Buxer betyde Ingenting; thi det er dog egl. kun en vis Ungdoms-Alder hvor is&ae;r Forholdet til det andet Kj&o-;n gj&o-;r at skj&o-;n Skabning ansees saa &o-;nskelig. Dern&ae;st naar jeg var en &ae;ldre Mand saa vilde man formode, at jeg vel _havallerede nu havde nydt Livet maaskee indtil Overm&ae;thed, og deraf kunde man da forklare min nuv&ae;rende Betragtning; men at jeg (med mine Foruds&ae;tninger i Retning af Aands-Dannelse til at nyde med alle Begunstigelser til at kunne nyde o: s: v:) at jeg spilder _n&ae;stenmine bedste Aar paa at besk&ae;ftige mig saaledes med det Religieuse, det er til Forargelse. Som overalt saa ogsaa her, det Besynderlige (men hvorved igjen mit Liv virkelig er opdagende og instructivt) er at jeg i eetv&ae;k opdager, at man ikke kan faae Lov til at gj&o-;re det Religieuse, det Christelige, at Verden med Dj&ae;vels Vold og Magt vil tvinge En ind i det Modsatte. Jeg str&ae;bte efter fattig Leilighed dog saa smaat at udtrykke lidt af det at elske N&ae;sten &streg; hvad skeer? Verden vil med al sin Magt tvinge mig til at blive og v&ae;re fornem, ja jeg maa endog gj&o-;re Lidt i den Retning, for ikke at uds&ae;tte mig altfor meget. Jeg besk&ae;ftiger mig med det Religieuse, f&o-;rer dette meget anstrengede Liv &streg; Verden vil partout at jeg skal nyde Livet. o: s: v: bestandig det Omvendte. Heraf seer man, at det Eneste, der egl. virker Noget paa Verden er det renere Idee-Forhold og saa hvad den maa forstaae som det Frivillige (selv om dette Frivillige i sig selv har en indre N&o-;den). Overalt hvor det ikke er, forklarer den Alt af endelige Grunde og faaer saaledes intet Opv&ae;kkelsens Indtryk. Sandheden. Sandheden er altid lidende og altid v&ae;rgel&o-;s i denne Verden. At skaffe sig Medhj&ae;lpere, at sikkre sig Magt er ikke saa vanskeligt; men Sandheden maa i Valget af Medhj&ae;lpere anvende Sandhedens uendelige Forsigtighed, faaer derfor faae, maaskee Ingen, saa den _n&o-;iesn&o-;des til at gj&o-;re et Ord til sandt som jeg igaar ell. forgaars l&ae;ste i eet af Senecas Breve (og som besynderlig erindrede mig om Frater Taciturnus Replik i den f&o-;rste Artikel i F&ae;drelandet, hvilken dog i en vis Forstand endog synes mig heldigere, fordi den foruden det Polemiske tillige har det Veemodige i Udtrykket af indre Tilfredsstillelse &anfbeg;jeg n&o-;ies med at v&ae;re Forfatteren): jeg n&o-;ies med Faae, med Een, med Ingen. (Seneca er jeg nu f&o-;rst begyndt at l&ae;se). Sandheden er i eetv&ae;k udsat for et Bedrag just af sine N&ae;rmeste. Da _detDet, der gj&o-;r Udslaget aldrig er hvad men hvorledes, saa er det klart, at der i ethvert &O-;ieblik er falske Udgaver af den samme Sandhed mulig. Tag saa En, hvem L&ae;reren meest omhyggeligt har sat ind i det Sande &streg; just han vil have det i sin Magt at anbringe tilsyneladende det Samme men med et andet Hvorledes &streg; og gj&o-;re Lykke i Verden, medens L&ae;reren maa lide. Og at dette _SandsBedrag ikke opdages, derpaa kan han v&ae;re ganske sikker; thi just fordi han er den N&ae;rmeste, er han altsaa n&ae;rmest efter at have forstaaet L&ae;reren. Fandt han nu Ingen der var n&ae;rmere ved at forstaae ham, hvorledes skulde han da kunne finde Nogen, der var istand til at forstaae, hvorledes det hang sammen med dette Bedrag, til hvis Forstaaelse vil kr&ae;ves en endnu bedre Forstaaelse af L&ae;reren end Bedrageren, der var den N&ae;rmeste, havde. Coterie &streg; og Forening i Ideen. Loven for Coteriet er: jo n&ae;rmere de Tvende komme hinanden, jo