]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen NB15 NB15 Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Anne Mette Hansen og Johnny Kondrup Finn Gredal Jensen, Kim Ravn og Steen Tullberg KA, A pk. 19 Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1833-1843 Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1850 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave, 1968-78, bd. X 2 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2007 http://sks.dk/nb15/txt.xml 20100228 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 NB15. d. 6. Januar 1850. 1. Journalen NB15, forpermens inderside og bl. [1r] med optegnelserne NB15:2, 3 og 4. I den f&o-;rste af indholdsfortegnelserne, NB15:2, har SK sat et tegn til udh&ae;velse af den sidste linjeAngaaende Titelen: et Bidrag til Christendommens Indf&o-;relse i Christenheden p. 15. Angaaende Artiklen af Frater Taciturnus mod P. L. M&o-;ller p. 39. Angaaende en Yttring af Anti-Climacus etsteds i Ind&o-;velse i Christendom No 3 p. 45. Om min &anfbeg;Heterogenitet&anfslut; p. 53. Om det Par Sider som paa halve Pagina skulle trykkes foran &anfbeg;Regnskabet&anfslut; p. 62. Angaaende Udgivelsen af et Par af Skrifterne om mig selv ell. min Forfatter-Virksomhed p. 64. To Lapper, som ligge ved &anfbeg;Fra H&o-;iheden vil Han drage Alle til sig&anfslut; p. 84. Min Forfatter-Virksomheds Betydning for mig som min Opdragelse i Christendom p. 94. Min Ulykke i Samtiden, hvorfor jeg ikke forstaaes p. 167. &edobkors; Om Udgivelsen af &anfbeg;Regnskabet&anfslut; og &anfbeg;tre Noter&anfslut; nu p. 179. Angaaende Texter til Fredags-Pr&ae;dikener cfr _dendet rene Blad foran i Journalen NB14. Forargelses Mulighed og &anfbeg;den Enkelte&anfslut; p. 75. Forskjellen mellem &anfbeg;M&ae;ngde&anfslut; &anfbeg;Publikum&anfslut; _o &streg; &anfbeg;Menighed&anfslut; p. 77. Dialektik i Retning af at blive &g.Ch;sten p. 106. Tro &streg; og Beviset p. 175. &anfbeg;Christenheden&anfslut; p. 184. Rom 7. p. 219. Thema til en Pr&ae;diken: Ordets Forkyndelse her l&ae;gges det an efter hiint Psalme-Vers i den gl. Psalme (o store Gud vi love Dig) : Propheterne kundgjorde ham, Apostlene forkyndte ham, Og Martyrskaren priste _hamDig I D&o-;dens Stund h&o-;itidelig. Det er den egl. Pr&ae;diken, det er det at vidne, S&o-;ndags-Passiaren har ikke stort at betyde. For&o-;vrigt er det formdl. et Tilf&ae;lde men Noget, som lod sig benytte, at der i hiint Vers staaer: kundgjorde ham og forkyndte ham, kun i Forhold til Martyrskaren er &g.Ch;stus selv tilstede, saa det hedder: den priste Diga. a vel ogsaa med Hensyn til at Martyrskaren er et Pr&ae;sentisk, et endnu ikke Afsluttet, saa der kan komme nye; hvorimod deta a rigtignok er i vor Tid ligesaa latterligt at synge Sligt, som det er latterligt, at V&ae;gteren en Vinteraften raaber Kl. 8: nu M&o-;rket Jorden blinder, og Dagen tager af. Proportioner. Luther siger rigtigt, at egl. skulde der slet ikke pr&ae;dikes i Kirker,a det er en Accomodation med den Art Gudsdyrkelse, den er for vor _{Svaghed &u;}Svaghed &streg; ak, og vi er saa langt tilbage, at der neppe ret Mange gaae i Kirke &streg; og _det dog er det Christenheden. a det er i Pr&ae;dikenen om Stephanus Orthodoxe som Grundtvigianerne, der ere indbildske nok af, at de ere de eneste sande &g.Ch;stne &streg; naar de saa handle i Livet, saa er deres Handlen aldeles conform med _{Virkeligheden}Verdsligheden. De ere ogsaa Tilbedere af Ballotation og Majoritet o: s: v:. Og da der nu i den moderne politiske R&o-;re ere per abusum Elementer af Religieusitet, saa finde de det er herligt &streg; gj&o-;re n&ae;sten Compagnie _{med den}med _{Verdsligheden.}Verdsligheden, _istedetfor,istedetfor at De is&ae;r under saadanne Omst&ae;ndigheder burde v&ae;re ivrige over al Maade for at sikkre med Forskjellighed. Men disse orthodoxe Christne, om man saa vil, de ere da saa langt som muligt fra at v&ae;re indviede i det Christelige: at det at tjene Sandheden er at lide; de ere herskesyge, og tragte efter Magten fuldt saa vel som noget andet politisk Partie. Som det _Historiskhistorisk er skeet &streg; at der har v&ae;ret hele Tider, hvor man per Phantasie alene var fortabt i den christelige Objektivitet og ganske glemte sig selv, medens man dybsindigt udviklede L&ae;ren, kunstnerisk malede &g.Ch;stus o: D: &streg; saaledes skeer det endnu de _Fleste,Fleste af Dem, der dog have noget Forhold til &g.Ch;std; de m&ae;rke ikke, at de egl. Vanskeligheder f&o-;rst begynde, naar _dendenne hele Objektivitet skal existentielt oms&ae;ttes i den Enkeltes Liv. For en Forsigtigheds Skyld vedblive de saa at raabe paa, at det Objektive er det H&o-;ieste, det Subjektive det Ufuldkomne. Og dog er hele &g.Ch;std. Subjektivitet. &g.Ch;std. er ingen L&ae;re, den er en L&ae;re existentielt omsat i eet eneste Msk, i Gud-Msket. Men naar faaer man Magt med den Confusion, som Mskene da ikke gjerne ville ud af; thi de ville ikke gjerne til de existentielle Opgaver, til den virkelige Fornegtelse, til at handle christeligt, til at have Gud og Forbilledet saa n&ae;r paa Livet, at det bogstavelig dreier sig ene og alene om mig, den Enkelte. Og disse Feighedens og Verdslighedens og Bl&o-;dagtighedens Udflugter, dem har man sminket op til at v&ae;re det H&o-;ieste &streg; det at v&ae;re subjektiv er Ingenting, ja er en Vildfarelse. Hvilken det Ondes dybe Underfundighed er der dog ikke altid i Verdslighed! Det skal v&ae;re beskedent, ydmygt, at v&ae;re objektiv &streg; i det Mindste er det det Nemmeste. Grundtvigianerne strede saaledes: de paastode, at de Andre ikke vare Christne, og vilde nu have dem ud af deres Embedsstilling. Men det hele Begreb om_en Statskirke og dertil svarende betryggende Embeds-Stilling, er baseret paa det Sandsebedrag, at vi Alle ere &g.Ch;stne. Saa vilde de Orthodoxe vel endog have havt en Slags Profit af, at der vare saa faae Christne. Alt, hvad Kirken eiede, burde jo ogsaa vel tilfalde de faae sande Christne-Pr&ae;ster. Hvilken Verdslighed midt i _sHelligheden! Dog b&o-;r Grundtvig holdes udenfor. Forresten veed jeg saa ikke, at Partiet har v&ae;ret paa nogen Maade villig til at bringe Offer. Grundtvigs Feil var, at han ikke strax forstod Sagen dybt nok, at det Begreb han skulde angribe var &g.Ch;stheden. Som han stillede Sagen, fik det Udseende af, at naar Clausen blev fjernet fra Embedet, saa blev Alt _godt. godt, saa var vi Alle &g.Ch;stne, og Statskirken et Samfund af Christne. F&o-;rst da denne Bev&ae;gelse strandede, var det han besluttede, at nedl&ae;gge sit Embede. I Ideen seet var det da en Lykke, at Sagen vendte sig _saaledes; saaledes, thi ellers kunde let det Meningsl&o-;se v&ae;re indtraadt, at ved at fjerne Clausen saa var det Hele sikkret at v&ae;re &g.Ch;sthed. Snart kan forresten Sp&o-;rgsmaalet om &g.Ch;std. blive et Penge-Sp&o-;rgsmaal. Syllogismen bliver: Alt, hvad Kirken eier, _er tilh&o-;rer naturligviis kun de sande &g.Ch;stne &streg; vi ere en halvsnees Stykker som ere sande &g.Ch;stne: ergo overtager vi Godset. Det bliver saa _rigtigtrigtigst at antage en Jurist, der har at f&o-;re denne Sag &streg; og saa declamerende forsikkre, at det er at vende tilbage til den apostoliske Kirke. Til en vis Grad vil denne Taktik endogsaa blive populair; det Populaire er naturligviis, at den er saa uchristelig som mulig og saa verdslig som mulig. Den Maade, paa hvilken Peter v&ae;rgede sig, da man vilde fjerne ham fra Embedet, er strengt taget heller ikke christelig men er juridisk. Hans saa vel som alle Grundtvigianernes tause Paastand er, at De ere de eneste sande _{&g.Ch;stne. Nu}&g.Ch;stne &streg; ergo har de at protestere mod hele Begrebet &g.Ch;sthed og Statskirke. Nu siger Statskirken: Du skal enten gj&o-;re det &streg; eller nedl&ae;gge Embedet. Han svarer: ingen af Delene; vil I afskedige mig, det bliver Eders Sag. Men derved anerkjender han indirecte Stats-kirkens og &g.Ch;sthedens Begreb: at vi Alle saadan ere &g.Ch;stne. Det vil sige, han klamrer sig lige saa fast til Begrebet Statskirke som nogen af dets Forf&ae;gtere, hvis det h&ae;ndte denne paa et enkelt Punkt at v&ae;re ueens med den. At forstaae mig faaer jeg dog Ingen til. Thi forstaae Det, jeg siger, nu ja det lod sig vel gj&o-;re. Men naar det saa kommer til Stykket og det skal realiseres, saa forvirres det. De ere ikke som jeg i ethvert Secund tvungne i en h&o-;iere Magt, der med ub&o-;ielig Strenghed tvinger til n&o-;iagtigt at efterkomme det Forstaaede indtil det Mindste og i det Mindste. T&ae;nk en Hest, der beundrende saae den Hest som kaldes &anfbeg;Dandseren&anfslut;, og nu ogsaa vilde gaae i Dandsetrin &streg; men der var i Forhold til denne Hest ingen Beridder, der med Pidsk og Spore _{hvert Secund} med skarpt Mundbid hvert Secund tvang den til at gj&o-;re Dandsetrinnet: troer Du, at en saadan Hest saadan for egen Regning _vilde l&ae;rte at gaae paa den Maade, der i Forhold til det at v&ae;re Hest er som en Grusomhed? Og som det vilde gaae hiin _{Hest, der}Hest (der forresten maaskee var lige saa godt skabt havde alle Foruds&ae;tningerne) i Forhold til &anfbeg;Dandseren&anfslut;, saaledes gaaer det den Anden i Forhold til mig: han tager paa og gj&o-;r et Slags Hop &streg; og saa en Slump Kludderie, og saa igjen et Hop; i eet &O-;ieblik tages Till&o-;b til at ville handle ethisk religieus, og n&ae;sten i samme Nu plumpes der ned i Brugen af utaalmodige, endelige, lurvede Midler. &streg; Det der mangler er Beridderen og Pidsken og Sporerne og det skarpe Mundbid. Med &anfbeg;Intet&anfslut; begynder Systemet, med &anfbeg;Intet&anfslut; ender Mystikken altid. Det sidste er det gudelige Intet, ligesom Socratess Uvidenhed var Gudsfrygt, hans Uvidenhed, med hvilken han atter ikke begyndte, men endte, eller til hvilken han bestandig kom. Der er saa ofte talt om det Sted af Skriften: Alt er aabenbaret i Mysteriet, og en vis Speculation har saa gjort det gj&ae;ldende at den ikke var profan Speculation, men i Mysteriet. Jeg vilde i Forhold til &g.Ch;std. drage en anden Side af det Begreb Mysterium frem: den ethisk-religieuse. &g.Ch;std. kom ind som et Mysterium, der s&o-;gtes den st&o-;rst mulige msklige Garantie inden man optog Nogen &streg; hvor profan har man ikke nu gjort &g.Ch;std ved den skj&o-;desl&o-;se Maade, paa hvilken man udenvidere gj&o-;r Enhver til &g.Ch;sten, og lader Enhver v&ae;re det! &g.Ch;std. forstod meget godt, at i Forhold til at tjene Sandheden kommer det is&ae;r an paa den Individualitetens Omdannelse, hvorved den bliver skikket til at v&ae;re Redskab for Sandheden. Men Sligt t&ae;nker Ingen paa i vore objektive og travle Tider. Deraf denne usalige Forkyndelse af &g.Ch;std &streg; og objektivt ganske rigtigt &streg; af Msker, der egl. ikke have Anelse om &g.Ch;std. Og Intet, Intet har i den Grad forvirret ja afskaffet &g.Ch;std, som just den uchristelige Maade paa hvilken den forkyndes. Vistnok har &g.Ch;std. aldrig v&ae;ret, ja afskyet at v&ae;re Mysterie i den Forstand at den kun var for enkelte udm&ae;rkede Hoveder, som bleve Indviede. Nei, Gud har udvalgt det Ringe og Foragtede &streg; men Indvielsen manglede dog ikke. Det er ikke den intellectuelle, men den ethiske Indvielse, Personlighedens uhyre Respekt for at blive optaget i de Christnes _Samfund.Samfund, og denne Respekt ikke udtrykt i Forsikkringer og Dikkedarer, men existentielt, i Handling. Erfarer jeg et stakkels ringe Msk i mine Smule Forhold ikke noget Lignende. Forvandl mig til nogle L&ae;res&ae;tninger, og lad saa enhver B&o-;nhas docere dem, og hans Liv v&ae;re en Satire over hvad han siger: er dette ikke meningsl&o-;st. Og hvilken er saa min Forskjellighed? Mon ikke den, at jeg dog str&ae;bende har omdannet min Individualitet til existentielt at tjene disse mine Tanker. Det er, jeg har havt en Indvielse. Derfor har det Lidet i mig v&ae;ret en Magt, doceret er det blot lidt Vr&o-;vl mere med i al det andet Vr&o-;vl. Derfor glemmer jeg aldrig, at i Forhold til &g.Ch;std. er en Skomager, en Skr&ae;dder, en Haandv&ae;rksmand lige saa meget en Mulighed, som den st&o-;rste L&ae;rde og det bedste Hoved. Ja ordentligviis maa Kirken vel altid vente sin Frelse fra L&ae;gmand, just fordi han har n&ae;rmere til den ethiske Indvielse. B&o-;n Fader i Himlene! O, Du, der bekymrer Dig om Spurven, og ikke saaledes, at Du grusomt fordrer af Spurven, at den skal v&ae;re som Du, nei Du der kjerligt bekymrer Dig om Spurven saaledes, at Du faderligt bekymret s&ae;tter Dig i dens Sted: _o,Du bekymrer Dig jo ogsaa om Mennesket. Og fordrer Du end af ham en Str&ae;ben efter Lighed _tmed Dig, som Du ikke kan fordre af Spurven: grusomt fordrer Du den jo dog ikke af ham. Nei faderligt bekymret s&ae;tter Du Dig i hans Sted, og selv er Du Den, der giver Kraft til at _str&ae;be, str&ae;be. B&o-;n Herre Jesus Christus! Et heelt Liv holdt Du ud at lide for at frelse ogsaa mig: ak, og dog er Din Lidelses Tid ikke forbi; men ikke sandt, ogsaa denne Lidelse vil Du frelsende og forl&o-;sende udholde, denne Taalmodigheds-Lidelse _af at have med mig at gj&o-;re, jeg som saa ofte foer vild fra den rette Vei, eller om jeg end blev paa den rette Vei, dog saa ofte snublede paa den rette Vei, eller dog gik saa langsomt saa krybende frem ad den rette Vei. Uendelige Taalmodighed, uendelige Taalmodigheds Lidelse! Hvor mangen Gang blev jeg ikke utaalmodig, vilde forsage, vilde opgive Alt, skyde den frygtelig lette Gjenvei, _{Fortvivlelsens,}Fortvivlelsens: men Du tabte ikke Taalmodigheden. Ak, ikke passer paa mig, hvad Din udvalgte Tjener siger: at han fuldendte Dine Lidelser; nei paa mig passer kun, at jeg for&o-;gede Dine Lidelser, f&o-;iede nye til dem, Du een Gang leed for at frelse ogsaa mig. B&o-;n. Kun i et skr&o-;beligt L&ae;rkar b&ae;re vi Msker det Hellige; men Du, o Hellig-Aand, naar Du boer i et Msk, da boer Du jo i hvad der er uendelig Ringere: _{i Ureenhed og Besmittelse}Du Hellighedens Aand Du boer hos Ureenhed og Besmittelse; Du Viisdommens Aand hos Daarskaben; Du Sandhedens Aand hos Selvbedraget! O, bliv boende; og Du der ikke beqvemt s&o-;ger den &o-;nskelige Bop&ae;l, som Du vel forgjeves vilde s&o-;ge, Du, der skabende og gjenf&o-;dende selv gj&o-;r Dig Din Bolig, o, bliv boende, at det engang maatte ende med, at Du fandt Velbehag i den Bolig, hvilken Du selv beredede Dig i mit besmittede, og daarlige og bedragelige Hjerte. Titlen: Et Bidrag til Christendommens Indf&o-;relse i Christenheden er categorisk _rigtigtrigtig; der tales _{ikke, IntetIntet}ikke, Intet hverken om Danmark eller Tydskland eller Sverrig o: s: v: ei heller om det er den nu v&ae;rende eller en forbigangen, nei, det er den rene dialektiske Begrebsbestemmelse: Forholdet mellem de to Begreber &g.Ch;std &streg; og &g.Ch;sthed med Bestemmelsen at indf&o-;re &g.Ch;std. Det er Aandef&ae;gtning. a Denne Bem&ae;rkning fandtes paa en gammel Lap, som laae ved Heftet af Skrifterne. b Dog blev denne Titel ikke brugt; skulde den bruges vilde det jo dog kun v&ae;re digterisk, og det er for meget. Titlen blev den oprindelige. Ind&o-;velse i Christendom, et Fors&o-;g. Luc: 24, 28 &anfbeg;... og Han lod som Han vilde gaae l&ae;ngere. Og de n&o-;dte Ham meget og sagde: bliv hos os; thi det er mod Aften og Dagen helder; og Han gik ind for at blive hos dem.&anfslut; Dette er som en billedlig Betegnelse af &g.Ch;sti Forhold qua Forbilledet til den Troende. Med eet eneste Skridt er Forbilledet saa langt forud, at den Troende er tilintetgjort. Men dog skal jo den Troende str&ae;be. Derfor maa Forbilledet taalmodigt give lidt efter; saa gaaer det da, trods den uendelige Ufuldkommenhed, dog saa _Ssmaat fremad. Men da h&ae;nder det vel ofte, at det et &O-;ieblik seer ud som vilde Forbilledet nu &anfbeg;gaae l&ae;ngere&anfslut;, og saaledes l&ae;ngere at Efterf&o-;lgeren er _tabt.tabt &streg; da beder han for sig: bliv hos mig. Dette er den Dv&ae;len, der er _FMsket en Trang, om den end er en Taalmodigheds Lidelse for Forbilledet. At blive &ae;drue! Christeligt taget er denne Tanke saa gigantisk i sin Eenfold, at man n&ae;sten kan blive ganske fortumlet derved. Hvor Mange have der vel overhovedet existeret, der, existentielt i deres eget Liv &streg; naar de selv vare udrustede med de overordentlige Evner &streg; have forstaaet, at den mindste virkelige Selvfornegtelse, om det saa var det daglige Livs st&o-;rste Ubetydelighed er mere v&ae;rd end en verdenshistorisk Bedrift, der endog, udvortes forstaaet, religieust omskaber et heelt Land ell. en Verden! Hvor Mange have der vel existeret, der, existentielt i deres eget Liv &streg; naar de selv vare Millionairer &streg; have forstaaet at Enken gav mere end De, naar de gave 900,000rd! I Grunden er det for et Msk. Gysende, at t&ae;nke den uendelige Aandens Uforandrethed, med hvilken Gud gj&o-;r denne Forskjel, Gud, for hvem det Ethiske og Ethisk-Religieuse er det Eneste, der har Cours. En Vanskelighed er ofte faldet mig paa i Henseende til det Eenfoldige. Jeg vil t&ae;nke mig et ungt Msk, der fE er Studerende; han bliver sygelig, kan Intet bestille, hans Aand lider. Naar jeg nu skulde tr&o-;ste &streg; o, og hvor gjerne vil jeg ikke det! &streg; saa siger jeg: bet&ae;nk: Dit Liv er alligevel i Guds &O-;ine ubetinget lige saa vigtigt og betydningsfuldt som Dens, der forbauser en Verden og omskaber den ved sin T&ae;nkning. Men see, for i Sandhed at hvile i denne Opl&o-;ftelse: beh&o-;ves dertil ikke dog igjen en st&ae;rk Hjerne, betydelige Aandskr&ae;fter? Saa ere vi jo lige n&ae;r. Dog slippe denne Tanke, at ethvert Msk. ubetinget ethvert Msk, hvor eenfoldig han end er ell. hvor lidende, dog kan fatte det H&o-;ieste, nemlig det Religieuse, det kan jeg ikke. Er det ikke saa, saa er &g.Ch;std. egl. Nonsens. Det er for mig frygtelig at see, den Letsindighed, med hvilken Philosopher o: D: anbringe _KategorierDifferents-Kategorier som Genie, Talent o: s: v: paa det Religieuse. De ane ikke, at saa er det Religieuse afskaffet. Kun een Tr&o-;st har jeg haft, den salige: at jeg veed Noget, som kan tr&o-;ste, saligt tr&o-;ste ethvert Msk, ubetinget ethvert Msk. Tag denne Tr&o-;st bort, saa gider jeg ikke leve, saa har jeg Spleen. T&ae;nk det H&o-;ieste, t&ae;nk &g.Ch;stus &streg; t&ae;nk, at Han var kommet til Verden for at frelse nogle gode Hoveder, thi andre kunde ikke forstaae Ham. Afskyeligt, v&ae;mmeligt! Han v&ae;mmedes ikke ved nogen msklig Lidelse, ikke ved Nogens _{Indskr&ae;nkeethed}Indskr&ae;nkethed &streg; men Selskabet af gode Hoveder: ja det vilde have v&ae;mmet Ham. Der har i min Sjel v&ae;ret en Sympathie for det slet og ret at v&ae;re Msk, is&ae;r lidende, ulykkelig, indskr&ae;nket o: D:. Jeg har l&ae;rt at takke Gud for denne Sympathie som for en Naadegave. Gud veed, jeg er blevet et Offer just for denne min Sympathies Skyld; thi uden den havde jeg aldrig indladt _s mig saa meget med menig Mand og aldrig udsat mig for P&o-;belagtigheden, hvad jeg gjorde i Sympathie for de Mange, Mange, der lede uskyldigt paa den nederdr&ae;gtigste Maade. &streg; Dog er det min stadige B&o-;n, at Gud vil bevare i mig denne Sympathie, og for&o-;ge den mere og mere. Her seer man strax et Exempel paa, hvilket Sludder det er, at det frivilligt at uds&ae;tte sig for Fare er at friste Gud, og at man da ikke maa bede Gud om at fors&o-;ges i Livet. Har jeg da heller ikke Lov til at bede Gud, at han vil give mig, at jeg i sand christelig Forstand, i sand christelig Forstand maa elske Mskene, elske N&ae;sten. Det skulde jeg dog vel troe. Men nu er det evig vist, at lykkes det mig blot nogenledes i sand christelig Forstand at elske N&ae;sten, saa er Lidelse uundgaaelig (dette er &g.Ch;stds egen L&ae;re, og jeg har havt Leilighed til evigt sikkert at forvisses om Sandheden); men saa vil jo min B&o-;n f&o-;re det med sig, at jeg kommer i Fare. Det Frygtelige, man, naar man staaer udenfor &g.Ch;std., _{opdager: Forstandens}opdager (Forstandens Korsf&ae;stelse og Lidelsernes Conseqvents, den uundgaaelige Conseqvents i Forhold til Omverdenen) dette Frygtelige, der kunde virke saa st&ae;rkt, at man opgav Haabet og Beslutningen om at blive &g.Ch;sten &streg; dette Frygtelige er dog et Andet, seet indvendig fra. For det F&o-;rste er Lidelse blot for en Forelsket noget Andet end Lidelse for Den, som iagttagende staaer udenfor og seer den samme Lidelse; men en Troende er mere end en Forelsket. Dern&ae;st bliver det saa den Troende ret _indlysende:indlysende, at alle disse Lidelser i Forhold til Verden, ikke i fjerneste Maade er &g.Ch;stds Skyld, som var den saa streng ell. grusom &streg; nei, det er Verdens Skyld, fordi den er ond. Men dette er en uhyre Forskjel. Dersom en Pige skulde lide Meget med en Mand, fordi han var streng &streg; nu vel hun fandt sig vel deri, naar han var den Elskede. Men naar det er hende uendelig klart, at Han er Kjerligheden selv, at Lidelserne ikke ere Hans Skyld, men Andres, onde Mskers, som just ere hadefulde paa Ham, fordi Han er Kjerlighed: saa er Sagen en anden. Dette er rigtigt. Det Urigtige er, at man har gjort &g.Ch;std. saaledes mild, at man reent har taget Lidelse bort. Nei &g.Ch;std. er ikke L&ae;re om, at der ingen Lidelse er, den er L&ae;re om, at der er uhyre Lidelse, men at denne uhyre Lidelse dog er let &streg; ikke saa let, at det betyder, at der ingen Lidelse er, nei let, skj&o-;ndt det er lige saa sandt, at Lidelsen er uhyre, altsaa paa een Gang: uhyre Lidelse &streg; og dog let. Det er en ypperlig Comentar af Hugo d. St. Victore til de Ord: Mange ere Kaldede _faaeFaae Udvalgte. (cfr Helfferich Mystik 2den Deel p. 319.) Historien om Ahasverus, der forskyder Dronningen Vasthi for hendes Stolthed. Nu giver han Ordre til, at fra hans hele Rige skal der sammenbringes unge, smukke Piger. De skulde f&o-;res til Chefen for hans qvindelige Personale. Derpaa smykkes i pragtfulde Kl&ae;der; derpaa i 6 Maaneder salves med Balsom og Myrrha, og derpaa med _Andreandre Spezerier i 6 Maaneder. Saa _skullskulde de forestilles for Kongen, at han kunde v&ae;lge Een. &anfbeg;Saaledes bleve Mange valgte, for at Een kunde v&ae;lges. ... Kongens Tjenere v&ae;lge Mange, for at smykke dem; Kongen v&ae;lger kun Een for sit Gemak. Det f&o-;rste Valg traf _Mange.Mange efter Kongens Befaling; det andet kun _eenEen, efter Kongens Villie.