]> S&o-;ren Kierkegaard Journalen BB BB Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen, Johnny Kondrup og Alastair McKinnon Niels J&o-;rgen Cappel&o-;rn, Joakim Garff, Jette Knudsen og Johnny Kondrup Finn Gredal Jensen og Kim Ravn KA, C pk. 2 l&ae;g 4 H.P. Barfods fortegnelse 438 Afskrift af Kierkegaards original, foretaget af Barfod Af S&o-;ren Kierkegaards Efterladte Papirer. 1833-1843 S&o-;ren Kierkegaards Papirer, 2. for&o-;gede udgave 1978 Kierkegaard Normalformat vers. 1 S&o-;ren Kierkegaard Forskningscenteret 2000 http://sks.dk/bb/txt.xml 20100201 Karsten Kynde og Kim Ravn 1.4 Forel&ae;sninger af Molbech. 2d Deel. Kbh. 1832. p. 15. &anfbeg;At indskr&ae;nke den elegiske Digtnings Gr&ae;ndser alene til Kj&ae;rlighedsforholdet, mene vi derfor, at v&ae;re ligesaa urigtigt som at antage, at det alene var den ulykkelige Kj&ae;rlighed, hvis Klagelyd skulde h&o-;res i Elegien ....... I F&o-;lelsens hemmelige Dyb ligge Gl&ae;dens og Sorgens Str&ae;nge hinanden saa n&ae;r, at de sidste kun altfor let gjenklinge, idet de f&o-;rste r&o-;res. Digteren kan midt i sin lykkelige Elskovs Himmel fornemme Ahnelsen om den jordiske Gl&ae;des forf&ae;ngelige Natur, ell. han kan midt i Besiddelsens Lyksalighed f&o-;le Virkningen af en l&o-;nlig Frygt for at tabe den. &streg; p. 91. Naar vi gjeneml&o-;be det hele Forraad af lyriske Digte, som nu i hans V&ae;rker (Baggesens) ligge samlede for os, da ville vi finde: at den allerst&o-;rste Deel, saavel ved deres Gjenstand som i Udf&o-;relsen dreie sig om ganske subjective Forhold, hvori atter deels mere ell. mindre flygtige erotiske Stemninger spille Hovedrollen; deels det elegante og vittige Galanterie &streg; ell. hiint den moderne Tids i lette Former uddannede Forhold til det andet Kj&o-;n, som er en paa Livets Overflade spillende Levning af Middelalderens Ridderaand; et Slags halv ironisk Sp&o-;gen med de Situationer, hvori Tilb&o-;iligheden kan pr&o-;ve, hvorvidt den i dette Tilf&ae;lde t&o-;r gaae, uden at blive alvorlig, uden at overskride Gr&ae;ndsen, hvor den yttrer sig som Lidenskab.&anfslut; &streg; Til _OplysningenOplysning af Begrebet af det &anfbeg;Romantiske&anfslut; findes i den 21de Forel&ae;s: et og Andet dog ikke Nyt. p. 181 &anfbeg;da nu dette (den herskende Drift til at drage det Evige og Uendelige, det hvis Maal og Skranker ingen jordisk Flugt kan naae, ned i Ph&ae;nomenernes Verden.) selv for den m&ae;gtigste Phantasie, den dybeste Fornuft og den meest br&ae;ndende Kj&ae;rligheds Begeistring, dog evig bliver uopnaaeligt: saa maa det, vi kalde det Romantiske, det evigt Higende, det L&ae;ngselsfulde, den uendelige den savnende Salighed i F&o-;lelsen, det Ahnende og Overjordiske i Phantasien (Grundvolden ogsaa for det Eventyrliges hele Verden) det Mystiske og Dybe i Tanken, der ligesom paa eengang s&o-;ger at identificere sig med F&o-;lelsen og Phantasien &streg; dette, siger jeg, maa tjene til at udfylde den brede Kl&o-;ft mell. Idee og V&ae;sen, imellem det Evige, det Guddl:, det Overnaturlige, som menneskelig Str&ae;ben s&o-;ger at optage i sig, ell. at binde i Konstens forskjellige Skikkelser ell. Form-Riger, og disse Skikkelser selv. Det er saaledes hverken det sentimentale, ell. det ridderlige, det eventyrlige Element, som udgj&o-;r det v&ae;sentlige ell. n&o-;dvendige Grundstof for det Romantiske &streg; det er snarere det Uendelige, den af sandselige Skranker ubundne Frihed i Phantasiens Virken, i Anskuelsen af det Ideelle, i F&o-;lelsens Fylde og Dybde, i T&ae;nkningens mod Ideer rettede Kraft, hvori vi maae s&o-;ge hiin Grundbetingelse for det Romantiske og da tillige for en stor og betydende Deel af den nyere Tids Konst. Det R:, siger Jean Paul, er det Skj&o-;nne uden Begr&ae;ndsning, ell. det skj&o-;nne Uendelige ligesom der gives et sublimt Uendeligt.&anfslut; Jean P. _sligner det Romantiske med en Egns Belysning af Maaneskinnet, ell. med Toneb&o-;lgerne i Efterlyden af en Klokkes Ringen af en anslaaet Str&ae;ng &streg; en b&ae;vende Lyd, der ligesom sv&o-;mmer bort i fjernere og fjernere Afstand, og endelig taber sig i os selv, og endnu lyder i vort Indre, skj&o-;ndt det udenfor os er stille. &streg; fremdeles &anfbeg;er al Digtning et Slags Sandsigerkonst, saa er den romantiske Digtning en Ahnelse af et st&o-;rre Tilkommende.&anfslut; Man har derfor kaldt det Romantiske Ahnelsens Poesie. &streg; &streg; Men betragte vi nu s&ae;rskilt de forskjellige Konster i deres Heelhed med Hensyn til deres Sl&ae;gtskab til det Romantiske ell. til den Egenskab at modtage Charakteren af det aandeligt Ubegr&ae;ndsede; saa ville vi finde, at de i Graden af dette Sl&ae;gtskab fremtr&ae;de i en Orden, hvori Tonekonsten, der overgaaer enhver anden Konst i at gj&o-;re det Uendelige, Uudt&o-;mmelige, Uudgrundelige i Sj&ae;len, men her kun gjenem F&o-;lelsen, umidd: anskueligt, indtager den f&o-;rste Plads; dern&ae;st Digterkonst; Malerkonst; Plastik ...... Musiken som den meest romantiske af alle skj&o-;nne Konster er tillige den nyeste af alle; ja vi kunne sige, at den egl. musicalske Composition, Opdagelsen af Harmoniens Theorie og practiske Anvendelse i Musiken, aldeles tilh&o-;rer vor Tid (det nyere Malerie udm&ae;rker sig ved Kjendskab til det Lysdunkle, og det fuldst&ae;ndige Colorit) &streg; derimod tilh&o-;rer netop Plastiken den gl. Tid. &streg; p. 189. Her kan det v&ae;re forn&o-;dent f&o-;rst at m&o-;de den Erindring, at det R. i dets Almdl. ei er nogen udelukkende Eiendom for det christ. _cultiveredeEuropa; der gives i den orientalske, (indiske), nordiske, celtiske, Mythologie meget rom: Stof. &streg; p. 198. _E&u;En anden Bem&ae;rkning, som vi her tilf&o-;ie hiin, (at en med det Antike n&ae;r besl&ae;gtet Digteraand endog kan tilh&o-;re vor moderne Tid) er denne: at det R., hvilket vi mods&ae;tte det Antike, _t&u;&u;ingenlunde maa forvexles med en udelukkende aandelig ell. mystisk religieus Str&ae;ben efter Forening med det H&o-;iere, Oversandselige. Det rom: har nemlig foruden dets ideelle Grundv&ae;sen ell. Grundkraft, der meddeler _sigdet en overveiende aandelig, phantasierig, f&o-;lelsesfuld Charakter, en mod Sandseverdenen henvendt Side, hvorved det bliver i Stand til at udvikle og fremstille dets eiendl: Konstverden. Denne Anvendelse af det rom: Stof skeer poetisk paa meget forskjellige Maader; men overhovedet kunne de siges at have den Egenskab tilf&ae;lles, at derved s&o-;ges og fremstilles en Skj&o-;nhed i det Mangfoldige en Forbindelse af dettes meest brogede, underfulde, eventyrlige og phantastiske Skikkelser og Billeder til et for den modtagende Indbildningskraft og beskuende Konstsands fatteligt Heelt. Denne Mangfoldighed, som et herskende Tr&ae;k i det romantiske Konstskj&o-;nne, synes ligesaa eiendommelig for dette, som det Stores, det Sublimes Enkelthed, Eenhed og Simplicitet er charakteristisk for den antike Konst. Men under meget forskjellige Yttringer finde vi den romantiske Mangfoldighed i den nyere Tids Digterv&ae;rker. Saaledes f:Ex: fremtr&ae;der den i Middelalderen for det meste kun som rige Materialier, ell. ufuldendte Elementer til poetiske Konstv&ae;rker, hvori mangen Gang den herligste, den &ae;delste og meest livfulde Aand; den reneste religieuse Tro, den meest gl&o-;dende F&o-;lelse r&o-;rer sig; uden at den af Mangel paa Dannelse og Konstf&ae;rdighed har formaaet at forme og behandle det overordentlig rige poetiske Stof, som den har v&ae;ret istand til at tilegne sig. Middelalderens Poesie, der overhovedet har en fremherskende episk Charakteer, er saaledes uhyre indholdsrig, men tidt ikke mindre forml&o-;s. &streg; En anden, sildigere Yttring af det Romantiske i Poesien, var mindre &ae;gte og mindre oph&o-;iet end hiin, hvor Aanden dv&ae;ler i det Vidunderliges Mysterier og i en levende Tro paa det Hellige og Oversandselige; men holdt sig n&ae;rmere til Sandseverdenen og til Hverdagslivet og kaldte det Underfulde fra Troens og Ahnelsens religieuse Sph&ae;re ned paa en lavere, mere broget og phantastisk Skueplads, hvor det udsv&ae;vende Eventyrlige, Tryllerie, Magie og Hexekonster drive deres Spil; hvor Feer, Gnomer, Alfer og en M&ae;ngde andre overnaturlige V&ae;sener og dunkle Magter gribe ind i Msk. Skj&ae;bne og i Begivenhedernes Gang. 24. Martz. 1836. a p. 84. Kommer Forfatteren en passant til at tale om Hymnen i den gl. gr&ae;ske og romerske K:, og citerer i den Anledning Herder Briefe zur Bef&o..;rd: der Humanit&a..;t 7te Samml: S: 21 fl. Preisschrift uber die Wirk: der Dichtkunst. Samtliche Wercke zur sch: Lit: IX S. 419 fl.&anfslut; For mig kunde det Hele maaskee have Interesse, maa eftersees. &streg; Die Poesie der Troubadours nach gedruckten und handschriftlichen Werken derselben dargestellt v. Friedrich Diez. Zwickau 1826. Erster Abschnitt. Geist und Schicksale der Poesie. Ursprung. &anfbeg;Folkepoesien er overalt den &ae;ldste; den virker m&ae;gtigst i de Tider, hvor Troen paa det Vidunderlige, Tilb&o-;iligheden til det Eventyrlige forener sig med Sandselighed og Munterhed. Der udvikler sig da en egen Classe, reisende Sangere, der med musicalsk Accompagnement foredrage gl. og nye Sange og Fort&ae;llinger. Saaledes var det i Middelalderen f&o-;r og efter Troubadourerne som under samme. Men Folkepoesien var den hele Nations uden Forskjel i Stand, lige forstaaelig for Alle. Historieskriverne skjende fra det 8te Aarh: meget paa disse letf&ae;rdige Landstrygere, som de ben&ae;vne med Navnene: joculatores, ministrales, ell. ministelli, scurr&ae;, mimi. Fornemlig fandt de gunstig Modtagelse i _detde sydlige _FKyststr&ae;kninger af Frankrig; hvilket man kan see af samtidige Skribenter. Men i Tidens L&o-;b udviklede sig Ridderv&ae;senet, dette maatte ogsaa have Indflydelse paa _Mid-Poesien. Fornemlig igjen i det sydlige Frankrig. Kort efter Korstogenes Begyndelse var _{Ridderaanden, der}Ridderaanden der udviklet, og til samme Tid finde vi ogsaa Kunstpoesien i Peire Rogiers Digte. Aar 1140 betegner Epochen; om man end kan eftervise tidligere Spor. &streg; Fra hvilken Stand udgik denne Kunstpoesie? &anfbeg;Offenbar gaben die Edlen den Anla&ss; zu derselben, nicht allein mittelbar, insofern es der Geist der h&o..;heren _{GeschellschaftGescellschaft}Gesellschaft war, der diese Poesie hervorgebracht hat, sondern auch unmittelbar durch das Anschlagen der ersten _AccordenAccorde. Die&ss; wird durch die Geschichte best&a..;tigt, denn die beiden &a..;ltesten Kunstdichter, der Graf v. Poitiers und sein Zeitgenosse und Freund der Vizgraf Ebles v. Ventadour geh&o..;ren in diese Reihe. Allein die Dienstleute der Edlen, welche an den H&o..;fen derselben lebten, bemachtigten sich bald dieser neuen Art des Dichtens, und sangen das Lob ihrer Gebieter und Gebieterinnen, indem sie so ein Mittel gefunden hatten, in der _KunstGunst derselben zu steigen, und diese sind es, welche diese Poesie zu einer Kunst, so wie zu einem Mittel des _ErwerbenErwerbes ausgebildet haben. Der Zeit nach erscheinen sie unmittelbar auf Guillem; theils bestanden sie aus dienenden Rittern; theils geh&o..;rten sie einer niedern Ordnung der Gesellschaft an, wie Bernart v. Ventadour, der wichtigste der &a..;lteren Hofdichter. &streg; p. 25. poetische Gesellschaften. Existerede saadanne? Nei! men vel _&u;anstilledes der ogsaa et Slags Vedekamp i Digt. &anfbeg;Unter die f&o..;rmlichen poetischen Gesellschaften w&u..;rden auch jene eingebildeten Frauenvereine geh&o..;ren, die sich mit Beurtheilung gewisser in den Tenzonen er&o..;rterter _StreitsatzeStreits&a..;tze &u..;ber Liebesgegenst&a..;nde beschaftigt haben sollen, gew&o..;nlich Minneh&o..;fe genannt. Die ganze Behauptung st&u..;tzt sich auf Nostradamus Geschichte der Troubadours ........ Diesen eingebildeten Minneh&o..;fen wird noch eine zweite Wirksamkeit eingera&u..;mt, Schlichtung von _{Liebesh&a..;ndlen}Liebesh&a..;ndeln .......... Der st&a..;rkste Grund gegen das Dasein der poetischen Academien und Minneh&o..;fe liegt immer darin, da&ss; derselben nirgends erw&a..;hnt _werdenwird; _{Anstalten aber wie}Nordfrankreich besa&ss; dergleichen Anstalten, und die Poesie hat sie nicht mit Stillschweigen &u..;bergegangen. &streg; p. 30 Begriff von Troubadour und Jongleur. Nogle have villet adskille saaledes Troubadours ere fornemme Digtere, Jongleurs ere deres Tjenere. Han mener: Jongl. ere alle dem der gj&o-;re Poesie ell. Musik til Erhverv. Trobad. kaldte man alle dem, der beskj&ae;ftigede sig med Konstpoesie, ligegyldigt af hvilken Stand de vare om de gjorde det for at erhverve, ell. af egen Lyst. I den Classe af Trob:, der levede ved Hofferne (Hofpoeter) ligger Grunden til Kunstpoesien. En Deel af samme var af den lavere Adel som: Guillem v. Cabestaing, Pons v. Capdueil, Peurol, Rambaut v. Vaqueiras Peire Cardinal o: a:, i Almdl: fattige Ridders&o-;nner, der grebe til det for at ern&ae;re sig. En anden Deel af Hofdigtere h&o-;rte til den dengang allerede i Sydfrankrig agtede Borgerstand som: Folquet von Marseille etc. andre vare af endnu simplere Stand. M&ae;rkeligt nok er det ogsaa, at Geistlige sluttede sig til disse Elskovssangere. Vel blev det dem forbudt; men enkelte som Peire Rogier ombyttede deres geistlige Embede med at v&ae;re Sanger, Gaubert von Puicibot l&o-;b af den Grund fra Klostret, saa tiltr&ae;kkende var det frie _{Digter-Liv. &u;}Digter-Liv; &streg; p. 35. Kunstbereich der Trobadours Trob: d: i: Erfinder (provencalisch trobaire, acc. trobador) bedeutet recht eigentlich einen Kunstdichter, im Gegensatz, wie es scheint, zum Volkdichter ... Es bezieht sich lediglich auf die Form, insofern sie kunstm&a..;&ss;ig ausgebildet ist d:h: auf die Form des strophischen oder musikalischen Gedichtes. Es ist mehr als warscheinlich, da&ss; man unter Troubadour keinen andern als den lyrischen Dichter verstand. Der Roman und Novelle fehlte der vornehme Charakter des Liedes; ihr einfacherer Styl, so wie die kunstlose Form derselben erinnerten zu sehr an die Volkspoesie, als da&ss; diese Gattung f&u..;r eine ebenb&u..;rtige Schwester der lyrischen h&a..;tte gelten k&o..;nnen. Derfor klagede Troub: over, at man ved Hofferne interesserede sig for Novelle og Roman. Troub: s&o-;gte overhovedet at gj&o-;re Formen ved Versene gjeldende, omtalte som en Konst (art de trobar) .. De fleste Troub: fornemlig Hofdigterne forstod sig og paa _atSang og Spil, de som ikke gjorde det, f&o-;rte en tjenende Jongleur med sig. Mange satte selv Musik til deres Sange, hvilket de da bem&ae;rkede i Begyndelsen ell. Slutningen af Digtet. Ogsaa den F&ae;rdighed at kunne forel&ae;se Fort&ae;llinger satte man Priis paa. Sjelden kunne de skrive, deraf blev at _digtetdigte kaldet at _skdictere, et _{Digt. Dictat}Digt Dictat. &streg; p. 40 Kunstbereich der Jongleurs. Das Wort J: (prov: joglar) kommt von jocus _&u;mittellateinisch Spiel d:h: Musik, und bedeutet also einen Spielmann oder Musiker. Jongleurernes Forretning bestod i at ud&o-;ve Tonekunsten. (Antallet af Instrumenter var betydeligt fornemlig Viole, Harpe og Cither f: u: a.). De ledsagede de i Musik ukyndige Hofdigtere paa deres Vandringer for at underst&o-;tte dem med Sang og Spil. Enhver Digter, hvis Stilling tillod ham det, havde een ell. flere Spillem&ae;nd i sin Tjeneste. Foruden Trobadourernes Sange pleiede J. ogsaa at foredrage Fort&ae;llinger. Den, som forstod sig paa den Kunst at fort&ae;lle, gav man ogsaa Tilnavnet: Comtaire. Navnet Efterligner, Contrafazedor, som man ogsaa tillagde ham lader formode, at ogsaa mimiske und Possenspiele h&o-;rte til med, allerede hos latinske Skribenter fra den Tid heed de mimi. Endelig maatte en fuldk: Spillemand ogsaa forstaae &anfbeg;_{den Kunst at dandse paa Linie og spille Comoedie}die K&u..;nste des Seilt&a..;nzers und Gauklers verstehen. Er tanzte, uberschlug sich, sprang durch Reife, fing kleine &A..;pfel mit zwei Messeren auf, ahmte den Gesang der V&o..;gel nach, lie&ss; Hunde und Affen ihre Kunstst&u..;cke machen, lief und sprang auf einem hoch gespannten Seil, und spielte &u..;berhaupt den Lustigmacher. &streg; p. 46. poetische Unterhaltung. Hofferne og de Adeliges Borge vare Tilholdssteder for Trobad., stor Gjestfrihed. Den Tid, som ikke anvendtes til Jagt, offredes gjerne til selskabelige Gl&ae;der, og her fik Digtere og Musici Leilighed til at vise sig. Til Digtekonstens Sp&o-;g og Alvor knyttede sig ogsaa meget bereiste Ridderes eventyrlige Fort&ae;llinger. Damerne toge naturligviis levende Deel heri, og derfor udm&ae;rkede Hofdigterne sig gjerne ved en fiin og behagelig Opf&o-;rsel (cortesia og mesura), uden hvilken end ikke det afgjorteste Talent kunde skaffe sig Indgang; Lohn und Ehre der S&a..;nger; G&o..;nner der Poesie. Blandt dem anf&o-;res en heel Deel, fornemlig Grever af _provenceProvence og dem af Toulouse (Raimond IV, V, VI, VII.) o:s:v:. &streg; p. 62. Verfall und Untergang der Poesie. Den kan man omtrent henf&o-;re til 1250-90. Hofpoesien var en Virkning af den gl. og &ae;gte Ridderaand, der udm&ae;rker sig ved hiin ideale og poetiske Retning, som det 12te Aarh. fremstiller. Denne Poesies Undergang laae i den prosaiske Retning, Ridderaanden tog, idet, istedetfor den &ae;dleste Opoffrelse, traadte den st&o-;rste Egoisme. Grunden til denne Forandring laae udentvivl i Adelens Forarmelse. Dette seer man ogsaa af Sangerne selv, der klage over Adelsm&ae;ndene; i saa Hens: anf&o-;res Exempl. p. 66-69. &streg; p 69 Zeitra&u..;me der Poesie. 1090-1140; 1140-1250; 1250-1290. M&ae;rkelige ere visse Tr&ae;k, som s&ae;tte dens Aand til forskjellige _SiderTider i _Lys;Lys. Metriske Vanskeligheder har den yndet siden dens f&o-;rste Fremtr&ae;den. Iblandt disse har &anfbeg;das schwere Reim&anfslut; gjort Epoche. Arnaut Daniel bragt det paa sit H&o-;ieste .. Fra Midten af det 13 Aarh: knyttede sig dertil: die dunkle Rede,&anfslut; som en Deel Trob: udentvivl af den Grund grebe til for at sondre sig fra Digterhaaben. Dog havde begge Dele ogsaa m&o-;dt Modstand af Samtidige. Endelig maa det erindres, at nogle Digtere af det sidste Tidsrum, str&ae;bte efter &anfbeg;dem erhabenen und gelerhten Dichten&anfslut;. &anfbeg;_WenWenn schon Guiraut v. Borneil von gro&ss;en Angelegenheiten, von den Zeiten und Jahren als Gegenst&a..;nde des Gesanges redet, so ist die&ss; als ein nicht _{unbedeutenden}unbedeutender Fingerzeig zu nehmen. Allein Guiraut Riquier offenbart dies Streben am sichtbaresten, indem er an mehreren Stellen jene h&o..;here Dichtkunst erw&a..;hnt ... F&u..;r die Dichter dieser Classe verlangt _er,er den Ehrennamen Doctoren der Poesie. p. 75. Guiraut Riquier &u..;ber die Hofpoesie. Dette V&ae;rk, som har til Overskrift: Bittschreiben Guiraut Riquier an den K&o..;nig v. Castilien (Alfons X des Dichters G&o..;nner) in Betreff des Namens Jongleur. 1275.&anfslut; indeholder vigtige Oplysninger. Han andrager paa at der ved en ny Ben&ae;vnelse maa distingueres mell. disse omstreifende simplere Taskenspillere o: s:v:, og det maa forbydes dem at kaldes Jongleurs. Kongen _befalerbefalder at kalde dem Bouffons, &anfbeg;som det er Tilf&ae;ldet i Lombardiet;&anfslut; og der blev fastsat en Distinction mell. Jongleur, Troubadour og Doctor i Poesien, saaledes som ovenfor er udviklet: &anfbeg;Jongl: vare de, som spillede Instrumenter, fortalte Noveller, foredrog andres Vers og Canzoner; Troub: vare de, som besad F&ae;rdighed i at udfinde Vers und Liedweisen; Doct. i P: vare de fortrinligste Troub:. disse viste ved deres skj&o-;nne Viisdom Veien til &Ae;re, Godhed og Pligt, de udvikle i Vers og Canzoner, hvorledes &ae;dle Hoffer og store Gjerninger b&o-;r v&ae;re beskaffne.