intimere, desto _str&ae;ngeregunstigere bliver Dommen om hinanden, desto mildere, desto mere forklarende Alt som Fuldkommenhed. I Ideen er Loven denne: jo n&ae;rmere Du kommer, desto str&ae;ngere bliver Dommen; vil Du have den mildere Dom, der gj&o-;r det Relative til at v&ae;re Noget, eller overseer Ufuldkommenheder &streg; saa flyt Dig blot lidt l&ae;ngere bort, den strenge Dom er just Udm&ae;rkelsen og stiger med Tiln&ae;rmelsen. Saaledes er Coterie en Umulighed. Gjennemsnittet af Msker &streg; De Ueensartede. Gjennemsnittet af Mennesker er egl. blot Exemplarer, Repetitioner af hvad der er blevet sat ind i Verden. Om dem kan man sige: de have Fordeel af at leve, medens Verden ingen Fordeel har af, at de har levet. Den anden Classe (de Ueensartede) om dem gj&ae;lder det oftest: de have ikke Fordeel af at leve (menneskelig talt kan man fristes til at tale saa naar man seer hvor qval- og lidelsesfuldt deres Liv _er.er, i Almdl. kun tr&o-;stet ved Tanken om D&o-;den) men Verden har _FordelFordeel af, at de have levet, thi det er dem, der s&ae;tte det Nye ind. Enten qvalitativ Fordoblelse, der i at arbeide tillige modarbeider sig selv; eller qvalitativ Eenfoldighed i Characteer. Tertium non datur. Jeg l&ae;ser i denne _TidsTid Senecas Breve, som jeg finder fortr&ae;ffelige; ogsaa de smaae indlagte S&ae;tninger af Epicur ere ypperlige. i 22de Brev citeres et Sted af Epicur, hvor der blandt Andet staaer ... &anfbeg;ogsaa af den vanskeligste Stilling er en lykkelig Udvei at haabe, naar man ikke iler f&o-;r det er Tid, ei heller t&o-;ver, naar det er Tid.&anfslut; Jeg h&o-;rte forleden S&o-;ndag en theologisk Candidat Clemmensen til Aftensang i Frelsers Kirke (det var min Geburtsdag) Det var en tarvelig Pr&ae;diken, men som jeg ynder dem. I denne Pr&ae;diken slap saa ham formdl. uafvidende en h&o-;ist poetisk Skj&o-;nhed ind. Han havde pr&ae;diket om Livet som en Udgang fra Faderen og en Hjemgang til Faderen efter Evangeliet. Saa kom da det S&ae;dvanlige om at Livet er en Vei. Derpaa gjennemf&o-;rtes et Billede om en Fader som sender sin S&o-;n ud i Verden, ret smukt. Saa forlodes Billedet og Billedet blev Virkelighed, vort Forhold til Gud. Og da sagde han: og naar saa endeligen D&o-;dens Time kommer og _BarVandringskjolen afl&ae;gges og Staven nedl&ae;gges &streg; og Barnet gaaer ind til Faderen. Superb! Jeg vedder paa, at Clemmensen ganske sig uafvidende er kommet til at sige det, maaskee endogsaa, hvis han havde t&ae;nkt derover, vilde have foretrukket at sige: Sjelen eller den Forklarede ell. Deslige. Men nei, &anfbeg;Barnet&anfslut; det er mesterligt. 22de Brev af Seneca anf&o-;rer et Ord af en Stoiker: Den er ikke en modig Mand, hvis Mod ikke voxer med Besv&ae;rlighederne. Forvirringen i &anfbeg;Christenheden.&anfslut; Her et nyt Indblik ell. det samme Indblik fra en ny Side. _L&ae;rereL&ae;rerne i Christenhed forpligte sig til at ville l&ae;re _efterovereenstemmende med det N. T. Fortr&ae;ffeligt. Her er saa senere opstaaet vidtl&o-;ftig Strid, om og hvorvidt ogsaa _{det N. T.