]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen DD DD Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Leon Jaurnow og Kim Ravn KA, A pk. 2 l&ae;g 3 og B pk. 2 H.P. Barfods fortegnelse 440 Afskrift fra Kierkegaards original, foretaget af Barfod Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1833-1843 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2000 http://sks.dk/dd/txt.xml 20090918 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Journalen DD, s. 1 (DD:1-2) Carl Rosenkranz (Zeitschrift f&u..;r spekulative Theologie v. Bauer. Zweites BandsBandes erstes Heft) p. 1. siger som en historisk-religieus Dom: Gott ist Gott, hvorved han naturligviis betegner J&o-;dedommen, hvor den abstracte Monotheisme ikke tillod noget andet enend tautologisk Pr&ae;dikat om Gud; dette synes mig er ogsaa inddirect udtalt ved den Omst&ae;ndighed, at J&o-;derne jo ikke engang torde udsige deres &h.j;&h.n;&h.w;&h.d;&h.aj;; ligesom ogsaa den S&ae;tning &anfbeg;Gott ist Gott&anfslut; er en Betegnelse af den for J&o-;derne saa charakteristiske Paralellisme, ligesom omvendt deres Paralellisme maatte f&o-;re i sin videre Anvendelse til den S&ae;tning &anfbeg;Gott ist Gott&anfslut; cfr d. 29 Maij 37. a den abstracte Polytheisme har man derimod i J&o-;dernes Pluralis &anfbeg;Elohim&anfslut;, uden noget hverken totalt ell. distributivt Pr&ae;dikat. a Gen: 3, 22. &h.d;&h.a;&h.ch;&h.a;&h.al; &h.w.;&h.n;&h.ae;&h.m.;&h.i;&h.m;, Pluralet i dets Forbindelse med Singularet tyder her hen paa Flerhedens absolute Eenhed. (cfr G&o..;schel.). b Polytheismen MonotheismenMonotheismen skjuler sig altid i Polytheismen, uden at den derfor allevegne sv&ae;ver ligesom hos Gr&ae;kerne (&anfbeg;den ubekjendte Gud&anfslut;) som i en abstracta Mulighed over den d. 29 Maij 37. c cfr. Daub i samme Tidsskrift 3d H 2d B. 1st H: p. 135. &anfbeg;Es ist nicht der Eine, als ein drei-zeitiger Gott, oder: als der, welcher (erstens) ist, der er (zweitens) war, und (drittens) seyn wird, der er ist, (wie ihn das Judenthum, dem Geschichts-Glauben den jenseits-geschichtlichen underordnendunterordnend, und mit solcher Unterordnung sich selbst corrumpirend, knechtisch verehrte) etc.&anfslut;. &streg; Det er en h&o-;ist speculativ og med H: t: Daubs philosophiske Anskuelse meget interessant Bem&ae;rkning, som findes i 3die Hefte af Bauers Tidsskrift p. 127. Han har nemlig i det Foregaaende talt om Forholdet mell. den naturlige og den historiske Sands og viist denne som Betingelse for hiin; men udvikler nu, hvorledes Individet frit kan underordne hiin denne (og dermed Historien (Friheden) under Naturen &streg; ganske) ell. denne hiin (og dermed Friheden over Naturen &streg; for en Deel), og udf&o-;rer nu n&ae;rmere F&o-;lgen af at underordne den historiske under den naturlige og siger, at Subjectet derved kommer paa den Idee: an dem Vergangenen sei das anschaulich-Gewesene das Unverg&a..;ngliche, am Gewesenen das Naturliche das Unverwesliche (das also nicht wie doch der Apostel lehrt &anfbeg;verweslich ges&a..;et wird, und unverweslich auferstehe&anfslut; sondern, indem es selbst das an sich Unverwesliche sei, nur bis zu seiner Wiederveranschaulichung den Schein des Verweslichen habe).&anfslut;. d. 29 Maij 37. Hamann kunde blive en god Repr&ae;sentant for den i &g.Ch;std. liggende (hvorom ved en anden Leilighed); men i ham eensidig udviklede humoristiske Retning, som en n&o-;dv: F&o-;lge a) af den i &g.Ch;std. som saadan liggende Humor b) af den ved Reformationen betingede Isolation af Individet, hvilket ikke kom frem i Katholicismen, der jo da den havde en Kirke vel kunde opponere mod &anfbeg;Verden&anfslut;, ihvorvel den netop i sit rene Begreb som Kirke vel mindre kunde v&ae;re disponeret dertil , men dog i ethvert Tilf&ae;lde ikke kunde udvikle Humoren til en imod Alt sig opponerende og derved temmelig gold idetmindste for al frodig Vegetation blottet og kun med Dv&ae;rg-Birke sparsomt bevoxet Spidse. (Om end det ikke var Tilf&ae;ldet med Hamann, saa maa Grunden hertil s&o-;ges i hans dybe Gemyt og store Genialitet, der dogtog til i Dybde i samme Grad som det indknebedes i Brede (og H: fandt ret Behag i at indbyde sine vide-graadige P Samtidige Tallerkenslikkere paa sin Storkeflaske.); men desuagtet kan meget godt v&ae;re Repr&ae;sentant for dette Standpuncts sande Midte.) c) ved sit eget humoristiske Anl&ae;g af Naturen. Saaledes at man vistnok med Sandhed kan sige, at Hamann er den st&o-;rste Humorist i &g.Ch;std (d: v: da s: som den st&o-;rste Humorist i den Livs-Anskuelse, der selv er den meest humoristiske Verdenshistoriske Livs-Anskuelse &streg; den st&o-;rste Humorist i Verden.). Anerkjendelsen af Reformationens negative Side og Muligheden af de ved den fra Moderkirken fjernede Partiers Tilbagevenden til samme (uden at de derfor beh&o-;ve at vende tilbage som forlorne S&o-;nner) er, vel noget sch&u..;chtern udtalt deri, at de ikke have havt Mod til at gj&o-;re, hvad Katholikerne gj&o-;re ved dem &streg; erkl&ae;re dem for Kjettere &streg; ikke have havt Mod til at fuldende Conclusionen af de Pr&ae;misser, som de selv historisk have givet sig og som de som saadanne synes godt om. d. 2 Juni. Journalen DD, s. 3 (DD:5-6)Naar man ikke n&o-;ie fastholder Forholdet mell. Philosophien (den reen msklige Verdens Anskuelse &streg; det humane Standpunct) og &g.Ch;std; men uden synderlig penetrerende Unders&o-;gelser derom, strax begynder at speculere i Dogmet, kan man let faae tilsyneladende gl&ae;delige, rige Resultater; men det kan ogsaa let gaae som det i sin Tid gik med Merglet, da man uden at have unders&o-;gt dette og Jorsmondet anbragte det paa hvilken som helst Art &streg; man fik yppig Vegetation nogle Aar; men dern&ae;st befandtes Jorden at v&ae;re udmarvet. Det Humoristiske, der overhovedet ligger i &g.Ch;std.a er udtrykt i en Hoveds&ae;tning, hvor det hedder, at Sandheden er skjult i Mysteriet (&g.e;&g.n; &g.m;&g.u;&g.s;&g.t;&u;&g.r;&g.i;&g.o-i..; &g.m;&g.u;&g.s;&g.t;&g.e-;&g.r;&g.i;&g.o-i..; &g.a;&g.p;&g.o;&g.k;&g.r;&g.u;&g.ph;&g.e-;)&g.komma; hvor jo ikke blot l&ae;res, at Sandheden her findes i et Mysterium (et Udsagn Verden i det Hele har haft mere Lyst til at h&o-;re, da der jo tidt nok har dannet sig Mysterier, ihvorvel de i disse Indlemmede da igjen strax opfattede den &o-;vrige Verden i det humoristiske Lys); men endog at den er skjultc i Mysteriet, hvilket netop den over Verdens Klogskab i h&o-;ieste Grad humoriserende Livs-Anskuelse.Livs-Anskuelse; ellers pleier dog Sandheden at v&ae;re aabenbaret i Mysteriet. Forsaavidt &g.Ch;std. ikke udskiller det Romantiske fra sig vil den bestandig, hvor meget den christelige Erkjendelse end tiltager, dog altid huske sin Oprindelse og derfor vide Alt &g.e;&g.n; &g.m;&g.u;&g.s;&g.t;&g.e-;&g.r;&g.i;&g.o-i..;&g.punkt; Det Humoristiske i &g.Ch;std. tr&ae;der d ogsaa frem i den S&ae;tning: mit Aag er let og min Byrde ikke tung; thi den er det jo vistnok i h&o-;ieste Grad er tung for Verden den tungeste der kan t&ae;nkes &streg; Selvforn&ae;gtelse. Den &g.Ch;stnes Uvidenhed (denne reen socratiske Anskuelse, saaledes fE i en Hamann) er naturligviis ogsaa HumoristiskHumoristik; thi hvori ligger denne uden deri at man derved nedtvingende sig selv paa det laveste Standpunct seer op (&dvs;: ned) paa den almdl: Anskuelse dog saaledes at bag ved denne Sig-Neds&ae;ttendSig-Neds&ae;tten ligger en i h&o-;i Grad sig Oph&o-;ien (den &g.Ch;stnes Ydmyghed fE der i sin polemiske Skikkelse mod Verden profiterer sin egen Usselhed; medens den paa den anden Side involverer i sin normale Skikkelse en nobel Stolthed (den mindsteMindste i Himmerigesrige er st&o-;rre end Johannes d. D&o-;ber) ell. i sin Abnormit&ae;t enden hovmodig Isolation fra den almdl. Tingenes Gang (det historiske Nexus). Saaledes spiller ogsaa Miraklet en stor Hovedrolle i denne Livs-Anskuelse ikke paa Grund af det M&ae;gtige der derved er opdrevet for &g.Ch;std.; men fordi derved alle Viism&ae;nds dybsindigste Ideer blive (for dette Standpunct) til Intet ved Siden af Bileams propheterende &Ae;sel. Jo ubetydeligere derfor Miraklet er, om jeg saa maa sige, ell. jo mindre det tr&ae;der i Forhold til den historiske Udvikling, ja endog til den Yderlighed at denne Anskuelse saa at sige frister Gud d:v:s: &o-;nskede et Mirakel der blot blev gjort for at gj&o-;re Hovedet kruset paa Professorer i Physik &streg; desto mere gl&ae;der den sig derover, ja den vil vel meest gl&ae;de sig over Forvandlingen af Viin til Vand i Cana. Ja naar den gl&ae;der sig over Miraklet ved &g.Ch;sti Opstandelse, da er det ikke den sande Paaske-Gl&ae;de; men meget mere Forn&o-;ielse over Pharis&ae;erne og deres Soldater og deres store Steen for Graven. Derfor dv&ae;ler denne Anskuelse saa gjerne ved Krybben, ved de Pjalter, hvori Barnet blev sv&o-;bt, ved Korsf&ae;stelsen mell. to R&o-;vere.g d. 3 Juni 37. a Jeg seer at Daub i sine nu udgivne Forel&ae;sninger over Anthropologie gj&o-;r ganske kort en lignende Bem&ae;rkning om, hvorfor de Gl. ikke har haft Humor. cfr p. 482 n: d. 17 April 38. b Hvorvidt fremtr&ae;der det det Humoristiske i &g.Ch;sti egne Yttringer fE: Seer til Lilierne paa Marken &streg; dog siger jeg Eder, at Salomo i al sin Pragt var ikke kl&ae;dt som Een af dem; Du har aabenbaret det for de Blinde, de Fattige i Aanden; Marthe Marthe. Disse ere alle Yttringer som med Tils&ae;tning af en polemisk Farve alle vilde v&ae;re humoristiske, men i &g.Ch;sti Mund ere &u;&u;lig forsonende. Ogsaa den Yttring: der er st&o-;rre Gl&ae;de i Himlen over een Synder, der omvender sig end over 100, der ikke have Omvendelse behov (hvor tillige det Ironiske tr&ae;der frema). Det er lettere, at en Kameel gaar igjenem et Naale&o-;ie end at en Riig kommer ind i Guds Rige. a da Meningen jo aldrig kan v&ae;re, at der gaves en eneste Retf&ae;rdig som ei havde Omvendelse behov; den samme Mening er alvorlig udtrykt i de Ord: den, som er uden Br&o-;de kaste den f&o-;rste Steen. c og Begrebet Aabenbaring kan i sig meget godt indeholde Begrebet af det Skjulte, ligesom det Ord &anfbeg;Port&anfslut; bruges for at betegne at man ikke kommer tilbage &h.th;&h.ae;&h.w;&h.aa;&h.m;&h.maqqef;&h.j;&h.e;&h.r;&h..a;&h.aj;&h.a;&h.sh; D&o-;dens Porte. &streg; d. 14 Mai 39. d det Socratiske Princip udtrykt paa Gjerningens Gebeet er: Gud v&ae;re mig arme Synder naadig (det fremtr&ae;der netop i sin Mods&ae;tning til Pharis&ae;eren og den anden roses derfor). e Et Tr&ae;k med H. t. det Humoristiske i &g.Ch;std. er ogsaa det at i Middelalderen der i &g.Ch;std. selv udvikledes Parodien (cfr hvor det ypperligt er skildret i W. Scott &anfbeg;der Abbt&anfslut; Stuttgart 1828. 2 D. p. 40 o: f: der Narrenpapst, der Kinderbischof, der Abt der Unvernunft, hvor tillige det poetisk er opfattet, da det jo her skeer for at spotte Katholicismen, som en velforskyldt Nemesis.). Denne Bem&ae;rkning staaer her raae og maae ford&o-;ies i en Afhandling. f De glemme over Korset hiin dybsindige Bem&ae;rkning: at Korset er Stjernens Element. g og det er jo ogsaa den Vei &g.Ch;std. altid er gaaet gjenem Verden mell. to R&o-;vere (thi det ere vi alle) kun den ene var bodf&ae;rdig og sagde at han leed sin fortjente Straf. &streg; Ingen Prophet, ingen Historiker kunde udfinde et mere betegnende Udtryk for M&u;hamedanismenMuhamedanismen end den selv har givet sig idet nemlig dens hellige Grav sv&ae;ver mellem to Magneter, det er det Guddommelige der ikke er bleven msklig (Incarnation) det Msklige der ikke er bleven guddomelig (&anfbeg;Br&o-;dre og Medarvinger i &g.Ch;sto&anfslut;); det er ikke den individualiserede Polytheisme, ikke den concretiserede Monotheisme (Jehovah); men den abstracte Monotheisme &anfbeg;Gud er een&anfslut; hvor netop Tallet maa urgeres, ikke som J&o-;dernes vel pr&ae;dikatl&o-;se til en vis Grad; men dog mere concretiserede: &anfbeg;jeg er den, som jeg er&anfslut;; det er ikke Incarnation (Messias); ikke blot Prophet (saaledes som Moses.); thi Propheter vare der flere af hos J&o-;derne uden Potents-Forskjel, om end med Grads-; men Muhamed fordrede et specifikt Fortrin som saadan (en Aproximation til en Incarnation; men som naturligviis som Alt i Muhamedanismen blev staaende paa Halvveien.) d. 3 Juni 37. a en attenteret Himmelfart; men Ingen farer op til Himlen uden den, som nedsteeg fra Himlen. b Det er derfor ogsaa ret interessant at see Muhamedanerne paa en underlig ironisk Maade f&o-;re det Vaaben, der saa tr&ae;ffende charakteriserer deres Forhold til &g.Ch;std. &streg; Maanen, der laaner sit Lys fra Solen. (af en Lap Papir af Dato 5 Jan: 3.37, som jeg fandt i min Skuffe.). c I det Ord: jeg er den som jeg er, tr&ae;der allerede mere den personlige evige Bevidsthed frem og udvikler derfor ikke Fatalismen saaledes som den kolde &anfbeg;Eenhed&anfslut;. Ligesom ogsaa disse Ord &anfbeg;jeg er den som jeg er&anfslut; er et ypperligt Svar til utidige Sp&o-;rgere. Hvad er egl. Meningen af de Ord Genes: 3, 22 &anfbeg;See AbrahamAdam er bleven som Een af os etc&anfslut;, hvilke Ord Erdmann (Bauers Tidsskrift 2d B. 1st H: p. 205) bruger for derpaa endydermere at begrunde sin speculative Anskuelse af at Syndefaldet fra een Side seet er et Fremskridt. ? &streg; a cfr. 1 Joh: 3, 2 hvor Ligheden staaer som Resultatet. At Pantheismen udgj&o-;r et overvundet Moment i Religion, er Grundlag for den, synes nu at blive anerkjendt og herved tillige Feilen i Schleiermachers Definition paa Religion som forblivende i Pantheismen, idet han gj&o-;r hiint udenfor Tiden liggende Sammensmeltelses-Moment af det Universelle og det Endelige &streg; til Religion. &streg; Eine Parallele zur Religionsphilosophie von Karl Rosenkranz. (Bauers Tidskrift 2d B. 1ste H. p. 1-32.). Han viser at, naar man vil reducere de forskjellige Religions-Skikkelser til den simpleste Udtryk, man kan opstille 3 Domme. 1) der Mensch ist Gott 2) Gott ist Gott 3) Gott ist Mensch. Det f&o-;rste er naturligviis Ethnicismen; den s&ae;tter Eenheden ikke som den sich vermittelnde; men som umidd, og glemmer, hvor en vermittelnde Proces har fundet Sted, det i Resultatet. Den er en assertorisk Dom. Saaledes er de hedenske Religion Zauberer selv den Magt som &u;de elementariske Magter underkaste sig. I den indiske Religion er Bramanen, ell. hvo der ved Bods&o-;velse etc. h&ae;ver sig dertil umidd eet med Gud. (derfor Un&o-;dvendigheden af hans Erscheinungs Congruents med hans V&ae;sen &streg; ligesom i en anden Retning den katholske Geistlige); i den Buddhistiske er Lamaen umidd Gud. I de dualistiske Religioner er Msk. netop som Mellemv&ae;sen det hiin Proces realiserende, de to Magter beh&o-;ve ham til deres Fuldendelse. Her tr&ae;der istedetfor den abstracte Quietisme Vexelvirkningen mell den positive og negative Substants, deraf 1) det Heroiske; 2) det Tragiske (da Handling er Hovedsagen; men D&o-;den s&ae;tter Gr&ae;ndse derfor.) Hos Gr&ae;kerne var det Kunstreligion den skj&o-;nne Individualit&ae;t. Med den individuelle Frieheds st&o-;rre Bestemmethed tr&ae;der det Heroiske og det Tragiske mere frem (Heracles); men slaaer derpaa over til sit Modsatte. Heroen, der handlende gj&o-;r sig til Gud har sin Mods&ae;tning i Atheisten, der ved T&ae;nkningens Dialectik forn&ae;gter Guderne; det Tragiske i det Komiske, der gj&o-;r den tilf&ae;ldige Individualit&ae;t til det Absolute (Aristophanes). Romerne. Hegel betegner deres Religieusitet ved &anfbeg;Ernsthaftigkeit&anfslut;. R. gik til Afsindighed, i den romerske Keiser, der gjorde sig til Gud: Er hat nicht, wie der chinesische Keiser seinem Willen eine bestimmte Richtung zu geben; er lebt nicht, wie ein Lama, in einem monchischen Quietismus; er ist kein Held wie Rostem; er ist kein K&u..;nstler, der wie ein Phidias, Skopas G&o..;tterideale schafft und dadurch sich endlich als die Macht der Religion erf&a..;hrt; durch den Titel, durch den Namen wei&ss; er sich als die unbedingte Macht. Diese Apotheose ist die Carricatur der hellenischen Apotheose, die immer als Resultat erscheint. Monotheismen. historisk fremtr&ae;dende i J&o-;dedom og Muhamedanisme, og den mere isoleret staaende Deisme. J&o-;dedom udvikler sig gjenem de f&o-;rste B&o-;ger, hvor Gud mere tr&ae;der frem i sin Almagt, som Lovgiver, (Moses tr&ae;der reent i Baggrunden), derpaa i Hiob den l&o-;srevne Individualit&ae;t tr&ae;der i en Slags Mods&ae;tning til Gud og i Psalmerne beroliger sig ved at Gud dog er Gud, den alm&ae;gtige, som Msk: ikke maa stride med. Muhamedanismen udvikler Karrikaturen Guds Almagt bliver her til Vilkaarlighed, hans Styrelse til Fatalisme. Deismen vender i Grunden Forholdet om; thi medens Monotheismen som saadan gaaer ud fra at Gud er Gud og derfor Msk. Msk, gaaer den ud fra at Msk. er Msk og derfor Gud Gud (som et n&o-;dvendigt Accessorium til at realisere Msks fortjente Lyksalighed.). &g.Ch;stdommen. Hedenskabet var poetisk, Monotheismen prosaisk; det f&o-;rste fuldendte sig selv i Afsindighed, kun ved de mangfoldige s&ae;rskilt begr&ae;ndsede Individualiteter kunde der opstaae en Eenhed i V&ae;sen; men hvor Substantsen overv&ae;lder den enkelte Begr&ae;ndsning og derved opstaaer det &u;f&u;&u;i H&ae;slige og Unaturlige. Vit&ae; Imperatorum hos Suetonius giver Exempler derpaa, Hegel: Sich so als den Inbegriff aller wirklichen M&a..;chte wissend, ist dieser Herr der Welt das ungeheure Selbstbewu&ss;tsein, das sich als den wirklichen Gott wei&ss;, indem er aber nur das formale Selbst ist, das sie nicht zu b&a..;ndigen vermag, ist seine Bewegung und Selbstgenu&ss; die eben s&u;so ungeheure Ausschweifung&anfslut;. &g.Ch;std. er den negative Identit&ae;t af de to i Monotheismen adskilte og kun til hinanden henf&o-;rte Domme, men ogsaa Oph&ae;velse af Hedenskabets umidd; assertoriske Dom. Monotheismens Dom er kategorisk. Hedenskabets Dom bliver problematisk, og Monotheismens hypothetisk; &g.Ch;stds Dom er en apodictisk, da den indeholder det Gudd. og Mskligess Disjunction i concret Eenhed. Weil Gott an sich Mensch ist so wird er es auch. Det er ikke som med den indiske Pantheismes Incarnationer , der alle b&ae;re, saavel med Hensyn til Beslutningen dertil som Formen deraf, Tilf&ae;ldighedens Pr&ae;g. Men det er hell. ikke en Mskvordelse som om Gud beh&o-;vede Msk. for at komme til Bevidsthed. &g.Ch;std. indeholder derfor den herligste Livs-Anskuelse. Das tragische der Kunstreligion war der Schmerz des unbegriffenen Todes, der den Genu&ss; der sch&o..;nen Heiterkeit zwar nicht negirte, wie in &Ae;gypten, aber unangenem st&o..;rte. Das Traurige im Monotheismus war die Last des Gesetzes, welches der Mensch zwar als das des heiligen Gottes, aber nicht als sein eignes anerkannte. Selbst die Autonomie der theoretischen und Autokratie der praktischen Vernunft im Deismus ist nur eine secund&a..;re. d. 8 Juni 37. Da Gud havde skabt hele Verden da betragtede han den og: see det var saare godta, da &g.Ch;stus d&o-;de paa Korset da l&o-;d det: &anfbeg;det er fuldbragt&anfslut;. d. 9 Juni 37. a Men det hedder det f&o-;rend Msk. blev skabt, det blev udsagt paa den 6te Dag, som om hermed antydedes, at hermed kom Mere end &anfbeg;godt&anfslut;. Kan ikke hermed s&ae;ttes i Forbindelse de m&ae;rkelige Ord: Ingen er god uden Gud&anfslut;,a nemlig som v&ae;rende uden for &g.Ch;sto, som hvad Hegelianerne vilde kalde den rene V&ae;ren? d. 29 Juni 37. d. 23 Juni 37. a Derfor tales der ogsaa i det N. T. om, at al Guds Gjerning er god (hvor Differentserne endnu ikke ere udfoldede) og at Gud vil fuldende den gode Gjerning i os (Phil: 1, 6.) d. 11 Nov: 38. Underets (sit venia verbo da det egl. er en Modsigelse) Uformuenhed i og for sig til (at v&ae;kke nogen Overbeviisning) l&o-;srevet fra dets for Speculationen alene objective (gegenst&a..;ndliche) Manifestation af den evige Frihed under Betingelser den har givet sig selv (Tid og Rum) er udtalt i de Ord dersom de ikke tro Moses og Propheterne (i en endnu dybere Forstand &g.Ch;stus) troe de hell. ikke om nogen opstod fra de D&o-;de. Thi de have blot rykket Sp&o-;gsmaaletSp&o-;rgsmaalet l&ae;ngere bort. Naar nemlig et saadant Factum fortaltes dem, da vilde de enten antage det for sandt; men det var Overtro; ell: de villevilde v&ae;re indifferente; ell. de vilde efter at have faaet det fuldst&ae;ndigt beviist antage det &streg; men dog vel ikke for et Under? med mindre de ville oph&ae;ve Begrebet i samme &O-;ieblik som det blev pr&ae;diceret om det concrete Tilf&ae;lde. Daub (i Bauers Tidsskrift 1st B. 2H. p 103) bem&ae;rker meget rigtigt at saavel Tvivlen som Vantroen vilde v&ae;re meget vel tjente med, at man indlod sig paa et Beviis om Sandheden af de bibelske Underv&ae;rker: &anfbeg;Bei dieser Forderung jedoch ist in der Geschichte die Freiheit &streg; denn das gewisse und wahre Factum soll, damit das Wunder zu glauben stehe, ein durch dieses auf nothwendige Weise bedingtes sein, und in der Natur die Nothwendigkeit ignorirt, denn das Wunder, eine freie That soll als w&a..;re es eine Natur Begebenheit gesehen &streg; es soll erlebt werden; die bei der Himmelfahrt des Weltheilands Gegenw&a..;rtigen sahen nur, da&ss; er sich von der Erde entfernte, nicht aber die unbedingte Freiheit, sie, die Macht seiner Entfernung. Die Wahrheit, welche dieses Wunder ist, verwirklichte sich, und hat ihre Wirklichkeit in der Macht, nicht aber im verg&a..;nglichen und vergangnen Anblick dieser Bewegung. Der Zweifler also und der Unglaubige beweisen selbst so lange beide von jener Forderung nichteines auf dem Standpunkte der Geschichte oder der Natur, f&u..;r die Wahrheit der Wunder zu f&u..;hrenden Beweises nicht ablassen: da&ss; in ihnen die bedingte Freiheit sich entweder unter das Gesetz der Causalit&a..;t, wie in einer pragmatisirenden Geschichts-, oder, wie in einer blos empirischen Natur-Kunde, unter die Sinnlichkeit die ihnen mit der Thierheit gemein ist gestellt habe.