&anfslut; Form. Vers Die Trobadours nennen ihn môt d: h: Wort, warscheinlich aus der _Volkspoesie,Volkspoesie entlehnt, weil hier jeder Vers etwas ganzes sagt; der Ausdruck Vers hat bei ihnen ein andere Bedeutung. Der _{provencalische}provenzalische, so wie &u..;berhaupt der Vers der romanischen Sprachen unterscheidet sich wesentlich von dem lateinischen der _h&o..;hereh&o..;hern Poesie. Wenn der lateinische Versbau sich auf das Gesetz der Quantit&a..;tc oder Sylbenmessung gr&u..;ndet, so besti&mm;t dagegen den romanischen der Accent, der an der romanischen Sprachbildung einen merkw&u..;rdigen Antheil nimmt; _tvon einer Messung der Sylben und von Versf&u..;&ss;en kann die Rede nicht mehr sein. &streg; Strophe. (cobla). In dem Bau der Strophe zeigt sich die Kunstpoesie in ihrer wahren Bedeutung und ihrem vollsten Glanze. Die formellen Charakterzeichen der Volkspoesie bestehen darin, da&ss; sie stets zwei oder mehr gleichartige Verse ununterbrochen zusammenreimt, und dann da&ss; sie mit dem Verse den Gedanken oder ein Glied desselben schlie&ss;t. Die Kunstdichter verwarfen diese in dem Geiste hoher Einfachheit gegrundete Regel, indem sie auch ungleiche Verse und Reime ineinander ketteten und erstere nach Wohlgefallen durch den Sinn verbanden. Die&ss; ist &u..;berall der gebildeteren Poesie eigentumlich, und wie nahe liegend uns die&ss; Verfahren auch scheinen mag, so ist es doch als eine bedeutende Neuerung zu betrachten. Men Formerne for Stropherne ere ikke som i Petrarcs Sangbog ell. den spanske Cancionero foreskrevne, tvertimod finder i deres Bygning den st&o-;rste Mangfoldighed Sted. Dette er ogsaa en eiendommelig Side ved den provenz: Poesie, og hvad den her har pr&ae;steret, skyldes aldeles den selv, da den classiske Litt: n&ae;sten ganske var den ubekjendt og Kirkesangen kun havde nogle enkelte aldeles simple Former. Imidlertid har da hell. ikke ethvert Digt en ny Strophedannelse, enkelte Former vare yndede. &streg; Reim. (rima) Troub. distinguerede mell. mandlige og quindlige Rim, og iagttog denne Regel i Praxis. Kun en bogstavelig Overeensstemmelse i Rimstavelserne danner et Riim, urene Riim forekomme meget sjeldent. Anvendelsen af Rimet str&ae;kker sig til enhver Digteart, og er Betingelse for den digteriske Fremstilling, en eneste Undtagelse er Sextinen. &anfbeg;&U..;berhaupt ist die Bestimmung des Reimes _zehrsehr ausgedehnt. Er dient nicht allein einzelne Versen zu verketten, wobei er auch in der Mitte des Verses erschienen darf, sondern selbst die Strophen unter sich zu verbinden, so da&ss; die Reime der ersten Strophe in allen &u..;brigen wieder erscheinen, und _d&u;nndas ganze Lied also ein System von Reimen darstellt; die&ss; letztere ist einer jener Charakterz&u..;ge, deren die Poesie der Troubad. so viele aufzuweisen hat. Es treten hierbei _mangemanche F&a..;lle ein. Selten ist der, da&ss; die Reime nicht in derselben sondern erst in der folgenden Strophen gebunden werden, gew&o..;nlich umschlingen sie sich alle oder zum Theil schon in derselben Strophe, endlich wechselt zuweilen die Ordnung derselben in den Strophen nach einer gewissen Regel. Das System der durchgreifenden Reime ist indessen nicht unbedingt herschender Grundsatz. Es giebt Lieder, worin mit jeder Strophe andre Reime erscheinen, wie die&ss; in der neueren Poesie stattfindet; allein diese Form ist wenig gebraucht worden .... Manche Lieder befolgen ein ganz eigenes Gesetz des Reims; in jeder Strophe, die erste ausgenommen, wird ein Theil der Reime durch neue abgel&o..;st; dieses Spiel mu&ss; mit Geschick behandelt werden, wenn die Ordnung der _ReimenReime in den Strophen, so wie das Geschlecht derselben in den Versen nicht verkehrt werden soll. Nicht ungew&o..;nlich ist der Fall, da&ss; je zwei Strophen durch ihre Reime verbunden werden, doch schlingen sich auch zuweilen hier einzelne Reime durch s&a..;mtliche Strophen und kn&u..;pfen sie _szusammen. Eine andere Verkn&u..;pfung der Strophen wird dadurch erreicht, da&ss; man entweder das letzte Wort oder gar den letzten Vers jeder Strophe am Anfang der folgenden wiederholt.&anfslut; Exempler paa Spil med Rim og Bogstaver forekomme ogsaa, stammende fra Klosterpoesien, dog sjeldnere, der anf&o-;res en Deel hos Diez. &streg; Gattungsnamen der Gedichte. Forskjellen mell. Vers (vêrs) og Canzone (cansôs ell. chansos) blev ikke synderlig overholdt, dog anf&o-;res den hos Diez. Mods&ae;tningen til Canzone danner Sirventes (sirventês ogsaa sirventesce, sirventesca) &anfbeg;worunter man ein Lob- oder R&u..;gelied im offentlichen oder eignen Sachen, jedoch mit Ausschlu&ss; der Liebesangelegenheiten, verstand&anfslut;. En vigtig Plads indtog Tenzonen (tensos d:e: Strid), desuden contencios, jocx partitz &dvs;: deelt Spil, angik det Kj&ae;rlighed heed det jocs d'amour, jocs en amoratz; strede flere end to Personer heed det torneiamens &dvs;: Turnier. Dets _IndtIndretning var f&o-;lgende, i den f&o-;rste Strophe forel&ae;gger en Digter en anden, som han anf&o-;rer med Navn, to S&ae;tninger, s&ae;dvanligt af modstridende Indhold, og opfordrer ham til at forsvare hvilken han vil. I den anden Strophe v&ae;lger Modstanderen og s&o-;ger at forsvare sit Valg, for hvilken S&ae;tning han nu end erkl&ae;rer sig, s&o-;ger Sp&o-;rgeren i den tredie Strophe at vise, at han har valgt uklogt o:s:v:. Formen har det besynderlige, at den Spurgte maa bibeholde de ham af Sp&o-;rgeren angivne Riim, saaledes at disse enten vedblive i hele Digtet ell. dog i to og to Stropher. &streg; Sch&a..;ferlied (_pastorettapastoreta ell. pastorella). Taglied alba &dvs;: Morgenroth feiert das Gl&u..;ck zweier Liebenden, indem er den Tagesanbruch verw&u..;nscht. Abendlied (serena af sers Aften). Et Digt, hvis Stropher ikke stemme overeens i Verseart og Versetal kaldes Descort &dvs;: Uenighed. Efter alle Pr&o-;ver at slutte maatte Indholdet stemme overeens med Formen, denne Art egnede sig derfor til at udtrykke ulykkelig Kj&ae;rlighed, og Guiraut v. Salignac erkl&ae;rer, at han ikke vilde digte Descort, dersom hans Veninde var ham gunstig. etc. etc. Det occitanske Sprog, der udentvivl var rigt paa Romaner, besad dog ingen bestemt Ben&ae;vnelse for denne Art. Româns betyder ethvert st&o-;rre ikke i Stropher inddelt poetisk V&ae;rk, med Udelukkelse af Kj&ae;rlighedsbrevet og Novellen. Indhalt. Allgemeine Bemerkungen. Man kan ansee hele Litt. for et V&ae;rk af een Mand, kun frembragt i forskjellige Stemninger. Naturligviis spiller og den forskjellige Personlighed en vis Rolle; men det er dog i det Hele den samme Aand, der gjenemtr&ae;nger dem Alle; det er overalt det samme poetiske Standpunct. Bev&ae;ger nu saaledes end denne Poesie sig i en sn&ae;vrere Ideekreds, saa gj&o-;r den sig desto mere Umage, at gjengive hine bekjendte Ideer med en Ziirlighed i Indkl&ae;dningen og en Vanthed i Udtrykket, som altid interesserer. &anfbeg;In diesem St&u..;ck sind die Troubd. Meister, und die&ss; ist eine andere gl&a..;nzende Seite ihrer Poesie, die man daher im Ganzen betrachtet eher eine Poesies des Verstandes als des Gef&u..;hls nennen m&o..;chte; wenigstens stellt sie sich dem Volksgesange gegen&u..;ber als eine solcher dar. Dieser ist reiner Naturausdruck, und Einfachheit gleichfalls sein Character, allein seine Wirkung ist gr&o..;&ss;er, weil er das Empfundne dem Gef&u..;hl unmittelb. andeutet; w&a..;hrend die Kunstpoesie ihren Gegenstand in weiten Kreisen umgaukelt, und die Aufmerksamkeit mehr f&u..;r sich selbst als f&u..;r jenen in Anspruch nimmt. Es fehlt den Kunstliedern daher _{gew&o..;nlich}gew&o..;hnlich an einem Mittelpunct; der Dichter verschwendet bedeutende geistige Kr&a..;fte ohne ein Ganzes zu schaffen, und so bringen seine Werke einen geringeren Eindruck hervor, indem sie nur besch&a..;ftigen so lange man sie liest, um alsdann mit allen ihren sch&o..;nen Farben wie Seifenblasen vor der Betrachtung zu zerspringen. &streg; M&ae;rkeligt er den eneste af Classikerne Troub. kjendte noget synderligt til er Ovid. &streg; I Mods&ae;tning til de nyere _fDigtere, der bruge de gl. Mythol: for derfra at hente Billeder, havde Troub: en betydelig Skat &anfbeg;von Sagen und Fictionen, wovon sie denselben &ae;sthetischen Gebrauch zu machen wu&ss;ten, wie die Alten von ihrer Mythologie. Diese Dichtungen, die sich in mehrere Fabelkreise theilten, waren aus dem Geiste der Zeit hervorgegangen, allverbreitet und allverst&a..;ndlich also &a..;cht national. Man sagde tapper som Roland og Olivier, velgj&o-;rende som Alexander, Karl og Artus, viis som Cato, h&o-;flig som Ivan, tro i Kj&ae;rlighed som Tristan og Isolt som Floris og Blancaflor etc. Bemerkungen &u..;ber die lyrischen Gattungen. 1) Das Minnelied 2) das Sirventes 3) die Tenzone; diese zerfallen wieder in verschiedene Unterabtheilungen. Wir wollen uns dabei aus guten Gr&u..;nden die Freiheit nehmen alle zum musikalischen Vortrag bestimmten oder strophischen Gedichte also auch die Romanze, zur lyrischen Poesie zu rechnen. Das Minnelied. F&o-;rst characteriseres denne hele Retning mere i Almdl:. dern&ae;st f&o-;lger en M&ae;ngde Tr&ae;k af den oplyste med Exempler. F&o-;rst hvad Erotiken angaaer &anfbeg;Hier begegnet uns eine sehr einfache von den Alten entlehnte Allegorie der Liebe, nur da&ss; sie _herhier fast allgemein als weibliches Wesen gedacht wird, ohne Zweifel, weil das Wort amor, wie andere Substantive dieser Endung, weiblich geworden. Diese G&o..;ttin f&u..;hrt eine Lanze oder einen Pfeil, womit sie die Herzen verwundet. Nu anf&o-;res en Deel andre Charactertr&ae;k, som helst maa efterl&ae;ses, da de egl. faae deres Betydning ved Exemplerne. p. 148. Forsigtighed i Kj&ae;rlighedsforholdene var altid n&o-;dvendig, og heraf uddannede sig et eiendl. Tr&ae;k. For ikke at kr&ae;nke den Agtelse, Digteren skyldte sin Dame, faldt man paa, at n&ae;vne hende under en allegorisk Betegnelse. Denne Delicatesse tillod hell. ikke Digteren selv at overbringe sin Dame sine Digte, derfor sendte man dem, helst med en Musicant, der foredrog dem. Af den sandselige Retning, som Kj&ae;rligheden tog, udsprang ogsaa en egen Digteart _albasalba, som Poesien, idet den ganske gik ind i Tidsalderens Aand, udmalede med de yppigste Farver. Et Exempel er anf&o-;rt, som virkeligt er betegnende. &streg; Begeistringen for deres Dame gik saavidt, at de foretrak Besiddelsen af hende for Alt Andet, i Himlen og paa Jorden. Videst gaaer en vis i&o-;vrigt ubekjendt Troubd.: Bertran i en Tenzone med Granet. Han har en ulykkelig Kjerlighed og medens den anden raader ham, da Antichristen rykker frem over Havet at gaae ham im&o-;de og slaaes med ham, erkl&ae;rer han, at han netop &o-;nsker, at Antichrist vil komme, for ved hans Hj&ae;lp at komme i Besiddelse af den Elskede &streg; p. 167. Klagesange over en Afd&o-;d h&o-;re til det bedste i Troubd. Pr&ae;stationer. &anfbeg;Zum Kreise des Minnelieds z&a..;hlen wir auch die Romanze und das religieuse Lied. Wenn man die Albas, so wie die zahlreichen Pastorellen, welche beide Dichtarten die erz&a..;hlende Form beobachten, abrechnet, so kommt die Romanze a&u..;s&ss;erst selten vor. Wir bemerken an ihr die subjective Darstellung als einen besondern Zug: entweder stellt sich n&a..;hmlich der _DigterDichter als unmittelbaren Theilnehmer an der Handlung, die er schildert, oder doch als Beobachter derselben dar, eine Eigenheit, die auch an der Novelle zu bemerken ist.&anfslut; Derpaa anf&o-;res et Exempel af _MarcabrunsMarcabrun, som er s&ae;rdeles smukt. &streg; Det religieuse Digt forekommer sjeldnere, dog findes enkelte Canzoner, der have V&ae;rdie. &streg; Kj&ae;rlighedsbrevene maa ogsaa omtales her, da de med Undtagelse af Formen, have alle Tr&ae;k af Minnesangen. Arnaut v. Marueil udm&ae;rker sig heri. Das Sirventes. Ved denne Digteart kom Trobd. mere til at gribe ind i Livet, virke paa Fyrsterne og de Store. Deraf lader sig ogsaa forklare det fortrolige Forhold, hvori Hofdigteren ofte stod til Regenten. Troubd. besang de Fornemmes Bedrifter; men paatog sig tillige at irettes&ae;tte deres Feil, hvilket der dog i det Hele blev lagt M&ae;rke til, idet enten, naar det var Een af lige Stand, der angreb dem, de selv svarte, ell. fik en anden Digter til at svare for dem. Diez inddeler Sirventes i politisk, personlig og moralsk, en Inddeling, der ikke er synderlig skarp. til den f&o-;rste Art henh&o-;rer da Kampsangen, hvor Lyst til Kamp og Strid skildres med gl&o-;dende Begeistring; og iblandt disse igjen maa is&ae;r m&ae;rkes Opraabene til Korstog. Den personlige S: _finder der ikke stort at sige om, da det hyppigt falder sammen med den politiske. Den moralske S: paatog sig at rense Tidsalderens Misbrug, is&ae;r gik man tidt l&o-;s paa Geistligheden. &streg; Die Tenzone. Denne m&ae;rkv&ae;rdige Art er Provenzalerne og Franskm&ae;ndene egen; &anfbeg;Wettges&a..;nge sind zwar schon aus der Geschichte der alten und auch sonst der _neuerenneuen Poesie bekannt, allein diese behandlen, sey es nun strophen- oder liederweise, nur solche Gegenst&a..;nde, die der Wirklichkeit angeh&o..;ren, sie besingen oder feieren dieselben wetteifernd und sind von ernsterer Art; die provenzalischen und franz&o..;sischen Wettges&a..;nge in Form der Tenzone beziehen sich dagegen urspr&u..;nglich auf gesetzte F&a..;lle und sind reine Spiele oder Uebungen des Witzes ...... Sie ist ohne Zweifel, was ihre Entstehung betrifft, ein Product des dialectischen Geistes jener ganzen _zZeit. Er nu T: virkelig opstaaet derved, at to Digtere kj&ae;mpede med hinanden, ell. er det en fingeret Strid? Det F&o-;rste synes det naturligste, og kan ogsaa historisk bevises. Exempler paa Themata til Tenzoner _ogsaaanf&o-;res. Erz&a..;hlende und belehrende Poesie. Offenbar enthielt das Lied die Bl&u..;the der ganzen occitanischen Poesie; denn die bedsten Geister wandten ihre Kraft auf diese Gattung, die durch Mannichfaltigkeit von Seiten der Form wie des Inhalts, durch den Reiz des musicalischen Vortrags, so wie durch ihre gro&ss;e Wirkung auf die Gesellschaft sich vor jeder andern emphal.1 Der Liederdichter betrachtete sein Fach daher als das h&o..;here und besch&a..;ftigte sich nicht leicht mit der Erz&a..;hlung, deren Form kein kunstm&a..;&ss;ige war, eher wohl mit dem Lehrgedicht, das _imin Betracht des Gegenstandes eine h&o..;here Gattung zu sein schien. Erz&a..;hlende Poesie. a) Romane. Girart v. Roussillon, aus dem Fabelkreise Carls des Gro&ss;en, in zehnsylbigen Versen mit lang anhaltender Reimfolge. Nach Raynouard geh&o..;rt es in Anfang des zw&o..;lften Jarhunderts und vielleicht noch h&o..;her hinauf. 2) Jaufre, Sohn des Dovon oder Doon aus dem Fabelkreise der Tafelrunde. 3) Philomena aus dem Fabelkreise Karls des Gro&ss;en, in Prosa, zu Ehren des Klosters unsrer Frauen von la Grasse (ohnweit Carcassone) geschrieben. &streg; Mit diesem St&u..;cke schlie&ss;t die kleine Reihe der Romane, die sich in der Ursprache erhalten haben. Indessen giebt es noch einige andere, die sich den Provenzalen theils mit Gewissheit, theils mit Warscheinlichkeit zuschreiben lassen. Herhen h&o-;re Historien om den skj&o-;nne Maguelone; Hist om Titurel og Parcival; Tristan og Iseut; Floris og Blancaflor. b) Novellen. af dem anf&o-;res 5. c) Legenden. d) Reimchroniken. Wir besit&ss;en nur eine einzige: Geschichte des Albigenserkrieges in Alexandrineren, mit langer Reimfolge von Meister Guillem v. Tudela. Dette fuldst&ae;ndig vedligeholdte V&ae;rk bestaaer af 10,000 Vers og fort&ae;ller Krigen fra dens Begyndelse til Toulouses Beleiring ved Ludvig, Phillip Augusts S&o-;n 1209. Forfatteren er et &O-;ienvidne. Belehrende Poesie 1) wissenschaftliche 2) moralische 3) geistliche Gedichte. Verh&a..;ltni&ss; zu ausw&a..;rtiger Litteratur. Altfranz&o..;sische Liederpoesie; Altdeutsche Liederpoesie. Hvad den sidste angaaer, da anf&o-;rer Diez af Litteratur til en Sammenligning: Bodmer neue kritische Briefe 1763. p. 78-98; Jacob Grimmf &u..;ber den deutschen Meistersang 1811; G&o..;rres in der Vorrede zu den altdeutschen Volks- und Meisterliedern 1817. Die altitalienische Liederpoesie. I _delehele dette Afsnit findes ikke synderlig vigtige Bem&ae;rkninger, ikke storartede Betragtninger; men en Deel Sammenstillinger is&ae;r i formel Henseende, i Henseende til Versebygning, Riim, Ben&ae;vnelser paa den digteriske Virksomhed etc. Ueber die provenzalische Sprache. Princip der provenzalischen Mundart. Das Princip, welches der Bildung der provenzalischen Mundart zu Grunde liegt, besteht in der Abk&u..;rzung der W&o..;rter hinter der Tonsylbe durch Syncope oder Apocope, so da&ss; also die Bildungs _derund Flexionssylben gegen die Tonsylbe hin concentrirt werden. d. 22 April 1836. 1 Es soll hiermit nicht behauptet werden, als sey der Roman von dem musicalischen Vortrag unbedingt ausgeschlossen gewesen. Uhland hat uns in seiner vortrefflichen Abhandlung &u..;ber das altfranz&o..;siche Epos (in der Zeitschrift: die Musen 1812 _{36 Quartal}3s Quartal) gezeigt, da&ss; in _{Nordfrancreich}Nordfrankreich die in Alexandrinern und f&u..;nff&u..;&ss;igen Jamben abgefa&ss;ten Nationalromane allerdings _musicalischmusikalisch vorgetragen wurden. Allein es verh&a..;lt sich hier mit der Musik wie mit dem poetischen Styl. Es ist einleuchtend, da&ss; die Musik, wen sie den Vers zu begleiten bestimmt ist, von dem Form des Gedichtes abh&a..;ngt. F&u..;r die beiden Versarten des Heltengedichtes haben, wie auch Uhland glaubt, sicherlich nur zwei einfache Melodieen statt gefunden, dagegen das Lied verm&o..;ge der Mannichfaltigkeit seines Strophenbaues die mannichfaltigsten Melodieen erforderte. Der Abstand zwischen der epischen und lyrischen Musikbegleitung war daher derselbe wie _szwischen Volks- und Kunstpoesie, und die epische in _demden Augen des Kunstdichters so gut wie keine. a af Litteratur herhen h&o-;rende anf&o-;res i Fortalen, foruden en M&ae;ngde mindre betydelige: Raynouard &anfbeg;Choix des po&eaigu;sies originales des Troubadours à Paris 1816-21. VI B.&anfslut;; Adrian (Prof: i Giesen) &anfbeg;Grundz&u..;ge zu einer provenzalischen Gramatik 1825. Observations sur la langue et la litt&eaigu;rature provencales v. A.W. v. Schlegel; Rochegude (fordum Contraadmiral) Parnasse occitanien, ou choix des po&eaigu;sies originales des Troubadours, hvortil slutter sig Essai d'un glossaire occitanien a Toulouse 1819. &streg; b Leben und Werke der Trobadours, ein Beitrag zur nahern _KentKenntni&ss; des Mittelalters v. Friedrich Diez. Zwickau 1829. c cfr. Zumpts Gramatik, sjette Udgave. 1828. &pgf; 811: &anfbeg;Die metrische Betonung oder der ictus, welche diejenige Sylbe erh&a..;lt, die nach dem Rythmus unter die Arsis f&a..;llt, ist in den beiden alten Sprachen ganz unabh&a..;ngig von dem Wortaccente&anfslut; o:s:v d cfr. Schlegel s&a..;mtliche Wercke 2d B: p. 264-67. e det er saaledes Forskjellen mell. det naive og sentimentale, Forfatteren her har udh&ae;vet paa sin Maade, cfr. Schiller angaaende disse to Begreber. f Jeg har havt den hjemme fra Univ: Bibliotheket, den er et Stridsskrift mod Docen, _{saa l&ae;rd, og saa empirisk}saa empirisk, og saa l&ae;rd, at jeg slet ikke kan finde ud af den. Sp&o-;rgsmaalet er om Forholdet mellem Minne og Mestersang, for&o-;vrigt vil det maaskee interessere mig, naar jeg engang faaer bedre Tid. d. 17 Jan: 37. Hoffmann Klein Zaches gennant Zinnober. i hans udvalgte Skrifter 9de Bind Berlin 1828. p. 30: &anfbeg;Erst jetzt f&u..;hlte er (Balthasar) es recht, wie unaussprechlich er die sch&o..;ne Candida liebe, aber auch zugleich, da&ss; seltsam genug sich die reinste, innigste Liebe im a&u..;&ss;eren Leben etwas geckenhaft gestalte, welches wohl der tiefen Ironie zuzurechnen, die die Natur in alles menschliche Treiben gelegt. I samme Bind findes &anfbeg;Prinzessin Brambilla ein Capricio nach Jacob Callot.&anfslut;, der i h&o-;i Grad fortjener at efterl&ae;ses, for deri at finde Begrebet &anfbeg;Humor&anfslut; konstnerisk opfattet. Dto Dto 8de Bind: Lebensansichten des Katers Murr, nebst fragmentarischer Biographie des Kapellmeisters Johannes Kreisler in zuf&a..;lligen Makulaturbl&a..;ttern. p 124: Ein durchdringendes Verstand, ein tiefes Gem&u..;th, eine ungew&o..;nliche Erregbarkeit des Geistes, alles das waren anerkannte Vorz&u..;ge des Orgelbauers. Was man aber Humor zu nennen beliebte, war nicht jene seltene wunderbare Stimmung des Gem&u..;thes, die aus der tieferen Anschauung des Lebens in all' seinen Bedingnissen aus dem Kamp der feindlichsten Principe sich erzeugt, sondern nur das entschiedene Gef&u..;hl des Ungeh&o..;rigen, gepaart mit dem Talent es ins Leben zu schaffen, und der _{Notwendigkeit}Nothwendigkeit der eignen bizarren Erscheinung. Die&ss; war die Grundlage des verh&o..;nenden Spottes, den Liskov &u..;berall ausstr&o..;men lie&ss;, der Schadenfreude, mit der er alles als ungeh&o..;rig erkannte rastlos verfolgte bis in die geheimsten Winkel. Dto Dto 3ter Band. Die Serapionsbr&u..;der 3terB: p. 7-23. der findes gode Ting, om hvorledes Dj&ae;velen er bleven opfattet i det Folkelige. Ludvig Tiecks Schriften 4ter Band. Phantasus erster Theil. Berlin 1828. p. 129 ....... Es giebt vielleicht keine Erfindung, die nicht die Allegorie, auch unbewu&ss;t, zum Grund und Boden ihres Wesens h&a..;tte. Gut und b&o..;se ist die doppelte Erscheinung, die schon das Kind in jeder Dichtung am leichtesten versteht, die uns in jeder Darstellung von neuem ergreift, die uns aus jedem R&a..;thsel in den mannichfaltigsten Formen anspricht und sich selbst zum Verstandni&ss; ringend aufl&o..;sen will. Es giebt eine Art, das gew&o..;hnlichste Leben wie ein M&a..;hrchen anzusehn, eben so kann man sich mit dem Wundervollsten, als w&a..;re es das Allt&a..;glichste, vertraut machen. Man k&o..;nnte sagen, alles, das Gew&o..;nhlichste, wie das Wunderbareste, Leichteste und Lustigste habe nur Wahrheit und ergreife uns nur darum, weil diese Allegorie im letzten Hintergrunde als Halt dem Ganzen dient, und eben darum sind auch Dantes Allegorien so &u..;berzeugend, weil sie sich bis zur greiflichsten Wirklichkeit durchgearbeitet haben. Novalis sagt: nur die Geschichte ist eine Geschichte, die auch Fabel sein kann. Doch giebt es auch viele kranke und schwache Dichtungen dieser Art, die uns nur in Begriffen herum schleppen, ohne unsre Phantasie mit zu nehmen, und diese sind die erm&u..;denste Unterhaltung. &streg; cfr i denne Anledning Heyne (romantische Schule p. 20,). Ueber Goethe's Faust. Vorlesungen von Dr: K. E. Schubarth. Berlin 1830. Vi forbigaae indtil videre Dedicationen, Forspillet paa Theatret og Prologen i Himlen. 1ste Scene. _DeelS: leverer et temmeligt prosaisk resumè af G&o..;ethes Ord; og knytter derpaa en Deel weitschweifige Bem&ae;rkninger dertil, berigede med Citater af andre Skrifter af Goethe. Derpaa viser han, hvorledes der i Fausts Bevidsthed var indtraadt en Strid mell. Liv og Viden, der betingede, at han greb til Magie, der netop har meget tillokkende med sig paa Grund af den muntre Side, den giver Livet, idet den ved Erkjendelsens Udvidelse vil sikkre sig Rigdom, al Slags forh&o-;iet Livsnydelse, langt Liv o: s: v:. Magien er derfor ikke i og for sig forkastelig, da den str&ae;ber efter Erkjendelse; men forkastelig, fordi den s&o-;ger det Sande i et underordnet &O-;iemeed. Havde nu Fausts Videnskabelighed faaet et haardt St&o-;d ved denne Strid, saa kom nu ogsaa den med hans tantaliske Erkjendelsens Str&ae;ben forbundne Utaalmodighed, han vil favne Alt. Han har f&o-;lt, at hans Samtids Viden ikke vil tilfredsstille ham, han har ahnet en langt livligere, aandeligere Behandling af Vidensk.; men nu styrter han l&o-;s, dr&o-;mmer sig noget om et ubetinget Herred&o-;mme over Naturen som Guds _afbilledeAfbillede. Endelig kommer dertil hans religieuse Strid med sig selv, Forholdet mell. Auctoritet og egen Skuen&anfbeg;; Indem er erkl&a..;rt, das Wunder sei des Glaubens liebstes Kind, theilt er dem Glauben jene Art von Beschr&a..;nkheit zu, welche von phantastischer Leichtglaubigkeit, oder von dumpfem, kindischen, schwachm&u..;thigen Erstaunen und th&o..;richtem _{Gefangennahmen}Gefangennehmen des eignen Verstandes sich schwer abgrenzen l&a..;&ss;t, anstatt _dasda&ss; der wahre Glaube nicht vor _dendem Wunder erstaunt, was dem Verstande nur ein Widerspruch ist, sondern das wahrhafte Wunder, in dem findet, was bei hellster Begreiflichkeit und _{Anschaulichkeit,}Anschaulichkeit dog unergr&u..;ndlich bleibt und so als die&ss; wahre Wunder tausendf&a..;ltig sich &u..;berall wiederholt.