]> S&o-;ren Kierkegaard Kjerlighedens Gjerninger KG Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff og Johnny Kondrup Niels W. Bruun og Finn Gredal Jensen F&o-;rstetrykket, 1847 Renskrift i Kierkegaards h&aa;nd (trykmanuskript) Kierkegaards kladdemateriale Trykmanuskript til B Andettrykket, 1852 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2004 http://sks.dk/kg/txt.xml 20091215 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Kjerlighedens Gjerninger Nogle christelige Overveielser i Talers Form af S. KIERKEGAARD F&o-;rste F&o-;lge Kj&o-;benhavn Paa Universitetsboghandler C. A. Reitzels Forlag Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri 1847 Indhold I. Kjerlighedens skjulte Liv og dets Kjendelighed paa Frugterne. II. A. Du skal elske. B. Du skal elske N&ae;sten. C. Du skal elske N&ae;sten. III. A. Kjerlighed er Lovens Fylde. B. Kjerlighed er Samvittighedens Sag. IV. Vor Pligt at elske de Mennesker, vi see. V. Vor Pligt at blive i Kjerlighedens Gjeld til hverandre. Forord Disse christelige Overveielser, som ere Frugten af megen Overveielse, ville forstaaes langsomt men da ogsaa let, medens de vistnok ville blive meget vanskelige, om Nogen ved flygtig og nysgjerrig L&ae;sning gj&o-;r sig dem meget vanskelige. &anfbeg;Hiin Enkelte&anfslut;, som f&o-;rst overveier med sig selv, om han vil l&ae;se eller han ikke vil l&ae;se, hvis han saa v&ae;lger at l&ae;se, han overveie kjerligt, om dog ikke Vanskeligheden og Letheden, naar de bringes bet&ae;nksomt sammen paa V&ae;gtskaalen, forholde sig rigtigt til hinanden, saa det Christelige ikke udgives efter falsk V&ae;gt, ved at gj&o-;re Vanskeligheden eller ved at gj&o-;re Letheden for stor. Det er &anfbeg;christelige Overveielser&anfslut; derfor ikke om &streg; &anfbeg;Kjerlighed&anfslut;, men om &streg; &anfbeg;Kjerlighedens Gjerninger&anfslut;. Det er &anfbeg;Kjerlighedens Gjerninger&anfslut;, ikke som var nu hermed alle dens Gjerninger optalte og beskrevne, o langtfra; ikke som var selv den enkelte beskrevne nu eengang for alle beskreven, Gud v&ae;re lovet langtfra! Hvad der i sin hele Rigdom er v&ae;sentligen uudt&o-;mmeligt, det er ogsaa i sin den mindste Gjerning v&ae;sentligen ubeskriveligt, just fordi det v&ae;sentligen er heelt tilstede overalt, og v&ae;sentligen ikke til at beskrive. S. K. B&o-;n Hvor skulle der kunne tales retteligen om Kjerlighed, hvis Du var glemt, Du Kjerlighedens Gud, af hvem al Kjerlighed er i Himmelen og paa Jorden; Du, der Intet sparede, men gav Alt hen i Kjerlighed; Du, der er Kjerlighed, saa den Kjerlige kun er hvad han er ved at v&ae;re i Dig! Hvor skulde der kunne tales retteligen om Kjerlighed, hvis Du var glemt, Du, der gjorde det aabenbar, hvad Kjerlighed er, Du, vor Frelser og Forsoner, som gav Dig selv hen for at frelse Alle! Hvor skulde der kunne tales retteligen om Kjerlighed, hvis Du var glemt, Du Kjerlighedens Aand, Du, som Intet tager af Dit Eget, men minder om hiint Kjerlighedens Offer, minder den Troende om at elske, som han er elsket, og sin N&ae;ste som sig selv! O, evige Kjerlighed, Du, som overalt er tilstede, og aldrig uden Vidnesbyrd, hvor Du paakaldes, Du lade Dig heller ei uden Vidnesbyrd i hvad her skal tales om Kjerlighed, eller om Kjerlighedens Gjerninger. Thi vel er der kun nogle Gjerninger, som det menneskelige Sprog s&ae;rligt og smaaligt kalder Kjerlighedsgjerninger; men i Himlen er det jo saaledes, at ingen Gjerning kan t&ae;kkes der, uden den er en Kjerlighedens Gjerning: oprigtig i Selvfornegtelse, en Kjerlighedens Trang og just derfor uden Fortjenstlighedens Fordring! I Kjerlighedens skjulte Liv og dets Kjendelighed paa Frugterne Luc. VI, 44. Thi hvert Tr&ae; kjendes paa sin egne Frugt; thi man sanker ikke Figen af Torne, man plukker og ikke Viindruer af Tornebuske. Dersom det var saaledes som indbildsk Kl&o-;gt mener, stolt af ikke at bedrages, at man Intet skulde troe, som man ikke kan see med sit sandselige &O-;ie: da burde man f&o-;rst og fremmest lade v&ae;re at troe paa Kjerlighed. Og hvis man gjorde det og gjorde det af Frygt for ikke at blive bedragen, var man saa ikke bedragen? Man kan jo bedrages paa mange Maader; man kan bedrages ved at troe det Usande, men man bedrages dog vel ogsaa ved ikke at troe det Sande; man kan bedrages ved Skinnet, men man bedrages dog vel ogsaa ved det kl&o-;gtige Skin, ved den smigrende Indbildskhed, der veed sig ganske sikkret mod at v&ae;re bedragen. Og hvilket Bedrag er vel det farligste? Hvis Helbredelse er tvivlsomst, enten Dens, der ikke seer, eller Dens, der seer og dog ikke seer? Hvad er vanskeligst, at v&ae;kke En, der sover, eller at v&ae;kke En, der vaagen dr&o-;mmer, at han er vaagen? Hvilket Syn er s&o-;rgeligst, enten det, der strax og ubetinget r&o-;rer til Taarer, Synet af den i Kjerlighed ulykkeligt Bedragne, eller det, som i en vis Forstand kunde friste Latteren, Synet af den Selvbedragne, hvis taabelige Indbildskhed af ikke at v&ae;re bedragen vistnok er latterlig og til at lee af, dersom det Latterlige ikke her var et endnu st&ae;rkere Udtryk for R&ae;dselen ved at betegne, at han ikke er Taarer v&ae;rd. At bedrage sig selv for Kjerlighed er det forf&ae;rdeligste, er et evigt Tab, for hvilket der ingen Erstatning er hverken i Tid eller i Evighed. Thi naar ellers, hvor forskjellig den end kan v&ae;re, Talen er om at bedrages i Forhold til Kjerlighed, da forholder den Bedragne sig dog til Kjerlighed, og Bedraget er kun, at den ikke var der, hvor den meentes at v&ae;re; men den Selvbedragne har lukket sig selv ude og lukker sig selv ude fra Kjerlighed. Der tales ogsaa om at bedrages af Livet eller i Livet, men den, der selvbedragersk bedrog sig selv for at leve, hans Tab er uerstatteligt. Endog Den, der hele Livet igjennem blev bedraget af Livet, ham kan Evigheden gjemme rigelig Erstatning for; men den Selvbedragne har forhindret sig selv i at vinde det Evige. Den, der netop ved sin Kjerlighed blev et Offer for menneskeligt Bedrag, o, hvad har han dog egentligen tabt, naar det i Evigheden viser sig, at Kjerligheden bliver, medens Bedraget er oph&o-;rt! Men Den, der snildt &streg; bedrog sig selv ved kl&o-;gtigt at gaae i Klogskabens Snare, ak, hvis han end hele Livet igjennem prisede sig lykkelig i sin Indbildning, hvad har han dog ikke tabt, naar det i Evigheden viser sig, at han bedrog sig selv! Thi i Timeligheden kan det maaskee lykkes et Menneske at kunne undv&ae;re Kjerlighed, det kan maaskee lykkes ham at slippe Tiden igjennem uden at opdage Selvbedraget, det kan maaskee lykkes ham, det Forf&ae;rdelige, at blive &streg; i en Indbildning, stolt af &streg; at v&ae;re i den; men i Evigheden kan han ikke undv&ae;re Kjerlighed, og ikke undgaae at opdage, at han forspildte Alt. Hvor er Tilv&ae;relsen saa alvorlig, hvor er den forf&ae;rdeligst, netop naar den, straffende, tillader den Selvraadige at raade sig selv, saa han faaer Lov at leve hen, stolt af &streg; at v&ae;re bedragen, indtil han engang faaer Lov at sande, at han for evigt bedrog sig selv! Sandeligen, Evigheden lader sig ikke spotte, snarere er det den, der end ikke beh&o-;ver at bruge Magt, men alm&ae;gtig bruger en Smule Spot for r&ae;dsomt at straffe den Formastelige. Hvad er det nemlig, der forbinder det Timelige og Evigheden, hvad er det Andet end Kjerlighed, som just derfor er f&o-;r Alt, og bliver naar Alt er forbi. Men netop fordi Kjerligheden saaledes er Evighedens Baand, og netop fordi Timeligheden og Evigheden ere ueensartede, derfor kan Kjerligheden synes Timelighedens jordiske Kl&o-;gt en Byrde, og derfor kan det i Timeligheden synes den Sandselige en uhyre Lettelse at kaste dette Evighedens Baand af sig. Den Selvbedragne mener jo rigtignok at kunne tr&o-;ste sig, ja at have meer end seiret; det er skjult for ham i Daarens Indbildskhed, hvor tr&o-;stesl&o-;st hans Liv er. At han &anfbeg;har oph&o-;rt at s&o-;rge&anfslut;, ville vi ikke negte ham; men hvad gavner dog dette, naar Frelsen netop vilde v&ae;re at begynde for Alvor at s&o-;rge over sig selv! Den Selvbedragne mener maaskee endog at kunne tr&o-;ste Andre, som bleve et Offer for Trol&o-;shedens Bedrag; men hvilken Afsindighed, naar Den, der selv tog Skade paa det Evige, vil helbrede Den, der i det H&o-;ieste er syg indtil D&o-;den! Den Selvbedragne mener maaskee endog, ved en underlig Selvmodsigelse, at v&ae;re deeltagende med den ulykkeligt Bedragne. Men hvis Du agter paa hans tr&o-;stende Tale og helbredende Viisdom, da vil Du kjende Kjerligheden paa Frugterne: paa Spottens Bitterhed, paa Forstandighedens Skarphed, paa Mistroiskhedens giftige Aande, paa Forh&ae;rdelsens bidende Kulde, det er, det vil paa Frugterne v&ae;re kjendeligt, at der ingen Kjerlighed er derinde. Paa Frugterne kjender man Tr&ae;et; &anfbeg;man sanker ikke Viindruer af Torne, eller Figen af Tidsler&anfslut; (Math. 7, 16); vil Du sanke dem der, da skal Du ikke blot sanke forgjeves, men Tornene skulle vise Dig, at Du sanker forgjeves. Thi hvert Tr&ae; kjendes paa sin egne Frugt. Det kan jo v&ae;re saa, at der er tvende Frugter, som meget n&o-;ie ligne hinanden, den ene er sund og velsmagende, den anden beedsk og giftig; stundom er ogsaa den giftige meget velsmagende, den sunde noget bitter i Smagen. Saaledes kjendes ogsaa Kjerligheden paa dens egne Frugt. Tager man feil, maa det v&ae;re, fordi man enten ikke kjender Frugterne, eller ikke veed at skj&o-;nne rigtigt i det enkelte Tilf&ae;lde. Som naar et Menneske tager feil og kalder Det Kjerlighed, der egentligen er Selvkjerlighed: naar han h&o-;it forsikkrer, at han ikke kan leve uden den Elskede, men Intet vil h&o-;re om at Kjerlighedens Opgave og Fordring er, at fornegte sig selv og at opgive denne Elskovens Selvkjerlighed. Eller som naar et Menneske tager feil og kalder Det, der er svag Eftergivenhed, med Kjerlighedens Navn, Det, som er ford&ae;rveligt Klynkerie, eller skadeligt Sammenhold, eller forf&ae;ngeligt V&ae;sen, eller Selvsygens Forbindelser, eller Smigreriets Bestikkelser, eller &O-;ieblikkets Tilsyneladelser, eller Timelighedens Forhold, med Kjerlighedens Navn. Der gives jo en Blomst, som kaldes Evighedens Blomst, men der gives, m&ae;rkeligt nok, ogsaa en saakaldet Evighedsblomst, der, liig de forkr&ae;nkelige Blomster, kun blomstrer til en vis Tid om Aaret: hvilken Feiltagelse at kalde den sidste en Evighedens Blomst! Og dog seer det saa skuffende ud i Blomstringens &O-;ieblik. Men hvert Tr&ae; kjendes paa sin egne Frugt, saaledes ogsaa Kjerligheden paa dens egne, og den Kjerlighed, om hvilken Christendommen taler, paa dens egne Frugt: at den har Evighedens Sandhed i sig. Al anden Kjerlighed, hvad enten den, menneskelig talt, tidlig afblomstrer og forandres, eller den elskeligt bevarer sig i Timelighedens Aarstid: den er dog forg&ae;ngelig, den blomstrer kun. Dette er just det Skr&o-;belige og det Veemodige ved den, hvad enten den blomstrer en Time eller 70 Aar, den blomstrer kun; men den christelige Kjerlighed er evig. Derfor vilde Ingen, hvis han forstaaer sig selv, falde paa at sige om den christelige Kjerlighed, at den blomstrer; ingen Digter, hvis han forstaaer sig selv, vil falde paa at besynge den. Thi hvad Digteren skal besynge maa have det Veemod, som er hans eget Livs Gaade: maa blomstre &streg; ak, og maa forgaae. Men den christelige Kjerlighed bliver, og just derfor er den; thi hvad der forgaaer det blomstrer, og hvad der blomstrer det forgaaer, men hvad der er kan ikke besynges, det maa troes og det maa leves. Dog naar man siger, at Kjerligheden kjendes paa Frugterne, saa siger man dermed tillige, at Kjerligheden selv i en vis Forstand er i det Skjulte, og netop derfor kun til at kjende paa de aabenbarende Frugter. Dette er just og Tilf&ae;ldet. Ethvert Liv, saaledes ogsaa Kjerlighedens, er skjult som saadant, men aabenbart i et Andet. Plantens Liv er skjult, Frugten er Aabenbaringen; Tankens Liv er skjult, Talens Yttring det Aabenbarende. De forel&ae;ste hellige Ord tale derfor om et Dobbelt, medens de dog kun skjult tale om det Ene; der er i Udsagnet aabenbart indeholdt een Tanke, men der er tillige skjult indeholdt en anden. Saa lader os da drage begge Tanker frem for Betragtningen, idet vi nu ville tale om: Kjerlighedens skjulte Liv og dets Kjendelighed paa Frugterne. Hvorfra kommer Kjerligheden, hvorfra har den sin Oprindelse og sit Udspring, hvor er det Sted, som for den er Tilholdet, fra hvilket den udgaaer? Ja, dette Sted er skjult eller er i det Skjulte. Der er et Sted i et Menneskes Inderste; fra dette Sted udgaaer Kjerlighedens Liv, thi &anfbeg;fra Hjertet udgaaer Livet&anfslut;. Men see dette Sted kan Du ikke; hvor langt Du end tr&ae;nger ind, Oprindelsen unddrager sig i Fjernhed og Skjulthed; selv naar Du er tr&ae;ngt l&ae;ngst ind, Oprindelsen er endnu bestandig som et Stykke l&ae;ngere inde, ligesom Kildens Udspring, der just, naar du er det n&ae;rmest, er l&ae;ngere borte. Fra dette Sted udgaaer Kjerligheden, ad mangfoldige Veie; men ad ingen af disse Veie kan Du tr&ae;nge ind i dens skjulte Tilblivelse. Som Gud boer i et Lys, fra hvilket hver en Straale udgaaer, der oplyser Verden, medens dog Ingen ad disse Veie kan tr&ae;nge ind efter for at see Gud, thi Lysets Veie forvandle sig til M&o-;rke, naar man vender sig mod Lyset: saaledes boer Kjerligheden i det Skjulte, eller skjult i det Inderste. Som Kildens V&ae;ld ved sin Rislens nynnende Overtalelse lokker, ja n&ae;sten beder Mennesket at gaae ad den Vei, og ikke nysgjerrigt at ville tr&ae;nge ind for at finde dens Udspring og gj&o-;re dens Hemmelighed aabenbar; som Solens Straale indbyder Mennesket ved dens Hj&ae;lp at betragte Verdens Herlighed, men advarende straffer den Formastelige med Blindhed, naar han vil vende sig om for nysgjerrigt og fr&ae;kt at opdage Lysets Oprindelse; som Troen vinkende tilbyder sig at v&ae;re Menneskets Ledsager paa Livets Vei, men forstener den Fr&ae;kke, som vender sig om for fr&ae;kt at begribe: saaledes er det Kjerlighedens &O-;nske og B&o-;n, at dens forborgne Udspring og dens skjulte Liv i det Inderste maa forblive en Hemmelighed, at Ingen nysgjerrigt og fr&ae;kt vil tr&ae;nge forstyrrende ind for at see, hvad han dog ikke kan see, men hvad han vel ved sin Nysgjerrighed kan forspilde sig Gl&ae;den og Velsignelsen af. Det er altid den smerteligste Lidelse, naar L&ae;gen n&o-;dsages til s&o-;nderlemmende at tr&ae;nge ind i de &ae;dlere og derfor just skjulte Dele af Legemet; saaledes er det ogsaa den smerteligste Lidelse og tillige det Ford&ae;rveligste, naar Nogen, istedenfor at gl&ae;des ved Kjerligheden i dens Aabenbarelser, vil gl&ae;de sig ved at udgrunde den, det er ved at forstyrre den. Kjerlighedens skjulte Liv er i det Inderste, uudgrundeligt, og da igjen i et uudgrundeligt Sammenh&ae;ng med hele Tilv&ae;relsen. Som den stille S&o-;e grunder dybt i de skjulte Kildev&ae;ld, hvilke intet &O-;ie saae, saaledes grunder et Menneskes Kjerlighed endnu dybere, i Guds Kjerlighed. Dersom der intet V&ae;ld var i Bunden, dersom Gud ikke var Kjerlighed, da var hverken den lille S&o-;e, ei heller et Menneskes Kjerlighed. Som den stille S&o-;e grunder m&o-;rkt i det dybe V&ae;ld, saaledes grunder et Menneskes Kjerlighed gaadefuldt i Guds. Som den stille S&o-;e vel indbyder Dig at betragte den, men ved M&o-;rkhedens Speilbillede forbyder Dig at gjennemskue den: saaledes forbyder Kjerlighedens gaadefulde Oprindelse i Guds Kjerlighed Dig at see dens Grund; naar Du mener at see den, da er det et Speilbillede, der bedrager Dig, som var Det Grunden, det, der kun skjuler over den dybere Grund. Som det sindrige Gjemmes Laag, netop for ganske at skjule Gjemmet, seer ud som Bunden, saaledes seer bedragende Det ud som Grundens Dyb, det, der kun skjuler over det endnu Dybere. Saaledes er Kjerlighedens Liv skjult; men dens skjulte Liv er i sig selv Bev&ae;gelse, og har Evigheden i sig. Som den stille S&o-;e, hvor roligt den end ligger, dog egentligen er rindende Vand, thi er ikke Kildev&ae;ldet i Bunden: saaledes er Kjerligheden, hvor stille den end er i sin Forborgenhed, dog rindende. Men den stille S&o-;e kan udt&o-;rres, naar V&ae;ldet engang standser; Kjerlighedens Liv derimod har et evigt V&ae;ld. Dette Liv er friskt og evigt; ingen Kulde kan isne det, dertil er det for varmt i sig, og ingen Varme kan matte det, dertil er det for friskt i sin K&o-;lighed. Men skjult er det; og naar der i Evangeliet er Tale om dette Livs Kjendelighed paa Frugterne, da er Meningen for Alt ikke denne, at man skulde urolige og forstyrre denne Skjulthed, at man skulde hengive sig til Iagttagelse eller til opdagende Selvbetragtning, hvad kun &anfbeg;bedr&o-;ver Aanden&anfslut; og sinker V&ae;xten. Dog er dette Kjerlighedens skjulte Liv kjendeligt paa Frugterne, ja, og det er en Trang i Kjerligheden at kunne kjendes paa Frugterne. O, hvor skj&o-;ndt er dog ikke dette, at hvad der betegner det Kummerligste, at det Samme betegner den h&o-;ieste Rigdom! Thi Trang, at have Trang og at v&ae;re en Tr&ae;ngende, hvor n&o-;digt vil et Menneske, at dette skal siges om ham! Og dog sige vi det H&o-;ieste naar vi sige om Digteren &anfbeg;det er ham en Trang at digte&anfslut;, om Taleren &anfbeg;det er ham en Trang at tale&anfslut;, om Pigen &anfbeg;det er hende en Trang at elske&anfslut;. Ak, selv den meest Tr&ae;ngende, der har levet, hvis han dog har havt Kjerlighed, hvor riigt har ikke hans Liv v&ae;ret i Sammenligning med ham, den eneste Fattige, han, der levede Livet hen og aldrig f&o-;lte Trang til Noget. Thi dette er jo dog netop Pigens h&o-;ieste Rigdom, at hun tr&ae;nger til den Elskede; dette er den Frommes h&o-;ieste og sande Riigdom, at han tr&ae;nger til Gud. Sp&o-;rg dem, sp&o-;rg Pigen, om hun kunde f&o-;le sig lige saa lykkelig, hvis hun lige saa godt kunde undv&ae;re den Elskede; sp&o-;rg den Fromme, om han forstaaer eller &o-;nsker det, at han lige saa godt kunde undv&ae;re Gud! Saaledes ogsaa med Kjerlighedens Kjendelighed paa Frugterne, der just derfor, naar Forholdet er det rette, siges at tr&ae;nge sig frem, hvormed atter Rigdommen er betegnet. Dette maatte jo ogsaa v&ae;re den st&o-;rste Marter, hvis det virkeligen var saa, at der i Kjerligheden selv kunde v&ae;re den Selvmodsigelse, at Kjerlighed b&o-;d at holde den skjult, b&o-;d at gj&o-;re den ukjendelig. Var det ikke, som hvis Planten, der fornam Frodighedens Liv og Velsignelse i sig, ikke turde lade det blive kjendeligt, skulde, som var Velsignelsen en Forbandelse, beholde det for sig selv, ak, som en Hemmelighed i dens uforklarlige Visnen. Derfor er det heller ikke saaledes. Thi om end en enkelt bestemt Kjerlighedens Yttring, endog et Hjerteskud blev &streg; af Kjerlighed tr&ae;ngt tilbage i smertelig Forborgenhed: det samme Kjerlighedens Liv vil dog skaffe sig en anden Yttring og dog vorde kjendeligt paa Frugterne. O, I en ulykkelig Elskovs stille Martyrer; vel blev det en Hemmelighed, hvad I leed ved af Kjerlighed at maatte skjule en Kjerlighed; det blev aldrig kjendt, saa stor var netop Eders Kjerlighed, der bragte dette Offer: dog blev Eders Kjerlighed kjendt paa Frugterne! Og maaskee bleve just disse Frugter de kostelige, de, som modnedes ved en skjult Smertes stille Brand. Tr&ae;et kjendes paa Frugterne; thi vel kjendes Tr&ae;et ogsaa paa Bladene, men Frugten er dog det v&ae;sentlige Kjende. Dersom Du derfor kjendte et Tr&ae; paa Bladene at v&ae;re dette bestemte, men Du i Frugtens Tid opdagede, at det bar ingen Frugt: da vilde Du herpaa kjende, at det egentligen ikke var det Tr&ae;, som det ved Hj&ae;lp af Bladene udgav _figsig for. Just saaledes er det ogsaa med Kjerlighedens Kjendelighed. Apostelen Johannes siger (1 Joh. 3, 18) &anfbeg;Mine B&o-;rn! lader os ikke elske med Ord ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed.&anfslut; Og hvormed skulle vi vel bedre sammenligne denne Kjerlighed i Ord og Talemaader end med Tr&ae;ets Blade; thi ogsaa Ordet og Udtrykket og Sprogets Opfindelser kan v&ae;re et Kjende paa Kjerligheden, men det er usikkert. Det samme Ord kan i Ens Mund v&ae;re saa righoldigt, saa tilforladeligt, i en Andens Mund v&ae;re som Bladenes ubestemte Hvisken; det samme Ord kan i Ens Mund v&ae;re som det &anfbeg;velsignede n&ae;rende Korn,&anfslut; i en Andens som Bladets ufrugtbare Deilighed. Derfor skal Du dog ikke holde Ordet tilbage, saa lidet som Du skal skjule den synlige Bev&ae;gelse, naar den er sand; thi dette kan netop v&ae;re, ukjerligt at gj&o-;re Uret, som naar man forholder et Menneske sit Tilgodehavende. Din Ven, Din Elskede, Dit Barn, eller Hvo, der ellers er Gjenstand for Din Kjerlighed, har en Fordring paa Yttringen af den ogsaa i Ord, naar den virkeligen bev&ae;ger Dig i Dit Indre. Bev&ae;getheden er ikke Din Eiendom men den Andens, Yttringen er hans Tilgodehavende, da Du jo i Bev&ae;getheden tilh&o-;rer ham, som bev&ae;ger Dig, og bliver Dig bevidst, at Du tilh&o-;rer ham. Naar Hjertet er fuldt, skal Du ikke misundeligt, fornemt, forfordelende den Anden, kr&ae;nke ham i Stilhed ved at presse L&ae;berne sammen; Du skal lade Munden tale af Hjertets Overfl&o-;dighed; Du skal ikke skamme Dig ved Din F&o-;lelse, og endnu mindre ved redeligt at give Hver Sit. Men elske skal man ikke i Ord og Talemaader, og kjende Kjerligheden derpaa skal man heller ikke. Derimod skal man snarere paa saadanne Frugter, eller paa, at der kun er Blade, kjende, at Kjerligheden ikke har faaet V&ae;xtens Tid. Sirach siger advarende (6, 4) &anfbeg;op&ae;d Dine Blade, saa skal Du miste Dine Frugter, og lade Dig selv staae som et t&o-;rt Tr&ae;&anfslut;; thi netop paa Ord og Talemaader som Kjerlighedens eneste Frugt kjender man, at et Menneske i Utide har revet Bladene af, saa han ingen Frugt faaer, for ikke at tale om det Forf&ae;rdeligere, at man paa Ord og Talemaader stundom just kjender Bedrageren. Altsaa den umodne og den bedragerske Kjerlighed er kjendelig paa, at Ord og Talemaader er dens eneste Frugt. Man siger i Forhold til visse V&ae;xter, at de maae s&ae;tte Hjerte; saaledes maa man ogsaa sige om et Menneskes Kjerlighed: skal den virkelig b&ae;re Frugt, og altsaa v&ae;re kjendelig paa Frugten, da maa den f&o-;rst s&ae;tte Hjerte. Thi vistnok udgaaer Kjerligheden fra Hjertet, men lad os ikke ilsomt derover glemme dette Evige, at Kjerligheden s&ae;tter Hjertet. Et ubestemt Hjertes flygtige R&o-;relser har vel ethvert Menneske, men det i den Forstand at have Hjerte af Naturen er uendelig forskjelligt fra det i Evighedens Forstand at s&ae;tte Hjerte. Og hvor sjeldent er maaskee ikke just dette, at det Evige faaer saa megen Raadighed over et Menneske, at Kjerligheden i ham kommer til evigt at f&ae;stne sig, eller til at s&ae;tte Hjerte. Dog er dette den v&ae;sentlige Betingelse for at b&ae;re Kjerlighedens egne Frugt, paa hvilken den kjendes. Som nemlig Kjerligheden selv ikke er til at see, derfor er det jo man maa troe paa den, saaledes er den heller ei ubetinget og ligefrem til at kjende paa nogen dens Yttring som saadan. &streg; Der er intet Ord i det menneskelige Sprog, ikke eet eneste, ikke det helligste, om hvilket vi kunne sige: naar et Menneske bruger dette Ord, saa er derved ubetinget beviist, at der er Kjerlighed i ham. Tvertimod, det er endog saa, at et Ord af Een kan forvisse os om, at der er Kjerlighed i ham, og det modsatte Ord af en Anden kan forvisse os om, at der ligeledes er Kjerlighed i ham; det er saa, at det ene og samme Ord kan forvisse os om, at der boer Kjerlighed i den Ene, som sagde det, og ikke i den Anden, som dog sagde det samme Ord. &streg; Der er ingen Gjerning, ikke een eneste, ikke den bedste, om hvilken vi ubetinget t&o-;r sige: den, som gj&o-;r dette, han beviser ubetinget derved Kjerlighed. Det beroer paa, hvorledes Gjerningen gj&o-;res. Der er jo Gjerninger, som i s&ae;rlig Forstand kaldes Kjerlighedsgjerninger. Men sandeligen, fordi En giver Almisse, fordi han bes&o-;ger Enken, kl&ae;der den N&o-;gne, dermed er hans Kjerlighed endnu ikke beviist eller kjendelig; thi man kan gj&o-;re Kjerlighedsgjerninger paa en ukjerlig ja endog paa en selvkjerlig Maade, og naar saa er, er Kjerlighedsgjerningen dog ingen Kjerlighedens Gjerning. Du har vist oftere seet dette S&o-;rgelige, Du har maaskee ogsaa stundom grebet Dig selv deri, hvad vel ethvert redeligt Menneske vil tilstaae om sig selv, netop fordi han ikke er ukjerlig og forh&ae;rdet nok til at oversee det V&ae;sentlige, til over hvad man gj&o-;r at glemme hvorledes man gj&o-;r det. Ak, Luther skal have sagt, at han ikke een eneste Gang i sit Liv havde bedet ganske uforstyrret af enhver adspredende Tanke; saaledes tilstaaer vel det redelige Menneske, at han aldrig, hvor ofte end, og hvor mangen Gang end villig og glad, han gav Almisse, har gjort det uden i Skr&o-;belighed, maaskee forstyrret af et tilf&ae;ldigt Indtryk, maaskee med lunefuld Forkjerlighed, maaskee for at l&o-;skj&o-;be sig, maaskee med bortvendt Aasyn &streg; men ikke i bibelsk Forstand, maaskee uden at den venstre Haand blev vidende derom &streg; men i Tankel&o-;shed, maaskee t&ae;nkende paa sin egen Sorg &streg; istedenfor at t&ae;nke paa den Fattiges, maaskee s&o-;gende Lindring ved at give Almisse &streg; istedenfor at ville lindre Armoden: saa Kjerlighedsgjerningen dog ikke i h&o-;ieste Forstand blev en Kjerlighedens Gjerning. &streg; Altsaa, hvorledes Ordet siges og fremfor Alt hvorledes det menes, altsaa, hvorledes Gjerningen gj&o-;res: dette er det afgj&o-;rende for at bestemme og for at kjende Kjerligheden paa Frugterne. Men atter her gj&ae;lder det, at der er intet, intet &anfbeg;Saaledes&anfslut;, hvorom der ubetinget kan siges, at det ubetinget beviser Kjerlighedens Tilstedev&ae;relse, eller at det ubetinget beviser, at den ikke er der. Og dog staaer det fast, at Kjerligheden skal kjendes paa Frugterne. Men hine Textens hellige Ord ere jo heller ei sagte for at opmuntre os til at faae travlt med at d&o-;mme hinanden; de ere tvertimod sagte formanende til den Enkelte, til Dig, m. T., og til mig, for at opmuntre ham, at han ikke lader sin Kjerlighed blive ufrugtbar, men arbeider, at den maa kunne kjendes paa Frugterne, hvad enten disse nu af Andre blive kjendte eller ikke. Thi han skal jo ikke arbeide for, at Kjerligheden bliver kjendt paa Frugterne, men arbeide, at den maa kunne kjendes paa Frugterne; han skal i denne Arbeiden vogte paa sig selv, at det, at Kjerligheden kjendes, ikke bliver ham vigtigere end det ene Vigtige: at den har Frugterne og altsaa kan kjendes. Eet er, hvad klogt Raad man kan give Mennesket, hvad Forsigtighed man kan anprise for ikke at blive bedragen af Andre; noget Andet og noget langt Vigtigere er Evangeliets Opfordring til den Enkelte, at han bet&ae;nker, at Tr&ae;et kjendes paa Frugterne, og at det er ham eller hans Kjerlighed, der i Evangeliet er sammenlignet med Tr&ae;et. I Evangeliet staaer der og ikke, som den kl&o-;gtige Tale vilde lyde &anfbeg;Du eller man skal kjende Tr&ae;et paa Frugterne&anfslut;; men der staaer &anfbeg;Tr&ae;et skal kjendes paa Frugterne,&anfslut; det er udlagt, Du, som l&ae;ser disse Evangeliets Ord, Du er Tr&ae;et. Hvad Propheten Nathan tilf&o-;iede til Parabelen &anfbeg;Du est Manden&anfslut;, det beh&o-;ver Evangeliet ikke at tilf&o-;ie, da det allerede ligger i Udsagnets Form, og i, at det er et Evangeliums Ord. Thi Evangeliets guddommelige Myndighed taler ikke til det ene Menneske om det andet Menneske, ikke til Dig, m. T., om mig, eller til mig om Dig; nei, naar Evangeliet taler, taler det til den Enkelte; det taler ikke om os Mennesker, Dig og mig, men det taler til os Mennesker, Dig og mig, og det taler om, at Kjerligheden skal kjendes paa Frugterne. Dersom derfor Nogen, oversp&ae;ndt og sv&ae;rmerisk, eller hykkelsk, vilde l&ae;re, at Kjerligheden var en saadan skjult F&o-;lelse, at den var for fornem til at b&ae;re Frugt, eller en saadan skjult F&o-;lelse, at Frugterne hverken bevise for eller imod, ja at de giftige Frugter end ikke bevise Noget: da ville vi minde om Evangeliets Ord &anfbeg;Tr&ae;et skal kjendes paa Frugterne.&anfslut; Vi ville, ikke for at angribe, men for at v&ae;rge os selv mod Saadanne, minde om, at det gj&ae;lder her, hvad altid gj&ae;lder i Forhold til ethvert Evangeliets Ord, at &anfbeg;den, som gj&o-;r derefter, han er at ligne med en Mand, som bygger paa en Klippe.&anfslut; &anfbeg;Naar da Skylregnen kommer&anfslut; og &o-;del&ae;gger hiin fiintf&o-;lende Kjerligheds fornemme Skr&o-;belighed; &anfbeg;naar Veirene bl&ae;se og falde an mod&anfslut; Hykleriets V&ae;v: da skal den sande Kjerlighed v&ae;re kjendelig paa Frugterne. Thi sandelig, Kjerligheden skal v&ae;re kjendelig paa Frugterne, men deraf f&o-;lger dog vel ikke, at Du skal paatage Dig at v&ae;re Kjenderen; ogsaa Tr&ae;et skal kjendes paa Frugterne, men deraf f&o-;lger dog vel ikke, at det er det ene Tr&ae;, som skal paatage sig at bed&o-;mme de andre, det er jo tvertimod bestandigt det enkelte Tr&ae;, der skal &streg; b&ae;re Frugterne. Men frygte skal et Menneske ikke hverken Den, som kan slaae Legemet ihjel, ei heller Hykleren. Der er kun Een, som et Menneske skal frygte, det er Gud; og der er kun Een, et Menneske skal v&ae;re bange for, det er sig selv. Sandeligen, Den, der i Frygt og B&ae;ven mod Gud var bange for sig selv, ham har aldrig nogen Hykler bedraget. Men Den, der faaer travlt for at opspore Hyklere, hvad enten det nu lykkes ham eller ikke, han see sig vel for, at dette ikke ogsaa er et Hyklerie; thi saadanne Opdagelser ere dog vel neppe Kjerlighedens Frugter. Den derimod, hvis Kjerlighed i Sandhed b&ae;rer dens egne Frugt, han skal, uden at ville det og uden at eftertragte det, gj&o-;re enhver Hykler aabenbar, som kommer ham n&ae;r, eller dog besk&ae;mme ham; men den Kjerlige skal maaskee end ikke v&ae;re vidende derom. Det maadeligste V&ae;rn mod Hyklerie er Klogskab, ja den er neppe et V&ae;rn, snarere et farligt Naboskab; det bedste V&ae;rn mod Hyklerie er Kjerlighed, ja den er ikke blot et V&ae;rn, men et sv&ae;lgende Dyb, den har i al Evighed Intet med Hykleriet at skaffe. Ogsaa dette er en Frugt, hvorpaa Kjerlighed kjendes, at den sikkrer den Kjerlige mod at falde i Hyklerens Snare. Men om dette nu end er saaledes, at Kjerligheden er kjendelig paa Frugterne, saa lader os dog ikke i noget Kjerlighedens Forhold til hinanden utaalmodigt, mistroisk, d&o-;mmende, fordre idelig og idelig at see Frugterne. Det F&o-;rste, der blev udviklet i denne Tale, var, at man maa troe paa Kjerlighed, ellers m&ae;rker man slet ikke, at den er til; men nu vender Talen atter tilbage til det F&o-;rste og siger gjentagende: troe paa Kjerlighed! Dette er det F&o-;rste og det Sidste, der er at sige om Kjerlighed, naar man skal kjende den; men f&o-;rste Gang sagdes det i Mods&ae;tning til den fr&ae;kke Forstandighed, der vil negte Kjerlighedens Tilv&ae;relse, nu derimod, efter at dens Kjendelighed paa Frugterne er udviklet, siges det i Mods&ae;tning til den sygelige, &ae;ngstelige, n&o-;ieregnende Sneverhjertethed, der i smaalig og kummerlig Mistroiskhed vil see Frugterne. Glem det ikke, at det jo vilde v&ae;re en skj&o-;n, en &ae;del, en hellig Frugt, paa hvilken Kjerligheden i Dig blev til at kjende, dersom Du i Forhold til et andet Menneske, hvis Kjerlighed maaskee bar ringere Frugt, var kjerlig nok til at see den skj&o-;nnere end den var. Kan Mistroiskhed virkeligen see Noget mindre end det er, saa kan ogsaa Kjerlighed see Noget st&o-;rre end det er. &streg; Glem det ikke, at selv naar Du gl&ae;der Dig ved Kjerlighedens Frugter, naar Du paa dem kjender, at den boer i dette andet Menneske, glem det ikke, at det dog er endnu saligere at troe paa Kjerlighed. Just dette er et nyt Udtryk for Kjerlighedens Dybde, at, naar man har l&ae;rt den at kjende paa Frugterne, man da atter vender tilbage til det F&o-;rste, og vender tilbage til det som til det H&o-;ieste, til at troe paa Kjerlighed. Thi vel er Kjerlighedens Liv kjendeligt paa Frugterne, der gj&o-;re det aabenbart, men Livet selv er dog mere end den enkelte Frugt og mere end alle Frugterne tilsammen som Du i noget &O-;ieblik kunde opt&ae;lle dem. Det sidste, det saligste, det ubetinget overbevisende Kjende paa Kjerlighed bliver derfor: Kjerligheden selv, som bliver kjendt og gjenkjendt af Kjerligheden i en Anden. Det Lige kjendes kun af det Lige; kun Den, der bliver i Kjerlighed, kan kjende Kjerligheden, ligesom hans Kjerlighed er til at kjende. II. A Du skal elske Mth. XXII. 39. Men det andet Bud er ligesom dette: du skal elske din N&ae;ste som dig selv. Enhver Tale, is&ae;r da et Brudstykke af en Tale, foruds&ae;tter gjerne Noget, hvorfra der gaaes ud; Den, som vil tage Talen eller Udsagnet til Overveielse, gj&o-;r derfor vel i f&o-;rst at finde denne Foruds&ae;tning, for da at begynde med den. Saaledes er der nu ogsaa i vor forel&ae;ste Text indeholdt en Foruds&ae;tning, som rigtignok kommer sidst, men dog er Begyndelsen. Naar der nemlig siges &anfbeg;Du skal elske Din N&ae;ste som Dig selv&anfslut;, da er deri indeholdt hvad der er forudsat, at ethvert Menneske elsker sig selv. Dette foruds&ae;tter Christendommen altsaa, der ingenlunde, som hine h&o-;itflyvende T&ae;nkere, begynder uden Foruds&ae;tning, og heller ei med en smigrende Foruds&ae;tning. Og turde vi vel negte, at det er saa som Christendommen foruds&ae;tter? Men paa den anden Side, skulde Nogen kunne misforstaae Christendommen, som var det dens Mening at l&ae;re, hvad verdslig Kl&o-;gt, eenstemmigt &streg; ak og dog just splidagtigt, l&ae;rer, &anfbeg;at Enhver er sig selv n&ae;rmest&anfslut;; skulde Nogen kunne misforstaae dette, som var det Christendommens Mening at lyse Selvkjerlighed i H&ae;vd? Det er jo tvertimod dens Mening at fravriste os Mennesker Selvkjerligheden. Denne ligger nemlig i at elske sig selv, men skal man elske N&ae;sten &anfbeg;som sig selv&anfslut;, saa vrister jo Budet, som med en Dirk, Selvkjerlighedens Lukke op og fravrister dermed Mennesket den. Hvis Budet om at elske N&ae;sten var udtrykt paa en anden Maade end med dette lille Ord &anfbeg;som Dig selv&anfslut;, der paa eengang er saa let at haandtere og dog har Evighedens Sp&ae;ndkraft, da vilde Budet ikke saaledes kunne magte Selvkjerligheden. Dette &anfbeg;som Dig selv&anfslut; vakler ikke i Sigtet og tr&ae;nger saa med Evighedens Urokkelighed d&o-;mmende ind til det inderste Skjulested, hvor et Menneske elsker sig selv; det lader ikke Selvkjerligheden den mindste Undskyldning tilovers, den mindste Udflugt aaben. Hvor underligt! Der kunde jo holdes lange og skarpsindige Taler om, hvorledes et Menneske skal elske sin N&ae;ste; og naar saa Talerne vare h&o-;rte, skulde Selvkjerligheden dog kunne hitte paa Undskyldning og finde Udflugt, fordi Sagen ikke ganske var udt&o-;mt, alle Tilf&ae;lde ikke opregnede, fordi der bestandigt var Noget glemt, eller Noget ikke n&o-;iagtigt og bindende nok udtrykt og beskrevet. Men dette &anfbeg;som Dig selv&anfslut; &streg; ja, ingen Bryder kan saaledes omslutte Den, med hvem han skal brydes, som dette Bud omslutter Selvkjerligheden, der ikke kan r&o-;re sig af Stedet. Sandeligen, naar Selvkjerligheden har stridt med dette Ord, der dog er saa let at forstaae, at Ingen skal beh&o-;ve at bryde sit Hoved dermed, da skal den form&ae;rke, at den har stridt med den St&ae;rkere. Som Jacob haltede efter at have stridt med Gud, saa skal Selvkjerligheden v&ae;re brudt, hvis den har stridt med dette Ord, der dog ikke vil l&ae;re et Menneske, at han ikke skal elske sig selv, men tvertimod netop l&ae;re ham den rette Selvkjerlighed. Hvor underligt! Hvilken Strid er langvarig, forf&ae;rdelig, indviklet som Selvkjerlighedens Kamp for at v&ae;rge om sig, og dog afgj&o-;r Christendommen Alt med eet eneste Slag. Det Hele er hurtigt som en Haandevending, Alt er afgjort, som Opstandelsens evige Afgj&o-;relse, &anfbeg;i en Hast, i et &O-;ieblik&anfslut; (1 Cor. 15, 52): Christendommen foruds&ae;tter, at Mennesket elsker sig selv, og f&o-;ier derpaa blot Ordet til om N&ae;sten &anfbeg;som Dig selv&anfslut;. Og dog ligger der en Evighedens Forandring mellem det F&o-;rste og det Sidste. Men skulde dette ogsaa v&ae;re det H&o-;ieste, skulde det ikke v&ae;re muligt at elske et Menneske h&o-;iere end sig selv? Denne Digter-Begeistringens Tale h&o-;res jo i Verden; skulde det da maaskee v&ae;re saa, at det var Christendommen, der ikke formaaede at svinge sig saa h&o-;it, saa den, formodentligen ogsaa i Betragtning af, at den henvender sig til eenfoldige dagligdags Mennesker, kummerligt blev staaende ved Fordringen om at elske N&ae;sten &anfbeg;som sig selv&anfslut;, ligesom den jo istedetfor hiin h&o-;itflyvende Kj&ae;rligheds besjungne Gjenstand &anfbeg;en Elsket, en Ven&anfslut;, s&ae;tter det tilsyneladende meget lidt Digteriske &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; &streg; thi Kjerlighed til N&ae;sten har vist ingen Digter besjunget, saa lidet som det at elske &anfbeg;som sig selv&anfslut;: skulde dette maaskee v&ae;re saaledes? Eller skulde vi, idet vi dog gj&o-;re den besjungne Kjerlighed en Indr&o-;mmelse i Sammenligning med den befalede, fattigt prise Christendommens Besindighed og Forstand paa Livet, at den mere &ae;drueligt og mere fastende holder sig ved Jorden, maaskee i samme Mening som Ordsproget &anfbeg;elsk mig lidt og elsk mig l&ae;nge&anfslut;? Dette v&ae;re langt fra os. Christendommen veed dog nok bedre Besked, om hvad Kjerlighed er og om det at elske, end nogen Digter; netop derfor veed den ogsaa, hvad der maaskee undgaaer Digterne, at den Kjerlighed, de besynge, skjult er Selvkjerlighed, og at just deraf dens berusede Udtryk lader sig forklare: at elske et andet Menneske h&o-;iere end sig selv. Elskov er endnu ikke det Evige, den er Uendelighedens skj&o-;nne Svimmel, dens h&o-;ieste Udtryk er Gaadefuldhedens Dumdristighed; deraf kommer det, at den endog fors&o-;ger sig i et endnu mere svimlende Udtryk &anfbeg;at elske et Menneske h&o-;iere end Gud&anfslut;. Og denne Dumdristighed behager Digteren over al Maade, den er ham en Liflighed i hans &O-;re, den begeistrer ham til Sange. Ak, Christendommen l&ae;rer, at dette er Gudsbespottelse. &streg; Og om Venskab gj&ae;lder igjen hvad der gj&ae;lder om Elskov, forsaavidt ogsaa dette ligger i Forkjerligheden: at elske dette eneste Menneske fremfor alle Andre, at elske ham i Mods&ae;tning til alle Andre. Baade Elskovens og Venskabets Gjenstand har derfor ogsaa Forkjerlighedens Navn &anfbeg;den Elskede&anfslut;, &anfbeg;Vennen&anfslut;, hvilke elskes i Mods&ae;tning til hele Verden. Derimod er det den christelige L&ae;re at elske N&ae;sten, at elske hele Sl&ae;gten, alle Mennesker, endog Fjenden, og ikke gj&o-;re Undtagelse, hverken Forkjerlighedens eller Afskyens. Der er kun Een, et Menneske med Evighedens Sandhed kan elske h&o-;iere end sig selv, det er Gud. Derfor hedder det heller ikke &anfbeg;Du skal elske Gud som Dig selv&anfslut;, men det hedder &anfbeg;Du skal elske Herren din Gud i dit ganske Hjerte og i din ganske Sjel og i dit ganske Sind&anfslut;. Gud skal et Menneske elske ubetinget lydende og elske ham tilbedende. Det er Ugudelighed, om noget Menneske vovede at elske sig selv saaledes, eller vovede at elske et andet Menneske saaledes, eller vovede at tillade et andet Menneske at elske ham saaledes. Dersom den Elskede eller Vennen bad Dig om Noget, som Du, netop fordi Du elskede redeligt, bekymret havde overveiet, at det var til hans Skade: da skal Du b&ae;re et Ansvar, hvis Du elsker ved at adlyde istedenfor at elske ved at negte &O-;nskets Opfyldelse. Men Gud skal Du elske i ubetinget Lydighed, selv om det han fordrer af Dig, maatte synes Dig Din egen Skade, ja skadeligt for hans Sag; thi Guds Viisdom er uden Sammenligningens Forhold til Din, og Guds Styrelse er uden Ansvarets Forpligtelse i Forhold til Din Klogskab; Du har blot elskende at lyde. Et Menneske derimod skal Du kun, &streg; dog nei, det er jo det H&o-;ieste &streg; altsaa et Menneske skal Du elske som Dig selv; kan Du bedre indsee hans Bedste end han, da skal Du ingen Undskyldning have i, at det Skadelige var hans eget &O-;nske, var hvad han selv bad om. Dersom dette ikke var Tilf&ae;ldet, da kunde der ganske rigtigt v&ae;re Tale om at elske et andet Menneske h&o-;iere end sig selv; thi det vilde v&ae;re: tiltrods for sin Indsigt, at det var ham skadeligt, adlydende at gj&o-;re det, fordi han forlangte det, eller tilbedende, fordi han &o-;nskede det. Men dette har Du netop ikke Lov til; Du har Ansvaret, hvis Du gj&o-;r det, ligesom og den Anden har Ansvaret, hvis han paa saadan Maade vil misbruge sit Forhold til Dig. Altsaa &streg; &anfbeg;som Dig selv&anfslut;. Dersom den listigste Bedrager, der nogensinde har levet (eller vi kunne jo digte ham endnu listigere end han nogensinde har levet), for om muligt at faae Loven til at gj&o-;re mange Ord og til at blive vidtl&o-;ftig, thi da har Bedrageren snart seiret, vilde vedblive Aar ud og Aar ind &anfbeg;fristende&anfslut; at sp&o-;rge den &anfbeg;kongelige Lov&anfslut; &anfbeg;hvorledes skal jeg elske min N&ae;ste?&anfslut; da skal det ordknappe Bud uforandret vedblive at gjentage det korte Ord &anfbeg;som Dig selv&anfslut;. Og dersom nogen Bedrager &streg; bedrog sig selv hele Livet igjennem ved allehaande Vidtl&o-;ftigheder denne Sag betr&ae;ffende, da skal Evigheden blot foreholde ham det korte Lovens Ord &anfbeg;som Dig selv&anfslut;. Sandeligen Ingen skal kunne undflye Budet; kommer dets &anfbeg;som Dig selv&anfslut; Selvkjerligheden saa n&ae;r paa Livet som muligt, saa er &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; atter en Bestemmelse, der i N&ae;rgaaenhed er Selvkjerligheden saa livsfarlig som muligt. At det er en Umulighed at snoe sig derfra, indseer Selvkjerligheden selv. Den eneste Udflugt er, hvad jo ogsaa Pharis&ae;eren i sin Tid, for at gj&o-;re sig retf&ae;rdig, fors&o-;gte: at lade det v&ae;re tvivlsomt, hvo Ens N&ae;ste er &streg; for at faae ham fra Livet. Hvo er da Ens N&ae;ste? Ordet er aabenbart dannet af N&ae;rmeste, altsaa er N&ae;sten Den, der er Dig n&ae;rmere end alle Andre, dog ikke i Forkjerlighedens Forstand, thi at elske Den, der i Forkjerlighedens Forstand er En n&ae;rmere end alle Andre, er Selvkjerlighed &streg; &anfbeg;gj&o-;re ikke ogsaa Hedningerne det Samme?&anfslut; N&ae;sten er da Dig n&ae;rmere end alle Andre. Men er han Dig ogsaa n&ae;rmere end Du er Dig selv? Nei, det er han ikke, men han er just, eller han skal just v&ae;re Dig lige saa n&ae;r. Begrebet &anfbeg;N&ae;ste&anfslut; er egentligen Fordoblelsen af Dit eget Selv; &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; er hvad T&ae;nkerne vilde kalde det Andet, Det, hvorpaa det Selviske i Selvkjerligheden skal pr&o-;ves. Forsaavidt beh&o-;ver, for Tankens Skyld, N&ae;sten end ikke at v&ae;re til. Om et Menneske levede paa en &o-;de &O-;e, dersom han dannede sit Sind efter Budet, saa vilde han, ved at forsage Selvkjerligheden, kunne siges at elske N&ae;sten. Vel er &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; i sig en Mangfoldighed, thi &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; betyder &anfbeg;alle Mennesker&anfslut;, og dog er i en anden Forstand eet Menneske nok for at Du kan ind&o-;ve Loven. Det er nemlig en Umulighed i selvisk Forstand, bevidst, at v&ae;re To om at v&ae;re Selv; det maa Selvkjerligheden v&ae;re ene om. Der beh&o-;ves heller ikke Tre, thi er der To, det vil sige er der eet andet Menneske, som Du i christelig Forstand elsker &anfbeg;som Dig selv&anfslut;, eller i hvem Du elsker &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, saa elsker Du alle Mennesker. Men hvad det Selviske ubetinget ikke kan taale er: Fordoblelse, og Budets Ord &anfbeg;som Dig selv&anfslut; er just Fordoblelsen. Den i Elskov Gl&o-;dende kan ingenlunde paa Grund eller i Kraft af denne Gl&o-;den taale Fordoblelsen, der her vilde v&ae;re: at opgive Elskoven, hvis den Elskede fordrede dette. Den Elskende elsker altsaa ikke den Elskede &anfbeg;som sig selv&anfslut;, thi han er fordrende, men dette &anfbeg;som sig selv&anfslut; indeholder just Fordringen til ham &streg; ak, og dog mener den Elskende endog at elske det andet Menneske h&o-;iere end sig selv. &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; er saaledes Selvkjerligheden saa n&ae;r paa Livet som muligt; er der kun to Mennesker, er det andet Menneske N&ae;sten; er der Millioner, er Enhver af disse N&ae;sten, der igjen er En n&ae;rmere end &anfbeg;Vennen&anfslut; og &anfbeg;den Elskede&anfslut;, forsaavidt disse, som Forkjerlighedens Gjenstand, saa smaat holde sammen med Selvkjerligheden i En. At N&ae;sten saaledes er til og er En saa n&ae;r, er man i Almindelighed ogsaa vidende om, naar man mener at have Rettigheder i Forhold til ham, at kunne fordre Noget af ham. Dersom Nogen i denne Forstand sp&o-;rger, hvo er min N&ae;ste, da vil hiint Christi Svar til Pharis&ae;eren kun paa en egen Maade indeholde Besvarelsen, thi i Svaret gj&o-;res egentligt f&o-;rst Sp&o-;rgsmaalet til det modsatte, hvorved betydes, hvorledes et Menneske har at sp&o-;rge. Christus siger nemlig, efterat have fortalt Parabelen om den barmhjertige Samaritan, til Pharis&ae;eren (Luc. 10, 36.) &anfbeg;hvilken af disse Tre tykkes Dig nu at have v&ae;ret hans N&ae;ste, der var falden blandt R&o-;vere&anfslut;, og Pharis&ae;eren svarer &anfbeg;rigtigt&anfslut; &anfbeg;den, som gjorde Barmhjertighed mod ham&anfslut;; det er, ved at anerkjende Din Pligt opdager Du let, hvo Din N&ae;ste er. Pharis&ae;erens Svar er indeholdt i Christi Sp&o-;rgsmaal, der ved sin Form n&o-;dsagede Pharis&ae;eren til at svare saaledes. Den jeg har Pligten mod er min N&ae;ste, og naar jeg fuldkommer min Pligt viser jeg, at jeg er N&ae;sten. Christus taler nemlig ikke om det at kjende N&ae;sten, men om det selv at blive N&ae;sten, at bevise sig at v&ae;re N&ae;sten, som Samaritanen beviste det ved sin Barmhjertighed; thi ved den beviste han jo ikke, at den Overfaldne var hans N&ae;ste; men at han var den Overfaldnes N&ae;ste. Leviten og Pr&ae;sten vare i n&ae;rmere Forstand den Overfaldnes N&ae;ste, men disse vilde Intet vide derom; Samaritanen derimod, der ved Fordomme var foranlediget til Misforstaaelse, forstod dog rigtigt, at han var den Overfaldnes N&ae;ste. At v&ae;lge en Elsket, at finde en Ven, ja det er et vidtl&o-;ftigt Arbeide, men N&ae;sten er let at kjende, let at finde, hvis man blot selv vil &streg; anerkjende sin Pligt. Budet l&o-;d saaledes &anfbeg;Du skal elske Din N&ae;ste som Dig selv&anfslut;, men naar Budet forstaaes retteligen, siger det tillige det Omvendte: Du skal elske Dig selv paa den rette Maade. Dersom Nogen derfor ikke af Christendommen vil l&ae;re at elske sig selv paa den rette Maade, kan han heller ikke elske N&ae;sten; han kan saa maaskee som det hedder &anfbeg;i Liv og D&o-;d&anfslut; &streg; holde sammen med et andet eller flere andre Mennesker, men dette er ingenlunde at elske N&ae;sten. At elske sig selv paa den rette Maade og at elske N&ae;sten svare ganske til hinanden, er i Grunden Eet og det Samme. Naar Lovens &anfbeg;som Dig selv&anfslut; har fravristet Dig den Selvkjerlighed, hvilken Christendommen, s&o-;rgeligt nok, maa foruds&ae;tte at v&ae;re i ethvert Menneske, saa har Du netop l&ae;rt at elske Dig selv. Loven er derfor: Du skal elske Dig selv saaledes som Du elsker N&ae;sten, naar Du elsker ham som Dig selv. Hvo der har noget Kjendskab til Menneskene vil vist tilstaae, at som han ofte har &o-;nsket at kunne bev&ae;ge dem til at opgive Selvkjerligheden, at han saaledes ogsaa ofte har maattet &o-;nske, om det var muligt at l&ae;re dem at elske dem selv. Naar den Travle &o-;dsler sin Tid og sin Kraft i forf&ae;ngelige, ubetydelige Idr&ae;tters Tjeneste, er dette da ikke, fordi han ikke har l&ae;rt ret at elske sig selv? Naar den Letsindige bortgiver sig selv n&ae;sten som et Intet med i &O-;ieblikkets Narrespil, er dette da ikke, fordi han ikke har Forstand paa ret at elske sig selv? Naar den Tungsindige &o-;nsker at blive af med Livet, ja med sig selv, er dette da ikke, fordi han ikke vil l&ae;re strengt og alvorligt at elske sig selv? Naar et Menneske, fordi Verden eller et andet Menneske trol&o-;s lod ham forraadt, overgiver sig til Fortvivlelse, hvilken er da hans Skyld (thi hans uskyldige Lidelse tale vi jo her ikke om) uden den ikke at elske sig selv paa den rette Maade? Naar et Menneske selvplagersk mener at gj&o-;re Gud en Tjeneste ved at martre sig selv, hvilken er da hans Synd uden denne, ikke ret at ville elske sig selv? Ak, og naar et Menneske formasteligt l&ae;gger Haand paa sig selv, er dette da ikke just hans Synd, at han ikke retteligen elsker sig selv i den Forstand, i hvilken et Menneske skal elske sig selv? O, der tales i Verden saa meget om Forr&ae;derie og Trol&o-;shed, og Gud bedre det, at dette destov&ae;rre kun er altfor sandt, men lad os dog derover aldrig glemme, at den farligste Forr&ae;der blandt alle er den, ethvert Menneske har i sig selv. Dette Forr&ae;derie, hvad enten det bestaaer i, at han selvisk elsker sig, eller det bestaaer i, at han selvisk ikke vil elske sig selv paa den rette Maade, dette Forr&ae;derie er jo rigtignok en Hemmelighed, der gj&o-;res intet Anskrig i den Anledning som ellers i Anledning af Forr&ae;derie og Trol&o-;shed; men er det ikke just derfor desto vigtigere, at der atter og atter mindes om Christendommens L&ae;re: at et Menneske skal elske sin N&ae;ste som sig selv, det er, som han skal elske sig selv. Budet om Kjerlighed til N&ae;sten taler da i eet og samme Ord, &anfbeg;som Dig selv&anfslut;, om denne Kjerlighed og om Kjerligheden til sig selv &streg; og nu er Talens Indledning standset ved det, som den &o-;nsker at gj&o-;re til Gjenstand for Betragtningen. Det nemlig, hvorved Budet om Kjerlighed til N&ae;sten og om Kjerlighed til sig selv bliver eenstydigt, er ikke blot dette &anfbeg;som Dig selv&anfslut;, men endnu mere det Ord &anfbeg;Du skal&anfslut;. Herom er det vi ville tale: Du skal elske, thi dette er just Kjendet paa den christelige Kjerlighed og er dens Eiendommelighed, at den indeholder denne tilsyneladende Modsigelse: at det at elske er Pligt. Du skal elske, dette er altsaa den &anfbeg;kongelige Lovs&anfslut; Ord. Og sandeligen, m. T., hvis Du formaaer at danne Dig en Forestilling om Verdens Skikkelse, f&o-;rend dette Ord blev udtalt, eller hvis Du str&ae;ber at forstaae Dig selv og agter paa deres Liv og deres Sindstilstand, som, skj&o-;ndt de kalde sig Christne, dog egentligen leve i Hedenskabets Forestillinger: da vil Du i Forhold til dette Christelige, som i Forhold til alt Christeligt, med Troens Forundring ydmygt tilstaae, at Sligt ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte. Thi nu, da det har v&ae;ret befalet gjennem Christendommens atten Aarhundreder og f&o-;r den Tid i J&o-;dedommen, nu da Enhver er opl&ae;rt deri og, aandeligt forstaaet ligesom Den, der opdrages i velhavende For&ae;ldres Huus, n&ae;sten foranlediget til at glemme, at det daglige Br&o-;d er en Gave; nu, da det Christelige mange Gange af dem, der bleve opdragne deri, forsmaaes i Sammenligning med allehaande Nyheder, ligesom naar den sunde F&o-;de af Den, der aldrig har v&ae;ret sulten, forsmaaes i Sammenligning med Slikkerie; nu, da det Christelige foruds&ae;ttes, foruds&ae;ttes som bekjendt, som givet, antydes &streg; for at gaae videre: nu, siges det rigtignok saadan udenvidere af Enhver, ak, og dog hvor sjeldent maaskee, at det paaagtes, hvor sjeldent maaskee, at en Christen alvorligt, med taknemlig Tanke dv&ae;ler ved Forestillingen om, hvorledes hans Tilstand maatte v&ae;re, hvis Christendommen ikke var indkommen i Verden! Hvilket Mod h&o-;rer der dog ikke til for f&o-;rste Gang at sige &anfbeg;Du skal elske&anfslut;, eller rettere, hvilken guddommelig Myndighed for med Ordet at vende op og ned paa det naturlige Menneskes Forestillinger og Begreber! Thi der, hvor det menneskelige Sprog standser og Modet svigter, ved Gr&ae;ndsen, der bryder Aabenbaringen frem med guddommelig Oprindelse og forkynder, hvad der ikke i Dybsindighedens eller den menneskelige Sammenlignings Forstand er vanskeligt at forstaae, men hvad der dog ikke opkom i noget Menneskes Hjerte. Det er ikke egentligen vanskeligt at forstaae, naar det er blevet sagt, og det vil jo ikkun forstaaes for at ud&o-;ves; men det opkom ikke i noget Menneskes Hjerte. Tag en Hedning, som ikke er forv&ae;nt ved at have l&ae;rt tankel&o-;st at ramse det Christelige, eller forv&ae;nt ved den Indbildning at v&ae;re en Christen &streg; og dette Bud &anfbeg;Du skal elske&anfslut; vil ikke blot forbause ham, men det vil opr&o-;re ham, det vil v&ae;re ham til Forargelse. Just derfor passer igjen paa dette Kjerlighedens Bud, hvad der er det Christeliges Kjende &anfbeg;Alt er blevet nyt&anfslut;. Budet er ikke i tilf&ae;ldig Forstand noget Nyt, ei heller i Nysgjerrighedens Forstand en Nyhed, ei heller i Timelighedens Forstand noget nyt Noget. Kjerlighed har der v&ae;ret til ogsaa i Hedenskabet, men det, at skulle elske, er en Evighedens Forandring &streg; og Alt er blevet nyt. Hvilken Forskjel mellem hiint F&o-;lelsens og Driftens og Tilb&o-;ielighedens og Lidenskabens, kort hiint Umiddelbarhedens Spil af Kr&ae;fter, hiin Poesiens besjungne Herlighed i Smiil eller i Taarer, i &O-;nske eller i Savn, hvilken Forskjel mellem dette og Evighedens, Befalingens Alvor i Aand og Sandhed, i Oprigtighed og Selvfornegtelse! Men den menneskelige Utaknemmelighed, o, hvad har den en saa kort Hukommelse! Fordi det H&o-;ieste nu tilbydes Enhver, saa tager man det hen som Ingenting, sandser Intet derved, end sige ret at gj&o-;re sig Rede for dets dyrebare Beskaffenhed, ret som tabte det H&o-;ieste Noget derved, at Alle have eller kunne have det Samme. See, dersom en Familie er i Besiddelse af een eller anden kostbar Skat, som staaer i Forhold til en bestemt Begivenhed, da fort&ae;ller fra Sl&ae;gt til Sl&ae;gt For&ae;ldrene B&o-;rnene og B&o-;rnene igjen deres B&o-;rn, hvorledes det er gaaet til. Men fordi Christendommen nu gjennem saa mange Aarhundreder er bleven hele Sl&ae;gtens Eiendom, skal derfor al Tale forstumme om, hvilken Evighedens Forandring der med Christendommen foregaaer i Verden? Er ikke enhver Sl&ae;gt lige n&ae;r, det er, lige forpligtet til at gj&o-;re sig dette tydeligt? Er Forandringen mindre m&ae;rkelig fordi det er atten Aarhundreder siden? Er det da ogsaa nu blevet mindre m&ae;rkeligt, at der er en Gud til, fordi der i flere Aartusinder have levet Sl&ae;gter, som troede paa ham, er det derfor blevet mindre m&ae;rkeligt for mig &streg; dersom jeg ellers troer det? Og er det for Den, der lever i vor Tid, atten Aarhundreder siden, at han blev Christen, fordi det er atten Aarhundreder siden Christendommen indkom i Verden? Og dersom det ikke er slet saa l&ae;nge siden, saa maa han dog vel kunne huske, hvorledes han var, f&o-;rend han blev Christen, og altsaa vide, hvilken Forandring der foregik med ham &streg; dersom den Forandring er foregaaet med ham, at han blev Christen. Saa der altsaa ikke beh&o-;ves verdenshistoriske Skildringer af Hedenskabet, som var det atten Aarhundreder siden Hedenskabets Undergang; thi slet saa l&ae;nge siden er det dog vel ikke, da baade Du, m. T., og jeg have v&ae;ret Hedninger, have v&ae;ret det, ja &streg; dersom vi ellers ere blevne Christne. Og dette er just den s&o-;rgeligste og den ugudeligste Art Bedrag, ved Uskj&o-;nsomhed at lade sig bedrage for det H&o-;ieste, som man mener at besidde, ak, og see, man besidder det dog ikke. Thi hvad er vel den h&o-;ieste Besiddelse, hvad er Besiddelsen af Alt, naar jeg aldrig faaer det rette Indtryk af, at jeg besidder det, og af hvad det er jeg besidder! Fordi Den, som haver de jordiske Goder, efter Bibelens Ord, skal v&ae;re som Den, der ikke haver dem, mon det derfor ogsaa er rigtigt i Forhold til det H&o-;ieste: at have det og dog v&ae;re som Den, der ikke haver det? Mon det er rigtigt, dog nei, lader os ikke bedrage ved Sp&o-;rgsmaalet, som var det muligt at have det H&o-;ieste paa den Maade, lader os ret bet&ae;nke, at det er en Umulighed. De jordiske Goder ere det Ligegyldige, og derfor l&ae;rer Skriften, at de, naar de besiddes, skulle besiddes som det Ligegyldige; men det H&o-;ieste hverken kan eller skal besiddes som det Ligegyldige. De jordiske Goder ere i udvortes Forstand en Virkelighed, derfor kan man besidde dem, medens og skj&o-;ndt man er som Den, der ikke haver dem; men Aandens Goder ere kun i det Indvortes, ere kun i Besiddelsen, og derfor kan man ikke, hvis man virkeligt besidder dem, v&ae;re som Den, der ikke besidder dem; tvertimod, hvis man er en Saadan, besidder man dem netop ikke. Dersom Nogen mener at have Troen og dog er ligegyldig ved denne Besiddelse, hverken kold eller varm, da kan han v&ae;re forvisset om, at han heller ikke har Troen. Dersom Nogen mener at v&ae;re Christen og dog er ligegyldig ved at han er det, da er han det sandeligen heller ikke. Eller hvad vilde vi vel d&o-;mme om et Menneske, der forsikkrede, at han var forelsket, og tillige, at det var ham ligegyldigt? Saa lader os derfor ikke, saa lidet nu som ved nogen anden Leilighed, naar vi tale om det Christelige, glemme dets Oprindelighed, det er, at det ikke oprandt i noget Menneskes Hjerte; lader os ikke glemme at tale derom med Troens Oprindelighed, hvilken altid, naar den er i et Menneske, ikke troer fordi Andre have troet, men fordi ogsaa dette Menneske er grebet af Det, der har grebet Utallige f&o-;r ham, men derfor dog vel ikke mindre oprindeligt. Thi et Redskab, som en Haandv&ae;rker bruger, det sl&o-;ves i Aarene, Fjederen taber sin Sp&ae;ndkraft og sl&o-;ves; men hvad der har Evighedens Sp&ae;ndkraft beholder den gjennem alle Tider aldeles uforandret. Naar en Kraft-Pr&o-;ver l&ae;nge er bleven brugt, saa kan tilsidst endog den Svage bestaae i Pr&o-;ven, men Evighedens Kraftmaal, paa hvilket ethvert Menneske skal pr&o-;ves: om han vil have Troen eller ikke, bliver i alle Tider aldeles uforandret. &streg; Naar Christus (_{Mth. 10, 16}Mth. 10, 17) siger: &anfbeg;vogter Eder for Menneskene&anfslut;, mon deri ikke ogsaa er indeholdt dette: vogter Eder, at I ikke ved Menneskene, det er ved idelig Sammenligning med andre Mennesker, ved Vane og Udvorteshed