&anfslut; Historien findes i Esthers Bog Cap II. Sand Religieusitet kan ikke danne noget Partie eller Coterie; thi det bliver en Forening af Mennesker, der hverken hver is&ae;r eller forenede attraae Noget, men hver is&ae;r ere villige til at offre, og nu blot forene sig til den Ende, saa den ene animerer _tilden Anden til at offre mere og mere. Saasnart En vil have Noget er han eo ipso ude af Foreningen. Veemodigt at have det Blik som jeg har! Jeg saae R. Nielsens ideale Mulighed &streg; men sige det ligefrem til ham t&o-;r jeg ikke, kan hell. ikke hj&ae;lpe; thi saa bliver det jo noget ganske Andet og ikke i strengeste Forstand Idealitet. Han saae den ikke. Jeg seer Stillings Mulighed; her er det Samme. Og saaledes er det med Flere. L&ae;ngselsfuld im&o-;deseer jeg det &O-;ieblik, da en existentiel Idealitet vil vise sig i vore Forhold. O, og dersom det nu endda var Noget, som kun var forbeholdt fortrinligt Begavede; men Sligt er en Mulighed for Enhver &streg; og at det dog er en saadan Sjeldenhed! Hugo de Sct. Victore. Ligeledes er det en fortr&ae;ffelig Opsats af ham den lille: den hellige Aands syv Gaver (cfr. Helfferich 2det B. p. 332 o: fl.) Der er virkelig Valuta i den Mand. Hans enkelte S&ae;tninger ere saa fyndige, at de n&ae;sten ligefrem ere Themata. fE. &anfbeg;Beder Du for Din Aand saa beed om Aand (nemlig den Hellig-Aand). Skildringen af, hvorledes den Hellig-Aand som L&ae;gemidlet frelser fra Sygdommen er fortr&ae;ffelig. &anfbeg;V&ae;r ikke bange _for,for at bruge L&ae;gemidlet mod Sygdommen: Sygdommen ford&ae;rver ikke L&ae;gemidlet, men L&ae;gemidlet bryder Sygdommen.&anfslut; Naar Du bruger L&ae;gemidlet, saa kommer Lidelsen egl. af, at Du ikke ret tilgavns vil bruge L&ae;gemidlet. &anfbeg;To Mods&ae;tninger k&ae;mpe med hinanden: L&ae;gemidlet og Sygdommen; L&ae;gemidlet for Dig, Sygdommen mod Dig. Uden Modstand mod Sygdommen ingen Helbredelse; uden Modstand mod L&ae;gemidlet ingen Besv&ae;rligheder. Mods&ae;tningernes Kamp er, Besv&ae;rligheden, Du lider under&anfslut; &streg; men hvorfor vil Du ogsaa gj&o-;re Modstand mod L&ae;gemidlet. &anfbeg;Dog anklag _ikkedesuagtet ikke L&ae;gemidlet men Sygdommen. L&ae;gemidlet vil gavne, Sygdommen skade. Derfor har Sygdommen for sig alene vel Ro men ikke Velbefindende; L&ae;gemidlet alene har Velbefindende og ingen Besv&ae;rlighed. Men komme de begge sammen, saa er _{Mods&ae;tningen}Mods&ae;tningernes Kamp Besv&ae;rligheden, af hvilke den ene vil komme for at hj&ae;lpe, den anden ikke gaae, for at skade. Men i denne Besv&ae;rlighed er Sygdommen Skyld ikke L&ae;gemidlet.&anfslut; _{Aanden kommer}Ved Aandens Komme bliver Du oplyst og oplivet, Du der var blind og d&o-;d; oplivet, at Du maa fornemme. Eet seer Du, et Andet seer Du forud; Eet fornemmer Du, et Andet fornemmer Du forud. Du seer det Onde og seer det _forud;forud, det n&ae;rv&ae;rende seer Du, det tilkommende seer Du forud. Du fornemmer Skylden og forud fornemmer Du Straffen. F&o-;r Aandens Komme _varsaae Du ikke som blind, og fornam ikke som d&o-;d; og derfor saae Du ikke, fordi Du ikke saae tilbage, og fornam ikke, fordi Du ikke gav Agt. &streg; Deraf udspringer den helbredende Straf, naar Du, gjort empfindlich for det Onde, Du lider, fornemmer Smerte, for at forbedre det. F&o-;lte Du ingen Smerte, vilde Du ikke forbedre det; f&o-;lte Du ingen Frygt, vilde Du ikke tage Dig iagt. N&ae;rmest bliver Du altsaa oplyst om Skylden, at Du maa _see;see den; dern&ae;st om Straffen, at Du maa frygte den; at Du tilsidst, gjort empfindlich formedelst Skylden maa fornemme Smerte og bedre Dig. Saa man ikke Straffen, som man frygter, saa vilde Ingen f&o-;le Smerte over Skylden, som behager En. Derfor vises Dig den paa Skylden f&o-;lgende Straf, at Skylden, i hvilken Du i Virkeligheden har Velbehag, naar det kniber maa mishage Dig, saa at Du endelig m&ae;rker, at ogsaa Det, hvad der synes behageligt ved den, er Ondt, da det Bittre, som smages formedelst den eller efter den, er et saa stort Onde. Saaledes bliver Du oplyst og bekymret, fordi Du seer, hvad der skr&ae;kker, og besidder, hvad der smerter.&anfslut; &anfbeg;Hver Straf er vel et Onde, men ikke enhver Straf er ond; thi hvad der hj&ae;lper og gavner til noget Andet er et Gode. Ved Straffen befries vi fra Straffen, nemlig den evige.&anfslut; Det er en rigtig S&ae;tning af Hugo d. St. Victore (Helfferich Mystik 1ste Bind p. 368) &anfbeg;Ved de Ting, som gaae over Fornuften, bliver Troen vel egl. ikke underst&o-;ttet ved nogen Fornuft, fordi Troen ikke fatter, hvad Troen troer; men der gives dog ogsaa her et _ENoget, hvorved Fornuften bliver bestemt eller bestemmes til at holde Troen i &Ae;re, som den dog ikke formaaer fuldkommen at begribe.&anfslut; Dette er hvad jeg har udviklet (fE i Afsluttende Efterskrift) at ikke ethvert Absurd er det Absurde ell. Paradoxet. Fornuftens Virksomhed er just _at negativt at kjende Paradoxet &streg; men saa ikke mere. Jeg har i en &ae;ldre Journal ell. paa l&o-;st Papir fra en tidligere Tid (da jeg l&ae;ste Aristoteles Rhetorik) meent, at der _fistedetfor Dogmatik skulde indf&o-;res en christelig Talekunst. Den skulde saa forholde sig til &g.p;&g.i;&g.s;&g.t;&g.i;&g.sud;. &g.p;&g.i;&g.s;&g.t;&g.i;&g.sud; i _dendet classiske Gr&ae;sk er den Overbeviisning (mere end &g.d;&g.o;&g.x;&g.e-;, Mening) som forholder sig til det Sandsynlige. Men &g.Ch;std. der altid vender op og ned paa det naturlige Mskes Begreber og faaer det Modsatte ud, lader &g.p;&g.i;&g.s;&g.t;&g.i;&g.sud; forholde sig til det Usandsynlige. Dette Begreb det Usandsynlige, _dett det Absurde skulde saa udvikles; thi det er kun Overfladiskhed at mene, at det Absurde ikke er et Begreb, at i det Absurde h&o-;re allehaande absurda ligeligt hjemme. Nei det Absurdes Begreb er just at begribe, at det ikke kan og ikke skal begribes. Dette er en negativ Begrebsbestemmelse men lige saa dialektisk som _{hvilkensomhest}hvilkensomhelst positiv. Det Absurde, Paradoxet er saaledes sammensat, at Fornuften ingenlunde i Kraft af sig kan opl&o-;se det i Nonsens, og vise, at det er Nonsens; nei, det er et Tegn, en Gaade, en Sammens&ae;tningens Gaade, om hvilken Fornuften maa sige: l&o-;se den kan jeg ikke, den er ikke til at begribe, men deraf f&o-;lger slet ikke, at det er Nonsens. Dog det forstaaer sig, afskaffer man aldeles &anfbeg;Troen&anfslut;, lader den hele Sph&ae;re gaae ud, saa bliver Fornuften indbildsk, og saa slutter den maaskee ergo er Paradoxet Nonsens. Men hvad vilde man vel bryde sig om, hvis i et andet Forhold de Kyndiges Classe var udd&o-;d, og nu de Ukyndige fandt, at Det og Det var Nonsens &streg; men Troen er den Kyndige i Forhold til Paradoxet. Den troer Paradoxet; og nu kan, for at erindre om hiint Ord af Hugo d. St. Victore, Fornuften vel bestemmes til at holde Troen i &Ae;re, nemlig derved, at Fornuften fordyber sig i _Ne Paradoxets negative Begrebsbestemmelser. Overhovedet er det en Grund-Vildfarelse at der ikke gives negative Begreber; de h&o-;ieste Principer for al T&ae;nkning ell. Beviset for dem er jo negativt. Den msklige Fornuft har Gr&ae;ndse; der ligger de negative Begreber. Gr&ae;ndsef&ae;gtningen er negativ, tilbagetr&ae;ngende. Men man har et sluddervorrent og indbildsk Begreb om den msklige Fornuft is&ae;r i vor Tid, da man aldrig t&ae;nker en T&ae;nker, et fornuftig Msk, men den rene Fornuft o: D:, som slet ikke er _til.til, da dog vel Ingen, han v&ae;re Professor ell. hvad han v&ae;re vil, er den rene Fornuft. Den rene Fornuft er et Phantastisk, og der h&o-;rer ogsaa det Phantastisk Gr&ae;ndsel&o-;se hjemme, hvor der ingen negative Begreber er, _{men denmen [hvor man]men man}men begriber Alt som Hexen, der endte med at &ae;de sin egen Mave. I Grunden beroer dog al Forstaaelse paa, hvorledes man er sindet derinde. Er man en Dag ret troende og tillidsfuld &streg; om der da h&ae;nder En noget Ulykkeligst, ja &streg; er man ret troende og tillidsfuld &streg; selv om det var det allerfataleste: man kan strax paa forskjellig Maade forklare det ind i det Gl&ae;delige, at Gud just nu lader det En h&ae;nde, fordi man just nu har Styrke til at b&ae;re det, at man nu skal benytte Leiligheden til at l&ae;re sig selv at kjende i at overvinde det o: s: v:. &streg; Er man forsagt, nedb&o-;iet, tungsindig &streg; blot den mindste Ubetydelighed er nok for at man aner det Uheldiges, det Fatales Lov i hvad der skeer. Man seer deraf, at Ens hele Betragtning af Livet egl. er en Selvangivelse af, hvorledes det staaer sig derinde. Det var aabenbart et Moment med i &g.Ch;sti D&o-;d, at han negtede Nationaliteten, at ville have med den at gj&o-;re. Nu ere de Orthodoxe &streg; de &ae;gte Nationale; man laver nu Theorier om christelige Stater og christelige Folk. Skulde noget Folk qua Folk paastaae at have en Adkomst til som saadant at forholde sig til &g.Ch;std, da var det dog vel Guds udvalgte Folk &streg; og det gik under og er forblevet et evigt Memento om, at &g.Ch;std. ikke forholder sig til Nationalitet. Men hvor _{og hvor christeligt}beqvemt &streg; netop naar Nationalitet er Dags-Ordenen kniber det her at stille det Religieuse: og saa bliver Orthodoxie just kjendelig paa, at v&ae;re &ae;gte national-fanatisk. Grundtvig, der altid har v&ae;ret en Hader af Tugt og Strenghed, har ogsaa lavet en Theorie om, at den sande &g.Ch;sten deeltager i Alt &streg; han har nok glemt Lignelsen om Dem, som l&o-;be paa Banen og ere afholdne i Alt. Det er utroligt, til hvilket Nonsens man har benyttet Historien om Brylluppet i Cana. Conseqvent maatte da Grundtvigianerne st&o-;des over, at &g.Ch;stus ikke var gift, ell. vel endog flere Gange. Denne &anfbeg;Deeltagen i Alt&anfslut; er i Grunden en Indbildskhed; man vil ikke tilstaae, hvad en Anden tilstaaer, at det er over et Mskes Kr&ae;fter, at v&ae;re Alt ligeligt. Altid det Samme. For nogle faae Aar siden havde Pr&ae;sterne travlt for at &anfbeg;faae Kjolen vendt, saa den n&ae;sten saae ud som en Professor-Kjole&anfslut;, det var det Videnskabelige. Nu, tr&ae;kke de ud og skal paa Rigsdagen &streg; at v&ae;re Pr&ae;st, det er ikke Noget at v&ae;re. Og dette sminkes op under det h&o-;ittravende Navn at virke for det Hele &streg; det vil sige, at ligge i Ki&o-;bh. og more sig, t&ae;re Di&ae;terne, v&ae;re med at ballotere o: D:. &streg; Og det er Alvor! Hvis En for egen Regning gav Afkald paa Embeds-indt&ae;gter _Aarbeidede Nat og Dag for en Idee: saa er det Phantasterie. Aldrig er det Onde, Middelmaadigheden, farligere end naar den udpyntes som &anfbeg;Hjertelighed.&anfslut; Angaaende Artiklen af Frater Taciturnus mod P. L. M&o-;ller. Hvad jeg i sin Tid godt selv forstod, har vist neppe ellers Nogen t&ae;nkt paa. En Pseudonym pleier blot at v&ae;re Forfatteren. Men min Pseudonym var en digterisk Person i Charakteer. Hele Artiklen er derfor ogsaa holdt i hans Charakteer. Det var en ganske egen Opgave for Polemik. Og saa maatte jeg naturligviis finde mig i, at ikke en Eneste havde &O-;ie derfor. Evangeliet siger: s&o-;ger f&o-;rst Guds Rige; Erfaring l&ae;rer: at naar Msk. have s&o-;gt deres Fred og Gl&ae;de alleandrevegne saa s&o-;ge de endeligen tilsidst hen til Gud. Skal det lykkes et Msk. at komme til at s&o-;ge Guds Rige f&o-;rst, maa han begynde angrende. Det er dog ganske klart, at det er &g.Ch;stus som Forbilledet der nu dialektisk skal drages frem, just fordi det _DialektiskDialektiske (&g.Ch;stus som Gave) hvilket Luther drog frem er blevet taget aldeles _{forf&ae;ngeligt.}forf&ae;ngeligt, saa &anfbeg;Efterf&o-;lgeren&anfslut; aldeles i Intet ligner Forbilledet, men er absolut ueensartet, og saa blot skyder Naaden imellem. Med Hensyn til Samtidigheden med Christus som Maalestok maa man dog huske paa, hvad ogsaa i andre Journaler er anf&o-;rt, at &g.Ch;sti D&o-;d jo er Forsoningen, og herfra daterer sig egl. Naaden _Naadeni een Forstand; saa l&ae;nge &g.Ch;stus levede var Naaden ikke saaledes _{til og}til, hans eget Liv er jo ogsaa for ham en _Pr&o-;velse:Pr&o-;velse, han fors&o-;gtes selv. &streg; I en anden Forstand er hele hans Liv Naaden, som Skriften siger, at Naaden og Sandheden blev aabenbar i &g.Ch;sto. Det &anfbeg;Sl&ae;gten&anfslut; tenderer til, er aabenbart at s&ae;tte Naturvidenskab istedetfor Religion. Siden Visby er faldet igjennem til Valget, synes &g.Ch;stianshavnerne slet ikke at ville h&o-;re ham. Saa tomt som idag er dog for galt. De Daarer forstaae sig naturligviis ikke just christeligt paa Pointer. Naar En er Hofpr&ae;dikant og har uhyre mange _{Tilh&o-;rere,}Tilh&o-;rere &streg; saa rende Alle derhen. Christeligt er der Sandsynlighed for at der faaer man maaskee verdslig Kunst men ikke &g.Ch;std. Naar en Mand er forfulgt, er der, christeligt, _{sandsynlighed}Sandsynlighed for, at der faaer man dog maaskee lidt &g.Ch;std. Han pr&ae;dikede idag (&g.Ch;stus 12 Aar i Templet) over det Thema: &anfbeg;leder saa skulle I finde&anfslut; 1) _hvorledeshvorefter man skal lede 2) hvorledes man skal lede 3) hvor man skal lede. Denne Pr&ae;diken var snuppet lidt kort af, ellers kunde den v&ae;re blevet ypperlig. Han forstod da ogsaa selv at benytte Dagens Evangelium som Oplysning. Det gjorde han ret smukt, men det kunde v&ae;re gjort smukkere. Maria s&o-;gte Noget, som ikke var hendes Eget, Noget, som var hende betroet &streg; og af Gud, Noget som hun havde _{haft &streg;}haft: saaledes vi, vi skulle s&o-;ge den tabte Uskyld, som B&o-;rn komme ind _igjeni Guds Rige. Hun s&o-;gte det utr&ae;ttet. Hun s&o-;gte det i Templet. I Pr&ae;diken over Epistelen paa 3die S&o-;ndag efter Paasken i Begyndelsen viser Luther rigtigt, at det J&o-;diske er at h&ae;nge fast ved dette Liv, at det maa gaae En vel og man maa leve l&ae;nge i Landet; det Christelige er at betragte sig som Pillegrim her i denne Verden, om Luther end finder det Forn&o-;dent med Hensyn til Middelalderens Overdrivelse at advare mod at l&o-;be i Kloster o: D:. Conseqventsen _daf det J&o-;diske er en potenseret Nationalitets Iver &streg; og nu, (ja som i alle Henseender &g.Ch;std. er blevet vendt om) nu er det blevet just den sande Orthodoxie, at v&ae;re national-ivrig trods nogen Politiker. Dette er Pendant til hvad jeg andetsteds har viist: &g.Ch;std anpriser ugift Stand &streg; nu er &Ae;gteskab Livets Alvor, ugift Stand Phantasterie. _Nu&g.Ch;std. forkyndtes af M&ae;nd, der ingen L&o-;n forlangte &streg; nu hedder det i _&g.Ch;std&g.Ch;stheden, naar en Mand har en S&o-;n, der ikke duer til Andet, saa lad ham blive Theolog, det er dog den sikkreste Vei til et _Levebr&o-;d.Levebr&o-;d, det egl. Br&o-;d-Studium. Ved Transfigurationen var _ChrMoses og Elias tilstede &streg; saaledes gj&ae;lder det i Forhold til enhver Henrykkelse o: D:, at Loven og Propheterne er med, at det ikke er phantastisk. Dette er omtrentelig sagt af Richard d. St. Victore. Angaaende en Yttring af Anti-Climacus etsteds i Ind&o-;velse i Christendom No 3. Det er en &anfbeg;Opv&ae;kkelsens&anfslut; Sk&ae;rpelse, at han etablerer, at der i den stridende Kirke kun er Enkelte, altsaa ikke erkjender Menighed. Christus vedblev da indirecte Meddelelse indtil det Sidste; thi det at han var incognito, i Tjeners Skikkelse, det gj&o-;r, (som Anti-Cl. rigtigt bem&ae;rker etsteds i Ind&o-;velse i Christendom No 2) at al hans ligefremme Meddelelse dog er indirecte. Men saa har hans Liv en Phase, som _detellers er negtet: Opstandelsen, Himmelfarten; der er egl. f&o-;rst ligefrem Meddelelse. Det er meget godt sagt af Richard d. St. Victore: Eva skulde ladet sig n&o-;ie med at v&ae;re Adams Ledsagerinde, ikke paataget sig at f&o-;re an. Det Dialektiske i mit polemiske Forhold. Andre angribe i Spidsen for M&ae;ngde den Enkelte; jeg angriber qua Enkelt M&ae;ngden, og har aldrig fundet det forsvarligt ell. Umagen v&ae;rd at angribe en Enkelt. Men det at angribe en Enkelt i M&ae;ngdens, Publikums Navn, det er feig Verdslighed. Saa feig har da overhovedet aldrig nogen Kamp v&ae;ret som Dagpressens. Da Regjeringen var den m&ae;gtige i en l&ae;ngst svunden Tid, da h&o-;rte der Mod til at angribe den; men nu veed man godt, at M&ae;ngden er Magthaveren i Staten, og dog vedbliver man at lege den Leeg at det er det modige at angribe Regjeringen eller endnu bedre en enkelt Regjeringsmand. Hvilken _L&o-;gn!L&o-;gn; hver Gang Pressen angribes, naar man saa siger Gr&u..;ne, Ploug o: s: v: saa blive de vrede, og forklare, at de er et Princip, fordre at ben&ae;vnes med abstrakte Navne. Saasnart de derimod angribe, saa tager de bestandigt kun en enkelt Embedsmand, og paa ham sigte de nu med det uhyre uproportionerede Vaaben som Dag-Pressen er. _HvilkenHvilket Dyb af Feighed, hvis En vilde kalde det at duellere, naar _detden ene Part m&o-;dte qua Enkelt med en Pistol, den anden sad bag et _{Batterie af}Batterie, eller bag et Regiment. Min Polemik seer man let er i Sandhedens Tjeneste; thi den er eo ipso lidende. Derfor &streg; forstaaes den ikke, det vil sige, de Fleste forstaae den virkelig ikke, nogle Faae ville ikke forstaae den. Ogsaa det er en Tagen-forf&ae;ngelig af det Hellige, naar fE Politikere, efterat have paa alle mulige Maader s&o-;gt at faae Magten og Fordelen, ligge under, at de _saaesaa sminke dette op til et Martyrium. Der seer man, at det aldrig er Enden men Begyndelsen, der afgj&o-;r hvad Noget er. Det Frivillige det afgj&o-;r egl. _Martyriet.Martyriet i strengeste Forstand, det at have haft det Modsatte i sin Magt og saa at have opgivet det for frit at v&ae;lge Fornedrelsen. Saaledes forstaaet gj&o-;r jeg maaskee endogsaa Skade, ved min Bestr&ae;belse for at forherlige Martyriet og skaffe det lidt af dets Anseelse igjen; thi nu faaer verdslig Klogskab _eteet Mere: man styrer ud for verdsligt at seire &streg; men siger man til sig selv, skulde det mislykkes saa sminke vi det op til et Martyrium. Betingelsen for et Mskes Frelse er Tro paa at der overalt og i ethvert &O-;ieblik er absolut Begyndelse. Naar Den, der egoistisk har tjent sig selv i Sandsebedragenes Tjeneste, skal begynde en renere Str&ae;ben, da er det det gj&ae;lder om, at han troer absolut paa den nye Begyndelse, thi ellers kluddrer han Overgangen ind i det Gamle. &streg; Saaledes ogsaa ved Omvendelse i strengere Forstand, Tro paa den nye absolute Begyndelses Mulighed, ellers bliver det v&ae;sentligt det Gamle. Det er dette uendelige Intensive i Troens Anticipation, der har Frimodighed til at vove at troe det, at forvandle det Gamle til absolut glemt &streg; og nu troe absolut paa Begyndelsen. For&o-;vrigt vil dog Kriteriet paa denne Troens Sandhed v&ae;re den Frimodighed der omvendt har Mod til ret dybt at fatte sin tidligere Usselhed. Saaledes svarer det Ene til det Andet; Den, som ikke rigtigt dybt f&o-;ler det og har Mod dertil, han faaer hell. ikke ret den nye Begyndelse, thi Grunden hvorfor han ikke f&o-;ler det saa dybt er vel just, at han l&o-;nlig n&ae;rer den Forestilling, at hvis han ret saae paa det, kunde det v&ae;re saa slemt, at for ham ingen ny Begyndelse var. Derfor formilder han det lidt, og seer ikke ganske n&o-;ie til i den Hensigt desto sikkrere at naae den nye Begyndelse &streg; og just derfor naaer han den ikke. En Begyndelse har altid dobbelt impetus i Retning af det Tilbagelagte og i Retning af det Nye, med samme Grad som den st&o-;der fra i Retning af det Gamle, begynder den det Nye. Kunde benyttes til en Tale. De to sidste Linier af hvert Vers i No 45 af Brorsons Svanesang, til en Tale om &anfbeg;Troen&anfslut; eller om &anfbeg;Taalmodighed&anfslut;. ␣␣ 1) : jo st&o-;rre Trang, jo meer den stivt mod Enden seer. Altsaa den forstyrres ikke af at Veien er trang og steil ␣ 3) Ei heller forstyrres den af Veiens Beskaffenhed, om det &anfbeg;er Roser eller Moser&anfslut; : alt lige meget naar vor Drift til Himlen gaaer. ␣ 2) Ei heller af Veiens L&ae;ngde : jo n&ae;rmer' ved sit Hjem jo frisker' gaaer den frem. a Jeg har omsat Versene, Vers 3 hos Brorson bruges som No 2, og Vers 2 som No 3. Det er ypperligt sagt af Richard d. St. Victore. Han viser, at man ikke skal v&ae;re _ttravl som Martha, men &anfbeg;ledig&anfslut; som Maria. Nu tilf&o-;ier han, at der dog ere Mange, hvem det heller ikke hj&ae;lper, fordi de vel ere uden Arbeidets Travlhed, ikke besk&ae;ftigede: &anfbeg;men dog ikke forstaae at gj&o-;re Sabbat af Sabbat&anfslut;. Det er et m&ae;rkeligt Ordspil der ligger i: Frugt og Frygt, man siger: det frugter ikke, naar et Msk. ikke frygter. Om min &anfbeg;Heterogenitet&anfslut; Vistnok har jeg havt en Heterogenitet i Forhold til det Almindelige, og v&ae;sentligen begrundet i oprindelig Lidelse og atter senere fordoblet ved dialektisk Lidelse, som gjorde mig i Taushed end mere ueensartet. Men deels har jeg aldrig forstaaet min Heterogenitet som min Fuldkommenhed tvertimod som min Ufuldkommenhed, deels har jeg aldrig forstaaet mig absolut i den, men kun relativt. I Consequents hermed er det, at jeg kan i ligefrem Meddelelse vise Medlevende den indirecte Meddelelse, der er brugt. Saaledes forstaaet har _etvethvert dybere Menneske til en vis Grad Heterogenitet. Thi saal&ae;nge han fE gaaer og grunder i sig selv over Noget og kun lader indirecte Yttringer falde, er han heterogen. Med mig er det skeet efter en st&o-;rre Maalestok, idet jeg har hele den prentede Meddelelse. Dog forstaaer jeg jo igjen ogsaa hele Forfatter-Virksomheden som min Opdragelse. Den absolute Heterogenitet bliver indtil det Sidste i indirecte Meddelelse, da den absolut benegter at v&ae;re i Contexten med det Almene. Men denne Heterogenitet er ogsaa overmenneskelig, d&ae;monisk eller guddommelig. Al Heterogenitet ligger i Enkelthedens Udgangspunct; men s&o-;ger saa tilbage igjen til det Almene. Der avanceres paa den Maade et Skub fremad. Absolut Heterogenitet bliver indtil det Sidste i Udgangspunctets Ueensartethed. Virkningen er saa igjen et Qvalitativt st&o-;rre. Consequentsen af dette er den Kategorie jeg bruger: at jeg har at gj&o-;re opm&ae;rksom. Jeg er aldrig traadt i Charakteren af _{Heterogenitet,}Heterogeniteten, just fordi jeg har forstaaet den som min Ufuldkommenhed (derfor heller ikke &anfbeg;Myndighed&anfslut;) og fordi Forfatterskabet er min egen Udvikling. Men det at gj&o-;re opm&ae;rksom er en Categorie, der endnu har Contexten med det Almene. Den absolute Heterogenitet har Intet med at gj&o-;re opm&ae;rksom, den er i Charakteren og negter Contexten. Forskiellen er let kjendelig. Det at jeg digterisk og pseudonymt meddeler det Sidste, er Concessionen. Forholdet bliver et andet, naar et enkelt Menneske i eget Navn meddelte det, og paastod at hans Liv udtrykte det. Den absolute Heterogenitet maatte omtrent begynde der hvor jeg nu _ender.ender, det er, med den udviklede Bevisthed, som jeg har naaet ved det Tilbagelagte. Men just fordi jeg har naaet den ved det Tilbagelagte, har jeg jo ogsaa forstaaet, at jeg ikke kan tr&ae;de i dets Charakteer, men har et digterisk Forhold. Havde jeg ikke forstaaet dette, og var jeg ikke blevet _fhjulpet til at forstaae det, da havde jeg formodentlig svinget forkeert i Retning af at blive en Sv&ae;rmer. Nu kunde En sige: ja, men just det at der er Pseudonymer, just det er jo inddirecte Meddelelse.