&anfslut; Nu f&o-;lger Citater af Goethes V&ae;rkera, som ere meget interessante; men som paa en Maade bortlede Opm&ae;rksomheden fra Digtet af. &streg; Den f&o-;lgende Scene behandler S: paa samme Maade, en resumè, og en Deel Pr&ae;dikebem&ae;rkninger. Hvad Factumet med Hunden angaaer, da anf&o-;rer han et Citat af Goethes naturvidenskabelige V&ae;rker, hvor han omtaler dette Sted, og gj&o-;r opm&ae;rksom paa, at, Lys og Dunkel kr&ae;ve _{&u;f&u;&u;&u;}strax deres Mods&ae;tning; Han (Goethe) fort&ae;ller, _hvat Stedet i Faust var skrevet l&ae;nge f&o-;r han gjorde den Opdagelse: &anfbeg;aus dichterischer Ahnung und in halben Bewu&ss;tsein, als bei gem&a..;&ss;igtem Licht, vor meinem Fenster auf der Stra&ss;e ein schwarzer _pudelPudel vorbeilief, der einen hellen Lichtschein nach sich zog: das undeutliche, im Auge gebliebene Bild seiner _{vor&u..;breilende}vor&u..;bereilenden Gestalt.&anfslut;b Rigtigt bem&ae;rker nu S:, at der i Faust Gemyt er indtraadt en hidtil ukjendt Ro (da han er kommen hjem fra Spadseretouren), som dog imidlertid kun er et Havblik, og nu gj&o-;r Faust det sidste endelige Fors&o-;g ved at l&ae;se og fortolke Bibelen for sig, men her strander han ganske, og den fromme Stemning forsvinder og han tr&ae;der op som Aandebesv&ae;rger, og nu, da han saaledes ogsaa har opgivet Christend:, tr&ae;der Mephistopheles op. Derpaa f&o-;lger nu hos S: en lang Sludder om det Onde og dets Betydning i Existentsen saavel i physisk som i moralsk Henseende, rigtig L&ae;rebogs-Snak, hvor vi faae en Deel at h&o-;re om Judas Ischarioth og om Bonaparte etc, han mener, det er det der omtrent kommer ud, at Dj&ae;velen hemmer og satiriserer enhver overdreven Str&ae;ben, og er altsaa paa en Maade det jeg vilde kalde Ironien. Hvorvidt dette nu stemmer med G&o..;ethes Anskuelse af Mephistopheles er et andet Sp&o-;rgsmaal. Interessantere er derimod for at faae et Blik ind i Goethes Individualitet, hvad han anf&o-;rer af dennes egne Skrifter om det Indtryk Jordski&ae;lvet i Lissabon gjorde paa ham, og et Citat han anf&o-;rer af ham: &anfbeg;Da&ss; gew&o..;nlich, wenn unser Seelenconcert am geistigsten gestimmt sei, die rohen, kreischenden T&o..;ne des Weltwesens am gewaltsamsten und ungest&u..;msten einfallen, und der in Geheim immer fort waltende Contrast, auf einmal hervortretend, nur desto empfindlicher wirke&anfslut;. &streg; Med Hensyn til det Geisterchor (p. 82 i min Udgave af Faust) findes f&o-;lgende Yttring hos S:, som jeg ikke kan forstaae, medens jeg hell. ikke selv forstaaer Stedet hos Goethe: &anfbeg;Ein unsichtbares Geisterchor l&a..;&ss;t sich ironisch &u..;ber diese Zerst&o..;rung der sch&o..;nen Welt vernehmen und fordert unsern Helden auf sie pr&a..;chtiger in seinem Busen aufzubauen, um als Halbgott den neuen _BaLebenslauf zu beginnen.&anfslut; Nu vil S. s&o-;ge at udvikle, hvorledes den uhyre Mods&ae;tning der findes i Livet, og som Digteren har concentreret i sin Mephisto, hvorledes og i hvilket Forhold den vil ud&o-;ve sin Magt over Faust, saaledes, at den, om end i det Enkelte &o-;del&ae;ggende og forstyrrende dog i det Hele vil vise sig som heldbringende. Faust maatte naturligviis ved sin _exentriskeexcentriske Str&ae;ben v&ae;re hjemfalden til en Nemesis, og denne Nemesis bliver af en storartet Natur i Forhold til en saadan Character. Mephistopheles paatager sig nemlig fra det &O-;ieblik af, hvor Faust troer uden Haab at maatte fortvivle, at bibringe ham Behag til denne Verden, at overbevise ham om, at den af ham _udskielteudskieldte Verden ikke er at foragte. F&o-;rst efter al Nydelse, efter en virkelig iforveien indtraadt Tilfredsstillelse og M&ae;ttelse skal F: fortvivle, idet han tilsidst maa erkjende, at Dj&ae;velen dog har bedraget ham, at han i egen Lidenskab og Overilelse for tidligt og for sn&ae;vert har afstukket Gr&ae;ndserne for sin Herlighed. F: skal tilsidst i F&o-;lelsen af forspildt Msk: &Ae;re gaae under, han som i Overilelse viste de st&o-;rste Goder, der stod hans Frihed og Besindighed aaben, fra sig, og kun tilegnede sig Existentsens blendende og til Nyden skikkede Side. Nu behandler Mephisto sin Mand med uhyre Ironie, og stiller sig imod en saadan fortvivlende Daare i den avantage, at han ikke engang beh&o-;ver hine Fornufts og Aands h&o-;ieste Gaver, for at lade ham finde _detLivet behageligt. F: ford&o-;mte daarligen Livet og nu paatager Mephisto sig at bibringe ham Behag til Livet, idet han ber&o-;ver ham alt Fornuftigt, ja endog hans Samvittighedsfred. Sp&o-;rge vi nu, hvad det er for en Sidevei, Mephisto vil f&o-;re F. paa, da er det Adspredelsens Vei, hvor Msk. ganske f&o-;ler sig som Msk, idet han fri for Anstr&ae;ngelser kun tager Livet som en let Nydelse. Naar vi nu fremdeles sp&o-;rge, hvorledes Mephisto vel har turdet paatage sig at styrte en saa h&o-;it str&ae;bende Aand, da kan det kun skee ved et psychologisk Mesterstykke. Han styrter ham ikke umiddelbart i Forn&o-;ielse, det vilde under F. nuv&ae;rende Stemning v&ae;re uden F&o-;lge. Han maa f&o-;rst see Andre nyde og paa et lavere Trin, hvor han selv holdes i _den derover sv&ae;vende Tilstand og halvt ironisk nyder det, ved at vide sig bedre end de Andre. Naar _dnu dette Syn af den lavere Classes Nyden &streg; forbunden med en halv Mystification af dem fra Mephist: Side, som tjener F. til Moroe, har lidt efter lidt gjort ham fortrolig med det farlige Element, da maa Mephisto _f&o-;repaaf&o-;re ham en n&ae;rmere msklig Interesse, dog saaledes, at den kun overrasker ham i sin Nyhed, ikke tilfredsstiller ham, og dertil vil vel Kj&ae;rlighed v&ae;re tjenligst. Kun maa denne msklige Interesse flyde af sin sandeste Kilde &dvs;: af en virkelig, uford&ae;rvet, quindelig Sj&ae;l. Faust vil snart blive kjed af dette Forhold og Mephisto beh&o-;ver blot at passe paa, at F. ikke for tidlig bliver sig den sig indledende Katastrophe bevidst, men maa adsprede ham paa andre Maader. Han har kun at s&o-;rge for, at F. derved maa _{vise sig}forekomme sig selv skyldig, og at da den uendelige Elendighed paa eengang tr&ae;der op for ham. Ved Synet deraf vil han ikke aflive sig selv; thi dertil er han for svag og slap til; men hans Samvittighed er besmittet, og hvad bliver nu tilovers for ham, efterat han allerede halvironisk er vant til at see al Nydelsessyge, Raahed og Yppighed, bliver trykket af en hemmelig Skyld, end med al Kulde og Ligegyldighed at gaae videre paa Ironiens Vei, og nu under Foragt for sig selv og hele Verden at naae Lystens fulde Maal og selv bestige Lystens Throne og Middelpunct og paa denne Maade at blive et eneste Exempel paa en Virtuos i _al&u;al jordisk meest forfinede Adspredelse. F. Nydelse maa man hell. ikke t&ae;nke sig af den aller crasseste Art. Man t&ae;nke sig ham med alle Lysters Trylle og Komandostab s&ae;ttende sig ud over Tid og Rum, nydende netop det Aandrige Pikante, f&o-;lende sig snart agtet snart frygtet i sin verdenshistoriske Situation, og man kan vel t&ae;nke sig, at han vilde ligge under for den Fristelse ikke at ville forlade Verden mere &streg; Hvad nu den Discipel angaaer, der kommer for at bel&ae;res af Faust, da bem&ae;rker S: rigtigt: der staaer en Faust i Miniatur for os, ell. med andre Ord hiin Grundkarakteer i Msksl&ae;gten stiller sig frem i et ungt Msk:, og saaledes opfyldes allerede her hiint Ord af Mephisto: &anfbeg;Und immer zirkulirt ein neues frisches Blut. So geht es fort, man m&o..;chte rasend werden&anfslut;. Thi neppe er Mephisto i Begreb med at skaffe den gl. Daare i Faust tilside, f&o-;r der allerede voxer ham en ny i den skj&ae;ggel&o-;se Moders S&o-;n. De f&o-;lgende Scener udf&o-;res saa godt som ikke af S:, i Anledning af Branders Sang om Rotten og Mephistos Sang om Loppen, anstiller han en Slags Sammenligning, som falder ud til Fordeel for Mephistos, da han mener, at denne er finere og mere satirisk. I Scenen i Hexekj&o-;kenet (Angaaende Stykket p. 122 i min Udgave Das ist die Welt etc:) &anfbeg;Sehr erbauliche Betrachtungen von einem Meerkater &u..;ber Glanz, Verg&a..;nglichkeit und Holheit irdischer Dinge. Er ist leben geblieben, der alte Practicus, und hat Alles durchgekostet; allein er traut dem Sohne nicht dieselbe Geschicklichkeit zu, daher vermacht er ihm als Testament den moralischen Rath, sich der Weltlust zu enthalten, um nicht vorzeitig sterben zu m&u..;ssen.&anfslut; En saa barock Sp&o-;g som det synes, at Digteren _l&ae;ggerindf&o-;rer Marrekaten og dens Familie i Hexekj&o-;kenet, saa mener dog S:, at deri ligger en dyb s&ae;delig Betydning, _som at nemlig Marrekaten, der som bekjendt forener de fleste Dyr-Svagheder i sig, staaer som Repr&ae;sentant for det meest Dyriske i Msknaturen. Og Digteren l&ae;gger dem ogsaa alt i Munden, hvad der udgj&o-;r den lave Msknaturs Bestr&ae;belser og &O-;nsker; lav Begjerlighed, Spil, Havesyge, Lumskhed, tyrrannisk Undertrykkelse, opr&o-;rsk Sind, t&o-;ilesl&o-;s Fr&ae;khed i Tale og Handlen. &streg; Nu f&o-;lger Scenen med Margrethe, hun er, som S: rigtig bem&ae;rker, &anfbeg;leider keine Kokette, und die unerfahrne Unschuld unterliegt solcher frechen Zudringlichkeit noch schneller als die ausgelernte Buhlkunst. Denn eben weil sie die Unschuld ist, und es nur ehrlich meint, so stellt sie sich selbst in ihrer guten Meinung der Schamlosigkeit zum Anwald auf, und sucht g&u..;nstig ins Sittige zu deuten, was nur Frechheit ist und bleibt.&anfslut; Sandseligheden overrumpler nu F:, der kun var vant til at leve blandt B&o-;ger. Lidenskabens f&o-;rste Opblussen s&o-;ger Mephisto at opflamme end mere ved at gj&o-;re Forhindringer. Nu tr&ae;der da Margrethe op, der, efter Mephistos egen Tilstaaelse, er et uskyldigt Barn, som Intet har at skrifte. Her anstiller nu Sch: en meget utidig Unders&o-;gelse om Mefistofeles mener det oprigtigt ell. ei, hvilket f&o-;rste han erkl&ae;rer sig for, og faaer da heri et nyt Bidrag til sin Dj&ae;vletheorie. Smukt er derimod hvad S: siger angaaende Scenen (p. 141 i min Udgave &anfbeg;Es ist so schw&u..;l, so dumpfig hie&anfslut;) &anfbeg;in dem Weben sympathetischer Gef&u..;hle, das uns der Dichter schildert, d&u..;rfen wir uns nicht wundern, _dasda&ss; Margrete bei der _R&u..;kR&u..;ckkehr eine geheimni&ss;volle, unerkl&a..;rliche Ahnung von der stattgehabten Anwesenheit der beiden Fremden hat. Es ist zart vom Dichter gewesen, diesen Geist uns f&u..;hlen zu lassen, der dem Menschen beigegeben ist, ihn in den bedeutendsten F&a..;llen des Lebens umweht, und ihn als feinstes Gef&u..;hl das Geschick seiner fernen Zukunft vorempfinden l&a..;&ss;t. So schaudert Margarete ahnungsvoll beim Eintrit ins Zimmer, dessen Luft ihr schw&u..;l vorko&mm;t, obwohl es draussen nicht warm ist. Sie f&u..;hlt sich beklommen und allein, und w&u..;nscht der abwesenden Mutter baldige Ankunft.&anfslut; I Anledning af Scenen mell. Mephisto og Marthe Schwerdtlein (p. 150 i min Udgave) mener S:, at man ikke kan andet end t&ae;nke sig en Sammenligning mell. den Art af Kj&ae;rlighed, som fandt Sted mell. Marthe og hendes nu formeentlig afd&o-;de Mand, og den, som finder Sted mell. F: og Grethe: den Art af Kj&ae;rlighed som uden mindste Spor af Betydning lever i visse Former, og den der i opblussende Varme skrider ud over disse; og S: mener, at denne &anfbeg;k&o..;stliche Vexirscene&anfslut; mell Mephisto _tog Marthe tjener til at mildne den tragiske Katastrophe med Margrethe. S: bem&ae;rker med H: t: (p. 182 i min Udg:) Margrethes Angst for Mephisto, at denne Mands Physiognomie nu f&o-;rst falder hende paa. Hun saae ham jo allerede tidligere hos Fru Marthe og ved deres f&o-;rste Sammenkomst, uden en lignende Bekymring. Er der maaskee med Margr: Indre, som f&o-;r var reent og uskyldigt foregaaet den Forandring, at det Onde, dets Tilv&ae;r, det endog skjulte Udtryk i en Tredies Mine ikke l&ae;nger er hende ligegyldigt. Det er desv&ae;rre sandt, at Msk. ved Forstyrrelsen af hiin rene F&o-;lelse taber hiin Uskyld, der lader ham see dristigt og frimodigt lige ud, og at da ganske ligegyldige Ting udvortes fra kun synes ham en Anklage, en Bebreidelse. &anfbeg;Man kann sagen, wenn Mephistopheles f&u..;r Gretchen fr&u..;her nicht da war, so f&a..;ngt er jetzt an f&u..;r sie Wirklichkeit, _BetBedeutung und Kraft zu gewinnen. Auch spricht Mephisto das von seiner Seite durch den wegwerfenden Titel &anfbeg;Grasaffe&anfslut;, den er ihr giebt, aus, w&a..;hrend er sie fr&u..;her &anfbeg;ein gutes unschuldiges Ding&anfslut; nannte. Es ist &u..;berhaupt diese Scene ungemein merkw&u..;rdig, wegen der Kr&a..;fte und M&a..;chte, die dabei wirksam sind. In das Heiligste, Himmlische, was hier diese beiden freundlichst aufgeschlossenen Gem&u..;ther besch&a..;ftigt, wirft sich ein satanischer Zug, ein geheimes, ahnungvolles Grauen vor der H&o..;lle.&anfslut; Hvad Samtalen mell. de to Elskende angaaende Religionen betr&ae;ffer, da bem&ae;rker Sch:, at den aabenbarer Forskjellen mell. begge Kj&o-;ns religieuse Trang, den mere almdl. religieuse Anskuelse og den mere individuelle. Derpaa gaaer han over til at betragte &g.Ch;std. i Almindelighed, hvorledes de forskjellige Hovedretninger i aandelig Henseende, der har betinget de forskjellige Religioner, nu gjentagende sig i &g.Ch;std. betinger de forskjellige Confessioner. Dog synes det mig _forekommervedkommer denne hele Unders&o-;gelse slet ikke Stykket is&ae;r i en saadan Vidtl&o-;ftighed. &streg; En Charakter, som Gud, Natur i deres Umaadelighed ikke tilfredsstille, er vel so sjelden, at vi nok kunne tiltroe ham en L&o-;ben Storm paa Hexebjerget. Imidlertid vil det v&ae;re smaaligt og modsigende, hvis han ikke formaaede at vikle sig ud af disse Tryllebjergets Irgange, og vedblev i sin gl. Natur, der hverken finder Ro i Godt ell. Ondt. Derimod er en saadan Gang til Bloxbjerget med st&o-;rste N&o-;dvendighed begrundet i en saadan Grundcharakter. Det er den samme Kunstn&o-;dvendighed, som f&o-;r lod os see F: i Auerbachs Kjelder, i Hexekj&o-;kenet. De samme Motiver, der overhovedet lode F. slutte Forbund med det onde, ben&ae;gtende Princip, f&o-;re ham op paa al Forvirretheds Top. Det laae nemlig i Dj&ae;velens Plan, at bestikke F: ved en ironisk Tilfredsstillelse, idet han paa denne Top af al Forvirring vedblev at bevare en Art Storhed og Overlegenhed. I denne Anskuelse af den store Masse af Ondt bringer Satan ham paa det farlige Punct, at han tilsidst seer sig sat ud over al Forskjel mellem Godt og Ondt. Naar nu det er det egl. Absolute ell. Absoluteste, hvorefter Naturen str&ae;ber, saa see vi, at en Bestigelse af Bloksbjerg, for at komme til F&o-;lelsen af en saadan H&ae;ven sig ud over sig selv, var uundgaaelig n&o-;dvendig for F:. Hiin Ubetingethed, hiin Absoluthed er det nemlig, hvoraf vor Mand lider. Mephisto _ud-&o-;iner her det Punct, at han ved at lade Forskjellen mell. Godt og Ondt forsvinde, ved at overskride den, kan _bringegj&o-;re F. modtagelig for hiin h&o-;ieste, ubetingede Alhed, der forsaavidt da al Forskjel deri _Forsvinderforsvinder, skuffende ham bringer ham n&ae;r til en vis Art Guds-Lighed. Vel er det ikke andet end den ubetingede Tomhed og Intethed, der som Alhed bliver tilbage efter Oph&ae;velse af al Forskjel. Herved vil nu Mephisto baade tilfredsstille og aandelig tilintetgj&o-;re F., idet han ad denne Bro f&o-;rer ham over paa den fuldkomne Vilkaarligheds Gebeet. Men den egl. Satans Streg, som Mephisto spiller med F. ved denne Bloksbjergs Scene, er hiin hemmelighedsfulde Vision af Gretes Skikkelse, som bliver synlig for F. paa Bloksbjerg. Derved griber han ham dybt ind i hans inderste Samvittighed og knytter ham med i Begyndelsen lette, lidt efter lidt centnersv&ae;re Baand til den uoverskuelige Skare af Ondt. F&o-;rst advarer han F: paa Skr&o-;mt for ikke al for n&o-;ie at betragte den Idol, derpaa gj&o-;r han ham latterlig for denne Carricatur af hans Samvittighed. Er det paa denne Maade lykkedes Mephisto, at vildlede F. Samvittigheds Stemme; saa vil Synet af den uendelige Elendighed kun foraarsage ham en kort og udvortes Rystelse. Han vil meget mere nedb&o-;iet ved den store hemmelighedsfulde Skyld tillige v&ae;re helbredet for al anden Tanke, tilmed naar han efter hans Sinds og Fornuftigheds Storm ved Opvaagnen m&ae;rker, at man endnu beholder Kr&ae;fter nok til at leve, og at, hvor Uskyld afslutter Livets Kreds, dets Kr&ae;fter pulsere derud over. Ved saaledes at skride ud over de enge Gr&ae;ndser, som Fornuft, Samvittighed s&ae;tte for Msk, vil F. virkelig f&o-;le sig Mephisto i Sandhed forbunden, da han herved aabner ham den gr&ae;ndsel&o-;se, umaadelige Udsigt, som alene kan tilfredsstille ham. Thi det er F. Ulykke, at han ikke kan finde sig ind i de almdl. Livsindskr&ae;nkninger. Valpurgisnatsdr&o-;m tjener til Udstaffering af den ideale Region paa Bloksbjerg. En Bem&ae;rkning som findes hos S. p. ₉₂₇327 og 28 vil jeg afskrive: Indem &u..;brigens der Blocksberg nicht eine Zeitepoche, sondern Aeltestes und J&u..;ngstes in sich befa&ss;t, f&a..;ngt hier jene Aufhebung des gew&o..;nlichen Zeitbegriffs schon sehr bedeutend an, an die wir uns von nun an immer mehr werden gew&o..;hnen m&u..;&ss;en. In dem folgende Verlaufe n&a..;mlich der Schicksale unseres Helden, wie sie uns der zweite Theil vorlegt, verschwinden Zeit und Oertlichkeit immer mehr, und F: wandelt sich aus einer wirklichen, historischen Person, als die er uns der Hauptsache nach im ersten Theil in Ton und Haltung erscheint, in eine _mythischemythisch allegorische und symbolische Pers&o..;nlichkeit um. Alle Schicksale unsers Helden verlieren den individuellen Bezug, und n&a..;hern sich einem Allgemeinen, ja Allgemeinsten der Weltgeschichte&anfslut;. Idet nu S: til Slutning, f&o-;r han gaaer over til den anden Deel af Goethes F:, i den 10de Forel&ae;sning tager den hele Udvikling af Mephistos Plan op, omtaler han og paa sit rette Sted F: Kj&ae;rlighedshistorie, og viser, hvorledes herfra udviklede sig en af de dybeste &anfbeg;Entzweiungen&anfslut; i hans Indre, som han ikke kunde blive klar over, om den var ham paaf&o-;rt mere ved egen Br&o-;de, ell. ved et ulykkeligt Sa&mm;enst&o-;d af Omst&ae;ndigheder som fE. ved Valentins Mord, som styrtede ham i en Feil og det af den Art, at den ber&o-;vede ham alt Mod til med Uskyldighedens Eftertryk at forts&ae;tte sin Klage over N&ae;gtelsen af hans h&o-;ieste &O-;nsker mod de h&o-;iere Magter. For at nu ikke Indtrykket af Gretes Elendighed ganske skulde gjeneml&o-;be den ideelle Region, og maaskee gestalte sig til den dybe og inderlige Anger, som vi tilsidst see Margrethe grebet af, saa er vor Mands Aand ved Bestigelsen af Brocken allerede indtaget af et saadant Indtryk af det Onde i Anskuelsen af dets Masse og Magt, at han gjerne vil tage denne Anskuelse til Hj&ae;lp, for at forestille sig denne Skabnings _FaldElendighed som et enkelt Tilf&ae;lde og et Minimum af hiin Slethed, som h&o-;rer hjemme paa Jorden, forsaavidt den udgaaer fra Msk. Personlighed og Villie. Kan han desuagtet ikke ganske overvinde Braadden, saa er dog saa meget vundet, at han i alle lignende tilkommende Tilf&ae;lde vil have mindre Mod til skarpt at unders&o-;ge, om h&o-;ieste Fordringer derved blive tilfredsstillede ell: ikke. Han vil v&ae;re desto tilb&o-;iligere til at optage ethvert Nydelsens Tumleliv, for dermed at overd&o-;ve hans dybeste, saarede Indre. Alt dette indr&o-;mmet, saa seer man, at vor Mand for at unddrage sig de ideelle Bebreidelser, er n&o-;dsaget til ja er paa bedste Vei til, um&ae;rkelig og n&ae;sten mod sin Villie at komme til en real Tilfredsstillelse. Faust 2den Deel. Her vil jeg nu blot erindre til egen Efterretning, at Schubarth ikke har den fuldst&ae;ndige Udgave af F:, som fra Digterens Haand f&o-;rst blev f&ae;rdig 1831; men maa n&o-;ies med de adspredte Fragmenter. Han gj&o-;r opm&ae;rksom paa, at man har fundet en Forts&ae;ttelse af F: deels un&o-;dvendig deels umulig, og han mener, at begge Dele paa den bedste Maade ere modbeviste af Digteren. Han erindrer om, at hvad der var udsagt i Prologen kun for en Deel var _udtaltfuldf&o-;rt &anfbeg;Es irrt der Mensch, so lang er strebt&anfslut;; men den anden Deel er det ikke &anfbeg;Ein guter Mensch in seinem dunkeln Drange, Ist sich des rechten Weges wohl bewu&ss;t&anfslut;. Ogsaa Mefistofeles har kun bragt sin Mand til Anskuelse af Nydelse, og sat ham i den N&o-;dvendighed i Adspredelse at finde et Hj&ae;lpemiddel mod hans hemmelige Halvskyld. Men endnu er der ikke forekommet Noget i den f&o-;rste Deel, hvorved F: selv s&o-;ger at s&ae;tte sig i Middel- og Br&ae;ndpunctet af Nydelse paa Jorden i den meest concentrerede og fine Betydning. Havde man holdt fast derpaa, mener S:, da havde man omgaaet slige Vildfarelser. Han anf&o-;rer derpaa en Yttring af Goethe i Kunst und Alterthum i Anledning af Mellemspillet &anfbeg;Helena&anfslut;: &anfbeg;Dar&u..;ber aber mu&ss;te ich mich wundern, da&ss; diejenigen, welche eine Fortsetzung und Erg&a..;nzung meines Fragmentes unternahmen, nicht auf den so nahe liegenden Gedanken gekommen sind, es m&u..;sse die Bearbeitung eines zweiten Theils sich nothwendig aus der bisherigen k&u..;mmerlichen Sph&a..;re ganz erheben, und einen solchen Mann in h&o..;hern Regionen durch w&u..;rdigere Verh&a..;ltnisse durchf&u..;hren.