&anfslut; .... d. 12 Juni 37. Det er vel sandt, hvad Daub siger (Bauer' Tidssk.) at i de 3 Udsagn af &g.Ch;. er hele hans Livshistorie indeholdt (Vide I ikke, at det b&o-;r mig at v&ae;re i min Faders Gjerning; Jeg maa udf&o-;re dens V&ae;rker, der har sendt mig, saa l&ae;nge det er Dag, Natten kommer, da kan Ingen arbeide; Det er fuldbragt); men man maa dog ikke glemme andre 3: han voxede og blev m&ae;gtig i Aand, fuld af Viisdom Luc. 2, 40; han fristes; Min Gud, min Gud hvi haver Du forladt mig. d. 16 Juni 37. Det er den i Rom: VIII, 19 omtalte &g.a;&g.p;&g.o;&g.k;&g.a;&g.r;&g.a;&g.d;&g.o;&g.k;&g.i;&g.a; &g.t;&g.e-;&g.sud; &g.k;&g.t;&g.i;&g.s;&g.e;&g.o-;&g.sud;&g.komma; hvortil enkelte poetiske Glimt svare i Sagnene fE om Havfruer der blive forl&o-;ste ved Msk. Kj&ae;rlighed, om Gnomer etc. (F. de la Motte Fouqu&eaigu;, Hoffmann, Ingemann som reproducerende de gl Sagn, hvis anden Side er den, at disse Aander kunne styrte Msk. i &O-;del&ae;ggelse. d. 26 Juni 37. Saaledes erindre ogsaa Sagn hos forskjellige Folk om deres meest udm&ae;rkede M&ae;nd, deres Heroer, &streg; om hiint Ord i Genes: (dendu skal knuse dens Hoved, naar den saarer din H&ae;l) derved at disse kun ere saarlige i H&ae;len &streg; (Krischna Hercules, Baldur.) 26 Juni 37. Middelalderen som romantisk opfattede kun den ene Side af Evigheden &streg; Tids Forsvinden (cfr. Digte fra Middel: mange Exempler &streg; Syvsovere etc.); men ikke som J&o-;derne den anden Tids Inderligheden i Evigheden. Midd: siger vel: &u;&u;&u; 1000 Aar er som een Dag; men ikke een Dag er som 1000 Aar, fordi den som str&ae;bende vel havde et Saligheds &O-;ieblik; men ikke en Evigheds Salighed. For&o-;vrigt er det mere end den simple Paralellisme der ligger i de Ord: 1000 Aar er for Gud som 1 Dag, og 1 Dag som 1000 Aar det er meget mere et &ae;gte speculativt Udsagn, idet det ikke oph&ae;ver og tilintetgj&o-;r Tidsbegrebet; men fuldst&ae;ndiggj&o-;r det. d. 30 Juni 37. Hvor n&ae;r ligger dog ikke ofte det umidd Udtryk ved det ironiske og dog hvor langt derfra fE Oehlenschlaeger o Blomster som Eder det gaaer saa gaaer det saa gaaer det mig En stakkels Poet som en Kornblomst staaer Og gr&ae;mmer sig. Det n&ae;rende Korn han i Veien kun er hvad retter han ud etc. Er det detden samme, skj&o-;ndt langt dybere, Umiddelbarhed der gj&o-;r, at &g.Ch;sti Taler og overhovedet det h: N. T. ikke har det ironiske ell. humoristiske Pr&ae;g, medens blot en eneste Streg strax vilde give Udtrykket den allerst&ae;rkeste Farve af Ironie og Humor. d. 30 Juni 37. Ironien kan vistnok ogsaa frembringe en vis Rolighed (som da maa svare til den efter den humoristiske Udvikling f&o-;lgende Fred), som imidlertid er langt fra at v&ae;re den christelige Forsoning (Br&o-;dre i &g.Ch;sto, hvor jo enhver anden Forskjel er en absolut forsvindende, et Intet i Forhold til den at v&ae;re Br&o-;dre i &g.Ch;sto. gjorde &g.Ch;. dog ikke Forskjel, elskede han ikke Johannes mere end de Andre (Poul M&o-;ller i en h&o-;ist interessant Samtale d. 30 Juni om Aftenen) &streg; den kan frembringe en vis Kj&ae;rlighedb, hvormed fE Socrates omfattede sine Disciple (aandelig Paederastie som Haman siger); men det er dog egoistisk, fordi han stod som deres F&u;&u;l&u;&u;&u; Forl&o-;ser udvidede deres be&ae;ngede Udtryk og Anskuelser i sin h&o-;iere Bevidsthed i sin Overskuen; men Bev&ae;gelsens Diameter er ikke saa stor som Humoristen (Himmel &streg; Helvede &streg; den &g.Ch;stne maa have foragtet Alt &streg; Ironikeren h&o-;iste polemiske Bev&ae;gelse er nil admirari) Ironien er egoistisk (den bekj&ae;mper Spidsborgerlighed og dog vedbliver den om det den end i det Individet ligesom en Sangfugl h&ae;ver stiger i Luften kaster lidt efter lidt Baglast ud, saaledes at den her l&o-;ber Fare for at ende med et &anfbeg;egoistisk Fanden i Vold&anfslut;; thi Ironien har endnu ikke slaaet sig selv ihjel ved at see sig selv, idet Individet seer sig selv i Ironiens Belysning.); Humoren er lyrisk (det er den dybeste Livs-Alvor &streg; dyb Poesie, der ikke kan gestalte sig som saadan og derfor krystaliserer under de barokkeste Former &streg; det er den gyldne Aare non fluens &streg; det h&o-;iere Livs molimina.). Den hele Holdning i den gr&ae;ske NaturenNatur (HaromonieHarmonie &streg; det Skj&o-;nne) gjorde at om end Individet l&o-;srev sig og Kampen begyndte denne dog endnu bar Pr&ae;get af at v&ae;re udsprungen af denne harmoniske Livs-Anskuelse og derfor oph&o-;rte den snart uden at have beskrevet en stor Cirkel (Socrates). Men nu traadte en Livs-Anskuelse op der l&ae;rte at hele Naturen var ford&ae;rvet (den dybeste Polemik, den st&o-;rste Vingestr&ae;kning); men Naturen tog H&ae;vn &streg; og nu faaer jeg Humor i Individet og Ironief i Naturen og de m&o-;des deri, at Humoren vil v&ae;re en Nar i Verden og Ironien i Verden antog dem virkelig derfor. Man vil sige at Ironie og Humor i Grunden er det samme kun med Grads Forskjel , jeg vil svare med Paulus, hvor han omtaler &g.Ch;std. Forhold til J&o-;dedommen: Alt er Nyt i &g.Ch;sto Den &g.ch;stne Humorist er som en Plante, hvis Rod kun er synlig, hvis Blomst udfolder sig for en h&o-;iere Sol. d. 6 Juli 37. a Socrates virker derfor ogsaa blot v&ae;kkende &streg; Gjordemoder som han var &streg; ikke uden i uegentlig Forstand forl&o-;sende. d. 30 Oct. 37. b og derfor saa uhyre forskjellig fra den nyere idealistiske-philosophiske Fanden i Vold. c Humoren kan derfor n&ae;rme sig det Blasphemiske Haman vil hell. h&o-;re Viisdom af Bileams &Ae;sel ell. af en Philosoph mod sin Villie end af en Engel ell. en Apostel. d det er ingen Hi&mm;el-Stige, hvor Englene stige ned fra den aabnede Hi&mm;el; men det er en Storm-Stige, det gigantiske, det som paa det &g.Ch;stlige er at tage Guds Rige med Vold. e Jean Poul er den st&o-;rste humoristiske Capitalist f Ironien i Naturen maatte udf&o-;res, saaledes dens ironiske Sammenstillinger (Msk. og Aben) etc. hos Schubert findes Adskilligt i hans &anfbeg;Symbolik&anfslut; det var Noget som Gr&ae;kerne slet ikke kjendte til, saavidt jeg veed. Middelalderen har i Eventyret Lune fE den Mand, der staaende 2 Mile borte fra en M&o-;lle faaer den til at gaae ved at l&ae;gge Fingeren paa det ene N&ae;sebordN&ae;sebor og bl&ae;se med det andet. Den &g.ch;stelige Romantik har vistnok et &o-;sterlandsk Attribut; men det er kun de hellig 3 Konger fra &O-;sten der have seet dens Stjerne og nu bringe deres Gaver, Guld og kostbare R&o-;gelser (Drapperiet) d. 7 Juli 37. Den gl.-christelige dogmatiske Terminologie er som et Trylleslot, hvor de deiligste Prindser og Prindsesser hvile i en dyb S&o-;vn &streg; den skal blot v&ae;kkes belives for at staae i sin fulde Glorie. d. 8 Juli 37. At skrive om romantiske Materier i en ad&ae;quat Sindsstemning paa Latin er ligesaa urimeligt som at forlange at man skal beskrive en Cirkel ved Firkanter &streg; detde humoristiske Livs-Paradoxers Hyperbler overbyde ethvert Schema, spr&ae;nge enhver Spendetr&o-;ie det er at s&ae;tte nye Viin paa gl. L&ae;derflasker, og vil Latinen endelig beherske den ved et tvungent Giftermaal til den knyttede ungdommelige Elsker, saa faaer den gl. tandl&o-;se Kjerling, der ikke kan articulere sin Tale at undskylde, om han s&o-;ger sin Tilfredsstillelse ad andre Veie. d. 8 Juli 37. See saa tr&ae;der det Ironiske ikke mere frem; jeg har saa tidt t&ae;nkt mig det som en Verdens Ironie naar fE en Br&ae;mse satte sig paa N&ae;sen af en Mand lige i det &O-;ieblik han gjorde det sidste Spring for at styrte sig i Themsen, naar i Historien om Loke og Dv&ae;rgen, da Eitri er gaaet bort og Brock staaer ved Bl&ae;seb&ae;lgen, der nu s&ae;tter sig en Flue paa hans N&ae;se tre Gange; thi her tr&ae;der det op som en af Lokes R&ae;nker for at hindre ham i at vinde Veddemaalet i det andet Tilf&ae;lde er det en grandieus msklig Plan, der saa r&ae;dsomt spottes af en Bremse . d. 8 Juli 37. Mythologie der Feen und Elfen vom Ursprunge dieses Glaubens bis auf die neuesten Zeiten aus dem Englischen &u..;bersetzt v. Dr. O.L.B. Wolff. Weimar. 1828. 2 Th. 1ste Deel. Eventyret om Johann Dietrich (fra R&u..;gen) p. 319 han fort&ae;ller om de Underjordiske: Ob sie auch sterben, das wei&ss; man nicht, oder ob sie, wie Einige erz&a..;hlen, wenn sie alt werden wollen sich in Steine und B&a..;ume verkriechen und so sich verwachsen und zu wundersamen Kl&a..;ngen, Aechzern und Seufzern werden, die sich zuweilen h&o..;ren lassen ohne da&ss; man weis woher sie kommen oder zu abentheuerlichen Knorrn und verflochtenen Schlingen, wodurch die Hexen schl&u..;pfen sollen, wenn sie von den wilden J&a..;ger gejagt werden. d. 8 Juli 37. Humor var der jo vel ogsaa i Middelalderen; men det var i en Totalitet, i Kirken, deels over Verden deels over sig selv, derfor har den hell. ikke saa meget af det Sygelige, som jeg troer h&o-;rer med til dette Begreb, det var derfor ogsaa, at en Deel af de nyere Humorister bleve Catholiker, &o-;nskede igjen et Samfund, en Holdning som de ikke havde i dem selv. d. 11 Juli 37. Jeg maa dog forundre mig over, alat Justinus Kerner (i hans Dichtungen) paa en saa forsonende Maade kan opfatte det Ph&ae;nomen, der altid har v&ae;ret saa skr&ae;kkeligt for mig lige fra det &O-;ieblik af at jeg f&o-;rst erfarede det, at Een siger aldeles det Samme som jeg. Naar jeg skulde opfatte vilde i det meest forvirrede n&ae;sten mester-jakelske Unsinn, den Ene vilde begynde en Periode, som den Anden vilde fuldende, der vilde opstaae en Forvirring, om hvem det var der talte. d. 11 Juli 37. Justinus Kerner har netop i dette &O-;ieblik interesseret mig saa meget, fordi jeg hos ham, skj&o-;ndt med langt st&o-;rre Genie, sporer den samme kunstneriske Uformuenhed som hos mig selv, medens jeg dog tillige seer, hvorledes der kan gj&o-;res Noget, skj&o-;ndt den egenlige Continuerlighed mangler og kun kan fuldst&ae;ndiggj&o-;res ved den Stemningens Continuerlighed, hvoraf hver enkelt lille Forestilling er en Blomst, en Slags novellistisk Aphorisme, et plastisk Studium. Medens hans egne &anfbeg;Dichtungen&anfslut; ere saa fulde af fortr&ae;ffelige phantastiske Ideer, ere derimod hans &anfbeg;Efterretninger aus dem Nachtgebiete der Natur&anfslut; saa t&o-;rre, at man n&ae;sten deraf kunde f&o-;re et indirecte Beviis for deres Sandhed. d. 13. Juli 37. Den ved Adams Syndefald muliggjorte gjennem det derved betingede Sl&ae;gtsforhold (Sl&ae;gtens Continuerlighed) virkeliggjorte Arvesynd, som den, om hvilken det hedder i Rom 5, 13.14., at alle Msk. syndede i Adam, fastholdt i sin kirkelig orthodoxe Consequents fjernende enhver pelagiansk Restrinction (cum hoc non ideo propter hoc &streg; at derimod et cum hoc et propter hoc paa eengang) f&o-;rer den ikke n&o-;dv: L&ae;ren om Kirken, om dennes Overfl&o-;dighed af gode Gjerninger, om den Velsignelse som denne (if&o-;lge sit catholske Begreb f&o-;rer med sig og som det ene Ad&ae;quate f&o-;rer med sig) &streg; med sig? Eller hvorvidt er hiin i Rom V mell. den f&o-;rste og den anden Adam opstillede Paralelle corresponderende i sine to Leed? Eller er der Noget corresponderende til den L&ae;re , at Alle syndede i Adam og Nogle bleve frelste i &g.Ch;., naar i det ene Tilf&ae;lde Synden s&ae;ttes i Forhold til hele Sl&ae;gten, sees fra Sl&ae;gts-Standpunktet, i det andet &g.Ch;stus stilles i Forhold til hvert enkelt Individ? (thi det oplyser jo ikke Noget, naar man siger, at ligesom de enkelte Msk. erkl&ae;res for Syndere kun forsaavidt som de finde sig i den almdl. mskMskhed og gj&o-;re den almdl. Msknatur til deres, saaledes ogsaa den anden Adams B&o-;rn blive frifundne kun forsaavidt de have Andeel i ham &streg; hvor jo det er glemt, at det Ene er en N&o-;dvendighed, det andet en sig for hvert enkelt Individ gjentagende Mulighed). Eller er her i Verden allerede det Forhold indtraadt: vi skulle v&ae;re Engle liig, et Forhold der dog ellers omtales som et i en anden Verden f&o-;rst indtr&ae;dende? Eller er det ikke det samme Problem der paa den ph&ae;nomenologiske Vei m&o-;der os, hvor det bekymrede urolige Individ &o-;nsker ligesom en Mellemmand, noget som vi netop maa erkl&ae;re for Uprotestantisk. Eller betinger ikke Arvesynden consequent L&ae;ren om Kirken; thi ellers f&o-;lger ikke det Arvelige det i Samfundet Givne &streg; ell. ere Individerne l&o-;srevne og Kirkebegrebet oph&ae;vet? i denne Henseende troer jeg at G&u..;nther har Noget under L&ae;ren om Gjerninger. Deri er den philosophiske Betydning af L&ae;ren om en Overfl&o-;dighed af gode Gjerninger i Kirkens Skj&o-;d om en Faddergave paa den &g.Ch;stnes Vugge, som betinget ved Generationens Udvikling i anthitetisk Forhold til Adams til Sl&ae;gten. &streg; Dermed kan man ogsaa s&ae;tte i Forbindelse den Forb&o-;n, den uudsigelige Trang til at bede for sig som ulykkelige Afd&o-;de s&o-;ge tilfredsst hos Levende. (det kirkelige Dogme om Sj&ae;lemesse for Afd&o-;de) cfr Kerner eine Erscheinung aus dem Nachtgebiete der Natur 1836 p. 214. d. 11 Juli 37. Jeg har tidt forundret mig over, hvoraf det kunde komme, at jeg havde en saa stor Ulyst til at optegne enkelte Bem&ae;rkninger; men jo mere jeg l&ae;rer enkelte store M&ae;nd at kjende, i hvis Skrifter man ingenlunde sporer den kaleidoskopagtige Sammenrysten af et vist Indbegreb af Ideer (i hvilken Henseende Jean Paul maaskee ved sit Exempel har bibragt mig en utidig &Ae;ngstelighed) men jo mere jeg erindrer at en saa frisk Forfatter som Hoffmann har gjort det, at Lichtenberg anbefaler det, saa v&ae;kkes jeg ogsaa til at see hvori det egl. stak, der gjorde det, som i og for sig var uskyldigt, for mig ubehageligt ja n&ae;sten &ae;kkelt. Grunden var da aabenbar den, at jeg ved hvert enkelt Tilf&ae;lde t&ae;nkte mig en publicistisk Mulighed, hvilken maaske kr&ae;vede en vidtl&o-;ftigere Udvikling, jeg ikke gad have Uleiligheden af, og under en saadan abstrakt Muligheds Udmattelse (en vis litterair Hikke) Hikke og Qualme) bortdunstede Indfaldets og Stemningens Aromab. c Istedetfor det mener jeg, at det vil v&ae;re godt ved hyppigere Optegnelser, at lade Tankerne fremtr&ae;de med den f&o-;rste Stemnings Navlestreng, og saa meget som muligt glemende ethvert Hensyn til deres mulig Anvendelse, som jeg da i ethvert Tilf&ae;lde aldrig vil realisere ved at slaae op i mine B&o-;ger, men ligesom expectorerende mig i et Brev til en fortrolig Ven, og derved vinde deels et Kjendskabs Mulighed til mig selv i et senere Moment, deels den Smidighed i at skrive, den Articulation i skriftligt Udtryk, jeg for en Deel har i Tale, den Kjendskab til en M&ae;ngde smaa Tr&ae;k som jeg hidtil haver ladet staae hen med en et flygtigt Blik, og endelig ogsaa en Fordel, saavist det er i en anden HenseedeHensende sandt, hvad endogsaa Haman siger, at der dog gives Indfald, man kun faaer engang i sit Liv. En saadan &O-;velse bag Coulisserne er vist n&o-;dvendigt for ethvert Msk, der ikke er saa begavet, at hans Udvikling paa en Maade er publik. a Resolution af 13 Juli 1837, givet paa vort Studerekamer Efterd. Kl. 6. b og de Optegnelser derfor jeg har enten vare saa aldeles skrumpede samen, at jeg nu ikke forstaaer mere af dem, ell. de vare ganske tilf&ae;ldige, hvorfor jeg ogsaa kan see, at i almdl. paa en og samme Dag falder der en M&ae;ngde Optegnelser, hvilket tyder paa, at den har v&ae;ret et Slags Regnskabs Dag, men det er galt. &streg; c Den tilsyneladende Rigdom af afog Indfald Ideer som man f&o-;ler i den abstrakte Mulighed er ligesaa ubehagelig og fremkalder en lignende Uro med den som K&o-;erne lide under, naar de ikke blive malkede i rette Tid. Man gj&o-;r derfor rettest i, naar de udvortes Omst&ae;ndigheder ikke ville hj&ae;lpe Een, da ligesom K&o-;erne at malke sig selv. d Noget Lignende seer man ogsaa i videnskabelig Henseende der gives nemlig Msk, der blot l&ae;se de aller vigtigste Skrifter om de allervigtigste Udviklings Momenter, som derfor nok kjende lidt til den videnskabelige Kongevei; men slet ikke til BiveienesBiveiene og deres ubesjungne Vuer og Herligheder, de gj&o-;re for en Deel ligesom Engell&ae;nderne Fastlands-Routen; men derfor er ogsaa deres Viden saa compendieus. d. 26 Aug. 37. e disse abrivierede Msker! d. 4 Nov. 37. Tak Lichtenberg Tak! fordi Du siger: at der ikke gives noget Kraftl&o-;sere end at tale med en saakaldt Litterator i Videnskaben, som har ikkesom ikke selv har t&ae;nkt, men veed 1000 historisk-litterariske Omst&ae;ndigheder.a &anfbeg;Es ist fast als wie die Vorlesung aus einem Kochbuch, wenn man hungert&anfslut;. O Tak for denne R&o-;st i &O-;rkenen, Tak for denne L&ae;skelse, lig et Fugleskrig af en vild Fugl i Nattens Taushed s&ae;tter den hele Phantasien i Bev&ae;gelse, jeg forestiller mig, at det var efter en langvarig Passiar med et sligt l&ae;rd Udgangs&o-;g, som maaskee ber&o-;vede ham et lyksaligt &O-;ieblik. Destov&ae;rre er der i det Exemplar, hvori jeg l&ae;ser, sat et M&ae;rke, som forstyrrer mig; thi jeg seer allerede i Aanden en el. anden Journalist, der omhyggelig har gjenemgaaet dette V&ae;rk for at fylde Bladet med Aphorismer med ell. uden Lichtenbergs Navn, og derved har han destov&ae;rre ber&o-;vet mig Noget af Overraskelsen. Hvilket velsignet Udtryk Lichtenberg proponerer for &anfbeg;at betegne de Folks Skrivemaade, der i en vis taabelig Modestil skrive Hverdags-Tanker, hvor ideth&o-;ieste det bliver udf&o-;rt, som fornuftige Folk allerede have t&ae;nkt ved det blotte Ord: Candidat-Prosa.