lader Eder franarre det H&o-;ieste? Thi en Bedragers R&ae;nkefuldhed er ikke saa farlig, man bliver ogsaa lettere opm&ae;rksom; men det, at have det H&o-;ieste i et Slags ligegyldigt F&ae;llesskab, i en Vanes Dvaskhed, ja i en Vanes Dvaskhed, der endog vil s&ae;tte Sl&ae;gten istedenfor de Enkelte, gj&o-;re Sl&ae;gten til Modtageren og de Enkelte i Kraft deraf udenvidere til Deelagtige: dette er det Forf&ae;rdelige. Vel skal det H&o-;ieste ikke v&ae;re et Rov; Du skal ikke have det for Dig selv i selvisk Forstand, thi hvad Du kun kan have for Dig selv alene er aldrig det H&o-;ieste; men om Du end i dybeste Forstand har det H&o-;ieste tilf&ae;lles med Alle (og dette er just det H&o-;ieste, Det Du kan have tilf&ae;lles med Alle) skal Du dog troende have det for Dig selv, at Du beholder det, medens maaskee alle Andre ogsaa beholde det, men tillige, hvis end alle Andre opgave det. Vogter Eder ogsaa i denne Henseende for Mennesker, &anfbeg;v&ae;rer kloge som Slanger&anfslut; &streg; for nemlig at bevare Troens Hemmelighed for Dig selv, om Du end baade haaber og &o-;nsker og arbeider, at Enhver i denne Henseende gj&o-;r som Du; &anfbeg;v&ae;rer eenfoldige som Duer&anfslut;, thi Troen er just denne Eenfoldighed. Du skal ikke bruge Klogskaben for at gj&o-;re Troen til noget Andet, men Du skal netop bruge Klogskaben for, klogt mod Menneskene, at v&ae;rge om Troens Hemmelighed i Dig, vogtende Dig for Mennesker. Er Feldtraabet, fordi Alle hver is&ae;r veed det, derfor ingen Hemmelighed, naar det dog betroes Enhver og bevares af Enhver som en Hemmelighed? Dog Feldtraabets Hemmelighed er idag Eet imorgen et Andet, men Troens V&ae;sen er at v&ae;re en Hemmelighed, at v&ae;re for den Enkelte; hvis den ikke af hver Enkelt, selv naar han bekjender den, bevares som en Hemmelighed, saa troer han heller ikke. Skulde dette maaskee v&ae;re noget Mangelfuldt ved Troen, at den saaledes er og bliver og skal v&ae;re en Hemmelighed? Er dette da ogsaa Tilf&ae;ldet med Elskov, eller er det ikke just de flygtige R&o-;relser, der strax blive aabenbare og derfor ogsaa strax igen forsvinde, medens det dybe Indtryk altid bevarer Hemmeligheden, saa vi jo endog, og med Rette, sige, at den Forelskelse, der ikke gj&o-;r et Menneske hemmelighedsfuldt, er ingen ret Forelskelse. Den hemmelighedsfulde Forelskelse kan v&ae;re et Billede paa Troen; men det skjulte Menneskes uforkr&ae;nkelige Inderlighed i Troen er Livet. Den, der klog som Slangen vogter sig for Menneskene, at han, eenfoldig som Duen kan &anfbeg;bevare Troens Hemmelighed&anfslut;, han haver ogsaa, som Skriften siger (Mc. 9, 50) &anfbeg;Salt i sig selv&anfslut;; men vogter han sig ikke for Menneskene, da taber Saltet sin Kraft, og hvormed skal der saa saltes. Og er det end skeet, at en Forelskelses Hemmelighed blev et Menneskes Undergang, da er Troen evigt og altid den saliggj&o-;rende Hemmelighed! See, hiin blodsottige Qvinde; hun tr&ae;ngte sig ikke frem for at komme til at r&o-;re ved Christi Kl&ae;debon; hun fortalte ikke Andre, hvad hun havde til Hensigt, og hvad hun troede: hun sagde ganske sagte ved sig selv &anfbeg;dersom jeg blot r&o-;rer ved Fligen af hans Kjortel, da er jeg helbredet&anfslut;. Den Hemmelighed havde hun for sig selv, det var Troens Hemmelighed, som frelste hende baade timeligt og evigt. Denne Hemmelighed kan Du have for Dig selv, ogsaa da, naar Du frimodigt bekjender Troen; og naar Du ligger afm&ae;gtigt paa Sygeleiet og ikke kan r&o-;re et Lem, naar Du end ikke kan bev&ae;ge Tungen, kan Du dog have denne Hemmelighed hos Dig. Men Troens Oprindelighed forholder sig igjen til det Christeliges Oprindelighed. Vidtl&o-;ftige Skildringer af Hedenskabet, dets Vildfarelser, dets Eiendommelighed, ere ingenlunde forn&o-;dne, det Christeliges Kjender ere indeholdte i selve det Christelige. Gj&o-;r Fors&o-;get her; glem et &O-;ieblik det Christelige, t&ae;nk Dig, hvad Du ellers kjender til Kjerlighed, besind Dig paa, hvad Du l&ae;ser hos Digterne, hvad Du selv kan udfinde, og siig da, om det nogensinde var faldet Dig ind at t&ae;nke dette: Du skal elske? V&ae;r oprigtig, eller at dette ikke skal forstyrre Dig, saa vil jeg oprigtigt tilstaae, at det mange, mange Gange i mit Liv har vakt hele min Forundrings Studsen, at det stundom har v&ae;ret mig, som tabte Kjerligheden Alt derved, om den dog end vinder Alt. V&ae;r oprigtig, tilstaae, at det maaskee er Tilf&ae;ldet med de Fleste, at, naar de l&ae;se Digternes gl&o-;dende Skildring af Elskov eller Venskab, dette da synes dem noget langt H&o-;iere end det fattige: &anfbeg;Du skal elske&anfslut;. &anfbeg;Du skal elske&anfslut;. Kun naar det er Pligt at elske, kun da er Kjerligheden for evig betrygget mod enhver Forandring; evig frigjort i salig Uafh&ae;ngighed; evig lykkelig sikkret mod Fortvivlelse. Hvor glad, hvor lykkelig, hvor ubeskrivelig tillidsfuld end Driftens og Tilb&o-;ielighedens Kjerlighed, den umiddelbare Kjerlighed som saadan kan v&ae;re, den f&o-;ler dog netop i sit skj&o-;nneste &O-;ieblik en Trang til, om muligt at binde sig end fastere. Derfor sv&ae;rge de tvende, de tilsv&ae;rge hinanden Tro eller Venskab; og naar vi tale festligst, sige vi ikke om Tvende &anfbeg;de elske hinanden&anfslut;, vi sige &anfbeg;de tilsvore hinanden Tro&anfslut; eller &anfbeg;de tilsvore hinanden Venskab&anfslut;. Men hvorved sv&ae;rger da denne Kjerlighed? Vi ville nu ikke forstyrre Opm&ae;rksomheden og adsprede ved at minde om det meget Forskjellige, som denne Kjerligheds Talsm&ae;nd &anfbeg;Digterne&anfslut; ved Indvielsen vide Besked om &streg; thi i Forhold til denne Kjerlighed er det Digteren, som tager L&o-;ftet af de Tvende, Digteren, som forener de Tvende, Digteren, som foresiger de Tvende Eden og lader dem sv&ae;rge, kort det er Digteren, der er Pr&ae;sten. Sv&ae;rger nu denne Kjerlighed ved Noget, som er h&o-;iere end den selv? Nei, det gj&o-;r den ikke. Just dette er den skj&o-;nne, den r&o-;rende, den gaadefulde, den digteriske Misforstaaelse, at de Tvende ikke selv opdage det; og netop derfor er Digteren deres eneste, deres elskede Fortrolige, fordi han heller ikke opdager det. Naar denne Kjerlighed sv&ae;rger, da giver den egentligen selv Det Betydning, hvorved den sv&ae;rger; det er Kjerligheden selv, der kaster Glandsen over Det, hvorved den sv&ae;rger, saa den altsaa ikke blot ikke sv&ae;rger ved noget H&o-;iere, men egentligen sv&ae;rger ved Noget, der er ringere end den selv. Saa ubeskrivelig riig er denne Kjerlighed i sin elskelige Misforstaaelse; thi netop fordi den er sig selv en uendelig Rigdom, en ubegr&ae;ndset Tilforladelighed, kommer den, idet den vil sv&ae;rge, til at sv&ae;rge ved noget Ringere, men opdager det ikke selv. Deraf kommer det igjen, at denne Sv&ae;rgen, der jo skulde v&ae;re og ogsaa oprigtigt mener sig selv at v&ae;re den h&o-;ieste Alvor, dog er den yndigste Sp&o-;g. Og den gaadefulde Ven, Digteren, hvis fuldkomne Fortrolighed er denne Kjerligheds h&o-;ieste Forstaaelse, han forstaaer det heller ikke. Dog er det jo let at forstaae, at skal man i Sandhed sv&ae;rge, da maa man sv&ae;rge ved noget H&o-;iere, saa kun Gud i Himlene er den Eneste, der i Sandhed er i det Tilf&ae;lde, at han ene kan sv&ae;rge ved sig selv. Dette kan imidlertid Digteren ikke forstaae, det er, den Enkelte, som er Digter, kan vel forstaae det, men han kan ikke forstaae det forsaavidt han er Digter, og &anfbeg;Digteren&anfslut; kan ikke forstaae det; thi Digteren kan forstaae Alt &streg; i Gaader, og vidunderligt forklare Alt &streg; i Gaader, men han kan ikke forstaae sig selv, eller forstaae, at han selv er en Gaade. Skulde han tvinges til at forstaae det, da vilde han, hvis han ikke blev opbragt og forbittret, veemodigt sige: gid man ikke havde paan&o-;dt mig denne Forstaaelse, der forstyrrer mig mit Skj&o-;nneste, forstyrrer mig mit Liv, medens jeg ingen Brug kan gj&o-;re af den. Og deri har Digteren forsaavidt Ret, thi den sande Forstaaelse er Livssp&o-;rgsmaalets Afgj&o-;relse for hans Tilv&ae;r. Der er paa den Maade to Gaader, den f&o-;rste er de Tvendes Kjerlighed, den anden er Digterens Forklaring af den, eller at Digterens Forklaring ogsaa er en Gaade. Saaledes sv&ae;rger denne Kjerlighed, og da tilf&o-;ie de Tvende til Eden, at de ville elske hinanden &anfbeg;for evig&anfslut;. Naar dette ikke f&o-;ies til, saa forener Digteren ikke de Tvende, han vender sig ligegyldig bort fra en saadan timelig Kjerlighed, eller han vender sig spottende imod den, medens han for evig tilh&o-;rer hiin evig Kjerlighed. Der er da egentligen to Foreninger, f&o-;rst de Tvende, som for evig ville elske hinanden, og saa Digteren, som for evig vil tilh&o-;re de Tvende. Og deri har jo Digteren Ret, at naar tvende Mennesker ikke ville elske hinanden for evig, saa er deres Kjerlighed ikke v&ae;rd at tale om, end mindre v&ae;rd at besynge. Derimod m&ae;rker Digteren ikke Misforstaaelsen, at de Tvende ved deres Kjerlighed sv&ae;rge at ville elske hinanden for evig, istedenfor ved Evigheden at tilsv&ae;rge hinanden Kjerlighed. Evigheden er det H&o-;iere; skal man sv&ae;rge, da maa man sv&ae;rge ved det H&o-;iere, men skal man sv&ae;rge ved Evigheden, da sv&ae;rger man ved Pligten &anfbeg;at skulle elske&anfslut;. Ak, men hiin de Elskendes Yndling, Digteren, han, der selv er det end Sjeldnere end de tvende ret Elskende, hvilke hans L&ae;ngsel s&o-;ger, han, der selv er Elskelighedens Vidunder, han er ogsaa som det kj&ae;lne Barn, han kan ikke taale dette &anfbeg;skal&anfslut;, saasnart det siges, bliver han enten utaalmodig eller han giver sig til at gr&ae;de. Altsaa denne umiddelbare Kjerlighed, den har vel i den skj&o-;nne Indbildnings Forstand det Evige i sig, men den er ikke bevidst begrundet paa det Evige, og derfor kan den forandres. Selv om den ikke forandredes, den kan dog forandres, thi den er jo det Lykkelige; men om det Lykkelige gj&ae;lder hvad der gj&ae;lder om Lykken, hvad der, naar man t&ae;nker det Evige, ikke kan t&ae;nkes uden Veemod, ligesom det er sagt med Gysen: &anfbeg;Lykken er, naar den har v&ae;ret&anfslut;. Dette vil sige, saa l&ae;nge den bestod eller var til, var en Forandring mulig; f&o-;rst naar den er bleven forbigangen, kan man sige, den bestod. &anfbeg;Man prise intet Menneske lykkelig, saa l&ae;nge han lever&anfslut;; saa l&ae;nge han lever, kan nemlig Lykken forandre sig, f&o-;rst naar han er d&o-;d, og Lykken ikke har forladt ham, medens han levede, f&o-;rst da viser det sig, at han &streg; har v&ae;ret lykkelig. Hvad der blot er til, hvad der ingen Forandring har undergaaet, det har bestandigt Forandringen uden for sig; den kan bestandigt indtr&ae;de, endnu i det sidste &O-;ieblik kan den komme, og f&o-;rst naar Livet er tilendebragt, kan man sige: Forandringen kom ikke &streg; eller maaskee kom den. Hvad der ingen Forandring har undergaaet har vel Bestaaen, men har ikke Bestandighed; forsaavidt det har Bestaaen, er det til, men forsaavidt det ikke i Forandringen har vundet Bestandighed, kan det ikke blive samtidigt med sig selv, og er da enten lykkeligt uvidende om dette Misforhold eller stemt i Veemod. Thi det Evige er det Eneste, som kan v&ae;re og blive og forblive samtidigt med enhver Tid; Timeligheden derimod adskiller i sig selv, og det N&ae;rv&ae;rende kan ikke blive samtidigt med det Tilkommende, eller det Tilkommende med det Forbigangne, eller det Forbigangne med det N&ae;rv&ae;rende. Om hvad der derfor ved at undergaae Forandringen vandt Bestandighed, om det kan man ikke blot, naar det har bestaaet, sige &anfbeg;det bestod&anfslut;, men man kan sige &anfbeg;det har bestaaet, medens det bestod.&anfslut; Just dette er Betryggelsen, og et ganske andet Forhold end Lykkens. Naar Kjerligheden har undergaaet Evighedens Forandring ved at v&ae;re bleven Pligt, da har den vundet Bestandighed, og det f&o-;lger da af sig selv, at den bestaaer. Det f&o-;lger nemlig ikke af sig selv, at hvad der bestaaer i dette &O-;ieblik ogsaa bestaaer i n&ae;ste &O-;ieblik, men det f&o-;lger af sig selv, at det Bestandige bestaaer. Vi tale jo om, at Noget bestaaer sin Pr&o-;ve, og vi prise det, naar det har bestaaet sin Pr&o-;ve; men denne Tale er dog om det Ufuldkomne, thi det Bestandiges Bestandighed skal og kan ikke vise sig i at bestaae en Pr&o-;ve &streg; det er jo det Bestandige, og kun det Forg&ae;ngelige kan give sig &streg; Skin af Bestandighed ved at bestaae i en Pr&o-;ve. Om Pr&o-;ve-S&o-;lv vilde derfor ingen falde paa at sige, at det skal bestaae sin Pr&o-;ve i Aarene, thi det er jo Pr&o-;ve-S&o-;lv. Saaledes ogsaa med Kjerlighed. Den Kjerlighed, der blot har Bestaaen, hvor lykkelig, hvor livsalig, hvor tillidsfuld, hvor digterisk den end er, den maa dog bestaae sin Pr&o-;ve i Aarene; men den Kjerlighed, der undergik Evighedens Forandring ved at blive Pligt, den vandt Bestandighed, den er Pr&o-;ve-S&o-;lv. Er den derfor maaskee mindre anvendelig, mindre brugbar i Livet? Er da Pr&o-;ve-S&o-;lv det mindre Brugbare? Dog vel ikke; men Sproget, uvilkaarligt, og Tanken, bevidst, &ae;rer paa en egen Maade Pr&o-;ve-S&o-;lvet, thi om dette siges blot &anfbeg;man bruger det&anfslut;, der tales slet ikke om Pr&o-;ve, man forn&ae;rmer det ikke ved at ville pr&o-;ve det, det veed man jo forud, at Pr&o-;ve-S&o-;lv bestaaer. Naar man derfor bruger en mindre tilforladelig Sammens&ae;tning, saa n&o-;dsages man til at v&ae;re mere n&ae;rgaaende og til at tale mindre eenfoldigt, man n&o-;dsages til n&ae;sten tvetydigt at sige det Dobbelte &anfbeg;man bruger det, og medens man bruger det, pr&o-;ver man det tillige&anfslut;, thi det er dog bestandigt muligt, at det kunde forandre sig. Altsaa, kun naar det er Pligt at elske, kun da er Kjerligheden evig betrygget. Denne Evighedens Betryggethed jager al Angest ud og gj&o-;r Kjerlighed fuldkommen, fuldkommen betrygget. Thi i hiin Kjerlighed, som kun har Bestaaen, hvor tillidsfuld den end er, er der dog endnu en Angest, en Angest for Forandringens Mulighed. Den selv forstaaer det ikke, lige saa lidet som Digteren, at det er Angest, thi Angesten er skjult, og kun den br&ae;ndende Higen Yttringen, hvorpaa dog just kjendes, at Angesten er skjult i Grunden. Hvoraf kommer det vel ellers, at den umiddelbare Kjerlighed er saa tilb&o-;ielig til, ja saa forelsket i at gj&o-;re Pr&o-;ve paa Kjerligheden? Dette er jo just, fordi Kjerligheden ikke, ved at blive Pligt, i dybeste Forstand har undergaaet &anfbeg;Pr&o-;ven&anfslut;. Derfra denne, hvad Digteren vilde kalde, s&o-;de Uro, der dumdristigere og dumdristigere vil gj&o-;re Pr&o-;ve. Den Elskende vil pr&o-;ve den Elskede, Vennen vil pr&o-;ve Vennen; Pr&o-;velsen har vistnok sin Grund i Kjerligheden, men denne heftigt flammende Lyst til at pr&o-;ve, dette &O-;nskets Higen efter at maatte blive sat paa Pr&o-;ve forklarer dog, at Kjerligheden sig selv ubevidst er usikker. Atter her er en gaadefuld Misforstaaelse i den umiddelbare Kjerlighed og i Digterens Forklaringer. De Elskende og Digteren mene, at denne Lyst til at ville pr&o-;ve Kjerligheden netop er et Udtryk for, hvor sikker den er. Men er dette vel saa? Det er ganske rigtigt, at det Ligegyldige &o-;nsker man ikke at pr&o-;ve; men deraf f&o-;lger jo ikke, at det at ville pr&o-;ve det Elskede er et Udtryk for Sikkerheden. De Tvende elske hinanden, de elske hinanden for evig, de ere saa visse, at de &streg; gj&o-;re Pr&o-;ve derpaa. Er denne Vished den h&o-;ieste? Er Forholdet ikke her, netop ligesom naar Kjerligheden sv&ae;rger og dog sv&ae;rger ved hvad der er lavere end Kjerligheden? Saaledes er jo her de Elskendes h&o-;ieste Udtryk for deres Kjerligheds Bestandighed et Udtryk for, at den kun har Bestaaen, thi hvad der kun har Bestaaen, det pr&o-;ver man, det s&ae;tter man paa Pr&o-;ve. Men naar det er Pligt at elske, da beh&o-;ves der ingen Pr&o-;ve og forn&ae;rmelig Dumdristighed med at ville pr&o-;ve, da er Kjerligheden h&o-;iere end enhver Pr&o-;ve, den har allerede mere end bestaaet i Pr&o-;ven, i samme Forstand, som Troen &anfbeg;mere end seirer&anfslut;. Det at pr&o-;ve forholder sig altid til Mulighed, det er dog altid muligt, at det, der pr&o-;ves, ikke bestod i Pr&o-;ven. Dersom derfor En vilde pr&o-;ve om han har Troen, eller pr&o-;ve paa at faae Troen, da vil dette egentligen sige, han vil forhindre sig selv i at faae Troen, han vil bringe sig selv i en Higens Uro, hvor Troen aldrig vindes, thi &anfbeg;Du skal troe&anfslut;. Dersom en Troende vilde bede Gud at s&ae;tte hans Tro paa en Pr&o-;ve, da er dette ikke et Udtryk for, at denne Troende har Troen i overordentlig h&o-;i Grad (at mene det er en Digter-Misforstaaelse, som det ogsaa er en Misforstaaelse at have Troen i en &anfbeg;overordentlig&anfslut; Grad, da den ordentlige Grad netop er det H&o-;ieste), men det er et Udtryk for, at han ikke ganske har Troen, thi &anfbeg;Du skal troe&anfslut;. Aldrig fandtes der nogen h&o-;iere Betryggelse, og aldrig fandtes der Evighedens Hvile i noget Andet end i dette &anfbeg;skal&anfslut;. Det er dog, hvor livsalig den end er, en urolig Tanke &anfbeg;at pr&o-;ve&anfslut;, og det er Uroen, der vil indbilde Dig, at dette er en h&o-;iere Forvisning; thi det at pr&o-;ve er i sig selv opfindsomt og ikke til at udt&o-;mme, saa lidet som Klogskaben nogensinde har kunnet beregne alle Tilf&ae;lde, medens derimod, som den Alvorlige saa fortr&ae;ffeligt siger, &anfbeg;Troen har beregnet alle Tilf&ae;lde&anfslut;. Og naar man skal, saa er det for evig afgjort; og naar Du vil forstaae, at Du skal elske, saa er Din Kjerlighed for evig betrygget. Og Kjerligheden er tillige ved dette &anfbeg;skal&anfslut; evig betrygget mod enhver Forandring. Thi den Kjerlighed, der kun har Bestaaen, den kan forandres, den kan forandres i sig selv, og den kan forandres fra sig selv. Den umiddelbare Kjerlighed kan forandres i sig selv, den kan forandres til sit Modsatte, til Had. Had er en Kjerlighed, som er bleven til sit Modsatte, en Kjerlighed, som er gaaet til Grunde. Nede i Grunden br&ae;nder bestandigt Kjerligheden, men Flammen er Hadets; f&o-;rst, naar Kjerligheden er udbr&ae;ndt, f&o-;rst da er ogsaa Hadets Flamme slukket. Som der er sagt om Tungen, at &anfbeg;det er den samme Tunge, med hvilken vi velsigne og forbande&anfslut;, saaledes maa man ogsaa sige, at det er den samme Kjerlighed, der elsker og hader; men netop fordi det er den samme Kjerlighed, netop derfor er den ikke i Evighedens Forstand den sande, der bliver uforandret den samme, medens hiin umiddelbare, naar den er forandret, dog i Grunden er den samme. Den sande Kjerlighed, der undergik Evighedens Forandring ved at blive Pligt, forandres aldrig, den er eenfoldig, den elsker &streg; og hader aldrig, hader aldrig &streg; den Elskede. Det kunde synes som var hiin umiddelbare Kjerlighed den st&ae;rkere, fordi den kan gj&o-;re det Dobbelte, fordi den baade kan elske og hade; det kunde synes som havde den en ganske anden Magt over sin Gjenstand, naar den siger &anfbeg;vil Du ikke elske mig, saa vil jeg hade Dig&anfslut;: dog er dette kun et Sandsebedrag. Thi er vel Forandrethed en st&ae;rkere Magt end Uforanderlighed; og hvo er den St&ae;rkere, den som siger &anfbeg;vil Du ikke elske mig saa vil jeg hade Dig&anfslut;, eller den, som siger &anfbeg;vil Du hade mig, saa vil jeg dog vedblive at elske Dig?&anfslut; Ja vist er det forf&ae;rdende og forf&ae;rdeligt, at Kjerlighed forandres til Had, men hvem er det egentligen forf&ae;rdeligt for, mon ikke for den Paagj&ae;ldende selv, hvem det h&ae;ndte, at hans Kjerlighed forandrede sig til Had. Den umiddelbare Kjerlighed kan forandres i sig selv, den kan ved Selvant&ae;ndelse blive til Iversyge, blive fra den st&o-;rste Lykke til den st&o-;rste Qval. Saa farefuld er den umiddelbare Kjerligheds Hede, hvor stor dens Lyst end er, saa farefuld, at denne Hede let kan blive en Sygdom. Det Umiddelbare er ligesom det Gj&ae;rende, der jo just derfor kaldes saaledes, fordi det endnu ingen Forandring har undergaaet, og derfor heller ikke fra sig har udsondret den Gift, som dog just er det Gl&o-;dende i det Gj&ae;rende. Ant&ae;nder Kjerligheden sig selv ved denne Gift, istedenfor at udsondre den, da fremkommer Iversygen, ak, Ordet siger det jo selv, den er en Iver for at blive syg, en Sygdom af Iver. Den Iversyge hader ikke Kjerlighedens Gjenstand, langtfra, men han martrer sig selv ved den Gjenkjerlighedens Ild, der luttrende skulde rense hans Kjerlighed. Den Iversyge opfanger, n&ae;sten tryglende, hver en Straale af Kjerligheden i den Elskede, men alle disse Straaler samler han gjennem Iversygens Br&ae;ndglas paa sin Kjerlighed, og han forbr&ae;nder langsomt. Den Kjerlighed derimod, der undergik Evighedens Forandring ved at blive Pligt, den kjender ikke Iversyge; den elsker ikke blot, som den bliver elsket, men den elsker. Iversygen elsker som den bliver elsket; &ae;ngstelig piint ved Forestillingen, om den bliver elsket, er den lige saa iversyg paa den egne Kjerlighed, om den dog ikke er uforholdsm&ae;ssig i Forhold til den Andens Ligegyldighed, som den er iversyg paa Yttringen af den Andens Kjerlighed; &ae;ngstelig piint ved Selvbesk&ae;ftigelsen t&o-;r den hverken ganske troe den Elskede, ei heller ganske give sig hen, for ikke at give for meget, og br&ae;nder sig derfor bestandigt, som man br&ae;nder sig paa Det, der ikke er br&ae;ndende &streg; uden for den &ae;ngstelige Ber&o-;ring. Sammenligningen er Selvant&ae;ndelsen. Det kunde synes, som var der en ganske anden Ild i den umiddelbare Kjerlighed, siden den kan blive til Iversyge; ak, men denne Ild er jo just det Forf&ae;rdelige. Det kunde synes, som holdt Iversygen sin Gjenstand ganske anderledes fast, naar den med hundrede &O-;ine vogter paa den, medens den eenfoldige Kjerlighed ligesom kun har eet &O-;ie for sin Kjerlighed. Men mon dog Adsplittelse er st&ae;rkere end Eenhed, mon et s&o-;nderrevet Hjerte er st&ae;rkere end et fuldt og udeelt, mon en ideligt &ae;ngstelig Griben holder sin Gjenstand fastere end Eenfoldighedens enige Kr&ae;fter! Og hvorledes er nu hiin eenfoldige Kjerlighed sikkret mod Iversygen? Mon ikke derved, at den ikke elsker sammenlignelsesviis? Den begynder ikke med umiddelbart at elske fortrinsviis, den elsker; derfor kan den heller aldrig komme til sygeligt at elske sammenlignelsesviis, den elsker. Den umiddelbare Kjerlighed kan forandres fra sig selv, den kan forandres i Aarene, hvad jo ofte nok sees. Saa taber Kjerligheden sin Fyrighed, sin Gl&ae;de, sin Lyst, sin Oprindelighed, sit friske Liv; som den Flod, der sprang ud af Klippen, naar den l&ae;ngere henne afmattes i det stillestaaende Vands Dvaskhed, saaledes afmattes Kjerligheden i en Vanes Lunkenhed og Ligegyldighed. Ak, af alle Fjender er maaskee Vanen den lumskeste, og fremfor Alt er den lumsk nok til aldrig at lade sig blive seet, thi Den, der saae Vanen, han er frelst fra Vanen; Vanen er ikke som andre Fjender, hvilke man seer og _medmod hvilke man stridende v&ae;rger sig, Striden er egentligen den med sig selv om at faae den at see. Der er et for sin Lumskhed bekjendt Rovdyr, som listende overfalder de Sovende; medens det da suger Blodet ud af den Sovende, vifter det K&o-;lighed over ham og gj&o-;r ham S&o-;vnen endnu lifligere. Saaledes er Vanen &streg; eller den er endnu v&ae;rre; thi hiint Dyr s&o-;ger sit Bytte blandt de Sovende, men det har intet Middel til at dysse de Vaagne i S&o-;vn. Det har derimod Vanen; den lister sig s&o-;vndyssende paa et Menneske, og naar dette er skeet, da blodsuger den en Sovende, medens den vifter K&o-;lighed over ham og gj&o-;r ham S&o-;vnen endnu lifligere. &streg; Saaledes kan den umiddelbare Kjerlighed forandres fra sig selv, og blive ukjendelig &streg; thi Had og Iversyge kjendes dog paa Kjerligheden. Saa m&ae;rker stundom Mennesket selv, som naar en Dr&o-;m farer forbi og er glemt, at Vanen har forandret ham; han vil da gj&o-;re det godt igjen, men han veed ikke, hvor han skal gaae hen og kj&o-;be ny Olie til at opflamme Kjerligheden. Saa bliver han mismodig, fortr&ae;den, kjed af sig selv, kjed af sin Kjerlighed, kjed af, at den er saa ussel som den er, kjed af, at han ikke kan faae det forandret, ak, thi Evighedens Forandring havde han ikke itide agtet paa, og nu har han endog tabt Evne til at udholde Helbredelsen. O, man seer stundom med Sorg et Menneske, der engang levede i Velmagt, nu forarmet, og dog, hvor langt mere s&o-;rgeligt end denne Forandring er det, naar man seer en Kjerlighed forandret til dette n&ae;sten Modbydelige. &streg; Dersom derimod Kjerligheden undergik Evighedens Forandring ved at blive Pligt, da kjender den ikke Vane, da kan Vane aldrig faae Magt over den. Som der siges om det evige Liv, at der er ikke Suk og ikke Taarer, saa kunde man tilf&o-;ie: der er og ikke Vane; sandeligen dermed sige vi ikke noget mindre herligt. Vil Du frelse Din Sjel eller Din Kjerlighed fra Vanens Lumskhed &streg; ja Menneskene troe, at der er mange Midler til at holde sig vaagen og sikkret, men sandeligen der er kun eet: Evighedens &anfbeg;skal&anfslut;. Lad hundrede Kanoners Torden tre Gange dagligt minde Dig om at modstaae Vanens Magt; hold som hiin m&ae;gtige Keiser i &O-;sten en Slave, der minder Dig dagligt, hold hundrede; hav en Ven, der minder Dig, hver Gang han seer Dig, hav en Hustru, der minder Dig tidligt og sildigt i Kjerlighed: men tag Dig iagt, at ikke ogsaa dette bliver en Vane! Thi Du kan blive vant til at h&o-;re hundrede Kanoners Torden, saa Du kan sidde tilbords og h&o-;re den mindste Ubetydelighed langt tydeligere end de hundrede Kanoners Torden, som Du blev &streg; vant til at h&o-;re. Og Du kan blive vant til, at hundrede Slaver minde Dig hver Dag, saa Du h&o-;rer det ikke mere, fordi Du ved Vanen har faaet det &O-;re, hvormed man h&o-;rer og dog ikke h&o-;rer. Nei, kun Evighedens &anfbeg;Du skal&anfslut; &streg; og det h&o-;rende &O-;re, som vil h&o-;re dette &anfbeg;skal&anfslut;, kan frelse Dig fra Vanen. Vane er den s&o-;rgeligste Forandring, og paa den anden Side enhver Forandring kan man v&ae;nne sig til; kun det Evige, og altsaa hvad der undergik Evighedens Forandring ved at blive Pligt, er det Uforanderlige, men det Uforanderlige kan netop ikke blive Vane. Hvor fast end en Vane s&ae;tter sig, den bliver aldrig det Uforanderlige, selv om Mennesket bliver uforbederligt; thi Vanen er bestandigt Det, som skulde forandres, det Uforanderlige derimod Det, som hverken kan eller skal forandres. Men det Evige bliver aldrig gammelt og aldrig Vane. Kun naar det er Pligt at elske, kun da er Kjerligheden evig frigjort i salig Uafh&ae;ngighed. Men er da hiin umiddelbare Kjerlighed ikke fri, har den Elskende ikke netop sin Frihed i Kjerligheden? Og paa den anden Side, skulde det v&ae;re Talens Mening at anprise Selvkjerlighedens tr&o-;stesl&o-;se Uafh&ae;ngighed, der blev uafh&ae;ngig, fordi den ikke havde Mod til at binde sig, altsaa fordi den blev afh&ae;ngig af sin Feighed; den tr&o-;stesl&o-;se Uafh&ae;ngighed, der sv&ae;ver, fordi den intet Tilhold fandt, og er som &anfbeg;Den, der vanker hid og did, en bev&ae;bnet R&o-;ver, der tager ind hvor det aftnes;&anfslut; den tr&o-;stel&o-;se Uafh&ae;ngighed, der uafh&ae;ngigt ikke b&ae;rer L&ae;nker &streg; idetmindste ikke synligt! O, langtfra, vi have jo tvertimod i den foregaaende Tale mindet om, at Udtrykket for den h&o-;ieste Rigdom er at have en Trang; og saaledes er ogsaa Frihedens sande Udtryk, at den er en Trang i den Frie. Den, i hvem Kjerligheden er en Trang, han f&o-;ler sig vistnok fri i sin Kjerlighed, og just Den, der f&o-;ler sig ganske afh&ae;ngig, saa han vilde tabe Alt ved at tabe den Elskede, just han er uafh&ae;ngig. Dog paa een Betingelse, at han ikke forvexler Kjerligheden med Besiddelsen af den Elskede. Dersom En vilde sige &anfbeg;enten elske eller d&o-;e&anfslut;, og derved betegne, at et Liv uden at elske ikke var v&ae;rd at leve, da vilde vi ganske give ham Ret. Men hvis han ved det F&o-;rste forstod at besidde den Elskede, og altsaa meente enten besidde den Elskede eller d&o-;e, enten vinde denne Ven eller d&o-;e, saa maatte vi sige, at en saadan Kjerlighed i usand Forstand er afh&ae;ngig. Saasnart Kjerligheden, i sit Forhold til sin Gjenstand, i Forholdet ikke forholder sig lige saa meget til sig selv, medens den dog er ganske afh&ae;ngig, saa er den i usand Forstand afh&ae;ngig, saa har den Loven for sin Tilv&ae;relse uden for sig selv og er altsaa i forkr&ae;nkelig, i jordisk, i timelig Forstand afh&ae;ngig. Men den Kjerlighed, der undergik Evighedens Forandring ved at blive Pligt, og elsker, fordi den skal elske, den er uafh&ae;ngig, den har Loven for sin Tilv&ae;relse i selve Kjerlighedens Forhold til det Evige. Denne Kjerlighed kan aldrig blive i usand Forstand afh&ae;ngig, thi det Eneste, den er afh&ae;ngig af, er Pligten, og Pligten er det eneste Frigj&o-;rende. Den umiddelbare Kjerlighed gj&o-;r et Menneske fri og i n&ae;ste &O-;ieblik afh&ae;ngig. Det er ligesom med et Menneskes Tilblivelse; ved at blive til, ved at blive et &anfbeg;Selv&anfslut;, bliver han fri, men i n&ae;ste &O-;ieblik er han afh&ae;ngig af dette Selv. Pligten derimod gj&o-;r et Menneske afh&ae;ngig og i samme &O-;ieblik evig uafh&ae;ngig. &anfbeg;Ikkun Loven kan give Friheden.&anfslut; Ak, man mener saa ofte, at Friheden er til, og at det er Loven, som binder Friheden. Dog er det just omvendt; uden Loven er Friheden slet ikke til, og det er Loven, som giver Friheden. Man mener ogsaa, at det er Loven, der gj&o-;r Forskjel, fordi der, naar Loven ikke er, slet ingen Forskjel er. Dog er det omvendt; naar det er Loven, som gj&o-;r Forskjel, saa er det just Loven, som gj&o-;r Alle lige for Loven. Saaledes frigj&o-;r dette &anfbeg;skal&anfslut; Kjerligheden i salig Uafh&ae;ngighed; en saadan Kjerlighed staaer og falder ikke med sin Gjenstands Tilf&ae;ldighed, den staaer og falder med Evighedens Lov &streg; men saa falder den jo aldrig; en saadan Kjerlighed afh&ae;nger ikke af Dette eller Hiint, den afh&ae;nger kun af &streg; det eneste Frigj&o-;rende, altsaa er den evigt uafh&ae;ngig. Med denne Uafh&ae;ngighed kan ingen sammenlignes. Stundom priser Verden den stolte Uafh&ae;ngighed, som formener ingen Trang at f&o-;le til at blive elsket, om den dog tillige mener &anfbeg;at beh&o-;ve andre Mennesker &streg; ikke for at elskes af dem, men for at elske dem, for dog at have Nogen at elske.&anfslut; O, hvor usand er ikke denne Uafh&ae;ngighed! Den f&o-;ler ingen Trang til at blive elsket, og dog beh&o-;ver den Nogen at elske; den tr&ae;nger altsaa til et andet Menneske &streg; for at kunne tilfredsstille sin stolte Selvf&o-;lelse. Er dette ikke, som naar Forf&ae;ngeligheden mener at kunne undv&ae;re Verden og dog tr&ae;nger til Verden, det er, til at Verden bliver vidende om, at Forf&ae;ngeligheden ikke tr&ae;nger til Verden. Men den Kjerlighed, der undergik Evighedens Forandring ved at blive Pligt, f&o-;ler vistnok en Trang til at blive elsket, og denne Trang med dette &anfbeg;skal&anfslut; er derfor en evigt samstemmende Overeensstemmelse; men den kan undv&ae;re, hvis saa skal v&ae;re, medens den dog vedbliver at elske: er dette ikke Uafh&ae;ngighed? Denne Uafh&ae;ngighed er kun afh&ae;ngig af Kjerligheden selv ved Evighedens &anfbeg;skal&anfslut;, den er ikke afh&ae;ngig af noget Andet, og derfor heller ikke afh&ae;ngig af Kjerlighedens Gjenstand, saa snart denne viser sig at v&ae;re et Andet. Dog betyder dette ikke, at den uafh&ae;ngige Kjerlighed saa oph&o-;rte, forvandlede sig til stolt Selvtilfredshed; dette er Afh&ae;ngighed. Nei, Kjerligheden bliver, det er Uafh&ae;ngighed. Uforandrethed er den sande Uafh&ae;ngighed; enhver Forandring, det v&ae;re Svaghedens Besvimen eller Stolthedens Kneisen, den sukkende eller den selvtilfredse, er Afh&ae;ngighed. Dersom En, naar den Anden siger &anfbeg;jeg kan ikke elske Dig l&ae;ngere&anfslut; stolt svarer &anfbeg;da kan jeg ogsaa lade v&ae;re at elske Dig&anfslut;: er dette Uafh&ae;ngighed? Ak, det er jo Afh&ae;ngighed, thi det, om han skal vedblive at elske eller ikke afh&ae;nger af, om den Anden vil elske. Men Den, som svarer &anfbeg;da skal jeg dog vedblive at elske Dig,&anfslut; hans Kjerlighed er evig frigjort i salig Uafh&ae;ngighed. Han siger det ikke stolt &streg; afh&ae;ngig af sin Stolthed, nei, han siger det ydmygt, ydmygende sig under Evighedens &anfbeg;skal&anfslut;, netop derfor er han uafh&ae;ngig. Kun naar det er Pligt at elske, kun da er Kjerligheden evig lykkelig sikkret mod Fortvivlelse. Den umiddelbare Kjerlighed kan blive ulykkelig, kan komme til Fortvivlelse. Det kunde atter synes et Udtryk for denne Kjerligheds Styrke, at den har Fortvivlelsens Kraft, men dette er dog kun Tilsyneladelse; thi Fortvivlelsens Kraft, hvor meget den end anprises, er dog Afmagt, dens H&o-;ieste er netop dens Undergang. Dog det, at den umiddelbare Kjerlighed kan komme til at fortvivle, viser, at den er fortvivlet, at den, selv naar den er lykkelig, elsker med Fortvivlelsens Kr&ae;fter &streg; elsker et andet Menneske &anfbeg;h&o-;iere end sig selv, h&o-;iere end Gud&anfslut;. Om Fortvivlelse maa siges: kun Den kan fortvivle, der er fortvivlet. Naar den umiddelbare Kjerlighed fortvivler over Ulykken, da bliver det kun aabenbart, at den &streg; var fortvivlet, at den i sin Lykke ogsaa havde v&ae;ret fortvivlet. Fortvivlelsen ligger i, med uendelig Lidenskab at forholde sig til et Enkelt; thi med uendelig Lidenskab kan man kun, hvis man ikke er fortvivlet, forholde sig til det Evige. Den umiddelbare Kjerlighed er saaledes fortvivlet; men naar den bliver lykkelig, som det hedder, skjules det for den, at den er fortvivlet, naar den bliver ulykkelig, bliver det aabenbart, at den &streg; var fortvivlet. Den Kjerlighed derimod, som undergik Evighedens Forandring ved at blive Pligt, kan aldrig fortvivle, netop fordi den ikke er fortvivlet. Fortvivlelse er nemlig ikke Noget, som kan h&ae;nde et Menneske, en Begivenhed ligesom Lykke og Ulykke. Fortvivlelse er et Misforhold i hans V&ae;sens Inderste &streg; saa langt, saa dybt kan ingen Skjebne eller Begivenhed gribe ind, den kan kun gj&o-;re det aabenbart, at Misforholdet &streg; var der. Derfor er der kun een Sikkerhed mod Fortvivlelse: at undergaae Evighedens Forandring ved Pligtens &anfbeg;skal&anfslut;; Enhver, som ikke undergik denne Forandring, han er fortvivlet; Lykke og Medgang kan skjule over det, Ulykke og Modgang derimod, ikke som han mener gj&o-;re ham fortvivlet, men gj&o-;re det aabenbart, at han &streg; var fortvivlet. Forsaavidt man taler anderledes, er det, fordi man paa en letf&ae;rdig Maade forvexler de h&o-;ieste Begreber. Det, der nemlig gj&o-;r et Menneske fortvivlet, er ikke Ulykken, men er, at han mangler det Evige; Fortvivlelse er at mangle det Evige; Fortvivlelse er, ikke at have undergaaet Evighedens Forandring ved Pligtens &anfbeg;skal&anfslut;. Fortvivlelse er altsaa ikke Tabet af den Elskede, det er Ulykken, Smerten, Lidelsen; men Fortvivlelsen er Manglen af det Evige. Hvorledes sikkres da Budets Kjerlighed mod Fortvivlelse? Ganske simpelt, ved Budet, ved dette &anfbeg;Du skal elske&anfslut;. Deri ligger nemlig f&o-;rst og fremmest, Du maa end ikke elske paa den Maade, at Tabet af den Elskede vilde gj&o-;re det aabenbart, at Du var fortvivlet, det er, Du maa slet ikke elske fortvivlet. Er dermed det at elske forbudt? Ingenlunde, det var dog vel og en underlig Tale, at det Bud, der siger &anfbeg;Du skal elske&anfslut;, ved sin Befaling skulde forbyde at elske. Altsaa Budet forbyder kun at elske paa den Maade, som ikke er befalet; v&ae;sentligen er Budet ikke forbydende, men befalende, at Du skal elske. Altsaa Kjerligheds Budet sikkrer ikke mod Fortvivlelse ved Hj&ae;lp af matte, lunkne Tr&o-;stegrunde, at man ikke maa tage sig Noget for n&ae;r o. s. v. Er og vel en saadan kummerlig Kl&o-;gt, der &anfbeg;har oph&o-;rt at s&o-;rge&anfslut;, er den vel mindre Fortvivlelse end den Elskendes Fortvivlelse, er den ikke snarere en endnu v&ae;rre Art Fortvivlelse! Nei, Kjerligheds Budet forbyder Fortvivlelsen &streg; ved at befale at elske. Hvo skulde have dette Mod uden Evigheden, hvo er berettiget til at sige dette &anfbeg;skal&anfslut; uden Evigheden, der netop i det &O-;ieblik, da Kjerligheden vil fortvivle over sin Ulykke, befaler at elske! Hvor kan denne Befaling have hjemme uden i Evigheden? Thi naar det i Timeligheden er gjort umuligt at besidde den Elskede, da siger Evigheden &anfbeg;Du skal elske&anfslut;, det er, da frelser Evigheden Kjerligheden fra Fortvivlelse netop ved at gj&o-;re den evig. Lad det v&ae;re D&o-;den, der skiller de Tvende ad &streg; naar da den Efterladte vil synke i Fortvivlelse: hvad skal saa hj&ae;lpe? Timelig Hj&ae;lp er en endnu s&o-;rgeligere Art Fortvivlelse; men saa hj&ae;lper Evigheden. Naar den siger &anfbeg;Du skal elske&anfslut;, saa siger den dermed &anfbeg;Din Kjerlighed har en evig Gyldighed&anfslut;; men den siger det ikke tr&o-;stende, thi dette vilde ikke hj&ae;lpe, den siger det befalende, just fordi der er Fare paaf&ae;rde. Og naar Evigheden siger &anfbeg;Du skal elske&anfslut;, saa bliver det jo dens Sag at indestaae for, at det lader sig gj&o-;re. O, hvad er al anden Tr&o-;st mod Evighedens, hvad er al anden Sjelesorg mod Evighedens! Vilde den tale mildere og sige &anfbeg;tr&o-;st Dig&anfslut;, da skulde vel den S&o-;rgende have Indvendinger tilrede; men &streg; ja det er ikke fordi Evigheden stolt ingen Indvending vil taale &streg; af Omsorg for den S&o-;rgende befaler den &anfbeg;Du skal elske&anfslut;. Vidunderlige Tr&o-;stetale, vidunderlige Medlidenhed; thi menneskelig talt er det jo dog det Besynderligste, n&ae;sten som en Spot, at sige til den Fortvivlende, at han skal gj&o-;re det, som var hans eneste &O-;nske, men hvis Umulighed bringer ham til Fortvivlelse. Beh&o-;ves der noget andet Beviis for, at Kjerligheds-Budet er af guddommelig Oprindelse! Har Du fors&o-;gt det, eller fors&o-;g det, tr&ae;d hen til en saadan S&o-;rgende i det &O-;ieblik, da Tabet af den Elskede vil overv&ae;lde ham, og see saa, hvad Du kan finde paa at sige; tilstaae det, Du vil tr&o-;ste; det Eneste, Du ikke vil falde paa, er, at sige &anfbeg;Du skal elske&anfslut;. Og paa den anden Side, fors&o-;g det, om det ikke i det f&o-;rste &O-;ieblik, naar det siges, n&ae;sten forbittrer den S&o-;rgende, fordi det synes det meest Upassende at sige ved denne Leilighed. O, men Du, som gjorde den alvorlige Erfaring, Du, som i det tunge &O-;ieblik fandt Tomheden og Modbydeligheden i de menneskelige Tr&o-;stegrunde &streg; men ingen Tr&o-;st; Du, som med Forf&ae;rdelse opdagede, at end ikke Evighedens Formaning kunde holde Dig fra at synke: Du l&ae;rte at elske dette &anfbeg;skal&anfslut;, som frelser fra Fortvivlelse! Hvad Du maaskee ofte i mindre Forhold havde sandet, at den sande Opbyggelse er, at der tales strengt, det l&ae;rte Du her i dybeste Forstand: at kun dette &anfbeg;skal&anfslut; evig lykkeligt frelser fra Fortvivlelse. Evig lykkeligt &streg; ja, thi kun Den er frelst fra Fortvivlelse, som er evig frelst fra Fortvivlelse. Den Kjerlighed, som undergik Evighedens Forandring ved at blive Pligt, er ikke fritagen fra Ulykke, men den er frelst fra Fortvivlelse, i Lykke og Ulykke lige meget frelst fra Fortvivlelse. See, Lidenskaben ophidser, jordisk Kl&o-;gt k&o-;ler, men hverken denne Hede, ei heller denne Kulde, ei heller Blandingen af denne Hede og denne Kulde er Evighedens rene Luft. Der er i denne Hede noget Hidsigt, og der er i denne Kulde noget Skarpt, og der er i Blandingen noget Ubestemt, eller en ubevidst Lumskhed som i Foraarets farlige Tid. Men dette &anfbeg;Du skal elske&anfslut; tager alt det Usunde bort og bevarer det Sunde for Evigheden. Saaledes er det overalt, dette Evighedens &anfbeg;skal&anfslut; er det Frelsende, det Luttrende, det For&ae;dlende. Sid hos en dybt S&o-;rgende; det kan et &O-;ieblik lindre, hvis Du har denne Evne at kunne give Lidenskaben Fortvivlelsens Udtryk, som end ikke den S&o-;rgende selv formaaer; men det er dog det Usande. Det kan et &O-;ieblik k&o-;lende friste, hvis Du har Klogskab og Erfaring til at skaffe midlertidig Udsigt, hvor den S&o-;rgende ingen seer; men det er dog det Usande. Derimod dette &anfbeg;Du skal s&o-;rge&anfslut;, det er baade det Sande og det Skj&o-;nne. Jeg skal ikke have Lov til at forh&ae;rde mig mod Livets Smerte, thi jeg skal s&o-;rge; men jeg skal heller ikke have Lov til at fortvivle, thi jeg skal s&o-;rge; og dog skal jeg heller ikke have Lov til at oph&o-;re at s&o-;rge, thi jeg skal s&o-;rge. Saaledes ogsaa med Kjerlighed. Du skal ikke have Lov at forh&ae;rde Dig mod denne F&o-;lelse, thi Du skal elske; men Du skal heller ikke have Lov at elske fortvivlet, thi Du skal elske; og lige saa lidet skal Du have Lov at forqvakle denne F&o-;lelse i Dig, thi Du skal elske. Du skal bevare Kjerligheden, og Du skal bevare Dig selv, ved og i at bevare Dig selv bevare Kjerligheden. Der, hvor det blot Menneskelige vil storme frem, der holder Budet igjen; der, hvor det blot Menneskelige vil tabe Modet, der styrker Budet; der, hvor det blot Menneskelige vil blive tr&ae;t og kl&o-;gtigt, der opflammer Budet og giver Viisdom. Budet fort&ae;rer og udbr&ae;nder det Usunde i Din Kjerlighed, men ved Budet skal Du igjen kunne opflamme den, naar den menneskelig talt vilde aflade. Der hvor Du mener sagtens selv at kunne raade, der tage Du Budet med paa Raad; der hvor Du fortvivlet vil raade Dig selv, der skal Du tage Budet med paa Raad; men der hvor Du ikke veed at raade, der skal saa Budet raade for, at Alt dog bliver godt. _{II, B}II. B Du skal elske N&ae;sten Det er nemlig den christelige Kjerlighed, der opdager og veed, at &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; er til, og, hvilket da er det Samme, at Enhver er det. Dersom det ikke var Pligt at elske, saa var det Begreb &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; heller ikke til; men kun naar man elsker &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, kun da er det Selviske i Forkjerligheden udryddet, og det Eviges Ligelighed bevaret. Det er ofte, om end paa forskjellig Maade, i forskjellig Stemning, med forskjellig Lidenskab og Hensigt indvendt mod Christendommen, at den fortr&ae;nger Elskov og Venskab. Saa har man igjen villet forsvare Christendommen, og til den Ende beraabt sig paa dens L&ae;re, at man skal elske Gud af sit ganske Hjerte og N&ae;sten som sig selv. Naar Striden f&o-;res paa den Maade, er det temmelig ligegyldigt, enten man strides eller man bliver enige, forsaavidt en F&ae;gten i Luften og en Overeenskomst i Luften er lige intetsigende. Hellere maa man see at gj&o-;re Stridspunktet ret tydeligt, for saa i Forsvaret med al Rolighed at indr&o-;mme, at Christendommen har st&o-;dt Elskov og Venskab fra Thronen, Driftens og Tilb&o-;ielighedens Kjerlighed, Forkjerligheden, for da at s&ae;tte Aandens Kjerlighed isteden, den til &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, en Kjerlighed, der i Alvor og Sandhed er i Inderlighed &o-;mmere end Elskov &streg; i Foreningen, og mere trofast i Oprigtighed end det ber&o-;mteste Venskab &streg; i Sammenhold. Hellere maa man see, at gj&o-;re det ret tydeligt, at Elskov og Venskabs Priis tilh&o-;rer Hedenskabet, at &anfbeg;Digteren&anfslut; egentlig tilh&o-;rer Hedenskabet, da hans Opgave tilh&o-;rer det &streg; for saa med Overbevisningens visse Aand at give Christendommen hvad Christendommens er, Kjerligheden til N&ae;sten, om hvilken Kjerlighed der end ikke findes Anelse i Hedenskabet. Hellere maa man see ret at skifte og dele, for, om muligt, at foranledige den Enkelte til at v&ae;lge, end at forvirre og sammenblande og derved forhindre den Enkelte fra at faae et bestemt Indtryk af hvilket der er hvilket. Og fremfor Alt hellere maa man lade v&ae;re at forsvare Christendommen end bevidst eller ubevidst at ville h&ae;vde den Alt &streg; ogsaa det Ikke-Christelige. Enhver, der med Indsigt og i Alvor bet&ae;nker denne Sag, vil let see, at Stridspunktet maa stilles saaledes: skal Elskov og Venskab v&ae;re Kjerlighedens H&o-;ieste eller denne Kjerlighed v&ae;re afsat. Elskov og Venskab forholder sig til Lidenskab, men al Lidenskab, hvad enten den angriber eller den v&ae;rger sig, k&ae;mper kun paa een Maade: enten &streg; eller: &anfbeg;enten er jeg til og er det H&o-;ieste, eller er jeg slet ikke til, enten Alt eller Intet.&anfslut; Det Fuskende og det Forvirrende (hvad der da er Hedenskabet og &anfbeg;Digteren&anfslut; lige saa meget imod som det er Christendommen imod) fremkommer, naar Forsvaret l&o-;ber ud paa, at Christendommen rigtignok l&ae;rer en h&o-;iere Kjerlighed, men tillige anpriser Elskov og Venskab. At tale saaledes forraader det Dobbelte: at den Talende hverken har Digterens Aand, ei heller Christendommens. Betr&ae;ffende Aands-Forhold kan man &streg; hvis man da vil undgaae at tale daarligen &streg; ikke tale som en Kr&ae;mmer taler, der har en bedste Sort af Varen, men tillige en Mellemsort, hvilken han ogsaa meget godt t&o-;r anbefale som n&ae;stendeels lige saa god. Nei er det vist, at Christendommen l&ae;rer, at Kjerlighed til Gud og N&ae;sten er den sande Kjerlighed, saa er det ogsaa vist, at den, som den har nedst&o-;dt al &anfbeg;H&o-;ihed, der opl&o-;fter sig mod Guds Kundskab, og taget al Tanke fangen i Lydighed,&anfslut; at den saaledes ogsaa har nedst&o-;dt Elskov og Venskab. Var det ikke ogsaa underligt, hvis Christendommen var en saadan fuskende og forvirret Tale, som mangt et Forsvar for den, oftest v&ae;rre end noget Angreb, vil gj&o-;re den til, var det ikke underligt, at der da i det hele ny Testamente ikke findes et eneste Ord om Elskov i den Forstand, i hvilken &anfbeg;Digteren&anfslut; besynger den og Hedenskabet forgudede den; var det ikke underligt, at der i det hele ny Testamente ikke findes eet eneste Ord om Venskab i den Forstand, i hvilken &anfbeg;Digteren&anfslut; besynger det og Hedenskabet dyrkede det? Eller lad &anfbeg;Digteren&anfslut;, som forstaaer sig selv i at v&ae;re Digter, gjennemgaae hvad det ny Testamente l&ae;rer om Elskov, og han skal v&ae;re bragt til Fortvivlelse, fordi han ikke skal finde eet eneste Ord, som kunde begeistre ham &streg; og fandt nogen saa kaldet Digter alligevel et Ord, han brugte, da er dette en l&o-;gnagtig Brug, en Br&o-;de, fordi han istedenfor at agte Christendommen, stj&ae;ler et kosteligt Ord og forvender det i Brugen. Lad &anfbeg;Digteren&anfslut; s&o-;ge i det ny Testamente for at finde Ord om Venskab, der kunne behage ham, og han skal indtil Fortvivlelse s&o-;ge forgjeves. Men lad en Christen, som vil elske N&ae;sten, s&o-;ge, sandeligen han skal ikke s&o-;ge forgjeves, han skal finde det ene Ord st&ae;rkere og myndigere end det Andet, tjenligt til i ham at opflamme denne Kjerlighed og til at bevare ham i denne Kjerlighed. &anfbeg;Digteren&anfslut; skal s&o-;ge forgjeves. Men er Digteren da ingen Christen? Dette have vi jo ikke sagt, sige det heller ikke, men sige kun, at forsaavidt han er Digter er han ikke Christen. Dog maa der gj&o-;res en Forskjel, thi der er jo ogsaa gudelige Digtere. Men disse besynge ikke Elskov og Venskab; deres Sange ere til Guds Priis, om Tro og Haab og Kjerlighed. Disse Digtere besynge ei heller Kjerlighed i den Forstand som &anfbeg;Digteren&anfslut; besynger Elskov, thi Kjerlighed til N&ae;sten vil ikke besynges, den vil fuldkommes. Selv om der ikke var Andet, som forhindrede &anfbeg;Digteren&anfslut; fra at besynge Kjerlighed til N&ae;sten, dette er allerede nok, at der ved hvert Ord i de hellige B&o-;ger med usynlig Skrift staaer et for ham forstyrrende M&ae;rke, thi der staaer: gak hen og gj&o-;r derefter &streg; lyder dette vel som en Digter-Opfordring, der opfordrer ham til at synge? &streg; Altsaa med den gudelige Digter er det en egen Sag, men om den verdslige Digter gj&ae;lder det, at han, forsaavidt han er Digter, ikke er Christen. Og dog er det jo den verdslige Digter, paa hvilken vi t&ae;nke, naar vi saadan i Almindelighed sige &anfbeg;Digteren&anfslut;. At &anfbeg;Digteren&anfslut; lever i _{Christenheden Christendommen}Christendommen forandrer ikke Sagen. Om han er Christen, tilkommer ikke os at afgj&o-;re, men forsaavidt han er &anfbeg;Digteren&anfslut;, er han ikke Christen. Det kunde rigtignok synes, at da _{Chrstd.Christendommen Christenheden}Christenheden nu saa l&ae;nge har bestaaet, maa den vel have gjennemtr&ae;ngt alle Forhold og &streg; os Alle. Men dette er et Sandsebedrag. Og fordi Christendommen har bestaaet saa l&ae;nge, dermed er jo dog vel ikke sagt, at det er os, der har levet saa l&ae;nge eller saa l&ae;nge v&ae;ret Christne. Netop &anfbeg;Digterens&anfslut; Tilv&ae;relse i Christenheden og den Plads, der indr&o-;mmes ham, (thi Raahed og Misundelses Anfald paa ham er dog vel ingen christelig Indvending eller Bet&ae;nkelighed mod hans Tilv&ae;relse), er en alvorlig Paamindelse om, hvor meget der er forud optaget, og om hvor let vi fristes til at indbilde os at v&ae;re langt forud for os selv. Ak, thi medens det Christeliges Forkyndelse stundom h&o-;res sparsomt, saa lytte Alle til &anfbeg;Digteren&anfslut;, beundre ham, l&ae;re af ham, fortrylles ved ham; ak, medens man hurtigt glemmer, hvad Pr&ae;sten har sagt, hvor n&o-;iagtigt og hvor l&ae;nge husker man ikke hvad Digteren har sagt, is&ae;r hvad han har sagt ved Hj&ae;lp af Skuespilleren. Meningen heraf kan jo ikke v&ae;re, at man skulde, maaskee med Vold, see at faae Digteren bort; thi derved vilde kun vindes et nyt Sandsebedrag. Hvad hjalp det vel, om der ingen Digter var, naar der dog var i Christenheden saa Mange, der hvilede i den Forstaaelse af Tilv&ae;relsen, som &anfbeg;Digteren&anfslut; raader over, saa Mange, der l&ae;ngtes efter &anfbeg;Digteren&anfslut;! Det forlanges jo heller ikke af den Christne, at han, i blind og uviis Iver, skulde bringe det saa vidt, at han ikke mere kunde taale at l&ae;se en Digter &streg; saa lidet som det fordres af den Christne, at han ikke maa spise med Andre s&ae;dvanlig F&o-;de, eller at han skal boe afsides fra andre Mennesker i S&ae;rskilthedens Indelukke. Nei, men den Christne maa forstaae Alt anderledes end den Ikke-Christne, maa forstaae sig selv i at han veed at gj&o-;re Forskjel. Hvert &O-;ieblik udelukkende at skulle leve i de h&o-;ieste christelige Forestillinger vilde et Menneske ikke v&ae;re istand til, ligesaa lidet som ikke at leve af anden Spise end den ved Herrens Bord. Lad derfor kun &anfbeg;Digteren&anfslut; v&ae;re til, lad den enkelte Digter v&ae;re beundret som han fortjener, hvis han virkeligt er det, men lad ogsaa den Enkelte i Christenheden fors&o-;ge sin christelige Overbevisning ved Hj&ae;lp af denne Pr&o-;ve: hvorledes han forholder sig til &anfbeg;Digteren&anfslut;, hvad ham tykkes om Digteren, hvorledes han l&ae;ser ham, hvorledes han beundrer ham. See, om saadanne Sager tales der n&ae;sten aldrig i disse Tider, ak, Mangen skal maaskee denne Overveielse synes hverken at v&ae;re christelig eller alvorlig nok, just fordi den taler om saadanne Gjenstande, der dog, vel at m&ae;rke, besk&ae;ftige Menneskene saa meget de sex Dage af Ugen, endog paa den syvende Dag vel i flere Timer end det Gudelige. Imidlertid fortr&o-;ste vi os &streg; baade fordi vi ere vel underviste og opl&ae;rte i Christendom fra Barn af, og ogsaa i den modnere Alder have indviet vore Dages Tid og vore bedste Kr&ae;fter til denne Tjeneste, om vi end altid gjentage, at vor Tale er &anfbeg;uden Myndighed&anfslut; &streg; vi fortr&o-;ste os til at vide Besked om, hvorledes der skal, og is&ae;r hvad der skal tales om i disse Tider. Vi ere jo Alle d&o-;bte og underviste i Christendommen, der kan altsaa ikke v&ae;re Tale om at udbrede Christendommen; langtfra os v&ae;re det paa den anden Side at d&o-;mme Nogen, der siger sig at v&ae;re en Christen, at han ikke er det, der kan altsaa ikke v&ae;re Tale om, at bekjende Christum i Mods&ae;tning til Ikke-Christne. Derimod er det vel gavnligt og forn&o-;dent, at den Enkelte omhyggeligt og selvbevidst agter paa sig selv, og om muligt hj&ae;lper Andre (saaledes da som det ene Menneske kan hj&ae;lpe det andet, thi Gud er den sande Hj&ae;lper) til i dybere og dybere Forstand at blive Christne. Det Ord &anfbeg;Christenhed&anfslut; som almindelig Ben&ae;vnelse for et heelt Folk er en Overskrift, som let siger for meget, og derfor igjen let foranlediger den Enkelte til at troe for meget om sig. Det er jo Skik, idetmindste andre Steder, at der ved Landeveiene staae M&ae;rker, som angive, hvorhen denne Vei f&o-;rer. Maaskee i samme &O-;ieblik som man tiltr&ae;der Reisen, seer man allerede da paa et saadant M&ae;rke, at denne Vei f&o-;rer til hiint fjerne Sted, der er Reisens Bestemmelse: har man derfor naaet Stedet? Saaledes er det ogsaa med dette Veim&ae;rke &anfbeg;Christenheden&anfslut;. Det angiver Retningen, men er man derfor ved Maalet, eller er man derfor altid blot &streg; paa Veien? Eller er det at gaae frem ad Veien, at man engang om Ugen i een Time ligesom gaaer ad den Vei, medens man de sex Dage lever i ganske andre Forestillinger, og medens man intet Fors&o-;g gj&o-;r paa, at forstaae sig selv i, hvorledes dette kan h&ae;nge sammen? Og er dette vel saa alvorligt: at fortie Sagens og Forholdenes sande Sammenh&ae;ng, for saa yderst alvorligt at tale om det Alvorligste, som dog vel skulde tages med ud i den Forvirring, hvis Forhold til dette Alvorlige man &streg; af lutter Alvor ikke oplyser? Hvo har saa den vanskeligste Opgave: L&ae;reren, der foredrager det Alvorlige som i et Luftsyns Fjernhed fra det Daglige, eller L&ae;rlingen, der skulde gj&o-;re Anvendelsen af det? Er det blot et Bedrag: at fortie det Alvorlige, er det ikke ogsaa et lige saa farligt Bedrag: at sige det &streg; men under Omst&ae;ndigheder, og fremstille det &streg; men i en Belysning, der er aldeles forskjellig fra Virkelighedens daglige Liv? Dersom det dog er saa, at hele det verdslige Liv, dets Pragt, dets Adspredelser, dets Tryllerie paa saa mange Maader kan f&ae;ngsle og besn&ae;re et Menneske, hvilket er saa det Alvorlige: enten af &streg; lutter Alvor at fortie det Verdslige i Kirken, eller alvorligt at tale om det der, for, om muligt, at bef&ae;ste Menneskene mod det Verdsliges Farer? Skulde det virkeligen v&ae;re umuligt paa en h&o-;itidelig og i Sandhed alvorlig Maade at tale om det Verdslige? Og hvis det var umuligt, f&o-;lger saa deraf, at det i det gudelige Foredrag skal forties? Ak, nei deraf vilde kun f&o-;lge, at det i det gudelige Foredrag paa det H&o-;itideligste skulde forbydes. Altsaa paa &anfbeg;Digteren&anfslut; ville vi pr&o-;ve den christelige Overbevisning. Hvad l&ae;rer nu &anfbeg;Digteren&anfslut; om Elskov og Venskab? Her er ikke Sp&o-;rgsmaal om denne eller hiin bestemte Digter, men kun om &anfbeg;Digteren&anfslut;, det er, kun om ham, forsaavidt han er sig selv og sin Opgave tro som Digter. Dersom saaledes en saakaldet Digter har tabt Troen paa den digteriske Gyldighed af Elskov og Venskab, paa dennes Opfattelse, og faaet sat noget Andet isteden, saa er han ikke Digter, og maaskee er det Andet, han s&ae;tter isteden, heller ikke det Christelige, men det Hele Fuskerie. Elskov er begrundet paa en Drift, som, forklaret til Tilb&o-;ielighed, har sit h&o-;ieste, sit ubetingede, sit, digterisk ubetinget, eneste Udtryk i, at der kun er en eneste Elsket i den hele Verden, og at denne Elskovens eneste Gang er Elskov, er Alt, den anden Gang Intet &streg; ellers siger man jo ordsprogligt, at een Gang er ingen Gang, her derimod er een Gang ubetinget Alt, den anden Gang ubetinget Alts Undergang. Dette er Poesie, og Eftertrykket ligger ubetinget paa Lidenskabelighedens H&o-;ieste: at v&ae;re eller ikke at v&ae;re. At elske anden Gang er ikke, ogsaa at elske, men er Poesien en Afskyelighed. Vil en saakaldet Digter indbilde os, at Elskov kan gjentages i det samme Menneske, vil en saakaldet Digter sysle med kl&o-;gtige Taabeligheder, som formeentligen skulle udt&o-;mme Lidenskabens Gaadefuldhed i Klogskabens &anfbeg;hvorfor&anfslut;: da er han ikke Digter. Det, han s&ae;tter isteden for det Digteriske, er ei heller det Christelige. Den christelige Kjerlighed l&ae;rer at elske alle Mennesker, ubetinget alle. Ligesaa ubetinget og st&ae;rk som Elskov strammer i Retning af, at der kun er een eneste Elsket, lige saa ubetinget og st&ae;rk strammer den christelige Kjerlighed i modsat Retning. Vil man i Forhold til den christelige Kjerlighed gj&o-;re Undtagelse med et eneste Menneske, som man ikke vil elske, saa er en saadan Kjerlighed ikke &anfbeg;ogsaa christelig Kjerlighed&anfslut;, men den er ubetinget ikke christelig Kjerlighed. Og dog er dette saa omtrent Forvirringen i den saakaldte Christenhed: Digterne have sluppet Elskovens Lidenskab, de give efter, de slappe Lidenskabens Strammen, de slaae af (ved at l&ae;gge paa) og mene, at et Menneske, i Elskovens Forstand, kan elske flere Gange, saa at der altsaa bliver flere Elskede; den christelige Kjerlighed giver efter, slapper Evighedens Strammen, slaaer af og mener, at naar der dog elskes en heel Deel, saa er det christelig Kjerlighed. Saaledes er baade det Digteriske og det Christelige blevet forvirret, og det, som er traadt isteden, er hverken det Digteriske eller det Christelige. Lidenskab har altid denne ubetingede Eiendommelighed, at den udelukker det Tredie, det vil sige det Tredie er Forvirringen. At elske uden Lidenskab er en Umulighed, men Forskjellen mellem Elskov og christelig Kjerlighed er derfor ogsaa Lidenskabens eneste mulige evige Forskjel. En anden Forskjel mellem Elskov og christelig Kjerlighed lader sig ikke t&ae;nke. Dersom derfor et Menneske vil mene, paa eengang at kunne forstaae sit Liv ved Hj&ae;lp af &anfbeg;Digteren&anfslut; og ved Hj&ae;lp af Christendommens Forklaring, vil mene at kunne forstaae disse tvende Forklaringer sammen &streg; og da saaledes, at der blev Mening i hans Liv: saa er han i en Vildfarelse. &anfbeg;Digteren&anfslut; og Christendommen forklare lige det Modsatte; &anfbeg;Digteren&anfslut; forguder Tilb&o-;ieligheden og har derfor, da han bestandigt kun t&ae;nker paa Elskov, fuld Ret i at sige, at det at befale Kjerlighed er den st&o-;rste Taabelighed og den urimeligste Tale; Christendommen, som bestandigt kun t&ae;nker paa den christelige Kjerlighed, har dog vel ogsaa fuld Ret, naar den st&o-;der Tilb&o-;ieligheden fra Thronen og s&ae;tter dette &anfbeg;skal&anfslut; isteden. &anfbeg;Digteren&anfslut; og Christendommen forklare lige det Modsatte, eller n&o-;iagtigere udtrykt, &anfbeg;Digteren&anfslut; forklarer egentligen Intet, thi han forklarer Elskov og Venskab &streg; i Gaader, han forklarer Elskov og Venskab som Gaader, men Christendommen forklarer Kjerligheden evigt. Deraf seer man igjen, at det er en Umulighed paa eengang at leve efter begge Forklaringer, thi den st&o-;rst mulige Mods&ae;tning mellem tvende Forklaringer er dog vel den, at den ene ingen Forklaring er og den anden er Forklaringen. Elskov og Venskab, som Digteren forstaaer det, indeholder derfor heller ingen s&ae;delig Opgave. Elskov og Venskab er Lykke; det er en Lykke, digterisk forstaaet, (og visseligen, Digteren forstaaer sig ypperligt paa Lykke) den h&o-;ieste Lykke at blive forelsket, at finde denne eneste Elskede; det er en Lykke, den n&ae;sten ligesaa store Lykke, at finde denne eneste Ven. Opgaven kan da i det H&o-;ieste blive, ret at v&ae;re taknemlig for sin Lykke. Derimod kan det aldrig blive Opgaven, at skulle finde den Elskede eller finde denne Ven; dette lader sig ikke gj&o-;re, hvad Digteren igjen ypperligt forstaaer. Opgaven er altsaa afh&ae;ngig af, om Lykken vil give En Opgaven; men dette er jo netop Udtrykket for, at der, s&ae;deligt forstaaet, ingen Opgave er. Naar man derimod skal elske &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, saa er Opgaven, den s&ae;delige Opgave, der igjen er alle Opgavernes Oprindelse. Netop fordi det Christelige er det sande S&ae;delige, veed det at forkorte Overveielserne og bortsk&ae;re de vidtl&o-;ftige Indledninger, at fjerne al midlertidig Venten og fritage for al Tidsspilde; det Christelige er strax ved Opgaven, fordi det har den med sig. Der f&o-;res jo i Verden stor Strid om, hvad der skal kaldes det H&o-;ieste. Men hvad der nu end kaldes saa, hvilket dette Forskjellige er: det er utroligt, saa mange Vidtl&o-;ftigheder der ere forbundne med at gribe det. Christendommen l&ae;rer derimod et Menneske strax den korteste Vei til at finde det H&o-;ieste: luk Din D&o-;r og beed til Gud &streg; thi Gud er dog vel det H&o-;ieste. Og naar et Menneske skal gaae ud i Verden, ja da kan han maaskee gaae l&ae;nge &streg; og gaae forgjeves, vandre Verden rundt &streg; og forgjeves, for at s&o-;ge den Elskede eller Vennen. Men Christendommen forskylder aldrig at lade et Menneske gaae, end ikke eet eneste Skridt, forgjeves; thi den D&o-;r, Du lukkede for at bede til Gud, naar Du lukker den op og gaaer ud, saa er det f&o-;rste Menneske, Du m&o-;der, &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, som Du skal elske. Forunderligt! Nysgjerrigt og overtroisk s&o-;ger en Pige maaskee at faae sin tilkommende Skjebne at vide, at faae sin Tilkommende at see; og bedragersk Kl&o-;gt indbilder hende, at naar hun har gjort det og det og det, saa skal hun kjende ham paa, at han er den F&o-;rste, hun faaer at see den og den Dag. Mon det ogsaa skulde v&ae;re saa vanskeligt at faae &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; at see &streg; dersom man da ikke forhindrer sig selv i at see ham, thi Christendommen har gjort det evigt umuligt at tage feil af ham; der er i hele Verden ikke eet eneste Menneske, som er saa sikkert og saa let at kjende som &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;. Du kan aldrig forvexle ham med nogen Anden, thi &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; er jo alle Mennesker. Forvexler Du et andet Menneske med N&ae;sten, da ligger Feiltagelsen ikke paa sidste Sted, thi det andet Menneske er jo ogsaa N&ae;sten, Feiltagelsen ligger i Dig, at Du ikke vil forstaae, hvo N&ae;sten er. Frelser Du i M&o-;rke et Menneskes Liv, formenende, at det er Din Ven &streg; men det var Din N&ae;ste, saa er dette jo ingen Feiltagelse; ak, det er jo derimod just en Feiltagelse, om Du kun vil frelse Din Ven. Beklager Din Ven sig over, at Du, som han mener det, ved en Feiltagelse gj&o-;r for N&ae;sten, hvad han meente Du kun vilde gj&o-;re for ham, ak, da v&ae;r Du rolig, det er Din Ven, der tager feil. Stridspunktet mellem &anfbeg;Digteren&anfslut; og Christendommen lader sig da ganske n&o-;iagtigt bestemme saaledes: Elskov og Venskab er Forkjerlighed og Forkjerligheds Lidenskab; den christelige Kjerlighed er Selvfornegtelsens Kjerlighed, derfor borger dette &anfbeg;skal&anfslut;. At afmatte disse Lidenskaber er Forvirringen. Men Forkjerlighedens lidenskabelige Gr&ae;ndsel&o-;seste i at udelukke er, kun at elske een Eneste; Selvfornegtelsens Gr&ae;ndsel&o-;seste i at hengive sig er, ikke at udelukke een Eneste. Man har til andre Tider, hvor man dog gjorde Alvor af at forstaae det Christelige ind i Livet, meent, at Christendommen havde Noget mod Elskov, fordi den er begrundet paa en Drift, man meente, at Christendommen, der, som Aand, har sat Splid mellem Kj&o-;d og Aand, hadede Elskov som Sandselighed. Men dette var en Misforstaaelse, en Aandighedens Oversp&ae;ndthed. Det lader sig desuden ogsaa let vise, at Christendommen er meget langtfra ufornuftigt at ville ophidse det Sandselige mod et Menneske selv ved at l&ae;re ham Oversp&ae;ndthed; siger ikke Paulus, at det er bedre at gifte sig end at lide Brynde. Nei, netop fordi Christendommen i Sandhed er Aand, derfor forstaaer den ved det Sandselige noget Andet, end hvad man ligefrem kalder det Sandselige, og saa lidet som den har villet forbyde Menneskene at spise og drikke, lige saa lidet har den taget Forargelse af en Drift, Mennesket jo ikke har givet sig selv. Ved det Sandselige, det Kj&o-;delige forstaaer Christendommen det Selviske; der lader sig heller ingen Strid t&ae;nke mellem Aand og Kj&o-;d, med mindre der er en opr&o-;rsk Aand paa Kj&o-;dets Side, med hvilken saa Aanden strider; der lader sig jo saaledes ingen Strid t&ae;nke mellem Aand og en Steen, eller mellem Aand og et Tr&ae;. Altsaa det Selvkjerlige er det Sandselige. Just derfor er det, at Christendommen har Mistanke til Elskov og Venskab, fordi Forkjerlighed i Lidenskab eller lidenskabelig Forkjerlighed egentligen er en anden Form af Selvkjerlighed. See, dette har atter Hedenskabet aldrig dr&o-;mt om. Fordi Hedenskabet aldrig har anet Selvfornegtelsens Kjerlighed til N&ae;sten, som man &anfbeg;skal&anfslut; elske, derfor deelte det saaledes: Selvkjerlighed er afskyelig, fordi den er Selvkjerlighed; men Elskov og Venskab, der er lidenskabelig Forkjerlighed, er Kjerlighed. Men Christendommen, der har gjort det aabenbaret hvad Kjerlighed er, deler anderledes: Selvkjerlighed og lidenskabelig Forkjerlighed blive v&ae;sentligen Eet; men Kjerlighed til N&ae;sten, det er Kjerlighed. At elske den Elskede, siger Christendommen, er det at elske, og tilf&o-;ier &anfbeg;gj&o-;re ikke ogsaa Hedningerne det Samme?