&anfslut; Til at udvikle og fremstille F: i dette andet Stadium (Nydelse) bruges, mener S:, Scenen ved F: Opvaagnen, ved Keiser-Hoffet og den store Hoffest. Nu f&o-;lger Fragmentet Helena. I hvilken Henseende han anf&o-;rer et Sted af Goethe, hvor han gj&o-;r opm&ae;rksom paa, at efter Sagnet forlangte F: at see Helena. S. vedbliver efter en Exposition af det af Goethe i dette Fragment Givne: Naar vi nu overveie, hvorledes H: og F: her tr&ae;ffe sammen, saa maae vi tilstaae os, at det vel ikke kunde skee paa en mere passende Maade, end idet F: viste sig som Middelpunct i den uhyre Bev&ae;gelse af Norden mod Syden, som fra Folkevandringen af gjenem hele Middelalderen til den nyeste Tid har vedligeholdt sig deels igjenem hele Folkemasser deels i Enkelte, som Udtryk for Nordens br&ae;ndende L&ae;ngsel og Attraa efter Sydens Skj&o-;nheder i ligesaa eventyrlige som yndige Skikkelser. Kun som en saadan Folkefyrste, staaende i Midten af denne Bev&ae;gelses meest romantiske Vending, turde F. vove, at anholde om den verdensber&o-;mte antike Skj&o-;nheds _HaandGunst og kun saaledes som Romantikens Ungdoms-Fyrste viser han sig ikke uv&ae;rdig til at tr&ae;de ved Siden af Fylden af al Skj&o-;nhed. Til Slutning gj&o-;r S. et Fors&o-;g paa, at construere Finalen til hele V&ae;rket. Den er der imidlertid ikke noget synderligt ved. Den Slutnings Bem&ae;rkning derimod, hvormed hele hans Skrift ender, er ret god: &anfbeg;Wenn das Streben nach dem Absoluten sich in der neuern und neuesten Menschheit auf mancherlei Weise hervorgethan, und auf dem philosophischen Wege der ernsthaftesten Behandlung unterworfen zu werden, nicht f&u..;r unwerth befunden worden; so ist es merkw&u..;rdig, wie der Dichter dasselbe als einen Wahn von sich zu weisen scheint, dem auf ernstem Wege positiv durchaus nichts abzugewinnen sei. Auf einem scherzhaften Wege hingegen in gr&u..;ndlich, t&u..;chtiger, verneinender Behandlung gew&a..;hre es die gl&a..;nzendsten _VorheileVortheile und Befriedigung. Es verleihe n&a..;mlich einem, in seiner allgemein menschlichen _{Begrentztheit}Begrenztheit sich unbehaglich f&u..;hlenden Charakter eben das Recht, sich &u..;ber alle Grenzen und Schranken, die dem Menschen nothwendiger und zuf&a..;lliger Weise gezogen sind, hinaus zu versetzen, um mit der Phantasie in jener ungebundenen, dog gef&a..;lligen Willk&u..;rlichkeit und Z&u..;gellosigkeit den nie endenden Wettstreit zu beginnen. Statt _dasda&ss; also das Absolute in die philosophische Region aufzunehmen sei, wo es stets starr, trocken, todt, _ungniessbarungnie&ss;bar verbleibe, _{undverr&u..;ckte}und verr&u..;ckte Combinationen veranlasse, geh&o..;re der Begriff desselben recht eigentlich der Poesie an, die ihm allein Giltigkeit zu verschaffen und ihn durch das grenzenlose Schw&a..;rmen der Einbildungskraft, dem er entspricht, erst lebendig, wirksam, wahr, so wie erg&o..;tzlich und heiter zu machen im Stande sei.&anfslut; &streg; Jeg vil nu gaae tilbage og optage S: Indledning. Han bem&ae;rker, at Goethe i dette V&ae;rk fornemlig har brugt Humor: &anfbeg;Eine humoristische Behandlungsart und die damit verkn&u..;pfte Ansicht tritt unstreitig &u..;berall ein, wo viele Dinge, werthvolle und unwerthe, unserer Anschauung theils zugleich, theils bald nachzeitig entgegen gebracht werden, so _dasda&ss; der wohlbekannte Unterschied derselben zu schwinden scheint, und f&u..;r den Augenblick durch den Bezug auf etwas noch H&o..;heres, gleichsam als auf ein _absolutesAbsolutes, das bald deutlicher hervortritt, bald mehr im Hintergrunde gehalten wird, seine gew&o..;nliche Giltigkeit verliert und in dem bekannten Resultate null wird.&anfslut; Han anf&o-;rer som Exempel, det at staae paa et h&o-;it Bjerg og derfra skue ned paa den under sig liggende Dal. &anfbeg;Was nun aber dieses H&o..;here gerade vorstellt, _woworauf der sonst bekannte Unterschied und Werth der Dinge als _{verschwindend,}verschwindend bezogen wird, bildet den verschiedenen Charakter und die abweichende Beschaffenheit des Humors, der damit sich eben so in die h&o..;chsten Regionen erheben, als bei einem sehr trivialen niedern Fluge beharren kann, so da&ss; es nichts Gemeines giebt, was fratzenhaft ausgedr&u..;ckt, nicht humoristisch aussehn und wirken k&o..;nnte&anfslut;. &anfbeg;Jedenfalls wird eine gewisse Breite des Weltzustandes, eine gewisse Mannigfaltigkeit der Gegenst&a..;nde und Situationen vorausgesetzt, wenn der Humor sich entwicklen soll. Daher es erkl&a..;rlich ist, warum diese Lebensansicht und Behandlungsart der Dinge bei den Alten weniger angetroffen wird, und erst in der neuern Welt sich _entwckeltentwickelt hat&anfslut;. Derpaa gj&o-;r han en Distinction mell. naiv og realistisk og en mere ideell, phantastisk, l&ae;ngselsfuld Humor. &anfbeg;Der Unterschied beider aussert seine Wirksamkeit vorz&u..;glich in Absicht auf jenes Absolute, den sonstigen Unterschied der Dinge theils aufhebende, theils neu Contrastirende. Wird namlich dieses in irgend etwas Gegenwartiges, noch Erreichbares, Diesseitiges gesetzt, so entsteht jener naive Humor; wird aber dabei in die Ferne, in ein Jenseits, in &u..;berirdische Regionen hinaufgegangen, so entspringt der sentimentale Humor.&anfslut; fE. Jean Paul. Han viser, hvorledes i Digtet Faust Digteren bestandig gaaer ud fra den Tanke, at Livet i dets laveste, meest narragtige og forkerte Manifestationer, dog bestandig er en uskateerlig Gave. Det gj&o-;r hans Humor naiv. &streg; Fra pag: 80-84 leverer _DigtS: selv en Oversigt over Indholdet af den 2den Forel&ae;sning. En vis eensidig Forkj&ae;rlighed for et enkelt V&ae;rk af en i Sandhed stor Digter b&o-;r man ikke taale, dennes Storhed er at s&o-;ge i Totaliteten af alle hans V&ae;rker. Nu s&o-;ger S: at m&o-;de adskillige Indvendinger mod V&ae;rket, saaledes af A: W: Schlegel i &anfbeg;Vorlesungen &u..;ber dramatische Kunst und Litteratur&anfslut;, som mener at Digtets Form gaaer langt over den theatralske _FormFremstilling. Han viser, at nogle blot have opfattet Digtet som en Klage over at Livets h&o-;ieste Nydelser bleve ham n&ae;gtede, og at Lord Byron fra dette Synspunct har reproduceret Stoffet og Indholdet i F. &streg; I 3die Forel&ae;sning s&o-;ger S. at udvikle Dedicationen, Forspillet og Prologen. Her findes Intet m&ae;rkeligt. p. 103 findes et nyt Bidrag til hans Dj&ae;vlel&ae;re, som jeg alt i det Foregaaende har udviklet. p. 106 ligeledes et Bidrag. Han gj&o-;r opm&ae;rksom paa, at andre store Digtere fE. Klopstock, Milton og endog Lord Byron i hans Kain har opfattet Dj&ae;velen fra en anden Side. Goethe mener han n&ae;rmer sig mere til Opfattelsen af ham i Hiobs Bog. Resultatet bliver da omtrent, at Dj&ae;velen har paataget sig at v&ae;re Profos ved den gudd: Justits, en Forretning som jeg egl. ikke seer der ligger Noget Dj&ae;vleligt i, is&ae;r da denne Profos mener det godt med Msk. d: 2 Sept: 36. a Eet af dem kan jeg dog ei lade v&ae;re at afskrive: &anfbeg;Man hat oft gesagt und mit Recht, der Unglaube sei ein umgekehrter Aberglaube, und an dem letzten m&o..;chte gerade unser Zeit vorz&u..;glich leiden. Eine edle That wird dem Eigennutz, eine heroische Handlung der Eitelkeit, das unla&u..;gbar poetische Product einem fieberhaften Zustande zugeschrieben; ja was wunderlicher ist, das allervorz&u..;glichste, was hervortritt, das allermerkw&u..;rdigste, was begegnet, wird so lange als nur m&o..;glich ist, verneint&anfslut;. &streg; b Hermed maa sammenlignes hvad Falck siger om Goethes Antipathie mod Hunde. c Sin Theorie om Dj&ae;velen (en Theorie, som idetmindste ikke synes mig af stor Vigtighed med H: t: Digtet) som den, der gaaer Haand i Haand med Vorherre, som ikke er andet end den til Bevidsthed bragte Ironie, synes Schubarth at ville bevise p. 223. ved at gj&o-;re opm&ae;rksom paa den som det synes ham ellers uforklarlige Omst&ae;ndighed, at han skj&o-;ndt han s&o-;ger at forf&o-;re Faust, _handog yttrer stor Agtelse for Fornuften (i Monologen, medens Faust gaaer bort og Discipelen melder sig &anfbeg;Verachte nur Vernunft&anfslut; etc), og dog igjen kritiserer den msklige Viden paa en meget ufordeelagtig Maade. Men herved maa m&ae;rkes, at det for det f&o-;rste maa oplyses i hvilken Betydning Mephisto roser Fornuft, da det jo ogsaa kunde v&ae;re uden i Samklang med Gud; og dern&ae;st dersom Mephisto virkelig som det synes af mange Yttringer hos Schub:, efter hans Mening, vil det Gode, saa gj&o-;r han jo i sin Apologie for det Onde i Verden enten Dj&ae;velen til Vorherre ell. Vorherre til Dj&ae;velen; ell. hvilket synes at fremgaae af andre Steder hos Schub:, Dj&ae;velen ikke saa meget vil det Gode, som forhindre det Excentriske i enhver Retning, fordi det er ham ubehageligt; thi da gj&o-;r _Dhan Dj&ae;velen til en Epicur&ae;er i stor Stiil. Han har ikke indseet, at om end det Onde i Verden lader sig see som Middel i Guds Haand, det dog ikke er det paa Dj&ae;velens om end grandieuse dog ikke alvidende Standpunct. S. K. d. 27 Aug. 36. Af en tidligere Excerpt udentvivl fra 35, vil jeg blot erindre mig om Lessings Bearbeidelse af _GoetFaust, et Fragment, der findes i Gothold, Ephraim Lessings s&a..;mtliche _WSchriften Berlin 1794. XXII Band p. 213-231. Dette er af et Brev fra Engel, hvori han skriver til K. G. Lessing, at hans (Lessings) afd&o-;de Broder havde meddelt ham Ideerne til flere Stykker og deriblandt til F. Han lader Scenen foregaae i en forstyrret gothisk Kirke med et Hovedalter og 6 Bialtere. &O-;del&ae;ggelse af Guds V&ae;rker er Satans Gl&ae;de og Opholdet i Ruinerne af et Tempel hans Yndlingsopholdssted. Nu tr&ae;der da forskjellige Dj&ae;vle frem for at afl&ae;gge Regnskab. En af dem er bleven opm&ae;rksom paa F. p. 218: Gott seinen Liebling zu rauben &streg; einen denkenden, einsamen J&u..;ngling, ganz der Warheit ergeben, ganz nur f&u..;r sie athmend, f&u..;r sie empfindend; jeder Leidenschaft absagend, _ausserau&ss;er der einzigen f&u..;r die Warheit; dir und uns allen gef&a..;hrlich, wenn er einst Lehrer des _WolksVolks w&u..;rde.&anfslut; Denne Dj&ae;vel havde imidlertid ikke kunnet udfinde nogen svag Side hos F. for at angribe ham. Nu bereder da Satan sig selv til at paatage sig det og lover sig Seier; man h&o-;rer imidlertid Guds Engel raabe: I skulle ikke seire. Nu kommer Udviklingen af Stykket: diesen Faust begr&a..;bt der Engel in einen tiefen Schlu&mm;er, und erschafft an seiner Stelle ein Phantom, womit die Teufel so lange ihr Spiel treiben bis es in dem Augenblick, da&ss; sie sich seiner vollich versichern wollen, verschwindet. Alles, was mit diesem Phantome vorgeht ist Traumgesicht f&u..;r den schlafenden wirklichen F., dieser erwacht, da schon die Teufel sich schamvoll und w&u..;thend entfernt haben, und dankt der Vorsehung f&u..;r die Warnung, die sie durch einen so lehrreiche Traum ihm hat _gegebengeben wollen. Nu var altsaa F. st&ae;rkere i Dyd; men der gives nu ingen n&ae;rmere Oplysning om, hvorledes Dj&ae;velen har virket paa ham for at forf&o-;re ham. _{I. No}I No 2 forekommer Intet m&ae;rkeligt. Han lader F: f&o-;rst fremmane Aristoteles, derpaa en Dj&ae;vel. 3. F. und sieben Geister. Her er det endelig ved den 7de Aand, at han tr&ae;ffer sin Mand, den er nemlig saa hurtig som Overgangen fra det Gode til det Onde.&anfslut; d. 7. Sept: 36. Doctor Faust fliegendes Blatt aus C&o..;ln. cfr Knaben Wunderhorn 1. p. 214. d: 8 Sept: 36. I Tiecks _WerSchriften 5te Theil p. 462 findes en Bem&ae;rkning betr&ae;ffende Goethes Virksomhed med H: t: Theatret i Weimar, hvor der yttres at denne i det Hele var meget negativ, og derved rigtignok forhindrede det Slette; men paa den anden Side ofte ogsaa bortskar det storartede Geniale. d. 19 Sept. 36. I Tiecks Schriften 4ter Band Berlin 1828 p. 199 o: f: i det andet Afsnit af &anfbeg;der getreue Eckart und der Tannenha&u..;ser&anfslut;, optr&ae;der det _faustiskeFaustiske i en vis Retning deraf som det sandselige der vil tilfredsstilles fE p 202; saaledes ogsaa Historien om Venus-Bjerget og det Liv, der f&o-;res derinde. Enkelte Steder og Udtryk erindrer endog om Goethes Faust fE p. 210 nederst. d. 22 Oct: 36. a det er det Don Juanske det Musicalske-Sandselige (cfr. Scenen i Lenaus Faust, hvor Mephisto spiller op. &streg;) cfr. Irische Elfenm&a..;rchen v. Grimm. 1826 p. 25 o: fl: der kleine Sackpfeifer. fornemlig p. 28, 29, ₄₀30. d. 29 Sept. 37. Litteratur til Faust. Den findes temmelig fuldst&ae;ndig hos v. Raumer &anfbeg;historisches Taschenbuch&anfslut; f&u..;nfter Jahrgang. Berlin 1834. fra p. 183-206.: Volksb&u..;cher. 1. Historia von D. _Johann Johann Fausten, den _{weitbeschreiten}weitbeschreyten Zauberer _undvnd Schwarzk&u..;nstler. Wie er sich gegen den Teufel auf eine benannte Zeit verschrieben, Was er hierzwischen f&u..;r seltsame Abenthewer gesehen, selbs angerichtet vnd getrieben, bi&ss; er endlich seinen wohl verdienten Lohn empfangen. Mehrentheils au&ss; seinen eygenen _Schriftenhinderlassenen Schriften, allen hochtragenden, f&u..;rwitzigen vnd gottlosen Menschen zum schrecklichen Beispiel, abscheulichen Exempel, vnd _treutrew hertzigen Warnung zusammen gezogen vnd in den Druck verfertigt. Jacobi IIII, seyt Gott vnterth&a..;nig, widerstehwt dem Teufel, so fleucht er von euch. Cum Gratia et Privilegio. Gedruckt zu _FrancfurtFrankfurt am Main durch Johann _&u;Spies MDLXXXVIII. 8. Am Ende der Vorrede verspricht der Verfasser eine lateinische &U..;bersetzung ..... Ob die lateinische Bearbeitung herausgekommen, ist uns nicht bekannt. Nach der vorstehenden Dedication ist der Buchdrucker Spies auch der Herausgeber des Buches, der das Manuscript aus Speier erhalten zu haben vorgiebt. 2. Historia vom Doct. Joh: Fausts, des ausb&u..;ndigen Zauberers und Schwarzk&u..;nstlers Teuflischer Verschreibung, Vndchristlichen Leben vnd Wandel, seltsamen Abenthewern, auch vberaus grawlichen vnd erschrecklichen Ende. Jetzt aufs newe vbersehen und mit vielen St&u..;cken gemehret. MDLXXXIX. 8. Ohne Benennung des Druckorts. Wahrscheinlich ist dieses Buch eine neue Auflage des vorigen. 3. Erster Theil der wahrhaftigen Historien von den greulichen und abscheulichen S&u..;nden und _LastenLastern, auch von vielen wunderbarlichen und seltsamen Ebentheuern so D. Johannes Faustus, ein weltberuffener Schwarzk&u..;nstler und Erzzauberer, durch seine Schwarzkunst bis an sein schreckliches End hat getrieben; mit nothwendigen Erinnerungen und sch&o..;nen Exempeln, menniglichen zur _LehreLehr und Warnung au&ss;gestrichen und erkl&a..;rt durch Georg Rudolf Widman, gedruckt zu Hamburg 1599. 4. Ex Officina Hermanni Molleri. Der andere Theil der Historien von Doct: Johanne Fausto dem Erzzauberer und Schwarzk&u..;nstler. Darin erzehlet wird, wie er nach seinen wiederholten teuffelischen Verschreibung sich mit dem Satan verheirathet, und an Keyserlichen und F&u..;rstlichen H&o..;fen auch sonst viel wunderbarliche abentheuer und Schwarzk&u..;nsteres Possen getrieben hat. 4. Der dritte Theil von Doct: Johanne Fausto dem Erzzauberer und Schwarzk&u..;nstler. Darin von seinem letzten Testament, Prophezeihungen, Anfechtungen, und erschrecklichen grewlichen ende und abschied aus dieser Weldt, wahrhaftige und ausf&u..;hrliche Meldung geschieht. 4. Zu N&u..;rnberg erschien 1695 eine neue Ausgabe von Widmans Buch, nebst vorangef&u..;gtem Bericht Conrad Wolfg: Platzii, weiland der heiligen Schrift Doctoris, von der graulichen Zauberey-S&u..;nde, und einem Anhange von der Lapponischen Wahrsager R&a..;nken, wie auch sonst etlichen zauberischen Geschichten. 4. Das &a..;rgerliche Leben und schreckliche Ende des vielber&u..;chtigten Erzschwarzk&u..;nstlers Dr: Johannis Fausts, erstlich vor vielen Jahren flei&ss;ig beschrieben durch G. R. Widman, jetzo aufs neue &u..;bersehn und sowol mit neuen Erinnerungen als nachdenklichen Fragen und Geschichten der heutigen b&o..;sen Welt zur Warnung vermehrt durch Jo: Nicolaum Pfitzerum Med. Doct: etc. N&u..;rnberg 1674; 1681; 1685; 1695; 1711; 1726. 8. 5. Christoph Wagners Zauberk&u..;nste und Leben D. Fausti. Berlin 1712. 6. Des durch seine _ZauberkunsteZauberkunst bekannten C. Wagners, weiland gewesenen Famulus D. J. Faustens Leben und Thaten von F: Schotus Tolet, in deutscher Sprach geschrieben und nunmehr mit einer Vorrede vermehrt durch P. J. M. (Marperger) Berlin 1714. 8. 7. Des durch die ganze Welt berufenen Erzschwarzk&u..;nstlers und Zauberers D. Johan Fausts mit dem Teufel aufgerichtetes B&u..;ndni&ss;, abentheuerlicher Lebenswandel und mit Schrecken genommenes Ende. Auf neue &u..;bersehn, in eine beliebte K&u..;rze zusammengezogen, und allen vorsetzlichen S&u..;ndern zu einer herzlichen _{Warnung und Vermahnung}Vermahnung und Warnung zum Druck befordert von einem Christlich Meynenden. Frankfurt und Leipzig 8. &streg; Auch unter den Druckorten: K&o..;ln am Rhein und N&u..;rnberg. Es ist ein Auszug oder vielmehr eine neue Bearbeitung des &a..;ltern Volksbuches und das noch jetzt gew&o..;hnliche. &streg; Ein Auszug davon steht im ersten Bande von Reichards &anfbeg;Bibliothek der Romane&anfslut;. 8. Hier mag auch geh&o..;ren: Faust, der gro&ss;e Mann und dessen Wanderungen mit dem Teufel durch die H&o..;lle. Wien 8. 9. Histoire prodigieuse et lamentable de Jean Faust, grand et horrible enchanteur, avec sa mort epouvantable. Rouen 1614. 12. Dernière &eaigu;dition Rouen 1667. 12. Paris 1673. 12. 10. Histoire prodigieuse de J. Fauste, grand magicien, avec son testament et sa mort epouvantable. Trad. de l'allemand par Victor Palma Cayet. Col: 1712. 12. 11. Die Historie van Dr. J. Faustus, die eenen uitnemenden groote Toovenar ende swert Constenar was, uit de Hooch-Duytschen oversien ende mit figuren verclart. Emmerich 1592. Delft 1607. 8. Dat anderde deel van Dr. J. Faustus Historien, daarin beschreven wordt Christoffel Wagenaars Leven etc uit de Hooch Duytsche overgesetzt ende met figuren verciert. Delft 1607. 8. Auch ohne Druckort 1608. 4. Schriften &u..;ber Faust, und die ihn erw&a..;hnen. 1. Joh. Manlius Collectanea locorum communium Basil 1600. p. 38. Hierin findet sich die &a..;lteste bestimmte Nachricht von Fausts Leben. 2. Jo Wierius de Pr&ae;stigiis D&ae;monum lib II p. 145 sqq. 156. 3. Conrad Gesner Onomasticon _ogund Epist: medicinal:. 4. Philippus Camerarius in seinen Horis succisivis. 5. Martinus del Rio. Disquisit: magicae, lib II, qu&ae;st. 11. 6. Samuel Meigerus. Nucleus historicus lib: VII. cap. 18. 7. Gabriel Naudaeus Apologia. 8. Andreas Hondorff Promtuarium exemplorum. 9. Jacob Thomasius Discursus de vagantibus scholasticis &pgf; 28; 131; 134; 135. 10. Bierling Diss: de Pyrrhonismo historico p. 158 sqq. 11. Philipp Begardi Zeyger der Gesundtheit Worms 1539. 12. Joh. Conr. D&u..;rr. Dissert. epistolica de Johanne Fausto. Altdorf 1676. Sie steht in Schellhorn Amoenitat. literar. tom. V. p. 50 sqq. Der Verfasser h&a..;lt die Geschichte Fausts f&u..;r ein M&a..;rchen und sucht zu beweisen, _dasda&ss; Alles was vom Doctor Faust erz&a..;hlt wird, auf den Buchdrucker Fust gehe, worin er jedoch irrt. 13. Joh. Georg Neumann et C. C. Kirchner, auctor et respondens, Dissertatio historica de Fausto pr&ae;stigiatore. Wittenberg 1683. 4. Dieses ist die erste kritische Behandlung der Geschichte Fausts. Es sind davon mehre Ausgaben erschienen: 1742; 1743; 1746. Eine deutsche Uebersetzung davon findet sich in dem Buche: Deliciarum Manipulus das ist Annehmliche und rare Discourse von mancherlei n&u..;tzlichen und curiosen Dingen. Erster Theil 1703. Diese Uebersetzung f&u..;hrt den Titel: Curi&o..;se academische Catheder-Lust, oder historische Betrachtung des sogennanten Dr: Faustens auf der Universit&a..;t Wittenberg, den 23 Mai 1683 herausgegeben v: M. Johann Georg Neumann. In dieser Uebersetzung fehlt der &pgf;8, des zweiten Capitels der lateinischen Urschrift, und nach dem &pgf;5, des drittens Capitels ist ein neuer Paragraph hinzugekommen, der eine Wiederlegung der Meinung enth&a..;lt, da&ss; Doctor Faust und der Buchdrucker Fust eine und dieselbe Person w&a..;re. 14. Henr: Weissii Dissertatio de Doctore, quem vocant Joh: Fausto, circuli Wittenbergensis olim habitatore. Altenb: 1728. Fol. 15. Tentzel, Supplem. Hist. Gothan&ae;. Jenae 1701. Tom 1 p. 95. Dessen monatliche Unterhaltungen 1704. S. 746. Tentzels Nachrichten sind aus Briefen des Mutianus Rufus, welcher den Vornamen Georg gibt. 16. Trithemii Epist. familiares Hagenoae 1580 p. 312. Trithem f&u..;hren wir nur an zur Berichtigung der Meinung Vieler, als ob er vom Doctor Faust spr&a..;che. Allein der Faust, den er erw&a..;hnt ist Sabellicus, der sich Faustus minor nannte. 17. Christoph August Heumanns Nachrichten vom Dr. Faust in Heubners Bibliotheca magica. Auch in den Han&o..;verschen Beitr&a..;gen zum Nutzen und Vergn&u..;gen 1759. S. 610 fl. 18. Boks und Baumanns Nachrichten von Faust, im Han&o..;verschen _{Beitr&a..;gen}Magazine v. J: 1758. S. 1643 und v. J. 1759. S. 609. 19. J. C. W. Moehsen: Verzeichni&ss; einer Sammlung von Bildnissen, gr&o..;&ss;tentheils ber&u..;hmter Aertze. Berlin 1771. 4. S. 13-18. 