&anfslut; a de holde Liste ligesom Leporello, men hvad de savne ja deri stikker det; medens D. Juan forf&o-;rer og nyder &streg; noterer Leporello Tid, Sted og Pigens Signalement. Der indtr&ae;der undertiden et Ph&ae;nomen, der i aandelig Henseende aldeles svarer til den vegetative ford&o-;iende Henslumren i en behagelig Reconvalescent-Fornemmelse. Saaledes tr&ae;der Bevidstheden her som en overskyggende Maane fra Prosceniet til Baggrunden; man ligesom henslumrer i det Hele (et pantheistisk Element, uden at det imidlertid som det religieuse efterlader en Styrke), i den orientalske Hendr&o-;mmen i det Uendelige, hvor det saa tillige forekommer En, som om Alt var en Fiction, &streg; &streg; og man stemmes som ved et grandieust Digt: hele Verdens Tilv&ae;r, Guds Tilv&ae;r, min Tilv&ae;r er Digt, hvori alle de mangfoldige, de r&ae;dsomme Uj&ae;vnheder i Livet, uford&o-;ielige for den menneskelige T&ae;nkning, ere udsonede i en taageagtig, dr&o-;mmende Tilv&ae;relse. &streg; O desv&ae;rre vaagner jeg op igjen, destov&ae;rre begynder netop saa den ulykkelige Relativitet i Alt, de uendelige Sp&o-;rgsmaal om, hvad jeg er, om mine Gl&ae;der og Andres Interesser for mig, for hvad jeg gj&o-;r, medens maaskee Millioner gj&o-;re netop det Samme. &streg; Alle see det Parodiske i Smaakj&o-;bstads-Liv, men Ingen seer, at Hovedstaden parodierer en verdenshistorisk Hovedstad, og dog taler man sammen, og dog eftertrykker &o-;ieblikkeligt den Ene med gnidrede Duodez-Bogstaver den Andens Uncialer; dog opf&o-;res paa samme Tid Scene for Scene med de samme Ord Verdens Tragoedier paa det st&o-;rste Theater og paa Vaudeville-Theatret! d. 14. Juli 37. Spidsborgerne springe altid et Moment over i Livet, og deraf fremkommer deres parodiske Forhold til dem, der staae over dem. &streg; [....] Moralitet er dem det h&o-;ieste, langt vigtigere end Intelligents; men de have aldrig f&o-;lt den Begeistring for det Store, det Talentfulde endogsaa i sin abnorme Skikkelse. Deres Moral er et kort Indbegreb af de forskjellige Politie-Placater; det Vigtigste for dem at v&ae;re et nyttigt Medlem af Staten og holde Aftenbetragtninger i en Klub; de have aldrig f&o-;lt den Hjemvee efter et ubekjendt, fjernt Noget, aldrig det Dybe, der ligger i slet Intet at v&ae;re, at spadsere ud af N&o-;rreport med 4 &sk; i Lommen og en tynd R&o-;rstok i Haanden; de have ingen Ahnelse om den Livsanskuelse (som jo en gnostisk Sect gjorde til sin): at l&ae;re Verden at kjende gjennem Synd, &streg; og dog sige de ogsaa: man maa rase ud i Ungdommen (&anfbeg;wer niemals hat ein Rausch gehabt, er ist kein braver Mann&anfslut;); de have aldrig haft et Glimt af den Idee, der ligger til Grund herfor, naar man gjennem den skjulte, hemmelighedsfulde, i sin hele R&ae;dsel kun for Ahnelsen aabne D&o-;r er tr&ae;ngt ind i hiint dunkle Sukkenes Rige, &streg; naar man seer Forf&o-;relsens og Besn&ae;relsens knuste Offre og Fristerens Kulde. d. 14. Juli 37. &streg; Man bebreider Andre: at de for meget frygte Gud. Meget rigtigt, thi til ret at elske Gud, h&o-;rer ogsaa det at have frygtet Gud; Spidsborgernes Kj&ae;rlighed til Gud indtr&ae;der, naar det vegetative Liv er i fuld Virksomhed, naar H&ae;nderne folde sig behageligt over Maven, og fra det i en bl&o-;d L&ae;nestol tilbageb&o-;iede Hoved et s&o-;vndrukkent Blik h&ae;ver sig mod Loftet, mod det H&o-;iere, jfr. det pantheistiske &anfbeg;Velbekom's&anfslut; (velbekomme os). &streg; Naar de tale om B&o-;rneopdragelse, saa mene de ved velopdragne B&o-;rn dresserede Abekatte, der hidtil Gud skee Lov ikke ere komne (og skulle de hele deres Levetid forblive i deres For&ae;ldres Huus, kunne de haabe: komme aldrig) under deres velvise Forsorg i Forhold til noget Poetisk, der i mindste Maade kunde virke skadeligt paa deres Ford&o-;ielse &streg; og det er dette Opdragelses System, der netop n&ae;gter Legemernes Opstandelse! Det forstaaer sig, de have da ogsaa ved en lille, vel tilladelig exegetisk Modification Skriftens Ord for sig med Hensyn til Guds Rige her paa Jorden: at det (ikke) bestaaer i Mad og Drikke. &anfbeg;Man skal elske N&ae;sten som sig selv,&anfslut; sige Spidsborgerne, og derved mene disse velopdragne B&o-;rn og nu nyttige Medlemmer af Staten, &streg; der have megen Modtagelighed for enhver forel&o-;big F&o-;lelses-Influenza, &streg; deels at man, naar En beder om en Lysesax, uagtet han sidder langt borte fra Vedkommende, skal sige &anfbeg;v&ae;rs'artig&anfslut; og reise sig &anfbeg;med stor Forn&o-;ielse&anfslut; for a at overbringe den, deels at man skal huske paa at afl&ae;gge de beh&o-;rige Condolations-Visiter; men de have aldrig f&o-;lt, hvad det vil sige, at hele Verden vender dem Ryggen; thi den hele Stime af Omgangs-Sild, hvori de leve, tillader naturligviis ikke et sligt Forhold at indtr&ae;de; og naar der engang beh&o-;ves alvorlig Hj&ae;lp, da vil jo sund Sands sige dem, at Een der i h&o-;i Grad tr&ae;nger til dem og efter al Rimelighed aldrig vil komme i det Tilf&ae;lde at kunne hj&ae;lpe dem igjen, at han ikke er &streg; deresa N&ae;ste. d. 19 Juli 37. a Man har overhovedet ingen N&ae;ste; thi &anfbeg;Jeget&anfslut; er paa eengang sig selv og sin N&ae;ste, som det jo ogsaa er udtrykt: Man er sig selv n&ae;rmest (&dvs;: man er sin egen N&ae;ste). d. 7 Octob: 37. Jeg har ogsaa forenet det Tragiske med det Comiske: Jeg siger Vittigheder, Folk leer &streg; jeg gr&ae;der. d. 14. Juli 37. Man ivrer saa meget mod Antropomorphismer og erindrer ikke at &g.Ch;sti F&o-;dsel er den st&o-;rste og den betydningsfuldeste. d. 15 Juli 37. Endogsaa Echo, der fra det romantiske Standpunkt seet er i h&o-;iste Grad parodisk (altsaa opfattes humoristisk) have Gr&ae;kerne vidst at passe ind i deres harmoniske Livs Anskuelse og det var en venlig Nymphe. d. 20 Juli 37. a det er derfor ogsaa m&ae;rkeligt, at Eccho i den gl. nordiske Folketroe hedder: Dvergmâl ell. Bergmâl &dvs;: Dv&ae;rge ell. Bjergsprog cfr. Grim irische Elfenm&a..;rchen p. LXXVIII. (Bi&o..;rn Haldorson 1,73 a. F&ae;r&o..;iske Qu&ae;der Randers 1822 S. 464. 468.) d. 10 Oct: 37. cfr. denne Bog p. 10 og 11. Humoren er den til sin st&o-;rste Vibration gjennemf&o-;rte Ironie, og omendskj&o-;ndt det &g.Ch;hristelige er den egl. primus motor, saa kan der desuagtet findes i et christeligt Europa Folk, som ikke er kommen til at beskrive mere end Ironien, og derfor hell. ikke have kunnet gjenemf&o-;re den absolut-isolerede, personlig-ene-bestaaende Humor, og derfor enten s&o-;ge Hvile i Kirken, hvor hele Sammenholdet af Individer udvikler i en Humor over Verden en &g.ch;stlig Ironie, saaledes som det var Tilf&ae;lde med Tieck etc.; ell. hvor det Religieuse ikke kommer i Bev&ae;gelse danne en Klub (Serapions Br&u..;der &streg; som dog imidlertid hos Hoffmann ikke var noget Materiellt virkeligt men et ideelt.). Nei Hamann er dog den st&o-;rste og egligste Humorist, den &ae;gte humoristiske Robinson Krusoe ikke paa en &o-;de &O-;e men i Livets Larm, hans Humor er ikke et &ae;sthetisk Begreb men Liv, ikke en Helt i et behersket Drama. d. 4 Aug. 37. a ....So erst wird die Willk&u..;r verbrecherisch, denn au&ss;erdem ist sie Princip der hochsten Heiterkeit und Seligkeit z. E: im Humor. Rosenkrantz Encyclopedie p. 73. cfr. p. 10 og 11 og 19. Nu indseer jeg hvorfor det egl. Humor ligesom Ironien ikke kan opfattes i en Roman og derved oph&o-;re at v&ae;re et Livsbegreb, netop fordi det h&o-;rer med til Begrebet ikke at skrive, hvilket vilde r&o-;be et altfor forsonligt Standpunkt mod Verden. (hvorfor jo ogsaa Haman et Sted bem&ae;rker, at der igrunden ikke er noget Latterliger end at skrive for Folk). Ligesom Socrates derfor ikke efterlod Skrifter, saaledes efterlod Hamann kun saa meget som den nyere Tids Skrivesyge forholdsviis gjorde n&o-;dvendigt og tillige blot Leilighedsskrifter. a Thi hvor skulde det falde Hamann ind at udgive &anfbeg;sine samtlige V&ae;rker&anfslut; &streg; han, som aldeles enig med Pilatus, hvem han endog erkl&ae;rer for den st&o-;rste Philosoph, sagde: Hvad jeg skrev det skrev jeg. &streg; b Derfor kan Humoristen egl. hell. aldrig blive Systematiker, thi han anseer ethvert System for et fornyet Fors&o-;g i den bekjendte Blickerske Maneer at spr&ae;nge hele Verden med en eneste Syllogisme; medens han selv dermed netop har faaet &O-;ie for det Incommensurable, som Philosophen aldrig kan beregne, og derfor maa foragte. Han lever i Fylden og f&o-;ler derfor, hvor meget der bestandig bliver tilbage, om han end har udtalt sig allerlykkeligst (deraf denne Ulyst til at skrive) Systematikeren mener, at han kan sige Alt, og at hvad der ikke lader sig udsige er feilagtigt og underordnet. Ironien hos de Gl. er dog af en ganske anden Art end hos de Moderne. Allerede dens Forhold til det harmoniske Sprog, det korte Gr&ae;sk i Mods&ae;tning til den moderne reflecterende Vidtl&o-;ftighed; men Gr&ae;kernes Ironie er tillige plastisk fE Diogenes, der ikke gj&o-;r den Bem&ae;rkning, at naar en daarlig Skytte skyder sidder man bedst ved Maalet; men gaaer hen og sidder sig ned ved Maalet. O gid jeg kunde have h&o-;rt Socrates ironisere. Heyne er un&ae;gtelig Humorist (udviklet som al Humor af &g.Ch;std. selv, idet den, selv humoristisk, traadte og tr&ae;der i Mods&ae;tning til den ironisk udviklede Verden og ved sin L&ae;rdom aflokkede Ironien humoristiske Funker, idet den (&g.Ch;std) blev til Forargelse, og nu Ironien ikke vilde lade sig gjenf&o-;de af Humoren og derpaa forsone; men udviklede sig som diabolisk Humor); men han kunde ikke holde sig ene og constituerede et Modbillede til Kirken, der humoristisk udfolder sig mod Verden, idet Verden nu s&o-;gte at constituere sig som en perennerende humoristisk Polemik mod Kirken. d. 26 Aug. 37. a Derfor seer vi ogsaa i Evangelierne, at D&ae;moniaci have en Bevidsthed om &g.Ch;stus (om &g.Ch;stds Betydning for Livs-Udviklingen) &g.t;&g.i..a; &g.e;&g.m;&g.o;&g.i; &g.k;&g.a;&g.i; &g.s;&g.o;&g.i;&g.spml; men de &o-;nske ogsaa, at &g.Ch;stus vil forlade dem, de t&o-;r ikke gjennemf&o-;re denne Tanke. cfr. Luc 8, 26-39; Mth: 8, 28-34; Mc 5, 1-20. Luc 4, 31-37; Mc 1, 21-28. d. 8 Jan: 39. b Som jo &g.Ch;std. ogsaa forargede Paulus. Det er nogle m&ae;rkv&ae;rdige Ord, jeg finder som et Citat af Luthers Tischreden i v. Dobeneck (: des deutschen Mittelalters Volksglauben und Heroensagen 2de Bind. Berlin 1815) 1ste B. p. 149 n: om Een, der forskrev sig til Dj&ae;velen: Endlich betrog ihn der Teufel redlich (hvilken s&o-;rgelig Ironie for Vedkommende.) d. 26. Aug. 37. cfr. p 11. det humoristiske Udtryk for den chr: Svaghed: de ere svage i &g.Ch;sto. (thi saa er Gud st&ae;rk i dem og derfor siger Paulus at han vil prale af sin Svaghed, at finde Behag i sin Svaghed 2 Cor: XII, 10 etc.) 2 Cor: XIII, 4. cfr Calvin til dette Sted: nos infirmi sumus in illo. Infirmum esse in Chr:, hic significat socium esse infirmitatis Chr: Ita suam infirmitatem gloriosam facit, quod in ea sit Christo conformis: neque jam amplius horreat probrum, quod sibi commune est cum filio dei, sed interea dicit, se victurum erga eos Chr: exemplo. &streg; Som overhovedet med H: t: den humoristiske Opfattelse af &g.Ch;std., det meget forslidte dogmatiske Sp&o-;rgsmaal m:H:t: &g.Ch;sti Liv bliver af Vigtighed, om han nemlig i sin Fornedrelses Tilstand havde det guddommelige Liv &g.k;&g.a;&g.t;&g.a; &g.k;&g.e;&g.n;&g.o-;&g.s;&g.i;&g.n; ell. &g.k;&g.a;&g.t;&g.a; &g.k;&g.r;&g.u;&g.ps;&g.i;&g.n;&g.komma; det sidste er egl. humoristisk. d. 27 Aug. 37. a Noget Humoristisk synes ogsaa at ligge i 2 Corinth: XIII, 7, hvor han &o-;nsker Menigheden at intet Ondt maa hende den, &anfbeg;ikke for at vi skulle synes dygtige; men for at I kunne gj&o-;re det Gode og &g.e-.a.;&g.m;&g.e;&g.i;&g.sud; &g.d;&g.e; &g.o-;&g.sud; &g.a;&g.d;&g.o;&g.k;&g.i;&g.m;&g.o;&g.i; &g.o-;&g.m;&g.e;&g.n;, da jo dog netop i samme Grad som deres Godhed voxede paa en Maade hans &Ae;re tiltog; med mindre Meningen er, at han i den Grad &o-;nsker dem Fremgang i det Gode, at han selv ved sidenSiden deraf maa blive &g.a;&g.d;&g.o;&g.k;&g.i;&g.m;&g.o;&g.sud;&g.punkt; d. 27 Aug. 37. Der gives visse Msk., der leve i en indbildt a&u;grandieus Verden (ell. storartet historisk) og nu udenvidere overf&o-;re denne Maalestok paa de ubetydeligste Tilf&ae;lde, hvoraf fremkommer Noget ligesaa Latterligt som om man vilde opmaale en &Ae;ske med Favnemaal. &streg; d. 27 Aug. 37. Det Erkjendelsens Moment som den tilkommende Salighed dog n&o-;dvendigviis ogsaa maa indeholde, tr&ae;der paa en Maade frem Eph: 1, 21. &anfbeg;over ethvert Navn, der skal n&ae;vnes ikke blot &g.e;&g.n; &g.t;&g.o-; &g.a;&g.i;&g.o-;&g.n;&g.i; &g.t;&g.o;&g.u;&g.t;&g.o-;; men ogsaa &g.e;&g.n; &g.t;&g.o-; &g.m;&g.e;&g.l;&g.l;&g.o;&g.n;&g.t;&g.i;, hvor jo dog det tillige er indeholdt, at man vil komme til at gj&o-;re Bekjendtskab med Navne, der have st&o-;rre Betydning end selv de allerst&o-;rste verdenshistoriske. d. 28 Aug. 37. Hvilken Type for det msklige Hjertes Historie er dog ikke det Tr&ae;k hos J&o-;derne, at de, da dedet gik dem galt i Verden, forvanskende Haabet om en Frelser, ventede en jordisk Messias? Hvor erindrer det ikke om de mange Dr&o-;mmerier om Penge, som skulle helbrede og berolige, om et lykkeligt Giftermaal, om Anbringelse i en bestemt Embeds Karriere etc etc. d. 31 Aug. 37. a Enhver &g.Ch;sten har ogsaa haft sin jordiske Messias. &streg; Man maa med sin Gjenf&o-;delse ikke v&ae;re for hurtig, at det ikke gaaer dermed som det gik med Troldmanden Virgilius, da han vilde forynge sig og til den Ende havde ladet sig slaae ihjel (hugge i Stykker) og nu ved dens Uforsigtighed, der skulde passe paa Kjedelen, denne for tidligen aabnedes, og han (Virgilius) som f&o-;rst endnu var bleven til et Barn forsvandt under Jammertoner. d. 31 Aug. 37. Saavidt jeg husker er det Seneca, der siger de m&ae;rkelige Ord: Qu&ae; latebra est;est, in quam non intret metus mortis. &streg; Excerpt af Wilhelm Lunds Anmeldelse af Hauchs Bog i Maanedsskrift for Litteratur. En Bestaaen ved sig En Bestaaen for sig (Individualitet) Receptivitet Spontaneitet. 1. Krystal. (Production) 2. Plante. (Reproduction) Absorption Secretion. a)til Ern&ae;ring. b)midd. den egl. Secretion c)Excretion. 3. Dyr. Vener. Arterier. Nerver. Sandseorganer. Muskler. F&o-;lelse. Villie. (Instinct) 4. Menneske. Fornuft. Frihed. Det er dog en m&ae;rkv&ae;rdig Overgang, naar man begynder at l&ae;re L&ae;ren om Indicativ og Conjunctiv, idet her jo det f&o-;rst tr&ae;der frem for Bevidstheden, at Alt kommer an paa hvorledes det t&ae;nkes, hvor altsaa T&ae;nkningen i sin Absoluthed afl&o-;ser en tilsyneladende Realitet. d 4. Septbr: 37. Indicativet t&ae;nker noget som Virkeligt (T&ae;nkningens og Virkelighedens Identit&ae;t). Conjunctivet t&ae;nker Noget som T&ae;nkeligt. Skulde Grunden til at Latinerne s&ae;tte et Indicativ i saadanne S&ae;tninger somh: skulde, burde, kunde, det vilde v&ae;re for vidtl&o-;ftigt, ikke ligge deri, at de moderne Sprog involvere en langt st&o-;rre (ell. rettere f&o-;rst udviklede) Reflexionen, hvoraf naturligviis ethvert Udtryk igjen bliver svangert. Det er ogsaa Grunden til, hvilket jeg ved en anden Leilighed er kommen til at t&ae;nke paa, hvorfor det maatte v&ae;re langt lettere at katechisere paa Gr&ae;sk (som jo da ogsaa Gr&ae;kerne opdrev den st&o-;rste Katechet Socrates) fordi i de moderne Sprog det enkelte Udtryk noksaa simplificeret dog endnu indeholder en Reflexion, som skal udskilles. d. 5. Sept: 37. a Hegel taler jo ogsaa om Latinernes ErnsthaftichkeitErnsthaftigkeit . . deri ligger det maaskee. L&ae;ren om Indicativ og Conjunctiv &u;&u;&u;&u;&u;&u;&u; d&u;&u;&u;&u;indeholder igrunden de meest &ae;sthetiske Begreber, og volder den n&ae;sten h&o-;ieste &ae;stethiske Nydelse (det gr&ae;ndser nemlig til det musicalskeMusicalske, der er det H&o-;ieste) og Conjunctiv gjelder den saa fort&ae;rskede S&ae;tning cogito ergo sum, den er Conjunktivets Livsprincip (derfor kunde man egl. foredrage hele den nyere Philosophie funder en Theorie om Ind: og Conj:, den er nemlig reen conjunctivisk) Man maatte kunne skrive en heel Roman, hvori det pr&ae;sentiske Conjunktiv var den usynlige Sj&ae;l, var hvad Belysningen er for Maleriet 13 Sept. 37. Deraf kommer det ogsaa at man egl. med Rette kan sige om det Conjunktiv der indtr&ae;der som et Glimt af den omtalte Persons Individualitet, ret egl. kan siges at v&ae;re en dramatisk Replique, hvorved Fort&ae;lleren ligesom tr&ae;der til Siden og giver Bem&ae;rkningen som den ud af Individualiteten sande (d: v: s: den poetisk sande) ikke som den factisk virkelige, ikke som om den jo ogsaa kan v&ae;re det; men den fremstilles netop med Subjectivitetens Belysning. &streg; d. 13 Sept. 37. Der gives Msk, om hvilke man vel ikke kan n&ae;gte, at de ere Msk. (det er h&o-;re under Begrebet Msk.); men som mere ell. mindre ere defective casibus. d. 13 Sept. 37. Det vilde v&ae;re interessant at forf&o-;lge Msk. Naturens Udvikling (i de enkelte Msk &dvs;: altsaa de enkelte Aldere) ved at vise, hvad man i de forskjellige Aldere leer af, deels ved at anstille disse Experimenter med en og samme Forfatter fE vor Kilde-Skribent Holberg, deels ved de forskjellige Arter af det Comiske. Det vilde i Foreningen med Unders&o-;gelser og Experimenter over i hvilke Aldere det Tragiske meest behager og andre psychologiske Betragtninger over Forholdet mellem det Comiske og det Tragiske, hvorfor man fE hellere l&ae;ser det Sidste alene det andet i Forening, afgive et Bidrag til det V&ae;rk, jeg mener man nu burde skrive, nemlig den msklige Sj&ae;ls Historie (ligesom i et normalt Msk) i Sj&ae;lstilstandenes Continuerlighed (ikke i Begrebets) consoliderende sig i enkelte Bjergknuder (&dvs;: verdenshistorisk m&ae;rkv&ae;rdige Repr&ae;sentanter for Livs-Anskuelser). d. 20 Sep. 37. desto v&ae;rre er min egl. Aand saa hyppigt tilst&ae;de hos mig kun &g.k;&g.a;&g.t;&g.a; &g.k;&g.r;&g.u;&g.ps;&g.i;&g.n;&g.punkt; d. 20 Sept. 37. Det er altid vort Livs Moses (det er hvorvor hele fulde poetiske Livskraft) der ikke kommer ind i det forj&ae;ttede Land. det er kun vort Livs Josua der kommer der. Som Moses til Josua forholder vort Livs poetiske Morgendr&o-;m sig til dets Virkelighed. d. 23. Sept. 37. Nu veed jeg et passende &Ae;mne for en Disputats om Begrebet Satire hos de Gl., om de forskjellige romerske SatikrikeresSatirikeres indbyrdes Forhold. d. 25. Sept. 37. Det er derved at Holbergs E. Montanus endnu holder sig paa det Comiske (medens den nemlig i saa mange andre Henseender er tragisk) at til Slutningen Galskaben seirer ved at tage en Straf over E. og tvinge ham til Sandheds Erkjendelse ved et Middel (at prygle ham) der er endnu afsindigere end al deres &o-;vrige Galskab. &streg; d. 27 Sept. 37. Der gives Msk, der staae i Livet ligesom Interjektioner i S&ae;tningeri Talen uden Indflydelse paa S&ae;tningen &streg; det er Eremiterne i Livet, der i det h&o-;ieste styre en Casus fE O! me miserum. d. 29 Sept. 37. I Grimm irische Elfenm&a..;rchen, om hvilke han siger m: H: t: deres engelske Original at de netop ere hentede ud af Folket, med dets Idiotismer og for en stor Deel med verba ipsissima &streg; er det m&ae;rkeligt nok at der med H: t: det Sp&o-;rgsmaal om det &anfbeg;stille Folk&anfslut; &anfbeg;de Underjordiske etc., naar man f&o-;rst har ber&o-;vet dem Phantasiens Uskyldighed og der da sp&o-;rges om de som gode ell. onde Aander tr&ae;de i Forhold til Msk. at der findes begge Svar; p. 20: die Mahlzeit des GeistlichensGeistlichen: Leute, die sich auf solche Dinge verstehen, sagen, das stille Volk sey ein Theil jener aus dem Himmel versto&ss;enen Engel, die nun auf Erden festen Fu&ss; gefasst haben, w&a..;hrend ein anderer Theil gr&o..;&ss;erer S&u..;nden wegen, an einen viel schlimmern Ort noch tiefer gesunken sey... p. 42. die Flasche: In den guten Tagen, w&u;wo das stille Folk sich noch ha&u..;figer sehen lie&ss;, als jetzt in dieser ungl&a..;ubigen Zeit. Men dog er dette Sp&o-;rgsmaal ingenlunde besvaret med spidsborgerlig Grundighed; men paa Grund af den slumrende Ironie (cfr den anden Bog No 2.) veed man egl. ikke, om man skal smile af dem, der frygte for disse V&ae;sener ell. af dem, der med deres v&ae;ldige formentlige Overlegenhed som ville beherske dem, idetmindste see vi gjerne disse V&ae;sener ingenlunde at tage en ondskabsfuld men vel en sarkastisk H&ae;vn. &streg; d. 29 Sept. 37. a som det overhovedet er m&ae;rkeligt, at paa samme Tid som disse V&ae;sener levede i Sagnene i den meest brogede Phantasies Naivit&ae;t paa samme Tid gj&o-;res det Sp&o-;rgsmaal, om de vare gode ell. onde Aander. Men deels maa det gl&ae;de os at dette Sp&o-;rgsmaal vel bliver opkastet men ogsaa strax henkastet: das mag dahin gestellt bleiben (Grimm p. 20) deels at medens i hine Tider Gudsfrygten var st&o-;rre og desaarsag Afskyen for det Onde st&o-;rre der dog tillige var en vis Barnlighed i Opfattelsen af det Gode og det Onde ogsaa med H: t: Guds Standpunktet og jeg t&o-;r nok paastaae, at der i Middelalderens Opfattelse af Synden er en dyb Veemod; men og lidt Skjelmerie, (ligesom vi naar vi see B&o-;rn deels det Haab der her altid er saa levende &streg; deels