&anfslut; At elske Vennen er det at elske, siger Christendommen, &anfbeg;gj&o-;re ikke ogsaa Hedningerne det Samme?&anfslut; Dersom derfor Nogen vilde mene, at Forskjellen mellem Hedenskab og Christendom er, at den Elskede og Vennen i Christendommen elskes ganske anderledes trofast og &o-;mt end i Hedenskabet, da er dette en Misforstaaelse. Viser ikke ogsaa Hedenskabet Exempler paa Elskov og Venskab saa fuldkomne, at &anfbeg;Digteren&anfslut; l&ae;rende seer tilbage til dem. Men &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; elskede Ingen i Hedenskabet, Ingen anede, at han var til. Hvad Hedenskabet da, i Mods&ae;tning til Selvkjerlighed, kaldte Kjerlighed, var Forkjerlighed. Men er lidenskabelig Forkjerlighed v&ae;sentligen en anden Form af Selvkjerlighed, saa seer man atter her det Sande i de &ae;rv&ae;rdige F&ae;dres Udsagn: &anfbeg;at Hedenskabets Dyder ere glimrende Laster&anfslut;. At lidenskabelig Forkjerlighed er en anden Form for Selvkjerlighed skal nu vises, samt at derimod Selvfornegtelsens Kjerlighed elsker &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, som man skal elske. Lige saa selvisk som Selvkjerligheden slutter sig om dette eneste &anfbeg;Selv&anfslut;, hvorved den er Selvkjerlighed, lige saa selvisk slutter Elskovens lidenskabelige Forkjerlighed sig om denne eneste Elskede, og Venskabets lidenskabelige Forkjerlighed sig om denne eneste Ven. Den elskede og Vennen kaldes derfor, m&ae;rkeligt og dybsindigt nok, det andet Selv, det andet Jeg &streg; thi N&ae;sten er det andet &anfbeg;Du&anfslut; eller ganske n&o-;iagtigt Ligelighedens Trediemand. Det andet Selv, det andet Jeg. Men hvori ligger Selvkjerlighed? Den ligger i Jeget, i Selvet. Skulde saa ikke ogsaa Selvkjerligheden stikke i at elske det andet Jeg, det andet Selv? Sandeligen, man beh&o-;ver ikke at v&ae;re nogen stor Menneskekjender for ved Hj&ae;lp af dette Spoer at gj&o-;re for Andre bet&ae;nkelige og for En selv ydmygende Opdagelser betr&ae;ffende Elskov og Venskab. Den Ild, der er i Selvkjerligheden, er Selvant&ae;ndelse, Jeget ant&ae;nder sig ved sig selv; men i Elskov og Venskab, digterisk forstaaet, er der ogsaa Selvant&ae;ndelse. Sandt nok, man siger, at det kun er stundom og da sygeligt, at Iversygen viser sig; men deraf f&o-;lger ikke, at den ikke i Grunden altid er i Elskov og Venskab. Pr&o-;v det, anbring mellem den Elskende og den Elskede som Mellembestemmelse &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, man skal elske; anbring mellem Ven og Ven som Mellembestemmelse &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, man skal elske: og Du skal &o-;ieblikkeligt see Iversygen. Men dog er &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; jo netop Selvfornegtelsens Mellembestemmelse, der tr&ae;der mellem den Selvkjerliges Jeg og Jeg, men ogsaa mellem Elskovens og Venskabets Jeg og det andet Jeg. At det er Selvkjerlighed, naar en Trol&o-;s vil v&ae;re den Elskede qvit, vil lade Vennen i Stikken, det saae Hedenskabet ogsaa, det seer &anfbeg;Digteren&anfslut;. Men at den Hengivenhed, med hvilken den Elskende giver sig hen til denne Eneste, ja holder ham fast, at det er Selvkjerlighed, det seer blot Christendommen. Hvor kan dog ogsaa Hengivenhed og gr&ae;ndsel&o-;s Hengivelse v&ae;re Selvkjerlighed? Jo, naar den er Hengivenhed til det andet Jeg, det andet Selv. &streg; Lad en Digter beskrive, hvorledes Elskov skal v&ae;re i et Menneske, for at han skal kalde det Elskov; han vil n&ae;vne Meget, som vi her ikke dv&ae;le ved, men da vil han tilf&o-;ie: &anfbeg;og saa maa der v&ae;re Beundring, den Elskende maa beundre den Elskede.&anfslut; N&ae;sten derimod er aldrig bleven fremstillet som en Gjenstand for Beundring, Christendommen har aldrig l&ae;rt, at man skal beundre N&ae;sten &streg; man skal elske ham. Altsaa der skal v&ae;re Beundring i Elskovens Forhold, og jo st&ae;rkere jo h&ae;ftigere Beundringen er, jo bedre, siger Digteren. Nu, at beundre et andet Menneske er vistnok ikke Selvkjerlighed; men, at v&ae;re elsket af den eneste Beundrede, skulde dette Forhold ikke paa en selvisk Maade vende tilbage i det Jeg, der elsker &streg; sit andet Jeg? Og saaledes ogsaa med Venskab. At beundre et andet Menneske er vistnok ikke Selvkjerlighed, men at v&ae;re denne eneste Beundredes eneste Ven, skulde dette Forhold ikke paa en bet&ae;nkelig Maade vende tilbage i det Jeg, hvorfra vi gik ud? Er dette ikke ligefrem Selvkjerlighedens Fare, at have een eneste Gjenstand for sin Beundring, naar saa denne eneste Beundrede igjen gj&o-;r En til eneste Gjenstand for sin Elskov eller sit Venskab? At elske N&ae;sten derimod er Selvfornegtelsens Kjerlighed, og Selvfornegtelsen jager just al Forkjerlighed ud ligesom den jager al Selvkjerlighed ud &streg; ellers gjorde jo ogsaa Selvfornegtelsen Forskjel og n&ae;rede Forkjerlighed for Forkjerligheden. Havde end lidenskabelig Forkjerlighed intet andet Selvisk ved sig, den har dog dette, at der i den er bevidst eller ubevidst Selvraadighed, ubevidst forsaavidt den er i Naturbestemmelsens Magt, bevidst forsaavidt den gr&ae;ndsel&o-;st hengiver sig i og samtykker denne Magt. Hvor skjult, hvor ubevidst end Selvraadigheden er i den lidenskabelige Hengivelse til sin &anfbeg;eneste Gjenstand&anfslut;, det Vilkaarlige er der alligevel. Den &anfbeg;eneste Gjenstand&anfslut; blev jo ikke funden ved Lydighed under den kongelige Lov &anfbeg;Du skal elske&anfslut;, men ved at v&ae;lge, ja ved ubetinget at udv&ae;lge een eneste Enkelt &streg; thi den christelige Kjerlighed har ogsaa kun een eneste Gjenstand, N&ae;sten, men N&ae;sten er tillige saa langt som det er muligt fra kun at v&ae;re eet eneste Menneske, uendeligt langt derfra, thi N&ae;sten er alle Mennesker. Naar den Elskende eller Vennen, hvad der er Digteren en Vellyst at h&o-;re, ikkun kan elske dette eneste Menneske i hele Verden, saa er der i denne uhyre Hengivenhed en uhyre Selvraadighed, og den Elskende forholder sig i denne fremstormende, gr&ae;ndsel&o-;se Hengivenhed egentligen til sig selv i Selvkjerlighed. Dette Selvkjerlige, Selvraadige vil Selvfornegtelsen udrydde ved Evighedens &anfbeg;Du skal.&anfslut; Og Selvfornegtelsen, der d&o-;mmende tr&ae;nger ind for at pr&o-;ve Selvkjerligheden, er just ogsaa saaledes tve&ae;gget, at den ligeligt sk&ae;rer til begge Sider; den veed meget godt, at der er en Selvkjerlighed, som man maa kalde den trol&o-;se Selvkjerlighed, men den veed ogsaa aldeles lige saa godt, at der er en Selvkjerlighed, som maa kaldes den hengivne Selvkjerlighed. Selvfornegtelsens Opgave er derfor i sig dobbelt, forholdende sig til Forskjellen mellem disse tvende Forskjelligheder. I Forhold til den trol&o-;se Selvkjerlighed, der vil unddrage sig, er Opgaven: hengiv Dig; i Forhold til den hengivne Selvkjerlighed er Opgaven: opgiv denne Hengivenhed. Og hvad der behager Digteren ubeskriveligt, at den Elskende siger: &anfbeg;jeg kan ikke elske nogen Anden, jeg kan ikke lade v&ae;re at elske, ikke opgive denne Kjerlighed, det bliver min D&o-;d, jeg d&o-;er af Kjerlighed&anfslut;, det behager slet ikke Selvfornegtelsen, og den taaler ingenlunde, at en saadan Hengivenhed &ae;res med Kjerlighedens Navn, da den er Selvkjerlighed. Selvfornegtelsen holder saaledes f&o-;rst Dom, og da s&ae;tter den Opgaven: elsk &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, ham skal Du elske. Overalt hvor det Christelige er, er ogsaa Selvfornegtelse, der er Christendommens v&ae;sentlige Form. For at forholde sig til det Christelige maa man f&o-;rst og fremmest blive &ae;dru; men Selvfornegtelse er just den Forvandling, ved hvilken et Menneske i Evighedens Forstand bliver &ae;dru. Overalt derimod, hvor det Christelige ikke er, er Selvf&o-;lelsens Berusethed det H&o-;ieste, og denne Berusetheds H&o-;ieste det Beundrede. Men Elskov og Venskab er netop Selvf&o-;lelsens H&o-;ieste, er Jeget beruset i det andet Jeg. Jo fastere de tvende Jeger slutte sig sammen til at blive eet Jeg, jo mere slutter dette forenede Selv sig selvisk ud fra alle Andre. I Elskov og Venskabs H&o-;ieste blive de Tvende virkeligen eet Selv, eet Jeg. Dette er kun forklarligt, fordi der i Forkjerlighed er indeholdt Naturbestemmelse (Drift &streg; Tilb&o-;ielighed) og Selvkjerlighed, der selvisk kan forene Tvende i et nyt selvisk Selv. Aandens Kjerlighed derimod borttager af mit Selv al Naturbestemmelse og al Selvkjerlighed, derfor kan Kjerlighed til N&ae;sten ikke gj&o-;re mig til Eet med N&ae;sten i et forenet Selv. Kjerlighed til N&ae;sten er Kjerlighed mellem tvende evigt hver for sig som Aand bestemte V&ae;sener; Kjerlighed til N&ae;sten er Aandens Kjerlighed, men to Aander kunne aldrig blive til eet Selv i selvisk Forstand. I Elskov og Venskab elske de Tvende hinanden i Kraft af Forskjelligheden eller i Kraft af den Lighed, der grunder i _{Forskjellighed:}Forskjellighed (som naar de tvende Venner elske hinanden paa Grund af Ligheden i S&ae;der, Charakteer, Syssel, Dannelse o. s. v., altsaa paa Grund af den Lighed, ved hvilken de ere forskjellige fra andre Mennesker, eller i hvilken de ligne hinanden som forskjellige fra andre Mennesker) derfor kan de Tvende i selvisk Forstand blive til eet Selv; Ingen af dem er endnu sig selv Aandens Bestemmelse af &anfbeg;Selv,&anfslut; Ingen af dem har endnu l&ae;rt christeligt at elske sig selv. I Elskov er Jeg'et sandselig-sjelelig-aandelig bestemmet, den Elskede en sandselig-sjelelig-aandelig Bestemmelse; i Venskab er Jeg'et sjelelig-aandelig bestemmet, Vennen en sjelelig-aandelig Bestemmelse; kun i Kjerlighed til N&ae;sten er det Selv, som Elsker, reent aandeligt bestemmet som Aand, og N&ae;sten en reen aandelig Bestemmelse. Det gj&ae;lder derfor ingenlunde om Elskov og Venskab, hvad der blev sagt i Begyndelsen af denne Tale, at der beh&o-;ves blot eet Menneske, der erkjendes for N&ae;sten, for at helbrede Mennesket fra Selvkjerlighed, hvis han i dette Menneske elsker N&ae;sten; thi i den Elskede og Vennen elskes jo ikke N&ae;sten, men det andet Jeg, eller det f&o-;rste Jeg endnu engang, endnu h&o-;iere. Det er ofte, som om Mennesket, skj&o-;ndt Selvkjerlighed er det Ford&o-;mmelige, dog ikke har Kraft til at v&ae;re ene om Selvkjerlighed, saa denne f&o-;rst ret viser sig, naar det andet Jeg er fundet, og de tvende Jeg'er i dette Sammenhold finde Kraft til Selvkjerlighedens Selvf&o-;lelse. Vilde Nogen mene, at et Menneske, ved at blive forelsket eller ved at have fundet en Ven, havde l&ae;rt den christelige Kjerlighed, da er han i en stor Vildfarelse. Nei, dersom En er forelsket og saaledes, at &anfbeg;Digteren&anfslut; vilde udsige om ham &anfbeg;han er virkelig forelsket&anfslut;, ja, da kan Kjerligheds-Budet forandres lidt, naar der tales til ham og dog sige det Samme. Kjerlighedsbudet kan til ham sige: elsk Din N&ae;ste, som Du elsker den Elskede. Og dog, elsker han da ikke den Elskede, &anfbeg;som sig selv&anfslut;, hvad Budet, der taler om N&ae;sten, befaler? Visseligen gj&o-;r han det, men den Elskede han elsker &anfbeg;som sig selv&anfslut; er ikke N&ae;sten, den Elskede er det andet Jeg. Enten vi tale om det f&o-;rste Jeg eller om det andet Jeg, dermed ere vi ikke komne &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; et Skridt n&ae;rmere; thi N&ae;sten er det f&o-;rste &anfbeg;Du&anfslut;. Den i strengeste Forstand Selvkjerlige elsker i Grunden ogsaa det andet Jeg, thi det andet Jeg er ham selv. Og dog er dette vel Selvkjerlighed. Men i samme Forstand er det Selvkjerlighed at elske det andet Jeg, som er den Elskede eller Vennen. Og som Selvkjerlighed i strengeste Forstand er bleven betegnet som Selvforgudelse, saaledes er Elskov og Venskab (som Digteren forstaaer det og med hans Forstaaelse staaer og falder denne Kjerlighed) Afgudsdyrkelse. Thi i sidste Grund er Kjerlighed til Gud det Afgj&o-;rende, fra den stammer Kjerlighed til &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, men dette anede Hedenskabet ikke. Man udelod Gud, man gjorde Elskov og Venskab til Kjerlighed, og afskyede Selvkjerlighed. Men det christelige Kjerligheds Bud befaler at elske Gud h&o-;iere end Alt, og saa at elske N&ae;sten. I Elskov og Venskab er Forkjerligheden Mellembestemmelse, i Kjerlighed til N&ae;sten er Gud Mellembestemmelsen, elsk Gud h&o-;iere end Alt, saa elsker Du ogsaa N&ae;sten og i N&ae;sten ethvert Menneske; kun ved at elske Gud h&o-;iere end Alt kan man i det andet Menneske elske N&ae;sten. Det andet Menneske, dette er N&ae;sten, der er det andet Menneske i den Forstand, at det andet Menneske er ethvert andet Menneske. Saaledes forstaaet havde altsaa Talen Ret, naar den i Begyndelsen sagde, at hvis et Menneske i eet eneste andet Menneske elsker &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, saa elsker han alle Mennesker. Kjerlighed til N&ae;sten er derfor den evige Ligelighed i at elske, men den evige Ligelighed er Forkjerlighedens Modsatte. Dette beh&o-;ver ikke nogen vidtl&o-;ftig Udvikling. Ligelighed er jo just, ikke at gj&o-;re Forskjel, og evig Ligelighed er, ubetinget ikke at gj&o-;re den mindste Forskjel, gr&ae;ndsel&o-;st ikke at gj&o-;re den mindste Forskjel; Forkjerlighed derimod, at gj&o-;re Forskjel, lidenskabelig Forkjerlighed, gr&ae;ndsel&o-;st at gj&o-;re Forskjel. Men har saa Christendommen ikke, idet den ved sit &anfbeg;Du skal elske&anfslut; st&o-;dte Elskov og Venskab fra Thronen, sat noget langt H&o-;iere isteden? Noget langt H&o-;iere &streg; dog lad os tale med Forsigtighed, med Rettroenhedens Forsigtighed. Man har forvirret Christendommen paa mange Maader, men deriblandt ogsaa saaledes, at man, ved at kalde den det H&o-;ieste, det Dybeste, gav det Udseende af, at det reent Menneskelige forholdt sig til det Christelige som det H&o-;ie eller det H&o-;iere til det H&o-;ieste og det Allerh&o-;ieste. Ak, men dette er en bedragersk Tale, der usandt og us&o-;mmeligt lader Christendommen gesk&ae;ftigt ville indynde sig hos den menneskelige Videbegjerlighed eller Nysgjerrighed. Er der vel Noget, hvorefter Mennesket, som saadant, Noget, hvorefter det naturlige Menneske er mere lystent end efter det H&o-;ieste. Naar blot en Nyhedskr&ae;mmer udbasuner, at hans nyeste Nyhed er det H&o-;ieste, saa gaaer det lysteligt med at faae Tilh&ae;ngere i den Verden, der fra Arilds Tid har havt en ubeskrivelig Forkjerlighed for og f&o-;lt en dyb Trang til &streg; at blive bedragen. Nei, det Christelige er vistnok det H&o-;ieste og det Allerh&o-;ieste, men vel at m&ae;rke saaledes, at det er det naturlige Menneske til Forargelse. Den, der i at bestemme det Christelige som det H&o-;ieste udelader Forargelsens Mellembestemmelse, han forsynder sig mod det, han begaaer en Formastelighed, afskyeligere end om den &ae;rbare Husmoder vilde kl&ae;de sig som en Dandserinde, endnu forf&ae;rdeligere end om den strenge Dommer Johannes vilde kl&ae;de sig som en Modejunker. Det Christelige er i sig selv for tungt, i sine Bev&ae;gelser for alvorligt til dandsende at vimse i saadan letl&o-;bende Tales Letf&ae;rdighed om det h&o-;iere, h&o-;ieste, allerh&o-;ieste. Gjennem Forargelse gaaer Veien til det Christelige. Ikke er hermed sagt, at Adgangen til det Christelige skulde v&ae;re at forarge sig paa det, dette er jo paa en anden Maade at forhindre sig selv i at gribe det Christelige; men Forargelsen vogter paa Adgangen til det Christelige. Salig Den, som ikke forarges paa det. Saaledes nu ogsaa med dette Bud, at elske N&ae;sten. Tilstaae det kun, eller hvis det er Dig forstyrrende, at der tales saaledes, vel, saa vil jeg tilstaae, at det mange Gange har st&o-;dt mig tilbage, og at jeg endnu er saare langt fra den Indbildning, at jeg fuldkommer dette Bud, som netop er Kj&o-;d og Blod til Forargelse, og Viisdommen en Daarskab. Er Du, m. T., maaskee som det hedder en Dannet, nu vel, jeg er ogsaa dannet; men dersom Du troer ved Hj&ae;lp af &anfbeg;Dannelse&anfslut; at komme dette H&o-;ieste n&ae;rmere, da tager Du h&o-;iligen feil. Og her stikker just Vildfarelsen; thi Dannelse &o-;nske vi alle, og Dannelse har i eet v&ae;k det H&o-;ieste i Munden, ja, ingen Fugl, der kun har l&ae;rt eet eneste Ord, raaber mere uafbrudt paa dette eneste Ord, og Kragen ikke mere uafbrudt paa sit eget Navn end Dannelsen altid paa &anfbeg;det H&o-;ieste.&anfslut; Men det Christelige er ingenlunde Dannelsens &anfbeg;H&o-;ieste&anfslut;, og det Christelige optugter just gjennem Forargelsens Frast&o-;d. Dette vil Du strax let see her; thi har vel Din Dannelse, eller troer Du, at noget Menneskes Iver for at vinde Dannelse, har l&ae;rt ham at elske N&ae;sten? Ak, ak, har ikke langt snarere Dannelsen og den Iver, hvormed den eftertragtes, udviklet en ny Art Forskjel, Forskjellen mellem de Dannede og de Ikke-Dannede? Agt kun paa, hvad der mellem Dannede tales om Elskov og Venskab, hvilken Lighed i Dannelse Vennen maa have, hvor dannet og netop paa en bestemt Maade dannet Pigen maa v&ae;re; l&ae;s Digterne, der neppe vide at bevare Frimodigheden lige overfor Dannelsens m&ae;gtige Herred&o-;mme, neppe selv t&o-;r troe paa Elskovens Magt til at bryde alle Forskjelligheders L&ae;nke &streg; synes det Dig, at denne Talen, denne Digten, eller at et Liv, som stemmer med denne Talen og denne Digten, bringer et Menneske n&ae;rmere til at elske N&ae;sten? See her staaer atter Forargelsens M&ae;rker ude. Thi t&ae;nk Dig den meest Dannede, ham, som vi alle beundrende sige om &anfbeg;han er saa dannet&anfslut;, og t&ae;nk Dig saa Christendommen, der siger til ham &anfbeg;Du skal elske N&ae;sten!&anfslut; Ja, en vis Belevenhed i Omgang, en H&o-;flighed mod alle Mennesker, en venlig Nedladenhed til de Ringere, en frimodig Holdning lige overfor de M&ae;gtige, en skj&o-;nt behersket Aandens Frihed: ja, det er Dannelse &streg; troer Du, at det ogsaa er at elske N&ae;sten? &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; er det Ligelige. N&ae;sten er ikke den Elskede, for hvem Du har Lidenskabens Forkjerlighed, ei heller Din Ven, for hvem Du har Lidenskabens Forkjerlighed. N&ae;sten er ei heller, hvis Du selv er en Dannet, den Dannede, med hvem Du haver Dannelsens Lighed &streg; thi med N&ae;sten har Du Menneskets Lighed for Gud. N&ae;sten er heller ei En, der er fornemmere end Du, det er, han er ikke N&ae;sten forsaavidt han er fornemmere end Du, thi at elske ham, fordi han er fornemmere, kan saa let v&ae;re Forkjerlighed og forsaavidt Selvkjerlighed. Ei heller er N&ae;sten En, som er ringere end Du, det er, forsaavidt han er ringere end Du er han ikke N&ae;sten, thi at elske En, fordi han er ringere end Du, kan saa let v&ae;re Forkjerlighedens Nedladenhed og forsaavidt Selvkjerlighed. Nei, at elske N&ae;sten er Ligelighed. Det er opmuntrende i Dit Forhold til den Fornemme, at Du i ham skal elske Din N&ae;ste; det er ydmygende i Forhold til den Ringere, at Du i ham ikke har at elske den Ringere, men skal elske N&ae;sten; det er frelsende, om Du gj&o-;r det, thi Du skal gj&o-;re det. &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; er ethvert Menneske; thi ved Forskjelligheden er han ikke Din N&ae;ste, ei heller ved Ligheden med Dig indenfor Forskjelligheden fra andre Mennesker. Ved Ligheden med Dig for Gud er han Din N&ae;ste, men denne Lighed har ubetinget ethvert Menneske og har den ubetinget. II. C &anfbeg;Du&anfslut; skal elske N&ae;sten Saa gaae da hen og gj&o-;r det, tag Forskjelligheden og dens Lighed bort, at Du kan elske &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;. Tag Forkjerlighedens Forskjel bort, at Du kan elske N&ae;sten. Du skal derfor ikke oph&o-;re at elske den Elskede, o langtfra. Saa var jo ogsaa det Ord &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; det st&o-;rste Bedrag, som er opfundet, hvis Du, for at elske N&ae;sten, skulde gj&o-;re Begyndelsen med at opgive at elske dem, for hvem Du har Forkjerligheden. Desuden vilde det jo ogsaa v&ae;re en Modsigelse, thi, da N&ae;sten er alle Mennesker kan dog vel ingen v&ae;re udelukket &streg; skulle vi nu sige: mindst den Elskede? Nei, thi dette er Forkjerlighedens Sprog. Altsaa er det blot Forkjerligheden, der skulde tages bort &streg; og dog vel ikke igjen anbringes i Forholdet til N&ae;sten, saa Du med en forskruet Forkjerlighed vilde elske N&ae;sten i Mods&ae;tning til den Elskede. Nei, som man siger til den Eenlige: agt paa Dig selv, at Du ikke f&o-;res i Selvkjerlighedens Snare, saaledes maa der siges til de tvende Elskende: agter paa, at I ikke just ved Elskov f&o-;res i Selvkjerlighedens Snare. Thi jo mere afgj&o-;rende og udelukkende Forkjerligheden slutter sig om eet eneste Menneske, jo l&ae;ngere er den fra at elske N&ae;sten. Du, Mand, f&o-;r ikke Din Hustrue i den Fristelse over Dig at glemme at elske N&ae;sten; Du, Hustrue, f&o-;r ikke Din Mand i denne Fristelse! De Elskende mene vel i Elskov at have det H&o-;ieste, o, men det er ikke saaledes, thi deri have de endnu ikke det Evige betrygget ved det Evige. Vel vil &anfbeg;Digteren&anfslut; forj&ae;tte de Elskende Ud&o-;deligheden, hvis de ere ret Elskende; men hvo er da &anfbeg;Digteren&anfslut;, hvad hj&ae;lper det med hans Borgen, han, der ikke kan borge for sig selv. Den &anfbeg;kongelige Lov&anfslut; derimod, Kjerligheds-Budet forj&ae;tter Livet, det evige Liv, og dette Bud siger just &anfbeg;Du skal elske Din N&ae;ste.&anfslut; Og som dette Bud vil l&ae;re ethvert Menneske, hvorledes han skal elske sig selv, saaledes vil det ogsaa l&ae;re Elskoven og Venskabet den rette Kjerlighed: bevar i at elske Dig selv Kjerlighed til N&ae;sten, bevar i Elskov og Venskab Kjerlighed til N&ae;sten. Det vil maaskee st&o-;de Dig &streg; nu, Du veed jo, at der ved det Christelige altid staaer Forargelsens M&ae;rker. Men troe det dog; troe ei, at den L&ae;rer, der ikke udslukkede nogen rygende Tande, at han vilde udslukke nogen &ae;del Ild i et Menneske; troe, at han, der var Kjerlighed, netop vil l&ae;re ethvert Menneske at elske; troe, at hvis alle Digtere forenede sig i een Sang til Elskovens og Venskabets Priis, at det var Intet, hvad de havde at sige i Sammenligning med Budet &anfbeg;Du skal elske, Du skal elske Din N&ae;ste som Dig selv!&anfslut; Lad ikke v&ae;re at troe, fordi Budet n&ae;sten forarger Dig, fordi Talen ikke lyder indsmigrende som &anfbeg;Digterens&anfslut;, der med sine Sange indynder sig i Din Lykke, men frast&o-;dende og forf&ae;rdende, som vilde den skr&ae;kke Dig ud af Forkjerlighedens elskede Tilholdssted &streg; lad derfor ikke v&ae;re at troe det, bet&ae;nk, at just fordi Budet er saaledes og Talen saaledes, just derfor kan Gjenstanden v&ae;re Troens Gjenstand! Hengiv Dig ikke til den Indbildning, at Du kunde tinge, at Du ved at elske nogle Mennesker, Sl&ae;gt og Venner, elskede N&ae;sten &streg; thi dette er at opgive Digteren uden at gribe det Christelige, og for at forhindre denne Tingen var det, at Talen s&o-;gte at stille Dig mellem &anfbeg;Digterens&anfslut; Stolthed, der foragter al Tingen, og mellem den kongelige Lovs guddommelige Majest&ae;t, der gj&o-;r al Tingen til Skyld. Nei, elsk den Elskede trofast og &o-;mt, men lad Kjerlighed til N&ae;sten v&ae;re det helliggj&o-;rende i Eders Forenings Pagt med Gud; elsk Din Ven oprigtigt og hengivent, men lad Kjerlighed til N&ae;sten v&ae;re hvad I l&ae;re af hinanden i Venskabets Fortrolighed med Gud! See, D&o-;den afskaffer alle Forskjelligheder, men Forkjerlighed forholder sig altid til Forskjel, dog gaaer Veien til Livet og til det Evige gjennem D&o-;den og gjennem Forskjellighedernes Afskaffelse: derfor f&o-;rer ene Kjerlighed til N&ae;sten i Sandhed til Livet. Som Christendommens glade Budskab er indeholdt i L&ae;ren om Menneskets Sl&ae;gtskab med Gud, saa er dens Opgave Menneskets Lighed med Gud. Men Gud er Kjerlighed, derfor kunne vi kun ligne Gud i at elske, som vi ogsaa kun, efter en Apostels Ord, kunne v&ae;re &anfbeg;Guds Medarbeidere i &streg; Kjerlighed&anfslut;. Forsaavidt Du elsker den Elskede, ligner Du ikke Gud, thi for Gud er ingen Forkjerlighed, hvad Du vel mangen Gang til Din Ydmygelse, men ogsaa mangen Gang til Din Opreisning har bet&ae;nkt. Forsaavidt Du elsker Din Ven, ligner Du ikke Gud, thi for Gud er ingen Forskjel. Men naar Du elsker &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, da ligner Du Gud. Saa gaae da hen og gj&o-;r derefter, lad Forskjellighederne fare, at Du kan elske N&ae;sten. Ak, maaskee beh&o-;ves dette end ikke at siges Dig, maaskee fandt Du i Verden ingen Elsket, ingen Ven paa Din Vei, saa Du gaaer eensomt; eller maaskee tog Gud af Din Side og gav Dig den Elskede, men D&o-;den tog og tog hende fra Din Side, den tog igjen og tog Din Ven, men gav Dig ingen igjen, saa du nu gaaer eensomt, saa Du ingen Elsket har til at d&ae;kke Din svage Side og ingen Ven ved Din h&o-;ire; eller maaskee skilte Livet Eder ad, om I end bleve uforandrede &streg; i Adskillelsens Eensomhed; ak, maaskee skilte Forandringen Eder ad, saa Du s&o-;rgende gaaer eensomt, fordi Du fandt, men fandt igjen, hvad Du fandt, forandret! Hvor tr&o-;stesl&o-;st! Ja, sp&o-;rg kun &anfbeg;Digteren&anfslut;, hvor tr&o-;stesl&o-;st det er, at leve eensomt, at have levet eensomt, uden at v&ae;re elsket og uden at have nogen Elsket; sp&o-;rg kun Digteren om han veed noget Andet, end at det er tr&o-;stesl&o-;st, naar D&o-;den gaaer de Elskende imellem, eller, naar Livet skiller Ven fra Ven, eller naar Forandringen skiller dem som Fjender fra hinanden; thi vistnok elsker Digteren Eensomhed, han elsker den &streg; for i Eensomheden at opdage Elskovens og Venskabets savnede Lykke, ligesom Den s&o-;ger et m&o-;rkt Sted, der undrende vil betragte Stjernerne. Og dog, dersom det var uden egen Skyld, at et Menneske ingen Elsket fandt, og dersom han s&o-;gte, men, uden egen Skyld, forgjeves at finde en Ven, og dersom Tabet, Adskillelsen, Forandringen var uden egen Skyld: veed i saa Fald &anfbeg;Digteren&anfslut; noget Andet, end at det er tr&o-;stesl&o-;st? Men saa er Digteren jo selv underlagt Forandring, naar han, Gl&ae;dens Forkynder, paa N&o-;dens Dag ikke veed Andet end Tr&o-;stesl&o-;shedens Klageskrig. Eller vil Du ikke kalde det Forandring, vil Du kalde det Troskab af Digteren, at han &streg; tr&o-;stesl&o-;st s&o-;rger med den tr&o-;stesl&o-;st S&o-;rgende: nu vel, derom ville vi ikke stride. Men hvis Du vil sammenligne denne menneskelige Trofasthed med Himlens og Evighedens, da vil Du vel selv indr&o-;mme, at den er en Forandring. Thi Himlen gl&ae;der sig ikke blot, fremfor nogen Digter, med den Glade, men Himlen s&o-;rger ikke blot med den S&o-;rgende, nei Himlen har ny, har saligere Gl&ae;de i Beredskab for den S&o-;rgende. Saaledes har Christendommen altid Tr&o-;st, og dens Tr&o-;st er deri forskjellig fra al menneskelig Tr&o-;st, at denne er sig bevidst kun at v&ae;re en Erstatning for Tabet af Gl&ae;den: den christelige Tr&o-;st er Gl&ae;den. Menneskeligt talt er Tr&o-;st en sildigere Opfindelse: f&o-;rst kom Lidelsen og Smerten og Gl&ae;dens Tab, og saa, bagefter, ak langt om l&ae;nge kom Mennesket paa Spor efter Tr&o-;sten. Og om den Enkeltes Liv gj&ae;lder det Samme: f&o-;rst kommer Lidelsen og Smerten og Gl&ae;dens Tab, og saa, bagefter, ak stundom langt om l&ae;nge, kommer Tr&o-;sten. Men den christelige Tr&o-;st kan aldrig siges at komme bagefter, thi da den er Evighedens Tr&o-;st er den &ae;ldre end al timelig Gl&ae;de; saasnart denne Tr&o-;st kommer, kommer den med Evighedens Forspring, og opsluger ligesom Smerten, thi Smerten og Gl&ae;dens Tab er det &O-;iebliklige &streg; selv om dette &O-;ieblik var Aar &streg; er det &O-;ieblikkelige der druknes i det Evige. Og den christelige Tr&o-;st er heller ei nogen Erstatning for Gl&ae;dens Tab, da den er Gl&ae;den; al anden Gl&ae;de er dog i sidste Grund kun Tr&o-;stesl&o-;shed i Sammenligning med Christendommens Tr&o-;st. Ak, saa fuldkommen var og er Menneskets Liv ikke paa Jorden, at Evighedens Gl&ae;de kunde forkyndes ham som Gl&ae;de, han havde og han har selv forspildt det; deraf kommer det, at Evighedens Gl&ae;de kun kan forkyndes ham som Tr&o-;st. Som det menneskelige &O-;ie ikke taaler at see Solens lys uden gjennem et dunklende Glas: saaledes kan Mennesket heller ei taale Evighedens Gl&ae;de uden gjennem dette Dunklende, at den forkyndes som Tr&o-;st. &streg; Altsaa, hvilken Din Skjebne end var i Elskov og Venskab, hvilket end Dit Savn var, hvilket Dit Tab, hvilken Dit Livs Tr&o-;stesl&o-;shed i Fortrolighed med &anfbeg;Digteren&anfslut;: det H&o-;ieste staaer endnu tilbage &streg; elsk N&ae;sten! Ham kan Du let finde, som viist blev; ham kan Du ubetinget altid finde, som viist blev; ham kan Du aldrig tabe. Thi den Elskede kan handle saaledes mod Dig, at han er tabt, og Du kan tabe en Ven; men hvad end N&ae;sten gj&o-;r mod Dig, Du kan aldrig tabe ham. Sandt nok, Du kan ogsaa vedblive at elske den Elskede og Vennen, hvorledes De end handle mod Dig, men Du kan ikke i Sandhed vedblive at kalde dem den Elskede og Vennen, naar de, desto v&ae;rre, i Sandhed have forandret sig. &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; derimod kan ingen Forandring tage fra Dig, thi det er ikke &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, der holder Dig fast, men det er Din Kjerlighed, der holder &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; fast; dersom Din Kjerlighed til N&ae;sten bliver uforandret, saa bliver ogsaa N&ae;sten uforandret ved at v&ae;re til. Og D&o-;den kan ikke ber&o-;ve Dig &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, thi tager den een, saa giver Livet Dig strax een igjen. D&o-;den kan ber&o-;ve Dig en Ven, fordi Du i at elske en Ven egentlig holder sammen med Vennen; men i at elske N&ae;sten holder Du sammen med Gud, derfor kan D&o-;den ikke ber&o-;ve Dig N&ae;sten. &streg; Hav derfor tabt Alt i Elskov og Venskab, hav aldrig eiet Noget af denne Lykke: Du beholder dog det Bedste tilbage i at elske N&ae;sten. Kjerlighed til N&ae;sten har nemlig Evighedens Fuldkommenheder. Er det og vel en Fuldkommenhed ved Kjerligheden, at dens Gjenstand er det Fortrinlige, det Udm&ae;rkede, det Eneste? Det troede jeg var en Fuldkommenhed ved Gjenstanden, og denne Gjenstandens Fuldkommenhed som en spidsfindig Mistanke mod Kjerlighedens Fuldkommenhed. Er det en fortrinlig Egenskab ved Din Kjerlighed, om den kun kan elske det Overordentlige, det Sjeldne? Jeg troede, det var et Fortrin ved det Overordentlige og det Sjeldne, at det er det Overordentlige og Sjeldne, men ikke ved Kjerligheden. Og er Du ikke ogsaa af samme Mening? Thi har Du aldrig t&ae;nkt over Guds Kjerlighed; dersom da det var Kjerlighedens Fortrin, at elske det Overordentlige, saa var Gud, hvis jeg saa t&o-;r sige, i Forlegenhed, thi for ham er det Overordentlige slet ikke til. Det Fortrin, kun at kunne elske det Overordentlige, er altsaa snarere som en Anklage, ikke mod det Overordentlige, heller ei mod Kjerligheden, men mod den Kjerlighed, der kun kan elske det Overordentlige. Eller er det et Fortrin ved et Menneskes kj&ae;lne Befindende, at han kun kan f&o-;le sig vel paa eet eneste Sted i Verden, omgiven af enhver Begunstigelse? Naar Du seer et Menneske, der saaledes har indrettet sig i Livet, hvad er det saa Du priser? Dog vel Indretningens Beqvemmelighed. Men har Du ikke lagt M&ae;rke til, at det virkeligt er saa, at hvert Ord i Din Lovtale over denne Herlighed, egentlig lyder som en Spot over den Stakkel, der kun kan leve i denne herlige Omgivelse? Altsaa Gjenstandens Fuldkommenhed er ikke Kjerlighedens Fuldkommenhed. Og netop fordi &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; ingen af de Fuldkommenheder har, som den Elskede, Vennen, den Beundrede, den Dannede, den Sjeldne, den Overordentlige i saa h&o-;i Grad har, netop derfor har Kjerlighed til N&ae;sten alle de Fuldkommenheder, som Kjerligheden til den Elskede, Vennen, den Dannede, den Beundrede, den Sjeldne, den Overordentlige ikke har. Lad da Verden stride saa meget den vil om, hvilken Kjerlighedens Gjenstand der er den fuldkomneste: derom kan der aldrig v&ae;re Strid, at Kjerlighed til N&ae;sten er den fuldkomneste Kjerlighed. Al anden Kjerlighed har derfor og den Ufuldkommenhed, at der er to Sp&o-;rgsmaal og forsaavidt ogsaa nogen Tvetungethed: der er f&o-;rst Sp&o-;rgsmaal om Gjenstanden og saa om Kjerligheden, eller der er dog baade Sp&o-;rgsmaal om Gjenstanden og Kjerligheden. Men betr&ae;ffende Kjerlighed til N&ae;sten er der kun eet Sp&o-;rgsmaal, det om Kjerligheden, og der er kun eet Evighedens Svar: denne er Kjerligheden; thi denne Kjerlighed til N&ae;sten forholder sig ikke som en Art til andre Arter af Kjerlighed. Elskov bestemmes ved Gjenstanden, Venskab bestemmes ved Gjenstanden, kun Kjerlighed til N&ae;sten bestemmes ved Kjerligheden. Da &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; nemlig er ethvert Menneske, ubetinget ethvert Menneske, saa er jo alle Forskjelligheder borttagne fra Gjenstanden, og denne Kjerlighed altsaa just kjendelig paa, at dens Gjenstand er uden nogen Forskjellighedens n&ae;rmere Bestemmelse, hvilket vil sige, at denne Kjerlighed kun kjendes paa Kjerligheden. Er dette ikke den h&o-;ieste Fuldkommenhed! Thi forsaavidt Kjerligheden kan kjendes paa og maa kjendes paa noget Andet, saa er dette Andet, i selve Forholdet, ligesom en Mistanke til Kjerligheden, at den ikke er omfattende nok og forsaavidt heller ei i evig Forstand uendelig; dette Andet er et Kjerligheden selv ubevidst Anl&ae;g til Sygelighed. I denne Mistanke boer derfor skjult den Angest, som gj&o-;r Elskov og Venskab afh&ae;ngig af sin Gjenstand, den Angest, som kan ant&ae;nde Iversygen, den Angest, som kan bringe til Fortvivlelse. Men Kjerlighed til N&ae;sten er uden Forholdets Mistanke, og kan derfor heller ikke blive Mist&ae;nksomhed i den Elskende. Dog er denne Kjerlighed ikke stolt uafh&ae;ngig af sin Gjenstand, dens Ligelighed fremkommer ikke derved, at Kjerligheden stolt vender tilbage i sig selv ved Ligegyldighed mod Gjenstanden, nei, Ligeligheden fremkommer derved, at Kjerligheden ydmygt vender sig ud efter, omfattende Alle, og dog elskende Hver is&ae;r, men Ingen s&ae;rligen. Lad os t&ae;nke paa, hvad der i den foregaaende Tale blev udviklet om, at det, at Kjerligheden i et Menneske er ham en Trang, er Udtrykket for Rigdom. Jo dybere altsaa denne Trang er, desto st&o-;rre Rigdom; er Trangen uendelig, da er Rigdommen det ogsaa. Naar nu Kjerlighedens Trang i et Menneske er til at elske een Eneste, saa maa man, selv om man indr&o-;mmer, at denne Trang er en Rigdom, dog derhos sige, at han virkeligen tr&ae;nger til dette Menneske. Naar derimod Kjerlighedens Trang i et Menneske er til at elske Alle, da er den en Trang, og den er saa m&ae;gtig, at det er, som maatte den selv n&ae;sten kunne frembringe sin Gjenstand. Eftertrykket ligger i det f&o-;rste Tilf&ae;lde paa Gjenstandens S&ae;rlighed, i det andet Tilf&ae;lde paa Trangens V&ae;sentlighed, og kun i denne sidste Forstand er Trang et Udtryk for Rigdom; og kun i det sidste Tilf&ae;lde forholder Trangen og Gjenstanden sig i uendelig Forstand ligeligt til hinanden, thi det f&o-;rste det bedste Menneske, ethvert Menneske er N&ae;sten, eller, der er i s&ae;rlig Forstand ingen Gjenstand, medens i uendelig Forstand ethvert Menneske er Gjenstanden. Naar En f&o-;ler Trang til at tale med eet eneste bestemt Menneske, saa tr&ae;nger han egentligen til dette Menneske; men naar Trangen i ham til at tale er saa stor, at han maa tale, om man saa satte ham hen i en &o-;de &O-;rk, om man satte ham i eensomt F&ae;ngsel, naar Trangen er saa stor, at ethvert Menneske er ham Den, han &o-;nsker at tale til: da er Trangen en Rigdom. Og Den, i hvem Kjerlighed til N&ae;sten er, i ham er Kjerligheden en Trang, den dybeste; han tr&ae;nger ikke til Menneskene for dog at have Nogen at elske, men han tr&ae;nger til at elske Menneskene. Dog er der intet Stolt eller Hovmodigt i denne Rigdom, thi Gud er Mellembestemmelsen, og Evighedens &anfbeg;skal&anfslut; binder og styrer den m&ae;gtige Trang, at den ikke farer vild og bliver til Stolthed. Men i Gjenstanden er der ingen Gr&ae;ndse, thi &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; er alle Mennesker, ubetinget ethvert Menneske. Den, der i Sandhed elsker &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, elsker derfor ogsaa sin Fjende. Denne Forskjel &anfbeg;Ven eller Fjende&anfslut; er en Forskjel i Kjerlighedens Gjenstand, men Kjerlighed til N&ae;sten har jo den Gjenstand, som er uden Forskjel, N&ae;sten er den aldeles ukjendelige Forskjellighed mellem Menneske og Menneske, eller er den evige Lighed for Gud &streg; denne Lighed har Fjenden ogsaa. Man mener, at det er et Menneske umuligt at elske sin Fjende, ak, thi Fjender kunne jo neppe taale at see hinanden. Nu vel, saa luk &O-;iet &streg; saa ligner Fjenden aldeles N&ae;sten; luk &O-;iet, og husk paa Budet, at Du skal elske, saa elsker Du &streg; Din Fjende, nei, saa elsker Du N&ae;sten, thi, at han er Din Fjende, seer Du jo ikke. Naar Du nemlig lukker &O-;iet, da seer Du ikke Jordlivets Forskjelligheder, men Fjendskab er ogsaa en af Jordlivets Forskjelligheder. Og naar Du lukker &O-;iet, saa adspredes og forvirres Dit Sind ikke paa samme Tid, som Du skal h&o-;re efter Budets Ord. Naar da Dit Sind ikke forvirres og adspredes ved at see til Gjenstanden for Din Kjerlighed og Gjenstandens Forskjellighed, saa bliver Du lutter &O-;re for Budets Ord, som talte det ene og alene til Dig, at &anfbeg;Du&anfslut; skal elske N&ae;sten. See da er Du paa Fuldkommenhedens Vei til at elske N&ae;sten, naar Dit &O-;ie er lukket og Du er bleven lutter &O-;re for Budet. Det er jo og i Sandhed saa (hvad da allerede ligger i det Udviklede, hvor det vistes, at N&ae;sten er den rene Aands-Bestemmelse), &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; seer man kun med lukket &O-;ie eller ved at see fra Forskjellighederne. Det sandselige &O-;ie seer altid Forskjellighederne og seer til Forskjellighederne. Derfor raaber jordisk Kl&o-;gt tidlig og sildig: &anfbeg;see Dig for, hvem Du elsker.&anfslut; Ak, skal man i Sandhed elske N&ae;sten, da gj&ae;lder det: see Dig for Alt ikke for; thi denne Klogskab i Forhold til at pr&o-;ve Gjenstanden vil netop bevirke, at Du aldrig faaer &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; at see, fordi han jo er ethvert Menneske, det f&o-;rste det bedste, ganske iblinde taget. &anfbeg;Digteren&anfslut; foragter Klogskabens seende Blindhed, der l&ae;rer, at man skal see sig for hvem man elsker, han l&ae;rer, at Kjerlighed gj&o-;r blind; paa en gaadefuld, uforklarlig Maade skal, efter Digterens Mening, den Elskende finde sin Gjenstand eller blive forelsket og bliver saa &streg; blind af Kjerlighed, blind for enhver Feil, enhver Ufuldkommenhed hos den Elskede, blind for alt Andet end denne Elskede, &streg; men dog vel ikke blind for, at denne er den eneste i hele Verden. Naar saa er, gj&o-;r jo vistnok Elskov et Menneske blind, men den gj&o-;r ham tillige meget n&o-;ieseende til ikke at forvexle noget andet Menneske med denne Eneste, den gj&o-;r ham altsaa blind i Forhold til denne Elskede ved at l&ae;re ham at gj&o-;re en uhyre Forskjel mellem denne Eneste og alle andre Mennesker. Men Kjerlighed til &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; gj&o-;r et Menneske i dybeste og &ae;dleste og saligste Forstand blind, saa han blindt elsker ethvert Menneske, ligesom Elskeren elsker den Elskede. Kjerlighed til &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; har Evighedens Fuldkommenheder &streg; deraf kommer det maaskee, at den stundom saa lidet synes at passe ind i Jordlivets Forhold, i det Verdsliges timelige Forskjellighed, at den saa let bliver miskjendt og udsat for Had, at det i ethvert Tilf&ae;lde er meget utaknemmeligt at elske N&ae;sten. Selv Den, der ellers ikke er tilb&o-;ielig til at prise Gud og Christendommen, han gj&o-;r det dog, naar han med Gysen bet&ae;nker dette Forf&ae;rdelige, hvorledes i Hedenskabet Jordlivets Forskjellighed, eller hvorledes Kaste-Inddelingen umenneskeligt skiller Menneske fra Menneske, hvorledes denne Ugudelighed umenneskeligt l&ae;rer det ene Menneske at fornegte Sl&ae;gtskabet med det andet, l&ae;rer ham formasteligt og afsindigt at sige om det andet Menneske, at han er ikke til, er &anfbeg;ikke f&o-;dt&anfslut;. Da priser endog han Christendommen, der har frelst Menneskene fra det Onde ved dybt og evigt uforglemmeligt at indprente Sl&ae;gtskabet mellem Menneske og Menneske, fordi Sl&ae;gtskabet er betrygget ved hver Enkelts ligelige Sl&ae;gtskab med og Forhold til Gud i Christo; fordi den christelige L&ae;re ligeligt henvender sig til hver Enkelt, l&ae;rer ham, at Gud har skabt ham og Christus forl&o-;st ham; fordi den christelige L&ae;re kalder hvert Menneske afsides og siger til ham: &anfbeg;luk Din D&o-;r og beed til Gud, saa har Du det H&o-;ieste et Menneske kan have, elsk Din Frelser, saa har Du Alt baade i Liv og D&o-;d, og lad saa Forskjellighederne v&ae;re der, de gj&o-;re hverken fra eller til.&anfslut; Mon vel og Den, der fra Bjergets Tinde seer Skyerne under sig, mon han forstyrres af dette Syn, mon han forstyrres af det Tordenveir, der raser nede ved Jordens lave Egne? Og saa h&o-;it har Christendommen sat ethvert, ubetinget ethvert Menneske &streg; thi for Christus, saa lidet som for Guds Forsyn, er der intet Tal, ingen M&ae;ngde, de Utallige ere for ham talte, ere lutter Enkelte; saa h&o-;it har Christendommen sat ethvert Menneske, for at han ikke skulde tage Skade paa sin Sjel ved at hovmode sig i eller sukke under Jordlivets Forskjellighed. Thi borttaget Forskjelligheden har Christendommen ikke, saalidet som Christus selv vilde eller vilde bede Gud at tage Disciplene ud af Verden &streg; og dette bliver jo Eet og det Samme. Der har derfor aldrig i Christenheden, saa lidet som i Hedenskabet, levet noget Menneske uden at v&ae;re if&o-;rt eller v&ae;re overkl&ae;dt med Jordlivets Forskjellighed; saa lidet som den Christne lever eller kan leve uden Legeme, ligesaa lidet uden Jordlivets Forskjellighed, hvilken Enhver ved F&o-;dsel, ved Stand, ved Vilkaar, ved Dannelse o. s. v. s&ae;rligen tilh&o-;rer &streg; det rene Menneske er Ingen af os. Christendommen er for alvorlig til at fable om det rene Menneske, den vil kun gj&o-;re Menneskene rene. Christendommen er ikke noget Eventyr, om end Saligheden, som den forj&ae;tter, er herligere end hvad Eventyret eier; den er ei heller et sindrigt Hjernespind, der skal v&ae;re vanskeligt at forstaae, og som ogsaa fordrer een Betingelse, et &o-;rkesl&o-;st Hoved og en tom Hjerne. Altsaa, hiin Hedenskabets R&ae;dsel har Christendommen, og eengang for alle, forjaget; men Jordlivets Forskjellighed har den ikke borttaget. Denne maa vedblive, saa l&ae;nge Timeligheden vedbliver, og maa vedblive at friste hvert Menneske, som indkommer i Verden; thi ved at v&ae;re Christen bliver han ikke fritagen fra Forskjelligheden, men ved at seire i Forskjellighedens Fristelse bliver han Christen. I den saakaldte Christenhed frister derfor endnu bestandigt Jordlivets Forskjel, ak, den maaskee mere end frister, saa den Ene hovmoder sig, den Anden trodsigt misunder. Begge Dele er jo Opr&o-;r, er Opr&o-;r mod det Christelige. Sandeligen, langt fra os v&ae;re at bestyrke Nogen i den formastelige Vildfarelse, at kun de M&ae;gtige og de Fornemme ere de Skyldige; thi dersom de Ringe og de Afm&ae;gtige kun trodsigt eftertragte Jordlivets dem negtede Fortrin, istedenfor ydmygt at eftertragte det Christeliges salige Ligelighed, da er dette ogsaa at tage Skade paa sin Sjel. Blind er Christendommen ikke, eensidig ei heller; den seer med Evighedens Ro ligeligt alle Jordlivets Forskjelligheder, men den holder ikke splidagtigt sammen med nogen eneste; den seer, og visseligen med Bedr&o-;velse, at jordisk Travlhed og Verdslighedens falske Propheter i Christendommens Navn ville fremkogle dette Skin, som var det blot de M&ae;gtige, der kunde forsee sig paa Jordlivets Forskjellighed, som var den Ringe berettiget til at gj&o-;re Alt for at naae Ligheden &streg; blot ikke ved Hj&ae;lp af at blive Christen i Alvor og Sandhed. Mon man ad den Vei skulde komme den christelige Lighed og Ligelighed n&ae;rmere? Christendommen vil da ikke tage Forskjelligheden bort, hverken Fornemhedens eller Ringhedens; men paa den anden Side, der er ingen timelig Forskjellighed, ikke den i Verdens &O-;ine billigste og antageligste, med hvilken Christendommen partisk vil holde. Om den timelige Forskjellighed, paa hvilken et Menneske forseer sig ved at klamre sig verdsligt fast til den, er en i Verdens &O-;ine himmelraabende og opr&o-;rende, eller en i Verdens &O-;ine uskyldig og elskv&ae;rdig, besk&ae;ftiger slet ikke Christendommen, der jo ikke gj&o-;r verdsligt Forskjel, ikke seer paa det, ved hvilket et Menneske tager Skade paa sin Sjel, men paa det, at han tager Skade paa sin Sjel &streg; ved en Ubetydelighed? maaskee; men det, at tage Skade paa sin Sjel, er visselig ingen Ubetydelighed. Mellem _{FornemhedenFornemhedens}Fornemheden og Ringhedens Yderpunkter ligger der en stor M&ae;ngde af n&ae;rmere Bestemmelser i verdslig Forskjellighed; men der er ingen af disse n&ae;rmere og derfor vel mindre i&o-;inefaldende Forskjelligheder, med hvilke Christendommen gj&o-;r en Undtagelse. Forskjelligheden er som et uhyre Net, i hvilket Timeligheden holdes, Maskerne i dette Net ere igjen forskjellige, det ene Menneske synes mere fanget og bundet i Tilv&ae;relsen end det andet; men al denne Forskjellighed, Forskjelligheden mellem Forskjel og Forskjel, den sammenlignende Forskjellighed besk&ae;ftiger slet ikke Christendommen, ikke det mindste, en saadan Besk&ae;ftigelse og Bekymring er nemlig igjen Verdslighed. Christendom og Verdslighed komme aldrig til at forstaae hinanden, selv om det et &O-;ieblik &streg; for en mindre N&o-;ieregnende kan see skuffende ud. At skaffe Lighed tilveie i Verden mellem Menneskene, at ligne Timelighedens Vilkaar, om muligt, ligeligt paa Menneskene: er jo Noget der i saa h&o-;i Grad besk&ae;ftiger Verdsligheden. Men selv, hvad man t&o-;r kalde, den velmenende verdslige Str&ae;ben i denne Henseende tr&ae;ffer aldrig sammen i Forstaaelse med Christendommen. Den velmenende Verdslighed holder sig fromt, hvis man saa vil, overbeviist om, at der maa v&ae;re eet timeligt Vilkaar, een jordisk Forskjellighed &streg; man finde den nu ud ved Hj&ae;lp af Beregninger og Oversigter, eller paa hvilken som helst anden Maade &streg; der er Ligeligheden. Naar dette Vilkaar blev det eneste for alle Mennesker: saa var Ligheden tilveiebragt. Men deels lader dette sig ikke gj&o-;re, og deels er dog Alles Lighed ved at have f&ae;lles og samme timelige Forskjellighed ingenlunde den christelige Ligelighed; den verdslige Lighed, hvis den var mulig, er ikke den christelige Ligelighed. Og fuldkomment at tilveiebringe den verdslige Lighed er en Umulighed. Det tilstaaer egentlig den velmenende Verdslighed selv; den fryder sig, naar det lykkes at gj&o-;re det timelige Vilkaar lige for Flere og Flere, men den erkjender selv, at dens Str&ae;ben er et fromt &O-;nske, at det er en uhyre Opgave, den har sat sig, at det har lange Udsigter &streg; hvis den ret forstod sig selv, vilde den indsee, at dette aldrig naaes i Timeligheden, at, selv om denne Str&ae;ben forts&ae;ttes gjennem Aartusinder, den dog aldrig naaer Maalet. Christendommen derimod er ved Hj&ae;lp af Evighedens Gjenvei strax ved Maalet: den lader alle Forskjellighederne bestaae, men l&ae;rer Evighedens Ligelighed. Den l&ae;rer, at enhver skal opl&o-;fte sig over den jordiske Forskjellighed. Agt vel paa, hvor ligeligt den taler, den siger ikke, at det er den Ringe, der skal opl&o-;fte sig, medens den M&ae;gtige maaskee skulde nedstige fra sin Oph&o-;iethed, ak nei, en saadan Tale er ikke ligelig; og den Lighed, der tilveiebringes ved at den M&ae;gtige stiger ned og den Ringe stiger op, er ikke den christelige Ligelighed, er verdslig Lighed. Nei, om det saa var Den, der staaer &o-;verst, om det saa var Kongen, han skal opl&o-;fte sig over Oph&o-;iethedens Forskjel, og Tiggeren skal opl&o-;fte sig over Ringhedens Forskjel. Christendommen lader alle Jordlivets Forskjelligheder bestaae, men i Kjerlighedsbudet, i at elske N&ae;sten er netop indeholdt denne Ligelighed i at opl&o-;fte sig over Jordlivets Forskjellighed. Fordi dette nu er saaledes, fordi den Ringe lige saa fuldt som den Fornemme og M&ae;gtige, fordi ethvert Menneske paa sin forskjellige Maade kan tabe sin Sjel ved ikke christeligt at ville opl&o-;fte sig over Jordlivets Forskjellighed, ak og fordi det skeer paa begge og paa de forskjelligste Maader: derfor er det, at ville elske N&ae;sten, ofte udsat for dobbelt ja fleerdobbelt Fare. Enhver, der fortvivlet har klamret sig til een eller anden af Jordlivets Forskjelligheder, saa han har sit Liv i den &streg; ikke i Gud, han fordrer ogsaa af Enhver, der h&o-;rer til samme Forskjellighed, at han med ham skal holde sammen &streg; ikke i det Gode (thi det Gode danner intet Sammenhold, forener hverken to eller hundrede eller alle Mennesker i Sammenhold), men i et ugudeligt Sammenhold mod det Almene-Menneskelige; den Fortvivlede kalder det Forr&ae;derie, at ville have F&ae;llesskab med andre, med alle Mennesker. Paa den anden Side, disse andre Mennesker ere igjen forskjelliggjorte i andre Timelighedens Forskjelligheder, og misforstaae det maaskee da, om Nogen, som ikke h&o-;rer til deres Forskjellighed, vil holde med dem. Thi betr&ae;ffende Jordlivets Forskjelligheder er der ved Misforstaaelsen, besynderligt nok, paa eengang Strid og Enighed: den Ene vil have een Forskjellighed bort, men han vil have en anden sat isteden. Forskjellighed kan jo som Ordet siger betyde det meget Forskjellige, det Allerforskjelligste; men Enhver, der strider paa den Maade mod Forskjelligheden, at han vil have een bestemt bort og en anden isteden, han k&ae;mper jo for Forskjelligheden. Den, der saa vil elske N&ae;sten, Den, der altsaa ikke bekymrer sig om at faae denne eller hiin Forskjellighed bort, eller verdsligt om at faae alle bort, men gudeligt om at gjennemtr&ae;nge sin Forskjellighed med den christelige Ligeligheds saliggj&o-;rende Tanke: han bliver let som Den, der ikke passer ind her i Jordlivet, end ikke i den saakaldte Christenhed, han bliver let udsat for Angreb fra alle Kanter, han bliver let som et fortabt Faar blandt rivende Ulve. Overalt hvor han seer hen, m&o-;der han naturligviis Forskjellighederne (thi, som sagt, intet Menneske er det rene Menneske, men den Christne opl&o-;fter sig over Forskjellighederne), og de, som verdsligt have klamret sig fast til en timelig Forskjellighed, denne v&ae;re en hvilken, de ere som rivende Ulve. Lader os tage nogle Exempler af Jordlivets Forskjellighed, for at gj&o-;re denne Sag klar, lader os gaae ret n&o-;iagtigt frem. Og giv Du Dig kun Taalmodighed til at l&ae;se, som jeg giver mig Flid og Tid til at skrive, thi da det er mit eneste Arbeide og min eneste Opgave at v&ae;re Forfatter, saa baade kan jeg og er forpligtet til at anvende en n&o-;iagtig, en smaalig om Du saa vil, men vistnok ogsaa gavnlig Omhyggelighed, som Andre ikke kunne, da de, foruden at v&ae;re Forfattere, tillige paa andre Maader maae bruge deres maaskee l&ae;ngere Dag, maaskee rigere Gave, deres maaskee st&o-;rre