20. Motschmanni Erfortia literata continuata. St. 3. S. 372 fl. 21. Historische Remarquen &u..;ber Dr. Johann Fausts Leben, nebst andern hierbei ereigneten Begebenheiten, auch was sonst von Fausts B&u..;chern ohne Grund ausgestreuet worden. Zwickau ohne Jahrzahl. 8. 22. Historisch-kritische Untersuchung &u..;ber das Leben und die Thaten des als Schwarzk&u..;nstler verschrienen Landfahrers Dr. Johan Fausts, des Cagliostro seiner Zeiten (vom Mg: K&o..;hler) Leipzig 1791. 8. 23. Uber Faust als Volksbuch s. die Deutschen Volksb&u..;cher v. J. G&o..;rres. S. 207. fl. 24. Ueber die verschiedenen poetischen Behandlungen der National-Legende vom Doctor Faust in deutscher Sprache, steht im Journal von und f&u..;r Deutschland 1792. St. 8 S. 687 fl. 25. Horst Zauberbibliothek Th. II. S. 108 fl. Th. III S. 86 fl. Th. IV S. 141 fl. 26. Einige literarische Nachrichten &u..;ber Faust stehn in Kochs Compendium der deutschen Literatur Geschichte Th. II unter den Romanen S. 238. 27. Bouterwek in der Geschichte der Poesie und Beredsamkeit Band IX S. 422 erw&a..;hnt gleichfalls Faust und seinen Zauberroman. 28. Ueber Doctor Faust; die &a..;ltesten Nachrichten von ihm stehen in der Berliner Monatsschrift vom Jahre 1810 Junius S. 17 fl. 29. Schmidt in seiner Geschichte der romantischen Poesie, versprach eine Geschichte der Dichtung v. Faust, ob sie aber erschienen, ist uns nicht bekannt. 30. Uber Calderons Wunderth&a..;tigen Magus, ein Beitrag zum Verst&a..;ndni&ss; der Faustischen Fabel von Dr. Rosenkranz. Halle 1829. 8. 31. Doctor Faust vom Dr. Stieglitz. Im deutschen Museum von Friedrich Schlegel v. J. 1812 Oct:. 32. Von zwei alten Bildern im Keller unter Auerbachs Hofe zu Leipzig, Scenen aus Fausts Leben vorstellend von Dr. Stieglitz. In den Beitr&a..;gen zur vaterl&a..;ndischen Alterthumskunde, herausgegeben vom s&a..;chsischen Vereine zur Erforschung vaterl&a..;ndischer Alterth&u..;mer Leipzig 1826. 8. 33. Einige Bemerkungen &u..;ber die Bilder in Auerbachs Keller finden sich im Leipziger Tageblatte v. J: 1833. No 20, worauf in den Numern 22, 23, 25. Versuche von _{Ubersetzungen,}Ubersetzungen der auf dem Bilde mit dem Schmause befindlichen lateinischen Verse erschienen. Dasselbe Tageblatt Numer 31 eine kurze Anzeige &u..;ber die Sage v. Faust. Die Angabe, es solle in der Wiener Literaturzeitung v. J. 1816 S. 414 etwas &u..;ber Faust als Krakauer Student enthalten sein, ist unrichtig; wir finden hier nur die Erw&a..;hnung der Sage und eine Vergleichung des Fausts mit dem polnischen Schwarzk&u..;nstler Twardowsky, die in dem hier angezeigten Buche: Geschichte der Krakauer Buchdruckereien etc. von Joseph Matecki, befindlich ist. _{Dichterischen}Dichterische Behandlungen 1. Schon im siebzenten Jahrhundert mu&ss; Faust ein Gegenstand der Schauspiele gewesen sein, da Neumann (Disquis: de Fausto cap. III, &pgf; VIII. 1683) erinnert, Fausts Andenken w&u..;rde l&a..;ngst verschwunden sein, w&a..;re er nicht mehrmal auf der B&u..;hne, auch in Trauerspielen, vorgef&u..;hrt worden. Das erste solcher St&u..;cke, von dem man gewisse Nachricht hat, ist aus spateren Zeiten. Es gab im Jahre 1746 die Schuchische Gesellschaft in Mainz ein extemporirtes St&u..;ck v. Faust. Theater Journal f&u..;r Deutschland 1,64. 2. Zu dieser Zeit wurde Faust mehrmal als tragische Posse auf das Theater gebracht, vorz&u..;glich auf Marionettentheater, wo sie sich bis jetzt noch erhalten. In den Marionettenst&u..;cken ist alles ins _KomischenKomische gezogen sie haben &u..;berdies manches vom Volksbuche Abweichendes. In den uns bekannten solchen St&u..;cken, auf den sogenannten Kunsttheatern von Dreher und Schytz, Thieme, Eberle tritt Faust vorz&u..;glich an dem Hofe zu Parma auf, vor dem Herzoge Ferdinand und seiner Gemahlin Luise, denen er viele Erscheinungen vorf&u..;hrt, Goliath und David, Simson, Lucretia die R&o..;merin, K&o..;nig Salomo, Judith, die dem Holofernes das Haupt abschl&a..;gt, und Helena, die Trojanerin. Auch Wagner, Fausts Famulus, fehlt nicht, noch weniger Mephistopheles. So lassen sich ebenfalls mehre Geister, Drachen und dergleichen sehen. Eine Hauptrolle spielt Casperle mit seinen bekannten Sp&a..;&ss;en, der in verschiedenen Verwandlungen auftritt, wo er besonders als einen reisenden Passagier sich zeigt, zu Fu&ss; und zu Pferde, das mehrmal sich verwandelt. Als Fortsetzung der Seitenst&u..;cke zum Faust, gibt es auch noch eine andere Vorstellung von mechanischen Kunstfiguren: J. Christoph Wagner, ehmaliger Famulus beim Doctor Faust, auch unter dem Titel: Doctor Wagner, oder Fausts H&o..;llenzwang. _AusAu&ss;er Wagnern, dem Helden des St&u..;cks, kommt auch Faust zum Vorschein, Geister und andre Erscheinungen, so wie Casperle, in verschiedenen Gestalten, dienen zur Unterhaltung. 3. In chinesischen Schattenspielen wurde von den Gebr&u..;dern Lobe Doctor Faust als ein Zauberst&u..;ck vorgestellt, worin zuletzt Faust vom Teufel geholt wird. 4. Als Pantomime kam Faust haufig auf das Theater. Im Jahre 1770 gab die W&a..;sersche Gesellschaft in Leipzig eine Pantomime Dr. Faust. S. Ueber die Leipziger B&u..;hne _aman Herrn J. F. L&o..;wen zu Rostock. Erstes Schreiben 1770 S. 96. Zweites Schreiben S. 200. Im Jahre 1809 sah man in Leipzig eine &a..;hnliche Pantomime, von der Nuthischen Gesellschaft. Zu Wien wurde im Jahre 1779 eine Pantomime, Dr. Faust, aufgef&u..;hrt, wozu ein Progra&mm; in deutscher und franz&o..;sischer Sprache ausgegeben wurde: Dernier jour du Docteur Faust, Pantomime dress&eaigu; sur un plan allemand d'un de nos amateurs du Th&eaigu;âtre, represent&eaigu; par des enfants au Theatre Imp. et Royal d: i: Doctor Faust's letzter Tag, eine Pantomime, nach dem Entwurfe eines hiesigen Theaterfreunds aufgef&u..;hrt durch Kinder auf dem K. K. Theater. 5. Lessing hatte die Absicht Faust als Schauspiel zu bearbeiten, er hat aber nur eine Scene bekannt gemacht in den Briefen, die neueste Litteratur betreffend Th. 1 S. 103 und in den Analecten f&u..;r die Litteratur Th. 1, _pS 210. Auch in _zweitemzweiten Theile von Lessings _{Theatralischen}Theatralischem Nachlasse. Lessing soll zwei verschiedene Plane zu einem Faust _entvorfenentworfen haben. 6. Johann Faust, ein allegorisches Drama von f&u..;nf _Anz&u..;genAufz&u..;gen. M&u..;nchen 1775, 8. 7. Der H&o..;llenrichter von Lenz. Ein Fragment, das im deutschen Museum vom Jahre 1777. Mai S. 254 steht, worin Fausts abgeschiedener Geist wieder auf die Erde zur&u..;ckgef&u..;hrt wird. 8. Situationen aus Fausts Leben von Maler M&u..;ller. Mannheim 1776. Auch in zweiten Theile von M&u..;llers Werken. 9. Fausts Leben dramatisirt vom Maler M&u..;ller Mannheim ₁₇₇₆1778. 8. und in zweiten Theile von M&u..;llers _WerckeWerken. 10. Doctor Fausts Leibg&u..;rtel. Posse in einem Akt nach Rousseau. Es ist eine freie &U..;bersetzung von Rousseau Devin de village. Sie steht im Theater der Ausl&a..;nder von Reichard Band III. 11. Scenen aus Fausts Leben von Schreiber. Offenbach 1792. 8. 12. Doctor Faust Volksschauspiel im 5 Akten, vom Graf von Soden. Augsburg ₁₅₉₇1797 . 8. 13. Von J. F. Schink sind verschiedene Dichtungen &u..;ber Faust bekannt: der neue Faust ein Duodrama von Schink. Es steht in dem Buche: Zum Behuf des deutschens Theaters. Eine Probe davon stand vorher im sechsten Bande von Reichards Theater-Journal f&u..;r Deutschland. 14. Doctor Fausts Bund mit der H&o..;lle, von Schink, steht im Berliner Archive der Zeit und ihres Geschmacks vom Jahre 1796. 15. Johann Faust dramatische Phantasie von J.F. Schink 1804. 8. 16. Auch hatte Schink eine Oper, Faust, angefangen, von welcher der &a..;ltere Methfessel einige St&u..;cke in Musik setzte. 17. Faust, Tragoedie in einem Akt von Chamisso, in dessen Musen-Almanach vom Jahre 1804. Auch in der Samlung seiner Gedichte Leipzig 1831. 8. 18. Der F&a..;rberhof, oder die Buchdruckerei in Mainz von Nicolaus Voigt. In den Ruinen am Rhein Th. 1. Frankfurt am Main 1809 8. Dieses Schauspiel enth&a..;lt Fausts Geschichte mit der des Don Juan vermischt. 19. Faust, eine romantische Tragoedie, von Dr: K. Sch&o..;ne. Berlin 1809. 8. 20. Die Jubelfeier der H&o..;lle oder Faust der j&u..;ngere. Schauspiel in f&u..;nf Akten von Benkowitz. Berlin 1808. 21. Der travestirte Dr. Faust, Trauerspiel in zwei Akten. Berlin 1809. 22. Faust ein Trauerspiel nach der Volkslegende bearbeitet von August Klingemann. 23. Scenen aus Fausts Leben vom Verfasser der Adelheid v. Messina. 24. Faust und Don Juan, Tragoedie in f&u..;nf Akten von Grabbe. Frankfurt 1829. 8. 25. Faust der wunderth&a..;tige Magus des Nordens von Holtei. Melodrama. 26. Faust im Gewandte der Zeit, ein Schattenspiel mit Licht. v. Harro Harring. Leipzig. 1831. 12. 27. Mantelkragen des verlornen Faust. Von Harro Harring. Leipzig 1831. 28. ␣ Faust eine Tragoedie v. Goethe. Nach der zweiten Ausgabe vom Jahre 1808 bearbeitete Tieck, mit gutem Erfolge, den Faust f&u..;r das Theater, der auf den B&u..;hnen zu Leipzig und Dresden am 28 August des Jahres 1829., als an G&o..;thes achtzigstem Geburtstage, zum ersten Male aufgef&u..;hrt wurde. 29. C. C. L. Sch&o..;ne, Fortsetzung von Gothes Faust, als zweiter Theil. Berlin 1823. 12. 30 Geistlich Nachspiel zur Tragoedie Faust von Dr. Carl Rosenkranz. Leipzig 1831. 8. 31. Faust eine Tragoedie v. G&o..;the, fortgesetzt von J. D. Hofmann Leipzig ₁₈₂₃1832. 8. 32. Faustische Scenen von Gustav Pfizer. Im Morgenblatte vom Jahre 1831. No 159 f. die Scenen kn&u..;pfen sich an das Ende der Tragoedie von G&o..;the. 33. Ein F&u..;rst Radzivil hatte eine Composition zu G&o..;thes Faust geschrieben, die aber weder auf das Theater gekommen, noch sonst bekannt geworden ist. G&o..;the erw&a..;hnt sie in den Tag und Jahresheften, als Erg&a..;nzung seiner sonstigen Bekentnisse. Gothes Werke, Ausgabe letzter Hand 1830 Th. 32. S. 88. _{Frans&o..;sische}Franz&o..;sische Uebersetzungen. 34. Faust trag&eaigu;die traduit de l'allemand.Paris 1825. 8. 35. Faust, nouvelle traduction en prose et en vers. par Gerard. Paris 1827. 36. Faust tragedie de Mr. Goethe, traduite en francois par Mr. Stampfer, orn&eaigu;e de XVII dessins par Mr. de Lacroix. Paris 1828. Fol. Die Zeichnungen sind lithographirt. Englische Uebersetzungen. 37. Faustus from the German of G&o..;the, by the Lord Lowison Gower. London 1825. Da hier einige Stellen der deutschen Urschrift ausgelassen waren, so hat _SchelleyShelley das Fehlende erg&a..;nzt. Posthumous _WPoems of P.B. Shelley. 38. Eine andere englische Uebersetzung soll von Gay erschienen sein, deren Titel uns aber nicht bekannt ist. 39. Auch in die schwedische Sprache wurde Faust ubersetzt, wor&u..;ber uns aber keine n&a..;here Anzeige zugekommen. Schriften &u..;ber G&o..;thes Faust. 40. Ueber G&o..;thes Faust und dessen Fortsetzung, nebst einem Anhange vom ewigen Juden Leipzig 1824. 8. 41. Aesthetische Vorlesungen &u..;ber Gothes Faust als Beitrag zur Anerkennung wissenschaftlicher Kunst-Beurtheilung. Herausgegeben von Dr. H. F. W. Hinrichs. Halle 1825. 8. 42. Vorlesungen von Wolf &u..;ber G&o..;thes Faust, 1829 in Jena gehalten. Nicht gedruckt. 43. Vorlesungen &u..;ber G&o..;thes Faust von K.E: Schubarth. Berlin 1830. 44. Heroldsstimme zu G&o..;thes Faust, ersten und zweiten Theils mit besonderer Beziehung auf die Schlusscene des ersten Theils v. C. J. G. G&streg;l. Leipzig 1831. 8. 45. L. B. (Bechstein) die Darstellung der Tragoedie Faust von G&o..;the auf der B&u..;hne. Ein zeitgem&a..;&ss;es Wort f&u..;r Theater-Directionen, Schauspieler und B&u..;hnenfreunde. Stuttgardt 1831. 12. 46. Ueber Erkl&a..;rung und Fortsetzung des &anfbeg;Faust&anfslut; im Allgemeinen und insbesondere &u..;ber &anfbeg;Christliches Nachspiel zur Tragoedie Faust&anfslut; von K. Rosenkranz. Leipzig 1831. 8. 47. Vorlesungen &u..;ber G&o..;thes Faust von F. A. Rauch. B&u..;dingen 1830. 48. Sehr treffende Bemerkungen und Erl&a..;uterungen &u..;ber G&o..;thes Faust gibt Falk in seinem Buche: G&o..;the aus n&a..;herem _UmgangeUmgang dargestellt, wo er die Originalit&a..;t G&o..;thes gegen andre Dichter hervorhebt, die richtige Auffassung aller und jeder Lebensverh&a..;ltnisse, das innige Zusammenflie&ss;en mit _detder Natur und ihren Erscheinungen, und das Eindringen in das Universalleben der Natur. 49. Doctor Faustus tragical history by Chr: Marlowe. London 1604. 1616. 1624. 1651. 1663. Dieses St&u..;ck steht auch im ersten Bande der Old Plays being a continuation of Dodleys collection. Marlowe lebte in der letzten H&a..;lfte des sechszehnten Jahrhunderts und war auch noch ein Zeitgenosse Shakspeares, als Schauspieldichter und Schauspieler gleich ber&u..;hmt. 50. Doctor Faustus, Tragoedie von Christoph Marlowe. Aus dem Englischen &u..;bersetzt von Wilhelm M&u..;ller. Mit einer Vorrede von Ludvig Achim v. Arnim. Berlin 1808. 8. 51. Life _anand Death of Doctor Faustus with the humors of Harlequin and Scaramouche. London 1697. 52. A Dramatic Entertainement, call'd the Necromances, or Harlequin Doctor Faustus. London 1768. 53. In London wurde im Jahre 1825 ein Faust auf das Theater gebracht, in dem ernsthafte Scenen, G&o..;thes Faust entnommen, mit lustigen abwechselten, auch Lieder eingemischt waren. Vornehmlich wurde das St&u..;ck durch die Darstellungen von Reisen zu Wasser, Land und durch die Luft durch H&o..;llenspuk und mancherlei Erscheinungen, so wie durch gute Decorationen gehoben. S. Morgenblatt v. J. 1825 No 149. Opern. 54. Dr. Fausts Mantel. Zauberspiel mit Gesang in zwei Akten von Adolph Ba&u..;erle. Wien 1819. 8. 55. Faust Trauerspiel mit Gesang und Tantz von Julius v. Voss. Berlin 1824. 8. 56. Faust Oper in vier Aufz&u..;gen von Bernard, Musik v. Sphor. 57. Fausto Opera seria in drei Akten, in Paris zum ersten Male gegeben im M&a..;rz 1831. Die Musik ist vom Fra&u..;lein Louise Bertin. Erz&a..;hlungen. 58. Doctor Faust eine Erz&a..;hlung v. Hamilton frei ubersetzt v. Mylius. Im zweiten Bande der Bibliothek der Romane. Das franz&o..;sische Original f&u..;hrt den Titel: l'enchanteur Faustus. 59. Fausts Leben, Thaten und H&o..;llenfahrt in f&u..;nf B&u..;chern v. Klinger. Petersburg 1791. 8. 60. Faust von Mainz, Gem&a..;lde aus der Mitte des funfzehnten Jahrhunderts, vom J. M. Kamarack. Leipzig. 1794. 61. Der umgekehrte Faust oder Froschs Jugendjahre v. Seybold. Heidelberg 1816. 62. Fausts _LeerlingLehrling eine kleine Erz&a..;hlung von Gerle. Im dritten _BandeTheile von des Verfassers Schattenrisse und Mondnachts Bilder Leipzig 1824. 8. 63. Faustus ein Gedicht in lyrischer Form von Ludvig Bechstein. Leipzig 1832. 4. mit acht Kupfertafeln. Proben davon standen im Morgenblatt vom Jahre 1831. Til at belyse den national individuelle Forskjellighed i Opfattelsen af Sagnet om Faust, maatte man sammenstille ham med Troldkarlen Virgilius, den findes fortalt i &anfbeg;Erz&a..;hlungen und M&a..;rchen: herausgegeben v. F. H: v. der Hagen. Prenzlau 1825&anfslut;, jeg troer i f&o-;rste Bind. G&o..;rres omtaler den i hans V&ae;rk die teutschen Volksb&u..;cher&anfslut; p 225-229. Foranlediget ved en Yttring af v. Raumer i 5te Aargang af hans historiske &anfbeg;Taschenbuch&anfslut; p. 137, hvor han synes at udtale en Anskuelse, der har en Liighed med en tidligere af mig selv udviklet Opfattelse, besluttede jeg mig _{til at}til, da denne hans Yttring er ledsaget af et Citat: &anfbeg;Ueber das wahrscheinliche Alter und die Bedeutung des Gedicht vom wartburger Kriege. von Koberstein S. 57.&anfslut;, at eftersee dette, og V&ae;rket ligger nu for mig. Da v. Raumer selv ikke indlader sig videre paa dette, maa jeg alene holde mig til Koberstein, hvorved imidlertid m&o-;der den Vanskelighed, at jeg ikke kjender det mindste til det Digt, om hvilket Talen er. Han vil s&ae;tte &anfbeg;das R&a..;thselspiel zwischen Wolfram v. Eschenbach und Klinsor&anfslut; udenfor Forbindelsen med den Wartburger Veddestrid. &anfbeg;Und so ist denn, wie gesagt, aus der Neigung, die _afauf Wolframs Verherrlichung gerichtet war, und aus dieser Vorliebe f&u..;r das Allegorische und R&a..;thselhafte auch unser R&a..;thselspiel entsprungen, in welchem dem t&u..;chtigen in dem Glauben an die Untr&u..;glichkeit und Allgemeing&u..;ltigkeit des Christenthums erstarkten Wolfram die neckende, h&a..;mische Magie in dem Klinsor entgegentritt, die aus dem Naturglauben hervorgegangen und nach dem heidnischen Orient, als ihrem Vaterland _herzur&u..;ckweisend, den Christen an sich selbst irre zu machen, die Unzul&a..;nglichkeit der chr: Offenbarung zu erweisen versucht, und da ihr dies nicht gelingen will, den Teufel selbst zu H&u..;lfe ruft, als das Element des ewigen Verneinens, Aufhebens und Zerst&o..;rens. etc. Han mener nu, &anfbeg;at vi allerede her see _deden f&o-;rste Fremtr&ae;den af den Idee, der i de f&o-;lgende Aarhundreder is&ae;r siden Reformationen mere og mere udviklende sig og bev&ae;gende sig om et bestemt Individuum, som dens Midpunct, _greendelig grebes i sin fulde Dybde af Goethe i hans &anfbeg;Faust&anfslut;, dog saaledes, at medens begge Digtere have opfattet den store _{i to}Kl&o-;ft i Msk, den &ae;ldste efter hele Middelalderens Verdens Anskuelse fremstillet den _{&u;&u;&u;&u;&u;}Kl&o-;ft i to Individer, hvorimod Goethe har ladet den udvikle sig i eet Individ.&anfslut; Ved n&ae;rmere Eftersyn indeholdes imidlertid ikke det deri, som jeg havde ventet, og den hele Bem&ae;rkning synes snarere at opl&o-;se sig i en Trivialitet. Det nemlig at opfatte Livet som en Kamp og f&o-;lgelig at opfatte det Liv, der v&ae;sentlig er bev&ae;get af det Religieuse som en Kamp mell. Dj&ae;velen og Gud, om jeg saa maa sige, er ingenlunde en fra den nyere Tids specifique forskjellig Opfattelsesmaade og det vilde v&ae;re let, blot abstraherende fra en goethisk poetisk Udvikling (om det imidlertid netop er Tilf&ae;ldet med Faust derom siden), der meer seer disse 2 Verdener i og med hinanden og opfatter disse 2 Magter i en h&o-;iere Concentricitet, ikke i den ph&ae;nomenologiske Excentricit&a..;t; at opdrive Exempler herpaa saavel i en nyere som i en &ae;ldre Udvikling end Middelalderen. &streg; Sp&o-;rge vi dern&ae;st, hvorledes da Forskjellen mell. den &ae;ldre og den goethiske Opfattelse er at forstaae, saa faae vi heller ei stort mere Lys; thi den _spesspecifike Forskjel mellem dem, er, _athvad vor Forfatter ikke har seet, at Goethe har skrevet en anden Deel af F., hvorimod jeg slet ikke kan see, at han har ladet denne Kamp udspinde sig i Individet selv; thi han paralelliseres jo med Klingsor, som jo ogsaa havde sin bedre Begyndelse og F. er jo f&o-;rst F. fra det Moment af, at hans Udviklings Conflict med Verden fremmaner Dj&ae;velen (naar jeg siger, at han da f&o-;rst er F: og derved antyder ligesom en tidligere _ExsistensExistens, saa er det grundet i Sprogets Svaghed, der bestandig maa tillade en Forvexling af Individet og Ideen F., om denne sidste gjelder det bibelske Udtryk: den var i Begyndelsen.), kun at nu F. er udviklet mere lyrisk (alt er derfor v&ae;ltet over til den Side), hvorimod den &ae;ldre Digter har opfattet det mere episk; men denne Forskjel i Opfattelse kan naturligviis gjentage sig ogsaa indenfor enhver Tids eiendomlig: modificerede Kreds. Overhovedet mener jeg, at der slet ikke er &streg; Sp&o-;rgsmaal om, hvorledes Digterne opfattede, ihvorvel disse som Repr&ae;sentantere ogsaa b&o-;r komme i Betragtninga; &streg; men hvorledes Tiden verdenshistorisk ligger for os, og her troer jeg, at medens i den mangfoldige Retninger krydsede sig, de da, om jeg saa maa sige, ikke vidste af hinanden, og ikke saae, hvorledes, da det _aleneralene er Verdens Siden jeg taler om, hvorledes den ene ironiserede den anden; hvorimod den nyere Tid som mere umsichtig ikke i en saadan begeistrende Illusion henlevende, bliver sig det, som den &ae;ldre Tid yderliggjorde sig som Nisser, Trolde, Dj&ae;velen, bevidst som Verdens kolde Ironie, som den maaskee i n&ae;ste &O-;ieblik selv igjen er et Leed af mod noget andet Middelalderen _kunkunde vel derfor meget godt og dybt grundet i dens hele V&ae;sen opfatte Livet som en Kamp, og saaledes her ogsaa mellem den barnlig fromme Wolfram og den snedige Klingsor; men til Ro kom den aldrig; thi seirede ogsaa Christd:, saa seirede jo dog kun en Livsanskuelse, der forkynder sig som en Kamp, hvor altsaa Striden maatte begynde paa ny, om end indenfor en anden Kreds, hvilket ei vedkommer os her. 3 Dec. 36. a og et Sp&o-;rgsmaal bliver det, om ikke disse igjen, ligesom de selv lod Verden og dens Bev&ae;gelser gestalte sig for dem, _ikkemaatte selv for den Betragter, der i sin Udvikling har overlevet Middelalderen, gjentage den samme Tvesidethed b netop derved, at med den ene Str&ae;ben tillige dens Mods&ae;tning gik op i Bevidstheden. c derfor har Faust ogsaa verdenshistorisk opfattet i en Henseende sin Modv&ae;gt i den ene saliggj&o-;rende Kirke. d cfr i denne Anledning Schlegels Bem&ae;rkninger om de 3 Arter Tragoedier. I Fr: v. Baader Fermenta cognitionis findes enkelte ret gode Bem&ae;rkninger angaaende &anfbeg;Faust&anfslut;, saaledes 1ste Hefte p. 27 Not **; p. 58 o: f:. Litteratur til den evige J&o-;de. cfr. Almindelig Morskabsl&ae;sning i Danmark og Norge ved Nyerup. Kj&o-;bh: 1816. Is&ae;r Disputatser en af Prof: Christoph Schulz i K&o..;nigsberg. 1689; en af Prof: Carl Anton i Helmstad 1755. Disse findes paa Universitets Bibliotheket og desuden: en sub pr&ae;sidio Gotfried Thilonis de Jud&ae;o immortali. Wit: 1672; en under Prof: Sebastian Neumanns Pr&ae;sidium de duobus testibus passionis dominic&ae; Jena 1668; en holdet paa Regentsen af Casp. Kildgaard Hafni&ae; 1733 &anfbeg;de Jud&ae;o non mortali. cfr. G&o..;rres p. 201-3. cfr. Ein Volksb&u..;chlein. Zweite Ausgabe. M&u..;nchen 1835. p. 267-74. Blade af Jerusalems Skomagers Lommebog. Kh: 1833. af Ingemann. Romanzen af A: W. Schlegel &anfbeg;die Warnung&anfslut; findes i &anfbeg;Auswahl deutscher Gedichte v. Dr: K. E. P. Wackernagel Berlin 1836 zweite Auflage. p 407. I Goethes &anfbeg;aus meinem Leben&anfslut; 3te Theil findes ogsaa hans Idee til en Bearbeidelse af den evige J&o-;de, hvor han, ret sig selv tro, s&o-;ger at motivere den evige J&o-;des Fortvivlelse. den evige J&o-;de oversat af det Tydske. Ki&o-;benhavn 1797 paa Stadthagens _ForslagForlag. 