den underlige Modtagelighed for det Geniale der ligger heri) der imidlertid ingenlunde maa forvexles med vor prosaiske Tids trivielle sophistiske Forstandighed, hvor vi desto v&ae;rre bestandig vinde i Virkelighed i samme Grad som vi tabe i Idee &dvs;: vi faae historisk virkelige Hyklere etc og alle hine r&ae;dsomme Laster, fordi vi ikke ville lade os n&o-;ie med at faae dem i Sagnet i Traditionens Manna. &streg; Mit Liv er desto v&ae;rre altfor konjunktivisk, Gud give jeg havde nogen indikativisk Kraft. d. 7 Oct. 37. Hvor det dog er r&ae;dsomt naar al Historie forsvinder for en sygelig Grublen over sin egen jammerlige Historie! Hvo viser Middelveien mellem denne Fort&ae;ren af sig selv under Betragtninger som om man var det eneste Msk, der nogensinde har v&ae;ret, er ell. vil vorde, og &streg; en daarlig Tr&o-;st over et almdl. mskligt commune naufragium? det er dog det som egl. L&ae;ren om en Kirke skulde bevirke. &streg; d. 7 Oct. 37. Det er Noget besynderligt Lavkomisk, der ligger i at l&ae;se om Brownie (en Slags Ellefolk cfr. Gri&mm; Irische Elfenm&a..;rchen Fortale p. XLIX.) at det han s&ae;tter meest Priis paa er et aflagt Kl&ae;dningsstykkea. Det er allerede besynderligt nok at l&ae;se om, hvorledes de &o-;nske at faae noget at spise (hvilket Brownie har tilf&ae;lleds med mange andre af den Sort V&ae;sener.); men at see en saadan Person spadsere om i et aflagt Kl&ae;dningsstykke maa i Sandhed v&ae;re latterligt. d. 8 Oct. 37. a saaledes vender i dyb Veemod Sindet sig ofte tilbage til Barndommens endog luslidte Virkelighed og udd&o-;d for Verden indsv&o-;ber sig i den som i et Liigkl&ae;de. d. 8 Juni 39. Hvilken dyb F&o-;lelse ligger dog ikke deri, at en Brownie, naar man vil give den Noget uden for dens tarvelige Fordringer, (Noget at leve af og et gl. Kl&ae;dningsstykke) derved n&o-;der den til at forlade det Sted, hvis gode Genius den var. Saaledes forsvinder Venskab og al F&o-;lelse, naar man byder den Betaling. &streg; d. 8 Oct. 37. Vogter Eder for de falske Propheter, der komme til Eder i Ulvekl&ae;der; men indvortes ere Faar, tomme og uden Ryg, ligesom Elverpigerne, kun m &dvs;: Phraseologerne. d. 10 Oct.: 37. a Det er nemlig de systematiske Ulve. det er det Ulyksalige ved vor Tid, at alle Msk. sige Sandhed &streg; hvor langt bedre maa det ikke have v&ae;ret at leve paa en Tid, da alle Msk l&o-;i men Stenene talte Sandhed. d. 10 Oct: 37. Naar en Ironiker leer af en Humorists Vittigheder og Indfald, da er det som naar Gribben hakker i Prometheus Lever; thi Humoristens Indfald ere ikke Lune-Glutter; men Smertens S&o-;nner og med ethvert af dem f&o-;lger et lille Stykke af hans inderste viscera, og det er den magre Ironiker, der beh&o-;ver Humoristens fortvivlede Dybde. Hans Latter er ofte som D&o-;dningens Griin. Ligesom et af Smerte afpresset Skrig godt kunde forekomme Een latterlig, der i en stor Afstand Intet ahnede om dens Stilling, fra hvem det kom; og ligesom et Muskelspil paa en Stums ell en Tavs Ansigt kunde forekomme Een latterligt &dvs;: fremgaaet af Latter hos Individet, (som jo og D&o-;dmandens Griin er at forklare paa den Maade &dvs;: det peterfacte Muskelspil &streg; det evig humoristiske Smil over Msk. Jammerlighed.) saaledes gaaer det med Humoristens Latter; og i Grunden r&o-;ber det st&o-;rre h&u;&u;&u;&u;psychologisk Blik at gr&ae;de over Sligt (NB. ikke under den Jeremiade, det er dog s&o-;rgeligt med det Msk, at han bekymrer sig om saa mange Uvedkomende Ting) &streg; end at lee deraf. d. 11 Oct: 37. Naar jeg tidligere har sagt, at D. Juan er umiddelbar musicalsk og derved betegnet Charakterens uendelige Immanents i Musikken, at Handling Charakter og Text staae i et n&o-;dvendigt Forhold til hinanden som i ingen anden Opera; naar jeg i Lenaus Faust netop har udh&ae;vet det, at der, hvor det underordnede sandselige Liv begynde Mephisto spiller op (det Musicalske) for saaledes at vise, at det egl. sandselige Livs Genialit&ae;t er musicalsk &streg; saa finder jeg dette bestyrket ved at see, at i Folkesagnet det d&ae;moniske er v&ae;sentlig musicalsk (ikke blot i deres Dands der er saa let, at de dandse paa Vandet, neppe efterlade Spor i det duggede Gr&ae;s; thi hvad er Dands uden Musik; men hvilken mere musicalsk Dands kan der vel t&ae;nkes end en saa immateriell, hvor saa at sige Dandsen er Musik, Musikken Dands hvor Dandsen er den musicalske Klangfigur, Musikken anskueliggjort, Musikken fastholdt i et synligt Medium) Musik og Dands er Nisser Elverpiger, Dv&ae;rge etcs Beskj&ae;ftigelse. I Grimms irische Elfenm&a..;rchen forekommer Exempel paa en musicalskSkifting med afgjort musicalsk Genie med sin hele uimodstaaelige Kraft (cfr. ogsaa Sagnet om Venus-Bjerget) cfr. Grimm l: c: p. LXXXII. &anfbeg;Saavel ved deres Fester som paa deres Tog bringe de Musik med, deri stemme alle Folkeslags Sagn overeens. Havfruerne synge ubekjendte underlige Sange; det Tryllerie Ellepigernes Sang ud&o-;ver paa hele Naturen er ikke til at beskrive. Danske Viser 1, 234. der schwedische Nix oder der Str&o..;mkarl, der in der Tiefe des Wassers sitzend den Elfen zum Tanz aufspielt. Ja Spilleren kan ikke aflade dermed, (fE &anfbeg;Ellekongestykket&anfslut;) naar han ikke enten forstaaer n&o-;ie at spille Sangen bagl&ae;nds igjen, ell. Een bagfra skj&ae;rer Strengene over. d. 11 Oct. 37. &g.a;&g.p;Msk. skal d&o-;mme Engle, &g.a;&g.p;&g.o;&g.k;&g.a;&g.r;&g.a;&g.d;&g.o;&g.k;&g.i;&g.a; &g.t;&g.e-;&g.sud; &g.k;&g.t;&g.i;&g.s;&g.e;&g.o-;&g.sud; og hvad der til h&o-;rer findes ogsaa anskueliggjort i SagnetSagnene derved, at Ellefolket etc etc ofte beh&o-;ve Msk. Hj&ae;lp men fornemlig deres Gjordemoder (cfr. Grimm &anfbeg;irische Elfenm&a..;rchen p. XCVII cfr Deutsche Sagen No 41, 49; 304. Thiele 1, 36. &streg; ) d. 13 Oct. 37. Dersom Romerfolket var Egoist i Forhold til den udviklede Brug af pronomen reflexivum, den Tydelighed med hvilken det ved at henf&o-;re dette pronomen til Hovedbegrebet, saa troer jeg Grundtvig har Ret. d. 24 Oct. 37. det gaaer i Verdenhistoriens Udvikling som det gaaer i Disputer, man vikler sig i den Grad ind i Mellems&ae;tninger, at det ved Enden n&ae;sten er umuligt, at besinde sig paa, hvorfra man gik ud. d. 24 Oct. 37. Alle andre Religioner ere oblique, Stifteren tr&ae;der til Side og indf&o-;rer en Anden talende, de h&o-;re derfor selv med under Religionen &streg; &g.Ch;std. alene er direct Tale (Jeg er Sandheden). d. 29 Oct. 37. derfor holder jeg saa meget mere af Efteraaret end af Foraaret, fordi om Efteraaret seer man paa Himlen &streg; om Foraaret paa Jorden. d. 29 Oct. 37. I Clausen og Hohlenbergs Tidsskrift for udenlandsk theologisk Litteratur &streg; 1837. 3d Hefte p. 485-534 findes et Brudstykke af en Afhandling af Baur om det &g.Ch;stlige i Platonismen, der ret slaaer ind i min Unders&o-;gelse om Ironie og Humor, fornemlig maa imidlertid den Deel gj&o-;re det, der er udeladt i Tidsskriftet, da den netop har til een af sine Opgaver at udvikle Begrebet &anfbeg;Ironie.&anfslut; (hvorvidt Baur i den Henseende er bleven sig den chr. Mods&ae;tning i &streg; det Humoristiske bevidst, veed jeg naturligviis endnu ikke, da jeg ikke har l&ae;st den Afhandling.). Hans Paralelle mell. &g.Ch;stus og Socrates er der ret gode Ting i. p. 529 &anfbeg;Ligesom i Hedenskabet overhovedet det Guddommelige kun tilh&o-;rer den subjektive Forestilling, altsaa bestandig har det Msklige til sin Foruds&ae;tning og Grundvold, saa at netop denne det Guddommeliges msklige Subjektivitet er Hedenskabets st&o-;rste Eiendommelighed, saaledes betragtes selv en saa udm&ae;rket Personlighed, som Sokrates er, kun fra det Mskliges Standpunkt.&anfslut;. d. 1 Nov. 37. detder er dog Intet farligere for et Msk., Intet mere lammende end en vis isolerende Henstirren paa sig selv, hvorved Verdenshistorie, Mskliv, Samfund kort Alt forsvinder, og man ligesom &g.o;&g.m;&g.ph;&g.a;&g.l;&g.o;&g.ps;&g.u;&g.ch;&g.i;&g.t;&g.a;&g.i; i en egoistisk Cirkel bestandig kun seer sin egen Navle. &streg; Det er derfor detsaa dybt at &g.Ch;stus ene bar Msk.Verdens Synd &streg; ene &streg; ikke blot, fordi Ingen vilde ell. kunde forstaae ham; men ogsaa fordi han maatte tage al den Br&o-;de paa sig som Msk. kun b&ae;rer paa, forsaavidt han og i den ham tilkommende Grad som Medlem af det msklige Samfund. d. 3 Nov. 37. Det er ret m&ae;rkeligt, det er dog detde corresponderende Ph&ae;nomener, naar i en historisk Periode af Verden den historiske naragtige Grundighed leder Munkene til at begynde deres Historie med Verdensskabelse og til derved aldrig at blive f&ae;rdige &streg; der i en reflecterende Tidsalder (vor nemlig) saaledes hilder Reflexionen i Reflexion over sig selv, at den derved tilsidst udt&o-;mmer sig selv i reent indholdsl&o-;se indledende fingerede Bev&ae;gelser. indledende ja det skulde de v&ae;re; men de ere snarere fraledende, da de ligesom Milep&ae;le der blot angive Veiens L&ae;ngde ikke afgive nogen Bestemmelse om om man gaaer til sit Maal (Hovedstaden) ell. fra det. ligesom et Uhr, der gaaer galt vel kan angive Tidens L&ae;ngde rigtigt; men desuagtet gaaer galt. det er overhovedet latterligt det omvendte Forhold Kortheden i Indholdet i de fleste videnskabelige V&ae;rker for n&ae;rv&ae;rende Tid staaer i til L&ae;ngden i Udviklingen. Det er ikke saa meget den slette Uendelighed som den jammerlige Uendelighed. d. 3 Nov. 37. Det er dog noget Passiar med den Skriven for Samtiden og TildfredsstillenTilfredsstillen af den; saaledes gaaer det ikke til. Det begynder med at Een ell flere, i Forhold til Ideens St&o-;rrelse (jeg fer overbeviist om, at der i alle Daarekister have v&ae;ret Copernicaner f&o-;r Copernicus) blive gale &streg; derpaa f&o-;lger en m&ae;gtig Aand der opfatter Ideen; men bliver ikke forstaaet af Samtiden. Nu gaaer den ved et Trylleslag paa eengang op i Flere og ender som reen Trivialitet. Det er ikke den skj&o-;nne Tid, vi leve, hvor Minerva springer ud af Jupiters Hoved &streg; her spr&ae;nger hun Hovedet paa hendes egl. Fader og vandrer nu ustadig omkring, indtil hun tilsidst ender i et Asyl. &streg; d: 4 Nov. 37. Det Aprioriske i Troen, der sv&ae;ver over al Gjerningens Aposteriori, er saa skj&o-;nt sagt i de Ord: Jeg veed at Intet i Verden &streg; Fyrstend&o-;mer etc skal rive mig fra &g.Ch;. J. vor Herre. Hvor hans Tro s&ae;tter ham paa en over al Empirie h&ae;vet Klippe, medens han dog paa den anden Side umuligt kan have gjennemlevet denne hele her omtalte Empirie. d. 6 Nov. 37. Ahnelse er det jordiske Livs Hjemvee efter det H&o-;iere, efter den Anskuelighed som Msk i sit paradisiske Liv maa have haft. d. 6 Nov. 37. Humor er derfor f&o-;rst egl. speculativ &streg; den er for al Empirie urokkelig &ae;gte genial Sindsstemning, medens Ironie i ethvert Moment befrier sig fra en ny Afh&ae;ngighed &streg; hvilket fra en anden Side vil sige er afh&ae;ngig i ethvert Moment. d. 9 Nov. 37. cfr. hvad Erdmann udvikler om religieus Ironie i &anfbeg;Wissen und Glauben&anfslut; 10de Forel&ae;sning hvor Ironien i een Henseende er ret rigtigt opfattet, og hvor han fE rigtigt har seet dens Forskjellighed fra Vantro, der er determineret som saadan og affabel for al Paavirkning. &streg; d. 9 Nov. 37. Den historiske Anticipation ligesom ogsaa det corresponderende Standpunkt i den reen humane Bevidsthed til det &g.ch;stlige Credo ut intelligam, er det Gl. Nihil est in intellectu quod non antea fuerit in sensu. d. 15 Nov. 37. Naar Ironien (Humor) i sin Polemik har sat hele Verden Himmel og Jord under Vand og til Gjengjeld indesluttet en lille Verden i sig &streg; lader den, naar dens Forsoning med Verden igjen skal begynde f&o-;rst en Ravn flyve ud &streg; derpaa en Due der vender tilbage med et Olieblada &streg; d. 15 Nov. 37. a og derpaa f&o-;lger der en Velsignelse efter Prophetens Ord (Es. 54, 1.) Fryd Dig Du Ufrugtbare, der ingen B&o-;rn f&o-;dte, bryd ud med h&o-;i R&o-;st, Du der aldrig var i Barnsn&o-;d; thi mange flere B&o-;rn faaer den eenstige og forladte Quinde end hun, der har Manden&anfslut;. d. 6 April 38. Om end i omvendt Forhold vil dog det sande Kjendetegn paa den sande &g.Ch;stus v&ae;re det samme som paa den sande Eva: dette er Kj&o-;d af mit Kj&o-;d og Been af mine Been. d. 23. Nov. 37. der er fornemlig en Slags Reflexion, hvorved man aldeles taber sit Objekt, det er, naar man b&ae;rer sig ad som Ravnen, da den tabte sit Objekt (Osten) formedelst R&ae;vens Veltalenhed. Den er i den Henseende et Billede paa den idealistiske L&ae;re, der da Alt var tabt kun beholdt sig selv tilbage. d. 24. Nov. 37. Schleiermacher er i Grunden det f&o-;rste Standpunkt af den egl. orthodoxe Dogmatik, ogDogmatik (og han vil derfor ogsaa igjen faae en stor Betydning), hvor heterodox den end i mange Henseender nu end er, og den vil naturligviis blive betydelig modificeret, idet det dogmatiske Indhold vil faae en ganske anden objectiv Bestemmethed og Bestemthed; men rigtig er hans Stilling i mange Dele, saaledes har han optaget Underbegrebet i dets Inderlighed i Systemet istedetfor det f&o-;r pr&ae;legomenisk blev holdt udenfor, hans hele Standpunkt er Under, og hans hele Selvbevidsthed er en reen ny chr: Selvbevidsthed. d. 7 Dec: 37. Jeg vilde skrive en Novelle, hvori der skulde optr&ae;de en Mand, der hver Dag gik forbi Gibseren paa &O-;stergade, tog Hatten af og stod et &O-;ieblik stille med de Ord, som han regelm&ae;ssigt sagde hver Dag: O Du vidunderlige gr&ae;ske Natur, hvorfor blev Digdet mig n&ae;gtet at leve paaunder Din Himmel, i dine Velmagtsdage. d. 7 Dec. 37. Kl. 11&br1-2;. Jeg har saa tidt t&ae;nkt paa om jeg, naar jeg takkede Gud for Noget, om det da mere var Frygten for at tabe det, der afpressede B&o-;nnen, ell: det skete med den religieuse Sikkerhed, der havde overvundet Verden. d. 8 Dec. 37. Jeg t&ae;nker, at jeg, dersom jeg engang bliver en alvorlig &g.Ch;sten, vil skamme mig meest over, at jeg ikke er bleven det f&o-;r, at jeg f&o-;rst haver villet fors&o-;ge alt Andet. d. 8 Dec. 37. &streg; Jeg vilde skrive en Novelle, hvori Hovedpersonen skulde v&ae;re en Mand et Msk, der havde faaet et Par Briller, hvoraf det ene Glas formindskede ligesaa st&ae;rkt som Oxy-Gas-Mikroskop, det andet forst&o-;rrede efter samme Maalestok, han opfattede Alt meget relativt. d. 10 Dec. 37. Jeg bliver ganske forf&ae;rdet ved at l&ae;se den Afhandling med hvilken Fichte begynder sit Tidsskrift, naar man seer en Mand med hans Aandsevner ruste sig til en Kamp med en saadan Alvor med en saadan &anfbeg;Frygt og B&ae;ven&anfslut; (Phillipenserne), hvad skal da vi andre sige. Jeg troer jeg vil opgive Studierne, og nu veed jeg, hvad jeg vil v&ae;re, jeg vil see at blive Vidne hos Notarius publicus. d. 12 Dec. 37. Undertiden hender det mig, at ligesom jeg er gaaet i S&ae;ng og if&ae;rd med at falde i S&o-;vn, at der galer en Hane ived Midnat, det er utroligt, hvor meget det kan beskj&ae;ftige Phantasien. Jeg erindrer netop igaar Aftes, hvor levende mine Barndoms-Erindringer traadte frem for mig fra Fredriksborg, hvor Hanens Galen forkyndte en ny Gl&ae;desdag, hvorledes jeg havde Alt igjen: den lidt kolde Morgenluft, det duggede Gr&ae;s, som forhindrede i ganske at tumle sig som man vilde. d. 16. Decbr. 37. Og jeg tog feil; thi det var ikke Morgengal; men Midnatsgal. d. 4. April 38. Hvorfor udhviler Sj&ae;len sig saa styrkende ved at l&ae;se Eventyr? Naar jeg er tr&ae;t af Alt og &anfbeg;m&ae;t af Dage&anfslut;, er Eventyr altid det Fornyelsens Bad, der viser sig saa velgj&o-;rende for mig. Der ere alle jordiske, alle endelige Sorger oph&o-;rte; Gl&ae;den, ja Sorgen selv er uendelig (og netop derfor virker den saa udvidende velgj&o-;rende). Man drager ud for at finde den blaa Fugl, som Prindsessen, der, udvalgt til Dronning, lader en Anden bes&o-;rge Riget for selv at ops&o-;ge sin ulykkelige Elskede. Og hvilken uendelig dyb Sorg ligger ikke deri, at hun, der forkl&ae;dt som Bondepige vanker om, siger til den gamle Kone, hun m&o-;der: &anfbeg;Ich bin nicht allein, meine gute Mutter; ich habe ein gro&ss;es Gefolge bei mir von Kummer, Sorgen und Leiden&anfslut;. Man glemmer saa aldeles den enkelte private Sorg, ethvert Menneske for sig kan have, for at sv&ae;lge i den for Alle f&ae;lleds dybe Sorg, hvorved man saa let fristes til at &o-;nske at m&o-;de en gammel Kone, man kunde sige &anfbeg;meine gute Mutter&anfslut; til &streg; eller en ung Pige, der vanker Verden rundt efter sin Elskede, for i Forening at tiltr&ae;de sin Pilegrimsfart. &streg; Eller hvilket kraftigt udholdende evigt Venskab ligger ikke i samme Historie deri, at den Tryllemester, der beskytter &anfbeg;Huldreich&anfslut;, vandrer Verden 8 Gange rundt, og nu efter S&ae;dvane f&o-;rst st&o-;der l&ae;nge i Hornet og derpaa udraaber 5 Gange af al Kraft: &anfbeg;O Huldreich, K&o..;nig Huldreich! wo bist Du?&anfslut; &streg; Eller naar der fort&ae;lles om en Konge og Dronning, der havde en eneste Datter &streg; der var ikke Tale om Finantser osv. osv. De sammenkalde ikke St&ae;nder &streg; nei! alle Ammer sammenkalde de. d. 26. Dec. Kl. 11&br1-2;. Nulla dies sine linea. 1838. April. En saa lang Periode er atter hengaaet, i hvilken jeg ikke har kunnet samle mig til det Mindste &streg; Jeg vil nu see at tage lidt Till&o-;b igjen Poul M&o-;ller er d&o-;d. a Jeg saae imorges i den friske k&o-;lige Luft en halv Snees Vild-Gj&ae;s flyve bort, f&o-;rst stode de lige overhovedet, derpaa fjernere og fjernere og tilsidst deelte de sig i to Flokke og hv&ae;lvede sig ligesom to &O-;ienbryn over mine &O-;ine, der nu skuede ind i Poesiens Land. d. 1 April. der er visse Folk, der tage Feil i deres Forhold til Tids-Udviklingen ligesom naar man synger i Kirken, og man da glemmer Orgel og den hele &o-;vrige Menighed og beundrer sin egen dybe Bas.Bas, som om det ikke var de Samtliges Samsyngen men Eens egen Stemme alene, der saa m&ae;gtigt fyldte Kirken. d. 1 April. Jeg sad med lille Carl paa Skj&o-;ddet og talte om at der i de nye V&ae;relser, jeg agtede at flytte hen i, fandtes en gl. Sopha, jeg ret gl&ae;dede mig til. Det holder jeg ogsaa saa meget af sagde han. Mit Sp&o-;rgsmaal: hvorfor kunde han naturligviis ikke besvare. Men er det ikke besynderligt, at jeg med en underlig Veemod dv&ae;ler ved Mindesm&ae;rker fra en Tid, jeg aldrig har oplevet, og jeg nu igjen seer ham paa en lignende Maade rettet derhen paa. Naar det sortner for en &ae;gte &g.Ch;sten i hans D&o-;dsstund, da er det fordi Salighedens Soel-Lys skinner ham for st&ae;rkt i &O-;iet. &streg; Hvorvidt er der et corresponderendea Element i Hamans dybe personlige Protest mod Tilv&ae;relsens Betydnings-Realit&ae;t og den egl. alvorlige Tvivl i den moderne Philosophie. &streg; a netop fordi der er en saadan, netop derfor maa man sige, at Ideen Gud-Msket ikke blot er en Erkjendelses-Gjenstand, men tillige en opbyggelig Tanke, der fordriver al Misforn&o-;ielse med Verden, berigtiger enhver Misvisning, en Tanke, som tr&ae;der tr&o-;stende til, da naar selv det Store i Verden synes os smaat, da naar Tanken &ae;ngstes ved, hvorledes det Ubetydelige i Verden dog ogsaa kan skee sin Ret. d. 20 Maij 39. Jeg var henne at h&o-;re Nielsen fremsige: Gl&ae;de over Danmark&anfslut;; men jeg blev selvsaa besynderlig grebet af de Ord: erindrer I den vidt forreiste Mand ja nu er han vidt forreist &streg; men jeg idetmindste skal nok mindes ham. d. 2 April. Det er m&ae;rkeligt, at Justinus Martyr, der dog i skarp der dog var i saa skarp en Mods&ae;tning til Hedenskabet, som den korte historiske Udvikling af &g.Ch;std. betingede, dog langtfra ikke opfatter Verden saa polemisk som den nyere Orthodoxie gj&o-;r det. Der gives overhovedet to Retninger, som det ungdommelige Liv har at gjeneml&o-;be og som i Middelalderen ere fastholdte og for Betragtningen udslagne i en ubevist Samtidighed &streg; Riddertid og Skolastik. d. 4 April. det er da ikke saa besynderligt med den Rolle, som (Fornuftens Gudinde) det offentlige Fruenti&mm;er spillede i R Paris; thi hvor kan den offentlige Mening naturligere incorporere sig end i et offentlig Fruentimer, og det er hell. ikke f&o-;rste Gang Sligt er skeet; thi allerede Simon Magus udgav jo en