}de symbolske B&o-;ger forpligte o: s: v: o: s: v: Noget der har taget lang, lang Tid og hvorom der er skrevet hele Bibliotheker. Men Herre Gud Christendommen er ingen &anfbeg;L&ae;re&anfslut;. Hvortil altsaa hiin _EeeEed? Skulde der afl&ae;gges Eed, maatte den lyde: at de forpligte sig til at gj&o-;re efter det N. T, at leve _efovereenstemmende med det N. T. Eller er Meningen maaskee den, at &anfbeg;L&ae;reren&anfslut; han skal blot l&ae;re efter det N. T., men saa skal han forpligte Tilh&o-;rerne til at gj&o-;re der efter. Fortr&ae;ffeligt, saa altsaa det S&ae;rsyn fremkom, at L&ae;reren i en L&ae;re overbeviste Tilh&o-;rerne, begeistrede dem til at gj&o-;re, hvad der ikke begeistrede ham, overbeviste dem om hvad der ikke overbeviste ham. Eller skulde vi maaskee sige: det f&o-;lger jo da naturligviis af sig selv, at _dernaar der blot vaages over, at L&ae;ren foredrages reen, saa f&o-;lger det af sig selv, at man gj&o-;r efter hvad man l&ae;rer. Jo jeg takker. Naar saa var, saa er egl. hele Christendommen en Grund-Vildfarelse; thi Christendommen ligger egl. i Det, at det ingenlunde f&o-;lger 9. Journalen NB17, s. [194], med slutningen af NB17:101 og begyndelsen af NB17:102, begge skrevet med latinsk skrift saa ganske med N&o-;dvendighed at man udenvidere gj&o-;r hvad man l&ae;rer. Christendommens Paastand er egl., at der er uendelig Afstand derimellem. Men Verdens Taktik er det bestandigt, at faae _bortleetbortledet Opm&ae;rksomheden fra det at gj&o-;re, at handle, hen paa det Doctrinelle. a Forresten viser det sig tydeligere og tydeligere: at det &anfbeg;Frivillige&anfslut; egl. er det Eiendommelige for det Christelige, ligeledes Det, der giver Vanskelighederne &streg; men Det har man reent afskaffet. Sagen. Sagen er ganske simpel. _SaDet N. T. er yderst let at forstaae. Men vi Mennesker, vi ere ret nogle udspeculerede Gavtyve, vi lade som kunne vi ikke forstaae det, fordi vi godt forstaae, at var det saaledes strax til at forstaae saa maatte vi strax til at gj&o-;re derefter. Men for dog _ikkeat gj&o-;re det lidt godt igjen for det N. T., _{saa som}at det ikke skal blive vred paa os og finde at det dog er alt for galt, saa smigre vi det, vi fort&ae;lle det, at det er saa uhyre dybsindigt, saa vidunderlig deiligt, saa uudgrundeligt h&o-;it o: s: v: omtrent som naar et lille Barn lader som kan det ikke forstaae hvad der befales, og saa er fiffigt nok til at ville smigre Papa. Altsaa vi Mennesker vi lade som kunne vi ikke forstaae det N. T., vi ville ikke forstaae det. See her ligger den christelige Videnskab. Den christelige Videnskab er _MenneskesleMenneskesl&ae;gtens uhyre Opfindelse for at v&ae;rge sig mod det N. T., for at sikkre sig, at man kan vedblive at v&ae;re Christen uden at det N. T. kommer En altfor n&ae;r. Den christelige Videnskab den er opfundet for at fortolke, tydeliggj&o-;re, n&ae;rmere belyse o: s: v: o: s: v: det N. T. _JogJo, jeg takker! Ja vi Mennesker vi ere nogle udspeculerede _Gavtyve.Gavtyve &streg; og vor Herre den Eenfoldige, _mermen rigtignok den Eenfoldige, som man ikke kan narre. Tag hvilketsomhelst Ord i det N. T., glem Alt uden det, forpligt Dig til at ville gj&o-;re derefter &streg; ih Gud Fader bevares vil man sige, i samme &O-;ieblik er jo hele mit Liv, timeligt og jordiskt sat paa Grund. Hvad gj&o-;r man saa? Ubetalelige Videnskab hvad vare vi Mennesker hvis Du ikke var til? Forf&ae;rdeligt at falde i den levende Guds Haand &streg; men allerede forf&ae;rdeligt at v&ae;re ene med det N. T. Jeg gj&o-;r mig ikke bedre end jeg er, jeg tilstaaer, at jeg (_atog det turde dog nok v&ae;re muligt, at jeg dog er en af de mere Behjertede hersteds) ikke endnu ubetinget t&o-;r vove at v&ae;re ene med det N. T. Ene med det, det vil sige, v&ae;re saaledes sammen med det, at det er som var jeg ene i hele Verden, og som sad Gud ved Siden af mig og sagde vil Du behage at l&ae;gge M&ae;rke til hvad der staaer, og at Du skal gj&o-;re derefter. Ene