246 pp. et jamerligt Product, med mindre man vilde bruge Bogen som Ledetraad ved Underviisning i Historie, dog en ret poetisk Forgrund: 4 Ynglinge af 4 forskjellige Nationer, der treffe sammen ved Leipziger Paaskemesse, af hvilke den Ene er en Enthusiast for Lavaters physiognomiske Fragmenter, og practiserer heldigt, indtil de tr&ae;ffe paa denne Mand; ihvorvel nu det er m&ae;rkeligt, at en saadan Kjender af Ansigter ikke kjender en J&o-;des fortrinligviis marquerede Physionomie, saa giver dog denne umotiverede Uvidenhed dog Anledning til den ret interessante Scene, hvor Enhver sp&o-;rger ham paa sit Sprog, hvad Landsmand han er og han svarer i hver Enkelts Sprog ben&ae;gtende. &streg; For&o-;vrigt uden al Betydning. Man glemmer reent, hvem det er der taler, og disse enkelte Skuffelser fE at han oplyser nogle h&ae;ftige uenige Critikere om Tilv&ae;relsen af det V&ae;rk, hvis U&ae;gthed, der paastaaes; ell. hvor han seer sig selv meget uheldigt fremstillet paa Scenen, ere meget slet benyttede, overhovedet er her blot Ramme, ikke Indhold. Han er her som naturligviis i de fleste Bearbeidelser, da det falder langt lettere, langt mere opfattet som den timelige end som den evige J&o-;de &dvs;: det reent atomistiske i Tiden i dens mangfoldige brogede Skikkelser er fremstillede, hvorimod det, i det Hele langt mere indefter vendte, den dybeste tauseste Fortvivlelse betegnende, end de udvortes Gjenstande i og for sig _obopfattende &O-;ie savnes, og han udrustes med en god Deel en Avanturier eiendommelig Snaksomhed (&g.a;&g.l;&g.a;&g.z;&g.o;&g.n;&g.i;&g.a;), og vedkommende har derfor ikke engang forstaaet det han selv fort&ae;ller: at d: e: J: kun maa opholde sig 3 Dage paa eet Sted, og det er et poetisk Fatum, som d: evige J&o-;de ikke kan (thi det vilde v&ae;re Ideens Selvmord) snyde paa den Maade, at han i hele 3 Dage og 3 N&ae;tter tilfredsstiller deres Videbegjerlighed; den eneste Maade, hvorpaa Sligt kunde holdes, var ved at udh&ae;ve som Modv&ae;gt, hvorlidet det interesserede ham selv, hvor lidt Alt det var mod den Sorg, han bar paa, som han aldrig kunde lette ved at udtale den i noget &O-;ieblik, da alle &O-;ieblikke ikke ville v&ae;re nok &streg; netop fordi den var evig. d. 29 Febr. 37. a den evige J&o-;de er den forstenede Loths Hustrue bragt til Bevidsthed. Jeg vil blot anf&o-;re de dybsindige Ord i A.W. Schlegels Romanze om den evige J&o-;de Ich bin nicht jung, ich bin nicht alt, Mein Leben ist kein Leben. og der ewige Jude v. Wilhelm M&u..;ller, Taschenbuch zum geselligen Vergn&u..;gen 1823 p.10 So zieh' ich Tag und Nacht einher, Das Herz so voll die Welt so leer, Ich habe Alles schon gesehn Und darf doch nicht zur Ruhe gehn. d. 28 Aug. 37. Literatur til Don Juan. Hvorledes, naar det Kunstneriske i Opfattelse og Fremstilling mangler, Nydelsen taber det Halve trods Alt det Piquante og Interessante i Situation, det kan_sees fE af: Mittheilungen aus dem Tagebuche eines _ArtArztes. aus dem Englischen v. C J&u..;rgens, 3 Dele Brunswig 1833. Man kan ikke n&ae;gte denne Mand megen Erfaring og et ved denne for Situationer &o-;vet &O-;ie; man kommer under L&ae;sningen tidt til at t&ae;nke paa at Livet dog er rigere er mangfoldigere end den ypperste Digters Phantasie; men da det Poetiske i Opfattelsen i en vis Henseende mangler, saa indr&o-;mmes der ikke L&ae;seren den Nyden den harmoniske Gl&ae;de, der dog er det h&o-;ieste. Stoffet overv&ae;lder Een paa en Maade. Det Poetiske, der ligger deri, bem&ae;gtiger sig L&ae;seren og n&o-;der ham paa en Maade til en Art Productivitet, idet hans Phantasie ligesom bliver forceret til at lade det gestalte sig for sig. Man vil derfor vist ikke let glemme det Indtryk, L&ae;sningen af dette V&ae;rk har gjort paa Een; men derimod vil man neppe tye tilbage til det som man gj&o-;r ved det &ae;gte Kunstneriske, og dersom man gjorde det, vilde man neppe, og i samme Grad som det ret poetisk havde beskj&ae;ftiget Gemyttet, finde sig tilfredsstillet. Som noget der er saa sandt, og hvor L&ae;gen ved saavidt muligt ordret at optegne et af Naturen _stherligt udrustet Msk. Vanvids Phantasier derved ogsaa har faaet noget &ae;gte Poetisk ogsaa i Fremstillingen (umidd: Lyrik), erindrer jeg fE i f&o-;rste Deel i Stykket: &anfbeg;Liebesh&a..;ndel und Wahnwitz.&anfslut; (p.159 fl.) p. 184 fE. hvor den Afsindige Warningham (en Mand med megen L&ae;sning, Theater, forliebt i en Actrice) antager L&ae;gen for en Skuespiller, fort&ae;ller ham, at han _vildevil skrive en Tragoedie, og vise ham Noget ganske andet; thi nu gik han ned til Helvede for at l&ae;re at tale af Satan. Naar han taler, glemmer han let, hvad han vil sige og bem&ae;rker i den Anledning, at Shakespeare maa v&ae;re en stor Sjelekjender, der kalder Hukommelsen Sjele-Sundhedens Pr&o-;ve p: 189 han taler om hans Skuespil: Ach &streg; jetzt, noch einmal &streg; ich sagte, ich h&a..;tte einen Charakter f&u..;r Sie &streg; gut; lassen Sie ihm Gerechtigkeit wiederfahren, oder bei meinem Leben ich will sie derma&ss;en auszischen als w&a..;re ich eine Riesenschlange, die mitten im Parterre zusamengerollt l&a..;ge! &streg; Da ist ein Gedanke f&u..;r Sie beila&u..;fig zu sagen! Halt! ich verliere ihn abermahls &streg; halt ihn &streg; halt ihn&anfslut;. I det f&o-;rste Bind findes ogsaa en Historie: &anfbeg;der verdrehte Kopf&anfslut; p. 317, som anf&o-;res som et Exempel paa en vis Art af Hypochondrie. Den er s&ae;rdeles interessant i psychologisk Henseende, saavel den Maade han veed at fastholde sin fixe Idee trods alle Facta, som ogsaa de enkelte humoristiske Glimt, hvor han selv indseer det Latterlige i sin formentlige Situation. Journalen BB, s. [86] (BB:23)F&o-;lgende Schema over den sig udviklende _fComoedie findes i flyvende Post for 1828 om ikke i den samme Form som her. Comoedie. umiddelbar. reflexionen d: a: Eenhed. lavere C. Burlesken Farcen. h&o-;iere Com: universell. C. lyrisk episk Eenheden umidd: reflec: Eenhed Characteerstykket S&o-;rgespillet Lystspillet (Aristophanes) musicalsk C. lyrisk Drama (Calderon. lyrisk episk Eenhed Opera. Melodram. Syngespillet. Operette. Vaudeville. Inspiration &streg; Illusion Hvorfor har Heiberg ikke her et tredie Standpunct. Lune; Ironie; Humor. ?? d. 16 Jan: 37. Noget om Pagen i Figaro; Papageno i Tryllefl&o-;iten og Don Juan. For f&o-;rste Gang skal jeg iaften see Tryllefl&o-;iten, der har forekommet mig at maatte have Betydning med Hensyn til Don Juan og at udfylde et Stadium mellem ham og Pagen i Figaro. Jeg troer nemlig, at Mozart i disse tre Stadier har fuldendt og fuldendt fremstillet en Kj&ae;rligheds-Udvikling paa sit umiddelbare Standpunct. 1) Pagen i Figaro er det f&o-;rste Standpunct i Udviklingen; det er den ubestemte vaagnende Attraa i en bevidstl&o-;s Conflict med Omgivelserne, er det Farvespil, hvoraf efterhaanden en reen Farve udvikler sig; det er det endnu ikke givne Jeg men det vordende Jeg med dets tastende F&o-;lehorn. Ligesom al Tilblivelse er en Polemik, saaledes er ogsaa Livet selv; paa det f&o-;rste Standpunct ikke bevidst men en stadig Approximation til Bevidsthed. Den identificerer paa en Maade sig med Verden (Barnets &anfbeg;mig&anfslut;), men netop fordi det er et Liv, en Udvikling, netop derfor er der uendelig Tiln&ae;rmen til den bestemte bevidste Attraa, uden at dog denne derfor kommer som et sidste Moment, da den tvertimod som et nyt Udgangspunct kommer med eet Slag og ikke lader sig forklare af alle de foregaaende. Hele Fylden og hele det Territorium, hvorpaa Livet paa dets forskjellige Udviklingsstadier skal bev&ae;ge sig, er givet; hele Livets Horizont er givet med al dens Mangfoldighed (men netop fordi Jeget ikke er givet, kunde maaskee paa det h&o-;ieste Approximations-Standpunct det Sp&o-;rgsmaal fremstaae som Resultat: hvorfor man ikke saae Jorden, som jo dog ogsaa var et Himmellegeme paa Himlen); &streg; derfor, ligesom Planten f&ae;ngslet til eet Punct, udaander det sin L&ae;ngsel, hendufter sin Attraa; men L&ae;ngselen og Attraaen er ikke saa bestemt, at den river ham op af Jorden for at finde det S&o-;gte. Tvertimod synes det Attraaede i store Masser at glide forbi ham, og naar han vil gribe efter det Enkelte og igjen lader det v&ae;re, saa er det ikke, fordi det forsvinder for ham, &streg; thi i saa Fald vilde Begjerligheden enten v&ae;re saa st&ae;rk, at den pludselig rev ham l&o-;s af den Jordbund, hvori han spirede, eller dog lade &O-;iet med Ingeborgs Blik forf&o-;lge den Forsvindende &streg; men fordi der i samme Nu viser sig noget ligesaa Herligt og Skj&o-;nt, der, igjen forsvindende, afl&o-;ses af noget ligesaa Herligt og Skj&o-;nt osv., &streg; og dette igjen ikke, fordi det virkelig er Tilf&ae;ldet med hele den udviklede Fylde, at Alt i den er lige skj&o-;nt osv., men fordi Individet paa dette Standpunct ikke har udsondret sig og derfor egenlig ingen Maalestok kan anl&ae;gge, end ikke den, som Planten har, der lukker sig i Uveir eller ved profan Ber&o-;ring (fordi Planten ikke har Attraa i den Betydning). &streg; Og hvorledes skulde jeg bedre udtrykke det end ved at erindre om Pagens Henrykkelse over enhver Pige, han seer paa sin Vei, ja endog yttre det Samme med Hensyn til den gamle Dr. Bartholos Huusholderske. Saaledes vil det nu ogsaa v&ae;re evident af det Foregaaende, hvori det Eiendommelige ved dette Standpuncts Melancholie ligger, at den nemlig fremkommer derved, at hele Livets Fylde trykker ned og saa at sige overv&ae;lder, hvorimod det Melancholske paa et andet Standpunct (det romantiske) kan yttre sig, idet Individet, forf&o-;lgende sin forsvindende Gjenstand, ligesom standses af &streg; hvad det vilde kalde &streg; den magre prosaiske Verden. Det, der ikke gaaer op i Ideen, er det Tilf&ae;ldige og Uv&ae;sentlige, som fremkommer deraf, at den ved Fremstillingen af den i en bestemt Personlighed faaer en fremmed Tils&ae;tning. Saaledes det i Pagen, at han som det synes er forliebt, ret egenlig i Grevinden; men deels bestaaer det jo dog med det, jeg nylig har udh&ae;vet, og deels er Pagen i Figaro derved kommen lidt ud over Stadiets sande Midte, og derved sees et Glimt af det tredie Stadiums ene Side. &streg; Saaledes i Papageno Duetten i 4de Act, som viser, at Mozart har ladet hans Standpunct afrunde sig til Bevidsthed i ham &streg; (maaskee dertil hele hans Vandren omkring? Man paal&ae;gger ham Taushed, Ophold i Isis og Osiris, hvor netop det Flygtige maa s&ae;tte sig). Istedetfor at i Don Juan det f&o-;rste og andet Stadium f&o-;rst afrunder sig i det tredie, saa har Mozart ladet et Individ paa dette Standpunct komme til Tilfredsstillelse. Paa samme Maade, skj&o-;ndt det der ikke er saa i&o-;inefaldende, er ogsaa Pagens Forliebelse at forklare. Anm.: Ligger der ikke noget Uskj&o-;nt i Pagens Kjerligheds Vaagnen m. H. t. det endnu ikke udviklede Sandselige? Lader det sig maaskee forklare af det italienske Liv som naturligere for det?. Men L&ae;ngselen bliver bestemtere eller rettere sagt: det f&o-;rste Stadium maa gjennem en Modsigelse (en bestandig Attraa og altfor stor Tilfredsstillelse og dog ikke Tilfredsstillelse) gaae over til det andet Stadium. L&ae;ngselen l&o-;sriver sig fra Jordsmonnet og begiver sig paa Vandring. Hurtigere pulserer Hjertet, hurtigere forsvinde og fremkomme Gjenstande, men dog inden enhver Forsvinden et Nydelsens Nu, kort men saligt, Sct. Hansormsagtigt glimrende, sommerfuglagtigt ustadigt og flygtigt, utallige Kys, men saa hurtigt nydte, som om han frarev den ene Pige dem for at give den n&ae;ste dem, og dog med en stundom glimtviis fremtr&ae;dende Attraa efter en dybere Tilfredsstillelse, som dog aldrig faaer Tid til at gestalte sig som saadan.1 Dette er det andet Stadium: 2) Papageno i Tryllefl&o-;iten2, ligesom Plantelivets perpendiculaire Retning afl&o-;ses af Locomotionens Horizontale. Det Melancholske kommer her slet ikke til at gestalte sig som paa det foregaaende Standpunct, fordi den paa Nydelsen f&o-;lgende Attraa i samme &O-;ieblik tilfredsstilles af en ny Nydelse ... om end ikke tilfulde (cfr. det Foregaaende) saa dog saaledes, at den resterende Attraa igjen tilfredsstilles af en ny Nydelse ... om end ikke tilfulde, &streg; og saaledes i det Uendelige. Det er ikke det melancholsk sig ligesom fixerende Blik, der ved den ny fremtr&ae;dende Gjenstand ligesom ikke kan glemme den foregaaende &streg; og saaledes i det Uendelige; det er ligesom Sj&ae;lens Concentration i &O-;iet i et Nu paa eengang &streg; een Gjenstand &streg; og saa paa den n&ae;ste i det Uendelige; men dog saaledes, at den fulde Concentration ikke finder Sted, fordi der n&ae;sten i samme Nu frembyder sig en ny Nydelse. Og hermed n&ae;rme vi os til det tredie Stadium 3) D. Juan, der netop er Eenheden af begge og det sidste Stadium af den umidd: Udvikling. (at jeg for&o-;vrigt kalder den umidd:, dermed har jeg villet betegne, at den netop som Str&ae;ben endnu ikke er kommen til Bevidsthed om sit Forhold til _{Verden; men}Verden men magnetagtigt s&o-;ger sin Tilfredsstillelse). Dette Stadium er Eenheden af de to foregaaende, idet den dybe, uendelige melancholske Udsugen af hele Kjerlighedens Fylde (liig det Horn, Thor drak af hos _LockeLoke, hvis Spidse stod i Verdenshavet) paa den ene Side forenes med den yppige Mangfoldighed, og den hele Str&ae;ben saaledes er uendelig saavel i Intensitet som Extensitet og forsaavidt i en stadig Modsigelse med sig selv. For&o-;vrigt troer jeg, at det f&o-;rste Moment (Intensitetens) ikke er noksom udh&ae;vet i de Bearbeidelser man har af D. Juan, ihvorvel der naturligviis hos Mozart findes betydelige Vink i saa Henseende. Kun een Bem&ae;rkning endnu: alle tre Stadier ere naturligviis som umidd. reent musicalskeb, og ethvert Fors&o-;g paa en anden Fremstilling l&ae;gger let for megen Bevidsthed ind i dem. (Anm: Begynder ikke i Faust det mere midd: Kj&ae;rligheds-Liv, forsaavidt han reproducerer D. Juan.). Torsdag Eftermiddag d. 26 Jan: 37. 1 Det er det Standpunct, man finder hos Planten, hvor Han og Hun sidde paa samme Stengel. 2 Et Analogon til Papageno er paa en Maade Skj&ae;rv&ae;k i &anfbeg;Apothekeren og Doctoren.&anfslut; a I gjenem denne Modsigelse fremgaaer Betydningen af det &ae;gteskabelige Liv &streg; Udsv&ae;velse (thi det kan der ikke v&ae;re Tale om paa det f&o-;rste Stadium) b Jeg mener nemlig at det umidd. (lyriske) Standpunct fuldendes gjenem en stadig Stigen (Prosa &streg; umidd. musicalske Vers &streg; reflect. music. V. &streg; Musik) i Musik. Derfor ere alle Reflexioner derover saa magre, fordi det er et langt einfachere medium, man har at udtrykke sig i &streg;. Musikens Betydning ved Behandling af Afsindige. Musiken fuldender det umidd. Standpunct, ligesom Gjerning et andet, Begrebet et andet.&streg; Noget om Livets fire Stadier, ogsaa med Hensyn til Mythologien. Det f&o-;rste er det Stadium, paa hvilket Barnet ikke har udsondret sig fra Omgivelserne (&anfbeg;mig&anfslut;): Jeget er ikke givet; men Muligheden dertil og forsaavidt er det en Conflict. Det gestaltes med ubestemte og flygtige Omrids ligesom de B&o-;lgepiger, som Havet (cfr. et Kobber) frembringer for i samme nu at frembringe nye, og saaledes at jeg vilde t&ae;nke mig, at alle disse mangfoldige flygtige Skikkelser skulle ved et Trylleslag constitueres til en Eenhed, saaledes staae i Barndommen de utallige Momenter ved Siden af og fortr&ae;nges af hverandre for at gaae op i det evige Jegs _{&u;&u;&u;d&u; Erindring}Pr&ae;sens, saaledes at i Barndommen den atomistiske Mangfoldighed, i Jeget Det Ene i det Mangfoldige er givet. Til dette Stadium svarer saavidt jeg kan see i Mythologien &streg; de orientalske Mythologier. Det er den gudd: Fylde der str&o-;mmer ned liig den gyldne Regn i Danaes Skj&o-;d; det er, for at benytte mig af et dogmatisk Udtryk, den oprindelige Retf&ae;rdighed, der, som de chat: Dogmatikere mene blev givet Msk., om jeg saa maa sige, til Overflod. Men jo mere Livet igjenem en uendelig Tiln&ae;rmelse n&ae;rmer sig til Selvbevidstheden, desto mere viser Conflicten sig. Og saaledes faaer jeg foruden det Mangfoldige, som man m:H:t: disse Mythologier har troet at v&ae;re nok for at kalde dem romantiske, dog noget analogt til det jeg kalder det Romantiske, da det egl. rom: Stadium er det reproducerede f&o-;rste Stadium. Men da Livet endnu ikke har faaet Selvbevidstheden, ikke har faaet sit Tyngdepunct i sig, saa ud&o-;ver det Mangfoldige et Tryk. Ligesom i et V&ae;relse, hvor der ikke er saa h&o-;it til Loftet (og forholdsviis bliver det da det Samme, hvor h&o-;it der end er) en meget broget og overfyldt Tegning paa Loftet ligesom trykker ned og bevirker, at man ligesom synes at det synker ned, saaledes er Orientalernes Himmel, hvorimod Gr&ae;kernes lette Tegninger og skj&o-;nne Former tilveiebringer Harmonie og Ro. Men oven paa denne Str&ae;ben f&o-;lger en Ro, en idyllisk Velv&ae;ren. Det er Drengens Tilfredshed i Familie og Skole (Kirke og Stat), det er det andet Stadium: den gr&ae;ske Mythologie. Her er den egl. Ligev&ae;gt, her er det _gudd:Gudd: gaaet op i Verden, (cfr: i d.H. en M&ae;ngde Lapper Papir) saaledes som det ingensinde hverken f&o-;r ell. senere i Verdens Udviklingen har ell. skal gaae op, hvorimod vel i det enkelte Individs Udvikling; thi med det jeg egl. kalder det Romantiske opkommer et _{Sp&o-;rgsmaal,}Sp&o-;rgsmaal om en ud over Verden liggende Tilfredsstillelse, og som derfor hell. ikke kan findes i Verden og selv paa det 4de Stadium dog kun under den Form, at der dog er givet saa meget i Verden som er nok, naar man er beskeden (Resignation), dog saaledes, at den _derdog har lidt at haabe tilbage; thi saaledes har idetmindste &g.Ch;std., der dog vel har meest Verdenshistorisk Betydning, m: H: t: dette Sp&o-;rgsmaals L&o-;selse, besvaret det. Ja &g.Ch;std. har i Grunden Alt at haabe, saa Udtrykket &anfbeg;lidt.&anfslut; er egl. m: H: t: Philosophernes Str&ae;ben) NB. Angaaende de to sidste Stadier findes Bem&ae;rkninger blandt mine Papirer. Anm: Systemet har kun 3 Stadier umidd:, refl: og Eenhed, Livet har 4. Anm: Hvorvidt faaer Hegel mine to f&o-;rste Stadier med, da hans f&o-;rste Stadium (det umidd.) som en reen Abstraction egl. er et Intet; og al Philos: inden dens retrograde systematiske Krebsegang maa begynde med Conflicten, hvor han maaskee har Conflicten mell. Jeget og Verden som det f&o-;rste Stadium men ikke det dertil svarende f&o-;rste analoge Stadium og hans Ro ikke er den gr&ae;ske, som kun kan svare til en saadan foregaaende Stadium som er mit f&o-;rste; men den sidste. d. 27 Jan: 37. Blandinger. Disposition til en Pr&ae;diken over 1 Tim: 3, 16. Indledning. Alle de &o-;vrige Momenter, der opregnes (_{&g.e;&g.ph;&g.a;&g.n;&g.e;&g.r;&g.o-;&g.th;&g.e-i..;}&g.e;&g.ph;&g.a;&g.n;&g.e;&g.r;&g.o-;&g.th;&g.e-; &g.e;&g.n; &g.s;&g.a;&g.r;&g.k;&g.i; etc) ere af reent historisk Art, der fort&ae;lles ligesom andre Begivenheder; 1) men disse Ord &anfbeg;han blev troet i Verden&anfslut; er det ogsaa blot en historisk Efterretning en Nyhed, som Du har ligesom andre har blot af Andres Fort&ae;lling &streg; ell. er det noget langt dybere for Dig, kan Du og Dit Liv ogsaa v&ae;re et Vidnedsbyrd for Dig selv og Andre om Rigtighed af disse Ord: han blev troet i Verden &streg; har Du denne Tro saa levende og saa fast, at om end hele Verden ikke forstod Du dog kunde sige: han blev troet i Verden; og har Du ikke det, er Din _TroOverbeviisnings Fasthed om disse Ord dog mere ell. mindre _derbetinget ved Andres Udsagn, O saa erindre Du, 2) at ovenpaa disse Ord, &anfbeg;han blev tr. i V.