Quinde, som var et offentligt Fruentimmer, for sin f&o-;rste udtrykte Tanke (den f&o-;rste der var gjort publici juris). Det er en forf&ae;rdelig haard Dom (4/4) [J&o-;dernes Sabbath] (6/4) Paa mig er Alt &anfbeg;flyvende&anfslut;: flyvende Tanker &streg; flyvende Gigt. Der er overhovedet faa Mennesker, der ere istand til at b&ae;re den protestantiske Livsanskuelse, og denne maa, naar den i Sandhed skal blive styrkende for Menigmand, enten konstituere sig i et mindre Samfund (Separatisme, Konventikler osv.) eller n&ae;rme sig til Katholicismen for i begge Tilf&ae;lde i det Sociale at udvikle den Sammenb&ae;ren af Livets Byrde, som ikkun de allerst&o-;rst begavede Individer kunne undv&ae;re. Christus er vel d&o-;d for Alle, ogsaa for mig; men dette &anfbeg;for mig&anfslut; maa dog opfattes saaledes, at han kun er d&o-;d for mig, forsaavidt jeg h&o-;rer til de Mange. d. 6. April Romantiken har vel .. (7/4) En Aforisme b&o-;r .. (7/4) Joh. den D&o-;ber (19/4) Transfiguration (21/4) Der gives en ubeskrivelig Gl&ae;de, der ligesaa uforklarlig gjennemgl&o-;der os, som Apostelens Udbrud tr&ae;der umotiveret frem: &anfbeg;Gl&ae;der Eder, og atter siger jeg: gl&ae;der Eder&anfslut;. &streg; Ikke en Gl&ae;de over Dette eller Hiint, men Sj&ae;lens fyldige Udraab &anfbeg;med Tung og Mund og af Hjertens Grund&anfslut;: &anfbeg;jeg gl&ae;der mig ved min Gl&ae;de, af, i, med, hos, paa, ved og med min Gl&ae;de&anfslut; &streg; et himmelsk Omqv&ae;d, der ligesom pludselig afskj&ae;rer vor &o-;vrige Sang; en Gl&ae;de, der ligesom et Vindpust kj&o-;ler og forfrisker, et St&o-;d af den Passat, der bl&ae;ser fra Mamrelund til de evige Boliger. d. 19. Mai, Formidd. Kl. 10&br1-2;. Da Gud havde skabt Verden [4/6) Fixe Ideer ere ligesom Krampe f. Ex. i Foden &streg; det bedste Middel derimod er at tr&ae;de derpaa. d. 6 Juli 38. Hvor jeg takker Dig, Fader i Himlene, fordi Du har opbevaret her paa Jorden for en Tid som den n&ae;rv&ae;rende, hvor jeg saa h&o-;ilig kan beh&o-;ve det, en jordisk Fader, der saa haaber jeg det, skal ved Din Hj&ae;lp have st&o-;rre Gl&ae;de af anden Gang at v&ae;re dmin Fader end han har haft af f&o-;rste Gang at v&ae;re det. d. 9. Juli 38. Jeg vil arbeide paa at komme i et langt inderligere Forhold til &g.Ch;std.; thi hidtil har jeg paa en Maade staaende aldeles uden for den, kj&ae;mpet for dens Sandhed; paa en reen udvortes Maade har jeg baaret Christi Kors saaledes som Simon fra Cyrene. (Luc. 23, 26.) d. 9. Juli 38. Jeg haaber, det skal gaae mig med Hensyn til min Tilfredshed med mit Livsforhold her hjemme som en Mand, jeg engang har l&ae;st om, der ogsaa var kjed af det hjemme &streg; og vilde ride bort derfra; da han var kommen et lille Stykke, snubler Hesten og han falder af, og idet han reiser sig, kommer han til at see sit Hjem, som nu forekom ham saa smukt, at han strax steeg til Hest, red hjem og blev hjemme. Naar man blot faaer det rette Vue derfor. d. 10. Juli 38. Det vilde v&ae;re et fortr&ae;ffeligt tragisk Stof: det unge Menneske, der under M. Aurelius' Forf&o-;lgelse, enthusiasmeret ved en Polycarp's og saadanne M&ae;nds Mod i deres D&o-;dsstund, ogsaa vilde v&ae;re Martyr, men da man forestillede ham de r&ae;dsomme Pinsler, blev han bange og ... forbandede Christus, som Hedningerne det fordrede. &streg; Deraf seer man, at det gaaer i Christendommen som i det jordiske Liv: man maa f&o-;rst voxe for Gud og Mennesker, og om vi end i vor Tid ikke ere udsatte for saa store Fristelser, der paa en saa r&ae;dsom Maade tilintetgj&o-;re det Hele, saa maae dog f. Ex. vordende Theologer vogte sig for, at de ikke, ved for tidlig at begynde at pr&ae;dike, snarere snakke sig ind i end leve sig og finde sig ind i Christendom. d. 11 Juli 38. I hvor n&ae;rt et Forhold til og hvor v&ae;sentlig det hvorvidt man selv erkjender afh&ae;nger af det, hvorvidt man troer sig selv at erkjendes, kan man indsee deraf, at N&ae;rseende heller ikke troe, at Andre paa en l&ae;ngere Distence kan see dem. Saaledes troer den n&ae;rseende Synder heller ikke at Gud &o-;iner hans Afveie, medens den fromme &g.Ch;sten, idet han erkjendes af Gud nu ogsaa erkjender sin egen Skr&o-;belighed med en Klarhed, som kun Deelagtighed i den Aands Seerblik, der randsager Nyrer kan forskaffe det. d. 11 Juli 38. Hvor det dog gaaer tilbage med Verden. I den &ae;ldste &g.ch;stlige Tid kaldte man dem &anfbeg;Bekjendere&anfslut; (confessores) &anfbeg;som under deres Formues Tab og Livsfare standhaftigen bekjendte &g.Ch;std. Nu l&ae;rer vi af enhver Geographie at i det og det Land har den christelige Religion saa og saa mange Bekjendere. d. 11 Juli 38. Forholdet mellem &g.Ch;std. og Gnosticisme er paa en meget betegnende Maade antydet i Forholdet mellem de to Bestemmelser, de komme til: &g.Ch;std. til &g.l;&g.o;&g.g;&g.o;&g.sud;&g.komma; Gnosticismen til &anfbeg;Navn&anfslut; (&g.Ch;stus var den usynlige Guds Navn) det sidste er netop det i h&o-;i Grad Abstrakte, saaledes som jo hele Gnosticismen var en Abstraktion, hvorfor de jo egl. ikke kunde komme til en Tid- og Rum-opfyllendeRum-opfyldende Skabelse; men egl. maa antage Skabelse for identisk med Syndefaldet. d. 26 Juli 38. a Naar jeg saaledes staaer og seer ud over R&o-;yens gl. Sted dybt ind i Hestehaven, og Skoven m&ae;gtigt fort&ae;tter sig i Baggrunden og gj&o-;r det Dunkle og Hemmelighedsfulde i Bagg Tykningen endnu mere fremtr&ae;dende ved de enkelte isolerede kun med Krone bevoxede Stammer &streg; saa synes jeg livagtigt at see mig selv som lille Dreng i min gr&o-;nne Tr&o-;ie og graa Buxer l&o-;be afsted &streg; men desto v&ae;rre jeg er bleven &ae;ldre jeg kan ikke indhente mig selv. &streg; det gaaer med Opfattelsen af Barndomen som med Opfattelsen af en skj&o-;n Egn naar man kj&o-;rer bagl&ae;nds, man bliver f&o-;rst ret det Skj&o-;nne i den vaer ideti det &O-;ieblik &u;&u;&u;&u;i samme Nu, som den begynder at forsvinde, og det eneste af det hiin lykkelige Tid jeg endnu har tilbage er at gr&ae;de som et Barn. Fredriksborg. ␣ ␣ d. 30 Juli 38. Om Forholdet mellem &g.Ch;stdom og Philosophie Motto iMotto: Naar jen Mand m&o-;der jen Mand paa jen Vei, og jen Mand har en Riv og jen Mand har en Spade, kan jen Mand gj&o-;re jen Mand nogen Skade ? &streg; d. 1 Aug. 38. det kunde v&ae;re interessant at udvikle Chiliasmen igjenem sine historiske Modificationer lige indtil vore Tider, hvor den aabenbart begynder til en vis Grad at komme til Orde igjen fE i den yngre Fichte etc. Det kunde blive et Modstykke mod Baurs Gnosis, med hvilken L&ae;rerL&ae;re det vilde afgive Veien til de sande christelig-dogmatiske Bestemmelser. (et Moment heri kunde fE blive L&ae;ren om Nadveren, Luthers Opfattelse etc.) (det J&o-;diske i L&ae;ren maa naturligviis f&o-;rst udsondres som saadant.) d. 2 Aug. 38. a der existerer vistnok et V&ae;rk som hedder: Corrodi Geschichte der Chiliasmus i 3 Bind. cfr. M&u..;nschers Kirkehistorie p. 353 not: 23. det Forhold som den hellige Skrift,Skrift af en heel dogmatisk Udvikling er bleven sat i til deres System og som senere paa en indirekte Maade er bleven fortr&ae;ngt af Schleiermacher fE, seer jeg, hellereheller ikke at have hersket i den &ae;ldste Kirke, i hvilken fE i Origenes &g.p;&g.e;&g.r;&g.i; &g.a;&g.r;&g.ch;&g.o-;&g.n; f&o-;rst i 4de Bog det Sp&o-;rgsmaal om den hell. Skrift etc afhandles, og som altsaa tydelig viser at den hele systematiske Udvikling v&ae;sentlig knyttede sig til Noget Andet, til en almdl. Troesbevidsthed eller Andet lignende, da det jo som puffet ud af det systematiske Anl&ae;g, s Systemet ubeskadiget godt kunde have manglet. &streg; d. 6 Aug. 38. &kors; Min Fader d&o-;de i Onsdags d. 8 8 15 Nat Kl: 2. Jeg havde saa inderlig &o-;nsket, at han skulde have levet et Par Aar endnu, og jeg anseer hans D&o-;d for det sidste Offer, han bragte sin Kj&ae;rlighed til mig; thi han er ikke d&o-;d fra mig, men d&o-;d for mig, for at der om muligen endnu kan blive Noget af mig. Af Alt hvad jeg har arvet efter ham er hans Minde hans forklarede Billede, forklaret ikke ved min Phantasies Digtninger (thi det beh&o-;ver det ikke), men forklaret ved mange enkelte Tr&ae;k, som jeg nu faaer Efterretning om &streg; mig det dyrebareste og det jeg vil see at holde meest hemmeligt for Verden; thi jeg f&o-;ler godt, at der i dette &O-;ieblik kun er een., (E. Boesen) jeg i Sandhed kan tale med om ham. Han var en &anfbeg;fuldtroe Ven&anfslut;. d. 18.11. Aug. 38. Det er en m&ae;rkelig Mods&ae;tning: Hedenskabet lagde Skat paa Pebersvende-Standen, &g.Ch;std. anbefalede Coelibatet. &streg; d. 1811. Aug. 38. I vore christelige Tider er Ch &g.Ch;stendommen n&ae;rved at blive Paganisme &streg; Hovedst&ae;derne har den idet mindste forl&ae;ngst forladt d. 11 Aug. 38. Om Mandens Forhold til Qvinden betragtet i sin historiske Genesis &streg; &anfbeg;det er ikke godt at Msk er ene&anfslut;; den orientalske Anskuelse if&o-;lge hvilken der saa at sige gik flere Koner paa een Mand (Manden N&ae;vner &streg; Konen T&ae;ller). &streg; Quindens Slaverie &streg; Nordboen &streg; den chr. Anskuelse &streg; den moderne Emancipation. &streg; d. 13 Aug. 38. Empirie er den idelig sig gjentagende falske Sorites baade i progressiv og regressiv Forstand. d. 17 Aug. 38. Msket skal efter &g.Ch;stds L&ae;re gaae op i Gud ikke ved en pantheistisk Forsvinden, ikke ved en Udslettelse af alle individuelle Tr&ae;k i det guddommelige Ocean; men ved en potenseret Bevidsthed, &anfbeg;Msket skal gj&o-;re Regnskab for hvert utilb&o-;rligt Ord, det haver talt&anfslut;, og om end Naaden udsletter Synden, saa gaaer dog Foreningen med Gud for sig vedi den igjennem denne hele Proce&ss; afklarede Personlighed. d. 20 Aug 38. &g.Ch;stds universelle Charakteer indsees ogsaa deraf, at med den oph&o-;re alle National-Forskjelligheder, som overvundne Momenter. Den eneste, der kunde synes at blive tilbage er den mellem Orient og Occident, skj&o-;ndt allerede den er efter en langt st&o-;rre Maalestok, og dog v&ae;sentlig begrundet paa dogmatiske Mods&ae;tninger sete som saadanne, som de der dog secundairt havde deres Grund i National-Mods&ae;tninger. De &o-;vrige Mods&ae;tninger (chatolsk &streg; protestantisk etc) ere ofte indenfor National-Ligheden og alene begrundede i Ideens objektive Bestemmelser. &streg; d. 21 Aug 38. Den gr&ae;ske Udviklings Fuldendthed i den jordiske Udvikling, detsdet Uendeliges Opgaaen i det Endelige gjentager sig ogsaa i den orientalske &g.Ch;std., idet det gr&ae;ske Korsa &tkors; ligesom begr&ae;ndser den himmelske Str&ae;ben, hvorimod det romerske &kors; str&ae;ber i det Uendelige. d. 22 Aug. 38. a Himlen er ligesom lukket for dem, deres Str&ae;ben har sin Gr&ae;ndse. &streg; Det er disse to Momenter i det chr: Liv det kommer an paa at forene a) en urokkelig Sikkerhed, urokkelig Vished om sit Forhold til Gud om Guds Naade og Kj&ae;rlighed, som dog ikke maa opfattes i sin AbstrattionAbstraction, hvori den endog i gjenem en stor R&ae;kke af Modificationer tilsidst kan lede Msk. n&ae;sten til at synde, for dog netop deri at v&ae;re vis paa sin Salighed b) en empirisk Udvikling, som dog ikke maa fortabe sig i sine discrete Momenter, for at den ikke skal omtumle Individet paa et stormende Hav &streg; (jage dem ud i &O-;rkener, som det hedder i den augsburgske Confession). d. 23 Aug 38. a Eenheden deraf er den sande &g.p;&g.l;&g.e;&g.r;&g.o;&g.ph;&g.o;&g.r;&g.i;&g.a;&g.komma; der efterhaanden tiltakketiltager i Kraft og mere og mere fjerner alle Kastevinde og seirrig f&o-;rer Msk over alle Hindringer. &streg; Det er dog ret curieust, Leo d. St. forfulgte Manich&ae;erne fordi de n&o-;de Nadveren sub una specie og senere forkjettredes forkjettrededes de, der n&o-;de den sub utraque. d. 25 Aug 38. det er en besynderlig Continuerlighed, der gaaer igjenem den Inddeling R&ae;kke af Ben&ae;vnelser, hvormed man har betegnet de fire f&o-;rste Aarhundreder: apostolicum, gnosticum, novatianum, arianum. Med det f&o-;rste Aarhundrede er saa at sige Kirken oph&o-;rt da dens Historie gjennem de f&o-;lgende betegnes ved Kjetter-Navne. d. 28 Aug. 38. &streg; det er besynderligt at see, at den saa polemiske Talemaade: at b&ae;re Kappen paa begge Skuldre har enet saa fredeligt Forbillede, som det der er givet derved at det erkebiskoppelige pallium kaldes &g.o;&g.m;&anfbeg;&g.o-;&g.m;&g.o;&g.ph;&g.o;&g.r;&g.i;&g.o;&g.n;&anfslut; d. 2 Sept. 38. Da Phillip d. Smukke af Frankrig forfulgte J&o-;derne vandrede de ud og trak deres Penge bag efter ved Hj&ae;lp af Vexler, nu da J&o-;derne taales overalt vandre de ud af Tydskland (det unge Tydskland) og tr&ae;kke gl. Tydsklands Kapitaler til sig ved Eftertrykkerie. &streg; d. 8 Sept: 38. Et af de Udbrud, hvor det msklige i &g.Ch;sto st&ae;rkest tr&ae;der frem er dog i hans Ord til Judas, hvad Du gj&o-;r det gj&o-;r snart, og hvor Mods&ae;tningen ogsaa er saa st&ae;rk; thi han vidste jo if&o-;lge sin Forudvidenhed, at Judas vilde forraade (som det jo udtrykkeligt er bem&ae;rket i det Foregaaende), men denne msklige Uro, denne Vaklen naar det afgj&o-;rende &O-;ieblik n&ae;rmede sig fandt dog ogsaa sin Plads, og vil v&ae;re Tr&o-;st for Mange, naar de erindrer sig det i N&o-;dens Stund. d. 11 Sept. a cfr. p. 9 i denne Bog &o-;verst. sub rosa til S.S. Blicher i Anledning af hans Naturconcert Wenn ich ein V&o..;glein w&a..;r, Und auch zwei Fl&u..;glein h&a..;tt, Fl&o..;g ich zu Dir; Weils aber nicht kann sein, Bleib ich allhier. d. 11 Sept. Naar visse Folk forsikkre at de ere komne ud over Hegel, saa maa det merebedst ansees for en dristig Metaphor, med hvilken de s&o-;ge at udtrykke og anskueliggj&o-;re den Grundighed de have studeret ham med, at beskrive det umaadelige Till&o-;b, de have taget for at komme ind i ham, saa at de i Farten ikke have kunnet standse, men ere komne ud af ham. d. 12 Sept. 38. Det er netop det Dybe i &g.Ch;std., at &g.Ch;stus baade er vor Forsoner og vor Dommer, ikke at en er vor Forsoner en anden vor Dommer, thi saa kom vi jo dog til doms, men at Forsoneren og Dommeren er den samme. d. 12 Sept. 38. Det forekommer mig, at Napoleon ligner meget mere Muhamed enend nogen af de store Fortidens Feldtherre. N. f&o-;lte sig ell. optraadte idetmindste som Missionair, som den der forkyndte og medbragte og k&ae;mpede for visse Ideer (det Frihedens Evangelium, som nu h&o-;rtes klart og tydeligt i hans F&o-;deland), dette viser fE mange af hans Proclamationer i Italien &streg; og dern&ae;st gik N. Tog i modsat Retning af Muhameds Udbredelse men gjenem de samme Lande. M. fra &O-;. mod V., N. fra V. m. &O-;. &streg; d. 17 Sept. denChristi Forsonings objektive Realit&ae;t ogsaa uafh&ae;ngig af den sig denne tilegnende Subjektivit&ae;t er meget klarlig antydet i &u;Historien om de 10 Spedalske, der jo alle bleve helbredede, medens det dog kun om den 10de, der taknemligt vendte tilbage at bringe Gud &Ae;ren, hedder: din Tro haver frelst Dig. &streg; d. 18 Sept. a Hvad var det da der havde frelst de Andre? Saaledes gaaer det ofte med den egentlig Geniale i hans Tilegnelse af Virkelighedens Indtryk, som Een, der sover, og h&o-;rer Brandallarm, og henf&o-;rer nu Alt i sin dr&o-;mmende Verden, medens det Faktiske deri slet ikke tr&ae;der frem for ham som saadan. Og der ligger noget ret Betydningsfuldt m: H: t: Forholdet mellem det Poetiske og det Faktiske (hvilket sidste jo ofte kan i h&o-;i Grad v&ae;re det f&o-;rste) naar man siger jeg veed ikke om jeg har seet det ell. jeg har dr&o-;mt det &streg; d. 19 Sept. Ligesom J&o-;derne ikke turde indtaleudtale Guds Navn, saaledes findes Analogien hertil indenfor &g.Ch;std. ved det latinske Sprogs Brug i Gudstjenesten. Saavidt var man avanceret, at Geistligheden kunde udtale Gud, men Menigheden er ikke istand dertil. d. 29 Sept. 38. Om Udholdenhed i B&o-;nnen Jacob Forstander for Menigheden i Jerusalem fort&ae;ller man om, at han havde som Kamelen haar Hud paa Kn&ae;erne af idelig at bede, og at han kunde holde ud at bede i flere Dage. For vor Tid synes det vel latterligt; men man skulde dog huske paa hvilken Hjertets Veltalenhed, hvilken Fylde der h&o-;rer til at kunne bede saa l&ae;nge uden at blive mat, is&ae;r vi som have ondt nok veed at tilveiebringe en ret hjertelig B&o-;n. &streg; d. 1 Oct. 38. Jo mere man giver det Individuelle Spillerum desto mere taber det Continuerlige sig &streg; istedetfor Continent faaer man en et Syds&o-;ehav af &O-;er &streg; maaskee forestaaer denne Udvikling og det deer derfor at hiin Verdens-Deel er opbevaret. d. 3 Oct. 38. I Middelalderen f&o-;lte man sig i Kirken saa uadskillelig knyttet til dens Fortid, at man n&ae;sten var l&ae;nkebundet derved (Katener) d. 5 Oct. 3738 Den gr&ae;ske Kirkes Tilb&o-;ielighed til Stagnation sees ogsaa af dens Uformuenhed til at fastholde de den ved Udvikling givne Folk, de nordiske Nationer vare alle f&o-;rst Arianere og siden Orthodoxe &streg; de af den gr&ae;ske Kirke omvendte Nationer gik senere over til Rom &streg; ja besynderligt nok havde den gr&ae;ske Kirke ogsaa F&ae;dre i 150 Aar l&ae;ngere end den romerske, men den fik desto f&ae;rre S&o-;nner. &streg; d. 6 Oct. 38. I den Forstand er det at Forfatterens Billede, hans Individualit&ae;t, skal afpr&ae;ge sig i hans V&ae;rk, saaledes som det Portrait Christus skal have sendt Kong Abgarus af Edessa, der jo ikke var et kunstigt udpendslet Malerie, men ligesom en Udstr&o-;mmen paa L&ae;rredet paa en uforklarlig mirakouleus Maade. d. 6 Oct. 38. Casuistiken er Pharis&ae;sime paa Erkjendelsens Gebeet. d. 8 Oct. 38. det er m&ae;rkeligt hvad det har gjentaget sig i den politiske Udvikling, hvad der er saa prototypisk for den i det f&o-;rste Korstog, at en Walther v. Habennichts staaer i Spidsen for dem, kun at det i den politiske Udvikling ikke er en enkelt saadan men den hele Landstorm, der baade i den ene og den anden Henseende er Habennichtser. d. 10 Oct. 38. Det er dog den interessanteste Tid Forliebelsens Periode, hvori man, efter det ved det f&o-;rste Trylleslag givne Totalindtryk, ved enhver Sammenkomst,Sammenkomst ethvert &O-;iekast (hvor hurtigt endogsaa Sj&ae;len saa at sige skjuler sig bag &O-;ielaaget) henter Noget hjem ligesom Fuglen der i sin Travlhed henter det ene Stykke efter det andet til sin Rede, og dog lig bestandig f&o-;ler sig overv&ae;ldet af den store Rigdom. &streg; d. 11 Oct. 38 Det er en vittig Combination af Historien, at samtidig med Pavemagtens h&o-;ieste Flor (Innocents III) lever en Konge, der staaer foreviget under Navnet &anfbeg;uden Land&anfslut;, det har altid faldet Paver og Konger vanskeligt at s&o-;be sammen, men dengang havde Paven spiist frygteligt fra Kongen &streg; hans Land nemlig. d. 11 Oct. 38. Efter den gl. Verdens st&o-;rste Tyran Dionysius arvede den ny Verdens st&o-;rste Dto det &O-;re &streg; hvormed den h&o-;rte det hemmelige Skriftemaal (ligesom Dionysius h&o-;rte endog den mindste Lyd i sit bekjendte F&ae;ngsel.) d. 11 Oct. 38. Deri kan man ogsaa see Forskjelen mellem Orient og Occident. Begge havde et paa en ubegribelig, hemmelighedsfuld-mskelig Maade tilveie bragt Aftryk af &g.Ch;stus &streg; Orienten i det bekjendte Portrait af &g.Ch;stus til Kong Abgarus &streg; Occidenten i &g.Ch;sti 5 Vunder paa den hellige Franciscus Legeme. d. 13 Oct. 38. Foreningen mellem Loven og Evangelium ligger i den skj&o-;nne B&o-;n: Viis Du, at Du ikke blot boer i det H&o-;ie og i det Hellige, men ogsaa hos en nedb&o-;iet Sj&ae;l og En S&o-;nderknuset i Aanden, til at gj&o-;re den Nedb&o-;iedes Sj&ae;l, og den S&o-;nderknustes Aand levende i &g.Ch;sto Jesu vor Herre. d. 15 Oct. 38. a Loven b Evangelium c cfr. Rom 1, 16 &g.d;&g.u;&g.n;&g.a;&g.m;&g.i;&g.sud; &g.g;&g.a;&g.r; &g.th;&g.e;&g.o;&g.u; &g.e;&g.s;&g.t;&g.i;&g.n;&g.punkt; Derved er Vanskeligheden i at bed&o-;mme store M&ae;nd (Vanskeligheden nemlig for at faae en Maalestok) h&ae;vet, at disse som oftest f&o-;re en Maalestok med i Lommen, ved den Skare af i og for sig betydningsfulde Personligheder der grupperer sig om dem, og derved afgiver en Melleminstants, en Stade, fra hvilken man kan betragte den egentlige Stor-Mand, en Relativit&ae;t til at bed&o-;mme ham med. d. 20 Oct. 38. Det er ikke blot i