Arbeidskraft. &streg; See, de Tider ere forbi, da den M&ae;gtige og Fornemme ene var Menneske, de andre &streg; Mennesker Tr&ae;lle og Slaver. Dette skyldes Christendommen; men deraf f&o-;lger ingenlunde, at Fornemhed og V&ae;lde nu ikke mere kan blive en Snare for et Menneske, saa han forseer sig paa denne Forskjellighed, tager Skade paa sin Sjel, glemmer hvad det er at elske N&ae;sten. Skal det nu skee, maa det vistnok skee paa en mere skjult og hemmelighedsfuld Maade, men i Grunden bliver det det Samme. Hvad enten En aabenlyst, nydende sit Hovmod og sin Stolthed, betyder andre Mennesker, at de ere ikke til for ham, vil, til N&ae;ring for sit Hovmod, at de skal fornemme det, idet han fordrer den slaviske Underkastelses Udtryk af dem &streg; eller han listende og skjult, netop ved at undgaae enhver Ber&o-;ring med dem (maaskee ogsaa af Frygt for, at det Aabenlyse skulde hidse Menneskene og blive ham selv farligt) udtrykker, at de ikke ere til for ham: dette er i Grunden Eet og det Samme. Det Umenneskelige og det Uchristelige ligger ikke i Maaden, paa hvilken det gj&o-;res, men i at ville for sig selv fragaae Sl&ae;gtskabet med alle Mennesker, med ethvert Menneske ubetinget. Ak, ak, at bevare sig reen fra Verden, er Christendommens Opgave og L&ae;re, give Gud, at vi alle gjorde det; men verdsligt at klamre sig ved om det saa var den herligste af alle Forskjelligheder, det er just Besmittelse. Thi det er ikke det grove Arbeide der besmitter &streg; naar det gj&o-;res i Hjertets Reenhed, og det er ikke det ringe Vilkaar, der besmitter &streg; naar Du gudeligt s&ae;tter Din &Ae;re i at leve i Stilhed; men Silke og Hermelin kan besmitte, hvis det bragte et Menneske til at tage Skade paa sin Sjel. Det er Besmittelse, naar den Ringe krymper sig saaledes ved sin Elendighed, at han ikke har Mod til at ville opbygges ved det Christelige; men det er ogsaa Besmittelse, naar den Fornemme sv&o-;ber sig saaledes ind i sin Fornemhed, at han krymper sig for at opbygges ved det Christelige; og det er ogsaa Besmittelse, naar Den, hvis Forskjellighed er at v&ae;re som Folk er fleest, aldrig i christelig Opl&o-;ftelse kommer ud af denne Forskjellighed. Saa vil da denne fornemme Ford&ae;rvethed l&ae;re den Fornemme, at han kun er til for de Fornemme, at han ene skal leve i deres Kredses Sammenhold, at han ikke maa v&ae;re til for andre Mennesker, ligesom disse ikke maae v&ae;re til for ham. Men Forsigtighed, hedder det, han maa vide at gj&o-;re det saa let og saa beh&ae;ndigt, som muligt, at det ikke ophidser Menneskene, det vil sige, Hemmeligheden og Kunsten er netop at have denne Hemmelighed for sig; det at undgaae Ber&o-;ringen maa ikke v&ae;re et Udtryk for Forholdet, ei heller maa det gj&o-;res paa en paafaldende Maade, der vilde v&ae;kke Opm&ae;rksomhed, nei det Undvigende skal v&ae;re for at sikkre sig, og altsaa saa forsigtigt, at Ingen bliver opm&ae;rksom derpaa, end sige st&o-;des derover. Derfor skal han gaae som med lukket &O-;ie (ak, men ikke i christelig Forstand), naar han f&ae;rdes mellem Menneskenes M&ae;ngde; stolt &streg; og dog listende skal han ligesom flygte fra den ene fornemme Kreds til den anden; han maa ikke see paa disse andre Mennesker &streg; for ikke at blive seet, medens dog &O-;iets hele Opm&ae;rksomhed skal lure bag dette Skjul &streg; hvis der skulde m&o-;de ham et Medmenneske eller en endnu Fornemmere; hans Blik skal sv&ae;ve ubestemt, famlende hen over alle disse Mennesker, at Ingen skulde kunne gribe hans &O-;ie og minde ham om Sl&ae;gtskabet; han maa aldrig sees blandt de Ringere, idetmindste aldrig i deres Selskab, og kan det ikke undgaaes, da maa den fornemme Nedladenhed sees &streg; dog i dens letteste Skikkelse &streg; for ikke at st&o-;de og hidse; han maa gjerne mod de Ringere bruge overdreven H&o-;flighed, men han maa aldrig omgaaes dem ligeligt, thi derved vilde jo udtrykkes, at han var &streg; Menneske, men han er &streg; fornem. Og dersom han kan gj&o-;re dette let, beh&ae;ndigt, smagfuldt, undflyende og dog altid bevarende sin Hemmelighed (at de andre Mennesker ikke ere til for ham og han ikke for dem), saa vil den fornemme Ford&ae;rvethed indestaae ham for, at han har &streg; den gode Tone. Ja, Verden har forandret sig &streg; og Ford&ae;rvethed den har ogsaa forandret sig; thi det var jo dog overilet, hvis man vilde troe, at Verden var bleven god, fordi den havde forandret sig. Hvor vilde ikke, hvis vi t&ae;nke os en af hine stolte, trodsige Skikkelser, der lystedes ved dette ugudelige Spil, aabenlyst at lade &anfbeg;disse Mennesker&anfslut; f&o-;le deres Usselhed, hvor vilde han ikke forbauses, naar han fik at vide, at saa megen Forsigtighed nu var bleven n&o-;dvendig for at bevare denne Hemmelighed! Ak, men Verden har forandret sig; og efterhaanden som Verden forandrer sig, bliver ogsaa Ford&ae;rvethedens Skikkelser underfundigere, vanskeligere at paapege &streg; men bedre blive de sandeligen ikke. Saaledes den fornemme Ford&ae;rvethed. Og dersom der saa var en Fornem, hvis Liv altsaa ved F&o-;dsel og Vilkaar s&ae;rligen tilh&o-;rte den samme jordiske Forskjellighed, en Fornem, der ikke vilde samtykke i denne Splidagtighedens Sammensv&ae;rgelse mod det Almene-Menneskelige, det er mod &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, dersom han ikke kunde bringe det over sit Hjerte, dersom han, vel indseende F&o-;lgerne deraf, dog for Gud fortr&o-;stede sig til at have Styrke til at b&ae;re disse, medens han ikke havde Styrke &streg; til at forh&ae;rde sit Hjerte: Erfaringen skulde vel l&ae;re ham, hvad han vovede. Thi f&o-;rst skulde nu den fornemme Ford&ae;rvethed anklage ham som en Forr&ae;der og Selvkjerlig &streg; fordi han vilde elske &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;; thi det, at holde sammen med Ford&ae;rvetheden, det var Kjerlighed og Troskab og Oprigtighed og Hengivenhed! Og hvis da, som det saa ofte gaaer, de Ringere igjen fra deres Forskjelligheds Synspunkt misforstode og miskjendte ham, ham &streg; der jo ikke h&o-;rte til deres Synagoge, l&o-;nnede ham med Spot og Forhaanelse &streg; fordi han vilde elske N&ae;sten: ja, da stod han jo der i den dobbelte Fare. Havde han nemlig villet stille sig i Spidsen for de Ringere, at han i et Opr&o-;r kunde nedtr&ae;de Fornemhedens Forskjellighed: da skulde de maaskee have h&ae;dret og elsket ham. Men dette vilde han ikke, han vilde blot udtrykke, hvad der i ham var en christelig Trang, det at elske N&ae;sten. Og just derfor blev hans Skjebne saa mislig, just deraf den dobbelte Fare. Saa skulde vel den fornemme Ford&ae;rvethed triumpherende spotte ham, haanende og d&o-;mmende sige: &anfbeg;det har han &ae;rligt fortjent;&anfslut; den skulde vel bruge hans Navn som en Skr&ae;msel for at hindre uerfarne fornemme Ynglinge i at fare vild &streg; fra Ford&ae;rvethedens gode Tone. Og mangen Bedre blandt de Fornemme, over hvem dog Ford&ae;rvethedens Tone &o-;vede en Magt, skulde ikke vove at forsvare ham, ikke turde lade v&ae;re at lee med i &anfbeg;Spotternes Raad&anfslut;, og dette skulde vel v&ae;re det H&o-;ieste, om Nogen vovede at forsvare ham. Saaledes lod det sig jo vel t&ae;nke, at en Fornem i selve de Fornemmes Kredse begeistret, veltalende kunde forf&ae;gte Kjerlighed til N&ae;sten, men, naar det kom til Stykket i Virkeligheden, ikke kunde overvinde sit Sind i Lydighed under den maaskee seierrigt forf&ae;gtede Anskuelse. Dog indenfor Forskjellighedens Mellemv&ae;g, bag ved den, at forf&ae;gte en modsat Anskuelse, en Anskuelse, der i christelig Forstand (ikke i opr&o-;rsk Forstand) vil tage Forskjelligheden bort: det er jo at blive i Forskjellighed. I Selskab med de L&ae;rde, eller indenfor en Omgivelse, der sikkrer og fremh&ae;ver hans Forskjellighed som saadan, skulde maaskee den L&ae;rde v&ae;re villig til begeistret at foredrage denne L&ae;re om alle Menneskers Lighed; men det er jo at blive i Forskjelligheden. I Selskab med Rigm&ae;nd, i en Omgivelse, der netop gj&o-;r Rigdommens Fortrin i&o-;inefaldende, skulde maaskee den Rige v&ae;re villig til at gj&o-;re Ligheden mellem Menneske og Menneske enhver Indr&o-;mmelse; men det er jo at blive i Forskjelligheden. Hiin Bedre, der maaskee seierrigt skulde kunne slaae alle Indvendinger af Marken i det fornemme Selskab, han skulde maaskee fornemt og feigt flygte Ber&o-;ringen med Virkelighedens Indvending mod Forskjelligheden. &streg; &anfbeg;At gaae med Gud,&anfslut; dette Udtryk bruge vi jo som en Lyk&o-;nskning &streg; hvis denne Bedre blandt de Fornemme, istedenfor stolt undflyende, skulde gaae med Gud ud blandt Menneskene: da skulde han maaskee for sig selv &streg; og altsaa ogsaa for Gud s&o-;ge at skjule, hvad han fik at see &streg; men hvad Gud saae, at han skjulte. Naar man nemlig gaaer med Gud, gaaer man jo rigtignok uden Fare; men man n&o-;dsages ogsaa til at see og til at see paa en ganske egen Maade. Naar Du gaaer i Selskab med Gud, da beh&o-;ver Du kun at see een eneste Elendig, og Du skal ikke kunne undflye hvad Christendommen vil Du skal forstaae, den menneskelige Lighed. Ak, men hiin Bedre skulde maaskee ikke ganske turde vove at udholde denne Vandring i Selskab med Gud og Indtrykket af den, han skulde maaskee unddrage sig &streg; medens han dog samme Aften igjen i det fornemme Selskab forf&ae;gtede den christelige Anskuelse. Ja, det at gaae med Gud (og det er jo kun i dette Selskab man opdager &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, thi Gud er Mellembestemmelsen) for at l&ae;re Livet og sig selv at kjende, det er en alvorlig Gang. Saa taber &Ae;re, Magt og Herlighed sin verdslige Glands; thi i Selskab med Gud kan Du ikke verdsligt fryde Dig derved. Naar Du holder sammen (thi Sammenhold er ikke af det Gode) med nogle andre Mennesker, med en bestemt Stand, med et bestemt Vilkaar i Livet, om det saa blot er med Din Hustrue: saa frister det Verdslige; selv om det ikke i Dine &O-;ine har stort at betyde, det frister Dig sammenlignelsesviis i Persons Anseelse, det frister Dig maaskee for hendes Skyld. Men naar Du gaaer med Gud, kun holder sammen med Gud og i Alt hvad Du forstaaer, forstaaer Gud under: da opdager Du &streg; skal jeg sige til Din egen Skade, da opdager Du N&ae;sten; da n&o-;dsager Gud Dig til at elske ham &streg; skal jeg sige til Din egen Skade; thi at elske N&ae;sten er et utaknemligt Arbeide. Eet er det jo at lade Tanke k&ae;mpe mod Tanke, Eet er det at f&ae;gte og at seire i en Ordstrid, et Andet at seire over sit eget Sind, naar man f&ae;gter i Livets Virkelighed; thi hvor n&ae;r end den ene Tanke stridende kommer den anden paa Livet, hvor n&ae;r end i Ordstriden den ene Stridende kommer den anden, al denne Striden er dog paa Afstand og som i Luften. Derimod er dette Maalestokken for hvad Sindelag der boer i et Menneske: hvor langt han har fra hvad han forstaaer til hvad han gj&o-;r, hvor stor Afstand der er mellem hans Forstaaen og hans Handlen. Vi forstaae i Grunden Alle det H&o-;ieste, et Barn, den Eenfoldigste, den Viseste, de forstaae alle det H&o-;ieste og alle det Samme; thi det er, om jeg saa t&o-;r sige, een Lectie, vi Alle have for. Men Det, der gj&o-;r Forskjellen, er om vi forstaae det paa Afstand &streg; saa vi ikke gj&o-;re derefter, eller n&ae;rved &streg; saa vi gj&o-;re derefter, og &anfbeg;ikke kunne det anderledes&anfslut;, ikke kunne lade v&ae;re at gj&o-;re det, som Luther, der ganske n&ae;rved forstod hvad han havde at gj&o-;re, da han sagde: &anfbeg;jeg kan det ikke anderledes, Gud hj&ae;lpe mig, Amen.&anfslut; &streg; Paa en stille Times Afstand fra al Livets og Verdens Forvirring forstaaer ethvert Menneske hvad det H&o-;ieste er; naar han gaaer derfra, har han forstaaet det; naar det i Livet for ham seer ud til godt Veir forstaaer han det endnu: men naar Forvirringen begynder, da flygter Forstaaelsen, eller det viser sig, at denne Forstaaelse var paa Afstand. At sidde paa et V&ae;relse, hvor Alt er saa stille, at man kan h&o-;re et Sandskorn falde, og forstaae det H&o-;ieste, det kan ethvert Menneske; men, for at tale billedligt, at skulle sidde i den Kjedel, som Kobbersmedene hamre paa, og saa forstaae det Samme: ja, saa maa man have Forstaaelsen n&ae;rved, ellers vil det vise sig, at Forstaaelsen var paa Afstand &streg; fordi man var frav&ae;rende med Forstaaelsen. &streg; Paa en stille Times Afstand fra Livets Forvirring forstaaer Barnet, den Eenfoldigste, den Viseste, og n&ae;sten lige let, hvad ethvert Menneske skal gj&o-;re &streg; hvad ethvert Menneske skal gj&o-;re; men naar i Livets Forvirring der kun er Sp&o-;rgsmaal om, hvad han skal gj&o-;re, saa viser det sig maaskee, at denne Forstaaelse var paa Afstand &streg; den var jo paa Menneskehedens Afstand fra ham. &streg; Paa en Ordstrids Afstand fra Handling, paa en h&o-;imodig Beslutnings Afstand fra Handling, paa et h&o-;itideligt L&o-;ftes, paa Fortrydelsens Afstand fra Handling forstaaer ethvert Menneske det H&o-;ieste. Indenfor den uforandrede Tilstands Tryghed ved gammel Vane at forstaae, at der skulde gj&o-;res en Forandring, det kan Enhver, thi denne Forstaaelse er paa Afstand, er ikke Uforandrethed en uhyre Afstand fra Forandringen? Ak, i Verden er der ideligen det travle Sp&o-;rgsmaal om, hvad Den kan og hvad Den kan og hvad Den ikke kan: Evigheden, der taler om det H&o-;ieste, antager roligt, at ethvert Menneske kan det, og sp&o-;rger derfor blot, om han gjorde det. Paa den fornemme Nedladenheds Afstand forstaaer den Fornemme Ligheden mellem Menneske og Menneske; paa den hemmelighedsfulde Overlegenheds Afstand forstaaer den L&ae;rde og den Dannede Ligheden mellem Menneske og Menneske; indenfor et lille Fortrins Indr&o-;mmelse forstaaer Den, hvis Forskjellighed er at v&ae;re som Folk er fleest, Ligheden mellem Menneske og Menneske &streg; paa Afstand er &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; kjendt af Alle: kun Gud veed, hvor mange der kjender ham i Virkeligheden, det er n&ae;rved. Og dog, paa Afstand er &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; en Indbildning, han, som jo er ved at v&ae;re n&ae;r ved, det f&o-;rste det bedste Menneske, ubetinget ethvert Menneske. Paa Afstand er &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; en Skygge, der ad Indbildningens Vei gaaer ethvert Menneskes Tanke forbi &streg; ak, men at det Menneske, der i samme &O-;ieblik virkeligen gik ham forbi, var N&ae;sten: det opdager han maaskee ikke. Paa Afstand kjender Enhver &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, og dog er det en Umulighed at see ham paa Afstand; dersom Du ikke seer ham saa n&ae;r, at Du ubetinget, for Gud, seer ham i ethvert Menneske, saa seer Du ham slet ikke. Lad os nu t&ae;nke Ringhedens Forskjellighed. De Tider ere forbi, da, hvad man kalder, de Ringere ingen Forestilling have om sig selv, eller kun den Forestilling at v&ae;re Tr&ae;lle, ikke blot ringe Mennesker, men egentligen ikke engang at v&ae;re Mennesker; de vilde Opr&o-;r, R&ae;dselen, som fulgte paa hiin R&ae;dsel, ere maaskee ogsaa forbi: men mon derfor ikke Ford&ae;rvetheden kan boe skjult i et Menneske? Saa vil da den ford&ae;rvede Ringhed indbilde den Ringe, at han i den M&ae;gtige og Fornemme, i Enhver, der er begunstiget ved et Fortrin, skal see sin Fjende. Men Forsigtighed, hedder det, thi endnu have disse Fjender saa megen Magt, at det let kunde blive farligt at bryde med dem. Derfor vil Ford&ae;rvetheden ikke l&ae;re den Ringe at gj&o-;re Opr&o-;r, ei heller ganske at negte enhver Yttring af &Ae;rb&o-;dighed, ei heller at lade Hemmeligheden blive aabenbar; men den vil l&ae;re, at det skal gj&o-;res og dog ikke gj&o-;res, gj&o-;res og dog saaledes, at den M&ae;gtige ingen Gl&ae;de skal faae deraf, medens han dog ikke skal kunne sige, at det negtes ham. Derfor skal der selv i Hyldingen v&ae;re en underfundig Trods, der skjult kan forbittre, en Trevenhed, der skjult siger Nei til hvad Munden bekjender, en ligesom ind&ae;dt Misundelses Klangl&o-;shed i den Jubel, der &ae;rer den M&ae;gtige. Ingen Magt skal der bruges, det kunde blive farligt; intet Brud maa det komme til, det kunde blive farligt; men en skjult Forbittrelses Hemmelighed, en fjernt anet piinagtig Forstemthed skal gj&o-;re baade Magt og &Ae;re og Udm&ae;rkelse til en Plage for den M&ae;gtige, den &Ae;rede, den Udm&ae;rkede, der dog ikke skulle kunne faae noget Bestemt at klage over; thi deri stikker just Kunsten og Hemmeligheden. Og dersom der da var en Ringe, i hvis Hjerte denne Misundelsens Hemmelighed ikke kom, og som heller ikke vilde lade Ford&ae;rvetheden udenfra faae denne Magt over sig, en Ringe, der uden feig Underkastelse, uden Menneskefrygt, beskedent, men fremfor alt med Gl&ae;de, gav ethvert Jordlivets Fortrin hvad dets er, lykkeligere og gladere ved at give end mangen Gang Den maaskee er og kan v&ae;re, som skal modtage: da skulde han vel ogsaa opdage den dobbelte Fare. Hans J&ae;vnlige skulde maaskee st&o-;de ham fra sig som en Forr&ae;der, foragte ham som en Tr&ae;llesindet, ak, og de Begunstigede skulde maaskee misforstaae ham og spotte ham som en Paatr&ae;ngende. Hvad der i det foregaaende Forhold skulde ansees som for ringe for den Fornemme &streg; at elske N&ae;sten, det skulde maaskee her ansees som for anmassende for den Ringe &streg; at elske N&ae;sten. &streg; Saa farefuldt er det at ville elske &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;. Thi Forskjellighed er der nok af i Verden, Forskjellighed er der overalt i Timeligheden, der jo just er det Forskjellige, det Mangfoldige. Maaskee skal det ogsaa kunne lykkes et Menneske netop i Kraft af sin Forskjellighed at staae sig godt med alle Forskjelligheder i en lempelig og f&o-;ielig Overeenskomst, der slaaer lidt af paa eet Sted og saa fordrer lidt igjen paa et andet Sted: men Evighedens Ligelighed, at ville elske &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, synes baade for Lidt og for Meget, og derfor er det som passede denne Kjerlighed til &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; ikke ret ind i Jordlivets Forhold. T&ae;nk Dig et Menneske, der gjorde et Gjestebud og dertil indb&o-;d Halte, Blinde, Kr&o-;blinge, Tiggere: nu, langt fra mig v&ae;re at troe Andet om Verden, end at den dog vilde finde det smukt om end s&ae;rt. Men t&ae;nk Dig, at denne Mand, som gjorde Gjestebudet, havde en Ven, til hvem han sagde &anfbeg;igaar gjorde jeg et stort Gjestebud&anfslut; &streg; ikke sandt, saa vilde Vennen f&o-;rst og fremmest forundre sig, at han ikke havde v&ae;ret blandt de Indbudne. Naar han da derpaa fik at vide, hvo de Indbudne havde v&ae;ret: nu langt fra mig v&ae;re at troe Andet om Vennen, end at han dog vilde finde det smukt om end s&ae;rt. Dog forundre sig vilde han, og han vilde maaskee sige &anfbeg;det er en besynderlig Sprogbrug at kalde en saadan Forsamling et Gjestebud, et Gjestebud &streg; hvor Vennerne ikke ere med, et Gjestebud &streg; hvor Sp&o-;rgsmaalet ikke er om Vinens Fortr&ae;ffelighed, om Selskabets Udvalg, om Tjenernes Antal, som opvartede ved Taflet &streg; det er, Vennen vilde mene, at en saadan Bespisning kunde man kalde en Barmhjertigheds-Gjerning, men ikke et Gjestebud. Thi hvor god end Maden havde v&ae;ret, de fik, om den ikke blot som Fattigv&ae;senets havde v&ae;ret &anfbeg;kraftig og velsmagende&anfslut;, men virkelig uds&o-;gt og kostelig, ja om de end havde faaet ti Sorter Viin: Selskabet selv, Indretningen af det Hele, et vist manglende, jeg veed ei hvad, var til Hinder for at kalde Sligt et Gjestebud, det stred mod Sprogbrugen &streg; der gj&o-;r Forskjel. S&ae;t nu, at hiin Mand, der havde gjort Gjestebudet, svarede &anfbeg;da troede jeg dog, jeg havde Sprogbrugen paa min Side, l&ae;se vi ikke i Lucas Evangelium (14, 12. 13) disse Christi Ord: &anfbeg;naar Du gj&o-;r Middags- eller Aftens-Maaltid, byd ikke Dine Venner, ei heller Dine Br&o-;dre, ei heller Dine Fr&ae;nder, ei heller rige Naboer, paa det de ikke skulle indbyde Dig igjen og Dig skee Vederlag. Men naar Du gj&o-;r et Gjestebud, da byd Fattige, Kr&o-;blinger, Halte, Blinde;&anfslut; thi her er jo ikke blot det Ord &anfbeg;Gjestebud&anfslut; brugt saaledes, men der er endog i Begyndelsen brugt et mindre festligt Udtryk &anfbeg;Middags- eller Aftens-Maaltid&anfslut;, og f&o-;rst, da Talen er om at indbyde Fattige og Kr&o-;blinge, f&o-;rst da bruges Ordet &anfbeg;Gjestebud&anfslut;. Synes det Dig ikke, at det er, som vilde Christus antyde, at det, at indbyde Fattige og Kr&o-;blinger, ikke blot er hvad vi skulle gj&o-;re, men tillige noget langt festligere end at spise til Middag eller Aften med Venner og Fr&ae;nder og rige Naboer, hvad man ikke maa kalde et Gjestebud, thi at indbyde de Fattige, det er at gj&o-;re Gjestebud. Men jeg indseer vel, at vor Sprogbrug er forskjellig, thi if&o-;lge den almindelige Sprogbrug er det vel omtrent Fortegnelsen paa dem, som indbydes til et Gjestebud: Venner, Br&o-;dre, Fr&ae;nder, rige Naboer &streg; som kunne gj&o-;re Gjengjeld. Men saa n&o-;ieregnende er den christelige Ligelighed og dens Sprogbrug, den fordrer, ikke blot, at Du skal bespise de Fattige, men den fordrer, at Du skal kalde det et Gjestebud. Dog, dersom Du i det daglige Livs Virkelighed vil staae strengt paa denne Sprogbrug, og ikke mene, at det i christelig Forstand er ligegyldigt, under hvilket Navn Maden anrettes for de Fattige, saa vil Menneskene vel lee Dig ud. Men lad dem kun lee, de loe ogsaa af Tobias; thi det, at ville elske N&ae;sten, er altid udsat for dobbelt Fare, som vi see af Tobi&ae; Exempel. Herskeren havde under Livsstraf forbudet at begrave de D&o-;de; men Tobias frygtede Gud mere end Herskeren, elskede de Afd&o-;de mere end Livet: han begrov dem. Dette var den f&o-;rste Fare. Og da saa Tobias vovede denne Heltebedrift &streg; saa &anfbeg;beloe hans Naboer ham&anfslut; (Tobias 2, 8). Det var den anden Fare .... Saaledes Manden, der gjorde Gjestebudet, m. T., synes det Dig ikke, at han har Ret? Men skulde der dog ikke v&ae;re noget Andet at indvende mod hans Adf&ae;rd? Thi, hvorfor saa stridigt kun at indbyde Halte og Fattige, og derimod ligesom med Flid, ja ligesom paa Trods at lade v&ae;re at indbyde Venner og Fr&ae;nder, han kunde jo have indbudet dem alle ligeligt. Unegteligt; og hvis han var saaledes stridig, da ville vi ikke prise ham eller hans Sprogbrug. Men i Henseende til Evangeliets Ord er dog vel Meningen denne, at disse Andre ikke vilde komme. Derfor oph&o-;rte ogsaa Vennens Forundring over ikke at v&ae;re indbuden, saasnart han h&o-;rte, hvilket Selskabet havde v&ae;ret. Havde Manden, efter Vennens Sprogbrug, gjort et Gjestebud, og ikke indbudt Vennen, da var han bleven vred; men nu blev han ikke vred &streg; thi han var ikke kommen alligevel. O, m. T., synes Dig at det her Fremsatte kun er en Ordstrid om Brugen af det Ord Gjestebud? Eller seer Du ikke, at Striden er om at elske &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;; thi Den, der bespiser den Fattige, men dog ikke saaledes seirer over sit Sind, at han kalder denne Bespisning et Gjestebud, han seer i den Fattige og den Ringe kun den Fattige og den Ringe, men Den, der gj&o-;r &anfbeg;Gjestebudet&anfslut;, han seer i den Fattige og Ringe &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; &streg; hvor latterligt dette nu end kan synes i Verdens &O-;ine. Ak, thi det er endda ikke saa sjeldent, at man h&o-;rer Verdens Klage over dette eller hiint Menneske, at han ikke er alvorlig; men Sp&o-;rgsmaalet er, hvad Verden forstaaer ved Alvor, om den ikke saa omtrent derved forstaaer de verdslige Bekymringers Travlhed; og Sp&o-;rgsmaalet er, om Verden ikke endnu bestandigt ved denne Forvexling af Alvor og Forf&ae;ngelighed er trods sin Alvorlighed saa sp&o-;gefuld, at den, hvis den fik det i h&o-;ieste Forstand Alvorlige at see derved, at En vilde gj&o-;re Alvor deraf, Sp&o-;rgsmaalet er, om saa Verden ikke ganske uvilkaarligt vilde briste i Latter. Saa alvorlig er Verden! Hvis ikke Timelighedens mangfoldige og mangfoldigt sammensatte Forskjellighed gjorde det lige saa vanskeligt at see, om En elsker &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, som det er vanskeligt at see &anfbeg;Mennesket&anfslut;: saa vilde Verden bestandigt have Stof nok til Latter &streg; dersom der ellers var et tilstr&ae;kkeligt Antal af dem, som elskede N&ae;sten. At elske N&ae;sten er, forblivende i sin jordiske Forskjellighed, som den er En anviist, v&ae;sentligen at ville v&ae;re ligeligt til for ethvert Menneske ubetinget. Aabenlyst kun at ville v&ae;re til for andre Mennesker efter sin jordiske Forskjelligheds Fortrin er Stolthed og Anmasselse; men den kl&o-;gtige Opfindelse, slet ikke at ville v&ae;re til for Andre, for skjult at nyde sin Forskjelligheds Fortrin i Sammenhold med Ligem&ae;nd, er feig Stolthed. I begge Dele er der Splid; men Den, der elsker &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, han er beroliget. Han er beroliget ved at v&ae;re tilfreds i den ham anviste Jordlivets Forskjellighed, den v&ae;re Fornemhedens eller Ringhedens, og for&o-;vrigt lader han enhver Jordlivets Forskjellighed staae ved Magt og gj&ae;lde for hvad den skal og b&o-;r gj&ae;lde her i dette Liv; thi Du skal ikke begjere hvad N&ae;stens er, ikke hans Hustrue, ikke hans Asen, og altsaa heller ei det ham forundte Fortrin i Livet; er det Dig negtet, skal Du dog gl&ae;des ved, at det er ham indr&o-;mmet. Saaledes er Den beroliget, der elsker N&ae;sten, han undgaaer hverken feigt den M&ae;gtigere, men elsker N&ae;sten, ei heller fornemt den Ringere, men elsker N&ae;sten, men &o-;nsker v&ae;sentligen at v&ae;re ligeligt til for alle Mennesker, hvad enten han nu i Virkeligheden er kjendt af Mange eller ikke. Det er unegteligt en betydelig Vingestr&ae;kning, men det er ikke en stolt Flugt, der overflyver Verden, det er Selvfornegtelsens ydmyge og vanskelige Flugt ved Jorden. Det er langt lettere og langt beqvemmere at liste sig gjennem Livet, ved at leve i fornemmere Tilbagetrukkenhed, hvis man er en Fornem, eller i ubem&ae;rket Stilhed, hvis man er en Ringe, ja man kan, hvor underligt det end er, endog synes at udrette mere ved denne listende Levemaade, fordi man nemlig uds&ae;tter sig for meget mindre Modstand. Men om det end er saa behageligt for Kj&o-;d og Blod at undgaae Modstanden, mon det ogsaa i D&o-;dens Time er det Tr&o-;stende? I D&o-;dens Time er det dog nok det eneste Tr&o-;stende, at man ikke har undgaaet den, men udholdt den. Hvad et Menneske skal udrette eller ikke udrette, staaer ikke i hans Magt, han er ikke Den, der skal styre Verden; han har ene og alene at lyde. Enhver har derfor f&o-;rst og fremmest (istedenfor at sp&o-;rge, hvilken Stilling der er ham beqvemmest, hvilket Sammenhold der er ham _{fordeelagtigt}fordeelagtigst), at stille sig selv paa det Punkt, hvor Styrelsen kan bruge ham, hvis det saa skulde behage Styrelsen. Det Punkt er just at elske N&ae;sten eller v&ae;sentligen ligeligt at v&ae;re til for ethvert Menneske. Ethvert andet Punkt er Splidagtighed, hvor fordeelagtig og beqvem og tilsyneladende betydningsfuld denne Stilling _erend er; Styrelsen kan ikke bruge Den, der har stillet sig der, thi han er jo netop i Opr&o-;r mod Styrelsen. Men Den, der indtog hiin overseete, hiin foragtede og forsmaaede rigtige Stilling, uden at klamre sig til sin jordiske Forskjellighed, uden at holde sammen med eet eneste Menneske, v&ae;sentligen ligeligt at v&ae;re til for ethvert Menneske, han skal, om han end tilsyneladende Intet udrettede, om han end blev udsat for de Ringeres Forhaanelse eller for de Fornemmes Spot eller for begges Forhaanelse og Spot, dog i D&o-;dens Time tr&o-;stende turde sige til sin Sjel: &anfbeg;jeg har gjort Mit; om jeg har udrettet Noget, veed jeg ikke, om jeg har gavnet Nogen, veed jeg ikke, men at jeg har v&ae;ret til for dem, det veed jeg, det veed jeg deraf, at de forhaanede mig. Og dette er min Tr&o-;st, at jeg ikke skal tage den Hemmelighed med mig i Graven, at jeg for at have gode og uforstyrrede og beqvemme Dage i Livet, har fornegtet Sl&ae;gtskabet med andre Mennesker, med de Ringe, for at leve i fornem Tilbageholdenhed, med de Fornemme, for at leve i skjult Ubem&ae;rkethed.&anfslut; Lad saa Den, der ved Hj&ae;lp af Sammenholdet og ved ikke at v&ae;re til for alle Mennesker, udrettede saa meget, see sig vel for, at D&o-;den ikke forandrer ham hans Liv, naar den minder ham om Ansvaret. Thi Den, der gjorde Sit for at gj&o-;re Menneskene opm&ae;rksomme, de Ringe eller de Fornemme, Den, der l&ae;rende, handlende, str&ae;bende ligeligt var til for Alle, han har intet Ansvar, om Menneskene ved at forf&o-;lge ham viste &streg; at de vare blevne opm&ae;rksomme; han har intet Ansvar, nei han har endog gavnet, thi Betingelsen for at skulle have Gavn er altid f&o-;rst og fremmest at blive opm&ae;rksom. Men Den, der feigt kun var til indenfor Sammenholdets Mellemv&ae;g, hvor han udrettede saa saare meget og vandt saa mange Fordele; Den, der feigt ikke turde gj&o-;re Menneskene opm&ae;rksomme, de Ringe eller de Fornemme, fordi han havde en Anelse om, at Menneskenes Opm&ae;rksomhed er et tvetydigt Gode &streg; naar man da har noget Sandt at meddele; Den, der feigt havde sin ber&o-;mmede Virksomhed indenfor Persons-Anseelsens Betryggethed: han b&ae;rer Ansvaret &streg; at han ikke elskede N&ae;sten. Dersom en Saadan vilde sige: ja, hvad kan det hj&ae;lpe at anl&ae;gge sit Liv efter en slig Maalestok, da vilde jeg svare: hvad mener Du denne Undskyldning kan hj&ae;lpe i Evigheden? Thi Evighedens Bud er uendeligt h&o-;iere end enhver nok saa kl&o-;gtig Undskyldning. Mon ogsaa nogen Eneste af hine, hvem Styrelsen har brugt som Redskaber i Sandhedens Tjeneste (og lad os ikke glemme, at dette skal og b&o-;r ethvert Menneske v&ae;re, i det mindste skal og b&o-;r han indrette sit Liv saaledes, at han kunde v&ae;re det) har indrettet sit Liv anderledes end ligeligt at v&ae;re til for ethvert Menneske. Enhver Saadan har aldrig holdt sammen med de Ringe, og aldrig holdt sammen med de Fornemme, men ligeligt v&ae;ret til for den Fornemme, og ligeligt v&ae;ret til for den Ringeste. Sandeligen kun ved at elske &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, kan et Menneske udrette det H&o-;ieste; thi det H&o-;ieste er at kunne v&ae;re et Redskab i Styrelsens Haand. Men som sagt, Enhver, der har stillet sig paa noget andet Punkt, Enhver, der danner Partie og Sammenhold, eller er med paa _{Partie med}Partie, med i Sammenhold, han styrer for egen Regning, og al hans Udretten, var den end omskabende en Verden, er et Sandsebedrag. Han skal ei heller have stor Gl&ae;de af den i Evigheden, thi vel muligt, at Styrelsen benyttede den, ak, men den benyttede ikke ham som Redskab; han var en Selvraadig, en Selvklog, og en Saadans Str&ae;ben benytter Styrelsen ogsaa, ved at tage hans m&o-;isommelige Arbeide og ved at lade ham have hans L&o-;n borte. &streg; Hvor latterligt, hvor sinkende, hvor uhensigtsm&ae;ssigt det at elske N&ae;sten end kan synes i Verden, det er dog det H&o-;ieste hvad et Menneske formaaer at udrette. Men det H&o-;ieste har heller aldrig ganske passet ind i Jordlivets Forhold, det er baade for Lidt og for Meget. Betragt engang Verden, der ligger for Dig i al dens brogede Mangfoldighed; det er, som naar Du seer et Skuespil, kun at Mangfoldigheden er langt, langt st&o-;rre. Hver Enkelt af disse Utallige er ved sin Forskjellighed noget Bestemt, forestiller noget Bestemt, men v&ae;sentligen er han noget Andet; dog dette faaer Du ikke at see her i Livet, her seer Du ikkun, hvad den Enkelte forestiller og hvorledes han gj&o-;r det. Det er som i Skuespillet. Men naar paa Skuepladsen Teppet saa falder, saa er Den, der spillede Kongen, og Den, der spillede Tiggeren, og saaledes fremdeles hver is&ae;r, de ere alle lige meget, alle Eet og det Samme: Skuespillere. Og naar i D&o-;den Teppet er faldet for Virkelighedens Skueplads (thi dette er en forvirrende Sprogbrug, naar man taler om, at i D&o-;dens &O-;ieblik Teppet drages op for Evighedens Skueplads; Evigheden er nemlig ingen Skueplads, den er Sandheden), saa ere de ogsaa alle Eet, de ere Mennesker, og ere alle det, de v&ae;sentligen vare, hvad Du ikke saae paa Grund af Forskjelligheden, Du saae, de ere Mennesker. Kunstens Skueplads er som en fortryllet Verden, men t&ae;nk Dig, at det en Aften ved en almindelig Aandsfrav&ae;relse l&o-;b surr for alle de Spillende, _faasaa de meente, at de virkeligen vare hvad de forestillede: var dette ikke, hvad man, i Mods&ae;tning til Kunstens Fortryllelse, maatte kalde en ond Aands Fortryllelse, en Forgj&o-;relse. Og saaledes ogsaa, hvis i Virkelighedens Fortryllelse (thi vi ere jo alle fortryllede, ved at v&ae;re tryllede ind hver i sin Forskjellighed) Grundtanken forvirrede sig for os, saa vi meente, at det vi forestille, det var hvad vi v&ae;sentligen ere. Ak, men er dette dog ikke just Tilf&ae;ldet. At Jordlivets Forskjellighed kun er som Skuespillerens Dragt, eller kun som en Reisedragt, at Hver is&ae;r burde s&o-;rge for og vogte paa, at have Baandene, hvormed dette Overt&o-;i er bef&ae;stet, l&o-;st bundne og fremfor Alt ikke i Haardknude, paa det, at Dragten i Forvandlingens &O-;ieblik med Lethed kan afkastes: det synes glemt. Og dog have vi jo alle Kunstforstandighed nok til at st&o-;des, dersom paa Skuepladsen Skuespilleren i Forvandlingens &O-;ieblik, naar han skal afkaste Forkl&ae;dningen, maatte l&o-;be ud for at faae Baandene l&o-;ste. Ak, men i Virkelighedens Liv, der sn&o-;rer man Forskjellighedens Overt&o-;i saa fast, at det ganske skjuler, at denne Forskjellighed er Overt&o-;i, fordi Ligelighedens indre Herlighed aldrig eller saa saare sjeldent skinner igjennem, hvad den dog bestandigt skulde og burde. Thi Skuespillerens Kunst er den bedragende, Kunsten Bedraget, det at kunne bedrage det Store, det at lade sig bedrage det lige saa Store, derfor maa man netop ikke kunne og ikke ville gjennem Dragten see Skuespilleren; derfor er det Kunstens H&o-;ieste, naar Skuespilleren bliver Eet med det han forestiller, fordi dette er Bedragets H&o-;ieste. Men Livets Virkelighed, om den end ikke, som Evigheden, er Sandheden, burde dog v&ae;re af Sandheden, og derfor burde det dog bestandigt glimte igjennem Forkl&ae;dningen det Andet, som Enhver v&ae;sentligen er. Ak, men i Virkelighedens Liv, der voxer den Enkelte i Timelighedens V&ae;xt ganske sammen med Forskjelligheden, og dette er det Modsatte af Evighedens V&ae;xt, der voxer fra Forskjelligheden, den Enkelte forvoxer, enhver Saadan er, i Evighedens Forstand, en Vanskabning. Ak, i Virkeligheden groer den Enkelte saaledes sammen med sin Forskjellighed, at D&o-;den tilsidst maa bruge Magt, for at rive den af ham. &streg; Men skal man i Sandhed elske N&ae;sten, maa det ethvert &O-;ieblik v&ae;re erindret, at Forskjelligheden er en Forkl&ae;dning. Thi, som sagt, Christendommen har ikke villet storme frem for at afskaffe Forskjelligheden, hverken Fornemhedens eller Ringhedens, den har heller ei villet verdsligt tr&ae;ffe en verdslig Overeenskomst mellem Forskjellighederne; men den vil, at Forskjelligheden skal h&ae;nge l&o-;st om den Enkelte, l&o-;st som den Kappe Majest&ae;ten afkaster, for at vise, hvo han er; l&o-;st som den pjaltede Dragt, i hvilken et overnaturligt V&ae;sen har skjult sig. Naar nemlig Forskjelligheden h&ae;nger saaledes l&o-;st, da skimtes bestandigt i hver Enkelt hiint v&ae;sentlige Andet, det for Alle F&ae;lles, det evigt Lignende, Ligningen. Dersom dette var saaledes, dersom hver Enkelt levede saaledes, da havde Timeligheden naaet sit H&o-;ieste. Som Evigheden kan den ikke v&ae;re; men denne forventningsfulde H&o-;itidelighed, der uden at standse Livets Gang, hver Dag forynger sig ved det Evige og ved Evighedens Ligelighed, hver Dag frelser Sjelen ud af Forskjelligheden, i hvilken den dog bliver: dette vilde v&ae;re Evighedens Afglands. Da skulde Du i Livets Virkelighed vel see Herskeren, glad og &ae;rb&o-;dig bringe ham Din Hylding; men Du skulde dog i Herskeren see den indre Herlighed, den Herlighedens Lighed, over hvilken hans Pragt kun skjuler. Da skulde Du vel, maaskee i Sorg over ham, lidende mere end han, see Tiggeren, men Du skulde dog i ham see den indre Herlighed, Herlighedens Lighed, over hvilken hans ringe Overt&o-;i skjuler. Ja, da skulde Du, hvor Du vendte Dit &O-;ie hen, see &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;. Thi der er og har fra Verdens Begyndelse intet Menneske v&ae;ret til, der er N&ae;sten i den Forstand som Kongen er Kongen, den L&ae;rde den L&ae;rde, Din Sl&ae;gtning Din Sl&ae;gtning, det er i S&ae;rlighedens eller hvad der er det Samme i Forskjellighedens Forstand; nei, ethvert Menneske er &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;. I at v&ae;re Konge, Tigger, L&ae;rd, Riig, Fattig, Mand, Qvinde o. s. v. ligne vi ikke hinanden, deri ere vi jo netop forskjellige; men i at v&ae;re &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; ligne vi ubetinget alle hinanden. Forskjelligheden er Timelighedens Forvirrende, der m&ae;rker ethvert Menneske forskjelligt, men &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; er Evighedens M&ae;rke &streg; paa ethvert Menneske. Tag mange Ark Papir, skriv det Forskjellige paa hvert Enkelt, saa ligner det ene ikke det andet; men tag saa igjen hvert enkelt Ark, lad Dig ikke forstyrre af Forskjellighedens Paaskrift, hold det op for Lyset, saa seer Du et f&ae;lles M&ae;rke paa dem alle. Og saaledes er N&ae;sten det f&ae;lles M&ae;rke, men Du seer det kun ved Hj&ae;lp af Evighedens Lys, naar det gjennemlyser Forskjelligheden. M. T., derom kan vistnok ingen Tvivl v&ae;re, at dette maa synes Dig herligt, at det bestandigt er forekommet Dig saaledes, hver Gang Du i stille Opl&o-;ftelse lod Evighedens Tanke raade og hengav Dig i Betragtningen; blot saa dog ikke denne Forstaaelse bliver paa Afstand. O, men skulde det dog ikke kunne synes Dig saa herligt, at Du for Dit Vedkommende besluttede Dig til at tr&ae;ffe denne Overeenskomst med Gud, at Du vil holde sammen med ham, for at fastholde denne Forstaaelse, det er, for at udtrykke i Dit Liv, at Du med ham fastholder denne Forstaaelse som den eneste, hvad der saa end for denne Forstaaelses Skyld skal vederfares Dig i Livet, ja skulde den end koste Dig Livet, at Du dog med Gud holder den fast som Din Seier over alle Kr&ae;nkelser og alle Forurettelser. Husk paa, at Den, som for i Sandhed at ville Eet valgte at ville det Gode i Sandhed, at han har denne salige Tr&o-;st: man lider kun eengang, men man seirer evigt. &streg; See, Digteren veed at tale meget om Elskovens Indvielse, om hvilken for&ae;dlende Magt, det ud&o-;ver over et Menneske, at blive og at v&ae;re forelsket, om hvilken Forklarelse, der gjennemtr&ae;nger hans hele V&ae;sen, om hvilken, efter Digterens Mening, himmelsk Forskjel der skal v&ae;re mellem den Forelskede og Den, som aldrig fornam Elskovens Forandring. O, den sande Indvielse er dog den, at opgive alle Fordringer til Livet, alle Fordringer til Magt og &Ae;re og Fortrin, alle Fordringer &streg; men Elskovs og Venskabs Lykke er jo just af de st&o-;rste Fordringer &streg; altsaa at opgive alle Fordringer, for at forstaae, hvilken uhyre Fordring Gud og Evigheden har paa En selv. Den, som vil annamme denne Forstaaelse, han er if&ae;rd med at elske N&ae;sten. Et Menneskes Liv begynder med det Sandsebedrag, at der ligger en lang lang Tid og en heel Verden for ham paa Afstand, og begynder med den dumdristige Indbildning, at det er ham, der har saa god Tid til saa mange Fordringer, som han har; Digteren er denne dumdristige, men skj&o-;nne Indbildnings veltalende, begeistrede Fortrolige. Men naar Mennesket saa i den uendelige Forandring opdager det Evige sig saa n&ae;r paa Livet, at der ikke er een eneste Fordrings, ikke een eneste Udflugts, ikke een eneste Undskyldnings, ikke eet eneste &O-;iebliks Afstand fra hvad han i dette Nu, i dette Secund, i dette hellige &O-;ieblik skal gj&o-;re: saa er han i Gang med at blive en Christen. Barnlighedens Kjende er at sige: mig vil, mig &streg; mig; Ungdommelighedens Kjende er at sige: jeg &streg; og jeg &streg; og jeg; Modenhedens Kjende og det Eviges Indvielse er at ville forstaae, at dette &anfbeg;Jeg&anfslut; har Intet at betyde, hvis det ikke bliver det &anfbeg;Du&anfslut;, til hvem Evigheden uafbrudt taler og siger: &anfbeg;Du&anfslut; skal, Du skal, Du skal. Det Ungdommelige vil v&ae;re det eneste Jeg i hele Verden, Modenheden er at forstaae dette Du om sig selv, hvis det end ikke sagdes til noget eneste andet Menneske. Du skal, Du skal elske N&ae;sten. O, m. T., det er ikke Dig, til hvem jeg taler, det er mig, til hvem Evigheden siger: Du skal. III. A Rom. XIII, 10. Kjerlighed er Lovens Fylde &anfbeg;At love er &ae;rligt, men at holde er besv&ae;rligt&anfslut; siger Ordsproget; men med hvad Ret? Det er dog vel aabenbart det at holde, der er det &Ae;rlige, og da kan Ordsproget have Ret, at det at holde er det &Ae;rlige og tillige det Besv&ae;rlige. Men hvad bliver saa det at love? Ordsproget siger jo, efter den anf&o-;rte Forklaring, Intet om hvad det er; maaskee er da det at love slet Intet; maaskee er det mindre end Intet; maaskee advarer Ordsproget endog mod det at love, som vilde det sige: spild ingen Tid paa det at love, det at holde, hvilket er det &Ae;rlige, er besv&ae;rligt nok. Og sandeligen, det at love er vistnok langt fra &Ae;rlighed, selv naar L&o-;ftet ingenlunde er u&ae;rligt meent. Skulde det ikke og v&ae;re bet&ae;nkeligt at give &anfbeg;det at love&anfslut; Navn af &Ae;rlighed, bet&ae;nkeligt i en Verden, der svigefuldt lover saa meget, i en Sl&ae;gt, der kun er altfor tilb&o-;ielig til at love og til &ae;rligt at bedrage sig selv ved at love; skulde det ikke v&ae;re bet&ae;nkeligt for Ordsprogets eget Vedkommende, da jo et andet Ordsprog, der ogsaa kjender Verden og Menneskene, veed af Erfaring, at &anfbeg;laante Penge, naar de &streg; efter L&o-;fte tilbagebetales, ere fundne Penge&anfslut;? Hellere matte man vel derfor gaae til den modsatte Yderlighed og sige &anfbeg;det at love er en U&ae;rlighed&anfslut;, antagende, at det just er eiendommeligt for den sande Trofasthed, at den ikke gj&o-;r L&o-;fter, at den ikke spilder Tiden med at love, ikke smigrer sig selv ved at love, ikke fordrer dobbelt Betaling f&o-;rst for L&o-;ftet og saa for Opfyldelsen af L&o-;ftet. Dog allerhelst maa man s&o-;ge, ene og afgjort at samle Opm&ae;rksomheden paa det at holde, medens, som til en Indledning, en v&ae;kkende Paamindelse af den Myndige advarer mod det at love. Der findes i den hellige Skrift (Mth. 21, 28-32) en Parabel, som kun sjeldent fremdrages i det gudelige Foredrag, og som dog er saa l&ae;rerig og saa opv&ae;kkende. Lad os da dv&ae;le lidt ved den. Der var &anfbeg;et Menneske som havde to S&o-;nner&anfslut;, deri ligner han hiin den forlorne S&o-;ns Fader, som ogsaa havde to S&o-;nner; ja Ligheden mellem disse tvende F&ae;dre er endnu st&o-;rre, thi den Fader, om hvem her er Talen, hans ene S&o-;n var ogsaa en forloren S&o-;n, som vi nu skulle h&o-;re af Fort&ae;llingen. Faderen &anfbeg;gik til den f&o-;rste og sagde: S&o-;n, gak hen, arbeid i Dag udi min Viingaard. Men han svarede og sagde: jeg vil ikke; men derefter angrede det ham, og han gik hen. Og Faderen gik til den anden og sagde ligesaa. Men han svarede og sagde: Herre jeg vil; og gik ikke hen. Hvilken af disse To gjorde Faderens Villie?&anfslut; Vi kunne ogsaa sp&o-;rge paa en anden Maade, hvilken af disse To var den forlorne S&o-;n? Mon ikke han, der sagde ja, han den Lydige, der ikke blot sagde &anfbeg;ja&anfslut;, men sagde &anfbeg;Herre jeg vil&anfslut;, som for at vise sin ubetingede, lydige Underkastelse under Faderens Villie? Mon ikke han, der sagde &anfbeg;ja&anfslut;, han, der i al Stilhed gik fortabt, saa det ikke let blev saaledes vitterligt om ham som om hiin den forlorne S&o-;n, der &o-;dte sit Gods med Skj&o-;ger og endte med at vogte Sviin, men ogsaa endte med at gjenvindes? Mon ikke han, der sagde &anfbeg;ja&anfslut;, han, der paa en m&ae;rkelig Maade ligner hiin den forlorne S&o-;ns Broder, thi som dennes Retf&ae;rdighed er gjort mist&ae;nkt i Evangeliet, skj&o-;ndt han dog kaldte sig selv den Retf&ae;rdige eller den gode S&o-;n, saaledes har maaskee ogsaa denne Broder (vi har jo i Sproget et eget Udtryk, som vi for Kortheds Skyld kunne bruge om ham) Jabroderen, anseet sig selv for at v&ae;re den gode S&o-;n &streg; sagde han ikke ogsaa &anfbeg;ja&anfslut;, sagde han ikke: &anfbeg;Herre jeg vil&anfslut;, og det at love er jo &ae;rligt, siger Ordsproget! Den anden Broder derimod sagde &anfbeg;nei&anfslut;. Et saadant &anfbeg;Nei&anfslut;, der dog betyder at man netop gj&o-;r hvad man sagde nei til, kan stundom v&ae;re grundet i en ikke uforklarlig S&ae;rhed. I et saadant skr&o-;mtet &anfbeg;Nei&anfslut; skjuler sig stundom den paa Jorden landflygtige og fremmede &Ae;rlighed, hvad enten det nu er, fordi den Talende er bleven saa v&ae;mmelig ved atter og atter at h&o-;re det &anfbeg;Ja&anfslut;, der betyder, at man ikke gj&o-;r hvad man siger, at han har v&ae;nt sig til at sige Nei, hvor Andre sige Ja, for saa igjen at gj&o-;re hvad Jabr&o-;drene lade v&ae;re at gj&o-;re; eller det er fordi den Talende har en bekymret Mistillid til sig selv, og derfor undgaaer at love Noget, at han ikke skal love for meget; eller det er fordi den Talende i oprigtig Iver for at gj&o-;re det Gode &o-;nsker at afv&ae;rge et L&o-;ftes hykkelske Skin. Dog i Evangeliet er dette &anfbeg;Nei&anfslut; ikke saaledes sagt, uden at v&ae;re meent, det er virkelig en Ulydighed af S&o-;nnen; men han angrer det, og gaaer dog hen og gj&o-;r Faderens Villie. Men hvad vil nu Parablen indsk&ae;rpe, mon ikke, hvor farligt det er at forhaste sig med at sige &anfbeg;ja&anfslut;, selv om det er meent i &O-;ieblikket. Jabroderen er ikke fremstillet som Den, der var en Bedrager, da han sagde &anfbeg;ja&anfslut;, men som Den, der blev en Bedrager, fordi han ikke holdt sit L&o-;fte, og endnu n&o-;iagtigere som Den, der netop ved sin Ivrighed i at love blev en Bedrager, det vil sige, L&o-;ftet blev netop Snaren; havde han ikke lovet Noget, havde han maaskee snarere gjort det. Naar man nemlig siger ja eller lover Noget, da bedrager man saa let sig selv og bedrager letteligen ogsaa Andre, som havde man allerede gjort hvad man lovede, eller som havde man ved at love dog gjort Noget af det, man lover at gj&o-;re, eller som var L&o-;ftet selv noget Fortjenstligt. Og naar man saa dog ikke gj&o-;r hvad man lovede, saa er Veien bleven saa lang, inden man kommer tilbage til Sandheden igjen og blot naaer Begyndelsen paa at gj&o-;re dog lidt af hvad man lovede. Ak, det man lovede at gj&o-;re var maaskee vidtl&o-;ftigt nok, men nu er man ved Hj&ae;lp af det uopfyldte L&o-;fte kommen paa et Sandsebedrags Afstand fra Begyndelsen. Det er nu ikke l&ae;nger, som det var i hiint &O-;ieblik, da man tog Feil af Veien og istedenfor at begynde paa Arbeidet svingede udenom ved Hj&ae;lp af L&o-;ftet. Hele denne Omvei skal man tilbage, f&o-;rend man igjen naaer Begyndelsen. Den Vei derimod fra at have sagt nei, den Vei gjennem Angeren til saa at gj&o-;re det godt igjen, den er meget kortere og meget lettere at finde. L&o-;ftets &anfbeg;Ja&anfslut; er s&o-;vndyssende, men det udtalte og altsaa af En selv h&o-;rte &anfbeg;Nei&anfslut; er opv&ae;kkende, og Angeren gjerne ikke langt borte. Den, som siger &anfbeg;Herre jeg vil&anfslut;, han synes i samme &O-;ieblik godt om sig selv; Den, som siger &anfbeg;nei&anfslut;, han bliver n&ae;sten bange for sig selv. Men denne Forskjel er meget betydelig i det f&o-;rste &O-;ieblik, og meget afgj&o-;rende i det andet &O-;ieblik; dog er det f&o-;rste &O-;ieblik det &O-;ieblikkeliges Dom, det andet &O-;ieblik er Evighedens Dom. Just derfor er Verden saa tilb&o-;ielig til L&o-;fter, thi det Verdslige er det &O-;ieblikkelige, og et L&o-;fte tager sig &o-;ieblikkeligt saa godt ud; just derfor er Evigheden mist&ae;nkelig mod L&o-;fter, som den er mist&ae;nkelig mod alt det &O-;ieblikkelige. Antaget, at ingen af Br&o-;drene gik hen og gjorde Faderens Villie, saa var dog Den, der sagde Nei, bestandigt forsaavidt n&ae;rmere ved at gj&o-;re Faderens Villie, som han var n&ae;rmere ved at blive opm&ae;rksom paa, at han ikke gjorde Faderens Villie. Et &anfbeg;Nei&anfslut; skjuler ikke over Noget, men et &anfbeg;Ja&anfslut; bliver saa let et Sandsebedrag, et Selvbedrag, som af alle Vanskeligheder maaskee er den vanskeligste at overvinde. O, det er kun altfor sandt, &anfbeg;at Veien til Fortabelse er brolagt med gode Fors&ae;tter&anfslut;, og det er vist, at det Allerfarligste for et Menneske er, at gaae tilbage ved Hj&ae;lp af gode Fors&ae;tter, item ved Hj&ae;lp af L&o-;fter. Det er saa vanskeligt at opdage, at det virkeligen er Tilbagegang. Naar en Mand vender En Ryggen og gaaer, saa er det let at see, at han gaaer bort, men naar et Menneske hitter paa at vende Ansigtet mod det, han gaaer bort fra, hitter paa at gaae bagl&ae;nds, medens han med Mine og Blik og Tilraab hilser ad En, forsikkrende og atter forsikkrende han nu strax kommer, eller vel endog i eetv&ae;k sigende &anfbeg;her er jeg&anfslut; &streg; uagtet han fjerner sig mere og mere vel at m&ae;rke bagl&ae;nds: saa er det ikke saa let at blive opm&ae;rksom. Og saaledes ogsaa med Den, der, riig paa gode Fors&ae;tter og hurtig til at love, bagl&ae;nds fjerner sig mere og mere fra det Gode. Ved Hj&ae;lp af Fors&ae;ttet og L&o-;ftet har han nemlig Retningen mod det Gode, er han vendt mod det Gode, og med denne Retning mod det Gode gaaer han dog bagl&ae;nds mere og mere bort derfra. Med hvert fornyet Fors&ae;t og L&o-;fte seer det ud som gjorde han et Skridt fremad, og dog, han bliver ikke blot ikke staaende, men han gj&o-;r virkelig et Skridt tilbage. Det forf&ae;ngeliggjorte Fors&ae;t, det uopfyldte L&o-;fte efterlader Mismod, Forstemthed, som maaskee snart igjen blusser op i et endnu hidsigere Fors&ae;t, der kun efterlader mere Mathed. Som Drankeren bestandigt beh&o-;ver st&ae;rkere og st&ae;rkere Ophidselse &streg; for at blive beruset, saaledes beh&o-;ver Den, der forfaldt til L&o-;fter og Fors&ae;tter, bestandigt mere og mere Ophidselse &streg; for at gaae tilbage. Vi anprise ikke den S&o-;n, som sagde Nei, men vi str&ae;be af Evangeliet at l&ae;re, hvor farligt det er at sige &anfbeg;Herre jeg vil&anfslut;. Et L&o-;fte er i Forhold til det at handle en Skifting, man tage sig derfor vel iagt. Just i det &O-;ieblik, da Barnet er f&o-;dt, da Moderens Gl&ae;de er st&o-;rst, fordi hendes Lidelse er forbi, da hun netop for Gl&ae;de maaskee er mindre opm&ae;rksom, da komme, saa mener Overtroen, de fjendtlige Magter, og l&ae;gge en Skifting istedenfor Barnet. Og ved Begyndelsens store, men derfor ogsaa farefulde &O-;ieblik, da, naar man skal til at begynde, da komme fjendtlige Magter og stikke En L&o-;ftets Skifting til, forhindrende fra at gj&o-;re den virkelige Begyndelse, ak, hvor Mangen er ikke paa den Maade bleven bedragen, ja som forgjort. See derfor er det saa vigtigt for et Menneske i alle hans Forhold, betr&ae;ffende hver en Opgave, at Opm&ae;rksomheden strax, udeelt samles heel paa det V&ae;senlige og det Afgj&o-;rende. Saaledes ogsaa med Kjerligheden, at den i intet &O-;ieblik faaer Lov til at synes noget Andet end den er, eller Tilsyneladelsen vel endog s&ae;tter sig fast og bliver en Snare, at Kjerligheden ikke kommer til at give sig god Tid, ikke til i smigrende Indbildning at forlyste sig ved sig selv, men at den strax er i Gang med Opgaven og n&o-;dsaget til at forstaae, at ethvert &O-;ieblik forinden er et spildt &O-;ieblik og mere end blot Tidsspilde, at enhver anden Yttring af den er Sinkelse og Tilbagegang. Dette er just udtrykt i vor Textes Ord: Kjerlighed er Lovens Fylde, og dette Ord ville vi nu gj&o-;re til Gjenstand for Betragtningen. Dersom altsaa Nogen sp&o-;rger, &anfbeg;hvad er Kjerlighed&anfslut;, saa svarer Paulus &anfbeg;den er Lovens Fylde&anfslut;, og i samme &O-;ieblik er ved Svaret ethvert yderligere Sp&o-;rgsmaal forhindret. Thi Loven, ak, den er allerede en vidtl&o-;ftig Sag, men at opfylde Loven &streg; ja, Du indseer selv, skal dette naaes, da er der intet &O-;ieblik at spilde. Der er vistnok mangen Gang i Verden nysgjerrigt blevet spurgt &anfbeg;hvad er Kjerlighed&anfslut;, og saa har der mangen Gang v&ae;ret en &O-;rkesl&o-;s, der svarende indlod sig med den Nysgjerrige, og disse Tvende, Nysgjerrigheden og &O-;rkesl&o-;sheden, syntes saa godt om hinanden, de kunne n&ae;sten ikke blive kjede af hinanden eller af at sp&o-;rge og svare. Men Paulus indlader sig ikke med Sp&o-;rgeren, allermindst paa Vidtl&o-;ftigheder, tvertimod han fanger ved sit Svar, han fanger Sp&o-;rgeren i Lydighed under Loven, han giver ved Svaret &o-;ieblikkeligt Retningen og giver Fart til at handle derefter. Dette er ikke blot Tilf&ae;ldet med dette Pauli Svar, men det er Tilf&ae;ldet med alle Pauli Svar og med alle Christi Svar; denne Maade at svare paa, at svinge af fra Sp&o-;rgsmaalets Retning mod det Fjerne for &o-;ieblikkeligt at bringe Sp&o-;rgeren Opgaven, hvad han har at gj&o-;re, saa n&ae;r paa Livet som muligt, er netop eiendommeligt for det Christelige. Hiin eenfoldige Vise i Oldtiden, der i Erkjendelsens Tjeneste d&o-;mte Hedenskabet, han forstod den Kunst at sp&o-;rge, ved Sp&o-;rgsmaalet at fange hver Svarende i Uvidenheden; men det Christelige, der ikke forholder sig til en Erkjenden, men til en Handlen, har den Eiendommelighed, at svare og ved Svaret at fange Enhver til Opgaven. Derfor var det for Pharis&ae;ere og Spidsfindige og Ordkl&o-;vere og Grublere saa farligt at sp&o-;rge Christus; thi vel fik Sp&o-;rgeren altid Svar, men han fik tillige ved Svaret, i en vis Forstand, meget for meget at vide, han fik et fangende Svar, der ikke sindrigt indlod sig i Vidtl&o-;ftighed med Sp&o-;rgsmaalet, men med guddommelig Myndighed greb Sp&o-;rgeren og forpligtede ham til at gj&o-;re derefter, medens Sp&o-;rgeren maaskee kun &o-;nskede at blive paa Nysgjerrighedens eller Videbegjerlighedens eller Begrebsbestemmelsens vidtl&o-;ftige Afstand fra ham selv og fra &streg; at gj&o-;re det Sande. Hvor Mangen har ikke spurgt &anfbeg;hvad er Sandhed&anfslut;, og i Grunden haabet paa, at det havde lange Udsigter inden Sandheden kom ham saa n&ae;r, at den i samme Nu vilde bestemme, hvad der i dette &O-;ieblik var hans Pligt at gj&o-;re. Da Pharis&ae;eren &anfbeg;for at gj&o-;re sig retf&ae;rdig&anfslut; spurgte &anfbeg;hvo er min N&ae;ste&anfslut;, da t&ae;nkte han vistnok, at det maatte blive en meget vidtl&o-;ftig Unders&o-;gelse, at det maaskee kunde vare saare lang Tid og saa dog maaskee ende med den Indr&o-;mmelse, at det var en Umulighed ganske n&o-;iagtigt at bestemme Begrebet &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; &streg; derfor var det jo just han spurgte, for at s&o-;ge Udflugt, for at spilde Tid, for at gj&o-;re sig retf&ae;rdig. Men Gud griber de Vise i deres Daarskab, og Christus fangede Sp&o-;rgeren i Svaret, der indeholdt Opgaven. Og saaledes med ethvert Christi Svar. Ikke ved vidtl&o-;ftig Tale advarer han mod de unyttige Sp&o-;rgsmaal, som kun f&o-;de Tr&ae;tte og Udflugter, ak, den vidtl&o-;ftige Tale derimod er da ikke stort bedre end det, den vil modarbeide; nei, som han l&ae;rte, saaledes svarer han ogsaa med guddommelig Myndighed, thi det Myndige er netop at s&ae;tte Opgaven. Den hykkelske Sp&o-;rger fik Svar efter Fortjeneste, men ikke efter &O-;nske, han fik ikke et Svar, som kunde n&ae;re Nysgjerrigheden, ei heller et Svar han kunde l&o-;be med, thi Svaret beholder den m&ae;rkelige Egenskab, at naar det fort&ae;lles videre, fanger det strax den Enkelte, hvem det fort&ae;lles, ham s&ae;rligen til Opgaven. Selv om Nogen formasteligt vilde fors&o-;ge at fort&ae;lle et eller andet Christi Svar som en Anekdote, det hj&ae;lper ikke, det lader sig ikke gj&o-;re, Svaret fanger ved at forpligte Den, hvem det fort&ae;lles, til Opgaven. Et sindrigt Svar, der henvender sig til den menneskelige Sindrighed, er egentligen ligegyldigt ved hvo der har sagt det og til hvem det siges. Ethvert Christi Svar har lige den modsatte Egenskab, hvilken dog er et Dobbelt: det er uendeligt vigtigt, at det er Christus, som har sagt det, og naar det fort&ae;lles den Enkelte, er det just ham, det fort&ae;lles, hele Evighedens Eftertryk ligger paa, at det er ham, selv om det paa den Maade fort&ae;lles alle Enkelte. Sindrigheden er indadvendt i sig selv og forsaavidt som blind, den er uvidende, om Nogen seer paa den, og kommer Ingen for n&ae;r ved at see paa ham; den guddommelige Myndighed derimod er som lutter &O-;ie, n&o-;dsager f&o-;rst den Tiltalte til at see, hvem det er han taler med, og f&ae;ster da sit gjennemborende Blik paa ham og siger med dette Blik: det er Dig, til hvem der tales. Derfor ville Menneskene saa gjerne have med Sindrigheden og Dybsindigheden at gj&o-;re, thi den kan man lege Blindebuk med, men Myndigheden ere de bange for. Og derfor ville Menneskene maaskee ikke saa gjerne indlade sig med Pauli Svar, der, som sagt, er fangende. Saasnart der nemlig paa Sp&o-;rgsmaalet om hvad Kjerlighed er, svares noget Andet, saa bliver der ogsaa Tid, Mellemrum, et ledigt &O-;ieblik, saa bliver der gjort Nysgjerrigheden og &O-;rkesl&o-;sheden og Selviskheden en Indr&o-;mmelse. Men er Kjerlighed Lovens Fylde, saa er der end ikke Tid til et L&o-;fte &streg; thi det at love er her benyttet som et Udtryk for det Sidste, der vil give Kjerligheden en forkeert Retning bort fra at handle, bort fra strax at begynde paa Opgaven; L&o-;ftet ligger jo lige ved Begyndelsen og ligner den skuffende uden dog at v&ae;re den. Selv derfor, hvis dette L&o-;fte om Kjerlighed ikke saa let var et &O-;iebliks Ophidselse, der i n&ae;ste &O-;ieblik er Skuffelse, en &o-;ieblikkelig Opblussen, der efterlader Mathed, et Spring fremad, som f&o-;rer tilbage, en Forudgriben, som atter sinkende holder igjen, en Indledning, der ikke f&o-;rer til Sagen, selv om dette ikke var saa, L&o-;ftet er dog en Dv&ae;len, en dr&o-;mmende eller nydende, eller undrende eller letsindig eller indbildsk Dv&ae;len ved Kjerligheden, som maatte den