&anfslut; Dertil maa svares: Du har nok ikke ret seet Dig for; der er bestandig i &anfbeg;Udgiverens Forord&anfslut; anbragt Kategorien: jeg _str&ae;ber.str&ae;ber, samt at jeg erkjender det for den idealere christelige Fordring. Det indirectes Maximum vilde v&ae;re at levere en saadan Meddelelse, og lade det aldeles, absolut dialektisk tvetydigt, om det var et Angreb paa Christendommen eller et Forsvar. Den absolute Heterogenitet vilde v&ae;re at gj&o-;re det ganske til ligefrem Meddelelse, men saa selv tr&ae;de i Characteren deraf. Thi skete dette, saa er et Bestaaende absolut _spr&ae;ngt.spr&ae;ngt paa denne ueensartede Enkelte. Kategorien: at gj&o-;re opm&ae;rksom, og n&ae;rmere udviklet i mine Forord, og betrygget ved mit Existentielle, er derimod beregnet paa lige det Modsatte, at lade hele det Bestaaende bestaae indtil den mindste Tr&ae;vl &streg; og blot fors&o-;ge at indaande Inderlighed, overladende til hver is&ae;r _hvorvithvorvidt han vil bruge det. Mere er mig ubetinget umuligt; thi saa maatte jeg have Myndighed, som jeg fra F&o-;rste af har benegtet at have og hvorfor? Fordi jeg ikke saaledes t&o-;r beraabe mig paa Gud, at jeg paa nogen Maade, turde sige, _{er at han}at han har udvalgt mig til noget S&ae;rligt; hvad jeg atter og atter kan sige og aldrig, i Forhold til Trangen _imi mig, _knoksom, er kun, hvorledes jeg har f&o-;lt mig hjulpet af ham i Forhold til hvad jeg efter fattig Leilighed selv har begyndt. Jeg er ikke begyndt med hiin uendelige Vished, der hviler i et Guds-Valg, og giver Myndighed; jeg er omvendt begyndt med, at v&ae;re den Ulykkelige, den Lidende &streg; og saa begyndte jeg. Saa svulmede det successive op, og jeg er selv Den, der med meest Forbauselse seer, hvad mig er forundt. Men dette Forhold giver umuligt Myndighed. Indirecte Meddelelse har derfor bestandig v&ae;ret mig det consequente. Kun er Forskiellen den, at da Productiviteten ogsaa er min Opdragelse og Udvikling, ender det med en Pseydonymitet, der stiller det Christeliges Fordring idealt, _iog i Forhold til hvilken jeg selv bestemmer mig som Str&ae;bende. Havde jeg blot v&ae;ret en Digter, var jeg vel kommet til det Galimathias, ganske simplement at digte Christendommen, uden at m&ae;rke, at det ikke lader sig gj&o-;re, at man maa tage sig selv med, og enten selv existentielt udtrykke _idealetIdealet (hvilket nu ikke lader sig gj&o-;re) eller bestemme sig selv som Str&ae;bende. Havde jeg ikke v&ae;ret Digter, var jeg vel gaaet hen og forvexlet mig selv med Idealet, og var blevet Sv&ae;rmer. Hvad er det da, der har hjulpet mig, foruden, hvad der er Hovedsagen, at en Styrelse har hjulpet mig? Det er, at jeg er Dialektiker. Angaaende de Par Sider som paa halve Pagina skulle trykkes _f&o-;rforan &anfbeg;Regnskabet&anfslut; Det vil vist forekomme Mange altfor submis. De bet&ae;nke ikke, og de have vel ingen Forestilling om hvad det vil sige, at tale &anfbeg;for Gud&anfslut;. Men dette h&o-;rte jo dog ogsaa med til Regnskabet, at jeg noterede mit Forhold til Gud, og der forstaaer jeg det Hele som min _personligtOpdragelse. Derfor bliver det trykt med forskiellig Skrift, paa halve Pagina for at antyde, at dette er Sagen for Gud. See det er en Situation i &anfbeg;Christenheden.&anfslut; Der fort&ae;lles om Bernhard af Clairvaux, at For&ae;ldrene holdt deres B&o-;rn tilbage, Konerne deres M&ae;nd &streg; at Bernhard ikke skulde overtale dem til saaledes at blive &g.Ch;stne, at de virkelig forlode Alt. Og saa er det altid med den v&ae;sentlige &g.Ch;sten, han er ligesom Oldtidens &g.p;&g.e;&g.i;&g.s;&g.i;&g.th;&g.a;&g.n;&g.a;&g.t;&g.o;&g.sud;, i den Grad kalder han En bort fra det sandselige Menneskes Lyst og Liv og Gl&ae;de &streg; og saa ere vi dog i &g.Ch;stheden Alle &g.Ch;stne. Og nu i vor Tid hvor der ikke engang lever saa meget som en &g.p;&g.e;&g.i;&g.s;&g.i;&g.th;&g.a;&g.n;&g.a;&g.t;&g.o;&g.sud;. Angaaende Udgivelsen af et Par af Skrifterne om mig selv. Jeg havde atter taget Sagen frem jeg havde t&ae;nkt mig: Regnskabet, de tre Noter og f&o-;rste Afsnit af Synspunktet. Jeg modificerede paa et Par enkelte Puncter. Imidlertid, alle mine gamle Tvivl kom op igjen, v&ae;sentligen samlede i dette: det er inconsequent og utaalmodigt saaledes at anbringe mig selv _med. med i levende Live og is&ae;r nu strax, da jeg vil standse, og saa derved snarere risiquerer at faae ny Fart, om jeg end ved en tidligere Redaction fra engang i 1849 havde gjort Alt ved at anbringe de tvende Bestemmelser: at hele Forfatter-Virksomheden er mig selv min Opdragelse og at den er for at gj&o-;re opm&ae;rksom. Ogsaa Dette er da en mig uforklarlig Form af Aandl&o-;shed, hvorledes et Msk. saadan paa Dato og Klokkeslet kan have et bestemt Indtryk af det Religieuse: ved Juletid v&ae;re juleglad og saa slet ikke t&ae;nke paa Langfredag, paa Langfredag v&ae;re dybt s&o-;rgende og saa slet ikke have noget andet Indtryk. Det er det bedste Beviis for, at det Religieuse er En noget aldeles Udvortes. Der tales for at forsvare _KunstKunsts Realitet ogsaa i Forhold til religieus Aand saaledes: Aanden _forgjennemtr&ae;nger et Msk. saaledes, at man seer hvilken Mand han er; fE det at Luther _{at sagde}sagde: Gud hj&ae;lpe mig Amen det har han tillige sagt saa man fik at see i hans Skikkelse, hvilken Mand han var. Dette er ogsaa at indr&o-;mme til en vis Grad, om end maa erindres, at det _tda ikke maa tages altfor n&o-;ie; thi dersom det saaledes forvandlede et Msk, saa maatte jo hans Fjender ogsaa umiddelbart see det Samme. Og dern&ae;st maa erindres, at i Forhold til &anfbeg;Troens&anfslut; Gjenstand gj&ae;lder det ikke; thi just for at pr&o-;ve Troen, og for at Troen kan v&ae;re Tro er den umiddelbare Ligefremhed negtet, det vil sige, en msklig Forklarethed kan der vel have _v&ae;rev&ae;ret (om det end altid bliver at erindre, at Fjenderne saae den ikke &streg; thi for at tage et ringere Exempel, _deDe, der stenede Stephanus, saae dog ikke hans _EnAnsigt som en Engels Ansigt) men _dender svarer ganske rigtigt ingen ligefrem Umiddelbarhed som det Kjendelige til det at v&ae;re Gud. Og saaledes er Troens Gjenstand ikke til at fremstille for Kunst. Og selv allerede i Forhold mell. Msk. og Msk, i samme Grad som et Msk. i Forhold til Noget maa v&ae;re Gjenstand for en Slags Tro, i samme Grad kan han i dette Forhold ikke males ell. afbildes; thi at der maa v&ae;re Tro med betyder just den ikke ligefremme Umiddelbarhed, ellers maatte jo Enhver see det Samme, ogsaa hans Fjender, som d&o-;mme lige modsat. Men midt i &g.Ch;stheden er da man neppe engang opm&ae;rksom paa det Socratiske: at _{S&ae;del&ae;reren, den}S&ae;del&ae;reren (den Rene, den &Ae;dle) var den styggeste Mand med synlige Anl&ae;g til _atalt Ondt &streg; og det er i &g.Ch;stheden, som jo forholder sig til Gud-Msk, &anfbeg;Troens&anfslut; Gjenstand &streg; og dog mener man, at enhver Inderlighed er malerisk &dvs;: ligefrem kjendelig. Hvad er saa &anfbeg;Tro&anfslut;? Ja det forstaaer sig, nutildags er jo &anfbeg;Tro&anfslut; saadan Dit og Dat, Mening o: D: &streg; og Kunst en h&o-;iere Sph&ae;re; og tillige ere vi alle &g.Ch;stne. Man forstaaer ikke blot ikke min Tanke; men hvad der for mig er en langt st&o-;rre Ulykke, man forstaaer ikke, man har ingen Forestilling om den Overbeviisningens Grad, med hvilken jeg har min Tanke. At et Msk. kan falde paa at tvivle om han har Lov til at meddele sig ligefrem, om Gud ikke har Noget derimod, fordi han fordrer en strengere Udholden af ham, at han maa tr&ae;nge igjennem: ja hvo t&ae;nker paa Sligt. Naar man blot har en halv ford&o-;iet Pialt af en Halv-Tanke strax lyksaliggj&o-;r man ligefrem Alle; har selv Profit o: s: v:: men at kunne docere den &streg; og saa at lide ved at holde strengt ud! Nu virker det forresten, at jeg har trukket mig lidt tilbage, ak desto _v&ae;rev&ae;rre en Accommodation som jeg maatte gj&o-;re; nu sees jeg sjeldnere, omgaaes meest de Fornemme: min Anseelse stiger. _O,Ak, mundus vult decipi, og kun &g.Ch;std. veed hvad Sandhed er. At det da aldrig kan falde en Pr&ae;st ind en S&o-;ndag istedetfor selv at pr&ae;dike at l&ae;se en Pr&ae;diken op fE af Luther! Men det er et Vr&o-;vl med Dette om det levende Ord; og saa er det vel ogsaa Angest for, at Nogen skulde ansee ham for en Degn! Vor Tids Afgud, Tyran er: &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; det Numeriske. Som den Religieuse i en &ae;ldre Tid med Sorg og med Forestillingen &anfbeg;han er tabt&anfslut; maatte betragte Enhver, der sluttede sig fE til den ugudelige &anfbeg;Keiser&anfslut;, den &anfbeg;ugudelige Pave&anfslut;, det &anfbeg;ugudelige _{Baureaukratie}Bureaukratie&anfslut; og logrede for det, ell. som fromme For&ae;ldre _betragtebetragtede det, at deres Barn gaaer til Hoffet: saaledes maa man dybt s&o-;rge over Enhver, der gaaer til Ballotation; hvor megen Dygtighed han end forresten har, ja havde han en eminent, kun desto v&ae;rre: thi formelt bestyrker han det Onde: Ballotationen. Og denne Afgudsdyrkelse den dyrker Ballotationen, omtrent, aandeligt forstaaet, ligesom hiin afskyelige Lingams Tjeneste, thi Ballotation det er jo den productive Kraft i Forhold til det Numeriskes Deification. Ak men hvor l&ae;nge, l&ae;nge vil det vare, inden her kommer Enkelte, som staae imod. &anfbeg;Angest&anfslut; er dog egl. ikke Andet end Utaalmodighed. Stilling er catastrophisk stillet. Det der egl. besk&ae;ftiger ham er den Stolthed at realisere Idealiteten i Forhold til sin afd&o-;de Kone, at blive hende tro, ikke gifte sig. Ak, og selv i Forhold til denne Stolthed, har den ikke gjort ham taus ell. _rettereret besluttet; han fors&o-;ger sig i at pynte sig ud med denne Idealitet, han anticiperer. Han er religieust en Mulighed; men det kan ogsaa slaae ud til en anden Side. Han gifter sig igjen &streg; og bliver nu en fortvivlet Angriber af det Religieuses &anfbeg;umenneskelige Strenghed.&anfslut; Og hvis saa, hvis er saa Skylden, uden hans egen; han b&o-;d ikke religieust paa det Religieuse &streg; derfor blev det kun umenneskelig Strenghed. Dog en Mulighed er han endnu. Og Skade paa det _{religieuseReligieuses}Religieuse Gebeet kan han ikke gj&o-;re, naar han blot erkjender sin Gr&ae;ndse: at han som Forf. har med Pathos at udtrykke at han tr&ae;nger til det Religieuse, og at det Videnskabelig-Religieuse, der bydes, det kan ikke holde ham. a Stilling. b Om end altid maa erindres, at det at meddele Tvivl (Sygdom) naar man ikke selv eier L&ae;gemidlet, er et Ansvar. Efter min Theorie skal man aldrig begynde at meddele Tvivl f&o-;r man har L&ae;gemidlet, og aldrig mere Tvivl end man kan standse. Dette er jo som en Analogie til det Prophetiske (hvad da enhver genialere Natur har erfaret) at man siger Noget, som man selv forstaaer paa sin Viis &streg; og langt om l&ae;nge forstaaer man, at der laae noget langt Dybere deri. Deri ligger et Analogon til det Prophetiske: at Propheten talte om et maaskee N&ae;rv&ae;rende, ell. om et Noget, som stod for ham i en dunklere Fremtid &streg; og saa f&o-;rst da &g.Ch;stus kommer, viser det sig at det er ham, de have talet om. Saaledes h&o-;rer Opfyldelsen ikke blot med for at Prophetien skal v&ae;re Prophetie; men egl. er Prophetien f&o-;rst fuldendt i _Opfyldelsen.Opfyldelsen &streg; og dog sagde den det forud. Det er smukt sagt af Lavater i Anledning af Magernes Sp&o-;rgsmaal om, hvor den nyf&o-;dte J&o-;dernes Konge er: &anfbeg;Det f&o-;rste Sp&o-;rgsmaal efter ham kalder ham: J&o-;dernes Konge; og det sidste Ord over ham var: J&o-;dernes Konge, begge Gange af Hedninger; J&o-;dernes Konge bliver s&o-;gt af Hedninger som Konge, og korsf&ae;stet af Hedninger som J&o-;dernes Konge.&anfslut; Forargelses Mulighed &streg; den Enkelte. Det man almdl. kalder &g.Ch;sthed (disse Tusinder og Millioner) har da gjort &g.Ch;std. aldeles til Vr&o-;vl. Men ogsaa den bestaaende &g.Ch;stheds Orthodoxie har egl. forvandlet &g.Ch;std til Hedenskab. &g.Ch;stus er Paradoxet; alt &g.Ch;steligt er derefter m&ae;rket, ell. ved Synthesen et saadant, at det er m&ae;rket af Forargelsens Mulighed som det Dialektiske. Det tager nu Orthodoxien (is&ae;r den r&o-;rende og r&o-;rige Grundtvigianisme; thi Grundtvig er der dog Kraft i) bort og s&ae;tter overalt istedet: det Vidunderlig-Deilige, det Deilige, det magel&o-;s Deilige og Dybe o: s: v: kort ligefremme Kategorier. Saaledes faaer &g.Ch;stus den ligefremme Kjendelighed; men den ligefremme Kjendelighed, saa er &g.Ch;stus ikke &anfbeg;Tegnet&anfslut;, med den ligefremme Kjendelighed er &g.Ch;std. Hedenskab. Saa en passant _vr&o-;vlervr&o-;vler man det om Tegnet og Forargelsen ind med skj&o-;ndt yderst sjeldent &streg; hj&ae;lper Intet; thi Forargelsens Mulighed er det dialektisk Afgj&o-;rende, er &anfbeg;Gr&ae;ndsen&anfslut; mellem Hedenskab, _J&o-;dedom,J&o-;dedom &streg; &g.Ch;std. At denne Grundforvirring h&ae;nger sammen med, at der fra Barn opdrages i &g.Ch;std, er mig klart. Alt faaer derved den ligefremme Fart, Modstands Frast&o-;det faaes ikke. Man seer for&o-;vrigt ved dette om Forargelsens Mulighed, at &g.Ch;std. kun har med Enkelte at gj&o-;rea som det Dialektiske; thi Forargelsens Mulighed udsondrer og _isolererisolerer Enhver som Gjennemgang til det at blive &g.Ch;sten. a i _ethverethvert Fald Forskjellen mellem &anfbeg;M&ae;ngde&anfslut; &anfbeg;Publikum&anfslut; &streg; og &anfbeg;Menighed.&anfslut; I &anfbeg;Publikum&anfslut; o: D: er den Enkelte Intet, der er ingen Enkelt, det _NumeriskesNumeriske er det Constituerende og Loven for Tilblivelse en generatio &ae;qvivoca; l&o-;srevet fra &anfbeg;Publikum&anfslut; er den Enkelte Intet og i Publikum er han, dybere forstaaet, egl. heller Intet. I Menighed er den Enkelte; den Enkelte er dialektisk afgj&o-;rende som _AnticipPrius for at danne Menighed, og i Menighed er den Enkelte qvalitativ et V&ae;sentligt, kan ogsaa hvert &O-;ieblik blive h&o-;iere end &anfbeg;Menighed&anfslut;, saasnart _nemlignemlig &anfbeg;de Andre&anfslut; falde af fra Ideen. Det Sammenbindende for Menighed er, at hver er en Enkelt, og saa Ideen; Publikums Sammenf&o-;ien ell. dets _L&o-;shedL&o-;shed er: at det Numeriske er Alt. Hver Enkelta garanterer Menigheden; Publikum er en Chimaire. Den Enkelte er i Menighed Mikrokosmen, der qvalitativt gjentager Makrokosmen; her gj&ae;lder i god Forstand unum noris omnes. I Publikum er ingen Enkelt, det Hele er Intet; her er det umuligt at sige _unumunum noris, omnes, thi her er ingen: Een. &anfbeg;Menighed&anfslut; er vel mere end en Sum; men er dog i Sandhed en Sum af Enere: Publikum er Nonsens: en Sum af negative Enere, af Enere, som ikke ere Enere, som blive Enere ved Summen, istedetfor at Summen skal blive Sum ved Enerne. a i Menighed Man forstaaer Alt politisk (uden at &anfbeg;man&anfslut; just derfor forstaaer sig stort paa Politik) deraf f&o-;lger, at den Religieuse bliver hadet som Stolt, Aristokrat _ogo: D:. Den Religieuse udtrykker, at der er en Gud til; den Religieuses Liv udtrykker i F&o-;rste: behag at gj&o-;re Plads, det er Respekts-Udtrykket. Naturligviis det er just ikke _RespetRespekts Udtrykket for &anfbeg;Publikum&anfslut; og saadanne Begreber, lige det Modsatte. Men dog er det _{Respekts-Udtykket}Respekts-Udtrykket &streg; nemlig for Gud. Dog det har man ikke Tid til at see, dette N&ae;ste, at den Religieuse er saa langt som muligt fra at v&ae;re den Stolte, Aristokrat o: D:, at han b&o-;ier sig, i sand Ydmyghed og Tilbedelse, 70 Gange dybere end nogen Politiker. Men som sagt det N&ae;ste seer man ikke, forstaaer man ikke; og saa raaber man over den Religieuse: en Stolt, en Aristokrat! Denne Victor Hugo! Forv&ae;nt naturligviis i mange Aar til, en ind&o-;vet i den Art Udsv&ae;velse, som Roman-Forfattere bedrive med digterisk at lefle med F&o-;lelser, hvilke deres Liv udtrykker det Modsatte af: skal han da nu _ani et &anfbeg;glimrende Foredrag&anfslut; angribe Kl&ae;rke-Partiet. Man kan forestille sig hans Vellyst forud ved Tanken om den Situation: saaledes at lege &anfbeg;Sandheds-Vidne&anfslut; og blive h&ae;dret og &ae;ret og beundret. Jo, jeg takker Kl&ae;rke-Partiet &streg; dets Sag er i Minoritet: og Natur-Videnskaberne de feirede. Og nu disker han op. Hvo negter, at Natur-Videnskaben ogsaa har havt sine Martyrer; men Victor Hugo synes reent at glemme, at det er saa langt som muligt fra, at Navnene paa disse ere fra en senere Tid, da tv&ae;rtimod just disse Videnskaber triumphere. Og hvilken Tyran, hvilken Afgud er det han dyrker ved denne sin _Tale:Tale? det er &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut;, &anfbeg;Ballotationen&anfslut; o: D: Og den har maaskee ingen Offre kr&ae;vet? Den kr&ae;vede &g.Ch;stus og Socrates og _{&anfbeg;Martyrer}&anfbeg;Martyr-Skaren&anfslut;. Og nu de Exempler paa hvad christelig Religieusitet er? Den Nar, at ville tale om Ting han slet ikke forstaaer. De Exempler, han anf&o-;rer er almindelig store og gode Handlinger, ingenlunde specifik-religieuse end sige specifik-christelige, Hedenskabet har aldeles saadanne Exempler. Saadanne _christestore og &ae;dle Handlinger de &ae;res i Verden &streg; men &g.Ch;stus og hans Efterf&o-;lgere, de vare dog nok lige saa praktiske i det H&o-;imodige o: D:, men de bleve forfulgte og ihjelslagne derfor. Dersom jeg maatte raade, saa skulde V. Hugo et halv Aar s&ae;ttes hen og l&ae;re Lectier i _&g.Ch;std,&g.Ch;std! Men som sagt, hvilket Fund for &anfbeg;Digteren&anfslut;! Man kan t&ae;nke sig de andre Digtere ere blevne misundelige paa ham, at de ikke ere Medlemmer af Kamret. Man t&ae;nke Eugen S&u..;e, der har skrevet sig til _{Million&ae;r.