med det, det vil sige, som var jeg ene i hele Verden, og som stod Christus ved mig, for at der ingen Misligheder skulde v&ae;re med Hensyn til, at naar der staaer, at det skal man gj&o-;re, at saa skal man gj&o-;re det &streg; hvad Christi Exempel viser. O, hvor Mange vare vel De i Christenhedens 1800 Aar, der have havt Mod til at turde v&ae;re ene med det N. T. Til hvilke frygtelige Conseqventser kunde den ikke drive mig, denne trodsige og herskesyge Bog &streg; naar man saadan skulde v&ae;re _enigen med den! Hvor anderledes naar jeg tager en Concordants til Hj&ae;lp, et Lexicon, et Par Commentarer, tre Overs&ae;ttelser &streg; altsammen for rigtig tilgavns at forstaae dette Dybe og vidunderlig Deilige og uudgrundelig H&o-;ie; &anfbeg;thi&anfslut; &streg; det siger jeg frit &streg; &anfbeg;naar jeg blot forstaaer det N. T., det med at gj&o-;re det, det skal jeg nok.&anfslut; I Sandhed hvilken Lykke o eneste Tr&o-;st at det er saa sv&ae;rt at forstaae det N. T. Det er Menneskehedens Sag jeg taler, naar jeg nu siger: lader os holde sammen, lader os ved Alt hvad helligt er, love og holde hinanden, Intet at spare, ingen M&o-;ie, ingen Nattevaagen for at gj&o-;re det N. T. vanskeligere og vanskeligere at forstaae; lader os _ohvis de hidtil opfundne ikke forslaae, opfinde flere Videnskaber, &streg; for at forklare og udl&ae;gge den hellige Skrift. Jeg slaaer det N. T. op, jeg l&ae;ser: &anfbeg;vil Du v&ae;re fuldkommen, da s&ae;lg alt Dit Gods og giv det til _detde Fattige og kom og f&o-;lg mig.&anfslut; Store Gud, alle Capitalisterne, Embedsm&ae;ndene og Pensionisterne ikke mindre, hele Sl&ae;gten, paa Tiggerne _{n&ae;r &streg;}n&ae;r: vi vare solgte &streg; hvis ikke Videnskaben var. Videnskaben! Dette Ord har en herlig Klang; &Ae;re v&ae;re Enhver, der helliger sine Kr&ae;fter til Videnskabens Tjeneste, priset Enhver, der virker til at bef&ae;ste Videnskabens Anseelse blandt Menneskene, Videnskaben, der hj&ae;lper til at holde igjen paa det N. T., denne &streg; som Videnskaben siger &anfbeg;_{inspirererede}inspirerede&anfslut; det vil sige denne forbistrede Bog, der vilde ein _zveizwei drei rende os alle omkuld, hvis den slap l&o-;s, det er, hvis ikke Videnskaben holdt igjen. Forgjeves _{raaber og skriger}opl&o-;fter det N. T. sin Stemme h&o-;iere end Abels Blod, der raaber til Himlen, forgjeves befaler det med Myndighed, forgjeves formaner og besv&ae;rger det &streg; vi h&o-;re det ikke, det vil sige, vi h&o-;re kun denne Stemme gjennem Videnskaben. Som naar en _{lidenskabelig Mand}Udl&ae;nding,a paatalende sin Ret i _Detdet fremmede Sprog, naar han lidenskabelig vover at sige det dristige Ord &streg; men see Tolken, der skal overs&ae;tte Kongen det, _{ikke vover}vover ikke at overs&ae;tte det, og s&ae;tter noget Andet _istedet,istedet: saaledes lyder det N. T. gjennem Videnskaben. Som hiint den Piintes Skrig i Phalaris Oxe l&o-;d som Musik i Tyrannens &O-;re: saaledes lyder det N. T.s gudd. Myndighed gjennem Videnskaben som Bjeldeklang ell. som Ingenting. Gjennem Videnskaben; ja, thi vi Msker ere snilde. Som man indesp&ae;rrer den Sindssvage, at han ikke skal forstyrre Verden; som Herskesyge fjerner den Frimodige, at hans R&o-;st ikke skal h&o-;res: saaledes have vi sp&ae;rret det N. T. inde ved Hj&ae;lp af Videnskaben. Forgjeves _laraaber og skriger det, larmer og gesticulerer &streg; det hj&ae;lper ikke, vi fornemme det kun gjennem Videnskaben. Og for ganske at sikkre os, sige vi: at Videnskaben just er for at hj&ae;lpe