f&o-;rst samle sig, eller som bet&ae;nkte den sig, eller som forundrede den sig over sig selv eller over hvad den skal formaae, L&o-;ftet er en Dv&ae;len ved Kjerligheden og derfor Sp&o-;g, en Sp&o-;g, der kan blive farlig, thi i Alvor er Kjerligheden Lovens Fylde. Men den christelige Kjerlighed, som giver Alt bort, har netop af den Grund Intet at bortgive, intet &O-;ieblik og intet L&o-;fte. Dog er dette ingen Travlhed, mindst af Alt en verdslig Travlhed, og Verdslighed og Travlhed ere da uadskillelige Tanker. Thi hvad er det, at v&ae;re travl? Man mener i Almindelighed, at Maaden, paa hvilken et Menneske er besk&ae;ftiget, er det, der bestemmer om han skal kaldes travl. Men dette er ikke saa. Det er kun indenfor en n&ae;rmere Bestemmelse, at Maaden er det afgj&o-;rende, naar nemlig f&o-;rst Gjenstanden er bestemmet. Den, der kun besk&ae;ftiger sig med det Evige, uafbrudt, i ethvert &O-;ieblik, dersom dette var muligt, han er ikke travl. Den, der altsaa virkeligen besk&ae;ftiger sig med det Evige, han er aldrig travl. At v&ae;re travl er deelt og adspredt (hvad der f&o-;lger af Gjenstanden for Besk&ae;ftigelsen), at besk&ae;ftige sig med alt det Mangfoldige, hvori det just er et Menneske umuligt at v&ae;re heel, heel i det Altsammen eller heel i nogen enkelt Deel, hvilket kun kan lykkes den Afsindige. At v&ae;re travl er deelt og adspredt at besk&ae;ftige sig med, hvad der gj&o-;r et Menneske deelt og adspredt. Men den christelige Kjerlighed, der er Lovens Fylde, er netop heel og samlet tilstede i hver dens Yttring; og dog er den idel Handlen; den er altsaa lige saa langt fra Uvirksomhed som fra Travlhed. Aldrig optager den Noget forud og giver et L&o-;fte istedenfor Handling; aldrig tilfredsstiller den sig selv i den Indbildning at v&ae;re f&ae;rdig; aldrig dv&ae;ler den nydende ved sig selv; aldrig sidder den &o-;rkesl&o-;s forundret over sig selv. Den er ikke hiin skjulte, l&o-;nlige, gaadefulde F&o-;lelse bag det Uforklarliges Gitter, hvilken Digteren vil lokke til Vinduet; ikke en Stemning i Sjelen, der kj&ae;lent ingen Lov kjender, ingen vil kjende, eller vil have sig sin egen Lov og kun lytte efter Sange: den er idel Handlen, og hver dens Gjerning er hellig, thi den er Lovens Fylde. Saaledes er den christelige Kjerlighed; selv om den ikke er eller var saaledes i noget Menneske (medens dog enhver Christen ved at blive i Kjerlighed arbeider for, at hans Kjerlighed maatte blive denne), den var dog saaledes i Ham, der var Kjerlighed, i vor Herre Jesus Christus. Den samme Apostel siger derfor om ham (Rom. 10, 4), at &anfbeg;Christus var Lovens Ende&anfslut;. Hvad Loven ikke formaaede at frembringe, saa lidet som at gj&o-;re et Menneske saligt, det var Christus. Medens Loven derfor med sin Fordring blev Alles Undergang, fordi de ikke vare hvad den fordrede, og kun ved den l&ae;rte Synden at kjende: saa blev Christus Lovens Undergang, fordi han var, hvad den fordrede. Dens Undergang, dens Ende; thi naar Fordringen er opfyldt, er Fordringen kun til i Opfyldelsen, men altsaa er den ikke til som Fordring. Ligesom T&o-;rsten, naar den stilles, kun er til i Vederqv&ae;gelsens Lise, saaledes kom Christus ikke for at afskaffe Loven, men for at fuldkommengj&o-;re den, saa den fra nu af er til i Fuldkommengj&o-;relsen. Ja, han var Kjerlighed, og hans Kjerlighed var Lovens Fylde. &anfbeg;Ingen kunde overbevise ham om nogen Synd&anfslut;, end ikke Loven, der veed Alt med Samvittigheden; &anfbeg;der var og ikke Sviig i hans Mund&anfslut;, men Alt i ham var Sandhed; der var i hans Kjerlighed ikke et &O-;iebliks, ikke en F&o-;lelses, ikke et Fors&ae;ts Afstand fra Lovens Fordring til dens Opfyldelse; han sagde ikke som hiin ene Broder nei, ei heller ja som den anden Broder, thi hans Spise var at gj&o-;re Faderens Villie: saaledes var han Eet med Faderen, Eet med hver een Fordring i Loven, saa det at fuldkomme den var Trangen i ham, hans eneste Livsforn&o-;denhed. &streg; Kjerligheden i ham var idel Handlen; der var intet &O-;ieblik, ikke eet eneste i hans Liv, hvor Kjerligheden i ham kun var en F&o-;lelses Uvirksomhed, der s&o-;ger efter Ord, medens den lader Tiden gaae, eller en Stemning, der er sig selv en Tilfredsstillelse, dv&ae;ler ved sig selv, medens der ingen Opgave er, nei hans Kjerlighed var idel Handlen; selv naar han gr&ae;d, udfyldte dette ikke Tiden, thi vidste Jerusalem end ikke, hvad der tjente til dens Fred, han vidste det, vidste de ved Lazari Grav S&o-;rgende ikke hvad der skulde skee, han vidste dog hvad han vilde gj&o-;re. &streg; Hans Kjerlighed var heel tilstede i det Mindste som i det St&o-;rste, den samlede sig ikke st&ae;rkere i enkelte store &O-;ieblikke, som vare det daglige Livs Timer uden Lovens Fordringer; den var ligelig i ethvert &O-;ieblik, ikke st&o-;rre da han udaandede paa Korset end da han lod sig f&o-;de; det var den samme Kjerlighed der sagde &anfbeg;Maria har valgt den bedre Deel&anfslut;, og den samme Kjerlighed, der med et Blik straffede &streg; eller tilgav Petrus; det var den samme Kjerlighed, da han modtog Disciplene, der glade vendte hjem fra i hans Navn at have gjort Undergjerninger, og den samme Kjerlighed da han fandt dem sovende. &streg; Der var i hans Kjerlighed ingen Fordring til noget andet Menneske, noget andet Menneskes Tid, Kraft, Bistand, Tjeneste, Gjenkjerlighed, thi hvad Christus fordrede af ham var ene det andet Menneskes Gavn, og han fordrede det alene for det andet Menneskes Skyld; intet Menneske levede med ham, der elskede sig selv saa h&o-;it som Christus elskede ham. Der var i hans Kjerlighed ingen tingende, eftergivende, partisk Overeenskomst med noget Menneske udenfor den Overeenskomst, som i ham var med Lovens uendelige Fordring; der var i Christi Kjerlighed ingen Fritagelse for ham fordret, ikke den ringeste, ikke en Hviids. &streg; Hans Kjerlighed gjorde ingen Forskjel, ikke den &o-;mmeste mellem Moderen og andre Mennesker, thi han pegede paa sine Disciple og sagde &anfbeg;disse er min Moder;&anfslut; og atter Discipelens Forskjel gjorde hans Kjerlighed ikke, thi hans eneste &O-;nske var, at Enhver vilde blive hans Discipel, og dette &o-;nskede han for Enhvers egen Skyld; og atter mellem Disciplene gjorde hans Kjerlighed ingen Forskjel, thi hans guddommelige-menneskelige Kjerlighed var netop den ligelige til alle Mennesker, at ville frelse dem alle, og den ligelige til alle dem, der vilde lade sig frelse. &streg; Hans Liv var idel Kjerlighed og dog var hele dette hans Liv kun een eneste Arbeidsdag, han hvilede ikke f&o-;r den Nat kom, da han ikke mere kunde arbeide; f&o-;r den Tid vexlede hans Arbeide ikke med Dagens og Nattens Skifte, thi arbeidede han ikke, saa vaagede han i B&o-;nnen. &streg; Saaledes var han Lovens Fylde. Og som L&o-;n derfor fordrede han Intet, thi hans eneste Fordring, hans eneste Hensigt med hele sit Liv fra F&o-;dselen til D&o-;den var uskyldigt at offre sig selv &streg; hvad end ikke Loven, naar den fordrer Sit til det Yderste, turde fordre. &streg; Saaledes var han Lovens Fylde; han havde ligesom kun een Medvider, der nogenlunde var istand til at f&o-;lge ham, en Medvider, som var opm&ae;rksom og s&o-;vnl&o-;s nok til at forske efter, det var Loven selv, der fulgte ham Skridt for Skridt, Time for Time med sin uendelige Fordring; men han var Lovens Fylde. &streg; Hvor fattigt aldrig at have elsket, o, men selv det Menneske, som blev rigest ved sin Kjerlighed, hvor er dog hans hele Rigdom kun Armod mod denne Fylde! Og dog, ikke saaledes, lader os aldrig glemme, at der er en evig Forskjel mellem Christus og enhver Christen; er Loven end afskaffet, her staaer den endnu ved Magt, og bef&ae;ster et evigt sv&ae;lgende Dyb mellem Gud-Mennesket og ethvert andet Menneske, der end ikke kan fatte, men kun troe, hvad den guddommelige Lov maatte indr&o-;mme, at han var Lovens Fylde. Enhver Christen troer det og tilegner sig det troende, men Ingen har vidst det, uden Loven og Han som var Lovens Fylde. Thi at hvad der i et Menneske svagt nok er tilstede i hans st&ae;rkeste &O-;ieblik, at det langt st&ae;rkere og dog ligeligt var tilstede i ethvert &O-;ieblik, det kan et Menneske ikkun forstaae i det st&ae;rkeste &O-;ieblik, men &O-;ieblikket efter kan han ikke forstaae det, og derfor maa han troe og holde sig til Troen, at hans Liv ikke skal blive forvirret ved i eet &O-;ieblik at forstaae og i mange andre &O-;ieblikke ikke at forstaae. Christus var Lovens Fylde. Af ham skulle vi l&ae;re, hvorledes denne Tanke er at forstaae, thi han var Forklaringen, og kun naar Forklaringen er hvad den forklarer, naar den Forklarende er det Forklarede, naar Forklaringen er Forklarelsen, kun da er Forholdet det rette. Ak, saaledes kunne vi ikke forklare, thi kunne vi ikke Andet, saa kunne vi l&ae;re Ydmyghed heraf i Forhold til Gud. Vort jordiske Liv, der er i Skr&o-;belighed, maa adskille det at forklare og det at v&ae;re, og denne vor Afmagt er et v&ae;sentligt Udtryk for hvorledes vi forholde os til Gud. Lad et Menneske, menneskelig talt, elske Gud i Hjertets Oprigtighed, ak, Gud har dog elsket ham f&o-;rst, Gud er en Evighed forud &streg; saa langt er Mennesket tilbage. Og saaledes med enhver Evighedens Opgave. Naar et Menneske langt om l&ae;nge kommer til at begynde, hvor uendeligt meget er der da ikke spildt forinden, selv om vi et &O-;ieblik ville glemme alle Manglerne, al Ufuldkommenheden ved den Str&ae;ben, der langt om l&ae;nge tog sin Begyndelse. Lad et Menneske, menneskeligt talt, i Hjertets Oprigtighed tragte f&o-;rst efter Guds Rige og hans Retf&ae;rdighed, o, hvor lang Tid gik der ikke hen, inden han blot l&ae;rte ret at forstaae dette, og altsaa hvor uendeligt langt fra, at han f&o-;rst tragtede efter Guds Rige og hans Retf&ae;rdighed! Og saaledes paa ethvert Punkt, forud for enhver menneskelig Begyndelse gaaer en spildt Tid. Vi tale ellers i de jordiske Forhold om det S&o-;rgelige, at et Menneske for at begynde en Virksomhed maa s&ae;tte sig i Gjeld, i Forhold til Gud begynder ethvert Menneske med en uendelig Gjeld, selv om vi glemme, hvad Gjeld der efter Begyndelsen dagligt andrages. Kun altfor ofte glemmes dette i Livet, og hvorfor vel, uden fordi Gud ogsaa glemmes. Saa sammenligner det ene Menneske sig med det andet, og Den, der har forstaaet noget Mere end Andre, han priser sig selv at v&ae;re Noget. Gid han dog med sig selv vilde forstaae, at for Gud er han Intet. Og da nu Menneskene saa gjerne ville v&ae;re Noget, hvad Under da, at de, hvor meget de end tale om Guds Kjerlighed, saa n&o-;digen indlade sig ret med ham, fordi nemlig hans Fordring og hans Maalestok gj&o-;r dem til Intet. Thi brug en tiende Deel af den Kraft, der er Dig forundt, naar Du bruger den yderste, vend saa Gud Ryggen, sammenlign Dig med Menneskene &streg; og Du skal i ganske kort Tid v&ae;re fremmelig blandt Mennesker. Men vend Dig om, vend Dig til Gud, brug de ti Tiendedele, piin om muligt en alleryderste N&o-;dhj&ae;lp til &streg; og Du skal dog v&ae;re som Intet, paa uendelig Afstand fra at have naaet Noget, i uendelig Gjeld! See, derfor kan man sige, at det i en vis Forstand ikke hj&ae;lper at tale til et Menneske om det H&o-;ieste, fordi der maa foregaae en ganske anden Omveltning, end nogen Tale kan frembringe. Vil Du nemlig have gode Dage og let naae dog at v&ae;re Noget, saa glem Gud, lad Dig aldrig ret m&ae;rke med og lad det aldrig ret blive Dig klart, at det er ham, der har skabt Dig af Intet, gaae ud fra den Foruds&ae;tning, at et Menneske ikke har Tid at spilde paa at bet&ae;nke, hvem han uendeligt og ubetinget skylder Alt, derom kan jo heller ikke det ene Menneske v&ae;re berettiget til at sp&o-;rge det andet, lad altsaa det v&ae;re glemt og st&o-;i saa med i M&ae;ngden, lee eller gr&ae;d, hav travlt fra Morgen til Aften, v&ae;r elsket og agtet og anseet som Ven, som Embedsmand, som Konge, som Liigb&ae;rer, v&ae;r fremfor Alt en alvorlig Mand &streg; ved at have glemt det eneste Alvorlige, at forholde sig til Gud, at blive til Intet. O, men bet&ae;nk saa &streg; dog det kan jo ikke hj&ae;lpe at tale, men give Gud, at Du vilde forstaae, hvad Du tabte, at denne Tilintetgj&o-;relse for Gud dog er saaledes salig, at Du atter hvert &O-;ieblik s&o-;gte tilbage til denne Tilintetgj&o-;relse, st&ae;rkere, varmere, inderligere end Blodet s&o-;ger tilbage til det Sted, hvorfra det med Magt fordreves. Men dette er og maa jo v&ae;re verdslig Klogskab den st&o-;rste Daarskab. Hold Dig derfor aldrig til Gud (saaledes maatte man vel tale, hvis man med rene Ord skulde udtale den Halvheds Hemmelighed, der med falske Ord lader som holdt den sig ogsaa til Gud) &anfbeg;hold Dig aldrig til Gud, thi ved at holde Dig til ham taber Du hvad aldrig nogensinde noget Menneske, der holdt sig til Verden, ikke det Menneske, der tabte meest, tabte, &streg; Du taber ubetinget Alt.&anfslut; Og dette er jo ogsaa sandt, thi Alt kan sandeligen Verden ikke tage, just fordi den ikke kan give Alt, det kan kun Gud, der tager Alt, Alt, Alt &streg; for at give Alt, der ikke tager stykkeviis lidt eller meget eller overmaade meget, men uendeligt Alt, hvis Du i Sandhed holder Dig til ham. &anfbeg;Fly ham derfor, en Konge kan allerede v&ae;re farlig nok at komme n&ae;r, hvis Du vil v&ae;re Noget, en m&ae;gtigt begavet Aands N&ae;rhed er farefuld, men Gud er uendeligt farligere at komme n&ae;r.&anfslut; Dog, skal Gud udelades og v&ae;re glemt, da veed jeg ikke, hvad det vil sige, at der skal tales over saadanne Ord, eller hvad Mening, uden modbydelig Meningsl&o-;shed, der skulde blive i Talen om dette Ord: at Kjerlighed er Lovens Fylde. Saa lad os da ikke frygtagtigt, og forr&ae;dersk mod os selv unddrage os fra Forstaaelsen, som frygtede vi for, hvad vistnok det naturlige Menneske, hvor meget det end raaber paa Attraa efter Viden og Indsigt, frygter &streg; at faae for meget at vide; thi at tale om, at Kjerlighed er Lovens Fylde, er nu engang en Umulighed, uden paa samme Tid at erkjende sin egen Skyld, og at gj&o-;re ethvert Menneske skyldigt. Kjerlighed er Lovens Fylde, thi Loven er det trods alle sine mange Bestemmelser dog noget Ubestemte, men Kjerlighed er Fylden; som en sv&ae;rt Talende, der trods Anstr&ae;ngelsen dog ikke kan sige Alt, saaledes er Loven, men Kjerlighed er Fylden. Det kunde synes underligt at sige, at Loven er det Ubestemte, thi den har jo netop sin Styrke i Bestemmelserne, den eier og raader jo over alle Bestemmelserne. Og dog er det saaledes, og deri igjen Lovens Afmagt. Som Skyggen er afm&ae;gtig i Sammenligning med den kraftige Virkelighed, saaledes er Loven, men som der i Skyggen altid er noget Ubestemt, saaledes er det Ubestemte ogsaa i Lovens Skyggerids, hvor n&o-;iagtigt end dette er udf&o-;rt. Derfor kaldes ogsaa i den hellige Skrift &anfbeg;Loven en Skygge af det Tilkommende&anfslut;, thi Loven er ikke en Skygge, der f&o-;lger Kjerlighedens Virkelighed, i Kjerligheden er netop Loven optagen, men Loven er Skyggen af det Tilkommende. Naar en Kunstner udkaster en Plan, en Tegning til et Arbeide, hvor n&o-;iagtigt end Udkastet er, der er altid noget Ubestemt; f&o-;rst naar Arbeidet er f&ae;rdigt, f&o-;rst da kan man sige: nu er der ikke det mindste Ubestemte, ikke een Linies, ikke eet Punkts Ubestemthed. Der er derfor kun eet Udkast, som er aldeles bestemt, det er Arbeidet selv, men det vil jo sige, intet Udkast er eller kan v&ae;re aldeles og ubetinget bestemt. Saaledes er Loven Udkastet, Kjerligheden Fylden og det ganske Bestemte, i Kjerligheden er Loven det ganske Bestemte. Der er kun een Magt, som kan udf&o-;re det Arbeide, hvortil Loven er Udkastet, det er netop Kjerligheden. Dog er Loven og Kjerligheden, ligesom Udkastet og Arbeidet er af den ene og samme Kunstner, af eet og samme Ophav; de ere ikke i Strid med hinanden, saa lidet som det Kunstv&ae;rk, der ganske svarer til Udkastet, er i Strid med dette, fordi det er endnu bestemtere end alle Udkastets Bestemmelser. Derfor siger Paulus et andet Sted (1 Tim. 1, 5): &anfbeg;Kjerlighed er Summen af Budet.&anfslut; Men i hvilken Forstand er dette sagt? Ja, det er sagt i samme Forstand som der siges, at Kjerlighed er Lovens Fylde. I en anden Forstand er Summen alle de enkelte Bud, Du skal ikke stj&ae;le o. s. v. Men fors&o-;g det, om Du ad den Vei finder Summen, hvor l&ae;nge Du end bliver ved at t&ae;lle, og Du skal see, dette er forgj&ae;ves Arbeide, fordi Lovens Begreb er at v&ae;re uudt&o-;mmelig, uendelig, ustandselig i Bestemmelser; enhver Bestemmelse f&o-;der en endnu n&o-;iagtigere af sig, og da atter ved Hensyn og Forhold til den ny Bestemmelse en endnu n&o-;iagtigere, og saaledes i det Uendelige. Det er her med Kjerlighedens Forhold til Loven som med Forstandens Forhold til Troen. Forstanden t&ae;ller og t&ae;ller, beregner og beregner, men den naaer aldrig den Vished, som Troen eier: saaledes Loven, den bestemmer og bestemmer, men naaer aldrig Summen, som er Kjerligheden. Naar der tales om Summen, synes Udtrykket selv at indbyde til at t&ae;lle; men naar da Mennesket er bleven tr&ae;t af at t&ae;lle, og dog tillige desto mere l&ae;ngselfuld efter at finde Summen, saa forstaaer han, at dette Ord maa have en dybere Betydning. Og saaledes ogsaa, naar Loven ligesom har hidset alle sine Bestemmelser paa et Menneske, og jaget ham tr&ae;t, fordi der overalt er Bestemmelse, og dog hver Bestemmelse, selv den bestemteste, endnu har den Ubestemthed, at den kan blive end bestemtere (thi det idelige Ubestemte er i Bestemmelserne og deres M&ae;ngde Uroen, som aldrig d&o-;er): da er Mennesket opl&ae;rt til at forstaae, at der maa v&ae;re noget Andet, som er Lovens Fylde. &streg; Men der er ingen Strid mellem Loven og Kjerligheden, saa lidet som der er Strid mellem Summen og Det, hvis Sum den er, saa lidet som der er Strid mellem de forgj&ae;ves Fors&o-;g paa at finde Summen og det lykkelige Fund, den lykkelige Afgj&o-;relse, at den er funden. Under Loven sukker Mennesket. Hvor han seer hen, seer han kun Fordring, men aldrig Gr&ae;ndsen, ak, som Den, der seer ud over Havet og seer B&o-;lge paa B&o-;lge, men aldrig Gr&ae;ndse; hvor han vender sig hen, m&o-;der han kun den Strenghed, der i det Uendelige bestandigt kan blive strengere, aldrig Gr&ae;ndsen, hvor den blev Mildhed. Loven hungrer ligesom ud; ved dens Hj&ae;lp naaer man ikke Fylden, thi dens Bestemmelse er netop at borttage, at fordre, at _udgiveudpineudpine indtil det Yderste, og det bestandigt i alle Bestemmelsernes M&ae;ngde tilbageblivende Ubestemte er den ub&o-;nh&o-;rlige Indkr&ae;ven af Fordringerne. Ved hver Bestemmelse fordrer Loven Noget, og dog er der ingen Gr&ae;ndse for Bestemmelserne. Loven er derfor lige det Modsatte af Livet, men Livet er Fylden. Loven ligner D&o-;den. Men mon ikke Livet og D&o-;den egentligen veed Eet og det Samme; thi ligesaa n&o-;iagtigt som Livet kjender Alt, der fik Liv, lige saa n&o-;iagtigt kjender D&o-;den Alt, hvad der fik Liv. Der er altsaa i en vis Forstand ingen Strid mellem Loven og Kjerligheden i Henseende til Viden, men Kjerligheden giver, Loven tager, eller for at udtrykke Forholdet n&o-;iagtigere i sin Orden, Loven fordrer, Kjerligheden giver. Der er ikke een Lovens Bestemmelse, ikke en eneste, som Kjerligheden vil have bort, tvertimod Kjerligheden giver dem f&o-;rst alle Fylde og Bestemthed, i Kjerligheden ere alle Lovens Bestemmelser langt bestemtere end i Loven. Strid er der ikke, saa lidet som mellem Hungeren og Velsignelsen, som m&ae;tter den. Kjerlighed er Lovens Fylde, thi Kjerligheden er ingen Skulken fra Opgaverne, intet Aflad, der sniger sig, fordrende Fritagelse eller givende Fritagelse, forkj&ae;lende eller forkj&ae;let, ind mellem Kjerligheden og Lovens Opfyldelse, som var Kjerlighed en &o-;rkesl&o-;s F&o-;lelse, for fornem til at yttre sig i Handling, en fordringsfuld Uduelighed, der hverken kan eller vil gj&o-;re Fyldest. Saaledes taler kun Daarskab om Kjerlighed, som var der Strid mellem Loven og Kjerligheden, hvad der vistnok ogsaa er, men i Kjerligheden er der ingen Strid mellem Loven og Kjerligheden, der er Lovens Fylde; som var der en v&ae;sentlig Forskjel mellem Lovens Fordring og Kjerligheden, hvad der vistnok ogsaa er, men ikke i Kjerligheden, i hvilken Opfyldelsen er som aldeles Eet og det Samme med Fordringen. Kun Daarskaben s&ae;tter Splid mellem Loven og Kjerligheden, mener at tale viist, naar den taler dem imellem, eller vel endog taler ilde om den ene til den anden. Lovens Fylde, dog hvilken Lov er her Tale om? Vor Text er det apostoliske Ord, vi tale om den christelige Kjerlighed, her kan altsaa kun v&ae;re Tale om Guds Lov. Deri er nemlig Verden (forsaavidt denne dog er forskjellig fra hvad vi have kaldet &anfbeg;Daarskaben&anfslut;) og Gud, verdslig Viisdom og Christendom enige, at der er en Lov, som Kjerligheden skal opfylde, for at v&ae;re Kjerlighed, men de ere uenige om, hvilken Loven er, og denne Uenighed er en uendelig Forskjel. Den verdslige Viisdom mener, at Kjerlighed er et Forhold mellem Menneske og Menneske; Christendommen l&ae;rer, at Kjerlighed er et Forhold mellem: Menneske &streg; Gud &streg; Menneske, det er, at Gud er Mellembestemmelsen. Hvor skj&o-;nt end et Kjerligheds-Forhold har v&ae;ret mellem Tvende eller mellem Mange, hvor aldeles det har v&ae;ret dem selv al deres Lyst, al deres Salighed i gjensidig Opoffrelse og Hengivenhed, om alle Mennesker have priset dette Forhold &streg; dersom Gud og Forholdet til Gud har v&ae;re udeladt: saa har det dog, christeligt forstaaet, ikke v&ae;ret Kjerlighed, men et gjensidigt, fortryllende Bedrag for Kjerlighed. Thi at elske Gud, det er i Sandhed at elske sig selv; at hj&ae;lpe et andet Menneske til at elske Gud er at elske et andet Menneske; at blive hjulpen af et andet Menneske til at elske Gud er at v&ae;re elsket. Verdslig Viisdom mener vistnok ikke, at Den, der elsker, selv vilkaarligen skal bestemme, hvad han vil forstaae ved Kjerlighed. Kjerlighed er jo Hengivenhed og Opoffrelse, derfor mener Verden, at Kjerlighedens Gjenstand (den v&ae;re nu en Elsket eller Vennen eller de Elskede eller en Samfunds-Forening eller de Medlevende, hvad vi fremtidigen for Kortheds Skyld vil kalde &anfbeg;den Elskede&anfslut;) skal bed&o-;mme, om der vises Hengivenhed og Opoffrelse, og om den udviste Hengivenhed og Opoffrelse er Kjerlighed. Det vil altsaa beroe paa, om Menneskene, der skulle d&o-;mme, vide at d&o-;mme rigtigt. Dersom nemlig Kjerlighedens Gjenstand, Dommeren, ikke ved sig, for Gud, har en sand Forestilling om hvad det er at elske sig selv, at det er at elske Gud, saa har den Elskede heller ingen sand Forestilling om hvad det er at blive elsket af et andet Menneske, at det er, at blive hjulpen til at elske Gud; men naar saa er, vil jo altsaa den Elskede ansee en usand Art af Hengivenhed og Opoffrelse for den sande Kjerlighed, og den sande Kjerlighed for Ukjerlighed. Den blot menneskelige Dom om Kjerlighed er ikke den sande Dom, thi det at elske Gud er den sande Selvkjerlighed. Naar Gud derimod er Mellembestemmelsen i at bed&o-;mme Kjerligheden, saa f&o-;lger endnu en sidste og dobbelt Bed&o-;mmelse, som dog f&o-;rst, skj&o-;ndt den eneste i Grunden afgj&o-;rende, begynder der hvor den menneskelige Dom er f&ae;rdig og har afgjort, om det er Kjerlighed eller ikke. Dommen er denne: er det virkeligen, guddommeligt forstaaet, Kjerlighed at vise en saadan Hengivenhed som den af Kjerlighedens Gjenstand fordrede; dern&ae;st, er det af Kjerlighedens Gjenstand, guddommeligt forstaaet, Kjerlighed at fordre en saadan Hengivenhed. Ethvert Menneske er Guds Livegne, derfor t&o-;r han ikke tilh&o-;re Nogen i Kjerlighed uden i den samme Kjerlighed at tilh&o-;re Gud, og ikke eie Nogen i Kjerlighed, uden at den Anden og han selv i denne Kjerlighed tilh&o-;re Gud: et Menneske t&o-;r ikke tilh&o-;re et andet Menneske, som var dette andet Menneske ham Alt; et Menneske t&o-;r ikke tillade, at en Anden tilh&o-;rer ham saaledes, som var han denne Anden Alt. Dersom der var et Kjerligheds-Forhold mellem Tvende eller mellem Flere, saa lykkeligt, saa fuldendt, at Digteren maatte juble derover, ja saa livsaligt, at Den, der ikke var Digter, maatte blive det af Forundring og Gl&ae;de over dette Syn: da er dermed Sagen ingenlunde f&ae;rdig. Thi nu tr&ae;der Christendommen til og sp&o-;rger om Guds-Forholdet, om hver Enkelt f&o-;rst forholder sig til Gud, og om saa Kjerligheds-Forholdet forholder sig til Gud. Er dette ikke Tilf&ae;ldet, da skal Christendommen, der dog er Kjerlighedens Beskytter, eller just fordi den er det, ikke tage i Bet&ae;nkning, i Guds Navn at splitte dette Forhold ad, indtil de Elskende ville forstaae det. Og vil kun den ene Part forstaae det, da skal Christendommen, der dog er Kjerlighedens Beskytter, ikke bet&ae;nke sig paa at f&o-;re ham ud i et Sammenst&o-;ds R&ae;dsel, som ingen Digter dr&o-;mmer om eller har vovet sig til at skildre. Thi saa lidet som en Digter kan indlade sig med det Christelige: at elske sin Fjende, ligesaa lidet, hvis det var muligt endnu mindre, kan han indlade sig med det Christelige: af Kjerlighed og i Kjerlighed at hade den Elskede. Dog bet&ae;nker Christendommen sig ikke paa i Guds Navn at sp&ae;nde Forholdet saa h&o-;it. Dette gj&o-;r Christendommen ikke blot for ligesom at indkr&ae;ve Guds Tilgodehavende (da Gud jo er det livegne Menneskes Herre og Eier) men gj&o-;r det ogsaa af Kjerlighed til de Elskende; thi at elske Gud er at elske sig selv, at elske et andet Menneske som Gud er at bedrage sig selv, og at tillade et andet Menneske at elske En som Gud er at bedrage dette andet Menneske. Saa h&o-;it, menneskeligt talt til en saadan Afsindighed, kan Christendommen drive Fordringen, hvis Kjerlighed skal v&ae;re Lovens Fylde. Derfor l&ae;rer den, at den Christne skal, hvis det fordres, kunne hade Fader og Moder og S&o-;ster og den Elskede &streg; mon vel i den Forstand, at han virkeligen skulde hade dem? O, langtfra Christendommen v&ae;re denne Afskyelighed! Men vel i den Forstand, at Kjerligheden, den guddommeligt forstaaet trofaste og oprigtige, af de Elskede, de N&ae;rmeste, de Medlevende maa ansees for Had, fordi disse ikke ville forstaae, hvad det er at elske sig selv, at det er at elske Gud, og det at blive elsket, det, af et andet Menneske at hj&ae;lpes til at elske Gud, hvad enten det nu virkeligen opnaaes derved, at den Elskende finder sig i at v&ae;re hadet, eller det ikke opnaaes derved. See, verdslig Viisdom har en lang Liste paa forskjellige Udtryk for Opoffrelse og Hengivenhed, mon der blandt disse ogsaa findes dette: af Kjerlighed at hade den Elskede, af Kjerlighed at hade den Elskede og forsaavidt sig selv, af Kjerlighed at hade de Medlevende og forsaavidt sit eget Liv! See, verdslig Viisdom veed mange og h&o-;ist forskjellige Tilf&ae;lde af ulykkelig Kjerlighed, mon Du blandt alle disse finder den Lidelse, at maatte synes at hade den Elskede, at maatte have Had som det sidste og eneste Udtryk for sin Kjerlighed, eller den, til L&o-;n for sin Kjerlighed at maatte v&ae;re hadet af den Elskede, fordi der er den christelige Sandheds uendelige Forskjel mellem, hvad den ene Part og hvad den anden forstaaer ved Kjerlighed. &streg; Hvad end Verden f&o-;r Christendommens Tid har seet af ulykkelig Kjerlighed, seet Kjerlighedens Sammenst&o-;d med Begivenheders R&ae;dsel, seet dens Sammenst&o-;d med hvad der indenfor den samme Grundforestilling, om hvad Kjerlighed er, er Kjerlighedens Modsatte, seet dens Sammenst&o-;d med deelviis forskjellige Forestillinger dog indenfor den f&ae;lles Grundforestilling: Verden har aldrig f&o-;r Christendommens Tid seet, at der i det at elske var et Sammenst&o-;d muligt mellem tvende Forestillinger, imellem hvilke der er en Evighedens Forskjel, den guddommelige og den blot menneskelige Forestilling. Men er der et saadant Sammenst&o-;d, da er det jo, guddommeligt forstaaet, netop Kjerlighed at fastholde den sande, Evighedens Forestilling, at elske i Kraft af den, medens Den eller De, som blive elskede, hvis de have den blot menneskelige Forestilling, maae ansee det for Had. Lad os kun tale ret menneskeligt om det H&o-;ieste, man fristes desto v&ae;rre i den saakaldte Christenhed letteligen til at indbilde sig, at man troer, hvad man end ikke har Indtryk af, idetmindste ikke tilstr&ae;kkeligt for at blive opm&ae;rksom; lad os kun tale ret menneskeligt om det H&o-;ieste, naar vi dog aldrig glemme, at Den, om hvem her er Talen, ved en evig Forskjel er adskilt fra ethvert Menneske: Christi Liv er egentligen den eneste ulykkelige Kjerlighed. Han var, guddommeligt forstaaet, Kjerlighed, han elskede i Kraft af den guddommelige Forestilling om hvad Kjerlighed er, elskede hele Sl&ae;gten; han turde ikke &streg; af Kjerlighed opgive denne sin Forestilling, thi det var netop at bedrage Sl&ae;gten. See, derfor var hele hans Liv et r&ae;dsomt Sammenst&o-;d med den blot menneskelige Forestilling om hvad Kjerlighed er. Det var den ugudelige Verden, der korsf&ae;stede ham; men selv Disciplene forstode ham ikke, og s&o-;gte bestandigt ligesom at vinde ham for deres Forestilling om hvad Kjerlighed er, saa han endog til Petrus maatte sige &anfbeg;viig fra mig Satanas&anfslut;. O, forf&ae;rdelige Sammenst&o-;ds uudgrundelige Lidelse: at den oprigtigste og meest trofaste Discipel, naar han, ikke blot velmenende, o, nei br&ae;ndende af Kjerlighed &o-;nsker at raade til det Bedste, ene &o-;nsker at udtrykke, hvor h&o-;it han elsker Mesteren, at Discipelen da, fordi hans Forestilling om Kjerlighed er den usande, taler saaledes, at Mesteren maa sige til ham: Du veed det ikke, men for mig ere Dine Ord som var det Satanas, der talte! Saaledes kom Christendommen ind i Verden, med Christendommen den guddommelige Forklaring af, hvad Kjerlighed er. O, vi klage ofte over Misforstaaelse, is&ae;r da naar den bittrest blandes af Kjerlighed, naar vi i hver dens Yttring kjende, at Kjerligheden er ulykkeligt med, at vi visseligen ere elskede, kun ikke forstaaede, at vistnok Alt gj&o-;res saa bittert, fordi det gj&o-;res af Kjerlighed ved en Misforstaaelse: men at blive saaledes misforstaaet som aldrig, aldrig nogensinde noget Menneske af det andet Menneske, at blive saaledes misforstaaet som Christus blev det, &streg; og saa at v&ae;re Kjerlighed som Christus var det! Man lader, som var det blot Ugudeligheden, der maatte st&o-;de sammen med Christus. Hvilken Misforstaaelse! Nei, det, menneskeligt talt, bedste og kjerligste Menneske, der har levet, maatte st&o-;de sammen med ham, maatte misforstaae ham; thi dette det bedste Menneske skulde jo f&o-;rst af ham l&ae;re, hvad Kjerlighed er, guddommeligt forstaaet. Christi Kjerlighed var ikke, menneskeligt forstaaet, opoffrende, Intet mindre; han gj&o-;r ikke sig selv ulykkelig for, menneskeligt forstaaet, at gj&o-;re Sine lykkelige. Nei, han gj&o-;r sig selv og Sine saa ulykkelige som det, menneskeligt talt, var muligt. Og han som havde havt det i sin Magt at oprette Israels Rige og gj&o-;re Alt saa godt for sig og Sine, hvad enhver Medlevende tydeligt nok kunde see! Altsaa han kunde det, han vilde det altsaa ikke, Feilen maa da altsaa have ligget i ham, i hans Hjerte, at han ikke vilde offre sine Forestillinger, sine Indbildninger, men hellere grusomt offre sig selv og Sine, det er, forspilde sit eget Liv og de Elskedes! Han stifter ikke noget Rige paa Jorden, offrer sig heller ikke, for at saa Apostlene kunde arve det Erhvervede, o, nei det er jo, menneskeligt talt, Afsindighed: han offrer sig selv &streg; for at gj&o-;re de Elskede lige saa ulykkelige som sig selv! Var det virkeligen Kjerlighed: at samle nogle eenfoldige, ringe Mennesker om sig, at vinde deres Hengivenhed og Kjerlighed, som aldrig Nogens er vunden, at lade det et &O-;ieblik see ud for dem, som aabnedes nu Udsigten til Opfyldelsen af deres stolteste Dr&o-;m &streg; for saa pludseligen at t&ae;nke om igjen og forandre Planen, for saa, uden at r&o-;res af deres B&o-;nner, uden at tage mindste Hensyn til dem, at styrte sig fra denne forf&o-;riske H&o-;ide i alle Farernes Afgrund, for saa uden Modstand at give sig sine Fjender i Vold, for under Spot og Haan, medens Verden jublede, som en Forbryder at nagles til Korset: var det virkeligen Kjerlighed! Var det virkeligen Kjerlighed: at skilles saaledes fra Disciplene, at lade dem forladte i en Verden, der for hans Skyld maatte hade dem, at jage dem som vildfarende Faar ud blandt rivende Ulve, hvis Blodt&o-;rst han netop havde ophidset mod dem: var det virkeligen Kjerlighed! Hvad vil dog dette Menneske, hvad vil han disse troskyldige, redelige om end indskr&ae;nkede Mennesker, som han saa r&ae;dsomt bedrager? Hvorfor kalder han sit Forhold til dem Kjerlighed, hvorfor vedbliver han at kalde det Kjerlighed, hvorfor d&o-;er han uden at tilstaae, at han bedrog dem, saa han altsaa d&o-;er med den Paastand, at det dog var Kjerlighed &streg; ak, medens Disciplene med knuste Hjerter, men med r&o-;rende Troskab, ikke fordriste sig til at have nogen Mening om Hans Adf&ae;rd, formodentligen fordi han havde overv&ae;ldet dem, da jo ethvert andet Menneske let indseer, at Han, hvad han saa forresten var, maaskee dog til at undskylde som Sv&ae;rmer betragtet, at han i Forhold til Disciplene handlede som en Bedrager! Og dog var han Kjerlighed, og dog gjorde han Alt af Kjerlighed, og vilde gj&o-;re Menneskene salige, og hvorved? Ved Forholdet til Gud &streg; thi han var Kjerlighed. Ja, han var Kjerlighed og han vidste med sig selv og med Gud, at det var Forsoningens Offer han bragte, at han sandeligen elskede Disciplene, elskede Menneskenes hele Sl&ae;gt, eller dog hver Den, som vilde lade sig frelse! Grund-Usandheden i den blot menneskelige Opfattelse af Kjerlighed er, at Kjerligheden unddrages Forholdet til Gud, og derved Forholdet til den Lov, om hvilken der tales, naar det hedder &anfbeg;Kjerlighed er Lovens Fylde&anfslut;. Ved en besynderlig Misforstaaelse er man maaskee tilb&o-;ielig til at mene, at Kjerlighed til N&ae;sten skal ikke unddrages Forholdet til Gud, men snarere Elskov og Venskab, som var Christendommen noget Halvt, som skulde den ikke gjennemtr&ae;nge alle Forhold, som var L&ae;ren om Kjerlighed til N&ae;sten ikke just beregnet herpaa, og derfor omdannende Elskov og Venskab, medens Mange ved en besynderlig Misforstaaelse maaskee mene, at beh&o-;ve Guds Hj&ae;lp for at elske N&ae;sten &streg; den mindre elskv&ae;rdige Gjenstand, men derimod i Forhold til Elskov og Venskab at kunne hj&ae;lpe sig selv bedst, ak, som var Guds Indblanding her dog forstyrrende og til Uleilighed. Men ingen Kjerlighed og ingen Yttring af Kjerlighed maa verdsligt og blot menneskeligt unddrages Forholdet til Gud. Kjerlighed er en F&o-;lelses Lidenskab, men i denne F&o-;lelse skal Mennesket dog f&o-;rst, endog inden han forholder sig til Kjerlighedens Gjenstand, forholde sig til Gud og derved l&ae;re Fordringen, at Kjerlighed er Lovens Fylde. Kjerlighed er et Forhold til et andet Menneske eller til andre Mennesker, men den er ingenlunde og t&o-;r ingenlunde v&ae;re en &ae;gteskabelig, en venskabelig, en blot menneskelig Overeenskomst, et, om det var nok saa trofast og &o-;mt, Sammenhold mellem Menneske og Menneske. Hver is&ae;r har, f&o-;rend han i Kjerlighed forholder sig til den Elskede, Vennen, de Elskede, de Medlevende, f&o-;rst at forholde sig til Gud og til Guds-Fordringen. Saasnart man udelader Guds-Forholdet, bliver de Paagjeldendes blot menneskelige Bestemmelse af hvad de ville forstaae ved at elske, hvad de ville fordre af hinanden, og deres gjensidige Dom i Kraft deraf, den h&o-;ieste Dom. Ikke blot Den, der ganske tilh&o-;rer et Guds Kald, skal ikke tilh&o-;re en Qvinde, for ikke at sinkes ved at ville behage hende; men ogsaa Den, der i Kjerlighed tilh&o-;rer en Qvinde, skal f&o-;rst og fremmest ganske tilh&o-;re Gud, ikke f&o-;rst s&o-;ge at t&ae;kkes Hustruen, men f&o-;rst str&ae;be, at hans Kjerlighed maa t&ae;kkes Gud. Det er altsaa ikke Hustruen, der skal l&ae;re Manden, hvorledes han skal elske hende, eller Manden Hustruen, eller Vennen Vennen, eller de Medlevende den Medlevende, men det er Gud, der skal l&ae;re hver Enkelt, hvorledes han skal elske, hvis hans Kjerlighed endog blot skal forholde sig til den Lov, om hvilken der tales, naar Apostelen siger &anfbeg;Kjerlighed er Lovens Fylde&anfslut;. Dette gj&o-;r naturligviis, at Den, som kun har en verdslig, eller en blot menneskelig Forestilling om hvad Kjerlighed er, maa komme til at ansee Det for Selvkjerlighed og Ukjerlighed, som, christeligt forstaaet, netop er Kjerlighed. Naar derimod Guds-Forholdet bestemmer, hvad der mellem Menneske og Menneske er Kjerlighed, saa forhindres Kjerligheden fra at standse i noget Selvbedrag, eller Sandsebedrag, medens rigtignok igjen Fordringen til Selvfornegtelse og Opoffrelse uendeliggj&o-;res. Den Kjerlighed, som ikke f&o-;rer til Gud, den Kjerlighed, som ikke har dette eneste Maal, at f&o-;re de Elskende til at elske Gud, den standser ved den blot menneskelige Bed&o-;mmelse af, hvad Kjerlighed og hvad Kjerligheds Opoffrelse og Hengivelse er, den standser og undgaaer derved Muligheden af det sidste det forf&ae;rdeligste Sammenst&o-;ds R&ae;dsel: at der i Kjerlighedens Forhold er Uendelighedens Forskjel i Forestillingen om hvad Kjerlighed er. Blot menneskeligt forstaaet kan dette Sammenst&o-;d aldrig indtr&ae;de, thi blot menneskeligt forstaaet maa Grund-Forestillingen om hvad Kjerlighed er v&ae;sentligen v&ae;re f&ae;lles. Kun christeligt forstaaet er Sammenst&o-;det muligt, da det er Sammenst&o-;det mellem det Christelige og det blot Menneskelige. Dog veed Christendommen at styre igjennem denne Vanskelighed, og aldrig har nogen L&ae;re l&ae;rt at holde saa l&ae;nge ved med Kjerligheden som Christendommen. Den l&ae;rer, uforandret og urokkeligt, netop for de Elskedes Skyld, at fastholde den sande Forestilling om hvad Kjerlighed er, og saa villigt at finde sig i til L&o-;n for sin Kjerlighed at v&ae;re hadet af den Elskede &streg; thi der er jo Uendelighedens Forskjel, en Evighedens Sprogforskjel imellem, hvad den ene Part forstaaer ved Kjerlighed og hvad den anden Part forstaaer derved. At f&o-;ie sig efter den Elskedes Forestilling om, hvad Kjerlighed er, det er menneskeligt talt at elske, og gj&o-;r man det, saa bliver man elsket. Men stik imod den Elskedes blot menneskelige Forestilling om hvad Kjerlighed er at negte &O-;nsket og forsaavidt ogsaa hvad den Elskende, blot menneskeligt forstaaet, selv maatte &o-;nske, for at fastholde Guds-Forestillingen: det er Sammenst&o-;det. At et Menneske ved at v&ae;re saa h&o-;it som det er muligt elsket af et andet Menneske skulde kunne staae dette andet Menneske i Veien, kan den blot menneskelige Opfattelse af hvad Kjerlighed er aldrig falde paa. Og dog er dette just christeligt forstaaet muligt, thi saaledes at v&ae;re elsket kan v&ae;re til Hinder for den Elskendes Guds-Forhold. Men hvad er der saa at gj&o-;re? At den saaledes Elskede vil advare derimod, skal visseligen ikke hj&ae;lpe stort, thi derved vilde han jo kun blive endnu mere elskv&ae;rdig &streg; og altsaa den Elskende endnu mere bedragen. Christendommen veed at h&ae;ve Sammenst&o-;det uden dog at h&ae;ve Kjerligheden, der fordres blot det Offer (det er rigtignok i mangt et Tilf&ae;lde det tungeste der er muligt og altid saare tungt): villigt at finde sig i til L&o-;n for sin Kjerlighed at v&ae;re hadet. Overalt hvor et Menneske er saaledes elsket, saaledes beundret af Andre, at han er if&ae;rd med at blive deres Guds-Forhold farlig, der er Sammenst&o-;det; men hvor Sammenst&o-;det er, der fordres ogsaa Offeret, som den blot menneskelige Forestilling om hvad Kjerlighed er ikke aner. Thi det Christelige er: i Sandhed at elske sig selv er at elske Gud; i Sandhed at elske et andet Menneske er, med enhver Opoffrelse (ogsaa den selv at blive hadet), at hj&ae;lpe det andet Menneske til at elske Gud eller i at elske Gud. Dette er vistnok saare let at forstaae; i Verden har det derimod vistnok sine store Vanskeligheder, fordi en modsat Anskuelse af hvad Kjerlighed er, en verdslig, en blot menneskelig, men derhos baade sindrigt og digterisk gjennemf&o-;rt Anskuelse, enten forklarer, at alt Det om Guds-Forholdet egentligen er en Indbildning, et Sinkerie, eller dog i at tale om Kjerlighed fortier Guds-Forholdet. Som man paa saa mange Maader i disse Tider s&o-;ger at frigj&o-;re Menneskene fra alle Baand, ogsaa de gavnlige, saaledes s&o-;ger man at frigj&o-;re F&o-;lelses-Forholdet mellem Menneske og Menneske fra det Baand, som binder ham til Gud og binder ham i Alt, i hver Livets Yttring; man vil i Forhold til Kjerlighed l&ae;re Menneskene noget ganske Nyt, for hvilket dog den nu for&ae;ldede hellige Skrift allerede har det betegnende Udtryk, man vil l&ae;re Menneskene den Frihed, som &anfbeg;er uden Gud i Verden&anfslut;. Livegenskabets afskyelige Tid er forbi, saa mener man at gaae videre &streg; ved Hj&ae;lp af den Afskyelighed: at afskaffe Menneskets Livegenskab i Forhold til Gud, hvem ethvert Menneske, &streg; ikke ved F&o-;dselen, men ved Skabelsen af Intet, tilh&o-;rer som Livegen, og saaledes som aldrig nogen Livegen har tilh&o-;rt en jordisk Herre, der dog indr&o-;mmer, at Tanker og F&o-;lelser ere frie; men Gud tilh&o-;rer han i hver en Tanke, den skjulteste, i hver en F&o-;lelse, den l&o-;nligste, i hver en Bev&ae;gelse, den inderligste. Dog dette Livegenskab finder man at v&ae;re et byrdefuldt Paah&ae;ng, og er derfor mere eller mindre aabenlyst bet&ae;nkt paa at afs&ae;tte Gud for at inds&ae;tte Mennesket &streg; i Menneskets Rettigheder? nei det beh&o-;ves ikke, det har Gud allerede gjort &streg; altsaa i Guds Rettigheder, den Plads bliver jo ogsaa ledig, naar Gud afskediges. See, til L&o-;n for saadan Formastelse skal man vel ad den Vei mere og mere naae, at forvandle hele Tilv&ae;relsen til Tvivl eller til en Hvirvel. Hvad er overhovedet Lov, hvad er Lovens Fordring til et Menneske? Ja, det skal Menneskene bestemme. Hvilke Mennesker? Her begynder Tvivlen. Da det ene Menneske ikke v&ae;sentligen staaer h&o-;iere end det andet, saa er det ganske overladt mit Vilkaar, med hvem jeg i Bestemmelsen af det H&o-;ieste vil holde sammen, forsaavidt jeg da ikke, om muligt endnu mere vilkaarligt, selv skulde kunne v&ae;re istand til at hitte paa en ny Bestemmelse, og som Hverver vinde Sammenhold for den. Det er ligeledes overladt mit Vilkaar idag at antage Eet for Lovens Fordring, imorgen et Andet. Eller skal Bestemmelsen af hvad der er Lovens Fordring maaskee v&ae;re en Overeenskomst mellem, en f&ae;lles Beslutning af alle Mennesker, under hvilken da den Enkelte har at b&o-;ie sig? Fortr&ae;ffeligt, hvis det ellers var muligt at finde Stedet og beramme &O-;ieblikket for denne Forsamling af alle Mennesker (alle levende &streg; men nu de afd&o-;de?), og hvis det saa var, hvad der er lige saa umuligt, muligt, at de alle kunde blive enige om Eet! Eller er maaskee en M&ae;ngde Menneskers Enighed, et vist Antal Stemmer tilstr&ae;kkeligt til Afgj&o-;relsen? Hvor stort et Antal er da det forn&o-;dne? Og fremdeles, hvis den blot menneskelige Bestemmelse af hvad Lovens Fordring er er Lovens Fordring (dog ikke det enkelte Menneskes, thi derved geraade vi ind i det reent Vilkaarlige, som viist blev), hvorledes kan saa den Enkelte komme til at begynde at handle, eller er det ikke overladt til et Tr&ae;f, hvor han kommer til at begynde, istedenfor at Enhver skulde begynde med Begyndelsen? For at skulle begynde at handle maa den Enkelte f&o-;rst faae at vide af &anfbeg;de Andre&anfslut;, hvad Lovens Fordring er; men hver af disse Andre skal igjen som Enkelt have det at vide hos &anfbeg;de Andre&anfslut;. Paa den Maade forvandler hele Menneske-Livet sig til een stor Undskyldning &streg; er dette maaskee det store, magel&o-;se f&ae;lles Foretagende, Sl&ae;gtens Stordaad? Bestemmelsen &anfbeg;de Andre&anfslut; bliver eventyrlig, og den eventyrligt efterstr&ae;bte Bestemmelse af hvad Lovens Fordring er en blind Allarm. Og dersom nu dette, umenneskeligt vidtl&o-;ftige, Arbeide med den f&ae;lles Overeenskomst mellem alle Mennesker ikke blev f&ae;rdigt paa een Aften, men trak i Langdrag fra Sl&ae;gt til Sl&ae;gt, saa vil det altsaa blive ganske tilf&ae;ldigt, hvor den Enkelte kommer til at begynde, det vil afh&ae;nge af, naar han, saa at sige, kom med ind i Legen. Nogle begyndte da med Begyndelsen, men d&o-;de f&o-;rend man var kommen halvveis, Andre begyndte midtveis, men d&o-;de dog uden at see Enden, som egentligen ikke blev seet af Nogen, thi den kom f&o-;rst, da det Hele var forbi, Verdenshistorien endt, da f&o-;rst fik man ganske fuldst&ae;ndigt at vide, hvad Lovens Fordring er. Kun Skade, at Menneskelivet nu ikke skulde til at begynde, men at det nu just var forbi, og altsaa af alle Mennesker f&o-;rt uden fuldst&ae;ndig Kjendskab til hvad Lovens Fordring er. Naar af syv Mennesker, som alle sigtes for at have begaaet en Forbrydelse, der ikke kan v&ae;re begaaet af Andre, den Syvende siger &anfbeg;det var ikke mig, det var de Andre&anfslut;, saa forstaaer man &anfbeg;de Andre&anfslut; om de Sex, og saaledes fremdeles; men naar nu alle Syv, hver is&ae;r, have sagt, &anfbeg;det var de Andre&anfslut;, hvad saa? Er der saa ikke fremkoglet et Luftsyn, som har fordoblet de virkelige Syv og ligesom vil indbilde os, at der var endnu mange Flere, uagtet der kun var Syv? Saaledes ogsaa, naar hele Sl&ae;gten, hver Enkelt is&ae;r, hitter paa at sige &anfbeg;de Andre&anfslut;, saa fremkogles et Skin, som var Sl&ae;gten endnu een Gang til foruden den Gang, der er dens virkelige Tilv&ae;relse, kun at det er saa vanskeligt her at eftervise det Falske, det med Dybsindighedens Skin Blendende, fordi Sl&ae;gten er utallig. Dog er Forholdet ganske det samme som i hvad man kunde fristes til at kalde Eventyret om de Syv og de syv Andre. See, dette er just Forholdet, naar den blot menneskelige Bestemmelse af hvad Lovens Fordring er skal v&ae;re Lovens Fordring: man hj&ae;lper sig op ad med det eventyrligt Svimlende &anfbeg;de Andre&anfslut;, og neden om underst&o-;tter man hinanden med lidt Sammenhold. Thi vistnok er Menneske-Sl&ae;gtens Tilv&ae;relse anden Gang til, men ikke eventyrligt: dens Tilv&ae;relse anden Gang er dens Tilv&ae;relse i Gud, eller rettere dette er dens f&o-;rste Tilv&ae;relse, hvorved hver Enkelt af Gud faaer Lovens Fordring at vide; den virkelige Tilv&ae;relse er den anden Gang. Men hvad ligner nu hiin beskrevne, forvirrede Tilstand? Mon ikke et Mytterie? Eller skulle vi bet&ae;nke os paa at kalde det saa, hvis det til en given Tid var hele Sl&ae;gten, der gjorde sig skyldig deri, og vi da, vel at m&ae;rke, tilf&o-;ie, at det er et Mytterie mod Gud? Eller er det S&ae;delige saaledes underlagt Tilf&ae;ldighed, at naar en stor M&ae;ngde gj&o-;re det Urigtige eller vi Alle gj&o-;re det, saa er dette Urigtige det Rigtige? Denne Forklaring vilde jo igjen kun v&ae;re en Gjentagelse af Mytteriets Tanke eller dets Tankel&o-;shed, thi saa er det jo dog i sidste Grund Menneskene, der bestemme, hvad Lovens Fordring er, istedenfor at det er Gud, saa Den, der glemmer det, ikke blot for sit Vedkommende forskylder et Opr&o-;r mod Gud, men ogsaa bidrager Sit til, at Mytteriet faaer Overhaand. Thi hvo skulde vel standse et saadant Mytterie, hvis det var til? Skulle vi maaskee, blot i et nyt M&o-;nster, gjentage Mytteriets Vildfarelse, og, hver is&ae;r, sige: jeg kan ikke standse det, &anfbeg;de Andre maae&anfslut;? Mon ikke hver Enkelt er Gud forpligtet at standse Mytteriet, naturligviis ikke ved Raab og indbildsk Vigtighed, ikke ved herskende at ville tvinge de Andre til at lyde Gud, men ved selv ubetinget at lyde, ubetinget at holde sig til Guds-Forholdet og Guds-Fordringen, og derved for sit Vedkommende udtrykke, at Gud er til og den eneste Herskende, han derimod en ubetinget Lydende. &streg; Kun da er der Fynd og Mening og Sandhed og Virkelighed i Tilv&ae;relsen, naar vi Alle, hver is&ae;r, om jeg saa t&o-;r sige, paa eet Sted modtage vor Ordre, og saa, hver is&ae;r, ubetinget adlyde den ene og samme. Da det er den ene og samme Ordre, saa kunde forsaavidt det ene Menneske jo faae den at vide af det andet &streg; dersom det var sikkert, eller dog sikkert nok, at dette andet Menneske meddelte det Rigtige. Imidlertid var det alligevel en Uorden, som det er stridende mod Guds Orden, thi Gud vil, baade for Sikkerhedens og Ligelighedens og Ansvarets Skyld, at hver Enkelt af ham faaer Lovens Fordring at vide. Naar saa er, da er der Hold i Tilv&ae;relsen, fordi Gud har Hold i den; der er ingen Hvirvel, thi hver Enkelt begynder ikke med &anfbeg;de Andre&anfslut;, og altsaa heller ikke med Udflugter og Undskyldninger, men begynder med Guds-Forholdet, og altsaa staaer han fast, og standser derved tillige, saavidt han r&ae;kker, det Svimlende, der er Mytteriets Begyndelse. Saaledes nu ogsaa i Forhold til Kjerlighedens Lov &streg; da er der Fynd og Sandhed og Hold i Tilv&ae;relsen, naar vi Alle, hver is&ae;r, af Gud faae at vide, hvad Fordringen er, hvorefter vi have at rette os, og naar vi saa for&o-;vrigt Alle, hver is&ae;r, v&ae;rge os mod den menneskelige Forvirring (dog f&o-;lger det af sig selv, at hvis vi Alle gjorde det, saa var der ingen Forvirring), ja, hvis forn&o-;dent gj&o-;res v&ae;rge os mod den Elskede, mod Vennen, mod de N&ae;rmeste, som dog s&ae;rligen ere Kjerlighedens Gjenstand, forsaavidt disse paa nogen Maade ville l&ae;re os en anden Forklaring eller hj&ae;lpe os paa en Afvei, takkende dem derimod, hvis de ville hj&ae;lpe os til det Rette. Lad os ikke glemme dette, lad os ikke bedrage eller bedrages ved ubestemte, taagede Forestillinger om hvad Kjerlighed er, men agte paa Guds-Forklaringen, ligegyldigt hvad saa end den Elskede og Vennen og de Elskede mene eller ikke mene, dog nei ikke ligegyldigt, tvertimod ret inderligt bekymrede, hvis de ere uenige med os, men dog uforstyrrede og uforandret vedblivende at elske dem. Der er virkeligen en Strid mellem hvad Verden og hvad Gud forstaaer ved Kjerlighed. Det er let nok at tilveiebringe en tilsyneladende Enighed (som jo allerede tilsyneladende er i Brugen af det ene og samme Ord: Kjerlighed), derimod vanskeligere ret at opdage Uenigheden; men denne Vanskelighed er uundgaaelig for at kjende Sandheden. Man h&o-;rer ofte nok af Verden det Udsagn: det Klogeste i Verden er dog at v&ae;re selvkjerlig. Allerede dette Udsagn bibringer En ikke den bedste Forestilling om Verden, thi det er dog neppe en god Verden, i hvilken Selvkjerlighed er det Klogeste eller Det, som bringer meest Fordeel. Men om Verden nu end ansaae Selvkjerlighed for det Klogeste, saa fulgte deraf jo ikke, at den ikke til Gjengjeld kunde ansee Kjerlighed for det &Ae;dlere. Dette gj&o-;r den ogsaa, kun at Verden ikke forstaaer, hvad Kjerlighed er. Det er atter let nok at tilveiebringe en tilsyneladende Enighed mellem Gud og Verdens Opfattelse af Kjerlighed, den er jo allerede tilsyneladende i Brugen af dette f&ae;lles Udtryk, at Kjerlighed er det &Ae;dle. Dog skjuler Misforstaaelsen sig. Hvad hj&ae;lper det da at prise Kjerlighed som det &Ae;dle, hvilket Christendommen ogsaa gj&o-;r, naar Verden ved Kjerlighed forstaaer noget Andet, og altsaa igjen ved det &Ae;dle forstaaer noget Andet. Nei, naar Verden skal v&ae;re tydelig maa den sige &anfbeg;ikke blot er Selvkjerlighed det Klogeste, men vil Du v&ae;re elsket af Verden, vil Du, at den skal prise Din Kjerlighed og Dig som den &Ae;dle, da maa Du, christeligt forstaaet, v&ae;re selvkjerlig, thi det Verden kalder Kjerlighed er Selvkjerlighed.&anfslut; Forskjellen, som Verden gj&o-;r, er nemlig denne: naar En vil v&ae;re ene om at v&ae;re selvkjerlig, hvilket for&o-;vrigt saare sjeldent sees, saa kalder Verden det Selvkjerlighed, men vil han i Selvkjerlighed holde sammen med nogle andre Selvkjerlige, is&ae;r med flere andre Selvkjerlige, saa kalder Verden det Kjerlighed. Videre kan Verden aldrig komme i at bestemme hvad Kjerlighed er, fordi den hverken har Gud eller &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; som Mellembestemmelse. Det Verden under Navn af Kjerlighed &ae;rer og elsker er Sammenhold i Selvkjerlighed. Sammenholdet fordrer ogsaa Offer og Hengivenhed af Den, hvem det skal kalde kjerlig; det fordrer, at han skal offre en Deel af den egne Selvkjerlighed for saa at holde sammen i den forenede Selvkjerlighed, og det fordrer, at han skal offre Guds-Forholdet for verdsligt at holde sammen med Sammenholdet, der lukker Gud ude eller i det H&o-;ieste tager ham med for et Syns Skyld. Gud forstaaer derimod ved Kjerlighed opoffrende Kjerlighed, i guddommelig Forstand opoffrende Kjerlighed, der offrer Alt for at skaffe Gud Plads, selv om det tunge Offer blev endnu tungere derved, at Ingen forstod det, hvilket dog i en anden Forstand h&o-;rer med til den sande Opoffrelse, thi den Opoffrelse, der bliver forstaaet af Menneskene, har jo i Menneskenes Bifald sin L&o-;n og er forsaavidt ikke sand Opoffrelse, som maa v&ae;re ubetinget uden L&o-;n. Vi t&o-;r derfor ikke i at forstaae det apostoliske Ord, at Kjerlighed er Lovens Fylde, samtykke den overfladiske Tale, at naar et Menneske virkelig har Kjerlighed, saa vil han ogsaa blive elsket af Menneskene. Han vil langt snarere blive anklaget for Selvkjerlighed, netop fordi han ikke vil elske Menneskene i den Forstand, hvori de selvkjerligt elske dem selv. Forholdene ere disse: den h&o-;ieste Grad af Selvkjerlighed kalder Verden ogsaa Selvkjerlighed; Sammenholdets Selvkjerlighed kalder Verden Kjerlighed; en &ae;del, opoffrende, h&o-;imodig menneskelig Kjerlighed, som dog endnu ikke er den christelige, belees af Verden som Daarskab; men den christelige Kjerlighed hades og afskyes og forf&o-;lges af Verden. Og lad os saa atter ikke ved en mislig Overeenskomst skjule over Misligheder ved at sige: saaledes er det i Verden, men anderledes med den Christne. Thi dette er ganske sandt, men dersom enhver D&o-;bt er Christen og den d&o-;bte Christenhed lutter Christne, saa er &anfbeg;Verden&anfslut; slet ikke til i et christent Land, hvad i saa Fald lader sig bevise ved Hj&ae;lp af Klokkerens og Politie-Assistentens Lister. &streg; Nei, der er virkelig en Strid mellem hvad Gud og hvad Verden forstaaer ved Kjerlighed. O, men er det begeistrende at stride for Arne og F&ae;dreland, da vel ogsaa at stride for Gud, hvad Den gj&o-;r, der for Gud, for hans Aasyn holder fast ved Guds-Forholdet og dettes Bestemmelse af hvad Kjerlighed er. Sandt nok, Gud tr&ae;nger ikke til noget Menneske, saa lidet som til hele Sl&ae;gten eller til det Alt, der jo, hvilket &O-;ieblik det skal v&ae;re, for ham er det Intet, hvoraf han skabte det; men for Gud strider dog Den, der strider den gode Strid om at udtrykke, at Gud er til og er Herren, hvis Forklaring ubetinget skal adlydes. Guds-Forholdet er M&ae;rket, paa hvilket Kjerligheden til Mennesker kjendes som den &ae;gte. Saasnart et Kjerligheds-Forhold ikke f&o-;rer mig til Gud, og saasnart jeg i Kjerligheds-Forholdet ikke f&o-;rer det andet Menneske til Gud, saa er Kjerligheden, var den end Tilb&o-;ielighedens h&o-;ieste Lykke og Lyst, var den end de Elskende Jordlivets h&o-;ieste Gode, dog ikke sand Kjerlighed. Dette kan Verden aldrig faae i sit Hoved, at Gud saaledes ikke blot bliver Trediemand i ethvert Kjerligheds Forhold, men egentligen bliver den eneste elskede Gjenstand, saa det ikke er Manden, der er Hustruens Elskede, men det er Gud, og det er Hustruen, som ved Manden hj&ae;lpes til at elske Gud og omvendt, og saaledes fremdeles. Den blot menneskelige Opfattelse af Kjerlighed kan aldrig komme videre end til det Gjensidige: at den Elskende er den Elskede og den Elskede den Elskende. Christendommen l&ae;rer, at en saadan Kjerlighed endnu ikke har fundet sin rette Gjenstand: Gud. Der h&o-;rer til et Kjerligheds-Forhold det Tredobbelte: den Elskende, den Elskede, Kjerligheden, men Kjerligheden er Gud. Og derfor er det at elske et andet Menneske at hj&ae;lpe ham til at elske Gud, og det at v&ae;re elsket det at blive hjulpen. Verdens Tale om Kjerlighed er forvirrende. Naar der saaledes siges til en Yngling, som gaaer ud i Verden &anfbeg;elsk, saa bliver Du elsket&anfslut;, da er dette ganske sandt &streg; is&ae;r hvis den Vandring, han tiltraadte, var ind i Evigheden, ind i Fuldkommenhedens Land. Men Ynglingen skal jo gaae ud i Verden, og derfor er det svigefuldt at tale saaledes, uden at minde ham om, selv at holde sig til Gud for at l&ae;re, hvad Kjerlighed er, og om, at Verden, hvis den ikke af Gud har l&ae;rt det Samme (ak, og saa var det jo Fuldkommenhedens Land Ynglingen betraadte) har en ganske anden Forestilling. Dersom Christus ikke havde v&ae;ret Kjerlighed, og Kjerligheden i ham Lovens Fylde, mon han da var bleven korsf&ae;stet? Dersom han havde slaaet af i Fordringen til sig selv og v&ae;ret enig med dem, som gj&o-;re Kjerlighed til alt Andet end til Lovens Fylde guddommeligt forstaaet, dersom han istedenfor af Kjerlighed at v&ae;re Verdens L&ae;rer og Frelser havde i Lighed med Verdens Forestilling omdannet sin Forestilling om hvad det er at elske: mon han da ikke var bleven elsket og priset af Alle, eller vel endog (o, r&ae;dsomme Afsindighed!) forgudet af Tilh&ae;ngere? Dersom Apostlene ikke havde holdt fast ved, at Kjerlighed er Lovens Fylde og altsaa noget Andet end Opfyldelse af menneskelige Overeenskomster og Deeltagelse i menneskeligt Sammenhold, dersom de ikke havde holdt fast ved i denne Forstand at elske Menneskene, uden at ville indlade sig paa at lempe sig efter Verdens Forestilling om hvad det er at elske: mon de vare blevne forfulgte? Thi hvad er det Verden elsker og kalder Kjerlighed, hvad Andet end Halvhed og heelt jordisk Sammenhold i Verdslighed, hvilket netop, evigt forstaaet, er Halvhed. Mon og nogensinde noget Menneske er blevet mere udskreget for Selvkjerlighed end Den, der virkeligen holdt sig til Guds-Fordringen og i Troskab til denne elskede Menneskene, derfor ogsaa vedblev at elske dem skj&o-;ndt forfulgt og miskjendt? Er det ikke ogsaa naturligt, at Verden vredes, at der er Een, som af et saadant Menneske elskes h&o-;iere, Een, i Kjerlighed til hvem en Saadans Kjerlighed er til Menneskene? Naar Ens Str&ae;ben gaaer ud paa at vinde jordisk Fordeel, saa klager man vistnok uretf&ae;rdigt over Verden, hvis man klager over slet ingen Venner at finde, thi til den Priis kan man nok blive elsket, vinde Venner, have Flere eller F&ae;rre, med hvem man &streg; kjerligt holder sammen. Men naar et Menneskes Str&ae;ben gaaer ud paa ubetinget, med alle Opoffrelser, med Opoffrelse af Alt, forarmet, foragtet, udelukket af Synagogen, at holde sammen med Gud i at elske Menneskene: saa kan Du for den Sags Skyld gjerne i Avisen bekjendtgj&o-;re, at Du s&o-;ger en Ven &streg; naar Du blot tilf&o-;ier Betingelserne, og altsaa her med s&ae;rligt Eftertryk, &anfbeg;at det ikke er for Fordelens Skyld&anfslut;; Du finder vanskeligt Nogen. Vi forundre os over, at Christus valgte saadanne ringe Mennesker til Apostler, men, fraseet hvad der vistnok var bestemmende i Valget, at jo ringere Apostelen var som Menneske desto st&ae;rkere Eftertryk paa den ham forundte guddommelige Myndighed, mon det ikke n&ae;sten er mere forunderligt, at Christus dog fik dem, at det altsaa virkeligen lykkedes ham at danne en Forening af Elleve, hvis Bestemmelse var at holde sammen i Beredvillighed til at lade sig hudflette, forf&o-;lge, bespotte, korsf&ae;ste, halshugge, og hvis Bestemmelse tillige ikke var, indbyrdes at smigre hinanden, men tvertimod gjensidigt at hj&ae;lpe hinanden til Ydmyghed for Gud? Mon det ikke vilde lyde som en forf&ae;rdelig Spot over, hvad Verden forstaaer ved Kjerlighed, men mon det ikke derhos kunde virke som en gavnlig Opv&ae;kkelse, hvis En i disse Tider, da der dannes saa mange Selskaber, bekjendtgjorde, at han agtede at stifte en saadan Kjerligheds Forening? Thi at der, naar En vil bringe alle Offrene, saa er en Slump, der i al Magelighed &o-;nske at have Fordeel af hans Opoffrelser, det kan Verden forstaae, den Art Deeltagelse, som heelt om Udbyttet ingenlunde er endog blot halvt om Arbeidet, findes dog nok i Verden. Og det forstaaer sig, den sande Deeltagelse findes ogsaa paa Jorden, men hvor Du finder den, vil Du finde den hadet og forfulgt af Verden. Fors&o-;g det, t&ae;nk Dig et Menneske (og Du Beh&o-;ver jo end ikke at t&ae;nke ham i Besiddelse af den Fuldkommenhed, som udm&ae;rker hine Herlige, der, forskudte af Sl&ae;gten, bleve Sl&ae;gtens H&ae;der), t&ae;nk Dig et Menneske, der var eller blev, eller var og blev saaledes ulykkelig, at Jordens Goder og jordisk Fordeel i hans &O-;ine havde tabt Tillokkelsen, saaledes ulykkelig, at han, &anfbeg;tr&ae;t af at sukke&anfslut; (Psalm. 