Maleriets Historie, at Nederlandene udm&ae;rke sig ved sit &anfbeg;Stilleben&anfslut; ogsaa i aandelig Henseende ligesaa st&ae;rk, i en ligesaa eiendommelig Tone1 og Belysning (Beghiner &streg; etc) 1 Lollharderne havde jo deres Navn af deres sagte Ligsang, hvo kommer derved ikke til at t&ae;nke paa de 4 gale Br&o-;dre hos Claudius, og hvilket fatalere sortSort Stilleben gives der? d. 26 Oct: 38. &streg; Der yttrer sig ved en besynderlig ironisk Consequents altid en stor Tilb&o-;ielighed blandt exalterede Partier til ogsaa i det Udvortes at vise sig i den negligè, deres Tankegang altid tr&ae;der op i: Adamiterne (blandt)blandt Hussiterne) meente, at man for at v&ae;re fuldkommen frie maatte gaae splittern&o-;gne og har formodentlig anseet det specifique forskjellige mellem den paradisiske og Mskets senere Tilstand at ligge heri &streg; Sansculloterne ere noksom bekjendte &streg; barhalsede Personers Fors&o-;g paa at restituere den nordiske Aand ere jo i det &O-;ieblik ret i fuld Gang. &streg; d. 29 Oct 38. a Om man end derfor tilgiver Archimedes med Hensyn til hans Opdagelses Vigtighed at han l&o-;b splittern&o-;gen gjenem Syracus Gader &streg; saa f&o-;lger deraf ingenlunde at man b&o-;r taale disse moderne Naturligheder. &streg; d. 2 Nov. 38. b ligesom Gymnosophisterne hos Inderne: Nackte Fakir's laufen ohne irgend eine Besch&a..;ftigung gleich den katolischen Bettelmonchen herum, leben von den Gaben Anderer, und haben den Zweck, die Hoheit der Abstraktion zu erreichen cfr. Hegel Philosophie der Geschichte p. 183. den catholske Kirke er Modbilledet til J&o-;dedommen; der var det Gud i sin Majest&ae;t, og der nedlod sig paa Jorden og vilde fastholdes i denne sin Majest&ae;t (tordnede paa Sinai) og derfor dette historiske Moment, da Himlen var paa Jorden, unddrages Reflexionen, medens man fra den anden Side klamrer sig saa fast som muligt dertil, og ligesom Gud er i sin Majest&ae;t saaledes ogsaa den hele Cultus ved Siden af den Ydmyghed, som F&o-;lelsen af at v&ae;re Intet for Herren indgiver, har netop det Majest&ae;tiske udefter &streg; i Kirken er det Msk, der efterhaanden stiger op, h&ae;ves op hjelpes op ved Gud &streg; Gud begynder med sin Fornedrelse &streg; &g.Ch;stus paatog sig en Tjeners Skikkelse og endnu kalder Paven sig servus servorum. J&o-;denJ&o-;dedommen henter Gud ned fra Himlen, &g.Ch;std. henter Msket op til Himlen. d. 30 Oct. 38. Ogsaa hvad &g.Ch;sti L&ae;re angaaer bespiser han Folk med 5 Br&o-;d og 3 Fiske, naar man seer, hvorledes den ubetydeligste udvortes Omst&ae;ndighed giver ham Anledning til de dybeste Udviklinger, hvor langt det er fra al storladen Forberedelse, alt pr&ae;tenderende Apparat. d. 30 Oct. 38. B&o-;n. Fader i Himlene! til Dig vender vor Tanke sig, Dig s&o-;ger den atter i denne Stund, ikke som med en vildfarende Vandrers usikkreustadige Skridt, men med den hjemvante Fugls sikkre Flugt; lad Du vor Tillid til Dig ikke v&ae;re en flygtig Tanke, ikke et &O-;iebliks Indfald, ikke det jordiske Hjertes skuffende Beroligelser; lad Du vore L&ae;ngsler efter Dit Rige, vore Forhaabninger efter Din Herlighed ikke v&ae;re ufrugtbare Veer ikke som de vandtomme Skyer, men af Hjertes Fylde h&ae;ve sig til Dig, og b&o-;nh&o-;rte som qv&ae;gende Dug l&ae;ske vor Tunge, som Dit Himmel-Manna m&ae;tte os for stedse! &streg; d. 30 Oct. 38. a Dette var B&o-;nnen . Texten skulde v&ae;re &anfbeg;Johannes, der pr&ae;diker i &O-;rkenen&anfslut;. A: T: Hvad ere iI udgangne for at see i &O-;rkenen? Det er dette alvorlige forberedende sp&o-;rgsmaalSp&o-;rgsmaal, hvormed Joh: som Herrens Forg&ae;nger bereder ham Vei i Gemyttet, kalder J&o-;derne til Eftertanke .... Saaledes maae vel ogsaa vi stundom fristes til at sp&o-;rge, naar vi tr&ae;de op paa dette hellige Sted for at forkynde Ordet. Hvad ere I udgangne for at see? Var det et Msk. if&o-;rt pr&ae;gtige Kl&ae;der var det en Tale I ville h&o-;re udpyntet paa msklig Viis i jordisk Pragt og Herlighed ........ s&o-;ger den i Eders egne Sammenkomster..... og skulde jeg v&ae;re daarlig nok dertil, da vilde jeg dog &o-;nske, at jeg tilsidst maatte samle en Kraft som Samson til omat omstyrte det Tempels Herlighed, for hvilket jeg som han ingen &O-;ie havde om det end var med min egen Undergang ....... Var det et R&o-;r, der bev&ae;gedes hid og did af Vinden? Var det en Tale skikket til at befordre de Dorskes Dr&o-;mmerier til at lulle de endnu Vaagne i S&o-;vn ........ s&o-;ger den paa Torve og Str&ae;der ..... Men i Sandhed som en saadan Tale er, efter Mangens &O-;nske b&o-;ielig for Vinden saa skal den ogsaa som Avne henveires for den Kasteskovl, Herren Alt har i sin Haand. Nei min Tale skal v&ae;re som den vilde Honning &streg; dens Dragt som den uldne Skjorte Joh: d. D&o-;ber var if&o-;rt, af uj&ae;vn og hvas mangeMange maaskee en haard Tale. &streg; Dog Du boerrummes jo ikke i Templer byggede med Mskh&ae;nder &streg; endsige at Du skulde tage Bolig i zirlige Talemaader. &streg; Det kunde synes underligt, at det N.T. ender med en Prophetie (Joh: Aabenbaring); er det maaskee en Iteration af J&o-;dedommen, saa at &g.Ch;std. igjen kommer til at pege ud over sig selv? Nei ingenlunde, den er snarere som et Speil, der kaster Straalerne tilbage i det chr. Livs Centrum igjen, den f&o-;rer derfor ikke Blikket ud i Noget Hiinsides, men belyser kun desto st&ae;rkere alt, hvad der er Dennesides, derfor hedder den ogsaa &anfbeg;en Aabenbaring&anfslut; ikke som Spaadommen der er dunkel indtil dens Opfyldelse, det er den chr LivsaandetLivsaande, der udaandet i det &o-;vrige N.T. nu saa at sige indaandes igjen i Apocalypsen. &streg; d. 1 Nov. 38. a at &g.Ch;std. saaledes allerede i sin f&o-;rste Fremtr&ae;den i &g.Ch;sto selv har omskibet hele sit Omfang, det sees deraf at d. Hellig-Aand skal blot minde og erindre Apostlene om Alt. d. 13 Feb: 39. Det gaaergik med Catholicismen som det er gaaet med hele Jordekloden, der kom ogsaa i den Henseende en Copernicus (Luther) som opdagede at Rom ikke var det Centrum som Alt dreiede sig om men et peripherisk Moment. &streg; d. 2 Nov. 38. Vor Statsforfatning n&ae;rmer sig mere og mere til Chinesernes &streg; det eneste der endnu mangler er, at man skulde forbyde Udvandringerne. &streg; d. 2 Nov. 38. Scholasticismen naaede (ligesom enhver Udvikling efter min Theorie) sin Parodie i Paulus Cortesius Fors&o-;g paa ikke saa meget at omskrive som at reenskrive Scholastikerne paa classisk Latin &streg; &g.Ch;stus d&o-;de heed nu han gik over Akeron. etc. d. 3 Nov. 38. Munkeordenerne ere forbi med Jesuiterne, thi her naaede disse deres Parodie i en saa reen verdslig Str&ae;ben. d. 3 Nov. 38. &streg; Vi fristes i &O-;rkenen! (Pr&ae;diken over Fristelses-Historien) Der maa komme &O-;ieblikke ogsaa f&o-;r den Stund, hvorom da der paa Jorden ingen Hj&ae;lp er funden, hvor Du f&o-;ler Dig ene &streg; hvor Du fristes i &O-;rkenen, saa at om du end raabte over den hele Jord ingen Stemme vilde svare Dig, der kunde tr&o-;ste Dig &streg; uden den, som det gl. T. saa forf&ae;rdelig har skildret uden den Allestedsn&ae;rv&ae;rendes, tager jeg &O-;stens Vinger paa etc &streg; da er Du der &streg; denne Stemme, som netop er den &g.Ch;stne saa tr&o-;stelig. d. 11 Nov. 38. &streg; a B&o-;n Herre v&ae;r Du os n&ae;r med din Kraft, saa at Vi maae f&o-;le Hjertets glade Forvisning om, at Du ikke er langt borte fra os, men at vi leve r&o-;res og ere i Dig! &streg; b Ogsaa senere gjentager det sig i &g.Ch;sti Liv, at han fristes i Eensomhed, da Apostlene sove, saaledes gaaer det ogsaa os i &O-;ieblikke, hvor det synes os som alle, hvem vi kunne henvende os til, sove trygge ubev&ae;gelige, ikke til at raabe op for vore Sorger, da gjelder det at finde en h&o-;iere Tr&o-;st. Ligesom Qv&ae;kerne af moralske Grunde undgik at afl&ae;gge Eed, saaledes dristede det 18de Aarh: Videnskabelighed af intellectuelle Grunde sig aldrig til at kalde Gud til Vidne paa sin Sandhed. d. 11 Nov: 38. Der gives Msk, hvis Ford&ae;rvelse ikke er kommen ved udvortes Skade, men hvor den udvikler sig ligesom Raadenhed i visse Frugter i Hjertet, i Kjernehuset. &streg; d. 13 Nov. 38. Gr&ae;kerne havde ikke Under, ligesom de i deres Kunst hell. ikke fremstillede deres Idealer i overnaturlig St&o-;rrelse. &streg; d. 22 Nov. 38. &streg; Det ikke-philosophiske Hoved kan vel komme til at indsee et foregaaende Standpunkts Mangelfuldhed; men dette kommer nu til at stille sig som noget Haardt Uigjennemtr&ae;ngeligt for ham. Man seer derfor ogsaa, at mange Msk. f&o-;rst maa udlade en Masse Polemik f&o-;rend de kunne komme til deres egl. Gjenstand &streg; det philosophiske Hoved bl&o-;dgj&o-;r de foregaaende Anskuelser neds&ae;tter dem i al Forsonlighed til Momenter. &streg; d. 22 Nov. 38. Der gives Tilf&ae;lde i det aandelige Liv, hvor Pr&ae;dikatet &anfbeg;magel&o-;s&anfslut; mod de Vedkommendes Villie, der bruge det, anvendes faaer samme Betydning som om man vilde sige om en Handske ell. Str&o-;mpe for at rose den &streg; at den var magel&o-;s. &streg; d. 22 Nov. 38. Det gaaer med at udvikle de aprioriske Grundbegreber, ligesom det i den chr Sph&ae;re gaaer med B&o-;nnen, thi her skulde man jo troe, at Msk paa den frieste, subjektiveste Maade satte sig i Forhold til Gudd. og dog h&o-;re vi, at det er den Hellig-Aand der virker B&o-;nnen, saa at den eneste B&o-;n der endnu blev tilbage var den: at kunne bede, ihvorvel ved dybere Eftersyn endogsaa den er virket i os &streg; saaledes gives der hell. ingen Deduction Begrebs-Udvikling, ell. hvad man vil kalde det som har nogen constitutiv Kraft &streg; Msk kan blot besinde sig derpaa, og det at ville dette, naar denne Villie ikke er et tomt ufrugtbar Gaben &streg; er det som svarer til hiin eneste B&o-;n, og er ligesom denne igjen virket i os. d. 2 Dec. 38. a Man kan derfor ogsaa sige, at al Erkjenden er ligesom Aandedraget en respiratio. d. 3 Dec. 38. Paa Grund af det Aprioriske, der ligger i Fors&ae;ttet i Sammenligning med den timelige successive Udfoldelse &streg; er Fors&ae;tter til det Gode saa fristende, og indeholde saa ofte noget Narkotisk, der udvikler en Intuition, og ikke en Elasticit&ae;t, der aff&o-;der en Energie. &streg; d. 2 Dec. 38. &streg; Det er et betydningsfuldt Ord med H: t: en utidig Gl&ae;de over Magt og Myndighed i aandelig Forstand: Gl&ae;der Eder ikke over, at Aanderne vare Eder underdanige, men at Eders Navne ere indskrevne i Himlene&anfslut; Det var med disse Ord at den hellige Antonius if&o-;lge Athanasii Efterretning hos M&o..;hler advarede Asketerne om ei at glemme det ene Forn&o-;dne ved Siden af den Magt, de havde til at uddrive D&ae;moner. &streg; d. 6 Dec. 38. Det var en meget god Bem&ae;rkning Sibbern idag gjorde paa sine Forel&ae;sninger, hvorledes man maa antage en egl. ideel V&ae;ren der i sig har en V&ae;ren ogsaa f&o-;r sin Udtalelse i den actuelle V&ae;ren, hvilket man jo ogsaa kunde see deraf, at man ikke vilde sige om evige Sandheder, at de nu blive til, men de reveleres nu &dvs;: i Tidens Fylde. &streg; d. 17 Dec. 38. Det er ret m&ae;rkeligt at see i de pietistiske Stridigheder i sin Tid efter Speners D&o-;d, at de Orthodoxe s&o-;ge at gj&o-;re gjeldende, at der gives en M&ae;ngde moralske Adiaphora, medens den pietistiske Udvikling netop gjorde gjeldende, at der gives en M&ae;ngde Erkjendelsens Adiaphora. &streg; Det gj&ae;lder dog vist ikke blot i moralsk men ogsaa i intellectuell Henseende hvad &g.Ch;st. siger: Eders Tale skal v&ae;re ja, ja og nei, nei, hvad derover er er af det Onde. d. 18 Dec. 38. Paulus er det christelige Livs spiritus asper, Johannes dets spiritus lenis. d. 22 Dec. 38. Lad vor Tale ikke v&ae;re som Blomsten, der idag staaer paa Marken og imorgen kastes i &O-; Ovnen, ikke som Blomsten, om den end i Pragt overgik Salomos Herlighed. &streg; d. 24 Dec. 38. a Og vil Du forunde os, at blive bekjendt med Videnskabens mange Herligheder, o lad os dog ikke glemme derover det ene Forn&o-;dne, og vil Du udslette vor Aandskraft, ell. vil Du lade os blive gamle paa Jorden, saa vor Aand sl&o-;ves, o een Ting er der, som aldrig kan glemmes, om vi end glemte Alt, at vi ere frelste ved Din S&o-;n. &streg; Har Du ret f&o-;lt, det Tr&o-;stelige, der ligger i den Betragtning: Gud frister Ingen, har Du f&o-;lt den overjordiske Styrke den overnaturlige St&o-;rrelse, Du faaer ligeoverfor Synden ved Tanken om at det er Dit eget Kj&o-;d og Blod, ell. dens Fristelser, som dog engang for alle er overvundet. (Gud tilskikker vel Msk. Pr&o-;velser, for at styrke ham og modne ham &streg; Fristelser ere jo netop for at kn&ae;kke, fordi man troer, at den Paagjeldende vil ligge under) men har dog Du ogsaa f&o-;lt Dig ydmyget ved den Tanke: han fristes og ikke af Nogen &streg; &streg; hvorfor opl&o-;fter Du n&ae;sten udfordrende saa ud&ae;skende din R&o-;st til Himlen &streg; hvorfor stormer dine Tanker den, ell. mener Du ikke, at Din Ulykke er saa stor, at Din Klage saa retf&ae;rdig, dine Suk saa dybe saa gribende, at Gud lived dem skulde fristes?fristes, &streg; Juledags Aften Kl 11. &streg; a hvorfor er selv din B&o-;n saa ud&ae;skende, ell. er det ikke fordi Du troer, at din Klage er saa retf&ae;rdig, at din R&o-;st maatte gjennemlyde Himmlene og kalde Gud fra sine forborgne Dybder for at skifte og dele med Dig. Da er det med disse Ord: Gud fristes og ikke af Nogen&anfslut; at Himlen lukker sig for slig formastelig Tale, afm&ae;gtig er den afm&ae;gtig som din Tanke som din Arm er afm&ae;gtig. Men naar Du da ydmyger Dig for Gud og siger: min Gud, min Gud stor er mitmin Synd, den raaber til Dig til Himlene ... da aabnes Himmelen atter, da seer Gud, som Propheten siger gjennem sit Vindue ned til Dig og siger: endnu en liden Stund, endnu en liden Stund og jeg vil etc. da lyder &g.Ch;sti Ord om Dig, som de l&o-;d fordum om Lazarus: denne Sygdom er ikke til D&o-;den, nei tvertimod den er til Livet. I Novellen kommer det saa v&ae;senlig an paa resulterende Totalit&ae;t, der gives igjenem Fremstillingens discrete Mangfoldighed; thi ogsaa her gjelder det: der saaes i Forkr&ae;nkelighed, og det opstaaer i HerlighedUforkr&ae;nkelighed. &streg; Juledags-Aften Kl. 11. Fader i Himlene! V&ae;k Du Samvittigheden i vor Br&o-;stBryst, l&ae;r Du os at aabne Aandens &O-;re for din R&o-;st at vogte paa dendin Tale, at Din Villie maa lyde reent og klart for os som den er i Himlene, uforfalsket af vor jordiske Kl&o-;gt, uoverd&o-;vet af Lidenskabernes Stemme, hold Du os aarvaagne til med Frygt og B&ae;ven at arbeide paa vor Salighed; O men lad Du ogsaa da naar Loven taler h&o-;iest, naar dens Alvor forf&ae;rder os, naar det tordner fra Sinai, o lad der da ogsaa v&ae;re en sagte R&o-;st, der tilhvidsker os, at vi ere dine B&o-;rn, saa at vi med Gl&ae;de maae raabe: Abba Fader. &streg; d. 28 Dec. 38. &streg; a Giv at i enhver saadan Stund i vor Hjerte maa paa ny f&o-;des &streg; ungdommeligt haabfuldt det Abba det Fadernavn, med hvilket Du vil kaldes. I den chr: Udvikling gj&ae;lder det, at Disciplen er ikke st&o-;rre end Mesteren; i Verdens-Udviklingen er det ikke Tilf&ae;lde &streg; derfor skal vi &ae;re F&ae;drenes Overlevering. d. 31 Dec. 38. Herren kommer, om vi end maae bie paa ham, han kommer, om vi end blev gammel som Anna, graa som Simeon.Simeon (denne Noah d. 2den), men vi maae vente paa ham i hans Huus. d. 31 Dec. 38 1839. Jeg f&o-;ler ret i dette &O-;ieblik den forf&ae;rdelige Sandhed af de Ord: Psalm: 82, 6: Jeg har vel sagt til Eder: at I ere Guder, og den H&o-;iestes B&o-;rn; men I skulle d&o-;e som Msk: og gaae til Grunde som en Tyran. &streg; d. 3 Jan: 39. a Det er det samme Mirakel, som gjentager sig i enhver &g.Ch;stens Liv, det samme som Samtiden forundrede sig over ved Bryllupet i Cana: Du haver iskj&ae;nket den slette Viin f&o-;rst og siden den gode, is&ae;r vil Enhver istemme det, der har f&o-;lt, hvorledes Verden f&o-;rst iskj&ae;nker den gode og derpaa den slette. 1 Jan: 39. b Chr: vandrer paa Havet. B&o-;n Herre berolige Du B&o-;lgerne i dette Bryst, d&ae;mp Stormene! Min Sj&ae;l v&ae;r stille, at det Gudd. kan virke i dig! Min Sj&ae;l v&ae;r stille, at Gud kan hvile i Dig, at hans Fred kan overskygge Dig! Ja Fader i Himlene ofte nok have vi pr&o-;vet at Verden ikke kan give os Fred, o men lad Du os ogsaaf&o-;le, at Du kan give Fred, lad os bem&ae;rke Forjettelsens Sandhed, at Din Fred,Fred kan al Verden ikke tage fra os. &streg; d. 1 Jan: 39. Fader i Himlene! Naar Tanken om Dig vaagner i vor Sj&ae;l, da lad den ikke vaagne som en opskr&ae;kket Fugl, der forvirret flagrer om, men som Barnet af sin S&o-;vn med sit himelske Smiil. d. 6 Jan: 39. Enhver Enkelts Liv har ogsaa sin Genesis og derpaa sin Exodusa (sin Udgang i Verden,) sin Leviticus, hvor Sindet vender sig mod det Himelske, sin &anfbeg;Numeri&anfslut;, hvor man begynder at t&ae;lle Aarene, sin Deuteronomion. d. 6 Jan: 39. a cfr Luc: IX, 31. Det er det Forvirrede ved os, at vi paa eengang ere Pharis&ae;eren og Tolderen. d. 7 Jan: 39. Den Christne kan tumles meget i Verden og f&ae;rdes meget med den, men sit Religieuse maa den beholde for sig, ligesom J&o-;derne i Handel og Vandel brugte romerske Penge med Keiserens Brystbillede; men i Templet brugte de deres egen Mynt. d. 8 Jan: 39. Og vil &g.Ch;stus end ikke tillade os at f&o-;lge ham, saaledes som han afslog hans B&o-;nden Besattes B&o-;n &g.e;&g.i;&g.n;&g.a;&g.i; &g.s;&g.u;&g.n; &g.a;&g.u;&g.t;&g.o-; Luc 8, 38 saa ville vi dog som denne gaae hen til vor Familie og vor Hjemstavn og forkynde Guds Godhed og hvad der er skeet med os. cfr Luc 8, 39. d. 9 Jan: 39. .... thi hvad Haab er der vel for den christelige L&ae;rer i vor Tid, ell. hvilke Udsigter for Evangeliets Forkyndere i vor Udvikling, hvor jo snart Ordets Tjenere komme til at staae med deres christelige Dogmer som V&ae;gterne med deres opbyggelige Vers, (&anfbeg;forlad for Jesu Vunder vor Synd o milde Gud&anfslut;, hvilken m&ae;rkelige Contrast til den hele Handel og Vandel paa Gader og Str&ae;der) hvilke Ingen agter paa, og hvis Sang kun faaer Interesse fordi den angiver Klokkeslet &streg; som V&ae;gterne upaaagtede, uden forsaavidt de statistiske Efterretninger om hvem der bliver lyst f&o-;rste anden og tredie Gang for skulde give dem et Naassensaar endnu at vegetere i. &streg; d. 9 Jan. Kl. 9 om Aftenen pr&ae;cise. saafremt V&ae;gteren her paa Torvet raaber pr&ae;cis. &streg; Den chr: Frimodighed. Min S&o-;n v&ae;r ved Godt Mod dine Synder ere Dig tilgivne &streg; det er ikke den Frihed der er udenfor Erfaringen af Loven &streg; Frimodighed er Haabets n&ae;rv&ae;rende Tid &streg; Haabet er som en gl. Kone, der stirrer l&ae;ngselsfuld &streg; Frimodighed er Kraft og Gjerning. &streg; A) Frimodighed for Msk. B) Frimodighed for Gud. Naar engang det hender sig, at vort &O-;ie vender sig mod Himlen og vi forbauses over den uendelige Afstand, og &O-;iet ikke finder et Hvilepunkt mell. Himmel og Jord &streg; men naar Sj&ae;lens &O-;ie s&o-;ger Gud og vi f&o-;le den uendelige Afstand, da gjelder det om Frimodighed &streg; men her have vi en Midler d. 11 Januar. 