&anfslut; f&o-;lger: han blev optaget i _VH&ae;der. Denne Tilv&ae;relse blev givet som en Omvendelsens Periode &streg; &anfbeg;I skulle d&o-;mme Engle&anfslut; &streg; Mange Nationer kom Chr: ikke til heri Verden &streg; Ikke vil Du forflygtige det dermed &streg; blev han ikke Dig tilbudet &streg; Veed Du Forsynets Veie &streg; Var Du ikke blandt de _mangeMange Kaldede &streg; ell. vil Du berolige Dig at det gik Mange ligesaa &streg; Vil Du forflygtige Din Sorg over en Faders D&o-;d ved Tanken om at der dagligen d&o-;e 100000 paa Jorden &streg; Du maa ikke friste Gud &streg; O gid ogsaa denne Time maatte bidrage Sit til, at Du kunde sige: han blev troet i Verden. &streg; Er det ikke den h&o-;ieste Grad af Ironie, naar Hamann et Sted siger: at han hell. vil h&o-;re Sandheden af en Pharis&ae;ers Mund mod hans Villie end af en Apostel ell. Engel. En ganske _{fortr&ae;ffeligt}fortr&ae;ffelig Ironie findes i Pretiosa 4de Act, hvor Fader og S&o-;n gjenkjendes Fad: hvor er Du kommen her (S&o-;nnen svarer ikke; men) Pedro: jeg har transporteret ham herhen. Fad: og disse Kl&ae;der. Pedro: dem har han stiaalet. Fad: til Pedro: Pak Dig. Pedro misforstaaende til S&o-;nnen: Pak Dig. &streg; Al Viden, der inviterer til Coquetterie er af realistisk Art. &anfbeg;Seer Du ikke disse blaa&o-;iede Drenge&anfslut;, der veed hvad en N&ae;se hedder paa Fransk. For&ae;ldrene maae da ogsaa indhente det i deres Ungdom Fors&o-;mte og tager Hastv&ae;rks-L&ae;reren i Adresseavisen, der i 50 Timer bringer Een saavidt som ell. i 3 Aar, og man kan da ogsaa v&ae;re sikker paa ved Leilighed at sige en Ting, der fuldkommen ligesaa godt lader sig sige paa dansk, paa tydsk, fransk ell. engelsk, alt eftersom den sidste Time har l&ae;rt dem en Glose i det ene ell. det andet af disse Sprog; medens dog Humanisterne i det Hele taget kun gj&o-;re Brug af deres d&o-;de Sprogkundskaber, hvor man ikke saa godt ell. smukt ell. _pikpiquant kan sige det i Modersmaalet. &streg; Af realistisk Art ere ogsaa disse abstracte B&o-;rneb&o-;ger: om den artige Peter o: s: v:, der naar _vaB&o-;rn vare som de burde at v&ae;re aldrig kunde intresere dem, og jeg troer i det Hele hell. ikke at de gj&o-;re det; disse artige Petere, der saa blive dygtige Embedsm&ae;nd, ell. _fdisse fornuftige Emilier og Marier etc, om hvem det saa fort&ae;lles, at de bleve lykkeligen gifte og berigede Verden med et heelt nyt Oplag af samme Art, istedetfor, at d&o-;e som Peberm&o-;er til bedste for Verden. Det kunde maaskee hende sig, at, naar engang Sp&o-;rgsmaalet om Humanisme og Realisme blev optaget, man istedetfor at gaae frem fE til de levende Sprog, Naturvidensk. etc vil gaae tilbage igjenem Gr&ae;sk til Sanschrit, da jo Underviisningen netop skal gaae ud paa, at lade Individet gjeneml&o-;be de Livs-Stadier udenfor Verden som Verden hidtil har gjeneml&o-;bet indtil saa hans Stikord ko&mm;er. Realismen gj&o-;r Folk til Br&o-;ks-Msk ligesom de russiske Hornbl&ae;sere der vare her i sin Tid.. For&o-;vrigt forekom det mig, at deres Musik n&ae;rmede sig noget til Naturlyd. Marthensens Afhandling i Maanedsskriftet er af en ganske besynderlig Art. Efter nemlig at have sprungen Buk over alle sine Forgj&ae;ngere er han avanceret ud i en ubestemmelig Uendelighed; thi da hans Standpunct ikke er givet, dette bebuder han nemlig, er hans Critik over Hegel udv: og hans Existents sv&ae;vende, og da Afhandlingen &streg; selv ikke ved en h&o-;ist individuel Fremstilling og Farve, &streg; ikke er udmyntet med hans Billede, saa man, hvor den kom hen, maatte sige: &anfbeg;saa giver da Keiseren, hvad Keiserens er&anfslut;, saa kunde man ogsaa med Hensyn til hans Forhold til _{en enkelt L&ae;rd}enkelt L&ae;rd i M&u..;nchen kalde hans Afhandling &anfbeg;ein fliegendes Blatt aus M&u..;nchen, som nu er blevet nagelfast i Maanedsskriftet&anfslut;. &streg; (Ved dette Billede forstaaer jeg ikke et Facsimile af hans Haandskrift, ikke hans Lineamenter tegnede paa Steen; men snarere Noget, ligt Fabrikmesterens M&ae;rke paa Papir, der baade er og ikke er, og som skal straffe enhver som L&o-;gner, der vover at udgive det for Sit.) Latiniteten i Middelalderen Naar man seer &Ae;sthetikens og Theaterkritikens s&o-;rgelige Status her og i den sidste in specie Overskou (M. Rosiflengius) &ae;sthetiske Fiskebl&o-;derie, Begrebs-Forflygtigelse og Opl&o-;selse i den oprindelige Taagemasse, saa kunde man n&ae;sten fristes til at troe, at det var bedst, at lave en ny Samling af Ben&ae;vnelser; men det er farligt, da saadanne Ben&ae;vnelser let kunne forblive blotte personlige Anskuelsers Udtryk. Vigtigere er det at faae en Kritiker med saa megen Aandsfylde at han _[kan]kan gjenf&o-;de og gjenerobre de gamle Udtryk, omtrent som Baggesen i &anfbeg;Agnete&anfslut; har v&ae;ret istand til at give et Ord, som n&ae;sten var blevet &ae;kelt, sin hele Fylde &streg; det Ord &anfbeg;s&o-;d.&anfslut; Man kan ikke forstaa det Philosophien skyder for hvert Skridt, den gi&o-;r, en Ham af sig og deri krybe de daarligere Tilh&ae;ngere ind. &streg; Dersom En efter at have l&ae;st Afhandlingen vil sige, at jeg vel taler om den Kunst at fort&ae;lle Historier men i hele Afhandlingen snarere synes at ivre derimod, saa vil jeg ikke ubetinget indr&o-;mme det, da jeg dog kun har ivret mod Misbrug, og tillige gj&o-;re opm&ae;rksom paa, at jeg har taget det Ord: &anfbeg;fort&ae;lle Historier&anfslut; i en vidtl&o-;ftigere Betydning om alt det, hvormed man beskj&ae;ftiger B&o-;rns Aand uden for de egenlige L&ae;retimer, og som man ikke ligefrem kan kalde Leg, i hvilken Henseende dog vistnok det at fort&ae;lle Historier spiller en Hovedrolle. At saa Mangfoldige give sig af med at fort&ae;lle B&o-;rn Historier er en naturlig F&o-;lge af, at der er en saa stor M&ae;ngde B&o-;rn og af den i dem saa dybt grundede Lyst til at h&o-;re fort&ae;lle, og dog er der saa Faa, der egenlig have Talent dertil; som en F&o-;lge deraf foraarsages der megen Skade derved. Der gives to Maader at fort&ae;lle B&o-;rn Historier paa, som er at anbefale; men mellem disse to ligger ogsaa en Mangfoldighed af Afveie. Den f&o-;rste er den, som Ammer &streg; og hvad man kan s&ae;tte i Categorie dermed &streg; ubevidst f&o-;lge. Ved dem gaaer en heel phantastisk Verden op for Barnet, og Ammerne ere inderlig overbeviste om og troe paa Sandheden af deres Historier1, hvilket n&o-;dvendigviis maa bibringe Barnet en gavnlig Ro, hvor phantastisk for&o-;vrigt Indholdet selv kan v&ae;re; f&o-;rst naar Barnet selv kommer paa Spor efter, at Vedkommende ikke troer paa sine Historier, f&o-;rst da virke de skadeligt &streg; dog ikke ved Indholdet selv men ved deres Usandhed med Hensyn til Fort&ae;lleren &streg; paa Grund af den Mistillid og Mistroiskhed, Barnet efterhaanden udvikler hos sig. Den anden Maade lader sig kun realisere af den, der til fuldkommen Klarhed har reproduceret Barndomslivet, &streg; veed, hvad det forlanger, &streg; veed, hvad der er godt for det, og nu fra sit oph&o-;iede Standpunct byder B&o-;rnene en Aandsf&o-;de, der er dem tjenlig, &streg; veed at kunne v&ae;re Barn, medens Ammerne igrunden ere B&o-;rn &streg; (at B&o-;rn have Leilighed til at nyde godt af begge Maader, er saare gavnligt, og man troe ingenlunde, at det andet Standpunct aldrig vil anerkjende det f&o-;rste. Nei, tvertimod hvad der altid er Tilf&ae;ldet med Halvstuderede: at bortskj&ae;re Udviklings-Veien, saa yder den, der har en moden Livsanskuelse, hiin sin Anerkjendelse). Her er nu ikke en lang Forberedelse. Manden kommer hjem fra det travle Contoir, skifter Str&o-;mper, faaer sig en Pibe, kysser Mutter paa Kinden og siger: &anfbeg;Naa, min s&o-;de Glut,&anfslut; (det er for at v&ae;nne B&o-;rnene til kj&ae;rlig Omgang) og nu indtr&ae;der der da en Begivenhed, som man seer afbildet paa de fleste B&o-;rneb&o-;ger: Onkel Frands, der fort&ae;ller Historier, hvortil B&o-;rnene have gl&ae;det sig hele Formiddagen, og lille Frits og Marie komme l&o-;bende og klappe i H&ae;nderne: &anfbeg;Onkel2 Frands fort&ae;ller&anfslut;. Moderen grupperer sig mellem B&o-;rnene med den Mindste paa Armen og siger: h&o-;rer nu kj&o-;nt efter hvad Jeres kj&ae;re Fader fort&ae;ller! Dette med Hensyn til Fort&ae;llingens Ramme; nu til vor Fort&ae;ller. Al almindelig Beskj&ae;ftigelse for B&o-;rn udenfor de egenlige Underviisningstimer &streg; og ogsaa i disse saa meget som muligt &streg; b&o-;r v&ae;re socratisk; man maa v&ae;kke Lysten til at sp&o-;rge hos dem, istedetfor at et fornuftigt Sp&o-;rgsmaal, som maaskee gaaer uden for Onkel Frands' Kreds af Viden eller paa anden Maade er ham ubeleiligt, bliver afviist med de Ord: &anfbeg;den dumme Dreng, kan han ikke tie stille medens jeg fort&ae;ller?&anfslut; &streg; og Moderen for at forhindre alvorligere Optrin forsikkrer, &anfbeg;at han aldrig vil gj&o-;re det mere&anfslut;. Det, det beroer paa, er at bringe det Poetiske paa alle Maader i Forhold til deres Liv, at ud&o-;ve en Tryllemagt, ved den meest uventede Leilighed pludselig at lade et Glimt see og igjen forsvinde; man skal ikke henl&ae;gge det Poetiske til visse Timer og visse Dage. Omkring et saadant Menneske springe B&o-;rn ikke som bengelagtige Kalve med dinglende Been og klappe i H&ae;nderne, fordi de skulle h&o-;re en Historie; ham n&ae;rme de sig med et aabent, frimodigt, tillidsfuldt V&ae;sen, betroe sig til ham, indvie ogsaa ham med i mangen lille Hemmelighed, fort&ae;lle ham deres Lege, og han veed at gaae ind deri, veed ogsaa at give Legen en alvorligere Side. B&o-;rnene falde ham aldrig til Besv&ae;r, plage ham aldrig, dertil have de for megen Agtelse og Respect for ham3. Han veed, hvad de bestille i Skolen; han l&ae;ser ikke Lectier med dem, men i Stilhed erkyndiger han sig om hvad de l&ae;se, s&ae;tter sig ind deri, ikke for at pr&o-;ve om de kan det, ikke for at tage et enkelt Parti og dramatisere det for dem, ikke for derved at kunne give dem Leilighed til, naar der er Selskab, at glimre; &streg; men for pludselig at lade et Glimt deraf tr&ae;de frem, paa en individuel Maade s&ae;tte det i Forhold til det, som de nu ellers netop beskj&ae;ftige sig med, dog aldeles en passant, saa Barnets Sj&ae;l derved electriseres og f&o-;ler ligesom Allestedsn&ae;rv&ae;relsen af noget Poetisk, som vel er ham kj&ae;rt, men som han dog ikke t&o-;r tr&ae;de for n&ae;r4. Derved n&ae;res hos B&o-;rnene en bestandig aandelig Bev&ae;gelighed, en permanent Opm&ae;rksomhed paa hvad de h&o-;re og see, en Opm&ae;rksomhed, man ellers maa fremkogle paa udvortes Maade ved f. Ex. at lade B&o-;rnene komme ind i et meget oplyst V&ae;relse fra et mindre st&ae;rkt oplyst, hvor Onkel Frands sidder &streg; ved at kjede dem hele Dagen med Fort&ae;llingen om &anfbeg;hvor rart det er at h&o-;re Onkel Frands fort&ae;lle&anfslut; osv. Men uagtet den Klarhed, her hersker, kan der dog let indtr&ae;de en vis Sentimentalitet, idet man glemmer, at Manddommen har, hvad Barndommen lovede; man synes, is&ae;r naar man har med meget opvakte B&o-;rn at gj&o-;re, at den dog lovede noget Mere, thi derved griber man &ae;ngstende ind i deres Liv, Noget, der virkelig kan komme af denne Grund og ikke altid af trivielt Fl&ae;beri. Disse idelige Forsikkringer: &anfbeg;I ere lykkelige, men naar I blive &ae;ldre5, saa kommer der Sorger&anfslut; osv. virke skadeligt, da de, forsaavidt de slaae R&o-;dder hos Barnet, bibringe det en underlig Angst for, hvor l&ae;nge det dog endnu kan blive ved at v&ae;re lykkeligt (og derved ere de allerede ulykkelige); &streg; eller forsaavidt denne idelige Jeremiade intet Indtryk gj&o-;r, skader den naturligviis som al anden utidig Snak. &streg; Denne Ubestemthed kunde synes at stride imod en vistnok meget rigtig Fordring til Strenghed og skarp Begr&ae;ndsning: dette skal n&ae;rmest repr&ae;senteres i Skolen (hiint er jo Adspredelsestimer) i Personligheden selv. Den, der i sin Barndom aldrig har v&ae;ret under Evangeliet men kun under Loven, bliver aldrig fri6 &streg; kanskee det er Uret, men der er noget Nobelt deri; medens jo mere Loven er udviklet, desto mere fremspire smaa Drillerier, og Intet er saaledes istand til som den at frembringe Kleinmodighed. Der ligger en Magt i &O-;iet til at fremlokke det Godes Spire og knuse det Onde &streg; men den misforstaaede Strenghed og Tugt, en Datter af Magelighed, vil n&ae;sten lade den ene Generation tage H&ae;vn over den anden for de Prygl, den selv har faaet, og de Mishandlinger den selv har lidt, ved at behandle den f&o-;lgende ligesaa. &streg; Men skal man da ikke fort&ae;lle? Jo, Mythologie og gode Eventyr er hvad Barnet beh&o-;ver &streg; eller: man lade det selv l&ae;se dem og fort&ae;lle dem og saa socratisk berigtige dem (ved at sp&o-;rge efterhaanden berigtige dem, saaledes at Barnet nu slet ikke under L&ae;remesterens Tvang corrigeres, men tvertimod synes at berigtige Andre &streg; og den, der ellers forstaaer at behandle B&o-;rn, vil vist ikke v&ae;re udsat for, at det udarter til Hovmod). Men for alting skee det som Impromptu, ikke til bestemt Tid og Sted; B&o-;rn skulle tidligen erfare, at Gl&ae;den er en lykkelig Constellation, som man maa nyde med Taknemlighed, men ogsaa vide at afbryde itide; og for Alting glemme man ikke Pointet i Historien. &streg; (En Afvei, jeg strax her kan ber&o-;re, skj&o-;ndt den siden kommer igjen, er det: idelig og saagodtsom hele Dagen at fort&ae;lle intetsigende trivielle Historier og derved forarbeide disse Romanl&ae;sere, der hver Dag sluge det ene Bind ovenpaa det andet uden et bestemt Indtryk). Derhos fremkalde man en vis Productivitet (tegne eller paa anden Maade) ved selv idet man fort&ae;ller paa mangfoldige Maader at s&ae;tte det i Forhold til det, B&o-;rnene ellers bev&ae;ge og r&o-;re sig i. Nu opkommer det Sp&o-;rgsmaal: hvad Betydning har egenlig Barndommen, er den et blot Trin, der kun har sin Betydning i den Omst&ae;ndighed, at det paa en Maade betinger de f&o-;lgende Stadier; eller har det selvst&ae;ndigt V&ae;rdi &streg;? Det Sidste have nu Nogle udvidet i den Grad, at de antoge, at Barndommen i Grunden er det H&o-;ieste, Mennesket kommer til, og udover det udarter det mere; det F&o-;rste har havt den F&o-;lge, at man deels s&o-;gte blot at faae Tiden til at gaae7, &streg; og kunde man ligesom ved Fierkreaturer ved at slutte dem inde i M&o-;rke fede dem saa st&ae;rkt som ellers ikke i et heelt Aar, saa vilde man vist gj&o-;re Alt dertil; deels s&o-;gte at gj&o-;re denne &anfbeg;Barndommens kjedsommelige Tid&anfslut; nyttig og fornemlig s&o-;rge for deres physiske Velv&ae;re. Den h&o-;ieste Opdragelses-Maxime paa dette Standpunct lyder saaledes: &anfbeg;Den som ikke spiser Formaden op, faaer ingen Eftermad&anfslut;. &streg; (Hvor tidt forbittres ikke B&o-;rns, det er da is&ae;r Pigeb&o-;rns Liv derved, at de idelig maa h&o-;re, at man slet ingen Gavn har af dem &streg; osv.). Afveiene opstaae idet man kommer ud over Ammernes Standpunct og nu ikke fuldender L&o-;bet, men bliver staaende paa Halvveien. F&o-;rste Stadium: De, der efter at v&ae;re komne udover det umiddelbare Standpunct, nu istedetfor, som naturligt var, i den modnere Alder at optage Barndommen forklaret i sig, istedet derfor ere forfaldne til &anfbeg;at v&ae;re B&o-;rn&anfslut; (jfr. Foryngelsesdrik), disse lange Labaner, som ere saa uskyldige og saa naive, som vilde give Meget til, at deres Skj&ae;g aldrig blev saa st&ae;rkt, at de beh&o-;vede at rage det af, for altid at kunne v&ae;re dunglatte, barhalsede Ynglinger, &streg; der i den Grad ere blevne B&o-;rn igjen, at de tale som B&o-;rn, tilegne sig alle Barnesprogets Vendinger, og som forl&ae;ngst vilde have bevirket, at vi alle kom til at tale som B&o-;rn og skrive som B&o-;rn tale: en Carricatur, der vel ogsaa vil komme, naar f&o-;rst den modsatte, som nu er saa hyppig: at B&o-;rn ville v&ae;re gamle Folk, er overlevet. Det er et tragicomisk Syn at see disse lange barnagtige Gliederm&ae;nd springe omkring paa Gulvet og ride paa Kjephest med de s&o-;de Smaae og h&o-;re deres matte Fort&ae;llinger om &anfbeg;den uskyldige og lykkelige Barndom&anfslut;8. &streg; (Jfr. deres Sammenst&o-;d med halvvoxne Pigeb&o-;rn, der ville v&ae;re voxne: de parodiere hinanden). Deres Fort&ae;llinger &anfbeg;for B&o-;rn og barnlige Sj&ae;le&anfslut; (poetisk Skyllevand). Findes hiin Feil som oftest hos Yngre, saa findes en lignende Afvei hos &Ae;ldre, som &anfbeg;nedlade&anfslut; sig til B&o-;rn i den Overbeviisning, at Barndomslivet er saa tomt og indholdsl&o-;st i sig selv, at de ligesom ville indbl&ae;se det nogen Fylde. I Grunden maa nemlig begge foruds&ae;tte Barndommens Tomhed, thi ellers vilde den f&o-;rste ikke indlade sig paa at byde den noget saa Modbydeligt, som en god Natur strax maa secernere; eller den anden indlade sig paa at bl&ae;se Livets Aande ind i den. &streg; Man tilintetgj&o-;re heller ikke hele Indtrykket ved efter at have fortalt Noget at ende med: men I begriber da nok, at det kun var et Eventyr? &streg; Noget, der ogsaa kommer igjen i en senere Tid hos Folk, der slet ikke have Sands for det Poetiske og derfor ford&ae;rve Indtrykket af enhver Anecdote osv. ved at anstille Unders&o-;gelse om den factiske Sandhed. Den phantastiske og eensidige Retning, som Fort&ae;llingen har taget. Man fandt det urimeligt og skadeligt for Fremtiden at overfylde B&o-;rnenes Phantasie med slige Historier, hvorimod det var ret godt at fort&ae;lle Noget for at udfylde Tiden og more dem, og nu begynder da, eftersom det jo var blot til Moro og man egenlig ikke gad anvende nogen Tid til at forberede sig9, hiint uendelige Historie-Vr&o-;vl om den Hund og den Kat osv., i den r&ae;dsomste Monotonie, som imidlertid B&o-;rnene, da de engang ere forv&ae;nte, idelig forlange flere og flere Udgaver af, og som derfor med en eller anden vigtig Forandring (f. Ex. at engang var det en r&o-;d Hund, en anden Gang en sort) stereotyperede vende tilbage10. Ogsaa det fandt man imidlertid var galt, da jo dog den Tid kunde anvendes bedre, kunde bruges om end under Form af Sp&o-;g og Leg til noget Bedre, og heraf udspandt sig tvende Veie: enten at danne dem i, som man kalder det, moralsk Henseende &streg; eller bibringe dem en nyttig Viden. F&o-;lgerne af at gaae den sidste Vei vil jeg dv&ae;le lidt ved. Nu kom der ligesom ved et Trylleslag en Landeplage af naturhistoriske, ikke L&ae;reb&o-;ger men: L&ae;seb&o-;ger og allehaande Billedb&o-;ger for at bibringe B&o-;rnene Gloser af levende Sprog, og Onkel Frands fortalte sine Reiser i Africa og ben&ae;vnede Dyr og Planter med Navne af Systemer, og For&ae;ldre og Andre spurgte: hvad en N&ae;se heed paa Fransk? osv., eller man l&ae;rte dem at klimpre et enkelt Stykke paa Fortepiano, &streg; og vil man end ved Sligt forhindre B&o-;rn fra at v&ae;re forlegne ved at tr&ae;de frem, saa skal man dog heller ikke gj&o-;re dem forlegne for at tr&ae;de frem. &streg; Heraf udviklede sig nu en reen atomistisk Viden, som ikke traadte i noget dybere Forhold til B&o-;rnene og deres Existents, som ikke blev tilegnet paa en sj&ae;lelig Maade og derved ber&o-;vedes al mulig Maalestok, og som en F&o-;lge deraf forfaldt de til at antage sig selv for store Naturforskere og Sprogmestere; naar f&o-;rst Enkeltheder skal afgj&o-;re Sagen, er det naturligviis aldeles tilf&ae;ldigt, hvor mange og hvor faa der h&o-;re til Mesterskabet. Deraf Coquetteriet, deraf de travle Marther, der glemme det ene Forn&o-;dne. Det er ikke om slig atomistisk Viden det gj&ae;lder, at hvad man i Ungdommen nemmer, man i Alderdommen ei glemmer. &streg; Med Hensyn til den Maade, paa hvilken jeg troer det er n&o-;dvendigt ved al Underviisning og al Opdragelse at lade Barnet aff&o-;de i al Stilhed Livet i sig, finder jeg nu, ved i disse Dage at l&ae;se Steffens &anfbeg;4 Nordm&ae;nd&anfslut;, en god Bem&ae;rkning. Jeg har desv&ae;rre kun den danske Overs&ae;ttelse, den Steenske Udgave; Stedet findes 2den Deel, S. 250, 51, 52. Jeg erindrer et Exempel paa, hvorledes i et saadant Liv Alt bliver aff&o-;det, Alt, hvad de l&ae;ste om i Classikerne, afspeiledes; da de nu l&ae;ste om Ostracisme, indf&o-;rte de strax den i deres Leg &streg; osv. Og saa disse B&o-;rneb&o-;ger for: &anfbeg;artige, flittige, lydige, elskv&ae;rdige, uskyldige, uford&ae;rvede&anfslut; B&o-;rn, &streg; hvor man altsaa ved at for&ae;re dem et Exemplar siger dem, at de ere det, da det jo ellers var en Misforstaaelse at give dem Bogen11. 1837. 1 &anfbeg;Ammestue-Historier&anfslut; &streg; i det Udtryk er der vist ligesaa meget taget Hensyn til Fort&ae;llingsmaaden som til Indholdet. 2 Desv&ae;rre er det ikke uden Grund, at det altid er en Onkel, der optr&ae;der som virksom, thi For&ae;ldrenes Virksomhed indskr&ae;nker sig som oftest til paa den maanedlige Regnskabsdag at optr&ae;de enten som Profos eller som Pr&ae;mie-Uddeler for &ae;del Daad, &streg; begge Dele med en n&o-;iagtig og punktlig Bogholder-Samvittighed. Naar der derfor var Noget ved Onklerne, var der un&ae;gtelig Leilighed nok for dem til Virksomhed. 3 Man skal ogsaa selv l&ae;re af B&o-;rn, af deres vidunderlige Genialitet, som man ogsaa for en Deel maa lade raade og ikke som visse Selvkloge hovmesterere, og derhos erindre Christi Ord, da han var tolv Aar gammel: &anfbeg;Vide I ikke, at det stedse b&o-;r mig at v&ae;re i min Faders Gjerning&anfslut;? &streg; (Noget Lignende forekommer det mig, at jeg har l&ae;st i en af Mynsters Pr&ae;dikener.) &streg; Man skal heller ikke strax v&ae;re ved Haanden med det prosaiske Riis som Skolemesteren i &anfbeg;Alferne&anfslut;, fordi der r&o-;rer sig noget Dybere i B&o-;rnene &streg; derved undgaaer man blandt Andet (o guddommelige Nemesis!) at falde 1400 Alen ned under Jorden og blive til et &streg; Mul&ae;sel. 4 B&o-;rn interessere sig ikke saa meget for den gr&ae;ske Mythologie, idetmindste ikke for det, der i en modnere Alder ansees for det Herligste (dog Herkules vel nok &streg; NB. Underv&ae;rkerne). 5 Og Mange begynde saa tidligt dermed, medens B&o-;rnene endnu ere ganske smaa, saa der vist stundom falder et saadant Barn ind det, som Abraham af St. Clara fort&ae;ller om et lille Barn, at det, lige da det blev f&o-;dt, saae det Jammerlige i Verden saa grant, at det l&o-;b ind i Modersliv igjen. &streg; Er det at styrke B&o-;rn for Livet? Er det ikke at enervere hele deres Liv ved at ber&o-;ve dem Enthusiasmens perpetuum-mobile? 6 En Stat bliver paa en Maade ufri derved, at den giver sig Loven. 7 Dette ligger i Tidsalderens Hastv&ae;rk, som igrunden miskjender enhver Alder, fordi den troer, at den ene Alder kun er til for den anden. 8 Jfr. Hamann: &anfbeg;F&u..;nf Hirtenbriefe, das Schuldrama betreffend&anfslut; i &anfbeg;S&a..;mtl. W.&anfslut;, 2te Th., S. 412 o. f., &streg; men hans altfor polemiske Ironie gaaer her ogsaa for vidt; saaledes vil han i Grunden have, at man skal l&ae;re Alt af B&o-;rnene i den str&ae;ngeste Forstand, hvortil ogsaa hans Motto tyder: &anfbeg;Es ist ein Knabe hie, der hat f&u..;nf Gerstenbrod&anfslut;, hvori der aabenbart ligger altfor Meget. Men det ligger nu igjen i hele hans Retning, thi det er vistnok ikke fordi han selv troer det, men for at ydmyge Verden; det er noget Andet med Socrates &streg; hvilket Hamann ogsaa forlanger, &streg; at sp&o-;rge som Barn, men det er denne besynderlige Polemik, der gj&o-;r, at han heller vilde h&o-;re Viisdom af Bileams &Ae;sel end af den viseste Mand, heller af en Pharis&ae;er mod sin Villie end af en Apostel eller Engel (som han selv siger etsteds). Hans Polemik gaaer forvidt og involverer undertiden, saa synes det mig, noget Blasphemisk, Noget, hvorved han synes ligesom at ville &anfbeg;friste Gud&anfslut;. &streg; For&o-;vrigt er der naturligviis fortr&ae;ffelige Ting ogsaa i disse 5 Breve. 