6, 7), som vi i den hellige Skrift l&ae;se om den ulykkelige Sara (_{Tob. 3, 11}Tob. 3, 12), &anfbeg;saare bedr&o-;vet vilde h&ae;nge sig&anfslut;, t&ae;nk Dig, at det da just i N&o-;dens m&o-;rkeste Time blev ham ganske klart, at trods al hans Ulykke, som visseligen ikke lindredes, om han vandt hele Verdens Goder, da deres Besiddelse ved at opfordre til den glade Nydelse for ham vilde v&ae;re en smertelig Erindring om hans Elendighed, og egentligen heller ikke for&o-;gedes ved jordisk Gjenvordighed, der snarere, ligesom det m&o-;rke Veierligt for den S&o-;rgmodige, vilde samstemme med hans Sindsstemning, t&ae;nk Dig, at det blev ham ganske klart, at det H&o-;ieste dog endnu for ham stod tilbage, det at ville elske Menneskene, at ville tjene det Gode, tjene Sandheden ene for Sandhedens Skyld, det Eneste, der i Sandhed kunde opmuntre hans bekymrede Sind og skjenke ham Livslyst for en Evighed &streg; t&ae;nk Dig en Saadan i Verden, og Du skal see, det vil gaae ham ilde, han vinder ikke Verdens Kjerlighed, han vil ikke blive forstaaet, ikke elsket af Verden. I Forhold til som Menneskene lidt mere eller lidt mindre tilh&o-;re Verden, ville Nogle beklage ham, Nogle smile af ham, Nogle helst v&ae;re ham qvit, fordi de m&ae;rkede Braaden, Nogle misunde ham og dog ikke misunde ham, Nogle f&o-;le sig tildragne af ham, men dog igjen tilbagest&o-;dte, Nogle arbeide ham imod men dog have Alt i Beredskab til at &ae;re ham efter hans D&o-;d, nogle Ynglinge qvindeligt f&o-;le sig henrevne af ham, men blot lidet &ae;ldre ikke mere ganske forstaae ham; men Verden vilde ligefrem og aabenlyst bevise hans Selvkjerlighed, fordi han hverken skaffede sig selv eller Andre, ja ikke noget eneste andet Menneske, jordisk Fordeel. Bedre er Verden ikke; det H&o-;ieste den anerkjender og elsker er, naar det kommer h&o-;iest: at elske det Gode og Menneskene, dog saaledes, at man tillige passer paa sin egen og nogle Andres jordiske Fordeel. Hvad der gaaer derover kan Verden med sin bedste Villie &streg; nu dette er jo kun en Talebrug &streg; ikke begribe; eet Skridt derud over, og Du har tabt Verdens Venskab og Kjerlighed. Saaledes er Verden og dens Kjerlighed. Ingen Iagttager, der med en Gradestok pr&o-;ver en V&ae;dskes V&ae;gtfylde, kan sikkrere indestaae for, hvor mange Grader den holder, end jeg vil indestaae for denne Opfattelse af Verdens Kjerlighed, der ikke er aldeles ond, som den stundom hidsigt fremstilles, heller ei ubed&ae;rvet, men saadan til en vis Grad god og ond. Men christeligt forstaaet er rigtignok dette &anfbeg;til en vis Grad&anfslut; af det Onde. Dog dette sige vi ikke for at d&o-;mme, lader os ikke spilde Tiden derpaa; Overveielsen s&o-;ger kun ved Tankens og ved lidt Menneskekundskabs Hj&ae;lp at gjennemtr&ae;nge Sandsebedragene, eller at forstaae hiint apostoliske Ord ind i Livets daglige Forhold, hvor just Sandsebedragene h&o-;re hjemme. Der beh&o-;ves vistnok ingen Tid for at blive bedragen, det kan man strax blive og saa vedblive l&ae;nge at v&ae;re det; men for at blive opm&ae;rksom paa Bedraget bruges der Tid. Det er vistnok det lettere i en Fart at faae anskaffet sig en Indbildning om hvad Kjerlighed er, og saa tilfredsstille sig selv i sin Indbildning, det langt lettere i en Hast at faae nogle Stykker Mennesker at holde sammen med i Selvkjerlighed, indtil det Sidste elsket og agtet af dem: der er overhovedet Intet saa let og Intet saa selskabeligt som det at fare vild. Men er dette Dig det sidste og h&o-;ieste Formaal at faae Livet gjort let og selskabeligt, saa indlad Dig aldrig med Christendommen, flye den, thi den vil lige det Modsatte, vil gj&o-;re Dig Livet vanskeligt og gj&o-;re det just ved at gj&o-;re Dig eensom for Gud. Ingen Alvorlig bliver derfor tr&ae;t af at efterspore Sandsebedragene, thi forsaavidt han er en T&ae;nkende frygter han meest af Alt det at v&ae;re i en Vildfarelse &streg; hvor beqvem Indretningen, hvor godt end Selskabet var; og som Christen frygter han meest at v&ae;re fortabt uden at vide af det &streg; hvor smigrende, hvor glimrende end Omgivelsen og Selskabet var. At saaledes Fordringsfuldhed ikke er Kjerlighed synes saa let at indsee, at man skulde troe, Ingen kunde falde paa at v&ae;re af den Mening. Dog er dette ikke altid Tilf&ae;ldet, og her er just et Exempel paa et Sandsebedrag, forsaavidt den blot menneskelige Dom skulde v&ae;re den afgj&o-;rende. Dersom den Fordringsfulde selv vilde falde paa at kalde det Kjerlighed, da vilde man vel gj&o-;re Indsigelse, da var det heller ikke noget Sandsebedrag; dette fremkommer kun, naar de Andre &o-;nske at blive Gjenstand for denne Fordringsfuldhed, ansee den for Kjerlighed, prise den som Kjerlighed og ham som kjerlig. Uden at v&ae;re nogen stor Menneskekjender er det ikke vanskeligt at paavise Livsforhold, hvor et Menneske kan v&ae;re saaledes stillet, at der er dem, som netop ville synes godt om ham, netop rose hans Kjerlighed, hvis han under Navn af Kjerlighed vil fordre Alt af dem. Der gives jo Mennesker, som egentligen ikke vide Andet om Kjerlighed end at den er Kj&ae;lerie. Saadanne Mennesker ville just, at Den, de skulle elske og holde af, skal v&ae;re fordringsfuld. Der gives Mennesker, som umenneskeligt have glemt, at ethvert Menneske skal styrke sig ved den for alle Mennesker f&ae;lles guddommelige Lighed, at derfor, hvad enten et Menneske er Mand eller Qvinde, fattigt Begavet eller rigt Begavet, Hersker eller Tr&ae;l, Tigger eller Rigmand, b&o-;r og t&o-;r Forholdet mellem Menneske og Menneske aldrig v&ae;re dette, at den Ene tilbeder, den Anden er en Tilbedet. Dette er saa let at indsee, at man maaskee t&ae;nker denne Afskyelighed kun kan hidr&o-;re fra en Misbrug af Overlegenheden, altsaa fra den Overlegne. Ak, den kan ogsaa hidr&o-;re fra den Afm&ae;gtige, der selv &o-;nsker den, for nemlig dog paa den Maade, at have en Slags Betydning for den Overlegne. Tag Evighedens Ligelighed bort og dennes guddommelige Opreisning, det er, antag, at den er glemt, saa veed den svage Qvinde i Forhold til den overlegne Mand, den svagt Begavede og dog Forf&ae;ngelige i Forhold til den m&ae;gtigt Begavede, den Fattige og dog kun verdsligt Bekymrede i Forhold til &anfbeg;den alm&ae;gtige Mand&anfslut;, den meget Underordnede og dog Jordisksindede i Forhold til Herskeren, de veed ikke Andet som Udtryk for Forholdet end at henkaste og bortkaste sig selv. Og da de dog, fordi de intet H&o-;iere ville kjende, intet H&o-;iere kjende, saa &o-;nske de selv denne Afskyelighed, &o-;nske den med al Lidenskab. &O-;nsket er at v&ae;re til for den M&ae;gtige; som Magt lader det sig verdsligt ikke gj&o-;re, saa bliver Henkastelsen det &O-;nskede. Er det maaskee ikke seet, at en Pige hellere vilde umenneskeligt bortkaste sig selv og tilbede den Forgudede, blot begjerende Eet af ham, at han umenneskeligt skulde fordre Alt af hende, og paa dette Vilkaar h&o-;it prisende hans Kjerlighed, hellere end at forstaae, at for Gud ere alle disse Forskjelligheder mellem Menneske og Menneske Sp&o-;g, Tant, ofte til Ford&ae;rvelse! Og dog vil Pigen kalde det Selvkjerlighed, om den Forgudede s&o-;gte at bibringe hende denne Kundskab. Er det ikke seet, at det svage, ved at glemme Gud, nedrige Menneske kun havde eet &O-;nske, at maatte kaste sig i St&o-;vet for Herskeren &streg; for dog at v&ae;re til for ham, kun een Begjering, at Herskeren vil tr&ae;de paa ham, for saa glad at prise Herskerens huldsalige Kjerlighed og Hjertensgodhed! Er det ikke seet, at hine Forf&ae;ngelige, som ganske have glemt Gud, blot &o-;nske et Forhold til den Udm&ae;rkede, villigen kalde det nedrigste et Tegn paa hans Kjerlighed! Og vil han det ikke, vil han netop forebygge dette ved at hj&ae;lpe dem til hiin salige Lighed for Gud, da kaldes dette Selvkjerlighed. O, naar f&o-;rst det Evige er taget bort af et Menneske eller det er i ham som var det ikke tilstede, det Evige, som paa een Gang er hvad der kan k&o-;le alle usunde Hidsigheder i Forholdet mellem Menneske og Menneske, men ogsaa hvad der kan opflamme naar Timeligheden vil isne, naar f&o-;rst det Evige er taget bort af et Menneske, da er der ingen Sikkerhed for, at han kan falde paa at kalde det Afskyeligste med Kjerlighedens Navn og selv lidenskabeligt attraae at v&ae;re Gjenstand for denne Afskyelighed. Man kan umenneskeligt ville gj&o-;re sig uundv&ae;rlig ved sin Magt, men man kan ogsaa umenneskeligt ville gj&o-;re sig uundv&ae;rlig ved sin Afmagt, og derfor netop krybende, tryglende kalde et andet Menneskes Fordringsfuldhed Kjerlighed. Men Evighedens Fordring skal ikke fritage et Menneske fra at opfylde Guds Lov, om saa hele Verden vilde fritage ham, om saa hele Verden vilde elske hans Fordringsfuldhed, men misforstaae hans Kjerlighed, fordi denne maaskee f&o-;rst gjennem Fortvivlelse kan l&ae;re de Fortvivlede at holde sig til Gud, istedenfor tryglende at tage Skade paa deres Sjele. Evighedens Fordring skal forhindre Kjerligheden fra at standse i noget Selvbedrag og fra at tilfredsstille sig selv i noget Sandsebedrag, og det skal ingen Undskyldning v&ae;re, at Menneskene jo selv &o-;nske det, selv kalde det Kjerlighed og at elskes at blive Fordringsfuldhedens Gjenstand. Det er Gud, der har nedlagt Kjerligheden i Mennesket, og det er Gud, som skal bestemme, hvad der i ethvert Tilf&ae;lde er Kjerlighed. Men naar saa Vennen, den Elskede, de Elskede, de Medlevende m&ae;rke, at Du af Gud vil l&ae;re hvad det er at elske, istedenfor at l&ae;re det af dem, saa ville de maaskee sige til Dig: &anfbeg;spar Dig selv, opgiv denne Oversp&ae;ndthed, hvorfor vil Du tage Dig Livet saa n&ae;r, mindsk Fordringen, saa ville vi leve et skj&o-;nt, et riigt, et betydningsfuldt Liv i Venskab og Gl&ae;de.&anfslut; Og dersom Du giver efter for dette falske Venskabs Indskydelser, da skal Du blive elsket, blive priset for Din Kjerlighed. Men vil Du det ikke, vil Du hverken i at elske v&ae;re en Forr&ae;der mod Gud eller mod Dig selv, eller mod de Andre, da maa Du finde Dig i at blive kaldet Selvkjerlig. Thi Din Overbeviisning, at det at elske sig selv i Sandhed er at elske Gud, det at elske et andet Menneske at hj&ae;lpe ham til at elske Gud, denne Din Overbeviisning skal Din Ven maaskee ikke bryde sig om. Han m&ae;rker vel, at Dit Liv, dersom det i Sandhed forholder sig til Guds-Fordringen, indeholder, selv om Du Intet siger, en Paamindelse, en Fordring til ham &streg; denne er det han vil have bort. L&o-;nnen derfor er Venskabet og det gode Navn af en Ven. I Verden har destov&ae;rre det Verdslige i den Grad Overhaand, at man, naar man taler om falsk Venskab, strax t&ae;nker paa et Bedrag i Forhold til jordiske Fordele, eller en Trol&o-;shed i Forhold til jordiske Goder. Og dette var vistnok ikke Din Vens Hensigt eller Mening. Han vilde kun bedrage Dig for Guds-Forholdet, og at Du, som Ven, var ham behj&ae;lpelig i at bedrage sig selv: saa vilde han i Bedraget trofast holde sammen med Dig for Liv og D&o-;d. Man taler om Verdens Falskhed og t&ae;nker derved strax paa, at den bedrager En i Henseende til jordiske Goder, skuffer Ens store Forventninger, spotter Ens dristige Planer, men at den, naar den i denne Henseende &ae;rligt holder Alt, mere n&ae;sten end den har lovet, da just kan bedrage allerfarligst, denne dens farligste Falskhed t&ae;nker man sjeldnere paa, at Verden ved sit &streg; oprigtige Venskab (thi det falske Venskab var jo naar den bedrog En for det Timelige) vil l&ae;re En at glemme Gud. Man taler om at forskrive sig til den Onde, og hvis man sp&o-;rger, hvilke Fordele der da bydes til Vederlag, saa vil man n&ae;vne Magt, &Ae;re, Lysters Tilfredsstillelse og Deslige. Men at man ved en saadan Forskrivelse tillige kan vinde at blive elsket af Menneskene, priset for sin Kjerlighed, det glemmer man at tale om og at t&ae;nke paa. Dog er dette Tilf&ae;ldet &streg; thi det Modsatte er og var jo Tilf&ae;ldet, at De, som i Kjerlighed til Gud elskede Menneskene, bleve hadede i Verden. Som Verden ved at byde Magt og V&ae;lde har villet friste et Menneske til at glemme Gud, og saa igjen behandlet det samme Menneske som et Udskud, fordi han bestod i Fristelsen: saaledes har Verden ogsaa fristende budet En sit Venskab, og igjen hadet ham, fordi han ikke vilde v&ae;re dens Ven. Det Evige, Guds-Fordringen til Kjerligheden vil Verden ikke gjerne h&o-;re Noget om, endnu n&o-;digere _seetsee det udtrykt i Livet. Men mon Verden derfor siger om sig selv, at den er selvkjerlig? Ingenlunde. Og hvad gj&o-;r saa Verden? Saa siger Verden om Den, som vil holde sig til Gud, at han er selvkjerlig. Den Udvei er gammel: at offre Een, naar alle de Andre kan have Fordeel deraf. Deri er nemlig Gud og Verden enige, at Kjerlighed er Lovens Fylde, Forskjellen er, at Verden ved Loven forstaaer Noget, den selv hitter paa; og Den, som samtykker dette og holder sig det efterrettelig, han er kjerlig. Hvor Mangen har ikke en Piges Kjerlighed, guddommelig forstaaet, ford&ae;rvet, netop derved, at han, bedragen for sit Guds-Forhold, blev hende altfor tro, medens hun til Gjengjeld var uudt&o-;mmelig i Lovtaler over hans Kjerlighed! Hvor Mangen har ikke Sl&ae;gt og Venner ford&ae;rvet, medens dog hans Ford&ae;rvethed var som var den ikke, thi nu blev han netop elsket og priset for sin Kjerlighed &streg; af Sl&ae;gt og Venner! Hvor Mangen har ikke en Samtid ford&ae;rvet, den Samtid, som til Vederlag forgudede hans kjerlige Sind, fordi den fik ham til at glemme Guds-Forholdet og forvandlet til Noget, man st&o-;iende kan stadse med, juble for, bl&o-;dagtigt beundre, uden at fornemme nogen Paamindelse om det H&o-;iere? Thi for at gj&o-;re et andet og sandeligen alvorligt Sp&o-;rgsmaal, og for tillige end ikke at pege paa det h&o-;ieste Forbillede, men n&o-;ies med et ringere, der dog i den saakaldte Christenhed destov&ae;rre er tilstr&ae;kkeligt nok, hvorfor mon hiin Oldtidens eenfoldige Vise, da han, af Selvkjerligheden og Verdsligheden anklaget for Letsindighedens Domstol, d&o-;mt fra Livet forsvarede sit Liv: hvorfor mon han sammenlignede sig med en &anfbeg;Bremse&anfslut; i samme &O-;ieblik, som han kaldte sig selv en guddommelig Gave, og hvorfor mon han elskede Ynglinge saa h&o-;it? Mon ikke det F&o-;rste, fordi han, som en Hedning kunde det, havde elsket Menneskene i noget H&o-;iere, altsaa fordi han havde virket opv&ae;kkende og ikke paa nogen Maade ladet sig fortrylle af Timeligheden eller af noget Menneske, ikke af noget dvask eller hidsigt Sammenhold i Elskov, i Venskab, i Overeenskomst med Andre, med en Samtid, men foretrukket at v&ae;re den Selvkjerlige, den Drillende, hvem Ingen elskede? Mon ikke det Sidste, fordi han indsaae, at Ynglinge dog endnu have en Modtagelighed for det Guddommelige, hvilken saa let tabes i Aarene, i _HandeHandel og Vandel, i Elskov og Venskab, i Underkastelse under en blot menneskelig Dom og under Tidens Fordringer? Altsaa, fordi han ved det Evige og ved &anfbeg;noget Guddommeligt&anfslut; havde forhindret sin Kjerlighed til Menneskene fra at standse i Selvbedrag eller Sandsebedrag, altsaa, fordi han, ved at holde sig selv n&ae;r til Fordringen, havde v&ae;ret som en Fordring til Menneskene. Dersom Du derfor paa nogen Maade, om end i menneskelig Skr&o-;belighed, vil eftertragte at fuldkomme det apostoliske Ord, at Kjerlighed er Lovens Fylde: da tag Dig iagt for Menneskene! Mon vel i den Forstand, at Du skulde lade v&ae;re at elske dem? O, hvilken Urimelighed, hvorledes skulde saa Din Kjerlighed kunne blive Lovens Fylde! Men tag Dig iagt for, at det ikke bliver Dig vigtigere, at Du ansees for at elske dem, end at Du elsker dem; tag Dig iagt for, at det ikke er Dig vigtigere at blive elsket end Det, hvori I skulle elske hinanden; tag Dig iagt, at de ikke franarre Dig det H&o-;ieste, fordi Du ikke kan taale at blive kaldet selvkjerlig! Beraab Dig heller ikke, for at bevise Din Kjerlighed, paa Menneskenes Dom om Dig; thi Menneskenes Dom har kun forsaavidt Gyldighed, som den stemmer med Guds-Fordringen, i andet Fald ere Menneskene blot Dine Medskyldige! L&ae;r tillige, og glem aldrig L&ae;rdommen, dette Veemodige, som er Jordlivets Sandhed, at al Kjerlighed mellem Menneske og Menneske hverken kan eller skal v&ae;re fuldkommen lykkelig, aldrig t&o-;r v&ae;re fuldkommen tryg. Thi, guddommelig forstaaet, har selv den lykkeligste Kjerlighed mellem Menneske og Menneske endnu een Fare, som den blot menneskelige Opfattelse af Kjerlighed ikke t&ae;nker paa, den Fare, at den jordiske Kjerlighed kunde blive for h&ae;ftig, saa Guds-Forholdet forstyrredes, den Fare, at Guds-Forholdet, naar der menneskeligt talt er idel Fred og ingen Fare end ikke at &o-;ine, kan kr&ae;ve selve denne den lykkeligste Kjerlighed som Offer. Og af denne Fares Mulighed f&o-;lger, at Du, selv i det lykkeligste Kjerligheds-Forhold, altid maa vaage bekymret, skj&o-;ndt dette jo ikke er Bekymringen, at Du skulde blive tr&ae;t af den Elskede eller den Elskede af Dig, men bekymret for, at I skulle glemme Gud, eller den Elskede gj&o-;re det, eller Du selv. Og af denne Fares Mulighed f&o-;lger, for at minde om Indledningen til denne Overveielse, hvor vanskeligt det, christelig forstaaet, maa v&ae;re at love Kjerlighed, naar det at holde kan betyde at skulle v&ae;re hadet af den Elskede. Kun Gud, der jo, som udviklet blev, ogsaa er Kjerlighedens eneste, sande Gjenstand, er det altid lykkeligt, altid saligt at elske; Du skal ikke vaage i Bekymring, men kun vaage i Tilbedelse. Kjerlighed er Lovens Fylde. Men Loven er jo de uudt&o-;mmelige Bestemmelsers M&ae;ngde, hvorledes skulle vi da blive f&ae;rdige med at tale derom? Saa lad os samle det Mangfoldige paa det Afgj&o-;rende. Lovens Fordring maa nemlig v&ae;re en dobbelt, deels en Fordring til Inderlighed, og deels en Fordring til Vedvarenhed. Hvilken er nu den fordrede Inderlighed? Den blot menneskelige Opfattelse af Kjerlighed fordrer ogsaa Inderlighed, Hengivenhed, Opoffrelse, men bestemmer den blot menneskeligt. Inderlighedens Hengivenhed er: med enhver Opoffrelse at fyldestgj&o-;re den Elskedes (Gjenstandens) Forestilling om hvad Kjerlighed er, eller dog paa eget Ansvar at ville vove at afgj&o-;re, hvad Kjerlighed er. Men guddommeligt forstaaet er det, at elske sig selv at elske Gud, og det i Sandhed at elske et andet Menneske at v&ae;re ham behj&ae;lpelig til eller i at elske Gud. Her er altsaa Inderligheden ikke bestemt blot ved Kjerligheds-Forholdet, men ved Guds-Forholdet. Den fordrede Inderlighed er da Selvfornegtelsens, som n&ae;rmere bestemmes ikke i Forhold til den Elskedes (Gjenstandens) Forestilling om Kjerlighed, men i Forhold til at hj&ae;lpe den Elskede til at elske Gud. Deraf f&o-;lger, at Kjerligheds-Forholdet som saadant kan v&ae;re det Offer, der fordres. &streg; Kjerlighedens Inderlighed maa v&ae;re opoffrende, og altsaa uden at fordre nogen L&o-;n. Den reent menneskelige Opfattelse af Kjerlighed l&ae;rer ogsaa, at Kjerligheden ingen L&o-;n fordrer &streg; kun vil den v&ae;re elsket, som var dette ingen L&o-;n, som bliver det hele Forhold dog saa ikke indenfor Bestemmelsen af Forholdet mellem Menneske og Menneske. Men den christelige Kjerligheds Inderlighed er villig, til L&o-;n for sin Kjerlighed at v&ae;re hadet af den Elskede (Gjenstanden). Dette viser, at denne Inderlighed er et reent Guds-Forhold, den har ingen L&o-;n, end ikke den at v&ae;re elsket: saaledes tilh&o-;rer den ganske Gud, eller Mennesket i den ganske Gud. Den Selvfornegtelse, den Selvbeherskelse, den Selvopoffrelse, som dog kun er en Oms&ae;tning indenfor Timeligheden, indenfor Menneskelighedens Synskreds, er ikke den christelige i Sandhed, er som en Sp&o-;g i Sammenligning med den christelige Alvor, er som et f&o-;rste Till&o-;b til den christelige Afgjorthed. Man vil offre Dette eller Hiint og Alt, men man haaber dog paa at blive forstaaet, og derved at blive i Meningens Sammenh&ae;ng med Menneskene, som da maae anerkjende og gl&ae;de sig ved Ens Opoffrelser; man vil forlade Alt, men man mener dog ikke dermed at skulle blive forladt af Sproget og Menneskenes Forstaaelse. Opoffrelsens Bev&ae;gelse bliver da en tilsyneladende, den gj&o-;r Mine til at forlade Verden, men bliver dog indenfor Verden. Vi ville ingenlunde neds&ae;tte dette, o, selv denne blot menneskelige Opoffrelse findes maaskee sjeldent nok. Men, christeligt forstaaet, maae vi sige den bliver staaende paa Halvveien. Den bestiger et h&o-;it Sted, thi menneskeligt talt staaer jo Opoffrelse h&o-;it, den kaster Alt fra sig for at bestige dette oph&o-;iede Sted, hvis H&o-;ide Beundringen opdager, medens Opoffrelsen seer, at den er seet. Men at staae paa dette oph&o-;iede Sted (thi sandeligen, Opoffrelse er Oph&o-;iethed) anklaget, foragtet, hadet, bespottet v&ae;rre n&ae;sten end den Nedrigste blandt de Nedrige, altsaa, overmenneskeligt anstr&ae;nget for at naae det oph&o-;iede Sted at staae paa det oph&o-;iede Sted saaledes, at det forekommer Alle, som stod man paa Foragtethedens laveste Sted: dette er christeligt forstaaet Opoffrelse, og det er tillige, menneskelig forstaaet, Afsindighed. Kun Een seer det sande Sammenh&ae;ng, og han beundrer ikke; thi Gud i Himlene beundrer ikke noget Menneske. Tvertimod, medens den sande Opoffrelse kun har eet eneste Tilhold: Gud, saa er den dog igjen som forladt af Gud, thi den forstaaer for Gud, at den slet ingen Fortjeneste har, men forstaaer tillige menneskeligt, at den ved kun at offre det Halve af hvad den offrede, vilde blive forstaaet af Menneskene, elsket, beundret, og dog i en vis Forstand for Gud betyde det Samme som den sande Opoffrelse, thi for Gud har ingen, ingen Opoffrelse Fortjeneste. Dette er christelig forstaaet Opoffrelse og er tillige menneskelig forstaaet Afsindighed. Dette er christelig forstaaet at elske; dersom det er saa, at det at elske er den h&o-;ieste Lykke, er dette jo den tungeste Lidelse, &streg; dersom da det at forholde sig til Gud ikke var den h&o-;ieste Salighed! Den anden Lovens Fordring er til Kjerlighedens Vedvaren i Tidens L&ae;ngde. Denne Fordring gj&o-;r den blot menneskelige Opfattelse af Kjerligheden ogsaa, dog er, christeligt forstaaet, Fordringen en anden, da jo den fordrede Inderlighed er en anden. Fordringen til Vedvaren i Tiden er, at Kjerlighedens samme Inderlighed skal bevares i Tidens L&ae;ngde, hvilket forsaavidt i en vis Forstand er et nyt Udtryk for Inderligheden. Saasnart Du mener, at Du i Din Kjerlighed har gjort nok, eller elsket l&ae;nge nok, og nu maa fordre Noget af den Anden, saa opdager Du jo derved, at Din Kjerlighed er if&ae;rd med at blive en Fordring, som var der, hvor opoffrende og hengiven Din Kjerlighed end er, dog en Gr&ae;ndse, hvor den maatte vise sig i Grunden at v&ae;re en Fordring &streg; men Kjerlighed er Lovens Fylde. Thi det er intet stort Selvfornegtelsens &O-;ieblik, hvorom vi tale; Loven fordrer jo den samme Inderlighed i Tidens L&ae;ngde. I Tidens L&ae;ngde! Men er det ikke ligesom at forvride et Menneskes Sjel og en Selvmodsigelse i Fordringen, paa eengang at gj&o-;re Fordringen i saa forskjellig Retning, i Retning af L&ae;ngde og i Retning af Dybde. See, Pilen flyver hurtigt gjennem Luften i L&ae;ngden, men hvis den paa samme Tid skulde bore sig ned i Jorden og dog vedblive at flyve med Pilens Fart: ak, hvilken Fordring! See, i Begeistringens store &O-;ieblik, da dv&ae;ler det Evige, men naar saa Tiden begynder sin rastl&o-;se Travlhed, naar den bliver ved at gaae &streg; da ikke at gaae med Tiden fra Begeistringen, men iilsomt at gaae med Tidens Hastighed, og dog langsomt med det Eviges Dv&ae;len! At ligge paa sit Yderste (og naar et Menneske i Selvfornegtelse har maattet bringe det tungeste Offer: til L&o-;n for sin Kjerlighed at v&ae;re hadet af dens Gjenstand, da er han jo som Den, der ligger paa sit Yderste), og da at have en Fremtid, et langt Liv for sig, skj&o-;ndt Alt er forbi, altsaa, paa eengang og i ethvert &O-;ieblik liggende paa sit Yderste at skulle gaae opreist fremad: hvilken Fordring! At ligge ned er jo lige det Modsatte af at gaae opreist, men at ligge paa sit Yderste er jo det meest afgj&o-;rende Udtryk for at ligge ned og altsaa den st&o-;rst mulige Afstand fra Opreistheden. Har Du nogensinde seet en tr&ae;t Vandrer, b&ae;rende en tung Byrde, at k&ae;mpe med hvert Skridt for ikke at synke til Jorden: opreist holder han sig kun med stor M&o-;ie, han k&ae;mper for ikke at segne. Men at v&ae;re segnet, at ligge ned, at ligge paa sit Yderste og saa at ile freidigt fremad med den Opreistes Gang: vidunderligt! Og dette kan Fordringen v&ae;re, og v&ae;re tillige til Vedholdenhed i Tidens L&ae;ngde. Ak, i Aandens Verden er der noget Bedragerisk, hvortil der intet Tilsvarende findes i den udvortes Verden. Vi sige saaledes, at Barnet maa l&ae;re at stave f&o-;rend det kan l&ae;re at l&ae;se. Dette er nu eengang saa, en uomgaaelig N&o-;dvendighed; det er aldrig h&ae;ndt noget Barn, at det ved en Tilsyneladelse, et Sandsebedrag blev foranlediget til at indbilde sig, at det, l&ae;nge f&o-;rend det kunde stave, allerede kunde l&ae;se. Men i Aandens Forhold hvor forf&o-;rerisk! Thi begynder ikke her Alt med Beslutningens, Fors&ae;ttets, L&o-;ftets store &O-;ieblik &streg; hvor man jo l&ae;ser saa flydende som den fuldendteste Forel&ae;ser den bedst ind&o-;vede Indenadsl&ae;sning. Og saa kommer f&o-;rst det N&ae;ste, saa skal man til det ganske Smaa, det reent Dagligdags, der slet ikke vil gj&o-;re noget stort Indtryk eller vil hj&ae;lpe En ved det dristige Sammenh&ae;ng &streg; ak, det er tvertimod som ved Stavningen, der river Ordene fra hinanden og i Stykker, saaledes er det jo i de lange, lange Timer, naar man ikke kan komme til Meningen og forgjeves venter paa Sammenh&ae;nget. At stride med sig selv i Selvfornegtelse, is&ae;r hvis man skal seire, er anseet for den vanskeligste Strid; og at stride med Tiden, hvis man skulde seire ganske, er anseet for en Umulighed. Den tungeste Byrde, der blev lagt paa et Menneske, (thi Syndens Byrde lagde han selv paa sig), er i en vis Forstand Tiden &streg; sige vi ikke ogsaa, at den kan v&ae;re dr&ae;bende lang! Og dog paa den anden Side hvilken formildende, hvilken lindrende, hvilken bestikkende Magt har ikke Tiden! Men dette Formildende, dette Bestikkende er jo en ny Fare. Hvis et Menneske gjorde sig skyldig i Noget &streg; blot en Tid er gaaet, is&ae;r hvis han i den synes at have gjort nogen Fremgang til det Bedre: hvor langt mildere forekommer Skylden ham? Men er dette vel saa? Er det da ogsaa saa, at naar den Tankel&o-;se &O-;ieblikket efter har glemt sin Skyld, saa er den glemt? Siig saa om det er muligt at tale over dette Ord, at Kjerlighed er Lovens Fylde, uden mod sin Villie at d&o-;mme, hvis det dog kun er Ens Villie at d&o-;mme sig selv! Er der noget n&o-;iagtigere Udtryk for, hvor uendeligt langt et Menneske er fra at opfylde Fordringen end dette, at Afstanden er saa stor, at han egentligen ikke engang kan beregne den, ikke kan gj&o-;re Regnskabet op! Thi ikke blot fors&o-;mmes der dagligt saa meget, for ikke at tale om hvad der forskyldes, men naar saa nogen Tid er gaaet, er man end ikke istand til n&o-;iagtigt at angive Skylden, som den forekom En selv, fordi Tiden forandrer og formilder Ens Dom om det Forbigangne &streg; ak, men ingen Tid forandrer Fordringen, Evighedens: at Kjerlighed er Lovens Fylde. III. B Kjerlighed er Samvittighedens Sag 1 Tim. 1, 5. Men Summen af Budet er Kj&ae;rlighed af et reent Hjerte, og af en god Samvittighed, og af en Uskr&o-;mtet Tro. Dersom man med eet eneste Ord skulde angive og betegne den Seier, Christendommen har vundet over Verden, eller endnu rigtigere den Seier, hvorved den har mere end overvundet Verden (da Christendommen jo aldrig har villet seire verdsligt), den Uendelighedens Forandring, som Christendommen tilsigter, hvorved i Sandhed Alt er blevet som det var og dog i Uendelighedens Forstand Alt nyt (thi Christendommen har aldrig v&ae;ret Ven af Nyheds-Kram) &streg; saa veed jeg intet kortere, men heller intet mere afgj&o-;rende end dette: den har gjort ethvert menneskeligt Forhold mellem Menneske og Menneske til et Samvittigheds-Forhold. Christendommen har ikke villet styrte Regjeringer fra Thronen, for at s&ae;tte sig selv paa Thronen, den har i udvortes Forstand aldrig stridt om Pladsen i den Verden, af hvilken den ikke er, (thi i _HjertesHjertets Rum, hvis den der finder Plads, tager den dog ingen Plads i Verden), og dog har den uendeligt forandret alt Det, som den lod og som den lader bestaae. Som nemlig Blodet banker i hver en Nerve, saaledes vil Christendommen med Samvittighedsforholdet gjennemtr&ae;nge Alt. Forandringen er ikke i det Udvortes, ikke i det Tilsyneladende, og dog er Forandringen uendelig, som hvis et Menneske, istedenfor Blod i sine Aarer havde hiin guddommelige V&ae;dske, om hvilken Hedenskabet dr&o-;mte &streg; saaledes vil Christendommen indaande det evige Liv, det Guddommelige i Menneskesl&ae;gten. Derfor har man sagt, at de Christne var et Folk af Pr&ae;ster, og derfor kan man, naar man bet&ae;nker Samvittigheds-Forholdet, sige, at det er et Folk af Konger. Thi tag det ringeste, det meest overseete Tjeneste-Menneske, t&ae;nk Dig hvad vi kalde en ret eenfoldig fattig stakkels Arbeidskone, der erhverver sit Udkomme ved det ringeste Arbeide: hun har, christeligt forstaaet, Lov til, ja vi bede hende ret indst&ae;ndigt i Christendommens Navn, at hun vil gj&o-;re det, hun har Lov til, medens hun udf&o-;rer sit Arbeide, talende med sig selv og med Gud, hvad der ingenlunde sinker Arbeidet, hun har Lov til at sige &anfbeg;jeg gj&o-;r dette Arbeide for Dagl&o-;nnen, men at jeg gj&o-;r det saa omhyggeligt som jeg gj&o-;r, det gj&o-;r jeg &streg; for Samvittighedens Skyld.&anfslut; Ak, verdsligt er der kun eet Menneske, eet eneste, der ingen anden Forpligtelse erkjender, end Samvittighedens: det er Kongen. Og dog har hiin ringe Kone, christelig forstaaet, Lov til, kongeligt, at sige til sig selv for Gud &anfbeg;jeg gj&o-;r det for Samvittighedens Skyld!&anfslut; Bliver Konen misforn&o-;iet, fordi intet Menneske vil h&o-;re paa denne Tale, saa viser det blot, at hun ikke er christeligt sindet, ellers synes jeg dog, at det kan v&ae;re nok, at Gud har tilladt mig at tale saaledes med ham &streg; begjerligt at forlange Yttrings-Frihed i denne Henseende er en stor Daarskab mod sig selv; thi der er visse Ting, og deriblandt i S&ae;rdeleshed Inderlighedens Hemmeligheder, som tabe ved at offentliggj&o-;res, og som ere ganske tabte, naar Offentliggj&o-;relsen er bleven En det vigtigste, ja der er Hemmeligheder, som i saa Fald ikke blot ere tabte men ligefrem blevne Meningsl&o-;shed. Christendommens guddommelige Mening er i Fortrolighed at sige til ethvert Menneske: &anfbeg;hav ikke travlt med at forandre Verdens Skikkelse, eller Dit Vilkaar, som hvis Du, for at blive ved Exemplet, istedenfor at v&ae;re en stakkels Arbeidskone, maaskee kunde drive det til at blive kaldet Madamme, o nei, tilegn Dig det Christelige, og da skal det vise Dig et Punkt udenfor Verden, ved Hj&ae;lp af dette skal Du bev&ae;ge Himmel og Jord, ja, Du skal gj&o-;re det endnu Vidunderligere, Du skal bev&ae;ge Himmel og Jord saa stille, saa let, at ingen m&ae;rker det.&anfslut; Dette er Christendommens Undergjerning, vidunderligere end det at forvandle Vand til Viin, denne Undergjerning, i al Stilhed, uden noget Thronskifte, ja uden at en Haand r&o-;rer sig, at gj&o-;re ethvert Menneske guddommeligt forstaaet til en Konge, saa let, saa beh&ae;ndigt, saa vidunderligt, at Verden i en vis Forstand ikke beh&o-;ver at faae det at vide. Thi i Verden udenfor, der skal og b&o-;r Kongen v&ae;re den Eneste, som hersker efter sin Samvittighed, men at adlyde &streg; for Samvittighedens Skyld skal v&ae;re Enhver tilladt, ja det kan Ingen, Ingen forhindre. Og der indenfor, der langt inde, hvor det Christelige boer i Samvittigheds-Forholdet, der er Alt forandret. See, Verden gj&o-;r Allarm blot for at opnaae en lille Forandring, s&ae;tter Himmel og Jord i Bev&ae;gelse for Ingenting, som Bjerget, der f&o-;der en Muus: Christendommen gj&o-;r i al Stilhed Uendelighedens Forandring som var det Ingenting. Det er saa stille, som intet Verdsligt kan v&ae;re, saa stille som kun en Afd&o-;d og Inderligheden kan v&ae;re; hvad er og Christendommen Andet end Inderlighed! Saaledes forvandler Christendommen ethvert Forhold mellem Menneske og Menneske til et Samvittigheds-Forhold, saaledes ogsaa Kjerlighedens. Det er dette vi nu ville betragte, at, christelig forstaaet, er Kjerlighed Samvittighedens Sag. I de forel&ae;ste apostoliske Ord indeholdes der aabenbart et Dobbelt, f&o-;rst &anfbeg;Summen af Budet er Kjerlighed&anfslut;. Dette have vi i den foregaaende Overveielse udviklet, idet vi dog knyttede Betragtningen til et andet Ord, at Kjerlighed er Lovens Fylde. Men dern&ae;st er det indeholdt i vor Text: naar Kjerlighed skal v&ae;re Summen af Budet, da maa den v&ae;re af et reent Hjerte og af en god Samvittighed, og af en uskr&o-;mtet Tro. Dog v&ae;lge vi at samle Opm&ae;rksomheden paa den ene Bestemmelse, at Kjerlighed er Samvittighedens Sag, i hvilken ogsaa de tvende ere v&ae;sentligen indeholdte, og til _hvilkehvilken de ere v&ae;sentligen at henf&o-;re. At nu en bestemt Art af Kjerlighed christeligt er gjort til en Samvittigheds-Sag, er Enhver tilstr&ae;kkeligt bekjendt. Vi tale om &Ae;gteskabet. F&o-;rend Kirkens Tjener forener de Tvende til det Samliv, der har v&ae;ret deres Hjerters Valg, hvorom han dog ikke sp&o-;rger dem, sp&o-;rger han dem f&o-;rst hver is&ae;r: har De beraadf&o-;rt Dem med Gud og med Deres Samvittighed. Altsaa Kirkens Tjener henf&o-;rer Kjerligheden til Samvittigheden, hvorfor han jo og taler paa en Maade som Fremmed til dem, uden at bruge Fortrolighedens &anfbeg;Du&anfslut;; han l&ae;gger de Tvende, hver is&ae;r, paa Hjerte, at det er en Samvittigheds-Sag, han gj&o-;r et Hjertes-Anliggende til en Samvittigheds-Sag. Bestemtere og tydeligere kan dette dog vel ikke udtrykkes, og dog er der endnu et Udtryk for den samme Betragtning indeholdt i Sp&o-;rgsmaalets Form, eller i at hver is&ae;r sp&o-;rges. At sp&o-;rge &streg; den Enkelte er det almindeligere Udtryk for Samvittigheds-Forholdet, og derfor er det netop ogsaa Christendommens v&ae;sentlige Betragtning af Menneskesl&ae;gten, f&o-;rst og fremmest at betragte alle disse Utallige hver for sig, hver is&ae;r som den Enkelte. Kirkens Tjener sp&o-;rger altsaa de Tvende, hver is&ae;r, om han har beraadf&o-;rt sig med Gud og med sin Samvittighed. Dette er den Uendelighedens Forandring, som i Christendommen foregaaer med Elskov. Den er, som alle Christendommens Forandringer, saa stilf&ae;rdig, saa skjult &streg; fordi den kun tilh&o-;rer det skjulte Menneskes Inderlighed, den stille Aands uforkr&ae;nkelige V&ae;sen. Hvilke Afskyeligheder har Verden ikke seet i Forholdet mellem Mand og Qvinde, at hun, dyrisk n&ae;sten, var et ringeagtet V&ae;sen i Sammenligning med Manden, et V&ae;sen som af en anden Art; hvorledes er der ikke blevet k&ae;mpet for verdsligt at inds&ae;tte Qvinden i lige Ret med Manden: men Christendommen gj&o-;r blot Uendelighedens Forandring og derfor i al Stilhed. Udvortes bliver paa en Maade det Gamle; thi Manden skal v&ae;re Qvindens Herre, hun ham underdanig; men i Inderligheden er Alt forandret, forandret ved Hj&ae;lp af dette lille Sp&o-;rgsmaal til Qvinden, om hun har beraadf&o-;rt sig med sin Samvittighed, at hun vil have denne Mand &streg; til Herre, thi anderledes faaer hun ham ikke. Dog Samvittigheds-Sp&o-;rgsmaalet om Samvittigheds-Sagen gj&o-;r hende i Inderlighed for Gud aldeles lige med Manden. Hvad Christus sagde om sit Rige, at det ikke er af denne Verden, det gjelder om alt det Christelige. Som en h&o-;iere Tingenes Orden vil det overalt v&ae;re tilstede, men ikke til at gribe paa; som en venlig Aand overalt omgiver de Kjere, f&o-;lger hvert deres Fjed, men ikke kan peges paa: saaledes vil det Christelige v&ae;re Fremmed i Livet, fordi det tilh&o-;rer en anden Verden, fremmed i Verden, fordi det vil tilh&o-;re det indvortes Menneske. Taabelige Mennesker have taabeligen travlt for i Christendommens Navn at gj&o-;re det verdsligt aabenbart, at Qvinden inds&ae;ttes i lige Rettigheder med Manden: Sligt har Christendommen aldrig forlangt eller &o-;nsket. Den har gjort Alt for Qvinden, hvis hun christeligt vil n&o-;ies med det Christelige; vil hun ikke det, da vinder hun kun et maadeligt Vederlag, for hvad hun taber, i den Smule Udvorteshed, hun verdsligt kan tiltrodse sig. Saaledes med &Ae;gteskabet. Men fordi Christendommen ved &Ae;gteskabet har gjort Elskov til en Samvittigheds-Sag, deraf synes endnu ikke at f&o-;lge, at den overhovedet har gjort Kjerlighed til en Samvittigheds-Sag. Dog er Den, som er af anden Mening, i en Vildfarelse betr&ae;ffende det Christelige. Christendommen har nemlig ikke undtagelsesviis gjort Elskov til Samvittigheds-Sag, men fordi den har gjort al Kjerlighed til Samvittighedens Sag, har den ogsaa gjort Elskov dertil. Og desuden, dersom nogen Art af Kjerlighed skulde v&ae;re vanskelig at forvandle til en Samvittigheds-Sag, da vel Elskov, der er grundet i Drift og Tilb&o-;ielighed; thi Drift og Tilb&o-;ielighed synes netop at v&ae;re sig selv nok for Afgj&o-;relsen af det Sp&o-;rgsmaal, om den er tilstede eller ikke, og synes forsaavidt at gj&o-;re Indsigelse mod det Christelige, ligesom det Christelige mod den. Naar nemlig tvende Mennesker elske hinanden, hvad de jo selv bedst maae vide, og der ellers Intet er til Hinder for Foreningen, hvorfor da gj&o-;re Vanskeligheder, som dog Christendommen gj&o-;r, ved at sige: nei, de maae f&o-;rst have svaret paa det Sp&o-;rgsmaal, om de have beraadf&o-;rt sig med Gud og deres Samvittighed. Christendommen vil aldrig gj&o-;re Forandringer i det Udvortes, den vil hverken afskaffe Driften eller Tilb&o-;ieligheden, den vil blot gj&o-;re Uendelighedens Forandring i det Indvortes. Og Uendelighedens Forandring, (hvilken er Indvorteshedens skjulte Menneske, der har Retningen indefter mod Guds-Forholdet og deri er forskjellig fra den Indvorteshed, der har Retningen ud efter) vil Christendommen overalt gj&o-;re, derfor ogsaa forvandle al Kjerlighed til Samvittigheds-Sag. Derfor betragter man det Christelige urigtigt ved at mene, at det er en enkelt Art af Kjerlighed, det undtagelsesviis vil gj&o-;re til Samvittigheds-Sag. Man kan overhovedet heller ikke gj&o-;re noget Enkelt til en Samvittigheds-Sag; enten maa man gj&o-;re Alt dertil, som Christendommen gj&o-;r, eller slet Intet. Det er med Samvittighedens inderlige Kraft til at udbrede sig, ligesom med Guds Allestedsn&ae;rv&ae;relse: man kan ikke indskr&ae;nke den til et enkelt Sted og sige, at Gud er allestedsn&ae;rv&ae;rende paa dette enkelte _SedSted; thi det er netop at negte hans Allestedsn&ae;rv&ae;relse. Og saaledes ogsaa at indskr&ae;nke Samvittigheds-Forholdet til noget Enkelt er overhovedet at negte Samvittigheds-Forholdet. Dersom vi ville t&ae;nke os et Begyndelsespunkt i Christendommens L&ae;re om Kjerlighed (om det end er umuligt at fastholde et Begyndelsespunkt i et Kredsl&o-;b), saa kan man ikke sige, at Christendommen begynder med at gj&o-;re Elskov til Samvittigheds-Sag, som havde dette Anliggende f&o-;rst og fremmest tildraget sig den L&ae;res Opm&ae;rksomhed, der har ganske andet at t&ae;nke paa end at faae Folk gifte. Nei, Christendommen er begyndt fra Grunden og derfor med Aandens L&ae;re om hvad Kjerlighed er. For at bestemme hvad Kjerlighed er, begynder den enten med Gud eller med &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, hvilken L&ae;re om Kjerlighed er den v&ae;sentlige christelige, da man jo for i Kjerlighed at finde &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; maa gaae ud fra Gud, og i Kjerlighed til &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; maa finde Gud. Fra denne Grund-Betragtning bem&ae;gtiger Christendommen sig nu enhver Yttring af Kjerlighed, og er nidkjer paa sig selv. Man kan derfor lige saa godt sige, at det er L&ae;ren om Menneskets Guds-Forhold, der har gjort Elskov til en Samvittigheds-Sag, som at det er L&ae;ren om Kjerlighed til N&ae;sten. Begge Dele er ligeligt den christelige Indsigelse mod Driftens og Tilb&o-;ielighedens Selvraadighed. Fordi Manden f&o-;rst og fremmest tilh&o-;rer Gud, f&o-;rend han tilh&o-;rer noget Forhold, derfor maa der f&o-;rst sp&o-;rges ham, om han har beraadf&o-;rt sig med Gud og med sin Samvittighed. Ligesaa med Qvinden. Og fordi Manden f&o-;rst og fremmest, selv i Forhold til den elskede Qvinde, er &anfbeg;N&ae;sten,&anfslut; og hun ham f&o-;rst og fremmest &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, derfor maa der sp&o-;rges, om han og hun har beraadf&o-;rt sig med Samvittigheden. Christelig forstaaet er Ligheden mellem alle Mennesker for Gud, og i L&ae;ren om at elske &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; er Ligheden mellem alle Mennesker for Gud. Man troer maaskee, at Kjerlighed til N&ae;sten allerede er Noget, naar den er en afdanket Elskov, ak, Kjerlighed til N&ae;sten er det Sidste og det H&o-;ieste, og skal derfor skaffes Plads foran i selve Forelskelsens f&o-;rste og h&o-;ieste &O-;ieblik. Dette er det Christelige. Det er saa langt fra, at vi f&o-;rst skulle faae travlt for at finde den Elskede, at vi tvertimod i at elske den Elskede f&o-;rst skal elske N&ae;sten. For Driften og Tilb&o-;ieligheden er dette vistnok en besynderlig afk&o-;lende Bagvendthed; men dog er det det Christelige og heller ikke mere afk&o-;lende end Aand er i Forhold til det Sandselige eller det Sandselig-Sjelelige, medens det for&o-;vrigt netop er Aandens Egenskab at v&ae;re br&ae;ndende uden at blusse. Hustruen skal f&o-;rst og fremmest v&ae;re Dig &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;, det, at hun er Dig Din Hustrue, er saa en n&ae;rmere Bestemmelse af Eders s&ae;rlige Forhold til hinanden. Men hvad der er det evig Tilgrundliggende maa ogsaa ligge til Grund i enhver Yttring af det S&ae;rlige. Hvis dette ikke var saa, hvorledes skulde man da faae Plads for L&ae;ren om Kjerlighed til N&ae;sten; og dog glemmer man det almindeligviis ganske. Man taler hedensk, uden selv ret at m&ae;rke det, om Elskov og Venskab, indretter sit Liv i denne Henseende hedensk, og saa f&o-;ier man lidt Christeligt til om at elske N&ae;sten &dvs;: nogle andre Mennesker. Men Den, som ikke passer paa, at hans Hustrue er ham N&ae;sten, og saa f&o-;rst Hustrue, han kommer aldrig til at elske N&ae;sten, hvor mange Mennesker han end elsker; han har nemlig i Hustruen en Undtagelse. Denne Undtagelse vil han nu enten elske altfor h&ae;ftigt hele Livet igjennem, eller f&o-;rst altfor hidsigt og saa altfor koldt. Thi vistnok elskes Hustruen anderledes end Vennen, og Vennen anderledes end N&ae;sten, men dette er ikke en v&ae;sentlig Forskjellighed, thi Grund-Ligheden ligger i Bestemmelsen &anfbeg;N&ae;sten&anfslut;. Det er med &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; ligesom med Bestemmelsen &anfbeg;Mennesket&anfslut;. Enhver af os er Mennesker og er saa igjen det Forskjellige, han s&ae;rligen er; men det at v&ae;re Menneske er Grundbestemmelsen. Ingen maa i den Grad forsee sig paa Forskjelligheden, at han, feigt eller overmodigt, glemmer, at han er Menneske; intet Menneske er ved sin s&ae;rlige Forskjellighed en Undtagelse fra det at v&ae;re Menneske, men er Menneske og saa det han s&ae;rligen er. Saaledes har Christendommen heller ikke Noget mod, at Manden elsker Hustruen s&ae;rligen, men han maa aldrig elske hende saaledes s&ae;rligen, at hun er Undtagelsen fra det at v&ae;re N&ae;sten, hvilket ethvert Menneske er; thi saa forvirrer han det Christelige: Hustruen bliver for ham ikke N&ae;sten, og derved blive alle andre Mennesker ham heller ikke N&ae;sten. Dersom der levede eet Menneske, som ved sin Forskjellighed var Undtagelse fra det at v&ae;re Menneske, saa er det Begreb &anfbeg;Menneske&anfslut; forvirret: Undtagelsen er ikke Menneske, og de andre Mennesker ere heller ikke Mennesker. Man taler om, at en Mand elsker sin Hustrue samvittighedsfuldt, eller sin Ven, eller de N&ae;rmeste; men man taler ofte saaledes, at det indeholder en stor Vildfarelse. Christendommen l&ae;rer, at Du skal elske ethvert Menneske, derfor ogsaa Hustruen og Vennen samvittighedsfuldt, det er jo en Samvittigheds-Sag. Naar man derimod saadan taler om at elske Hustrue og Ven samvittighedsfuldt, saa mener man i Almindelighed: i Splidagtighedens Forstand eller hvad der er det Samme i Sammenholdets Forstand at elske dem saaledes fortrinsviis, at man slet ikke har med andre Mennesker at gj&o-;re. Men den Art Samvittighedsfuldhed er christelig forstaaet just Samvittighedsl&o-;shed. Man seer jo ogsaa, at det altsaa bliver Hustruen og Vennen, der skulle bestemme, om den udviste Kjerlighed er samvittighedsfuld. Heri ligger Usandheden, thi det er Gud, som ved sig selv og ved Hj&ae;lp af Mellembestemmelsen &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; seer efter, om Kjerligheden til Hustrue og Ven er samvittighedsfuld. Kun da er nemlig Din Kjerlighed en Samvittigheds-Sag; men dette er dog vel klart, at man i Sandhed kun kan v&ae;re samvittighedsfuld i en Samvittigheds-Sag, thi ellers kunde man jo ogsaa tale om at v&ae;re samvittighedsfuld i at h&ae;le. F&o-;rst maa Kjerligheden v&ae;re bestemmet som Samvittigheds-Sag, f&o-;rend der kan v&ae;re Tale om at elske samvittighedsfuldt. Men Kjerlighed er f&o-;rst bestemmet som Samvittigheds-Sag, naar enten Gud eller &anfbeg;N&ae;sten&anfslut; er Mellembestemmelsen, altsaa ikke i Elskov og Venskab som saadan. Men er Kjerligheden, i Elskov og Venskab som saadan, ikke bestemmet som Samvittigheds-Sag, saa er den saakaldte Samvittighedsfuldhed netop bet&ae;nkeligere og bet&ae;nkeligere, jo fastere og fastere Sammenholdet er. Det Christelige forholder sig nemlig ikke som en n&ae;rmere Bestemmelse i Forhold til hvad man i Hedenskabet og ellers har kaldet Kjerlighed, men er en Grundforandring; Christendommen er ikke kommen ind i Verden for at l&ae;re een eller anden Forandring i, hvorledes Du s&ae;rligen skal elske Hustrue, Ven, men for at l&ae;re, hvorledes Du almeen-menneskeligt skal elske alle Mennesker. Og denne Forandring er det igjen, der christeligt forandrer Elskov og Venskab. Man h&o-;rer ogsaa stundom sige: det at sp&o-;rge En om hans Elskov er et Samvittigheds-Sp&o-;rgsmaal. Men ofte nok forstaaes dette ikke ganske rigtigt. Grunden hvorfor det er et Samvittigheds-Sp&o-;rgsmaal er, fordi et Menneske i sin Elskov f&o-;rst og fremmest tilh&o-;rer Gud. Derfor vredes heller Ingen, naar Pr&ae;sten sp&o-;rger, thi han sp&o-;rger i Guds Navn. Men som oftest t&ae;nkes ikke herpaa, derimod kun paa, at Elskov er et saadant inderligt Anliggende, at enhver Trediemand er uvedkommende, enhver Trediemand &streg; endogsaa Gud, hvilket, christeligt forstaaet, er Samvittighedsl&o-;shed. Dog er et Samvittigheds-Sp&o-;rgsmaal overhovedet ut&ae;nkeligt betr&ae;ffende et Anliggende, i hvilket et Menneske ikke forholder sig til Gud; thi at forholde sig til Gud, er netop at have Samvittighed. Derfor kunde et Menneske heller ikke have Noget paa sin Samvittighed, dersom Gud ikke var til, thi Forholdet mellem den Enkelte og Gud, Guds-Forholdet er Samvittigheden, og derfor er det saa forf&ae;rdeligt at have end det Mindste paa sin Samvittighed, fordi man strax har Guds uendelige Tyngde med. Kjerlighed er Samvittighedens Sag, og er saaledes ikke Driftens og Tilb&o-;ielighedens, eller F&o-;lelsens Sag, eller Forstands-Beregningens Sag. Den verdslige eller blot menneskelige Betragtning kjender en M&ae;ngde Arter af Kjerlighed, og veed god Beskeed om hver enkelts Forskjellighed og de enkeltes Forskjellighed fra hinanden indbyrdes, fordyber sig i denne Forskjellighedernes Forskjellighed, fordyber sig &streg; hvis det ellers er muligt at fordybe sig i Retning af Overflade. Med Christendommen er det Omvendte Tilf&ae;ldet. Den kjender egentligen blot een Art Kjerlighed, Aands-Kjerligheden, og besk&ae;ftiger sig ikke stort med at udpensle de Forskjelligheder, i hvilke denne grundf&ae;lles Kjerlighed kan aabenbare sig. Den hele Forskjel mellem forskjellige Arter af Kjerlighed er christeligt v&ae;sentligen afskaffet. Den blot menneskelige Betragtning opfatter Kjerlighed enten blot reent umiddelbart som Drift, Tilb&o-;ielighed (Elskov), som Tilb&o-;ielighed (Venskab), som F&o-;lelse og Tilb&o-;ielighed med een eller anden forskjelliggj&o-;rende Tils&ae;tning af Pligt, Natur-Forhold, H&ae;vd o. s. v., eller som Noget, der skal eftertragtes og erhverves, fordi Forstanden indseer, at det at v&ae;re elsket og afholdt, ligesom det at have Mennesker, man elsker og holder af, er et jordisk Gode. Alt dette besk&ae;ftiger Christendommen sig egentligen ikke med, hverken med den Art Umiddelbarhed, eller med den Art Beqvemmelighed. Christendommen lader det Alt staae ved Magt, have sin Betydning i det Udvortes; men paa samme Tid vil den ved sin L&ae;re om Kjerlighed, der ikke er beregnet paa Beqvemmelighed, lade Uendelighedens Forandring foregaae i det Indvortes. Der er noget Vidunderligt og maaskee for Mangen noget Underligt, noget Ubegribeligt i, at det Christeliges evige Magt er saa ligegyldig ved Anerkjendelse i det Udvortes, noget Vidunderligt i, at dette just er Alvor, at Inderligheden saaledes netop for Alvorens Skyld leger fremmed i Verdsligheden. Der har jo derfor ogsaa v&ae;ret Tider i Christendommen, hvor man har meent, at det var forn&o-;dent at forraade Hemmeligheden og derved at skaffe det Christelige et verdsligt Udtryk i Verdsligheden. Saa vilde man afskaffe &Ae;gteskabet og levede vistnok &streg; skjult i Klosteret. Dog er Inderlighedens Skjul eller det skjulte Menneskes Inderlighed, som &anfbeg;bevarer Troens Hemmelighed&anfslut; (1 Tim. 3, 9), et langt sikkrere Skjul. Klosterets Skjul i Skovens Eensomhed eller fjernt paa det utilg&ae;ngelige Bjergs Top, og den stille Beboers Skjulested i Klosteret var derfor i Forhold til den sande christelige Inderlighed en Barnagtighed, ligesom naar Barnet skjuler sig &streg; for at man skal komme og finde det. Klosterets skjulte Indsidder underrettede Verden om, at han havde skjult sig, det er, han havde, christelig forstaaet, ikke for Alvor skjult sig, men legede Skjul. Ved lignende Misforstaaelse af det Christelige, ved lignende Barnagtighed meente man saa, at det var christeligt at forraade Hemmeligheden, verdsligt at udtrykke det Christeliges Ligegyldighed for Venskab, for Familie-Forhold, for F&ae;drelandskjerlighed &streg; hvilket dog er usandt, thi verdsligt er Christendommen ikke ligegyldig for Noget, den er tvertimod ene og alene aandelig bekymret for Alt. Dog, at udtrykke sin Ligegyldighed saaledes, at man er ivrig for, at de Vedkommende skulle faae det at vide, det er jo netop ikke at v&ae;re ligegyldig. En saadan Ligegyldighed er, som naar En gaaer hen til en Anden og siger &anfbeg;jeg bryder mig ikke om Dig&anfslut;, hvortil den Anden maatte svare &anfbeg;hvorfor uleiliger Du Dig da med at sige mig det&anfslut;. Det var atter en Barnagtighed, det var paa en barnagtig Maade at v&ae;re fornem af det Christelige. Men dertil er det Christelige for alvorligt, til at v&ae;re fornemt. Det vil udvortes slet ingen Forandring frembringe i det Udvortes, det vil gribe dette, rense dette, hellige dette, og saaledes gj&o-;re Alt nyt, medens dog Alt er gammelt. Den Christne maa gjerne gifte sig, gjerne elske sin Hustrue, is&ae;r saaledes som han skal elske hende, gjerne have en Ven og elske sit F&o-;deland; men dog skal der i alt dette v&ae;re en Grund-Forstaaelse mellem ham og Gud i det Christelige, og dette er Christendom. Thi Gud er ikke som et Menneske, det er ikke Gud magtpaaliggende at faae Syn for Sagen, for at han kan see, om hans Sag har seiret eller ikke; han seer i L&o-;ndom lige saa godt. Og det er saa langt fra, at Du skulde hj&ae;lpe Gud til at l&ae;re om, at det er ham, der skal hj&ae;lpe Dig til at l&ae;re om, saa Du v&ae;nnes fra det Verdslige, der vil have Syn for Sagen. Havde Christus f&o-;lt nogen Trang til at faae Syn for Sagen, saa havde han vel slaaet til, tilkaldt de tolv Legioner Engle. Dette vilde han netop ikke, han irettesatte derimod Apostlene, som &o-;nskede at faae Syn for Sagen, at de ikke vidste af hvilken Aand de talede, da de vilde have en Afgj&o-;relse i det Udvortes. Afgj&o-;relse i det Udvortes vil Christendommen netop ikke (uden forsaavidt den vil s&ae;tte eet eller andet Tegn, der er Verdsligheden til Forargelse som f. Ex. Sacramentets Tegn), den vil tvertimod paa Mangelen af denne pr&o-;ve Troen i den Enkelte, pr&o-;ve, om den Enkelte vil bevare og n&o-;ies med Troens Hemmelighed. Det Verdslige tr&ae;nger altid paa Afgj&o-;relse i det Udvortes, mistroisk troer det ellers ikke paa, at Afgj&o-;relsen er til. Men denne Anledning til Mistroiskhed er netop Anf&ae;gtelsen, hvori Troen skal pr&o-;ves. Verdsligt forstaaet vilde det ogsaa v&ae;re langt sikkrere for at faae det afgjort og for at v&ae;re ganske sikker paa, at der er en Gud til, at have et Billede af ham stillet op &streg; saa kunde man da see, at han var til? eller at en Afgud var til? som dog heller ikke er til. Verdsligt vilde det ogsaa have v&ae;ret langt sikkrere, at Christus paa udvortes Maade, maaskee ved pragtfuldt Optog, havde s&o-;gt at vise, hvo han var, istedenfor at paatage sig en ringe Tjeners Skikkelse, uden engang at v&ae;re paafaldende derved, saa han saae ganske ud som et andet Menneske, og verdsligt aldeles forfeilede sin Opgave: men dette er just Anf&ae;gtelsen, hvori Troen fors&o-;ges. Og saaledes ogsaa i Forhold til den christelige Opfattelse af Kjerlighed. Verdslig Misforstaaelse tr&ae;nger paa, for at faae det udtrykt i det Udvortes, at Kjerlighed christeligt er Aands Kjerlighed &streg; ak, men dette kan ikke udvortes udtrykkes i nogen Udvorteshed, thi det er netop Indvorteshed. Men dette er Verdsligheden til Forargelse, som alt Christeligt, og derfor ligesom det Modsatte, at Christendommen gj&o-;r et vilkaarligt udvortes Tegn til den eneste Afgj&o-;relse i det Udvortes, som Vandet i Daaben. Verden er bestandigt stik imod; der hvor Christendommen vil have Indvorteshed, der vil den verdslige Christenhed have Udvorteshed, og der hvor Christendommen vil have Udvorteshed, der vil den verdslige Christenhed have Indvorteshed, hvad der lader sig forklare af, at overalt hvor det Christelige er, er Forargelsen stillet ved Siden af. Dog kjender Christendommen kun een Art af Kjerlighed: Aands-Kjerlighed, men denne kan ligge til Grund for og v&ae;re tilstede i enhver anden Yttring af Kjerlighed. Hvor forunderligt! Thi denne det christelige Livs Tanke har noget tilf&ae;lles med D&o-;dens Tanke. T&ae;nk Dig et Menneske, der paa eengang vilde samle Indtrykket af alle de Livets Forskjelligheder mellem Menneske og Menneske, som han havde seet, og da, idet han opregnede dette, vilde sige: &anfbeg;&anfbeg;alle disse forskjellige Mennesker seer jeg, men jeg seer ikke Mennesket&anfslut;&anfslut;. Ligesaa er det med den christelige Kjerlighed i Forhold til de forskjellige Arter af Kjerlighed, den er i dem alle, det vil sige, den kan v&ae;re, men den christelige Kjerlighed selv kan Du ikke pege paa. Elskov kjender Du paa, at en Qvinde er den Elskede, Venskab paa Vennen, Kj&ae;rlighed til F&o-;delandet paa Gjenstanden; men den christelige Kjerlighed kan Du end ikke kjende paa, at den elsker Fjenden, thi dette kan ogsaa v&ae;re en skjult Form af Forbittrelse, som hvis Nogen gj&o-;r det &streg; for at samle gloende Kul paa hans Hoved; Du kan heller ikke kjende den paa, at den hader den Elskede, thi dette er Dig egentligen umuligt at see, naar Du ikke selv er den Paagjeldende, og Du veed det med Gud. Fra Guds Side hvilken