}Million&ae;r &streg; ved at skildre Armoden og Elendigheden i Virkeligheden: jo jeg takker 2. Journalen NB15, s. 84. Midt p&aa; siden begynder optegnelsen NB15:63, der er en afskrift af to &ae;ldre lapper. SK har tilf&o-;jet ordene &anfbeg;Dette Papir er af f&o-;lgende Indhold:&anfslut; han var istand til at have givet 50rd til de Fattige, for at have v&ae;ret den Lykkelige, hvem denne _msmisundelsesv&ae;rdige Leilighed tilb&o-;des til &streg; at lege Helt, Sandheds-Vidne med Applaus og Lavrb&ae;r-blade! To Lapper som laae ved &anfbeg;Fra H&o-;iheden vil han drage Alle til sig&anfslut;. Dette Skrift kan ikke gj&o-;res pseudonymt fordi det _ingivrer mod, at man har gjort Pr&ae;dikeforedraget til Betragtning, &dvs;: upersonligt &streg; og en Pseudonym er jo ogsaa et Upersonligt. NB Denne Indvending er besvaret paa et hosliggende Papir, og Bogen gjort pseudonym d. 9 Oct 49. _DenneDette Papir er af f&o-;lgende Indhold: Der bliver paa en Maade et dialektisk Kj&ae;tterie etsted i denne Bog; der nemlig, hvor der _viservises, at Pr&ae;dikeforedraget er blevet upersonligt, at det meddeles af En, som Ingen er. Inconseqventsen er, at det saa gj&o-;res af en _Pseudonym.Pseudonym, som jo altsaa selv Ingen er. Dog her er min Gr&ae;ndse: jeg kan gj&o-;re opm&ae;rksom &streg; ikke mere. Og paa den anden Side, jeg er dog med som Udgiver, og vil jo b&ae;re Ansvaret, og Alt vil jo dog blive forstaaet som om jeg selv sagde det. Altsaa er der dog et meget v&ae;sentligt _ForholdFremskridt: baade ved at faae det sagt, og ved at man faktisk vil henf&o-;re det til mig. Det Mere her _er:er, er egl. dette: at medens vistnok den Talende er Ingen, en Pseydonym, er Udgiveren en virkelig Person, og som erkjender, at han d&o-;mmes ved denne Tale af en Pseudonym. Ved Christendommen er Alt f&o-;rt ind paa Aandens Gebeet; Scenen er nu bestandigt paa Aandens Gebeet. Men &g.Ch;std. er nu egl. forvandlet til en universaliseret Tradition, er en Atmosph&ae;re. Der fremkommer nu en Analogie til Oldtiden. Det negative Princip var Skjebnen, Natur-Princip. Skjebnen var misundelig paa den Enkelte, is&ae;r den _fremtrfremragende Enkelte; den ubetydelige Enkelte _dlevede uefterstr&ae;bt af Skjebnen. I Tragedien knuser Skjebnen Helten, men Choret m&ae;rker Intet til Skjebnens Slag. Paa Aandens Gebeet vil nu Analogien vise sig. Almeenbegrebet, et Abstraktum, Publikum og Deslige er Skjebnen, negativ mod den Enkelte, men kun mod den fremragende Enkelte. Chorus er i en vis Forstand ikke mere, thi Chorus er egl. Publikum. Den ubetydelige Enkelte lever lykkeligt i Publikum, medens det Abstraktum nivellerer den fremragende Enkelte. Dette er Fremtidens Kamp. Kun at det ikke vil blive den Enkelte i Retning af Tyran, men den religieuse Enkelte, hvis Intention netop er at frigj&o-;re de Enkelte, hvilket dog Publikum ikke forstaaer. Men en Tvetydighed er der tillige i &anfbeg;Publikum&anfslut;; thi medens det selv er den nivellerende Magt, er det paa en Maade selv Tilskuer tillige, Chorus. Dette ligger i Ansvarl&o-;sheden. Det farlige er at leve i Tider, hvor Verdens-Omsving gj&o-;res. Det varer saa gjerne een Generation ell. to, inden man bliver opm&ae;rksom paa, hvor det Onde nu ligger, og at Angrebet maa forandres. Saa profitere _deDe, der repr&ae;sentere en lidt &ae;dlere lidende Form, thi nu ere de faktisk de seirende og nyde dog tillige &Ae;re som Martyrer. Saaledes Oppositionen i Staterne, der lidende engang k&ae;mpede mod den M&ae;gtigere &anfbeg;Regjeringen&anfslut; i Spidsen for det den Gang svagere: &anfbeg;M&ae;ngden.&anfslut; Nu har allerede i l&ae;ngere Tid &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut; egl. v&ae;ret det Dominerende i Staten. De, der staae i Spidsen for den, _k&ae;ere langt de St&ae;rkere, og dog profitere de Martyr-&Ae;re og Anseelse. &streg; Saaledes med Natur-Videnskaberne, der endnu saa gjerne ville lege den Leeg tillige at nyde Martyr-&Ae;re og Anseelse, medens faktisk Natur-Videnskaben er det Dominerende, og Theologien l&ae;ngst dethroniseret. Virkelig Selvfordoblelse uden et Tredie, der staaer udenfor og tvinger, er en Umulighed, og gj&o-;r al saadan Existeren til en Illusion ell. til en Experimenteren. Kant meente at Msket var sig selv sin Lov (Autonomie) &dvs;: selv bindende sig under den Lov, han selv gav sig. Derved er _{ikke egl.}egl. i dybere Forstand sat: Lovl&o-;shed, ell. Experimenteren. Dette bliver lige saa lidet streng Alvor, som det bliver kraftige Slag, dem Sancho Pansa anbringer egenh&ae;ndig paa sin egen Bag. Det er umuligt at jeg i A kan v&ae;re virkelig strengere end jeg i B er ell. &o-;nsker mig selv at v&ae;re. Tvang maa _dertilder til, hvis det skal blive Alvor. _IdetNaar intet h&o-;iere Bindende er end jeg selv, og jeg skal binde mig selv, hvorfra skulde jeg da som A den Bindende faae den Strenghed, jeg ikke har som B, den, der skal bindes, naar dog A og B er det samme Selv. Dette viser sig nu is&ae;r paa alle religieuse Gebeter. Den Oms&ae;tning som egl. er fra Umiddelbarhed til Aand, denne Afd&o-;en bliver ikke Alvor, bliver en Illusion, en Experimenteren, naar der ikke er et Tredie, det Tvingende, som ikke er Individet selv. Derfor tvinges ogsaa alle de fremragende Individualiteter, de egl. &anfbeg;Redskaber.&anfslut; Der er ikke blot ikke en Lov, jeg selv giver mig, som Maximum; men der er en Lov, som er mig givet af en H&o-;iere. Og ikke blot dette; men denne Lovgiver, tager sig den Frihed tillige at spille med i Egenskab af Opdrager, og anbringe Tvangen. Naar nu et Msk. aldrig i sit Liv vil handle dog engang saa afgj&o-;rende, at denne Opdrager kan faae fat i ham: ja, saa skeer det vel, at det Msk. faaer Lov til at leve hen i selvbehagelig Illusion og Indbildning og Experimenteren &streg; men dette betyder tillige: allerh&o-;ieste Unaade. Saa streng kan et Msk. v&ae;re mod sig selv, at han kan forstaae, det med min Strenghed bliver til Intet, jeg maa have en Anden til Hj&ae;lp der kan v&ae;re Strengheden, om han end ogsaa er Mildheden. _Men Men at indlade sig med denne Anden betyder ikke, at forsikkre og forsikkre, det betyder: at handle. Saasnart En handler afgj&o-;rende, og kommer ud i Virkeligheden, saa kan Tilv&ae;relsen faae fat i ham, og Styrelsen opdrage. Vel sandt, om En endogsaa nok saa meget skaaner sig selv, saa kan det alligevel vel falde Styrelsen ind at tage ham i Skole. Men dette behager den ikke, det er n&ae;sten Vrede. Den vil, at et Msk. skal _troetroe og troe paa den. Styrelsen er ikke Ven af dette Kj&ae;llingerie, at En vil lege at v&ae;re Autodidact, naar der samtidigt lever en saa udm&ae;rket Opdrager og L&ae;rer som vor Herre, til hvem han kan henvende sig. Men i det almindelige msklige Forhold er det at jeg bliver sat i Skole og s&o-;ger at komme i Skole, det er, at jeg gaaer hen der og der, hvor L&ae;reren boer. Aandeligt er det, at jeg handler engang afgj&o-;rende: der boer saa strax L&ae;reren. Thi hvad er det jeg vil, jeg vil opdrages til Aand &streg; og saa vil jeg dog ikke handle afgj&o-;rende? Nonsens. Jo _mereMere et Msk, v&ae;nner sig til at participere i, indtil at v&ae;re med i Alt: desto mere afstumpes Aand i ham &streg; og desto mere Lykke vil han saa gj&o-;re i denne Verden. O, det er dog en frygtelig qvalitativ Afgj&o-;relse, at faae Indtrykket af en Samtidig. Man er historisk vidende om, at hundrede og andre hundrede forundes det Overordentlige &streg; og det kan man saa let forstaae, og det finder man i sin Orden. Men, at denne Samtidige, at det forundtes ham: nei, det kan man ikke faae i sit Hoved, det maa v&ae;re hans Indbildning. Ja saaledes er det gaaet enhver _Samtidig.Samtidighed. Den _samtidigeSamtidige, der ubetinget kan faae Indtrykket af, at en stridende Samtidig er det Overordentlige, han er selv noget Overordentligt. Min Forfatter-Virksomheds Betydning for mig som min Opdragelse i Christendom. I &anfbeg;Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed&anfslut; har jeg forklaret, at _detjeg havde forstaaet det som min Opgave at tjene &g.Ch;stds. Sag, at faae det fremstillet, hvad &g.Ch;std. er; men at _{Styrelsen, for}Styrelsen (for at da ikke _fForholdet skulde vende sig om, saa det blev &g.Ch;std. der tr&ae;ngte til mig, istedetfor mig, der tr&ae;ngte til &g.Ch;std) tillige har hjulpet i Henseende til at lade mig forstaae, at det var mig, der tr&ae;ngte til &g.Ch;std. Sagen er ganske simpel. Jeg havde religieust, og i ubetinget Pietet for &g.Ch;std., indviet mig til at faae det klart, hvad &g.Ch;std er &streg; dette for min egen Skyld, og tillige forstod jeg, at det var dette Tiden beh&o-;vede. Det var lagt an efter den Maalestok og med den Risico fra Begyndelsen af, at hvis _ndet nu viste sig, at jeg saa ikke kunde antage &g.Ch;std: saa vilde jeg tage det St&o-;d. Det vil sige: &g.Ch;std. skulde ikke accommoderes efter mig, men ubetinget hensynsl&o-;st skulde det sees, hvad &g.Ch;std. er. Men hvis nu &g.Ch;std. havde viist sig saaledes for mig, at jeg saa ikke selv kunde antage den? Ja saa vilde jeg, _{maaskee, i}maaskee (i Pietet for &g.Ch;std, og menende at tjene den) _havdehave offentlig vedgaaet &streg; men forresten uforandret vedblevet at besk&ae;ftige mig med &g.Ch;std. og forholde mig til den. Min Mening var ikke, om saa var skeet, saa at slaae den Sag i Glemme: nei &g.Ch;std. og det at blive &g.Ch;sten var mit Livs Opgave, fordi jeg, i dyb Pietet, forstod, at selv det l&ae;ngste Liv ikke var for lang en Tid for den Opgave. Jeg veed kun een Analogie til dette Forhold, nemlig min Plan i sin Tid at tage theologisk Attestats. Det besluttede jeg af Pietet for min afd&o-;de Fader. Nu havde det vel v&ae;ret muligt, at jeg til en bestemt given Tid, uagtet jeg dog havde l&ae;st flittig, paa Grund af Hypochondrie havde meent, ikke at kunne gaae op endnu &streg; men hvad saa? Ja saa var jeg bleven ved at l&ae;se til theologisk Examen; selv om jeg aldrig havde faaet Examen: ubetinget Eet vilde v&ae;re skeet, jeg var vedblevet at l&ae;se til theologisk Examen. Saaledes med mit Forhold til &g.Ch;std. Det er ikke, som naar En _gengang gj&o-;r et Overslag, saa v&ae;lger enten &streg; eller: nei, jeg havde valgt: &g.Ch;std. Det at jeg ikke turde kalde mig &g.Ch;sten, vilde blot v&ae;re, en Idealitets Bekymring. I Grunden er den hele &Ae;ngstelighed mere et Udtryk for min Idealitet, om det end stikker betydeligt af i vor Tid, hvor der er Eet, som Enhver veed sig udenvidere at v&ae;re: &g.Ch;sten. Overhovedet er det Det, &g.Ch;stheden mangler: pathetisk Situation for at udtrykke, at man vil v&ae;re &g.Ch;sten. Confirmationen forslaaer kun lidet. Men Styrelsen har is&ae;r hjulpet mig ved Situation i Forhold til det ret at faae Indtryk af &g.Ch;std. 1) Min hele indre oprindelige Liden. 2) Mit Forhold til &anfbeg;hende&anfslut;. 3) Hvad jeg har lidt ved P&o-;belagtighedens Forf&o-;lgelse og den msklige Utaknemlighed. I Sandhed uden det, var jeg dog reent _gagaaet Glip af en Side af &g.Ch;std. At opleve en h&o-;imodig Handling af Kjerlighed til Andre, at see den l&o-;nnet saaledes, at opleve, at jeg blev erkl&ae;ret for Egoist, just fordi jeg var uegennyttig, at see hele denne Egoisme, som i Grunden er Livskraften i Samfundet, at see den forenet om at erkl&ae;re mig for Egoisten just i det &O-;ieblik, hvor jeg ubetinget var sympathetisk: ja, det _ervar egl. til at blive gal over. Heldigviis var jeg vel opl&ae;rt i &g.Ch;std. fra Barn af. Det hjalp. Men sandelig jeg l&ae;rte ogsaa &g.Ch;std. fra Grunden af. Hvor uendelig dybt er dog ikke dette, og stikker ikke egl. deri baade min og Alles Ulykke, at vi ingen ret Forestilling have om _{at hvad}hvad Synd er i Guds &O-;ine! Arndt (og saaledes de gl. Opbyggelsesskrifter) siger i Anledning af &g.Ch;sti Lidelse og D&o-;d, at man skal see paa _dendemden, for at faae en Forestilling om, hvad Synd har at betyde for Gud. Jeg gaaer og tosser i det, og har ingen ret pathetisk Forestilling om, hvad Synd er afskyelig i Guds &O-;ine &streg; det skal jeg see paa &g.Ch;sti Lidelser for Synden. Her er atter det Dialektiske, hans Lidelse er ikke f&o-;rst for at berolige, men f&o-;rst for at forf&ae;rde, _ogfor at forf&ae;rde mig. Saaledes l&ae;rer &g.Ch;stus fra sig f&o-;rst S&o-;nderknuselsen &streg; just for saa at berolige. Men ved sine Lidelser gj&o-;r han mig opm&ae;rksom, at jeg ret dybt maa f&o-;le Syndens R&ae;dsel. Det Religieuses Sandhed lader sig ved en ikke uheldig Analogie belyse, naar man seer paa Begrebet af det Fornemme, en Hofmand, og saa da forresten glemmer, hvad der skal glemmes. T&ae;nk den Tanke, at have insulteret Kongen: hvis Fortvivlelse vil v&ae;re st&o-;rst derover, over at have gjort det, en Bondes ell. en Hofmands? Aldeles uden Sammenligning Hofmandens? Og saaledes med det Religieuse. Den Hellige han forstaaer, hvad Synd har at betyde &streg; jeg, en Synder, gaaer og tosser i det; just denne Tossen i det, h&o-;rer med til min Synd. See ogsaa i denne Henseende bliver jeg da slet ikke forstaaet. Alle de dybere T&ae;nkere (Hegel, Daub &streg; og for at n&ae;vne en mindre ber&o-;mt men yderst agtv&ae;rdig: Julius _M&u..;ller)M&u..;ller o: s: v:) de ere alle enige i at s&ae;tte det Onde i den isolerede Subjektivitet &streg; Objektivitet er det Frelsende. Dette er nu l&ae;ngst igjen blevet en Phrase; og enhver Student veed jo, at jeg er en isoleret Individualitet &streg; ergo er jeg n&ae;sten det Onde &anfbeg;den rene Negativitet, uden Alvor o: s: v:&anfslut;. O, dybe Forvirring. Nei, det hele Begreb af Objektivitet, der er blevet gjort til det Frelsende, er blot en N&ae;ring af Sygdommen, og at det anprises som Helbredelsen, viser just, hvor irreligieus Tiden er i dybeste Grund; thi det Frelsende er egl. en Tilbagevenden til _OHedenskabet. Nei, just for at faae Ende paa Subjektiviteten i dens Usandhed, maa vi heelt igjennem, til &anfbeg;den Enkelte&anfslut; &streg; lige overfor Gud. Men man veed slet ikke, hvad _ReligeReligieusitet er. Man aner ikke, at baade &g.Ch;stus og alle Troens Heroer i een Forstand vare isolerede Individualiteter &streg; aber de tilh&o-;rte absolut Gud. Tag Socrates! I hiin Tid _harer naturligviis den ene Sophist traadt frem efter den anden og har viist, at Mangelen paa tilstr&ae;kkelig Kundskab var Ulykken, man maatte forske dybere og dybere, Uvidenhed var det Onde. &streg; og saa kommer gl. Fatter Socrates og siger: nei Uvidenhed er just Helbredelsen. Mon det nu ikke er gaaet Socrates i sin Tid aldeles som mig. Han er blevet anseet for at repr&ae;sentere det Onde; thi Uvidenhed var i Tidens &O-;ine det Onde &streg; og dog var Socrates i Sandhed L&ae;gen. Der maa en lykkelig Genialitet _{til, ell.}til (ell. en uendelig _dybdeDybde og et uendeligt Geh&o-;r for at alle d&ae;moniske Ph&ae;nomener bestandigt, omvendt forstaaet, selv forkynde, hvad de _beh&o-;ve,beh&o-;ve) for paa saadanne Gebeter at gribe _irigtigt. Jeg roser mig ikke af Noget. Det er ganske rigtigt, den isolerede Subjektivitet i Tidens Forstand er ogsaa _etdet Onde; men Helbredelsen ved &anfbeg;Objektivitet&anfslut; er ikke et Haar bedre. Den skal frelses ved Subjektivitet, &dvs;: ved Gud, som den uendeligt tvingende Subjektivitet. a Hvad J. M&u..;ller angaaer maa dog bestandig fastholdes, at han har en langt dybere Betragtning, om han end ikke har dens qvalitative Conseqventser og virkelig dannet en &g.m;&g.e;&g.t;&g.a;&g.b;&g.a;&g.s;&g.i;&g.sud; &g.e;&g.i;&g.sud; &g.a;&g.l;&g.l;&g.o; &g.g;&g.e;&g.n;&g.o;&g.sud;. Ogsaa et Exempel paa Dialektik. &g.Ch;std. gj&o-;r Synden til det Frygtelige, &streg; og vil saa have den bort. En mildere Anskuelse (Leibnitz fE o: s: v:) vil gj&o-;re Synden mildere, forsvarer den &streg; og saa, saa bliver vi ganske rigtigt h&ae;ngende i den; den bliver en fra det at v&ae;re Msk. i al Evighed uadskillelig Ufuldkommenhed. Det er at _skillesskille os af med Synden. Det er et ypperligt Svar af Julius M&u..;ller paa den Forklaring at Synden er Svaghed: om da ikke ogsaa just det Onde sees at give en potenseret Energie. Og til den Ende beraaber han sig paa Plato: betegner &g.e-; &g.a;&g.d;&g.i;&g.k;&g.i;&g.a; som &g.t;&g.o;&g.n; &g.e;&g.ch;&g.o;&g.n;&g.t;&g.a; (&g.t;&g.e-;&g.n; &g.a;&g.d;&g.i;&g.k;&g.i;&g.a;&g.n;) &g.m;&g.a;&g.l;&g.a; &g.z;&g.o-;&g.t;&g.i;&g.k;&g.o;&g.n; &g.p;&g.a;&g.r;&g.e;&g.ch;&g.o;&g.u;&g.s;&g.a;, &g.k;&g.a;&g.i; &g.p;&g.r;&g.o;&g.sud; &g.g;&g.apos; _{&g.e;&g.p;&g.i;}&g.e;&g.t;&g.i; &g.z;&g.o-;&g.t;&g.i;&g.k;&g.o-i..; &g.a;&g.g;&g.r;&g.u;&g.p;&g.n;&g.o;&g.n;. (cfr. Julius M&u..;ller 1ste Deel af L&ae;ren om Synden p. 119 _Anm&ae;kningAnm&ae;rkning.) Jeg har selv i &ae;ldre Journaler viist dette, at det Gode vistnok giver Kr&ae;fter, men Evighedens zarte, hvorfor ogsaa den Gode, den Uskyldige lider saa dybt. Det Onde, (just ved Fortvivlelsen) giver fortvivlet Livslyst og Styrke. (medens den Gode l&ae;nges ud af Livet). Jeg har viist, hvorfor just d&o-;bte J&o-;der ere gode Repr&ae;sentanter for den Art Energie, fordi de som oftest slet ingen Religion have, fortvivlet forstaae, at dem er ene dette Liv anviist. Det giver impetus. a i de republica Lib: X. Det er dog et m&ae;rkeligt Ord, hvormed denne Bog ender, det Sidste i Frater Taciturnuss Slutnings Ord om sig selv: hidser ham ikke, thi saa kunde han blive farlig. a Stadier paa Livets Vei. Dialektik i Retning af at blive &g.Ch;sten. Socrates s&o-;gte ikke f&o-;rst at sanke nogle Beviser for Sjelens Ud&o-;delighed, for saa at leve, troende i Kraft af Beviserne. Lige omvendt, han sagde: dette med Ud&o-;deligheden, om den muligt skulde v&ae;re, besk&ae;ftiger mig i den Grad, at jeg ubetinget som var den det _vissesteVisseste af Alt, vover at s&ae;tte hele mit Liv ubetinget ind derpaa. Saaledes levede han &streg; og hans Liv er et Beviis for Sjelens Ud&o-;delighed. Han troede ikke f&o-;rst i Kraft af Beviser og levede saa: nei, hans Liv er Beviset, og f&o-;rst i hans Martyr-D&o-;d er Beviset f&ae;rdigt. &streg; See, dette er Aand; det er lidt generende for Efterabere, og alle Dem, som leve paa anden, og tiende Haand, og Resultat-J&ae;gere, og feige og bl&o-;dagtige Naturer. Dette har, med Forsigtighed benyttet, sin Anvendelse i Forhold til det at blive &g.Ch;sten. F&o-;rst kommer rigtigt den Lessingske Tvivl at man ikke _afpaa et _historiskHistorisk kan begrunde en evig Salighed. Altsaa her existerer et Historisk, _denFort&ae;llingen om Jesus &g.Ch;stus. Men er nu ogsaa den historisk ganske _vistvis? Hertil maa svares, om den saa var af al, al Historie, det Visseste, det hj&ae;lper ikke, ligefrem lader sig ikke danne nogen Overgang fra et Historisk til at begrunde en evig Salighed derpaa. Det er et qvalitativt _Uvist.Nyt. Hvorledes da nu? Saaledes. Et Msk. siger a la Socrates til sig selv: her existerer et Historisk som l&ae;rer mig at jeg angaaende min evige Salighed skal henvende mig til Jesus &g.Ch;stus. Jeg skal nu vel vogte mig for at svinge forkeert ind i videnskabelig Fusken og Forsken, om det nu ogsaa er historisk ganske vist; thi det er historisk vist nok, &dvs;: om det _varvar 10 Gange saa vist end dets mindste Detail, det vilde alligevel ikke hj&ae;lpe mig; thi ligefrem kan jeg ikke hj&ae;lpes. Jeg siger _dada til mig selv: jeg v&ae;lger; dette Historiske er mig saa meget, at jeg beslutter, at s&ae;tte hele mit Liv ind paa dette dersom. Nu lever han; han lever ene udfyldt af den Tanke, vovende sit Liv for den: og hans Liv er Beviset for, at han troede. Han _havdehavde ikke nogle Beviser, troede saa, og begyndte saa at leve. Nei, lige omvendt. Dette kaldes at vove; og uden at vove er Tro en Umulighed. Det at forholde sig til Aand er at v&ae;re til Examen; at troe, at ville troe, er at forvandle sit Liv til at v&ae;re til Examen; daglig Examination er Troens Sp&ae;nding. &streg; Dog derom kan man til Verdens Ende pr&ae;dike for alle feige, bl&o-;dagtige, aandl&o-;se Naturer, de begribe det ikke, de ville egl. ikke begribe det. De synes egl., at det kan v&ae;re godt nok at en Anden vover, og at man saa slutter sig til ham &streg; og forsikkrer. Men at vove &streg; nei Tak. Dog maa i Forhold til det at blive &g.Ch;sten erindres en Forskjel i det Dialektiske fra Socrates. Nemlig i Forholdet til Ud&o-;delighed, forholder Msk. sig til sig selv og Idee, ikke videre. Men idet et Msk. paa et dersom v&ae;lger at troe paa &g.Ch;stus &dvs;: v&ae;lger at s&ae;tte sit Liv ind derpaa, saa har han jo Tilladelse til i B&o-;n umiddelbart at henvende sig til &g.Ch;stus. Saaledes er det Historiske Anledningen, og dog tillige Troens Gjenstand. Men alle aandl&o-;se Naturer vende Sagen om. De sige: at s&ae;tte Alt ind paa et dersom, det er en Art Skepsis, det er Phantasterie, ikke Positivit&ae;t. Det er fordi de ikke ville &anfbeg;vove&anfslut;. Og denne Mylder af Aandl&o-;se er det &g.Ch;std har sl&ae;bt med sig, og som tilsidst har afskaffet &g.Ch;std. a Dette ligger jo ogsaa i &g.Ch;sti Ord: om Nogen vil f&o-;lge min L&ae;re &dvs;: leve efter den &dvs;: handle efter den, han skal erfare o: s: v: Det vil sige, her gives ikke Beviser forud &streg; og saa er Han heller ikke n&o-;iet med, at Antagelsen af Hans L&ae;re betyder: jeg forsikkrer. b Dette kommer af, at Msket er en Synthese af Kj&o-;d-Sjel og Aand. Men &anfbeg;Aand&anfslut; s&ae;tter Splid &streg; hvorimod det bl&o-;dagtige Msk i ethvert Forhold vil sl&ae;be det Lavere med, og have dets Samtykke. Derfra denne Angest for at &anfbeg;vove&anfslut;. Det aandl&o-;se Msk. vil altid have &anfbeg;Sandsynlighed&anfslut;. Men &anfbeg;Aand&anfslut; vil aldrig indr&o-;mme den, &anfbeg;Aand&anfslut; er Examinationen: vil Du slippe Sandsynligheden, vil Du fornegte Dig selv, forsage Verden o: s: v:. At &anfbeg;den Enkelte&anfslut; er Sandheden er egl. ogsaa udtrykt i det Ord: en Folkeforf&o-;rer; thi det er altid En, der opererer ved Hj&ae;lp af M&ae;ngde. R. N. har dog vistnok egl. gjort Begyndelsen i egoistisk og _klkl&o-;gtig Intention. Han har senere ofte maatte tilstaae, at han ansaae det for den egl. Vanskelighed, at slippe mig forbi. Lykkedes det, saa var det altsaa hans Mening: st&o-;ttet ved mig, skjult, halvt forstaaende min Str&ae;ben, at gesticulere i Verden a la mig. O, s&o-;rgelige Klogskab! Oprigtigt, jeg har engang selv troet, at det vilde lykkes ham, hvor indigneret jeg end var derover. Men der er skeet noget ganske Andet. Jeg har tiet &streg; men saa har Omverdenen paataget sig at tvinge ham tilbage paa mig. Det var for en verdslig Kl&o-;gt en fatal Contra-Kugle. Sagen er, jeg troede at jeg var, som jeg ogsaa er, Gjenstand for Misundelse; derfor troede jeg virkelig _{ogsaa, at}ogsaa et &O-;ieblik, at R. Nielsens Bedrag kunde lykkes ham. Men jeg vidste dog ogsaa, at i Grunden har man i det Inderste en uhyre Forestilling om mig. Nu skete det, at just Det, at R. N. ogsaa saadan vilde v&ae;re en Mag. K. (om man end ingenlunde anede, hvor bedragerisk denne Taktik var mod mig) just det, gav Anledning til, at Misundelsen rykkede _{lidt ud}lidt _mud med Sandheden om mig. Dog har jeg ingenlunde opgivet R. N. Det er ikke saa let: fra endelig Forstand at danne Overgang til Idee-Tjeneste. Han kan endnu bestandigt bringe Sandhed ind i sin Stilling. Han kan indfrie sin Begyndelse, tilstaae, at han egl. har meent, saadan at kunne tage dette nye Standpunkt til Indt&ae;gt som andre videnskabelige iforveien; men at han, jo mere han kom ind i Sagen, indsaae, at den tog ham, ja d&o-;mte ham, at han egl. havde begyndt med at tage Sagen forf&ae;ngeligt. Men noget anstr&ae;nget er han; og hvad er Grunden? Aabenbart den, at jordisk og verdslig Forstandighed sidder temmelig fast i ham, og han her er kommet i Kast med Noget, der n&ae;sten kunde gj&o-;re ham _gal.gal, fordi hans Klogskab ikke kan magte det. Det er muligt, at han nu er paa en bedre Vei; thi nu kan jeg dog stundom m&ae;rke paa ham, at det er blevet ham tydeligere, at han har grebet feil, item at jeg l&ae;ngst har seet det. I Begyndelsen smertede det mig dybt, at see et saadant Bedrag lige for N&ae;sen af mig, medens jeg dog, langsom til at d&o-;mme og i gudfrygtig Paaholdenhed,_maattetaug og sinkedes. a R. Nielsen. Det er dog en Lykke, _enet ubeskriveligt Gode for mig; at jeg var saa tungsindig som jeg var. Havde jeg v&ae;ret en lykkelig Natur &streg; og saa oplevet Det, jeg har oplevet som Forfatter: jeg troer, et Msk. maatte v&ae;re blevet gal. Men jeg kjendte frygteligere Qvaler, derinde hvor jeg egl. lider. Og hvad er saa skeet? O, det Forunderlige, om det endnu ikke ganske er skeet, til en vis Grad er det dog skeet, og vil skee mere, det troer jeg; _jegdet Forunderlige: at just disse udvortes _QvalSpektakler, har lokket mit Tungsind ud af dets Skjul, og til en vis Grad allerede frelst mig fra det; hvad der endnu fuldeligere vil skee! O, Riigdoms Dyb, o, hvor urandsagelige er Dine Veie, o Gud, men alle Faderlighed og Naade! a Om mig selv. Det er smukt sagt af Petrarca: Vrede er et kort Raserie, og naar Nogen ikke tvinger den, &streg; et langt _{Raserie, der ender med Undergang.