til at forstaae det N. T., at vi bedre kunde h&o-;re dets R&o-;st. O, saa indesp&ae;rret sad ingen Sindssvag, og ingen Statsfange; thi dem betr&ae;ffende negter man jo dog ikke, at de ere indesp&ae;rrede. Men i Forhold til det N. T. er Forsigtigheden endnu _{st&o-;rre dast&o-;rre,}st&o-;rre: man sp&ae;rrer det inde, men man siger man gj&o-;r lige det Modsatte, man er i idel Virksomhed for at hj&ae;lpe det til at faae Magten og Herred&o-;mmet. Dog det forstaaer sig, ingen Sindssvag, og ingen Statsfange var os Msker saa farlig, som det N. T., naar det blev sat paa frie Fod. Sandt nok, vi Protestanter gj&o-;re jo meget for at om muligt ethvert Msk. kan eie det N. T.: o, men hvad gj&o-;re vi ikke, for at indprente Enhver, at det nye T. kun kan forstaaes gjennem Videnskaben. At ville slaae det N. T. op, forstaae hvad man l&ae;ser deri udenvidere som en Ordre, strax at ville gj&o-;re derefter &streg; hvilken Vildfarelse. Nei, det N. T. er en L&ae;re, og Videnskaben maa man have til Hj&ae;lp for at forstaae den. See dette er Sagen. Og den Smule jeg har meent at kunne gj&o-;re, er let sagt: jeg har villet gj&o-;re lidt opm&ae;rksom, og gj&o-;re den Tilstaaelse: at jeg finder det N. T. yderst let at forstaae, men at jeg hidtil har fundet uhyre store Vanskeligheder i mig selv, naar det gj&ae;lder om, bogstavelig at skulle gj&o-;re _derefterefter hvad der ikke er vanskeligt at forstaae. Jeg _kunnetkunne maaskee have gjort Svinget anderledes, seet at opfinde en ny Videnskab: dog tilfredstiller det mig mere, hvad jeg har gjort, at jeg har gjort Tilstaaelsen om mig selv. a ligeoverfor den kongelige Majest&ae;t I 26de Brev af Seneca. Citeret af Epicur: Bered Dig paa D&o-;den, det Bedre v&ae;re nu, at den kommer til Dig, eller Du til den.&anfslut; _DetSaa siger Seneca: det er en herlig Ting at l&ae;re at d&o-;e. Du holder det maaskee for overfl&o-;digt, at l&ae;re, hvad man kun een Gang har Brug for? Just derfor er det _{saa vigtigt}at vi maa berede os. Man maa bestandig l&ae;re det, om hvilket man forud ingen Erfaring kan gj&o-;re, om vi ogsaa forstaae det. Overhovedet er Senecas Breve Kjerne-Foder. 53de Brev af Seneca: &anfbeg;Hvorfor tilstaaer Ingen sine _{Feil&anfslut;}Feil? Fordi han endnu er hildet i dem. Den Vaagne eller den Vaagnende fort&ae;ller sine Dr&o-;mme &streg; at tilstaae sine Feil er et Tegn paa Helbredelse. Lader os da vaagne, for at kunne overbevise os om vore Feil.&anfslut; Om mig selv. Min Skyld mod Samtiden er for stor, for qvalificeret, til at den kan tilgives f&o-;r i D&o-;den: jeg har Ret. Frygtelige Skyld. Efter hvilken Maalestok jeg er den overlegen, i hvilken Grad Styrelsen har begunstiget mig til at pr&ae;stere det Overordentlige, i hvilken Grad de Samtidiges Sandsebedrag og Egoisme belyses: det begynder man mere og mere at bem&ae;rke. Inds&ae;ttes jeg som Maalestok, saa er Degradationen for de Andre altfor stor &streg; ergo. Jeg veed ikke eet eneste Punkt (og dette er i Ideen seet ganske rigtigt) uden jeg er collideret med den msklige Egoisme. At jeg skriver store B&o-;ger &streg; det er bet&ae;nkeligt for dem, der skrive Piece og Bladartikler; og da jeg omtrent er den Eneste, der skriver store B&o-;ger: saa &streg; ergo er det Phantasterie at skrive store B&o-;ger. &streg; At jeg er Ingenting &streg; ja det er alle Embedsbr&o-;drene af Vigtighed at det ikke bliver Alvorens Maalestok: ergo er det Phantasterie. &streg; At jeg ingen Penge tjener &streg; ja det er alle N&ae;ringsdrivende af Vigtighed at det