Tillid i en vis Forstand mod et Menneske, og hvilken Alvor! Vi Mennesker, vi passe paa, at have sikkre og tilforladelige Tegn, hvorpaa Kjerligheden kjendes. Men Gud og Christendommen har intet Kjendetegn &streg; er dette ikke at have en stor, ja al mulig Tillid til Menneskene? Naar vi i Forhold til et Menneske give Afkald paa Tegn, hvorpaa hans Kjerlighed skal kjendes, da sige vi jo, at vi vise ham ubegr&ae;ndset Tillid, at vi ville troe ham trods alle Tilsyneladelser. Men hvorfor troer Du, at Gud viser en saadan Tillid? Mon ikke, fordi han seer i L&o-;ndom? Hvilken Alvor! Men Du seer aldrig, og aldrig har noget Menneske seet den christelige Kjerlighed, i samme Forstand som aldrig Nogen har seet &anfbeg;Mennesket&anfslut;. Dog er &anfbeg;Mennesket&anfslut; den v&ae;sentlige Bestemmelse, og dog er den christelige Kjerlighed den v&ae;sentlige Kjerlighed, som der, christeligt forstaaet, kun er een Art af Kjerlighed. Thi, for at gjentage, Christendommen har ikke forandret Noget i hvad Menneskene f&o-;r have l&ae;rt om at elske de Elskede, Vennen o. s. v., ikke f&o-;iet Lidt til eller taget Noget bort, men forandret Alt, forandret hele Kjerligheden. Og kun forsaavidt der af denne Grund-Forandring f&o-;lger en Indvorteshedens Forandring i Elskov og Venskab, kun forsaavidt har den forandret disse. Og dette har den gjort ved at gj&o-;re al Kjerlighed til Samvittigheds-Sag, hvad der i Forhold til Elskov og Venskab o. s. v. lige saa meget kan betyde Lidenskabernes Afk&o-;lelse, som det betyder det evige Livs Inderlighed. Kjerlighed er Samvittighedens Sag, og maa derfor v&ae;re af et reent Hjerte og af en uskr&o-;mtet Tro. &anfbeg;Et reent Hjerte&anfslut;. I Almindelighed tale vi ellers om, at der til Kjerlighed eller for at hengive sig i Kjerlighed fordres et frit Hjerte. Dette Hjerte maa ikke tilh&o-;re nogen Anden eller noget Andet, ja endog den Haand, som bortgiver det, maa v&ae;re fri; thi det skal ikke v&ae;re Haanden, der tager Hjertet med Magt og giver det bort, men det skal jo tvertimod v&ae;re Hjertet, der bortgiver Haanden. Og dette Hjerte, frit som det er, skal saa finde hele Friheden i at bortgive sig &streg; ikke den Fugl, Du slipper ud af Din Haand, ikke Pilen fra den slappede Buestreng, ikke den Green, der b&o-;iedes, naar den atter finder sin Retning, Intet, Intet er saaledes frit, som det frie Hjerte, naar det frit giver sig hen. Thi Fuglen er dog kun fri, fordi Du slipper den, og Pilen farer dog kun frem, fordi den forlader Buestrengen, og Grenen reiser sig kun igjen, fordi Trykket oph&o-;rer; men det frie Hjerte bliver ikke frit ved en Modstands Oph&o-;r, det var frit, det havde sin Frihed &streg; og dog, det fandt sin Frihed. Skj&o-;nne Tanke, livsalige Frihed, der finder hvad den har. &streg; Dog jeg taler jo n&ae;sten som en Digter, hvilket ogsaa kan v&ae;re tilladt, naar Hovedsagen ikke glemmes, naar det netop gj&o-;res for at belyse denne &streg; thi derfor bestr&ae;be vi os at tale indyndende, hvis det var muligt, om hvad der er Menneskene i Almindelighed lifligt at h&o-;re, netop for at det ikke skal friste Nogen, som var det Mangel paa Sands eller Evne til at tale om dette, der afholdt os fra at tale derom eller fra udelukkende at tale derom og som om det H&o-;ieste, glemmende Hovedsagen: det Christelige. Et reent Hjerte er ikke et i denne Forstand frit Hjerte, eller det er det, som her ikke kommer i Betragtning; thi et reent Hjerte er f&o-;rst og sidst et bundet Hjerte. Derfor er det ikke saa lysteligt at tale herom, som at tale om Frihedens livsalige Selvf&o-;lelse og Selvf&o-;lelsens livsaligste Lyst i Hengivelsens Dristighed. Et bundet Hjerte, ja et i dybeste Forstand bundet Hjerte, intet Skib, naar det ligger for alle Ankere, er saaledes bundet, som det Hjerte maa v&ae;re, der skal v&ae;re reent &streg; dette Hjerte maa nemlig v&ae;re bundet til Gud. Og ingen Konge, der bandt sig ved den haardeste Haandf&ae;stning, og intet Menneske, der bandt sig ved den tungeste Forpligtelse, og ingen Dagleier, der bandt sig for hver Dag, og ingen Timel&ae;rer, der bandt sig for hver Time, er saaledes bunden; thi enhver Saadan kan dog sige, hvorvidt han er bunden, men til Gud maa Hjertet v&ae;re bundet gr&ae;ndsel&o-;st, hvis det skal v&ae;re reent. Og ingen Magt kan binde saaledes; thi Kongen kan d&o-;e fra Haandf&ae;stningen, og Herren kan d&o-;e, saa Dagleierens Forpligtelse h&o-;rer op, og Underviisningens Tid kan v&ae;re forbi &streg; men Gud d&o-;er ikke, og Baandet, som binder, brydes aldrig. Saaledes bundet maa Hjertet v&ae;re. Du, som br&ae;nder i Elskovens Lyst eller i Venskabets Higen, husk paa, at hvad Du taler om Frihed, det har Christendommen aldrig negtet; men dog maa f&o-;rst denne uendelige Bundethed v&ae;re, hvis den Elskedes Hjerte og hvis Dit skal v&ae;re reent. Altsaa f&o-;rst den uendelige Bundethed, og saa kan Talen om Friheden begynde. Der er et fremmed Ord, som meget bruges i Videnskaben, men endnu mere i Handel og Vandel, o, det h&o-;res saa ofte paa Gader og Str&ae;der, i de Travles Kreds, i Forretningsmandens Mund, det er det Ord &anfbeg;Prioritet&anfslut;; thi Videnskaben taler meget om Guds Prioritet, og Forretningsm&ae;ndene tale om Prioriteter. Saa lad os benytte dette fremmede Ord for at udtrykke Tanken saaledes, som den sikkrest vil gj&o-;re det rette Indtryk, lad os sige: Christendommen l&ae;rer, at Gud har f&o-;rste Prioritet. Ganske saaledes taler Videnskaben ikke om Guds Prioritet, den vil gjerne glemme, hvad Forretningsm&ae;ndene veed om Prioriteter, at den er en Fordring. Gud har f&o-;rste Prioritet, og Alt, Alt, hvad et Menneske eier, er pantsat til Sikkerhed for denne Fordring. Naar Du husker dette, saa kan Du forresten, saa meget som Dig lyster, tale om Frihedens Lyst, o, men hvis Du virkeligen husker dette, da vil denne Lyst ikke friste Dig. Det frie Hjerte har intet Hensyn, hensynsl&o-;st styrter det sig i Hengivelsens Lyst; men det uendeligt til Gud bundne Hjerte har eet uendeligt Hensyn, og ikke Den, der hvert &O-;ieblik maa tage de mangfoldigste Hensyn, er saaledes bunden ved Hensynet, som det Hjerte, der uendeligt er bundet til Gud. Overalt hvor det er, eensomt med sig selv, eller udfyldt med Tanken om Andre, eller hos Andre, hvad det uendeligt bundne Hjerte end for&o-;vrigt besk&ae;ftiger sig med, dette Hensyn har det altid hos sig. O, Du, der taler saa skj&o-;nt om, hvor meget den Elskede er for Dig eller Du for den Elskede, o, husk paa, at f&o-;rst maa dette Hensyn v&ae;re for Din Sjel som for den Elskedes, hvis et reent Hjerte skal bortgives i Elskov. Dette Hensyn er det F&o-;rste og det Sidste, fra dette Hensyn er der ingen Skilsmisse, uden Br&o-;de og Synd. Det frie Hjerte har ingen Historie; da det gav sig hen, fik det sin Kjerlighedens Historie, lykkelig eller ulykkelig. Men det uendeligt til Gud bundne Hjerte har Historie forinden og forstaaer derfor, at Elskov og Venskab kun er et Mellemspil, et Indl&ae;g i denne den eneste Kjerlighedens Historie, den f&o-;rste og den sidste. O, Du, som veed at tale saa skj&o-;nt om Elskov og Venskab, hvis Du forstod, at dette dog kun er et meget lille Afsnit indenfor hiin evige Historie: hvor vilde Du fatte Dig kort i Forhold til Afsnittets Korthed. Du begynder Din Historie med Kjerlighedens Begynden og ender ved en Grav. Men hiin evige Kjerligheds-Historie er begyndt langt tidligere; den begyndte med Din Begyndelse, da Du blev til af Intet, og saasandt som Du ikke bliver til Intet, saasandt ender den ikke ved en Grav. Thi naar D&o-;dens Leie er redet for Dig, naar Du er gaaet til Sengs for aldrig mere at staae op, og der kun ventes, at Du skal vende Dig om paa den anden Side for at d&o-;e, og Stilheden voxer omkring Dig, &streg; naar da efterhaanden de N&ae;rmere gaae bort, og Stilheden voxer, fordi kun de N&ae;rmeste blive tilbage, medens D&o-;den kommer Dig n&ae;rmere; naar saa de N&ae;rmeste gaae sagte bort, og Stilheden voxer, fordi kun de Allern&ae;rmeste blive tilbage; og naar saa den Sidste har b&o-;iet sig sidste Gang over Dig og vender sig til den anden Side, thi Du vender Dig nu til D&o-;dens Side: der bliver dog endnu een tilbage paa hiin Side, han den Sidste ved D&o-;dsleiet, han, der var den F&o-;rste, Gud, den levende Gud &streg; dersom ellers Dit Hjerte var reent, hvad det kun blev ved at elske ham. Saaledes maa der tales om det rene Hjerte og om Kjerlighed som Samvittighedens Sag. Er Elskov og jordisk Kjerlighed Livets Lyst, saa den Lykkelige med Sandhed siger &anfbeg;nu f&o-;rst lever jeg&anfslut;, saa det er Livsens Lyst blot at h&o-;re den Elskende tale om sin Lykke, om Livet, det er dets Lyst: hiin samvittighedsfulde Kjerlighed maa en Afd&o-;d tale om, en Afd&o-;d, der vel at m&ae;rke ikke blev kjed af Livet, men just vandt Evighedens Livs-Lyst. Men det er en Afd&o-;d, der taler, ak, og dette synes Mange saa afskr&ae;kkende, at de ikke driste sig til at h&o-;re hans glade Budskab, medens Alle gjerne ville h&o-;re Den tale, hvem vi i fortrinlig Forstand sige om: han lever. Og dog maa der en Afd&o-;d til, og i det &O-;ieblik, da de Medlevende glade tiljuble den Lykkelige et &anfbeg;Leve&anfslut;, da siger Evigheden: &anfbeg;d&o-;e&anfslut;, hvis ellers Hjertet skal blive reent. Thi vistnok var der Den, som blev lykkelig, ubeskriveligt lykkelig eller ulykkelig ved at elske et Menneske; men reent blev aldrig noget Menneskes Hjerte, hvis det ikke blev det ved at elske Gud. &anfbeg;En uskr&o-;mtet Tro&anfslut;. Var der og vel nogen afskyeligere Sammens&ae;tning mulig end den, at elske &streg; og Falskhed; dog det er jo en Umulighed, thi at elske i Falskhed er at hade. Og ikke blot gjelder dette om Falskhed, men den mindste Mangel af Oprigtighed er umulig at forene med det at elske. Saasnart der mangler nogen Oprigtighed, saa er der ogsaa noget Skjult, men i dette Skjulte skjuler den selviske Selvkjerlighed sig, og forsaavidt som den er i et Menneske, elsker han ikke. I Oprigtigheden fremstiller den Elskende sig for den Elskede; og intet Speil er saa n&o-;iagtigt i at opfatte den mindste Ubetydelighed, som Oprigtigheden er det, naar den er den sande, eller naar der i de Elskende er den sande Troskab i at gjengive sig selv i Oprigtighedens Speil, som Elskoven holder dem imellem. Men kan nu tvende Mennesker saaledes i Oprigtighed blive hinanden gjennemsigtige, er det noget Vilkaarligt, at Christendommen taler om en uskr&o-;mtet Tro i en anden Forstand, forsaavidt den derved forstaaer Oprigtighed for Gud? Er det ikke just n&o-;dvendigt, hvis tvende Mennesker skulle elske hinanden i uskr&o-;mtet Tro, at f&o-;rst Oprigtighed mod Gud maa gaae forud i hver Enkelt? Thi er det alene Skr&o-;mt, naar et Menneske bevidst bedrager Andre eller sig selv, mon ikke ogsaa Skr&o-;mt, naar et Menneske ikke kjender sig selv; og kan vel en Saadan love Kjerlighed af uskr&o-;mtet Tro, eller kan han &streg; holde hvad han lover? ja det kan han vel, men hvis han ikke kan love, kan han saa holde, hvad han ikke engang kan love? Og love Kjerlighed af uskr&o-;mtet Tro kan Den ikke, som ikke kjender sig selv. Fortrolighedens Tanke indeholder i sig en Fordoblelse, og er denne: Den, til hvem et Menneske har det inderligste Forhold, altsaa det Forhold, der meest egnede sig til at v&ae;re Gjenstand for den fortrolige Meddelelse eller for Meddelelse i Fortrolighed, kun til ham kan dette Menneske egentligen fortroe sig, eller have Fortrolighed, eller meddele sig i Fortrolighed. Men saaledes forholder jo Fortroligheden sig til sig selv, og saaledes bliver der, som det V&ae;sentlige, i Fortrolighed et Uudsigeligt, istedenfor at man skulde troe, at Fortrolighed var Udsigelsen. Naar saaledes Hustruen menneskeligt talt til sin Mand har sit inderligste Forhold, saa kan hun vel i Fortrolighed til sine For&ae;ldre meddele Eet og Andet, men denne Fortrolighed er Fortrolighed om Fortrolighed. Hustruen vil derfor f&o-;le, at hun langtfra ikke kan fortroe dem Alt eller fortroe dem det saaledes, som hun fortroer det til sin Mand, til hvem hun har sit inderligste Forhold &streg; men ogsaa sit fortroligste, og til hvem hun egentligen kun kan fortroe sig betr&ae;ffende sit inderligste Forhold, hvilket er Forholdet til ham. Udvortes Anliggender og ligegyldige Ting kan man ikke, eller dog kun naragtigt og afsindigt, meddele i Fortrolighed; men see, idet Hustruen vilde meddele en Anden sit inderste Anliggende, Forholdet til sin Mand, indseer hun selv, at der kun er Een, hvem hun ganske kunde meddele dette i Fortrolighed, og denne Ene er den Samme som Den, til hvem og med hvem hun har Forholdet. Til hvem har nu et Menneske sit inderligste Forhold, til hvem kan et Menneske have det inderligste Forhold, mon ikke til Gud? Men altsaa bliver al Fortrolighed mellem Menneske og Menneske tilsidst blot Fortrolighed om Fortrolighed. Kun Gud er Fortrolighed, ligesom han er Kjerlighed. Naar da tvende Mennesker i Oprigtighed love hinanden Tro, er dette saa at love hinanden Tro, naar de f&o-;rst, hver is&ae;r, love og have lovet en Anden Tro? Og dog er paa den anden Side dette n&o-;dvendigt, hvis de, i christelig Forstand, skulle elske af uskr&o-;mtet Tro. Naar tvende Mennesker ganske fortroe sig til hinanden, er dette da ganske at fortroe sig til hinanden, naar de f&o-;rst, hver is&ae;r, fortroe sig til en Tredie? Og dog er dette n&o-;dvendigt, hvis de ganske skulle fortroe sig til hinanden, selv om der i hver Enkelts Fortrolighed til Gud bliver det Uudsigelige, hvilket just er Tegn paa, at Forholdet til Gud er det inderligste, det fortroligste. Hvor indbydende, hvor indyndende lyder Talen om tvende Elskendes Fortrolighed med hinanden, og dog er der Skr&o-;mt i denne Tale som i denne Fortrolighed. Men naar der skal tales om Kjerlighed af en uskr&o-;mtet Tro, da maa en Afd&o-;d tale, og det lyder f&o-;rst som blev der sat Skilsmisse mellem de Tvende, der dog skj&o-;nt skulle forenes i det inderligste og det fortroligste Samliv. Ja, det er som en Skilsmisse, og dog er det Evighedens Fortrolighed, der s&ae;ttes dem imellem. Mange, mange Gange ere Tvende blevne lykkelige i Fortrolighedens Forhold til hinanden, men aldrig har noget Menneske elsket af uskr&o-;mtet Tro uden ved Skilsmissens Fortrolighed med Gud, hvilken jo dog igjen er Guds Samtykke i de Elskendes Fortrolighed. &streg; Kun da er Kjerlighed af et reent Hjerte og af en uskr&o-;mtet Tro, naar den er en Samvittigheds-Sag. IV Vor Pligt at elske de Mennesker, vi see 1 Joh. IV, 20. Dersom Nogen siger: jeg elsker Gud, og hader sin Broder, han er en L&o-;gner; thi hvo, som ikke elsker sin Broder, som han haver seet, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke haver seet? Hvor dybt er dog Kjerlighedens Trang grundet i Menneskets V&ae;sen! Den f&o-;rste Bem&ae;rkning, hvis vi saa t&o-;r sige, der blev gjort om Mennesket, og som blev gjort af den Eneste, der i Sandhed kunde gj&o-;re den, af Gud, og om det f&o-;rste Menneske, udsiger just dette. Vi l&ae;se jo i den hellige Skrift: &anfbeg;Gud sagde, det er ikke godt for Mennesket at v&ae;re ene.&anfslut; Saa blev Qvinden tagen af Mandens Side og _{givergivetgiven}givet ham til Selskab &streg; thi Kjerligheden og Samlivet tager f&o-;rst Noget fra et Menneske, inden den giver. Til alle Tider har derfor Enhver, som t&ae;nkte dybere over Menneskets V&ae;sen, erkjendt i ham denne Trang til Selskab. Hvor ofte er det sagt og gjentaget og atter gjentaget, hvor ofte har man raabt Vee over den Eensomme eller skildret Eensomhedens Smerte og Elendighed, hvor ofte har man, tr&ae;ttet i det ford&ae;rvede, det st&o-;iende, det forvirrende Samliv, ladet Tanken vandre ud til et eensomt Sted &streg; for atter at l&ae;re at l&ae;nges efter Selskab! Thi saaledes er man bestandigt vendt tilbage til hiin Guds, hiin den f&o-;rste Tanke om Mennesket. I den travle, myldrende M&ae;ngde, der som Selskab baade er for meget og for lidet, bliver Mennesket tr&ae;t af Selskab; men Helbredelsen er ikke at gj&o-;re den Opdagelse, at Guds Tanke dog var urigtig, o, nei Helbredelsen er just ganske forfra at l&ae;re det F&o-;rste, at forstaae sig selv i at l&ae;nges efter Selskab. Saa dybt er denne Trang grundet i Menneskets V&ae;sen, at der, siden det f&o-;rste Menneskes Skabelse, ingen Forandring er foregaaet, ingen ny Opdagelse gjort, men kun den ene og samme f&o-;rste Betragtning paa de forskjelligste Maader bleven bekr&ae;ftet, forskjelliggjort fra Sl&ae;gt til Sl&ae;gt i Udtrykket, i Fremstillingen, i Tankens Vendinger. Saa dybt er denne Trang grundet i Menneskets V&ae;sen; og saa v&ae;sentligen tilh&o-;rer den det at v&ae;re Menneske, at selv Han, der var Eet med Faderen, og i Kjerlighedens Samfund med Faderen og Aanden, at Han, der elskede hele Sl&ae;gten, vor Herre Jesus Christus, dog menneskeligt f&o-;lte denne Trang til at elske og at blive elsket af et enkelt Menneske. Vel er han Gud-Mennesket, og saaledes evig forskjellig fra ethvert Menneske, men han var jo dog tillige et sandt Menneske, fors&o-;gt i alt Menneskeligt; og paa den anden Side det, at han oplevede dette, er netop Udtrykket for, at det v&ae;sentligen tilh&o-;rer Mennesket. Han var et virkeligt Menneske og kan derfor have Deeltagelse med alt Menneskeligt; han var ikke en luftig Skikkelse, der vinkede i Skyen, uden at forstaae eller uden at ville forstaae, hvad der menneskeligt vederfares et Menneske. O, nei, han kunde ynkes over M&ae;ngden, som manglede F&o-;de, og reent menneskeligt, han, som selv havde hungret i &O-;rkenen. Og saaledes kunde han ogsaa deeltage med Menneskene i denne Trang til at elske, og til at v&ae;re elsket, deeltage reent menneskeligt. Vi l&ae;se dette beskrevet hos Evangelisten Johannes (21, 15 o. ff.) &anfbeg;Jesus siger til Simon Peder: Simon, Jonas S&o-;n, elsker Du mig mere end disse. Peder siger til ham: ja, Herre, Du veed, at jeg elsker Dig.&anfslut; Hvor r&o-;rende er ikke dette! Christus siger: elsker Du mig &anfbeg;mere end disse?&anfslut;, det er jo som en B&o-;n om Kjerlighed, saaledes taler Den, hvem det er magtpaaliggende at v&ae;re den meest Elskede. Peder indseer dette selv, og Misforholdet, liig hiint, da Christus skulde d&o-;bes af Johannes; derfor svarer Peder ikke blot &anfbeg;ja&anfslut;, men tilf&o-;ier &anfbeg;Herre, Du veed, at jeg elsker Dig.&anfslut; Dette Svar angiver jo Misforholdet. Om nemlig ellers et Menneske veed, at han er elsket, fordi han f&o-;r har h&o-;rt det &anfbeg;ja&anfslut;, han saa gjerne vil h&o-;re og derfor atter &o-;nsker at h&o-;re, om han veed det af Andet end af det blotte &anfbeg;ja&anfslut;, hvortil han dog atter vender tilbage begjerende at h&o-;re det: i en anden Forstand er det jo dog, at Christus kan siges at vide, at Peder elsker ham. Dog &anfbeg;siger Christus atter anden Gang til ham: Simon, Jonas S&o-;n, elsker Du mig? Peder siger til ham: ja, Herre, Du veed, at jeg elsker Dig.&anfslut; Hvad er der og Andet at svare, medens kun Misforholdet bliver tydeligere, fordi Sp&o-;rgsmaalet gj&o-;res anden Gang. &anfbeg;Christus siger tredie Gang til ham: Simon, Jonas S&o-;n, elsker Du mig? Peder blev bedr&o-;vet, fordi han sagde det tredie Gang til ham: elsker Du mig? og han sagde til ham: Herre, Du veed alle Ting, Du veed, at jeg elsker Dig.&anfslut; Peder svarer ikke mere &anfbeg;ja&anfslut;, ei heller henf&o-;rer han Svaret til hvad Christus af Erfaring maatte vide om Petri Sindelag, &anfbeg;Du veed, at jeg elsker Dig,&anfslut; han svarer &anfbeg;Du veed alle Ting, Du veed, at jeg elsker Dig.&anfslut; Peder svarer altsaa ikke mere &anfbeg;ja&anfslut;, han n&ae;sten gyser for Misforholdet, thi et &anfbeg;ja&anfslut; er jo som et virkeligt Svar paa et virkeligt Sp&o-;rgsmaal, hvorved den Sp&o-;rgende altsaa faaer Noget at vide eller faaer det vissere at vide, end han vidste det f&o-;r. Men Den, der &anfbeg;veed alle Ting&anfslut;, hvorledes kan han faae Noget at vide, eller ved en Andens Forsikkring faae Noget vissere at vide? Og dog, dersom han ikke kan dette, saa kan han heller ikke elske ganske menneskeligt, thi dette er just Kjerlighedens Gaade, at der ingen h&o-;iere Vished er end den Elskedes fornyede Forsikkring; menneskeligt forstaaet er det, ubetinget at v&ae;re vis paa at v&ae;re elsket, ikke at elske, da det er at staae over Forholdet mellem Vennen og Vennen. Forf&ae;rdelige Modsigelse: at Den, der er Gud, elsker menneskeligt; thi at elske menneskeligt er jo at elske et enkelt Menneske og at &o-;nske at v&ae;re den af dette enkelte Menneske meest Elskede. See derfor blev Peder bedr&o-;vet over, at Sp&o-;rgsmaalet gjordes tredie Gang. Thi i Kjerlighedens lige Forhold mellem Menneske og Menneske, der er det en ny Gl&ae;de, at Sp&o-;rgsmaalet gj&o-;res tredie Gang, og en ny Gl&ae;de at svare tredie Gang, eller det for ofte gjentagne Sp&o-;rgsmaal bedr&o-;ver, fordi det synes at r&o-;be Mistillid; men naar Den, der veed Alt, sp&o-;rger tredie Gang, altsaa finder det forn&o-;dent at sp&o-;rge tredie Gang, saa maa det vel v&ae;re, fordi han, da han veed Alt, veed, at Kjerligheden ikke er st&ae;rk eller inderlig eller fyrig nok i Den, der sp&o-;rges, han, der jo ogsaa fornegtede tre Gange. Af den Grund, har vel Peder t&ae;nkt, maa Herren finde Sp&o-;rgsmaalet tredie Gang forn&o-;den &streg; thi ikke sandt, at det skulde v&ae;re fordi Herren selv f&o-;lte Trang til tredie Gang at h&o-;re dette &anfbeg;ja&anfslut;, denne Tanke er over et Menneskes Kr&ae;fter; om den end tillades, den ligesom forbyder sig selv. O, men hvor menneskeligt! Han, der til Ypperstepr&ae;sterne som d&o-;mte ham fra Livet, han, som til Pilatus, der holdt hans Liv i sin Haand, ikke har eet Ord at svare &streg; han sp&o-;rger tre Gange, om han er elsket, ja han sp&o-;rger, om Peder elsker ham &streg; &anfbeg;mere end disse&anfslut;. Saa dybt er Kjerligheden grundet i Menneskets V&ae;sen, saa v&ae;sentligen tilh&o-;rer den Mennesket, og dog finde Menneskene saa ofte paa Udflugter for at unddrage sig &streg; denne Salighed, altsaa de udfinde Bedrag &streg; for at bedrage sig selv, eller for at gj&o-;re sig selv ulykkelige. Snart er Udflugten kl&ae;dt i Veemodets Skikkelse, man sukker over Menneskene og over sin Ulykke, Ingen at finde man kan elske; thi at sukke over Verden og over sin Ulykke er altid lettere end at slaae sig for sit Bryst og sukke over sig selv. Snart lyder Selvbedraget i Anklagens Form, man anklager Menneskene, at de ikke ere v&ae;rd at elske &streg; man &anfbeg;sukker mod&anfslut; Menneskene; thi det er altid lettere at v&ae;re Anklager, end at v&ae;re Anklaget. Snart er Selvbedraget den stolte Selvtilfredshed, der mener forgjeves at s&o-;ge, hvad der kunde v&ae;re ham v&ae;rd &streg; thi det er altid lettere at bevise sin Fortrinlighed ved at v&ae;re kr&ae;sen mod Alle, end at bevise den ved at v&ae;re streng mod sig selv. Og dog, dog enes de Alle om, at dette er en Ulykke, og at dette Forhold er forkeert. Og hvad er det saa, der er forkeert, hvad Andet end deres S&o-;gen og Vragen. Saadanne Mennesker m&ae;rke ikke, at deres Tale lyder som en Spot over dem selv, fordi det, ikke at kunne finde nogen Gjenstand for sin Kjerlighed blandt Menneskene, er at angive sig selv aldeles at mangle Kjerlighed. Thi er vel dette Kjerlighed at ville finde den uden for sig; jeg troede, dette var Kjerlighed, at bringe den med sig. Men Den, der bringer Kjerligheden med sig, idet han s&o-;ger en Gjenstand for sin Kjerlighed (og ellers er det jo Usandhed, at han s&o-;ger en Gjenstand &streg; for sin Kjerlighed), han vil let, og i samme Grad som Kjerligheden i ham er st&o-;rre, lettere, finde Gjenstanden, og finde den at v&ae;re saaledes, at den er elskelig; thi det at kunne elske et Menneske trods hans Svagheder og Feil og Ufuldkommenheder, er endnu ikke det Fuldkomne, men vel dette, at kunne finde ham elskelig trods og med hans Svagheder og Feil og Ufuldkommenheder. Lad os forstaae hinanden. Eet er det jo dog kr&ae;sent kun at ville spise den allerl&ae;kkreste og meest uds&o-;gte Ret, naar den er kosteligst tilberedet, eller vel endog, selv naar saa er, kr&ae;sent at finde een eller anden Feil ved den; et Andet, ikke blot at kunne spise den tarveligere Ret, men at kunne finde denne tarveligere Ret at v&ae;re den kosteligste, fordi Opgaven ikke sattes i at udvikle sin Kr&ae;senhed, men i at omdanne sig selv og sin Smag. &streg; Eller dersom der var tvende Kunstnere, og den Ene sagde &anfbeg;jeg har reist meget og seet mig meget om i Verden, men jeg har forgjeves s&o-;gt at finde et Menneske, som var v&ae;rd at male, jeg har intet Ansigt fundet, der i den Grad var Skj&o-;nhedens fuldkomne Billede, at jeg kunde beslutte mig til at tegne det, i ethvert Ansigt har jeg seet een eller anden lille Feil, derfor s&o-;ger jeg forgjeves&anfslut; &streg; var dette et Tegn paa, at denne Kunstner var den store Kunstner? Den anden Kunstner derimod sagde: &anfbeg;nu, jeg udgiver mig jo egentligen ikke for at v&ae;re Kunstner, jeg har heller ikke gjort Reiser i Udlandet, men for at blive ved den lille Kreds af Mennesker, der er mine N&ae;rmeste, da har jeg ikke fundet eet eneste Ansigt saa ubetydeligt eller saa feilfuldt, at jeg dog kunde afvinde det en skj&o-;nnere Side og opdage noget Forklaret i det; derfor er jeg glad ved den Kunst jeg &o-;ver, og som tilfredsstiller mig, uden at jeg gj&o-;r Fordring paa at v&ae;re Kunstner&anfslut; &streg; var dette ikke et Tegn paa, at han just var Kunstneren, der, ved at bringe et vist Noget med sig, lige paa Stedet fandt, hvad den bereiste Kunstner ikke fandt noget Steds i Verden, maaskee fordi han ikke bragte et vist Noget med sig. Altsaa den anden af de Tvende var Kunstneren. Vilde det ikke ogsaa v&ae;re s&o-;rgeligt, om hvad der er bestemt til at forskj&o-;nne Livet kun kunde v&ae;re som en Forbandelse over det, saa &anfbeg;Kunsten&anfslut; istedenfor at forskj&o-;nne os Livet kr&ae;sent blot opdagede, at Ingen af os var skj&o-;n. Og endnu s&o-;rgeligere, tillige endnu mere forvirret, om Kjerligheden ogsaa blot skulde v&ae;re til Forbandelse, fordi dens Fordring alene kunde gj&o-;re det aabenbart, at Ingen af os var v&ae;rd at elske, istedenfor at Kjerligheden jo just skulde kjendes derpaa, at den er kjerlig nok til at kunne finde noget Elskeligt hos os Alle, altsaa kjerlig nok til at kunne elske os Alle. Det er en s&o-;rgelig Bagvendthed, som dog kun er altfor almindelig, idelig og idelig at tale om, hvorledes Kjerlighedens Gjenstand skal v&ae;re, for at den kan v&ae;re elskv&ae;rdig, istedenfor at tale om, hvorledes Kjerligheden skal v&ae;re for at den kan v&ae;re Kjerlighed. Det er saa almindeligt ikke blot i det daglige Liv, o, men hvor ofte sees det ikke, at selv En, der kalder sig Digter, s&ae;tter hele sin Fortjeneste i den forfinede, bl&o-;dagtige, fornemme Kr&ae;senhed, der, i Forhold til det at _{elske umenneskeligt}elske, umenneskeligt veed at vrage og vrage, antager det for sin Opgave, i denne Henseende at indvie Menneskene i alle Kr&ae;senhedens afskyelige Hemmeligheder. At dog Nogen gider gj&o-;re det, at dog Mange ere saa tilb&o-;ielige, saa nyfigne for at l&ae;re, det er, for at faae en Viden, som egentligen kun tjener til at forbittre dem selv og Andre Livet! Thi om hvor meget i Livet gj&ae;lder det dog ikke, at hvis man ikke havde faaet det at vide, saa havde man fundet det Alt skj&o-;nt eller dog skj&o-;nnere. Men naar man f&o-;rst er indviet i Kr&ae;senhedens Besmittelse, hvor vanskeligt at vinde det Tabte, den Godmodighedens, den Kjerlighedens Medgift, som Gud i Grunden har skjenket ethvert Menneske! Men kan eller vil ingen Anden, saa vil altid en Apostel vide at lede os paa den rette Vei i denne Henseende, den rette Vei, som baade f&o-;rer os til at gj&o-;re Ret mod Andre og til at gj&o-;re os selv lykkelige. Saa have vi valgt et Ord af Apostelen Johannes: &anfbeg;dersom Nogen siger: jeg elsker Gud, og hader sin Broder, han er en L&o-;gner, thi hvo som ikke elsker sin Broder, som han haver seet, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke haver seet?&anfslut; Dette Ord ville vi gj&o-;re til Gjenstand for Betragtningen, idet vi, glade ved Opgaven, v&ae;lge at tale om den Pligt, at elske de Mennesker, vi see, men ikke saaledes forstaaet, som var Talen om at elske alle de Mennesker vi see, thi dette er Kjerlighed til N&ae;sten, hvilken tidligere er udviklet, derimod saaledes forstaaet, at Talen er om den Pligt, i Virkelighedens Verden at finde dem, vi s&ae;rligen kunne elske, og i at elske dem at elske de Mennesker, vi see. Naar dette nemlig er Pligt, saa er Opgaven ikke: at finde &streg; den elskelige Gjenstand; men Opgaven er: at finde den nu engang givne eller valgte Gjenstand &streg; elskelig, og at kunne vedblive at finde ham elskelig, hvorledes han end forandres. Dog ville vi f&o-;rst gj&o-;re os en lille Vanskelighed med Hensyn til de forel&ae;ste apostoliske Ord, en Vanskelighed, som jordisk Kl&o-;gt, maaskee endog indbildsk af sin Skarpsindighed, kunde hitte paa at gj&o-;re, hvad enten den nu virkeligen er gjort eller ikke. Naar Apostelen siger &anfbeg;hvo som ikke elsker sin Broder, han haver seet, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke haver seet?&anfslut;: da kunde en Kl&o-;gtig indvende, at dette er en svigefuld Tanke-Vending; thi Broderen, som han haver seet, havde han netop derved forvisset sig om, ikke at v&ae;re elskv&ae;rdig, men hvorledes skulde deraf (at han ikke elskede En, som han saae ikke fortjente at elskes) kunne sluttes, at der for ham derved var Noget til Hinder for at elske Gud, som han ikke haver seet. Og dog mener Apostelen, at der er Noget til Hinder for en Saadan i at elske Gud, skj&o-;ndt han ved det Ord &anfbeg;sin Broder&anfslut; vistnok ikke taler s&ae;rligen om et ganske bestemt enkelt Menneske, men overhovedet om det at elske Mennesker. Apostelen mener, at det er en guddommelig Paastand, der nedl&ae;gges mod Trov&ae;rdigheden af et Menneskes Udsagn om at elske den Usynlige, naar det viser sig, at dette Menneske ikke elsker de Synlige, medens det jo just kunde synes saa sv&ae;rmersk at ville udtrykke, at man ene elsker den Usynlige, ved ikke at elske nogen Synlig. Det er en guddommelig Paastand, der nedl&ae;gges mod menneskeligt Sv&ae;rmerie i Forhold til at elske Gud, thi det er sv&ae;rmerisk, selv om det ikke er hykkelsk, saaledes at ville elske den Usynlige. Sagen er ganske simpel. Mennesket skal begynde med at elske den Usynlige, Gud, thi herved skal han selv l&ae;re, hvad det er at elske; men det, at han saa virkeligen elsker den Usynlige, skal netop kjendes paa, at han elsker den Broder, han seer; jo mere han elsker den Usynlige, jo mere vil han elske de Mennesker, han seer. Ikke omvendt, at jo mere han vrager dem, han seer, desto mere elsker han den Usynlige; thi naar saa er, er Gud forvandlet til et uvirkeligt Noget, en Indbildning. Sligt kan derfor kun enten en Hykler og en Svigefuld falde paa, for at s&o-;ge Udflugt, eller En, der forvansker Gud, som var Gud misundelig paa sig selv og paa det at v&ae;re elsket, istedenfor, at den salige Gud er miskundelig, og derfor bestandigt ligesom viser fra sig selv sigende: &anfbeg;vil Du elske mig, saa elsk de Mennesker Du seer, hvad Du gj&o-;r mod dem, gj&o-;r Du mod mig.&anfslut; Gud er for oph&o-;iet til ligefrem at kunne tage mod et Menneskes Kjerlighed, end sige til at kunne finde Behag i, hvad en Sv&ae;rmer kan behage sig selv i. Naar Nogen om den Gave, hvormed han kunde hj&ae;lpe sine For&ae;ldre, siger, at den er &anfbeg;Korban&anfslut;, det er bestemt for Gud, da er dette ikke Gud velbehageligt. Vil Du vise, at den er bestemt for Gud, saa giv den hen, men med Tanken om Gud. Vil Du vise, at Dit Liv er bestemt til at tjene Gud, saa lad det tjene Menneskene, bestandigt dog med Tanken om Gud. Gud er ikke saaledes Part i Tilv&ae;relsen, at han forlanger sin Deel for sig; han fordrer Alt, men idet Du bringer det, faaer Du strax, om jeg saa t&o-;r sige, Paategning paa, hvorhen det videre skal bes&o-;rges; thi Gud fordrer Intet for sig, uagtet han fordrer Alt af Dig. &streg; Saaledes f&o-;rer Apostelens Ord, ret forstaaet, just til Talens Gjenstand. Naar det er Pligt at elske de Mennesker, man seer, saa maa man f&o-;rst og fremmest opgive alle indbildte og oversp&ae;ndte Forestillinger om en Dr&o-;mme-Verden, hvor Kjerlighedens Gjenstand skulde v&ae;re at s&o-;ge og at finde, det er, man maa vorde &ae;dru, vinde Virkelighed og Sandhed ved at finde og forblive i Virkelighedens Verden, som den En anviste Opgave. Den farligste af alle Udflugter i Henseende til det at elske er ene at ville elske det Usynlige eller Det, man ikke haver seet. Denne Udflugt er saa h&o-;itflyvende, at den ganske overflyver Virkeligheden, den er saa berusende, at den derfor let frister og let indbilder sig selv, at v&ae;re den allerh&o-;ieste og fuldkomneste Art af Kjerlighed. Sjeldent falder det vistnok et Menneske ind, fr&ae;kt at tale ilde om det at elske, desto almindeligere er derimod det Bedrag, ved hvilket Menneskene bedrage sig selv fra virkeligen at komme til at elske, netop fordi de tale for sv&ae;rmerisk om det at elske og om Kjerlighed. Dette har en langt dybere Grund, end man t&ae;nker, ellers kunde heller ei den Forvirring have sat sig saa fast, som den har, den Forvirring, at Menneskene kalde det en Ulykke, som er en Skyld: ikke at finde nogen Gjenstand, hvorved de da yderligere forhindre sig selv i at finde den; thi indsaae de f&o-;rst, at det var deres Skyld, saa fandt de den vel. I Almindelighed har man den Forestilling om Kjerlighed, at den er Beundringens aabnede &O-;ie, der s&o-;ger Fortrin og Fuldkommenheder. Saa er det man klager, at man s&o-;ger forgjeves. Vi ville ikke afgj&o-;re, hvorvidt den Enkelte har Ret her eller ikke, om dog ikke Det, han s&o-;ger, de elskelige Fortrin og Fuldkommenheder, er at finde, om han ikke forvexler S&o-;gen med Kr&ae;senhed. Nei, saaledes ville vi ikke stride, vi ville ikke stride inden for denne Forestilling om Kjerlighed, thi denne hele Forestilling er en Vildfarelse, da Kjerlighed snarere er Overb&ae;relsens og Mildhedens lukkede &O-;ie, der ikke seer Mangler og Ufuldkommenheder. Men Forskjellen mellem disse tvende Forestillinger er meget v&ae;sentlig, der er en Verdens Forskjel, en Omvendthedens Forskjel. Kun den sidste Forestilling er Sandheden, den f&o-;rste er Vildfarelsen. Og en Vildfarelse standser som bekjendt aldrig af sig selv, den f&o-;rer blot mere og mere vild, saa det bliver vanskeligere og vanskeligere at finde tilbage til Sandheden; thi Vildfarelsens Vei er let at finde, men at finde tilbage er saa vanskeligt &streg; saaledes fort&ae;lles der jo i Sagnet om hiint Vellystens Bjerg, der skal ligge etsteds paa Jorden, at Ingen, som fandt Veien derind, kunde finde Veien tilbage. Naar da et Menneske med den urigtige Forestilling om, hvad Kjerlighed er, gaaer ud i Verden, saa s&o-;ger han, og s&o-;ger, som han mener for at finde Gjenstanden, men, som han mener, forgjeves. Dog forandrer han ikke Forestillingen, tvertimod, beriget med Kr&ae;senhedens mangfoldige Viden s&o-;ger han mere og mere kr&ae;sent, men, som han mener, forgjeves. Dog falder det ham ikke ind, at Feilen skulde ligge hos ham eller i den urigtige Forestilling, tvertimod, jo mere forfinet han bliver i sin Kr&ae;senhed, desto st&o-;rre Tanker faaer han om sig selv og sin Forestillings Fuldkommenhed, &streg; viser den ham ikke ogsaa tydeligt, hvor ufuldkomne Menneskene ere, og dette maa jo kun kunne opdages ved Hj&ae;lp af Fuldkommenheden! Imidlertid er han forvisset med sig selv om, at dette ikke er hans Skyld, at han ikke gj&o-;r det af nogen ond eller hadefuld Hensigt &streg; han, som jo just s&o-;ger Kjerligheden. Thi langt fra ham v&ae;re, at opgive Kjerligheden, han, som jo saa levende f&o-;ler, hvorledes hans Forestilling bliver mere og mere sv&ae;rmerisk &streg; hvad var vel ogsaa nogensinde mere sv&ae;rmerisk end en Vildfarelse! Og Vildfarelsen har han ikke standset, lige det Modsatte, han har nu ved dens Hj&ae;lp svimlet sig ud &streg; i at elske det Usynlige, et Luftsyn, som man ikke seer. Eller l&o-;ber dette ikke ud paa Eet: at see et Luftsyn &streg; og: ikke at see. Thi tag Luftsynet bort, saa seer Du Intet, det indr&o-;mmer Mennesket selv; men tag det at see bort, saa seer Du et Luftsyn, det glemmer Mennesket. Men som sagt, Kjerligheden vil han ikke opgive, ei heller tale ringe om den, han vil tale sv&ae;rmerisk om den og bevare den &streg; Kjerligheden til det Usynlige. S&o-;rgelige Vildfarelse! Man siger om verdslig &Ae;re og Magt, om Rigdom og Lykke, at den er Dunst, og dette er jo ogsaa saaledes; men at den st&ae;rkeste Magt i et Menneske, en Magt, som efter sin Bestemmelse just er Intet mindre, da den er Liv og Kraft, at den forvandles til Dunst, og at den i disse Dunster Berusede stolt mener, at han just har grebet det H&o-;ieste &streg; han har jo ogsaa grebet Skyen og Indbildningen, hvilken altid flyver h&o-;it over Virkeligheden: see, det er forf&ae;rdeligt! Man advarer ellers fromt mod at spilde Guds Gaver; men hvilken Guds Gave er dog at sammenligne med Kjerligheden, som han nedlagde i et Menneskes Hjerte &streg; ak, og saa at see den saaledes spildt! Thi Kl&o-;gten mener &streg; daarligt, at man spilder sin Kjerlighed, ved at elske de ufuldkomne, de svage Mennesker; jeg troede, at dette var at anvende sin Kjerlighed, at gj&o-;re Brug af den. Men ingen Gjenstand at kunne finde, at spilde Kjerligheden paa at s&o-;ge forgjeves, at spilde den i det tomme Rum ved at elske det Usynlige: det er sandeligen at spilde den. Bliv derfor &ae;dru, kom til Dig selv, forstaae, at Feilen ligger i Din Forestilling om Kjerlighed, at denne skulde v&ae;re en Fordring, og herligst, naar hele Tilv&ae;relsen ikke kunde betale den, ligesaa lidt &streg; som Du kan bevise Din Adkomst til at indkr&ae;ve denne Fordring. I samme &O-;ieblik har Du forandret Forestillingen om Kjerlighed, at den er lige det Modsatte af en Fordring, er et Tilgodehavende, hvortil Gud forpligter Dig; i samme &O-;ieblik har Du fundet Virkeligheden. &streg; Og dette er just Pligten, saaledes med lukket &O-;ie (thi i Kjerlighed lukker Du det jo for Svagheden og Skr&o-;beligheden og Ufuldkommenheden) at finde Virkeligheden, istedenfor med aabent &O-;ie (ja, aabent eller stirrende som en S&o-;vng&ae;ngers) at oversee Virkeligheden. Det er Pligten, den f&o-;rste Betingelse, for at Du overhovedet kan komme til, i at elske at elske de Mennesker, Du seer. Betingelsen er, at finde Virkelighedens Fodf&ae;ste. Vildfarelse er altid sv&ae;vende, deraf kommer det, at den stundom seer saa let og saa aandig ud, fordi den er saa luftig. Sandheden gj&o-;r faste, derfor stundom ogsaa besv&ae;rlige, Trin; den staaer paa det Faste, og seer derfor stundom saa simpel ud. Det er jo ogsaa en betydelig Forandring: istedenfor at have en Fordring at indkr&ae;ve at faae en Pligt at opfylde, istedenfor at overfare en Verden at tage ligesom en Verden paa sig, istedenfor hidsigt at ville s&o-;ge Beundringens lystelige Frugt taalmodigt at skulle b&ae;re over med Mangler. Ak, hvilken Forandring! Og dog er det ved denne Forandring, at Kjerligheden bliver til, den Kjerlighed, som kan fuldkomme Pligten: i at elske at elske de Mennesker, vi see. Naar det er Pligt i at elske at elske de Mennesker, man seer, da gj&ae;lder det om, at man i at elske det enkelte virkelige Menneske ikke underskyder en indbildt Forestilling om, hvorledes man mener eller kunde &o-;nske, at dette Menneske skulde v&ae;re. Den, som nemlig gj&o-;r det, han elsker dog ikke det Menneske, han seer, men igjen noget Usynligt, sin egen Forestilling eller andet Saadant. Der er i Forhold til det at elske en Adf&ae;rd, som til Kjerligheden har en bet&ae;nkelig Tils&ae;tning af Tvetydighed og Kr&ae;senhed. Eet er det jo at vrage og vrage og aldrig finde nogen Gjenstand for sin Kjerlighed, et Andet i at elske, hvad man selv kalder Gjenstanden for sin Kjerlighed, n&o-;iagtigt og oprigtigt at fuldkomme denne Pligt at elske, hvad man seer. Sandeligen, det er jo altid et &O-;nske v&ae;rd og atter et &O-;nske v&ae;rd, at Den, vi skulle elske, maa v&ae;re i Besiddelse af de elskelige Fuldkommenheder; vi &o-;nske det ikke blot for vor egen Skyld, men ogsaa for den Andens. Fremfor Alt er det v&ae;rd at &o-;nske og bede, at Den, vi elske, altid maatte handle og v&ae;re saaledes, at vi ganske kunne billige og samtykke det. Men i Guds Navn, lad os ikke glemme, at dette ikke er vor Fortjeneste, om han er saaledes, endnu mindre vor Fortjeneste, at fordre det af ham &streg; skulde der v&ae;re Tale om nogen vor Fortjeneste, hvad dog er us&o-;mmeligt og us&o-;mmelig Tale i Forhold til Kjerlighed, saa vilde den jo netop v&ae;re, at elske lige trofast og &o-;mt. Men der er en Kr&ae;senhed, der bestandigt ligesom arbeider Kjerligheden imod og vil forhindre den i at elske hvad den seer, idet Kr&ae;senheden, usikker i Blikket og dog i en anden Forstand saa n&o-;ieregnende, forflygtiger den virkelige Skikkelse, eller st&o-;der an mod den og nu underfundigt fordrer at see noget Andet. Der gives Mennesker, om hvilke man maa sige, at de ikke have vundet Skikkelse, at deres Virkelighed ikke har fastnet sig, fordi de ere i deres Inderste uenige med sig om, hvad de ere og hvad de ville v&ae;re. Men man kan ogsaa ved den Maade, paa hvilken man seer, gj&o-;re et andet Menneskes Skikkelse vaklende, eller uvirkelig, fordi Kjerligheden, som skulde elske det Menneske den seer, ikke ret kan beslutte sig, men snart vil have en Feil bort ved Gjenstanden og snart en Fuldkommenhed til, som var, om jeg saa t&o-;r sige, Kj&o-;bet ikke endnu ganske afsluttet. Dog Den, som i at elske saaledes er tilb&o-;ielig til at v&ae;re kr&ae;sen, han elsker ikke det Menneske han seer, og gj&o-;r sig let selv sin Kjerlighed modbydelig som besv&ae;rlig for den Elskede. Den Elskede, Vennen, er jo ogsaa i almindeligere Forstand et Menneske, og er som saadan til for os Andre, men for Dig skulde han v&ae;sentligen kun v&ae;re til som den Elskede, hvis Du skal fuldkomme den Pligt at elske det Menneske, Du seer. Dersom der da er en Dobbelthed i Dit Forhold, saa han deels blot er Dig i almindeligere Forstand dette enkelte Menneske, deels s&ae;rligen den Elskede, da elsker Du ikke det Menneske, Du seer. Det er snarere, som havde Du i den Forstand to &O-;ren, at Du ikke som ellers h&o-;rer Eet med begge, men h&o-;rer Eet med det ene, et Andet med det andet. Du h&o-;rer med det ene &O-;re, hvad han siger, og om det nu er viist og rigtigt og skarpsindigt og aandfuldt o. s. v., ak, og kun med det andet &O-;re h&o-;rer Du, at det er den Elskedes Stemme. Du betragter ham med det ene &O-;ie pr&o-;vende, forskende, m&o-;nstrende, ak, og kun med det andet &O-;ie seer Du, at han er den Elskede. O, men saaledes at dele, det er ikke at elske det Menneske, man seer. Er det ikke, som var der bestandigt en Tredie tilstede, selv naar de Tvende ere ene, en Tredie, der koldt pr&o-;ver og vrager, en Tredie, der forstyrrer Inderligheden, en Tredie, der stundom dog vel maa gj&o-;re den Paagjeldende modbydelig ved sig selv og sin Kjerlighed, at den er saaledes kr&ae;sen, en Tredie, der vilde &ae;ngste den Elskede, hvis han vidste, at denne Tredie er tilstede. Hvad betyder det ogsaa, at denne Tredie er tilstede? Betyder det, at hvis ... hvis nu Dette eller Hiint ikke var efter &O-;nske, saa kunde Du ikke elske; betyder altsaa den Tredie Skilsmissen, Adskillelsen, saa altsaa Adskillelsens Tanke er med &streg; i Fortroligheden, ak, ligesom naar i Hedenskabet, vanvittigt, det &o-;del&ae;ggende V&ae;sen er taget med ind i Guddommens Enighed. Betyder denne Tredie, at Kjerlighedens-Forhold dog i en vis Forstand intet Forhold er, at Du staaer over Forholdet og pr&o-;ver den Elskede? Bet&ae;nker Du, at der i saa Fald pr&o-;ves noget Andet, om Du virkeligen har Kjerlighed, eller rettere, at der er noget Andet afgjort, at Du egentligen ikke har Kjerlighed? Thi Livet har jo Pr&o-;ver nok, og disse Pr&o-;ver skulde just finde de Elskende, finde Ven og Ven forenede for at bestaae i Pr&o-;ven. Men skal Pr&o-;ven drages ind med i Forholdet, saa er der begaaet et Forr&ae;derie. Sandeligen, denne hemmelighedsfulde Indesluttethed er den farligste Art Trol&o-;shed; et saadant Menneske bryder ikke sin Tro, men han gj&o-;r det bestandigt sv&ae;vende, om han er bunden ved sin Tro. Er det ikke Trol&o-;shed, naar Din Ven r&ae;kker Dig Haanden, og der da i Dit Haandtryk er et Ubestemt, som var det ham, der trykkede Din Haand, men det var tvivlsomt, om hvorvidt han i dette &O-;ieblik svarede saaledes til Din Forestilling, at Du gjengjeldte det paa samme Maade. Er det at v&ae;re i et Forhold, ligesom hvert &O-;ieblik at begynde forfra paa at komme i Forholdet, er dette at elske det Menneske, Du seer, hvert &O-;ieblik at see pr&o-;vende paa ham, som var det f&o-;rste Gang Du saae ham? Det er modbydeligt at see den Kr&ae;sne, som vrager al Mad, men det er ogsaa modbydeligt at see Den, som vel spiser den Mad, der velvilligt bydes ham, og dog i en vis Forstand ikke spiser, men ligesom bestandigt, om han dog bliver m&ae;t, kun smager paa Maden, eller gj&o-;r sig Umage at smage en l&ae;kkrere Ret i sin Mund, medens han m&ae;ttes ved den tarveligere. Nei, skal et Menneske fuldkomme den Pligt i at elske at elske de Mennesker, han seer, da maa han ikke blot blandt de virkelige Mennesker finde dem, han elsker, men han maa udrydde al Tvetydighed og Kr&ae;senhed i at elske dem, at han i Alvor og Sandhed elsker dem som de ere, i Alvor og Sandhed fatter Opgaven: at finde den nu engang givne eller valgte Gjenstand elskelig. Vi mene ikke hermed at anprise en barnagtig Forgabethed i den Elskedes Tilf&ae;ldigheder, endnu mindre en kj&ae;len Eftergivenhed paa urette Sted; langtfra, det Alvorlige ligger just i, at Forholdet selv vil med forenet Kraft k&ae;mpe mod det Ufuldkomne, overvinde det Mangelfulde, fjerne det Ueensartede. Dette er Alvoren, det Kr&ae;sne er at gj&o-;re Forholdet selv tvetydigt. Den Ene bliver ikke ved sin Svaghed eller ved sin Feil gjort fremmed for den Anden, men Foreningen betragter det Svagere som det Fremmede, hvilket er begge lige vigtigt at overvinde og fjerne. Det er ikke Dig, der paa Grund af den Elskedes Svaghed skal ligesom fjerne Dig fra ham eller gj&o-;re Dit Forhold fjernere, men tvertimod skal de Tvende holde desto fastere og inderligere sammen, for at fjerne Svagheden. Saasnart Forholdet gj&o-;res tvetydigt, saa elsker Du ikke det Menneske Du seer, saa er det jo som fordrede Du noget Andet, for at kunne elske; men naar Feilen eller Svagheden gj&o-;r Forholdet inderligere, ikke som skulde nu Feilen fastholdes, men just for at overvinde den, saa elsker Du det Menneske, Du seer. Du seer Feilen, men det, at Dit Forhold saa bliver inderligere, det viser just, at Du elsker det Menneske, hos hvem Du dog seer Feilen eller Svagheden eller Ufuldkommenheden. Som der gives hykkelske Taarer, en hykkelsk Sukken og Klagen over Verden, saaledes gives der ogsaa en hykkelsk Sorg over den Elskedes Svagheder og Ufuldkommenheder. Det er saa nemt og saa bl&o-;dagtigt at &o-;nske den Elskede i Besiddelse af alle mulige Fuldkommenheder, og naar der da mangler Noget, saa er det igjen saa nemt og saa bl&o-;dagtigt at sukke og s&o-;rge og blive sig selv vigtig ved sin formentlige saa rene og saa dybe Sorg. Det er overhovedet en maaskee almindeligere Form af Vellystighed, selvisk at ville stadse med den Elskede eller Vennen, og saa at ville fortvivle over enhver Ubetydelighed. Men skulde det v&ae;re at elske de Mennesker man seer! O, nei de Mennesker man seer, og altsaa saaledes ogsaa med os, naar Andre see os, de ere ikke saaledes fuldkomne, og dog er det saa ofte Tilf&ae;ldet, at et Menneske i sig selv udvikler denne kj&ae;lne Skr&o-;belighed, der kun er beregnet paa at elske Fuldkommenhedernes fuldst&ae;ndige Indbegreb, og dog, uagtet vi Mennesker alle ere ufuldkomne, seer man saa sjeldent den sunde, st&ae;rke, dygtige Kjerlighed, der er beregnet paa at elske de ufuldkomnere, det er, de Mennesker, vi see. Naar det er Pligt i at elske at elske de Mennesker vi see, da er der ingen Gr&ae;ndse for Kjerligheden; skal Pligten fuldkommes, da maa Kjerligheden v&ae;re gr&ae;ndsel&o-;s, det er uforandret, hvorledes end Gjenstanden forandres. Lad os t&ae;nke paa hvad der i Indledningen til denne Overveielse blev mindet om: Forholdet mellem Christus og Peder &streg; mon dog vel Peder, is&ae;r i hans Forhold til Christus, var som et Indbegreb af alle Fuldkommenheder; og paa den anden Side, Christus kjendte dog vel hans Feil. Lad os tale ganske menneskeligt om dette Forhold. Gud veed, hvad det i Almindelighed er for ubetydelige og dog saa omhyggeligt opsamlede og saa omhyggeligt gjemte Smaating, der enten strax eller, hvad der er ligesaa s&o-;rgeligt, efter lang Tids Forl&o-;b, give os Mennesker Anledning til at anklage den Ene den Anden for Egennyttighed, Trol&o-;shed, Forr&ae;derie; Gud veed, hvor langt det som oftest er fra, at den Klagende gj&o-;r sig endog blot en ringe Anstrengelse for at s&ae;tte sig i den Anklagedes Sted, at Dommen, den strenge, den skaanselsl&o-;se, ikke maatte v&ae;re en overilet Dom, men idetmindste forsaavidt bet&ae;nksom, at den med Bestemthed veed, hvorom den d&o-;mmer; Gud veed, hvor ofte man seer dette s&o-;rgelige Syn, hvorledes Lidenskaben strax udruster selv den maaskee ellers Indskr&ae;nkede, naar han formeentligen er en Forurettet, med en Skarpsindighed, som er forbausende, og derimod hvorledes den slaaer selv den maaskee ellers Indsigtsfulde, naar han formeentligen er en Forurettet, med Dumhed i Forhold til enhver formildende, undskyldende, retf&ae;rdiggj&o-;rende Opfattelse af Uretten, fordi den kr&ae;nkede Lidenskab behager sig selv i at v&ae;re forblindet skarpsindig: men dette ville vi jo dog alle v&ae;re enige om, at dersom der i et Forhold mellem tvende Venner h&ae;ndte hvad der h&ae;ndte Christus med Peder, da var der sandeligen Grund nok til at bryde &streg; med en saadan Forr&ae;der. Dersom Dit Liv var bragt i den yderste Afgj&o-;relse, og Du havde en Ven, der af egen Drift h&o-;it og dyrt tilsvoer Dig Troskab, ja at ville vove Liv og Blod for Dig, og han da i Farens &O-;ieblik end ikke udeblev (det havde dog n&ae;sten v&ae;ret mere tilgiveligt), nei han kom, han var tilstede, men han r&o-;rte ikke en Haand, han stod rolig og saae til, dog nei han stod ikke rolig, hans eneste Tanke var at frelse sig selv, og paa ethvert Vilkaar, han end ikke greb Flugten (det havde dog n&ae;sten v&ae;ret mere tilgiveligt), nei han blev staaende som &streg; Tilskuer, hvad han sikkrede sig at kunne v&ae;re &streg; ved at fornegte Dig: hvad saa? Vi ville endnu ikke lade Efters&ae;tningen f&o-;lge, lad os kun ret levende fremstille Forholdet og tale ganske menneskeligt derom. Altsaa, Du stod anklaget af Dine Fjender, d&o-;mt af Dine Fjender, det var bogstavelig Sandhed, at Du stod overalt omgiven af Fjender. De M&ae;gtige, som dog maaskee kunde have forstaaet Dig, de havde forh&ae;rdet sig mod Dig, de hadede Dig. Derfor stod Du nu anklaget og d&o-;mt &streg; medens en forblindet, rasende M&ae;ngde hylede Forhaanelser mod Dig, vanvittigt endog jublende ved Tanken om, at Dit Blod skulde komme over dem og deres B&o-;rn. Og dette behagede de M&ae;gtige, som ellers selv saa dybt foragtede M&ae;ngden, det behagede dem, fordi det tilfredsstillede deres Had, at det var dyrisk Vildhed og den laveste Usselhed, der i Dig havde fundet sit Rov og sit Bytte. Du havde forligt Dig med Din Skjebne, forstaaet Dig i, at der ikke var eet eneste Ord at sige, da Forhaanelsen blot s&o-;gte Anledning, saa det h&o-;imodige Ord om Din Uskyldighed vilde give Forhaanelsen ny Anledning, som var det Trods, saa det klareste Beviis for Din Retf&ae;rdighed vilde forbittre og gj&o-;re Forhaanelsen endnu mere rasende, saa et Smertens Udbrud kun vilde give Forhaanelsen ny Anledning som var det Feighed. Saaledes stod Du udst&o-;dt af det menneskelige Samfund, og dog ikke udst&o-;dt, Du stod jo omgiven af Mennesker nok, men Ingen af dem Alle saae i Dig et Menneske, om de dog i en anden Forstand i Dig saae et Menneske, thi et Dyr vilde de ikke have behandlet saa umenneskeligt. O, R&ae;dsel, forf&ae;rdeligere end om Du var falden mellem vilde Dyr; thi mon vel selv de blodt&o-;rstigste Rovdyrs vilde, natlige Hyl er saa r&ae;dsomt som en rasende M&ae;ngdes Umenneskelighed, mon vel i Flokken det ene Rovdyr kan hidse det andet til en st&o-;rre Vildhed end den for hver enkelt naturlige, saaledes som i den angerl&o-;se M&ae;ngde det ene Menneske kan hidse det andet til mere end dyrisk Blodt&o-;rst og Vildhed; mon vel selv det blodt&o-;rstigste Rovdyrs skumle eller gnistrende Blik har denne det Ondes Brand, som opt&ae;ndes i den Enkeltes &O-;ie, naar han hidset og hidsende raser med i den vilde M&ae;ngde! Saaledes stod Du anklaget, d&o-;mt, forhaanet; forgj&ae;ves s&o-;gte Du at opdage en Skikkelse, der dog lignede et Menneske, end sige et velvilligt Ansigt, som Dit &O-;ie kunde hvile sig paa &streg; da saae Du ham, Din Ven, men han fornegtede Dig; og Forhaanelsen, der havde lydt h&o-;ir&o-;stet nok, l&o-;d nu som om Echo hundrede Gange for&o-;gede den! Dersom Dette var skeet Dig, ikke sandt, da vilde Du allerede ansee dette for h&o-;imodigt af Dig, om Du, istedenfor at t&ae;nke paa Hevn, vendte Dit &O-;ie bort fra ham og sagde ved Dig selv: &anfbeg;jeg gider ikke see den Forr&ae;der for mine &O-;ine&anfslut;! &streg; Hvor anderledes handlede Christus! Han vendte ikke sit &O-;ie bort fra ham for ligesom at blive uvidende om, at Peder var til, han sagde ikke, jeg vil ikke see den Forr&ae;der, han lod ham ikke skj&o-;tte sig selv, nei, han &anfbeg;saae paa ham&anfslut;, han indhentede ham strax med et Blik, havde det v&ae;ret muligt, visseligen han havde ikke undladt at tale til ham. Og hvorledes saae Christus paa Peder? Var dette Blik frast&o-;dende, var det som et Blik til Afskeed? O, nei, det var som naar Moderen seer Barnet ved dets egen Uforsigtighed i Fare, og nu, da hun ikke kan komme til at gribe Barnet, indhenter det med sit vel bebreidende men ogsaa frelsende Blik. Altsaa Peder var i Fare? Ak, hvo kan ikke indsee det: hvor tungt for et Menneske at have fornegtet sin Ven! Men den forurettede Ven kan i Vredens Lidenskab ikke see, at den Fornegtende er i Fare. Dog han, der kaldes Verdens Frelser, han saae altid klart, hvor Faren var, at det var Peder, som var i Fare, Peder, som skulde og maatte frelses. Verdens Frelser saae ikke feil og saae sin Sag tabt, hvis Peder ikke ilede med at hj&ae;lpe ham, men han saae Peder tabt, hvis han ikke ilede med at frelse Peder. Mon der lever eller har levet noget eneste Menneske, som ikke kan forstaae dette, der er saa klart og saa indlysende, og dog er Christus den Eneste, som saae dette i Afgj&o-;relsens &O-;ieblik, da han selv var den Anklagede, den D&o-;mte, den Forhaanede, den Fornegtede. &streg; Sjeldent fors&o-;ges et Menneske i en Afgj&o-;relse paa Liv og D&o-;d, og sjeldent faaer altsaa et Menneske Anledning til saa yderligt at fors&o-;ge Venskabets Hengivenhed, men blot det i et vigtigere &O-;ieblik at finde Frygtagtighed, Klogskab, hvor Du i Kraft af Venskabet var berettiget til at s&o-;ge Mod og Besluttethed, at finde Tvetydighed, Tvesindethed, Undvigelse istedenfor Aabenhed, Bestemthed, Tilhold, blot det at finde Pjattethed istedenfor besindig Overskuelse: ak, hvor vanskeligt da, i &O-;ieblikkets og i Lidenskabens Skynding strax at kunne forstaae, paa hvilken Side Faren er, hvilken af Vennerne der er meest i Fare, Du eller han, der saaledes lader Dig i Stikken; hvor vanskeligt da at elske det Menneske man seer &streg; naar man seer ham saaledes forandret! Vi ere nu vante til at prise Christi Forhold til Peder, lad os vel vogte paa, at denne Lovpriisning ikke er et Sandsebedrag, en Indbildning, fordi vi ikke formaae eller ikke ville anstrenge Tanken til at t&ae;nke os samtidige med Begivenheden, saa vi altsaa prise Christus og derimod, forsaavidt vi kunne blive samtidige med en lignende Begivenhed, handle og t&ae;nke ganske anderledes. Der er ingen Efterretning opbevaret angaaende de Samtidiges Opfattelse af Christi Forhold, men dersom Du tr&ae;ffer dem, disse Samtidige, saa sp&o-;rg dem, og Du skal h&o-;re, at der i denne Anledning, som n&ae;sten i Anledning af Alt hvad Christus gjorde, blev sagt: &anfbeg;den Daare; lad nu ogsaa hans Sag v&ae;re nok saa fortvivlet tabt, dog ikke at have Kraft til at samle hele sin Styrke for sidste Gang i et eneste Blik, der kunde knuse denne Forr&ae;der! Hvilken klynkende Svaghed! Er det at handle som en Mand!&anfslut; Saaledes blev der d&o-;mt, og Forhaanelsen fik et nyt Udtryk. Eller der blev sagt af den M&ae;gtige, som meente at overskue Forholdet: &anfbeg;ja, hvorfor s&o-;gte han sit Selskab med Syndere og Toldere, sine Tilh&ae;ngere blandt den ringeste Deel af Folket, han skulde have sluttet sig til os, til de Fornemmes Synagoge, men nu faaer han L&o-;n som forskyldt, nu, da det viser sig, hvad man kan stole paa den Art Mennesker. Men som han altid har priisgivet sig selv, saa gj&o-;r han det da indtil det Sidste, han ikke engang forbittres over en saa lumpen Trol&o-;shed.&anfslut; Eller der blev sagt af en Kl&o-;gtigere, som endog meente sig selv at v&ae;re godmodig: &anfbeg;det, at Ypperstepr&ae;sterne have ladet ham gribe, det, at han, sv&ae;rmerisk som han var, nu seer Alt tabt, det maa have sv&ae;kket hans Forstand og brudt hans Mod, saa han ganske er sjunken sammen i en qvindagtig kraftesl&o-;s Mathed; deraf lader det sig forklare, at tilgive et saadant Forr&ae;derie, thi ingen Mand handler saaledes!&anfslut; Ak, det er kun altfor sandt: ingen Mand handler saaledes. Netop derfor er vel ogsaa Christi Liv det eneste Tilf&ae;lde, hvor det er seet, at en L&ae;rer, i det &O-;ieblik hans Sag som hans Liv er tabt og Alt forspildt, forf&ae;rdeligst ved Disciplens Fornegtelse, at en L&ae;rer, ved sit Blik, i det &O-;ieblik og i denne Discipel vinder sin ivrigste Tilh&ae;nger, og saaledes for en stor Deel sin Sag, skj&o-;ndt det er skjult for Alle. Christi Kjerlighed til Peder var saaledes gr&ae;ndsel&o-;s, han fuldkommede i at elske Peder det at elske det Menneske, man seer. Han sagde ikke &anfbeg;Peder maa f&o-;rst forandre sig og blive et andet Menneske, inden jeg kan elske ham igjen&anfslut;, nei, lige omvendt, han sagde: &anfbeg;Peder er Peder, og jeg elsker ham; min Kjerlighed, dersom ellers Noget, skal just hj&ae;lpe ham til at blive et andet Menneske.