39. a Hebr: 3, 6. &g.t;&g.e-;&g.n; &g.p;&g.a;&g.r;&g.r;&g.e-;&g.s;&g.i;&g.a;&g.n; &g.k;&g.a;&g.i; &g.t;&g.o; &g.k;&g.a;&g.u;&g.ch;&g.e-;&g.m;&g.a; &g.t;&g.e-;&g.sud; &g.e;&g.l;&g.p;&g.i;&g.d;&g.o;&g.sud; (dette sidste Udtryk er snarere et en Beskrivelse af det f&o-;rste). Fader i Himlene! Vander Du med os som Du vandrede med J&o-;derne fordum i de gl. Dage. O lad os ikke troe at v&ae;re voxede fra Din Opdragelse, men lad os voxe til den, voxe under den, som den gode S&ae;d voxer i Taalmodighed. Lad os ikke glemme hvad Du haver gjort for os, og naar Din Hj&ae;lp vidunderlig har v&ae;ret tilrede, da lad os ikke s&o-;ge den igjen som utaknemlige Skabninger fordi vi aade og bleve m&ae;tte. Lad Du os f&o-;le at vi uden Dig slet Intet formaaer, men lad os ikke f&o-;le det i feig Afmagt, men i kraftig Fortr&o-;stning, i glad Forvisning om, at Du er m&ae;gtig i de Svage. d. 16 Jan. 39. Det er det S&o-;rgelige med mig, at mit Liv mine Sj&ae;lstilstande bestandig gaaer efter to Declinationer, hvorved ikke blot Endelserne blive forskjellige, men hele Ordet forandres. d. 17 Jan: 39. Eller mener Du, at ligesom J&o-;derne bragte Jehovah Tiende af Jordens-Gr&o-;de, og af Qv&ae;gets Afkom, at Du saaledes blot skulde bringe ham den Tiendedeel af Dit Hjerte &streg; ell., at ligesom J&o-;derne arbeidede de 6 Dage af Ugen og for- hvilede den syvende &streg; Du saaledes skulde t&ae;nke paa Verden og dens Gjerninger i de 6 Dage men paa Gud den 7de. Nei den Christnes Tiende og den &g.Ch;stnes Offer er hele hans Hjerte, og den &g.Ch;stnes Helligdag er hele hans Liv, og naar Du bringer Gud den Tiende, da see til, om ikke, som Propheten siger, Gud vil aabne sit Vindue og see ned til sigtil dig. &streg; d. 17 Jan: 39. a Eller hvo er Du som udstykker Hjerterne, Du som endogsaa vil gj&o-;re det for den Herre, der randsager Hjerter og Nyrer, for ham, den Hjerteskuer, som veed hvad der boer i dit Hjerte bedre enend Du selv, hvor saa mangen l&o-;nlig Tanke har faaet Raaderum i det Skjulte, i det Skjul, hvor han kun saa sjelden har skuet med Velbehag, naar Du efter &g.Ch;sti Bud har gjort vel i det Skjulte. Hvo som ikke er med mig han er mod mig. Eller hvo er Du som vil gj&o-;re Din Herre og Din Gud ligesaa timelig som Du selv er, han, for hvem 1000 Aar er som een Dag. Husk paa at Du er skabt i hans Billede og efter hans Lignelse og det er det H&o-;ieste og det Herligste, det er muligt at udsige &streg; og Du vil eenraadigegenraadig, egensindig skabe ham i Dit Billede og danne ham efter din Lignelse. d. 18 Jan: 39. Den stoiske Philosoph Empedokles har sagt etsteds: &anfbeg;V&ae;r fastende i Laster&anfslut;. &streg; d. 17 Jan: 39. ... Thi Sorg er et gammelt Ord, det er fast ligesaa gammelt som Verden, men &anfbeg;Tr&o-;steren&anfslut; det er ogsaa et gammelt Ord; men dog ikke slet saa gammelt, som det heller ei i den Enkeltes Liv bliver saa gammelt om han endog blev nok saa gammel, der er dog altid gaaet en Nat forud for den Dag, en Nat, hvor han af Frygt for Verden bes&o-;gte Jesus, ell. en Nat, da han mistvivlede om Alt, da han intet Fast fandt mell. Himmel og Jord, en Midnat, &streg; da &g.Ch;stus bes&o-;gte ham, da &g.Ch;stus kom som fordum til Disciplene gjennem lukte D&o-;rre. &streg; d. 18 Jan: 39 Det f&o-;rste Indtryk man faaer af &g.Ch;std. er saa velgj&o-;rende saa m&ae;gtig til i et nu at omskabe vort hele Sinda, at det er intet Under, om vi &o-;nske med Disciplene at blive paa Bjerget at opslaae der vort Telt (cfr Mc. IX, 5 etc); men vi maae som Disciplene ned igjen af Bjerget, og ofterofte venter da en ligesaa haard Pr&o-;velse som den D&ae;moniske var for Disciplene. (cfr Mc. IX, 1811 o: s: v:) d. 18 Jan: 39. a cfr Luc IX, 29. Herre! gj&o-;r Du vort Hjerte til Dit Tempel, hvori Du vil tage Bolig. Lad hver ureen Tanke, hver jordisk Begj&ae;r som Afguden Dagon hver Morgen findes s&o-;nderknuset for F&o-;dderne af Pagtens Ark, l&ae;r os at beherske Kj&o-;d og Blod, og lad det v&ae;re det blodige Offer, saa at vi med Apostlen maa sige: jeg d&o-;er daglig. d. 20 Jan. 39. Hegel er en Johannes Climacus, der ikke som Giganterne stormer Himlene ved at s&ae;tte Bjerg paa Bjerg &streg; men entrer den ved sine Syllogismer. d. 20 Jan 39. Gud give Kraft til ene at t&ae;nke paa, hvad jeg har at gj&o-;re, og det vil Du anvise mig og byde mig at gaae derefter som Du fordum b&o-;d Propheten Elisa: naar Du m&o-;der Een paa Din Vei, da hilse Du ham ikke, og naar han hilser Dig, da hilse Du ham ikke igjen. &streg; d. 22 Jan. 39. Det b&o-;r v&ae;re med Mskets Sj&ae;lstilstande, som det er med Bogstaverne i Alph i Lexiconner, nogle ere saa st&ae;rke og saa voloumineus udviklede, andre have blot et Par faa Ord under sig &streg; men et fuldst&ae;ndigt Alphabet b&o-;r Sj&ae;len have. &streg; d. 23 Jan: 39. .... f&o-;rst da naar Hjertets &ae;ngstelige ell. hovmodige Hyklerie er fortr&ae;ngt, f&o-;rst da lyder Ordet for os, ligesom &g.Ch;st. f&o-;rst naar Pharis&ae;erne vare bragte til Taushed og havde fjernet sig f&o-;rst da l&o-;d hans Ord ret af Hjertets Fylde for Disciplene. d. 27 Jan: 39. Lader os i Taalmodighed forhverve vore Sj&ae;le. (cfr. Luc: XXI, 19). d. 28 Jan: 39. Da den valgte Titel paa Stykket synes at indeholde et utidigt Coquetterie skal det hedde. Den altomfattende Debat af Alt imod Alt ell. Jo galere jo bedre. Af Een endnu levendes Papirer mod hans Villie udgivneudgivet af S. Kierkegaard. Journalen DD, s. 1 bagfra (DD:208)Striden mellem den gamle og den nye S&ae;bekielder heroisk-patriotisk-cosmopolitisk-philantropisk-fatalistisk Drama i flere Optrin Samme Stykke er i Begyndelsen meget listigtlystigt, i Fremgangen meget bedr&o-;veligt, men dog i Udgangen meget gl&ae;deligt. Personer. Willibald et ungt Msk. Eccho hans Ven Hr v. Springgaasen en Philosoph Hre Hastv&ae;rksen et forel&o-;bigt Genie Hr. Phrase, en Avanturier, Medlem af flere l&ae;rde Selskaber og Medarbeider i mangfoldige Journaler. Hr. Ole Wadt vrk. Krigsassessor forh. Skriverl&ae;rer. En Flue, der flere Aar har vidst at overvintre hos salig Hegel, og som har v&ae;ret saa heldig under Affattelsen af hans V&ae;rk: Ph&ae;nomenologie des Geistes flere Gange at have siddet paa hans ud&o-;delige N&ae;se. En Dto den Omskrevnes S&o-;dskendebarn en Hegelianer. Et Horn, Organ for Folke-Meningen, som som har den m&ae;rkeligeman snart drikker patriotisk af, snart bl&ae;ser patriotisk i, som desuden Enhver, naar han seer sit Snit, bl&ae;ser et Stykke paa. En Bugtaler. En Kj&ae;mper for Orthographien. En Fodgj&ae;nger. Polyteknikere. Grosserere. 1ste AktAct. Man seer Willibald efter en lille Monolog beslutte sig til at gaae hen i et Theeselskab, hvor han tr&ae;ffer Echo, som henriver hele Selskabet ved sin Aandrighed, sin Vittighed, sine af Willibald laante Indfald. Willibald vil gaae, Vertinden holder ham tilbage, endelig slipper han, iler hjem paa sit V&ae;relse Scene Willibald. (Sidder paa sit Arbeids-V&ae;relse i sin Sopha, Tobakspiben i Munden, omgivet af en stor M&ae;ngde opslagne B&o-;ger og Lapper Papiir, paa hvilke han har noteret eetEet og andetAndet.) l&ae;ser i Peter Schlemihl. Hvad det dog er for et besynderligt V&ae;rk den Schlemihl ... eller er det et V&ae;rk ... er det ikke mig selv ... ja rigtigt, en af Chamissos Phantasier er jeg ... en Skygge selv der derfor ikke kan kaste nogen Skygge ... jeg synker sammen som Auroras Mand og kan snart gj&o-;re mig Haab om som en Naturm&ae;rkv&ae;rdighed under en Glasklokke at pryde et Naturalie-Cabinet .... O da skal jeg engang under en h&o-;i- og vell&ae;rd Professors Forel&ae;sninger sprenge Glasset og mit Livs Hyperbel overgaae alle hans Decimal- og AllegebraAllgebra-Beregninger .... da skal mit sidste ildsprudende gigantiske Suk idetmindste indjage Spidsborgerne saa megen Skr&ae;k, at jeg skal blive fri for al condolence .... (idet han puster en Sky Tobak ud) og disse Taagemasser det er altsaa det Rige, jeg h&o-;rer hjemme i. o! see hvor de fort&ae;tte og ligesom blot blive til Skikkelser ... Nu vel da skal jeg selv v&ae;re en Skygge, saa vil jeg idetmindste ogsaa digte en ny, jeg vil skabe en .... see der venter (med stor Pathos) der vorde et Msk ........ (idet samme antager Skyen Skikkelse af Echo) hvad seer jeg er det ikke min Plageaand &streg; mit andet jeg ..... men er jeg da jeg ... ligemeget (griber sin Sabel) herfrem Du alle mine Ords samvittighedsfuldeste Bogholder .... m&o-;d og med Dig den hele Skare af Eftersnakkere &streg; gid alle Eders Hoveder sad paa een Hals (hugger til; men der er Intet) ... der er Intet ... hvad om jeg da gjorde det samme Experiment med mig selv .... (vender Sablen mod sig selv, idet samme kommer han meget st&ae;rkt til at hoste) skulde jeg muligen have faaet den Stump Pennefj&ae;r i Halsen jeg f&o-;r legede med ..... jeg f&o-;ler allerede, hvorledes den glider ned i Luftr&o-;ret (hoster tager Lyset og seer sig i Speilet) ... jeg er us&ae;dvanlig bleeg (hoster) (man h&o-;rer udenfor Een r&o-;mme sig &streg; det banker) ... det er min Ven naar jeg hoster r&o-;mmer han sig .... jeg vil vedde paa at han ogsaa har sunket en Pennefj&ae;r ... herein! Echo tr&ae;der ind under med en &ae;rb&o-;dig Compliment W. Wo komst du her geritten? (ogomfavner meget venskabeligt) E. For at vedblive som Du har begyndt: Wir satteln nur um Mitternacht. W. Bravo ... men desto v&ae;rre er saa din Tid nu forbi; thi Klokken er lige paa Slaget 1. E. Oh! i saa fortr&ae;ffeligt Selskab ..... (bliver Sablen vaer som Willibald endnu holder i Haanden) hvad seer jeg, hvortil dette Vaaben. W. Jeg var just if&ae;rd med paa Opfordring af en medlidende Dj&ae;vel at slaae en Gr&ae;shoppe ihjel, for at den dog kunde falde for dens eneste Vens Haand (l&ae;gger Sablen).Sablen.. E. Jeg forstaaer dig ikke W. Godt sagt. E. Forklar Dig, Du er i en ophidset Tilstand... hvorfor forlod Du Selskabet saa tidligt ... alle stormede ind paa mig og spurgte mig om Grunden &streg; hvad skulde jeg svaret. W. .. det veed jeg ikke ... hvad de &o-;nskede. E: O let Dit Hjerte for mig ... mig, Du har gjgaaet i Skole med; mig som har v&ae;ret indviet i saa mange af dine Planer. W. (afbryder ham) ja Dig, Du som har faaet Prygl tillige med mig af Rector .. Dig min bedste min eneste Ven. E. (vedbliver) mig, til hvem du ved en saa dyb Sympathie er knyttet, jeg f&o-;ler det Samme ... Du kjeder Dig i Selskaber det gj&o-;r jeg ogsaa. W. Oh nei jeg synes de ere moersomme. E. det forstaaer sig mange af dem .... Du s&o-;ger Eensomhed W. det gj&o-;r Du ogsaa E. OhO hvor det er s&o-;rgeligt at blive misforstaaet ikke at turde aabne sit hele Hjerte forja Misforstaaelse, ja Misforstaaelse W. (med et ironisk Smiil) ja der gives dog Tilf&ae;lde, hvor Vedkommende kan v&ae;re meget tjent dermed. E. Det n&ae;gter jeg ikke &streg; til en vis Grad. ...... nonnulla desunt W. Jeg staaer netop nu og unders&o-;ger Lungen og Hjertets Beskaffenhed, mit Aandedrag slaaer Triller, jeg f&o-;ler n&o-;iagtigt, rledes en Stump Pennefj&ae;r jeg har sjunket stiger langsomt ned for at gj&o-;re det af med mig E. Du skulde spise en Bid Br&o-;d ell. drikke Noget, jeg fik forleden ogsaa en Krumme i den gale Hals W. Jeg spytter Blod &streg; iil efter en L&ae;ge (E. iler i st&o-;rste Hast bort) W. gaae med Gud &streg; (idet E. lukker D&o-;ren) gaae Fanden i Vold. endelig blev jeg da af med ham, o hvorfor er jeg dog bleven et selskabeligt Dyr, et Msk, hvorfor ikke en Ugle ell. en R&o-;rdromme, saa var jeg dog frie for den v&ae;rste Plage &streg; for Venner. han iler barhovedet ud af D&o-;ren st&ae;rkere og st&ae;rkere, og man h&o-;rer Intet uden langt borte en svag Musik af en Tromme, B&ae;kner og en forstemt Clarinet der foredrager det bekjendte Thema af Murmesteren: Nei ei forsage Nei ei forsage altid Venner er os n&ae;r herover bliver W. end mere fortvivlet og styrter i Raserie afsted. E. kommer igjen med L&ae;gen. Hans Forundring over ikke at finde W. afl&o-;ses snart af en vis h&o-;itidelig Stemning fremkaldt ved Betragtningen af det nu af sit belivende Princip forladte V&ae;relse. E. Jeg omgaaes ham meget, et h&o-;ist besynderligt Msk, en Original, fuld af de kourieuseste Indfald, som flagre om, da han ligesom hiin GudGudinde skriver skriver paa Blade, som han lader henveires af Vinden, saaledes har jeg engang tilladt mig at sige i en Novelle, om hvilken en Recenscent har v&ae;ret saa god at sige, at jeg vist vilde forundre mig over paa mine gl. Dage, at jeg kunde have saa stor Genialitet i min Ungdom. D. Oh hvis De til den Tid ikke skulde have mistet aldeles deres Hukommelse, saa vil jo den nok kunde give dem den beh&o-;rige Oplysning. E. Det er et Msk, som jeg holder &O-;ie med ligesom Politiet med mist&ae;nkelige Personer, som jeg har udtrykt mig i en Novelle og i mit dobbelte Bogholderie over Indfald er en egen Bog indr&o-;mmet ham. Naar jeg ikke vilde skade mig selv fornemligt mit Honorar ligesaa meget som jeg kunde gavne det Almene skulde jeg udgive et eget V&ae;rk om Indretningen af et sligt Bogholderie. Dem skal jeg imidlertid meddele det. D. Bet&ae;nk dog, at det jo er det f&o-;rste Skridt E. Frygt kun ikke jeg er overbeviist om at deres Praxis vil forhindre dem i at gj&o-;re Brug deraf. Det har for&o-;vrigt kostet mig megen Tid inden jeg fandt det Rette saavel med H. t. Beregningen af Rotationen i denne litteraire Vexeldrift som den chemiske Unders&o-;gelse af den Mergel jeg bruger og dens Forhold til min egen Avlings Beskaffenhed D. Hvor gjerne jeg end vilde h&o-;re derpaa, saa vil de dog i den samme Grund, som betingede deres Velvillie til at meddele mig den see en tilstr&ae;kkelig Grund og derfor .... maaskee vil et senere mere favorisabelt &O-;ieblik atter bringerbringe os sammen, og da vil de maaskee have den Godhed, .... med mindre de i denne Begunstigelse af Tiden skulde see en Grund til Taushed. altsaa farvel. E.W: Hvo veed, om det dog ikke var en lykkelig SkikkelseStyrelse, der standsede mig f&o-;rste Gang jeg var if&ae;rd med at forraade min Hemmelighed, ihvorvel jeg dog ikke skal n&ae;gte at jeg nok vilde &o-;nske, at Een ell. Anden kunde tale til Folk om den store Hemmelighed, jeg er i Besiddelse af. Vi vende imidlertid tilbage til Willibald. Fortvivlet som vi have seet ham over det venskabelige sidste Afskedsquad styrtede han i Haab om dog engang at undgaae Venner, videre. Dette skulde imidlertid kun altfor snart hende ham. I sin Forvirring var han l&o-;bet paa en Mand der som han nu opdagede gik fordybet i en Samtale med tvende Andre. Efter at have gjort sin Undskyldning og derpaa fik han til Svar, at han ikke beh&o-;vede at gj&o-;re nogen Undskyldning; thi han var en stor Synder det vidste han vel og det skulde kun gl&ae;de ham, om han maatte vederfares den Lykke at lide Noget for &g.Ch;sti Skyld. &streg; Neppe har Willibald forladt dem, f&o-;r han i st&o-;rste Iil uden noget Maal skynder sig videre, idet han declamerer h&o-;it for sig: F&o-;r var min &Ae;re som et speilklart Skjold af slebent Staal, .... nu staaer en Plet af blodig Rust derpaa ..... Denne Talen h&o-;it er nok til at gj&o-;re en Politie-Agent, der var udsendt for at anholde nogle Opvakte, opm&ae;rksom paa ham, og denne Tale om &anfbeg;blodig Rust&anfslut; mere end tilstr&ae;kkelig til at gj&o-;re ham i h&o-;i Grad mist&ae;nkt. Imidlertid var W. kommen ham af Syne, og da det trods Politiets ivrigste Bestr&ae;belser ikke er lykkedes at paagribe ham, saa indseer L&ae;serne N&o-;dvendigheden af at han ikke mere er at finde paa Jorden. &streg; 2 d Act. En phantastisk Egn. Prytaneum &streg; hvori de n&ae;vnte Personer underholdes paa offentlig Bekostning. Alt er arrangeret trekantet &streg; der spilles 3 Kort o: s: v: 1st Scene. Ole Wadt. ␣␣ Holla Hastv&ae;rksen. O. Wadt. Jeg misb Som jeg siger jeg misbilliger ingenlunde deres hele Retning, jeg er tvertimod meget villig til at anerkjende deres ud&o-;delige Fortjenester af f&ae;drelandske Anliggender; men hvad Stilen, hvad Udtrykket angaaer, da er altid Noget der st&o-;der &streg; Deres Pen er ikke bl&o-;d nok om jeg saa maa sige. H. De mener altsaa, at det kommer af at jeg bruger Pe Staal-Penne. W. Meget rigtigt! De har der gjort en langt dybere Bem&ae;rkning, end De selv maaskee troede. Der er Intet der i den Grad ford&ae;rver Haanden og Hjertet som Staalpenne. Hvorledes vil vel et Kj&ae;rlighedsbrev blive, der skal skrives med Staal. H. Det har vistnok en dyb praktisk Betydning, en symbolsk Charakter, at Staalet saaledes er bleven overf&o-;rt fra Landser og Spyd paa Penne. W. Jeg f&o-;ler destov&ae;rre allerede, at Tidens Sv&ae;rd er gaaet gjennem mit Hjerte, at Samtiden har tabt det bl&o-;de b&o-;ielige, elastiske, Yndige, Fortiden gl&ae;dede sig ved. H. Skal jeg nu plages med den gl. Historie om FortidensFortiden. Det var en idyllisk Uskyldighedsstand, men nu ere vi M&ae;nd. Nu maae vi med Alvor gribe ind i Tingene, med Staalhandsker v&ae;bne os W. De mener med Staalpenne. H. O gaae Fanden i Vold med deres Gaasefj&ae;r, De har ingen h&o-;ihjertede F&o-;lelser, der er en Sj&ae;l i dem som i en Gaasefj&ae;r. (gaaer bort i Vrede) 2d Scene. De Forrige. ␣␣ Phrase. ␣␣ v. Springgaasen. (Hr. v. Springgaasen en lille l uanseelig Mand, hvis ene Been var et godt qvarteer mindre end det andet, og for at anskueliggj&o-;re hans philosophiske Ideer, pleiede han, efter f&o-;rst at have h&ae;vet sig paa det l&ae;ngste Been, at forlade dette ilusoriske Standpunkt som han pleiede, at udtrykke sig, for at vinde den dybere Realit&ae;t). Phrase standser Hastv&ae;rksen. P. Lad mig et &O-;ieblik standsere deres bevingede og hastende Fjed Hr Hastv&ae;rksen. Et Anliggende af stor Vigtighed har i l&ae;ngere Tid fyldt min Sj&ae;l, et Anliggende, ved hvis Udf&o-;relse jeg haaber at turde fa regne paa deres gunstige Medvirkning. Det store Forraad af Kundskaber vi hver for sig ere i Besiddelse af b&o-;r vi ingenlunde str&ae;be at isolere, men ved Haand i Haand at arbeide gj&o-;re Realisation af grandi&o-;se Formaal, dog ikke det alene vi b&o-;r ogsaa bestr&ae;be for osbestr&ae;be os for at gj&o-;re Videnskabens store Resultater tilgj&ae;ngelige for Folket, vor Tids Udvikling b&o-;r vinde i Extensit&ae;t, hvad den taber i Intensit&ae;t. v. S. Ja det er godt nok med det popoulaire; men min Tvivl er ingenlunde popoulair; det er ikke en Tvivlen om Dit og Dat, om dette ell. hiint, nei det er en uendelig Tvivl, ja jeg &ae;ngstedes undertiden af en sand videnskabelig Tvivl om jeg dog ogsaa har tvivlet nok; thi Tvivl er det Specifique i den nyere Philosophie, der in parenthesi sagt, begyndte med Cartesius, der sagde de omnibus disputandum est, hvorved han aldeles tilintetgjorde den S&ae;tning, der tilforn gjaldt for en Grunds&ae;tning: de gustibus non est disputandum. See Slige store videnskabelige Problemer vilde umulig kunne meddeles Menig-Mand. P. minMin Mening er jo hell. ikke, at man egl. skulde skrive for B&o-;nder; Nei for den dannede Mellemstand, for Grosserere, Polyteknikere for Capitalister, og naar man lempede Stilen lidt mere... Wadt om Forladelse, det er netop hvad jeg har udviklet for Hr Hastv&ae;rksen, ja Stilen, Skrivemaaden, det er det Det kommer an paa. Man tage Noget af det Skarpe, Kantede, det altfor Spidse bort fra den moderne Philosophies Mangesidethed, man afrunde Formerne lidt mere, og der er ingen Tvivl om, at det vil lykkes, at vi vil komme til at skrive den ny Udvikling fra den Dato. Hastv: Philosophie mig her og Philosophie mig der. Det er ikke Philosophien det kommer an paa. Det er de praktiske Sp&o-;rgsmaal, Livs-Sp&o-;rgsmaalene &streg; kort sagt Livet v. Sp. ja hvad er Livet P. Det erLivet er et af sig selv udgaaende til sig selv tilbagevendende. v. Sp. etc. etc. det var kun for at vise Hr Hastv&ae;rksen at det er saare vanskeligt at blive popoulair at jeg gjorde ham den Indvending. Det gj&ae;lder ogsaa her det den nyere Philosophies dybsindige Fordring &g.d;&g.o;&g.s; &g.m;&g.o;&g.i; &g.p;&g.o;&g.u; &g.s;&g.t;&g.o-;. Men hvor skal jeg faae Fodf&ae;ste i den vulgaire Resonnaiments-Sph&ae;re. &g.d;&g.o;&g.s; &g.m;&g.o;&g.i; &g.p;&g.o;&g.u; &g.s;&g.t;&g.o-;. H. Ja det maa vistnok altid falde dem vanskeligt at faae Fodf&ae;ste, og det er omtrent Tilf&ae;ldet med alle Philosopher, der ere saa slet til Fods som de Hr Springgaasen. v. S. Det er et lavt Angreb. Wadt Ja Formen mangler ham. Det St&o-;dende tr&ae;der saa st&ae;rk frem i enhver Yttring af ham. &streg; Nonnulla desunt. 