ikke bliver Alvorens Maalestok &streg; ergo er det Phantasterie. _EgoisterneEgoismerne kan paa intet Punkt d&o-;mme sandt om mig uden at d&o-;mme sig selv &streg; ergo. At der er begaaet en Skyld mod mig: ja, det gaaer i al Evighed ikke an at tilstaae, saa blev man jo selv den Skyldige: ergo er jeg den Skyldige; ikke blot &anfbeg;Corsarens&anfslut; Forfattere men dens 1000 af Subscribentere ere alle interesserede i, at jeg bliver den Skyldige. At tale med Nogen kan egl. Intet nytte. De vilde h&o-;re paa mig, det vilde forlyste dem saadan paa en Maade at lege med ved at h&o-;re mig tale om hvad jeg maa udholde &streg; men v&ae;sentligen bliver Egoismen uforandret. Peter. Med den Forestilling som han dog kan have om hvad jeg har offret, hvor anstrenget mit Liv er, item med den Forestilling, han dog kan have om hvad der er pr&ae;steret: saa, feigt d&ae;kkende sig med alle mulige Sandsebedrag, at skrive saadan en lille Artikel om mig: det er egl. en Forbrydelse. Men Den honoreres ogsaa, han vinder dermed at gj&o-;re sig t&ae;kkelig i &anfbeg;M&ae;ngdens&anfslut; &O-;ine, at indynde sig hos det Numeriske, han som saa ovenikj&o-;bet &anfbeg;hjerteligt&anfslut; (det vil nok sige hjertelig kjed af det Liv derude paa Pr&ae;stegaarden og som han selv har sagt ganske privat til mig &anfbeg;tr&ae;ngende til Adspredelse) beslutter at tjene Staten, en alvorlig F&ae;drelandsven, der begeistret iler til Ballotationen. Han kan rigtig v&ae;re glad ved, at han har mig; han beh&o-;ver blot saadan at komme Misundelsen mod mig til Hj&ae;lp, saa er han den Allerkjereste. Der vaages herhjemme med den st&o-;rste Strenghed over, at da Ingen understaaer sig at sige, hvad man egl. d&o-;mmer om mig, at man meget godt veed, at mig forundtes det Overordentlige. Forsaavidt kunde det jo synes farligt, at jeg har en Broder; en Broder, han kunde jo f&o-;le sig forpligtet til pludselig at vidne for Broderen. Hvilken Fortjeneste da, at han viser, at han gjerne r&ae;kker Haanden til Misundelsen, hvor elskv&ae;rdigt, hvilken Kjerlighed og Hjertelighed. Ved denne Broder, siger Numerus, er der slet ikke Noget S&ae;rt ell. Aparte som ved den anden Broder, han er ikke stolt og hovmodig men elskv&ae;rdig og hjertelig, en alvorlig Mand, som pr&ae;sterer saadan Smaating, som ikke er phantastisk men alvorlig forstaaer sig paa jordisk Fordeel, og som ovenikj&o-;bet har den Fortjeneste at tage Partes mod Broderen, og igjen ikke ved en stor Pr&ae;station, nei, nei ved Hj&ae;lp af en saadan lille bitte Halvtimes Artikel. a Peter. See, det er det man _vil.vil, man vil komme op til En, sidde og passiare, blive sig selv vigtig ved at lege med &streg; og vil man saa erindre en Saadan om, at det egl. kommer an paa at handle: saa bliver han vred. Og naar saa den Samme l&ae;ser om en _afd&o-;dAfd&o-;d, en Charakteer, at han behandlede Folk saaledes saa beundrer man den Afd&o-;de. Og just De, der aldrig have vovet det Mindste for en Idee, aldrig anet noget af Lidelser i denne Henseende: just de sagle saa det er &ae;kelt i Tale om, at saadanne Lidelser ere Ingenting, at den indre Tilfredsstillelse er et saa uhyre Gode, at Lidelsen er Intet. Svar: dersom den indre Tilfredsstillelse er saa ganske ligefrem et saadant uhyre Gode, hvorfor &streg; n&ae;r havde jeg sagt det &streg; hvorfor Satan er da ikke Een og hver Anden en Heros. Pr&ae;ster er et utaaleligt Folkef&ae;rd at tale med. De ere aldeles meningsl&o-;st forv&ae;nte med at declamere det H&o-;ieste. Og bestandigt denne Udflugt