&anfslut; Han afbr&o-;d altsaa ikke Venskabet, for saa maaskee at begynde det igjen engang, naar Peder var bleven et andet Menneske; nei, han bevarede Venskabet uforandret og var just derved Peder behj&ae;lpelig i at blive et andet Menneske. Troer Du, at Peder uden dette Christi trofaste Venskab var bleven vunden igjen? Men det er saa nemt at v&ae;re Ven, naar dette ikke betyder Andet end at fordre noget Bestemt af Vennen, og, naar Vennen ikke svarer til denne Fordring, saa lade Venskabet v&ae;re forbi, indtil det maaskee begynder igjen, naar han svarer til Fordringen. Er dette et Venskabs Forhold? Hvo er da n&ae;rmere til at hj&ae;lpe en Feilende end Den, som kalder sig hans Ven, selv om Forseelsen begaaes mod Vennen. Men Vennen unddrager sig, og siger (ja det er som var det en Trediemand der talte): naar han er blevet et andet Menneske, saa kan han maaskee atter blive min Ven. Og det er ikke langtfra, at vi Mennesker endog ansee en saadan Adf&ae;rd for h&o-;imodig. Men sandeligen, det er langtfra, at man om en saadan Ven kan sige, at han i at elske elsker det Menneske han seer. Christi Kjerlighed var gr&ae;ndsel&o-;s, som den maa v&ae;re det, naar dette skal fuldkommes: i at elske at elske det Menneske, man seer. Dette er meget let at indsee. Hvor meget nemlig og hvorledes end et Menneske forandres, han forandres dog vel ikke saaledes, at han bliver usynlig. Er dette &streg; Umulige &streg; ikke Tilf&ae;ldet, saa see vi ham jo, og Pligten er at elske det Menneske, man seer. I Almindelighed mener man, at, naar et Menneske v&ae;sentligen har forandret sig til det V&ae;rre, han da er saaledes forandret, at man er fritagen fra at elske ham. Hvilken Forvirring i Sproget: at fritages &streg; fra at elske, som var det en tvungen Sag, en Byrde man &o-;nskede at kaste af sig! Men Christendommen sp&o-;rger: kan Du da paa Grund af denne Forandring ikke mere see ham? Dertil maa Svaret blive: vistnok kan jeg see ham, jeg seer jo netop, at han ikke er mere v&ae;rd at elske. Men seer du det, saa seer Du egentligen ikke ham (hvad Du dog i en anden Forstand ikke kan negte Du gj&o-;r), Du seer blot Uv&ae;rdigheden, Ufuldkommenheden, og indr&o-;mmer derved, at Du, da Du elskede ham, i en anden Forstand ikke saae ham, men blot saae hans Fortrin og Fuldkommenheder, som Du elskede. Christeligt forstaaet derimod er det at elske netop at elske det Menneske, man seer. Eftertrykket ligger ikke paa at elske de Fuldkommenheder man seer hos et Menneske, men Eftertrykket ligger paa det Menneske man seer, hvad enten man nu hos dette Menneske seer Fuldkommenheder eller Ufuldkommenheder, ja hvor s&o-;rgeligt end dette Menneske har forandret sig, da han jo ikke har oph&o-;rt at v&ae;re det samme Menneske. Den, som elsker de Fuldkommenheder han seer hos et Menneske, han seer ikke Mennesket, og h&o-;rer derfor op at elske, naar Fuldkommenhederne h&o-;re op, naar Forandringen indtr&ae;der, hvilken Forandring, selv den s&o-;rgeligste, dog vel ikke betyder, at Mennesket h&o-;rer op at v&ae;re til. Ak, men selv den viseste og sindrigste blot menneskelige Opfattelse af Kjerlighed er dog noget h&o-;itflyvende, noget sv&ae;vende; den christelige Kjerlighed derimod stiger fra Himlen ned til Jorden. Retningen er saaledes den modsatte. Den christelige Kjerlighed skal ikke svinge sig til Himlen, thi den kommer fra Himlen og med Himlen; den stiger ned og naaer derved det, at elske det samme Menneske i alle Forandringer, fordi den seer det samme Menneske i alle Forandringerne. Den blot menneskelige Kjerlighed er bestandigt if&ae;rd med ligesom at flyve bort efter, eller flyve bort med den Elskedes Fuldkommenheder. Vi sige om en Forf&o-;rer, at han stj&ae;ler en Piges Hjerte; men om al blot menneskelig Kjerlighed, selv naar den er skj&o-;nnest, maa man sige, at der er lidt Tyvagtigt ved den, at den dog stj&ae;ler den Elskedes Fuldkommenheder, medens den christelige Kjerlighed skjenker den Elskede alle hans Ufuldkommenheder og Svagheder, og i alle hans Forandringer bliver hos ham, elskende det Menneske, den seer. Dersom dette ikke var saaledes, saa var Christus aldrig kommen til at elske; thi hvor skulde han have fundet den Fuldkomne! Forunderligt! Hvad var det nemlig egentligen, der for Christus var til Hinder i at finde den Fuldkomne, mon ikke, at han selv just var den Fuldkomne, hvilket kjendes paa, at han gr&ae;ndsel&o-;s elskede det Menneske han saae. Hvilken underlig Krydsen af Forestillingerne! Vi tale bestandigt i Forhold til Kjerlighed om den Fuldkomne og den Fuldkomne, Christendommen taler ogsaa bestandigt i Forhold til Kjerlighed om den Fuldkomne og den Fuldkomne, ak, men vi Mennesker tale om at finde den Fuldkomne for at elske ham, Christendommen taler om at v&ae;re den Fuldkomne, der gr&ae;ndsel&o-;st elsker det Menneske, han seer. Vi Mennesker ville see op ad, for at see efter Fuldkommenhedens Gjenstand, (Retningen er dog bestandigt efter det Usynlige), men i Christo saae Fuldkommenheden ned til Jorden og elskede det Menneske, den saae. Og af Christendommen skulle vi l&ae;re, thi det er dog saa i en langt almindeligere Forstand end det er sagt, at Ingen stiger op til Himlen uden Den, som stiger ned fra Himlen: hvor sv&ae;rmerisk Talen end lyder om at svinge sig til Himlen, det er en Indbildning, hvis Du ikke f&o-;rst christeligt stiger ned fra Himlen. Men det christeligt at stige ned fra Himlen er gr&ae;ndsel&o-;st at elske det Menneske Du seer, saaledes som Du seer ham. Vil Du derfor vorde fuldkommen i Kjerlighed, saa str&ae;b at fuldkomme denne Pligt, i at elske at elske det Menneske, man seer, at elske ham saaledes, som Du seer ham, med alle hans Ufuldkommenheder og Svagheder, elske ham, som Du seer ham, naar han ganske har forandret sig, naar han ikke mere elsker Dig, men maaskee ligegyldigt vender sig bort eller vender sig bort for at elske en Anden, elske ham, som Du seer ham, naar han forraader og fornegter Dig. V Vor Pligt at blive i Kjerlighedens Gjeld til hverandre _{Rom. VIII, 8}Rom. XIII, 8. Bliver Ingen Noget skyldige uden dette at elske hverandre. Paa forskjellige Maader har man s&o-;gt at betegne og beskrive, hvorledes Kjerligheden fornemmes af Den, i hvem den er, Tilstanden i Kjerlighed, eller hvorledes det er at elske. Man kalder Kjerligheden en F&o-;lelse, en Stemning, et Liv, en Lidenskab; dog da dette er saa almindelig en Bestemmelse, har man n&o-;iagtigere s&o-;gt at beskrive den. Man har kaldet den et Savn, men vel at m&ae;rke et saadant, at den Elskende bestandigt savner, hvad han dog besidder, en L&ae;ngsel, men vel at m&ae;rke bestandigt efter det, som den Elskende dog eier &streg; thi ellers er det jo ulykkelig Kjerlighed, man beskriver. &streg; Hiin eenfoldige Vise i Oldtiden har sagt, at &anfbeg;Kjerlighed er en S&o-;n af Rigdom og Armod&anfslut;. Hvo var vel ogsaa fattigere end Den, som aldrig har elsket! Men paa den anden Side, mon dog vel selv den Fattigste, der b&o-;iet opsanker Smuler, og ydmygt takker for en Penning, mon han egentligen endog blot har en Forestilling om, hvor lille den Ubetydelighed kan v&ae;re, som har uendeligt V&ae;rd for den Elskende, hvor lille den Ubetydelighed kan v&ae;re, som den Elskende (i sin Armod!) paa det omhyggeligste opsamler og forsigtigt gjemmer &streg; som den kostbareste Skat! Mon selv den Fattigste endog blot er istand til at see, hvad der kan v&ae;re saa lille, at kun Lidenskabens (Kjerligheden i dens Armod!) sk&ae;rpede Blik seer det, og uhyre forst&o-;rret! Men jo mindre Gjenstanden er, hvilken Armoden opsanker, naar denne dertil takker over al Maade, som var Gjenstanden overordentlig stor, desto st&o-;rre beviser Armoden sig jo at v&ae;re. End ikke alle Forsikkringer om den st&o-;rste Armod bevise denne saa afgj&o-;rende, som hvis den Fattige, hvem Du gav mindre end een eneste Skilling, takkede Dig derfor med en Lidenskab, som havde Du givet ham Rigdom og Overflod, med en Lidenskab, som var han nu bleven riig. Ak, thi det er kun altfor vist, at den Fattige blev v&ae;sentligen lige fattig, saa det kun var hans &streg; afsindige Forestilling, at han nu var bleven riig. Saa fattig er Kjerlighedens Armod! &streg; En &ae;del Mand har sagt om Kjerlighed: &anfbeg;den tager Alt og den giver Alt.&anfslut; Hvo modtog vel ogsaa Mere end Den, der modtog et Menneskes Kjerlighed; og hvo gav Mere end Den, der gav et Menneske sin Kjerlighed! Men paa den anden Side, mon vel endog selv Misundelsen, naar den misundeligst afkl&ae;der et Menneske ham hans virkelige eller formentlige Storhed, mon den kan saaledes tr&ae;nge ind til det inderste Undert&o-;i! O, Misundelsen er dog saa dum; den aner ikke engang, hvor det Indelukke kunde v&ae;re, eller at det er til det Indelukke, hvor den sande Rigmand har sine sande Skatte gjemte; den aner ikke, at der virkeligen er et for Tyve (altsaa ogsaa for Misundelsen) dirkefrit Gjemme, ligesom der er Skatte, hvilke Tyve (altsaa ogsaa Misundelsen) ikke formaae at stj&ae;le. Men Kjerligheden kan tr&ae;nge ind indtil det Inderste og kl&ae;de et Menneske saaledes af, at han Intet, Intet eier, saa han selv tilstaaer, at han Intet, Intet, Intet eier. Forunderligt! Misundelsen tager, som den mener, Alt, og, naar den saa har taget det, siger Mennesket: jeg har egentligen Intet tabt. Men Kjerligheden kan tage Alt saaledes, at Mennesket selv siger: jeg eier slet Intet. Dog rigtigst beskriver man maaskee Kjerligheden som en uendelig Gjeld: at et Menneske, naar han gribes af Kjerlighed, fornemmer dette at v&ae;re som at v&ae;re i en uendelig Gjeld. I Almindelighed taler man om, at Den, der bliver elsket, ved at blive elsket kommer i Gjeld. Vi tale saaledes om, at B&o-;rn ere i en Kjerlighedens Gjeld til For&ae;ldrene, fordi disse have elsket dem f&o-;rst, saa at B&o-;rnenes Kjerlighed kun er et Afdrag paa Gjelden, eller en Gjengjeld. Og dette er ogsaa sandt. Men dog er denne Tale altfor meget mindende om et virkeligt Regnskabs-Forhold: der er en Gjeld andraget, og den skal afbetales; det er Kjerlighed, der er viist os, og det skal afbetales med Kjerlighed. Derom tale vi nu ikke, om, at man ved at modtage kommer i Gjeld. Nei, Den, som elsker, han er i Gjeld; idet han fornemmer sig greben af Kjerligheden, fornemmer han dette som at v&ae;re i en uendelig Gjeld. Vidunderligt! At give et Menneske sin Kjerlighed er jo, som sagt, det H&o-;ieste et Menneske kan give &streg; og dog, just idet han giver sin Kjerlighed, og just ved at give den kommer han i en uendelig Gjeld. Derfor kan man sige, at dette er Kjerlighedens Eiendommelige: at den Elskende ved at give, uendeligt, kommer &streg; i uendelig Gjeld. Men dette er det Uendeliges Forhold, og Kjerlighed er uendelig. Ved at give Penge kommer man sandeligen ikke i Gjeld, tvertimod kommer jo Modtageren i Gjeld. Naar derimod den Elskende giver, hvad der uendeligt er det H&o-;ieste, det ene Menneske kan give det andet, sin Kjerlighed, saa kommer han selv i en uendelig Gjeld. Hvilken skj&o-;n, hvilken hellig Undseelse f&o-;rer ikke Kjerligheden med sig; den ikke blot ikke t&o-;r overtale sig til at blive sig sin Gjerning bevidst som noget fortjenstligt, men den undseer sig endog for at blive sig sin Gjerning bevidst som et Afdrag paa Gjelden; den bliver sig sin Given bevidst som en uendelig Gjeld, hvilken det jo er umuligt at afbetale, da bestandigt det at give er at komme i Gjelden. Saaledes kunde man beskrive Kjerligheden. Dog Christendommen dv&ae;ler aldrig ved Tilstande, eller ved at beskrive dem, den haster altid til Opgaven eller med at s&ae;tte Opgaven. Dette er just udtrykt i de forel&ae;ste apostoliske Ord &anfbeg;bliver Ingen Noget skyldige uden det at elske hverandre&anfslut;, hvilke Ord vi l&ae;gge til Grund for denne Overveielse: Vor Pligt at blive i Kjerlighedens Gjeld til hverandre. At blive i en Gjeld! Men skulde det v&ae;re vanskeligt, Intet er jo lettere end at blive i en Gjeld! Og paa den anden Side, at blive i en Gjeld skulde det v&ae;re Opgaven, vi mene jo ellers just, at Opgaven er at komme ud af en Gjeld; Gjelden v&ae;re en hvilkensomhelst, den v&ae;re Penge-Gjeld, &Ae;res-Gjeld, L&o-;fte-Gjeld, kort hvilkensomhelst, Opgaven pleier ellers altid at v&ae;re, jo f&o-;r jo hellere at komme ud af Gjelden. Men her skulde det v&ae;re Opgaven, altsaa en &Ae;re, at blive i den. Og dersom det er Opgaven, saa maa det jo v&ae;re en Handling, maaskee en vidtl&o-;ftig, en vanskelig Handling; men at blive i en Gjeld er dog vel netop Udtrykket for ikke at foretage sig det Mindste, Udtrykket for Uvirksomhed, Ligegyldighed, Dorskhed. Og dette Samme skal her v&ae;re Udtrykket for det meest modsatte af Ligegyldighed, Udtrykket for uendelig Kjerlighed! See, alt Dette, alle disse besynderlige Vanskeligheder, der ligesom optaarne sig mod denne underlige Tale, tyder paa, at Sagen maa have et egent Sammenh&ae;ng, saa allerede en vis Omdannelse af Sind og Tanke er forn&o-;den for blot at blive opm&ae;rksom paa, hvorom Talen er. Lad os begynde med et lille Tanke-Fors&o-;g. Dersom en Elskende havde gjort for den Elskede noget, menneskeligt talt, saa Overordentligt, saa H&o-;imodigt, saa Opoffrende, at vi Mennesker maatte sige &anfbeg;dette er det H&o-;ieste, det ene Menneske kan gj&o-;re for det Andet&anfslut;: saa var dette jo smukt og godt. Men s&ae;t han tilf&o-;iede &anfbeg;see nu har jeg betalt min Gjeld&anfslut;: var dette da ikke ukjerligt, koldt og strengt talt, var det ikke, om jeg saa t&o-;r sige, en Uanst&ae;ndighed, som aldrig burde h&o-;res og heller aldrig h&o-;res i den sande Kjerligheds gode Selskab! Dersom derimod den Elskende havde gjort dette H&o-;imodige og Opoffrende, og nu tilf&o-;iede &anfbeg;dog har jeg een B&o-;n, o, lad mig forblive i Gjelden&anfslut;: var dette ikke kjerligt talt! Eller hvis den Elskende med enhver Opoffrelse f&o-;ier den Elskedes &O-;nske og nu siger &anfbeg;det er mig en Gl&ae;de med Dette at afdrage en Smule paa den Gjeld &streg; i hvilken jeg dog netop &o-;nsker at blive&anfslut;: var dette ikke kjerligt talt! Eller hvis han reent fortiede, at det kostede ham Opoffrelse, blot for at undgaae det Forvirrende, at det et &O-;ieblik kunde synes som et Afdrag paa Gjelden; var dette ikke kjerligt t&ae;nkt! Naar saa er, er det jo udtrykt, at et egentligt Regnskabs-Forhold er ut&ae;nkeligt, er Kjerligheden det Vederstyggeligste. Et Regnskab kan kun finde Sted, hvor der er et endeligt Forhold, fordi det Endeliges Forhold til _{EndeligeEndelige} det Endelige lader sig udregne. Men den Kjerlige kan ikke regne. Naar den venstre Haand aldrig faaer at vide, hvad den h&o-;ire gj&o-;r, saa er det umuligt at gj&o-;re et Regnskab op, og ligesaa naar Gjelden er uendelig. At regne med en uendelig St&o-;rrelse er umuligt, thi at regne er netop at endeliggj&o-;re. &streg; Den Elskende &o-;nsker altsaa for sin egen Skyld at blive i Gjelden; han &o-;nsker ikke Fritagelse for nogen Opoffrelse, langtfra. Villig, ubeskriveligt villig, som Kjerlighedens Tilskyndelse er, vil han gj&o-;re Alt, og frygter kun Eet, at han saaledes kunde gj&o-;re Alt, at han kom ud af Gjelden. Dette er, ret forstaaet, Frygten; &O-;nsket er, at blive i Gjelden, men er tillige Pligten, Opgaven. Hvis Kjerligheden i os Mennesker ikke er saa fuldkommen, at dette &O-;nske er vort &O-;nske, saa skal Pligten hj&ae;lpe os til at forblive i Gjelden. Naar det er Pligt at forblive i Kjerlighedens Gjeld til hverandre, da maa der tidligt og sildigt eller evigt vaages over, at Kjerligheden aldrig kommer til at dv&ae;le ved sig selv, eller til at sammenligne sig med Kjerligheden i andre Mennesker, eller til at sammenligne sig med sine Gjerninger, som den har udf&o-;rt. Der h&o-;res i Verden ofte en begeistret og opildnet Tale om Kjerlighed, om Tro og Haab, om Hjertets Godhed, kort om alle Aandens Bestemmelser, en Tale, der i de meest gl&o-;dende Udtryk, med de meest gl&o-;dende Farver skildrer og henriver. Og dog er en saadan Tale ret egentligen en malet V&ae;g, den er ved et n&ae;rmere og alvorligere Eftersyn et Bedrag, da den enten maa smigre Tilh&o-;reren eller spotte ham. Stundom h&o-;res ogsaa christelige Foredrag, hvis hele Hemmelighed er denne, som Tale og Veiledning betragtet, svigefulde Begeistring. Naar nemlig en saadan Tale er h&o-;rt, og nu et Menneske ganske eenfoldigt og redeligt (thi det er just Redelighed at ville handle efter hvad der siges En, at ville indrette sit Liv derefter) sp&o-;rger &anfbeg;hvad skal jeg da gj&o-;re, hvorledes skal jeg faae Kjerligheden til saaledes at flamme i mig&anfslut;: saa maa Taleren egentligen svare &anfbeg;det er et besynderligt Sp&o-;rgsmaal; Den, i hvem Kjerligheden og Troen og Haabet og Hjertets Godhed er, i ham er dette paa den beskrevne Maade, men Den, i hvem dette ikke er, ham kan det ikke hj&ae;lpe at tale til.&anfslut; Besynderligt! Man skulde dog troe, at det is&ae;r var af Vigtighed, at der taltes til dem, som ikke ere saaledes &streg; for at de kunde blive saaledes. Men her ligger just det Svigefulde i Blendv&ae;rket: at tale, som vilde man veilede Menneskene, og saa at maatte tilstaae, at man kun kan tale om dem, som ingen Veiledning beh&o-;ve, fordi de nu engang ere saa fuldkomne, som Talen lyder paa. Men til hvem taler man saa, hvo er det saa, der skal have Gavn af denne Tale, der i det H&o-;ieste har nogle Enkelte, om hvem den taler &streg; dersom det ellers er saa, at der er saadanne Enkelte til. Men skulde saadant Digt og Tant ogsaa v&ae;re Christendom? Saa er det da en Feil af den oprindelige Christendom, at den i Talen om Retf&ae;rdighed og Reenhed bestandigt henvender sig til Syndere og Toldere, som dog vel ikke ere retf&ae;rdige! Saa skulde Christendommen jo, istedenfor saa spydigt at tale om de Retf&ae;rdige, der ikke have Omvendelse behov, rigtigere have pyntet sig ud til en Lovtale over &streg; de Retf&ae;rdige! Men skal dette gj&o-;res, saa faaer Christendommen ikke blot Ingen at tale til, ak, men heller Ingen at tale om; det er, saa er Christendommen bragt til at forstumme. Nei, Christendommen har mindst af Alt anmeldt sig som en Lovtale, og har aldrig befattet sig med at beskrive eller dv&ae;le ved, hvorledes et Menneske nu engang er; den har aldrig gjort Forskjel mellem Menneskene, saa den kun kunde tale om dem, som nu eengang ere saa lykkelige, at v&ae;re saa kjerlige. Christendommen begynder strax med, hvad ethvert Menneske skal vorde. Derfor kalder Christendommen sig en Veiledning, og med Rette; thi Ingen skal forgjeves sp&o-;rge Christus, som er Veien, eller Skriften, som er Veiledningen, om, hvad han skal gj&o-;re: Sp&o-;rgeren skal strax faae det at vide &streg; hvis han selv vil. Dette for at forebygge Misforstaaelse. Enhver, der ikke vil fatte Talen om, hvad man skal gj&o-;re i Forhold til Kjerlighed, at der sandeligen er Meget eller rettere Alt at gj&o-;re baade for at erhverve den og for at bevare den: han har stillet sig udenfor Christendommen, han er en Hedning, som beundrer det Lykkelige, altsaa det Tilf&ae;ldige, men just derfor famler i M&o-;rke &streg; mon det vel ogsaa bliver lysere om En, hvor mange Lygtem&ae;nd der end g&o-;gle! Der er altsaa Noget at gj&o-;re, og hvad maa der nu gj&o-;res for at blive i Kjerlighedens Gjeld til hverandre? Naar Fiskeren har fanget en Fisk, og han &o-;nsker at bevare den levende, hvad maa han saa gj&o-;re? Han maa strax s&ae;tte den i Vand, ellers bliver den mat og d&o-;er efter l&ae;ngere eller kortere Tids Forl&o-;b. Og hvorfor maa han s&ae;tte den i Vand? Fordi Vand er Fiskens Element, og Alt hvad der skal bevares levende maa bevares i sit Element; men Kjerlighedens Element er Uendelighed, Uudt&o-;mmelighed, Umaalelighed. Dersom Du derfor vil bevare Din Kjerlighed, da maa Du passe paa, at den ved Hj&ae;lp af Gjeldens Uendelighed, fangen til Frihed og Liv, bestandig bliver i sit Element, ellers sygner den hen og d&o-;er &streg; ikke efter l&ae;ngere eller kortere Tids Forl&o-;b, thi den d&o-;er strax, hvilket just er et Tegn paa dens Fuldkommenhed, at den ene kan leve i Uendeligheden. At Kjerlighedens Element er Uendelighed, Uudt&o-;mmelighed, Umaalelighed, vil vist Ingen negte, det er og let at indsee. Antag, vi kunne jo antage det, at et Tjeneste-Menneske eller et Menneske, hvis Arbeide og Uleilighed Du kan betale, gj&o-;r n&o-;iagtigt aldeles det Samme for Dig som den Kjerlige, saa der altsaa mellem Summen af deres Gjerninger og Tjenester ikke er den mindste Forskjel for Forstanden at opdage: dog, dog bliver der en uendelig Forskjel, en Umaalelighedens Forskjel. Der er nemlig bestandigt i det ene Tilf&ae;lde en Tilgift, som, besynderligt nok, er uendeligt meget mere v&ae;rd end Det, hvortil den forholder sig som Tilgift. Dette er dog vel just Begrebet &anfbeg;Umaalelighed&anfslut;! I Alt hvad den Kjerlige gj&o-;r for Dig, i den mindste Ubetydelighed som i den st&o-;rste Opoffrelse, giver han bestandigt Kjerligheden med, og derved bliver den mindste Tjeneste, som Du i Forhold til et Tjeneste-Menneske neppe vilde finde v&ae;rd at regne med, umaalelig. &streg; Eller t&ae;nk Dig, et Menneske fik det Indfald at ville fors&o-;ge, om han ikke, uden at elske det andet Menneske, dog, fordi han nu saa vilde det (altsaa for Fors&o-;gets Skyld &streg; ikke for Pligtens Skyld), kunde v&ae;re, som vi sige, ligesaa uudt&o-;mmelig i Opoffrelser, i Tjenester, i Hengivenheds-Yttringer som Den, der elskede dette samme Menneske: Du seer let, han naaer det ikke, der bliver tvertimod en Umaalelighedens Forskjel mellem de Tvende. Den, der virkeligt elsker, har bestandigt et Forspring, og et uendeligt Forspring; thi hver Gang den Anden har udgrundet, beregnet, opfundet en ny Yttring af Hengivenhed, har den Kjerlige allerede udf&o-;rt den, fordi den Kjerlige ingen Beregning beh&o-;ver, og altsaa heller ikke spilder noget Beregningens &O-;ieblik. Men det at v&ae;re og forblive i en uendelig Gjeld, det er netop et Udtryk for Kjerlighedens Uendelighed, saa den ved at blive i Gjelden bliver i sit Element. Der er her et Vexel-Forhold, men uendeligt fra begge Sider. I det ene Tilf&ae;lde er det den Elskede, der i hver en Yttring af den Elskendes Kjerlighed kjerligt fatter Umaaleligheden; i det andet Tilf&ae;lde er det den Elskende, der f&o-;ler Umaaleligheden, fordi han erkjender Gjelden at v&ae;re uendelig: det er Eet og det Samme, der er uendeligt stort og uendeligt lille. Kjerlighedens Gjenstand tilstaaer i Kjerlighed, at den Elskende ved det Mindste gj&o-;r uendeligt mere end alle Andre ved alle de st&o-;rste Opoffrelser; og den Elskende tilstaaer sig selv, at han ved alle mulige Opoffrelser gj&o-;r uendeligt mindre, end han fornemmer Gjelden at v&ae;re. Hvilket vidunderligt Lige for Lige i dette Uendelige! O, de L&ae;rde ere stolte af det Uendeliges Beregning, men her er de Vises Steen: den mindste Yttring er uendeligt st&o-;rre end alle Opoffrelser, og alle Opoffrelser uendeligt mindre end det Mindste til at afdrage paa Gjelden! Men hvad kan nu bringe Kjerligheden ud af sit Element? Saasnart Kjerligheden dv&ae;ler ved sig selv, er den ude af sit Element. Hvad vil det sige at dv&ae;le ved sig selv? Det er at blive sig selv Gjenstand. Men en Gjenstand er altid en farlig Sag, naar man skal bev&ae;ge sig fremad; en Gjenstand er som et endeligt fast Punkt, som Gr&ae;ndse og Standsning, en farlig Sag for Uendelighed. Uendeligt kan det nemlig ikke v&ae;re, at Kjerligheden bliver sig selv Gjenstand, deri er heller ei Fare. Thi uendeligt at v&ae;re sig selv sin Gjenstand er at blive i Uendeligheden, og forsaavidt blot at v&ae;re til eller at vedblive at v&ae;re til, da Kjerlighed er en Fordoblelse i sig selv, forskjellig som Natur-Livets Enkelthed er fra Aandens Fordoblelse. Det maa da altsaa, naar Kjerligheden dv&ae;ler ved sig selv, v&ae;re i sin den enkelte Yttring, at den bliver sig selv Gjenstand, eller at en anden s&ae;rskilt Kjerlighed bliver Gjenstanden, Kjerligheden i det ene Menneske og Kjerligheden i det andet Menneske. Naar Gjenstanden saaledes er en endelig, dv&ae;ler Kjerligheden ved sig selv; thi uendeligt at dv&ae;le ved sig selv er just at bev&ae;ge sig. Men naar Kjerligheden endeligt dv&ae;ler ved sig selv, er Alt tabt. T&ae;nk Dig en Piil, der fl&o-;i, som det hedder, med Pilens Fart, t&ae;nk Dig, at den et &O-;ieblik fik det Indfald, at ville dv&ae;le ved sig selv, maaskee for at see, hvor langt den var kommen, eller hvor h&o-;it den sv&ae;vede over Jorden, eller hvorledes dens Fart forholdt sig til en anden Piils, som ogsaa fl&o-;i med Pilens Fart: i samme Secund falder Pilen til Jorden. Saaledes ogsaa med Kjerligheden, naar den endeligt dv&ae;ler ved sig selv eller bliver sig selv Gjenstand, hvilket n&o-;iagtigere bestemmet er Sammenligningen. Uendeligt sammenligne sig med sig selv kan Kjerligheden ikke, thi uendeligt ligner den saaledes sig selv, at dette blot vil sige den er sig selv; der er i den uendelige Sammenligning intet Tredie, det er en Fordoblelse, altsaa er det ingen Sammenligning. Til al Sammenligning h&o-;rer det Tredie, samt Lighed og Ulighed. Naar der ingen Dv&ae;len er, er der ingen Sammenligning, naar der ingen Sammenligning er, er der heller ingen Dv&ae;len. Men hvad kan nu Sammenligningens Tredie v&ae;re? Kjerligheden i det enkelte Menneske kan sammenligne sig med Kjerligheden i Andre. Saa opdager han, eller mener at opdage, at Kjerligheden i ham er st&o-;rre end i Andre, eller at den i enkelte Andre er st&o-;rre, men saa igjen mindre i Andre. Han meente maaskee f&o-;rst selv, at det blot var et flygtigt Sideblik i Forbigaaende, som hverken kr&ae;vede nogen Tid eller nogen Anstrengelse; ak, men Sammenligningens Sideblik opdager kun altfor let en heel Verden af Forhold og Beregninger. Dette er Standsningen, i samme &O-;ieblik er han if&ae;rd med at komme ud af Gjelden, eller allerede maaskee ude af den &streg; det er ude af Kjerligheden. &streg; Eller Sammenligningens Tredie kan v&ae;re de af Kjerligheden hidtil udf&o-;rte Gjerninger. I samme &O-;ieblik er han, t&ae;llende og veiende, if&ae;rd med at komme ud af Gjelden, eller maaskee allerede, i stor Selvtilfredshed, mere end ude af Gjelden &streg; det er mere end ude af Kjerligheden. I Sammenligningen er Alt tabt, Kjerligheden endeliggjort, Gjelden til at betale &streg; ganske som enhver anden Gjeld, istedenfor at som &Ae;res-Gjeld har den Egenskab, at man f&o-;rst og fremmest, jo f&o-;r jo hellere, maa see at komme ud af den, saa har Kjerlighedens Gjeld den Egenskab, at den er uendelig. Hvad taber Sammenligning altid? Den taber &O-;ieblikket, det &O-;ieblik, som skulde v&ae;re udfyldt med en Yttring af Kjerlighedens Liv. Men at tabe &O-;ieblikket er at blive &o-;ieblikkelig. Et &O-;ieblik tabt, saa er Evighedens Kj&ae;de brudt, et &O-;ieblik tabt, saa er Evighedens Sammenh&ae;ng forstyrret, et &O-;ieblik tabt, saa er det Evige tabt; men at tabe det Evige er jo just at blive &o-;ieblikkelig. Et &O-;ieblik spildt paa Sammenligning, saa er Alt forspildt. Sammenligningens &O-;ieblik er nemlig et selvisk &O-;ieblik, et &O-;ieblik, der vil v&ae;re for sig; just dette er Bruddet, er Faldet &streg; som det er Pilens Fald at dv&ae;le ved sig selv. I Sammenligningen er Alt tabt, Kjerligheden endeliggjort, Gjelden til at betale, ligegyldigt hvilken Plads, om det saa var den &o-;verste, Kjerligheden sammenlignelsesviis mener at indtage i Forhold til Andres Kjerlighed, eller i Forhold til sine egne Bedrifter. Lad os forstaae hinanden. Hvis det i Sandhed var saa, vi kunne jo et &O-;ieblik antage det, at det for Kongens S&o-;n var uv&ae;rdigt og us&o-;mmeligt at omgaaes den simple Mand &streg; dersom han da gjorde det alligevel, og nu til sit Forsvar sagde &anfbeg;jeg opgiver ingenlunde min V&ae;rdighed, jeg skal vel vide at gj&o-;re mig gjeldende som den f&o-;rste ogsaa blandt disse Mennesker&anfslut;: mon da ikke den fine Hofmand vilde sige &anfbeg;Deres H&o-;ihed, dette er en Misforstaaelse; det Us&o-;mmelige ligger i at omgaaes saadanne Mennesker; Deres H&o-;ihed vil jo selv f&o-;le, at det lyder som en Spot, naar der siges om Dem, Fyrsten, at De er den F&o-;rste blandt disse simple Mennesker. Indenfor Sammenligningen er Intet at vinde, n&ae;sten mindst ved at v&ae;re den f&o-;rste indenfor; thi Forholdet selv, Sammenligningens Mulighed er Feiltrinet, og kun det at blive udenfor er den kongelige V&ae;rdighed.&anfslut; Dog dette er jo blot en Sp&o-;g. Men naar hvad der er og skal v&ae;re uendeligt s&o-;ger Omgangens og Sammenligningens slette Selskab med det Endelige, saa er dette us&o-;mmeligt, uv&ae;rdigt, saa er Nedv&ae;rdigelsen forskyldt, selv om man indenfor Sammenligningen mener at v&ae;re den f&o-;rste. Thi, om det saa og var sandt, sammenlignelsesviis at elske mere end alle andre Mennesker er: ikke at elske. At elske er at blive i den uendelige Gjeld, Gjeldens Uendelighed er Fuldkommenhedens Baand. Lad mig oplyse dette Samme ved at tale om et andet Uendelighedens Forhold. T&ae;nk Dig en Begeistret, der begeistret kun vil Eet og begeistret vil offre Alt for det Gode, t&ae;nk Dig, at det nu h&ae;nder ham (hvad da ikke h&ae;nder tilf&ae;ldigviis, men ubetinget vil h&ae;nde, saa l&ae;nge Verden er Verden), at i samme Grad som han arbeider mere og mere uegennyttigt, mere og mere opoffrende, mere og mere anstrenget, i samme Grad arbeider Verden ham mere og mere imod, t&ae;nk Dig ham paa denne Spidse &streg; hvis han et eneste &O-;ieblik seer feil og sammenligner sin Str&ae;ben med Verdens L&o-;n, eller seer feil og sammenligner sin Str&ae;ben med den hidtil udf&o-;rte Bedrift, eller seer feil og sammenligner sit Lod med deres Udm&ae;rkelse, som just ikke synes at br&ae;nde af Begeistring: ak, saa er han tabt. Dog Fristeren tr&ae;der til ham og siger &anfbeg;stands Din Arbeiden, mindsk Anstrengelsen, hav gode Dage, nyd Livet i Magelighed, og tag mod det smigrende Vilkaar, som bydes Dig, at v&ae;re En af de meest Begeistrede&anfslut; &streg; thi Fristeren taler ikke ilde om Begeistring, saa klog er Fristeren nok, saa narrer man heller ikke Menneskene saa let til at lade den fare. Imidlertid vil han ikke give efter for Fristeren, han fornyer sin Anstrengelse. Da tr&ae;der Fristeren atter til ham og siger &anfbeg;stands Din Arbeiden, mindsk Anstrengelsen, hav gode Dage, nyd Livet i Magelighed, ved at tage mod det ubetinget meest smigrende Vilkaar, som rigtignok ogsaa kun kan bydes Dig, at v&ae;re den meest Begeistrede, et Vilkaar, der jo gj&o-;r Dig Livet lettere og skaffer Dig, den Begeistrede, Verdens Beundring, medens Du jo kun gj&o-;r Dig Livet anstrenget og derved vinder Verdens Modstand.&anfslut; Ak, sammenlignelsesviis at v&ae;re den meest Begeistrede er netop: ikke at v&ae;re begeistret. Vee det Menneske, som har ford&ae;rvet sin Sjel i Sammenligningens Besmittelse, saa han ikke kan forstaae det N&ae;ste uden som en uhyre Stolthed og Forf&ae;ngelighed. Thi den Begeistrede siger til Fristeren &anfbeg;viig bort og tag Sammenligningen med Dig.&anfslut; Og dette er just det Rigtige. See, derfor tilraabe vi en Begeistret &anfbeg;luk Dit &O-;ie, stop &O-;ret, hold Dig til Uendelighedens Fordring, da skal ingen Sammenligning snige sig ind til at snigmyrde Din Begeistring derved, at Du blev den meest Begeistrede &streg; sammenlignelsesviis! For Uendelighedens Fordring er selv Din den st&o-;rste Anstrengelse et Barnev&ae;rk, ved hvilket Du ikke skal kunne blive Dig selv vigtig, da Du just kommer til at forstaae, hvor uendeligt meget Mere der fordres af Dig.&anfslut; Vi advare Den, som staaer paa Skibet, der farer frem med Stormens Fart, at han ikke seer i B&o-;lgerne, thi saa bliver han svimmel: saaledes gj&o-;r Sammenligning mellem Uendelighed og Endelighed et Menneske svimmel. Vogt Dig derfor for Sammenligningen, som Verden vil paan&o-;de Dig, thi Verden forstaaer sig ikke mere paa Begeistring end en Pengemand paa Kjerlighed, og Du skal altid finde, at Dvaskhed og Dumhed f&o-;rst af Alt er bet&ae;nkt paa at sammenligne, og paa at fange Alt i Sammenligningens muddrede &anfbeg;Virkelighed&anfslut;. See Dig derfor ikke om, &anfbeg;hils Ingen paa Veien&anfslut; (Luc. 10, 4.), h&o-;r ikke Raabet og Tilraabet, som vil narre Dig Din Begeistring fra og narre dens Kraft til at arbeide i Sammenlignelsens Tr&ae;dem&o-;lle. Lad det ikke forstyrre Dig, at Verden kalder Din Begeistring Galskab, kalder den Selvkjerlighed &streg; i Evigheden skal Enhver blive n&o-;dsaget til at forstaae, hvad Begeistring og Kjerlighed er. Tag ikke mod Vilkaaret, som bydes Dig: for halv Arbeide at faae Verdens hele Beundring; bliv i Uendelighedens Gjeld, glad ved Vilkaaret: Verdens Modstand, fordi Du ikke vil tinge. H&o-;r ikke, thi det er allerede for sildigt: ikke at troe det, h&o-;r ikke, hvad der l&o-;gnagtigt siges om Begeistring paa anden Haand, h&o-;r det ikke, at Du ikke ogsaa paa en anden Maade skal tage Skade ved at troe det, som var ikke ethvert Menneske, der vil det, Uendeligheden lige n&ae;r, og altsaa lige n&ae;r til at blive begeistret. Thi hvad er Begeistring, mon vel blot at ville gj&o-;re og lide Alt, mon ikke tillige derhos bestandigt at ville blive i Uendelighedens Gjeld? For hver Gang Pilen skal fare frem, maa Buestrengen strammes, men for hver Gang Begeistringen fornyer eller i Fornyelsen bevarer sin Fart, maa Gjeldens Uendelighed bet&ae;nkes. Saaledes ogsaa med Kjerlighed. Vil Du bevare Kjerligheden, da maa Du bevare den i Gjeldens Uendelighed. Vogt Dig derfor for Sammenligning. O, Den, som vogter al Verdens kostbareste Skat, beh&o-;ver dog ikke at vaage saa omhyggeligt over, at Ingen faaer Noget at vide derom; thi Du maa tillige vogte paa, at Du ikke selv ved Sammenligning faaer Noget at vide om Kjerligheden. Vogt dig for Sammenligning! Sammenligning er den usaligste Forbindelse, i hvilken Kjerlighed kan indtr&ae;de; Sammenligning er _dendet farligste Bekjendtskab, Kjerlighed kan stifte; Sammenligning er den v&ae;rste af alle Forf&o-;relser. Og ingen Forf&o-;rer er saa hurtig ved Haanden, og ingen Forf&o-;rer er saaledes allevegne tilstede som Sammenligningen, saasnart Dit Sideblik vinker &streg; dog sige ingen Forf&o-;rt til sit Forsvar &anfbeg;Sammenligningen forf&o-;rte mig&anfslut;, thi det var jo ham selv, som opdagede Sammenligningen. Det er bekjendt nok, hvor angest, hvor unyttigt og dog hvor frygteligt anstrenget et Menneske gaaer, naar han veed han gaaer paa den glatte Iis; men det er ogsaa bekjendt nok, at et Menneske tr&ae;der ganske sikkert og fast paa den glatte Iis, naar han ved M&o-;rket eller paa anden Maade er forbleven uvidende om, at han gaaer paa den glatte Iis. Vogt Dig derfor for at opdage Sammenligningen. Sammenligningen er det usunde Skud, der tager V&ae;xten fra Tr&ae;et: forbandet bliver Tr&ae;et en vissen Skygge, men det usunde Skud voxer i usund Trivelighed. Sammenligning er som Naboens fugtige Grund; selv om Dit Huus ikke er bygget derpaa, det synker alligevel. Sammenligning er som den hemmelige T&ae;rings skjulte Orm, der ikke d&o-;er, idetmindste ikke f&o-;r den har faaet Livet af Kjerligheden. Sammenligning er et v&ae;mmeligt Udsl&ae;t, som er slaaet ind og &ae;der ved Marven. Vogt Dig derfor i Din Kjerlighed for Sammenligning. Men naar Sammenligning er det Eneste, som kunde bringe Kjerligheden ud af Gjelden eller if&ae;rd med at komme ud af Gjelden, og Sammenligningen undgaaes, saa bliver Kjerligheden, sund og levende &streg; i den uendelige Gjeld. At forblive i Gjelden er et uendelig underfundigt og dog uendelig fyldestgj&o-;rende Udtryk for Kjerlighedens Uendelighed. Naar man siger om en Naturkraft, f. Ex. at den stormer frem med en uendelig Fart, eller at den bryder frem med en uendelig Kraft og Rigdom, saa synes det bestandigt som var det dog muligt, at den engang maatte standse eller blive udt&o-;mt. Men hvad der, uendeligt i sig selv, tillige har en uendelig Gjeld bag ved sig, det er anden Gang uendeliggjort, det har i sig selv Paapasseren, der bestandigt passer paa, at det ikke standser &streg; Gjelden er anden Gang det Fremskyndende. Naar det er Pligt at blive i Kjerlighedens Gjeld til hverandre, saa er det at blive i Gjelden ikke et sv&ae;rmerisk Udtryk, ikke en Forestilling om Kjerligheden, men Handling, saa bliver Kjerligheden, ved Pligtens Hj&ae;lp, christeligt, i Handling, i Handlingens Fart og just derved i den uendelige Gjeld. At elske er at v&ae;re kommen i en uendelig Gjeld. &O-;nsket at blive i Gjelden kunde synes blot at v&ae;re en Opfattelse af, en Forestilling om Kjerligheden, et sidste, det meest overv&ae;ttes Udtryk, der h&o-;rte med &streg; som Krandsen ved Festlighed. Thi selv det kostbareste B&ae;ger, fyldt med den kosteligste Drik &streg; der mangler dog Noget: at B&ae;geret bekrandses! Og selv den elskeligste Sjel i den deiligste Qvindes Skikkelse &streg; der mangler dog Noget: Krandsen, som fuldender! Saaledes maa der ogsaa tales, naar der tales blot menneskeligt om Kjerligheden: dette &O-;nske, at blive i Gjelden, er Festlighedens H&o-;ieste, er Krandsen ved Festligheden, Noget, der i en vis Forstand hverken gj&o-;r fra eller til (thi man drikker dog vel ikke det bekrandsede B&ae;ger, ei heller voxer Krandsen sammen med Bruden), og netop derfor er det skj&o-;nne Sv&ae;rmeries Udtryk. Blot menneskeligt er skj&o-;nt Sv&ae;rmerie det H&o-;ieste. Men Christendommen taler ikke sv&ae;rmerisk om Kjerlighed; den siger, det er Pligt at blive i Kjerlighedens Gjeld, og siger dette ikke som svimlede Tanken nu for sidste Gang og meest beruset &streg; thi &O-;nsket, at blive i Gjelden, var et overv&ae;ttes Udtryk, og dog kunde det synes at blive om muligt endnu mere overv&ae;ttes ved at v&ae;re Pligt. Selv det Overv&ae;ttes har dog, mod dets Villie, et Skin af at afdrage paa Gjelden, men er det Pligt at blive i den, saa er Umuligheden svunget endnu engang h&o-;iere. Det kunde synes som i en Beruselse, hvor det pludseligt et &O-;ieblik at blive gjort ganske &ae;dru er en For&o-;gelse af Berusetheden; thi endnu mere sv&ae;rmerisk bliver Sv&ae;rmeriet, naar det siges roligt og besindigt, endnu mere eventyrligt bliver det Eventyrlige, naar det fort&ae;lles ganske simpelt som en almindelig Begivenhed. &streg; Men saaledes taler Christendommen ikke; den siger om det, at blive i Gjelden, ganske det Samme, som en &ae;del menneskelig Kjerlighed siger gl&o-;dende, men den siger det ganske anderledes. Christendommen gj&o-;r slet ingen Oph&ae;velser derover, den bliver ikke, som den blot menneskelige Opfattelse af Kjerlighed, overv&ae;ldet af Synet, nei, den taler lige saa alvorligt herom, som om hvad der synes den blot menneskelige Begeistring aldeles ueensartet. Den siger det er Pligt, og tager derved alt det Opildnede, alt det &O-;ieblikkelige, alt det Svimlende bort fra Kjerligheden. Christendommen siger, det er Pligt at blive i Gjelden, og siger dermed, at det er en Handling, intet Udtryk om, ingen eftert&ae;nkende Opfattelse af Kjerligheden. Christeligt forstaaet har intet Menneske i Kjerlighed fuldkommet det H&o-;ieste; og selv hvis det var saa, dette Umulige, der vilde dog i samme &O-;ieblik, christeligt forstaaet, v&ae;re ny Opgave. Men er der i samme &O-;ieblik ny Opgave, saa er det en Umulighed at faae at vide, om man har gjort det H&o-;ieste; thi det &O-;ieblik, i hvilket man skulde faae det at vide, er f&ae;stet i Opgavens Tjeneste, og Mennesket altsaa forhindret i at faae Noget at vide om det foregaaende &O-;ieblik, dertil har han ingen Tid, han er besk&ae;ftiget, i Handlingens Fart, medens der selv i Sv&ae;rmeriets H&o-;ieste er noget Dv&ae;lende. Christendommen forstaaer sig paa hvad det er at handle, og hvad det er i eet v&ae;k med Handling at kunne besk&ae;ftige Kjerligheden. Den blot menneskelige Opfattelse af Kjerlighed beundrer Kjerligheden, og derfor kommer der saa let en Stillestaaen, &O-;ieblikke, hvor der Intet er at gj&o-;re, ledige &O-;ieblikke, det er Sv&ae;rmeriets &O-;ieblikke. Kjerligheden er for den blot menneskelige Opfattelses Forestilling som det overordentlig begavede Barn for de eenfoldige For&ae;ldre: Barnet er saa hurtig f&ae;rdigt med Opgaven, at For&ae;ldrene tilsidst ikke veed, hvad de skulle hitte paa for at holde Barnet besk&ae;ftiget. Kjerligheden er for den blot menneskelige Opfattelses Forestilling som den fyrige, fnysende Ganger, der hurtigt rider Rytteren tr&ae;t, istedenfor at Rytteren skulde kunne, hvis det beh&o-;vedes, ride Gangeren tr&ae;t. Og dette kan Christendommen. Dens Mening er ikke at arbeide Kjerligheden tr&ae;t, o langtfra, men Christendommen veed, i Kraft af sit evige V&ae;sen og med Evighedens Alvor, at den kan magte Kjerligheden, og taler derfor saa simpelt, det er saa alvorligt, om den Sag &streg; ret ligesom den jernst&ae;rke Beridder, som veed, han kan tumle Hesten, ikke beundrer dens Fyrighed, men siger, den skal v&ae;re fyrig, thi han tager ikke Fyrigheden fra Hesten; ved at tvinge Fyrigheden for&ae;dler han den blot. Saaledes veed Christendommen at tvinge Kjerligheden, og at l&ae;re den, at der i ethvert &O-;ieblik er Opgave, veed at holde ud med Kjerligheden, saa denne ydmyget skal l&ae;re, at det er ingen Talemaade, intet Sv&ae;rmerie med at ville blive i Gjelden, men Alvor og Sandhed. Det Farlige var, som viist blev, at Kjerligheden kom til at dv&ae;le sammenlignelsesviis ved sig selv. Dette maa forhindres, men idet det forhindres ved Pligtens Hj&ae;lp, skeer der tillige noget Andet, Kjerligheden kommer til at forholde sig til den christelige Forestilling, eller christeligt til Guds Forestillingen; Gjelds-Forholdet overf&o-;res til Forholdet mellem Menneske og Gud. Det er Gud, der, saa at sige, kjerligt overtager Kjerlighedens Fordring; den Elskende kommer, ved at elske et Menneske, i en uendelig Gjeld &streg; men igjen til Gud som V&ae;rge for den Elskede. Nu er Sammenligning gjort umulig, og nu har Kjerligheden fundet sin Mester. Der er ikke mere Tale om festlig Stemning og stadselig Bedrift; Kjerligheden skal ikke mere, om jeg saa t&o-;r sige, spille paa Menneskelighedens barnagtige Skueplads, der lader det tvivlsomt, om det er Sp&o-;g eller Alvor. Medens Kjerligheden i alle sine Yttringer vender sig ud ad mod Menneskene, hvor den jo har sin Gjenstand og sine Opgaver, veed den dog, at her er ikke Stedet, hvor den skal bed&o-;mmes, men at inderst inde, hvor Kjerligheden forholder sig til Gud, der er Dommen. Det er som naar Barnet er ude blandt Fremmede: Barnet gj&o-;r eftersom det er opl&ae;rt. Men hvad enten de Fremmede synes godt om Barnet eller ikke, hvad enten det forekommer Barnet, at det f&o-;rer sig bedre op end de andre B&o-;rn eller ikke: det alvorligt opdragne Barn glemmer aldrig, at Dommen er hjemme, hvor For&ae;ldrene d&o-;mme. Og dog er jo Opdragelse ikke beregnet paa, at Barnet skal blive hjemme hos For&ae;ldrene, tvertimod paa, at Barnet skal gaae ud i Verden. Saaledes med Kjerligheden, christeligt forstaaet. Det er Gud, der saa at sige opdrager Kjerligheden i et Menneske; men Gud gj&o-;r det ikke for selv ligesom at forlyste sig ved dette Syn, tvertimod gj&o-;r han det, for saa at sende Kjerligheden ud i Verden, idelig besk&ae;ftiget i Opgave. Men den alvorligt opdragne, den christelige Kjerlighed glemmer i intet &O-;ieblik, hvor det er den skal d&o-;mmes, nemlig Aften eller Morgen eller naar det ellers er, kort, hver Gang den fra alle sine Opgaver et &O-;ieblik kommer hjem, bliver overh&o-;rt &streg; for strax at sendes ud igjen. Thi hos selv det h&o-;ieste Sv&ae;rmerie kan Kjerligheden dog dv&ae;le lidt, inden den gaaer ud igjen, men hos Gud er der ingen Dv&ae;len. See saaledes forstaaet er det Alvor og Sandhed med at blive i Kjerlighedens Gjeld til hverandre. Endog det oprigtigst meente og menneskelig talt &ae;dleste Sv&ae;rmerie, endog den meest gl&o-;dende og uegennyttigste Begeistring er dog ikke Alvor, om den end udf&o-;rer det Forbausende, og om den end tillige &o-;nsker at blive i Gjelden. Det Mangelfulde ved selv den &ae;dleste menneskelige Begeistring er, at den, som blot menneskelig, i sidste Forstand ikke er sig selv m&ae;gtig, fordi den ingen h&o-;iere Magt har over sig. Kun Guds-Forholdet er Alvor; det Alvorlige er just, at Opgaven tvinges til sit H&o-;ieste, fordi der er Den, som tvinger med Evighedens Magt, det Alvorlige er, at Begeistringen har Magt over sig og Tvang paa sig. Den Enkelte er forpligtet i Kjerlighedens Gjeld til andre Mennesker, men det er hverken dette enkelte Menneske selv eller andre Mennesker, som skal bed&o-;mme hans Kjerlighed. Naar saa er, maa den Enkelte blive i den uendelige Gjeld. Gud har Sandhedens og Ufeilbarhedens uendelige Forestilling om Kjerlighed, Gud er Kjerlighed, altsaa maa den Enkelte blive i Gjelden &streg; saa sandt Gud bed&o-;mmer det, eller saasandt han bliver i Gud, thi kun i Gjeldens Uendelighed kan Gud blive i ham. Han bliver i Gjelden, og han erkjender tillige, at det er hans Pligt at blive i Gjelden, hans Pligt, at gj&o-;re denne Tilstaaelse, der, christeligt, ikke er Sv&ae;rmeriets, men en ydmyg, kjerlig Sjels. Det Ydmyge ligger i at gj&o-;re Tilstaaelsen; det Kjerlige ligger i at v&ae;re uendelig villig til at gj&o-;re den, fordi det h&o-;rer med til Kjerlighed, fordi der er Salighedens Mening og Sammenh&ae;ng i denne Tilstaaelse; det Christelige ligger i, slet ingen Oph&ae;velse at gj&o-;re derover, fordi det er Pligt. &anfbeg;Bliver derfor Ingen Noget skyldige, uden det at elske hverandre&anfslut;; nei, &anfbeg;betaler Alle Alt, hvad I ere dem skyldige, Den, som I ere Skat skyldige, Skat; Den, som Told, Told; Den, som Frygt, Frygt; Den, som &Ae;re, &Ae;re.&anfslut; Bliver saaledes intet andet Menneske Noget skyldige, ikke hvad Du har laant af ham, ikke hvad Du har lovet ham, ikke hvad han med Rette kan fordre af Dig som Gjengjeld. Bliv, om muligt, intet Menneske Noget skyldig, ingen Forekommenhed, ingen Tjeneste, ingen Deeltagelse i Gl&ae;de eller Sorg, ingen Skaansomhed i at d&o-;mme, ingen Hj&ae;lp i Livet, intet Raad i Farer, ingen Opoffrelse, end ikke den tungeste, nei, i alt Dette bliv intet Menneske noget skyldig; men bliv dog i Skylden, som Du med alt dette ingenlunde har villet og for Gud ingenlunde har kunnet afbetale, den Skyld, at elske hverandre! O, gj&o-;r dette! Og saa blot Eet endnu: &anfbeg;husk itide paa, at dersom Du gj&o-;r dette eller dog str&ae;ber at gj&o-;re derefter, da vil det gaae Dig ilde i Verden.&anfslut; Dette er is&ae;r vigtigt at minde om s&ae;rligt ved denne Tales, almindeligt ved denne lille Bogs Slutning, at Talen ikke usandt skal virke henrivende. Derfor vil Verden just finde Slutningen aldeles forfeilet, hvilket igjen har sin Betydning for at bevise, at Slutningen er &streg; rigtig. Man l&ae;ser og h&o-;rer stundom med Bedr&o-;velse christelige Foredrag, der egentligen udelade den sidste Fare. Hvad der siges om Tro, om Kjerlighed, om Ydmyghed er ganske rigtigt og ganske christeligt; men dog maa en saadan Tale vildlede en Yngling istedenfor at veilede ham, fordi Talen udelader, hvad der saa derpaa h&ae;nder det Christelige i Verden. Talen fordrer, at et Menneske med Selvfornegtelse skal arbeide paa, at udvikle det christelige Sindelag i sig &streg; men saa, saa, ja saa siges der ikke mere, eller de h&o-;ist bet&ae;nkelige n&ae;rmere Bestemmelser forties, medens der tales saadan om og forsikkres, at det Gode har sin L&o-;n, at det er elsket baade af Gud og af Menneskene. Naar nu dette christelige Sindelag, med Rette, anprises som det H&o-;ieste, saa maa jo Ynglingen troe, at hvis han da fuldkommer _{dette det Fordrede} dette eller dog redeligt arbeider paa at fuldkomme det, saa vil det ogsaa gaae ham godt i Verden. See, denne Fortielse af den sidste Vanskelighed (at det nemlig, menneskelig talt, vil gaae ham ilde i Verden, og netop jo mere han udvikler det Christelige i sig) er et Bedrag, som enten maa f&o-;re Ynglingen til at fortvivle over sig selv (som laae Feilen ganske ligefrem hos ham, at han ikke var en sand Christen) eller til mismodigt at opgive sin Str&ae;ben, som h&ae;ndte der ham noget ganske Us&ae;dvanligt, medens der dog kun h&ae;nder ham, hvad Apostelen Johannes taler om, som om det ganske S&ae;dvanlige, naar han siger (1 Joh. 3, 13): &anfbeg;lad dette ikke forundre Eder.&anfslut; Ynglingen har Taleren altsaa bedraget ved at fortie det sande Sammenh&ae;ng, ved at lade som var der, christeligt, kun Strid paa eet Sted, istedenfor, at den sande christelige Strid altid er Dobbelt-Farens, fordi der er Strid paa to Steder: f&o-;rst i Menneskets Indre, hvor han skal stride med sig selv, og saa, naar han gj&o-;r Fremgang i denne Strid, udenfor Mennesket med Verden. Ak, maaskee er en saadan Taler bange for at anbefale det Christelige og det Gode paa denne vistnok besynderlige, men sandf&ae;rdige Maade, at det ingen L&o-;n har i Verden, ja, at Verden just arbeider det imod. Maaskee synes det Taleren, at det er som at slaae sig selv paa sin &streg; veltalende Mund, naar han, efter at have i de meest anbefalende og saa s&ae;rdeles heldigt valgte Vendinger og Udtryk anpriist det Gode, og altsaa lagt det Tilh&o-;reren saa n&ae;r som muligt endnu idag at gaae hen og gj&o-;re derefter, det synes ham maaskee, at det er som at slaae sig selv paa Munden, ja, at det er Synd for Indtrykket af hans smagfulde Veltalenheds Mesterstykke, hvis han saa skulde tilf&o-;ie blandt Anbefalingerne: at det Gode l&o-;nnes med Had, Foragt, Forf&o-;lgelse. Thi hvis saa er, synes det jo naturligere at advare mod det Gode, eller endnu rettere, det gj&o-;r man jo ved at anbefale det paa denne Maade. Taleren er rigtignok i en vanskelig Stilling. Velmenende maaskee, vil han saa gjerne lokke Menneskene: saa udelader han den sidste Vanskelighed, Det, som gj&o-;r Anbefalingen saa vanskelig &streg; og nu gaaer det flydende, baade opl&o-;ftende og taaredrivende, i et henrivende Foredrag. Ak, men dette er, som viist blev, at bedrage. Skal Taleren derimod gj&o-;re Brug af &streg; den vanskelige Anbefaling, saa &anfbeg;skr&ae;kker han Tilh&o-;rerne bort&anfslut;, maaskee vilde Talen n&ae;sten forskr&ae;kke ham selv, han der i h&o-;i Grad feiret, agtet og skatteret, jo beviser, at det gode Christelige har sin L&o-;n i Verden. At han nemlig har L&o-;nnen, om saa Evigheden ti Gange mener, at han har L&o-;nnen borte, at han har L&o-;nnen, kan ikke negtes, men den synes noget verdslig, og er ikke den Godtgj&o-;relse, som Christendommen itide har lovet sine Tilh&ae;ngere, og hvorved den strax har &streg; anbefalet sig. Vi ville sandeligen n&o-;digt gj&o-;re en Yngling opbl&ae;st, og tidligt l&ae;re ham at faae travlt med at d&o-;mme Verden, Gud forbyde, at noget Ord af os skulde kunne bidrage til at udvikle denne Usundhed i et Menneske; vi mene netop at skulle gj&o-;re ham hans Liv indefter saa anstrenget, at han for det F&o-;rste faaer Andet at t&ae;nke paa, thi det er vistnok, at det er et usundt Had til Verden, som, maaskee endog uden engang at have bet&ae;nkt det uhyre Ansvar, &o-;nsker at blive forfulgt. Men paa den anden Side ville vi sandeligen ogsaa n&o-;digt bedrage en Yngling ved at fortie Vanskeligheden, og fortie den just i det &O-;ieblik, vi str&ae;be at anbefale det Christelige, thi da og just da er &O-;ieblikket til at tale. Vi fortr&o-;ste os til frimodigt at turde anprise det Christelige ogsaa med det Tilf&o-;iende, at dets L&o-;n mildest talt er Utak i Verden. Vi ansee det for vor Pligt bestandigt at tale til itide, saa vi ikke stundom anprise det Christelige med Udeladelse af nogen dets v&ae;sentlige Vanskelighed, og til andre Tider, maaskee i Anledning af en enkelt Text, hitte paa nogle Tr&o-;stegrunde for den i Livet Fors&o-;gte. Nei, just da, naar det Christelige st&ae;rkest anprises, skal Vanskeligheden samtidigt fremh&ae;ves. Det er nemlig uchristeligt Klynkerie, om Nogen vil mene: lad os paa enhver Maade vinde Menneskene for det Christelige, og naar saa engang Gjenvordighederne komme over dem, saa har vi jo Raad, saa er det Tid at tale derom. Men heri ligger den Sviig: om det dog ikke skulde v&ae;re muligt, at en Christen kunde slippe fra disse Gjenvordigheder, aldeles i samme Forstand, som En heldigt hverken fors&o-;ges i Armod eller Sygdom. Det vil sige, man seer Verdens Modstand i et tilf&ae;ldigt Forhold til det Christelige, ikke i et v&ae;sentligt: Modstanden kan maaskee komme, men maaskee ogsaa udeblive. Dog denne Betragtning er aldeles uchristelig. Om en Hedning kan have Ret i at prise sig lykkelig i sin D&o-;d, at han slap igjennem Livet og dog forbi alle Gjenvordigheder, er vel muligt; men en Christen maa v&ae;re lidt bet&ae;nkelig ved denne Gl&ae;de i D&o-;ds-&O-;ieblikket &streg; thi, christeligt, staaer Verdens Modstand i et v&ae;sentligt Forhold til det Christeliges Inderlighed. Desuden skal Den, der v&ae;lger det Christelige, netop i det &O-;ieblik have Indtrykket af dets Vanskelighed, at han kan vide, hvad det er han v&ae;lger. Der skal ikke loves Ynglingen Andet, end hvad Christendommen kan holde, men Christendommen kan ikke Andet end holde, hvad den fra f&o-;rst af har lovet: Verdens Utak, Modstand, Forhaanelse, og bestandigt i h&o-;iere Grad, jo alvorligere Christen En bliver. Dette er den sidste Vanskelighed ved det Christelige, og den maa allermindst forties da, naar man anpriser det Christelige. Nei, naar den sidste Vanskelighed forties, saa kan der egentligen ikke tales om det Christelige. Dersom Verden ikke er saaledes som Christendommen oprindeligt antog den at v&ae;re, saa er det Christelige v&ae;sentligen afskaffet. Hvad Christendommen kalder Selvfornegtelse er just og v&ae;sentligen indeholdende en Dobbelt-Fare, ellers er Selvfornegtelsen ikke christelig Selvfornegtelse. Kan derfor Nogen bevise, at Verden eller Christenheden nu er bleven v&ae;sentligen god, som var det Evigheden, saa skal jeg ogsaa bevise, at den christelige Selvfornegtelse er gjort umulig, og Christendommen afskaffet, saaledes som den vil v&ae;re afskaffet i Evigheden, hvor den vil v&ae;re oph&o-;rt at v&ae;re stridende. Den blot menneskelige Selvfornegtelses Tanke er denne: opgiv Dine selvkjerlige &O-;nsker, Attraaer, Planer &streg; saa bliver Du agtet og &ae;ret og elsket som den Retf&ae;rdige og Vise. Man seer let, at denne Selvfornegtelse ikke naaer Gud eller Guds-Forholdet, den bliver verdsligt indenfor Forholdet mellem Menneske og Menneske. Den christelige Selvfornegtelses Tanke er: opgiv Dine selvkjerlige &O-;nsker og Attraaer, opgiv Dine egennyttige Planer og Hensigter, saa Du i Sandhed uegennyttigt arbeider for det Gode &streg; og find Dig saa i, just derfor at v&ae;re afskyet n&ae;sten som en Forbryder, forhaanet, bespottet, find Dig saa i, hvis det fordres af Dig, just derfor at blive henrettet som en Forbryder, eller rettere, find Dig ikke deri, thi det kan man n&ae;sten n&o-;dsages til, men v&ae;lg det frit. Dette veed nemlig den christelige Selvfornegtelse forud, at det vil h&ae;nde den, og v&ae;lger det frit. Christendommen har Evighedens Forestilling om hvad det er at opgive sine egennyttige Hensigter, den lader derfor den Christne ikke slippe for halv Priis. Man seer let, at den christelige Selvfornegtelse naaer Gud, og i Gud har sit eneste Tilhold. Men kun saaledes at v&ae;re forladt &streg; i Dobbelt-Faren er christelig Selvfornegtelse; den anden Fare, eller Faren paa andet Sted er netop Sikkerheden for, at det er i sin Rigtighed med Guds-Forholdet, at det er et reent Guds-Forhold. Og om der ingen anden Dobbelt-Fare var, blot det at ville v&ae;re saaledes forladt, anseer Verden for Dumhed eller Galskab, hvad den altsaa er meget langt fra at &ae;re og beundre. Verden forstaaer sig kun klogt paa Selvfornegtelse, og &ae;rer derfor kun den Selvfornegtelse, som klogt bliver indenfor Verdsligheden. Derfor s&o-;rger Verden bestandigt for, at der er et tilstr&ae;kkeligt Antal af den eftergjorte Selvfornegtelses falske Sedler i Oml&o-;b, ak, og stundom bliver Forholdenes og Tankernes Krydsen saa forviklet, at der h&o-;rer et kyndigere &O-;ie til strax at kjende den falske Seddel. Thi man kan jo ogsaa tage Gud verdsligt med indenfor Verdsligheden, og altsaa faae en Selvfornegtelse, som har Gud-M&ae;rket og dog er falsk. Det kan jo stundom verdsligt tage sig godt ud som det hedder at fornegte sig selv for Guds Skyld, dog ikke i hiin Dobbelt-Farens forladte Fortrolighed med Gud, men saaledes, at Verdsligheden forstaaer dette Menneske og &ae;rer ham derfor. Dog er det let at kjende Falskneriet, thi saasnart Dobbelt-M&ae;rket mangler, saa er Selvfornegtelsen ikke christelig Selvfornegtelse. Det er menneskelig Selvfornegtelse, naar Barnet fornegter sig selv, medens For&ae;ldrenes Favn opmuntrende og tilskyndende aabner sig for det. Det er menneskelig Selvfornegtelse, naar et Menneske fornegter sig selv, og Verden nu aabner sig for ham. Men det er christelig Selvfornegtelse, naar et Menneske fornegter sig selv, og han nu, just fordi Verden derfor lukker sig for ham, st&o-;dt tilbage af Verden maa s&o-;ge Guds Fortrolighed. Dobbelt-Faren ligger jo just i at m&o-;de Modstand der, hvor han havde ventet at finde Bistand, saa han altsaa maa vende sig to Gange, istedenfor, at den blot menneskelige Selvfornegtelse kun vender sig een Gang. Al den Selvfornegtelse derfor, som finder Bistand i Verden, den er ikke christelig Selvfornegtelse. Det var i denne Betydning at de gamle Kirkel&ae;rere sagde: at Hedenskabets Dyder ere glimrende Laster. &streg; Det er blot menneskelig Selvfornegtelse: uden Frygt for sig selv og uden Hensyn til sig selv at vove sig i Fare &streg; i den Fare, hvor &Ae;ren vinker den Seirende, hvor de Medlevendes, Tilskuernes Beundring allerede vinker Den, som blot vover. Man seer let, at denne Selvfornegtelse ikke naaer Gud, men bliver underveis, indenfor Menneskeligheden. Det er christelig Selvfornegtelse: uden Frygt for sig selv og uden Hensyn til sig selv at vove sig i den Fare, om hvilken de Medlevende, hildede og forblindede og medskyldige, ingen Forestilling have eller ville have, at der er &Ae;re at vinde, saa det altsaa ikke blot er farefuldt at vove sig i Faren, men dobbelt farefuldt, fordi Tilskuernes Forhaanelse venter den Modige, ligegyldigt enten han seirer