3die Scene. Willibald. (Noget forvirret i sit Udseende, han seer sig forundret omkring, bliver Indskriftet &anfbeg;Prytaneum&anfslut; vaer, kaster sig til Jorden af Gl&ae;de og kysser den. udbryder i Gl&ae;de over at v&ae;re befriet fra hele det Liv, i hvilket han hidtil havde tr&ae;llet, og over at see sig hensat i en Egn, hvor Viisdom n&o-;dvendigviis maa boe. Han faaer &O-;ie paa Springgaasen gaaer ham med dyb &Ae;rb&o-;dighed im&o-;de) Willibald. (n&ae;rmer sig til Spr:) Uden egl. at vide, hvor jeg er kommen hen, er det mig dog altid en Tr&o-;st at vi, at jeg har forladt alle mine Plagers Hjem. Den udv. Omgivelse, det hele Totalindtryk har vakt hos mig en glad Forestilling om, en lykkelig Ahnelse, om at her maa Viisdommen v&ae;re at finde, at jeg her maa heldbredes for den r&ae;dsomme Relativit&ae;t, jeg hidtil har ligget under for. v. Sp. Kj&ae;re! Hvad der fattes dem indseer jeg tilfulde. Det er det Faustiske, det er det, som den nyere Philosophie (der in parenthesi sagt begyndte med Cartesius, i h&o-;i Grad har lidt af. (under denne Replique ere de &o-;vrige Medlemmer af Prytaneum i Samtale traadte ind paa Scenen) (idet Sp. henvender sig til de &o-;vrige Medlemmer) ... da jeg just er if&ae;rd med at give en ganske kort Fremstilling af den nyere Philosophie siden Cartesius, saa kan jeg maaskee tjene de &o-;vrige Tilst&ae;dev&ae;rende ved at tale offentligt om det, saa alleAlle kunne h&o-;re det. Phrase Er det den samme Udvikling, som dejeg f&o-;r allerede har tilegnet mig en stor Deel af; O da vilde de idetmindste gj&o-;re mig en stor Tjeneste ved en saadan Gjentagelse, at s&ae;tte mig istand til fra Speculations Himmelfartsbjerg at overskue de store Ideers historiske Incarnationer. v. Sp. O hvilken Gl&ae;de, at have en slig Discipel, hvilken Utr&ae;ttelighed &streg; Ja snart vil Du om end ikke virke saa vidt som Din Mester dog med H&ae;der kunne bekl&ae;de en Docents Post i Nordlandene og adsprede det hyperbor&ae;iske M&o-;rke. M: H: Det var altsaa med den i sit Liv forfulgte (om han egl. blev forfulgt veed jeg ikke, men da det er flere Aarhundreder siden han levede, saa er han jo hjemfalden til Mythologien)Mythologien og i denndens Lys seet er han n&o-;dvendigviis bleven forfulgt) efter sin D&o-;d forglemte; men nu for evig ud&o-;deliggjorte Cartesius, fra hvem hele den nyere Philosophie daterer sig. Jeg veed vel, at der i vort Selskab desto v&ae;rre ere indsnegne sig nogle vankundige Msk, der, i jordisk Travlhed for de meest underordnede Interesser, antage at Verden begyndte ifjor, og ikke med os, m: H:, h&o-;itideligholde den store nu verdenshistoriskeverdenshistorisk indtraadte Anskuelsens Bededag, paa hvilken Msket &dvs;: Philosophen efter fra den umidd: paradisiske Uskyldighedstilstand gjennem Livets Dialektik at v&ae;re vendte tilbage til det Umidd, netop af den Grund ikke b&o-;r arbeide men i intuitiv Nyden gjenopleve det allerede oplevede Verdens-Drama. Dog nok Intet skal forstyrre mig i min contemplativecomtemplative Rolighed. Jeg seer den modsatte Anskuelse som et forsvindende Moment, om ikke af anden Grund, saa dog fordi mit jo ellers ikke vilde v&ae;re det faste. Det var da Cartesius, der udtalte de m&ae;rkv&ae;rdige, evig uforglemmelige Ord: cogito ergo sum og de omnibus disputandum est &streg; Ord, der egl. i enhver velordnet speculativ Stat burde l&ae;res ved Confirmations-Underviisningen, og som idetmindste ingen theologiske Candidat burde v&ae;re uvidende om, da ingen speculativ Sj&ae;les&o-;rger kan uden dem gj&o-;re sig Haab om at r&o-;gte sigsit vanskelige Kald med Held. Ja store Tanke &streg; saavidt vil det engang komme, at man vil ansee disse Ord, jeg gjentager dem, cogito ergo sum og de omnibus disp: est for Statens videnskabelige Parole, for et Palladium, der vil fjerne Alt Kj&ae;tterie, for Ord, der lig Ordet Adam, vil erindre os om vort intellectuelle Livs Skabelse. Nonnulla desunt. Pr&ae;sidenten Da det strider mod vore Love som ogsaa mod den dramatiske Velanst&ae;ndighed, vi hidtil have iagttaget i vort Selskab at holde slige lange Monologer, maa jeg paa Embeds Vegne afbryde dem. v. S: det skulde gj&o-;re mig ondt om min Veltalenhed paa nogen Maade skulde have henrevet mig til at overskride den i vort Selskab vedtagne Convenients. Og hvis det virkelig forholder sig saaledes, da maa Grunden ene v&ae;re at s&o-;ge i det friere Foredrag jeg har overladt mig til med Hensyn til vor Katechumen, hvem jeg &o-;nskede at s&ae;tte ind paa det rette Standpunkt ogsaa m: H: t: vort Selskabs Beskaffenhed. Jeg t&o-;r med den st&o-;rste Rolighed kalde flere af de tilst&ae;dev&ae;rende Herrer til Vidne paa, at det korte Foredrag, jeg ellers pleier at holde over den nyere Philosophie siden Cartesius ell. rettere sagt over den nyere Philosophie, paa ingen Maade vilde v&ae;re for langvarigt endog i det bedst indrettede Drama. Ja Hr Pr&ae;sident jeg vil vedde paa, at det ikke varer over 1&br1-2; Minut, da jeg netop har indrettet det m: H: t: vort Selskabs Tarv. Pr&ae;sident Jeg n&o-;dsages atter til at kalde dem til Orden og paabyde Taushed. v. S. det var Cartesius, der sagde cogito ergo sum og de omnibus dubitandum. Pr&ae;sident silentium. v. S. Spinoza gjennemf&o-;rte d nu dette Standpunkt reent objektivt, saaledes at al Tilv&ae;relse blev det Absolutes Undulationer. Pr&ae;sident Pedeller tr&ae;de frem. v. S. denne Objektivit&ae;t bortdestilleredes imidlertid ganske i den critiske Udvikling, og medens Kant kun til en vis Grad gjennemf&o-;rte denne Skepsis, var det Fichte forbeholdt at skue denne Medusa under &O-;ie i CriticismensCriticismen og Abstraktionens Nat. Pr&ae;sident L&ae;gger Haand paa ham og f&o-;rer ham bort. v. S. da jeg seer man vil bruge Magt, kan jeg ikke faae udf&o-;rt det om Sleiermacher, men Hegel var det, der speculativt concentrerendeconcentrerede de forhenv&ae;rende Systemer og med ham har derfor Erkjendelsen naaet sit egl. dogmatiske H&o-;idepunkt. (Pedellerne gj&o-;re Mine til at ville gribe ham) Nu er jeg f&ae;rdig og med Hegel er Verdenshistorien forbi, bortf&o-;rer mig kun; thi nu er der intet andet end Mythologie tilbage og jeg bliver selv en mythologisk Person. Phrase Det er et aldeles eensidigt Standpunkt (r&o-;mmer sig) M: H: jeg er kommen ud over Hegel, hvorhen kan jeg endnu ikke sige saa ganske n&o-;ie; men jeg er kommen ud over ham. v. S. Hvad maa jeg h&o-;re Slange! Judas! slipper mig ell. skal da altid den evige Idee ligge under for Masse. Pr&ae;sid: bortf&o-;rer ham til Carceret. (de f&o-;re ham bort.) Phrase Jeg gjentager det mine Herrer, jeg er kommen ud over Hegel. Det var nemlig den nyere Philosophie der begyndte med Cartesius, som sagde: cogito ergo sum og de omnibus dubitandum est. Pr&ae;sidenten (afbryder ham) Da Hr v. Springgaasen har givet Anledning til nogle ubehagelige Optrin, og derved givet foraarsaget en Sp&ae;nding i Gemytterne, n&o-;dsages jeg til at h&ae;ve Forsamlingen .. Enhver gaae til sit &streg; Det, der imidlertid smerter mig meest er, at vi ikke strax kunne faae Leilighed til at h&o-;re Hr v. S.s Mening om et meget difficilt Sp&o-;rgsmaal, der er opkommen i vort Selskab. Det vil imidlertid blive foretaget imorgen paa Generalforsamlingen, cui vos ut frequentes adsitis etiam atque etiam rogamus. ␣ missa est ecclesia. &streg; Imidlertid vidste man i Prytaneum slet ikke hvad man skulde gj&o-;re med Willibald, der ikkun lidet havde fundet sig opbygget og tilfredsstillet ved v. Sp. philosophiske Forel&ae;sninger. Man havde endelig besluttet at henvise ham til den videnskabelige Anstalt, Prytaneet havde anlagt &streg; den verdenshistoriske H&o-;iskole. Denne var dog endnu ikke f&ae;rdig, og kun Atriet lod sig bruge, men dette var saa stort, at der paa eengang docerede 4 Professorer, uden at forstyrre hinanden, ja det var saa stort, at ikke engang Tilh&o-;rerne kunde h&o-;re, hvad Docenterne udviklede, ihvorvel disse idelig aft&o-;rrede Sveden af deress deres ved Anstr&ae;ngelser bl&o-;dgjorte Pander. 2 af disse 4 Professorer sagde ordret det Samme, og naar de vare f&ae;rdige vendte de sig om med en Mine som om Ingen i Verden kunde sige noget Saadant. Her var nu Willibald ved personlig Omgang efterhaanden bleven vundet for de Anskuelser, der gik og gjaldt i Prytan&ae;et, og havde forsaavidt allerede igjen fortrudt et Indfald han i sin Forbittrelse paa v. S. havde indsendt til Pr&ae;sident, et Sp&o-;rgsmaal nemlig, hvoraf det kom, at Solen i Prytaneet slet ikke forandrede sin Stilling og som en F&o-;lge deraf Belysningen bestandig blev den samme, et Sp&o-;rgsmaal, som nu i h&o-;i Grad foruroligede Prytan&ae;et, og gav Anledning til den Generalforsamling, der nu skulde afholdes. Generalforsamling. Pr&ae;sid. v. S. Phrase. Ole Wadt. Hola Hastv: Polyteknikere, Philologer etc. Pr&ae;sidenten frems&ae;tter Sagen, som allerede forel&o-;big var bekjendt og haabede derfor at Debatterne kunde blive j&ae;vnere Hola Hastv. jeg udbeder mig Ordet. Det Ph&ae;nomen paa hvis Forklaring Opm&ae;rksomheden nu skal henf&o-;res er af stor Vigtighed, skj&o-;ndt det for enhver, der med vaagent &O-;ie har forfulgt den nyere Tids K&ae;mpeskridt til at emancipere Videnskaberne og macadamisere dem, er let at forklare det er Morgenbelysning, det er det h&o-;itidelige Morgengry, det er solensSolens Kamp med M&o-;rkets sidste Anstr&ae;ngelser det er som en Digter har sagt Prytan&ae;ets Mai og Prytan&ae;ets Morgen. v. S. Naar disse f&o-;rst ere overvundne da vil vi faae &O-;inene op for Resultaterne af vor Tids store F&o-;dselsveer, da ville vi bebude et Gylden-Aar, den rette Nyaars-Tid, da al den gl. Suurdeig og al det gl. Skolefuxerie, al Jesuitisme og Papisme er udfeiet. v. S. Jeg miskjender ingenlunde den &ae;rede Talers Bestr&ae;belser for at gj&o-;re Udsigterne i Fremtiden saa lyse som mulige; men jeg vil sige at han har en Tilb&o-;ilighed til at gastehaste alt for meget frem til altfor meget at gaae gerade aus; jeg derimod, jeg f&o-;ler den dialektiske Puls i mig, jeg bev&ae;ger mig i den sande speculative Siksak. Saaledes som man seer at den gemene Fisk, den gemene Fugl, det gemene Dyr i sin Locoumotion altid gaaer slet og ret lige ud efter N&ae;sen, hvorimod den &ae;dle Rovfugl, den v&ae;rdige Rovfisk, det stolte RovfuglRovdyr sees i Spring at bem&ae;gte sig sit Bytte, saaledes gaaer det med den &ae;gte speculative Bev&ae;gelse, naar man vil gjenemf&o-;re dette &ae;gte speculative Billedes dybe Betydning. Udsigter kan der derfor i Opfattelsen af Verdensforholdene ikke blive Tale om idetmindste ikke geraadegerade aus som Hr Hastv&ae;rksens fortryllende Udskuelser, snarere maatte man kalde det der bliver for den speculative Betragtning Indsigter, ligesom en Slange, der bider sig selv i Halen ikke (dette uudt&o-;mmelige og Billede paa Speculationen) jo ikke kan siges at see ud men at see ind, saaledes at den tilsidst seer bagfra ind i sit eget &O-;ie, seer saa at sige ud og ind i sit eget &O-;ie og af sit eget &O-;ie paa eengang. Hastv: L&ae;nge nok har jeg h&o-;rt paa Hr. v. S: Vidtl&o-;ftigheder, der dog ikke ere andet end Hegels ber&o-;mte Tanke-perpetuum-mobile. Men vi der arbeide for Livet vi der gaae i ere dimitterede fra Skolen for Livet kunne i Sandhed ikke lade os n&o-;ie med at kj&o-;re den ene Tour efter den anden om Hesten uden at komme videre paa Livets Vei, og vi kunne ikke lade os spise af med Hr v. S.s uudt&o-;mmelige ell som det snarere synes uopslidelige Slange-Billeder, og med alle de Indfald, der kun kan opkomme i en Mands Hjerne der er f&o-;dt i Steenbukkens Tegn, som Hr v. S. formodentlig er, ja vi springe vistnok med Rette over alle hans Spring. v. S. Uden at lade mig forstyrre af Hr Hastv&ae;rksens Misforstand, hvilken ber&o-;ver mig en Deel af min Gl&ae;de over at see, at han dog ellers at opfattehar opfattet en Idee rigtig Overgangs-Kategorien, hvorved man gaaer ud over sin Forg&ae;nger, skal jeg gaae over til at l&o-;se det forelagde Problem. Ph&ae;nomenet lader sig nemlig forklare deraf at det er Aftenbelysning. Philosophien er nemlig Livets Aften, og med Hegel, der speculativt concentrerede de foregaaende rationelle Systemer er den verdenshistorisk indtraadt. Phrase Jeg er kommen ud over Hegel. Hastv&ae;rks. Jeg fordrer Ballotation Pr&ae;sident skal det v&ae;re med Kugler ell. aabenlyst v. S. jeg forlanger Ordet. Det forekommer mig at v&ae;re en Urimelighed at ville afgj&o-;re et sligt Sp&o-;rgsmaal ved Ballotation, og det er min uforgribelige Mening, at den Endelighed i Discussion man opnaaer ved Ballotation egl. ikke er nogen Endelighed, men snarere den slette Uendelighed. (Flere i Munden paa hverandre) A. Det er en Sag af yderste Vigtighed B. Det er et Livs-Sp&o-;rgsmaal C. det er et Princip-Sp&o-;rgsmaal D. det er et Livsprincip. En Polytekniker dStaten er et galvanisk Apparat v.S. denStaten er en Organisme. Phrase Hr Pr&ae;sident jeg opfordrer dem til at erkl&ae;re, om det er mig, som taler, ellers forlanger jeg Ordet. Hastv: Jeg forlanger der skal balloteres paa, om der skal balloteres. Jeg k&ae;mper for Friheden, vi ville ikke l&ae;nger lade os trykke af disse tyranniske Philosopher. Ole Wadt. Venner hvor s&o-;rgeligt vilde det ikke v&ae;re om et sligt Sp&o-;rgsmaal skulde tilintetgj&o-;re den gode Forstaaelse i vort &ae;ldgamle Samfund. Pr&ae;sident Vanskeligheden bliver om vore Love tillade Ballotation i et sligt Tilf&ae;lde En Philolog Jeg andrager paa, at der maa neds&ae;ttes en Comite af Folk, der ere kyndige i AlderdomvidenskabenAlderdomsvidenskaben for at ved sund Critik at udfinde Lovens Mening. Pr&ae;sid: Den &ae;rede Talers Forslag synes af den Grund overfl&o-;digt, at Lovene kun ere 1 Aar gamle. Midt under denne st&o-;iende Forhandling tr&ae;der Willibald op, der imidlertid i Prytan&ae;ets verdenshistoriske H&o-;iskole var vundet for Selskabets Ideer, han forsikkrer, at det slet ikke var Tilf&ae;lde, at Solen den physiske nemlig virkelig forandrede sin Stilling, men at han kun ved det Hele havde villet antyde den poetiske, philosophiske, kosmopolitiske Evighed, der allerede var i aandelig Forstand indtraadt i Prytan&ae;et. Dette beroliger Gemytterne, og Forsamlingen h&ae;ves. 3die Akt. Willibald. (hanHan spadserer i en phantastisk Egn i N&ae;rheden af Prytan&ae;et) (med stigende Pathos) Du Uendelige, Du abs .. hvad skal jeg kalde Dig, hvorledes skal jeg n&ae;vne Dig, Du uendelige N&ae;vner for alle msklige T&ae;llere, Du absolute Aand, som nu ikke l&ae;nger er en Hemmelighed for mig; men hvis forborgne Dybder jeg nu kan lodde; ja her er godt at v&ae;re her er Viisdommens Hjemstavn her, her hvor jeg fandt min ud&o-;delige L&ae;rer v. Springgaasen, ja nu er Lyset gaaet op for mig over Alt. (idet han siger dette flyver en Flue surrende forbi ham og foredrager nogle hegelske S&ae;tninger; og Hornet lader sig h&o-;re med nogle politiske Theoremer) ogsaa dette, kun det manglede, visseligen nu er Verdenshistorien forbi; thi nu kan Naturen fastholde Begrebet. Ole Wadt tr&ae;der op. O. W. Dyrebare unge Ven De b&o-;r gj&o-;re Alt for at tilveiebringe Eenhed i Selskabet; thi den sidste Begivenhed har efterladt en Sp&ae;nding i Gemytterne, som &ae;ngster mig meget. W. Jeg iler Alt vil jeg gj&o-;re, Alt, hvad der staaer i min Magt. (De gaaer bort Arm i Arm) Willibald; v. Sp:; Hol. Hastv.; Ole Wadt; Phrase etc. W. Skj&o-;ndt jeg troer, at det egl. Stridspunkt er h&ae;vet ved at jeg har taget mit Andragende tilbage, saa mener jeg dog at vi paa en ell. anden Maade b&o-;r antyde at Freden igjen er tilveiebragt, jeg mener, at vi b&o-;r begynde en ny Tidsregning og til den Ende ogsaa give vort Selskab et nyt Navn, under hvilket det dog i&o-;vrigt forbliver det samme. Jeg foreslaaer derfor at vi for Fremtiden kalde det: det Ny- og det Gl.-Prytaneum, skrevet NB med Hyphen. Hastv. Jeg for min Deel interesserer mig slet ikke for slige logiske Bestemmelser, kun forsaavidt man dog derved antyder en ny Udvikling bifalder jeg det. v. S. Forslaget selv forekommer mig yderst speculativt, man kunde vel troe, at man ved at udslette den gl. Indskrift &anfbeg;Prytaneum&anfslut; og derpaa paa ny skrive &anfbeg;Prytaneum&anfslut; udrettede det Samme; men det vilde dog kun v&ae;re at vende tilbage til det Umidd., hvor de dialektiske Mods&ae;tninger endnu ikke havde udviklet sig og speculativ gjennemtr&ae;ngt hverandre; men dette er ikke rigtigt. Hertil kommer, at den hele Begivenhed kaster et m&ae;rkv&ae;rdigt Lys over en Mythe, som vist er alle de Tilst&ae;dev&ae;rende bekjendt Striden nemlig mell. den gl. og den ny S&ae;bekjelder, og heraf indlyser tillige den speculative Betydning af Mythe overhovedet, at den indeholder en Anticipation af Historien, et Till&o-;b saa at sige til at blive Historie. O. Wadt Hvormeget jeg end billiger det af Hr v. S. udtalteUdtalte, mener jeg dog derfor, at vi tillige paa en mere udv. Maade b&o-;r opbevare Erindringen om denne uforglemmelige Dag ved at opreise en Mindest&o-;tte, et Monument. At Bel&o-;nninger saavel Pengepr&ae;mier som offentligtoffentlig Roes gavner meget har jeg i sin Tid erfaret som Skriverl&ae;rer i Eftersl&ae;gten. Derpaa bliver der opreist et Monument, ved hvilken Leilighed der udbringes flere enthusiastiske Skaaler is&ae;r af Willibald. Ende. &streg; a dediceret til de 7 Gale i Europa, som ingen By har villet vedkjende sig. &streg; b Med et Titelkobber som forestiller Luther, der sidder i et H&ae;sseltr&ae;e og skj&ae;rer Kjeppe for Folk, der gj&o-;re unyttige Sp&o-;rgsmaal; man seer nogle af dem ligge paa Jorden, andre vil man finde rundt om i Bogen; uerfarneUerfarne ville maaskee tage Feil deraf og ansee dem for Tankestreger. c Tilegnet de fire gale Br&o-;dre i Claudius Verset aftrykkes. d En Slutnings-Vignet skulde forestille Zacch&ae;us i Morb&ae;rtr&ae;et. &streg; e Holla (hans Fornavn) f underholdes paa offentlig Bekostning i Prytaneum. g Sallust. Jugurtha Cap. IV: profecto existimabunt me magis merito quam ignavia judicium animi mutavisse majusque otium commodum ex otio meo quam ex aliorum negotiis reipublic&ae; venturum. &streg; h For at imidlertid denne Piece skal v&ae;re nyttig for Noget, f&o-;lge et kort Indbegreb af Conversationsthemata belieblich udsatte zum Gebrauche f&u..;r Jedermann, og en Fortegnelse paa de Uquemsord man kan bruge uden at gj&o-;res ansvarlig efter Trykkefrihedsforordning af 1799 E: Sk: da jeg imidlertid seer, at en Floskelskriver ved Kj&o-;benhavnsposten aldelesKj&o-;benhavnspostens Contoir stedse kommer mig i Forkj&o-;bet saa maa jeg med Smerte tilstaae at min Bog er aldeles unyttig ja end ikke skikket til at slaae et S&o-;m i en V&ae;g med.saa n&o-;des jeg til at udelade det for ikke at blive unyttig i Man kunde ogsaa lade WilhelmWillibald synge: Sjelden Penge, Prygl desfleer etc. og Echo synge: O fatal, hvilken Qual, maa man ei blive gal. (denne sidste Arie har nemlig i Musik og Idee en Lighed med den f&o-;rste, forsaavidt en Modehandlerindes Fortvivlelse af Auber kan sammenlignes med Leporellos af Mozart.). j W. alle Romaner lyve E. Det har jeg ogsaa lagt M&ae;rke til. Saaledes l&ae;ste jeg forleden en Roman, der begyndte med de Ord: det gulttavlede Sted paa Hj&o-;rnet af Kronprindsens Gade og st. Kj&o-;bmagergade er vist ofte faldet de Forbigaaende paa.&anfslut; Forunderligt, t&ae;nkte jeg, det har du aldrig lagt M&ae;rke til. &O-;ieblikkelig iler jeg derhen for ved Beskuelsen deraf end mere at s&ae;tte mig ind i Romanen og om muligt ved at titte ind af Vinduet l&ae;re den beskrevne Familie at kjende. Men trods al Anstr&ae;ngelse var det ikke muligt at finde et sligt Sted. W. Besynderligt men har Du ogsaa lagt M&ae;rke til hvad Aar Romanen var fra ell. i ethvert Tilf&ae;lde, i hvilket Aar Romanen foregaaer, maaskee Stedet er bleven malet om. E. Skulde det v&ae;re muligt, ja det skal jeg dog rigtig erkyndige mig om. W. Men s&ae;t nu det aldrig havde v&ae;ret guult, saa er det dog besynderligt, at Du som selv skriver Romaner ikke har bem&ae;rket det Kneb og ikke selv brugt det. E. Jo vist har jeg brugt det; men det kunde aldrig falde mig ind, at Andre brugte det Samme. W. Saa kommer Du da til n&ae;ste Gang Du vil gj&o-;re Brug af Sligt, at drage den Reflexion ind med i Romanen, at Du meget godt veed, der gives nogle Forfattere, som bruge dette Kneb, for at skuffe L&ae;serne; men at det, Du siger er saa sandt, at de gjerne maa henvende sig paa Husleie-Contoiret og erkyndige dem, om der ikke findes et sligt Huus paa det betegnede Sted. k stor Veddestrid mell. 3 Opvakte, om hvo der var den st&o-;rste Synder. &streg; l NB. I denne Bog vil for det f&o-;lgendeF&o-;lgende kun Tankegangen blive at angive, det &O-;vrige vil efterhaanden blive at udf&o-;re paa Lapper Papir. m Naar v. S. ret udfoldede sin Skepsis pleiede han betydningsfuldt at l&ae;gge sin Finger paa N&ae;sen, for, som Hastv&ae;rksen bem&ae;rkede, dog at have eet fast Punkt under den uendelige Tvivl. &streg; n (denne Tale skulde naturligviis udf&o-;res langt videre; men jeg vil nu blot antyde).