9 Disse kloge Folk, der mene, at det ingen Kunst er at tale med B&o-;rn, &streg; til dem vil jeg sige med Hamann: &anfbeg;Kindern zu antworten ist in der That ein Examen rigorosum; auch Kindern durch Fragen anzuholen und zu witzigen ist ein Meisterst&u..;ck, weil eben Unwissenheit der gro&ss;e Sophist bleibt, der so viele Narren zu starken Geistern kr&o..;nt &streg; et addit cornua pauperi.&anfslut; (Horats Od. III, 21). 10 Engang imellem erindre Vedkommende tilf&ae;ldigviis en mere eventyrlig Historie fra deres Barndom, men den fort&ae;lle de for &streg; saa snart de ere f&ae;rdige og det Sp&o-;rgsmaal opkommer: er der saadanne Havfruer til? &streg; at svare: nei, det er noget Folk bilder sig ind. &streg; Eller er da Eventyret noget saa Intetsigende, at man strax maa tilintetgj&o-;re Historien og dens Indtryk, at man strax vilde slaae den glimrende S&ae;beboble itu for at vise, at den hele Herlighed dog ikke var andet end S&ae;bevand? Barndommen kr&ae;ver Eventyret, og det er allerede Beviis nok for dets Gehalt. &streg; Her fremkommer nu det Sp&o-;rgsmaal, hvorvidt man selv skal troe paa disse Historier. Jeg troer, at naar vor Fort&ae;ller gj&o-;r det, idetmindste det Sp&o-;rgsmaal ikke vil fremkomme fra B&o-;rnene: er det nu sandt? thi Historien maa ud&o-;ve en paa engang saa overv&ae;ldende og saa beroligende Virkning, at det aldrig falder dem ind. Og det: ikke at fort&ae;lle B&o-;rn slige Phantasien beskj&ae;ftigende Eventyr og Sagn, giver netop Plads for en &Ae;ngstelse, som ikke modereret ved slige Fort&ae;llinger kommer desto st&ae;rkere igjen (jfr. &anfbeg;die Verlobung&anfslut;, Novelle v. Tieck, Dresden 1823, S. 63 nederst, 64 og 65. &streg; Jfr. ogsaa den j&ae;vne og simple Fortale til &anfbeg;Nordiske Kj&ae;mpehistorier&anfslut;, udg. af Rafn, 2det Bind (NB. Fortalen er naturligviis ikke af Rafn), is&ae;r Slutningen af den, S. 9: &anfbeg;kan det nu vel h&ae;nde sig, at En og Anden, som h&o-;rer disse Fort&ae;llinger, vil finde, at Sagaens v&ae;ldige Bedrifter og Stor-V&ae;rker ikke passe med hans F&ae;rd og desaarsag forsmaae dem&anfslut; &streg; rigtigt: hinc ill&ae; lacrym&ae;!) 11 Jeg seer nu en god Titel i den sidste Messecatalog: Blumauer: &anfbeg;die kleinen Enkel auf dem Schoo&ss;e der erz&a..;hlenden Gro&ss;mutter, ein Gegenst&u..;ck der kleinen Enkel am Knie des erz&a..;hlenden Gro&ss;vaters&anfslut;. (Messecatalog for Juli 1836 &streg; Januar 1837; S. 27, &o-;verst). Disposition til en Pr&ae;diken. &anfbeg; _ViHvi t&ae;nke I saa ondt i Eders Hjerter&anfslut; &streg; Indl: det passer paa hele Pharis&ae;ernes Liv &streg; deres udv: Hellighed &streg; ere da Tanker ikke toldfrie &streg; nei tvertimod betale de Synden langt st&o-;rre Told end Ord og Gjerninger. De invitere til at undskylde sig selv &streg; ved Ord og Gjerning h&o-;re vi sjeldnere den Undskyldning jeg kunde ikke gj&o-;re derfor, det ligger i min Natur &streg; de invitere mere til at forblive deri fordi de kunne skjules &streg; de forhindre langt mere Omvendelsen, fordi man bortskj&ae;r den Straf og Lidelse og Ydmygelse her i Verden som ogsaa er et Guds Kald. Man maa i at reflectere over Historien v&ae;re meget omhyggelig for, at det egl. Historiske ikke svinder bort mell. H&ae;nderne, og _skaljeg ikke undlade i den Anledning at afskrive en Yttring af G: Phizer i hans M.Luthers Leben (den findes anmeldt i Rheinwalds Repertorium XV B. p. 129 og heraf Citatet): &anfbeg;Bei einer solchen angeblich erhabenen, gro&ss;artigen und tiefsinnigen, in der That aber frivole Behandlungsweise der Geschichte gelten die Personen nur noch als Tr&a..;ger oder Symbole gewisser, willk&u..;hrlich in sie gelegter Ansichten, verlieren ihre Eigent&u..;mlichkeit und allen Charakter, so wie der auf solche verw&o..;hnte und gekitzelte Geschmack die derbere aber nahrhafte Kost der wirklichen, _mar&u;&u;markigen nicht nach Belieben ausgedeuteten und abgezogenen Geschichte nach und nach verschm&a..;ht.&anfslut; Journalen BB, s. [110] (BB:40-42)Til at kunne skrive en sand dramatisk Replique, h&o-;rer at man er kommen til betydelig Klarhed og ud over det Almindelige taageagtige Ubestemte; paa et foregaaende Standpunct vil man skrive det der skulde v&ae;re Replique ind med mell. de parenthetiske Bem&ae;rkninger, der gjerne trykkes med smaa Bogstaver og hvori man fort&ae;ller, hvad Skuespilleren har at gj&o-;re fE &anfbeg;med dyb F&o-;lelse&anfslut; &anfbeg;r&o-;rt&anfslut; ␣ etc. d. 4 Febr: 1837. a Det hele bliver et Misfoster ligesom de gldags Tr&ae;snit fE i &anfbeg;Arndts wahres Christenthum&anfslut;, hvor man _h&u;rhar kunstnerisk opfattet den S&ae;tning fE Jeg dr&ae;ber mig selv daglig paa f&o-;lgende Maade: man seer en Dame, med en Dolk i Haanden og paa hendes Bryst er tegnet et Hjerte, hvori disse Ord, jeg dr&ae;ber mig selv dagligt. Det er ret interessant med den Episode, Poul M&o-;ller har lagt ind i sin Afhandling om Sj&ae;lens Ud&o-;delighed i det sidste Maanedsskrift, maaskee vil en saadan Afl&o-;sen af den str&ae;ngere videnskabeligere Tone med lettere Partier, men hvor tillige Livet langt fyldigere tr&ae;der frem blive almdl:, og paa Videnskabens Gebeet v&ae;re noget tilsvarende til Choret, til de comiske Partier i de romantiske Dramaer. d. 4 Febr: 37. Der gaaer gjerne en vis Ahnena forud for al hvad der skal skee (cfr en Lap Papir); men ligesom den kan virke afskr&ae;kkende, saaledes kan den ogsaa virke fristende, idet den Tanke vaagner hos Msk, at han er ligesom pr&ae;destineret, han seer sig ligesom gjenem Consequentser bragt hen til Noget,men Consequentser, som han Intet kan influere paa. Derfor maa man v&ae;re saaforsigtig med B&o-;rn, aldrig troe det V&ae;rste, ved en utidig Mistanke, veden henkastet Bem&ae;rkning (en Helvedes Brand, der t&ae;nder det T&o-;nder, der_findes Journalen BB, s. [111] (BB:42-44) i enhver Sj&ae;l) at fremkalde en &ae;ngstende Bevidsthed, hvorved let uskyldige; men ikke st&ae;rke Sj&ae;le kunne fristes til at troe sig skyldige, fortvivle og derved gj&o-;re det f&o-;rste Skridt til at komme til det Maal, som den &ae;ngstende Ahnelse bebudede &streg; en Yttring, hvorved det gives det Ondes Rige Leilighed til med sit slangeagtigt bed&o-;vende _Blik&O-;ie at bringe dem i en Slags aandelig Afmagt. Ogsaa i denne Henseende gj&ae;lder det: Vee den fra hvem Forargelsen udgaaer. a Typologiens Betydning med H. t. en Theorie om Ahnelser. b Hertil h&o-;rer den Virkning L&ae;sning af Sygehistorier ofte kan fremkalde &streg; dog allerede her er 2 Momenter, Sygestoffet er paa en Maade givet i Frygten &streg; thi det er vanskeligt, at sige hvilket der fremkalder sit Andet &streg; der gives en vis Modtagelighed som er saa st&ae;rk, at den n&ae;sten er productiv &streg; c Ogsaa den Virkning som fE Henrettelser etc fremkalde. &streg; d De mange Ph&ae;nomener, som ere fremkaldte ved L&ae;ren om Synd mod d. Hellig-Aand. &streg; e Al Synd begynder med Frygt (ligesom Frygten for en Sygdom er Disposition dertil cfr. Schubert Symbolik) dog begyndte de f&o-;rste Msk. ikke dermed &streg; der var ikke Arvesynd. f Det var et h&o-;ist r&ae;dsomt Indtryk, det gjorde paa mig, da jeg f&o-;rste Gang h&o-;rte, at der stod i Afladsbrevene, at de fyldestgjorde for alle Synder: &anfbeg;etiam si matrem virginem violasset&anfslut;. &streg; Jeg erindrer endnu det Indtryk, det gjorde paa mig, da jeg for en Deel Aar siden, i ungdommelig romantisk Begeistring for en Mestertyv, kom til at yttre, at det dog blot var en Misbrug af Kr&ae;fterne, og at et saadant Menneske nok kunde omvende sig, og Fader saa med megen Alvor sagde: &anfbeg;der gives Forbrydelser, som man kun kan bekj&ae;mpe under Guds stadige Bistand.&anfslut; Jeg ilede ned paa mit V&ae;relse og saae mig selv i Speilet (cfr. Fr. Schlegels samtl. W. 7. B. S. 15 nederst) &streg; eller naar Fader ofte yttrede, at det var dog godt, om man havde &anfbeg;en saadan gammel &ae;rv&ae;rdig Skriftefader, hvem man ret kunde aabne sig for.&anfslut; Eller hvilken Romantik for det R&ae;dsomme, hvilket Muligheders Rige af un&ae;vnelig R&ae;dsel ligger der ikke i den afd&o-;de Aand, som bad Christian Eisengr&u..;n i 21 Dage til en vis Tid paa Kirkegaarden at bede disse Ord, blot disse Ord: 1 Cor. 2,11; &anfbeg;thi hvilket Msk. veed, hvad der er i Msk, uden Msks Aand der er i ham, saaledes veed og Ingen, hvad der er i Gud, uden Guds Aand. (Kerner eine Erscheinung aus dem Nachtgebiete der Natur. 1836. p. 217.) Ved at see en Aargang af Aftenposten for 1782 seer jeg at den fra sit mere indskr&ae;nkede Standpunct har s&o-;gt at gj&o-;re det sa&mm;e som Flyveposten fra sit (NB Flyveposten er bevinget) at opfatte det Hverdagslige og det Poetiske i dets besynderlige Conflict dermed. For&o-;vrigt gaaer det _{familieagtige}Familieagtige hyggelige mere igjenem Aftenposten. Hvad er Venskab uden intellectuell Vexelvirken, et Tilflugtssted for svage Sj&ae;le der ikke kunne _leverespirere i Intelligentsens &Ae;ther men kun i den animalske Uddunstning? Hvor jammerligt sl&ae;ber det sig ikke hen uagtet alle de udvortes Hj&ae;lpemidler hvorved man vil lappe paa den (ved at drikke Duus etc etc.)? Hvor karrikeret er den ikke uden for dem, der ligefrem tilstaae, at Venskab ikke er andet end en gjensidig Assurance? Hvor &ae;kelt at h&o-;re disse fade stereotyperede Pr&ae;dikener over Venskab over den gjensidige Forstaaen. Ja vist h&o-;rer der en Forstaaen til Venskab, men ikke den, der gj&o-;r at den ene bestandig veed hvad den anden vil sige; nei til Venskab h&o-;rer netop, at den Ene aldrig veed hvad den anden vil sige, saasnart det Moment er indtraadt er Venskabet forbi. Men denne Forstaaen drive slige Personer ogsaa gjerne saavidt, at de troe at forstaae alle andre ogsaa. Derfra den Selvbehagelighed, med hvilken de fort&ae;lle, at de ventede, at man vilde svare netop som man svarede etc, hvilket meget ofte er usandt, og har sin Grund deri, at de foruds&ae;tte, at Enhvers Tale er ligesom deres egen _fadefad og triviell uden alt Point, og ahne slet ikke den hele Skare af individuelle Tr&ae;k etc, hvorved enhver Bem&ae;rkning bliver interessant. Slige Folk er det altid godt at undgaae, da de trods al deres Forstaaen bestandig misforstaae. Hvad er vel peniblere for en Tvivler end at h&o-;re af et saadant &anfbeg;Doucin Msk, at han har erfaret det Samme.&anfslut; Naar man taler om en stor Mand, har han strax en lille Mand som han synes er ligesaa stor; alle Ph&ae;nomener ere naturligviis hentede fra hans _{Duodec-Horizont}Duodez-Horizont; (et godt Exempel herpaa: Raketten med Stjerner beklagede at Sibbern nu begyndte at skrive og fandt det dobbelt s&o-;rgeligt, da det netop var paa samme Tid som Dhr. Blok T&o-;xen og Lange nedlagde Pennen); naar man taler om en stor T&ae;nker saa have de strax en Mening derom, fordi de maaskee have h&o-;rt hans Navn engang. Overhovedet n&ae;rme alle Folk sig med Aarene mere og mere til at blive Lirekasser hvad deres Tale angaaer; til at blive Automater i Bev&ae;gelse (derunder indbefattet Muskelspil etc) ligesom Skipperne, der om der end gives dem Leilighed til at spadsere i den l&ae;ngste og skj&o-;nneste Allee dog vilde foretr&ae;kke deres Skipper-Quantum. &streg; a det ligger deri, at_de naturligviis ogsaa blive r&o-;rte af Begivenhedernes Gang og de m&ae;gtigere Aander og parodisk reproducere dem, ligesom tamme Gj&ae;s og &Ae;nder slaae med Vingerne, skrige og qv&ae;kke for det Moment, at en Vild Gaas ell. And sv&ae;ver overhovedet paa dem. Al sand Kj&ae;rlighed beroer paa, at man elsker hverandre i en tredie, og det ligefra det laveste Stadium, hvor de fE elske hverandre i en tredie lige til &g.Ch;std: L&ae;re: at Br&o-;drene skulle elske hverandre i &g.Ch;sto. a Naar der ikke var en h&o-;iere Individualitet, hvori den enkelte Indiv: hvilede og hvorigjenem den aandelige Vexelvirkning realiseredes, saa vilde det med H: t: denne i Kj&ae;rlighed gaae med Individualiteten som det i sin Tid gik med Katholiken og Protestanten, der disputerede og overbeviste _{hinanden. &streg;}hinanden; den Ene vilde nemlig blive den anden, ligesom Katholiken blev Protestant og Protestanten Katholik. &streg; En Thesis: store Genier kunne egl. ikke l&ae;se en Bog, de vil nemlig bestandig under L&ae;sningen mere udvikle sig selv end forstaae Forfatteren. Naar Grundtvig paa et f&o-;lgende Standpunct tilbagekalder det foregaaende, saa ligger det ikke i den beskedne Anerkjendelse af sin Feil, men i det n&ae;rv&ae;rendes hovmodige Tilfredshed. I Henrich Steffens de 4 _{Nordm&ae;nd, jeg}Nordm&ae;nd (jeg har desv&ae;rre kun den danske Overs&ae;ttelse af Reiersen) 2d. D. p. 220 findes en Beskrivelse af en tydsk for F&ae;drelandet begeistret Helt Roland, der i enhver Henseende er ypperlig: Roland, som talte saaledes var en h&o-;i bredskuldret Mand af Middelalder. Hans Manerer havde noget Raat og Plumpt ved sig og det var &o-;iensynligt, at han vilde paatrykke Alt, hvad han gjorde og sagde, et vist Pr&ae;g af det djerve, det haandfast Retlige. Hans ikke meget betydelige Ansigt syntes mere at affectere end oprindeligviis at udtrykke en streng Alvor; thi denne tabte sig let i en n&ae;sten godmodig Snakkesalighed, af hvilken der fremstak en indre Bl&o-;dhed, som skulde d&ae;kkes med mange haarde Udtryk og n&ae;sten grusomme Anskuelser. Han bar en kort sort Frakke, n&ae;sten ligesaadan som den, der en Tidlang siden efter blev baaren som et Kjendetegn paa Gammel-Tydskhed; Halsen var bar og Skjortekraven laae ud over Kjolen. Det blonde Haar var skilt ad og hang simpeltv&ae;k ned, og korte Knevelsbarter og Fipskj&ae;g fuldendte det gl.tydske Udseende.&anfslut; &streg; At den Faust, der nu skulde repr&ae;sentere Tidsalderen, _er;er v&ae;sentlig forskjellig fra den tidligere og overhovedet fra enhver anden Tids, er saa evident, at det blot beh&o-;ves at erindre derom. Men hvorledes? See vi hen til Tidsalderen, da finde vi en M&ae;ngde Msk. der ret egl. i gr&ae;sk Forstand ere &g.p;&g.r;&g.a;&g.k;&g.t;&g.i;&g.ch;&g.o;&g.i;&g.komma; hvilke allerede Aristoteles anviser det laveste Trin i Udvikl:. Beskj&ae;ftigede med deres Sysler med at dyrke deres Jord og som det hedder at opdrage deres B&o-;rn &streg; d: v: s: til &anfbeg;confirmerede &Ae;dere&anfslut; leve de sorgsl&o-;se hen og endog ved deres D&o-;d practiserende for Verden &streg; ved nemlig at forraadne og gj&o-;de Jorden. Hos dem vil der neppe udvikle sig noget Faustisk. Paa den anden Side staaer der en stor M&ae;ngde Msk, der enten have vendt Hovedet om for at gj&o-;re Opdagelser i en forsvunden Tid eller fordybe sig i Naturopdagelser. Hos disse tr&ae;der paa Grund af deres Travlhed det Faustiske heller ikke frem, thi for at dette skal tr&ae;de frem, maa Energien f&o-;rst paa en eller anden Maade v&ae;re lammet. &streg; Men nu tr&ae;der da endelig den Classe Mennesker frem, vi maa iagttage; det er nemlig dem, der ved Anskuelsen s&o-;ge at opfatte det uendelig Mangfoldige i Naturen, i Livet, i Historien, i Anskuelsens Totalitet. Men her er ogsaa Ulykken, thi Meget er allerede oprullet for deres Blik, Meget kommer der hver Dag til; men under al denne Viden af Meget slumrer F&o-;lelsen af, hvor uendelig Lidet det er, og denne F&o-;lelse er det, der netop lammer deres Virksomhed, og nu indtr&ae;der det Faustiske som Fortvivlen over ikke at kunne omfatte hele Udviklingen i et altomfattende Totalblik, hvor tillige hver enkelt Nuance blev anerkjendt i sin fulde V&ae;rdi &dvs;: sin absolute V&ae;rdi. &streg; Men hvori er Forskjellen? Den egenlige Fausts Fortvivlelse var mere practisk. Han havde studeret; men Studierne havde ikke givet ham noget Udbytte (hvorimod den Anden af det, han har seet, dog har noget Udbytte, om end saa uendelig Lidet mod det, han &o-;nsker. Fausts Udbytte af Viden var et Intet, fordi det overhovedet ikke var det Sp&o-;rgsmaal, han s&o-;gte besvaret, men Sp&o-;rgsmaalet om: hvad han selv skulde gj&o-;re). Paa Grund af Videnskabernes dav&ae;rende, langt mindre mangfoldigt udviklede Standpunct kunde han lettere tiltroe sig ved et Overblik at have overbeviist sig om deres Intethed, og formedelst Tidsalderens eiendommelige Charakteer &streg; begeistret Handling for at realisere sit Ideal &streg; maatte Sp&o-;rgsmaalet f&o-;res over paa dette Gebeet; han maatte udsone Livet med Erkjendelsen. For vor Tid maa dette Sp&o-;rgsmaal langt mere tr&ae;de tilbage, da den intuitive Retning &streg; som jo naturligt, da Verden bliver &ae;ldre &streg; her mere maa tr&ae;de frem, og Sp&o-;rgsmaalet altsaa bliver: hvorledes den sande Intuition kan indtr&ae;de uagtet Menneskets indskr&ae;nkede Standpunct. Men det, som driver Mennesket hen til denne Fordring af en fuldkommen sand Intuition, er Fortvivlelse over Alts Relativitet. Ved nemlig, &streg; medens han selv bruger en temmelig stor Maalestok, (og bestyrket i Overbeviisningen herom ved idelig at maatte h&o-;re Klage over Phantasterie) &streg; at omgaaes Folk, der bruge alle en Maalestoks mulige uendelige Nuanceringer lige fra en Decimaltomme til Himmelbanens Diameter; lige fra dem, hvem de st&o-;rste verdenshistoriske Personer begeistre, og lige til dem, for hvem Pr&ae;sten og Degnen ere hidtil uovertrufne og uovertr&ae;ffelige Idealer; lige fra dem, der have gjennemf&o-;lt og gjennemlevet alle Hjertets stormfulde Bev&ae;gelser, og lige til dem, der, fordi de engang ere blevne r&o-;rte af en G&o-;gler, med et selvklogt Smiil lade os vide, &anfbeg;at de have overlevet hine B&o-;rnestreger&anfslut; osv .... Ved det, siger jeg, vaagner Forestillingen hos ham om, at han selv igjen bruger en altfor relativ Maalestok, og Frygten for selv at synke hen og fortabe sig i Spidsborgerlighed. Han h&o-;rer Tale om en Opdagelse, der aabner Udsigter over en heel ubekjendt _MaalestokVerden, der maaskee vil tvinge ham til at gradere sin Maalestok endnu anderledens, gj&o-;re og _{og gj&o-;re} hans Helte, hans Lidelser til forsvindende St&o-;rrelser. Han seer, hvorledes de meest Begavede i Samtiden samle et lidet Udbytte sammen (speculativ concentrere ell. historisk skizzere) han har en hemmelig Frygt for at dette dog muligen ikke er netop, som de foregive, det Vigtigste; men kun det, de formaae at omfatte og favne &streg; han l&ae;nges efter en Anskuelse, der oph&ae;ver al Relativit&ae;t og viser ham endogsaa det Ubetydeligstes absolute V&ae;rd; thi for den sande (&dvs;: gudd.) Anskuelse er Alt ligestort. At en saadan Faust nu ikke mangler Wagnere, det er vel vist og sandt. Heri ligger nu Fortvivlelsen. Hvorledes nu hele Livet slaaer om for ham, viser ogsaa ham forskjellig fra den f&o-;rste Faust, thi medens denne ved sin handlende Retning sank ned i Sandselighed &streg; vil denne tr&ae;kke sig ud af alt, glemme, om muligt, at han nogensinde har vidst Noget, vogte K&o-;er &streg; ell. maaskee af _NaVidebegjerlighed flytte sig selv ind i en anden Verden. d. 19 Mart. 37. I denne Henseende har &g.Ch;std. en meget beroligende Kraft i en vis Henseende ved nemlig at gj&o-;re den h&o-;ieste Grad af Relativit&ae;t gjeldende, ved at opstille en Idee, et Ideal _etder er saa stort, at Alt Andet forsvinder ved Siden deraf. (den romantiske og humoristiske Side af &g.Ch;std.). Derfor er det altid langt forn&o-;ieligere at tale med en &g.Ch;sten, da han har en Maalestok, der er bestemt; han har en Fylde, i Sammenligning med hvilken den uendelige Forskjel i Evner, i Stilling etc er Intet. Deraf den Holdning, der, naar den ikke udarter til Hovmod, er saa respectabel. &streg; &anfbeg;Skrifter, hvis Titler jeg paa forskjellige Steder er st&o-;dt paa, og som muligen kunne have Betydning for mit Studium. Jacob Thomasius: &anfbeg;Disputatio de vagantibus scholasticis&anfslut;. Rukopfs &anfbeg;Geschichte des Schul- und Erziehungs Wesen im Mittelalter.&anfslut; &anfbeg;Das Buch, Schimpf und Ernst genannt, welches durchl&a..;uft der Welt Handel mit viel sch&o..;nen und kurzweilichen Exempeln und Gleichnissen, Parabeln und Historien&anfslut; etc. Augsburg 1536. Fol. (Dies ist eine sp&a..;tere Ausgabe, die aeltere ist, nach der Vorrede, vom Jahre 1519). &anfbeg;Ueber Burgenbau und Burgeneinrichtung in Deutschland v. 11-14. Jahrhundert&anfslut;, i v. Raumer &anfbeg;Historisches Taschenbuch&anfslut;, 8te Jahrgang, 1837. &anfbeg;Mythengeschichte der asiatischen Welt v. J. G&o..;rres. 1ster Band: &anfbeg;hinterasiatische Mythen&anfslut;; 2ter Band: &anfbeg;vorderasiatische Mythen&anfslut;; Heidelberg, 1810. &streg; (Jeg har havt dem hjemme fra Universitets-Bibliotheket, hvor de har dem, men da G. i dette V&ae;rk altfor st&ae;rkt gik ind i det historiske Apparat, og jeg derved for meget vilde blive f&o-;rt ind i en ny Verden, der blot ved den Masse af Navne kunde forstyrre, har jeg ikke videre givet mig af med den.) &anfbeg;Irische Elfenm&a..;rchen&anfslut;, &u..;bers. von den Gebr&u..;dern Grimm. Leipzig, 1826. (Studenterforeningen eier den, jfr. dens Catalog S. 29). M&o-;ller, Dr., Georg, &anfbeg;Denkm&a..;ler der deutschen Baukunst&anfslut;, 1. und 11. Band. Zweite Auflage. Der erste Band auch unter dem Titel: &anfbeg;Beitr&a..;ge zur Kenntni&ss; der deutschen Baukunst des Mittelalters.&anfslut; Fol. Cart. 1836&anfslut;.