}Raserie. Det er da ogsaa en taabelig (og i mange af de Vedkommende tildeels skyldig, forsaavidt de selv forstaae, at det er Usandhed) Indvending mod mig og mit Liv: at jeg staaer udenfor Livet, og at just det er ikke Religieusitet, den sande Religieusitet griber virksomt ind i Livet. O, I Daarer eller I Hyklere; hvorledes staaer jeg udenfor Livet? Saaledes _{at bogstaveligt}bogstaveligt, at ikke een eneste her hjemme saaledes marqueret staaer fremmeligst paa Scenen. Nei, at leve uden for Livet, det er just at rende med i Flokken, at v&ae;re i &anfbeg;M&ae;ngden&anfslut;, hvorved vindes Ubem&ae;rkethed og dog Indflydelse og Magt. Hvorledes staaer jeg udenfor? Saaledes, at jeg har reist en Produktivitet, hvis Lige, man ikke saa let skal vise! Saaledes, at da &anfbeg;P&o-;belen&anfslut; rasede og triumpherede, da var jeg _denden Eneste, der vovede at handle. Saaledes staaer jeg udenfor Livet, at jeg er kjendt af ethvert _MBarn, en staaende Figur i Eders Skuespil, mit Navn et Ordsprog, mit Liv et dagligt Offer for dog om muligt, religieust, at gj&o-;re Enden fast, og faae Religieusitet bragt _udan igjen. Men hvorfra da den Tale, at jeg staaer udenfor Livet? _JegJo jeg skal _sigersige Eder det; den kommer derfra, at jeg med al min Arbeiden ingen jordisk L&o-;n vinder, at jeg ikke applauderes paa Forsamlinger, _menhvor jeg ikke kommer, men forhaanes paa Gaderne, hvor jeg virker; den kommer af, at jeg ikke gj&o-;r mit Liv commensurabelt for en Minister-Plads, det kommer derfra, at man m&ae;rker paa mig, at jeg er en Nar, en Nar &streg; der frygter Gud! O, I Skinhellige, med Eders Kjerlighed, der ikke stiller sig udenfor Livet &streg; nei, det vilde nok Eders Selvkjerlighed forbyde Eder! O, I Skinhellige, med Eders Praktiskhed, der virksomt griber ind i Livet &streg; ja ellera griber til &streg; efter Fordelene! O, I Skinhellige, med Eders Alvor, der ikke phantastisk tr&ae;kker sig _udenforud af Livet &streg; i Sandhed Eders Feighed vilde snart _jagerjage Eder ind igjen i Flokken, i Dyre-Flokken, bort fra det Sted, hvor Alvoren boer: at v&ae;re den Enkelte. O, I Skinhellige, med Eders F&ae;drelands-Kjerlighed, der forbyder Eder at v&ae;re uden Deeltagelse for Landets Vee og Vel; jo jeg takker, I have frelst Danmark, frelst _fdet fra at v&ae;re et Land til at v&ae;re en Kj&o-;bstad, Smaalighed og Middelmaadigheds forj&ae;ttede Land, frelst det fra, for Fremtiden at tilh&o-;re Historien; thi mene I vel, at Eders Bedrifter for 4 &sk;, Eders piankede Replikker paa Forsamling, at Eders Navne ville gaae over til Historien &streg; saa maatte jo f&o-;rst Alt, Alt v&ae;re fra Grunden i Tilv&ae;relsen vendt op og ned, saa &anfbeg;Historien&anfslut; overtog de Partes, hvilke altid tidligere anvistes &anfbeg;Glemsel&anfslut;. Dog maaskee er det ogsaa dertil I str&ae;be, at ogsaa saaledes Alt skal vendes om: &anfbeg;Historie&anfslut; blive &anfbeg;Glemsel&anfslut;, og det Udm&ae;rkede glemmes; &anfbeg;Glemsel&anfslut; blive &anfbeg;Historie&anfslut;, og &anfbeg;Glemselen&anfslut; historisk sl&ae;be _altAlt Det med sig, alle Eder, og Eders Taler, og Eders 17 Ammendement til det 16de betr&ae;ffende _Intet;Intet. Der er Noget Frygteligt i at see denne Individernes Styrten hen til denne _hgjensidige _AssucererenAssurerenb _dettecommune naufragium. Hvor Mange, Mange leve der ikke allerede, for hvem intet Begreb existerer, hvem det er Alt, naar der er Majoritet for _Noget.Noget, i den Grad Alt, at de f&o-;le sig fuldkommen angerl&o-;se, naar saa er! Lad der v&ae;re Majoritet for at Hoer er _{Dyd og}Dyd, og Mord Ret: saa er det saa. Og til denne Samlingsplads l&o-;be &anfbeg;strenge &g.Ch;stne&anfslut;, som det hedder, hen, og ballotere med. Ja, de have rigtignok stundom et lille _{&streg; men de ballotere dog med}Ammendementc, og tilbede &streg; christeligt! &streg; Majoritet! Men de gjennemskue det hele Uv&ae;sen &streg; jo jeg takker; i privat Samtale, der ere de utr&ae;ttelig snaksomme om, hvor usselt og sjunket det Hele _her; men der, hvor de ved energisk Handlen, &dvs;: ved at tr&ae;kke sig ubetinget udenfor, ikke for at tie, nei for at staae som et plagende, selvf&o-;lgeligt, et mishandlet, Memento om, at der er en Gud til: der ballotere De, og tilbede &streg; christeligt! &streg; Majoritet! a iilsomt b hvor man ikke som ellers _assucererassurerer for Havarie, men hvor Assureringen _{er selv det}selv er det c et lille Ammendement _{i Forhold til}for at &streg; forbedre! det uhyre Onde, der totalt har seiret &streg; endnu afsindigere end om En vilde slukke en Ildebrand med Vand af en Draabe-Flaske! Og naar saa det er gjort, naar de saaledes have &anfbeg;frelst deres Samvittighed,&anfslut; ved en lille Smule at forbedre og berigtige det Onde &dvs;: ved at gj&o-;re det end v&ae;rrea, saa ballotere de med a , hvis de overhovedet udrette Noget, Det er dog en synderlig Misforstaaelse, som er F&o-;lge af denne _Forguden,Forguden af det Videnskabelige, at man ogsaa vil have det Videnskabelige anbragt paa det Existentielles Fremstilling. Det Existentielle er som saadant et langt Concretere end det &anfbeg;Videnskabelige&anfslut; (og at anbringe l&ae;rd Videnskabelighed i Forhold til det Existentielles Fremstilling, er da reent Galimathias), dets Fremstilling er v&ae;sentlig enten Realisation i Livet ell. Digter-Fremstilling loquere ut videam. I en s&ae;delig Opl&o-;snings-Tid som _vor,vor maa Begrebet &anfbeg;Medskyldig&anfslut; sk&ae;rpes meget betydeligt. Det er saa nemt at fort&ae;lle at det er af Iver og Alvor man deeltager og str&ae;ber ogsaa ved sin lille Deel at modarbeide det Forkeerte &dvs;: man lader den totale Ford&ae;rvethed staae ved Magt og anbringer h&o-;ist et lille Amendement. Og herved profiterer man: at staae sig godt med Ford&ae;rvetheden, da man dog, totalt forstaaet, participerer i den, og tillige at smigre sig selv med den Indbildning, at man er bedre end Tiden. Sagen er en ganske anden. Det Totale, hvori jeg participerer, er naturligviis langt vigtigere, end mit lille bitte Amendement indenfor. Derfor er den Participerende ansvarlig for det Totale. Men det vilde v&ae;re at handle afgj&o-;rende, vilde v&ae;re at uds&ae;tte sig for Fare, at indvie sig selv til den Taalmodigheds Lidelse at det er som udrettede man slet Intet (thi den rene Idee-Tjeneste er som en ganske Staaen udenfor i sit F&o-;rste, medens det lillebitteste Amendement strax &anfbeg;udretter&anfslut; Meget) som druknede man i _detM&ae;ngden. I alle critiske Tider drives der megen Nederdr&ae;gtighed af Individer, som noget n&ae;r ere opm&ae;rksomme paa hvor Ulykken totalt stikker, og nu _entenistedetfor, enten at handle afgj&o-;rende og lide, ell. at lade reent v&ae;re at handle, convertere dem ind som et Amendement, og som sagt, ved strafv&ae;rdig nefas i jordisk Forstand profitere paa to Maader. Destov&ae;rre maa man n&ae;sten befrygte, at Peter nu bliver en saadan Figur. Noget Nittengryn har han altid v&ae;ret; i en senere Tid temmelig ideeforladt; men nu synes det n&ae;sten som der er gaaet et Lys op for ham, at han vil til at gj&o-;re Lykke som Coryph&ae; for Middelmaadighed, Ubetydelighed og Hjertelighed. Adspredelse har han tr&ae;ngt til, det er sandt; jeg kan forstaae, han er tr&ae;t af at leve derude paa Landet med en syg Kone &streg; men en saadan Adspredelse! Nu at rende omkring paa enhver Forsamling, og tale overalt &streg; naturligviis af Hjertelighed og Alvor &anfbeg;for at modarbeide&anfslut;. I Bondevennernes Forsamling at forsikkre: jeg er ikke Bondeven &streg; istedetfor at handle ved at blive borte. &streg; Han er et godt Hoved, med mange Kundskaber, men han l&o-;ses op i charakteerl&o-;s F&o-;iten og Deeltagen i Alt. Det er omineust, at han boer hos Christian Lund; thi han vil vistnok blive Christians Ideal! Form-Reduplikation, der er Charakteer-Conseqvents, er over hans existentielle Energie; han kan ikke tage sig handlende ud af et Forhold og saaledes udtrykke den qualitative Opposition og Ueensartethed, han bliver indenfor Forholdet, forsikkrende, at han ikke er enig, omtrent som da han i Conventet leverede en Critik, hvori han forsikkrede, at det var ingen Critik. a Begrebet &anfbeg;Medskyldig.&anfslut; b Peter. er egl., at Religieusitet for ham er _blbestandigt en Tilstand, den er, han fremstiller Alt i V&ae;ren, det Spinozistiske. Hvorledes den vorder, i Betydning af at blive til, og i Betydning af at bevares, besk&ae;ftiger ham egl. ikke. Derfor kan han tage saa lidt op af det Dogmatiske. Enhver christelig Bestemmelse er m&ae;rket af det Ethiske i Retning af Str&ae;ben. Deraf Frygt og B&ae;ven, og dette Du skal; deraf ogsaa Forargelses _Mulighed:Mulighed o: s: v: Alt Sligt besk&ae;ftiger Sleiermacher mindre. Han behandler Religieusitet i V&ae;ren. Deraf egl. ogsaa den hans S&ae;tning, at F&o-;lelsen altid er sand. N&ae;rmere seet, er dens Sandhed _{egl. er den}egl. den, at den er. Hele Kampen kommer f&o-;rst med Vorden. Seet i &anfbeg;Vorden&anfslut; kommer Sp&o-;rgsmaalet frem: men er nu det, der er, er det Sandhed. I V&ae;ren er Sandheden, at det er. a Feilen ved Schleiermachers Dogmatik b Deraf lader det sig ogsaa forklare, at S. bestemmer absolut Afh&ae;ngigheds-F&o-;lelse _forsom al Religions Princip. Thi dette er atter Tilstanden, ell. Religieusitet i V&ae;ren. Saasnart Sp&o-;rgsmaalet bliver ethisk, altsaa om denne Tilstands Vordelse, hvorledes den bliver _til;til, hvad jeg har at gj&o-;re for at den kan blive til, samt hvorledes den bevares ell. jeg i den, hvilket ogsaa er Vordelse, saa er Tegningen af Religieusitet forandret. Just saaledes mener jeg, at man kan sige S. har _forfeitforfeilet det Christelige, thi &ae;sthetisk-metaphysisk opfatter han det kun som Tilstand, medens det &g.Ch;stlige, ethisk, v&ae;sentlig vil _offopfattes som Str&ae;ben. S. opfatter Religieusitet aldeles analog med fE Elskov. Men dette er en Misforstaaelse. I Forhold til Elskov kan der egl. ikke v&ae;re Tale om en Str&ae;ben. Men det Christelige er i Vordelse. Saasnart dette er forstaaet er hver en eneste Bestemmelse af det Christelige tegnet anderledes end hos S. Og ikke blot dette; men saa f&o-;rst fremkommer tillige de meest afgj&o-;rende Bestemmelser af det Christelige, hvilke mangle hos S., ell. dog mangle det Afgj&o-;rende. O, hvilken uendelig Forskjel: d&ae;kket af det Sandsebedrag, at det er _ensEns Embede og Levebr&o-;d, indenfor det Sandsebedrag, en S&o-;ndags-Gudstjeneste, for hvad der saadan vil komme at h&o-;re derpaa, at declamere nogle christelige Sandheder &streg; og selv, t&ae;kkeligt i Verdens &O-;ine, existentielt levende til _dagligedaglig Brug i reent verdslige Categorier, paa _PoFarten som Politiker balloterende og dandsende Medlem af Alt &streg; &streg; hvilken uendelig Forskjel: og saa at skulle s&ae;tte de christelige Forestillinger ind _mitmidt i Virkeligheden, gjennembrydende Sandsebedragene, accentuerende den personlige Existeren i Kraft af disse Forestillinger. Saa vil, saa maa Conflikten vise sig, det maa vise sig, hvor fjernt &anfbeg;Virkeligheden&anfslut; er fra det Christelige. Saa l&ae;nge Pr&ae;sterne ville v&ae;re n&o-;iede med at have sikkret sig en Levevei, og saa at dem indr&o-;mmes prokuratoragtig eller skuespilleragtig een Gang om Ugen, samt ved Begravelser, at _tagetale en egen Jargon, der aldeles ingen Fordringer gj&o-;r, _usaasnart Boutiquen er lukket: ja saa taales det naturligviis. Just dette er T&ae;kkelighed i Verdens &O-;ine. Ingen, maaskee Ingen er saa t&ae;kkelig, som en Pr&ae;st, der er Politiker. Thi Verden forstaaer meget godt, at en Pr&ae;st burde v&ae;re et Vidne for det Religieuse midt i &anfbeg;Virkeligheden&anfslut;; men nu triumpherer den. _HanHans meste Tid, hans Tankegang retter sig mod Ballotation o: D: &streg; saa udtrykker han jo, at det at v&ae;re Pr&ae;st er blot hans N&ae;ringsvei. Og saa denne Skinhellighed at en saadan Pr&ae;st forklarer sin Deeltagelse i Politik som Iver og Religieusitet. O, Du Forblindede, vil Du v&ae;re mere end Pr&ae;st, nu saa bliv et Christendoms Vidne midt i Virkeligheden, men bliv ikke Politiker. Just dette er det Christeliges Fordring, at det vil, at hvad der siges i Kirken, det skal udtrykkes i &anfbeg;Virkeligheden&anfslut;, gjennemtr&ae;nge Existentserne; deri er det Christelige forskjelligt fra Skuespillet o: D:. Derfor skal Pr&ae;sten gaae ud midt iblandt dem, for at see efter, for at gj&o-;re opm&ae;rksom. Men tag Pr&ae;sten der, han barer sig vel. Saasnart Pr&ae;sten har taget Kjolen af om S&o-;ndagen, saa siges: lad os for Gud i Himlens Skyld ikke tale om Det, jeg er ganske som I, Medlem af Klubben, balloterende Medlem i alt Verdsligt, en behagelig Selskabs-Mand, klog paa min Fordeel ganske som I. Hvor us&o-;mmeligt, hvor udannet af mig, at ville udenfor Kirken erindre, ell. vel endog existentielt erindre om det _{&g.Ch;stlige. Det}&g.Ch;stlige; det var jo som hvis en Skuespiller vil i Selskab og i det daglige Liv vedblive at spille Comedie. Ved den idelige Balloteren vil tilsidst ogsaa de ethiske Begreber gaae ud af Sl&ae;gten. De ethiske Begrebers Kraft er Samvittigheds-Forholdet; men Ballotation vender Alt ud efter. Mange leve vel endnu i den trygge Forestilling, at saa forkeert bliver da Verden aldrig, at fE. Tyverie bliver Dyd. Hvo veed det? See paa Frankrig! Og hvor mange vilde der i saa Fald v&ae;re, der vovede at vedstaae, at Tyverie er Synd. Det vilde nemlig i saa Fald blive christelig Collision. Medens Alle stjal, leed man selv ved at blive bestiaalen, uden at turde stj&ae;le igjen; og saa leed man anden Gang, ved at vedkjende sig den Overbeviisning: at Tyverie er Synd. Hvor Mange ere der vel i dette &O-;ieblik, som vove at vidne mod Ballotation! H&o..;chstens fik man vel &anfbeg;en dybsindig Seer&anfslut; til at foreslaae paa en Forsamlinga, at der skulde balloteres paa, at afholde sig fra Ballotation. Og det forstaaer sig, dette vil saa blive beundret som den dybeste Viisdom og den reneste S&ae;delighed, at have _skuetskuet saa dybt. Raffineret Charakteerl&o-;shed er vor Tids glimrende Synd, Veien til &anfbeg;Held og Magt&anfslut;. a efter f&o-;rst i et glimrende Foredraga at have skildret det for S&ae;delighed og Religieusitet _farligeFarlige i at ballotere, a , &anfbeg;gribende og rystende&anfslut;, En Indvending mod &g.Ch;std. Digterisk. Denne Indvending lod sig t&ae;nke i bestemt Individualitet, og saaledes at den aldeles ikke _havehavde noget af det Fr&ae;kke, som Indvendingerne ellers have. Den maatte lyde saaledes: Hvorfor, o Gud, vilde Du gj&o-;re saa meget for Msk., at Du gav dem &g.Ch;std., der egl. gj&o-;r dem ulykkelige. Det er vistnok saa, at det er af Kjerlighed Du gjorde det, men Du synes ikke at have bet&ae;nkt, at en meget Underordnet og Ringe kan komme til at lide saare meget just ved at blive Gjenstand for en h&o-;it Oph&o-;iets Kjerlighed. Den h&o-;it Oph&o-;iede l&ae;gger strax sin Maalestok an &streg; han gj&o-;r _{det af Kjer}hvad han gj&o-;r af Kjerlighed, men det at han anl&ae;gger sin Maalestok, kan jo ikke undgaaes, da han jo er Den han er. Og hvad gj&o-;r han saa? Han gj&o-;r egl. den Anden ulykkelig. Saaledes ogsaa med &g.Ch;std! Det er Din Maalestok, o Gud, der er &g.Ch;std; i &g.Ch;std. forholder Du Dig egl. til Dig selv. Du siger nok, at det er af Kjerlighed, at det er for vor Skyld, Du _gj&o-;r;gj&o-;r det; men Maalestokken er dog Din. Hvor i al Verden skulde et Msk. falde paa, at Synden var noget saa Frygteligt, at for at Din Vrede skulde tilfredsstilles, maatte Din egen S&o-;n, den Hellige, lide den grusomme _D&o-;denD&o-;d. Dette er for h&o-;it for et Msk. Det er Dig, der er blevet tilfredsstillet; men det Beroligende for Dig er et Msk. for h&o-;it, og derfor just det Uroligende. Lad en Pige blive elsket af en hende ubetinget overlegen Mand; jo oprigtigere han elsker hende, jo ulykkeligere vil han gj&o-;re hende &streg; og af Kjerlighed. Han anl&ae;gger sin Maalestok; det kan han ikke anderledes; han elsker hende oprigtigt; og hvad skeer, just Det, hvori han vil see det st&ae;rkeste Udtryk for sin Kjerlighed, just _Det,Det vil v&ae;re hende for h&o-;it og forurolige hende. Denne Indvending er af en egen Art. Men den har et ganske andet Blik for Sagen end de almdl. Indvendinger mod &g.Ch;std. Her seer man forresten N&o-;dvendigheden af det ubetingede Du skal for at komme igjennem. a Saaledes er ogsaa Arvesynden som Skyld et Udtryk for at Gud bruger sin Maalestok; thi Gud seer Alt in uno; og derfor falder den den blot msklige Forstand saa tung. Deri er selv den udvalgte Apostel og saaledes ubetinget Enhver qvalitativ forskjellig fra Gud-Msket: at Apostelen maa tvinges, Gud-Msk. er _detden Eneste, der har den rene Idealitet, og derfor frivilligt gj&o-;r det H&o-;ieste. Jeg erindrer i en af Mynsters Ordinations-Taler, hvor Mynster med vanlig oratorisk Sving siger: dersom Sandheden var noget saa Forf&ae;rdeligt som den stundom beskrives, hvorfor skulde jeg saa ops&o-;ge den &streg; o: s: v:. Dette vil sige, M: har dog egl. ingen ubetinget Forestilling om ubetinget at skulle s&o-;ge Sandheden, enten den nu er forf&ae;rdelig, knusende mig, eller ikke. Men det er dog maaskee en Redelighed af ham at sige det saa ligefrem. I Grunden lever de Fleste i Forhold til Aand i samme Duplicitet som i Forhold til Naturph&ae;nomener. Videnskaben forklarer, at Solen staaer stille og Jorden dreier sig om den: i daglig Tale vedblive vi at sige: Solen staaer op og gaaer ned. Saaledes: Videnskaben foredrager i Grunden den toto coelo forskjellige Betragtning fra Det, vi saadan bruge til daglig Brug, fra Det, Pr&ae;sten saadan pr&ae;diker _{o: s: v:.