]> Søren Kierkegaard Journalen GG GG Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Niels W. Bruun og Kim Ravn KA, C pk. 3 læg 1 Af Søren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1833-1843 Kierkegaard Normalformat vers. 1 Søren Kierkegaard Forskningscenteret 2000 http://sks.dk/gg/txt.xml 20090918 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Copist-Exegese. ell. _DaOm Forholdet mellem det N. og det Gl.T. Efterat Hierax ell. Hierakas havde i lang Tid ernæret sig christelig ved at afskrive den hellige Skrift, udfandt han endelig i sin Viisdom, at Forskjellen mell. det N og det Gl. T. var den, at der i hiint ikke lærtes Coelibat &streg; en saadan Opfattelse er dog kun mulig for Folk, som staae i et saa udv: Forhold til _denGjenstanden som en Copist gjør det. d. 6 Aug: 38. Matth. XI, 19: &g.k;&g.a;&g.i..g; &g.e.l.;&g.d;&g.i;&g.k;&g.a;&g.i;&g.o-..a;&g.th;&g.e-; &g.e-.a.; &g.s;&g.o;&g.ph;&g.i..a;&g.a; &g.a.l.;&g.p;&g.o..g; &g.t;&g.o-..c;&g.n; &g.t;&g.e..a;&g.k;&g.n;&g.o-;&g.n; &g.a;&g.u.a.;&g.t;&g.e-..c;&g.sud;&g.punkt; Meget forskjellige Meninger ere blevne opstillede, disse forbigaaes; men da jeg seer, at Chrysostomus allerede og Theoph. have været af den Mening, at &g.t;&g.e;&g.k;&g.n;&g.a; &g.a;&g.u.a.;&g.t;&g.e-..c;&g.sud; ere at forstaae om Jøderne (jfr. de Wette p. 121 n.), og at en og anden senere Fortolker har været af samme Mening, forekommer det mig, at der under denne Forudsætning lod sig opstille følgende Fortolkning: &anfbeg;Viisdommen blev retfærdiggjort&anfslut;, idet den toges bort fra, berøvedes dens &anfbeg;Børn&anfslut; (&g.a.l.;&g.p;&g.o..g; saaledes 2 Thess. 1, 9). Ligesom nemlig Viisdommen paa en Maade skete Uret ved ei at anerkjendes af Jøderne, hvem den først blev tilbudet, saaledes skete den nu sin Ret ved at fratages dem. Dette synes ogsaa det Følgende at bekræfte, hvor Christus især udhæver de Byer, i hvilke de fleste Mirakler vare skete, og hvor han jo altsaa viser Jødernes Utaknemlighed. Uden denne Fortolkning seer jeg heller ei nogen naturlig Overgang til V. 20, hvorimod under denne Antagelse V. 20-24 bliver en alvorligere Gjennemførelse af hvad Christus havde sagt: at de vare som Børnene. d. 12. Jan. 39. Clausen og før ham en stor Mængde Fortolkere ere blevne staaende i Opfattelsen af Mirakelbegrebet alene ved moralske Betragtninger (om de velgjørende Følger for Menneskene, og finde derfor Vanskeligheder ved de Mirakler, hvor et eller andet Individ lider Tab, f. Ex. Gergesenerne). Men vil man end ikke gaae ind paa den langt dybere Undersøgelse, hvorved Miraklet sees som medhenhørende til den ny Tingenes Orden, der i det Ny Testamente kaldes Himmeriges Rige, saa forekommer det mig dog, at den reent æsthetiske Side i Miraklet kunde gjøre ligesaa stor Fordring paa at komme til Orde som den moralske. Saaledes fremtræder den f. Ex. i Brylluppet i Cana, i Christi Vandring paa Havet o. fl. St., og det forekommer mig, at denne Betragtning idetmindste aabner Øiet for en langt større ideel Uendelighed end den Mening, at Lazari Opvækkelse var et Mirakel, fordi det var velgjørende for Lazarus. Denne endelige Hensigt berøver Miraklet ligesom alt Høiere sin sande Uendelighed, sin sande guddommelige Frihed. d. 14. Jan. 39. Den, som ikke kan forstaae det Kongelige saa at sige, der fra denne Side seet ligger i Miraklet, han maa enten være en Spidsborger eller en Judas (Joh. XII, 4). Matth. XI, 11: &g.m;&g.i;&g.k;&g.r;&g.o;&g.t;&g.e;&g.r;&g.o;&g.sud;&g.punkt; Dette Ord forekommer mig at staae med en emphatisk Prægnants. Det kan naturligviis ikke forstaaes saaledes, at Comparationen, af hvilken Comparativet er fremgaaet, er at henlægge indenfor Christendommens egen Grændse &dvs;: den Mindre i Guds Rige; derimod troer jeg, at dette Comparativ er fremgaaet af den christelige Tankegang, ifølge hvilken der i Guds Husholdning kun gives to Stadier: Jødedom og Christendom, og at Christendommen saaledes er et permanent Comparativ til Jødedommen, og at denne Tanke dunkelt har rørt sig i Apostelens Sind, da han satte dette Comparativ. &streg; Vist er det, at de nyere Fortolkere kun altfor ofte have glemt ved deres Fortolkning, at have dette Com parativ in mente. d. 14 Jan: 39. Det synes at fremgaae af Mth: XII, 24-29, at &g.Ch;tus ikke antog, at Dæmoner kunde uddrives ved Djævelens Magt; thi dersom en slig Uddrivelse virkelig lod sig gjøre, da havde &g.Ch;st jo ikke bragt Jøderne i Forlegenhed ved sit Spørgsmaal: ved hvem uddrive da Eders Sønner dem. Spørgsmaalet bliver da nærmest, om en slig Uddrivelse er tænkelig, og dertil kunde man da svare, at Djævelen jo kunde have større Hensigter _medved en saadan Uddrivelse fE at forlokke Flere, saa at hans Rige derfor ikke var i Strid med sig selv. Men paa den anden Side maae vi dog erindre, at en saadan Uddrivelse slet ikke skete for at udrive den Enkelte af Djævlens Magt, hvilket netop in casu var en Modsigelse og Umulighed; men snarere maatte vi vel sige, at et saadant Individ geraadede endnu dybere i Diævlens Magt, saa at &g.Ch;sti Ord. 43-45 om den onde Aands Udgang af Msk. lod sig anvende herom. Forskjellen er altsaa den ved &g.Ch;sti Mirakel helbredes Individet ikke blot fra sin Sygdom, men udrives af den Ondes Magt og overføres i Guds Rige, ved Djævlens Mirakel befries han fra det ene Onde for at ligge under for et endnu større, og i denne Betydning kan man sige, at i Sandhed kan onde Aander ikke uddrives ved Djævelens Hjælp. &streg; d. 15 Jan: 39. Rom IV. En og Anden har forundret sig over, hvorfor P. idet han fremhæver Abraham som et Exempel paa Troen, ikke hellere har taget det Moment af hans Liv, hvor han vilde offre Isaak; men det synes mig netop at være ganske i Paulus Aand i det Hele og af syllogistisk Kraft paa dette Sted, at tage Exemplet om Saras Ufrugtbarhed; thi der var netop Alt overladt til Gud, og hele Livet uden for &g.Ch;std. saavel Jøde som Hedning var i Pauli Øine ligesaa ufrugtbar. &streg; d. 3 April 39.