om de stille _{Dyder i}Dyder, som skee i det Forborgne. Om mig selv. Hvor meget kunde jeg ikke gj&o-;re for at lette mig min Stilling! _{Men jeg fo}Er det da Stolthed, der hindrer mig? Vist er det, der er ogsaa noget Andet der holder _tmig tilbage. Jeg forstaaer, at jo l&ae;ngere jeg kan holde Pinen ud, desto dybere vil jeg saare. Saa er det mig som vilde Gud pr&o-;ve mig. Og naar jeg saa havde gjort Skridtet og skaffet ell. s&o-;gt Lindringen &streg; saa kom Hj&ae;lpen, som jeg beh&o-;vede _den.den, og jeg maatte forstaae, at hvis jeg havde holdt ud lidt endnu, saa havde jeg ikke beh&o-;vet at s&o-;ge Lindringen, og saa havde jeg gavnet Sagen mere; det er mig som vilde Gud saa sige: Du lidet Troende, hvorfor holdt Du ikke lidt ud endnu. O, det er frygtelige Sjelslidelser, at holde sig i denne Sp&ae;nding; og s&ae;t saa, det er Selv-Plagerie, eller det er Stolthed &streg; men s&ae;t saa paa den anden Side, at Opgaven just var at holde ud ganske stille. a Om mig selv. Christendoms Forkyndelse. Hvilken guddommelig Myndighed h&o-;rer der dog ikke til for at forkynde &g.Ch;std! At vove at forkynde en L&ae;re, hvis F&o-;rste er at gj&o-;re Mskene msklig talt ulykkelige. Her ligger _eneeen af mit Livs Vanskeligheder. Jeg, fra Barn af den Ulykkelige, lidende i usigelige Qvaler, og saa en Poeniterende: jeg finder det ganske i sin Orden med &g.Ch;std. for mit Vedkommende; jeg f&o-;ler at det maa v&ae;re den, der kan hj&ae;lpe mig, og jeg er desuden ved et Barndoms-Indtryk af at jeg skal forpligtet til den. Men nu at forkynde Andre denne L&ae;re, dertil har jeg n&ae;sten ikke Mod. Man maa v&ae;re mere end Msk. for at have Mod til under Udseende af at ville tr&o-;ste &streg; f&o-;rst at gj&o-;re en Lidende langt, langt ulykkeligere. Jeg t&o-;r det ikke; _jegseer jeg en Lidende saa tr&o-;ster jeg strax og med den Art Tr&o-;st, der er den msklige, men dette er ikke &g.Ch;std. Mig gl&ae;der de Andres lykkelige Liv, jeg vilde saa gjerne underst&o-;tte i den Henseende &streg; o, jeg har ogsaa engang &o-;nsket at v&ae;re saaledes lykkelig. Det blev mig nu negtet og mig blev &g.Ch;std. anviist. Men nu, naar jeg nu skulde forkynde &g.Ch;std. i Sandhed, saa skulde jeg altsaa forstyrre hele denne lykkeligere Tilv&ae;relse, som kan finde Sted, naar man ikke kommer i Ber&o-;ring med Aand. Og jeg, der naar jeg seer den unge Piges Gl&ae;de, naar jeg seer de Elskendes Lykke, seer Huslivets stille Fred: jeg skulde saa forstyrre dette ved at forkynde dem &g.Ch;std. Stundom er det mig, som gik jeg og bar paa en Forbrydelse ved denne min Viden om &g.Ch;std., det synes mig saa naturligt, at Mskene maatte flye mig skye mig som en Mskhedens Fjende, jeg seer den unge Pige hendes Taarer, hendes Vrede, at hun dog enten paa den ene ell. paa den anden Maade maatte frie sig fra mig; jeg h&o-;rer Husmoderens B&o-;nner, hun beder til Gud, at han vil mage det saa, at jeg gaaer hendes D&o-;r forbi, at jeg ikke med mine Taler forstyrrer Freden og Gl&ae;den i den elskede Rede, hvor hun bygger og boer. O, at declamere een Gang om Aaret: mig er Verden korsf&ae;stet og jeg Verden &streg; ja hvad gj&o-;r _Verdvel det. Men gj&o-;r det til Virkelighed: et Msk., hvis daglige Liv udtrykker mig er Verden korsf&ae;stet og jeg Verden. Byder saa ham til Bryllup &streg; o, det maa jo v&ae;re som en Grusomhed af ham, om han kommer &streg; og dog skulde det at forkynde &g.Ch;std. jo v&ae;re den sande _&g.Ch;std.Velgjerning. Siger ikke, at &g.Ch;stus selv gik til Bryllup. Det var