} o: s: v:, og is&ae;r ved _dendet Sidste fremkommer den besynderligste Art Affectation, idet snart Alle sige, at Sligt vel kan bruges i det populaire Foredrag, medens snart Alle ere underrettede om det &anfbeg;Videnskabelige&anfslut;. For hvem er saa det populaire Foredrag? Vilde Nogen sige: &anfbeg;ja, Du kan sagtens v&ae;re saa uegennyttig, saa reent, om man saa _vilvil, tjene Sandheden, Du, som har Formue&anfslut; saa vilde jeg svare: nu ja, deri er en Deel sandt. Imidlertid har jeg dog en egen Betragtning af Tilv&ae;relsen. Saasnart jeg nemlig ikke har Formue til at gj&o-;re det saaledes, saa vil jeg, beskedent indtage en Virksomhed, hvor jeg arbeider for Udkommet. Er hvad jeg i denne Henseende beh&o-;ver saa meget, at jeg maa arbeide hele Dagen: vel saa tilstaaer jeg om mig selv: jeg betragter det som min Opgave at arbeide for _detUdkommet. Beh&o-;ver jeg ikke saa meget, saa vil jeg see at faae en lille Tid tilovers, og en lille Spare-Skilling lagt til Side, at jeg, om end efter en langt mindre Maalestok, kan tjene Sandheden. Men Eet, Eet vil jeg bestemt ikke: jeg vil ikke have det blandet, om det er for min egen Fordeel, ell. for Sandheden jeg arbeider. Just Dette er i mine Tanker Verdens Ulykke, at msklig Kortsynethed, velmenende mangen Gang, har t&ae;nkt som saa: naar Du overhovedet vil det Sande, saa, om der saa ogsaa engang imellem blander sig deri et Hensyn til Din egen Fordeel, om der saa ogsaa stundom l&o-;ber et mindre reent Middel imellem: saa er det da en Ubetydelighed, og desuden saadan er nu Verden engang, det veed ethvert praktisk Msk., og omskabe Verden kan jeg dog ikke. O, Du Utaalmodige og Du Kortsynede. Nei, omskabe Verden kan Du vistnok ikke. Nu vel, saa gj&o-;r da hvad Du kan, saa lev i stille Ubem&ae;rkethed, arbeidende for Dit Udkomme. Sandeligen en Saadan gj&o-;r idetmindste ingen Skade. Men vil Du virke for Sandhed, saa overvei for Gud n&o-;ie, efter hvilken Maalestok Du kan det. Lad saa Maalestokken v&ae;re lille, i Guds Navn, men lov og hold Gud og Dig selv, at Du efter den Maalestok ubetinget vil bruge de reneste Midler. Det Andet er kun Utaalmodighed og Kortsynethed, der har skadet ubodeligt. a om mig selv. 1ste Deel p. 350 o: fl. Nei, nei ikke saa meget saaledes har Hegel Uret. J. M., at da jo Hegel ogsaa bestemmer det Onde som den abstrakte Subjektivitet, Vilkaar, den Enkeltes Overgriben over det Almene &streg; altsaa ogsaa som Egoisme: at saa maatte jo J. M&u..;ller kunde v&ae;re enig med ham, og vilde ogsaa v&ae;re det, hvis det ikke var klart, at Hegel f&o-;rer denne det Ondes Tilstedev&ae;ren tilbage til en h&o-;iere N&o-;dvendighed. Nei, Vildfarelsen ligger hovedsagelig i, at det Almene, som det Hegelske gj&o-;r til Sandheden (og den Enkelte til at v&ae;re af Sandheden ved at gaae op i det) er et Abstraktum: Staten o: s: v:. Han kommer ikke til Gud, Subjektiviteten i absolut Forstand, og til Sandheden: at virkelig i sidste Forhold er den Enkelte h&o-;iere end det Almene, nemlig den Enkelte i sit Guds-Forhold. Hvor ofte har jeg ikke udviklet det, at Hegel i Grunden gj&o-;r Msk., hedensk, til en med Fornuft begavet Dyre-Sl&ae;gt. Thi i en Dyre-Sl&ae;gt er altid: &anfbeg;den Enkelte&anfslut; &streg; lavere end &anfbeg;Sl&ae;gt.&anfslut;. Msk-Sl&ae;gten har den M&ae;rkelighed, just fordi hver Enkelt er skabt i Guds Billede, at &anfbeg;den Enkelte&anfslut; er h&o-;iere end &anfbeg;Sl&ae;gt.&anfslut; At dette kan tages forf&ae;ngeligt og r&ae;dsomt misbruges: concedo. Men &g.Ch;std. er _det.det. Og der er det egl. at Slaget skal staae. a Julius M&u..;ller om &anfbeg;Synden&anfslut;. Det Kloge &streg; det Gode og Sande. Tag en vis Br&o-;ksdeel af det Gode, eller af det Sande, det er det Kloge, hvormed Du saa vil gj&o-;re Lykke i Verden. Tag det Gode ell. Sande _heelt,heelt, saa skeer lige det Modsatte, og Du kommer aldeles paa tv&ae;rt med Verden. Jeg har her et Exempel derpaa. Jeg havde t&ae;nkt mig i en forblommet Dedication til Skrifterne om min Forfatter-Virksomhed, _dogstrax at inds&ae;tte &anfbeg;hende&anfslut;. Det lader sig nu af andre Grunde ikke gj&o-;re; thi hvor forblommet det end er, saa er det dog let forstaaet, og saa har jeg jo ikke blot ingen Garantie for, at det respekteres, men omvendt den st&o-;rst muelige Sandsynlighed for, at et Blad paatager sig at n&ae;vne hendes Navn, og saa er Alt forstyrret, og jeg _harhavde maaskee skadet uberegneligt. Men jeg vilde det gjerne, fordi jeg gjerne vilde have den Ting i Orden ogsaa f&o-;rend min D&o-;d, dersom det var muligt. Dog det er noget Andet jeg nu vil oplyse. Altsaa antaget, at jeg gjorde det, hvad saa? Ja saa var det uklogt. Og hvorfor? fordi det er for h&o-;it. Den Historie er nu glemt; jeg var en Skurk, men nu er det glemt og alt Godt igjen i den Henseende; nu skal man ikke r&o-;re ved det. Ja, men jeg var dog ikke just saa ganske en Skurk; den hele Sag har en langt dybere Betydning. Hj&ae;lper ikke, just det er Ulykken, og tillige Det, som vilde gj&o-;re et saadant Skridt uklogt. Det blev nemlig saa h&o-;it, at det gjorde Mine til at ville et &O-;ieblik rive Folk ud af deres behagelige Tumerumme med at kunne forklare og have forklaret Alt; og saa blive de &ae;rgerlige; og saa kommer man paa tv&ae;rt. a cfr. Hoslagte. Er det ikke en m&ae;rkelig men dybsindig Sprogbrug, at En kan sige: her er aldeles ikke Tale om noget Valg &streg; jeg v&ae;lger Det og Det. (En lignende Bem&ae;rkning findes hos J. M&u..;ller men ikke saa n&o-;iagtigt redigeret.). Fremdeles; &g.Ch;std. kan sige til et Msk: Du skal v&ae;lge det ene Forn&o-;dne, men saaledes, at der ikke maa v&ae;re Tale om noget Valg, &dvs;:, vr&o-;vler Du l&ae;nge, saa v&ae;lger Du egl. ikke det ene Forn&o-;dne; det maa ligesom Guds-Rige v&ae;lges f&o-;rst. Saa der altsaa er Noget, i Forhold til hvilket der ikke maa, og i Begrebet ikke kan v&ae;re noget Valg, og dog er et Valg. Altsaa, at just Det, at der ikke er noget Valg, er Udtrykket for med hvilken uhyre Lidenskab eller Intensitet man v&ae;lger. Kan der gives noget n&o-;iagtigere Udtryk for, at Valgfriheden kun er en Form-Bestemmelse i Friheden, og at just Valgfrihedens Accentuation som saadan er Frihedens Fortabelse? I den Grad er Frihedens Indhold det afgj&o-;rende for Frihed, at just Valgfrihedens Sandhed er: der maa intet Valg _v&ae;re.v&ae;re, om det dog er et Valg. Dette er &anfbeg;Aand&anfslut;. Men just fordi Mskene ere langtfra at v&ae;re Aand, just derfor gj&o-;r Friheden dem saa mange Bryderier, idet de bestandigt blive h&ae;ngende i Valgfriheden. _{Reflexionen ko}Reflexionen, der igjen h&ae;nger sammen med det _DoDvaske, det Lavere, kommer til at stirre paa Valgfriheden istedetfor at huske paa: der maa intet Valg v&ae;re &streg; og saa v&ae;lge. Hvor forunderligt det end synes, man maa derfor sige, at kun Frygt og B&ae;ven, og kun Tvang kan hj&ae;lpe et Msk. til _FrihedFrihed. Thi Frygt og B&ae;ven og Tvang kan magte ham saaledes, at der ikke bliver Tale om noget Valg &streg; og saa v&ae;lger man nok det Rigtige. I D&o-;ds &O-;ieblikket v&ae;lge de Fleste det Rigtige. Men hvad skal nu Videnskaben hj&ae;lpe? Intet, Intet. Den sp&ae;nder Alt af i rolig, i objektiv Betragtning &streg; og saa bliver Frihed et uforklarligt Noget. Videnskabeligt er og bliver Spinoza den eneste Conseqvente. Det er her ligesom med det at troe og det at speculere, og som Joh. Climacus har sagt, ligesom med det at sauge: det ene er at gj&o-;re sig _{objektivt.objektiv let,objektivt let,}objektivt, let det andet er at gj&o-;re sig subjektiv tung: og saa vil man gj&o-;re begge Dele paa een Gang. Friheden er egentlig kun derved, at den i samme &O-;ieblik, i samme Secund den er (Valgfrihed) uendeligt iler med ubetinget at binde sig selv _medved Hengivelsens _Valg.Valg, det Valg, hvis Sandhed er, der kan ikke v&ae;re Tale om noget Valg. Det er et ubegribeligt den alm&ae;gtige Kjerligheds Under, at Gud virkelig kan indr&o-;mme et Msk. saa meget, at han, sig selv betr&ae;ffende, kan ville sige n&ae;sten som en Frier (her ligger det skj&o-;nne Ordspil: at gj&o-;re fri, at frie): vil Du have mig eller _ikke.ikke, og saa vente et eneste Secund paa Svaret. Ak, men Msket er ikke saa ganske Aand. Han synes: siden Valget er overladt til mig selv, saa vil jeg tage mig nogen Tid, og f&o-;rst ret alvorligt overveie den Sag. S&o-;rgelige Anti-Climax! &anfbeg;Alvoren&anfslut; er just ved at v&ae;lge Gud strax og &anfbeg;f&o-;rst&anfslut;. Saa ligger Msk. og hexer med et Phantom: Valgfriheden, om han har den ell. om han ikke har _den?den, o: s: v: og endog videnskabeligt? Han m&ae;rker ikke, at han gik Glip af Friheden. Saa forlyster han sig maaskee en Tidlang med Tanken om Valgfriheden, indtil saa den igjen forvandler sig, og han bliver tvivlsom, om han da har Valgfrihed. Og nu tabte han ogsaa Valgfriheden. Det er ved lutter feile Greb (militairt taget) at han forvirrer Alt. Ved at stirre paa &anfbeg;Valgfriheden&anfslut; istedetfor at v&ae;lge taber man baade Frihed og Valgfrihed. Ved Reflexion lader den sig aldrig naae igjen; skal den faaes igjen, maatte det v&ae;re ved en potenseret Frygt og B&ae;ven, fremkaldt ved Tanken om at have _tabtforspildt den. Det Uhyre, der er indr&o-;mmet et Msk, er: Valget, Friheden. Vil Du frelse og bevare den, der er kun een Maade: ved i samme Secund ubetinget i fuld Hengivelse at give Gud den igjen og Dig i den. Frister dette Syn Dig, hvad der er Dig indr&o-;mmet, giver Du efter for Fristelsen og seer med selvisk Attraae paa Valgfriheden, 3. Journalen NB15, s. 149. Nederst p&aa; siden har SK gradvis forl&ae;nget linjerne for at skaffe plads til slutningen af optegnelsen NB15:94 saa taber Du Friheden. Og Din Straf er saa: _afsindigti en Slags Forvirrethed at gaae og bryste Dig af at Du har &streg; Valgfriheden; vee Dig, det er Dommen over Dig: Du har Valgfrihed, siger Du, og Du har endnu ikke valgt Gud. Saa bliver Du _syg&u;syg, Valgfriheden bliver Din fixe Idee; tilsidst bliver Du som naar den _SygeRige tungsindigt indbilder sig, at han er forarmet og vil d&o-;e af Mangel: Du sukker, at Du har tabt Valgfriheden &streg; og Feilen er blot, at Du ikke s&o-;rger dybt nok, saa fik Du den vel igjen. Mod mange Sindslidelser maa det siges: at just Skylden, den Lidende anklager sig for, maaskee f&o-;rst ret begaaes i det &O-;ieblik, men paa en ganske anden Maade. Der var En (det var en Chatolik som var blevet Lutheraner; Kofoed-Hansen har fortalt mig det) der paastod, at han havde syndet mod den Hellig-Aand, ved i et vanskeligt &O-;ieblik at have sveget sin Overbeviisning, og at for ham ingen Naade var. Maaskee var det snarere Synd mod den H: A: den Stolthed, med hvilken han ikke vilde tilgive sig _selv;selv. Der er ogsaa en Strenghed i at ford&o-;mme sig selv, og ikke ville h&o-;re om Naaden, der blot er Synd. Dette har, som jeg ogsaa gjorde Kofoed-Hansen opm&ae;rksom paa, allerede Anti-Climacus paaviist. Nu vil da Lic. Lind holde Forel&ae;sninger i Haandv&ae;rker-Dannelses-Foreningen, Forel&ae;sninger over: Beviserne for &g.Ch;stds Sandhed! _VelmentVelmeent vistnok, men sandeligen, han veed ikke hvad han gj&o-;r. Forv&ae;nt er allerede den Classe af Samfundet til at f&o-;le sig selv som Instants, saasnart det er paa Forsamling. Den Talende er ingen &anfbeg;L&ae;rer&anfslut;, men En, der bukker sig for M&ae;ngde, for denne h&o-;ist&ae;rede Forsamling. Og nu &anfbeg;Beviser!&anfslut; Jo jeg takker; saa er Alt rigtigt; &anfbeg;lad os nu h&o-;re hvad &g.Ch;std. kan sige til sit Forsvar&anfslut; o: s: v:, det bliver Indtrykket &streg; og dette er &g.Ch;stds Afskaffelse. Pr&ae;ster var det der beh&o-;ves, Pr&ae;ster med Mod og med Myndighed; Skriftestolen var det, der skulde bruges. Ak, saaledes paa ethvert Punkt velmente Bestr&ae;belser &streg; der forvirre mere og mere. I lange, lange Tider tr&ae;ttede Sl&ae;gten sig med det Sp&o-;rgsmaal om Guds-Personlighed. Kunde man endda faae det begrebet, saa meente man, at kunne lade det med Treenigheden staae hen. Hvad skete? Saa kom Hegel og det Hegelske. De forstod Sagen bedre: de beviste, at Gud var personlig, just deraf, at han er treenig. Jo jeg _takker.takker, nu er vi hjulpne. Det Hele med Treenigheden var et Spilf&ae;gterie, det var den gl. logiske Trilogie (Thesis &streg; Antithesis &streg; Synthesis &streg;) og den &anfbeg;Personlighed&anfslut;, der resulterede deraf det var omtrent det X, med hvilket man i hine Tider begyndte, da man meente, at naar man blot kunde faae Guds Personlighed begrebet, saa fik man at lade det med Treenigheden staae hen. Overhovedet er dette det Hegelskes dybeste Forvirring i Forhold til det &g.Ch;stlige, at det ingen Tid og ingen Forstand har til f&o-;rst at stille det christelige Problem, inden man begriber. Hegels Resultater, (der under Pauker og Trompeter forkyndes som Alts Forklaring) er en nogenlunde Skikkelse af _Problemet,Problemet som _detDet, man nu skulde til at begribe, ell. begribe, at man ikke kan begribe. Der, hvor Hegel ender, der omtrent begynder det &g.Ch;stlige: Misforstaaelsen er blot, at Hegel mener der at v&ae;re blevet f&ae;rdig med det Christelige, ja at v&ae;re gaaet langt videre. Mig er det overhovedet umuligt at lade v&ae;re at lee, saasnart _tjeg t&ae;nker paa Hegels Begriben af &g.Ch;std, det er noget saare Ubegribeligt. Og sandt er og bliver det, hvad jeg altid har sagt: Hegel var Professor i Philosophie, ikke T&ae;nker; og han maa tillige have v&ae;ret en temmelig ubetydelig Personlighed, uden Livs-Indtryk &streg; men en ganske overordentlig Professor, ja det negter jeg ikke. Den Tid vil dog vist engang komme, da dette Begreb: Professor bliver indfriet som en comisk Person. Man t&ae;nke sig &g.Ch;std! Ak, hvor forandret siden den Tid, da den havdea Confessoresb, og den Tid, da den fik _Professores.Professores, der ere b&o-;ielige i alle casibus. a ub&o-;ielige b der kun vare declinable i een casus Speculation &streg; Tro. Speculation kan fremstille Problemerne, kjende, at hvert enkelt Problem er for Troen, er saaledes m&ae;rket og sammensat at det er for Troen &streg; og saa henstille: vil Du nu troe ell. ikke. Fremdeles Speculation kan controllere Troen, &dvs;:, Det, der i et givet &O-;ieblik troes eller er Troens Indhold, for at see efter, at der da ikke sluddervurrent blandes Bestemmelser ind i Troen, som ikke ere Gjenstand for Tro men fE for Speculation. Alt Dette er et saare vidtl&o-;ftigt Arbeide. Speculation er den Seende &streg; og dog kun saavidt, at den siger: her er det; saa er den blind; derpaa kommer Troen, som troer, den er _seende,seende. i Forhold til Troens Gjenstand En egen Vanskelighed ved mit Liv. Dersom man havde Forestilling om hvad jeg har lidt, hvad jeg stadigt lider, hvilke Lidelser der ere forbundne med en saadan Existents: saa vilde man meget mere give sig hen. Nu kan det ikke negtes, at jeg i &anfbeg;Skrifterne&anfslut; ofte nok og forf&ae;rdende har fremstillet det &streg; men personligt, i Omgang, er jeg den Lette, Livslystne. _Ma Man tager sig ikke iagt for, at dette er Form af Tungsind, og just et Tegn paa, hvor dybt jeg lider, ligesom jeg jo ogsaa gyser for at blive Gjenstand for Andres Medlidenhed. Maaskee er dette Stolthed, imidlertid forstaaer jeg det, som en Naade af Gud, at han, ikke fritagende mig for Lidelserne, har skjenket mig den Lindring: personligt at kunne skjule dem. Ulykken er dog ogsaa, at Een og Anden fristes herved, og vil copiere mig, fordi han bilder sig ind, at _detDet, der staaer i Skrifterne, er Overdrivelse, jeg selv gj&o-;r det saa let. Heri har jeg vistnok ingen Skyld; thi det er dog Mangel paa Alvor i ham selv; men det ber&o-;rer mig smerteligt. Hvad er saa Tungest: at henrettes, ell. hiin den langsomme D&o-;d: at tr&ae;des ihjel af Gj&ae;s. Der er noget saare betegnende i den Historie med Sibylla og Tarquinius Superbus. L&o-;gn og Bedrag begynder altid med et till&o-;iet H&o-;ieste, men er saa villig til at slaae af, naar Kj&o-;beren ikke vil betale det saa dyrt. Sandhed begynder altid med den lavest mulige dog sande Priis: vil saa Kj&o-;beren ikke, ja saa bliver _PriisPrisen n&ae;ste Gang lidt h&o-;iere og saaledes stiger det. Till&o-;iet Overlegenhed begynder altid i de h&o-;ieste Toner &streg; accepteres dette ikke, vel, saa slaaer man af. Sand Overlegenhed begynder altid saa lavt som det sandt er muligt; forsmaaes den saa, vel saa l&ae;gges der paa. Det er et ypperligt lille Partie det om at det Onde, Synden just er det Ubegribeligeb, Verdens Hemmelighed, just fordi det _ikkeer det Grundl&o-;se.c Det gl&ae;der mig ogsaa at see, at han citerer Daub, der i Judas Ischarioth ogsaa erkl&ae;rer sig derfor, og ikke er utilb&o-;ielig til at henf&o-;re det Onde under en egen Art Bestemmelse af det _{Mirakul&o-;se.}Mirakul&o-;se, medens han dog senere opgav denne Betragtning og meente at begribe det Onde som det _Negative.Negative, fE i hans Skrift: Hypotheser om den msklige Frihed. Det er aldeles rigtigt, hvad J. M. siger, at Syndens &anfbeg;Ubegribelighed&anfslut; ikke er paa Grund af indskr&ae;nket Erkjenden, saa Retningen altsaa skulde v&ae;re, at vi bleve ved at speculere, saa kom vi nok dertil. Nei, at Ubegribeligheden just er dets V&ae;sen. Ganske eenfoldigt kan man ogsaa see dette saaledes. Dersom man tager et Msk, der engang har v&ae;ret hengivet til en Synd, og nu er frelst &streg; og man vil sp&o-;rge ham, om han nu kan begribe _det:det, at han kunde synde saaledes, saa vil han svare: nei, nu allermindst. Jo renere et Msk. bliver, desto ubegribeligere bliver det Onde ham. Denne Syndens Ubegribelighed kan jeg ellers eftervise paa en anden Maade. Anti-Cl. har rigtigt _atviist, at i Forhold til det Onde forholder Mulighed og Virkelighed sig omvendt af ellers: ellers er Virkelighed h&o-;iere end Mulighed, men i Forhold til det Onde er Virkelighed lavere end Mulighed; det Gode som Mulighed er det Ufuldkomne, som Virkelighed det Fuldkomne, men det Onde som Mulighed er bedre end som Virkelighed. Men nu er det at begribe det er at opl&o-;se: Virkelighed i _Mulighed.Mulighed (cfr. Joh. Climacus); men naar in casu Virkeligheden er lavere end Mulighed, saa er det jo umuligt at begribe; thi Synden er egl. f&o-;rst Virkeligheden; men _Muat begribe er at opl&o-;se i Mulighed, altsaa er det umuligt at begribe det, _{thi thi}thi opl&o-;st i Mulighed er det ikke det Onde. Det Gode kan begribes, fordi der er et ligefremt Forhold mell. Mulighed og Virkelighed, medens det naturligt maa erindres, at det Gode i Mulighed er et Lavere, det at begribe det Gode et qvalitativt borte fra det at realisere det. a Julius M&u..;ller. L&ae;ren om Synden 1ste Deel p. 457 fl. b det Uigjennemtr&ae;ngelige c den vilkaarlige Afbryden. d Man vil derfor ogsaa finde, at et Msk. i Forhold til det at synde, eller at have syndet &streg; naar han besinder sig derpaa, snarere beskriver sin Tilstand som en Beruset. Han sank, eller hans Bevidsthed sank ligesom i et M&o-;rke. Her ligger Bestemmelsen: det Grundl&o-;se. Dog glemmes maa ikke, baade at det Onde kan have frygtelig Energie i et Msk, til at ville styrte sig i dette M&o-;rke, og at det er under Ansvar, og v&ae;sentligen liggende i Villien. Men ligesom Drankeren er skyldig i, ved Overmaalet af st&ae;rke Drikke, at beruses &streg; medens dog Berusetheden selv just er en Synken under Bevidstheden, saaledes ogsaa med Synden. Det er ogsaa rigtigt, hvad J. M&u..;ller tidligere viser, at Frihed ikke kan kaldes ligeligt Evne til det Gode og til det Onde, thi saa er det Onde egl. ogsaa et Gode. At man heller ikke kan sige: at det _OndeOndes Grund er Villiens Misbrug; thi just Villiens Misbrug er jo det Onde. &anfbeg;Videnskab&anfslut;. &streg; Det Existentielle. &anfbeg;Virkelighed&anfslut; lader sig ikke begribe. Dette har allerede Joh. Climacus rigtigt viist ganske simpelt. At begribe er at opl&o-;se _MuliVirkelighed i Mulighed &streg; men saa er jo det umuligt at begribe det, thi at begribe det er at forvandle det til Mulighed altsaa ikke at fastholde det som Virkelighed. I Forhold til _MVirkelighed er det at begribe en Tilbagegang, et Tilbageskridt, _ogikke et Fremskridt. Ikke som var nu &anfbeg;Virkelighed&anfslut; begrebl&o-;s; ingenlunde, nei Begrebet som findes ved begribende at opl&o-;se det i Mulighed, er ogsaa i Virkeligheden, men der er jo et _mereMere &streg; at det er Virkelighed. Fra Mulighed til Virkelighed er Fremskridt (undtagen i Forhold til det Onde); fra Virkelighed til Mulighed er Tilbageskridt. Men det er den usalige Forvirring at man i det Moderne har faaet &anfbeg;Virkelighed&anfslut; ind med i Logiken, og saa i Distraction glemmer, at &anfbeg;Virkelighed&anfslut; i Logiken dog vel kun er &anfbeg;t&ae;nkt Virkelighed&anfslut; &dvs;: er Mulighed. Kunst, Videnskab, Poesie o: s: v: har kun med Mulighed at _gj&o-;re.gj&o-;re, det vil sige, Mulighed ikke i Betydning af en &o-;rkesl&o-;s Hypothese, men Mulighed i Betydning af _idelideel Virkelighed. Men er da det Historiske ikke _detVirkelighed? Jo vist. Men hvilket Historiske? Verdens 6000 Aars Historiske er _Vvistnok Virkelighed, men en tilbagelagt Virkelighed; den er og kan kun for mig v&ae;re til som t&ae;nkt Virkelighed &dvs;: som Mulighed. Om de Afd&o-;de virkeligen have realiseret existentielt de Opgaver, der vare dem satte i Virkelighed ell. ikke: det er nu afgjort, der er sluttet af, der er ingen existentiel Virkelighed for dem mere uden i _detdet Tilbagelagte, hvilket Tilbagelagte igjen for mig kun er til som _idelideel Virkelighed, som t&ae;nkt Virkelighed, som Mulighed. Men Menneskene er som afsindige ved denne pantheistiske Videnskabelighed. Skidt med mig, t&ae;nker en saadan Prof; de Par Aar jeg lever, det Smule jeg kunde gj&o-;re &streg; er det Noget at spilde et eneste &O-;ieblik paa, nei &anfbeg;Videnskab, Videnskab&anfslut;. Men dette er Irreligieusitet, Mangel paa religieus _TuktTaktTugtTugt, Mangel paa &anfbeg;&Ae;druhed&anfslut;, Berusethed; Berusethed i Dr&o-;mme. At &anfbeg;Videnskab&anfslut; er lavere end det Existentielle sees ganske simpel paa Gud-Msk. T&ae;nk Dig samtidig: her er &anfbeg;Videnskab&anfslut; en Umulighed, fordi Gud-Msk. er selve det Existentielle. Men naar saa Farten er sagtnet &streg; saadan et Par hundrede Aar efter: saa, ja saa er Religieusiteten blevet mindre &streg; og saa kommer &anfbeg;Videnskaben&anfslut; frem. Og 1800 efter, saa er Forholdet reent vendt om, saa er &anfbeg;Videnskab&anfslut; h&o-;iere end det Existentielle. T&ae;nk Dig samtidig med Socrates. Her er ingen Videnskab; just den vil han have bort; han er &anfbeg;en Bremse&anfslut;, selv det Existentielle. Men saa d&o-;er han; i Plato er det Existentielle sagtnet, saa kommer &anfbeg;Videnskaben&anfslut;. Er nu Plato st&o-;rre end Socrates? Ja maaskee naar Docenter d&o-;mme; men de maa da ogsaa conseqvent d&o-;mme, at en Professor i Theologien er st&o-;rre end &g.Ch;stus. Nei, just naar &anfbeg;Videnskab&anfslut; er blevet ubetinget det H&o-;ieste, just da er Religieusitet saa godt som aldeles forsvundet. Dette er to Poler, og man kan sikkert stille en Generations Horoscop i ethisk-religieus Henseende ved at faae at vide, hvad den d&o-;mmer om &anfbeg;Videnskab&anfslut; paa det _Rreligieuse Gebeet. &anfbeg;Minervas Ugle flyver _kunf&o-;rst, naar _dendet m&o-;rknes&anfslut; og &anfbeg;Videnskab&anfslut; kommer altid bagefter. Det er sandt, hvad Joh: Climacus siger: at forvandle &g.Ch;std til &anfbeg;Videnskab&anfslut; er den st&o-;rst mulige Vildfarelse, og naar det ubetinget er lykket (o, hvor vil &anfbeg;Tiden&anfslut; juble!) &streg; _saasaa er ogsaa &g.Ch;std. ubetinget afskaffet. Men sandt er det ogsaa, hvad Assessoren i &anfbeg;Enten &streg; Eller&anfslut; siger, at jo finere, jo fornemmere det Fluidum er, hvortil En er forfalden: desto vanskeligere er Helbredelsen. Og nu det at v&ae;re forfalden til &anfbeg;Videnskab.&anfslut; Forbarmende Gud, hvilken Verdens-Omveltning maatte der til, for at rive et Msk ud af denne Berusethed. Naar det at v&ae;re fuld ikke blot i Ens egne men i Alles &O-;ine betyder at v&ae;re &ae;dru &streg; dog hvad _jegsiger jeg, &ae;dru, ja at v&ae;re mere end &ae;dru, &ae;dru som en Gud, der i salig Besindighed hviler i fuldendt Ligev&ae;gt, at have denne Selvf&o-;lelse, og at respekteres som saadan af Alle &streg; &streg; hvad Haab er der saa om Frelse. Den, der vil tale om denne Art Drukkenskab, ham vil jo hele Verden videnskabeligt betragte som en foragtelig Beruset. Min Ulykke i Samtiden, hvorfor jeg ikke _forstaaes.forstaaes. Min Ulykke er, at jeg har taget Sandsebedragene bort. Jeg skulde istedetfor at spendere diverse Tusinder for at soutenere en saadan Forfatter-Existents, og istedetfor at anstrenge mig saa uhyre: skulde jeg have sikkret mig en Professor Stilling, med god Gage (saa var jeg forstaaet af alle de N&ae;ringsdrivende &dvs;: noget n&ae;r Alle &streg; jeg var forstaaet, _maaskeevel ikke mine Philosophemer, men jeg var forstaaeta) og saa pr&ae;steret lidt men lovet Meget (saa var jeg forstaaet af andre Professorer og _vVidenskabsm&ae;nd). _{Jeg skulde} Jeg havde saa tillige sikkret mig at v&ae;re forstaaet af de Studerende &streg; da jeg skulde examinere dem, hvilket hj&ae;lper godt, og hj&ae;lper til at de tale godt om En, da _dedet nu dog engang er den autoriserede _L&ae;rer.L&ae;rer. (Istedetfor det har jeg levet n&ae;sten kameratlig som v&ae;rende Ingenting). Jeg skulde have levet Professor-skjult i &anfbeg;Kredsene&anfslut;, saa var Forestillingen blevet stor om mig, og tillige jeg betrygget ved at tilh&o-;re det store Hele af Embedsm&ae;nd, der holde sammen efter den Lov, naar Een lider, _Alider Alle (i dets Sted har jeg levet som den Enkelte, i hvis Skj&ae;bne ikke en Eneste participerer). a at jeg var en &anfbeg;alvorlig&anfslut; og agtv&ae;rdig Mand Det er nemt nok for at forsvare Brugen af Klogskab i Retning af at udrette at beraabe sig paa Paulus, der jo ogsaa brugte Klogskab. Ja, tag det der. En Existents, der saaledes qvalitativt og totalt har sikkret sig sin Heterogenitet som Galskab,a den kan uden Fare bruge _{Klogskab; just ved}Klogskab. Faren er, naar en ikke marqueret Person handler klogt &streg; thi saa tager Klogskaben in toto ham til Indt&ae;gt. En saadan Mand har ikke sikkret sig nogen Heterogenitet (hvad, dette relativt forstaaet i Forhold til Paulus, kun naaes ved engang afgj&o-;rende at handle mod Forstand). Dette t&ae;nke de _Religieuse.Religieuse ikke paa. Saa umarquerede religieuse _ExistentesExistentser vil religieust forsvare at handle klogt ved at beraabe sig paa Paulus, uden at bem&ae;rke ell. ville bem&ae;rke, at Pauli Livs &anfbeg;totale Galskab&anfslut; &dvs;: dets Ueensartethed fra Klogskab betryggede _{tilstr&ae;kkeligt.}tilstr&ae;kkeligt, medens deres Smule Religieusitet drukner i den totale Klogskab, som er Verdens og Verdslighedens. a hvad jo just var naaet ved totalt at handle mod Klogskab Det at jeg bestandig gaaer bagl&ae;nds er et Udtryk, et qvalitativt Udtryk for Frygt og B&ae;ven. Jeg er ikke saaledes vendt, at jeg i h&o-;ie Talemaader taler om det Tilkommende, og om hvad jeg vil. Nei saaledes vendt, forstaaer jeg, at jeg slet Intet formaaer. Saa vender jeg mig bagl&ae;nds: str&ae;ber idag af yderste Evne saa godt jeg kan; og saa gaaer Maaned efter Maaned, Aar _efterefter Aar &streg; og nu seer jeg f&o-;rst det Naaede. Ja, det er sandt, hvor satirisk, man t&ae;nke sig pludselig det Bud af det gl. Testamente: &anfbeg;Du skal ikke danne Dig noget Billede af Din Gud&anfslut; ind i vor Tid, hvor Gud er blevet det Abstrakte. Hvor Verden er bagvendt; er det Fremgang eller Tilbagegang. Den yngre Fichte har i hans Vorschule der Theologie &pgf; 108 gjort opm&ae;rksom derpaa. Det er dog en forh&ae;rdet Bl&o-;dagtighed: selv vil man forkynde det Christelige saaledes, at det skaffer En alle jordiske Fordele &streg; og saa vil man til N&o-;d finde sig i, at der er En, der forkynder det med allehaande Offre, naar han da, vel at m&ae;rke, er villig til at lade sig betragte som var det et Slags curi&o-;st Liebhaberie (det Andet den sande, alvorlige Christendom) og naar han da tillige personligt har den lette vittige Omgangstone aldeles i sin Magt. Og man er dum eller forh&ae;rdet nok til slet ikke at forstaae, at man er gjennemskuet, at en Saadan egl. driver i Alvor en Underfundighedens Sp&o-;g med dem. Thi at En vil have Fordelene &streg; nu ja, naar han gj&o-;r en Tilstaaelse, saa er der Intet at sige af noget andet Msk; men at vende Forholdet i den Grad om, at Uegennyttigheden skulde i den Grad v&ae;re en Overdrivelse, at den var latterlig, og Egennytten endnu havde den Profit mere: at have Noget at more sig over &streg; det er dog at v&ae;re sjunken dybt. Det forstaaer sig saa aabenlyst og fripostigt gj&o-;r de Finere det rigtignok ikke; tv&ae;rtimod de give leilighedsviis Complimenter, men kl&o-;gtige paa Verden, som de ere, str&ae;be de dog at udvikle den Opinion at Sligt er &streg; nu ja en elskv&ae;rdig, en ret priselig, en mere end tilgivelig &streg; men dog en Overdrivelse, et Liebhaberie. Sp&o-;rgsmaalet i Forhold til &g.Ch;std. er altid, hvor langt skal et Msk. omdannes i Retning af at blive Aand, for at han t&o-;r tilegne sig Naaden. Som Forholdene nu er, er det for galt; det er egl. blot raffineret Hedenskab. Man forbliver i alle Sandselighedens og Verdslighedens Bestemmelser, har sit Liv deri; erkjender saa villigt at man er langt tilbage (det kaldes Anger) men bliver paa samme Sted; anbringer saa &anfbeg;Naaden&anfslut; som &streg; den nye Lap paa det gl. Kl&ae;debon. Paa den anden Side, skal et Msk. afgj&o-;rende udvikles til at v&ae;re &anfbeg;Aand&anfslut;, for at turde tilegne sig &anfbeg;Naaden&anfslut;: saa, Gud veed, hvor mange der vil v&ae;re i hver Generation, der saa virkelig f&o-;le nogen Trang til ell. have nogen Brug for &g.Ch;std. Skal jeg virkelig afd&o-;e fra mine kjereste &O-;nsker, forsage Alt, hvad der gl&ae;der det jordiske Msk: saa bliver jeg jo, msklig talt, saa ulykkelig som det er muligt &streg; og saa er Sp&o-;rgsmaalet, om jeg saa er &anfbeg;Aand&anfslut;, at jeg virkelig har Brug for &g.Ch;std. Det er en skammelig Misbrug der drives med den Inddeling: Loven er det Forf&ae;rdende &streg; Evangeliet det Beroligende. Nei, Evangeliet selv er og skal v&ae;re i sit F&o-;rste Forf&ae;rdende. Havde det ikke v&ae;ret saa, hvor i al Verden kunde det da v&ae;re gaaet &g.Ch;stus som det gik ham, at da Han sagde: kommer hid &streg; da bleve Alle _borte.borte, de flyede ham. Men klart bliver det mig mere og mere, at kun en Apostel kan i strengere Forstand forkynde &g.Ch;std, thi kun han har Myndighed til at v&ae;re saaledes streng. Et Msk. har ikke saaledes Myndighed, han maa derfor slaae af. Kun Den, der selv i strengere Forstand er forvandlet til &anfbeg;Aand&anfslut; kun han kan ikke mere _forstaforstaae, vil ikke forstaae det usalige Vr&o-;vl, den Skr&o-;belighed, hvori vi Andre ere hildede, som gj&o-;r at vi meget for meget skaane os selv, og for tidligt hvile i Naaden, og hvile i den fra Str&ae;ben, istedetfor at hvile i den til fornyet og fornyet Str&ae;ben. Tro &streg; Beviset. En, der som Forbryder er d&o-;mt fra Livet, en Gudsbespotter; flyet af Alle bliver han hudflettet, forhaanet, bespyttet endelig naglet til Korset &streg; og han siger: troer paa mig. Ja i Sandhed, her er Plads for Tro; thi alt Umiddelbart vidner, om man saa vil, himmelraabende imod og siger: troe ham ikke. 1800 Aar derefter lever en Taler, som af F&o-;lgerne af hiint Mskes Liv beviser, at han var _denDen, han sagde sig. Ja, kan det bevises, saa er han ikke mere Troens Gjenstand. Dersom &g.Ch;stus i nogen Maade havde v&ae;ret af den Mening, saa maatte han have sagt til sine Disciple: venter nogen Tid, I ville nok faae at see, at jeg havde Ret. Men det gjorde han ikke, han henviste ikke til F&o-;lgerne i Historien af hans Liv; han vilde v&ae;re Troens Gjenstand. Den, som ikke ved Hj&ae;lp af _detteDette kan see, hvilken Forvirring hele &g.Ch;stheden ligger i, _hanham kan det ikke hj&ae;lpe at tale til. a Dog maa erindres, at just fordi i &anfbeg;Samtidighed&anfslut; Paradoxet er over menneskelige Kr&ae;fter som Troens Gjenstand, derfor udrustedes ogsaa Apostlene med overmenneskelige Kr&ae;fter for at kunne holde ud at troe. Vi Andre have det noget lettere, og saa tillige &anfbeg;Naaden&anfslut;, som Frugten af &g.Ch;sti D&o-;d. Men glemmes maa det aldrig: at kan det fuldt bevises af F&o-;lgerne at &g.Ch;stus er Den han sagde sig at v&ae;re saa er han ikke Troens Gjenstand. Luther var dog ingen Dialektiker. I Pr&ae;dikenen _{paa 6te}over Epistelen paa 6te S&o-;ndag efter Paaske udvikler han, hvad han ogsaa ellers udvikler, at man i Forhold til Troen ikke skal bryde sig om Personer, men kun Ordet: om det saa var en Apostel, dersom han l&ae;rte anderledes end den hellige Skrift, saa skal man ikke f&o-;lge ham. Det er nu godt nok; men Luther skulde dog v&ae;re lidt forsigtig. &g.Ch;std. er jo dog vel aabenbart kommet omvendt ind i Verden, saaledes, at Personen er h&o-;iere end L&ae;ren. Hvorledes skal jeg faae at vide, om Noget er Guds Ord eller L&ae;re? Svarer Luther: ved at pr&o-;ve L&ae;ren &streg; saa er Alt tabt, saa er &g.Ch;std. en msklig Opfindelse. Det skeer lige omvendt derved, at jeg b&o-;ier mig for Ens Auctoritet; men altsaa er Personen h&o-;iere end L&ae;ren. Dette burde Luther dog tillige have mindet om, medens han forresten kan have Ret i, hvad han siger om et Mskes Anmasselse lige over for Guds Ord. Socrates er egl. Martyren for det Numeriske, det Offer, som Ballotationen har kr&ae;vet. Angaaende Udgivelsen af &anfbeg;Regnskabet&anfslut; og de &anfbeg;tre Noter&anfslut; nu. Regnskabet kan maaskee udgives og i dets sidste Redaktion. Hvad &anfbeg;tre Noter&anfslut; angaaer, da er jeg atter kommet tilbage paa det oprindeligt Forstaaede: da jeg dog ikke kan fremstille mig efter min Elendighed, skal der heller ikke gj&o-;res noget Fors&o-;g paa at fremstille mig efter min mulige Overordentlighed; personligt svarer for mig begge Momenter n&o-;iagtigt til hinanden, tages det ene bort bliver det andet usandt. Tre Noter kan da enten blive liggende, eller de vigtige Tankebestemmelser i dem kan benyttes ganske simplement som Theses, uden med eet eneste Ord at omtale mig _selv.selv, den Thesis: &anfbeg;M&ae;ngde&anfslut; er Usandheden; og den Thesis om &anfbeg;den Enkelte.&anfslut; Regnskabet i sin nuv&ae;rende Redaktion indeholder v&ae;sentligen Intet om mig; skulde der indvendes noget mod det, maatte det snarest v&ae;re, at jeg er holdt for ubetydelig. Men min Betydelighed kan nu engang ikke sand fremstilles uden at tage som Contra-V&ae;gt Det med, at jeg er mig selv en Poeniterende: og saa langt kan jeg ikke i levende Live gaae i at fremstille min Personlighed, selv ikke af Hensyn til &anfbeg;hende&anfslut;, der pludseligt vilde blive revet ind i en Omforklaring af det Tilbagelagte, som maaskee fra Grunden vilde forstyrre hende. Den Hellig-Aand. D. H-A. kaldes &anfbeg;Tr&o-;steren&anfslut;. Man kunde ved dette Navn v&ae;re foranlediget til at t&ae;nke paa, at den skulde tr&o-;ste Disciplene og saaledes videre de &g.Ch;stne i Henseende til, at &g.Ch;stus gik bort og ikke mere synligt var blandt dem. Saaledes forholder det sig imidlertid slet ikke. &g.Ch;stus som Forbilledet er endnu en Form af Loven, ja den potenserede Lov, hvorfor ogsaa &g.Ch;sti Lidelse er den strengeste Dom over Verden og Sl&ae;gten, at der ikke var en Eneste, der vilde holde ud med ham. (Man seer heraf, hvor uendelig bagvendt den Pr&ae;stesnak er, der i et sv&ae;rmerisk &O-;ieblik r&o-;rt og r&o-;rende, uden Tanke ell. forsaavidt den har Tanke da i den Forstand som naar Kj&o-;d siges at have en Tanke, &o-;nsker at v&ae;re samtidig med &g.Ch;stus). At v&ae;re samtidig med &g.Ch;stus er den strengeste Examination, der overhovedet er mulig; skulde dette v&ae;re det Bestandige, da var J&o-;derne _bedreunder mildere Dom under Loven. Men da d&o-;er &g.Ch;stus &streg; og hans D&o-;d er Forsoningen: her er Naaden. Den Hellig-Aand, som &g.Ch;stus vil sende, er nu egl. Naadens Dispensator, Naaden, som &g.Ch;stus erhvervede. Deraf Navnet &anfbeg;Tr&o-;steren.&anfslut; Et Msk. vil nemlig ikke blot beh&o-;ve Naade i Forhold til det Forbigangne. Saaledes t&ae;nker man sig det i Almindelighed. Det hedder: alle Dine Synder ere Dig forladte, der er gjort Fyldest. Godt; men hvis jeg nu ikke d&o-;er imorgen, saa vil det snart vise sig, at uagtet &anfbeg;Naaden&anfslut; blev mig tildeel, er jeg dog saare langt fra siden den Tid at v&ae;re reen og fuldkommen. Forsaavidt er altsaa Sagen endog blevet v&ae;rre. Thi f&o-;r jeg modtog Naaden, havde jeg jo altid den Tr&o-;st, at Naaden var tilbage; men nu har jeg endog misbrugt Naaden.a Ergo beh&o-;ver jeg igjen &anfbeg;Naade&anfslut; i Forhold til den daarlige Brug jeg gj&o-;r af Naaden; og saaledes i det Uendelige. Naaden er det uendelige V&ae;ld &streg; og den H: A: Dispensator, Tr&o-;steren. Tr&o-;steren ogsaa i denne Henseende at jo &g.Ch;stus som Forbilledet er en Fordring, til hvilket dog intet Msk. svarer. Saa l&ae;nge &g.Ch;stus synligt er tilstede _esom Forbilledet, kan han ikke forhindre, at det bliver Dommen. Hans Liv har derfor den dobbelte Side: han er Forbilledet &streg; saa d&o-;er han, og nu forvandler han sig, han bliver for evigt &anfbeg;Naaden&anfslut; ogsaa i Forhold til vor ufuldkomne Str&ae;ben efter at ligne &anfbeg;Forbilledet.&anfslut; a Anm Det var derfor en dyb Betragtning, naar man i den &ae;ldste Tid f&o-;rst vilde lade sig d&o-;be paa D&o-;dsleiet; man forstod, at, msklig talt, er &g.Ch;std. den Livs-Anskuelse, for hvilken kun een Situation er den gunstige: D&o-;dens. Vanskeligheden fremkommer naar der skal str&ae;bes. Man uds&ae;tter at annamme Naaden indtil det er forbi &streg; saa modtager man den; nu er der gjort Fyldest for Alt; saa d&o-;er man saligt. Men dette er enten Tungsind ell. vel endog verdslig Kl&o-;gt, der tager &g.Ch;std. forf&ae;ngelig. &anfbeg;Christenheden&anfslut; Dette er det uhyre Sandsebedrag, der egl. har afskaffet &g.Ch;std. Man kan blive ganske svimmel, naar man stirrer ind i den r&ae;dsomme Begrebs-Forvirring i Forhold til det Christelige, som herved er afstedkommet. Ganske kort er Forvirringen denne, men den er fortsat fra Generation til Generation af disse Millioner, Millioner: man kommer forkeert ind i &g.Ch;std. Istedetfor at komme ind som Enkelt, kommer man ind ved de Andre; de Andre ere &g.Ch;stne &streg; ergo er jeg det ogsaa, og er det i samme Forstand som de Andre ere det. Jeg kommer herved til at t&ae;nke paa gl. Socrates. Han standsede paa det at v&ae;re Msk; thi i hans Tid var det, som det nu er m: H: t: at v&ae;re &g.Ch;sten, m: H: t: at v&ae;re Msk. Den Enkelte var ikke qua Enkelt Msk; men da de Andre ere Msk saa er jeg det ogsaa. Men hiin Forvirring er dog _intetIntet i Sammenligning med den i &g.Ch;stheden, fordi det at v&ae;re &g.Ch;sten skulde v&ae;re den modneste og meest selvbevidste Afgj&o-;relse. Den farligste Situation _mfor et Barn m: H: t: det Religieuse. Det Farligste er ikke, at Faderen ell. Opdrageren er en Frit&ae;nker; end ikke, at han er en Hykler. Nei, det Farlige er, at det er en from og gudfrygtig Mand, at Barnet inderligt og dybt er forvisset derom, og at det saa dog m&ae;rker, at der skjuler sig dybt en Uro i hans Sjel, som formaaede altsaa dog endog ikke Gudsfrygt og Fromhed at skjenke Fred. Det Farlige ligger just i, at Barnet i dette Forhold foranlediges til at gj&o-;re en Slutning n&ae;sten i Retning af Gud, at Gud dog ikke er den uendelig Kjerlige. Ogsaa saaledes seer man, hvor misligt det er at opdrage et Barn i &g.Ch;std. &g.Ch;std. svarer til Syndsbevidsthedens Virkelighed som Foruds&ae;tning; det er det glade Budskab, at Gud i &g.Ch;sto antager sig Syndere; &g.Ch;stus er Synderes Ven &streg; salige Budskab for enhver Synder, i samme Grad saligere, som han dybere og dybere har fornummet Syndens Magt og Angerens Smerte. Men nu Barnet; det har _ikkeingen _Virvirkelig Syndsbevidsthed. Hvad saa? Ja _altAlt Det, der tales om hvor god Gud og &g.Ch;stus er, det maa _gBarnet egl. gj&o-;re sig saa sine egne Tanker om, det vil sige, det m&ae;rker, at der er et aber derved, at det er &streg; naar man har syndet. Tag en Analogie. Beskriv for et Barn Husl&ae;gen som ret saadan en rar og kjerlig Mand o: s: v: &streg; hvad saa videre? Barnet t&ae;nker egl. som saa: ja det er nu meget muligt, at det er saadan en rar Mand, jeg vil gjerne troe det, men jeg vil dog helst v&ae;re fri for ham, thi det at jeg bliver Gjenstand for hans s&ae;rlige Kjerlighed, det betyder, at jeg er syg &streg; og det at v&ae;re syg, er ikke rart; og derfor er det meget langt fra, at jeg bliver glad, ved Tanken om, at der skal gaae Bud efter ham. S&ae;t der i Familien er en svagelig Person, som er uudt&o-;mmelig i at rose Husl&ae;gens Kjerlighed: Barnet t&ae;nker som saa, ja det er nu godt nok &streg; naar man er syg. Naar man er virkelig syg, og Sygdommen for Alvor har Charakteer: saa er det saare gl&ae;deligt, at der er en L&ae;ge; men naar man ikke er syg, slet ingen Forestilling har om det at v&ae;re syg &streg; saa er &anfbeg;L&ae;gen&anfslut; egl. en ubehagelig Tanke. Enten _skalmaa man nu i Forholdet til Barnet af &g.Ch;std. udelade det som egl. er &g.Ch;std &streg; og hvad vil det saa sige at opdrage i &g.Ch;std! &streg; ell. man maa sige det, og saa bliver Barnet foranlediget til mere at blive bange for &g.Ch;std. end glad ved den. Dette maatte man i millionviis _v&ae;retv&ae;re blevet opm&ae;rksom paa, hvis ikke det Hele med de mange &g.Ch;stne samt deres Opdragelse af deres B&o-;rn i &g.Ch;std. var Spilf&ae;gterie. Videnskaben vil gj&o-;re &g.Ch;std. til Mythologie &streg; og saa gj&o-;res der Anskrig. Man tager sig ikke iagt for, at som der nu opdrages i &g.Ch;std, opdrages der ganske almdl. i &g.Ch;std saa denne egl. er Mythologie. Forskjellen mell. en Hedning og en &g.Ch;sten er ikke, at den Sidste er uden Synd; Forskjellen er, hvorledes han betragter sin Synd, og hvorledes han _holdeholdes i Str&ae;ben. Naar en Hedning synder &streg; og just jo dybere og &ae;dlere han er &streg; saa bliver her en frygtelig Standsning fra at str&ae;be; han synker i Tungsind, ruger grublende over sin Skyld, og Synden faaer saa maaskee mere og mere Magt over ham, saa han fortvivlet synker dybere og dybere. Den &g.Ch;stne har en Frelser; han flyer til &anfbeg;Naaden&anfslut;; som et Barn bliver hans Synd forvandlet ham til en faderlig Straf, hvis Hensigt er at hj&ae;lpe ham fremad &streg; og han gj&o-;r maaskee just nu sikkrere Trin fremad. Frimodighed er sandelig ikke Letsind, men er Tillid til Naaden. Det at et Msk. hurtigt kommer bort fra Tanken om _sinen Svagheds-Synd kan v&ae;re Letsind; men det kan ogsaa v&ae;re Frimodighed, fordi han har en saa dyb og tillidsfuld Forestilling om &anfbeg;Naaden&anfslut;. Istedetfor al denne Pr&ae;stesnak, og disse videnskabelige Folianter, der gj&o-;re Sagen saa alvorlig, saa uendelig alvorlig og vigtig, ved at bevise, hvorledes &g.Ch;std. tilfredsstiller hele Sl&ae;gtens dybeste Trang, saa der ikke &streg; letsindigt eller smaaligt! &streg; er Tale om mit lille Jeg, men &streg; storartet og dybt alvorligt! &streg; om hele Verden: istedetderfor kunde jeg fristes til engang at vende Talen om og sige: jeg f&o-;ler Trang til &g.Ch;std, _ogjeg kan godt s&ae;tte mig ind i, at I Andre ikke f&o-;le den, _ikkeI ere bedre og st&ae;rkere end jeg. Det er dette usalige Hyklerie med Alvor, at det Alvorlige skal v&ae;re at skjule sig bag &anfbeg;de Andre&anfslut;, disse Millioner, istedetfor at v&ae;re &anfbeg;den Enkelte&anfslut;. Concordieformelen o: s: v: gjorde dog egl. det Religieuse til Juristerie; det er som en idelig Proces, hvor man fromt m&o-;der med &streg; smaalig msklig Spidsfindighed i faveur af Gud. Men Herre Gud, beh&o-;ver da Gud, for at faae Ret, _{saadan from}saadanne fro&mm;e Procuratores. Min Trang til &g.Ch;std. er saa stor (baade paa Grund af mine Lidelser og mine Synder og min frygtelige Indadvendthed): derfor forstaaes