i hans Livs Begyndelse &streg; f&o-;rend det viste sig, hvor ond Verden var. Og da hans Discipel havde seet det, da sagde han: _{mig er}jeg veed Intet uden &g.Ch;stum og ham korsf&ae;stet &streg; og han gik ikke til Bryllup. See, dette har jeg ikke Kr&ae;fter til. Jeg den Ulykkelige har beh&o-;vet &g.Ch;std; min Gl&ae;de visnede l&ae;ngst og kun Torne blomstre for mig: jeg l&ae;rte at beh&o-;ve &g.Ch;std. Jeg var den Elendige &streg; men jeg har ikke Kr&ae;fter til at gj&o-;re Andre ulykkelige for at hj&ae;lpe dem til Forstand paa &g.Ch;std. Dette har jeg forstaaet fra _Begyndelsen.Begyndelsen, og derfor var det min Tanke at holde et inderste Udtr&ae;k betr&ae;ffende &g.Ch;std. skjult i mit eget Indre. Der er skeet noget Andet. Verden tog mig forf&ae;ngelig; dens Mishandling tvang den strengere &g.Ch;stds Forkyndelse over mine L&ae;ber egl. mod min Villie. Ak, jeg forstaaer det vel, jeg er dog for meget Digter, jeg er dog ikke i streng christelig Forstand: Aand. Men jeg forstaaer det vel, hvilke frygtelige Lidelser, der maae til for at l&ae;re at blive Aand, og saaledes sikker, at hele denne _{Digter-Indvendingen}Digter-Indvending, der er som Msk-Hjertets Suk mod &g.Ch;std, betyder En slet Intet. Og saa, saa lever jeg i &g.Ch;stheden, hvor vi Alle ere &g.Ch;stne! Det Frivillige. Dette er en besynderlig Uklarhed i Luthers Pr&ae;diken over &g.Ch;sti Fristelse. Luther tager af Evangeliet Anledning til at advare mod de selvvalgte Lidelser. Han siger man skal ikke selv v&ae;lge Lidelser, naar Aanden ikke driver En. Men naar det er, fordi Aanden driver En, saa er det jo dog det Frivillige. Hvilken er i Henseende til Lidelse Forskjellen mellem det Frivillige og det Ufrivillige? det Ufrivillige er naar Lidelsen er faktisk tilstedev&ae;rende uden nogensomhelst min Medvirken. Naar jeg trods alle Anstrengelser for at faae Udkommet, ikke kan faae det: saa er det Ufrivilligt. Naar jeg, som jeg bedst gaaer paa Gaden, bliver overfaldet, saa er det ufrivilligt. Men naar jeg som Luther selv tr&ae;der vidnende frem, vidnende mod Paven: saa er det Frivilligt, han kunde jo lade det v&ae;re. At sige: at han kunde det ikke anderledes, er meget rigtigt, men er et Spilf&ae;gterie, hvis han saaledes vil gj&o-;re Aandens Tilskyndelse identisk med udvortes N&o-;dvendighed. Altsaa bliver det Frivillige dog tilbage. Anderledes kan det heller ikke v&ae;re; gaaer det Frivillige ud, saa er &g.Ch;std. afskaffet &streg; hvad den ogsaa er. Med det Frivilliges Forsvinden forsvinder &anfbeg;Anf&ae;gtelse&anfslut;, og med Anf&ae;gtelses Forsvinden forsvinder &g.Ch;std &streg; som den er forsvundet i &g.Ch;stheden. &g.Ch;sti hele Liv er frivillig _Lidelse.Lidelse, som hans Komme for at lide er frivillig. Ja selv i _FristelsensFristelses Historien og just i det f&o-;rste Tilf&ae;lde (i Anledning af hvilken Luther gj&o-;r hiin Bem&ae;rkning) viser sig det Frivillige. Naar jeg hungrer og ikke har Br&o-;d er det Ufrivilligt; men har jeg Br&o-;d eller har jeg det i min Magt at skaffe Br&o-;d og ikke vil benytte det: saa er det Frivilligt &streg;a a og &g.Ch;stus havde det jo i sin Magt at kunne skaffe Br&o-;d. Det Frivillige er Lidelse i Troens Kamp med Gud. Jeg har det i min Magt at unddrage mig, men der er Noget i mig, som siger mig, at det vilde v&ae;re Gud kjerere, at jeg holdt ud &streg; men dette kan jo ogsaa v&ae;re Stolthed, kan ogsaa v&ae;re at friste Gud. Listig som Verden er, har den ved Hj&ae;lp af at urgere det Begreb at friste Gud, afskaffet &g.Ch;std.