jeg ikke. Mangen Gang har jeg derfor ogsaa selv v&ae;ret bange for at gj&o-;re Andre Livet altfor alvorligt; derfor er jeg saa forsigtig. Den Brug man gj&o-;r af &anfbeg;Kirken&anfslut; er da ogsaa et Aflad fra de egl. Afgj&o-;relser i Henseende til at blive &g.Ch;sten. Hvilken Forskjel: den Gang da der ingen &g.Ch;std var, men det skulde til at begynde, og et Verdens Tryk faldt med _kn&ae;sten knusende Eftertryk paa den &anfbeg;den Enkeltes&anfslut; Afgj&o-;relse: om han vilde v&ae;re &g.Ch;sten &streg; og nu da atten Aarhundreders accumulerede gigantiske Sandsebedrag forvandler det til n&ae;sten en Narrestreg, Noget man bliver, man veed ikke ret hvorledes. Det er saa langt fra, at de 1800 Aar er et Beviis for &g.Ch;stds Sandhed, at man _{snarere, paa}snarere (paa en Maade religieust om det end er irreligieust forsaavidt det er ops&ae;tsigt) kunde forvandle det til en Indvending mod &g.Ch;std., det at Styrelsen har tilladt, at &g.Ch;std. saaledes sank hen i et Sandsebedrag. Men glemmes maa det ikke, at det jo er de &g.Ch;stnes _Skyld.Skyld, saa &g.Ch;stdommen n&ae;sten kommer til at forvandle sig til den frygteligste Anklage mod Msk-Sl&ae;gten, at den, efter at &g.Ch;std. var indplantet, har ladet den i den Grad vansl&ae;gte, at den er blevet meningsl&o-;s, ukjendelig i et gigantisk Sandsebedrag. Skal denne Kamp k&ae;mpes igjennem, vil den blive r&ae;dsommere end da &g.Ch;std. kom ind i Verden; det vil med potenseret Lidenskab hedde om den sande &g.Ch;std. at den er odium totius generis humani. Efterat Verden har indrettet sig i &g.Ch;std, taget den i Besiddelse &streg; saa at ville tage &g.Ch;std. fra dem, &dvs;:, gj&o-;re &g.Ch;std. til hvad den var, thi saa giver Verden nok Slip. Martyrerne _ville,ville &streg; n&ae;sten afsindigt er det &streg; ikke som fordum bl&o-;de, fordi de ere &g.Ch;stne, nei, de ville blive ihjelslagne: fordi de ikke ere &g.Ch;stne. Frygteligste Skuespil! Og hvor eensom vil ikke Martyren komme til at staae! Thi just fordi, da &g.Ch;std. kom ind i Verden, Mods&ae;tningen var i&o-;inefaldende qvalitativ himmelskrigende nok, just derfor var det da lettere, afgjort at v&ae;lge enten &streg; eller. Men nu har Sandsebedraget enerveret Mods&ae;tningen. Naar En vover sig ud &streg; blot _Nogender m&o-;der nogen Modstand, i samme Secund er Sandsebedraget til Tjeneste med et lille nyt Raffinement, og han gaaer tilbage igjen. I den f&o-;rste Tid tvang Verden den &g.Ch;stne ind i Charakteren; nu vil Sandsebedraget, uudt&o-;mmeligt i Opfindelse, uafbrudt rive ham ud af Charakteren. At faae Fodf&ae;ste var ikke det _vVanskelige da &g.Ch;std. streed med Hedenskabet, thi Mods&ae;tningernes qvalitative Modstand mod hinanden gav Fodf&ae;stet &streg; nu vil der h&o-;re n&ae;sten overmenneskelige Kr&ae;fter til blot for at faae Fodf&ae;stet; thi Sandsebedraget vil bestandigt Dag ud og Dag ind underskyde sig. Lad en Mand blive d&o-;mt paa Livstid _vfor en Overbeviisning: vel det er en Pr&o-;ve; men naar saa dog Sagen er afgjort dermed, er det dog til at overkomme. Men lad Straffen blive sk&ae;rpet derved, at han hver ottende Dag bliver forh&o-;rt igjen, og en Formular ham forelagt &streg; hvis han vil underskrive den, saa er han fri: det er en frygtelig Sk&ae;rpelse. Og dog, dersom det ordret er den samme Formular &streg; det lader sig overkomme. Men lad ham hver anden Time blive forh&o-;rt igjen &streg; og bestandig en ny Formular ham forelagt &streg; hvis han underskriver den, er han fri: det er over et Mskes Kr&ae;fter. Og saaledes er det at k&ae;mpe med et Sandsebedrag. I hvert &O-;ieblik er Sandsebedraget perfectibelt, eftergj&o-;r men i Sandsebedrag, Sandheds-Vidnets Position, siger saa: Herre Gud vi ere jo enige &streg; hvorfor vil Du saa gj&o-;re Dig selv ulykkelig og &ae;ngste os Andre. See dette er en Tortur. Hedenskabet forlangte sandeligen ikke at v&ae;re i Besiddelse af &g.Ch;std; men Sandsebedraget vil for ingen Priis ud af den Indbildning, at den besidder &g.Ch;std. Villigt er derfor Sandsebedraget til i ethvert &O-;ieblik at byde anderledes &streg; alt i Forhold til som Sandheds-Vidnet har Kr&ae;fter; men Afgj&o-;relse vil det ikke. Sandsebedraget er villig til efter en meget betydelig Maalestok at gj&o-;re Indr&o-;mmelser (som naar der bydes paa en Auction) &streg; men Eet maa sikkres: det bliver dog i Grunden ved det Gamle. For at stride her med Fremgang, maa Sandheds-Vidnet ikke blot have en n&ae;sten overmenneskelig Underfundighed, men en n&ae;sten overmenneskelig Underfundighed i at v&ae;re grusom mod sig selv. Et svagt &O-;ieblik &streg; det er _noknok, saa sluger Sandsebedraget ham; han veed saa selv hverken ud ell. ind; og gj&o-;r saa Opgaven for det n&ae;ste Sandheds-Vidne 50 pc. vanskeligere. Den frygteligste Kamp er ikke naar _detMening staaer mod Mening, nei, den frygteligste Kamp er, naar to Msker sige Eet og det Samme &streg; og der strides om Interpretationen, og denne Interpretation dog er en qvalitativ Forskjel. Bedragerens Interesse ligger saa bestandigt i, istedetfor at lade Interpretationen blive det man strides om, i ethvert &O-;ieblik at lade det F&o-;rste meningsl&o-;st l&o-;be ind: vi sige jo Eet og det Samme. Alt har vendt sig om: der var engang da Verden vilde have Kamp &streg; da streed &g.Ch;std. Nu er Verden _{l&o-;ngagtigt}l&o-;gnagtigt i Besiddelse af &g.Ch;std., dens Taktik er derfor: af yderste Evne, for enhver Priis at forhindre, at det ikke bliver til Kamp. Det er som naar en Bedrager har en Mistanke om, at kommer det til Proces, saa har han tabt: og derfor hele hans Taktik er, at forhindre at det ikke bliver Proces. I Aands-Forhold er dette nu langt lettere end i borgerlig Virkelighed; thi Taktiken bestaaer i: i ethvert &O-;ieblik _{til en vis Grad}at eftergj&o-;re den anden Parts Position, saa man _jotil en vis Grad siger det Samme &streg; men Herre Gud saa ere vi jo enige. Lad saa Nogen paastaae, at Verden er gaaet fremad siden den Tid, da den med Ild og Sv&ae;rd forfulgte de &g.Ch;stne &streg; og nu, da den med L&o-;gnens Magt k&ae;mper for det Skin at v&ae;re &g.Ch;sten. Men hvad er der da at strides om? Det at v&ae;re &g.Ch;sten er jo en saadan Fordring til Selvfornegtelse, at det ikke kan v&ae;re synderlig indbydende for Verden. Rigtigt; men Verden betragter &g.Ch;std. paa en anden Maade. Den har sat sig i Hovedet, at der dog i denne L&ae;re er en Assurance for Evigheden &streg; og derfor er det uklogt at opgive den. At opgive _dendenne Indbildning for virkelig at blive &g.Ch;sten, er naturligviis lige saa uklogt; thi saa er Assurancen for dyr. Det vilde jo v&ae;re Galskab, at En betalte hele sin Formue for at assurere &streg; ja hvad blev der saa at assurere. Nei, man svarer visse Procent: saa er det at assurere Noget ingen klog Mand undlader. Og saaledes vil Verden have &g.Ch;std. At gj&o-;re den begribeligt, at paa den Maade kan man ikke have &g.Ch;std: det _fser umuligt; thi det vil Verden ikke forstaae, saa alvorlig vil Verden ikke tage Sagen. Men at Nogen skulde tvinge den til at opgive 4. Journalen NB15, s. 203, med to &ae;ndringer af Mynster til &anfbeg;Pr&ae;sten&anfslut;. Nederst i marginen ses to tilf&o-;jelser, af hvilke den ene er en &ae;ndring af hovedspaltens tekst Navnet af &g.Ch;sten, og altsaa at tr&ae;de ud af Assurancecompagniet: nei aldrig. Den, der vil virke i den Retning, han er ikke blot Mskers Fjende, men Guds Fjende. Paavirket som Verden er blevet af det Christelige i en forflygtiget Tradition, er Verdens Indtryk dette: det er dog et Sp&o-;rgsmaal om det evige Liv &streg; en klog Mand gj&o-;r dog Noget, for en Forsigtigheds Skyld, han _assurere.assurerer, svarer visse Procent om Aaret. Man assurerer &streg; saa f&o-;rst er man rolig, nu kan man nyde Livet, nu f&o-;rst faaer &streg; som _Mynster&anfbeg;Pr&ae;sten&anfslut; saa skj&o-;nt siger &streg; Livets Gl&ae;der deres rette Smag. Hvilke Gl&ae;der? Ja lad os ikke tale deroma. Man assurerer; nu har man, hvad der &streg; som _Mynster&anfbeg;Pr&ae;sten&anfslut; saa skj&o-;nt siger &streg; kan mildne Ens Sorger og Lidelser: aah ja! dersom _{det ellers}man er &anfbeg;alvorlig&anfslut; nok til ganske at kunne frigj&o-;re sig fra den Sorg, om det ikke er en mislig Sag med _detden hele Assurance, _dersomom den ikke er en Chimaire, saa der snarest kunde beh&o-;ves, et Assurance-Compagnie for at garantere hiin Assurance. Dog det har man jo; man har jo Geistligheden. See blot paa den, og Du vil let see, sluttende fra dens Tryghed, den Tryghed med hvilken Du kan assurere hos dem &streg; paa meget billige og favorable _Vilkaar;Vilkaar. H&o-;r blot deres Grunde, deres Beviser &streg; ja ingen Assurandeur har saaledes vidst, at anbefale sit Compagnieb. De gj&o-;r det Hele af for Dig uden den allermindste Oph&ae;velse: det er blot Du giver Dit Navn, som Klokkeren indf&o-;rer i &anfbeg;Livsens Bog&anfslut;, saa er Du indskrevet. Og for at ikke paa nogen Maade det Ydre skulde forstyrre Dig, saa har Geistligheden, der jo ved ene at have med den alvorlige Sag at assurere for Evigheden at gj&o-;re, og altsaa let kunde see for alvorlig ud: den har gjort Alt, for i Udvortes o: s: v: at v&ae;re ganske som Du. Og siger saa Enc til &anfbeg;Pr&ae;sten&anfslut;: &anfbeg;men er det nu ogsaa ganske vist, at der er en Ud&o-;delighed&anfslut;d saa svarer han &anfbeg;Intet er vissere; skulde det vise sig &streg; for et &O-;ieblik at antage det Urimelige &streg; at der ingen Ud&o-;delighed var, saa see blot i det andet Liv at faae fat i mig, saa skal De faae Pengene igjen &streg; og De skal have Lov til at kalde mig en Bedrager, ja, om De vil, at slaae mig ihjel. Dog Eet skal De ikke med Billighed kunde forekaste mig, hverken her ell. i det andet Liv,e at vi ere for dyre; thi det lader sig aldeles n&o-;iagtigt oplyse ved Tabeller, at den lutherske Kirke i Danmark noget n&ae;r er den, der tilbyder den laveste Priis, medens dens Assurance dog i alle Maader er fuldkommen saa sikker, ja maaskee endnu mere betryggende end saa vel Catholicismen som andre Confessioner, der dog gj&o-;re st&o-;rre Fordringer til Deeltagerne. a ei heller om _deresderes &anfbeg;rette&anfslut; Smag. b , det er saa indlysende som 2 og 2 er 4, at det at assurere her ikke er i fjerneste Maade at &anfbeg;vove&anfslut; Noget, at det tvertimod er den klogeste af alle _Beregninger;Beregninger, for en _reentretreen Spotpriis at sikkre sig det uskateerligste af alle _fGoder, det sande Gode, &anfbeg;som f&o-;rst giver Gl&ae;derne deres rette Smag og mildt lindrer Sorgerne.&anfslut; c (der er indtegnet hos og kjendt af Klokkeren, og altsaa, hvad der er det Samme, Himlen vis) d (_thi,thi at Ud&o-;deligheden og Saligheden er ham vis, derom er ingen Tvivl, hans Tvivl er, om det ogsaa er vist, at der er en Ud&o-;delighed og en Salighed) e (og allermindst da paa sidste Sted, hvor De med salig Overraskelse vil forvisse _demDem om, at De over al Maade har faaet en ubeskrivelig Overv&ae;gt af Salighed som Paulus siger) Saaledes kom &g.Ch;std. ind i Verden: den forudsatte, N&o-;den, Vaanden, den under Loven &ae;ngstede Samvittigheds Lidelse, Hungeren, _&streg;der blot raaber paa at faae Spise &streg; og saa var &g.Ch;std. Spisen. Og nu &streg; nu mener man at for at faae Folk til at gaae ind paa &g.Ch;std, maa det Appetitv&ae;kkende til. Hvilket Appetitv&ae;kkende? Er det Lovens Forkyndelse? Nei, nei; &g.Ch;std. maa serveres med det Appetitv&ae;kkendes Kryderie &streg; Beviser, Grunde, Sandsynlighed o: D: Og tilsidst har Pr&ae;dikeforedraget v&ae;sentligen samlet sig ene og alene paa det Appetitv&ae;kkende. Det vil sige, man forraader &g.Ch;std; man negter egl. at den ubetinget er Spisen, at Feilen ligger i Mskene, at de skulde beh&o-;rig hungres ud &streg; saa l&ae;rte de nok at beh&o-;ve &g.Ch;std. Men nu er det &g.Ch;std. der beh&o-;ver det Appetitv&ae;kkende for at faae lidt Smag &streg; ellers smager den formodentlig af Ingenting. Og ved Hj&ae;lp af det Appetitv&ae;kkende hvad smager den saa af? Man har forvandlet &g.Ch;std fra en Radicalcour (og det er den; derfor foruds&ae;tter den hos Vedkommende den Resolverethed &streg; resolvere, at lukke op &streg; som altid fordres i Forhold til en Radicalcour) til en Smule Forsigtighed, som den der bruges for at undgaae Forki&o-;lelse, Tandpine o: D:. Og besynderligt nok, medens enhver Opfinder af Draaber, Essentser o: s: v: &anfbeg;som hverken gj&o-;re ondt ell. godt&anfslut;, udbasuner sit L&ae;gemiddel som et Underbalsom: forkyndes &g.Ch;std. i meget d&ae;mpede Toner; et Sl&ae;ng af Grunde og Beviser marschere strax op, for dog at gj&o-;re det nogenlunde sandsynligt at der er Noget i &g.Ch;std. Og det kaldes at pr&ae;dike; derfor l&o-;nnes man som &anfbeg;Ordets Tjener.&anfslut; I Sandhed naar galt skal v&ae;re: jeg troer &g.Ch;std. var bedre tjent med en Charlatan end med en Legion saadanne Forkyndere. Proportioner. I disse Tider ere de Fleste (disse Tusinder og Tusinder) udenvidere Christen derved at de ere Msker. Den st&o-;rst mulige Afstand herfra vilde v&ae;re: en D&ae;mon, der ved Hj&ae;lp af &g.Ch;stdommen drev det til at blive Msk. Han maatte tilgavns kunde revidere Sandsebedragene i den bestaaende Christenhed. Digterisk Replik af en Individualitet. &anfbeg;Istedetfor Ballotation, &streg; hvor der dog saa let kan blive yderligere Sp&o-;rgsmaal, som gj&o-;r Afgj&o-;relsen tvivlsom &streg; foreslaaer jeg, at der foruden Pr&ae;sidenten, Secretairen o: s: v: endnu v&ae;lges _{en een}een officiel Person: T&ae;lleren. Han _vildeburde v&ae;re en Analogie til _notariusNotarius publicus &dvs;: _{over alt}det maatte v&ae;re en bestemt dertil i Almdl. creeret Mand, som kunde hentes overalt hvor der var Forsamling eller bestilles Dagen iforveien. Hans Opgave skulde v&ae;re at t&ae;lle paa Knapperne. Saasnart en Sag er uddebatteret, siger Pr&ae;sidenten til T&ae;lleren: vil De nu behage at t&ae;lle paa Knapperne. Den Mening, der saa seirer, er Sandheden; hele Forsamlingen falder tilbedende ned og siger: det er Guds Villie. T&ae;lleren burde tillige v&ae;re en hellig Person, da Staten i ham anskuer sit Princip, altsaa han er en Slags Guddom, eller dog en mythologisk Person, der i orientalsk Stiil kunde dyrkes, og _haveen aarlig Fest holdes til hans &Ae;re.&anfslut; Feilen ved Meget af Det, Middelalderen &o-;vede for at udtrykke det christelige Livs Heterogenitet fra Verdslighed, var, at man blev sig selv vigtig derved, ja endog vigtig: for Gud. Christendommens Mening er, at den &g.Ch;stne skulde v&ae;re saa aandelig, at han kunde gj&o-;re Sligt saa let som Ingenting. Kan han gj&o-;re det saaledes, saa seer &g.Ch;std. det gjerne. Kan man det ikke saaledes, saa gj&o-;r man hellere en oprigtig Tilstaaelse og Indr&o-;mmelse, afholder sig fra at fuske &streg; og saa er Christendommen ogsaa forn&o-;iet. Goethe fremstiller altid sine qvindelige Figurer blot i Belysning af mandlig Egoisme. _{En Ma}Tag Cl&a..;rchen! En Mand som Egmont, der staaer saaledes paa Scenen, endog i _Livsfare:Livsfare &streg; at han saa kan v&ae;re ganske sikker paa hos Cl&a..;rchen med intet, intet Ord eller Mine at blive mindet om alt Dette, hvilket hun jo er vidende om og uendelig interesseret i, at hun i den Grad kan elske blot Msk: ja, denne lille ubetydelige Pige hun er just qvindelig stor, en ualmindelig Pige, i en ganske anden Forstand end den piankede, i hvilken der tales om en ualmindelig (lidt dannet o: s: v:) Pige, en Figur som jeg er aldeles enig med Goethe i at anslaae meget lavt. Tag Margrethe! At bevare denne qvindelige Ubetydelighed _ligefligeoverfor en saa marqueret Individualitet som Faust: ja det er qvindelig Storhed. Men Goethe var i den Grad Egoist, at han egl ikke engang havde Redelighed nok til at have sympathetisk &O-;ie for ret at vurdere Det, der &o-;dsledes paa ham. Selv Diminutivet &anfbeg;Cl&a..;rchen&anfslut; er i een Forstand en Ubillighed, naar der ikke siges mere; thi hendes Ubetydelighed er just Storhed, om det end er aldeles rigtigt, at Egmont kalder hende &anfbeg;Cl&a..;rchen&anfslut;; men maaskee _burdekunde dette v&ae;re fremh&ae;vet, at det _egl.var ene Egmont, der kaldte hende saa. Hvad og &streg; Hvorledes. Forskjellen i Livet er ikke hvad der siges men hvorledes. I Henseende til hvad er det Samme sagt f&o-;r, maaskee mange Gange f&o-;r &streg; og saaledes gj&ae;lder det Gl: der er intet Nyt under Solen, dette Gamle, der dog altid bliver nyt. Men hvorledes det siges, det er det Nye. Og saaledes forstaaet gj&ae;lder det, at Alt er Nyt; thi for for en Forsigtigheds Skyld blot at tage det med: selv naar en Efterabende indtil den st&o-;rste Ubetydelighed gjentager eet eller andet Gammelt, saa er dog det Nye: at det Gamle nu er blevet Nonsens, Trivialitet. &O-;ie for dette hvorledes er egl. Aand; hvorimod der gives en blandt Andet ogsaa aandl&o-;s L&ae;rdom, hvis Hemmelighed er: dette Nye det er det Samme som Det og Det i det 17de Aarhundrede og det igjen det Samme som _detDet og Det i Middelalderen o: s: v:. _{Atter er Forskiellen}Dette er intellectuel Forskiellen: hvad og hvorledes. Atter ethisk-religieus er Forskiellen: hvad der siges og hvorledes. De Ord: jeg veed intet uden Christum og Ham korsf&ae;stet &streg; sagte af en Apostel koste de ham Livet; af et Sandheds-Vidne bliver det Forf&o-;lgelse; af et Ringere, af mig fE, bliver det dog en Art Lidelse; af en Digter &streg; gj&o-;r det Lykke; af en declamerende Pr&ae;st gj&o-;r han ikke blot Lykke, men bliver gj&o-;r han ikke blot Lykke, men bliver for Alvor &ae;ret n&ae;sten som hellig. &anfbeg;Den Enkelte&anfslut; denne Tanke udtalt af et Sandhedsvidne i streng Forstand: det er D&o-;den. Udtalt af en Ufuldkomnere, af mig fE, det er dog et afgj&o-;rende Brud med Verden og hvad dens er, saaledes dog nogen Opoffrelse, af en declamerende Taler: han gj&o-;r Lykke. Hvorledes er her ikke det &Ae;sthetiske, det Declamatoriske _{om med i}om i et blomstrende Sprog, eller i en eenfoldig Stiil, om med et velklingende Organ eller med en skrattende Stemme, om med T&o-;rhed og Ubev&ae;gethed, eller med en Taare i &O-;iet o: s: v: nei, _ForskilForskiellen er om man taler ell. man handler ved at tale, om man bruger Stemmen, Minen, Armbev&ae;gelserne, _ellet enkelt Ords tredobbelte, maaskee tidobbelte Understrygelse, o: s: v:, om man bruger Sligt til at trykke med for at give Eftertryk, eller man bruger sit Liv, sin Existents, hver sin Dags Time, Opoffrelser o: s: v: til at trykke med. Dette Tryk er et H&o-;idetryk, der forvandler det Sagte til noget ganske Andet, end naar en Taler siger det Samme ordret. O, det er, som jeg idag sagde til Excellensen &O-;rsted, det er en uendelig Forskiel, om et Msk _form: H: t: at s&ae;tte sin _{Tanke&anfslut;}Tanke ind i Verden, forstaaer sig selv i at skulle udgives som en Rigsdalerseddel, eller som 10, en 100dalerseddel. De sige begge det Samme, ordret maaskee; men det siger ikke ganske det Samme, hvo af dem det er der siger det, nei, det er uendelig Forskiel. Afskyelige Skyld, som saa ofte andrages i vor Tid, at naar et kl&o-;gtigt Hoved m&ae;rker, at der er en Anden, hvis Liv b&ae;rer M&ae;rker af at v&ae;re offret for at udtale een Sandhed eller Sandheden, naar saa dette kl&o-;gtige Hoved kl&o-;gtigt siger det Samme &streg; og saa gj&o-;r Lykke. Han siger det Samme; ja maaskee vil han endogsaa mod den Anden forsvare sig med &anfbeg;jeg siger ordret det Samme&anfslut;: Du Hykler, ja vist siger Du det Samme, men Du handler ikke ved at tale, Du taler blot, og derved er _DetDudet, Du gj&o-;r det til noget ganske Andet, saa Du gj&o-;r Lykke &streg; ved at sige ordret det Samme. Sandeligen, Evigheden vil tage den Art Skyld yderst alvorlig. Der er ikke mange saa qvalificerede _ForbryderForbrydelser som denne, og ikke Mange, der saaledes have skadet Sandheden, som saadanne kl&o-;gtige Hoveder. Rom 7. Den strengeste Dom over Synden, og just der begynder Forl&o-;sningen, med at sige det Samme men paa en anden Maade. Rom. 7. Den forf&ae;rdeligste Skikkelse af Synden er jo dog aabenbart, naar den reent har taget Magten fra et Msk, saa den mod hans Villie har ham i sin Magt. Al frivillig Synden er saaledes seet langt mindre _{forf&ae;rdeligt}forf&ae;rdelig, just fordi man tillige seer, at han havde det i sin Magt at handle anderledes. Saaledes ogsaa med Individets egen Tilstand; thi deri ligger jo et stort Haab om Frelses Mulighed ved egne Kr&ae;fter, at han kunde have gjort det anderledes; men da er Fortvivlelse lige for D&o-;ren, naar han kun kan sige, Synden har saadan Magt over mig at det er mod min Villie. Og dog her, her begynder Forsoningen og Forl&o-;sningen. Den siger saa: fat Mod, det er ikke Dig, der vil det Onde, det er Syndens Magt i Dig; tr&o-;st Dig saa ved &g.Ch;stus. Forunderligt, at den frygteligste Anklage fra een Side, fra en anden er Barmhjertighedens Undskyldning. At denne L&ae;re kan tages forf&ae;ngeligt, er let at see. Dog er Faren ikke saa stor, naar man husker paa Eet: at det skal skee, at Msk. kommer ud af Synden. Det frygtelige Misbrug af den er, naar det, at det er mod Ens Villie, bliver Forsvaret for &streg; at blive i Synden. En Medlevende, hvis Navn endnu maa forties, men som Historien vil n&ae;vne, &streg; dette v&ae;re nu et kortere eller et l&ae;ngere, &streg; saal&ae;nge den n&ae;vner mit, helliges med dette lille Skrift den hele Forfatter-Virksomhed, hvad den var fra Begyndelsen.